Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2012"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2012

2 2

3 Indhold Indhold... 3 Afsnit 1.1 Indledning... 4 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune... 6 Kvalitetsrapport for Herlev Byskole Afsnit 2.1 Rammebetingelser Afsnit 2.2 Det pædagogiske arbejde på Herlev Byskole skoleåret Afsnit 2.3 Resultater Afsnit 2.4 Forvaltningens statusnotat for Herlev Byskole Kvalitetsrapport for Kildegårdskolen Afsnit 3.1 Rammebetingelser Afsnit 3.2 Det pædagogiske arbejde på Kildegårdskolen skoleåret Afsnit 3.3 Resultater Afsnit 3.4 Forvaltningens statusnotat for Kildegårdskolen Kvalitetsrapport for Lindehøjskolen Afsnit 4.1 Rammebetingelser Afsnit 4.2 Det pædagogiske arbejde på Lindehøjskolen skoleåret Afsnit 4.3 Resultater Afsnit 4.4 Forvaltningens statusnotat for Lindehøjskolen Kvalitetsrapport for Gl. Hjortespring skole Afsnit 5.1 Rammebetingelser Afsnit 5.2 Det pædagogiske arbejde på Gl. Hjortespring skole skoleåret Afsnit 5.3 Resultater Afsnit 5.4 Statusnotat Gl. Hjortespring skole Bilag 1: Evaluering- og dokumentationstrappen Bilag 2 Timefordelingsplan for folkeskolerne i Herlev Kommune skoleåret

4 Afsnit 1.1 Indledning Velkommen til dette års kvalitetsrapport. Det er to år siden, der sidst er blevet udarbejdet en kvalitetsrapport for skoleområdet i Herlev Kommune. Herlev Kommune fik dispensation af Undervisningsministeriet til ikke at udarbejde en rapport sidste år. I år skal vi beskrive og vurdere et skoleår, der på mange måder har været atypisk. Herlev Kommune fik i 2011 en omfattende udviklingsplan for hele skolevæsnet i Herlev Kommune. Denne plan betød bl.a. at fem skoler blev til tre skoler. Elverhøjens skole og Hammergårdskolen blev sammenlagt med henholdsvis Engskolen og Hjortespring skole. Derved opstod to nye skoler med nye navne, Herlev Byskole og Kildegårdskolen. Disse skoler skulle udvikle nye kulturer og traditioner og samtidig vænne sig til, at der nu er undervisning på to matrikler. Det har været en udfordring og en meget spændende proces både for skoler, forvaltning, børn og forældre. Men Udviklingsplanen har også betydet andet end nye skoler og ændret skolestruktur. Udviklingsplanen har sat fokus på arbejdet med den internationale dimension. Den har medført, at der på alle skoler i Herlev dannes nye klasser efter 6.klassetrin ud fra forskellige toninger og profiler. Den har medført en ændret struktur af hele fritidsområdet og mange andre ting. Du kan finde hele Udviklingsplanen på hvis du er interesseret i at læse mere. Skoleåret var skoleåret, hvor Udviklingsplanen skulle implementeres. Planen har derfor været omdrejningspunktet for en stor del af det pædagogiske arbejde ude på skolerne. Af samme grund har vi valgt ikke at følge systematisk op på udviklingsfelterne, der blev udpeget i kvalitetsrapporten fra Forvaltningen vurderer, at udviklingsfelterne siden 2010 er forældede, og at Udviklingsplanen har domineret det pædagogiske arbejde på skolerne. Vi har i år valgt en opbygning og metode til udarbejdelse af kvalitetsrapporten, som vi har benyttet os af før: Rapporten består af: 1. En samlet vurdering af Herlev Kommunes skolevæsen. Denne del er udarbejdet af forvaltningen på baggrund af delrapporterne om de enkelte skoler. Dette afsnit fungerer også som en sammenfatning af hele rapporten. 2. En rapport for hver enkelt skole. Denne del er udarbejdet dels på baggrund af skolernes egne oplysninger om rammebetingelser samt skolernes egne beskrivelser af deres pædagogiske arbejde. Dels på baggrund af interview med lærere og pædagoger fra hver enkelt skole. Det fælles tema for interviewene har været Evaluering og dokumentation. Derudover har hvert interview også drejet sig om særlige indsatsområder på den enkelte skole. Interviewdeltagerne har bestået af 6 lærere (2 fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling) samt 1 2 pædagoger. Derudover har interviewene naturligvis handlet meget om ovenfor nævnte Udviklingsplan. Som noget nyt i år, er det fra Børne- og Undervisningsministeriets side blevet pålagt at have særligt fokus på elevernes fravær. Dette har derfor også været et tema i interviewene, ligesom Kvalitetsrapporten indeholder et særskilt afsnit om fraværsmønstret på hver enkelt skole samt en overordnet vurdering heraf. Vi håber, du vil få glæde af at læse rapporten. God læselyst. 4

