Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2013

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2013

2 2

3 Indhold Indhold... 3 Afsnit 1.1 Indledning... 4 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune... 6 Kvalitetsrapport for Herlev Byskole Afsnit 2.1 Rammebetingelser Afsnit 2.2 Det pædagogiske arbejde på Herlev Byskole Afsnit 2.3 Resultater Afsnit 2.4 Forvaltningens statusnotat for Herlev Byskole Kvalitetsrapport for Kildegårdskolen Afsnit 3.1 Rammebetingelser Afsnit 3.2 Det pædagogiske arbejde på Kildegårdskolen skoleåret Afsnit 3.3 Resultater Afsnit 3.4 Forvaltningens statusnotat for Kildegårdskolen Kvalitetsrapport for Lindehøjskolen Afsnit 4.1 Rammebetingelser Afsnit 4.2 Det pædagogiske arbejde på Lindehøjskolen skoleåret Afsnit 4.3 Resultater Afsnit 4.4 Forvaltningens statusnotat for Lindehøjskolen Kvalitetsrapport for Gl. Hjortespring skole Afsnit 5.1 Rammebetingelser Afsnit 5.2 Det pædagogiske arbejde på Gl. Hjortespring skole skoleåret Afsnit 5.3 Resultater Afsnit 5.4 Statusnotat Gl. Hjortespring skole Bilag 1 Timefordelingsplan for folkeskolerne i Herlev Kommune - skoleåret

4 Afsnit 1.1 Indledning Velkommen til dette års kvalitetsrapport. Dette års kvalitetsrapport beskriver og vurderer et skoleår, hvor det videre arbejde med udviklingsplanen for Herlev Kommunes skolevæsen , Handleplan for læsning, udarbejdelse af Den naturfaglige håndbog og Young Skills har været på dagsordenen. I Herlev fokuserer vi både på elevernes faglige udbytte af undervisningen og på udviklingen af de alsidige, sociale og personlige kompetencer. I Herlev forholder vi os aktivt til elevernes læringsudbytte og trivsel. Den gode undervisning og det der karakteriserer den gode undervisning står meget centralt i arbejdet på skolerne. For også at tilgodese de elever der har særlig interesse, lyst og vilje, er vidensdeling blandt lærerne et væsentligt omdrejningspunkt. Arbejdet med udviklingsplanen har betydet etablering af læringsmiljøer omkring henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Det har givet muligheder for at udvikle en række tiltag målrettet elevernes læring. At samle klasse omkring temaer, ny lærerbesætning og dannelse af nye klasser fordrer en skærpet opmærksomhed på kontinuitet og progression. Der er fortsat fokus på arbejdet med den internationale dimension bl.a. med samarbejde med skoler i udlandet. Ligeledes er der fokus på anvendelse af IT i undervisningen. Du kan finde hele Udviklingsplanen på hvis du er interesseret i at læse mere. Den nye Handleplan for læsning danner grundlag for skolernes arbejde med læsning såvel i faget dansk som i alle fag. Handleplanen indeholder en beskrivelse af, hvorledes skolerne i Herlev arbejder med læsning, samt en oversigt over evaluering i hvert klassetrin, så målene og progressionen fastholdes. Skolerne har ud fra handleplanen udviklet strukturer og tiltag i udviklingen af arbejdet med læsning i alle fag. Den naturfaglige håndbog blev udsendt til skolerne i februar Grundlaget for håndbogen er et ønske om at udvikle og styrke den naturfaglige dimension. Blandt andet som et nyt tiltag for elever i 5. og 6. klasse er en naturfaglig rygsæk indført. Håndbogen indeholder også afsnit med eksempler på samarbejde med Herlev Gymnasium og samarbejde med virksomheder. I projektet Young Skills arbejder eleverne i 8. og 9. klasse i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering med at blive bedre klædt på til at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg. Skolerne samarbejder med erhvervsuddannelserne omkring overgangen fra folkeskole til relevant uddannelse. Eleverne får blandt andet undervisning på erhvervsskolerne og i praksisforløb i virksomheder. Projektet forløber indtil Skoleåret har også været præget af optakten til den nye folkeskolereform. Lockout en i april betød, at elevernes undervisning blev sat på vågeblus. Et regeringsindgreb og en ekstraordinær indsats af skolerne gjorde, at afgangsprøverne blev gennemført inden sommerferien. Vi har i år valgt en opbygning og metode til udarbejdelse af kvalitetsrapporten, som vi har benyttet os af før: Rapporten består af: 1. En overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune. Denne del er udarbejdet af forvaltningen på baggrund af delrapporterne 4

5 om de enkelte skoler. Dette afsnit fungerer også som en sammenfatning af hele rapporten. 2. En rapport for hver enkelt skole. Denne del er udarbejdet på baggrund af skolernes egne oplysninger om rammebetingelser og skolernes egne beskrivelser af deres pædagogiske arbejde. Samt på baggrund af interview med lærere fra hver enkel skole. Det fælles tema for interviewene har været Elevernes læringsudbytte. Derudover har hvert interview også drejet sig om særlige indsatsområder på den enkelte skole. Interviewdeltagerne har på Herlev Byskole, Kildegårdskolen og Lindehøjskolen bestået af 9 lærere (3 fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling), og på Gl. Hjortespringskole af 5 lærere ligeledes fordelt på henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, og skolens A og C-rækker. Vi håber, du vil få glæde af at læse rapporten. God læselyst. 5

