Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé Hellerup Telefon www. forsikringogpension.dk

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Pensionisternes forbrugsmuligheder i dag 6 3. De åriges pensionsopsparing i dag Pensionisternes indkomst i fremtiden Litteratur 26 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Modningen af arbejdsmarkedspensionssystemet betyder, at især faglærte og ufaglærtes pensionsformuer i gennemsnit vil vokse betydeligt sammenlignet med i dag. Mange personer vil stort set ikke opleve en nedgang i levestandard ved pensionering, da deres dækningsgrad er høj og tæt på 100 pct. Trods pensionssystemets uomtvistelige succes med at sikre et forsørgelsesgrundlag i alderdommen for brede grupper bliver det af og til fremhævet, at der også i det modne pensionssystem vil være en betydelig restgruppe med en lav og. Synspunktet findes fx i Velfærdskommissionens afsluttende redegørelse fra 2006, hvor der foreslås en tvungen pensionsindbetaling på 6 pct. for personer med lav opsparing. Forslaget om en tvungen pensionsindbetaling fremsættes også i en vismandsrapport fra Den politiske og folkelige opbakning til pensionssystemet afhænger også af dets evne til at sikre høje dækningsgrader for stort set alle uden at efterlade restgrupper. I denne rapport belyses derfor dækningsgraderne for nutidens pensionister og pensionisterne i det modne pensionssystem. Der tages højde for offentlige pensioner, ATP, offentlige tilskud til husleje mv., pensionsopsparing, fri opsparing og friværdi i egen bolig. Dækningsgraden angiver forholdet mellem den disponible indkomst som pensioneret og den disponible indkomst som erhvervsaktiv. Hvis dækningsgraden er lav, vil den disponible indkomst falde meget ved overgangen til pensionstilværelsen, hvilket betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at opretholde den samme levestandard. Personer, der oplever en sådan nedgang i forbrugsmulighederne, kan betragtes som en del af restgruppen med. Restgruppen afgrænses afhængigt af indkomsten som erhvervsaktiv. Personer med lave indkomster antages at have utilstrækkelig indkomst som pensionister, hvis deres dækningsgrad er under 80 pct. For mellemindkomster er grænsen 70 pct. og for højindkomster 60 pct. Valget af grænse afspejler, at det fordelingspolitisk er et større problem med en lav dækningsgrad for personer med lave indkomster end for personer med højere indkomster. Dette udelukker selvfølgelig ikke, at det kan være et privatøkonomisk problem for de høje indkomster med. Et stort fald i indkomsten ved overgangen til pensionering vil for de fleste skyldes en for lille pensionsopsparing i årene som erhvervsaktiv. En stor del af de personer, som i dag overgår til folkepension, har kun været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i slutningen af deres karriereforløb. Mange af disse personer har ikke opbygget en tilstrækkelig pensionsformue. Personer med en videregående uddannelse, som i dag overgår til folkepension, har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i det meste af deres arbejdsliv. De fleste AC-områder har således været dækket af et udbygget arbejdsmarkedspensionssystem allerede siden 1950/60'erne, og FTF-grupper, som fx sygeplejerskerne, har været omfattet siden 1950'erne. Derfor er pensionister med en lille pensionsindkomst primært ufaglærte og faguddannede. Arbejdsmarkedspensionssystemet for disse grupper er ikke fuldt modnet på nuværende tidspunkt. Først i 1993 blev der indgået aftale om arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger inden for LO/DA-området. De aftalte bidragssatser var i begyndelsen meget små, og først i 2010 er de kommet op Side 4