5 5

6 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune Den overordnede vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune er udarbejdet på baggrund af skolernes egne beskrivelser af de pædagogiske processer, rammebetingelserne for de enkelte skoler samt interview med lærere og pædagoger på hver enkelt skole. Temaet for denne kvalitetsrapport er skolernes systematik i udarbejdelsen af årsplanen, og hvordan den hænger sammen med undervisningsplaner, evaluering og elevplan. Systematisk arbejde med evaluering skal understøtte en progression af elevens udvikling og læring og skal inddrage eleven, så eleven bliver i stand til at reflektere over egne læringsprocesser og læringspotentialer. Systematikken tager udgangspunkt i Evaluering- og dokumentationstrappen Se bilag 1, der beskriver denne sammenhæng, og som er nærmere beskrevet i rammeplanen for de årige. Overordnet er det forvaltningens vurdering, at der er god systematik i den måde årsplanen bruges som pejlemærker for undervisningen. På de fleste skoler betegnes årsplanen som et overordnet værktøj, der angiver retningen for undervisningen, og sikrer at lærerne når de mål de på forhånd har tiltænkt. Det er dog også forvaltningen indtryk, at årsplanen de fleste steder er et meget statisk redskab, der ikke bruges aktivt, når først det er lagt på intranettet og præsenteret for forældrene. Flere lærere beskriver, at de har et dokument svarende til årsplanen, som de sideløbende redigerer i, og som indeholder langt flere detaljer om klassen og undervisningsforløbene end årsplanen gør. Det er dog forvaltningens vurdering, at selvom ikke alle lærere kalder det en årsplan, så er det samme systematik, de benytter sig af, til at danne retning for undervisningen, og sikre sig at undervisningen tilpasses elevernes forskellige behov. Forvaltningen ser dog et behov for, at årsplanerne gøres mere dynamiske. Elevernes fravær fra undervisningen Som noget nyt i år, skal kvalitetsrapporten indeholde en beskrivelse og vurdering af elevernes fravær. På alle skolerne giver lærerne udtryk for, at der generelt ikke er et stort problem med elevernes fravær. Det er et lille antal elever, som har et meget højt fravær. Fraværet kan groft sagt deles op i to kategorier. I indskolingen og på mellemtrinnet er problemet ofte, at eleverne tager på ferie uden for skoleferien. Dette er forstyrrende for undervisningen, fordi lærerne har svært ved at planlægge sammenhængende forløb, når en del af klassen på skift er væk f.eks. i uge 5, 6, 8 og 9, hvor skisæsonen løber. Ligesom eleverne kan komme skævt ind i et nyt skoleår, hvis de har været på ferie i første uge af skoleåret. Forvaltningen vurderer, at det er vigtigt at få diskuteret betydningen af elevernes fravær på et forældremøde. Dette gør lærerne allerede, men flere lærere fortæller også, at de godt kan være tydeligere på, hvad skolens forventninger er til elevernes deltagelse. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der skal gøres mere ud af denne snak med forældrene, særligt set i lyset af, at forældrene fra daginstitutionernes side ofte er opdraget til, at det er godt med fridage med børnene ind i mellem. Evt. kan ledelsen deltage på et forældremøde, sådan som det er praksis på Lindehøjskolen. I de ældre klasser er problemet ofte pjækdage, eller at de kommer for sent. De fleste skoler henter eleverne, hvis de ikke er dukket op om morgenen, og i alle tilfælde kontaktes eleven eller forældrene ved fravær. Ved længere tids fravær er det på alle skolerne procedure, at ledelsen skal give tilladelse til elevens 6