6 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune Den overordnede vurdering af det samlede skole væsen i Herlev Kommune er udarbejdet på baggrund af skolernes egne beskrivelser af de pædagogiske processer, rammebetingelserne for de enkelte skoler samt interview med lærere på hver enkelt skole. Temaet for denne kvalitetsrapport er skolernes arbejde med den gode undervisning, og det der karakteriserer god undervisning med henblik på at forbedre elevernes læringsudbytte og trivsel. Klasserumsledelse, udbytterige læringsmiljøer, læringsmål og evaluering, differentieret undervisning målrettet elevernes individuelle faglige niveau og fælles refleksion og sparring lærerne imellem er elementer som skal understøtte en progression af elevens læring og udvikling, så elevens læringspotentiale i højere grad udfordres og realiseres. Handleplan for læsning, Den naturfaglige håndbog og Young Skills er blandt flere indsatsområder, der som beskrevet i indledningen har positiv betydning for elevernes læring og parathed til videre uddannelsesforløb, og som der fremover er store forventninger til. Overordnet er det forvaltningens vurdering, at der er god praksis og udvikling i den måde som undervisningen tilrettelægges på med hensyn til at sikre god undervisning og et forbedret læringsudbytte for den enkelte elev. På skolerne betegnes god undervisning og det der karakteriserer god undervisning som et overordnet omdrejningspunkt for undervisningen. Undervisningsdifferentiering er et bærende princip for undervisning på skolerne. Det er forvaltningens indtryk, at læringsmål og evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er redskaber, der konstruktivt bruges som vigtige forudsætninger for at lærerne kan tilrettelægge en differentieret undervisning, samt at undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse i fagene vælges med henblik på, at undervisningen svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det er dog forvaltningens opfattelse, at mulighederne for at lave holddeling i klassen, men også på tværs af klasser, og dermed udnytte lærerressourcerne og de fysiske rum til undervisning på flere niveauer, ikke i tilstrækkelig grad bruges. Forvaltningen ser et behov for, at holddeling og samarbejde på tværs af klasserne bliver videreudviklet. Forvaltningens vurderer endvidere, at der er et behov for tydelige krav og forventninger til samarbejdet mellem lærere med henblik på i endnu højere grad at fordre en konstruktiv dialog og vidensdeling. Læseprøver Som sædvanligt i Herlev har der været gennemført læsetest i 1., 2., 3. og 4. klasse. Læseresultaterne i 1. og 2. klasse varierer fra år til år. Forskellene klasserne imellem er der fortsat, men i mindre omfang end tidligere. Andelen af A+B læsere (sikre læsere) i 1. klasse ligger på et lavere niveau end sidste år. Der er 2 klasser, hvor der ikke er elever i restgruppen, dvs. de mangelfulde læsere. De øvrige klasser har mellem 1 og 6 elever i restgruppen. Restgruppen er steget med 2,7 %-point. For 2. klasses A+B læsere (sikre læsere) er der et fald på 4,3 %-point. Andelen af sikre læsere er fortsat over landsnormen. Restgruppen er steget med 3,3 %-point. Resultaterne for 3. og 4. klasse viser markante fremskidt. For 3. klasse er andelen af A+B læsere (sikre læsere) steget med 18,5 %-point. Andelen af sikre læsere er nu over landsnormen. Restgruppen er desuden faldet med 2,3 %-point. Resultaterne for 4.klasserne viser, at A+B læsere er steget med 13,5 %-point, og dermed er over landsnormen. Ligeledes er der sket et markant fald i restgruppen på 7,3%-point. I foråret 2013 blev det blev det besluttet i forbindelse med Handleplan for læsning at flytte prøvetagningen for 3. og 4. klasse fra november til maj måned. Det 6

7 betyder, at Herlevs resultater kan sammenlignes med landsnormen. Den senere prøvetagning skal ses som en del af forklaringen for de markant bedre resultater i 3. og 4. klasse. Med skoleåret 2012/2013 er der blevet implementeret en handleplan for læsning. Handleplanen har fokus på at gøre eleverne stærke til læsning i alle fag. Handleplanen indeholder en beskrivelse af, hvorledes skolerne i Herlev arbejder med læsning i alle fag, samt en oversigt over evaluering efter hvert klassetrin, så målene og progressionen fastholdes. Handleplanen er en del af en sprog- og læsestrategi, som er et udviklingsprojekt i samarbejde med dagtilbudsområdet. Strategien skal sikre, at indsatsen omkring udviklingen af børns sproglige kompetencer i dagtilbud og sprog-, læse og skrivekompetencer i skolen hænger sammen og støtter hinanden. De nationale test De nationale test er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad eleverne kan inden for centrale områder i udvalgte fag. De nationale test er udviklet som et pædagogisk værktøj for læreren til løbende evaluering, og indgår også i kommunens helhedsvurdering af skolernes faglige niveau. Med hensyn til læsning er der gennemført test på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Resultatet fra 2. klassetrin ligger marginalt under sidste års resultat, mens 4., 6. og 8. klassetrins resultater er bedre end sidste år. Sammenlignet med andre elever på landsplan med samme socioøkonomiske baggrundsforhold ligger 8. klassetrin på alle Herlevs folkeskoler over gennemsnittet, men de lavere klassetrin generelt er på samme niveau. I matematik er der testet på 3. og 6. klassetrin. Resultaterne er på niveau med sidste år, men resultaterne varierer skolerne imellem. Der er to af Herlevs skoler, der ligger på niveau med den socioøkonomiske reference på landsplan, mens to af skolernes resultater ligger under landsplan. Der testes i engelsk på 7. klassetrin. Resultatet i Herlev er generelt på samme niveau som sidste år, og resultatet er ligeledes på niveau med den socioøkonomiske reference på landsplan. Mønstret med varierende resultater på tværs af skolerne er også gældende i forhold til test i engelsk. For de naturvidenskabelige fag ligger resultatet i biologi på 8. klassetrin under sidste års resultatet, mens der er betydelige forbedringer i testene i geografi og fysik/kemi på 8. klassetrin. Sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold er resultatet i biologi i Herlev væsentlig lavere. Resultaterne i geografi og fysik/ kemi er på niveau med landsplan. Herlev Kommune har igangsat et fælles fokusfelt på dagtilbud og skoleområdet, der skal sætte fokus på den naturfaglige dimension, og hvordan der arbejdes med naturfag i skolen. I den forbindelse er der udarbejdet en håndbog med henblik på at formidle indsats og viden, give inspiration og bidrage til, at der igangsættes nye initiativer. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Nedenstående tabel viser den samlede overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne for Herlev Kommune og udviklingen siden klasse/efterskole Erhvervsuddannelser Kilde: UU-Nord. Søgemønster Gymnasiale uddannelser EGU/STU/Andre aktiviteter

