Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2013

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2013

2 2

3 Indhold Indhold... 3 Afsnit 1.1 Indledning... 4 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune... 6 Kvalitetsrapport for Herlev Byskole Afsnit 2.1 Rammebetingelser Afsnit 2.2 Det pædagogiske arbejde på Herlev Byskole Afsnit 2.3 Resultater Afsnit 2.4 Forvaltningens statusnotat for Herlev Byskole Kvalitetsrapport for Kildegårdskolen Afsnit 3.1 Rammebetingelser Afsnit 3.2 Det pædagogiske arbejde på Kildegårdskolen skoleåret Afsnit 3.3 Resultater Afsnit 3.4 Forvaltningens statusnotat for Kildegårdskolen Kvalitetsrapport for Lindehøjskolen Afsnit 4.1 Rammebetingelser Afsnit 4.2 Det pædagogiske arbejde på Lindehøjskolen skoleåret Afsnit 4.3 Resultater Afsnit 4.4 Forvaltningens statusnotat for Lindehøjskolen Kvalitetsrapport for Gl. Hjortespring skole Afsnit 5.1 Rammebetingelser Afsnit 5.2 Det pædagogiske arbejde på Gl. Hjortespring skole skoleåret Afsnit 5.3 Resultater Afsnit 5.4 Statusnotat Gl. Hjortespring skole Bilag 1 Timefordelingsplan for folkeskolerne i Herlev Kommune - skoleåret

4 Afsnit 1.1 Indledning Velkommen til dette års kvalitetsrapport. Dette års kvalitetsrapport beskriver og vurderer et skoleår, hvor det videre arbejde med udviklingsplanen for Herlev Kommunes skolevæsen , Handleplan for læsning, udarbejdelse af Den naturfaglige håndbog og Young Skills har været på dagsordenen. I Herlev fokuserer vi både på elevernes faglige udbytte af undervisningen og på udviklingen af de alsidige, sociale og personlige kompetencer. I Herlev forholder vi os aktivt til elevernes læringsudbytte og trivsel. Den gode undervisning og det der karakteriserer den gode undervisning står meget centralt i arbejdet på skolerne. For også at tilgodese de elever der har særlig interesse, lyst og vilje, er vidensdeling blandt lærerne et væsentligt omdrejningspunkt. Arbejdet med udviklingsplanen har betydet etablering af læringsmiljøer omkring henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Det har givet muligheder for at udvikle en række tiltag målrettet elevernes læring. At samle klasse omkring temaer, ny lærerbesætning og dannelse af nye klasser fordrer en skærpet opmærksomhed på kontinuitet og progression. Der er fortsat fokus på arbejdet med den internationale dimension bl.a. med samarbejde med skoler i udlandet. Ligeledes er der fokus på anvendelse af IT i undervisningen. Du kan finde hele Udviklingsplanen på hvis du er interesseret i at læse mere. Den nye Handleplan for læsning danner grundlag for skolernes arbejde med læsning såvel i faget dansk som i alle fag. Handleplanen indeholder en beskrivelse af, hvorledes skolerne i Herlev arbejder med læsning, samt en oversigt over evaluering i hvert klassetrin, så målene og progressionen fastholdes. Skolerne har ud fra handleplanen udviklet strukturer og tiltag i udviklingen af arbejdet med læsning i alle fag. Den naturfaglige håndbog blev udsendt til skolerne i februar Grundlaget for håndbogen er et ønske om at udvikle og styrke den naturfaglige dimension. Blandt andet som et nyt tiltag for elever i 5. og 6. klasse er en naturfaglig rygsæk indført. Håndbogen indeholder også afsnit med eksempler på samarbejde med Herlev Gymnasium og samarbejde med virksomheder. I projektet Young Skills arbejder eleverne i 8. og 9. klasse i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering med at blive bedre klædt på til at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg. Skolerne samarbejder med erhvervsuddannelserne omkring overgangen fra folkeskole til relevant uddannelse. Eleverne får blandt andet undervisning på erhvervsskolerne og i praksisforløb i virksomheder. Projektet forløber indtil Skoleåret har også været præget af optakten til den nye folkeskolereform. Lockout en i april betød, at elevernes undervisning blev sat på vågeblus. Et regeringsindgreb og en ekstraordinær indsats af skolerne gjorde, at afgangsprøverne blev gennemført inden sommerferien. Vi har i år valgt en opbygning og metode til udarbejdelse af kvalitetsrapporten, som vi har benyttet os af før: Rapporten består af: 1. En overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune. Denne del er udarbejdet af forvaltningen på baggrund af delrapporterne 4

5 om de enkelte skoler. Dette afsnit fungerer også som en sammenfatning af hele rapporten. 2. En rapport for hver enkelt skole. Denne del er udarbejdet på baggrund af skolernes egne oplysninger om rammebetingelser og skolernes egne beskrivelser af deres pædagogiske arbejde. Samt på baggrund af interview med lærere fra hver enkel skole. Det fælles tema for interviewene har været Elevernes læringsudbytte. Derudover har hvert interview også drejet sig om særlige indsatsområder på den enkelte skole. Interviewdeltagerne har på Herlev Byskole, Kildegårdskolen og Lindehøjskolen bestået af 9 lærere (3 fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling), og på Gl. Hjortespringskole af 5 lærere ligeledes fordelt på henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, og skolens A og C-rækker. Vi håber, du vil få glæde af at læse rapporten. God læselyst. 5

6 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune Den overordnede vurdering af det samlede skole væsen i Herlev Kommune er udarbejdet på baggrund af skolernes egne beskrivelser af de pædagogiske processer, rammebetingelserne for de enkelte skoler samt interview med lærere på hver enkelt skole. Temaet for denne kvalitetsrapport er skolernes arbejde med den gode undervisning, og det der karakteriserer god undervisning med henblik på at forbedre elevernes læringsudbytte og trivsel. Klasserumsledelse, udbytterige læringsmiljøer, læringsmål og evaluering, differentieret undervisning målrettet elevernes individuelle faglige niveau og fælles refleksion og sparring lærerne imellem er elementer som skal understøtte en progression af elevens læring og udvikling, så elevens læringspotentiale i højere grad udfordres og realiseres. Handleplan for læsning, Den naturfaglige håndbog og Young Skills er blandt flere indsatsområder, der som beskrevet i indledningen har positiv betydning for elevernes læring og parathed til videre uddannelsesforløb, og som der fremover er store forventninger til. Overordnet er det forvaltningens vurdering, at der er god praksis og udvikling i den måde som undervisningen tilrettelægges på med hensyn til at sikre god undervisning og et forbedret læringsudbytte for den enkelte elev. På skolerne betegnes god undervisning og det der karakteriserer god undervisning som et overordnet omdrejningspunkt for undervisningen. Undervisningsdifferentiering er et bærende princip for undervisning på skolerne. Det er forvaltningens indtryk, at læringsmål og evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er redskaber, der konstruktivt bruges som vigtige forudsætninger for at lærerne kan tilrettelægge en differentieret undervisning, samt at undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse i fagene vælges med henblik på, at undervisningen svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det er dog forvaltningens opfattelse, at mulighederne for at lave holddeling i klassen, men også på tværs af klasser, og dermed udnytte lærerressourcerne og de fysiske rum til undervisning på flere niveauer, ikke i tilstrækkelig grad bruges. Forvaltningen ser et behov for, at holddeling og samarbejde på tværs af klasserne bliver videreudviklet. Forvaltningens vurderer endvidere, at der er et behov for tydelige krav og forventninger til samarbejdet mellem lærere med henblik på i endnu højere grad at fordre en konstruktiv dialog og vidensdeling. Læseprøver Som sædvanligt i Herlev har der været gennemført læsetest i 1., 2., 3. og 4. klasse. Læseresultaterne i 1. og 2. klasse varierer fra år til år. Forskellene klasserne imellem er der fortsat, men i mindre omfang end tidligere. Andelen af A+B læsere (sikre læsere) i 1. klasse ligger på et lavere niveau end sidste år. Der er 2 klasser, hvor der ikke er elever i restgruppen, dvs. de mangelfulde læsere. De øvrige klasser har mellem 1 og 6 elever i restgruppen. Restgruppen er steget med 2,7 %-point. For 2. klasses A+B læsere (sikre læsere) er der et fald på 4,3 %-point. Andelen af sikre læsere er fortsat over landsnormen. Restgruppen er steget med 3,3 %-point. Resultaterne for 3. og 4. klasse viser markante fremskidt. For 3. klasse er andelen af A+B læsere (sikre læsere) steget med 18,5 %-point. Andelen af sikre læsere er nu over landsnormen. Restgruppen er desuden faldet med 2,3 %-point. Resultaterne for 4.klasserne viser, at A+B læsere er steget med 13,5 %-point, og dermed er over landsnormen. Ligeledes er der sket et markant fald i restgruppen på 7,3%-point. I foråret 2013 blev det blev det besluttet i forbindelse med Handleplan for læsning at flytte prøvetagningen for 3. og 4. klasse fra november til maj måned. Det 6

7 betyder, at Herlevs resultater kan sammenlignes med landsnormen. Den senere prøvetagning skal ses som en del af forklaringen for de markant bedre resultater i 3. og 4. klasse. Med skoleåret 2012/2013 er der blevet implementeret en handleplan for læsning. Handleplanen har fokus på at gøre eleverne stærke til læsning i alle fag. Handleplanen indeholder en beskrivelse af, hvorledes skolerne i Herlev arbejder med læsning i alle fag, samt en oversigt over evaluering efter hvert klassetrin, så målene og progressionen fastholdes. Handleplanen er en del af en sprog- og læsestrategi, som er et udviklingsprojekt i samarbejde med dagtilbudsområdet. Strategien skal sikre, at indsatsen omkring udviklingen af børns sproglige kompetencer i dagtilbud og sprog-, læse og skrivekompetencer i skolen hænger sammen og støtter hinanden. De nationale test De nationale test er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad eleverne kan inden for centrale områder i udvalgte fag. De nationale test er udviklet som et pædagogisk værktøj for læreren til løbende evaluering, og indgår også i kommunens helhedsvurdering af skolernes faglige niveau. Med hensyn til læsning er der gennemført test på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Resultatet fra 2. klassetrin ligger marginalt under sidste års resultat, mens 4., 6. og 8. klassetrins resultater er bedre end sidste år. Sammenlignet med andre elever på landsplan med samme socioøkonomiske baggrundsforhold ligger 8. klassetrin på alle Herlevs folkeskoler over gennemsnittet, men de lavere klassetrin generelt er på samme niveau. I matematik er der testet på 3. og 6. klassetrin. Resultaterne er på niveau med sidste år, men resultaterne varierer skolerne imellem. Der er to af Herlevs skoler, der ligger på niveau med den socioøkonomiske reference på landsplan, mens to af skolernes resultater ligger under landsplan. Der testes i engelsk på 7. klassetrin. Resultatet i Herlev er generelt på samme niveau som sidste år, og resultatet er ligeledes på niveau med den socioøkonomiske reference på landsplan. Mønstret med varierende resultater på tværs af skolerne er også gældende i forhold til test i engelsk. For de naturvidenskabelige fag ligger resultatet i biologi på 8. klassetrin under sidste års resultatet, mens der er betydelige forbedringer i testene i geografi og fysik/kemi på 8. klassetrin. Sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold er resultatet i biologi i Herlev væsentlig lavere. Resultaterne i geografi og fysik/ kemi er på niveau med landsplan. Herlev Kommune har igangsat et fælles fokusfelt på dagtilbud og skoleområdet, der skal sætte fokus på den naturfaglige dimension, og hvordan der arbejdes med naturfag i skolen. I den forbindelse er der udarbejdet en håndbog med henblik på at formidle indsats og viden, give inspiration og bidrage til, at der igangsættes nye initiativer. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Nedenstående tabel viser den samlede overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne for Herlev Kommune og udviklingen siden klasse/efterskole Erhvervsuddannelser Kilde: UU-Nord. Søgemønster Gymnasiale uddannelser EGU/STU/Andre aktiviteter

8 8

9 I Herlev Kommune følges landsudviklingen med stigende søgning til de gymnasiale uddannelser og vigende søgning til erhvervsuddannelserne. Søgningen til EGU, STU og andre aktiviteter er svagt faldende. Der kan ses, modsat landstallene, en stigende søgning til 10. klasse på bekostning af søgning til erhvervsuddannelserne. Ifølge UU-Nord kan forklaringen være, at arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingerne har betydning for nogle af de afgangselever, der i ansøgningsprocessen får at vide, at de skal til en parathedsvurdering, hvis de søger en ungdomsuddannelse. Inden ansøgningen udfyldes vælger de i stedet 10. klasse med henblik på at forbedre muligheden for at blive vurderet parat med afgang fra 10. klasse året efter. Specialundervisning og inkluderende miljøer Nedenstående tabel viser, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i specialtilbud i og uden for kommunen. Antallet af børn i specialtilbud er stort set det samme som ved kvalitetsrapporterne i 2010 og Der er en stigning i det samlede antal børn i specialklasse eller specialskole, men det skyldes, at børn i læseklasse modsat tidligere er medtaget i dette års rapport. Forvaltningen forventer, at antallet vil falde i de kommende år, idet der i Herlev Kommune satses på inkluderende miljøer i folkeskolerne. Det er forvaltningens vurdering, at skolerne fremover vil kunne rumme nogle børn, der ellers ville være blevet henvist til specialtilbud, og at folkeskolerne kan levere et egnet undervisningstilbud til flere elever. Herlev Kommune arbejder aktuelt på en tværgående og sammenhængende inklusionsstrategi, hvor alt fra dagtilbuds-, skole- og ungeområdet til kultur og foreningslivet tænkes ind. Strategien beskriver, hvordan der arbejdes med inkluderende miljøer, dets udfordringer, dilemmaer og handlemuligheder omkring børn og unge. Antal børn i specialklasser eller specialskoler Antal Elever Budget 2013 Egne specialgrupper (10,35 udenbys) *) 55,8 Læseklasser 21,0 Egne specialskoler: Villaen 12,0 Kompetencen 8,0 Regionale specialskoler 0,0 Specialskoler i andre kommuner 44,0 Plejeanbragte og anbragte på opholdssteder *) 37,8 I alt 178,6 Mål for inklusionsstrategien er: Alle børn og unge oplever lyst og engagement til at deltage i ligeværdige fællesskaber Alle medarbejdere har ejerskab til strategien og udfører den i overensstemmelse hermed Forældre og civilsamfundet deltager aktivt og udgør en ressource til støtte for børne- og ungefællesskaber. Inklusionsstrategien er et projekt for hele Børne- og Kulturområdet og udarbejdes i Opsummering af anbefalinger til skolerne På baggrund af interview på hver af kommunens skoler har forvaltningen vurderet, at følgende kan ses som udviklingsfelter for skolerne i Herlev: *) Forventet regnskab 2013 (aug. 2013) 9