7 fravær. Flere lærere beskriver dog dette som et gummistempel, idet de aldrig har oplevet, at der gives nej. Alligevel vurderes det, at det kan få nogen til at afholde sig fra at søge om fravær, fordi ledelsen er inde over. Det er forvaltningens vurdering, at der på skolerne er gode procedurer for at dæmme op for fraværet, og at skolerne er gode til at etablere dialog med forældrene til de elever, der har fravær. Men selvom fraværsproblemet ikke opleves som voldsomt stort af lærerne, er det forvaltningens vurdering, at eleverne i gennemsnit har uforholdsmæssigt meget fravær. I rammebetingelserne for de enkelte skoler kan vi se, at fraværet optalt på et enkelt kvartal ligger på 3 4 dage i gennemsnit pr. elev på distriktsskolerne og 12 dage i gennemsnit pr. elev for Gl. Hjortespring skole. Der ses derfor et behov for at have øget fokus på fraværsproblematikken i de kommende skoleår. Læseprøver Som sædvanligt i Herlev har der været gennemført læsetest i 1., 2., 3. og 4 klasse Resultaterne i 1. og 2. klasse er i år ganske pæne. Andelen af A+B læsere (sikre læsere) i 1. klasse ligger på et højere niveau end sidste år. Der er en stigning af A-læsere og et fald i B-læsere. Tilsammen giver det en stigning på 1,5%. Restgruppen, dvs. de mangelfulde læsere er steget med 1 %. For 2. klasses A+B læsere er der et lille fald på 0,3%, men dette er stadig et pænt stykke over landsnormen. Restgruppen er steget med 0,9%. Resultaterne for 3. klasse er knap så pæne. Her er sket et fald i antallet af A-læsere på 5,6% i forhold til sidste år, mens der er en lille stigning på 0,5% af B-læsere. Restgruppen er steget med 1,4%. Læsetestresultaterne for 4.klasserne viser en fremgang i forhold til sidste år. Her er A og B-læsere steget således, at de tilsammen er på 59,4%, men det er fortsat markant under landsnormen, der ligger på 71,8%. Omvendt er der sket et markant fald i restgruppen på 8,1%, men den er stadig markant højere end landsnormen. Resultaterne for 3. og 4. klasse viser, at en del elever har svært ved at klare sig, når teksterne bliver lidt mere komplicerede, som det sker på 3. og 4. klassetrin. Forvaltningen har fokus på problemet. Den kommunale læsekonsulent har i 2012 gennemført en særlig opfølgning på klasser, som gennem flere år har præsteret under landsnormen. Erfaringerne fra dette har været positive, og indsatsen vil blive fastholdt. Med skoleåret 2012/2013 er desuden blevet implementeret en handleplan for læsning. Handleplanen har fokus på at gøre eleverne stærke til læsning i alle fag. Handleplanen indeholder en beskrivelse af, hvorledes skolerne i Herlev arbejder med læsning i alle fag, samt en oversigt over evaluering efter hvert klassetrin, så målene og progressionen fastholdes. Handleplanen er en del af en sprog- og læsestrategi, som er et udviklingsprojekt i samarbejde med dagtilbudsområdet. Strategien udarbejdes af en arbejdsgruppe på tværs af skole og dagtilbud, og forventes færdig i løbet af efteråret Strategien skal sikre, at indsatsen omkring udviklingen af børns sproglige kompetencer i dagtilbud og sprog-, læse og skrivekompetencer i skolen hænger sammen og støtter hinanden. De nationale test Til gengæld viser de nationale test for læsning og tekstforståelse meget pæne resultater. Testene er gennemført på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, og de samlede resultater for Herlev Kommune ligger et par point over gennemsnittet. 7

