Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2012

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2012

2 2

3 Indhold Indhold... 3 Afsnit 1.1 Indledning... 4 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune... 6 Kvalitetsrapport for Herlev Byskole Afsnit 2.1 Rammebetingelser Afsnit 2.2 Det pædagogiske arbejde på Herlev Byskole skoleåret Afsnit 2.3 Resultater Afsnit 2.4 Forvaltningens statusnotat for Herlev Byskole Kvalitetsrapport for Kildegårdskolen Afsnit 3.1 Rammebetingelser Afsnit 3.2 Det pædagogiske arbejde på Kildegårdskolen skoleåret Afsnit 3.3 Resultater Afsnit 3.4 Forvaltningens statusnotat for Kildegårdskolen Kvalitetsrapport for Lindehøjskolen Afsnit 4.1 Rammebetingelser Afsnit 4.2 Det pædagogiske arbejde på Lindehøjskolen skoleåret Afsnit 4.3 Resultater Afsnit 4.4 Forvaltningens statusnotat for Lindehøjskolen Kvalitetsrapport for Gl. Hjortespring skole Afsnit 5.1 Rammebetingelser Afsnit 5.2 Det pædagogiske arbejde på Gl. Hjortespring skole skoleåret Afsnit 5.3 Resultater Afsnit 5.4 Statusnotat Gl. Hjortespring skole Bilag 1: Evaluering- og dokumentationstrappen Bilag 2 Timefordelingsplan for folkeskolerne i Herlev Kommune skoleåret

4 Afsnit 1.1 Indledning Velkommen til dette års kvalitetsrapport. Det er to år siden, der sidst er blevet udarbejdet en kvalitetsrapport for skoleområdet i Herlev Kommune. Herlev Kommune fik dispensation af Undervisningsministeriet til ikke at udarbejde en rapport sidste år. I år skal vi beskrive og vurdere et skoleår, der på mange måder har været atypisk. Herlev Kommune fik i 2011 en omfattende udviklingsplan for hele skolevæsnet i Herlev Kommune. Denne plan betød bl.a. at fem skoler blev til tre skoler. Elverhøjens skole og Hammergårdskolen blev sammenlagt med henholdsvis Engskolen og Hjortespring skole. Derved opstod to nye skoler med nye navne, Herlev Byskole og Kildegårdskolen. Disse skoler skulle udvikle nye kulturer og traditioner og samtidig vænne sig til, at der nu er undervisning på to matrikler. Det har været en udfordring og en meget spændende proces både for skoler, forvaltning, børn og forældre. Men Udviklingsplanen har også betydet andet end nye skoler og ændret skolestruktur. Udviklingsplanen har sat fokus på arbejdet med den internationale dimension. Den har medført, at der på alle skoler i Herlev dannes nye klasser efter 6.klassetrin ud fra forskellige toninger og profiler. Den har medført en ændret struktur af hele fritidsområdet og mange andre ting. Du kan finde hele Udviklingsplanen på hvis du er interesseret i at læse mere. Skoleåret var skoleåret, hvor Udviklingsplanen skulle implementeres. Planen har derfor været omdrejningspunktet for en stor del af det pædagogiske arbejde ude på skolerne. Af samme grund har vi valgt ikke at følge systematisk op på udviklingsfelterne, der blev udpeget i kvalitetsrapporten fra Forvaltningen vurderer, at udviklingsfelterne siden 2010 er forældede, og at Udviklingsplanen har domineret det pædagogiske arbejde på skolerne. Vi har i år valgt en opbygning og metode til udarbejdelse af kvalitetsrapporten, som vi har benyttet os af før: Rapporten består af: 1. En samlet vurdering af Herlev Kommunes skolevæsen. Denne del er udarbejdet af forvaltningen på baggrund af delrapporterne om de enkelte skoler. Dette afsnit fungerer også som en sammenfatning af hele rapporten. 2. En rapport for hver enkelt skole. Denne del er udarbejdet dels på baggrund af skolernes egne oplysninger om rammebetingelser samt skolernes egne beskrivelser af deres pædagogiske arbejde. Dels på baggrund af interview med lærere og pædagoger fra hver enkelt skole. Det fælles tema for interviewene har været Evaluering og dokumentation. Derudover har hvert interview også drejet sig om særlige indsatsområder på den enkelte skole. Interviewdeltagerne har bestået af 6 lærere (2 fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling) samt 1 2 pædagoger. Derudover har interviewene naturligvis handlet meget om ovenfor nævnte Udviklingsplan. Som noget nyt i år, er det fra Børne- og Undervisningsministeriets side blevet pålagt at have særligt fokus på elevernes fravær. Dette har derfor også været et tema i interviewene, ligesom Kvalitetsrapporten indeholder et særskilt afsnit om fraværsmønstret på hver enkelt skole samt en overordnet vurdering heraf. Vi håber, du vil få glæde af at læse rapporten. God læselyst. 4

5 5

6 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune Den overordnede vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune er udarbejdet på baggrund af skolernes egne beskrivelser af de pædagogiske processer, rammebetingelserne for de enkelte skoler samt interview med lærere og pædagoger på hver enkelt skole. Temaet for denne kvalitetsrapport er skolernes systematik i udarbejdelsen af årsplanen, og hvordan den hænger sammen med undervisningsplaner, evaluering og elevplan. Systematisk arbejde med evaluering skal understøtte en progression af elevens udvikling og læring og skal inddrage eleven, så eleven bliver i stand til at reflektere over egne læringsprocesser og læringspotentialer. Systematikken tager udgangspunkt i Evaluering- og dokumentationstrappen Se bilag 1, der beskriver denne sammenhæng, og som er nærmere beskrevet i rammeplanen for de årige. Overordnet er det forvaltningens vurdering, at der er god systematik i den måde årsplanen bruges som pejlemærker for undervisningen. På de fleste skoler betegnes årsplanen som et overordnet værktøj, der angiver retningen for undervisningen, og sikrer at lærerne når de mål de på forhånd har tiltænkt. Det er dog også forvaltningen indtryk, at årsplanen de fleste steder er et meget statisk redskab, der ikke bruges aktivt, når først det er lagt på intranettet og præsenteret for forældrene. Flere lærere beskriver, at de har et dokument svarende til årsplanen, som de sideløbende redigerer i, og som indeholder langt flere detaljer om klassen og undervisningsforløbene end årsplanen gør. Det er dog forvaltningens vurdering, at selvom ikke alle lærere kalder det en årsplan, så er det samme systematik, de benytter sig af, til at danne retning for undervisningen, og sikre sig at undervisningen tilpasses elevernes forskellige behov. Forvaltningen ser dog et behov for, at årsplanerne gøres mere dynamiske. Elevernes fravær fra undervisningen Som noget nyt i år, skal kvalitetsrapporten indeholde en beskrivelse og vurdering af elevernes fravær. På alle skolerne giver lærerne udtryk for, at der generelt ikke er et stort problem med elevernes fravær. Det er et lille antal elever, som har et meget højt fravær. Fraværet kan groft sagt deles op i to kategorier. I indskolingen og på mellemtrinnet er problemet ofte, at eleverne tager på ferie uden for skoleferien. Dette er forstyrrende for undervisningen, fordi lærerne har svært ved at planlægge sammenhængende forløb, når en del af klassen på skift er væk f.eks. i uge 5, 6, 8 og 9, hvor skisæsonen løber. Ligesom eleverne kan komme skævt ind i et nyt skoleår, hvis de har været på ferie i første uge af skoleåret. Forvaltningen vurderer, at det er vigtigt at få diskuteret betydningen af elevernes fravær på et forældremøde. Dette gør lærerne allerede, men flere lærere fortæller også, at de godt kan være tydeligere på, hvad skolens forventninger er til elevernes deltagelse. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der skal gøres mere ud af denne snak med forældrene, særligt set i lyset af, at forældrene fra daginstitutionernes side ofte er opdraget til, at det er godt med fridage med børnene ind i mellem. Evt. kan ledelsen deltage på et forældremøde, sådan som det er praksis på Lindehøjskolen. I de ældre klasser er problemet ofte pjækdage, eller at de kommer for sent. De fleste skoler henter eleverne, hvis de ikke er dukket op om morgenen, og i alle tilfælde kontaktes eleven eller forældrene ved fravær. Ved længere tids fravær er det på alle skolerne procedure, at ledelsen skal give tilladelse til elevens 6

7 fravær. Flere lærere beskriver dog dette som et gummistempel, idet de aldrig har oplevet, at der gives nej. Alligevel vurderes det, at det kan få nogen til at afholde sig fra at søge om fravær, fordi ledelsen er inde over. Det er forvaltningens vurdering, at der på skolerne er gode procedurer for at dæmme op for fraværet, og at skolerne er gode til at etablere dialog med forældrene til de elever, der har fravær. Men selvom fraværsproblemet ikke opleves som voldsomt stort af lærerne, er det forvaltningens vurdering, at eleverne i gennemsnit har uforholdsmæssigt meget fravær. I rammebetingelserne for de enkelte skoler kan vi se, at fraværet optalt på et enkelt kvartal ligger på 3 4 dage i gennemsnit pr. elev på distriktsskolerne og 12 dage i gennemsnit pr. elev for Gl. Hjortespring skole. Der ses derfor et behov for at have øget fokus på fraværsproblematikken i de kommende skoleår. Læseprøver Som sædvanligt i Herlev har der været gennemført læsetest i 1., 2., 3. og 4 klasse Resultaterne i 1. og 2. klasse er i år ganske pæne. Andelen af A+B læsere (sikre læsere) i 1. klasse ligger på et højere niveau end sidste år. Der er en stigning af A-læsere og et fald i B-læsere. Tilsammen giver det en stigning på 1,5%. Restgruppen, dvs. de mangelfulde læsere er steget med 1 %. For 2. klasses A+B læsere er der et lille fald på 0,3%, men dette er stadig et pænt stykke over landsnormen. Restgruppen er steget med 0,9%. Resultaterne for 3. klasse er knap så pæne. Her er sket et fald i antallet af A-læsere på 5,6% i forhold til sidste år, mens der er en lille stigning på 0,5% af B-læsere. Restgruppen er steget med 1,4%. Læsetestresultaterne for 4.klasserne viser en fremgang i forhold til sidste år. Her er A og B-læsere steget således, at de tilsammen er på 59,4%, men det er fortsat markant under landsnormen, der ligger på 71,8%. Omvendt er der sket et markant fald i restgruppen på 8,1%, men den er stadig markant højere end landsnormen. Resultaterne for 3. og 4. klasse viser, at en del elever har svært ved at klare sig, når teksterne bliver lidt mere komplicerede, som det sker på 3. og 4. klassetrin. Forvaltningen har fokus på problemet. Den kommunale læsekonsulent har i 2012 gennemført en særlig opfølgning på klasser, som gennem flere år har præsteret under landsnormen. Erfaringerne fra dette har været positive, og indsatsen vil blive fastholdt. Med skoleåret 2012/2013 er desuden blevet implementeret en handleplan for læsning. Handleplanen har fokus på at gøre eleverne stærke til læsning i alle fag. Handleplanen indeholder en beskrivelse af, hvorledes skolerne i Herlev arbejder med læsning i alle fag, samt en oversigt over evaluering efter hvert klassetrin, så målene og progressionen fastholdes. Handleplanen er en del af en sprog- og læsestrategi, som er et udviklingsprojekt i samarbejde med dagtilbudsområdet. Strategien udarbejdes af en arbejdsgruppe på tværs af skole og dagtilbud, og forventes færdig i løbet af efteråret Strategien skal sikre, at indsatsen omkring udviklingen af børns sproglige kompetencer i dagtilbud og sprog-, læse og skrivekompetencer i skolen hænger sammen og støtter hinanden. De nationale test Til gengæld viser de nationale test for læsning og tekstforståelse meget pæne resultater. Testene er gennemført på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, og de samlede resultater for Herlev Kommune ligger et par point over gennemsnittet. 7

8 8

9 Testene for matematik viser også et pænt resultat, hvor eleverne i Herlev ligger enten lige på gennemsnittet eller lidt over. Disse test er gennemført på 3. og 6. klassetrin. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Nedenstående tabel viser den samlede overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne for Herlev Kommune og udviklingen siden Der testes for engelsk på 7. klassetrin, og her er resultatet 3 point over gennemsnittet. Anderledes ser det dog ud for biologi, fysik/kemi samt geografi på 8. klassetrin. Disse resultater ligger et stykke under gennemsnittet. Geografiresultaterne ligger hele 7 point under gennemsnittet, og det er særligt resultaterne for kulturgeografidelen, der er meget lave. Herlev Kommune har igangsat et fælles udviklingsprojekt på dagtilbud og skoleområdet. Projektet skal sætte fokus på den naturfaglige dimension. Hvordan der arbejdes med naturfag i skolen. På dagtilbudsområdet sættes der fokus på læreplanstemaet natur og naturfænomener med henblik på at understøtte og fremme børnenes interesse for naturen og glæde ved at færdes i naturen. På skoleområdet sættes fokus på, hvordan der arbejdes med naturfag i skolen. I den forbindelse udarbejdes der en håndbog med henblik på at formidle indsats og viden, give inspiration og bidrage til, at der igangsættes nye initiativer på dagtilbud og skoler. Det er forvaltningens forventning, at der arbejdes mere målrettet med en naturfaglig kultur i dagtilbud og skoler. Arbejdet er igangsat i efteråret 2012 og forventes implementeret i Ansøgning til ungdomsuddannelserne Herlev Kommune Sammenligning 2010, 2011, klasse/efterskole Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser EGU/STU/Andet Kilde: UU-Nord - Søgemønster 2012 Tabellen viser, at der siden sidste år er sket et fald i andelen af elever, der vælger gymnasiet efter folkeskolen. Til gengæld er der sket en markant stigning i antallet af elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Denne stigning går imod de tendenser der ses på landsplan. Ifølge UU-nord kan forklaringen være, at Herlev Kommune fokuserer meget på erhvervsuddannelserne. Bl.a. er der indgået partnerskabsaftaler mellem arbejdsmarkedets parter, Herlev Kommune, de tekniske skoler og UU-Nord. Dette fokus afspejler sig nu i de unges valg af uddannelse