10 Herlev Byskole Udarbejde en struktur for samarbejde og faglig konstruktiv dialog mellem lærerne. Der ses et behov for tydelige krav og forventninger til samarbejdet. Den naturfaglige håndbog indgår i alle teamsamarbejder og elementer fra håndbogen synliggøres i undervisningen. Kildegårdskolen Udarbejde en struktur for samarbejde og faglig konstruktiv dialog mellem lærerne. Der ses et behov for tydelige krav og forventninger til samarbejdet. Videreudvikle arbejdet med dimensioner i undervisningen, f.eks. faglig læsning og i naturfag. Gl. Hjortespring skole Udvikle samarbejdet med folkeskolerne yderligere med henblik på, at eleverne indgår i faglige og sociale forløb med normalbørnene. Udvikle samarbejdet med folkeskolerne omkring indsigt i specialpædagogiske metoder, der kan anvendes i normalundervisningen. Arbejde med at integrere Young Skills i udskolingen, så eleverne får et større indblik i deres styrker og muligheder, og står bedre rustet til overgangen fra Gl. Hjortspring skole til livet bagefter. Lindehøjskolen Bruge muligheden for at lave holddeling på tværs af klasser, og udnytte lærerressourcerne og de fysiske rum til undervisning på flere niveauer. Den naturfaglige håndbog indgår i alle teamsamarbejder og elementer fra håndbogen synliggøres i undervisningen. 10

11 11

12 12

13 Kvalitetsrapport 2013 Herlev Byskole

14 Afsnit 2.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Herlev Byskole. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og forvaltningen. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2012) Fra 0. til og med 9. klassetrin. 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2012) Skolen har 3 normalklassespor pr. klassetrin. Dog på 2. klassetrin og klassetrin 4 normalklassespor. 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2012) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2012) 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2012) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO (pr. 5. september 2012) elever. 195 elever. 97 % af indskolingseleverne. 7. Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev? kr. pr. elev. 8. Hvor mange ressourcer er afsat til specialpædagogisk bistand pr. elev? kr. pr. elev. 9. Hvor mange ressourcer er afsat til undervisning i dansk som andetsprog pr. elev? 10. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 19,9 elever pr. klasse. Ressourcer afsat til dansk som andetsprog er en del af udgift pr. elev i pkt Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2012) 11,2 elever pr. lærere/børnehaveklasseledere. 12. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2013? 12.a. 12.b. Hvor stor en andel af elevernes fravær er pga. sygdom eller lignende? Hvor stor en andel af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed)? dage på 678 elever. Svarer til 3,5 dage i gennemsnit pr. elev. 72,6 % af elevernes fravær er pga. sygdom. 19,5 % af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse. 12.c. Hvor stor en andel af elevernes fravær er ulovligt fravær? 7,9 % af elevernes fravær er ulovligt fravær. 13. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? (pr. 5. september 2012) 14. Hvad er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev? 4,5 elever pr. PC kr. pr. elev. 15. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2012) 16. Skolens timefordelingsplan Se bilag 1. 58,4 fuldtidsstillinger undervisningstimer. 609 timers undervisning pr. fuldtidsstilling svarende til 36,6 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning. 14

15 17. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99 % af det samlede antal planlagte timer. 17.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? 18. I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? Nej Dansk: 100 % Samfundsfag: 20 % Historie: 38 % Engelsk: 77 % Tysk: 100 % Fransk: 100 % Religion/kristendom: 29 % Natur/teknik: 50 % Fysik/kemi: 100 % Matematik: 90% Biologi: 40 % Geografi: 60 % Idræt: 87 % Svømning: 100 % Billedkunst/P-fag: 77 % Sløjd: 100 % Hjemkundskab: 100 % Håndarbejde: 33 % Musik: 69 % 18.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Ved fremtidig kompetenceudvikling vil ledelsen være opmærksom på en styrkelse af linjefag i samfundsfag, historie, biologi og geografi. 19. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 80 %. udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 19.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Ja. Ledelsen vil fremover sikre relevante kurser og kompetenceudvikling. 20. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 80 %. som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 20.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Ja. Ledelsen vil fremover sikre relevante kurser og kompetenceudvikling. 21. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt er der anvendt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt. Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer. 15

16 Afsnit 2.2 Det pædagogiske arbejde på Herlev Byskole Dette afsnit er baseret på Herlev Byskoles egen beretning og udviklingsplan. Afsnittet beskriver den pædagogiske udvikling og de pædagogiske processer, der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig både til kommunale og lokale indsatsområder. Skoleåret var året, hvor skolen blev færdigbygget, og hvor vi tog de nye fysiske rammer i brug. Den egentlige sammenlægning var som bekendt foregået meget tidligere, men skolens indvielsesdag blev et vigtigt officielt symbol på Herlev Byskole som én fælles skole en dag, hvor vi knyttede et fysisk bånd mellem de to afdelinger. På afd. Eng har indskolingen taget et nyt indskolingshus i brug, der også danner ramme for SFO en. På begge matrikler fungerer hverdagen i indskolingshusene godt, og lokalerne understøtter samarbejdet mellem lærere/pædagoger og skaber sammenhæng mellem skole og fritid. Det er dejligt, at vi nu har samme gode rammer for læring i indskolingshusene på henholdsvis afdeling Elverhøj og afdeling Eng. I den anden ende af skoleforløbet udskolingen har vi dannet helt nye 7. klasser, der er samlet på afdeling Eng. Også her er erfaringen, at det brobygningsarbejde, elever og lærere har gennemført i de daværende 6. klasser, sikrede en god og frisk start i de nye klasser. Der blev ligeledes bygget bro mellem skole og job/ erhverv. Som led i udviklingsprojektet Young Skills, satte Herlev Byskoles daværende 8. klasser byggeri og håndværk på skemaet i samarbejde med Jønsson A/S, Teknisk Skole og UU-Nord. Formålet var, at skabe et øget kendskab til erhvervsuddannelserne, således at de unge fik et bredere grundlag for at vælge og gennemføre uddannelse. Temalinjer i overbygningen har i dette skoleår ændret struktur. Temaerne: Kroppen på toppen, Ud i verden og Eksperimentariet er de samme, men vi har valgt, at eleverne har temadage i stedet for de tidligere temauger. For at sikre fordybelse og progression, har eleverne fulgt undervisningen på den samme linje hele året. Disse justeringer har sikret et mere kvalificeret læringsudbytte. Det pædagogiske servicecenter (PSC) på afd. Eng er blevet færdigt. PSC på afd. Elverhøj er nu målrettet elevgruppen 0.kl til og med 6.klasse, men skolens ældste elever vil stadig i forbindelse med temauger og projekter også anvende PSC på afd. Elverhøj. Opfølgning på anbefalinger fra sidste års rapport På baggrund af statusnotatet havde forvaltningen følgende anbefalinger til skolens videreudvikling: Udbrede den systematik der er i lærer/pædagogsamarbejdet på afd. ELV til at gælde for hele skolen. Vi har i skolens mødekalender sikret en systematik således, at lærere og pædagoger kunne afholde møder. Teammøder har de professionelle selv organiseret. Teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger planlægges med afsæt i forventningsafstemning og systematisk brug af kalender. Skemabindinger i indskolingen har ikke muliggjort en udbredelse af den systematik, der tidligere eksisterede i lærer/pædagogsamarbejdet på afd. ELV Udvikle en struktur for hele skolen, der gør det lettere at holde møder i de relevante team Skolens mødekalender var omdrejningspunktet for skolens samlede mødevirksomhed. Der er planlagt og afholdt: Undervisnings- afdelings- og PR-møder. I forbindelse med skemakoordinering udarbejdede ledelse og koordinatorer en oversigt omhandlende periodens arrangementer eks. fagmøder og kursusvirksomhed. 16

17 17

18 For at støtte arbejdet med koordinering af diverse help- møder, har ledelsen skabt en struktur, der understøtter de professionelles planlægning. Teammøder og fagteammøder har de professionelle selv organiseret. Skolens indsatsområder Vi har på Herlev Byskole arbejdet ud fra en fælles pædagogisk målsætning om, at man inden for følgende indsatsområder har sat læringsmål og har en plan for, hvordan man vil evaluere indsatsen. Vi har i den forbindelse, som ledelse, observeret lærernes undervisningspraksis med det mål at understøtte elevernes læring. Mål- og indsatsområder med afsæt i fællesskabets skole/synlig læring: 1. Den interkulturelle dimension lær omverden at kende 2. Udvikling af læringsmiljøet inspirerende og kreative lokaler og fællesrum 3. IT- og kommunikation udvikling af forældre-, elev-, og personaleintra 4. Fælles årsplaner på klassetrinnet samarbejde på hvert klassetrin på tværs af matrikler 5. Begrebs- og sprogudvikling læsning i alle fag. I det flg. fremgår uddybning og evaluering af skolens arbejde med indsatsområderne. Den interkulturelle dimension: Skoleåret 2012/13 har været præget af mange indslag af interkulturel karakter. På afdeling Elverhøj har der været international sprogassistent fra Belgien til 5. klassetrin. Hun underviste eleverne i engelsk og naturfag. På afdeling Eng har elever i 8. klasse, i samarbejde med Salaam Bio, gennem film oplevet en anden tilgang til verden med fokus på den personlige historie, med baggrund i den internationale dimension. Eleverne har fungeret som rollemodeller, og har formidlet deres viden om film og dens kulturelle kontekst for andre elever på Herlev Byskole samt anden lokal skole. Vi har udarbejdet en interaktiv læseplan, som indeholder mål og tiltag samt inspiration til arbejdet med den interkulturelle dimension. Processen med udarbejdelse af denne læseplan har givet anledning til øget fokus på det interkulturelle på Herlev Byskole. Fokus på læringsmiljøet: Afdelingskoordinatorerne har forsøgt at sikre en proces, således at skolens fysiske indretning understøtter læringen og omvendt. Vi har haft fokus på, at torvene på etagerne blev indrettet hensigtsmæssigt, så de fysiske rammer understøttede læringen. Vi havde en lærer, som har haft til opgave at koordinere diverse udstillinger, dokumentation af læring m.m. Dette indsatsområde indeholder udviklingspotentiale. IT og kommunikation: Vi har gennem de seneste to år forbedret vores IT- og kommunikationsplatform. På IT-siden er der nu et godt fundament, fokuseret på at man som elev og lærer kan arbejde i web2.0-teknologi. Samtidig er vi klar til at kunne understøtte, at eleverne selv tager deres udstyr med. I løbet af året er der kommet 65 nye stationære PC ere der i fire IT-rum skal sikre eleverne en hurtigere og mere stabil oplevelse i brugen af IT til at understøtte læring. På kommunikationsdelen er skoleporten opdateret og forenklet. Der er lagt en grundstruktur, der skal formidle relevant og opdateret information om skolens gang. Samtidig er en kommunikationspolitik udarbejdet i LMU regi. Det er blandt andet blevet udmøntet ved, at ledelsen kvartalsvis skriver en beretning omhandlende skolens pædagogiske arbejde. Konkret udmøntet i nyhedsbreve for henholdsvis de professionelle og forældrene. Vi har fået positive tilbagemeldinger fra forældre og personale på dette tiltag. 18

19 Fælles årsplaner på klassetrinnet: Med afsæt i værdien Fællesskabets Skole har vi udviklet årsplansarbejdet. Årgangene har med afsæt i en fælles årsplanskabelon fokuseret på læringsmål for de enkelte klasser. Målet var, at skabe sammenhæng mellem Fælles Mål, skolens målsætning, fokusmål og elevplanerne. I årsplansarbejdet skulle teamene sikre holddannelse, undervisningsdifferentiering, venskabsklassedage m.m. En gennemarbejdet brobygningsplan omhandlende eleverne i 6. klassernes fælles læring er implementeret. Vi har med dette tiltag forsøgt at understøtte elevernes læring således, at eleverne, når de samles i 7. klasse, har et fælles fundament. Det er vores erfaring fra skoleåret, at de tydelige mål for elevernes læring har medvirket til, at de professionelle, forældre og elever i øget omfang samarbejder om den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel. Begrebs- og sprogudvikling læsning i alle fag: Der er tre uddannede læsevejledere på Herlev Byskole. Disse rådgiver og vejleder alle skolens lærere om undervisning i læsning. De følger løbende med i nyere forskning inden for læseundervisningen og formidler den videre til lærerne på de forskellige trin. Vi har haft fokus på læsning i alle fag samt implementering af Herlev Kommunes Handleplan for Læsning. Læsevejlederne satte endvidere forskellige tiltag i gang, som for eksempel læsebånd, kursus i CD-ord, International læsedag, læs og løb, samt to strukturerede læseforløb med henholdsvis skønlitteratur og faglig læsning. Derudover er læsevejlederne tilknyttet klasser, hvor de deltog i undervisningen og gav læseråd til lærerne på læsekonferencer bl.a. på baggrund af den testning, der er på klassetrinnene. Læsevejlederne arbejder sammen med resursecenteret og PSC. Vi prioriterede lektiecafeer på alle klassetrin, hvor der ligeledes var fokus på læsning i alle fag. Skolens arbejde og opfølgning på Handleplan for Læsning + opfølgning på kommunale test for skoleåret 2012/13 Der har i skoleåret været fokus på læsning i alle fag, og læsevejlederne har været igangsættere for følgende læseforløb på skoleplan: International Læsedag To forløb med Læseuger (2 x 4 uger) et med fokus på skønlitteratur og lystlæsning og et forløb med fokus på faglig læsning Læs og løb forløb. På baggrund af testresultaterne har der været afholdt læsekonferencer på trinnene. Indholdet har været: Vejledning og planlægning af kommende skoleår, herunder bestilling af materialer, planlægning af læsevejlederindsats på årgangen, gensidig inspiration og erfaringsudveksling ift. læsning i alle fag, fokus på om alle elever er i udvikling, vejledning om brug af hjælpemidler til læsesvage, inddragelse af Handleplan for Læsning. Referat er sendt til team, RC-leder og ledelse. Der er hjemsendt forældrebreve ang. læseresultaterne, eller resultatet med brevet har været drøftet og er blevet udleveret ved skolehjemsamtalerne. Tiltag: 4.klasse og 6.klasse: 4 ugers fagligt læsekursus i hvor eleverne har arbejdet med diverse læseforståelsesmodeller 3. klasse: kursus i Cd-ord 1. klasse: Stjernestund. 1 lektion med læsevejleder hver dag i ti uger. Makkerlæsning med fokus på læsestrategier og automatisering af læsningen 2. klasse: Udvidet stjernestund 3. klasse: Fokus på reciprok læsning 4. klasse: fokus på faglig læsning i fagene 19