6 på 12 pct. Når alle LO/DA-arbejderne har haft mulighed for at indbetale til denne indbetalingssats i hele deres arbejdsliv, vil pensionssystemet være fuldt modnet. Dette vil være tilfældet omkring år Hovedresultaterne i rapporten er, at: Pensionisterne i dag har høje dækningsgrader. Modningen af arbejdsmarkedspensionssystemet betyder, at fremtidens pensionister særligt ufaglærte og faglærte - vil have meget større pensionsformuer end i dag. Blandt nutidens pensionister er der en mindre gruppe, mellem 7 og 11 pct., som vil opleve større fald i forbrugsmulighederne ved overgang til pension. Denne andel vil falde til det halve, når pensionssystemet er fuldt modnet. Ændrede anciennitetskrav, som livsforløbsmodellen ikke tager højde for, betyder, at andelen af personer med lave dækningsgrader i det modnede system endda kan være overvurderet. De pensionister, som også har lave dækningsgrader af pensionsindkomsten i det modnede pensionssystem, har haft længere perioder uden for beskæftigelse, men stadig med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Endvidere har perioder i beskæftigelse fortrinsvist fundet sted som ansatte i brancher med ringe pensionsdækning. Denne rapport er opbygget på følgende måde. Afsnit 2 undersøger indkomstforholdene for folkepensionister i dag, mens afsnit 3 belyser pensionsopsparingen blandt de årige i dag. Derigennem er det muligt at pege på persongrupper, hvor dækningsgraden af deres pensionsindkomst risikerer at blive lille. Afsnit 4 udreder indkomstforholdene for fremtidens pensionister, dvs. pensionsindkomsten for de personer, der gennemlever hele deres liv i det fuldt modnede pensionssystem. Til dette formål benyttes konstruerede (matchede) livsforløb, der sammen med DREAM-gruppens pensionsformuemodel kan belyse fremtidige pensionisters indkomstforhold. Størrelsen og sammensætningen af gruppen af personer med en begrænset pensionsopsparing i Danmark er tidligere blevet undersøgt i Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005), Velfærdskommissionen (2006), Jørgensen (2007) og DØR (2008). Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005) finder, at 8,2 pct. af de årige ikke har indbetalt til pension overhovedet i perioden Disse personer tilhører restgruppen ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet. Velfærdskommissionen (2006) påviser, at der er en betydelig restgruppe, som stort set ikke har supplerende dækning fra opsparingsbaserede pensioner. Således har knap 20 pct. af de 60-årige i 2003 en pensionsformue, som udgør mindre end kr. Velfærdskommissionen identificerer også restgruppen på baggrund af de årlige pensionsindbetalinger. Udgangspunktet for analysen er personer, der har opsparet mindre end kr. pr. år. I 2003 var der i alt personer, der indbetalte mindre end kr. Jørgensen (2007) finder, at der i 2003 var omkring 13 pct. af de årige, der havde en pensionsformue på mindre end kr. Omkring 25 pct. af de årige har en nettodækningsgrad på mindre end 66 pct. af indkomsten som erhvervsaktiv, mens andre 25 pct. har en dækningsgrad på mere end 92 pct. DØR (2008) viser, at ca. 17 pct. af lønmodtagerne har formuer på mindre end kr. For de selvstændigt erhvervsdrivende er tallet 25 pct. Side 5

7 2. Pensionisternes forbrugsmuligheder i dag I dette afsnit undersøges størrelsen af indkomsten blandt de nytilgåede pensionister i I denne forbindelse belyses, hvilke personer der er kendetegnet ved at have relativt begrænset forbrugsmulighederne ved pensionering. Til dette benyttes nettodækningsgraden af pensionsindkomsten samt anden formueindkomst, se boks 1. Boks 1 Beregning af pensionsindkomstens dækningsgrad Dækningsgraden af pensionsindkomsten opgøres for personer, der for nyligt er overgået til folkepension. Beregningen baseres på de 66-årige folkepensionister i 2007, hvis primære indkomstkilde også var pension året før. Dette udelukker ikke, at personer med kortere perioder med erhvervsarbejde i løbet af 2007 bliver klassificeret som folkepensionister. Omkring af de 66-årige folkepensionister har i 2007 en indkomst fra beskæftigelse. Erhvervsindkomsten for hovedparten af denne persongruppe udgør imidlertid en meget begrænset størrelse, og godt halvdelen har en indkomst på mindre end kr. om året. Det er valgt at fjerne folkepensionister med en erhvervsindkomst på mere end kr., hvilket reducerer populationen med godt personer (eller 10 pct.). Dækningsgraden beregnes på personniveau som indkomsten ved 66-årsalderen sat i forhold til indkomsten ved 59-årsalderen. Indkomsterne stammer fra to forskellige indkomstår, hvorfor sammenligningen nødvendiggør en korrektion for pris- og/eller indkomstudviklingen. Det er valgt at opskrive indkomsten som 59-årig med lønudviklingen for de privatansatte i perioden Der benyttes tre måder at opgøre indkomsten på til brug for beregningen af dækningsgraden: Den personlige disponible indkomst (ekskl. pensionsindbetalinger). Den personlige disponible indkomst tillagt den realiserede værdi af nettoformuen. Realiseringen af nettoformuen antages at ske løbende med udgangspunkt i den forventede restlevetid for henholdsvis mænd og kvinder. Det er endvidere antaget, at formuen forrentes med en årlig nominel før-skat rente på 4,75 pct. Nettoformuen er de samlede aktiver fratrukket passiver. Dog er hverken kontantbeholdning eller egenkapital i egen virksomhed inkluderet i aktiverne. Den ækvivalerede disponible indkomst inkl. realiseret nettoformue. Den ækvivalerede indkomst er familiens samlede indkomst fordelt mellem dets medlemmer. For at tage højde for mulige stordriftsfordele i familien er der benyttet en ækvivaleringsfaktor på 0,6, se fx Finansministeriet (2004). Den enkelte vil normalt ikke realisere hele sin nettoformue i sin levetid, hvorfor inkluderingen af denne i den disponible indkomst giver en slags maksimaldækningsgrad, dvs. den højest mulige dækningsgrad givet at der ønskes et udglattet forbrugsforløb i pensionstilværelsen. For det første vil den enkelte ofte have et ønske om at efterlade arv til sine efterkommere. For det andet vil restlevetiden ikke være kendt, hvilket normalt betyder, at ikke al formue realiseres. Side 6