10 Specialundervisning og inkluderende miljøer Nedenstående tabel viser, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i specialtilbud i og uden for kommunen. Antal børn i specialklasser eller specialskoler Antal Elever Budget 2012 Egne specialgrupper (11 udenbys) *) 57,0 Egne specialskoler: Villaen 12,0 Kompetencen 8,0 Regionale specialskoler 0,0 Specialskoler i andre kommuner 43,0 Plejeanbragte og anbragte på opholdssteder *) 37,0 I alt 157,0 *) Forventet regnskab 2012 (aug. 2012) Antallet af børn i specialtilbud er stort set det samme som ved sidste Kvalitetsrapport i Forvaltningen forventer dog, at dette tal vil falde markant i de kommende år, idet der i Herlev Kommune satses på inkluderende miljøer i folkeskolerne. Det er forvaltningens vurdering, at skolerne fremover vil kunne rumme nogle børn, der ellers ville være blevet henvist til specialtilbud, og at folkeskolerne kan levere et egnet undervisningstilbud til flere elever. Desuden har Herlev Kommune i 2012 igangsat et arbejde med at udarbejde en inklusionsstrategi, som beskriver hvordan der arbejdes med inkluderende miljøer, dets udfordringer, dilemmaer og handlemuligheder omkring børn og unge. Formålet med inklusionsstrategien er: At de fleste børn og unge deltager i fællesskabet At kulturen i miljøerne er anerkendende og inkluderende At tydeliggøre samarbejdet og det fælles ansvar for børn og unges trivsel At resurserne anvendes effektivt Inklusionsstrategien er et projekt for hele Børne- og Kulturområdet og udarbejdes i løbet Klagesager til Kommunalbestyrelsen eller Klagenævnet for specialundervisning Der har i skoleåret været 2 klagesager. Den ene omhandlede en genhenvisning til specialtilbuddet Kompetencen. Klagenævnet for specialundervisning afviste at behandle sagen. Den anden klagesag omhandlede omfanget af transportgodtgørelse til og fra elevens specialtilbud. Familien fik medhold efter revurdering i forvaltningen. Opsummering af anbefalinger til skolerne. På baggrund af interview på hver af kommunens skoler har forvaltningen vurderet, at følgende kan ses som udviklingsfelter for skolerne i Herlev: Herlev Byskole Udbrede den systematik der er i lærer/pædagogsamarbejdet på afd. ELV til at gælde for hele skolen. Udvikle en struktur for hele skolen, der gør det lettere at holde møder i de relevante team Kildegårdskolen Bruge årsplanen som en dynamisk arbejdsplan Systematisere teamsamarbejdet, således at et velfungerende teamsamarbejde ikke er afhængig af den enkelte teamsammensætning. Der ses et behov for tydelige krav og forventninger til samarbejdet. 10

11 Lindehøjskolen Udarbejde en systematik i mødeafholdelsen. Der ses et behov for at skabe noget frirum, så der kan holdes møder i de relevante team. Det nuværende samarbejde i spor synes ikke at fremme brobygningen for dannelse af nye 7.klasser. Der ses et behov for at fremme samarbejdet i årgangene frem for i sporene. Gl. Hjortespring skole Fremme jobswob med henblik på, at lærerne får større indsigt i, hvad der kræves i normalskolen. Arbejde på, at flere elever udsluses til normalskolen eller følger enkelte undervisningsforløb i normalskolen. 11

12 12

13 Kvalitetsrapport 2012 Herlev Byskole

14 Afsnit 2.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Herlev Byskole. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og forvaltningen. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2011) Fra 0. til og med 9. klassetrin 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2011) Skolen har 4 antal normalklassespor på klassetrin og 3 spor på klassetrin. 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2011) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2011) 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2011) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO (pr. 5. september 2011) Dog kun 3 spor på 0., 2., 3. samt 6. klassetrin. Dog 4 spor på 9. klassetrin elever 119 elever 97 % 7. Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev? kr. pr. elev 8. Hvor mange ressourcer er afsat til specialpædagogisk bistand pr. elev? 9. Hvor mange ressourcer er afsat til undervisning i dansk som andetsprog pr elev? kr. pr. elev kr. pr. elev 10. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 19,3 elever pr. klasse 11. Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2011) 11 elever 12. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2012? 12.a. 12.b. Hvor stor en andel af elevernes fravær er pga. sygdom eller lignende? Hvor stor en andel af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed)? dage på 658 elever Svarer til 4,2 dage i gennemsnit pr. elev 65,8 % af elevernes fravær er pga. sygdom 21,5 % af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse 12.c. Hvor stor en andel af elevernes fravær er ulovligt fravær? 12,7 % af elevernes fravær er ulovligt fravær 13. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? (pr. 5. september 2011) 14. Hvad er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev? 6 elever pr. PC kr. pr. elev 15. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2011) 16. Skolens timefordelingsplan Se bilag 2 59,15 fuldtidsstillinger undervisningstimer 613 timers undervisning pr. fuldtidsstilling svarende til 37 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning 14

15 17. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99 % af det samlede antal planlagte timer 17.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? 18. I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? Nej Dansk: 97 % Samfundsfag: 43 % Historie: 58 % Engelsk: 87 % Tysk: 100 % Fransk: 100 % Religion/kristendom: 43 % Natur/teknik: 81 % Fysik/kemi: 100 % Matematik: 94 % Biologi: 80 % Geografi: 60 % Idræt: 90 % Svømning: 100 % Billedkunst/P-fag: 86 % Sløjd: 100 % Hjemkundskab: 100 % Håndarbejde: 50 % Musik: 94 % 18.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Ved fremtidig kompetenceudvikling vil ledelsen være opmærksom på en styrkelse af linjefagene 19. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 82 % udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 19.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nej 20. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 75 % som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 20.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nej 21. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt er der anvendt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer Definition For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at forbedre/forøge og udvide kvalifikationer. Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og personlige holdninger. 15

16 Afsnit 2.2 Det pædagogiske arbejde på Herlev Byskole skoleåret Dette afsnit er baseret på Herlev Byskoles egen beretning og udviklingsplan. Afsnittet beskriver den pædagogiske udvikling og de pædagogiske processer, der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig både til kommunale og lokale indsatsområder. I Januar 2011 blev det besluttet i Kommunalbestyrelsen at nedlægge Elverhøjens skole som selvstændig skole. Som resultat af dette opstod Herlev Byskole, der dækker 2 matrikler: afdeling Eng og afdeling Elverhøjen. Skoleåret har derfor været præget af arbejdet med at opstarte den nye skole og arbejdet med Den Kommunale udviklingsplan for Herlev Kommunes skolevæsen. Herlev Byskole har i skoleåret arbejdet på at etablere et læringsmiljø omkring henholdsvis indskoling/-mellemtrin og overbygning, fysisk fordelt på to matrikler, men med fælles vision og værdigrundlag. Skolen er afdelingsopdelt med indskoling og mellemtrin på begge matrikler. Når eleverne begynder i 7. klasse samles de i overbygningen på afdeling Eng. De nye fysiske rammer på afdeling Eng er taget i brug, således at mellemtrin og overbygning har lokaler med dobbeltdøre mellem klasserne, samt torve fælles for afdelingerne. Indskolingshuset og pædagogisk læringscenter er ved at blive bygget og forventes færdigt august Dette har medført, at indskolingen på afdeling Eng har været etableret i de gamle SFO- lokaler, samt at et interimistisk PSC er etableret i store aula. På afdeling Elverhøjen har alle skullet vænne sig til, at de ældste elever med lærere er flyttet til afdeling Eng. En situation, som har medført nye pædagogiske muligheder, men også indeholder store pædagogiske udfordringer. Mange overbygningsklasser har i løbet af året anvendt faglokaler og andre faciliteter på afdeling Elverhøjen, således at der meget ofte har været lærere og overbygningselever på afdeling Elverhøjen. For at understøtte at Herlev Byskole er én skole på to matrikler, har skolen vedtaget fælles traditioner for den samlede skole. Arbejdet med implementering af IT- pædagogik er indledt, og alle klasser fra 4. klasse til 9. klasse arbejder fokuseret med brug af Smartboard. Den interkulturelle dimension er et af skolens indsatsområder. Skolens interkulturelle koordinator har understøttet processen. Ud over venskabsklasser i henholdsvis Sverige, Tyskland og Holland besøg af gæstelærere m.m. har skolen i indeværende skoleår haft internationale praktikanter. Derudover er formuleret ansøgning om Comeniusprojekt for kommende 8. klasse, samt ansøgt om international sprogassistent til kommende 5. klasse. Vi afventer svar på disse ansøgninger. Brugen af holddannelse har varieret meget fra årgang til årgang og fra afdeling til afdeling. Fælles er, at holddannelse har været med til at understøtte arbejdet med læringsmiljøet og undervisningsdifferentieringen. Den systemiske tænkning bag HELP-princippet udvikles kontinuerligt. Skolen har på nuværende tidspunkt 20 tovholdere, der arbejder med HELP. Det er en proces, som har udviklingspotentiale, men også en proces som fordrer ledelsesfokus. Det samlede personale har været på pædagogisk weekend, hvor der blev arbejdet med temaet trivsel og arbejdsmiljø. At skabe en ny fælles kultur i en forandringsproces er et arbejde, der tager tid. Skolen er godt på vej, og der er mange positive tilkendegivelser fra både elever, personale og forældre om, at skolen 16

17 17

18 har været igennem en god og lærerig proces. Der er afholdt kursus for det samlede personale i begrebs- og sprogudvikling, og alle medarbejdere har deltaget i arbejdet med skolens målsætning. På fritidsområdet har arbejdet med etablering af juniorklub/ungecafeer fyldt meget. Innovative processer i skolens fem afdelinger Indskoling Årets arbejde i indskolingen har taget udgangspunkt i værdierne for Herlev Kommunes Skolevæsen. Fællesskabet: I værdien fællesskab ligger der tydelige forventninger om, at alle deltager i det forpligtende fællesskab både i forhold til læring og trivsel. Der har været sat fokus på venskabsbesøg matriklerne imellem, så kendskab til hinanden er blevet udviklet, og der har været afholdt flere fælles arrangementer med både fagligt og socialt indhold. I indskolingen arbejdes der også på tværs af klasser, så kendskab til hinanden øges og mulighed for faglige udfordringer understøttes. 18

19 I forståelse af ordet fællesskab arbejdes der med inklusion, så alle elever er et aktiv og værdifuldt medlem af fællesskabet. For at understøtte inklusionstanken inddrages HELP, brugen af holdtimer og lektiecafeer i undervisningen. Samarbejdet med forældrene om fællesskabet i skolen er omdrejningspunktet for at få et godt skoleliv. Alle undersøgelser viser, at eleverne klarer sig bedre, hvis forældrene støtter aktivt op om klassens arbejde både den sociale og faglige del. Fra skolestart laves der aftaler om hvorledes dette kan foregå. Brobygning: Brobygningen mellem distriktsbørnehaverne og skolen er blevet udviklet gennem mange år. Ved skoleårets start ligger planen klar for årets aktiviteter, som er lavet i samarbejde mellem pædagoger og lærere. Målet med brobygningsplanen er at sikre, at overgangen mellem børnehaven og skolen bliver så tryg som mulig, og at barnet oplever, at der er sammenhæng mellem faserne i barnelivet. Aktiviteterne er af meget varieret karakter: legedage, skovtur, besøgsdage i SFO og teaterprojekt, hvor kommende skolebørn med pædagoger deltager i undervisningen på skolen i 3 dage. Projektet afsluttes med en fælles teaterforestilling. Læsning: For at understøtte læseudviklingen har de på Herlev Byskole uddannet fire læsevejledere. Der er læsevejledere tilknyttet indskolingen på begge afdelinger. Vi har afsat undervisningstimer til at læsevejlederen i samarbejde med klassernes lærere, kan indgå i et forløb i klasserne med fokus på læsning i dansk, men også i skolens andre fag læsning i alle fag. Skolen har afholdt et fælles kursus for lærere og pædagoger med fokus på sprog- og begrebsudvikling, som begge er forudsætninger for læsning. Læsevejlederen rådgiver lærere og forældre i, hvorledes de skal understøtte læseindlæringen. Efter at skolen har understøttet fagområdet dansk med vejledere, efterspørges der nu vejledere indenfor andre fagområdet, specielt matematik og inklusionsområdet. Dette tænkes ind i efteruddannelsesplanen for de kommende år. Mellemtrin På mellemtrinnet, anvendes nu Smartboard. Skolen arbejder på at udvikle deres brug af mediet og tænker dets muligheder ind i den daglige undervisning samt i temaugerne. Ved nyindkøb af undervisningsmateriale i de forskellige fag, er de desuden blevet meget fokuserede på at anvende materiale, som også er tilrettelagt til at kunne bruges i forbindelse med vores Smartboard. For at sikre kvalitet i brobygningsarbejdet fra 6. klasse til 7. klasse, har eleverne i 6. klasse arbejdet på tværs af de to afdelinger. Temaer som: Trivsel, Kroppen og 2. verdenskrig har været på skemaet, og eleverne har været på fælles ture. Målet er, at når klasserne nydannes i 7. klasse, så føles det som en naturlig overgang, hvor relationer og fælles læringsmål har understøttet processen, som lærerne har samarbejdet om gennem skoleforløbet. Temauger: Vi har haft temaforløb på afdelingsniveau på hver matrikel samt temaforløb på tværs af matriklerne. Der er formuleret faglige og sociale mål for afdelingsarbejdet, med fokus på trivsel og udfordringer. Læseklasser og gruppeordninger Læseklasserækken og gruppeordningerne på afdeling Eng er tilknyttet normalklassernes afdelinger. Klasserne eller enkelte elever fra klasserne deltager i de forskellige temauger samt i andre fælles aktiviteter i 19