20 7.årgang: Læsevejleder har deltaget i temauge om faglig læsning med fokus på aktiviteter før og under læsning 8.årgang: Læsevejleder har undervist i læseforståelsesstrategier samt opstart af læsehastighedsforløb. Læsevejledning af kolleger: Læsevejlederen har afholdt møder med de forskellige teams efter, hvilket behov der har været, fx opstart i 1.klasse, vejledning ift. materialer, vejledning af ny lærere og samtaler om undervisningsformer. Handleplan for læsning har været på et undervisningsmøde for alle lærere, hvor den blev introduceret og et idékatalog er udarbejdet. Musik og drama- alle elever skal i løbet af deres skoleforløb have oplevelser med musik/drama IT brugen af smart- boards og computerprogrammer understøtter læring og kommunikation. Udvikling af den pædagogiske brug af IT Faglig læsning læseforløb m.m. fokus på matematik Interkulturel dimension- implementere læseplan samt Comeniusprojekt. Mål- og indsatsområder skoleåret Vi fortsætter arbejdet med synlig læring, som tager afsæt i den gode undervisning/gode pædagogiske praksis. Vi har valgt følgende fokusområder: Inklusion- støtte for elever med særlige behov og talentprogram for elever med særlige forudsætninger Udvikle læringsmiljøet med tydelige mål og dokumentation i lokalerne 20

21 21

22 22

23 Afsnit 2.3 Resultater I dette afsnit oplyses faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne oplysninger og forvaltningens. 1. Hvad er den gennemsnitlige karakter ved folkeskolerne afgangsprøver for hvert fag? Dansk læsning: Dansk retskrivning: Dansk skriftlig fremstilling: Dansk mundtlig: Matematik færdigheder: Matematik problemløsning: Engelsk skriftlig: Engelsk mundtlig: Samfundsfag: Fysik/kemi: Biologi: Geografi: Historie: 6,4 5,5 5,9 6,3 5,7 5,7 6,6 7,7 6,4 6,8 5,8 6,6 8,4 2. Hvad er resultatet af de nationale tests? Resultaterne af de nationale test er fortrolige ifølge folkeskolen 55b. 3. Hvad er overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse? 4. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolerne afgangsprøver for de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand? 5. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? Uddannelsesnavn 9.Kl Mand 9.Kl Kvinde 10.Kl Mand 10.Kl Kvinde I alt Efterskoler Folkeskoler Bil, fly og andre transportmidler 2 2 Bygge og anlæg 1 1 Krop og stil 1 1 Medieproduktion 1 1 Strøm, styring og IT 1 1 HHX HTX 2 2 STX Meddelelse om andre aktiviteter 2 2 Ingen afgangselever har modtaget specialpædagogisk bistand. Karaktergennemsnittet er 4,7. 23

24 Afsnit 2.4 Forvaltningens statusnotat for Herlev Byskole I nedenstående afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af skolens arbejde ud fra temaet Elevernes læringsudbytte. Vurderingen slutter af med forvaltningens anbefalinger til skolens videreudvikling. Vurderingen er foretaget på baggrund af interview med lærere på skolen. God undervisning Lærerne er enige i, at elementer i god undervisning er tydelige forventninger og rammer for eleverne, kendskab til elevernes sociale og faglige kompetencer, og differentieret undervisning tilrettelagt efter elevernes forskellige forudsætninger. Undervisningen differentieres bl.a. ved ekstra opgaver og åbne opgaver, samt værksteder og andre læringsforløb, hvor eleverne i dialog med lærerne kan vælge mellem opgaver inden for et overordnet tema. Det er lærerne opfattelse, at eleverne er rummelige overfor hinandens forskellige kompetencer. Der er generelt fokus på synliggørelse af undervisningsindhold og læring overfor eleverne, f.eks. ved plancher i undervisningslokalerne. En lærer i udskolingen fortæller, at information om undervisning og læring formidles til eleverne via intra og lukkede grupper på Facebook. Facebook anvendes, fordi eleverne er til stede her, og der heraf er et hurtigt informationsflow. Lærerne oplever, at formidlingen af information hjælper på elevernes parathed til at lære. Flere lærere fortæller, at der tilstræbes en særlig læringskultur, hvor det ikke blot er tilladt at ville lære, men også at det er populært. Kulturen understøttes bl.a. af individuelle mål og konkretisering af undervisningens relevans. Det kan mærkes på eleverne, at de ønsker at lære, og engagementet smitter blandt eleverne. Kulturen medfører, at den faglige overligger kan sættes lidt højere. Læringsmål Læringsmålene udarbejdes som regel i teams, men enkelte lærere udarbejder dem alene. Lærerne ser fordele i sparring og konkret samarbejde med andre lærere både i fagteams og på tværs af fag og klasser. Flere lærerne bruger samme undervisningsmateriale, og en lærer tilkendegiver, at det er guld værd med gode kollegaer. Flere lærere udtrykker, at de er opmærksomme på, at eleverne skal have en bestemt faglig viden på bestemte klassetrin, og der er dialog om forventninger mellem lærere på tværs af klassetrin. Elever med særlige forudsætninger Elever med særlige forudsætninger tilgodeses, ligesom de øvrige elever, ved individuelle læringsmål, differentieret undervisning og holddeling med særlig tilrettelagt undervisning. Særligt tematoningsholdene fremhæves i forhold til denne gruppe af elever, fordi der er stor differentiering i undervisningen, og eleverne fanges af undervisningsformen. Lærerne fortæller, at der er over vejelser fremme om at lade tematoningen danne afsæt for projektopgaven. Lærerne oplever, at eleverne bliver stolte og får ekstra motivation, når de får ekstra faglige udfordringer svarende til deres forudsætninger. Der udtrykkes usikkerhed om de i tilstrækkelig grad får udfordret og realiseret de dygtiges potentiale. Man kommer som lærer meget nemt til at bruge energien på de svage elever. Derfor bliver løsningen for de dygtige elever ofte, at de får nogle ekstra opgaver. At lade dem få indflydelse på, hvordan noget 24

25 skal læres, nævnes som et godt eksempel på udfordringer til dygtige elever. Der gives udtryk for, at det er nemmere at tilgodese elevernes særlige forudsætninger, når der er to lærere i undervisningen. Faglig evaluering Lærernes udsagn viser, at evaluering betragtes som et grundlæggende element i læringsprocessen. Lærerne giver indtryk af, at undervisningsforløb generelt følges op af test eller diskussioner med eleverne om indhold og begreber. Metoderne varierer fra obligatoriske test som de nationale og læsetest over test fra undervisningsmaterialet til test udarbejdet af lærerne selv. Eksempel på konstruktiv brug af evaluering er i matematik i indskolingen. I en klasse bruges en metodisk flersidet test, der synliggør hvilke udfordringer eleverne har i forhold til forståelse af begreber, det regnetekniske og abstrakte sammenhænge. Læreren forklarer, at det dermed bliver meget konkret, hvor der skal sættes ind i forhold til den enkelte elev. Lærerne fortæller, at evalueringen gør læringen synlig, også for eleverne, der får øjnene op for, at de lærer og bliver dygtigere. Det er kutyme, at eleverne deltager i evaluering enten ved refleksion over egne opgaver og læringsforløb eller ved dialog om resultater af test. En lærer fra udskolingen mener, at det er sværere at anvende test i de humanistiske fag. Lærernes samarbejde Lærerne samarbejder i f.eks. fagteams om undervisningsmateriale og tilrettelæggelse, og om læringsmål m.v. Der er desuden et samarbejde mellem nogle lærere på tværs af klassetrin om at sætte ord på, hvad eleverne konkret skal kunne, når de når bestemte klassetrin. Udskolingslærerne giver dog udtryk for, at de ikke altid har en fælles refleksion, men de finder dette vigtigt og er meget bevidste om, at de kunne bruge hinanden meget mere. Dimensioner i undervisningen Den faglige læsning er i fokus på tværs af fag og klassetrin, f.eks. ved drøftelser på skolens undervisningsningsmøder for lærere. Forløb med læsevejledere i udskolingen i matematik, hvor der arbejdes med begrebsforståelse. Eleverne skal f.eks. forklare overfor hinanden, hvad matematiske begreber konkret betyder, eksempelvis procenter. Lærerne er positive overfor opprioriteringen af faglig læsning, og fortæller, at der bliver afsat tid til vejledning og sparring mellem lærerne, bl.a. i fagudvalgene. En lærer efterlyser, at handleplaner og vejledninger fra læsekonferencer bliver mere konkrete for de enkelte klassetrin. Arbejdet med den internationale dimension i undervisningen udfolder sig på forskellig vis i klasserne. I en klasse i indskolingen er der fokus på de nordiske lande, og der bliver læst Astrid Lindgren og andre historie på norsk og svensk. Eleverne bliver opmærksomme på, at de forstår tekster på andre sprog. I en klasse på mellemtrinnet udveksles der breve og skypes med elever i to svenske venskabsbyer. Desuden planlægges det at arrangere en lejrskole i 5. klasse på Stavnsklit med deltagelse af venskabsbyerne. I udskolingen har der bl.a. været gæstelærere, der har undervist på engelsk, lejrskoleophold i udlandet og samarbejde med en 8. klasse i Holland. Det opleves som et meget stort arbejde at planlægge lejrskoler i udskolingen omkring den internationale dimension. Også den kulturelle dimension er velintegreret i undervisningen. I udskolingen har der bl.a. været et 25

26 samarbejde med Salaam om visning af flerkulturelle film, besøg i Køge på KØS som er et museum for kunst i det offentlige rum, der har været lyrikforløb med Radiatorfabrikken og biblioteket bliver flittigt brugt. Med hensyn til den naturfaglige dimension fortæller udskolingslærerne, at de har håndbogen derhjemme, men at de ikke har brugt den. Læringsmiljøer På skolerne bruges fællesrummene meget. Lærerne oplever, at det giver en frihed og muligheder i tilrettelæggelsen af undervisningen. I udskolingen kan der være en tendens til at glemme det kreative og det synlige i læringsmiljøet. Institutioner og nærliggende områder som Kildegården, Gammelgård, Kagsmosen og Elverparken bruges især om sommeren. Lærerne har ambitioner om at bruge de nære udeområder mere, men udskolingslærerne savner input, og mener, det er tidskrævende at planlægge. En lærer udtrykker, at forskellige læringsmiljøer er med til at skabe motivation og lyst til at lære. Fokus på at formidle mål og læring til forældrene, bl.a. ved læringsmål, års-, elev- og ugeplaner, samt evaluering og testresultater. Lærerne på mellemtrinnet fortæller om nye initiativer som del af skole-hjem samtalen. I en 4. klasse skriver eleverne forud for skole-hjem samtalerne et brev om, hvad de har lavet og hvad de gerne vil blive bedre til. Brevet åbnes til skole-hjem samtalen. I en 6. klasse udarbejdes der på baggrund af elevsamtaler læringskontrakter med eleverne og deres forældre. I kontrakterne er fokus på forbedringspotentialer, og der er dialog om, hvordan forældrene kan understøtte barnets udvikling. Anbefalinger På baggrund af statusnotatet har forvaltningen følgende anbefalinger til skolens videreudvikling: Udarbejde en struktur for samarbejde og faglig konstruktiv dialog mellem lærerne. Der ses et behov for tydelige krav og forventninger til samarbejdet. Den naturfaglige håndbog indgår i alle teamsamarbejder og elementer fra håndbogen synliggøres i undervisningen. Ledelsen Lærerne fortæller, at ledelsen søsætter mange initiativer, og det bliver prioriteret at lærerne har tid til arbejdet hermed. Det er dog opfattelse, at formålet med nogle initiativer kan kommunikeres bedre. I flere af lokalerne efterlyses der IT udstyr, men der er samtidig en forventning om, at der sker forbedringer på området. Samarbejde med forældre Der opfattes, at der generelt er et godt forældresamarbejde og forældreopbakning. 26

27 27

28 28

29 Kvalitetsrapport 2013 Kildegårdskolen

30 Afsnit 3.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Kildegårdskolen. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og forvaltningen. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2012) Fra 0. til og med 10. klassetrin 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2012) Skolen har 4 normalklassespor på de fleste klassetrin: klassetrin og klassetrin. 3 normalklassespor på 10. klassetrin. 5 normalklassespor på klassetrin. 6 normalklassespor på 3. og 6. klassetrin. 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2012) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2012) 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2012) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO (pr. 5. september 2012) 1057 elever. Skolen har ingen specialklasser. 50 elever. 93,9 % af indskolingseleverne. 7. Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev? kr. pr. elev. 8. Hvor mange ressourcer er afsat til specialpædagogisk bistand pr. elev? kr. pr. elev. 9. Hvor mange ressourcer er afsat til undervisning i dansk som andetsprog pr elev? 10. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 21,6 elever pr. klasse. Ressourcer afsat til dansk som andetsprog er en del af udgift pr. elev i pkt Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2012) 12,7 stk. elever pr. lærere/børnehaveklasseledere. 12. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2013? 12.a. 12.b. Hvor stor en andel af elevernes fravær er pga. sygdom eller lignende? Hvor stor en andel af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed)? 4406 dage på 1050 elever Svarer til 4,2 dage i gennemsnit pr. elev. 72,7 % af elevernes fravær er pga. sygdom. 16,4 % af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse. 12.c. Hvor stor en andel af elevernes fravær er ulovligt fravær? 11,0 % af elevernes fravær er ulovligt fravær. 13. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? (pr. 5. september 2012) 14. Hvad er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev? 3,3 elever pr. PC kr. pr. elev. 15. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2012) 16. Skolens timefordelingsplan Se bilag 1. 83,4 fuldtidsstillinger undervisningstimer. 625,6 timers undervisning pr. fuldtidsstilling svarende til 37,4 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning. 30