8 8

9 I Herlev Kommune følges landsudviklingen med stigende søgning til de gymnasiale uddannelser og vigende søgning til erhvervsuddannelserne. Søgningen til EGU, STU og andre aktiviteter er svagt faldende. Der kan ses, modsat landstallene, en stigende søgning til 10. klasse på bekostning af søgning til erhvervsuddannelserne. Ifølge UU-Nord kan forklaringen være, at arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingerne har betydning for nogle af de afgangselever, der i ansøgningsprocessen får at vide, at de skal til en parathedsvurdering, hvis de søger en ungdomsuddannelse. Inden ansøgningen udfyldes vælger de i stedet 10. klasse med henblik på at forbedre muligheden for at blive vurderet parat med afgang fra 10. klasse året efter. Specialundervisning og inkluderende miljøer Nedenstående tabel viser, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i specialtilbud i og uden for kommunen. Antallet af børn i specialtilbud er stort set det samme som ved kvalitetsrapporterne i 2010 og Der er en stigning i det samlede antal børn i specialklasse eller specialskole, men det skyldes, at børn i læseklasse modsat tidligere er medtaget i dette års rapport. Forvaltningen forventer, at antallet vil falde i de kommende år, idet der i Herlev Kommune satses på inkluderende miljøer i folkeskolerne. Det er forvaltningens vurdering, at skolerne fremover vil kunne rumme nogle børn, der ellers ville være blevet henvist til specialtilbud, og at folkeskolerne kan levere et egnet undervisningstilbud til flere elever. Herlev Kommune arbejder aktuelt på en tværgående og sammenhængende inklusionsstrategi, hvor alt fra dagtilbuds-, skole- og ungeområdet til kultur og foreningslivet tænkes ind. Strategien beskriver, hvordan der arbejdes med inkluderende miljøer, dets udfordringer, dilemmaer og handlemuligheder omkring børn og unge. Antal børn i specialklasser eller specialskoler Antal Elever Budget 2013 Egne specialgrupper (10,35 udenbys) *) 55,8 Læseklasser 21,0 Egne specialskoler: Villaen 12,0 Kompetencen 8,0 Regionale specialskoler 0,0 Specialskoler i andre kommuner 44,0 Plejeanbragte og anbragte på opholdssteder *) 37,8 I alt 178,6 Mål for inklusionsstrategien er: Alle børn og unge oplever lyst og engagement til at deltage i ligeværdige fællesskaber Alle medarbejdere har ejerskab til strategien og udfører den i overensstemmelse hermed Forældre og civilsamfundet deltager aktivt og udgør en ressource til støtte for børne- og ungefællesskaber. Inklusionsstrategien er et projekt for hele Børne- og Kulturområdet og udarbejdes i Opsummering af anbefalinger til skolerne På baggrund af interview på hver af kommunens skoler har forvaltningen vurderet, at følgende kan ses som udviklingsfelter for skolerne i Herlev: *) Forventet regnskab 2013 (aug. 2013) 9

10 Herlev Byskole Udarbejde en struktur for samarbejde og faglig konstruktiv dialog mellem lærerne. Der ses et behov for tydelige krav og forventninger til samarbejdet. Den naturfaglige håndbog indgår i alle teamsamarbejder og elementer fra håndbogen synliggøres i undervisningen. Kildegårdskolen Udarbejde en struktur for samarbejde og faglig konstruktiv dialog mellem lærerne. Der ses et behov for tydelige krav og forventninger til samarbejdet. Videreudvikle arbejdet med dimensioner i undervisningen, f.eks. faglig læsning og i naturfag. Gl. Hjortespring skole Udvikle samarbejdet med folkeskolerne yderligere med henblik på, at eleverne indgår i faglige og sociale forløb med normalbørnene. Udvikle samarbejdet med folkeskolerne omkring indsigt i specialpædagogiske metoder, der kan anvendes i normalundervisningen. Arbejde med at integrere Young Skills i udskolingen, så eleverne får et større indblik i deres styrker og muligheder, og står bedre rustet til overgangen fra Gl. Hjortspring skole til livet bagefter. Lindehøjskolen Bruge muligheden for at lave holddeling på tværs af klasser, og udnytte lærerressourcerne og de fysiske rum til undervisning på flere niveauer. Den naturfaglige håndbog indgår i alle teamsamarbejder og elementer fra håndbogen synliggøres i undervisningen. 10

11 11

12 12

13 Kvalitetsrapport 2013 Herlev Byskole

14 Afsnit 2.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Herlev Byskole. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og forvaltningen. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2012) Fra 0. til og med 9. klassetrin. 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2012) Skolen har 3 normalklassespor pr. klassetrin. Dog på 2. klassetrin og klassetrin 4 normalklassespor. 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2012) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2012) 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2012) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO (pr. 5. september 2012) elever. 195 elever. 97 % af indskolingseleverne. 7. Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev? kr. pr. elev. 8. Hvor mange ressourcer er afsat til specialpædagogisk bistand pr. elev? kr. pr. elev. 9. Hvor mange ressourcer er afsat til undervisning i dansk som andetsprog pr. elev? 10. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 19,9 elever pr. klasse. Ressourcer afsat til dansk som andetsprog er en del af udgift pr. elev i pkt Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2012) 11,2 elever pr. lærere/børnehaveklasseledere. 12. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2013? 12.a. 12.b. Hvor stor en andel af elevernes fravær er pga. sygdom eller lignende? Hvor stor en andel af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed)? dage på 678 elever. Svarer til 3,5 dage i gennemsnit pr. elev. 72,6 % af elevernes fravær er pga. sygdom. 19,5 % af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse. 12.c. Hvor stor en andel af elevernes fravær er ulovligt fravær? 7,9 % af elevernes fravær er ulovligt fravær. 13. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? (pr. 5. september 2012) 14. Hvad er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev? 4,5 elever pr. PC kr. pr. elev. 15. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2012) 16. Skolens timefordelingsplan Se bilag 1. 58,4 fuldtidsstillinger undervisningstimer. 609 timers undervisning pr. fuldtidsstilling svarende til 36,6 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning. 14