8 8

9 Testene for matematik viser også et pænt resultat, hvor eleverne i Herlev ligger enten lige på gennemsnittet eller lidt over. Disse test er gennemført på 3. og 6. klassetrin. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Nedenstående tabel viser den samlede overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne for Herlev Kommune og udviklingen siden Der testes for engelsk på 7. klassetrin, og her er resultatet 3 point over gennemsnittet. Anderledes ser det dog ud for biologi, fysik/kemi samt geografi på 8. klassetrin. Disse resultater ligger et stykke under gennemsnittet. Geografiresultaterne ligger hele 7 point under gennemsnittet, og det er særligt resultaterne for kulturgeografidelen, der er meget lave. Herlev Kommune har igangsat et fælles udviklingsprojekt på dagtilbud og skoleområdet. Projektet skal sætte fokus på den naturfaglige dimension. Hvordan der arbejdes med naturfag i skolen. På dagtilbudsområdet sættes der fokus på læreplanstemaet natur og naturfænomener med henblik på at understøtte og fremme børnenes interesse for naturen og glæde ved at færdes i naturen. På skoleområdet sættes fokus på, hvordan der arbejdes med naturfag i skolen. I den forbindelse udarbejdes der en håndbog med henblik på at formidle indsats og viden, give inspiration og bidrage til, at der igangsættes nye initiativer på dagtilbud og skoler. Det er forvaltningens forventning, at der arbejdes mere målrettet med en naturfaglig kultur i dagtilbud og skoler. Arbejdet er igangsat i efteråret 2012 og forventes implementeret i Ansøgning til ungdomsuddannelserne Herlev Kommune Sammenligning 2010, 2011, klasse/efterskole Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser EGU/STU/Andet Kilde: UU-Nord - Søgemønster 2012 Tabellen viser, at der siden sidste år er sket et fald i andelen af elever, der vælger gymnasiet efter folkeskolen. Til gengæld er der sket en markant stigning i antallet af elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Denne stigning går imod de tendenser der ses på landsplan. Ifølge UU-nord kan forklaringen være, at Herlev Kommune fokuserer meget på erhvervsuddannelserne. Bl.a. er der indgået partnerskabsaftaler mellem arbejdsmarkedets parter, Herlev Kommune, de tekniske skoler og UU-Nord. Dette fokus afspejler sig nu i de unges valg af uddannelse

10 Specialundervisning og inkluderende miljøer Nedenstående tabel viser, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i specialtilbud i og uden for kommunen. Antal børn i specialklasser eller specialskoler Antal Elever Budget 2012 Egne specialgrupper (11 udenbys) *) 57,0 Egne specialskoler: Villaen 12,0 Kompetencen 8,0 Regionale specialskoler 0,0 Specialskoler i andre kommuner 43,0 Plejeanbragte og anbragte på opholdssteder *) 37,0 I alt 157,0 *) Forventet regnskab 2012 (aug. 2012) Antallet af børn i specialtilbud er stort set det samme som ved sidste Kvalitetsrapport i Forvaltningen forventer dog, at dette tal vil falde markant i de kommende år, idet der i Herlev Kommune satses på inkluderende miljøer i folkeskolerne. Det er forvaltningens vurdering, at skolerne fremover vil kunne rumme nogle børn, der ellers ville være blevet henvist til specialtilbud, og at folkeskolerne kan levere et egnet undervisningstilbud til flere elever. Desuden har Herlev Kommune i 2012 igangsat et arbejde med at udarbejde en inklusionsstrategi, som beskriver hvordan der arbejdes med inkluderende miljøer, dets udfordringer, dilemmaer og handlemuligheder omkring børn og unge. Formålet med inklusionsstrategien er: At de fleste børn og unge deltager i fællesskabet At kulturen i miljøerne er anerkendende og inkluderende At tydeliggøre samarbejdet og det fælles ansvar for børn og unges trivsel At resurserne anvendes effektivt Inklusionsstrategien er et projekt for hele Børne- og Kulturområdet og udarbejdes i løbet Klagesager til Kommunalbestyrelsen eller Klagenævnet for specialundervisning Der har i skoleåret været 2 klagesager. Den ene omhandlede en genhenvisning til specialtilbuddet Kompetencen. Klagenævnet for specialundervisning afviste at behandle sagen. Den anden klagesag omhandlede omfanget af transportgodtgørelse til og fra elevens specialtilbud. Familien fik medhold efter revurdering i forvaltningen. Opsummering af anbefalinger til skolerne. På baggrund af interview på hver af kommunens skoler har forvaltningen vurderet, at følgende kan ses som udviklingsfelter for skolerne i Herlev: Herlev Byskole Udbrede den systematik der er i lærer/pædagogsamarbejdet på afd. ELV til at gælde for hele skolen. Udvikle en struktur for hele skolen, der gør det lettere at holde møder i de relevante team Kildegårdskolen Bruge årsplanen som en dynamisk arbejdsplan Systematisere teamsamarbejdet, således at et velfungerende teamsamarbejde ikke er afhængig af den enkelte teamsammensætning. Der ses et behov for tydelige krav og forventninger til samarbejdet. 10