20 afdelingen. Læseklasserne og gruppeordningerne har desuden haft en funktion som vidensbank. Lærerteamene rådgiver lærerne i normalskolen omkring læseproblematikker, materialevalg, kompenserende IT, m.m. Skolen har desuden haft succes med, at læseklasseeleverne har vejledt/ indført elever fra normalskolen indenfor kompenserende IT som en form for peer-education. Omvendt oplever skolen, at nogle elever fra læseklasserne samt gruppeordningerne kan have brug for andre faglige udfordringer samt flere sparringspartnere i enkelte fag og de har derfor tilbudt elever at følge disse fag i en parallelklasse i normalskolen. Overbygning Ungeteam: For at sikre fokus på skolens ældste elever har skolen etableret et ungeteam. Teamet består af repræsentanter fra: Resursecenter, ledelse, PPR, socialforvaltning og UU- Nord. Teamet samles ugentligt med det mål at arbejde profylaktisk, således at risiko- og resursefaktorer spottes tidligt. Dette ungeteam har i sagens natur et tæt samarbejde med lærerne i overbygningen, skolens AKT lærere samt SSP. Teamet har en superviserende funktion, og ofte inddrages elevernes forældre i arbejdet. Skolens fokus er, at eleverne får mulighed for at udnytte deres resurser optimalt. Samarbejdet med UU- Nord skal kvalificere elevernes overgang til ungdomsuddannelserne. Overgang klasse: Skolen har formuleret mål for arbejdet med dannelse af 7. klasserne og processen er ligeledes beskrevet. Forældrene er informeret ved folder samt fælles forældremøde i foråret. Eleverne er ligeledes involveret i processen, således at de faglige- og sociale parametre indgår i dannelsen af nye klasser. I overbygningen har der været fokus på den gode tone, trivsel og læring. Fælles i afdelingerne har der været afholdt UEA-(uddannelses, erhverv og arbejdsmarkeds-orientering) temauge. Der har været fælles gallafest m.m. Det er skolens oplevelse, at elever og lærere efter en kort tilvænningsproces, har skabt et lærerigt ungemiljø. Et ungemiljø, som er præget af pubertetsadfærd dvs. glade unge mennesker, som skal igennem en udviklingsproces fra barn til voksen. Tema/toning: Eleverne har i stedet for traditionelle valgfag arbejdet på temalinjer. Målet har været at tilbyde kvalitative og motivationsfremmende tilbud, der byggede på klart definerede undervisningstilbud, som lå inden for rammen i Folkeskoleloven. Temalinjerne tog afsæt i den praktisk musiske dimension. Temalinjer: Kroppen på toppen, Ud i verden og Eksperimentariet. Skolen har gjort erfaringer med hele temauger samt hold dannet på tværs af klasser og årgange. Disse erfaringer har medført, at de i kommende skoleår vil justere på holddannelsen samt tilrettelægge temadage frem for temauger. Fritidsområdet Brobygning: SFO 1 har arbejdet med implementering af kommissoriet for distriktssamarbejdet som er beskrevet i tillægget til den pædagogiske rammeplan for de 0-10 årige, herunder anvendt samtalecirklen ved overleveringssamtaler mellem børneinstitutioner og SFO/skole. 20

21 Samarbejdet mellem SFO 1 og klubberne har været tæt, også i det daglige arbejde og brobygning foregår løbende frem til overgangen 1. maj. Der er udarbejdet en plan for brobygning fra klubberne til de kommende Ungecafeer hvor de unge fra 6. klasse tilbydes fortsat tilknytning til klubberne frem til skolestart i august. I denne periode vil medarbejdere fra klubberne sikre, at alle børn fra 6. årgang, uanset om de er indskrevet i klub, tilbydes brobygning til ungecafeerne. Fælles pædagogiske mål: I de fire fritidsafdelinger er der påbegyndt en proces i arbejdet med fælles mål og indsatsområder. Arbejdet tager udgangspunkt i værdierne for skolerne i Herlev og målet er at skabe en fælles kultur og systemisk tilgang i det pædagogiske arbejde i den enkelte afdeling og mellem afdelingerne. Dette understøttes via de fælles mål for den samlede Herlev Byskole. På afdeling Eng vil det nye indskolingshus også understøtte det tværfaglige arbejde og de fælles indsatsområder. Pædagogernes deltagelse i undervisningen: Der har været og vil fortsat være fokus på pædagogernes opgave og rolle i undervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet. De fire afdelinger har haft forskellige traditioner for samarbejdet. Pædagoger fra de fire afdelinger har erfaringsudvekslet og rammerne for arbejdet er blevet beskrevet. Processen er tilrettelagt for at sikre implementering af fælles mål og fælles retning for de fire afdelinger, hvor individuelle tiltag målrettes brugergruppen og med respekt for historie, traditioner og kompetence. I SFO 1 arbejdes der desuden med Mål og Indholdsbeskrivelse, hvor der ud over de i bekendtgørelsen beskrevne indsatsområder, bliver sat fokus på natur, miljø og udeliv. Det forventes at arbejdet er færdigudarbejdet til skolestart 2012, og at der bliver arbejdet praktisk pædagogisk med indsatsområderne i kommende skoleår. I fritidsdelen er der fokus på udvikling af SFO- og Klubpædagogikken. Fra at være rammen om børnenes fritid er opmærksomheden nu i højere grad rettet mod indretning af udviklende læringsmiljøer hvor børn, forældre og personale skal opleve kontinuitet mellem skole og fritid. 21

22 22

23 Afsnit 2.3 Resultater I dette afsnit oplyses faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne oplysninger og forvaltningens. 1. Hvad er den gennemsnitlige karakter ved folkeskolerne afgangsprøver for hvert fag? Prøvefag 9. klasse: Dansk: 1. Læsning: 2. Retskrivning: 3. Skriftlig fremstilling: 4. Orden: 5. Mundtlig: Matematik: 1. Mat. færdigheder: 2. Mat. problemregning: Engelsk mundtlig: Fysik/Kemi: 1. Praktisk Mundtlig: Biologi online: Geografi online: Udtræk: Engelsk skriftlig: Tysk mundtlig: Fransk mundtlig: Samfundsfag: Kristendom: 2. Hvad er resultatet af de nationale tests? Resultaterne af de nationale test er fortrolige ifølge folkeskoleloven 55b 3. Hvad er overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse? Uddannelsesnavn 9.Kl Mand 5,9 6,1 5,8 5,3 7,4 6,4 4,9 6,7 6,0 6,5 5,2 7,1 9,6 8,3 6,7 7,4 9.Kl Kvinde 10.Kl Mand 10.Kl Kvinde I alt Efterskoler Erhvervsskoler mm Folkeskoler Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Krop og stil Strøm, styring og IT HHX HTX STX Meddelelse om andre aktiviteter Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolerne afgangsprøver for de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand? 5. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? Ingen elever i denne kategori 5,6 23

24 Afsnit 2.4 Forvaltningens statusnotat for Herlev Byskole I nedenstående afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af skolens arbejde ud fra temaet Evaluering og dokumentation. Vurderingen slutter af med forvaltningens anbefalinger til skolens videreudvikling. Vurderingen er foretaget på baggrund af interview med lærere og pædagoger på skolen. Skolens arbejde med årsplaner Lærerne fortæller, at de sammen i klasseteamet udarbejder de sociale mål i årsplanen. De individuelle faglige årsplaner laver den enkelte faglærer selv. Årsplanen laves ud fra fokusmål og fællesmål. Nogle lærere har også gode erfaringer med, at lave en fælles årsplan for hele årgangsteamet. Dette er særligt på mellemtrinnet, hvor der gøres forberedelser til, at der skal dannes nye klasser i 7. klasse. Lærerne fortæller at det er vigtigt, at eleverne har været inde over de samme emner, så de nye 7. klasser kan starte fra samme udgangspunkt. Samarbejde omkring årsplanen Det er meget forskelligt, hvor meget pædagogerne er med i arbejdet med årsplanen. Lærerne fortæller, at det er hensigten at have pædagogerne med i den sociale del af årsplanen, fordi det er vigtigt med det hele syn på barnet, men de fortæller også, at det er svært at skabe tid til at mødes pædagoger og lærere imellem. På afd. ELV er lærer/pædagogsamarbejdet sat i system, således at der hver 3. uge skabes tid til, at der kan afholdes fællesmøder ved at den ene klasses lærer og pædagog dækker den anden klasse, mens deres lærer/pædagog holder møder. Denne systematik gør ifølge lærere og pædagoger, at samarbejdet fungerer. Evaluering Lærerne fortæller, at de løbende tager årsplanen op til revision. Efter hvert forløb justeres årsplanen, og der evalueres på om målene er nået, eller om der er behov for at genoptage et fokusområde senere. En lærer siger: En årsplan må ikke blive statisk. Jeg har aldrig oplevet ikke at justere på årsplanen i løbet af året. De forklarer, at det er vigtigt, at årsplanen hele tiden vurderes i forhold til, hvor klassen er, og hvor de er parate til at bevæge sig hen. Lærerne giver udtryk for, at den fleksible planlægning er helt unik i forhold til hele tiden at kunne tilpasse og justere årsplanen. Der er gode muligheder for at følge klassen narrativt, og tage det op som klassen er optaget af. Lærerne beskriver også, at der evalueres meget løbende, som ikke nødvendigvis skrives ned. Hele tiden sparres med de andre lærere og pædagoger i teamet om et forløb har fungeret godt og om klassen er klar til at gå videre. Særligt i de ældste klasser lægges vægt på tydelig evaluering, så eleverne selv kan følge med i om de har nået de mål de skal. Elevplaner sammenhæng med årsplan og evaluering Lærerne oplever ikke en sammenhæng mellem årsplanen og elevplanen. De betragter elevplanen som et årligt statuspapir, som er svært at gøre aktivt. For at skrive elevplanen bruger lærerne ofte elevernes logbøger som arbejdspapir. Pædagogerne deltager som oftest også i udarbejdelsen af elevplanen. Holddannelse Skolen har i skoleåret fået ekstra ressourcer til holddannelsestimer. Dette oplever lærerne som 24

25 en styrke, og de planlægger med dem i årsplanen. Holdtimerne bruges både til at give ekstra støtte til de svageste elever, men også til at skabe udfordringer for de dygtigste elever. Særligt sprogfagene dækkes med holdtimer. Lærerne fortæller også, at de kan spare timer sammen, så de kan tage på ture og ekskursioner. De vurderer, at de ekstra holdtimer kvalificerer undervisningen, bl.a. fordi: Man bruger de kompetencer den enkelte lærer har. Hvis man får en holdlærer ind, som har kompetencer fra ressourcecentret, så bruger man jo det. Jo flere forskellige lærere man får ind, jo bedre kvalitet i undervisningen. Forældresamarbejde Forældrene informeres om årsplanen via intranettet og på et forældremøde. Lærerne opererer ofte med en light udgave af årsplanen til forældrene. Nogle lærere har gode erfaringer med at droppe den traditionelle gennemgang af årsplanen sammen med forældrene, og i stedet tage en diskussion med forældrene om omfanget af lektier i forbindelse med emnerne i årsplanen, og hvor forældrene særligt kan hjælpe til med lektierne. Lærerne oplever, at forældrene er gode til at holde sig orienterede på forældreintra, og det bruges meget som kommunikation mellem skole og hjem. Lærerne er dog også opmærksomme på, hvis enkelte forældre ikke selv sørger for at holde sig orienteret. I disse tilfælde gives informationen med eleven hjem på skrift. Det er ikke alle lærere, der er gået over til kun at bruge intranettet. En lærer beskriver, at hun godt kan lide tanken om, at eleverne får informationen før deres forældre, og at hun derfor holder fast i også at give informationer på papir. En anden lærer forklarer, at det kræver en lang overgangsperiode, hvor informationer både gives på intranettet og på papir, for at få alle med. Teamsamarbejde Lærere og pædagoger giver udtryk for store frustrationer i forbindelse med at skulle holde møder i de mange teams, de deltager i. Det er svært at få puslespillet til at gå op, så alle relevante lærere og pædagoger kan deltage. Der er både klasseteams, årgangsteams, indskoling-, mellemtrinudskolingstemas, ressourcelærereteams, lærer/pædagogteams osv. Lærerne oplever, at der er kommet uforholdsvis meget kontortid i forhold til undervisningstid. De skal bruge meget tid på at planlægge møder, deltage i møder, sende dagsordner/referater ud, ajourføre intranettet osv. Nye 7. klasser Lærerne har gjort sig de første erfaringer med at danne nye klasser fra 7. klassetrin. Processen har været grebet an ved at en lille 7. klasse blev splittet op og fordelt på de to andre 7. klasser. Heraf kom den ene 7.klasse fra afd. ELV. Processen har været præget af udfordringer for både lærere og elever. Lærerne fortæller, at processen desuden har været vanskeliggjort af den ombygning og renovering afd. ENG har gennemgået. Lærerne oplevede en vis utryghed blandt forældrene til de kommende 7.klasseselever, men det er også lærerne vurdering, at det nu går rigtig godt med de nye 7.klasser. At der ikke mere er utryghed blandt 25