15 17. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99 % af det samlede antal planlagte timer. 17.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? 18. I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? Nej Dansk: 100 % Samfundsfag: 20 % Historie: 38 % Engelsk: 77 % Tysk: 100 % Fransk: 100 % Religion/kristendom: 29 % Natur/teknik: 50 % Fysik/kemi: 100 % Matematik: 90% Biologi: 40 % Geografi: 60 % Idræt: 87 % Svømning: 100 % Billedkunst/P-fag: 77 % Sløjd: 100 % Hjemkundskab: 100 % Håndarbejde: 33 % Musik: 69 % 18.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Ved fremtidig kompetenceudvikling vil ledelsen være opmærksom på en styrkelse af linjefag i samfundsfag, historie, biologi og geografi. 19. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 80 %. udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 19.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Ja. Ledelsen vil fremover sikre relevante kurser og kompetenceudvikling. 20. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 80 %. som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 20.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Ja. Ledelsen vil fremover sikre relevante kurser og kompetenceudvikling. 21. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt er der anvendt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt. Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer. 15

16 Afsnit 2.2 Det pædagogiske arbejde på Herlev Byskole Dette afsnit er baseret på Herlev Byskoles egen beretning og udviklingsplan. Afsnittet beskriver den pædagogiske udvikling og de pædagogiske processer, der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig både til kommunale og lokale indsatsområder. Skoleåret var året, hvor skolen blev færdigbygget, og hvor vi tog de nye fysiske rammer i brug. Den egentlige sammenlægning var som bekendt foregået meget tidligere, men skolens indvielsesdag blev et vigtigt officielt symbol på Herlev Byskole som én fælles skole en dag, hvor vi knyttede et fysisk bånd mellem de to afdelinger. På afd. Eng har indskolingen taget et nyt indskolingshus i brug, der også danner ramme for SFO en. På begge matrikler fungerer hverdagen i indskolingshusene godt, og lokalerne understøtter samarbejdet mellem lærere/pædagoger og skaber sammenhæng mellem skole og fritid. Det er dejligt, at vi nu har samme gode rammer for læring i indskolingshusene på henholdsvis afdeling Elverhøj og afdeling Eng. I den anden ende af skoleforløbet udskolingen har vi dannet helt nye 7. klasser, der er samlet på afdeling Eng. Også her er erfaringen, at det brobygningsarbejde, elever og lærere har gennemført i de daværende 6. klasser, sikrede en god og frisk start i de nye klasser. Der blev ligeledes bygget bro mellem skole og job/ erhverv. Som led i udviklingsprojektet Young Skills, satte Herlev Byskoles daværende 8. klasser byggeri og håndværk på skemaet i samarbejde med Jønsson A/S, Teknisk Skole og UU-Nord. Formålet var, at skabe et øget kendskab til erhvervsuddannelserne, således at de unge fik et bredere grundlag for at vælge og gennemføre uddannelse. Temalinjer i overbygningen har i dette skoleår ændret struktur. Temaerne: Kroppen på toppen, Ud i verden og Eksperimentariet er de samme, men vi har valgt, at eleverne har temadage i stedet for de tidligere temauger. For at sikre fordybelse og progression, har eleverne fulgt undervisningen på den samme linje hele året. Disse justeringer har sikret et mere kvalificeret læringsudbytte. Det pædagogiske servicecenter (PSC) på afd. Eng er blevet færdigt. PSC på afd. Elverhøj er nu målrettet elevgruppen 0.kl til og med 6.klasse, men skolens ældste elever vil stadig i forbindelse med temauger og projekter også anvende PSC på afd. Elverhøj. Opfølgning på anbefalinger fra sidste års rapport På baggrund af statusnotatet havde forvaltningen følgende anbefalinger til skolens videreudvikling: Udbrede den systematik der er i lærer/pædagogsamarbejdet på afd. ELV til at gælde for hele skolen. Vi har i skolens mødekalender sikret en systematik således, at lærere og pædagoger kunne afholde møder. Teammøder har de professionelle selv organiseret. Teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger planlægges med afsæt i forventningsafstemning og systematisk brug af kalender. Skemabindinger i indskolingen har ikke muliggjort en udbredelse af den systematik, der tidligere eksisterede i lærer/pædagogsamarbejdet på afd. ELV Udvikle en struktur for hele skolen, der gør det lettere at holde møder i de relevante team Skolens mødekalender var omdrejningspunktet for skolens samlede mødevirksomhed. Der er planlagt og afholdt: Undervisnings- afdelings- og PR-møder. I forbindelse med skemakoordinering udarbejdede ledelse og koordinatorer en oversigt omhandlende periodens arrangementer eks. fagmøder og kursusvirksomhed. 16

