Demonstration af praktisk økologisk drift. Espehøjgaard af Jesper Hansen
|
|
- Thea Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Demonstration af praktisk økologisk drift. Vi har i 2003 startet et nyt projekt Demonstration af økologisk planteavl på tre fuldtidsbedrifter i Vestsjælland. Ønsket med projekteret er at fremvise praktisk økologisk planteproduktion. Blandt andet for at skepsis blandt konventionelle planteavlere og deres konsulenter forhåbentlig kan erstattes af bedre kendskab til produktionsmetoderne og de økonomiske resultater i den økologiske drift. De tre bedrifter der deltager i projektet er: Espehøjgaard, v/ Thomas Linulf, Sandved. Stengården, v/ Claus Petersen, Svebølle. Egebjerggård og Gelstrupgård, v/ Jesper Adler, Egebjerg, Nykøbing Sj. I det efterfølgende er de tre bedrifter nærmere beskrevet. Det økonomiske udbytte er beregnet for udvalgte afgrøder på bedrifterne. Årets aktuelle udbytter og opnåede/forventede priser på afgrøderne ligger til grund for beregningerne. Den opnåede hektar- og økologistøtte indgår også i indtægten. På udgiftssiden har vi medregnet udførte handlinger i marken enten til vejledende maskinstationstakst for 2003 eller til landmandens egen takst, hvis der er gennemført en maskinanalyse. Espehøjgaard af Jesper Hansen Thomas Linulf startede på Espehøjgaard i 1989 med 24 ha. I dag hører der knap 75 ha til ejendommen. Markerne ligger lige omkring gården og i umiddelbar nærhed af kysten. Alle marker påbegyndte omlægning til økologisk drift i september Indtil sidste år passede Thomas selv alle sine marker. I år er der indgået en pasningsaftale med en økologisk landmand i nærheden på hovedparten af jorden. Det giver Thomas mere tid til alle de andre opgaver han har. Det omfatter bl.a. at være plejefamilie for tre børn. Som noget nyt er Thomas i færd med at indrette en af driftsbygningerne med værelser. De skal anvendes som bolig for unge mennesker over 18 år, der stadig har brug for støtte og familiære forhold. Der er ikke nogen større animalsk produktion på ejendommen. Det begrænser sig til et par ammekøer plus opdræt og et par heste. Markplan og udbytter 2003 I tabel 1 er årets afgrøder og gødningstildeling vist. Arealet har i år været dyrket med knap 50% vårsæd (havre og ærter), godt 20% vinterhvede, knap 20% frø (hvidkløver, karse og radis) og 11% diverse (brak og græs). Gødningen prioriteres til afgrøder, der giver det højeste afkast for den tilførte gødning. Dvs. i priorteret rækkefølge: Karse, radis, vinterhvede og havre. Markproduktion er altså lagt an på produktionen af frø, konsumkorn og ærter. Vinterhveden fra høst 2003 afsættes på brødkontrakt. Havren dyrkes for at opfylde en grynkontrakt der udløber i år. Ærterne dyrkes til foder. Ca. halvdelen af avlen kan opbevares på ejendommen. Foderbælgbrakken anvendes til foder til egne dyr, eller sælges som hø. 1
2 Hvidkløvermarken har to roller i sædskiftet. Denne ene er produktion af frø, mens den anden er at fungere som kvælstofsamler. Efterafgrøder bestående af kløvergræs har også været anvendt som kvælstofsamler. Efterafgrøderne nedprioriteres dog noget fremover, for at give plads til bekæmpelse af rodukrudt i efteråret. Forsyning af kvælstof med husdyrgødning kommer fra konventionel svinegylle. Der importeres den maksimalt tilladte mængde kvælstof (70 kg totalkvælstof pr. hektar). Gødningen prioriteres til de afgrøder der giver det højeste afkast, eller har den dårligste forfrugt. Gødningsmængden ligger på niveau med andre økologiske planteavlsbrug. Ukrudtsbekæmpelse sker med strigle og radrenser i rækkeafgrøderne. Rodukrudtet forsøges bekæmpet ved stubharvning i efteråret. Hvidkløveren (Sonja) er udlagt i vårbyg. For at få en mere sikker etablering af udlægget er udsædsmængden reduceret. Desuden er gødningsmængden reduceret. Kløverudlægget er sået efter ukrudtsbehandlingen i byggen var afsluttet. Såningen er sket med en 6 meter Nordsten radsåmaskine. Ved høst er halmen fra dæksæden snittet ud over udlægget. Derefter er marken pudset helt i bund med brakpudser for at sprede halm og stubester mest muligt. I foråret er kløveren afpudset med får. Pga. en meget lille belægning kunne fårene ikke følge med kløvervæksten, og derfor er marken også 19% 9% 2% 23% 47% Figur 1. Arealfordeling 2003 Vintersæd Vårsæd Frø Brak Diverse mekanisk afpudset. Angreb af snudebiller var moderat, og der var da også en god frøsætning. Desværre var afgrøden vanskelig at samle op, hvilket medførte et relativt stort spild. Varen er netop renset op, og det viste sig at der er høstet 66 kg frø/ha (renvare). Karse er med i sædskiftet for anden gang i år. Det er tilsyneladende en nem afgrøde, der nu er lykkedes relativt godt to år i træk. Marken er fældet så tidligt som muligt, hvorefter der er nedharvet gylle. Derefter er der etableret falsk såbed 3 gange med en let opharvning og efterfølgende tromling. Karsen er sået den 16. april på 50 cm rækkeafstand med ca. 10 kg/ha. Såningen er udført med enkornsmaskine. Efter fremspiring er marken radrenset 2 gange. Skårlægning skete den 24/7. Karsen blev tær- Tabel 1. Markplan, gødskning og udbytter, Espehøjgaard Mark Areal Afgrøde Sort Gødning Udbytte nr. ha ton/ha type 1 hkg/ha Byg/ært Havre Rise 20 S Byg/ært Foderbælgbrak Kl.græs Havre Ærter Pinochio Vårbyg Hvidkløver Sonja Kl. græs Kl. græs Hvidkløver Vinterhvede Complet 25 S Vinterhvede Radisefrø 50 S Kl. græs Kl. græs Vinterhvede Ærter Pinochio Vinterhvede Karsefrø 50 S Karsefrø Vinterhvede Complet 25 S Ærter Havre, gryn Rise 20 S Vinterhvede Ærter Pinochio Karsefrø Vinterhvede Complet 25 S 49 1: S = Svinegylle 2
3 Billede 2. Afblomstret karse d. 7. juli 2003 Billede 3. Radise i blomst d. 7. juli 2003 sket efter at have ligget på skår i knap 14 dage. Med et udbytte på knap 1000 kg/ha renvare, lever den ikke helt op til sidste års fine udbytte. Som det fremgår af tabel 2 og figur 2, er det økonomiske udbytte dog stadig helt i top. Radiserne er med for første gang i år. Jordbehandling, gødskning og såning er udført på samme måde som for karsen. Såningen er dog sket en uge senere (22/4) med 5 kg/ha. Der er radrenset 2 gange. Afgrøden er skårlagt den 12/9 og er efter at have ligget på skår i næsten tre uger tærsket d. 1. oktober. Bortset fra høsten, der voldte lidt problemer, er radiser også en nem afgrøde. Glimmerbøsserne var temmelige hårde ved den, og der blev mistet mange skulper på grund af dem. Alligevel ser det ud til at udbyttet kommer til at ligge på ca. Tabel 2. Forventet dækningsbidrag i karse og radise, Espehøjgård Karse Radise mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 980 kg kg Ha-tilskud Øko-tilskud Brutto-indtægt Stykomkostninger Udsæd 10 kg kg Analyse/rensning I alt DB-I Maskin- og arbejdsomkostninger Gødningsudkørsel 50 tons tons Stubharvning Pløjning Såbedsharvning Tromling Enkornssåning Radrensning Høst og hjemkørsel Tørring 980 kg hkg I alt DB-II
4 1000 kg/ha. Med en pris på ca. 20 kr/kg kommer dækningsbidraget alligevel til at ligge på niveau med karsen (se tabel 2 og figur 2). Vinterhveden (Complet) er er for hovedpartens vedkommende placeret efter sidste års hvidkløver. Den øvrige del er sået efter karse, der også er en udmærket forfrugt. Hveden er striglet en gang i efteråret, og var ren for frøukrudt. I marken efter hvidkløver har marken været plaget af kvik og skræpper, der begge har haft plads til at brede sig i kløveren. Gyllen er udbragt ad én gang med ca. 28 t/ha svarende til ca. 135 kg total-n/ha i medio maj. Udbyttet ligger på lige knap 50 hkg/ha. Med god forfrugt og gylletilførsel burde den have givet mere. Den sene tildeling af gyllen i en tør periode, har sandsynligvis kostet udbytte. Havren (Rise) er først og fremmest med i markplanen, fordi Thomas har kontrakt på levering af havre til gryn, på de "gamle" betingelser, med en pris på over 170 kr/hkg. Desuden betyder dens fremragende dyrkningsmæssige egenskaber, at den egner sig de fleste steder. Den er sået i begyndelsen af april med 160 kg/ ha. Der er tilført ca. 100 kg total-n/ha før såning. Marken er striglet en gang. Afgrøden har hele sæsonen set godt ud og uden ukrudt af betydning. Den kvitterede da også med et udbytte på over 50 hkg/ha af en god og tør kvalitet, men lidt lav HL-vægt. Ærterne (Attika) har udgjort 17,6 ha i år. De er sået tidligt og kom fint. Der er kun striglet en gang. Alligevel var afgrøden forholdsvis ren. Der var ikke væsentlige problemer med lus. Ærterne kviterede da også med at give omkring 42 hkg/ha. Udover et pæn udbytte har de også frigivet ekstra kvælstof til hveden. Der var etableret udlæg af persille i den ene ærtemark. Da ærterne var meget kraftige og det samtidig blev tørt, blev udlægget for tyndt og måtte derfor harves op. Brakmarkerne er i år flyttet hjem efter at have været placeret i Nordjylland. Der er udsået en kløvergræsblandíng, der opfylder foderbælgplantekravet. Marken kan dermed levere foder til kreaturene. Overskudsproduktionen sælges i form af hø. Indtil videre får den lov til at ligge i samme mark. Om den senere skal med rundt i sædskiftet er endnu ikke afgjort. Gns. karse radis vinterhvede græs hvidkløver ærter brak havre DB II, kr/ha Figur 2. DB-II for Espehøjgård 2003 Økonomi i udvalgte afgrøder. I tabel 2 kan man se en detaljeret opgørelse af det forventede økonomiske resultat for karse og radise på Espehøjgård. En sammenligning af alle afgrødernes dækningsbidrag-ii for 2003 kan ses i figur 2. Med undtagelse af prisen på ærterne er alle de øvrige priser fastlagt i kontrakter. Hvede, havre, karse og radise er med fast pris, mens kløveren afregnes med 200% over den tilsvarende konventionelle sort. En prisliste med de tilsvarende afgrødepriser i fri handel kan ses forrest i beretningen. Udbytter i radise og hvidkløver er skønsmæssigt vurderet, da afgrøderne ikke er oprenset endnu. Maskinomkostninger er sat til nabopriser. Både radise og karse har klaret sig vældig flot. På trods af at der er en relativ stor omkostning på maskinsiden, ligger dækningsbidrag-ii for begge afgrøders vedkommende noget over kr/ha. Det eneste man i den situation kunne ærgre sig over var at arealet ikke var større! Hvede og havre ligger i kraft af høje afregningsriser lige under kr/ha i dæknngsbidrag II. Skulle de samme afgrøder afsættes til dagspris ville dækningsbidrag-ii falde med omkring kr/ha. Hvidkløveren gav 145 kg/ha råvare. Efter oprensning var der kun 66 kg/ha tilbage! Med en pris på omkring 65 kr/kg incl. EU-støtte bliver dækningsbidrag-ii ca kr/ha. Ærterne kan i kraft af et pænt udbytte og rimelige ærtepriser komme op på over 6000 kr/ha. Forfrugtsværdien for både kløver og ærter er ikke indregnet. Et gennemsnitligt dækningsbidrag-ii på over kr/ha må siges at være tilfredsstillende. 4
5 Egebjerggård & Gelstrupgård af Carsten Hvelplund Jensen og Lisbeth Frank Hansen Egebjerggård og Gelstrupgård ligger i nærheden af landsbyen Egebjerg syd for Nykøbing Sj. Gårdene ejes af Randi og Jesper Adler. Gelstrupgård blev overtaget efter Jespers far i 1986, mens Egebjerggård blev købt Landbrugsdriften omfatter 140 ha ager. De 2 gårde bliver drevet som en enhed med Egebjerggård som den økologiske hovedgård. På Gelstrupgård findes en konventionel smågriseproduktion på basis af 160 årssøer. Produktionen foregår under reglen om samdrift af en økologisk og ikke-økologisk enhed. Markerne omkring Gelstrupgård påbegyndte omlægning i efteråret 1999 og har dermed været drevet økologisk i fire år. Egebjerggårdens marker begyndte omlægningen i 2002,. Disse afgrøder er derfor omlægningsafgrøder. Markplan på Egebjerggård og Gelstrupgård Markproduktionen har både i 2002 og 2003 været koncentreret om produktion af brødkorn. I år har der været dyrket både vårhvede og vinterhvede. Vårhvede har i gennemsnit givet 44 hkg/ha. Mellem de seks marker var der en vis variation i udbyttet, der primært kan henføres til mængde og type af husdyrgødning. For eksempel er en vigtig årsag til forskellen i udbyttet mellem mark 1 og 3, at der til mark 3 er tilført kvægdybstrøelse, hvor den umiddelbare gødningsværdi er ret lav, mens mark 1 har fået svinegylle. Kvaliteten af hele partiet af vårhvede lå på et acceptabelt niveau, og afgrøden kunne derved godkendes til brødkorn. Dog lå indholdet af protein lidt i underkanten med kun 11,0%. Tabel 1. Markplan, gødskning og udbytter, Egebjerggård og Gelstrupgård Mark Areal Afgrøde Sort Gødning Udbytte nr. ha ton/ha type hkg/ha Vårhvede Vårhvede Vinjett 18+5 S+F Vårhvede Vårhvede Vinjett 17+5 D+F Vårbyg Lupin Bora Vårbyg Vinterraps Canberra 30 S Vårhvede Vårhvede Vinjett 18 S Vårhvede Vårhvede Vinjett 18 S Markært Vinterhvede Pentium 17 S Vårhvede Vårhvede Vinjett 15 S Vårhvede Vårhvede Vinjett 20 F Vårbyg Lupin Bora Vårbyg/havre Vinterbyg Ludo 17 S Lupin Vinterhvede Pentium Lupin Vinterhvede Pentium 15 S Vårbyg/havre Vårhvede/lupin Vinjett/Prima Div Brak Brak Kløvergræs Kløvergræs Gødningstype: S = svinegylle, F = fast gødning, D = dybstrøelse 5
6 Billede 2. Pentium vinterhvede på Gelstrupgård ultimo maj 2003 Vinterhveden har givet 57 hkg/ha, hvilket er lidt over landsgennemsnittet på 54 hkg/ha for planteavl på lerjord. Proteinindholdet er målt til hhv. 9,6 og 10,6% af to forskellige firmaer. Hvilken prøve der komnmer til at gælde for afregningsprisen er endnu ikke afgjort. Lupiner har i år været dyrket i både renbestand og i blanding med vårhvede. I renbestand er det sorten Bora der blev dyrket på en fremavlskontrakt. Udbyttet blev på 33 hkg/ha. I forhold til landsgennemsnittet på 20 hkg/ha, så må et udbytte på 33 hkg betegnes som særdeles tilfredsstillende i år. Hvorvidt lupinerne kan anvendes som såsæd vides endnu ikke. Vårhvede/lupin blev dyrket som omlægningsafgrøde med henblik på salg til en lokal mælkeproducent. Udbyttet blev på 43 hkg/ha, eller ca. 10 hkg over landsgennemsnittet. Da der ikke er tilført gødning til marken, må udbyttet betegnes som meget tilfredsstillende. Før omlægning havde vinterraps en fremtrædende plads i markplanen, og den findes nu også i den økologiske markplan. Vinterraps blev bredsået, og der sker således ikke nogen form for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. En god etablering og en tæt afgrøde er nok til at holde ukrudtet væk. Tilførsel af husdyrgødning inden såning giver rapsen en hurtig start. Udbyttet lå på 27 hkg/ha, hvilket er tilfredsstillende. Det ligger tæt på gennemsnittet for raps på lerjord på østlige øer, som er ca. 25 hkg/ha. På en stor del af omlægningsarealet blev der dyrket vintersæd. Dels vinterhvede iblandet Billede 3. Bora lupiner på Gelstrupgård ultimo maj 2003 lidt triticale af hensyn til reglen om parallelavl, og dels blev der dyrket vinterbyg. Fælles for disse arealer var, at udbyttet lå på et relativt lavt niveau, hvilket bør tilskrives en utilstrækkelig gødningsforsyning. Desuden blev udbyttet i vinterbyg påvirket af skader i afgrøden udført af råger, som åd kernerne lige før høst. Kvælstof til afgrøderne Afgrødernes forsyning med kvælstof sker gennem husdyrgødning, der kommer fra bedriftens egen konventionelle besætning af søer og smågrise, samt fra en anden konventionel svineproduktion svarende til i alt 60 kg N/ha. Desuden modtages en mindre mængde økologisk dybstrøelse fra en nærliggende kvæggård, svarerende til 7 kg totalt N/ha. Den samlede tilførte husdyrgødningsmængde ligger derfor på niveau med andre planteavlsbrug. Afgrødeetablering og ukrudtsbekæmpelse på bedriften håndteres særdeles tilfredsstillende. Alligevel må udbytteniveauet angivet i tabel 1 betegnes som værende middel. Hovedårsagen til at udbytterne generelt ikke ligger på det ønskede niveau, skal findes i en utilstrækkelig kvælstofforsyning til afgrøderne. Den lidt for dårlige kvælstofforsyning har også påvirket proteinindholdet i både vårhvede og vinterhvede og dermed afregningsprisen. Anvendelsen af kløvergræs og kløverefterafgrøde som kvælstofsamlende afgrøde har indtil nu ikke været anvendt i særlig stor udstrækning. Det skyldes dels mislykket etablering af udlæg og dels en generel højere prioritering af dyrkning af korn på bekostning af en helårsafgrøde med kløver. Intentionen er dog, at kløver aktivt skal 6
7 indgå i sædskiftet i fremtiden. Her i 2003 er der etableret et godt udlæg af hvidkløver til frø efter vinterraps i mark nr. 5 og en hvidkløverefterafgrøde efter vinterbyg. Sammen med en fortsat dyrkning af lupiner, vil det næste år være muligt at fordele den tilgængelige mængde husdyrgødning på færre marker end det er sket i 2003, og derved vil gødningsforsyningen generelt blive bedre til alle marker i sædskiftet. Økonomi i markproduktionen I tabel 2 og 3 ses dækningsbidragsberegninger for 4 udvalget afgrøder. Vi har valgt at medtage vårhvede og vinterraps, der har været dyrket som økologiske afgrøder, og desuden er vinterbyg og vårhvede/lupin medtaget som omlægningsafgrøder. Vårhvede/lupin anvendes ofte som 1. års omlægnings afgrøde, der kan høstes efter 1. september. Prisfaldet på brødhvede fra 2002 til 2003 har betydet, at dækningsbidraget for dyrkning af brødhvede er faldet betydeligt. Alligevel er der Billede 4. Canberra vinterraps på Gelstrupgård ultimo maj 2003 opnået et fornuftigt dækningsbidrag på lidt under kr. som gennemsnit af bedriftens arealer med vårhvede. Blandingsafgrøden af vårhvede og lupin blev dyrket som en omlægningsafgrøde. Det samlede tilskud på kr/ha er stærkt medvirkende til det høje dækningsbidrag på ca kr/ ha. Iblanding af lupiner betyder, at udbyttet Tabel 2. Dækningsbidrag i økologisk vårhvede og omlægnings vårhvede/lupin. Egebjerggård og Gelstrupgård Økologsik vårhvede Omlægnings vårhvede/lupin mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 44 hkg hkg Ha-tilskud Øko-tilskud Brutto-indtægt Stykomkostninger Udsæd 205 kg kg I alt DB-I Maskin- og arbejdsomkostninger Stubharvning Pløjning Gødningsudkørsel 20 tons tons 18 0 Såbedsharvning Såning Strigling Høst og hjemkørsel Tørring 0 hkg hkg 0 0 I alt DB-II
8 formentligt bliver højere end ved dyrkning af korn i renbestand, når kvælstof mængden er begrænset. Desuden er der mulighed for en højere afregning i kraft af en højere foderværdi i den høstede afgrøde. Tabel 3 viser det økonomiske resultat ved dyrkning af omlægnings vinterbyg og økologisk vinterraps. Vinterbyg blev primært sået for at komme hurtigere i gang med høsten og fordi afgrøden kun kunne afsættes som foder. Som tidligere nævnt blev udbyttet forholdsvist lavt pga. mangel på næringsstoffer og skader efter sorte fugle. Det ses også af dækningsbidraget, som er på ca kr/ha. Det endelige dækningsbidrag er således noget mindre en det udbetalte tilskud. Til gengæld er der nu etableret et kraftigt kløverudlæg, som kan forsyne næste års afgrøde med kvælstof. Generelt må dyrkning af vinterbyg betegnes som uinteressant for økologiske planteavlere, med mindre det sker på kontrakt til såsæd. Imidlertid kan dyrkning af vinterbyg komme på tale, hvis man ønsker en tidlig høst for at få mulighed for tidlig bekæmpelse af rodukrudt. Vinterraps er den afgrøde, der har givet det højeste dækningsbidrag på bedriften i Det skyldes især et tilfredsstillinde udbytte, og at dyrkningsomkostningerne er forholdsvis lave. Et dækningsbidrag af denne størrelse er imidlertid nødvendigt, da en rapsafgrøde med mellemrum helt eller delvis ødelægges af skadedyr f.eks. agersnegle eller rapsjordlopper. Her i efteråret er der igen etableret en vinterrapsafgrøde til høst i Etableringen er sket meget tilfredsstillende. Hvis man, som denne bedrift, er i stand til at frembringe et udbytte på hkg pr. ha, bør man holde fast i vinterraps som afgrøde i sædskiftet, da vi vurderer at afsætningen for raps også fremover vil være stabil. Tabel 3. Dækningsbidrag i omlægnings vinterbyg og økologisk vinterraps. Egebjerggård og Gelstrupgård Økologisk vinterraps Omlægnings vinterbyg mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 27 hkg hkg Ha-tilskud Øko-tilskud Brutto-indtægt Stykomkostninger Udsæd 3.3 kg kg I alt DB-I Maskin- og arbejdsomkostninger Stubharvning Pløjning Gødningsudkørsel 25 tons tons Såbedsharvning Såning Strigling Skårlægning Høst og hjemkørsel Tørring 0 hkg hkg 0 0 I alt DB-II
9 Stengården af Henrik Rasmussen Claus Petersen driver 211 hektar forpagtet jord. Markerne er fordelt i "klumper forskellige steder i Nordvestsjælland. Det største samlede areal ligger omkring Stengården ved Svebølle. Jordtype svinger meget - fra "grus iblandet sten til lerjord. Samlet kan man sige om markerne, at der er mange sten og ikke så meget god lerjord. Claus Petersen startede som økologisk landmand i 1996 sammen med Stengårdens ejer i et selskab, der drev cirka 40 hektar økologisk. I 2000 opløstes selskabet, og Claus Petersen Tabel 1. Markplan, gødskning og udbytter, Stengården Mark Areal Afgrøde Sort Gødning Udbytte nr. ha ton/ha type 1 hkg/ha Vinterhvede Karsefrø 35 S Vinterhvede Salvie Havre Vårhvede Vinjett Havre Triticale Tricolor 30 S Havre Lupin Prima Vinterhvede Vårhvede Vinjett 30 S Karsefrø Vinterhvede Asketis 30 S Rødkløver Vinterhvede Asketis 25 S Vårhvede Rødkløver Byg/havre/ært Triticale Tricolor Triticale Havre Revisor 20 S Triticale Havre Revisor 20 S Persillefrø Persillefrø 35 S Lupin Vårhvede Vinjett 25 S Vårhvede Byg/ært Cicero/Pinochio Rajgræs Rajgræs 35 S Lupin Vårhvede Vinjett 25 S Vinterhvede Vårhvede Vinjett 35 S Spelt Vårspelt 34 D Spelt Vårspelt Vårhvede Vinterspelt Vårhvede Vinterspelt 19 D Rug Rug 20 S Byg/ært helsæd Byg/ærthelsæd Cicero/Pinochio * Vedv. græs Havre/byg/ært * Vårbyg Vårbyg Vinterhvede Vårbyg 18 S 37 Flere 27.7 Brak Brak Flere 18.9 Vedv. græs Vedv. græs Ialt : S = svinegylle, D = dybstrøelse. * = FE. 9
10 Billede 2. Medarbejder i blomstrende karse. drev alene jorden videre sammen med cirka 60 hektar, der blev omlagt i Siden er der tilforpagtet yderligere jord, der straks er omlagt til økologisk drift. Claus Petersen lejer Stengårdens driftsbygninger til maskiner og til produktion af 55 økologiske tyrekalve årligt. Markproduktion er koncentreret om produktionen af frø og brødkorn. Der dyrkes havefrø som for eksempel karse, persille og salvie. Af græsmarksfrø dyrkes rødkløver og rajgræs. Vinter- og vårspelt dyrkes på kontrakt med bageriet Aurion. Vårhveden afsættes som brødkorn. Lupinerne dyrkes i fremavl. De kvælstoffikserende afgrøder som rødkløver og lupin roterer i sædskiftet. Endvidere benyttes efterafgrøder med kløver som kvælstofsamler. Forsyning af kvælstof gennem husdyrgødning kommer primært fra konventionel svinegylle. Der importeres den maksimalt tilladte mængde kvælstof (70 kg totalkvælstof pr. hektar). Svinegylle til vårsæd udbringes på opharvet pløjet jord og harves derefter ned. Nedpløjning er ikke muligt i den arbejdsintensive tidsperiode for gylleudbringning. De ekstra harvninger giver en form for falsk såbed. Til produktionen af spelt anvendes dybstrøelse fra egen økologisk besætning. Årets markplan, gødskning og udbytter kan ses i tabel 1. Frøudbytterne (karse, rødkløver, persille og rajgræs) er skønnet renvare, da partierne endnu ikke er renset. Udbytterne for vinterog vårspelt er skønnede, da rumvægten for disse ikke kendes helt præcist. Claus Petersen prøvede for første gang i år salvie, som er en flerårig afgrøde, hvor der først høstes andet år. Billede 3. Vårhvede den 26. juni. Etableringen slog fejl, fordi salvie vokser meget langsom til at begynde med og derfor ikke kunne konkurrere med ukrudtet. Vårhvede Der var vårhvede (sorten Vinjett) på fem marker. Markerne blev alle vinterpløjet efter 2-3 stubharvninger. Gylle blev bragt ud i slutningen af marts. To af markerne havde lupin som forfrugt og blev gødsket med 25 tons/ha konventionel svinegylle. To af markerne havde vinterhvede som forfrugt. Disse blev gødsket med henholdsvis 30 og 35 tons/ha konventionel svinegylle. Mark 3 fik ikke gylle. Ingen af vårhvedemarkerne blev striglet mod ukrudt hverken før eller efter fremspiring. Travlhed gjorde at tidspunktet blev forpasset. Heldigvis var maj måned i år helt ideel for vårsæd kølig og fugtig så vårhveden fik god mulighed for at udvikle et godt rodsystem og sætte sideskud, hvilket vårhvede ellers ikke gør i særlig høj grad. Midt på sommeren stod der nogle tætte vårhvedemarker med næsten intet ukrudt i bunden. Se billede 2. Med hensyn til ukrudt var det også bemærkelsesværdigt, at mark 23 nærmest var uden tidsler på trods af, at der årene før havde være en del tidselkolonier. Tre gange stubharvninger i det lune efterår 2002 havde virkeligt et gjort stort indhug i bestanden. I de fire marker, der fik gylle, var udbyttet i gennemsnit 50 hkg/ha. Der var kun meget lille forskel mellem markerne, selvom der var to marker med lupin og to med vinterhvede som forfrugt. Proteinindholdet var 11,5% og al vår- 10
11 hveden er solgt som brødkorn. Mark 3 der havde en dårlig forfrugt, og som ikke fik gylle, gav kun 25 hkg/ha af foderkvalitet. Vårspelt Vårspelten på mark 25 blev sået efter en kraftig efterafgrøde bestående af selvsået rødkløver. Denne mark blev ikke tilført husdyrgødning. I mark 24 var der lidt hvidkløver som efterafgrøde. Denne mark fik 34 tons/ha økologisk dybstrøelse. Spelten blev sået den 3. april. Selvom der ikke blev ukrudtsstriglet, kom der i den tætte afgrøde kun ganske lidt ukrudt. Udbyttet kendes endnu ikke præcist. Der er høstet cirka 460 m³ ialt. Rumvægten er usikker, da kernerne er meget små i år. Der regnes med et udbytte på 25 hkg/ha i tabel 2. Lupin Lupinsorten Prima blev sået den 20. april på en jord, der primært består af grus. Afgrøden blev hurtigt tæt, og var med undtagelse af enkelte pletter med agersennep næsten uden ukrudt af betydning i løbet af vækstsæson, Billede 4. Vårspelt den 26. juni. selvom der ikke blev ukrudtstriglet. Udbyttet blev imponerende 30 hkg/ha i et år, hvor lupiner ellers skuffede fælt de fleste steder. Lupinerne afsættes til fremavl, hvilket giver 25 kr/ hkg over foderærteprisen. Rødkløver Claus Petersen har i flere år dyrket rødkløver til frø. Dette års mark blev pudset af efterår og Tabel 2. Forventet dækningsbidrag i rødkløver og lupin, Stengåden Rødkløver Lupin mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 200 kg kg Frø-støtte/ha-tilskud 200 kg Øko-tilskud Brutto-indtægt Stykomkostninger Udsæd 3.0 kg kg I alt DB-I Maskin- og arbejdsomkostninger Stubharvning Pløjning Såbedsharvning Kombiharvesåning Tromling Strigling Afpudsning Skårlægning Høst og hjemkørsel I alt DB-II
12 Tabel 3. Forventet dækningsbidreag i vårhvede og vårspelt, Stengården Vårhvede Vårspelt mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 50 hkg hkg Ha-tilskud Øko-tilskud Brutto-indtægt Stykomkostninger Udsæd 200 kg kg Husdyrgødning 30 tons tons 0 0 I alt DB-I Maskin- og arbejdsomkostninger Stubharvning Pløjning Gødningsudkørsel 30 tons tons Såbedsharvning Kombiharvesåning Tromling Strigling Høst og hjemkørsel I alt DB-II forår på grund af mange tidsler og kvik. Råvareudbyttet blev 280 kg/ha, hvilket formentliggiver 200 kg renvare. Udbyttet blev så lavt på grund at store pletter med meget kvik. Økonomi i udvalgte afgrøder Dækningsbidrag for fire udvalgte afgrøder fremgår af tabel 2 og 3. Det højeste dækningsbidrag blandt de udvalgte afgrøder har Claus Petersen opnået i vårhvede på grund af det høje udbyttet af god kvalitet. Også vårspelt har givet et pænt dækningsbidrag. Dækningsbidragene for rødkløver og lupin må også siges at være pæne i betragtning af henholdsvis den dårlige rødkløver og det dårlige lupinår. Maskinomkostninger Claus Petersen fik i 2002 udført en maskinanalyse, der viste den præcise udgift til maskinhandlingerne i marken. Da afgrødevalg og maskinpark ikke er væsentlig anderledes i 2003, kan man stadig regne med samme takster for de handlinger Claus Petersen udfører. Anvendes disse bliver dækningsbidrag for ovenstående fire afgrøder som følger: Afgrøde Maskin- og arbejdsomk DB-II kr/ha kr/ha Billede 5. Lupin (Prima) den 26. juni. Vårhvede Vårspelt Lupin Rødkløver
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereGenerelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger
4 Generelt om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne
Læs mereVårbyg, uden udlæg (foder)
Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereDet økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs merePrisforudsætninger for salgsafgrøder
Prisforudsætninger for salgsafgrøder Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs merePrisforudsætninger for salgsafgrøder
Prisforudsætninger for salgsafgrøder Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereDyrk bælgsæd og blandsæd
Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereØkologimøde. 25. januar 2017
Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereØkonomisk bæredygtig økologisk planteavl
Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Den bliver dog med jævne mellemrum bragt på bane.
Læs mereOpsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.
Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet
Læs mereSund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!
Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi
ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi Teknisk rådgiver Søren Trads Møller Økologichef Peter Mejnertsen Dagsorden Maskinanalysen I teorien
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereResultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Læs mereØkologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Jørgensen Arnakke og Vibygård gods Plantekongres 2011 Program Christian Jørgensen Landbruget Mit syn på økologi Hvad skal der til? Hvad blev det til? Fremtiden Opsummering
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereKonsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent
Konsum afgrøder tørring og salg 2019 Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent Disposition: Kalkule konsumafgrøder 2019 konsum rapsolie. Eksempel på maltbygafregning Skal der arbejdes på faste aftaler
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereØkologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs mereDyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte
Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830
Læs mereKom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt fra start som ny økolog 02-10-2017 Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark Hvad sker der i stald og mark lige nu? 1. Udvikling i økologien 2. Økonomien i økologien 3. Markbrug sædskifter 4. Lidt
Læs mereMERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1
MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre
Læs merePRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI
Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereNye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereHØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, lsl@gefion.dk Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereøko PlanTeavl - sådan kan det gøres
øko PlanTeavl - sådan kan det gøres Økologisk planteavl i praksis Projektet Oekoplanteavl.dk formidler inspiration og erfaringer omkring økologisk planteavl. Betingelserne for økologiske planteavlsbedrifter
Læs mereSædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år
24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79
Læs mereTema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereGårdrapport Grundbeskrivelse
Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereØkologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereSe stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen
Se stald og mark som en helhed Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Disposition Hvorfor nu det? Ejendommen Hvad er ændret Resultat (forventet) Fremtidige muligheder Hvorfor
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereEn landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:
79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereØkonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann
Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt
Læs mereRug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh
Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang
Læs mereHvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereDB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen
DB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen Disposition Definition DBII Hvad er DBII tjek Mark Dataindsamling Processen Registrering af Data bedste og hurtigste. Resultater fra DBII v./ Maskinkonsulent
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mere