11 Lindehøjskolen Udarbejde en systematik i mødeafholdelsen. Der ses et behov for at skabe noget frirum, så der kan holdes møder i de relevante team. Det nuværende samarbejde i spor synes ikke at fremme brobygningen for dannelse af nye 7.klasser. Der ses et behov for at fremme samarbejdet i årgangene frem for i sporene. Gl. Hjortespring skole Fremme jobswob med henblik på, at lærerne får større indsigt i, hvad der kræves i normalskolen. Arbejde på, at flere elever udsluses til normalskolen eller følger enkelte undervisningsforløb i normalskolen. 11

12 12

13 Kvalitetsrapport 2012 Herlev Byskole

14 Afsnit 2.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Herlev Byskole. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og forvaltningen. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2011) Fra 0. til og med 9. klassetrin 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2011) Skolen har 4 antal normalklassespor på klassetrin og 3 spor på klassetrin. 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2011) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2011) 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2011) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO (pr. 5. september 2011) Dog kun 3 spor på 0., 2., 3. samt 6. klassetrin. Dog 4 spor på 9. klassetrin elever 119 elever 97 % 7. Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev? kr. pr. elev 8. Hvor mange ressourcer er afsat til specialpædagogisk bistand pr. elev? 9. Hvor mange ressourcer er afsat til undervisning i dansk som andetsprog pr elev? kr. pr. elev kr. pr. elev 10. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 19,3 elever pr. klasse 11. Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2011) 11 elever 12. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2012? 12.a. 12.b. Hvor stor en andel af elevernes fravær er pga. sygdom eller lignende? Hvor stor en andel af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed)? dage på 658 elever Svarer til 4,2 dage i gennemsnit pr. elev 65,8 % af elevernes fravær er pga. sygdom 21,5 % af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse 12.c. Hvor stor en andel af elevernes fravær er ulovligt fravær? 12,7 % af elevernes fravær er ulovligt fravær 13. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? (pr. 5. september 2011) 14. Hvad er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev? 6 elever pr. PC kr. pr. elev 15. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2011) 16. Skolens timefordelingsplan Se bilag 2 59,15 fuldtidsstillinger undervisningstimer 613 timers undervisning pr. fuldtidsstilling svarende til 37 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning 14

15 17. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99 % af det samlede antal planlagte timer 17.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? 18. I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? Nej Dansk: 97 % Samfundsfag: 43 % Historie: 58 % Engelsk: 87 % Tysk: 100 % Fransk: 100 % Religion/kristendom: 43 % Natur/teknik: 81 % Fysik/kemi: 100 % Matematik: 94 % Biologi: 80 % Geografi: 60 % Idræt: 90 % Svømning: 100 % Billedkunst/P-fag: 86 % Sløjd: 100 % Hjemkundskab: 100 % Håndarbejde: 50 % Musik: 94 % 18.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Ved fremtidig kompetenceudvikling vil ledelsen være opmærksom på en styrkelse af linjefagene 19. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 82 % udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 19.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nej 20. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 75 % som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 20.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nej 21. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt er der anvendt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer Definition For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at forbedre/forøge og udvide kvalifikationer. Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og personlige holdninger. 15