17 17

18 For at støtte arbejdet med koordinering af diverse help- møder, har ledelsen skabt en struktur, der understøtter de professionelles planlægning. Teammøder og fagteammøder har de professionelle selv organiseret. Skolens indsatsområder Vi har på Herlev Byskole arbejdet ud fra en fælles pædagogisk målsætning om, at man inden for følgende indsatsområder har sat læringsmål og har en plan for, hvordan man vil evaluere indsatsen. Vi har i den forbindelse, som ledelse, observeret lærernes undervisningspraksis med det mål at understøtte elevernes læring. Mål- og indsatsområder med afsæt i fællesskabets skole/synlig læring: 1. Den interkulturelle dimension lær omverden at kende 2. Udvikling af læringsmiljøet inspirerende og kreative lokaler og fællesrum 3. IT- og kommunikation udvikling af forældre-, elev-, og personaleintra 4. Fælles årsplaner på klassetrinnet samarbejde på hvert klassetrin på tværs af matrikler 5. Begrebs- og sprogudvikling læsning i alle fag. I det flg. fremgår uddybning og evaluering af skolens arbejde med indsatsområderne. Den interkulturelle dimension: Skoleåret 2012/13 har været præget af mange indslag af interkulturel karakter. På afdeling Elverhøj har der været international sprogassistent fra Belgien til 5. klassetrin. Hun underviste eleverne i engelsk og naturfag. På afdeling Eng har elever i 8. klasse, i samarbejde med Salaam Bio, gennem film oplevet en anden tilgang til verden med fokus på den personlige historie, med baggrund i den internationale dimension. Eleverne har fungeret som rollemodeller, og har formidlet deres viden om film og dens kulturelle kontekst for andre elever på Herlev Byskole samt anden lokal skole. Vi har udarbejdet en interaktiv læseplan, som indeholder mål og tiltag samt inspiration til arbejdet med den interkulturelle dimension. Processen med udarbejdelse af denne læseplan har givet anledning til øget fokus på det interkulturelle på Herlev Byskole. Fokus på læringsmiljøet: Afdelingskoordinatorerne har forsøgt at sikre en proces, således at skolens fysiske indretning understøtter læringen og omvendt. Vi har haft fokus på, at torvene på etagerne blev indrettet hensigtsmæssigt, så de fysiske rammer understøttede læringen. Vi havde en lærer, som har haft til opgave at koordinere diverse udstillinger, dokumentation af læring m.m. Dette indsatsområde indeholder udviklingspotentiale. IT og kommunikation: Vi har gennem de seneste to år forbedret vores IT- og kommunikationsplatform. På IT-siden er der nu et godt fundament, fokuseret på at man som elev og lærer kan arbejde i web2.0-teknologi. Samtidig er vi klar til at kunne understøtte, at eleverne selv tager deres udstyr med. I løbet af året er der kommet 65 nye stationære PC ere der i fire IT-rum skal sikre eleverne en hurtigere og mere stabil oplevelse i brugen af IT til at understøtte læring. På kommunikationsdelen er skoleporten opdateret og forenklet. Der er lagt en grundstruktur, der skal formidle relevant og opdateret information om skolens gang. Samtidig er en kommunikationspolitik udarbejdet i LMU regi. Det er blandt andet blevet udmøntet ved, at ledelsen kvartalsvis skriver en beretning omhandlende skolens pædagogiske arbejde. Konkret udmøntet i nyhedsbreve for henholdsvis de professionelle og forældrene. Vi har fået positive tilbagemeldinger fra forældre og personale på dette tiltag. 18

19 Fælles årsplaner på klassetrinnet: Med afsæt i værdien Fællesskabets Skole har vi udviklet årsplansarbejdet. Årgangene har med afsæt i en fælles årsplanskabelon fokuseret på læringsmål for de enkelte klasser. Målet var, at skabe sammenhæng mellem Fælles Mål, skolens målsætning, fokusmål og elevplanerne. I årsplansarbejdet skulle teamene sikre holddannelse, undervisningsdifferentiering, venskabsklassedage m.m. En gennemarbejdet brobygningsplan omhandlende eleverne i 6. klassernes fælles læring er implementeret. Vi har med dette tiltag forsøgt at understøtte elevernes læring således, at eleverne, når de samles i 7. klasse, har et fælles fundament. Det er vores erfaring fra skoleåret, at de tydelige mål for elevernes læring har medvirket til, at de professionelle, forældre og elever i øget omfang samarbejder om den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel. Begrebs- og sprogudvikling læsning i alle fag: Der er tre uddannede læsevejledere på Herlev Byskole. Disse rådgiver og vejleder alle skolens lærere om undervisning i læsning. De følger løbende med i nyere forskning inden for læseundervisningen og formidler den videre til lærerne på de forskellige trin. Vi har haft fokus på læsning i alle fag samt implementering af Herlev Kommunes Handleplan for Læsning. Læsevejlederne satte endvidere forskellige tiltag i gang, som for eksempel læsebånd, kursus i CD-ord, International læsedag, læs og løb, samt to strukturerede læseforløb med henholdsvis skønlitteratur og faglig læsning. Derudover er læsevejlederne tilknyttet klasser, hvor de deltog i undervisningen og gav læseråd til lærerne på læsekonferencer bl.a. på baggrund af den testning, der er på klassetrinnene. Læsevejlederne arbejder sammen med resursecenteret og PSC. Vi prioriterede lektiecafeer på alle klassetrin, hvor der ligeledes var fokus på læsning i alle fag. Skolens arbejde og opfølgning på Handleplan for Læsning + opfølgning på kommunale test for skoleåret 2012/13 Der har i skoleåret været fokus på læsning i alle fag, og læsevejlederne har været igangsættere for følgende læseforløb på skoleplan: International Læsedag To forløb med Læseuger (2 x 4 uger) et med fokus på skønlitteratur og lystlæsning og et forløb med fokus på faglig læsning Læs og løb forløb. På baggrund af testresultaterne har der været afholdt læsekonferencer på trinnene. Indholdet har været: Vejledning og planlægning af kommende skoleår, herunder bestilling af materialer, planlægning af læsevejlederindsats på årgangen, gensidig inspiration og erfaringsudveksling ift. læsning i alle fag, fokus på om alle elever er i udvikling, vejledning om brug af hjælpemidler til læsesvage, inddragelse af Handleplan for Læsning. Referat er sendt til team, RC-leder og ledelse. Der er hjemsendt forældrebreve ang. læseresultaterne, eller resultatet med brevet har været drøftet og er blevet udleveret ved skolehjemsamtalerne. Tiltag: 4.klasse og 6.klasse: 4 ugers fagligt læsekursus i hvor eleverne har arbejdet med diverse læseforståelsesmodeller 3. klasse: kursus i Cd-ord 1. klasse: Stjernestund. 1 lektion med læsevejleder hver dag i ti uger. Makkerlæsning med fokus på læsestrategier og automatisering af læsningen 2. klasse: Udvidet stjernestund 3. klasse: Fokus på reciprok læsning 4. klasse: fokus på faglig læsning i fagene 19

20 7.årgang: Læsevejleder har deltaget i temauge om faglig læsning med fokus på aktiviteter før og under læsning 8.årgang: Læsevejleder har undervist i læseforståelsesstrategier samt opstart af læsehastighedsforløb. Læsevejledning af kolleger: Læsevejlederen har afholdt møder med de forskellige teams efter, hvilket behov der har været, fx opstart i 1.klasse, vejledning ift. materialer, vejledning af ny lærere og samtaler om undervisningsformer. Handleplan for læsning har været på et undervisningsmøde for alle lærere, hvor den blev introduceret og et idékatalog er udarbejdet. Musik og drama- alle elever skal i løbet af deres skoleforløb have oplevelser med musik/drama IT brugen af smart- boards og computerprogrammer understøtter læring og kommunikation. Udvikling af den pædagogiske brug af IT Faglig læsning læseforløb m.m. fokus på matematik Interkulturel dimension- implementere læseplan samt Comeniusprojekt. Mål- og indsatsområder skoleåret Vi fortsætter arbejdet med synlig læring, som tager afsæt i den gode undervisning/gode pædagogiske praksis. Vi har valgt følgende fokusområder: Inklusion- støtte for elever med særlige behov og talentprogram for elever med særlige forudsætninger Udvikle læringsmiljøet med tydelige mål og dokumentation i lokalerne 20

21 21

22 22

23 Afsnit 2.3 Resultater I dette afsnit oplyses faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne oplysninger og forvaltningens. 1. Hvad er den gennemsnitlige karakter ved folkeskolerne afgangsprøver for hvert fag? Dansk læsning: Dansk retskrivning: Dansk skriftlig fremstilling: Dansk mundtlig: Matematik færdigheder: Matematik problemløsning: Engelsk skriftlig: Engelsk mundtlig: Samfundsfag: Fysik/kemi: Biologi: Geografi: Historie: 6,4 5,5 5,9 6,3 5,7 5,7 6,6 7,7 6,4 6,8 5,8 6,6 8,4 2. Hvad er resultatet af de nationale tests? Resultaterne af de nationale test er fortrolige ifølge folkeskolen 55b. 3. Hvad er overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse? 4. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolerne afgangsprøver for de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand? 5. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? Uddannelsesnavn 9.Kl Mand 9.Kl Kvinde 10.Kl Mand 10.Kl Kvinde I alt Efterskoler Folkeskoler Bil, fly og andre transportmidler 2 2 Bygge og anlæg 1 1 Krop og stil 1 1 Medieproduktion 1 1 Strøm, styring og IT 1 1 HHX HTX 2 2 STX Meddelelse om andre aktiviteter 2 2 Ingen afgangselever har modtaget specialpædagogisk bistand. Karaktergennemsnittet er 4,7. 23

24 Afsnit 2.4 Forvaltningens statusnotat for Herlev Byskole I nedenstående afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af skolens arbejde ud fra temaet Elevernes læringsudbytte. Vurderingen slutter af med forvaltningens anbefalinger til skolens videreudvikling. Vurderingen er foretaget på baggrund af interview med lærere på skolen. God undervisning Lærerne er enige i, at elementer i god undervisning er tydelige forventninger og rammer for eleverne, kendskab til elevernes sociale og faglige kompetencer, og differentieret undervisning tilrettelagt efter elevernes forskellige forudsætninger. Undervisningen differentieres bl.a. ved ekstra opgaver og åbne opgaver, samt værksteder og andre læringsforløb, hvor eleverne i dialog med lærerne kan vælge mellem opgaver inden for et overordnet tema. Det er lærerne opfattelse, at eleverne er rummelige overfor hinandens forskellige kompetencer. Der er generelt fokus på synliggørelse af undervisningsindhold og læring overfor eleverne, f.eks. ved plancher i undervisningslokalerne. En lærer i udskolingen fortæller, at information om undervisning og læring formidles til eleverne via intra og lukkede grupper på Facebook. Facebook anvendes, fordi eleverne er til stede her, og der heraf er et hurtigt informationsflow. Lærerne oplever, at formidlingen af information hjælper på elevernes parathed til at lære. Flere lærere fortæller, at der tilstræbes en særlig læringskultur, hvor det ikke blot er tilladt at ville lære, men også at det er populært. Kulturen understøttes bl.a. af individuelle mål og konkretisering af undervisningens relevans. Det kan mærkes på eleverne, at de ønsker at lære, og engagementet smitter blandt eleverne. Kulturen medfører, at den faglige overligger kan sættes lidt højere. Læringsmål Læringsmålene udarbejdes som regel i teams, men enkelte lærere udarbejder dem alene. Lærerne ser fordele i sparring og konkret samarbejde med andre lærere både i fagteams og på tværs af fag og klasser. Flere lærerne bruger samme undervisningsmateriale, og en lærer tilkendegiver, at det er guld værd med gode kollegaer. Flere lærere udtrykker, at de er opmærksomme på, at eleverne skal have en bestemt faglig viden på bestemte klassetrin, og der er dialog om forventninger mellem lærere på tværs af klassetrin. Elever med særlige forudsætninger Elever med særlige forudsætninger tilgodeses, ligesom de øvrige elever, ved individuelle læringsmål, differentieret undervisning og holddeling med særlig tilrettelagt undervisning. Særligt tematoningsholdene fremhæves i forhold til denne gruppe af elever, fordi der er stor differentiering i undervisningen, og eleverne fanges af undervisningsformen. Lærerne fortæller, at der er over vejelser fremme om at lade tematoningen danne afsæt for projektopgaven. Lærerne oplever, at eleverne bliver stolte og får ekstra motivation, når de får ekstra faglige udfordringer svarende til deres forudsætninger. Der udtrykkes usikkerhed om de i tilstrækkelig grad får udfordret og realiseret de dygtiges potentiale. Man kommer som lærer meget nemt til at bruge energien på de svage elever. Derfor bliver løsningen for de dygtige elever ofte, at de får nogle ekstra opgaver. At lade dem få indflydelse på, hvordan noget 24

25 skal læres, nævnes som et godt eksempel på udfordringer til dygtige elever. Der gives udtryk for, at det er nemmere at tilgodese elevernes særlige forudsætninger, når der er to lærere i undervisningen. Faglig evaluering Lærernes udsagn viser, at evaluering betragtes som et grundlæggende element i læringsprocessen. Lærerne giver indtryk af, at undervisningsforløb generelt følges op af test eller diskussioner med eleverne om indhold og begreber. Metoderne varierer fra obligatoriske test som de nationale og læsetest over test fra undervisningsmaterialet til test udarbejdet af lærerne selv. Eksempel på konstruktiv brug af evaluering er i matematik i indskolingen. I en klasse bruges en metodisk flersidet test, der synliggør hvilke udfordringer eleverne har i forhold til forståelse af begreber, det regnetekniske og abstrakte sammenhænge. Læreren forklarer, at det dermed bliver meget konkret, hvor der skal sættes ind i forhold til den enkelte elev. Lærerne fortæller, at evalueringen gør læringen synlig, også for eleverne, der får øjnene op for, at de lærer og bliver dygtigere. Det er kutyme, at eleverne deltager i evaluering enten ved refleksion over egne opgaver og læringsforløb eller ved dialog om resultater af test. En lærer fra udskolingen mener, at det er sværere at anvende test i de humanistiske fag. Lærernes samarbejde Lærerne samarbejder i f.eks. fagteams om undervisningsmateriale og tilrettelæggelse, og om læringsmål m.v. Der er desuden et samarbejde mellem nogle lærere på tværs af klassetrin om at sætte ord på, hvad eleverne konkret skal kunne, når de når bestemte klassetrin. Udskolingslærerne giver dog udtryk for, at de ikke altid har en fælles refleksion, men de finder dette vigtigt og er meget bevidste om, at de kunne bruge hinanden meget mere. Dimensioner i undervisningen Den faglige læsning er i fokus på tværs af fag og klassetrin, f.eks. ved drøftelser på skolens undervisningsningsmøder for lærere. Forløb med læsevejledere i udskolingen i matematik, hvor der arbejdes med begrebsforståelse. Eleverne skal f.eks. forklare overfor hinanden, hvad matematiske begreber konkret betyder, eksempelvis procenter. Lærerne er positive overfor opprioriteringen af faglig læsning, og fortæller, at der bliver afsat tid til vejledning og sparring mellem lærerne, bl.a. i fagudvalgene. En lærer efterlyser, at handleplaner og vejledninger fra læsekonferencer bliver mere konkrete for de enkelte klassetrin. Arbejdet med den internationale dimension i undervisningen udfolder sig på forskellig vis i klasserne. I en klasse i indskolingen er der fokus på de nordiske lande, og der bliver læst Astrid Lindgren og andre historie på norsk og svensk. Eleverne bliver opmærksomme på, at de forstår tekster på andre sprog. I en klasse på mellemtrinnet udveksles der breve og skypes med elever i to svenske venskabsbyer. Desuden planlægges det at arrangere en lejrskole i 5. klasse på Stavnsklit med deltagelse af venskabsbyerne. I udskolingen har der bl.a. været gæstelærere, der har undervist på engelsk, lejrskoleophold i udlandet og samarbejde med en 8. klasse i Holland. Det opleves som et meget stort arbejde at planlægge lejrskoler i udskolingen omkring den internationale dimension. Også den kulturelle dimension er velintegreret i undervisningen. I udskolingen har der bl.a. været et 25

26 samarbejde med Salaam om visning af flerkulturelle film, besøg i Køge på KØS som er et museum for kunst i det offentlige rum, der har været lyrikforløb med Radiatorfabrikken og biblioteket bliver flittigt brugt. Med hensyn til den naturfaglige dimension fortæller udskolingslærerne, at de har håndbogen derhjemme, men at de ikke har brugt den. Læringsmiljøer På skolerne bruges fællesrummene meget. Lærerne oplever, at det giver en frihed og muligheder i tilrettelæggelsen af undervisningen. I udskolingen kan der være en tendens til at glemme det kreative og det synlige i læringsmiljøet. Institutioner og nærliggende områder som Kildegården, Gammelgård, Kagsmosen og Elverparken bruges især om sommeren. Lærerne har ambitioner om at bruge de nære udeområder mere, men udskolingslærerne savner input, og mener, det er tidskrævende at planlægge. En lærer udtrykker, at forskellige læringsmiljøer er med til at skabe motivation og lyst til at lære. Fokus på at formidle mål og læring til forældrene, bl.a. ved læringsmål, års-, elev- og ugeplaner, samt evaluering og testresultater. Lærerne på mellemtrinnet fortæller om nye initiativer som del af skole-hjem samtalen. I en 4. klasse skriver eleverne forud for skole-hjem samtalerne et brev om, hvad de har lavet og hvad de gerne vil blive bedre til. Brevet åbnes til skole-hjem samtalen. I en 6. klasse udarbejdes der på baggrund af elevsamtaler læringskontrakter med eleverne og deres forældre. I kontrakterne er fokus på forbedringspotentialer, og der er dialog om, hvordan forældrene kan understøtte barnets udvikling. Anbefalinger På baggrund af statusnotatet har forvaltningen følgende anbefalinger til skolens videreudvikling: Udarbejde en struktur for samarbejde og faglig konstruktiv dialog mellem lærerne. Der ses et behov for tydelige krav og forventninger til samarbejdet. Den naturfaglige håndbog indgår i alle teamsamarbejder og elementer fra håndbogen synliggøres i undervisningen. Ledelsen Lærerne fortæller, at ledelsen søsætter mange initiativer, og det bliver prioriteret at lærerne har tid til arbejdet hermed. Det er dog opfattelse, at formålet med nogle initiativer kan kommunikeres bedre. I flere af lokalerne efterlyses der IT udstyr, men der er samtidig en forventning om, at der sker forbedringer på området. Samarbejde med forældre Der opfattes, at der generelt er et godt forældresamarbejde og forældreopbakning. 26

27 27

28 28

29 Kvalitetsrapport 2013 Kildegårdskolen

30 Afsnit 3.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Kildegårdskolen. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og forvaltningen. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2012) Fra 0. til og med 10. klassetrin 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2012) Skolen har 4 normalklassespor på de fleste klassetrin: klassetrin og klassetrin. 3 normalklassespor på 10. klassetrin. 5 normalklassespor på klassetrin. 6 normalklassespor på 3. og 6. klassetrin. 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2012) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2012) 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2012) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO (pr. 5. september 2012) 1057 elever. Skolen har ingen specialklasser. 50 elever. 93,9 % af indskolingseleverne. 7. Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev? kr. pr. elev. 8. Hvor mange ressourcer er afsat til specialpædagogisk bistand pr. elev? kr. pr. elev. 9. Hvor mange ressourcer er afsat til undervisning i dansk som andetsprog pr elev? 10. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 21,6 elever pr. klasse. Ressourcer afsat til dansk som andetsprog er en del af udgift pr. elev i pkt Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2012) 12,7 stk. elever pr. lærere/børnehaveklasseledere. 12. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2013? 12.a. 12.b. Hvor stor en andel af elevernes fravær er pga. sygdom eller lignende? Hvor stor en andel af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed)? 4406 dage på 1050 elever Svarer til 4,2 dage i gennemsnit pr. elev. 72,7 % af elevernes fravær er pga. sygdom. 16,4 % af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse. 12.c. Hvor stor en andel af elevernes fravær er ulovligt fravær? 11,0 % af elevernes fravær er ulovligt fravær. 13. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? (pr. 5. september 2012) 14. Hvad er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev? 3,3 elever pr. PC kr. pr. elev. 15. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2012) 16. Skolens timefordelingsplan Se bilag 1. 83,4 fuldtidsstillinger undervisningstimer. 625,6 timers undervisning pr. fuldtidsstilling svarende til 37,4 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning. 30

31 17. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99,8 % af det samlede antal planlagte timer. 17.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? 18. I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? Nej Dansk: 98 % Samfundsfag: 74 % Historie: 53 % Engelsk: 83 % Tysk: 100 % Fransk: 100 % Religion/kristendom: 59 % Natur/teknik: 56 % Fysik/kemi: 100 % Matematik: 86 % Biologi: 100 % Geografi: 93 % Idræt: 100 % Svømning: 100 % Billedkunst/P-fag: 70 % Sløjd: 100 % Hjemkundskab: 67 % Håndarbejde: 75 % Musik: 93 % 18.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Ja, det er nødvendigt at se på forholdet mellem få lærere omkring klassen (relationen til eleverne) og så lærernes faglige kompetencer. 19. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 67,7 %. udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 19.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Opdatering varetages i Ressourcecenter (kursusdage/ erfaringsudveksling). Enkelte medarbejdere har fået eksterne kurser. 20. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 81,5 %. som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 20.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Intern kompetenceudvikling i Ressourcecenter og kortere kurser til enkelte medarbejdere. 21. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt er der anvendt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt. Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer. 31

32 Afsnit 3.2 Det pædagogiske arbejde på Kildegårdskolen skoleåret Dette afsnit er baseret på Kildegårdskolens egen beretning og udviklingsplan. Afsnittet beskriver den pædagogiske udvikling og de pædagogiske processer, der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig både til kommunale og lokale indsatsområder. Skoleåret 2012/13 er andet år i Kildegårdskolens liv, og vi har her valgt at videreføre de indsats- og fokusområder som blev besluttet i forbindelse med skolens start. En skole i udvikling har altid mange bolde i luften. Der bliver naturligvis ikke færre af at være en nydannet skole på to matrikler, hvor der foruden de mange pædagogiske tiltag også skal skabes rum og plads til at skabe en ny fælles kultur. Vi har som skole været ganske gode til at samle op og arbejde med de mange indsatsområder og anbefalinger, som forvaltningen har stillet. Indsatsområderne kan bredt rubriceres som områder i forbindelse med den kommunale udviklingsplan og dels som områder, vi som skole har brug for at udvikle. Af områder skal nævnes, inklusion, rammeplansarbejdet, den internationale dimension, temalinjer, faglig læsning i alle fag, brug af holddannelsestimer samt teamsamarbejdet, herunder samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Opfølgning på anbefalinger I det følgende redegøres for opfølgning af anbefalinger fra sidste år kvalitetsrapport samt egne indsatsområder 2012/2013. Årsplanen som en dynamisk arbejdsplan Vi har fastholdt og videreudviklet arbejdet med årsplanerne. Der er udarbejdet klare forventninger til teamenes skriftliggørelse af årets arbejde. Årsplanerne er grundlag for dialog med ledelsen i teamsamtaler, og ledelsen udmelder, hvilke områder, der forventes beskrevet med et særligt fokus i den generelle årsplan. Årsplanen er ligeledes et vigtigt led i samarbejdet med forældrene, den offentliggøres efter årgangens første forældremøde. Tydelige krav og forventninger til teamsamarbejdet Ved teamdannelsen under fagfordelingen tages der hensyn til at teamene tilsammen har de faglige kompetencer i forhold til fagene på klassetrinnet. Ledelsen melder ud til teamene, at der er en forventning om, at det enkelte team afstemmer forventninger til hinanden med udgangspunkt i de anvisninger, der er givet i Teamsamarbejde på Kildegårdskolen. Ledelsen understøtter samarbejdet i teamene ved strukturelt at give mulighed for at årgangsteam kan mødes. Dette er en særlig udfordring i indskolingen, hvor teammøder afholdes med både lærere og pædagoger. I de seneste år har dette været muligt ved afholdelse af rullende møder, som er lagt ind i skoledagen. Vi vil videreudvikle strukturen for teamsamarbejdet på mellemtrinnet, således at det kan tilgodese møder i årgangsteamene både med og uden pædagoger. Ledelsen følger løbende op på samarbejdet i de enkelte team. Indsatsområder Holdtimer Der differentieres i antallet af holdtimer på årgangene. F.eks. er der på 1. og 7. årgang tillagt ekstra holdtimer. Det er for at understøtte de nye sammenlagte klassers arbejde med faglighed og trivsel. Holdtimerne har været anvendt på alle klassetrin i den humanistiske, naturfaglige og praktisk-musiske undervisning. Af indhold kan nævnes: Holddeling for at fremme undervisningsdifferentiering Mulighed for afvikling af elevsamtaler 32