8 Det kan være vanskeligt at fastsætte en dækningsgrad, som for de fleste personer kan siges at være passende. En dækningsgrad på 100 pct. indebærer en uændret indkomst ved pensionering. Dette vil dog normalt føre til et øget rådighedsbeløb, idet udgifterne til en lang række områder falder ved overgangen til pensionstilværelsen, fx transportudgifter i forbindelse med pendling. Dette betyder, at en reduktion i den disponible indkomst ved pensionering for de fleste vil være fuldt ud foreneligt med en ensartet fordeling af velfærden over hele livsforløbet. 1 Hvor stor en nedgang i indkomsten, som husholdningen kan håndtere, afhænger dog i høj grad af indkomstniveauet inden pensionering. Analyserne viser følgende: I 2007 har de fleste folkepensionister en nettodækningsgrad af pensionsindkomsten på omkring 90 pct. Nettodækningsgraden af pensionsindkomsten er vokset i perioden Eksempelvis dækningsgraden for personer med en disponibel indkomst på mellem og kr. vokset fra 76 til 80 pct. Knap 26 pct. af personer, der tilhørte lavindkomstgruppen som erhvervsaktive, har "lave" nettodækningsgrader (under 80 pct.). I mellemindkomstgruppen er det 35 pct. (under 70 pct.), og i højindkomstgruppen er det 32 pct. (under 60 pct.). Hvis andre indkomstforhold, herunder værdien af opsparingen i frie midler og værdien af egen bolig, end pensionsindkomsten inkluderes, er det en meget lille andel af pensionisterne i dag, der har en lav dækningsgrad. Således er det kun 11, 9 og 7 pct., der har lave nettodækningsgrader i de tre indkomstgrupper. Figur 1 viser nettodækningsgraden for de personer, der overgik til folkepension i 2004 og I 2007 er den gennemsnitlige nettodækningsgrad 91 pct. Det fremgår af Figur 1, at den gennemsnitlige nettodækningsgrad er størst for de personer, som havde den laveste disponible indkomst som erhvervsaktive. Således udgør nettodækningsgraden omkring 120 pct. i 2007 for personer, der havde en disponibel indkomst på mellem og kr. som 59-årig. For personer, der tidligere havde en disponibel indkomst på mellem og kr., er nettodækningsgraden omkring 90 pct. Mere end 40 pct. af de nye pensionister tilhørte denne indkomstgruppe som 59-årige. Figur 1 viser endvidere, at nettodækningsgraden er vokset fra 2004 til For pensionister, der havde en disponibel indkomst på mellem og kr., er dækningsgraden vokset fra 87 til 91 pct. 1 Den øgede fritid kan dog betyde et større ønske om aktiviteter, fx udenlandsrejser, som øger indkomstbehovet. Side 7

9 Figur 1 Nettodækningsgraden (personlig disponibel indkomst) for nytilgåede pensionister i 2004 og i 2007 Pct > Disp. indk. som 59-årig, kr. Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Som følge af lavere folkepensionsalder i løbet af 2004 bygger beregningerne for 2004 på 68-årige pensionister, mens nettodækningsgraden er beregnet for 66-årige pensionister i Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Den gennemsnitlige nettodækningsgrad inden for forskellige indkomstgrupper fortæller ikke i sig selv noget om, hvor mange personer der har en begrænset dækningsgrad af deres pensionsindkomst. Tabel 1 viser derfor fordelingen af nettodækningsgraden inden for tre indkomstgrupper lav, mellem og høj. Lavindkomstgruppen er personer med en disponibel indkomst som 59-årig, der er mindre end kr., mens mellemindkomstgruppen udgøres af personer med en disponibel indkomst mellem og kr. Højindkomstgruppen er personer med en indkomst over kr. I 2007 er der omkring 11 pct. af de pensionister, som tilhørte lavindkomstgruppen som erhvervsaktive, der har en dækningsgrad på mindre end 80 pct. For personer i lavindkomstgruppen kan en stor nedgang i indkomsten ved pensionering betyde, at det kan være ganske vanskeligt at opretholde et rimeligt velstandsniveau. Ikke mindst kan nedgangen betyde, at indkomsten ikke rækker til alle de faste udgifter. 2 Personer med en nettodækningsgrad på mindre end 80 pct. i denne gruppe kan derfor være i risiko for at blive fattige pensionister. Omkring 900 af de nye folkepensionister tilhører denne gruppe, jf. tabel 1. De pensionister, som havde en mellemindkomst som erhvervsaktive, vil normalt kunne håndtere et større fald i indkomstniveauet end lavindkomstgruppen. Mellemindkomstgruppen udgør knap personer, og langt hovedparten af de 66-årige tilhører altså denne gruppe. Godt 32 pct. eller personer i denne gruppe havde en nettodækningsgrad på mindre end 70 pct. En betragtelig andel oplever med andre ord et større fald i indkomsten ved overgang til pension. Det 2 For denne gruppe gælder imidlertid, at folkepensionen inkl. pensionstillægget og andre tillægsydelser vil sikre en fornuftig dækningsgrad. Undtaget herfor er personer, som kun er berettiget til brøkpension, da de ikke opfylder opholdskravet til fuld folkepension. Side 8