31 17. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99,8 % af det samlede antal planlagte timer. 17.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? 18. I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? Nej Dansk: 98 % Samfundsfag: 74 % Historie: 53 % Engelsk: 83 % Tysk: 100 % Fransk: 100 % Religion/kristendom: 59 % Natur/teknik: 56 % Fysik/kemi: 100 % Matematik: 86 % Biologi: 100 % Geografi: 93 % Idræt: 100 % Svømning: 100 % Billedkunst/P-fag: 70 % Sløjd: 100 % Hjemkundskab: 67 % Håndarbejde: 75 % Musik: 93 % 18.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Ja, det er nødvendigt at se på forholdet mellem få lærere omkring klassen (relationen til eleverne) og så lærernes faglige kompetencer. 19. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 67,7 %. udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 19.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Opdatering varetages i Ressourcecenter (kursusdage/ erfaringsudveksling). Enkelte medarbejdere har fået eksterne kurser. 20. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 81,5 %. som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 20.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Intern kompetenceudvikling i Ressourcecenter og kortere kurser til enkelte medarbejdere. 21. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt er der anvendt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt. Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer. 31

32 Afsnit 3.2 Det pædagogiske arbejde på Kildegårdskolen skoleåret Dette afsnit er baseret på Kildegårdskolens egen beretning og udviklingsplan. Afsnittet beskriver den pædagogiske udvikling og de pædagogiske processer, der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig både til kommunale og lokale indsatsområder. Skoleåret 2012/13 er andet år i Kildegårdskolens liv, og vi har her valgt at videreføre de indsats- og fokusområder som blev besluttet i forbindelse med skolens start. En skole i udvikling har altid mange bolde i luften. Der bliver naturligvis ikke færre af at være en nydannet skole på to matrikler, hvor der foruden de mange pædagogiske tiltag også skal skabes rum og plads til at skabe en ny fælles kultur. Vi har som skole været ganske gode til at samle op og arbejde med de mange indsatsområder og anbefalinger, som forvaltningen har stillet. Indsatsområderne kan bredt rubriceres som områder i forbindelse med den kommunale udviklingsplan og dels som områder, vi som skole har brug for at udvikle. Af områder skal nævnes, inklusion, rammeplansarbejdet, den internationale dimension, temalinjer, faglig læsning i alle fag, brug af holddannelsestimer samt teamsamarbejdet, herunder samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Opfølgning på anbefalinger I det følgende redegøres for opfølgning af anbefalinger fra sidste år kvalitetsrapport samt egne indsatsområder 2012/2013. Årsplanen som en dynamisk arbejdsplan Vi har fastholdt og videreudviklet arbejdet med årsplanerne. Der er udarbejdet klare forventninger til teamenes skriftliggørelse af årets arbejde. Årsplanerne er grundlag for dialog med ledelsen i teamsamtaler, og ledelsen udmelder, hvilke områder, der forventes beskrevet med et særligt fokus i den generelle årsplan. Årsplanen er ligeledes et vigtigt led i samarbejdet med forældrene, den offentliggøres efter årgangens første forældremøde. Tydelige krav og forventninger til teamsamarbejdet Ved teamdannelsen under fagfordelingen tages der hensyn til at teamene tilsammen har de faglige kompetencer i forhold til fagene på klassetrinnet. Ledelsen melder ud til teamene, at der er en forventning om, at det enkelte team afstemmer forventninger til hinanden med udgangspunkt i de anvisninger, der er givet i Teamsamarbejde på Kildegårdskolen. Ledelsen understøtter samarbejdet i teamene ved strukturelt at give mulighed for at årgangsteam kan mødes. Dette er en særlig udfordring i indskolingen, hvor teammøder afholdes med både lærere og pædagoger. I de seneste år har dette været muligt ved afholdelse af rullende møder, som er lagt ind i skoledagen. Vi vil videreudvikle strukturen for teamsamarbejdet på mellemtrinnet, således at det kan tilgodese møder i årgangsteamene både med og uden pædagoger. Ledelsen følger løbende op på samarbejdet i de enkelte team. Indsatsområder Holdtimer Der differentieres i antallet af holdtimer på årgangene. F.eks. er der på 1. og 7. årgang tillagt ekstra holdtimer. Det er for at understøtte de nye sammenlagte klassers arbejde med faglighed og trivsel. Holdtimerne har været anvendt på alle klassetrin i den humanistiske, naturfaglige og praktisk-musiske undervisning. Af indhold kan nævnes: Holddeling for at fremme undervisningsdifferentiering Mulighed for afvikling af elevsamtaler 32

33 To-lærer mulighed i forbindelse med projekter og PM fag Målrettet støtte af fagligt svage elever og socialt udfordrede elever Afvikling af ture Observationer Udvikling af klassetrins samarbejde Målrettet faglig understøttelse af enkeltområder, hvor den enkelte holdlærers kompetencer kommer i spil. Inklusion For at kvalificere arbejdet med inklusion blev der nedsat en arbejdsgruppe under pædagogisk udvalg (PU), som skulle komme med anbefalinger til PU og ledelse. Overordnet besluttede udvalget at tage udgangspunkt i, at vi fik en fælles forståelse af menneskesyn og syn på børn, og hvordan vi får dem til at trives og udvikle sig. Da vi ved, at sprog skaber virkelighed, og at det vi giver opmærksomhed gives liv, fortæller vi den gode historie om inkluderende fællesskaber ved alle lejligheder: personalemøder, fælles møder etc. Teamsamarbejdet skal stadig være omdrejningspunktet for arbejdet med inklusion. På sigt ønsker vi at sætte fokus på trivsel, læring og udfordringer for alle, og vi vil arbejde for fremme af gode læringsmiljøer. Arbejdet med inklusion er en fortløbende 33

34 proces, og vi forestiller os lige nu, at vi får udarbejdet en skrivelse om Inklusion på Kildegårdskolen og betydning af dette for både børnene, deres forældre og skolens personale. Vi afventer det fælleskommunale arbejde med fællesskabets skole, og har en forventning om, at arbejdsgruppen igen bliver aktiv i forhold til dette projekt. Værdigrundlag for Kildegårdskolen Ledelsen har igangsat en proces Hvad skal Kildegårdskolen være kendt for om to år? med det formål at skabe et værdigrundlag for skolen. Samtlige personalegrupper er blevet hørt på personalemøder, og på denne baggrund har ledelsen udarbejdet en vision for skolen. Til den ledelsesmæssige proces har vi gjort brug af ekstern konsulent. Visionen er blevet fremlagt i Pædagogisk udvalg og er i skrivende stund godkendt af skolebestyrelsen. Den bliver i det nye skoleår fremlagt for den fælles personalegruppe på en personaleweekend i oktober med henblik på at give visionen indhold i form af arbejdet i de enkelte årgangsteam. Læsning Vi indledte skoleåret med en kursusdag for lærerne i læsning og skrivning i alle fag. Indholdet var målrettet arbejdet både i årgangsteamet og i fagteam. Den fælles viden har sammen med øvrige indsatser på området været med til at understøtte den fælles opgave med at løfte læseniveauet. For tredje gang har lærere på 4. årgang deltaget i et 10-timers kursus i læsning i fagene. Undervisningen lægger op til afprøvning af tiltag i klasserne, og erfaringen er, at kurset er med til at løfte arbejdet læsning i fagene, som nu naturligt ligger som et ansvar for hele teamet. Kurserne har haft en stor betydning for arbejdet med faglig læsning på mellemtrinnet, det har medvirket til at give et fagligt løft til eleverne, og det har understøttet fagsamarbejdet omkring de enkelte fag. Skolen har fire læsevejledere, heraf to under uddannelse. Læsevejlederne planlægger og sørger for gennemførelsen af en erfaringsudvekslingsdag i foråret for kommende 1. kl. lærere og 7. kl. lærere. Denne dag afholdes samlet for Kildegårdskolen øst og vest. Formålet er at fastholde viden og god praksis i overgangene mellem afdelingerne/ udviklingsfaserne. Læsevejlederne er desuden i gang med at beskrive, hvordan Kildegårdskolen i øvrigt arbejder med læsningen og benytter bilag nr. 4 fra Handleplan for læsning til dette arbejde. Kildegårdskolens testplan følger handleplanen. Det gør vores procedure med læsekonferencer også. Vi har mange års erfaring med læse- og matematikkonferencer. Her udarbejdes planer for udfordringer for den enkelte elev, og støtte- og holdundervisning drøftes og tilrettelægges her. Skolen har udvidet testplanen. Der testes med OS- prøverne både i december og i maj og med SL i både november og i maj. Endelig gennemføres CD-Ord kurser for 2. klasserne, 4. klasserne, 7. klasserne og 10. klasserne. Disse kurser ligger i ressourcecenterregi. Temalinjer Der blev etableret fire temalinjer på 7. årgang. Science, Kommunikation, Drama og bevægelse/ idræt. Temalinjerne tilbydes eleverne på tværs af årgangen i perioden fra oktober til april. Det var første år med temalinjer, og i evalueringen blev der bl.a. peget på, at det er vigtigt, at der er tydelige og klare udmeldinger til eleverne om indholdet i temalinjerne. Dette har bl.a. betydet, at vi har 34

35 flyttet elevvalget frem til august, hvor de respektive temalinjelærere kommer ud i de nye klasser for at præsentere linjerne. Det kan være en fordel, at flere lærere deler undervisningen på de enkelte temaer, dette er især erfaringen fra drama og bevægelse/ idræt. I det kommende skoleår bliver dramaholdene på 7. og 8. klasse samlæst og slutter af med en stor forestilling i foråret. Vi har ligeledes valgt at udvide antallet af temalinjer i 7. klasse med en praktisk linje primært med billedkunst og sløjd for at tilgodese at elever med disse kompetencer kan få deres interesse tilgodeset. UEA-undervisning og Young Skills Der har igennem året været aktiviteter med samarbejdspartnere i projektet. Dansk byggeri har været med inde omkring hjælp til praktikpladser i den uge, som 8. årgang havde afsat til forældrepraktik. Vi indledte skoleåret med et stort arrangement for alle årgangens elever med interessenter fra erhvervsliv, teknisk forvaltning, Dansk Byggeri og Jønsson. Dette arrangement skulle have været fulgt op af et tættere samarbejde med Jønsson, men det blev af flere årsager ikke lagt ind i årsplanlægningen. På årgangen blev der udbudt et valghold Young Skills, som har indgået i et tæt samarbejde med KTS. 23 elever deltog i denne del af projektet, som bl.a. indeholdt et byggeprojekt på KTS Marienlundvej. I kommende skoleår har vi valgt at lave aktiviteter for hele 9. årgangs elever i en sammenhængende periode i efteråret. Her indgår vi i samarbejde med K-Nord, lokale virksomheder og benytter os af rollemodeller i UEA-undervisningen. for Fritidsområdet, satte vi spot på det hensigtsmæssige i at have 2 små klubber som en del af skolen. Skolebestyrelse, forældreråd og kommunalbestyrelse godkendte en sammenlægning, for således at give børnene i vores område et mere sammenhængende og kvalitativt bedre tilbud. Sammenlægningen har været meget positiv med tilgang af medlemmer, større udnyttelse af pædagogiske kompetencer ligesom samarbejdet med undervisningsdelen er blevet kvalificeret. Sfo er og klub har i årets løb fortsat arbejdet med at skabe sammenhængskraft mellem afdelingerne. Herlev Nord Festdag blev afholdt i samarbejde med Foreningslivet og er således medvirkende til skærpe opmærksomheden på de muligheder der ligger i lokalområdet. Indsatsområder Kildegårdskolen følger op på de udmeldte kommunale indsatsområder, det gælder bl.a. inklusion og fokus på matematik. Desuden har vi fortsat fokus på brug af holdtimer, den internationale dimension i undervisningen samt udvikling af indhold i aktivitetstimer. I SFO igangsættes et projekt i samarbejde med DGI og Sundt Venskab med det formål at blive certificeret som Idræt, Leg og Bevægelses institution. Projektet skal understøtte og udvikle det arbejde som foregår Fritidsdelen, og udvikle nye kompetencer til at understøtte arbejdet i fælles snitflader med undervisningsdelen. Fritidsområdet Med vedtagelse af Herlev Kommunes udviklingsplan 35

36 36

37 Afsnit 3.3 Resultater I dette afsnit oplyses faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne oplysninger og forvaltningens. 1. Hvad er den gennemsnitlige karakter ved folkeskolerne afgangsprøver for hvert fag? 9. kl. bundne prøvefag: Dansk retskrivning: Dansk læsning: Dansk skriftlig fremstilling: Dansk mundtlig: Matematik skriftlig: Engelsk mundtlig: Fysik mundtlig: Udtræksfag: Fransk mundtlig: Tysk skriftlig: Historie: Geografi: Matematik mundtlig: Kristendom: Biologi skriftlig: Samfundsfag: 10 kl.: Dansk skriftlig fremstilling: Dansk mundtlig: Matematik skriftlig: Matematik mundtlig: Engelsk skriftlig: Engelsk mundtlig: Tysk skriftlig: Tysk mundtlig: Fysik mundtlig: 5,7 5,3 6,5 6,8 6,4 6,9 5,7 02 (1 elev) 5,7 7,8 5,6 4,5 7,6 6,8 7,6 4,8 7,6 2,7 4,6 5,8 6,9 6,1 8,0 4,7 2. Hvad er resultatet af de nationale tests? Resultaterne af de nationale test er fortrolige ifølge folkeskolen 55b. 3. Hvad er overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse? 4. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolerne afgangsprøver for de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand? 5. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? Ingen afgangselever har modtaget specialpædagogisk bistand. Karaktergennemsnittet er 3,46. Uddannelsesnavn 9.Kl Mand 9.Kl Kvinde 10.Kl Mand 10.Kl Kvinde I alt Efterskoler Folkeskoler Bil, fly og andre transportmidler 1 1 Bygge og anlæg 2 2 Merkantil Produktion og udvikling 1 1 Strøm, styring og IT 3 3 Sundhed, omsorg og pædagogik HF HHX HTX STX Meddelelse om andre aktiviteter