26 forældrene, og at eleverne er glade for de nye klasser. Dog kan der stadig opleves lidt nostalgi fra den klasse, der kom fra afd. ELV. Lærerne er enige om, at det handler om meget tidligt at få inddraget forældrene i processen. Dette skal starte allerede i indskolingen, hvor eleverne også skal være fysisk mere sammen. På mellemtrinnet skal der desuden ske en overensstemmelse mellem årsplanerne på årgangen. Fravær Det er ikke lærernes opfattelse, at fravær er et stort problem på skolen. Nogle få elever har meget fravær. Eleverne kan deles i 2 grupper: De der tager på ferie uden for skoleferien, og de der har pjækdage eller ofte kommer for sent. Det er forvaltningens vurdering, at skolen gør brug af nogle gode redskaber, for at begrænse elevernes fravær. Omfanget af fravær vurderes ikke stort, men det er alligevel en god idé at gøre mere ud af at i tale sætte problematikken overfor forældrene, således at der er klarhed over hvad der forventes, når man går i skole. Anbefalinger På baggrund af statusnotatet har forvaltningen følgende anbefalinger til skolens videreudvikling: Udbrede den systematik der er i lærer/pædagogsamarbejdet på afd. ELV til at gælde for hele skolen. Udvikle en struktur for hele skolen, der gør det lettere at holde møder i de relevante team Særligt de elever der er væk fra undervisningen pga. ferie er forstyrrende for undervisningen, da det gør det svært at planlægge nogle sammenhængende forløb når halvdelen af klassen er væk på skift f.eks. i ugerne 5, 6, 8 og 9. Lærerne fortæller, at ledelsen skal give tilladelse til fravær over 2 dage. Dette vurderer de har lettet presset enormt fra læreren, og måske også reduceret antallet af længere fraværsperioder. Ved fravær tages altid kontakt til forældrene. I de ældste klasser henter man eleverne hvis man ikke har hørt fra dem om morgenen. Denne funktion ligger hos AKT-læreren. Lærerne forklarer, at det er vigtigt at fortælle forældrene, hvad det betyder, at eleven er væk fra undervisningen. Denne snak bør tages på et forældremøde. Lærerne vurderer selv, at de kan blive bedre til at tage den snak med forældrene. 26

27 27

28 28

29 Kvalitetsrapport 2012 Kildegårdskolen 29

30 Afsnit 3.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Kildegårdskolen. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og forvaltningen. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2011) Fra 0. til og med 10. klassetrin 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2011) 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2011) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2011) 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2011) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO (pr. 5. september 2011) 0. klassetrin: 5 spor 1. klassetrin: 4 spor 2. klassetrin: 6 spor 3. klassetrin: 5 spor 4. klassetrin: 5 spor 5. klassetrin: 6 spor 6. klassetrin: 5 spor 7. klassetrin: 4 spor 8. klassetrin: 4 spor 9. klassetrin: 4 spor 10. klassetrin: 3 spor Dog kun 3 spor på 0., 2., 3. samt 6. klassetrin. Dog 4 spor på 9. klassetrin Udfyldes kun af Gl. Hjortespringskole, Herlev Byskole og Lindehøjskolen % 7. Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev? kr. pr. elev 8. Hvor mange ressourcer er afsat til specialpædagogisk bistand pr. elev? 9. Hvor mange ressourcer er afsat til undervisning i dansk som andetsprog pr elev? kr. pr. elev kr. pr. elev 10. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 20,25 elever pr. klasse 11. Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2011) 11,77 elever 12. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2012? 12.a. 12.b. Hvor stor en andel af elevernes fravær er pga. sygdom eller lignende? Hvor stor en andel af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed)? 2135 dage fordelt på 541 elever Svarer til 3,95 dage i gennemsnit pr. elev 71,66 % af elevernes fravær er pga. sygdom 21,22 % af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse 12.c. Hvor stor en andel af elevernes fravær er ulovligt fravær? 7,12 % af elevernes fravær er ulovligt fravær 13. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? (pr. 5. september 2011) 3,2 elever pr. PC 30

31 14. Hvad er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev? kr. pr. elev 15. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2011) 16. Skolens timefordelingsplan Se bilag 2 82,74 fuldtidsstillinger undervisningstimer 615,82 undervisningstimer pr. fuldtidsstilling svarende til 36,8 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning 17. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99,78 % af det samlede antal planlagte timer 17.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? 18. I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? Nej Dansk: 100 % Samfundsfag: 86 % Historie: 48 % Engelsk: 90 % Tysk: 100% Fransk: 100 % Religion/kristendom: 52 % Natur/teknik: 38% Fysik/kemi: 100% Matematik: 81% Biologi: 100% Geografi: 66 % Idræt: 85% Svømning:100 % Billedkunst/P-fag: 75% Sløjd: 100% Hjemkundskab:75 % Håndarbejde: 75% Musik: 100% 18.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nej 19. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 67 % udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 19.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nogle lærere har været på kursus. Faglig opdatering lokalt af ressourceteamet. 20. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 75 % som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 20.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Opdatering varetages lokalt af ressourceteamet. 21. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt er der anvendt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer Definition For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at forbedre/forøge og udvide kvalifikationer. Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og personlige holdninger. 31

32 Afsnit 3.2 Det pædagogiske arbejde på Kildegårdskolen skoleåret Dette afsnit er baseret på Kildegårdskolens egen beretning og udviklingsplan. Afsnittet beskriver den pædagogiske udvikling og de pædagogiske processer, der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig både til kommunale og lokale indsatsområder. I Januar 2011 blev det besluttet i Kommunalbestyrelsen at nedlægge Hammergårdskolen som selvstændig skole. Som resultat af dette opstod Kildegårdskolen, der dækker 2 matrikler afdeling Vest og afdeling Øst. Skoleåret har derfor været præget af arbejdet med at opstarte den nye skole og arbejdet med implementeringen af Den kommunale udviklingsplan for Herlev Kommunes skolevæsen. Brobygning klasse ny udskolingsafdeling på vest I løbet af efteråret 2011 udarbejdede skolen en plan for sammenlægning af klasser på hhv. daværende 6. og 7. årgang. Seks klasser på hver årgang skulle sammenlægges til fire klasser på hver årgang. Skolen kørte stort set en parallel proces på de to årgange, men nedenstående beskrives overgangen fra klasse. Indledningsvis afholdt skolen et forældremøde for alle forældre for at sikre en god og konstruktiv dialog med forældregruppen i hele processen. Dette medførte konstruktive drøftelser af, hvordan skolen og forældrene i fællesskab kunne understøtte overgangen positivt. Det var især vigtigt at sikre fremme af en fælles kultur som skulle skabe grobund for at de nye klasser kunne blive velfungerende. Skolen har gennem hele forløbet udsendt nyhedsbreve løbende til forældrene for at informere om status på sammenlægningen. Det er skolens klare opfattelse, at det høje informationsniveau har været med til at skabe positive forventninger til sammenlægningen. Skolebestyrelsen udfærdigede principper for klassedannelsen, hvor målet var at skabe homogene og velfungerende klasser. Lærernes vurdering ligger naturligvis til grund for placeringen, men hver enkelt elev har også mulighed for at vælge venskabsrelationer. Dette indgår også i dannelsen af klasserne. Ved evalueringen af processen blev der peget på, at det er vigtigt at have meget samarbejde på tværs af årgangen, så lærerne har et godt kendskab til eleverne og eleverne til hinanden. Dette kvalificerer selve arbejdet med at fordele eleverne på nye klasser. I den nuværende sammenlægningsproces har skolen ligeledes på baggrund af evalueringen indlagt en klassekonference, hvor samtlige elevers faglige og sociale kompetencer drøftes. Der har fra skoleårets start været planlagt aktiviteter på tværs af årgangen. Lærerbesætningen på de nye 7. klasser blev sammensat med en lærer fra hver af de gamle skoler på hver klasse. Det er på denne måde lykkedes at få et virkelig stærkt team omkring den nye årgang. Det har bl.a. resulteret i, at årgangen lavede kreativt forløb, som sluttede af med en musicalforestilling med egne tekster og musik samt en restaurant med udsøgt servering. Der har gennem hele forløbet været stor opbakning i forældregruppen, Skolen har haft meget få elever, som er gået til andre skoler med baggrund i sammenlægningen, og der har stort set ikke været klager fra forældreside. Dette ses som et tegn på, at den proces skolen har tilrettelagt har imødegået den naturlige skepsis, der har været i forbindelse med sammenlægning af skolerne og etablering af en ny samlet udskolingsafdeling. 32

33 Den Internationale dimension Ved skoleårets start fik skolen godkendt en Comenius-partnerskabsaftale, som involverede 5 andre lande. Det var to lærere fra den tidligere Hammergårdskole, som havde været involveret i projektet Be a european star og hermed havde gjort det indledende forarbejde. Projektet blev godkendt i Danmark samt i Sverige og Slovakiet. Skolen indledte derfor et samarbejde med disse lande for at udmønte projektet i to af skolens 8. klasser. I november var Kildegårdskolen vært for en delegation af lærere og ledere fra de pågældende lande. Her blev projektet nærmere beskrevet i forhold til det reducerede antal deltagerlande. I de efterfølgende måneder har eleverne arbejdet på projektets delemner og udvekslet med de slovakiske unge som forberedelse til klassernes lejrskole, som fandt sted i april I en 7. klasse har læreren genoptaget et tidligere samarbejde med en finsk skole omkring et litteraturprojekt. Dette projekt deles med de resterende klasser på årgangen. En 4. klasse har i samarbejde med Gammelgaard været med i projekt Monocrome og flere af vores klasser på mellemtrinnet har udvekslet via diverse digitale platforme, bl.a. efter inspiration fra det kommunale kursus. I kommende skoleår planlægges med en internati- 33

34 34

35 onal koordinator på hver afdeling for at understøtte arbejdet. Målet er implementering af den internationale dimension i den daglige undervisning. Udvikling af fritidsområdet Med vedtagelsen af Udviklingsplanen for Herlev Kommunes skolevæsen, blev der iværksat en lang række tiltag med det formål at få personalegrupperne til at opleve sig som en del af den samlede organisation. På fritidsområdet har der været fokus på samarbejdet mellem de 4 afdelinger, og på at udarbejde en passende organisatorisk struktur. Der har været nedsat arbejdsgrupper på tværs af afdelingerne, som har arbejdet med fælles indsatsområder, som bl.a. brobygning fra Sfo 1 til klub, samarbejdet med undervisningsdelen og fælles traditioner. Klubområdet er en del af handleplanen for brobygning mellem 6. og 7. klasse. Pædagogerne skal således være med til at støtte klassedannelsen og til at sikre brobygning til de nyetablerede Ungecafeer. Omdrejningspunktet for kompetenceudvikling i personalegruppen er inklusion med det overordnede formål at skabe et trivselsfremmende miljø for både børn og medarbejdere. Som opstart blev der afholdt en pædagogisk lørdag. Medarbejderne har efterfølgende arbejdet med tiltag i egne afdelinger, og der sikres en høj grad af erfaringsudveksling gennem fællesmøder. Holddannelse Holdtimerne er blevet brugt bredt i indskolingen og mellemtrinnet. Timerne er håndteret på klassetrinnet til både undervisningsdifferentiering og til elevdifferentiering. Holdtimerne tilgodeser således både en faglig fordybelse tilpasset elevernes forudsætninger og en organisering af aktiviteterne med fokus på børnenes relationer. I indskolingen er der kørt fagfaglige forløb indenfor dansk, matematik, N/T, Billedkunst samt i øvrigt tværfagligt i forbindelse med projektorienteret undervisning. Der har været opdeling i faglige niveauer (mest i dansk og matematik), i læseundervisningen og til holddannelse i forbindelse med IT i undervisningen. På mellemtrinnet har der også været kønsopdelte aktiviteter i dansk, engelsk og matematik ligesom holdtimer også har været anvendt i forbindelse med større fælles projekter. I udskolingen har holdtimerne understøttet fagfaglige forløb og skabt mulighed for differentiering for at understøtte arbejdet med de nye sammenbragte klasser på 7. og 8. klasse. Erfaringerne med holddannelsestimerne viser også, at det er afgørende for udbyttet, at der er fysiske rammer som fremmer denne organiseringsform, således at indretningen af rummet tillader flere samtidige aktiviteter. En særlig pulje timer har været afsat til at tilbyde lektiecafe på samtlige klassetrin, hvilket har været en stor succes især i indskoling og mellemtrin. Mange elever i udskolingen har arbejde efter skoletid, derfor er udfordringen at lægge timerne, så flest muligt kan få gavn af timerne. Teamsamarbejde og årsplaner Et udvalgsarbejde med reference til diverse medarbejderfora har resulteret i en beskrivelse af, hvilke kategorier af planer skolen arbejder med, og tydeliggør forventningen til indhold og formidling samt opfølgning i dialog med både forældre og ledelse. Skolen skelner mellem: Generelle årsplaner, der beskriver klassetrinnets håndtering og udmøntning af overordnede mål sat af kommune og skole, hvor det fremgår, hvad der er fokus på. 35

36 Fagårsplaner, der beskriver arbejdet i fagene med afsæt i et fagteam samarbejde, som fremmer erfaringsdeling og kontinuitet, og aktivitetsplaner, som i kalenderform giver overblikket over årets mange gøremål. Der er en god fælles forståelse for, at en kvalificering af systematikken i årsplanarbejdet vil fremme dokumentationen af vores arbejde med mål og evaluering. Den forventningsafstemning, som drøftelserne har medført, og som fremgår af Årsplanpapiret, er også med til at skabe overblik for den enkelte, for team og for ledelse. Der har ligeledes været et udvalgsarbejde, som skulle arbejde med forventninger til teamsamarbejdet for at udvikle en fælles pædagogisk praksis. Rammeplanen for de 0-10 årige arbejdet med rammeplanens temaer For at understøtte den fælles udvikling er tillægget til Det betydningsfulde samarbejde blevet tematiseret på Indskolingsmøderne i årets løb. Her har skolen haft fokus på udvikling af forældresamarbejdet. Efter sammenlægningen er skolen blevet en større gruppe i forhold til brobygningen fra Børneinstitutionerne til skole. Skolen har derfor bevidst arbejdet med kendskabet til hinanden. På SI møder (samarbejde mellem skole og daginstitutioner) har der været en gensidig orientering om arbejdet med kompetenceportræt og elevplaner. Der er desuden udarbejdet en handleplan for arbejdet med samtalecirklen og overleveringssamtaler, og der er arbejdet med at sikre, at køreplanen for brobygningen bliver samstemt på afdeling øst og vest. Børnehaveklasseledere og skolepædagoger har arbejdet med at udvikle kompetenceportrættet i forhold til at bruge det ved skole/hjem samtalerne i 0.klasse. Rammeplan for de årige arbejdet med rammeplanens temaer Medborgerskab En 4.klasse har arbejdet med medborgerskab. Dette projekt kom omkring mange af de områder som er fremhævet i rammeplanen. F.eks. den praktiske musiske dimension og den internationale dimension (projektet handlede om børn i Indien og Danmark), tværgående temaer (dansk, natur/teknik, billedkunst) Arbejdet med det praktisk musiske i indskoling og mellemtrin øst På afd. Øst blev uge 5 sat af til et ambitiøst kreativt projekt, hvor alle elever blev blandet på tværs af årgangene. Der blev arbejdet med en stram faglig styring, således at alle skulle igennem de samme faser og teknikker med varierede motivkredse. Der kunne via brug af holdtimer og ressourcetimer sikres en fleksibel bemanding af holdene, ligesom også pædagoger fra SFO og klub deltog. Skolen fik således afprøvet en organiseringsform, som fremmede børnenes mulighed for fordybelse. Dette i forbindelse med at alle børn, ikke mindst de der normalt kræver særlig opmærksomhed, var engagerede og imødekommende i forhold til både nye voksenrelationer og nye børnerelationer, gav en stærk oplevelse af betydningen af at bryde vante rammer op, stille tydelige krav og lægge et højt fagligt ambitionsniveau. Projektet understreger, at børn trives med længere forløb, der giver tiden til fordybelse. Det understreger også, at der er stort potentiale i at bevæge sig ud over klassens organisatoriske ramme. Ansvarsdag på mellemtrinnet vest På en temadag arbejdede hele mellemtrinnet med tryghed og ansvarlighed. Målet var at arbejde med ansvar for hinanden samt ansvar for de fysiske rammer. Der blev arbejdet med at igangsætte forskellige muligheder for leg og samvær i hele afdelingen. 36

37 Det betydningsfulde samarbejde SFO pædagogerne fra klubberne har været med i undervisningsforløb i mellemtrinnet gennem hele året på både øst og vest. De har deltaget i ugentlige lektioner (f.eks idræt, billedkunst, dansk, musik) og på temadage. Det samarbejde vil skolen evaluere i slutningen af skoleåret mhp. at udvikle samarbejdet. Læsning i fagene I lighed med sidste skoleår har 4. årgangslærerne haft et 10-timers kursus i læsning i fagene. Kurset foregik på skolen og målgruppen var lærere i historie, matematik, natur/teknik og dansk. Formålet var at planlægge, afprøve og reflektere over implementering af læse-/ skriveaktiviteter i fagene for at optimere elevernes læseforståelse i de respektive fag. Susanne Arne Hansen fra Professionshøjskolen UCC forestod undervisningen, som lagde op til afprøvning af tiltagene i egne klasser. Skolen var så heldige at få tildelt projektet Vi læser for livet et projekt formidlet af Danmarks Lærerforening. Kristine Kabel fra UCC forestod oplæg og workshops for udskolingens lærere. Der var planlagt to workshops, en for matematik og fysiklærere og en for dansklærere. Desværre blev førstnævnte aflyst pga. lærerens sygdom, men selve oplægget gav et godt afsæt til det videre arbejde i udskolingen. Skolen har to uddannede læsevejledere, og i inde værende år uddannes yderligere to lærere, som primært skal have deres virke i mellemtrin og udskoling. 37

38 38

39 Afsnit 3.3 Resultater I dette afsnit oplyses faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne oplysninger og forvaltningens. 1. Hvad er den gennemsnitlige karakter ved folkeskolerne afgangsprøver for hvert fag? 9. kl bundne prøvefag: Dansk, retskrivning: Dansk, læsning: Dansk, skr.: Dansk, mdt: Mat, skr: Engelsk, mdt: Fysik, mdt: Udtræksfag: Kri, mdt: Geo, skr: Engelsk, skr: Hist, mdt: Bio, skr: Fransk, mdt. Tysk mdt; His, mdt: 5,21 5,27 5,53 7,6 4,7 8,03 4,07 6,22 6,3 7 4,73 4,8 7 2,2 5,6 2. Hvad er resultatet af de nationale tests? Resultaterne af de nationale test er fortrolige ifølge folkeskoleloven 55b 3. Hvad er overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse? 4. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolerne afgangsprøver for de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand? 5. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? Ingen elever i denne kategori Ingen elever i denne kategori Uddannelsesnavn 9.Kl Mand 9.Kl Kvinde 10.Kl Mand 10.Kl Kvinde I alt Efterskoler Efterskoler med samlet særligt tilbud 1 1 Erhvervsskoler mm Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskole Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik HF HHX HTX STX Meddelelse om andre aktiviteter

40 Afsnit 3.4 Forvaltningens statusnotat for Kildegårdskolen I nedenstående afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af skolens arbejde ud fra temaet Evaluering og dokumentation. Vurderingen slutter af med forvaltningens anbefalinger til skolens videreudvikling. Vurderingen er foretaget på baggrund af interview med lærere og pædagoger på skolen. Skolens arbejde med årsplaner Årsplanerne laves ofte sammen i teams. En lærer i 3. klasse fortæller, at hun har gode erfaringer med at lave de faglige årsplaner sammen i klasseteamet. Dette oplever hun som en god metode til at kunne differentiere undervisningen i forhold til elevernes behov. De diskuterer eleverne i teamet, og vurderer, hvilke elever der f.eks. skal analysere klassisk musik, og hvilke der skal finde musikbilleder. Lærerne beskriver, at de oplever en holdningsændring. Der planlægges nu i langt højere grad ud fra elevernes faglige formåen. Lærerne vurderer selv, at de er blevet bedre til at snakke om, hvad målene så er for de enkelte elever. Lærerne tænker også meget i at lave fælles fokuspunkter for hele årgangen, og i det hele taget lave forløb på tværs af årgangen. De fælles mål laves i årgangsteamet, herefter tilpasses årsplanen den enkelte klasse. Samarbejde omkring årsplanen Lærerne fortæller, at årsplanen er todelt, således at den både indeholder en social del og en faglig del. Pædagogen deltager som regel i udarbejdelsen af den sociale del. Dette samarbejde er dog afhængigt af det enkelte team. Både lærere og pædagoger giver udtryk for en enorm vidensdeling når årsplaner laves i team. Desuden opleves det som givtigt, at hele teamet har fokus på det samme sociale fokusmål. Dette oplever de også skaber et fællesskab blandt eleverne. I den forbindelse nævner en lærer fælles kurser som gode for at danne et fælles grundlag. Evt. kan kurserne ligge de sidste dage inden sommerferien, således at den viden lærerne får kan nå at komme med i den efterfølgende årsplan. Evaluering Lærerne fortæller, at de løbende evaluerer og justerer årsplanen. En lærer fortæller, at i hendes team er årsplanen jævnligt på dagsordenen for at sikre den bruges dynamisk og aktivt. Ofte har lærerne dog svært ved at gøre årsplanen dynamisk. De fortæller, at når først årsplanen er lagt på intranettet, så sker der ikke mere ved den. Tilgengæld justeres den i tankerne, eller lærerne har et stykke papir svarende til årsplanen, som de ændrer i. Årsplanen diskuteres også med skolens ledelse. Elevplaner sammenhæng med årsplan og evaluering Lærerne gør meget ud af at evaluere årsplanen med eleverne, og de sociale mål der er skrevet i årsplanen er de mål, der kommenteres på i elevplanerne. Pædagogerne deltager også i dette arbejde. Til evaluering bruges både logbøger, portefolio, målskemaer mm, og så lægger lærerne meget vægt på at gøre evalueringen tydelig for eleverne. F.eks. hænger de målet fra årsplanen op i klassen og evaluerer ud fra det. Lærerne giver udtryk for, at det er svært at involvere eleverne i udarbejdelsen af elevplanen. Holddannelse Lærerne fortæller, at de bruger meget holdtimer i deres årsplanlægning for at tilgodese alle elevers behov. Der niveaudeles både fagligt eller der deles i fag, så den ene del af klassen har et fag mens den anden del har et andet fag. På denne måde vurderer lærerne, at der opnås en mere intensiv undervisning. 40

41 Holddeling har desuden været brugt meget i de nydannede 7. klasser, idet der har været lidt usikkerhed omkring, hvor klassen lå henne niveaumæssigt. Fokus i de timer har været på at lære de nye elever at kende, og finde deres niveau. Lærerne oplevede ikke, at elevplanen kunne bruges i denne sammenhæng, da starten mere har været en følingsperiode, hvor både lærer og elever har skullet finde hinanden. Teamsamarbejde På afd. Vest er kravene til lærer/pædagogsamarbejdet tydeligt formuleret på skrift. Dette oplever lærerne som en stor hjælp, idet de formaliserede krav er med til at definere, hvordan der arbejdes og om hvad. Nogle lærere og pædagoger på afd. Øst har også erfaring med at lave samarbejdsaftaler på skrift, som alle i teamet skal skrive under på. På denne måde forventningsafstemmes der fra starten, men disse samarbejdsaftaler er ikke systematisk gældende for alle team. Lærere og pædagoger udtrykker, at det er meget vigtigt for et godt teamsamarbejde, at der forventningsafstemmes, og det gør ikke noget, hvis der skubbes lidt på for dette fra ledelsens side. De erfaringer man har på afd. Vest for tydelige krav til teamsamarbejdet, vurderer lærerne med fordel kan udbredes til hele skolen. Nye 7. klasser Lærerne beskriver at processen omkring dannelse af nye 7. klasser er gået rigtig godt. De kan mærke på eleverne, at eleverne også har udviklet sig. De nye klasser har givet eleverne nye sociale udfordringer og udviklet deres sociale kompetencer. Rent fagligt har eleverne været nødt til at finde andre samarbejdspartnere, som de kan sparre med, og de elever der har været fastlåst i en rolle opleves pludselig som helt nye børn. Eleverne kan selv mærke det. De får en ny selvtillid, som også smitter af på deres læring. Lærerne beskriver, at det er vigtigt at sammenlægningsprocessen starter så tidligt som muligt. De nuværende 6. klasser er gået i gang med at forberede klassesammenlægningen. Lærerne skal arbejde med at bryde elevernes mistro til hinanden ned. Bl.a. planlægger de en fælles årgangsfest i klubregi, hvor lærerne også er med. De beskriver det som en udfordring at dæmme op for forældrenes bekymringer i forbindelse med dannelsen af nye klasser, men efter de første klasser har været igennem det, har skolen kun hørt positive reaktioner. Fravær Lærerne oplever ikke fravær på skolen som et stort problem. Nogle få elever har mange pjækdage eller kommer ofte for sent. Dette opleves som forstyrrende for undervisningen. For nogen elever er det ikke flovt at komme for sent. I de mindre klasser er det mere et problem, at eleverne tager på lange ferier uden for skoleferierne. Lærerne forklarer, at det er vigtigt med dialog med forældrene vedr. fravær, således at der kan findes en årsag og en fælles løsning. De elever der har rigtig meget fravær tages op på et møde i sundhedsteamet. Anbefalinger På baggrund af statusnotatet har forvaltningen følgende anbefalinger til skolens videreudvikling: Bruge årsplanen som en dynamisk arbejdsplan Systematisere teamsamarbejdet, således at et velfungerende teamsamarbejde ikke er afhængig af den enkelte teamsammensætning. Der ses et behov for tydelige krav og forventninger til samarbejdet. 41