10 skal dog bemærkes, at mere end 14 pct. har en dækningsgrad i intervallet pct. Blandt dem, der tilhørte højindkomstgruppen, er der 33 pct., som har en dækningsgrad på mindre end 60 pct. svarende til personer. Tabel 1 Fordeling af nettodækningsgrad (personlig disponibel indkomst), nytilgåede folkepensionister, 2007 Antal Lavindkomst som 59-årig <60 pct ,9 <70 pct ,1 <80 pct ,5 Alle ,0 Mellemindkomst som 59-årig <50 pct ,5 <60 pct ,7 <70 pct ,7 Alle ,0 Højindkomst som 59-årig <40 pct ,8 <50 pct ,1 <60 pct ,9 Alle ,0 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Personer i lavindkomstgruppen havde en disponibel indkomst som 59-årig på mindre end kr. Mellemindkomstgruppen er personer med en disponibel indkomst i intervallet kr., højindkomstgruppen er alle personer med en disponibel indkomst på mere end kr. Se boks 1 for beregningen af nettodækningsgraden. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Pct. Selvom der bare i de seneste år er sket en markant forøgelse af dækningsgraden for de nye folkepensionister, er der i dag altså stadig en ikke uvæsentlig gruppe af pensionister, hvis indkomst er betydeligt lavere end indkomsten som erhvervsaktive. Den enkelte kan dog have forbrugsmuligheder, som overstiger niveauet for den personlige disponible indkomst. For det første vil en betydelig del af de nytilkomne folkepensionister have opbygget en formue i frie midler. Derudover bor mere end halvdelen af de 66-årige pensionister i ejerbolig. Den frie opsparing kan ikke nødvendigvis kategoriseres som pensionsopsparing. Realiseringen af disse midler kan dog være et væsentligt bidrag til den årlige pensionsindkomst. For det andet vil der inden for den enkelte husstand normalt ske en omfordeling af forbrugsmulighederne, og ikke mindst vil de faste udgifter kunne deles mellem husstandes beboere. Disse forhold kan føre til en højere reel dækningsgrad af pensionsindkomsten. Det fremgår således af tabel 2, at medianpersonen blandt de nye folkepensionister har en nettoformue på knap kr. Hvis denne formue udbetales løbende med udgangspunkt i den forventede restlevetid, giver denne udbetalinger Side 9

11 på kr., som kan indgå direkte i husstandens årlige rådighedsbeløb. Det er ikke overraskende særligt i højindkomstgruppen, hvor nettoformuen udgør en betragtelig størrelse, og median-"udbetalingerne" udgør her kr. om året. Tabel 2 Nettoformue ekskl. pensionsformue, nytilgåede folkepensionister, 2007 Gns. Median 1. kvartil 4. kvartil Lavindkomst som 59-årig Kr Nettoformue Løbende "udbetalinger" Mellemindkomst som 59-årig Kr Nettoformue Løbende "udbetalinger" Højindkomst som 59-årig Kr Nettoformue Løbende "udbetalinger" Alle Kr Nettoformue Løbende "udbetalinger" Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Realiseringen af nettoformuen har stor betydning for de samlede forbrugsmuligheder for de nytilgåede folkepensionister, jf. figur 2. Dette gælder samtlige uddannelsesgrupper, og de løbende "udbetalinger" fra nettoformuen øger således forbrugsmulighederne med kr. for de ufaglærte, og med og kr. for henholdsvis de faglærte og personer med en videregående uddannelse. Tabel 3 viser fordelingen af nettodækningsgrader, hvor den disponible indkomst på pensionstidspunktet inkluderer udbetalinger fra nettoformue. Den personlige indkomst er alene personernes egen indkomst, mens den ækvivalerede er familiens samlede indkomst fordelt mellem dens medlemmer. Inkluderingen af udbetalingerne fra nettoformuen mindsker særligt andelen af personer med små dækningsgrader i mellem- og højindkomstgruppen. I højindkomstgruppen sker der således en halvering af andelen med en dækningsgrad under 60 pct. Hvis den disponible indkomst ækvivaleres, sker der et markant fald for samtlige af indkomstgrupperne. Således er der blot 11 pct. af lavindkomstgruppen, der har en dækningsgrad under 80 pct., mod 26 pct., når nettoformuen ikke inkluderes, og indkomsterne ikke ækvivaleres. Side 10