16 Afsnit 2.2 Det pædagogiske arbejde på Herlev Byskole skoleåret Dette afsnit er baseret på Herlev Byskoles egen beretning og udviklingsplan. Afsnittet beskriver den pædagogiske udvikling og de pædagogiske processer, der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig både til kommunale og lokale indsatsområder. I Januar 2011 blev det besluttet i Kommunalbestyrelsen at nedlægge Elverhøjens skole som selvstændig skole. Som resultat af dette opstod Herlev Byskole, der dækker 2 matrikler: afdeling Eng og afdeling Elverhøjen. Skoleåret har derfor været præget af arbejdet med at opstarte den nye skole og arbejdet med Den Kommunale udviklingsplan for Herlev Kommunes skolevæsen. Herlev Byskole har i skoleåret arbejdet på at etablere et læringsmiljø omkring henholdsvis indskoling/-mellemtrin og overbygning, fysisk fordelt på to matrikler, men med fælles vision og værdigrundlag. Skolen er afdelingsopdelt med indskoling og mellemtrin på begge matrikler. Når eleverne begynder i 7. klasse samles de i overbygningen på afdeling Eng. De nye fysiske rammer på afdeling Eng er taget i brug, således at mellemtrin og overbygning har lokaler med dobbeltdøre mellem klasserne, samt torve fælles for afdelingerne. Indskolingshuset og pædagogisk læringscenter er ved at blive bygget og forventes færdigt august Dette har medført, at indskolingen på afdeling Eng har været etableret i de gamle SFO- lokaler, samt at et interimistisk PSC er etableret i store aula. På afdeling Elverhøjen har alle skullet vænne sig til, at de ældste elever med lærere er flyttet til afdeling Eng. En situation, som har medført nye pædagogiske muligheder, men også indeholder store pædagogiske udfordringer. Mange overbygningsklasser har i løbet af året anvendt faglokaler og andre faciliteter på afdeling Elverhøjen, således at der meget ofte har været lærere og overbygningselever på afdeling Elverhøjen. For at understøtte at Herlev Byskole er én skole på to matrikler, har skolen vedtaget fælles traditioner for den samlede skole. Arbejdet med implementering af IT- pædagogik er indledt, og alle klasser fra 4. klasse til 9. klasse arbejder fokuseret med brug af Smartboard. Den interkulturelle dimension er et af skolens indsatsområder. Skolens interkulturelle koordinator har understøttet processen. Ud over venskabsklasser i henholdsvis Sverige, Tyskland og Holland besøg af gæstelærere m.m. har skolen i indeværende skoleår haft internationale praktikanter. Derudover er formuleret ansøgning om Comeniusprojekt for kommende 8. klasse, samt ansøgt om international sprogassistent til kommende 5. klasse. Vi afventer svar på disse ansøgninger. Brugen af holddannelse har varieret meget fra årgang til årgang og fra afdeling til afdeling. Fælles er, at holddannelse har været med til at understøtte arbejdet med læringsmiljøet og undervisningsdifferentieringen. Den systemiske tænkning bag HELP-princippet udvikles kontinuerligt. Skolen har på nuværende tidspunkt 20 tovholdere, der arbejder med HELP. Det er en proces, som har udviklingspotentiale, men også en proces som fordrer ledelsesfokus. Det samlede personale har været på pædagogisk weekend, hvor der blev arbejdet med temaet trivsel og arbejdsmiljø. At skabe en ny fælles kultur i en forandringsproces er et arbejde, der tager tid. Skolen er godt på vej, og der er mange positive tilkendegivelser fra både elever, personale og forældre om, at skolen 16

17 17

18 har været igennem en god og lærerig proces. Der er afholdt kursus for det samlede personale i begrebs- og sprogudvikling, og alle medarbejdere har deltaget i arbejdet med skolens målsætning. På fritidsområdet har arbejdet med etablering af juniorklub/ungecafeer fyldt meget. Innovative processer i skolens fem afdelinger Indskoling Årets arbejde i indskolingen har taget udgangspunkt i værdierne for Herlev Kommunes Skolevæsen. Fællesskabet: I værdien fællesskab ligger der tydelige forventninger om, at alle deltager i det forpligtende fællesskab både i forhold til læring og trivsel. Der har været sat fokus på venskabsbesøg matriklerne imellem, så kendskab til hinanden er blevet udviklet, og der har været afholdt flere fælles arrangementer med både fagligt og socialt indhold. I indskolingen arbejdes der også på tværs af klasser, så kendskab til hinanden øges og mulighed for faglige udfordringer understøttes. 18