38 Afsnit 3.4 Forvaltningens statusnotat for Kildegårdskolen I nedenstående afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af skolens arbejde ud fra temaet Elevernes læringsudbytte. Vurderingen slutter af med forvaltningens anbefalinger til skolens videreudvikling. Vurderingen er foretaget på baggrund af interview med lærere på skolen. God undervisning Lærerne fortæller, at eleverne har forskellige faglige forudsætninger, og at det er svært at ramme de svage og stærke elever ved traditionel tavleundervisning. Lærerne er enige om, at differentieret undervisning er et vigtigt element i god undervisning. De forklarer, at differentieret undervisning giver motiverede elever og et større læringsudbytte. Der anvendes f.eks. holddeling efter niveau internt i klassen og på tværs af klasser og klassetrin. Der er fokus på at forklare eleverne, hvorfor indholdet af undervisningen er relevant, samt på at anvende forskellige læringsmetoder med henblik på at forskellige grupper af elever nås, herunder også de urolige drenge. Ved god undervisning forstår lærerne en undervisning med tydelige mål og klar struktur, samt at undervisningen bygger på elevernes forhåndsviden. De fortæller således, at der er fokus på elementer som klasserumsledelse, kendskab til eleverne og dialog med dem om forventninger og mål. Særligt ved ny klassesammensætning er der ekstra fokus på at kende eleverne socialt, fagligt og personligt, da det opfattes som en forudsætning for at tilrettelægge den gode undervisning. Læringsmål Lærerne fortæller, at der er fokus på elevernes udbytte af undervisningen ved opstilling af læringsmål. Det kan f.eks. være fokuspunkter og mål i et konkret undervisningsemne. Målene er differentieret efter elevernes niveau og forudsætninger, og eleverne indgår ofte i dialog om de konkrete mål. En lærer beskriver, at tydelige læringsmål motiverer eleverne og dermed giver et større læringsudbytte. Det understreges, at det er vigtigt med konkretisering af mål og løbende opfølgning, da læringen dermed bliver synlig både for elev, forældre og lærer. Elever med særlige forudsætninger Elever med særlige forudsætninger bliver udfordret, og der stilles særlig høje forventninger til dem. Elevernes evner imødekommes f.eks. ved, at de sættes sammen i hold og undervises målrettet ift. deres faglige niveau. Der bruges åbne opgaver og supplerende opgaver med progression. Særligt på mellemtrinnet hjælper denne gruppe elever de øvrige elever, og de har særlige opgaver som at fremlægge emner for klassen. En lærer pointerer, at ekstra tiltag er vigtige overfor denne gruppe elever for at motivere dem og realisere deres potentiale. Alternativt er der en risiko for, at de keder sig. Med de nye 7. klasse-elever er der en særlig opgave med at få kendskab til eleverne fagligt og socialt. Faglig evaluering Lærerne fortæller samstemmigt, at test og evaluering er faste redskaber med henblik på dokumentation, feedback og læring fremadrettet. Der anvendes forskellige metoder tilpasset klassetrin og undervisningens karakter. I indskolingen har eleverne f.eks. en portefølje-mappe. På mellemtrinnet afholder nogle klasser årligt en hvad har vi lært i år -dag med deltagelse af forældre, hvor hver enkel elev fremviser en planche med eksempler over, hvad de har lavet og lært i løbet af året. Et af flere konstruktive eksempler i udskolingen er, at konkret viden i et undervisningsforløb bringes videre i næste forløb, og der dermed er et progressiv arbejdet med læring. I faget matematik efterlyses et yderligere fokus på den tidlige indsats, f.eks. understøttet af matematikvejledere. Lærerne fortæller, at fra børnehaveklasse til 1. klasse har 38

39 den sociale side af overleveringen en større vægt end den faglige. Lærernes samarbejde Lærerne giver udtryk for forskellig praksis med hensyn til teamsamarbejde og generel sparring og vidensdeling. Enkelte lærerne fortæller om velfungerende samarbejde med udveksling af idéer og undervisningsmateriale, samt samarbejde om fælles projekter, mens andre beretter, at man også i teams kan blive bedre til at udvikle hinandens undervisning, og at der er en mangelfuld dialog om indhold af undervisning. Flere lærere giver udtryk for at uforholdsvis meget tid med kollegaer bruges på planlægning og administration, og der efterspørges en større prioritering af kvalitet i og udvikling af undervisning. F.eks. savnes en evalueringskultur og vidensdeling i forhold til undervisning og metoder. Lærernes opfattelse er dog, at der i disse år sker en forskydning fra drift til udvikling. Dimensioner i undervisningen Den faglige læsning er opprioriteret de seneste år, og særligt lærerne på mellemtrinnet fortæller, at der er et fælles samarbejde om udarbejdelse af handleplan, og at den bruges på tværs af fag, f.eks. i matematik til forståelse af begreber. Lærerne fortæller, at det er særdeles bidragende at have en læsevejleder tilknyttet. Lærerne i udskolingen er opmærksomme på, at faglig læsning kan hjælpe til forståelse af tunge tekster på tværs af fag, men lærerne giver udtryk for en mangelfuld koordinerende indsats på området. Den praktisk musiske dimension er integreret i undervisningen i indskolingen ved besøg på forskellige kulturelle institutioner i nærområdet. Lærerne fortæller, at den kulturelle rygsæk giver et godt overblik. Der er kendskab til Herlev Kommunes håndbog Den naturfaglige dimension, men beskrivelserne og tiltagene er endnu ikke en del af undervisningen. Læringsmiljøer Lærerne fortæller, at der er fokus på at integrere andre undervisningsmiljøer som ramme for undervisningen. Kommunens kulturinstitutioner og Kildegården besøges ofte, ligesom skolens nære omgivelse anvendes i forbindelse med f.eks. idræt og bevægelse samt biologi. Der savnes fællesrum på afdeling Øst. Ledelsen Det er opfattelsen blandt lærerne, at ledelsen understøtter ved evaluering og input ift. årsplaner, team-samarbejde, undervisningssituationen og deltagelse i årgangsmøder m.m., samt lægger organisatoriske strukturer og arrangerer faglige konferencer og kurser. En lærer fortæller, at ledelsen generelt understøtter lærerne i jeres hverdag og sørger for faglig udvikling ved kurser. I indskolingen observerer ledelsen i klassen og giver efterfølgende supervision. Samarbejde med forældre Ifølge lærerne er de grundlæggende elementer i forældresamarbejdet formidling af årsplaner med målsætninger, elevplaner samt skolehjemsamtaler og elevsamtaler. En lærer på mellemtrinnet fortæller videre, at læringsmål og vurdering af elevernes læring ligeledes formidles til forældrene, mens en anden lærer fortæller, at intra har åbnet op for, at der kan sendes sms er til forældrene, hvilket bruges når det er en passende formidlingsform. Anbefalinger På baggrund af statusnotatet har forvaltningen følgende anbefalinger til skolens videreudvikling: Udarbejde en struktur for samarbejde og faglig konstruktiv dialog mellem lærerne. Der ses et behov for tydelige krav og forventninger til samarbejdet. Videreudvikle arbejdet med dimensioner i undervisningen, f.eks. faglig læsning og i naturfag. 39

40 40

41 Kvalitetsrapport 2013 Lindehøjskolen

42 Afsnit 4.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Lindehøjskolen. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og forvaltningen. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2012) Fra 0. til og med 9. klassetrin 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2012) 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2012) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2012) 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2012) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO? (pr. 5. september 2012) Skolen har 4 antal normalklassespor pr. klassetrin. Dog på 0. og 6. klassetrin kun 3 normalklassespor. 894 elever. Ingen 15 elever 99,8 % af indskolingseleverne 7. Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev? kr. pr. elev. 8. Hvor mange ressourcer er afsat til specialpædagogisk bistand pr. elev? kr. pr. elev. 9. Hvor mange ressourcer er afsat til undervisning i dansk som andetsprog pr elev? 10. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 22,8 elever pr. klasse. Ressourcer afsat til dansk som andetsprog er en del af udgift pr. elev i pkt Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2012) 13,9 elever pr. lærere/børnehaveklasseledere. 12. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2013? 12.a. 12.b. Hvor stor en andel af elevernes fravær er pga. sygdom eller lignende? Hvor stor en andel af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed)? dage på 902 elever Svarer til 4,2 stk. dage i gennemsnit pr. elev. 66,7 % af elevernes fravær er pga. sygdom. 28,9 % af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse. 12.c. Hvor stor en andel af elevernes fravær er ulovligt fravær? 4,4 % af elevernes fravær er ulovligt fravær. 13. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? (pr. 5. september 2012) 14. Hvad er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev? 15. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2012) 4,5 stk. elever pr. PC kr. pr. elev. 60,1 fuldtidsstillinger undervisningstimer. 670,83 timers undervisning pr. fuldtidsstilling svarende til 40 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning. 16. Skolens timefordelingsplan Se bilag 1. 42

43 17. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99,9 % af det samlede antal planlagte timer. 17.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? 18. I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? Nej Dansk: 100 % Samfundsfag: 83 % Historie: 78 % Engelsk: 96 % Tysk: 100 % Fransk: 100 % Religion/kristendom: 79 % Natur/teknik: 100 % Fysik/kemi: 100 % Matematik: 100 % Biologi: 100 % Geografi: 100 % Idræt: 100 % Svømning: 100 % Billedkunst/P-fag: 74 % Sløjd: 100 % Hjemkundskab: 100 % Håndarbejde: 100 % Musik: 100 % 18.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nej 19. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 80 %. udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 19.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nej. 20. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 100 %. som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 20.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nej 21. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt er der anvendt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt. Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer. 43

44 Afsnit 4.2 Det pædagogiske arbejde på Lindehøjskolen skoleåret Dette afsnit er baseret på Lindehøjskolens egen beretning og udviklingsplan. Afsnittet beskriver den pædagogiske udvikling og de pædagogiske processer, der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig både til kommunale og lokale indsatsområder. Lindehøjskolen et liv i læring. Fra vision til praksis Fra skoleåret 2012/13 foretog vi en rammesætning for praksis på et overordnet niveau for arbejdet i skolens tre afdelinger gennem en fortolkning af skolens vision. Dette skete, fordi der var/er brug for en stadig fortolkning af skolens vision. Fortolkningen udmøntes for et skoleår ad gangen. Rammesætningen er udgangspunkt for, at man i afdelinger og spor drøfter den videre omsætning til undervisningen både i fællesugerne for afdelingerne, men også for spor og klasser. Et andet udgangspunkt er desuden, hvad Lindehøjskolen gerne vil være kendt for. I forbindelse med planlægningen af de mange forskellige emner, projekter osv. Såvel af faglig men også tværfaglig karakter, skal der for alle klasser og hold skeles til nedenstående temaer. Dette blev for første gang ekspliciteret i et såkaldt operationaliseringspapir til personalet. Papirets indhold og konsekvenser for undervisningen og aktiviteterne på skolen i skoleåret 2012/2013 blev præsenteret på personalemøder i forbindelse med skoleårets begyndelse. Temaer skolen vil være kendt for (og som lærere og pædagoger skal forholde sig til) Fællesskabet men også blikket på den enkelte elev: Dette fokus fik betydning for tilgangen til arbejdet med klasseledelse, men også for fastlæggelsen af, hvordan der skal arbejdes med den enkelte elevs personlige og alsidige udvikling, når bl.a. klassen som bærende for fællesskabet og den enkelte elevs tilknytning er et vigtigt udgangspunkt. Internationalt orienter: Folkeskoleloven, kommunens udviklingsplan for skolerne peger begge på at vi skal arbejde med et perspektiv, der er internationalt. En idé, der er 100 % opbakning til fra skolen. På rigtig mange leder og kanter fik dette fokus betydning for den daglige undervisning. F.eks. arbejdes med Flat Stanley i indskoling og mellemtrin, og der knyttes kontakter til skoler og elever/lærere i andre europæiske lande med henblik på, at der kan forgå et fysisk kulturmøde i 8. klasse. Gennem videndeling bredte udviklingen af dette arbejde sig kraftigt i løbet af dette skoleår. Faglighed i højsædet: Omkring den enkelte klasses team og også i den større teamsammenhæng arbejdes der med konkrete udfordringer på, hvordan eleverne kan blive så dygtige som muligt. Skolen er en arbejdsplads for børn og voksne. Dette slogan er med til at fundere, hvorfor vi er på skolen og hvad opgaven derfor er. I skoleåret 12/13 blev den fælles synliggørelse af dette for alvor sat i gang i klasserne, på forældremøder osv. Udviklingsorienteret: Inden for IT har skolens IT-vejledere bl.a. udgivet en guide til vurdering af digitale læremidler. Denne guide er nyttig, når fagudvalgene skal tage stilling til, hvilke nye digitale løsninger, der skal indkøbes og tages i brug. Pædagogisk er der foregået en fortsat udvikling og tydeliggørelse omkring profiler i udskolingen. I 3 år er der sket en ny klassedannelse ved overgangen til 7. klasse. Dette betyder, at der ved forårets klassedannelse blev fastlagt, at skolen nu har 2 humanistisk og 2 naturfagligt fundere profiler: 44

45 Kommunikation og samarbejde Sprog og Medier Globus Sundhed og science. Sport, sundhed og samfund: Morgenløb er en fast bestanddel af profilen Sundhed og science. Desuden indgår bevægelse på mange leder og kanter i den daglige undervisning. I indskolingen bruges det ofte at løbe runder, der benyttes skolegård til såvel dansk som matematikopgaver, hvor man er fysisk. Emner hvor der er fokus på sund levevis, mad og bevægelse er gennemført i rig udstrækning i mange af vore klasser. Konkrete indsatsområder i forhold til vores vision i 2012/2013 IT og læring: Målet for arbejdet er dobbelt, idet såvel personalets som børnenes kompetencer omkring anvendelsen af IT i forbindelse med arbejdet skal styrkes. To hovedområder vil være anvendelsen af vore smartboards og anvendelsen af forældre- og elevintra. Den enkelte lærer forholder sig til dette område. Der udarbejdes en skabelon, som kan være en hjælp til arbejdet. Ledelsen fremlagde skabelon på personalemøde. Skolens IT-gruppe har effektueret kursustilbud og events i løbet af skoleåret. I større og større omfang forgår der videndeling omkring konkrete undervis- 45