12 Figur 2 Samlede forbrugsmuligheder med realisering af nettoformue, gennemsnit, nytilgåede folkepensionister, 2007 Kr Ufagl. Fagl. Vid. udd. Nettoformue (realiseret) Disponibel indkomst Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for opgørelse af nettoformue samt realisering af denne. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Tabel 3 Fordeling af nettodækningsgrad (disponibel indkomst inkl. realisering af nettoformue), nytilgåede folkepensionister, 2007 Personlig indkomst Ækvivaleret indkomst Lavindkomst som 59-årig Pct <60 pct. 6,5 2,9 <70 pct. 13,2 5,8 <80 pct. 21,1 10,7 Mellemindkomst som 59-årig Pct <50 pct. 7,6 1,7 <60 pct. 15,5 4,0 <70 pct. 23,2 8,6 Højindkomst som 59-årig Pct <40 pct. 5,9 1,8 <50 pct. 10,3 3,3 <60 pct. 15,9 6,8 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 1 for indkomstbegreber og beregning af nettodækningsgrad. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Resultaterne i tabel 3 viser, at hovedparten af de personer, der har en lille nettodækningsgrad af pensionsindkomsten, vil kunne øge denne indkomst ved at realisere deres nettoformue, fx ved at belåne friværdi i egen bolig. Dertil kommer, at en stor andel af personerne med en lav dækningsgrad danner par med Side 11

13 personer, der har opbygget større pensions- og nettoformue. Med den typiske fordeling af forbrugsmuligheder inden for familien betyder dette, at disse personer vil have højere levestandard end den personlige nettodækningsgrad tilsiger. Meget tyder derfor på, at det blot er en ganske lille andel af de nytilkomne folkepensionister i dag, som vil opleve en større nedgang i forbrugsmulighederne ved pensionering. 3. De åriges pensionsopsparing i dag I dette afsnit belyses restgruppens størrelse og sammensætning på baggrund af pensionsindbetalingerne i perioden Restgruppen af personer med utilstrækkelige pensionsindbetalinger afgrænses på tre forskellige måder, jf. boks. De valgte afgrænsninger er inspireret af tidligere undersøgelser på området. De forskellige kriterier i boks vil ikke nødvendigvis give et korrekt billede af de indkomstforhold, som personerne i de forskellige restgrupper vil møde ved pensionering. For det første vil ingen eller ringe pensionsopsparing ikke nødvendigvis indebære lav (netto-)dækningsgrad af pensionsindkomsten. For personer med ringe arbejdsmarkedstilknytning i det meste af arbejdslivet og deraf følgende lav livsindkomst vil den offentlige pension nemlig sikre en indkomst, der er tæt på eller modsvarer indkomsten i den erhvervsaktive alder. For en stor gruppe personer vil en lille opsparing som andel af den løbende indkomst dog give anledning til en større nedgang i forbrugsmulighederne ved pensionering. De årlige pensionsindbetalinger vil i dette tilfælde kunne benyttes til at identificere restgruppen. Analyserne viser følgende: På baggrund af pensionsindbetalingerne i 2007 vises det, at der blandt de årige er mellem 20 og 31 pct. i restgruppen afhængig af den valgte afgrænsning. Blandt de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er der mellem 5 og 14 pct., som ifølge kriterierne kan placeres i restgruppen. Restgruppen blandt de fuldtidsbeskæftigede er faldet med op til 15 pct. point i perioden Perioden er kendetegnet ved et overvejende gunstigt konjunkturforløb samt en betydelig stigning i de aftalte bidragssatser inden for en lang række overenskomstområder. De permanente effekter af højere bidragssatser har en stor del af ansvaret for den lavere restgruppe. Op mod 1/3 af restgruppen i ét enkelt år er udgjort af personer med svingende indkomster. Når indbetalingerne for ti sammenhængende år benyttes ved afgrænsning, falder restgruppen til mellem 1 og 5 pct. blandt de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Mere end halvdelen af de deltidsbeskæftigede lønmodtagere og selvstændige tilhører restgruppen. Endvidere opsparer grundskoleuddannede, indvandrere fra mindre udviklede lande og enlige i gennemsnit en ganske lille andel af indkomsten til pension, hvorfor disse personer er i stor risiko for at tilhøre restgruppen. Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i restgruppen er primært beskæftiget i brancherne landbrug, fiskeri, restauranter, detailhandel og vognmandsområdet. Brancher som alle er kendetegnet ved stor omsætning Side 12

14 af de ansatte, ansatte med forholdsvis løse ansættelsesforhold og en stor andel af selvstændige. Boks 2 De tre restgruppebegreber Til afgrænsningen af restgruppen benyttes de samlede pensionsindbetalinger. Disse udgøres af alle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger samt privattegnede ordninger. Derimod indgår hverken arbejdsmarkedets tillægspension (ATP) eller den særlige pensionsopsparing (SP). ATP og SP er obligatoriske lovpligtige pensionsordninger. ATP omfatter lønmodtagere samt personer, der modtager arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, VEU- og uddannelsesgodtgørelse, introduktions-, ledigheds- og aktiveringsydelse, kontanthjælp, tabt arbejdsfortjeneste mv. Det er endvidere muligt at indbetale bidrag til ATP, hvis man modtager førtidspension, delpension, fleksydelse, overgangsydelse eller efterløn. ATP er dog obligatorisk for personer, der modtager førtidspension efter reglerne, som trådte i kraft i Selvstændige, der tidligere har været lønmodtagere, kan fortsætte indbetalingerne til ATP. SP omfatter stort set alle med undtagelse af personer i tilbagetrækningsordninger. Ordningen blev indført i 1998, men har været suspenderet fra og med SP-midlerne blev udbetalt i Personer på dagpenge indbetaler dobbelt ATP-bidrag. Der kan argumenteres for, at den ene halvdel af disse indbetalinger bør indgår i den samlede pensionsopsparing, når denne benyttes til at afgrænse restgruppen. Datamæssigt giver dette imidlertid anledning til nogle udfordringer, idet en person, der modtager dagpenge i løbet af året, normalt også har haft en arbejdsindkomst, som er forbundet med en ATP-indbetaling. Dermed er det vanskeligt at udskille det dobbelte ATP-bidrag. Halvdelen af et evt. dobbelt ATP-bidrag er derfor ikke medregnet i den samlede pensionsopsparing. Da ATP og SP af betragtes som søjle 1-indbetalinger, er det alene indbetalinger til pensionsordninger inden for søjle 2 og 3, der indgår i afgrænsningen af restgruppen. Restgruppe 1: Personer med indbetalingsprocent af den korrigerede bruttoindkomst, der er mindre end 50 pct. af medianindbetalingsprocenten. Dette svarer i 2007 til en indbetalingsprocent på mindre end 4,4 pct. Restgruppe 2: Personer med indbetalinger mindre end kr. (2007- niveau). Beløbet svarer til 6 pct. af satsen for en enlig (ikke-forsørger) kontanthjælpsmodtager. Restgruppe 3: Alle personer med samlede pensionsindbetalinger på 0 kr. Der indgår ikke anden opsparing i analysen end formel pensionsopsparing. Fri opsparing i bolig eller egen virksomhed kan godt ske med henblik på at sikre en passende pensionsindkomst. Der kan ikke peges på en restgruppedefinition, som i alle sammenhænge giver det mest korrekte billede af, hvilke personer der ikke sparer tilstrækkeligt i pension. Derfor benyttes alle tre afgrænsninger i det følgende. Side 13

15 Ifølge restgruppebegreb 1 er det knap 40 pct. af de årige, der tilhører restgruppen. Restgruppebegreb 2 giver derimod en restgruppe på knap 35 pct., og restgruppebegreb 3 giver en restgruppe på 27 pct. I alt drejer det sig om henholdsvis 1,2 mio., 1,0 mio. og personer under restgruppebegreb 1, 2 og 3. Tabel 4 Andel i restgruppen, 2007 Restgruppe , pct årige 39,3 34,8 26, årige ekskl. studerende 31,1 26,3 20, årige i arbejdsstyrken 23,4 18,2 12, årige fuldtidsbeskæftigede 17,2 12,0 7, årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 13,5 8,9 5,2 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister er udeladt. Se boks 2 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen Blandt de årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere udgør restgruppen 14, 9 og 5 pct. Umiddelbart er der altså en ganske stor andel af de heltidsbeskæftigede lønmodtagere, der ikke eller kun i ringe grad pensionsopsparer. For alle de tre restgruppebegreber gælder, at andelen i restgruppen blandt de årige (ekskl. tjenestemænd, invalidepensionister og studerende) er faldet i perioden , jf. figur 3 og 4. Restgruppe 1, 2 og 3 er faldet med henholdsvis 6, 11 og 7 pct. point. Som det fremgår af Figur 10, er der også sket et stort fald i restgruppen blandt de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, og restgruppen er således faldet med 10, 15 og 10 pct. point i henholdsvis restgruppe 1, 2 og 3. Faldet i restgruppen i perioden skal givetvis tilskrives den høje økonomiske aktivitet samt de højere aftalte bidragssatser. Den højere beskæftigelsesfrekvens, jf. Figur 11, har således ført til flere personer, som er omfattet af arbejdsgiveradministrerede ordninger. Endvidere kan den højere efterspørgsel på arbejdskraft have ført til skift mellem brancher med forskellige pensionsdækninger. Hvordan dette har påvirket restgruppens størrelse er dog mindre klart. Side 14

16 Figur 3 Andel i restgruppen, årige, ekskl. studerende, Pct. 40 Figur 4 Andel i restgruppen, årige, fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, Pct Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Anm.: Tjenestemænd og invalidepensionister. Se boks 2 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Se boks 2 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. De øgede bidragssatser inden for en række overenskomstområder, jf. Figur 6, indebærer særligt store stigninger på LO/DA-området, hvor de aftalte bidragssatser blot udgjorde 3-4 pct. i En stor del af de ansatte inden for dette område har derfor tidligere tilhørt restgruppen ifølge afgrænsning 1 og 2. Disse ændringer af arbejdsmarkedspensionssystemet har haft en mere permanent effekt på størrelsen af restgruppen end den høje økonomiske aktivitet i perioden. Det kan således vises, at den permanente reduktion af restgruppens størrelse udgør op mod 3 pct. point. Side 15

17 Figur 5 Beskæftigelse og ledighed, Pct Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort for de årige. Ledigheden i pct. af arbejdsstyrken er for de årige. Kilde: Danmarks Statistik. Figur 6 Aftalte bidragssatser, Pct LO-DA arbejdere LO-DA funktionærer Lærere Pædagoger Anm.: Bidragssatserne er den aftalte pensionsindbetalingsprocent af lønmodtagernes bruttoløn ekskl. eget pensionsbidrag Kilde: DØR (2008). På baggrund af ét års indbetalinger tilhører mellem 7 og 13 pct. af de heltidsbeskæftigede lønmodtagere restgruppen. 3 Denne andel falder til mellem knap 1 og 5 pct., når afgrænsningen sker ved 10 sammenhængende års pensionsindbetalinger. Der er altså mindre end 1 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der ikke på noget tidspunkt indbetaler til pension i perioden Da der benyttes oplysninger om arbejdsmarkedstilknytning i 1998, vil restgruppens størrelse afvige fra restgruppen i tabel 4, som benytter statusoplysninger fra Side 16

18 Figur 7 Andel af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i restgruppen, flere års indbetalinger, årige, Pct Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 År Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Der benyttes statusoplysninger fra Se boks 1 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. De fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som set over en 10-årig indbetalingsperiode tilhører restgruppen ifølge de tre afgrænsninger, er ansat i brancher med ringe pensionsdækning. I Figur 8 vises de 20 brancher, hvor andelen af fuldtidsbeskæftigede ansatte i restgruppen er størst. Det fremgår af figuren, at op mod halvdelen af de ansatte i landbrug og restauranter indgår i restgruppen. I branchen af vognmænd er der ligeledes en meget stor andel af ansatte i restgruppen, hvilket også er tilfældet for flere brancher inden for detailhandel. Branchen for post og tele omfatter postvæsen, kurertjeneste, udbringning af dagblade og telekommunikation, herunder call-centre. En del af de ansatte inden for denne branche har aftaler om arbejdsmarkedspensioner, og vil derfor som udgangspunkt ikke være en del af restgruppen. Dette gælder specielt postvæsenet. Den resterende del af branchen er imidlertid kendetegnet ved at have en stor andel af ansatte med løsere ansættelsesforhold. Typisk gælder for disse, at pensionsaftalerne har en begrænset størrelse, hvorfor knap 35 pct. af de ansatte falder inden for restgruppen ifølge restgruppebegreb 1. Side 17

19 Figur 8 De 20 brancher med den største andel af ansatte i restgruppen, fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, årige, 2007 Landbrug Restauranter Specialforretninger med fødevarer Fiskeri Taxi- og turistvognmænd Detailh. fra øvrige Detailh. m beklædning og fodtøj Mineralindustri Ejendomsmæglervirksomhed Reklame og markedsføring Post og tele Reparation af Autoreparation Rengøringsvirksomhed Anden forretningsservice Tankstationer Advokatvirksomhed Anden servicevirksomhed Forlystelser, kultur og sport Udlejning af transportmidler og Restgruppe 1 Restgruppe 2 Restgruppe 3 Pct. Anm.: Tjenestemænd, invalidepensionister og studerende er udeladt. Se boks 2 for afgrænsning af restgruppen. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Vikarbureauer er en del af anden forretningsservice, hvor omkring 20 pct. af de ansatte tilhører restgruppen. Fra og med 2008 er overenskomstansatte vikarer omfattet af arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Ordningerne indebærer et samlet pensionsbidrag på 3 pct. af lønnen. Dette betyder, at størsteparten af vikarerne løftes ud af restgruppen, når denne afgrænses ved restgruppebegreb 2 og 3. De 3 pct. af lønnen vil dog være mindre end de 4,4 pct. af den korrigerede bruttoindkomst, 4 som er grænsen for at tilhøre restgruppen i 2007 under restgruppebegreb 1. Endvidere er der sket betydelige ændringer i anciennitetskravene de såkaldte karensregler inden for fx hotel og restauration i forbindelse med overenskom- 4 Bruttoindkomsten kan dog være mindre end lønindkomsten, hvis kapitalindkomsten er negativ. Side 18

20 sterne i 2007, 2008 og Dertil kommer de afledte effekter på andre områder. Dette betyder, at en stor del af de ansatte, som tidligere måtte undvære arbejdsmarkedspensioner i op mod ét år efter et jobskift, nu ofte vil være omfattet af en pensionsordning med det samme. Det betyder, at indbetalingsoplysninger fra 2007 vil overvurdere restgruppens størrelse fremadrettet inden for disse områder. Analysen med udgangspunkt i pensionsindbetalingerne i perioden giver kraftige indikationer på, at arbejdsmarkedspensionssystemet omfavner en betragtelig andel af de (fuldtidsbeskæftigede) lønmodtagere. Dermed fungerer systemet for den gruppe af personer, det er tiltænkt. Selvstændige risikerer derimod at møde et større fald i indkomsten som følge af den manglende pensionsopsparing. Dette gælder også deltidsbeskæftigede i brancher med ringe pensionsdækning og personer, der skifter mellem hel- og deltidsbeskæftigelse. 4. Pensionisternes indkomst i fremtiden I dette afsnit undersøges, hvordan modningen af arbejdsmarkedspensionssystemet må forventes at påvirke de opbyggede pensionsformuer og dermed pensionsindkomsten i fremtiden. Beregningerne bygger på konstruerede livsforløbsdata kombineret med DREAM-gruppens pensionsformuemodel, se boks 3 og boks 4. Analyserne viser følgende: De 60-åriges pensionsformuer i det fuldt modnede pensionssystem er mere end dobbelt så store som de 60-åriges i dag. Medianpersonens formue vokser således fra til 1,1 mio. kr. Der er stor forskel i modningens betydning på tværs af uddannelsesgrupperne. For personer med en videregående uddannelse er pensionsformuerne uændret på omkring 1,4 mio. kr. Medianformuerne for ufaglærte vokser fra til kr., og faglærte oplever en stigning fra til 1 mio. kr. Modningen indebærer altså, at forskellen i pensionsformuerne mellem uddannelsesgrupper indsnævres. I fremtiden stammer mere end halvdelen af pensionsudbetalingerne fra private pensionsordninger, hvor de blot udgør 30 pct. i dag. De større samlede pensionsudbetalinger øger de gennemsnitlige disponible indkomster blandt folkepensionisterne. De gennemsnitlige nettodækningsgrader vokser fra 88 til 96 pct. for de nytilgåede folkepensionister. Stigningen forekommer kun for ufaglærte og faglærte. Nettodækningsgrader er så godt som uændret for personer med en videregående uddannelse. Andelen af nye folkepensionister med lave nettodækningsgrader er lavere i det modnede system. I lavindkomstgruppen falder andelen med en lav dækningsgrad pct. fra 26 til 7 pct., og i mellemindkomstgruppen falder andelen fra 35 til 30 pct. I højindkomstgruppen er ændringen mindre, og andelen med en lav dækningsgrad falder fra 32 til 30 pct. Det anslås imidlertid, at andelen med lave dækningsgrader er betydeligt lavere og kan udgøre ned til mellem 3 og 6 pct. i de tre indkomstgrupper. Dette skyldes, at beregningerne i det modnede pensionssystem ikke tager højde for opsparingen i frie midler og friværdier i boliger. Derudover er det ikke muligt at tage højde for de ændrede anciennitetskrav i de seneste overenskomster, hvilket også kan føre til en overvurdering af restgruppens størrelse i beregningerne. Side 19