19 I forståelse af ordet fællesskab arbejdes der med inklusion, så alle elever er et aktiv og værdifuldt medlem af fællesskabet. For at understøtte inklusionstanken inddrages HELP, brugen af holdtimer og lektiecafeer i undervisningen. Samarbejdet med forældrene om fællesskabet i skolen er omdrejningspunktet for at få et godt skoleliv. Alle undersøgelser viser, at eleverne klarer sig bedre, hvis forældrene støtter aktivt op om klassens arbejde både den sociale og faglige del. Fra skolestart laves der aftaler om hvorledes dette kan foregå. Brobygning: Brobygningen mellem distriktsbørnehaverne og skolen er blevet udviklet gennem mange år. Ved skoleårets start ligger planen klar for årets aktiviteter, som er lavet i samarbejde mellem pædagoger og lærere. Målet med brobygningsplanen er at sikre, at overgangen mellem børnehaven og skolen bliver så tryg som mulig, og at barnet oplever, at der er sammenhæng mellem faserne i barnelivet. Aktiviteterne er af meget varieret karakter: legedage, skovtur, besøgsdage i SFO og teaterprojekt, hvor kommende skolebørn med pædagoger deltager i undervisningen på skolen i 3 dage. Projektet afsluttes med en fælles teaterforestilling. Læsning: For at understøtte læseudviklingen har de på Herlev Byskole uddannet fire læsevejledere. Der er læsevejledere tilknyttet indskolingen på begge afdelinger. Vi har afsat undervisningstimer til at læsevejlederen i samarbejde med klassernes lærere, kan indgå i et forløb i klasserne med fokus på læsning i dansk, men også i skolens andre fag læsning i alle fag. Skolen har afholdt et fælles kursus for lærere og pædagoger med fokus på sprog- og begrebsudvikling, som begge er forudsætninger for læsning. Læsevejlederen rådgiver lærere og forældre i, hvorledes de skal understøtte læseindlæringen. Efter at skolen har understøttet fagområdet dansk med vejledere, efterspørges der nu vejledere indenfor andre fagområdet, specielt matematik og inklusionsområdet. Dette tænkes ind i efteruddannelsesplanen for de kommende år. Mellemtrin På mellemtrinnet, anvendes nu Smartboard. Skolen arbejder på at udvikle deres brug af mediet og tænker dets muligheder ind i den daglige undervisning samt i temaugerne. Ved nyindkøb af undervisningsmateriale i de forskellige fag, er de desuden blevet meget fokuserede på at anvende materiale, som også er tilrettelagt til at kunne bruges i forbindelse med vores Smartboard. For at sikre kvalitet i brobygningsarbejdet fra 6. klasse til 7. klasse, har eleverne i 6. klasse arbejdet på tværs af de to afdelinger. Temaer som: Trivsel, Kroppen og 2. verdenskrig har været på skemaet, og eleverne har været på fælles ture. Målet er, at når klasserne nydannes i 7. klasse, så føles det som en naturlig overgang, hvor relationer og fælles læringsmål har understøttet processen, som lærerne har samarbejdet om gennem skoleforløbet. Temauger: Vi har haft temaforløb på afdelingsniveau på hver matrikel samt temaforløb på tværs af matriklerne. Der er formuleret faglige og sociale mål for afdelingsarbejdet, med fokus på trivsel og udfordringer. Læseklasser og gruppeordninger Læseklasserækken og gruppeordningerne på afdeling Eng er tilknyttet normalklassernes afdelinger. Klasserne eller enkelte elever fra klasserne deltager i de forskellige temauger samt i andre fælles aktiviteter i 19