46 ningsforløb, hvor IT inddrages, men også i fagudvalgenes prioriteringer i indkøb af digitale læremidler. Kommunikation: Målet er, at alle personaler er bevidste om, hvor kompleks kommunikationsopgaven er, hvornår de forskellige former anvendes bedst og at styrke kvaliteten i kommunikationen. Kursus er afholdt i løbet af skoleåret for lærere og pædagoger. Der er stor begejstring for dette kursus, der har bidraget til bedre viden om, hvordan der i team men også i relationen til forældre, kan kommunikeres på gode måder, således at indholdet for kommunikationen, når igennem. Den sunde skole: Indsatsområdet, som skolen gerne vil kendes på. Målet er, at der konkret tages nye initiativer via undervisning og aktiviteter i øvrigt. I teamet drøftes og besluttes, hvordan der mere eller mindre kan arbejdes med dette område i løbet af skoleåret. Primært i indskolingen er der drøftet lødig kost og kagepolitik, men udskolingen har også slikfri zone, som lærerne effektuerer. Morgenløb i visse perioder er gennemført, ligesom Sundhed og Science møder tidligere for at begynde med motion. Profiler i udskolingen: Målet er at videreudvikle modellen for profiler i udskolingen. Udgangspunktet er stadig papiret fra november 2010, hvor retningen for en humanistisk og science-gren er skitseret. Evaluering af processen med dannelse af klasser med henblik på forbedring i kommende skoleår. Primær evaluering i udskolingen men også i Pædagogisk Råd. Desuden evaluering af arbejdet med profiler og toninger på 8. og 9. klassetrin. På baggrund af tilbagemeldinger er der nu taget skridt til, at der er 4 faste profiler i udskolingen i hvert deres afsnit: Kommunikation og Samarbejde, Sprog og Medier, Globus/GPS, Sundhed og Science. Også ved dette års arbejdsfordeling, var der stor interesse blandt lærerne for at blive nyt team omkring en 7. klasse. Internationale dimension: Målet er, at vi gennem undervisningsaktiviteter, herunder samarbejde med børn i andre lande f.eks. via udveksling i udskolingen, opnår bevidsthed om, at Danmark er et land i en meget stor sammenhæng, og at man sagtens kan tænke rigtigt og anderledes andre steder. Afdelingsuger havde dette perspektiv for valgte tema. Men også omkring den enkelte klasse blev der arbejdet med det internationale perspektiv. Der blev meldt tilbage til Pædagogisk Udvalg mht. de forløb/aktiviteter, hvor der aktivt blev tænkt i den internationale dimension. Vi fik igen gang i Comenius samarbejdet, og har deltaget i det forberedende arbejde til nye projekter. Alle nye 7. klasser definerer deres samarbejdsrelationer til klasser/skoler i Europæiske lande. På mellemtrin og i indskolingen er der som nævnt ovenfor mindre projekter med kontakt til børn i andre lande, bl.a. ved brug af IT/videokonferencer. Skole-hjem samarbejdet: Efter 2 års fokus på, hvordan vi kan udvikle samarbejdet mellem skole og hjem er målet for årets arbejde med dette område at få konkretiseret og beskrevet, hvordan arbejdet reelt finder sted omkring den enkelte klasse. Der arbejdes i teamet og den enkelte klasse med fastlæggelse af årets program. Omkring den enkelte klasse desuden i samarbejde med trivselsgruppen af forældre. Trivselsgrupper og lærerteam fastlægger nu i samarbejde, hvordan skoleårets møder osv. skal planlægges, og hvad der skal være af indhold. 46

47 Klasseledelsen: Der er fokus på fællesskabets værdi, hvorfor tænkning om den gode tone, fællesregler for klassen, og rutiner for aktiviteterne medtages i dagligdagen for eleverne. Gennem aktiv og bevidst klasseledelse sættes fokus på klassens læringsmiljø. Hvordan kan hjemklasserne og fællesrummene bedst muligt tages i brug til undervisningen, når der tænkes på helheden og differentieringen? Pga. forsigtighed vedr. økonomien for skolen er nyanskaffelser og nyindretning primært i udskolingen og senere på mellemtrinnet udskudt til skoleåret 2013/2014. Årsplaner: Lærerens plan årsplanen lægges på Personaleintra. Pædagogernes årsplaner mht. årshjul m.m. lægges ligeledes på Personaleintra. Arbejdet med årsplaner har igen været i centrum, fordi det er en god måde at skabe videndeling på. Planerne for fag og klasser, der kommunikeres til forældre og elever, skal indeholde meget konkrete mål, som er mulige at evaluere f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af elevplanerne. Der er endnu et stykke vej, eller man kan sige, at det er nødvendigt tilbagevendende at have fokus på begrebet årsplan og kommunikation lærere imellem og til/med forældrene derom. På baggrund af erfaringerne fra arbejdet i dette skoleår, fortsættes denne indsats i skoleåret 2013/2014. Opfølgning på anbefalinger fra forvaltningen i kvalitetsrapporten for 2012 På baggrund af statusnotatet havde forvaltningen følgende anbefalinger til skolens videreudvikling: Udarbejde en systematik i mødeafholdelsen. Der ses et behov for at skabe noget frirum, så der kan holdes møder i de relevante team. Der var faktisk også i skoleåret 2012/2013 en systematik. Torsdagen er typisk mødedag. Desuden kalenderlægges som udgangspunkt møder i team og fagteam i kalenderen på det fælles Skoleintrasystem. Ud fra denne mødefrekvens beslutter de enkelte team selv, hvordan denne kan/skal fraviges eller omlægges. Baggrunden for brugen af kalenderen i Skoleintra er netop ønsket fra lærerne om, at der kan ske en koordination, således at alle har mulighed for at lægge egne andre arrangementer vedr. forældre og klasse udenom. Der trænger muligvis stadig til nogen synlighed og gennemsigtighed vedr. denne form for planlægning, som den enkelte lærer og pædagog skal forholde sig til. Det nuværende samarbejde i spor synes ikke at fremme brobygningen for dannelse af nye 7. klasser. Der ses et behov for at fremme samarbejdet i årgangene frem for i sporene. Samarbejdet foregår faktisk i dobbeltspor: ab og cd i de tre afdelinger. Dette er udviklet efter nogle år, hvor der var etableret årgangsteam og efterfølgende enkelt-sporteam. Der er en tendens til at den enkelte lærer er i en afdeling flere år, men ellers var det også sådan at det kunne blive noget trivielt med årgangsteam, når man fulgte med sin klasse gennem det meste af skoleforløbet. Ved denne form kunne det være de samme lærere (og i indskolingen pædagoger), der skal samarbejde i mange på hinanden følgende år. Dynamikken havde det med at dø ud. I enkelt-sporteamene var den direkte mulighed for at samarbejde med andre faglærere på den aktuelle årgang vanskelig. Derfor blev de nuværende dobbelte sporteam etableret. Et større fælles projekt for skolens 6. klasser er opførelsen af musical. Gennem dette arbejde kommer elever og lærere på årgangen tættere på hinanden, hvilket bl.a. giver forudsætninger for at lærerne kan rådgive i forbindelse med klassedannelsen til de nyetablerede 7. klasser. Det er netop en del af princippet for dannelsen af de nye 7. klasser, at lærerne tages med på råd. 47

48 48

49 Afsnit 4.3 Resultater I dette afsnit oplyses faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne oplysninger og forvaltningens. 1. Hvad er den gennemsnitlige karakter ved folkeskolerne afgangsprøver for hvert fag? Dansk læsning: Dansk retskrivning: Dansk skriftlig fremstilling: Dansk orden: Dansk mundtlig: Matematik færdigheder: Matematik problemløsning: Engelsk mundtlig: Tysk skriftlig: Fransk skriftlig: Samfundsfag: Fysik/kemi: Biologi: Geografi: Historie: Kristendom: Obl. projektopgave: 2. Hvad er resultatet af de nationale tests? Resultaterne af de nationale test er fortrolige ifølge folkeskolen 55b. 3. Hvad er overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse? Uddannelsesnavn 9.Kl Mand 5,9 6,0 5,6 5,0 8,0 7,1 6,0 7,6 10,0 7,6 8,3 5,8 6,6 5,9 6,7 6,9 7,2 9.Kl Kvinde 10.Kl Mand 10.Kl Kvinde I alt Efterskoler Erhvervsskoler mm. 2 Folkeskoler Friskoler og private grundskoler 1 1 Strøm, styring og IT 1 1 HHX HTX 1 1 STX Meddelelse om andre aktiviteter Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? Ingen afgangselever har modtaget specialpædagogisk bistand. 5. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? Dansk læsning: Dansk retskrivning: Dansk skriftlig fremstilling: Dansk orden: Dansk mundtlig: Matematik færdigheder: Matematik problemløsning: Engelsk mundtlig: Fysik/kemi mundtlig: Det drejer sig om 5 elever i alt. 2,8 4,2 4,4 4,0 7,0 3,6 3,0 6,0 3,0 49

50 Afsnit 4.4 Forvaltningens statusnotat for Lindehøjskolen I nedenstående afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af skolens arbejde ud fra temaet Elevernes læringsudbytte. Vurderingen slutter af med forvaltningens anbefalinger til skolens videreudvikling. Vurderingen er foretaget på baggrund af interview med lærere på skolen. God undervisning Lærerne fortæller, at der undervises på forskellige faglige niveauer, og med forskellige metoder og indfaldsvinkler med henblik på at få alle med. Der bruges f.eks. åbne opgaver, der kan løses på flere niveauer, og dermed favner og udfordrer elever med forskellige kompetencer. God undervisning er når alle elever deltager, er glade og fanger, det der sker. I undervisningsforløb bruges der ofte forskellige værksteder, hvor eleverne inden for samme emne arbejder med forskellige opgaver, f.eks. apps til tablets. Undervisningen tager udgangspunkt i og bygger videre på elevernes eksisterende viden. Som en lærer udtrykker det, handler det om at udfordre den enkelte elev på kanten af hans eller hendes viden. Lærerne giver udtryk for, at der er eksempler på at holddele eleverne efter niveau, men at det ikke er praksis. Lærerne forklarer, at det er svært at strukturere bl.a. pga. det fleksible skema og at det kræver meget planlægning. Det betragtes desuden som en udfordring, at de ikke kender hinandens elever. Lærerne fortæller, at det er fremmende for læringsudbytte, når faglig viden oversættes til hverdagsting, og lærerne i udskolingen er positive i forhold til de faglige profiler, der skaber en ny tilgang til fagene, læring og sammenhæng mellem fagene. Læringsmål Der udarbejdes læringsmål for eleverne. Lærerne på mellemtrinnet fortæller, at læringsmålene diskuteres indbyrdes mellem lærerne, bl.a. i klasseteams og med pædagogerne, herunder også de sociale mål. Elevernes faglige niveau kortlægges bl.a. via test, især i de større klasser. Lærerne fortæller, at der er forskel på karakteren af målene alt efter, hvilke fag det handler om. Mål i kreative fag er ofte mindre konkrete, f.eks. i musik. Elever med særlige forudsætninger I interviewet med lærerne fra indskolingen var fokus på undervisningen af svage elever. I indskolingen gives lærerne gode muligheder for at lære deres kommende 1. klasse elever at kende, idet der er afsat 5 ugentlige lektioner hvor lærerne er med i 0. klasse. Det giver tid til en god dialog med børnehaveklasselederen om, hvad børnene kan. Der savnes dog fortsat tid samt gode undervisningsmaterialer, og der bruges meget tid på selv at udarbejde materiale. Lærerne fortæller, at konceptet cooperative learning hjælper i undervisning ved f.eks. at give ro og struktur. Lærerne er meget bevidste omkring, hvilke elever der arbejder godt sammen, og alle elever skal have udfordringer i samarbejdet. Lærerne er gode til at hjælpe og sparre med hinanden. Rent fagligt kan mange børn mere når de starter skole i dag, men mange af dem har svært ved at være skolebørn. Som lærer bruger man megen tid på selv at finde egnede materialer. Lærerne giver hertil udtryk for, at de til tider kan være i tvivl om, hvorvidt de er dygtige nok til at løfte opgaver omkring de svageste. Lærerne på mellemtrinnet fortæller, at der ikke er skemalagt undervisning for elever, der er særligt interesserede og har særlig lyst og evner, men at det er en del af den differentierede undervisning. De nævner 50

51 engelsk-sprogassistent som et initiativ, der udfordrer denne gruppe. I udskolingen er både undervisning og lektier differentieret. Der er betydelig niveauforskel i opgaver, og der er ekstra lektier til de dygtigste. Lærerne fortæller, at det ikke udstiller eleverne overfor hinanden, da de udmærket er klar over, at de har forskellige forudsætninger. Smartboards og apps betragtes som en hjælp til at stimulere de dygtige, men det er også en udfordring for lærerne, der skal være på forkant. Det opleves, at de faglige profiler i udskolingen er med til, at talenterne får plads til, at de kan arbejde i dybden med den profil, de selv har valgt. Et eksempel er projektet Body science, hvor der fokuseres på, hvad kroppen kan præstere alt efter ernæring, f.eks. hvis den får slik hele dagen. De nye rammer for undervisningen motiverer eleverne. Faglig evaluering Test og evaluering er et fast redskab med henblik på at følge op på forløb og synliggøre læring. Lærerne giver udtryk for, at test er gode til at synliggøre elevernes niveau, og at det er motiverende for eleverne at se deres niveau og konkret se, at de bliver bedre. Eksempler på dette er i matematik på mellemtrinnet, hvor eleverne laver de samme opgaver før og efter et forløb, samt i dansk, hvor der opstilles mål som der løbende følges op på. Alt efter hvor eleverne befinder sig, markeres målene med rød, blå og grøn. I andre fag udarbejdes portefølje eller pralemapper. Desuden anvendes FSA prøver, netbaserede prøver og nationale test. Et godt eksempel på, at evaluering også handler om feed back og fremadrettet læring er en dansklærers metode i udskolingen. Eleverne afleverer deres stile af to omgange. Der gives konstruktiv feed back på den første aflevering, hvormed eleverne har mulighed for at reflektere og rette til inden endelig aflevering. I faget matematik er der ingen fastlagt politik for test, men flere lærere bruger MG (Matematik grundlæggende) og FG (Færdigheder grundlæggende), samt MAT-test, f.eks. MAT3 og MAT7. Lærernes samarbejde Der er på tværs af lærerne faglige konstruktive diskussioner og vidensdeling. Lærerne giver udtryk for, at det er forskelligt, hvor struktureret samarbejdet er. På mellemtrinnet er der samarbejde i lærerteams, og i engelsk er der stor dialog på tværs af lærerne. Det opleves, at der er mere og mere sparring mellem lærerne. I udskolingen er der f.eks. erfaringsudveksling ved matematiklærernes dag, og stort set alle matematiklærere er med i fagudvalget, der fungerer som et godt samarbejdsforum. Dimensioner i undervisningen Lærerne fortæller, at der generelt fokuseres på faglig læsning, og der er læseplaner på tværs af fag. Der er særligt fokus på begrebsafklaring og læsehastighed. Lærerne i indskolingen fortæller, at der arbejdes med kunst og kultur, bl.a. med besøg på Gammelgård og teater i medborgerhuset. Den kulturelle rygsæk giver inspiration til inddragelse af kultur i undervisningen. Den internationale dimension har bl.a. i indskolingen afspejlet sig i en temauge om Ghana og pennevenner. Lærerne oplever denne dimension som et stort fokusområde på skolen. Lærerne har ikke kendskab til Herlev Kommunes håndbog Den naturvidenskabelige dimension. Som en del af de faglige profiler i udskolingen er der indlagt en kort idrætslektion om morgenen. Det er klart oplevelsen, at det er værdsat af eleverne, og giver energi og en parathed til den følgende undervisning. 51

52 Læringsmiljøer Nærmiljøet og uderummet bruges generelt som læringsrum. Lærerne fortæller, at udeområderne lægger op til og bruges til bevægelse. Desuden bruges udeområder til f.eks. fartmålinger og bålplads, ligesom institutioner som Kildegård og Fiskebæk Naturskole besøges. Lærerne giver udtryk for, at abstrakt viden bliver konkret, når klasselokale udskiftes til fordel for et udendørs læringsmiljø. Ledelsen Det er lærernes oplevelse, at ledelsen understøtter deres arbejde med den gode undervisning, IT virker og der er godt fungerende intra. Lærerne fortæller, at ledelsen sætter ting i søen og forbereder dem på reformen, og hvad der kan forventes. Afdelingsuger og sporuger på skolen er ledelsesbestemt, og der bliver sørget for arrangementer med foredragsholdere og lærerne kommer på kurser. Samarbejde med forældre Lærerne fortæller, at der som udgangspunkt er det almindelige skole-hjem samarbejde, samt løbende orientering og dialog i hverdagen på intra. Forældrene har indblik i elevplaner og lektieplaner via intra. Forældrene er bevidste om differentieret undervisning, og der forekommer ind imellem spørgsmål om, hvorfor deres barn ikke lærer det samme som nogle af de andre. Anbefalinger På baggrund af statusnotatet har forvaltningen følgende anbefalinger til skolens videreudvikling: Bruge muligheden for at lave holddeling på tværs af klasser, og udnytte lærerressourcerne og de fysiske rum til undervisning på flere niveauer. Den naturfaglige håndbog indgår i alle teamsamarbejder og elementer fra håndbogen synliggøres i undervisningen. 52

53 53

54 54

55 Kvalitetsrapport 2013 Gl. Hjortespring skole

56 Afsnit 5.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Gl. Hjortespring skole. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og forvaltningen. Kvalitetsrapporten gælder kun for A-afdelingen, Og giver derved ikke et fuldstændigt billede af hele Gl. Hjortespringskole! 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2012) Fra 0. til og med 10.klassetrin. 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2012) Skolen har 1 spor pr. klassetrin. 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2012) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2012) 53 elever. 53 elever. 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2012) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO? (pr. 5. september 2012) 5 elever. 100 % af indskolingseleverne. 7. Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev? kr. pr. elev. 8. Hvor mange ressourcer er afsat til specialpædagogisk bistand pr. elev? kr. pr. elev. 9. Hvor mange ressourcer er afsat til undervisning i dansk som andetsprog pr. elev? Ressourcer afsat til dansk som andetsprog er en del af udgift pr. elev i pkt Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 6,3 elever pr. klasse (den gennemsnitlig klassekvotient for klasserne i A-rækken). 11. Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2012) 12. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2013? 12.a. 12.b. Hvor stor en andel af elevernes fravær er pga. sygdom eller lignende? Hvor stor en andel af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed)? 3,5 elever pr. lærere/børnehaveklasseledere. 328 dage på 53 elever. Svarer til 6,18 dage i gennemsnit pr. elev 66,2 % af elevernes fravær er pga. sygdom. 12,2 % af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse. 12.c. Hvor stor en andel af elevernes fravær er ulovligt fravær? 21,6 % af elevernes fravær er ulovligt fravær. 13. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? (pr. 5. september 2012) 14. Hvad er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev? 15. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2012) 1 elev pr. PC kr. pr. elev. 17 fuldtidsstillinger undervisningstimer. 609 timers undervisning pr. fuldtidsstilling svarende til 36,6 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning. 56

57 16. Skolens timefordelingsplan Se bilag I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99 % af det samlede antal planlagte timer 17.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? 18. I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? Nej Dansk: 88 % Samfundsfag: 50 % Historie: 30 % Engelsk: 25 % Religion/kristendom: 10 % Natur/teknik: 50 % Matematik: 75 % Biologi: 20 % Geografi: 10 % Idræt: 100 % Svømning: 100 % Billedkunst/P-fag: 50 % Sløjd: 25 % Hjemkundskab: 25 % Håndarbejde: 25 % Musik: 50 % 18.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Vi har et princip om få lærer i klasserne, hvilket kan vanskeliggøre undervisningen i linjefag. 19. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 75 % udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 19.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Vi er altid opmærksom på at få lærere men linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil, når vi skal rekruttere nye lærere. 20. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 100 % som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 20.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nej 21. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt er der anvendt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer. 57

58 Afsnit 5.2 Det pædagogiske arbejde på Gl. Hjortespring skole skoleåret Dette afsnit er baseret på Gl. Hjortespring skoles egen beretning og udviklingsplan. Afsnittet beskriver den pædagogiske udvikling og de pædagogiske processer, der har været arbejdet med i løbet af skoleåret. Beretningen forholder sig både til kommunale og lokale indsatsområder Den sunde skole Tandlægeklinikken har gjort en stor indsats omkring elevernes tandhygiejne. De har besøgt os jævnligt og har undervist i at børste tænder. Vores frugtordning fortsætter, og også en lille bod med skolemad. Kundegrundlaget på skolen er for lille for leverandøren. Derfor har firmaet leveret maden, og vores skolebetjent har stået for salget i spisefrikvarteret. Vi vil undersøge, om der, efter flytningen, er mulighed for at samarbejde med naboskolen om skolemad. Vores fysioterapeut står for ekstra motionstilbud. Mini-, Mellem- og Supermotion fortsætter og har stor tilslutning. Power-motion er et nyt tilbud til elever fra mellemtrinet med meget ringe fysisk form. Det er elever, som har svært ved at følge med i den almindelige idrætsundervisning. På holdet arbejdes der målrettet med konditions- og styrketræning. De elever, der deltog sidste år, rykkede sig meget gennem de 4 måneder, de trænede. Holdet fortsætter i dette skoleår med træning flere gange om ugen i perioder af 3-4 måneder. To klasser deltog i et projekt, hvor de arbejdede med Mitii, et interaktivt træningsprogram. Kommunens børnefysioterapeuter har gennemført dette i samarbejde med Helena Elsasscenteret, et forsknings- og udviklingscenter, der har fokus på cerebral parese. Eleverne fik et individuelt træningsprogram, som de udførte i en halv time om dagen i 20 uger. Træningsprogrammet udfordrer motorik og hukommelse på forskellige måder. Projektet er nu blevet evalueret. Programmet havde en god effekt på en hel del af eleverne. Derfor vil vi gerne have mulighed for at bruge dette program til udvalgte elever på skolen. Vi mener også, at programmet kan benyttes i afklaringsprocessen omkring den gruppe skolebegyndere, til hvem man overvejer et specialtilbud. Programmet er dyrt, og sammen med PPR overvejer vi et abonnement. Den gode tone Vi gør en indsats for, at eleverne har gode frikvarterer. Klubben har været åben i det store frikvarter for de ældste elever, og gymnastiksalen har været åben for alle. Der spilles stikbold, som alle kan være med til. I C afdelingen og Villaen har der altid været behov for, at lærerne holder frikvarter sammen med deres elever. Denne praksis er blevet overført til A afdelingen, og i den anledning blev der opstillet borde og stole på gangarealerne. Det synes mange elever er rigtig hyggeligt. Vi må konstatere, at des mere vi er ude blandt eleverne i et frikvarter, desto bedre bliver de for eleverne. Det bliver lettere at komme i gang med det planlagte arbejde i den efterfølgende time. Vi arbejder med den gode tone i digitale medier, fx arrangerede skolebestyrelsen et foredrag med familierådgiver Lola Jensen for alle forældre. Mange mødte op og deltog aktivt i aftenens arrangement. En klasse i C afdelingen afprøvede sidste år Red Barnets antimobbemateriale, som især retter sig mod yngre elever. Det havde de gode erfaringer med. Vi har indført et underretningsskema, som personalet kan bruge, hvis de kommer ud for grænseoverskridende oplevelser med elever. Oplevelser som slider, men som ikke er så voldsomme, at de fører til fx en arbejdsskadeanmeldelse. Alle underretninger bliver taget op i ledergruppen, som sørger for, at der bliver fulgt op på dem. I den kommende tid vil vi fokusere på, hvor vi lægger fokus, når vi som personale drøfter episoder og oplevelser. Vi vil blive skarpere på, at vi i vores pædagogiske overvejelser italesætter muligheder frem for 58

59 begrænsninger og dermed bliver mere bevidste om elevernes udviklingspotentiale. Udskoling til folkeskolen Ved udfyldelsen af elev/handleplaner skal vi tage stilling til, om den enkelte elev kunne få en bedre skolegang andre steder. Der er elever, som i løbet af deres skoletid, udvikler sig, så de kan klare sig i normalskolen, og så starter arbejdet med udskolingen. Når en elev skal flytte skole, er vores procedure først at afdække elevens resurser, både socialt og fagligt, og gennemdrøfte planerne med elevens forældre. Udvælgelsen af en kommende klasse foregår på lederplan eller gennem PPR, hvor man søger at matche elev og klasse. Undervisningen af eleven planlægges, så den forbereder eleven på den kommende klasse, og i nogle tilfælde kommer eleven i første omgang i praktik i klassen. Vi har fulgt nogle elever i den første tid på den nye skole. Det har været en af elevens lærere eller en person fra resurseteamet, som har deltaget i undervisningen i en kortere periode. Sammen med den modtagende klasses lærere har man fx lavet et forløb, hvor resursepersonen fra Gamle Hjortespring har undervist en del af klassen for på denne måde at være med til at lette elevens inklusion. Ordningen giver mulighed for vejledning af eleven og drøftelse af forløbet med de modtagende lærere. I Kompetencen oplever vi, at det er blevet vanskeligt at finde skoler, der er klar til at tage imod vores elever, og så må man ty til distriktskolen ved udskoling. Dette er ikke altid det bedste, hvis eleven kommer derfra. Eleven vil ofte have en historie på skolen, som kan besværliggøre det at vende tilbage og holde fast i ændrede adfærdsmønstre. Det er vores erfaring, at det er lettest for elever at flytte på begynder- og mellemtrinnet. Det skyldes flere forskellige problematikker af både social og faglig art. Det skal også nævnes, at vi har elever, som får deres skolegang her, men som magter at komme i et fritidstilbud på en almindelig folkeskole. Nogle gange kan det være første led i overgang til anden skole. Vi har en lille elevgruppe, som modtager undervisning i fysik og tysk på en almindelig folkeskole. Det har vi gode erfaringer med, og vi ser frem til at afprøve mere af den slags sammen med vore nye naboer efter flytningen. Arbejdet med skolens faglighed Forrige år startede vi en møderække med diskussioner af vores praksis. Formålet var at bevidstgøre os om, hvad det vil sige at være en moderne specialskole i en tid, som fokuserer på inklusion. Pædagogisk udvalg har arbejdet videre med resultaterne fra denne møderække, og det har ført til ændringer i måden, vi organiserer os på. PU har også arbejdet med at definere skolens faglighed, og de har drøftet begrebet specialpædagogik. Som specialskole skal vi være bevidste om både fagfaglig og social indlæring og hvilken pædagogik, der virker over for de forskellige elever. Vi skal hele tiden afbalancere vores udfordringer til eleverne med den tryghed, de har brug for. Teamsamarbejdet styrkes gennem TUS samtaler, supervision og konferencer. Vidensdeling foregår i team, afdelinger, fagudvalg, og når alt personale er samlet. Vi har styrket fagudvalgene ved at give tid til fagudvalgsformænd, og vi ønsker, at man i fagudvalget er med til at udvikle undervisningen i faget. Som noget nyt har vi i det kommende skoleår flyttet ansvaret for IT, pædagogik og programmer i de enkelte fag ud i fagudvalgene. Der er en forventning om, at lærerne i et team, så vidt det er muligt, deltager i de fagudvalg, der svarer til de fag klassen har. Vi styrker vores faglighed på mange måder. Det rækker fra overvejelser omkring indretning af den nye skole, 59

60 60

61 så fx gangarealer inddrages som læringsrum, til det arbejde, der beskrives i de følgende afsnit. Her beskrives områder, hvor vi har arbejdet særlig fokuseret. Holddeling Gennem de senere år har vi haft øget fokus på undervisningens faglighed samtidig med, at vi i alle klasser oplever en stor spredning i elevernes udvikling og vanskeligheder. Derfor gør vi en særlig indsats omkring holddeling på tværs af klasserne. Det system, vi bruger nu, etablerede vi sidste år. Vi lagde ud med et kursus i planlægning og evaluering ved hjælp af SMTTE modellen med Anette Arnkjær fra PPR. Skoleåret er inddelt i fire perioder, og ved slutningen af hver periode er der planlagt et afdelingsmøde, hvor vi tager stilling til, hvordan afdelingens resurser bruges bedst muligt. Det indebærer blandt andet, at vi evaluerer de hold, vi har i gang, og planlægger nye. Vi forholder os bevidst til holddannelsen, og sammen gennemtænker vi elevsammensætningen og undervisningens indhold, som både har et fagligt og et socialt sigte. Hele organiseringen understreger, at eleverne er vores fælles ansvar. I forrige beretning beskrev vi holddelingen i mellem A, som sidste skoleår fortsatte arbejdet efter de samme principper som året før, fordi det fungerede godt. En meget positiv erfaring var holddeling i idræt, men vi kan allerede nu se, at elevgruppen i det kommende skoleår er anderledes. Det betyder, at vi ikke umiddelbart kan videreføre de gode erfaringer, og at idrætsundervisningen må organiseres på en anden måde. I den samme afdeling har man arbejdet med holddeling i dansk, og i det kommende år vil holddelingen ligge i matematik, for at give den undervisning et løft. Sådan vil og skal holddeling klasserne imellem hele tiden forandre sig. Der er arbejdet med holddeling i alle afdelinger i forskellig udstrækning alt efter elevgruppe og praktiske muligheder. Eleverne har klaret organisationsformen godt, men det er vigtigt, at holdene kører over en vis tid. For nogle elever er det en udfordring at skulle ud af de vante rammer, og for dem er det en vigtig erfaring at være sammen med andre elever under strukturerede forhold. Andre elever glæder sig til holddelingen, hvor de har mulighed for at være sammen med en anden gruppe. I samarbejdet om holddeling har vi ramt og dækket flere elevers behov, og det er med til at højne både den faglige og sociale undervisning. Det viser sig også, at eleverne i højere grad bliver undervist af lærere, som har linjefag eller tilsvarende kvalifikationer i faget, når vi organiserer os med holddeling. Handleplan for læsning Da Herlev kommunes Handleplan for læsning udkom i slutningen af forrige skoleår, blev den præsenteret på fællesmøder og i fagudvalget for dansk. Handleplanen er et godt udgangspunkt for undervisningen i læsning, men vi havde behov for at arbejde nærmere med den og se på den fra specialskolens synsvinkel. Fx er det godt for os at have en hel klar beskrivelse af, hvad man forventer på de forskellige klassetrin, men mange af vores elever følger ikke den udviklingskurve, eller der skal tages specielle hensyn, for at de gør det. Et lille udvalg har arbejdet med dette. Udvalget har lavet en beskrivelse af skolens praksis på læseområdet, som både indeholder måder vi arbejder på nu, og den praksis vi arbejder hen imod. Da udvalgets tid var brugt op, manglede der finpudsning af oplægget. Udvalget ønskede desuden at knytte en beskrivelse af egnede materialer på de enkelte afsnit. Et miniudvalg fik tid til at gå videre med dette, men desværre blev arbejdet indhentet af skolens flytning. Så det bliver først afsluttet, når vi kan komme til vores undervisningsmaterialer igen. Skolens læsevejleder har været en del af hele processen. Når skriftet, som hedder Specialpædagogiske læsestrategier på Gamle Hjortespringskole, er færdigt, skal det præsenteres for alle og indgå i vores videre arbejde med læsning. 61

62 Opfølgning på kommunale læsetest På skolen bruger vi i vid udstrækning de samme læsetest som i resten af kommunen, men vi tager dem, når det passer pædagogisk og fagligt for enkelte elever. Skolens læsevejleder står til rådighed med vejledning omkring planlægning og afholdelse af testene og opfølgning på læsetestene. Dette sker på lærerens initiativ. Derudover vil en elev på Gamle Hjortespringskole typisk blive testet individuelt to gange i sit skoleforløb af skolens testlærer. Efterfølgende drøfter elevens lærer/ team iagttagelserne og resultaterne med læsevejlederen. Her inddrages hele elevens situation og den daglige undervisning. Læseundervisningen fremover drøftes, og ambitionen er, at den bliver lige netop tilpas udfordrende for den enkelte elev og klasse. Som noget nyt har vi i det kommende skoleår planlagt læsekonferencer. Konferencerne afholdes i de tværgående afdelinger sammen med pædagogisk leder og læsevejleder. Vi ønsker her at styrke vidensdeling og teamsamarbejdet omkring læsning. IT undervisning Alle elever på skolen er udstyret med en bærbar PC med Internetadgang og undervisningsprogrammer, som de har til rådighed i undervisningen. Det er en fordel, at computerens indhold og indstillinger passer til sin bruger ikke mindst ved kompenserende brug. Flere elever bliver tilmeldt Materialebasen og Nota og computeren bruges i næsten alle fag. Enkelte klasser har været udstyret med interaktive tavler. De har været brugt flittigt i undervisningen og med gode resultater. Så resten af skolen har set frem til at blive udstyret med de interaktive tavler ved skolens flytning. Det nye skoleår startes med et kursus for alle lærere i brugen af tavlerne. En enkelt klasse, begynderklassen i A afdelingen, blev i årets løb udstyret med IPads i stedet for bærbare computere, og i fremtiden vil andre klasser følge efter. Vi har også et klassesæt med IPads, så vi er i fuld gang med at gøre os erfaringer med dette medies muligheder. Til trods for at vi løbende har udskiftet og opgraderet det trådløse netværk, startede skoleåret med en periode, hvor vi havde store vanskeligheder med at komme på Internettet til stor frustration for alle. Vi glæder os til at få en meget stærkere fiberforbindelse på den nye skole. Flytningen Forberedelserne til flytningen af skolen har fyldt meget hele året. Der har været mange både praktiske og pædagogiske overvejelser, og det har været et stort organisatorisk projekt. Ved flytningen danner Fritidshuset og de yngste A klasser en indskolingsafdeling. Selv om samarbejdet mellem Fritidshuset og skolen har været godt og tæt, er det nyt, at de skal dele lokaler og være en afdeling. For at forberede dette har lærere og pædagoger drøftet hvilken ny fælles kultur, de vil arbejde hen imod. Selve flytningen var planlagt til uge 24. En hel del var pakket, og noget var allerede flyttet inden denne uge. I flytteugen var eleverne på koloni med deres fritidstilbud, dog var de ældste elever hjemme for at hjælpe til. Mandag og tirsdag pakkede alt tilbageværende personale ting og sager i flyttekasser, og det store flyttelæs blev kørt onsdag. Det havde været meningen, at tingene skulle pakkes ud torsdag og fredag, men desværre kunne det ikke lade sig gøre, da lokalerne ikke var færdige. I stedet blev der opstillet flere containere i den nye skolegård med flyttelæsset. Vi glæder os til at indrette vores nye lokaler, til at etablere dagligdagen i nye omgivelser og til at grundlægge samarbejdet med vores naboskole. Der var desværre ikke plads til Villaen, som vi har efterladt på den gamle skole. Vi ser frem til, at de om et år også flytter med. 62

63 Afsnit 5.3 Resultater I dette afsnit oplyses faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne oplysninger og forvaltningens. 1. Hvad er den gennemsnitlige karakter ved folkeskolerne afgangsprøver for hvert fag? Dansk læsning: Dansk retskrivning: Dansk skriftlig: Dansk mundtlig: Matematik færdighed: Engelsk skriftlig: Engelsk mundtlig: Geografi: Hvad er resultatet af de nationale tests? Resultaterne af de nationale test er fortrolige ifølge folkeskolen 55b. 3. Hvad er overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse? 4. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolerne afgangsprøver for de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand? 5. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? Uddannelsesnavn 9.Kl Mand 9.Kl Kvinde 10.Kl Mand 10.Kl Kvinde I alt Folkeskoler Merkantil Sundhed, omsorg og pædagogik Meddelelse om andre aktiviteter Karaktergennemsnittet er 5,3 (1 elev). Ingen elever ved folkeskolens afgangsprøver, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. 63

64 Afsnit 5.4 Statusnotat Gl. Hjortespring skole I nedenstående afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af skolens arbejde ud fra temaet Elevernes læringsudbytte. Vurderingen slutter af med forvaltningens anbefalinger til skolens videreudvikling. Vurderingen er foretaget på baggrund af interview med lærere på skolen. Læringsparathed og sociale fag Lærerne fortæller, at udgangspunktet for læringsparathed og god undervisning er kendskab til eleverne, herunder deres sociale færdigheder. At gøre eleverne klar til at lære har en høj prioritet i hverdagen. Den individuelle undervisning tager udgangspunkt i tidligere elevplaner, handleplaner, sparring med kollegaer, opgaver og test, ligesom der løbende er test i matematik og andre fag med henblik på at få indsigt i elevernes aktuelle faglige niveau. Lærerne fortæller, at der er sparring og supervision med psykologer omhandlende eleverne og undervisningssituation. Psykologerne observerer ind i mellem undervisningen. De sociale færdigheder er en del af undervisningen. Faget Socialfag afholdes af pædagoger i samarbejde med lærerne. Der aflæses f.eks. signaler og elevernes grundlæggende sociale færdigheder. Faget har en fast ugentlig time og er ofte en stor bestanddel af temauger. Lærerne mener, at pædagogernes tilstedeværelse betyder meget. Det er en stor hjælp, og der efterspørges flere timer med pædagoger. Differentieret undervisning og holddeling Generelt er der på skolen meget lidt fælles undervisning. Lærerne fortæller, at det handler om at udfordre eleverne på det niveau, de befinder sig. Lærerne gør meget brug af holddeling, differentieret undervisningsmateriale, og giver dermed gode rammer for læring efter elevernes individuelle niveau. I C-afdelingen bruges differentieret undervisningsmateriale og der opdeles ofte i grupper i fagene engelsk, dansk og matematik. Det kan lade sig gøre på grund af gode lærerressourcer. I fag som historie og kristendom anvendes almindelig klasseundervisning. I indskolingen er der holddeling på kryds og tværs. Ipad til alle i indskolingen har givet gode muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen ud fra det enkelte barns behov. Nogle hold har fokus på leg og læring, andre på faglig læring. Elever fra 1. klasse kan sagtens være på hold sammen med elever fra 3. klasse. F.eks. er eleverne i dansk og engelsk på hold sammen på tværs af klassetrin. Også i udskolingen er undervisningen ofte tilrettelagt i forhold til holddeling. En lærer fortæller, at det også er vigtigt, at de dygtige elever tilgodeses. Ifølge lærerne kræver holddeling, at der er et godt kendskab til børnene, da det sociale har stor indvirkning på det faglige. Generelt afholdes fire årlige møder, hvor undervisningen planlægges og tilrettelægges. Særligt udfordrede elever For særligt dårlige elever er der mulighed for at udarbejde individuelle skemaer, der ikke kun fokusere på det faglige, men på helt basale færdigheder som f.eks. at komme op om morgenen. Det bestræbes, at tilpasse skoletilbuddet til elevernes behov. Ofte må dagens program ændres for enkelte lever. Motion Lærerne bruger idræt og motion som et supplement til den øvrige undervisning. Der er f.eks. mini og mellem -motion til eleverne, og lærerne giver udtryk for, at idræt giver eleverne succesoplevelser, også i samvær med eleverne fra folkeskolerne. Der er tilbud om fysioterapeut til eleverne. 64

65 Ledelsen Ifølge lærerne sætter ledelsen gang i refleksion med gode spørgsmål og input om f.eks. organisering og arbejdet med eleverne. Faglige emner og indholdet af god undervisning diskuteres mere konkret med andre lærere i teams. Overgang fra Gl. Hjortespring skole til normalskole Vurdering om at udsluse til normalskole sker ved såkaldte konferencer, hvor psykologer og sagsbehandlere også deltager. Overgangsforløbet er forskelligt fra barn til barn. Indledningsvis er der samtaler med forældrene, der kan være nervøse for, hvordan overgangen vil gå. Der er op til overgangen overleveringsmøder mellem Gl. Hjortespring skole og den ny skole. En lærer fortæller, at en af elevens tidligere lærere fra Gl. Hjortespring skole typisk vil være med i indslusningen på den ny skole og bidrage i undervisningen, f.eks. med hensyn til social inkludering. Hvis eleven går i SFO, er det en god idé og almindeligt, at eleven starter i SFO på den almindelige folkeskole, så eleven kender og er tryg ved de andre børn før skoleskift. Samarbejde med folkeskolerne om udslusning i udskolingen I udskolingen er der særligt fokus på udslusning, og hvad eleverne fremadrettet kan beskæftige sig med. Der er samarbejde med folkeskoler om, at eleverne på Gl. Hjortespring skole kan deltage i kortere undervisningsforløb. F.eks. fysik, tysk og engelsk på Kildegårdskolen. Lærerne uddeler stor ros til folkeskolerne, der er gode til at finde tilbud, og lærerne opleves at gå til opgaven med stort overskud. Der er også et samarbejde med Ungdomsskolen. Lærerne opfatter det som et løft, at eleverne har mulighed for at spejle sig i folkeskolens elever. Det opleves, at Gl. Hjortespring skoles elever generelt gerne vil indgå i forløb sammen med elever fra de andre skoler, men at det kan være svært, forbi de har nogle faglige og sociale udfordringer. Der er muligheder i sociale arrangementer med folkeskoler, især med Kildegårdskolen som Gl. Hjortespring skole fremadrettet deler matrikel med. Der er gode oplevelse med deltagelses i idrætsarrangementer med de andre skoler. Gl. Hjortespring skoles elever træner generelt meget, og har her mulighed for succesoplevelser. Gl. Hjortespring skole og Kildegårdskolen har fælles bibliotek, som fungerer som et mødested. Det opfattes, at børnene på Kildegårdskolen også har godt af mødet med Gl. Hjortespring skoles elever, da det gør dem mere parat til at favne og inkludere. På Gl. Hjortespring skole gøres der meget ud af at ligne den almindelige folkeskole men omvendt kunne det være givtigt, at de andre skoler tog nogle af specialskolens metoder til sig. Arbejdet med Young Skills er først ved at starte op, men der er forventninger om, at praktik og brobygning vil understøtte elevernes afklaring i forhold til, hvad de kan blive, og hvad de vil. Læsning Håndfonem-metoden har betydet meget i forhold til at gøre eleverne bedre til at læse og stave. Der er dialog mellem lærerne om at gøre brugen af metoden til fast praksis. Læsevejledere og workshops understøtter arbejdet med læsning. Synliggørelse af læring Det er praksis, at dagens program skrives synligt for eleverne. Der er samtaleuger om målsætninger sammen med eleverne, og lærerne er hos eleverne i frikvarterene, hvor der snakkes uformelt om, hvordan det går. 65

66 I udskolingen er der fokus på konkretiserede mål for fremtiden, samt en intensivering af møder med forældre. Læringsmiljøer Lærerne fortæller, at de faglige mål skal nås, og det prioriteres derfor, at ture ud af skolen skal have klare faglige mål. Eksempler på andre læringsmiljøer er Fiskebæk, Kildegården, Zoologisk Have, faglig Tivolidag, Den Blå Planet, Eksperimentarium og teatre. I idræt bruges faciliteterne i omgivelserne. Det opleves, at både børn og forældre er særdeles positive overfor ture uden for skolens normale rammer, og forældre vil gerne i øvrigt hjælpes med hensyn til Indsigten i og mulighederne for brugen af kulturelle tilbud. Anbefalinger På baggrund af statusnotatet har forvaltningen følgende anbefalinger til skolens videreudvikling: Udvikle samarbejdet med folkeskolerne yderligere med henblik på, at eleverne indgår i faglige og sociale forløb med normalbørnene Udvikle samarbejdet med folkeskolerne omkring indsigt i specialpædagogiske metoder, der kan anvendes i normalundervisningen Arbejde med at integrere Young Skills i udskolingen, så eleverne får et større indblik i deres styrker og muligheder, og står bedre rustet til overgangen fra Gl. Hjortspring skole til livet bagefter. 66

67 Bilag 1 Timefordelingsplan for folkeskolerne i Herlev Kommune - skoleåret Fag klassetrin klassetrin klassetrin 1-9. klasse I alt UVMs Minimum I alt UVMs Minimum I alt UVMs Minimum I alt UVMs Minimum Humanistiske fag: Dansk Engelsk Tysk/fransk Kristendom Samfundsfag Historie I alt Naturfag: Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi I alt Praktisk/musiske fag: Idræt Musik Billedkunst Sløjd/håndarbejde/ hjemkundskab Valgfag I alt Klassens tid: I alt Herlev minimum

68