42 42

43 Kvalitetsrapport 2012 Lindehøjskolen 43

44 Afsnit 4.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Lindehøjskolen. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og forvaltningen. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2011) Fra 0. til og med 9. klassetrin 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2011) 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2011) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2011) 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2011) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO (pr. 5. september 2011) Skolen har 4 antal normalklassespor pr. klassetrin Dog på 4. og 8. klassetrin kun 3 normalklassespor ,8 % 7. Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev? kr. pr. elev 8. Hvor mange ressourcer er afsat til specialpædagogisk bistand pr. elev? 9. Hvor mange ressourcer er afsat til undervisning i dansk som andetsprog pr elev? kr. pr. elev kr. pr. elev 10. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 22,3 elever pr. klasse 11. Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2011) 13,77 elever 12. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2012? 12.a. 12.b. Hvor stor en andel af elevernes fravær er pga. sygdom eller lignende? Hvor stor en andel af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed)? dage fordelt på 871 elever Svarer til 3,8 dage i gennemsnit pr. elev 58,13 % af elevernes fravær er pga. sygdom 32,83 % af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse 12.c. Hvor stor en andel af elevernes fravær er ulovligt fravær? 9,04 % af elevernes fravær er ulovligt fravær 13. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? (pr. 5. september 2011) 14. Hvad er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev? 15. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2011) 3 elever pr. PC kr. pr. elev 60,2 fuldtidsstillinger undervisningstimer 610,7 timers undervisning pr. fuldtidsstilling svarende til 36,5 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning. 16. Skolens timefordelingsplan Se bilag 2 44

45 17. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99,4 % af det samlede antal planlagte timer 17.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? 18. I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? Nej Dansk: 100 % Samfundsfag: 29 % Historie: 33 % Engelsk: 86 % Tysk: 100 % Fransk: 100 % Religion/kristendom: 31 % Natur/teknik: 52 % Fysik/kemi: 90 % Matematik: 70 % Biologi: 60 % Geografi: 70 % Idræt: 58 % Svømning: 100 % Billedkunst/P-fag: 63 % Sløjd: 100 % Hjemkundskab: 67 % Håndarbejde: 77 % Musik: 82 % 18.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Ved nyansættelser tages højde for områder, hvor vi mangler lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 19. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 50 % udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 19.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? 1 lærer er på større kursus inden for specialpædagogik. 20. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 0 % som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 20.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Dem der har erfaring fra området læser timerne. 21. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt er der anvendt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer Definition For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at forbedre/forøge og udvide kvalifikationer. Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og personlige holdninger. 45

46 Afsnit 4.2 Det pædagogiske arbejde på Lindehøjskolen skoleåret Dette afsnit er baseret på Lindehøjskolens egen beretning og udviklingsplan. Afsnittet beskriver den pædagogiske udvikling og de pædagogiske processer, der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig både til kommunale og lokale indsatsområder. Lindehøjskolen har arbejdet med at effektivisere og innovere processerne omkring forældresamarbejdet og arbejdet med de pædagogiske værktøjer i den forstand, at de ønsker mere kvalitet i undervisningen og i arbejdet med børnene. Skolen har arbejdet med at skitsere Sådan samarbejder skole og hjem på Lindehøjskolen. Der er afholdt møde med skolens kontaktforældre, hvor mange gode ideer er taget med i et oplæg til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen skal vedtage en struktur og indhold for kontaktforældrenes arbejde på Lindehøjskolen. Toninger I skoleåret har de største nyskabelser på Lindehøjskolen været reetableringen af 7. klasserne efter nogle toningsprincipper. Denne nyskabelse skal bidrage til, at eleverne i højere grad end tidligere fastholder deres interesse for at gå i skole, forstår nødvendigheden af at lære noget, og når den tid kommer, bliver mere dedikerede i deres valg af ungdomsuddannelse. Skolen har nu fået de første erfaringer fra de fire 7. kl. Der er foretaget interview med elever og lærere fra de fire klasser. Fra elevside udtrykkes stor tilfredshed med at være i de nye klasser. Indholdet er mere spændende, lærerne er gode, og man må gerne være lidt nørdet. Lærerne synes det er krævende men spændende at arbejde med toningerne. Lærerne oplever, at de i langt højere grad har motiverede elever. Indtil videre har det overordnede indtryk for ny klassedannelse og en indholdsmæssigt klarere hverdag for elever og lærere været rigtig godt. Det lover godt for de kommende års arbejde. Den internationale dimension Med implementeringen af Udviklingsplanen for Herlev kommunes skolevæsen har arbejdet på dette område taget yderligere fart. Skolens 7. klasser har igangsat direkte kontakter til skoleklasser i udlandet med henblik på besøg og genbesøg gerne med privat indkvartering. Dette arbejde er på det konkrete plan for nogle af eleverne ret grænseoverskridende. Tænk at have en vildt fremmed boende en lille uges tid, og at skulle tage sig af vedkommende. Omvendt er det farligt at skulle bo hos nogle mennesker, man ikke kender. Men når oplevelserne og mødet med den fremmede kultur har fundet sted, giver det anledning til stor glæde blandt lærere og elever, og de enkelte ængstelige elever har fået nye grænser for deres relationer til andre. Skolen har en lærer, der har dette arbejdsfelt som en af sine opgaver, og det viser sig at give god respons og energi blandt vore lærere. IT og Læring i et fagdidaktisk og pædagogisk perspektiv Skolen har taget Workshops i brug for at øge lærernes kompetencer. Derudover benytter skolen sidemandsoplæring som metode til vidensdelingen. Det særlige IT-projekt i indskolingen Det digitale penalhus er afsluttet, og der er ved at blive udarbejdet en rapport fra forløbet. Brobygning fra daginstitution til skole Skolen har ændret en smule i samarbejdet om brobygningen mellem dagtilbud og skole. Udvalgte personer fra skole og dagtilbud deltager nu sammen med lederne i brobygningsmøderne. Diskussionerne har drejet sig om aktiviteter i overgangen, samt indholdet i brobygningskufferten. Desuden er den nye samtalecirkel til anvendelse i mødet mellem dagtilbud og forældre taget i brug. Cooperative Learning Omkring 30 lærere og pædagoger er i gang med at tage kursus indenfor området. Flere lærere (15) har allerede 46

47 taget kurser indenfor området. Gennem vidensdeling vedr. konkrete aktiviteter øges lærernes brug af værktøjerne indenfor Cooperative Learning. Undervisning i fællesrum Der er nedsat et udvalg, der skal udarbejde oplæg til, hvordan fællesrummene kan benyttes til undervisningen. Det er ånden fra ombygningen, der skal revitaliseres. Det vil være tilfredsstillende at nå frem til synlige indretninger af undervisningsmiljø i fællesrummene. Fælles Mål 2009 Fagteams skal fortsat diskutere målene for fagene, og hvordan de kan nås gennem de etablerede undervisningsaktiviteter. Arbejdet med årsplanerne har tillige bragt denne form for samarbejde i front, således at lærerne i et vist omfang assisterer hinanden på klassetrin. Den sunde skole Mange former for aktiviteter, hvor bevægelse er tænkt med finder sted i den daglige undervisning. Desuden er der fokus på kagespisning o.l. ved fødselsdage og festlige lejligheder for børnene. De største elever er blevet begrænset på indkøb af chips, sodavand m.m. i Netto som erstatning for reel frokost. En kampagne løber i øjeblikket, hvor nævnte produkter er bandlyst på skolen. Faglig læsning Ved brug af tildelt konsulent fra Danmarks Lærerforening var emnet på dagsordenen for alle skolens lærere. Men der var særlig fokus på emnet for lærerne i udskolingen med 2 særlige eftermiddagsforløb. 47

48 48

49 Afsnit 4.3 Resultater I dette afsnit oplyses faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne oplysninger og forvaltningens. 1. Hvad er den gennemsnitlige karakter ved folkeskolerne afgangsprøver for hvert fag? Dansk læsning: Dansk retskrivning: Dansk skriftlig fremstilling: Dansk orden: Dansk mundtlig: Matematik færdigheder: Matematik problemløsning: Engelsk skriftlig: Engelsk mundtlig: Tysk mundtlig: Fransk mundtlig: Fysik/kemi: Biologi: Geografi: Historie: Kristendom: Obl. Projektopgave: 2. Hvad er resultatet af de nationale tests? Resultaterne af de nationale test er fortrolige ifølge folkeskoleloven 55b 3. Hvad er overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse? Uddannelsesnavn 9.Kl Mand 5,9 5,6 5,4 4,6 6,8 6,7 5,3 7,5 7,1 4,6 3,7 6,6 7,5 7,8 8,2 6,8 7,1 9.Kl Kvinde 10.Kl Mand 10.Kl Kvinde I alt Efterskoler Erhvervsskoler m.v Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Bygge og anlæg Dyr, planter og natur Krop og stil Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik HF HHX HTX STX Meddelelse om andre aktiviteter Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolerne afgangsprøver for de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand? 5. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? Ingen elever i denne kategori Dansk læsning: Dansk retskrivning: Dansk skriftlig fremstilling: Dansk orden: Dansk mundtlig: Matematik færdigheder: Matematik problemløsning: Engelsk mundtlig: Fysik/kemi mundtlig: 3,3 3,9 4,3 4,1 7,2 4,3 3,3 6,4 4,6 49

50 Afsnit 4.4 Forvaltningens statusnotat for Lindehøjskolen I nedenstående afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af skolens arbejde ud fra temaet Evaluering og dokumentation. Vurderingen slutter af med forvaltningens anbefalinger til skolens videreudvikling. Vurderingen er foretaget på baggrund af interview med lærere og pædagoger på skolen. Skolens arbejde med årsplaner Lærerne forklarer, at årsplanen er et pejlemærke for det læreren har tiltænkt klassen skal arbejde med. Årsplanen bygges op ud fra fællesmål. Skolen opererer med en social årsplan og en faglig årsplan. Den sociale årsplan udarbejdes i klasseteamet, og beskriver elevernes sociale behov. Årsplanen indeholder også, hvordan der arbejdes med målene ud fra forskellige læringsstile, for at sikre, at alle elever er med. En lærer fortæller, at han oplever stor forskel på årsplanerne i de klasser han underviser i. Forskellen er afhængig af elevgruppen, da indholdet i årsplanen tager udgangspunkt i klassens elever. På 6. årgang gøres en del ud af at eleverne arbejder med de samme opgaver, så de har samme udgangspunkt, når de i 7. klasse blandes til nye klasser. Samarbejde omkring årsplanen Det er forskelligt om pædagogerne deltager i årsplansarbejdet. Dette samarbejde er meget afhængigt af den enkelte lærer/pædagog. Ofte er pædagogerne med i arbejdet omkring den sociale årsplan. Både lærere og pædagoger udtrykker, at når dette samarbejde fungerer, er det et utrolig værdifuldt arbejde, som giver lærere og pædagoger et mere sammenhængende syn på eleven. Evaluering Årsplanerne justeres efter hvert forløb. Lærerne evaluerer på, om de har nået målene i de planlagte forløb, eller om noget skal tages op igen senere. Årsplanen justeres også på baggrund af elevgruppen. En udskolingslærer fortæller, at det i de nye 7. klasser er det svært at være for detaljeret i årsplanen, fordi læreren ikke kender elevgruppen på forhånd. Lærerne justerer også efter verdens gang. F.eks. når der sker naturkatastrofer i verden, tages det op som emne i f.eks. natur/teknik. Elevevaluering Lærerne bruger bl.a. SMTTE-modellen til evaluering. Ellers bruges test. Lærerne har deres daglige løbende evaluering, en lille quiz, en lille test, eller at eleverne skal fremlægge noget for hinanden. Andre eksempler er at lave forhåndsopgaver, som anvendes til evaluering efter undervisningsforløbet. Denne form er meget tydelig for eleverne. Yderligere anvendes en kombination af repetition og opgaveafleveringer med evaluering. Lærerne vurderer samlet, at det er vigtigt at evalueringen er synlig for eleverne, og eleverne oplever de bliver evalueret både som enkelt elev men også som deltagere i en gruppe. Endvidere bruges logbøger også meget som evaluering Elevplaner sammenhæng med årsplan og evaluering Elevernes logbøger bruges blandt andet til at udarbejde elevplanerne. Eleverne er sjældent overraskede over, det der står i elevplanerne, for samtalerne har været i løbet af skoleåret. På denne måde bringer elevplanerne ikke noget nyt, men fungerer mere som et statuspapir. 50

51 Holddannelse undervisningens tilrettelæggelse Lærerne er glade for de ekstra ressourcer til holddannelse, og holddannelse bruges meget. Lærerne oplever de har gode muligheder for at bruge holddannelse særligt i indskolingen. Dette giver dem mulighed for at dele klassen op i flere niveauer. Lærerne oplever, at nogle elever oplever succeser ved holddannelse. Flere lærere fremhæver Cooperative Learning, og betragter det som et godt redskab til at sammensætte grupper. Metoden gør at de dygtige elever bliver bedre ved at formidle for de andre hvad de lært. På denne måde lærer de at agere med det de har lært. Samtidig får de elever, der ikke forstod det første gang mulighed for at få det repeteret fra en klassekammerat. Forældresamarbejde Lærerne oplever, at de generelt informerer forældrene meget. Årsplanen er en meget lille del af den information. Årsplanen ligger på intranettet, hvor forældrene får at vide, at de kan gå ind og læse den. Hvis den laves før forældremødet bliver den gennemgået der. Det er lærernes oplevelse, at forældrene bruger intranettet meget og følger med i opslag og nye beskeder på intranettet. Teamsamarbejde Lærere og pædagoger beskriver det som en udfordring, at få tid til at holde møder sammen i teamene. Møderne foregår ofte ad hoc og må holdes med dem, man tilfældigvis fanger i et frikvarter. En udskolingslærer beskriver, at de sørger for at lægge gangvagterne parallelt, således at lærerne kan mødes midt på trappen og holde møde samtidig med, at de er gangvagter. Det er dog ikke alle team, der oplever problemer med at kunne mødes. En lærer fortæller, at de i hendes team har planlagt møde hver 14. dag ud fra devisen, at det er lettere at aflyse et møde, hvis der ikke er behov, end at planlægge møde, hvis der er behov. Nye 7. klasser Lærerne har oplevet meget gode erfaringer med dannelsen af de nye klasser i 7. klasse. Eleverne er blomstret op, og en udskolingslærer fortæller, hvordan hun selv er blevet udfordret og har udviklet sig. Processen omkring dannelsen af de nye klasser er stadig i en opstartsfase, og man er stadig ved at finde den bedste metode. I indskolingen har man i mange år haft som fokus at få gjort op med konkurrencementaliteten mellem sporerne. Eleverne blandes mere på tværs, hvilket også er med til at forberede dem på den nye klassedannelse i 7. klasse. Men allerede i 5 klasse sættes fokus på processen, så elever og forældre kan forberede sig mentalt på den nye klassedannelse. Lærerne giver udtryk for, at de skal vænne sig til at blande børnene på tværs af spor. Fravær Lærerne fortæller, at skoleledelsen har taget initiativ til at være med på forældremøder, for at fortælle forældrene vigtigheden af at deres barn deltager i undervisningen og ikke er fraværende. Dette oplever lærerne som et godt signal fra ledelsens side, at kravene og forventningerne til det at gå i skole meldes klart ud. Det kan opleves af nogle lærere, at nogle forældre ikke finder skolen så vigtig, og mener ikke det har betydning for deres barn at gå glip af en uge i ny og næ. 51

52 Lærerne oplever to typer af fravær. Elever, der ofte pjækker, kommer for sent eller har sygedage, og elever, der tager på ferie uden for skoleferien. Den første gruppe af elever betegner lærerne som det største problem. Selvom de også understreger at problemet ikke er voldsomt stort. I udskolingen er der taget initiativ til at hente eleverne hvis de ikke er mødt op i skolen. Problemet er dog, at mange elever er ligeglade og ikke vil følge med, når lærerne står udenfor døren. Her udtrykkes et ønske om et breder og bedre samarbejde med forældrene, så med en fælles indsats at komme ulovligt fravær til livs. Anbefalinger På baggrund af statusnotatet har forvaltningen følgende anbefalinger til skolens videreudvikling: Udarbejde en systematik i mødeafholdelsen. Der ses et behov for at skabe noget frirum, så der kan holdes møder i de relevante team. Det nuværende samarbejde i spor synes ikke at fremme brobygningen for dannelse af nye 7.klasser. Der ses et behov for at fremme samarbejdet i årgangene frem for i sporene. Lærerne påpeger dog også, at det ikke er en sort/hvid diskussion, for der er også et socialt hensyn at tage. For et barn kan det være vigtigere at komme af sted på ferie end at være i skolen. Det handler derfor også om at stille børn socialt lige. 52

53 53

54 54

55 Kvalitetsrapport 2012 Gl. Hjortespring skole 55

56 Afsnit 5.1 Rammebetingelser I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Gl. Hjortespring skole. Dataene er oplysninger fra henholdsvis skolen og forvaltningen. Kvalitetsrapporten gælder kun for A-afdelingen, Og giver derved ikke et fuldstændigt billede af hele Gl. Hjortespringskole! 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? (pr. 5. september 2011) Fra 1 til og med 9 klassetrin 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? (pr. 5. september 2011) Skolen har 1 antal spor pr. klassetrin 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? (pr. 5. september 2011) 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? (pr. 5. september 2011) elever 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? (pr. 5. september 2011) 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO (pr. 5. september 2011) 5 elever 100 % 7. Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev? kr. pr. elev 8. Hvor mange ressourcer er afsat til specialpædagogisk bistand pr. elev? 9. Hvor mange ressourcer er afsat til undervisning i dansk som andetsprog pr elev? kr. pr. elev kr. pr. elev 10. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? 6,6 elever pr. klasse 11. Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) (pr. 5. september 2011) 2,95 elever 12. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for perioden: 1. januar 30.april 2012? 12.a. 12.b. Hvor stor en andel af elevernes fravær er pga. sygdom eller lignende? Hvor stor en andel af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed)? 680 dage fordelt på 53 elever Svarer til 12,83 dage i gennemsnit pr. elev 48,37 % af elevernes fravær er pga. sygdom 31,38% af fraværet skyldes, at de kommer for sent 14,59% af elevernes fravær er med skolelederens tilladelse 12.c. Hvor stor en andel af elevernes fravær er ulovligt fravær? 5,66% af elevernes fravær er ulovligt fravær 13. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? (pr. 5. september 2011) 14. Hvad er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev? 15. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? (pr. 5. september 2011) 1 elev pr. PC kr. pr. elev 18 fuldtidsstillinger 1008 undervisningstimer 530,53 undervisningstimer pr. fuldtidsstilling svarende til 31,73 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning 56

57 16. Skolens timefordelingsplan Se bilag I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? 99 % af det samlede antal planlagte timer 17.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? 18. I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? Nej Dansk: 60 % Samfundsfag:11 % Historie: 30 % Engelsk: 20 % Tysk: 0% Fransk: 0 % Religion/kristendom: 10 % Natur/teknik: 30 % Fysik/kemi: 100% Matematik: 20 % Biologi: 20% Geografi: 4 % Idræt: 50 % Svømning:100 % Billedkunst/P-fag:20 % Sløjd: 25 % Hjemkundskab:24 % Håndarbejde: 25% Musik: 25% 18.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Skolen har et princip om få lærer i klasserne, hvilket vanskeliggør undervisning i linjefag. 19. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis 60 % udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 19.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Skolen er opmærksom på, at få lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil, når vi skal rekruttere nye lærere. 20. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk 100% som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 20.a. Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nej 21. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt er der anvendt kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt Dette svarer til kr. i gennemsnit pr. lærer Definition For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at forbedre/forøge og udvide kvalifikationer. Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og personlige holdninger. 57

58 Afsnit 5.2 Det pædagogiske arbejde på Gl. Hjortespring skole skoleåret Dette afsnit er baseret på Gl. Hjortespring skoles egen beretning og udviklingsplan om A-afdelingen. Afsnittet beskriver den pædagogiske udvikling og de pædagogiske processer, der har været arbejdet med i løbet af skoleåret. Beretningen forholder sig både til kommunale og lokale indsatsområder. Gl. Hjortespring skole har indført teamsupervision i A-afdelingen med det formål at styrke og understøtte teamstrukturen på skolen. Psykologerne står for dette og for den åbne anonyme rådgivning, hvor skolens personale kan henvende sig. Tanken er at skabe en mere umiddelbar og tilgængelig mulighed for rådgivning. Der er sket en omstrukturering af socialrådgivernes tilknytning til skolen. Det er målet, at der alle dage undtagen onsdag er to socialrådgivere til stede på skolen. Socialrådgivernes arbejdsområde er blevet udvidet, så de f.eks. er en del af Specialrådgivningen, og de dækker vagter på Rådhuset, hvilket gør, at de i nogle uger ikke kan være på skolen. Skolen oplever, at det er svært for socialrådgiverne, at opretholde samme tilhørsforhold til skolen som tidligere. Skolen er i gang med en stor anlagt møderække for lærerne. Over flere møder har de drøftet deres praksis, og den måde de har organiseret arbejdet på. Der har været plads til mere uforpligtende refleksionsrum, inden de i andre grupper tog en mere forpligtende runde, hvor indstillinger blev taget til referat. Det er en proces, som stadig er i gang. Alle har deltaget, for at skolen kan leve op til at være en moderne specialskole. Sidste år blev oprettet et ressourceteam, der består af to lærere og en pædagog. Ressourceteamet har i år arbejdet i de fleste klasser med f.eks. klasserumsledelse, social træning, forældresamarbejde, motivation for læring og relationsarbejde. Der har været stor tilfredshed med ordningen. Skole-hjemsamarbejdet Skolen har stort fokus på forældresamarbejdet og på, at der for hver elev etableres et samarbejdsrum, der passer til barnet og familien. Skolen fokuserer på at udvikle forpligtende samarbejdsformer, så familiernes resurser og kompetencer inddrages i arbejdet med børnene. Nogle forældre har brug for hyppig kontakt i hverdagen, andre har skolen intensiv kontakt med i en periode, hvor de bearbejder en problematik, og endelig er der en gruppe forældre, som trives med det formaliserede samarbejde. I forældresamarbejdet inddrages alle skolens resursepersoner efter behov. Det drejer sig om psykologer, socialrådgivere, fysioterapeut, skolesundhedsplejerske, skolelæge, UU-vejleder og resurseteamet. Når det er muligt fokuseres på problemfelter, der kan bearbejdes både hjemme og i skolen, således at barnet får en helhedsopfattelse af, hvad der sker omkring det. Samarbejdet starter, når barnet indskrives i skolen. Der afholdes et møde med forældrene inden barnet starter, hvor skolens hverdag og struktur præsenteres ligesom kommende samarbejdspartnere præsenteres. Til dette møde er fokus på den kommende elevs historie og grunden til, at eleven skal gå på specialskole. Det giver et fælles udgangspunkt for det fremtidige samarbejde. Den individuelle elev/handleplan er vigtig for samarbejdet. Den skrives af lærere og pædagoger og gennemgås med forældrene. I den efterfølgende dialog bliver vi enige om rammerne for det fælles arbejde med eleven. Der er udviklet samarbejdsformer, der passer til den enkelte afdeling på skolen. Alle elever i C afdelingen og enkeltintegrerede elever i andre afdelinger revisiteres hvert år. Forældrene er en del af den proces. I C afdelingen er det flere gange lykkedes at opbygge et forældrenetværk, så forældrene kan bruge hinanden som støtte og inspiration, og hvert år afholder skolens konsulent kurser om ADHD for nye 58

59 forældre på skolen. I Villaen holder de mange små og korte møder med forældrene for at holde fast i engagement og udvikling. Der er også blevet afholdt cafeaftner med et tema, fx ADHD. I A afdelingen afholdes to skole-hjemsamtaler i løbet af et skoleforløb som hjemmebesøg. Det giver en god baggrund for arbejdet, at skolen har mødt elever og forældre på hjemmebane. Mange forældre er glade for at komme i Fritidshuset. Der er fuldt hus, når der afholdes arrangementer, og i hverdagen får mange en snak med personalet. Nogle bruger denne kontakt til at få hjælp til f.eks. at læse et brev. Endelig tilbyder skolens fysioterapeut Supermotion til de elever, der har brug for ekstra motion bl.a. grundet overvægt. I forløbet indgår fire gange årligt en madlavningsaften for hele familien. Her planlægger en kostvejleder menuen, som familierne tilbereder og spiser sammen. På disse aftener er der mange gode råd og diskussioner om det sunde valg. Overgang til anden skole Elever flytter fra Gamle Hjortespringskole af mange grunde. Nogle familier flytter rent geografisk, eller elever flytter i plejefamilie. Der er også elever, som flytter til andre skoler, fordi en grundig udredning viser, at de har behov for mere specialiserede tilbud. 59

60 60

61 Skolen oplever undertiden elever, hvor elevens netværk har så stor modstand mod specialskolemiljøet, at eleven vil få større udbytte af sin skolegang på en almindelig folkeskole. Der er også elever, som udvikler sig, så de kan klare sig i normalskolen. Endelig udskoles elever efter endt skolegang. I alle tilfælde samarbejdes med de modtagende skoler, så flytningen af eleven forberedes grundigt. Når en elev skal flytte skole, er proceduren først at afdække elevens resurser, både socialt og fagligt, og gennemdrøfte planerne med elevens forældre. Udvælgelsen af en kommende klasse foregår på lederplan eller gennem PPR, hvor man søger at matche elev og klasse så godt som muligt. Undervisningen af eleven planlægges, så den forbereder eleven på den kommende klasse. Eleven kommer i praktik i den nye klasse. Skolen lægger vægt på, at det er en praktik, således at eleven ikke oplever det som en fiasko at skulle vende tilbage til sin gamle klasse, hvis udskolingen ikke skulle lykkes. Som regel forløber praktikken godt, og eleven overgår til den nye skole. Det skal nævnes, at skolen også har elever, som går i skole på Gl. Hjortespring skole, men som magter at komme i et fritidstilbud på en af kommunens andre skoler. Nogle gange kan det være første led i en overgang til anden skole. De ældste elever fra A og C afdelingen er tilknyttet et Udskolingshus. Udskolingshuset har et miljø, som tager hensyn til de to elevgruppers behov og har fokus på det at være ung og på vej ud af skolen. I Udskolingshuset sker der en afklaring af elevens ønsker og muligheder blandt andet via praktikker og brobygningsforløb på tekniske skoler. Disse forløb spiller en stor rolle, når eleverne skal forberedes på et miljøskifte. Det er en individualiseret proces, der fører frem til den enkelte elevs uddannelsesplan. Eleverne fortsætter deres uddannelsesforløb mange forskellige steder. Her kan nævnes lærepladser, EGU, tekniske skoler, produktionsskoler og STU. Der er også tilknyttet en UU-vejleder til huset. Den gode tone Skolen har fokus på, at alle med daglig gang på skolen trives. Skolen arbejder med omgangsformer og sprog, og eleverne fra alle afdelinger får mulighed for at lære hinanden at kende f.eks. i fordybelsesuger. Skolen gør også en indsats med aktiviteter, for at eleverne har gode frikvarter. Der er i år opbygget en kultur, hvor de store tager hensyn til de mindre. Skolen har også fokus på den gode tone i digitale medier, et område som skolebestyrelsen følger op på med et foredrag for alle forældre ved familierådgiver Lola Jensen. Den sunde skole Skolen har i år haft fokus på elevernes tandhygiejne ved jævnlige besøg fra tandlægeklinikken. De har undervist eleverne i at børste tænder. Ud over den motion som er i undervisningen, står skolens fysioterapeut for ekstra motionstilbud. Vi fortsætter med Mini-, Mellem- og Supermotion, der ligesom fritidstilbuddet Friluftsliv har stor tilslutning. Som noget nyt har to klasser arbejdet med Mitii (Move it to improve it). Eleverne har fået et individuelt træningsprogram, som de har udført i en halv time om dagen i 20 uger. De har løst opgaver i et computerprogram, som de har styret ved hjælp af nogle bånd fastgjort til forskellige steder på kroppen. Øvelserne udfordrer motorik og hukommelse på forskellige måder. Projektet evalueres nu med fysioterapeuter, pædagoger, lærere, psykologer samt forældre. IT undervisning I løbet af året er alle elever blevet udstyret med en bærbar PC med Internetadgang og undervisningsprogrammer, som de har til rådighed i undervisningen. 61

62 Det aftales med den enkelte, om computeren også skal med hjem. Computeren bruges i næsten alle fag. Skolen har udskiftet og opgraderet det trådløse netværk, så i løbet af det kommende år vil elever og voksne kunne anvende egen PC, tablet eller SmartPhone på skolen. Faglig læsning Et indsatsområde i dette skoleår har været faglig læsning. Faglig læsning har været på dagsordenen i alle klasser og i rigtig mange fag. Alle lærere fik et fælles udgangspunkt ved skoleårets begyndelse med et foredrag ved Merethe Brudholm. Samme dag valgte alle at arbejde videre enten med faglig læsning i matematik eller i historie, biologi og samfundsfag. Der var foredragsholdere til begge grupper. Skolen har siden fulgt op på forskellige måder. På et pædagogisk rådsmøde har været fremlagt et eksemplarisk undervisningsforløb i 4c, som inspirerede mange til at prøve det samme. Alle team har fået en mappe med diverse skabeloner, og læsevejlederen har været inddraget i flere undervisningsforløb og har arrangeret udveksling af erfaringer lærerne imellem. Skolen benyttede os af Danmarks Lærerforenings kampagne Læs for livet, så alle fik senere på året et oplæg som supplerede det, de tidligere havde beskæftiget sig med. Kampagnen inkluderede også faglige samtaler om undervisningsforløb, dels i et klasseteam i C afdelingen, dels på mellemtrinet i A afdelingen. For de involverede lærere var det givende at drøfte undervisningen med en udefra kommende kapacitet og gøre sig tanker om, hvordan arbejdet skal fortsætte. Endelig er der lærere, der har fulgt det kommunale kursus i faglig læsning. Holddeling Gennem de senere år har skolen haft øget fokus på undervisningens faglighed samtidig med, at de i alle klasser oplever en stor spredning i elevernes udvikling og vanskeligheder. Derfor har skolen i dette skoleår gjort en særlig indsats omkring holddeling på tværs af klasserne. Lærerne fik i august et kursus med Anette Arnkjær fra PPR. På kurset arbejdede de med planlægning og evaluering efter SMTTEmodellen. Skoleåret er inddelt i fire perioder, og ved slutningen af hver periode ligger et afdelingsmøde, hvor der tages stilling til, hvordan afdelingens resurser bruges bedst muligt. Dette indebærer blandt andet, at holdene evalueres. Skolen arbejder bevidst med holddannelse, både hvad angår elevsammensætning og undervisningens indhold. Undervisningen på holdene har både et fagligt og et socialt sigte. Der er arbejdet med holddeling i alle afdelinger i forskellig udstrækning alt efter elevgruppe og praktiske muligheder. Fritidshuset I fritidshuset er der fortsat fokus på sproglig opmærksomhed. Børnene er inddelt efter sprogligt niveau ved frugt. Her bliver der læst højt, leget sproglege og spillet spil. En del er fremstillet i Fritidshuset, så det matcher børnenes behov. Fritidshuset holder fast i den årlige koloni, blandt andet fordi halvdelen af børnene ikke kommer på ferie med deres familie. Der har ikke været så stor søgning til lektielæsningen i år, nok fordi der foregår andre aktiviteter i samme tidsrum. Men de børn, der kommer, hygger sig og hjælper hinanden. Aktiviteterne i klubben har til dels ændret karakter, da børnene er blevet yngre. De har behov for flere aktiviteter, og klubben har været så heldig både at få en studerende og en person, der er under omskoling. Det giver flere hænder til f.eks. fiskeri og perlearbejde. Det er blevet en tradition, at klubben står for musik til julefesten. Børnene er glade for at spille og synge og for at optræde for deres familie, så denne aktivitet er vokset meget. 62

63 Afsnit 5.3 Resultater I dette afsnit oplyses faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne oplysninger og forvaltningens. 1. Hvad er den gennemsnitlige karakter ved folkeskolerne afgangsprøver for hvert fag? Skolen har kun 1 elev i skoleåret 2011/2012, der er gået til eksamen i A-afdelingen: Engelsk mundtlig 10 Engelsk skriftlig 4 Matematik skriftlig 4 Dansk læsning 4 Dansk retskrivning 7 Dansk mundtlig 10 Dansk skriftlig 7 Orden 4 Hjemkundskab 5,6 (gruppekarakter) 2. Hvad er resultatet af de nationale tests? Resultaterne af de nationale test er fortrolige ifølge folkeskoleloven 55b 3. Hvad er overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse? 4. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolerne afgangsprøver for de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand? 5. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? Uddannelsesnavn 9.Kl Mand 9.Kl Kvinde 10.Kl Mand 10.Kl Kvinde I alt Folkeskoler Merkantil Sundhed, omsorg og pædagogik Meddelelse om andre aktiviteter Se punkt 1 Ingen elever i denne kategori 63

64 Afsnit 5.4 Statusnotat Gl. Hjortespring skole I nedenstående afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af skolens arbejde ud fra temaet Evaluering og dokumentation. Vurderingen slutter af med forvaltningens anbefalinger til skolens videreudvikling. Vurderingen er foretaget på baggrund af interview med lærere og pædagoger på skolen. Skolens arbejde med årsplaner Lærere og pædagoger laver årsplanen i fællesskab. Planen er overordnet for hvilke temaer, der er fælles for hele klassen. Årsplanen indeholder også forventninger til forældrene, og hvad de som forældre kan forvente af skolen. Herudover indeholder årsplanen sociale mål. I de ældste klasser tager årsplanen udgangspunkt i de fællesmål ministeriet sætter. Årsplanen er sjældent på mere end en dobbelt A4 side, der kun indeholder temaer. Detaljerne ligger i Statushandleplanerne, som lærere og pædagoger bruger meget mere aktivt. Årsplanerne tager udgangspunkt i det niveau som børnene har, og de justeres hele tiden ud fra børnenes dagsform, antallet af lærere, og om der er andre børn, der kræver opmærksomhed. En lærer fortæller: Vi tilgodeser eleverne på hver deres niveau, og vi sørger for at de bliver mødt og arbejder ud fra hver sit niveau. Ifølge læreren betyder dette, at selvom hele klassen arbejder med temaet Kroppen, så er der nogen, hvis mål er at skrive en redegørelse om, hvad en nyre gør, mens andre skal pege på et øje. Evaluering Årsplanen justeres jævnligt og løbende. Dette oplever de, stiller store krav til samarbejdet, men lærerne vurderer, at det fungerer godt. Lærerne udtrykker, at den fleksible planlægning er god til at understøtte dette. Elevevaluering Generelt afholdes fire årlige handleplansmøder, hvor der er lavet en handleplan for hver enkelt elev, både pædagogisk og fagligt. Op til handleplansmøderne har der været konferencer hvor psykologer og sagsbehandler også deltager. SMTTE-modellen bruges af lærere og pædagoger på skolen. Det er aftalt, at fremover udarbejdes Statushandleplanen med udgangspunkt i SMTTEmodellen. Holddeling Lærerne gør meget brug af holddeling i klasserne, og de oplever, at de har gode muligheder for at bruge holddeling. I ældstehuset er holddelingen sat i system nogle bestemte dage hele året. Forældresamarbejde Forældrene får kendskab til årsplanen gennem forældreintra. Hver uge skrives ugeplan, og en kort begrundelse for, hvorfor et forløb tages op. Det er lærernes indtryk, at de fleste forældre bruger forældreintra. Lærerne kan følge med i, hvem der har læst posten, og hvem der ikke har, og kan på den måde tjekke op på, om alle forældrene får beskederne. Lærere og pædagoger oplever, at de har et meget tæt samarbejde med forældrene, og at de også er meget afhængige af det tætte samarbejde. Det er forskelligt hvor mange skole/hjemsamtaler der holdes pr. elev. Mindst to om året, men mange elever har skole-hjemsamtaler 1 gang om måneden. På skole-hjemsamtalerne tales der ud fra statushandleplanen, som forældrene også får udleveret. Pædagogerne er som regel med til skolehjemsamtaler. Lærerne oplever, at de bruges til andet end at være lærere til eleverne. I nogle situationer fungerer lærerne også som en slags rådgivere på andre områder end det skolemæssige. 64

65 Overgang fra Gl. Hjortespringskole til normalskolen Hvis lærerne på baggrund af statushandleplanerne kan vurdere, at en elev kan udsluses til normalskolen, starter en proces. Forløbet er forskelligt fra barn til barn, men som regel startes med en gradvis overgang til den nye skole. Hvis eleven går i SFO starter eleven typisk med at blive udsluset til SFOen på den almindelige folkeskole. Når eleven er blevet tryg ved de nye kammerater begynder eleven i skolen. Et forløb kan også foregå ved, at læreren fra Gl.Hjortespring skole følger eleven på den nye skole og deltager i den første uge. Et godt udslusningsforløb kræver forældreopbakning, og et godt samarbejde med de nye lærere og pædagoger på den nye skole. Skolen har også nogle elever, der følger enkelte hold på normalskolen. Eks. Fysik og tysk. Lærerne oplever, at det fungerer godt. En forældre har meldt tilbage, at den største barriere ved at skulle starte på den nye skole, var de andre forældre. Hun oplevede, at der blev set ned på dem, fordi eleven havde været elev på Gl.Hjortespring skole. Dette ændrede sig dog, da eleven havde gået der noget tid. Lærerne giver udtryk for, at det kan være svært at vurdere om en elev er klar til normalskolen, fordi de kan være i tvivl om hvad eleverne kan i normalskolen. Dels det faglige niveau, men også det sociale niveau og graden af selvhjulpenhed. Fravær Generelt oplever lærere og pædagoger ikke meget elevfravær. Nogle få børn har meget let ved at få en fridag, og det er meget de samme børn, der har fridage. Derfor gør de også meget ud af at kontakte forældrene, hvis der er fravær og få en dialog i gang med dem om, hvad årsagen er. Hvis fraværet fortsætter indkaldes familien til møde med lærere, pædagoger og ledelsen. Hvis en elev skal være fraværende mere 3 dage kræves tilladelse fra ledelsen. I de ældste klasser ser lærerne, at de har en opdragende funktion i forhold til, at eleverne skal ud på arbejdsmarkedet. Eleverne skal lære, at man ikke bare kan blive væk fra en arbejdsplads. I kompetencen skal nogle elever kontaktes hver morgen, for at guide dem derhen hvor de skal. I Kompetencen har de desuden gode erfaringer med at hente eleverne på privatadressen. Ud over sygedage og pjækdage oplever lærere og pædagoger også en problematik omkring elever, der holder ferie udenfor skoleferierne. Her er det ofte en vurderingssag om barnet har behov for de oplevelser en ferie kan give af sociale årsager. Anbefalinger På baggrund af statusnotatet har forvaltningen følgende anbefalinger til skolens videreudvikling: Fremme jobswob med henblik på, at lærerne får større indsigt i, hvad der kræves i normalskolen. Arbejde på, at flere elever udsluses til normalskolen eller følger enkelte undervisningsforløb i normalskolen. Lærerne beskriver, at de snakker med forældrene om vigtigheden af at være i skole. 65

66 Bilag 1: Evaluering- og dokumentationstrappen Årsplan Hvad skal eleverne lære Fokus mål - vision Reflektion Reflektion Undervisningsplaner Smitte Tegn på... Konkrete mål Reflektion Reflektion Løbende evaluering Portfolio Reflektion Indivuelle mål Reflektion Elevplan Mayland

67 Bilag 2 Timefordelingsplan for folkeskolerne i Herlev Kommune skoleåret Fag klassetrin klassetrin klassetrin 1-9. klasse I alt UVMs Minimum I alt UVMs Minimum I alt UVMs Minimum I alt UVMs Minimum Humanistiske fag: Dansk Engelsk Tysk/fransk Kristendom Samfundsfag Historie I alt Naturfag: Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi I alt Praktisk/musiske fag: Idræt Musik Billedkunst Sløjd/håndarbejde/ hjemkundskab Valgfag I alt Klassens tid: I alt Herlev minimum

68