20 afdelingen. Læseklasserne og gruppeordningerne har desuden haft en funktion som vidensbank. Lærerteamene rådgiver lærerne i normalskolen omkring læseproblematikker, materialevalg, kompenserende IT, m.m. Skolen har desuden haft succes med, at læseklasseeleverne har vejledt/ indført elever fra normalskolen indenfor kompenserende IT som en form for peer-education. Omvendt oplever skolen, at nogle elever fra læseklasserne samt gruppeordningerne kan have brug for andre faglige udfordringer samt flere sparringspartnere i enkelte fag og de har derfor tilbudt elever at følge disse fag i en parallelklasse i normalskolen. Overbygning Ungeteam: For at sikre fokus på skolens ældste elever har skolen etableret et ungeteam. Teamet består af repræsentanter fra: Resursecenter, ledelse, PPR, socialforvaltning og UU- Nord. Teamet samles ugentligt med det mål at arbejde profylaktisk, således at risiko- og resursefaktorer spottes tidligt. Dette ungeteam har i sagens natur et tæt samarbejde med lærerne i overbygningen, skolens AKT lærere samt SSP. Teamet har en superviserende funktion, og ofte inddrages elevernes forældre i arbejdet. Skolens fokus er, at eleverne får mulighed for at udnytte deres resurser optimalt. Samarbejdet med UU- Nord skal kvalificere elevernes overgang til ungdomsuddannelserne. Overgang klasse: Skolen har formuleret mål for arbejdet med dannelse af 7. klasserne og processen er ligeledes beskrevet. Forældrene er informeret ved folder samt fælles forældremøde i foråret. Eleverne er ligeledes involveret i processen, således at de faglige- og sociale parametre indgår i dannelsen af nye klasser. I overbygningen har der været fokus på den gode tone, trivsel og læring. Fælles i afdelingerne har der været afholdt UEA-(uddannelses, erhverv og arbejdsmarkeds-orientering) temauge. Der har været fælles gallafest m.m. Det er skolens oplevelse, at elever og lærere efter en kort tilvænningsproces, har skabt et lærerigt ungemiljø. Et ungemiljø, som er præget af pubertetsadfærd dvs. glade unge mennesker, som skal igennem en udviklingsproces fra barn til voksen. Tema/toning: Eleverne har i stedet for traditionelle valgfag arbejdet på temalinjer. Målet har været at tilbyde kvalitative og motivationsfremmende tilbud, der byggede på klart definerede undervisningstilbud, som lå inden for rammen i Folkeskoleloven. Temalinjerne tog afsæt i den praktisk musiske dimension. Temalinjer: Kroppen på toppen, Ud i verden og Eksperimentariet. Skolen har gjort erfaringer med hele temauger samt hold dannet på tværs af klasser og årgange. Disse erfaringer har medført, at de i kommende skoleår vil justere på holddannelsen samt tilrettelægge temadage frem for temauger. Fritidsområdet Brobygning: SFO 1 har arbejdet med implementering af kommissoriet for distriktssamarbejdet som er beskrevet i tillægget til den pædagogiske rammeplan for de 0-10 årige, herunder anvendt samtalecirklen ved overleveringssamtaler mellem børneinstitutioner og SFO/skole. 20

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2013

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2013 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2013 2 Indhold Indhold... 3 Afsnit 1.1 Indledning... 4 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune... 6 Kvalitetsrapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 Veng Fællesskole Søballevej 2 8660 Skanderborg Tlf: 87613161 E-mail: vengskole@skanderborg.dk www.vengskolen.dk Kvalitetsrapport for Veng Fællesskole - Skanderborg Kommune Side 1

Læs mere

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014 Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017 Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret 2012-2013 1 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 I Faxe Kommune arbejder vi med - afprøvning af nye ideer... 5 Handleplaner kommende år evaluering

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

RAPPORT. Indhold. Resultatrapport Nyrup skolen

RAPPORT. Indhold. Resultatrapport Nyrup skolen Resultatrapport Nyrup skolen DATO 2. august 2012 SAGS NR. Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 3 MANGLER - udarbejdes i oktober...

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 BILAG 1A 9. KLASSES AFGANGSPRØVE 2 BILAG 1B - 10.KLASSES AFGANGSPRØVE 3 BILAG 1C LÆSETEST I 3. KLASSE 4 BILAG 1D UDDANNELSESVALG 5 BILAG 2 NØGLETAL 6 BILAG 2A KLASSETRIN,

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Lokal kvalitetsrapport

Lokal kvalitetsrapport Periode: 26-27 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Beskrivelse

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere