OPUS behandling i Region Sjælland Evalueringsrapport Forkortet udgave September 2013

Transkript

1 OPUS behandling i Region Sjælland Evalueringsrapport Forkortet udgave September 213 Kompetencecenter for debuterende psykose, Psykiatrien Øst

2 Evaluering af projektet Udbygning af OPUS-projekt for debuterende psykoser Projekt nr. 6172A, med statsligt tilskud fra Satspuljeaftalen Overlæge, klinisk forskningslektor Ulrik Haahr Psykolog Marlene Buch Pedersen Afdelingssygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Nielsen Projektmedarbejder Mette Sjøstrøm Petersen 1

3 Indhold Indledning:... 3 Organisationen:... 3 Behandlingen:... 3 Forskning:... 5 Uddannelse af OPUS behandlere:... 5 Undervisning og supervision:... 6 OPUS behandlernes slutevaluering:... 6 Konklusion og anbefalinger:... 8 Fremtidsperspektiver:

4 Indledning: Projektet blev bevilget i år 21, som udbygning af projekt nr Kompetencecentret for tidlig intervention ved psykoser TIPS/OPUS-projekt. Der henvises til tidligere udgivet rapport om udviklingen gennem de første år af dette projekt (bilag 5). Organisationen: Efter evaluering af ovennævnte projekt viste det sig på grund af stigende antal patienter per OPUS behandler, at der var behov for udvidelse af medarbejderstaben med yderligere 6 OPUS behandlere, fordelt med 1 behandler i hvert af de daværende distrikter. Disse stillinger blev opslået til besættelse i år 21, og blev besat i løbet af sidste halvdel af 211. Grundet praktiske omstændigheder blev den sidste stilling dog først besat 1.september 211. Pr. 1. oktober 211 er de tidligere 6 distrikter fusioneret i 3 afdelinger, således at OPUS behandlerne nu er fordelt med 6 medarbejdere i hver afdeling. De er fortsat ansat i de lokale distriktspsykiatrier, med henblik på at sikre bedst muligt samarbejde med de øvrige behandlere og for at sikre en god overgang til fortsat behandling efter endt OPUS behandling (2 år). Pr. 1. juni 213 er der endvidere ansat 3 OPUS behandlere yderligere tilknyttet Børneungdomspsykiatrien, således at OPUS behandlingen nu tilbydes alle debuterende psykoser i aldersgruppen år i Region Sjælland. Kompetencecenteret har i den forløbne periode fungeret med samme opgaver som tidligere beskrevet, dog med ansættelse af 1 psykolog i en PhD stilling (udløber ), ansvarlig for en del af den igangværende forskning. Ud over dette er endnu en PhD studerende med ansættelse i Psykiatrien Syd, fra 1. september 212 tilknyttet forskningsgruppen. Kompetencecenterets stab er udvidet med 4 projektansatte medarbejdere (3 sygeplejersker og 1 psykolog) fra 1. marts august 214 efter igangsættelsen af TOP projektet (Tidlig opsporing af psykose). Dette har medført en væsentlig udvidelse af det administrative arbejde for ledelsen, samt udvidelse af uddannelses- og supervisionsopgaverne. Af denne grund blev ledelsen styrket ved konvertering af Kompetencecenterets sygeplejerskestilling til afdelingssygeplejerske pr. 1. oktober 212 uden varig kompensation, men 1 midlertidig stilling som familiekoordinator blev besat for et år, indtil 31. december 212, og 1 psykolog ansat som vikar, grundet Kompetencecenterets psykologs videreuddannelse til specialpsykolog, ligeledes med udløb 31. december 212. Behandlingen: Patientgruppen: 3

5 Siden start af OPUS er der indgået 425 patienter. Af disse er 242 afsluttet, med udgangen af marts 212, og 3 er sluttet efter diagnoseskift. Der er på dette tidspunkt 18 patienter i behandling, men en prognose viser at der per 1. juli 213 er godt 2 i behandling. Caseload er fremover sat til 12, så det ligger inden for det aftalte. Der er dog forskelle mellem afdelingerne, afdeling Øst ser således ud til at have svært med at holde caseload nede på 12. For detaljer, se vedlagte bilag 1. Selve beskrivelsen af patientgruppen, eksempelvis alder, køn, socialstatus, diagnosefordeling m.v. fremgår af bilag 2. I al væsentlighed svarer dette til det tidligere beskrevne i den første rapport over OPUS behandlingen (bilag 5). Behandlingskarakteristika: Den typiske tid til OPUS start for dem, som ikke har været indlagt før, er 85 dage. For dem, der har været indlagt tidligere, er tid til OPUS start typisk 114 dage. Der er nogen variation mellem de enkelte afdelinger. Dette indebærer, at der ofte går ganske lang tid fra henvisningen er modtaget til OPUS behandlingen starter, årsagen hertil er usikker, men ud over at der naturligvis bør foretages en grundig diagnostik, kan der være tale om mangel på resurser i enkelte afsnit, grundet høj caseload, eller midlertidige vakancer blandt OPUS behandlere. Længden af OPUS behandlingen ligger typisk på 483 dage, eller 2/3 af to år. Dette skyldes naturligvis, at en del patienter, 16 %, dropper ud af behandlingen før tiden. Endvidere afsluttes nogle før tid efter aftale, eller flytter til anden region (14 %). 84 % slutter efter aftale, kun en enkelt patient er død, dette ved naturlig død. Godt 6 % afsluttes til egen psykiatri, typisk DPC. De 2 % der afsluttes til egen læge, inkluderer også drop-outs. For detaljer om dette, se bilag 1 og 2. Behandlingselementerne: Der tilbydes social færdighedstræning og psykoedukation til patienter individuelt eller i gruppe i alle tre afdelinger. Ligeledes tilbydes psykoedukation til de pårørende i grupper. Generelt er det svært at få samlet patient-grupperne grundet lange afstande fra patienternes hjem til de pågældende distriktspsykiatrier. Det er ganske svært at få et dækkende billede af disse tilbud ud fra den registrering af ydelser, der foreligger. Der tilbydes 2 forskellige former for pårørendearbejde: enkeltfamiliearbejde og flerfamiliearbejde i gruppe i hver af de tre afdelinger. Dette sker under hensyntagen til lokale forskelle. Bilag 1 giver en mere detaljeret beskrivelse af disse tiltag. Behandlingsresultater: Der foreligger ikke en egentlig opgørelse af behandlingsresultaterne, men nogle konklusioner kan dog drages: Kun 16 % dropper ud af behandlingen før tiden, dette er i sig selv et kvalitetskriterium. I OPUS behandlingen i København viste det sig til sammenligning, at 31 % af gruppen af patienter, der ikke fik OPUS behandling, ikke havde kontakt til psykiatrien efter 2 år. 4

6 Det fremgår, at godt 82 % af patienterne er i antipsykotisk behandling efter afslutningen. 62 % af dem, der havde et alkoholmisbrug ved start, har det fortsat efter 1 år. Ved 2 år er tallet faldet til 25 %. Der er ingen afholdende og kun 3 brugere af alkohol, der er påbegyndt et misbrug. For stofmisbrug gælder det, at godt 65 % af de misbrugende ved start fortsat har misbrug eller afhængighed efter et år (n=125), og tallet er faldet til 4 % efter år 2 (n=85). Der er kun enkelte, der har startet et misbrug. Det viser en væsentlig effekt af OPUS behandlingen. Det første år er der 14 % af dem, der ikke før havde suicidaltanker, der får dette, men der er ingen forsøg. Samme mønster er i 2.år : 43 % af dem, der havde suicidaltanker, har det ikke mere efter 1 år, men 53 % bevarer suicidaltanker. Kun ganske få forværres yderligere. Af den gruppe med tidligere suicidalforsøg bedres 7 %. I år 2 endda endnu mere, kun godt 5 % af disse har enten suicidaltrusler eller forsøg. I det hele taget er der kun 7 suicidalforsøg 1. år og 3 året efter. Dette sammen med det faktum, at der ikke er nogen OPUS patienter, der er suicideret under OPUS behandlingen, peger på en væsentlig styrke ved denne behandlingsform. For detaljer se bilag 2. Forskning: Der er etableret et forskningsprojekt, Familieintervention for patienter med debuterende psykose. En undersøgelse af enkeltfamilieforløb (EFF) versus flerfamiliegruppe (FFG), expressed emotion (EE) og metakognition, per 1. april 211. På nuværende tidspunkt er 14 patienter med pårørende inkluderet i projektet, som forløber efter planen. Formålet med projektet er at evaluere den igangværende familiebehandling, med henblik på at optimere denne. Uddannelse af OPUS behandlere: I marts 213 er efteruddannelsen af OPUS behandlere gennemført. Der har været afholdt 16 kursusdage, med undervisning af medarbejderne i de vigtigste områder. Disse har bestået af: bedømmelse af psykopatologi grundlæggende teori om tidlig psykotisk udvikling familiearbejde og psykoedukation social færdighedstræning 5

7 I resten af 213 er der planlagt opfølgning i de samme emner, sammen med de tidligere uddannede OPUS behandlere. Specielt er der planlagt, i samarbejde med Region Hovedstaden, afholdelse af Familieskolen, med uddannelse af OPUS behandlere i psykoedukativt familiearbejde. Alt i alt har der i 5-års perioden været ansat i alt 29 OPUS behandlere i de normerede 18 stillinger, hvilket har medført større behov for introduktion og oplæring. For detaljer, se bilag 4. Undervisning og supervision: Sideløbende med denne undervisning er der pågået supervision af OPUS behandlernes individuelle arbejde, social færdighedstræning samt familiearbejdet hver 4.uge- en hel dagi 3 grupper i hhv. Afdeling Øst, Afdeling Vest og Afdeling Syd. Denne supervision tænkes fortsat, udvidet med supervision af B&U s 3 OPUS behandlere. Både undervisning og supervisionsforløb er i alt væsentligt gennemført uden væsentlige problemer; det har været muligt for medarbejderne at kunne deltage på tilfredsstillende vis i undervisningen og supervision. Dog har kerneydelsen indimellem hindret behandlere i at deltage. Der arbejdes for tiden på et mere udbygget samarbejde mellem OPUS behandlerne i de enkelte afdelinger, speciel med henblik på at optimere familiearbejdet.. OPUS behandlernes slutevaluering: I forbindelse med slutevaluering har OPUS behandlerne udfyldt spørgeskemaer anonymt via nettet. Yderligere har vi gennemført interviews med 3 geografisk bestemte grupper med henblik på at uddybe evalueringen. Følgende er en gennemgang af denne evaluering. Evalueringen havde fokus på implementering af OPUS behandlingen inklusive de forskellige gruppetilbud. For detaljer, se bilag 3. Samarbejde I forhold til den systematiske gennemførelse af alle dele af OPUS behandlingen vægtes muligheden for samarbejde med OPUS kollega højt. Dette samarbejde kan både være med en enkelt OPUS kollega, men også som gruppe i de enkelte afdelinger. Muligheden for samarbejde opleves som afgørende. Det betyder rigtig meget med en OPUS-kollega; det kunne ikke lade sig gøre uden. Efter vi behandlere er blevet mere rutinerede i afviklingen af grupper og undervisning er grupperne blevet mere velfungerende. Stoffet er blevet mere kendt og vi har fået rollerne fordelt. Vi er blevet mere erfarne og bedre til at bruge hinandens kompetencer. 6

8 Undervisning og supervision I evalueringen understreges, hvor vigtigt det er, at kunne få relevant undervisning og supervision på de nye behandlingsopgaver, men også hvor vigtigt muligheden for sidemandsoplæring er, når det drejer sig om nye behandlingstilbud. da vi skulle i gang var det rigtig vigtigt, at få støtte herfra. Til en start fordi det var en ny situation, en ting er, at jeg ikke har den undervisningserfaring. Jeg er ikke vant til at stå og formidle på den måde til flere og i det hele taget, man kender jo ikke de mennesker på samme måde som når man har individuel kontakt. ih hvor ville det være rat at være kid i det første forløb og være med til noget sideoplæring, fordi det tror jeg ville have fremmet det rigtig meget OPUS-kultur Udviklingen af en OPUS kultur, der indebærer en integration af behandlingselementer både på et teoretisk men også på et praktisk niveau i behandlingen, understreges også som et vigtigt og afgørende element for opstart af grupper. Udviklingen af denne kultur er sket over tid. OPUS tilbuddet er med tiden blevet bedre implementeret og OPUS behandlerne har fået mere viden og praksiserfaring til at gennemføre tilbuddet. Man stod og skulle starte, det virkede noget uoverskueligt, det man skulle starte med og det var nyt for alle den der basis vi har fået ved at gå til undervisning og sådan nogle ting, det har vi jo først senere fået rigtig glæde af nu er det den erfaring vi gamle har. Ydelser og caseload I kommentarer nævnes fokus på ydelser som betydningsfuldt for prioritering af familiearbejdet. Ligesom stort caseload kan betyde, at der ikke er tid til gruppetilbud og familiearbejde. Der har været meget fokus på ydelser og derfor er patient- arbejdet blevet prioriteret højere end familiearbejdet. Det har ikke altid været muligt, at være 2 OPUS behandlere til alliancesamtalerne. Det har været en barriere for mig, at jeg ikke tidligere har haft erfaring med familiearbejde før OPUS, så derfor er det ikke blevet til så meget, da jeg har haft brug for at vi var 2 til alliancearbejdet. Har ikke følt mig godt nok klædt på til det. Derudover er caseload steget til 14, hvilket vanskeliggør det yderligere. 7

9 Konklusion og anbefalinger: I løbet af de knap 5 år OPUS har været et behandlingstilbud i Region Sjælland er det i høj grad lykkedes at implementere OPUS som et tilbud til unge med førstegangspsykose og deres familier. Patienterne får intensiv individuel kontakt og der er kontakt til patienternes familier, fraset de situationer, hvor enten de unge eller - meget sjældnere - familierne ikke ønsker det. Psykoedukation for pårørende har været et tilbud til alle pårørende fra staten og de seneste år er de øvrige behandlingselementer ved at blive mere bredt etableret i Regionen. OPUS behandlerne i Region Sjælland har igennem de 5 år fået en bred uddannelse og har en tilgang i OPUS arbejdet, hvor de tilbyder og sikrer intensiv kontakt til de unge og deres familier. OPUS gruppetilbud har det været sværere at implementere. Det er af afgørende vigtighed, at der er mulighed for at kunne samarbejde om disse grupper. Samarbejdet skal kunne finde sted, dels i dagligdagen med mulighed for sparring, men også mere bredt i forhold til behandlingsplanlægning og tilrettelæggelse af opstart af grupper. Dette muliggør endvidere, at der kan rekrutteres bredt fra en større patientgruppe og at den enkelte OPUS behandler ikke skal kunne tilbyde alle gruppetilbud selv. Det er ganske urealistisk at være alene om OPUS-arbejdet; jf. OPUSbehandlernes evalueringer gennem tiden. For at gennemføre gruppetilbud skal patienter og pårørende kunne transportere sig - alternativ have hjælp til transport. Dette er af afgørende betydning, da Regionen består af tyndt befolkede områder med sparsom offentlig transport. OPUS behandlerne skal optimalt have et bredt kendskab, dels til psykiatri, men også til målgruppen for OPUS behandling og til de specialiserede elementer i OPUS behandlingen. Dette kendskab opnås dels over tid, men også ved systematisk undervisning og supervision. OPUS behandling forstås som en særlig tilgang og kultur, hvor inddragelse af de pårørende er en vigtig og naturlig del. Det, at blive gjort bekendt med og lært op i denne kultur via erfaren kollega, er særdeles betydningsfuldt i forhold til relativt hurtigt at kunne tilbyde gruppeforløb samt systematisk familiearbejde. I løbet af de første 5 års OPUS behandling i Region Sjælland er det lykkedes OPUS behandlerne at konsolidere denne kultur i de distriktspsykiatriske centre, men eftersom OPUS behandlerne kun i begrænset omfang er etableret i mindre team, er det en sårbar og personafhængig organisering, der ikke i tilstrækkelig høj grad sikrer, at kulturen bæres videre ved personaleskifte. Der har været en vis udskiftning i gruppen af OPUS behandlere, ligesom gruppen generelt er blevet opnormeret. Med baggrund i OPUS Region Sjællands organisering med decentralt placerede OPUS behandlere i de lokale distriktspsykiatriske centre samt et regionalt Kompetencecenter med kvalitetssikring som hovedopgave, kunne et tættere samarbejde med de daglige ledere 8

10 have været ønskeligt. Det har ikke været muligt at udbygge dette, dels pga. mængden af ledelser (1 afsnitsledelser og 3 afdelingsledelser), dels på grund af tilgangen af OPUS behandlere, der har skullet modtage undervisning og oplæring. Såfremt man ønsker at øge aldersgrænsen for OPUS kan man se, at der i vores nuværende materiale er 41 patienter i aldersgruppen 3-34 år. Det er godt 1 % af materialet. Hvis vi går ud fra, at det samme antal måtte forventes for aldersgruppen år og 4-44 år, og for aldersgruppen år bliver der således 123 patienter mere eller svarende til 548 patienter. Dette ville resultere i, at man måtte regne med 23 % flere aktive patienter, eller 246 patienter i alt, ud fra prognosen per 1. juli 213 om 2 aktive. Dette vil kræve mindst 1 OPUS behandler i hver afdeling ekstra. Hvis man udvider fra 2 års OPUS behandling til 5 år, skal man regne med 6 % fortsætter 3 år mere, med en caseload på ¼ pr. patient. Af de 2 (prognose 1. juli 213) fortsætter således 12, eller korrigeret for mindre vægt i caseload, 3 der tæller med, altså totalt 23 i alt. Dette vil kræve mindst 1 OPUS behandler yderligere, men det vil naturligvis være at fortrække, at det kan fordeles jævnt på alle 3 afdelinger. Endelig kan man overveje om diagnosen skizotypi skal inkluderes i OPUS, som det sker i Region Hovedstaden. Det er på nuværende tidspunkt usikkert hvor mange af disse patienter det drejer sig om. Anbefalinger: Etablering af 3 OPUS teams med fast læge/psykolog/socialrådgiver dækning (Herning-modellen). Det kunne være ønskeligt med teamleder; alternativt kunne ledelsesopgaven være forankret i én distriktspsykiatri i hver afdeling. Organisering af OPUS teams med udkørende funktion til de lokale distriktspsykiatrier, for at sikre mindst mulig transport for patienten og pårørende samt sikre patienters kendskab til de lokale distriktspsykiatriske centre, hvor behandling evt. skal fortsætte. Faste dage i OPUS-teamet med patient konference/behandlingsplanlægning samt supervision. Grundet øget antal patienter og dermed større caseload i Psykiatrien Øst permanentgørelse af den midlertidige stilling som OPUS behandler. OPUS-målgruppen udvides til også at omfatte aldersgruppen år. Målgruppen er netop blevet udvidet i børne-ungdomspsykiatrisk regi til år, og vi finder det rimeligt, at man inddrager den ældre aldersgruppe for at kunne tilbyde bl.a. familiearbejde til alle, der oplever en psykose for første gang. OPUS behandlergruppen udvides med ansættelse af yderligere 1 behandler/afdeling. 9

11 Derimod må der afventes forskningsresultater af en indsats for målgruppen på 5 år (Region Hovedstaden), før der tages beslutning om yderligere 3 års OPUS behandling i Region Sjælland. Spørgsmålet om inklusion af skizotypi patienter i OPUS afventer en sikrere opgørelse over, hvor mange det i givet fald drejer sig om. Caseload på max 12 patienter (og deres familier). Kompetencecentrets opgaver i den forbindelse er Supervision, undervisning og oplæring via Kompetencecenter for debuterende psykose med henblik på at sikre forsat oplæring af nye OPUS-behandlere samt udvikling af behandlingselementer og kvalitetssikring af Regionens OPUS behandling. Varetage forskningsopgaver med udgangspunkt i målgruppen af patienter med debuterende psykose primært sikre gennemførelses af de aktuelle forskningsopgaver, men fremover også tage nye initiativer, eksempelvis forskning i forhold til TOP projektet. Derfor anbefales yderligere følgende: Permanentgørelse af Kompetencecenterets nuværende funktion, dog med følgende personaleudvidelser: Ansættelse af en psykolog i en post.doc. stilling (med samfinansiering fra forskningsafdelingen) med henblik på at videreføre igangværende forskning samt generelt at have fokus på nyeste forskning indenfor området af debuterende psykose, varetagelse af undervisning og supervision af OPUS behandlere samt klinisk fokus på eksempelvis psykoterapi. Dette også for at kompensere for, at Kompetencecenterets psykolog fremover skal overtage ansvaret for koordinering, supervision og uddannelse af TOP medarbejderne. Yderligere anbefales styrkelse af det systematiserede familiearbejde med fastansættelse af familiekoordinatoren, der med overblik over hele Regionen, kan igangsætte og vedligeholde familiearbejdet for målgruppen. Denne funktion har vist sig at være fleksibel og hensigtsmæssig. 1

12 Fremtidsperspektiver: TOP projektet finder, som led i deres arbejde, et vist antal patienter med psykosenære symptomer, muligvis patienter med skizotypi, eller patienter i en prodromalfase til skizofreni (såkaldte psychosis at risk patienter, eller ifølge DSM V kaldet attenuated psychosis patienter). Man må imidlertid forvente at TOP projektet fører til at flere af disse henvises til distriktspsykiatrierne, og at en del af dem vil konvertere til aktivt psykotiske patienter, og dermed blive OPUS relevante. Imidlertid ville denne gruppe af patienter under alle omstændigheder være blevet henvist til OPUS på et senere tidspunkt. Det kan overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt, i stedet for at inkludere dem i OPUS, at oprette en speciel klinik for disse psychosis at risk patienter, som man kender det fra andre steder i verden, eksempelvis Stavanger, Norge eller Melbourne, Australien. 11

13 Beskrivelse af udviklingen af OPUS arbejdet gennem tiden Bilag 1 Siden starten af OPUS behandlingen er 425 patienter blevet registreret som værende startet OPUS behandling. Af disse er 242 afsluttet, 3 af dem har forladt OPUS behandlingen pga. diagnoseskift. På nuværende tidspunkt per 31. marts 213 er der således 18 aktive OPUS patienter. Figur Startet Sluttet Aktive Figur 1. viser antallet af aktive patienter gennem tiden samt hvornår patienterne startede og hvornår de blev afsluttet. Det ses at der støt og roligt gennem tiden er kommet flere og flere OPUS patienter således at antallet af aktive patienter også har været stigende, dog ses der en lille opbremsning i slutningen af 212 og begyndelsen af 213. TOP projektet har fra 1. marts marts 213 henvist 46 til OPUS, men formentlig halvdelen viser sig ikke at tilhøre målgruppen alligevel. Det er usikkert hvor meget af stigningen kan tilskrives at TOP er startet. Figur Startet Sluttet Aktive Figur 2 viser en prognose over udviklingen de næste to år, beregnet ud fra en gennemsnitlig tilgang på 3 patienter/kvartal og et gennemsnitligt frafald på 6 patienter/kvartal ud over de patienter der forventes at 12

14 Bilag 1 afslutte til tiden efter 2 år. Man kan derfor antage at antallet af aktive OPUS patienter fremover vil stige gradvist til et antal på sig på 24 (svarende til caseload på 13,3), såfremt disse forudsætninger holder og at antallet af OPUS behandlere fortsat er 18. Figur Startet Sluttet Aktive Figur 3 viser udviklingen i Psykiatrien Øst. Øst har været kendetegnet ved en meget høj grad af nytilkomne OPUS patienter med deraf følgende problemer med caseload. Figur Startet Sluttet Aktive Figur 4 viser en prognose for udviklingen fremover i Øst, under en forudsætning på 1,5 nye patienter/kvartal og et frafald på 2 patienter/kvartal ud over det forventede. Det ser nu ud som om at antallet stabiliserer sig omkring 9 aktive patienter (caseload= 15). 13

15 Bilag 1 Figur Startet Sluttet Aktive I Psykiatrien Vest har der været en lignende udvikling, hvilken illustreres i figur 5. Figur Startet Sluttet Aktive Figur 6 viser en prognose for udviklingen fremover i Vest, under en forudsætning på 9,5 nye patienter/kvartal og et frafald på 2 patienter/kvartal ud over det forventede. Det ser nu ud som om at antallet stabiliserer sig omkring 7-8 aktive patienter (caseload= 12-13). 14

16 Bilag 1 Figur Startet Sluttet Aktive 1 Figur 7. viser udviklingen i Psykiatrien Syd. Figur Startet Sluttet Aktive Figur 8 viser en prognose for udviklingen fremover i Syd, under en forudsætning på 1 nye patienter/kvartal og et frafald på 2 patienter/kvartal ud over det forventede. Det ser nu ud som om at antallet stabiliserer sig omkring 8-9 aktive patienter (caseload 13-15). Udviklingen af antallet af OPUS patienter medførte, at det blev besluttet at hæve antallet af OPUS behandlere fra 12 til 18, ansættelsen af de sidste 6 skete i løbet af 211, således at de sidste behandlere blev ansat i efteråret 211. I den følgende figur er der således regnet med et antal OPUS behandlere på 12 til og med 2. kvartal 211, herefter

17 Bilag 1 Figur Øst Vest Syd Regionen Figuren viser udvikling i caseload, i regionen samt i de enkelte afdelinger. Det ses således at caseload stabiliserer sig i hele regionen omkring 1, men udviklingen i Øst er at stabiliseringen sker omkring godt 13. Prognosen tyder dog på at caseload med nuværende antal medarbejdere vil stige yderligere, som beskrevet ovenfor. Med i fortolkningen af disse data skal der huskes at det er et gennemsnit af alle behandlere, der har været en større udskiftning af OPUS behandlere gennem tiden, hvilket har gjort at visse OPUS behandlere ind imellem har haft større caseload end beskrevet, ligesom der også har været periodevis ventetid visse steder. Det skal endvidere nævnes, at disse tal er gennemsnit hvis man ser på de tidligere distrikter afsløres der større forskelle inden for hver afdeling. Der henvises her til den tidligere udgivne OPUS rapport. 16

18 Bilag 1 Behandlingskarakteristika Det er vigtigt at se på hvor lang tid der går fra behandlingsstart til OPUS start, da vores målsætning er så tidlig intervention som mulig. Typisk er det 18 dage (gennemsnit 196 dage). Det er derfor også vigtigt at se på de patienter der blev behandlet ambulant (=ikke indlagt) før OPUS start i forhold til dem, der var indlagt inden OPUS start. Således vil en lang indlæggelse inden OPUS start kunne forklare en meget lang ventetid til OPUS. Selve behandlings varigheden ligger typisk på 635 dage (gennemsnit 555 dage). Det skal bemærkes at den maksimale OPUS behandlingstid har været 133 dage eller 19 uger hvilket jo er væsentlig længere end forventet. Det viser sig imidlertid at det kun er ganske få patienter som er blevet fulgt i meget lang tid af en enkelt OPUS behandler. Årsagen til dette er usikker. For at analysere behandlingsforløbene nærmere er en subgruppe af de afsluttede blevet undersøgt. Det drejer sig om patienter i perioden 1/1 21, som er afsluttet senest 31/ Der er i alt 127 patienter. En statistisk analyse har vist at denne gruppe er repræsentativ for hele populationen, hvor de vigtigste baggrundsvariable som køn og alder, civilstand, samt diagnose fordeling (her er der dog mindre forskelle som ikke skønnes at have betydning for resultatet). Nærmere detaljer kan rekvireres fra Kompetencecenteret. Følgende resultater foreligger for varigheden fra behandlingens start til OPUS start: Den typiske tid til OPUS start for dem som ikke har været indlagt før er 85 dage (gennemsnit 156 dage). For dem der har været indlagt tidligere er tid til OPUS start typisk 114 dage (gennemsnit 24 dage). Der er nogen variation mellem de enkelte afdelinger, hvilket fremgår af nedenstående figur 1. Figur 1. Median tid fra behandlingsstart til start af OPUS behandling Dage Ikke indlagt (n=54) Indlagt (n=73) Øst Vest Syd Regionen Det ser ud til at ventetiden for at komme i OPUS behandling er længere i Øst end de to andre afdelinger. Dette er dog ikke signifikant (Kruskal-Wallis test, p>,5), og kan således skyldes en tilfældighed. 17

19 Bilag 1 Figur 11. Median længde af OPUS behandling Dage Øst Vest Syd Regionen 1 Alle (n=127) Figur 11 viser at længden af OPUS behandlingen signifikant varierer i Regionen (Kruskal-Wallis test p<,5). Det skyldes en klart længere behandlingsvarighed i Syd, mens der ikke er forskel mellem Øst og Vest (Mann-Whitney test, p>,5). Det kunne skyldes at man havde forskellig praksis i forhold til, om man fraregnede længden af eventuelle indlæggelser i OPUS forløbet eller ej. Hvis man gør dette, får man følgende resultat: Figur 12. Median længde af OPUS behandling fratrukket antal dage indlagt. Dage Øst Vest Syd Regionen 1 Alle (n=127) Der er dog fortsat signifikant forskel mellem Syd og de andre afdelinger i Regionen (Kruskal-Wallis test p<,5). Endvidere er der ikke signifikant forskel mellem varighed af indlæggelser efter OPUS start. Vi har herefter indtastet i vores database antal ydelser på alle de relevante behandlingskoder. På nuværende tidspunkt har vi desværre ikke kunnet få en præcis oversigt over de ydelser, hvor patienten ikke har været 18

20 Bilag 1 til stede; fx pårørendesamtaler. Dette medfører, at der i følgende opgørelse mangler en del data og dermed bliver oversigten over antal ydelser per patient ikke præcis. Endvidere skal man i tolkningen specielt af det totale antal ydelser huske, at det kun drejer sig om de patienter der er afsluttede i løbet af perioden, samt at der kan være forskelle mellem hvilken praksis for indberetning af ydelser, de forskellige afdelinger arbejder efter. Figur 13. Total antal ambulante ydelser (A-kategori + telefonkonsultation) Øst Vest Syd F22, F6 og F7 inkluderer XF22, XF6 og XF7. F6+F7 er således alle ydelser, der ikke foregår på behandlingsstedet. Ambulant er så summen af F22, F6 + F7, hvilket stort set svarer til BVAA34A (samtale med behandlingssigte). Forskellen mellem de to sidstnævnte beror nok primært på ydelser der ikke har behandlingsmæssigt sigte, eksempelvis visse forskningsydelser. Figur 14. Ydelser vedrørende psykoterapi Øst Vest Syd 5 Indiv Familie Gruppe Figur 14 viser ingen særlige forskelle mellem afdelingerne, bortset fra en tendens til at man i Øst har flere ydelser vedrørende individuel psykoterapi. 19

21 Bilag 1 Figur 15. Ydelser omhandlende relation til pårørende FFG Pårørende SFT Indiv psykoed Psykoed gruppe Øst Vest Syd Her er det påfaldende at der næsten ikke er nogen der har fået tilbud om flerfamiliegruppe. Betydeligt flere har fået ydelsen omhandlende pårørendekontakt (såvel forældre som andre familiemedlemmer). Her ser det ud til at Syd præsterer flere ydelser Figur 16. Andre ydelser Anden myndighed Netværksmøde Institutionsbesøg Øst Vest Syd Anden myndighed refererer formentlig oftest til møde med socialforvaltninger og lignende. Her er ingen signifikante forskelle mellem afdelingerne. I tolkningen af hvorvidt der er signifikante forskelle mellem afdelingerne skal man naturligvis se på antal patienter, som ydelserne fordeler sig på. Følgende tabel beskriver antal ambulante ydelser/uge: 2

22 Bilag 1 Amb. ydelser/uge Afdeling N Mean Median Øst 43,7274,5939 Vest 42,5957,569 Syd 42,9344,8235 Total 127,7523,6396 Dette viser en tendens til at Syd typisk har flere ambulante ydelser/patient/uge, hvilket er signifikant (Kruskal-Wallis test, p<,5). Der er ikke forskel mellem Øst og Vest. Figur 17. Mediant antal ydelser Øst Vest Syd Regionen Dette afspejler sig også i figur 17. Det er klart at det skyldes en væsentlig større mængde hjemme/udebesøg i Syd end i de andre afdelinger. Hvad man kan konkludere ud fra disse ydelsesregistreringer er usikkert. Der er væsentlige forskelle på visse områder mellem afdelingerne, men det er alt afgørende at vi kan stole på at ydelserne for det første er korrekt registreret og for det andet at der er en ensartet procedure for hvorledes ydelserne gives i alle tre afdelinger. Det er endvidere vigtigt at holde disse tal op imod caseload for de tre afdelinger. Det er naturligvis således, at det med et stort caseload er sværere at have samme antal ydelser/patient/uge som der hvor caseload er mindre. Det gør sig i hvert fald gældende for resultaterne i Øst. 21

23 Bilag 1 Pårørendearbejde og psykoedukation: Figur 18. Procent af patienter, som har modtaget pårørendearbejde, SFT og psykoedukation i gruppe % 3 2 Øst(n=43) Vest (n=42) Syd (n=42) 1 Fam.+pt. Fam.-pt. EFG FFG SFT Psykoed Disse tal stammer fra OPUS behandlernes indrapporteringer. Hvor retvisende er de? Hvis vi sammenholder det med ydelsestallene, ser det således ud. Figur 19. For SFT % 15 1 Øst(n=43) Vest (n=42) Syd (n=42) 5 SFT OPUS SFT (ydelser) Der er rimelig overensstemmelse i Syd. I Øst og Vest mangler halvdelen af behandlerne at rapportere til Kompetencecenteret. 22

24 Bilag 1 Figur 2. For FFG % 4 3 Øst(n=43) Vest (n=42) Syd (n=42) 2 1 FFG OPUS FFG (ydelser) Her mangler både Øst og Syd at få registreret det familiearbejde, der trods alt er sket. Derimod stemmer det i Vest. Konklusionen af dette er, at vi hverken tør stole på de tal, OPUS behandlerne indsender til os ved behandlingsafslutningen, eller den ydelsesstatistik, vi har adgang til. For at få et mere retvisende billede, har vi følgelig bedt OPUS behandlerne sende os opdaterede opgørelser over, hvad der faktisk er sket, både i forhold til psykoedukation, SFT og familiearbejdet. 23

25 Bilag 1 OPUS behandlernes indrapporteringer Familiearbejdet Tidsperioden er 1. april marts af 221 patienter er inkluderede, resten har vi ikke fået data på fra OPUS behandlerne, men en del er lige startet, hvorfor det mere målrettede pårørendearbejde ikke er startet endnu, ligesom der er enkelte patienter, hvor der ikke er pårørende, der er relevante at inddrage. Endvidere er der nogle enkelte patienter der nægter at familien kontaktes på dette tidspunkt. Figur 21. Alliancesamtaler Øst Vest Syd Regionen Antal forløb Antal samtaler Det fremgår, at stort set alle patienter og deres pårørende har fået tilbudt alliancesamtaler i tilfredsstillende omfang. I Øst i gennemsnit 3,8 samtaler, i Vest 3,7 samtaler og i Syd 2,8 samtaler, fordelt på hele Regionen 3,5 samtaler. Dette gennemsnit hæves muligvis en anelse, da der kan være alliancesamtaleforløb, der ikke er afsluttede endnu. Spørgsmålet er herefter om man har kunnet tilbyde tilstrækkeligt mange et relevant familietilbud, enten i form af flerfamiliegrupper (FFG) eller enkeltfamilieforløb (EFF). Det har været tanken, at begge dele skulle kunne tilbydes i alle tre afdelinger, og det fremgår af data, at alle afdelinger har haft begge dele. Det er forskelligt i hvilket omfang det er lykkedes for de enkelte afdelinger at implementere begge modeller. Med i billedet er endvidere, at der er en del patienter der ikke har ønsket at familien inddrages i behandlingen, eller i sjældne tilfælde - familien selv har ikke at ønsket at deltage i flerfamiliegrupper. Dette er benævnt i figurerne med pt. vil ikke. Ligeledes er der en del familier, der ikke har ment at have brug for mere end de indledende alliancesamtaler, i figurerne benævnt familien vil ikke. 24

26 I et vist omfang har der også været tale om, at familie tilbuddet skulle initieres relativt snart efter opgørelsesperioden var slut, dette fremgår ikke af nedenstående figurer. Figur 22. Psykiatrien Øst Bilag 1 FFG 15% Ikke indgået 58% EFF 19% Pt nej til familie Familie 7% ønsker ikke mere 1% I Øst indgår i alt 75 forløb. Dette er lidt flere end i de andre afdelinger som ventet. Det er godt 35 % der er indgået i et familietilbud i Øst. Det lave tal er formentlig et udtryk for det relativt høje caseload i Øst, medførende færre resurser til familiearbejde. Det er ikke meningsfyldt at se på antal sessioner/forløb, da det ikke udelukkende drejer sig om afsluttede forløb. 25

27 Bilag 1 Figur 23. Psykiatrien Vest FFG 7% Ikke indgået 4% EFF 3% Familie ønsker ikke mere 23% Pt nej til familie % I Vest indgår 6 forløb. Der er et relativt stort antal familier og patienter, der har takket nej til et mere formaliseret forløb efter det indledende alliancearbejde. Det ses også at det har været sværere i Vest at få etableret et flerfamilietilbud end i de to andre afdelinger. Årsagerne til dette er usikkert, men det kan både dreje sig om større tyndt befolkede områder med påfølgende problemer med at etablere gruppetilbud, og en stor udskiftning af OPUS behandlere. Det er ikke meningsfyldt at se på antal sessioner/forløb, da det ikke udelukkende drejer sig om afsluttede forløb. 26

28 Bilag 1 Figur 24. Psykiatrien Syd Ikke indgået 28% FFG 19% Familie ønsker ikke mere 12% Pt nej til familie 23% EFF 18% I Syd indgår 57 forløb. Her er der forbløffende mange patienter, der ikke ønsker at indgå i familiebehandlingen. Fordelingen mellem FFG og EFF er nogenlunde ligelig som forventet. Men igen er det kun 37 % der modtager et familietilbud. Det er ikke meningsfyldt at se på antal sessioner/forløb, da det ikke udelukkende drejer sig om afsluttede forløb. 27

29 Bilag 1 Figur 25. Region Sjælland FFG 14% Ikke indgået 44% EFF 22% Familie ønsker ikke mere 11% Pt nej til familie 9% Endelig vises her resultaterne fra hele Regionen. Det drejer sig om 192 forløb. Det ses at der er færre FFG forløb (26) end EFF forløb (42). Det er ikke meningsfyldt at se på antal sessioner/forløb, da det ikke udelukkende drejer sig om afsluttede forløb. Konklusivt kan man udlede, at alle familier får tilbud om inddragelse i form af alliancesamtaler og psykoedukation til patient og pårørende (bortset fra, når patienten ikke accepterer), at der gives en god og grundig familie-startpakke. Det er virkelig lykkedes OPUS-behandlerne at komme i bredden med at får inddraget familierne i løbet af implementeringsfasen. Det længerevarende forløb på 1 år (EFF og FFG) gives i ca. 36 % af tilfældene. Der er større frafald til dette end til det indledende alliancearbejde, hvor familien ofte er i krise og mere hjælpsøgende. Forklaringerne er mange: det er sværere at få givet EFF/FFG til alle familier pga. tidspres (en behandler var involveret i 18 familieforløb), større arbejde at samle grupper, (for) lange afstande, for vanskeliggjort samarbejde med OPUS-kollega (ikke sidde sammen), for restriktive tilbud pga. forskningshensyn (i det enkelte område måtte man KUN lave EFF eller FFG), bekymring for at starte gruppe op med patienter og pårørende. Hvis det systematiske familiearbejde over længere tid blev omorganiseret, således at man havde større frihed til at vurdere, om familien skulle tilbydes enkelt- eller flerfamilieforløb, og at der fx til stadighed i den enkelte afdeling kørte en slow-open flerfamiliegruppe, alle i afdelingen kunne 28

30 Bilag 1 henvise til, var der større mulighed for gennemførelse. Hvis OPUS-behandlerne i højere grad var samlet i teams, ville familiearbejdet og det lange, seje træk over 1 år lettere at planlægge og udføre. Og allervigtigst ville OPUS-kulturen om inddragelse og systematisk familiearbejde blive videregivet og delt indbyrdes mellem kolleger i højere grad end nu. Fortsat opbakning og supervision er en forudsætning for at OPUS-behandlerne kan udvikle konceptet. 29

31 Bilag 1 Psykoedukation Figur 26. Psykoedukation Øst Vest Syd Regionen Antal grupper Antal gange Antal deltagere Denne figur viser aktiviteten inden for psykoedukation for patienter. Vedr. det samlede antal deltagere, er der ikke taget højde for frafald i gruppen. Tallet viser det maximale antal deltagere før frafald. Samlet antal deltagere er ikke retvisende, der er en enkelt gruppe i Vest, hvor vi ikke kunne få viden om hvor mange der havde deltaget i gruppen. Det ses at aktiviteten i Syd synes at have været noget højere end i de to andre afdelinger. 3

32 Bilag 1 Psykoedukation pårørende Figur 27. Psykoedukation pårørende Øst Vest Syd Regionen Antal grupper Det ses heraf at det er i Syd, de fleste sessioner for pårørende har været afholdt. Der er ikke data for hvor mange pårørende der har været med de enkelte gange, hvorfor det skal tages med et forbehold, hvorvidt dette også afspejler hvor mange pårørende der rent faktisk er blevet nået. 31

33 Bilag 1 Social færdighedstræning i gruppe (SFT) Figur 28. SFT grupper Øst Vest Syd Regionen Antal grupper Antal deltagere Det ses, at aktiviteten i Syd er på dette punkt dobbelt så høj som i de to andre afdelinger. Der er ikke taget højde for frafald i grupperne, tallene viser det maksimale antal deltagere før frafald. Der er endvidere registreret fordelingen af moduler der er afholdt inden for perioden. For hele Regionen gælder det at godt halvdelen har gennemført alle moduler. Det er muligt, at nogle af de grupper, der er registreret med at have afholdt 1-3 moduler alligevel vil gennemgå alle moduler. Der er ikke væsentlige forskelle mellem afdelingerne på dette punkt, interesserede kan få nærmere detaljer ved henvendelse til Kompetencecenteret. 32

34 Bilag 2 Beskrivelse af baggrundsmaterialet for OPUS Sammensætningen af det materiale som udgør OPUS patienterne fra starten indtil 31/3 213 er i store træk samstemmende med hvordan det så ud ved den tidligere rapport for de første 3 år af OPUS behandlingen. Det gælder såvel køn, alder, civilstand, boligform, tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomsttypen samt diagnosefordelingen ved start. Detaljer fremgår af disse tabeller. Køn Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Mand ,4 62,4 62,4 Valid Kvinde 16 37,6 37,6 1, Total 425 1, 1, Alder N Mean Median ,8 22, Civilstand Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Enlig ,8 4,5 4,5 Samboende med partner 55 12,9 13,2 53,7 Valid Samboende med forældre , 32,6 86,3 Samboende med børn 7 1,6 1,7 88, Samboende med andre 5 11,8 12, 1, Total ,1 1, Missing System 8 1,9 Total 425 1, Boligform Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Selvstændig bolig 298 7,1 75,3 75,3 Selvstændig med bostøtte 4 9,4 1,1 85,4 Valid Institution 47 11,1 11,9 97,2 Uden bolig 11 2,6 2,8 1, Total ,2 1, Missing System 29 6,8 Total 425 1, 33

35 Bilag 2 Tilknytning arbejdsmarked Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent I arbejde 11 2,6 2,7 2,7 Under uddannelse 96 22,6 23,8 26,5 Hjemmearbejdende 1,2,2 26,7 Valid Ledig ,2 34,9 61,6 Sygemeldt ,9 35,6 97,3 Pensioneret 11 2,6 2,7 1, Total 44 95,1 1, Missing System 21 4,9 Total 425 1, Indkomst type Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Lønindtægt 13 3,1 3,2 3,2 SU 67 15,8 16,5 19,7 Pension 18 4,2 4,4 24,1 Valid Dagpenge 4,9 1, 25,1 Sygedagpenge 44 1,4 1,8 36, Kontanthjælp 24 56,5 59,1 95,1 Andet 2 4,7 4,9 1, Total 46 95,5 1, Missing System 19 4,5 Total 425 1, Hoveddiagnose start Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Skizofreni 26 48,5 58,7 58,7 Paranoid psykose 38 8,9 1,8 69,5 Akut psykose 52 12,2 14,8 84,3 Valid Skizoaff. psykose 11 2,6 3,1 87,5 Anden psykose 6 1,4 1,7 89,2 Uspec. psykose 38 8,9 1,8 1, Total ,6 1, Missing System 74 17,4 Total 425 1, 34

36 Bilag 2 De følgende tabeller viser opgørelse over misbrug af alkohol og stoffer Alkoholmisbrug start Frequency Percent Valid Cumulative Percent Percent Afholdende ,8 39,5 39,5 Brug ,4 53,2 92,6 Valid Misbrug 18 4,2 6, 98,7 Afhængighed 4,9 1,3 1, Total 299 7,4 1, Missing System ,6 Total 425 1, Stofmisbrug start Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Afholdende 216 5,8 7,6 7,6 Brug 31 7,3 1,1 8,7 Misbrug 36 8,5 11,8 92,5 Valid Afhængighed 22 5,2 7,2 99,7 Afhængighed + 1,2,3 1, instit. Total 36 72, 1, Missing System , Total 425 1, Det ses at kun godt 7 % har et alkoholmisbrug ved starten og hele 4 % er afholdende. Der er dog en del uoplyste, godt 3 % af hele materialet. For stofmisbrug er 71 % afholdende, 1 % bruger og 2 % misbruger stoffer. Igen er der 28 % uoplyste. 35

37 Bilag 2 Suicidalitet start Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Ingen ,4 47,2 47,2 Suicidaltanker ,2 41,2 88,4 Valid Suicidaltrusler 11 2,6 3,7 92, Suicidalforsøg 24 5,6 8, 1, Total 31 7,8 1, 999 1,2 Missing System ,9 Total ,2 Total 425 1, Godt halvdelen af patienterne har ingen suicidal tanker eller alvorligere suicidal adfærd ved starten kun 8 % har haft suicidalforsøg. Resten har enten haft suicidaltanker eller suicidaltrusler. Der har ikke været nogle suicidier i den forløbne tid. De følgende tabeller viser statistik over de afsluttede OPUS patienter. OPUS sluttet Valid Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Nej 18 42,4 42,4 42,4 Ja ,6 57,6 1, Total 425 1, 1, Afslutningsmåde Frequency Percent Valid Cumulative Percent Percent Efter 25 83,7 84, 84, aftale Valid Drop out 38 15,5 15,6 99,6 Død 1,4,4 1, Total ,6 1, Missing System 1,4 Total 245 1, 36

38 Bilag 2 Afsluttet til Frequenc y Percent Valid Percent Cumulative Percent Egen psykiatri ,2 59,9 59,9 Praktiserende 5 2, 2,1 62, psykiater Praktiserende læge 48 19,6 19,8 81,8 Valid OPUS anden region 16 6,5 6,6 88,4 Anden psykiatri anden 17 6,9 7, 95,5 region Andet 11 4,5 4,5 1, Total ,8 1, Missing System 3 1,2 Total 245 1, Det fremgår at godt 84 % afsluttes efter aftale, kun 16 % dropper ud af behandlingen, og kun 1 enkelt patient er død, og her drejer det sig om naturlig død. Godt 6 % afsluttes til egen psykiatri, det vil sige i al væsentlighed Distriktspsykiatriske centre. Ganske få afsluttes til praktiserende psykiater mens godt 14 % afsluttes til behandling i anden region. De 2 % der afsluttes til praktiserende læge inkluderer også de patienter der er droppet ud af behandlingen. Antipsykotisk behandling Frequenc y Percent Valid Percent Cumulative Percent Ja 172 7,2 81,5 81,5 Valid Nej 39 15,9 18,5 1, Total ,1 1, Missing System 34 13,9 Total 245 1, Det fremgår endvidere at godt 82 % af patienterne er i antipsykotisk behandling efter afslutningen. Her er der dog en del uoplyst. 37

39 Bilag 2 Disse tabeller viser hvorledes misbruget har udviklet sig over tid: Alkohol baseline Total Alkohol baseline Total Alkohol baseline * Alkohol år 1 Crosstabulation Alkohol år 1 Total Afholdende Brug Misbrug Afholdende Count % within Alkohol baseline 72,1% 27,9%,% 1,% Brug Count % within Alkohol baseline 11,1% 81,% 7,9% 1,% Misbrug Count % within Alkohol baseline,% 38,5% 61,5% 1,% Count % within Alkohol baseline 31,9% 57,1% 1,9% 1,% Alkohol baseline * Alkohol år 2 Crosstabulation Alkohol år 2 Total Afholdende Brug Misbrug Afholdende Count % within Alkohol baseline 8,% 2,%,% 1,% Brug Count % within Alkohol baseline 13,% 8,4% 6,5% 1,% Misbrug Count % within Alkohol baseline 12,5% 62,5% 25,% 1,% Count % within Alkohol baseline 36,9% 57,1% 6,% 1,% 62 % af dem, der havde et alkoholmisbrug ved start har det fortsat efter 1 år (n=119). Ved 2 år er tallet faldet til 25 % (n=84). Det viser en væsentlig effekt af OPUS behandlingen. Der er ingen afholdende og kun 3 brugere af alkohol der er påbegyndt et misbrug. Forudsætningen for at dette kan generaliseres er naturligvis, at de at de 119, der er evalueret ved 1. års opfølgning, og de 84 der er evalueret ved 2 års opfølgning er repræsentative for hele gruppen. Denne analyse er ikke foretaget, men kan rekvireres om ønsket. 38

40 Bilag 2 Stoffer baseline Total Stoffer baseline Total Stoffer baseline * Stoffer år 1 Crosstabulation Stoffer år 1 Total Afholdende Brug Misbrug Afholdende Count % within Stoffer baseline 93,8% 2,5% 3,7% 1,% Brug Count % within Stoffer baseline 5,% 44,4% 5,6% 1,% Misbrug Count % within Stoffer baseline 23,1% 11,5% 65,4% 1,% Count % within Stoffer baseline 72,8% 1,4% 16,8% 1,% Stoffer baseline * Stoffer år 2 Crosstabulation Stoffer år 2 Total Afholdende Brug Misbrug Afholdende Count % within Stoffer baseline 91,7% 3,3% 5,% 1,% Brug Count % within Stoffer baseline 7,%,% 3,% 1,% Misbrug Count % within Stoffer baseline 4,% 2,% 4,% 1,% Count % within Stoffer baseline 8,% 5,9% 14,1% 1,% For stofmisbrug gælder det at godt 65 % af de misbrugende ved start fortsat har misbrug eller afhængighed efter et år (n=125), og tallet er faldet til 4 % efter år 2 (n=85). Der er kun enkelte der har startet et misbrug. Det viser en væsentlig effekt af OPUS behandlingen. Forudsætningen for at dette kan generaliseres er naturligvis, at de at de 125, der er evalueret ved 1. års opfølgning, og de 85 der er evalueret ved 2 års opfølgning er repræsentative for hele gruppen. Denne analyse er ikke foretaget, men kan rekvireres om ønsket. 39

41 Bilag 2 De følgende tabeller viser udviklingen i suicidalitet gennem tid: Suicidalitet start Total Suicidalitet start Total Ingen Tanker Trusler Forsøg Ingen Tanker Trusler Forsøg Suicidalitet start * Suicidalitet 1. år Crosstabulation Suicidalitet 1. år Ingen Tanker Trusler Forsøg Total Count % within Suicidalitet start 86,% 14,%,%,% 1,% Count % within Suicidalitet start 43,4% 52,8% 1,9% 1,9% 1,% Count % within Suicidalitet start 2,% 2,% 6,%,% 1,% Count % within Suicidalitet start 1,% 6,%,% 3,% 1,% Count % within Suicidalitet start 59,2% 34,4% 3,2% 3,2% 1,% Suicidalitet start * Suicidalitet 2. år Crosstabulation Suicidalitet 2. år Ingen Tanker Trusler Forsøg Total Count % within Suicidalitet start 83,9% 16,1%,%,% 1,% Count % within Suicidalitet start 38,5% 56,4%,% 5,1% 1,% Count % within Suicidalitet start 6,% 2,% 2,%,% 1,% Count % within Suicidalitet start 25,% 62,5%,% 12,5% 1,% Count % within Suicidalitet start 55,4% 39,8% 1,2% 3,6% 1,% Det første år får 14 % af dem, der ikke havde det før suicidaltanker, men ingen forsøg. Samme mønster er i år % af dem, der havde suicidaltanker har det ikke mere efter 1 år men 53 % 4

42 Bilag 2 bevarer suicidaltanker. Kun ganske få forværres yderligere. Af dem med tidligere suicidalforsøg bedres 7 %. I år 2 endda endnu mere, kun godt 5 % af disse har enten suicidaltrusler eller forsøg. I det hele taget er der kun 7 suicidalforsøg 1. år (n=125) og 3 året efter (n=83). Dette sammen med det faktum, at der ikke er nogen OPUS patienter der er suicideret under OPUS behandlingen, peger på en væsentlig styrke ved denne behandlingsform. Forudsætningen for at dette kan generaliseres er naturligvis, at de 125, der er evalueret ved 1. års opfølgning, og de 83 der er evalueret ved 2 års opfølgning er repræsentative for hele gruppen. Denne analyse er ikke foretaget, men kan rekvireres om ønsket. 41

43 OPUS-behandler undersøgelse juni 213 Følgende er resultater fra OPUS behandlernes evaluering gennemført vha. anonyme spørgeskemaer over nettet samt interview med 3 geografisk fordelte grupper. Evalueringen tog udgangspunkt i de behandlingselementer, det har været sværest at implementere fuldt ud. Vi var interesserede i at få afdækket, hvilke barrierer, der har været, og hvad der fremmer implementering. Vi undersøgte implementering af alliancearbejde, enkeltfamilieforløb, flerfamiliegruppe, psykoedukation for patienter og psykoedukation for pårørende samt social færdigheds træning i gruppe. Vi havde på forhånd defineret følgende elementer, som vi ønskede at OPUS behandlerne skulle forholde sig til: Samarbejde med OPUS kollega, faglig viden og erfaring, øvrige krav fra team, opbakning og prioritering fra daglig ledelse samt undervisning og supervision fra Kompetencecenter for debuterende psykose. Disse fokuspunkter var valgt ud med baggrund i den viden vi har erhvervet via vores samarbejde med OPUS behandlerne gennem årene. OPUS behandlerne havde mulighed for at uddybe med kvalitative kommentarer, der af diskretionshensyn ikke er medtaget her. 42

44 Bilag 3 43

45 44

46 Bilag 3 OPUS behandlerne har uddybet spørgeskemaundersøgelsen med fyldige kommentarer. Materialet er indarbejdet i konklusionen, men ikke medtaget her af diskretionshensyn. 45

47 Bilag 4 Omsætning af OPUS-behandlere I løbet af de 5 år, OPUS har eksisteret i Region Sjælland, har der været en vis udskiftning af OPUS-behandlere. Fra sommeren 28 var der normeret 12 fuldtidsstillinger, heraf 3 deltidsstillinger. Der er fra sommeren 211 normeret 18 fuldtidsstillinger, af disse er 4 deltidsansættelser, resten fuldtid. Der har i løbet perioden været en del udskiftning. Der har været vikariater udfyldt af medarbejdere, som i løbet af en relativ kort periode ikke har kunnet opnå viden - endsige erfaring - inden for alle områder af OPUS-behandlingen. Dette kan i nogen grad forklare, at det har været besværligt at løbe OPUS-konceptet i gang, når man selv er ny i OPUS og evt. sidder alene som OPUS-behandler. Alt i alt har der i 5 års-perioden været tale om 29 OPUS-behandlere. Dels har der været tale om nyansættelser, dels afløsere for en fast OPUS-behandler, der har haft orlov til barsel, uddannelse eller har været syg i en længere periode. Omsætningen af OPUS-behandlere har været størst i VEST, hvor der har været 1 OPUSbehandlere ansat fordelt på 6 stillinger; der har ikke været afløsere midlertidigt inde. I SYD har der været 7 faste ansættelser fordelt på 6 stillinger, mens 4 afløsere har vikarieret i kortere perioder. I ØST har der været 8 faste ansættelser fordelt på 6 stillinger. VEST: Holbæk *OPUS-behandler 1a 1/ /2 21 OPUS-behandler 1b 1/ /3 213 OPUS-behandler 1c 1/ Kalundborg *NY stilling a 1/ /6 212 NY stilling b 1/ /5 213 Nykøbing Sjælland OPUS-behandler 1 a 1/ Slagelse: OPUS-behandler 1 a 1 /7 28- OPUS-behandler 2 a 1/ /1 OPUS-behandler 2b 1/4 21 NY stilling 1/ /7 213; orlov (ny afløser pr. 1/8 213) ØST: Roskilde OPUS-behandler 1 a 1/ OPUS-behandler 2 a 1/ /1 211 OPUS-behandler 2 b 1/ NY stilling 1/1 212 Ekstra normering 2/ /

48 Bilag 4 Køge: OPUS-behandler 1 a 1/ /5 212 OPUS-behandler 1 b 1/9 212 OPUS-behandler 2 1/7 29 NY stilling 1/ SYD: Næstved: OPUS-behandler 1 a 1/ /7 21 OPUS-behandler 1 b 1/ /5 213 NY stilling 1/ Vordingborg: OPUS-behandler 1 1/ afløsere 2 forskellige vikarer, hver 1 år Maribo: OPUS-behandler 1 a 1/ /1 212-(orlov) OPUS-behandler 1 b, vikar 1/ OPUS-behandler 2 a 1/ Afløser for ovenst. I 6 og 8 mdr. NY stilling 1/7 211 * OPUS-behandler er en af de 12 stillinger, der først blev normeret. NY er en af de 6 sidste stillinger pr. juli

49 Evaluering af projektet Kompetencecenter for tidlig intervention ved psykoser. TIPS/OPUS-projekt i Region Sjælland Ulrik Haahr, overlæge, klinisk forskningslektor Hanne-Grethe Lyse, sygeplejerske Marlene Buch-Pedersen, psykolog Ulf Søgaard, ledende overlæge Version rev. uhh Side 1

50 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2. Baggrund for OPUS-behandling 3. Planlægning 4. Implementering 5. Evaluering af projektperioden 6. Opfyldelse af de opstillede succeskriterier 7. Uddybende beskrivelse af resultaterne 8. Konklusioner og anbefalinger 9. Referencer 1. Bilag 1: Uddybende resultater fra de første 3 år med kommentarer 11. Bilag 2: OPUS behandlernes slutevaluering januar Bilag 3: Teamledernes evaluering januar 211 Version rev. uhh Side 2

51 1. Resumé I forbindelse med ønsket om at optimere behandlingen for patienter med førstegangspsykose besluttede Region Sjælland i 27 at indføre OPUS behandling delvist finansieret ved hjælp af satspuljemidler. Projektet er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, satspulje 3: Tilgængelighed/opsøgende/udgående virksomhed, og er støttet med kr i perioden Der blev oprettet et kompetencecenter med henblik på implementering af behandlingsindsatsen, og der blev ansat 12 specialuddannede medarbejdere (OPUS-behandlere) lokalt i distrikterne, med henblik på gennemførelse af OPUS behandlingen. De 6 medarbejdere blev finansieret af Regionen, de øvrige udgifter af satspuljen. Overordnet set er det lykkedes at etablere et behandlingstilbud for patientgruppen i Region Sjælland. Arbejdet med at implementere behandlingen i regionen har dels bestået af en indsats fra Kompetencecenteret, dels af en indsats fra de stedlige distriktspsykiatrier og de ansatte OPUS-behandlere. Der har været fokus på information bredt i psykiatrien om behandlingen og patientgruppen, uddannelse og supervision af OPUS-behandlerne, samt møder med fokus på vanskeligheder og udfordringer i forbindelse med implementering. Patient tilgangen har vist sig at være som ventet. Der har været fokus i psykiatrien på at henvise patienter til denne form for specialiseret behandling og patienterne har fået tilbudt intensiv opsøgende behandling. Der har været stort fokus på samarbejdet med patienternes familier og øvrige netværk. Familierne har systematisk været tilbudt undervisning samt samtaler med behandlerne. OPUS-behandlerne og distrikterne generelt har haft øget fokus på opfyldelse af NIP krav, hvilket har øget kvaliteten af behandlingen. Det har vist sig at være vanskeligt at starte de gruppetilbud, som OPUS behandlingen, også består af. Dette kan til dels forklares ved de store udfordringer regionen har ved de store tyndt befolkede geografiske områder. Det er både vanskeligt og dyrt for patienterne at transportere sig til gruppebehandling i distriktspsykiatrierne. Endvidere kræver start af grupper samarbejde mellem OPUS-behandlerne, hvilket vanskeliggøres af, at de er placeret i forskellige geografier. Enkelte steder er dette løst ved at kollegaer fra de lokale distriktspsykiatrier har samarbejdet med OPUS-behandlerne. I løbet af 21 er der gennemført psykoedukative gruppetilbud til patienter (5 ud af 6 distrikter) og pårørende psykoedukation i hele regionen. I løbet af 21 har der vist sig at være øget behov for OPUS-behandlere for at kunne opfylde behovet for behandling til patientgruppen. Dette har resulteret i ansøgning om midler til ansættelse af yderligere 6 medarbejdere. Der er således nu 18 OPUS-behandlere i Regionen. Dette vil lette muligheden for at etablere grupper. Selve organisationen af arbejdet har mødt adskillige udfordringer, idet arbejdet har indebåret, at OPUSbehandlerne har følt sig isolerede fagligt i forhold til behandlingsopgaven, men de har dog i al væsentlighed også været glade for deres arbejde og forholdet til deres kolleger i de respektive teams. Imidlertid peger erfaringerne på, at der efter ansættelse af de nye medarbejdere muligvis kan etableres et tættere samarbejde mellem nabodistrikter, med henblik på at løse ovennævnte problem og sikre et tættere samarbejde. Det foreslås at arbejdet reorganiseres, med etablering af 3 decentrale OPUS teams i Regionen, fortsat med tilknytning til lokale distriktspsykiatrier. Erfaringer fra de tre første år vil blive beskrevet i det følgende. 2. Baggrund for OPUS-behandling Skizofreni og andre psykotiske lidelser er sygdomme, ofte med alvorlige konsekvenser for den enkelte og alvorlige socioøkonomiske konsekvenser for samfundet. Skizofreni er, ligesom andre psykotiske tilstande, oftest en tidligt debuterende sygdom, typisk i alderen mellem 2 og 25 år. Der er tiltagende evidens for, at en tidlig intervention ved debuterende psykose er mulig, og at det bedrer prognosen på længere sigt (1,2). En effektiv intervention tidligt i forløbet vil være økonomisk og menneskeligt attraktiv. Erfaringer fra Version rev. uhh Side 3

52 forskningsprojektet OPUS i Købehavn og Århus (3) viste betydende positiv effekt over 2 år. Brugertilfredsheden var markant og signifikant større blandt de patienter, der fik den integrerede behandling i OPUS-team. Denne behandling var standardbehandlingen klart overlegen med hensyn til fastholdelse i behandling. Patienter i OPUS havde i løbet af den toårige interventionsperiode 22% færre sengedage end patienter i standardbehandling. Ved fem års opfølgning har man påvist, at patienter der ved psykosedebut er blevet behandlet i et intensivt ambulant forløb har signifikant færre indlæggelser på psykiatriske afdelinger end patienter, der fra begyndelsen er blevet hospitaliseret (4). Det er en klar økonomisk fordel for samfundet med færre dyre indlæggelser, og en stor fordel for patienterne, der undgår at blive institutionaliserede. Af disse grunde har Danske Regioner vedtaget, at OPUS-behandlingsmodellen skal implementeres i alle regioner i Danmark (5). Erfaringer fra et tidligere forskningsprojekt i Roskilde (TIPS projektet) (6-8) samt erfaringer fra forskningsprojektet OPUS i København og Århus dannede grundlag for Region Sjællands planlægning af OPUS arbejdet, som begyndte i Planlægning a: Målgruppe Alle patienter med debuterende psykose med en F2-29 diagnose, F21 undtaget. Det første år inkluderes alle patienter med debuterende psykoser, som har været henvist indenfor det seneste år før start af projekt. Aldersgruppe: år. Det blev skønnet at der ville være 8-1 nye patienter fra målgruppen årligt i Region Sjælland. b: Organisation og normering Der blev oprettet et kompetencecenter for debuterende psykose (KC), organiseret og ledet fra Distrikt Roskilde, med følgende medarbejdere: 1 speciallæge i psykiatri/overlæge: Ledelse af kompetencecenteret og overordnet ansvar for koordination (kompetenceudvikling, supervision, uddannelse, forskning, evaluering). Halvdelen af stillingen blev defineret som et forskningslektorat ved Københavns Universitet i samarbejde med Forskningsenheden, Region Sjælland, og skulle anvendes til forskning indenfor området. 1 sygeplejerske med ansvar for psykoedukation, familiearbejde og social færdighedstræning (kompetenceudvikling, supervision, uddannelse, evaluering). 1 psykolog med ansvar for primærbehandlere (kompetenceudvikling, supervision, uddannelse, evaluering). ½ sekretær. Endvidere er 1 psykolog siden ansat i forberedende stilling til PhD projekt med udgangspunkt i den igangværende forskning. Med henblik på at vedligeholde praktiske færdigheder indgår de 3 medarbejdere i det kliniske arbejde i et vist omgang, f.eks. med enkelte patientforløb, en flerfamiliegruppe eller lignende. Desuden deltager alle i forskningsopgaverne, efter nærmere aftale. OPUS- netværk Selve det kliniske arbejde blev udført af 12 OPUS-behandlere. Hvert af de 6 almenpsykiatriske distrikter blev opnormeret med 2 OPUS- behandlere (distriktspsykiatrisk sygeplejerske, social - og sundhedsassistent, socialrådgiver, psykolog eller ergoterapeut, gerne med relevant efteruddannelse). Disse indgik i et fagligt netværk på 12 medarbejdere i hele regionen på tværs af distrikterne. Der er bevilliget udvidelse af denne medarbejdergruppe med 6 medarbejdere. Disse stillinger er besat pt. pr Version rev. uhh Side 4

53 Som udgangspunkt har hver behandler max. 1 patienter i behandling af gangen. Behandlingen i OPUS varer minimum 2 år, og OPUS-behandleren arbejder kun med patienter med debuterende psykose. OPUS- netværket har tæt tilknytning til kompetencecenteret mht. kompetenceudvikling, supervision, uddannelse og evaluering. Hvad angår behandlingsansvar, daglig ledelse og ansættelsesforhold, er den enkelte medarbejder tilknyttet distriktspsykiatrisk enhed i det almenpsykiatriske distrikt. Det afgøres lokalt i det enkelte distrikt, hvor OPUS-behandlerne placeres geografisk. c: Kompetencecenterets arbejdsområde Udbrede, koordinere og fastholde indsatsen for tidlig intervention i forhold til de kliniske afdelinger, med fokus på distriktspsykiatrierne. Udarbejde og bidrage til implementering af retningslinier for behandling af målgruppen, med henblik på at opnå kontinuitet og forebygge tilbagefald. Varetage den løbende supervision af behandlere. I samarbejde med uddannelsesafdelingen indgå i planlægning og afvikling af kurser for behandlere til familieintervention minimum én gang årligt (familieskolen) samt for de individuelle behandlere i OPUS. Udbrede og fastholde en model for en tidlig og opsøgende indsats med inddragelse af PsykINFO. I samarbejde med forskningsenheden at etablere nye projekter i kvalitetsudvikling og forskning indenfor området i forlængelse af TIPS forskningen. Deltage i det kliniske arbejde med denne patientgruppe, med henblik på at vedligeholde færdigheder. Bidrage til samarbejde og koordination indenfor området i forhold til børne- og ungdomspsykiatrien. Bidrage til samarbejde og koordination indenfor området i forhold til praktiserende læger og speciallæger, herunder have fokus på prodromalfasen, oplysning og forebyggelse. Bidrage til at det tværsektorielle samarbejde indenfor området fungerer på regionsniveau. d: Den kliniske afdelings arbejdsområde Bidrage til udvikling og implementering af retningslinier for tidlig intervention og behandling udarbejdet af kompetencecenteret. Der etableres nærmere aftaler og retningslinier for hurtig og grundig udredning af patienter vurderet tilhørende målgruppen. Ansættelse af OPUS-behandlere efter nærmere aftale med Distriktsledelsen. Ledelse og behandlingsansvar i forhold til OPUS-behandlere tilknyttet eget distrikt. Bidrager med behandlere til flerfamiliearbejdet. Varetage lægelige opgaver, herunder farmakoterapi, for patienter tilknyttet OPUS. e: Behandlingsindsatsen Individuel behandling Integreret behandling i OPUS består af et toårigt behandlingsforløb med tilknytning til en kontaktperson (OPUS- behandler). Relationen til OPUS-behandleren er omdrejningspunktet i behandlingen, og tilgangen til patienten er assertiv og opsøgende. OPUS- behandleren arbejder med at skabe tryghed og tillid og inddrager psykoedukative elementer i behandlingen. Endvidere er der fokus på tilbagefaldsforebyggelse. Ved behov kan der være udstrakt brug af hjemmebesøg, f.eks. i perioder med tilbagefald eller hvis patienten har svært ved at møde til samtaler på grund af vanskeligheder med transport. OPUS- behandleren tilbyder oftest ugentlige kontakter, men tilpasset patientens behov. Version rev. uhh Side 5

54 OPUS- behandleren er tovholder i behandlingen og inddrager relevante fagpersoner. Det kan f.eks. være læge, socialrådgiver eller psykolog. OPUS- behandleren har fokus på patientens netværk og inddrager dette i behandlingen. Det kan f.eks. være kontakt til arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Hver behandler har ca.1 patienter. Familiearbejde Inddragelse af familien er en vigtig del af behandlingen i OPUS. Familiearbejdet består typisk af Alliancearbejde med de pårørende sideløbende med at patienten starter OPUS-behandling Psykoedukation til patient og pårørende Enten enkeltfamilie- eller flerfamilietilbud gennem ca. 1 år Formålet med arbejdet er at tilbyde et forløb med undervisning i sygdommen, træning i løsning af de problemer, sygdommen medfører, og træning i enkel kommunikation. OPUS-behandleren er aktiv og opsøgende, også i forhold til at skabe tidlig kontakt med familien. Hun tilbyder fra start en samtale med hele familien, hvorefter alliancearbejdet med de pårørende påbegyndes. Efter psykoedukation (s.d.) kan enkelt- eller flerfamilieforløb startes. Under hele den to-årige OPUS-behandling er OPUS-behandleren til rådighed med viden og støtte via telefon eller . Psykoedukation For såvel patient som pårørende er psykoedukation en vigtig del af tilbuddet. Der bliver i det individuelle forløb lagt vægt på at undervise i de områder, der vedrører sygdommen. For patienterne bliver der også etableret grupper i psykoedukation, hvor 6-8 patienter mødes med to behandlere igennem 8 uger. For de pårørende indgår der i alliancearbejdet altid elementer af psykoedukation, men der findes også undervisning for en større gruppe af pårørende. Dette tilbud gentages hvert ½ år med to foredragsaftener, hvor OPUS-behandlere, samarbejdspartnere og evt. unge patienter fra OPUS underviser- og hvor der bliver vist film om skizofreni. Social færdighedstræning. I den individuelle kontakt er der fokus på patientens sociale færdigheder samt træning af disse. Der fokuseres på træningen, når patienterne er motiverede til at træne disse færdigheder, bl.a. ved hjemmeopgaver. Patienterne kan endvidere tilbydes deltagelse i gruppe med andre unge. Gruppeforløbene varer som udgangspunkt 1 år med ugentlige sessioner. Hver session er struktureret, og der arbejdes med forskellige pædagogiske metoder, herunder problemløsning og hjemmeopgaver. Gruppeforløbet er delt op i forskelige moduler: Medicinering, symptommestring, samtalefærdigheder og konfliktløsning. Der kan etableres kortere gruppeforløb, afhængig af lokale behov og muligheder. 4. Implementering I forbindelse med implementering af OPUS behandlingen i Region Sjælland har kompetencecentret haft følgende fokuspunkter: Samarbejde med de kliniske afdelinger og oplysning til regionens personale og uddannelse af OPUS- behandlerne. Samarbejde med distrikterne I foråret 29, blev der afholdt et møde i hvert distrikt for at informere om OPUS- tilbuddet, understrege evidensen af behandlingen og fortælle om kompetencecentrets kommende arbejde med uddannelse, vejledning og supervision af OPUS - behandlerne, samt selve OPUS- behandlingen. Efterfølgende blev der indført som fast rutine, at kompetencecentret afholdt møder med OPUS- behandleren på vedkommendes arbejdsplads. Dette for at binde det kliniske arbejde sammen med kvalitetssikringen og for at give OPUSbehandleren faglig sparring. Version rev. uhh Side 6

55 Det viste sig dog hurtigt, at de problemstillinger, der omhandlede rammer, struktur, samarbejde i høj grad var lokale, og at det derfor var vigtigt at møderne foregik sammen med teamledelsen det enkelte sted. Der blev derfor indført regelmæssige møder mellem OPUS-behandleren, teamlederen og KC hver 4. måned for at diskutere OPUS- behandlerens dagligdag med de udfordringer, der er omkring behandlingen, samarbejde, trivsel, mm. Dette forbedrede kommunikationen mellem det lokale distriktscenter og kompetencecentret og var et forsøg på at mindske de modsatrettede krav, der ofte kunne være for OPUSbehandleren. Tre gange årligt er der udkommet nyhedsbreve for at fremme informationen mellem OPUS- behandlere, afsnits- og distriktsledelser og kompetencecentret. Kompetencecentret har endvidere undervist ved Psykinfo- arrangementer i regionen. Uddannelsen af OPUS- behandlerne fokuserede på viden om patientgruppen og behandlingen med de forskellige elementer. Endvidere at træne forskellige screenings- metoder for at vurdere graden af psykopatologi og funktionsniveau over tid. Selve OPUS- uddannelsen varede 1½ år fra september 28 januar 21. Uddannelsen bestod af Undervisningsdage (OPUS- dage) Kurser: Social færdighedstræning og Familieskole Supervision Der har været gennemført i alt 1 OPUS - dage i 28 og 22 dage i 29. Efter afslutning af det introducerende forløb (sept. 8 - dec. 9) har der været afholdt 5 OPUS - dage i 21. Planlægningen af forløbet for OPUS- behandlerne har taget udgangspunkt i den særlige tilgang til patienter og pårørende som er kendetegnet ved OPUS- behandlingen. Det har også været taget hensyn til de behov OPUS-behandlerne har haft i forbindelse med implementeringen af behandlingen. Familieskole Alle OPUS- behandlerne har deltaget i Familieskolen 1-dages forløb enten i 29 eller 21. Fokus har været inddragelse af familien, psykoedukativt familiearbejde samt systematisk familiearbejde, enten enkeltfamilie- eller flerfamilieforløb. På familieskolerne har der dels deltaget OPUS- behandlere, dels andre medarbejdere fra Region Sjælland, der har været interesseret i at kunne udføre familiearbejde. Supervision Supervisionen af OPUS behandlerne er blevet varetaget af kompetencecentret. Grupperne mødtes hver 14. dag til supervision af det individuelle arbejde. Ud over supervision af det individuelle arbejde har der været afholdt supervision af familiearbejdet samt supervision af social færdighedstræning og psykoedukation. Dette har fundet sted en gang om måneden. Der har været afholdt ca. 1 supervisionsmøder med et godt fremmøde. Kompetencecentret har yderligere tilbudt individuel supervision og sparring samt telefonisk vejledning og sidemandsoplæring. Kompetencecentrets tilbud er hvert halve år blevet evalueret af OPUS - behandlerne. 5. Evaluering af projektperioden I perioden 1. januar 28 til 31. december 21 blev i alt 213 patienter inkluderet i behandlingen i Region Sjælland, af disse startede 187 OPUS behandling. Ud af de 213 var der 19 patienter som blev inkluderet ved starten, for at de nyansatte OPUS behandlere kunne have en passende patientgruppe at starte med. Ud af de 194 patienter er 168 startet OPUS behandling. 26 er ikke, enten fordi de venter på at få plads (6), fordi de fortsat er indlagt (4), fordi det viste sig de alligevel ikke faldt ind under målgruppen (2), fordi OPUS behandling af andre grunde ikke var relevant (1), fordi de ikke ønskede OPUS-behandling (3), fordi de af administrative grunde (OPUS- behandlers langtidssygemelding) ikke kunne få OPUS behandling (1). 4 er stoppet i behandling efter aftale, 9 ved drop out. Version rev. uhh Side 7

56 Fra andet halvår og fremad kommer der i gennemsnit godt 7 patienter om året. Figur 1 giver en oversigt over flow af patienter: 6. Kort resume i forhold til succeskriterier: 1. Ved at sætte fokus på forebyggelse og tidlig indsats er målet at mindst 8 % af debuterede årligt tilknyttes OPUS- team, iht. retningslinierne. Det blev estimeret, at der ville være godt 8-1 patienter om året tilhørende målgruppen. Reelt er der kommet 7 om året. Dette skyldes formentlig, at der fortsat er enkelte patienter, der ikke henvises til OPUS- behandlingen. Hvorvidt dette er tilfældet er svært at bedømme, bl.a. fordi det har vist sig vanskeligt at få dokumentation fra Patientregistreringssystemet. Det kan også skyldes, at relevante patienter ikke Version rev. uhh Side 8

57 diagnosticeres korrekt, ligesom nogle eventuelt behandles i speciallægepraksis. Det er oplyst fra Retspsykiatrisk Kompetencecenter, at de ikke har haft patienter i behandling, som er debuteret med psykose, i de pågældende 3 år. Det må dog vurderes, at målet i al væsentlighed er nået. 2. Mindst 5 % tager imod tilbuddet om psykoedukation til patienter og deres pårørende og deltagelse i flerfamiliegrupper. Prioriteringen har været at få fat i familierne så hurtigt som muligt - og det er lykkedes godt; derefter at etablere undervisningstilbud til patienter og familier. 67 % af familierne har fået alliancearbejde (mere end to samtaler med pårørende), og der er planlagt alliancearbejde for ca. 5 %. Med hensyn til psykoedukation af pårørende har hele 48 % deltaget. Alle er blevet spurgt. Nogle familier får et undervisningsprogram lagt ind i alliancesamtalerne, mens mange deltager i de to dages undervisningsaftener, der med ½ års mellemrum gentages for alle interesserede. Psykoedukation til pårørende er ikke fuldt ud implementeret, da undervisningen først fra 21 er indført overalt i regionen: der forventes derfor stigende deltagelse fremover. Der er først regionsdækkende etableret psykoedukation i gruppe til patienter og pårørende i 21. Indtil videre har 7 % af patienterne deltaget i psykoedukation i gruppe. Kun for få patienter er der igangsat et systematisk familiearbejde over længere tid (gennemsnitligt 1 % enkeltfamilie-arbejde og 5% flerfamiliegruppe): i to distrikter har der været etableret to flerfamiliegrupper for i alt 1 patienter. Desuden har der i alle distrikter været etableret få enkeltfamilieforløb, ofte udenlandsk-talende familier med tolk eller familier, hvor der har været stort behov for undervisning og støtte. 3. Etablering og udbredelse i Region Sjælland af kurser for behandlere til flerfamiliegrupper efter McFarlanes model, således at alle der varetager familiebehandling gennemgår uddannelsen. Dette er etableret på nuværende tidspunkt. Alle OPUS behandlere samt adskillige andre personalemedlemmer har gennemgået Familieskolen. 4. Reducere eventuelt misbrug og kriminalitet med 5 %. På nuværende tidspunkt er datagrundlaget for sparsomt til, at dette mål kan beskrives tilfredsstillende. Kun 49 patienter har således på nuværende tidspunkt afsluttet behandlingen, heraf nogle før tiden. Hyppigheden af alkoholmisbrug for disse afsluttede patienter er 4 %, og for stofmisbrug 1 %, men det er uoplyst for halvdelens vedkommende, så data er næppe repræsentative for alle de afsluttede. Vedrørende kriminalitet er datagrundlaget endnu svagere, grundet den trods alt ringe hyppighed af kriminalitet hos debuterende psykotiske. Således er der kun 6 inkluderede patienter, der har en dom til behandling. 5. Opstillede effektmål for patientbehandlingen: funktionsmål, selvmordsrisiko, kortere remissionstid, færre afbrudte behandlinger og færre sengedage opfyldes. På nuværende tidspunkt er datagrundlaget for sparsomt til, at dette mål kan beskrives tilfredsstillende. Endvidere vil vurderingen af funktionsmål og remissionstid kræve, at OPUS- behandlerne kan bedømme graden af psykopatologi reliabelt. På nuværende tidspunkt er dette ikke tilfældet. Det skal dog nævnes, at der på indeværende tidspunkt ikke har været nogle selvmord. 6. NIP - standarder og indikatorer for førstegangspsykoser (incidente) opfyldes. Dette punkt omhandler kun de godt 6 % af patienterne, der har diagnosen skizofreni, og de omfatter også patienter uden for målgruppen for OPUS- behandling, da patienter over 35 år er med. I de pågældende 3 år har opfyldelsen af NIP indikatorerne været tilfredsstillende i Region Sjælland på en række indikatorer, men specielt følgende indikatorer påkalder sig interesse i forhold til OPUS- behandlingen: Version rev. uhh Side 9

58 1a1. Incident skizofreni, bedømt af speciallæge. Her er der sket en stigning fra 86 % i 28 til 95 % i 21, og indikatoren er således opfyldt. 1a2. Incident skizofreni, bedømt med diagnostisk instrument. Standarden er ikke opfyldt, der er dog sket en stigning fra 35 % i 28 til 46 % i 21. Dette har en klar sammenhæng med, at der systematisk er tilbudt undervisning i brugen af det diagnostiske instrument OPCRIT. 1b. Incident skizofreni, udredt vedr. kognitiv funktion ved psykolog. Denne indikator har ikke været opfyldt, tværtimod er der sket et fald til niveauet i 21 (32 %) efter det var steget til 52 % i 29. 1d. Incident skizofreni, varighed af ubehandlet psykose under 6 måneder. Her er sket et fald fra 51 % i 28 til 33 % i 21. Hvad dette hænger sammen med er usikkert, muligvis medfører den øgede opmærksomhed på målgruppen at forholdsvis flere med længerevarende varighed af ubehandlet psykose rekrutteres til behandlingen. 13i. Incidente patienter, hvor de pårørende tager imod kontakt. Her er der sket en stigning fra 76 % i 28 til 88 % i 21. Denne indikator er således nu opfyldt. 14. Incidente patienter, der modtager psykoedukation i manualiserede forløb. Her skete et fald fra 28 (18 %) til 1 % i 29, men en stigning til 22 % i Uddybende resultater fra undersøgelsen Der henvises til vedlagte bilag 1 med yderligere tabeller mv., samt bilag 2 (OPUS behandlernes evaluering af behandlingen samt bilag 3 (teamledernes evaluering af behandlingen). 8. Konklusioner og anbefaling Overordnet set er det lykkedes at etablere et behandlingstilbud for patientgruppen i Region Sjælland. Det blev beregnet at man kunne forvente omkring 8-1 nye patienter om året i regionen. Der er kommet lidt færre. Årsagen til dette er formentlig at det tager tid at implementere en ny behandlingsform således at man må forvente at antallet gradvist vil stige efterhånden som henvisende instanser er mere opmærksomme på det. Det har været en svær opgave at opfylde flere NIP indikatorer, grundet en mangel på kvalificerede psykologer og speciallæger i Regionen. Årsagen til det utilfredsstillende resultat i forhold til implementeringen af manualiseret psykoedukation kan skyldes, at OPUS behandlerne i starten ikke var tilstrækkelig uddannede endnu til at varetage opgaven, ligesom ikke alle stillinger var besat med det samme. Endvidere har flere OPUS-behandlere haft længerevarende sygeperioder eller er ophørt i deres stillinger. Desuden har der været mange praktiske problemer i forhold til at etablere gruppeforløb med patienterne. Vedrørende organiseringen af arbejdet kan følgende konkluderes: Fravær af tværfagligt kollega- tilhørsforhold med samme opgave Under den første projektperiode har det været problematisk, at behandlerne ikke har hyppig kontakt med hinanden for at kunne leve op til de krav, der ligger i OPUS-behandlingen. Det drejer sig først og fremmest om etablering af grupper (psykoedukation for patienter, for pårørende, i social færdighedstræning, for familier), men også af hensyn til at kunne lære af en mere erfaren kollega. OPUS-behandlerne har savnet et fagligt kollegialt tilhørsforhold, og et dagligt forum at diskutere faglige problemstillinger i. Der har været mange forskellige læger involveret i OPUSbehandlingen. OPUS-behandlerne har dog stort set været tilfredse med tilhørsforholdet til kolleger i det daglige team og fundet selve arbejdet spændende. Lange afstande, dyr transport Under hele den første projektperiode har det ligeledes været tydeligt, at der har været vanskeligheder for patienterne i yderområderne med selv at transportere sig til behandling. OPUS- Version rev. uhh Side 1

59 behandlerne i landområder har derfor kørt meget på hjemmebesøg, transporteret patienter til socialforvaltningen o.l. for at tilgodese disse patienters behov. Patienterne har ikke kunnet deltage i grupper og har måttet aflyse aftaler, bl.a. fordi transporten har været for dyr for dem. Der har været tænkt i alternativer til at samle grupper på behandlingsstedet, OPUS-behandlerne har forsøgt sig med smågrupper lokalt og har lånt lokaler i lægepraksis eller socialpsykiatri. Anbefaling til organiseringen af arbejdet: I Region Sjælland er OPUS-behandlerne ansættelsesmæssigt og organisatorisk tilknyttet de distriktspsykiatriske enheder, modsat andre steder i landet, hvor man arbejder sammen i teams med samme OPUS-opgave. Hvis man skal effektivisere og udvikle OPUS-arbejdet, må andre organisationsformer overvejes. Kendskabet til OPUS-behandling er nu stort i regionen, henvisningsveje og rutinen med overtagelse af de patienter, der skal fortsætte behandling i distriktspsykiatrien er etableret, antal af OPUSbehandlere er øget til 18, så den tidligere måde at organisere arbejdet på har gjort det muligt at forny modellen med håb om en større effektivitet. En model, der tilgodeser behovet for team-tilhørsforhold med samme opgave og samtidig er fleksibelt, mobilt og lokalt. Forslag: 1. OPUS-behandlerne organiseres i tre teams med 6 medarbejdere i hvert område, bestående af to tvillinge-distrikter: a. Vest (Distrikt Slagelse og Distrikt Holbæk), b. Øst (Distrikt Roskilde og Distrikt Køge) og c. Syd (Distrikt Næstved og Distrikt Maribo). 2. Der tilknyttes en læge per team, således at en del af udredning samt behandlingsansvar er på samme person. 3. Det tilstræbes, at der er en psykolog med i hvert team. Denne har også funktion som OPUSbehandler, og sikrer den nødvendige psykologiske udredning af patienterne. 4. Caseload for hele teamet er 6-7 patienter. 5. Et team har egen lokalitet, eventuelt geografisk tilknyttet en distriktspsykiatri. 6. OPUS-behandlerne er fortsat ansættelsesmæssigt tilknyttet de respektive Distrikter. 7. Uddannelse, supervision, forskning ydes fortsat af Kompetencecentret, som nu. Denne model peger også frem mod etablering af lokale opsporingsteams med henblik på tidlig opsporing af psykose, blandt andet udmøntet i opsøgende virksomhed og undervisning i psykose på skoler, hos praktiserende læger, ungdomsuddannelser mv.. Dette kunne faciliteres af det brede kendskab til nærområdet og det netværk, der er skabt. Version rev. uhh Side 11

60 9. Referencer. 1. Marshall, M, Lockwood, A Early Intervention for psychosis. Cochrane Database Syst Rev 24; CD Marshall M, Rathbone J. Early intervention for psychosis. Cochrane Database of Systematic Reviews 211, Issue 6. Art. No.: CD Nordentoft, M, Petersen, L, Jeppesen, P, Thorup, AA, Abel, MB, Ohlenschlaeger, J, Christensen, TO, Krarup, G, Jorgensen, P [OPUS: a randomised multicenter trial of integrated versus standard treatment for patients with a first-episode psychosis--secondary publication]. Ugeskr Laeger 26; 168: Bertelsen M, Jeppesen P, Petersen L, Thorup A, Ohlenschlaeger J, le QP, Christensen TO, Krarup G, Jorgensen P, Nordentoft M (29) [First episode of psychosis intensive early intervention programme versus standard treatment--secondary publication]. Ugeskr Laeger 171: Jørgensen P, Philipsen A, Krarup G, Kistrup K, Vendsborg P, Jeppesen P, and Nordentoft M. OPUS - Opsøgende behandling af psykotiske unge Danske Regioner. 6. Johannessen, JO, McGlashan, TH, Larsen, TK, Horneland, M, Joa, I, Mardal, S, Kvebaek, R, Friis, S, Melle, I, Opjordsmoen, S, Simonsen, E, Ulrik, H, Vaglum, P Early detection strategies for untreated first-episode psychosis. Schizophr Res 21; 51: Melle, I, Larsen, TK, Haahr, U, Friis, S, Johannessen, JO, Opjordsmoen, S, Simonsen, E, Rund, BR, Vaglum, P, McGlashan, T Reducing the duration of untreated first-episode psychosis: effects on clinical presentation. Arch Gen Psychiatry 24; 61: Larsen, TK, Melle, I, Auestad, B, Haahr, U, Joa, I, Johannessen, JO, Opjordsmoen, S, Rund, BR, Rossberg, JI, Simonsen, E, Vaglum, P, Friis, S, McGlashan, T Early detection of psychosis: positive effects on 5-year outcome. Psychol Med 21; 1-9. Version rev. uhh Side 12

61 1. Bilag 1 Uddybende resultater fra de første 3 år med kommentarer Figur halvår 2. halvår 3. halvår 4. halvår 5. halvår 6. halvår Fra andet halvår og fremad kommer der i gennemsnit 36 patienter pr. halvår fra målgruppen, eller godt 7 patienter om året. Man må formode at der kun blev inkluderet under halvdelen det første halve år fordi OPUS- behandlingen på dette tidspunkt ikke var endeligt udbygget med ansatte i alle distrikter i regionen. Version rev. uhh Side 13

62 Tabel 1: Sociodemografiske karakteristika (n=194) Køn Antal Procent Mand ,9 Kvinde 68 35,1 Alder Gennemsnit Standarddeviation n= ,4 Civilstand Antal Procent Valid Procent Enlig 78 4,2 45,6 Samboende med partner 16 8,2 9,4 Samboende med forældre 56 28,9 32,7 Samboende med børn 5 2,6 2,9 Samboende med andre 16 8,2 9,4 Total ,1 1, Uoplyst 23 11,9 Antal børn Gennemsnit Standarddeviation n=18 patienter 1,44,6 Antal børn hjemme Gennemsnit Standarddeviation n=11 patienter 1,45,5 Af de 194 inkluderede patienter er godt 2/3 mænd, 1/3 kvinder. Den gennemsnitlige alder er 23 år. Lidt under halvdelen bor alene, resten bor sammen enten med forældre, andre, partnere eller børn. 75% har selvstændig bolig, 11% har bostøtte, 1% er på institution, og 1% står uden bolig. 18 patienter har børn, 1-3, og af disse har 11 børnene hjemmeboende. De hjemmeboende børn er typisk født i 25-26, og er således mindre børn. Boligform Antal Procent Valid Procent Selvstændig bolig ,4 75,5 Selvstændig med bostøtte 21 1,8 12,9 Institution 17 8,8 1,4 Uden bolig 2 1, 1,2 Total , 1, Uoplyst 31 16, Version rev. uhh Side 14

63 Tabel 2: Arbejdsforhold (n=194) Fuldført erhvervsgivende uddannelse Antal Procent Valid Procent Nej 14 72,2 84,3 Ja 26 13,4 15,7 Total ,6 1, Uoplyst 28 14,4 Tilknytning arbejdsmarked Antal Procent Valid Procent I arbejde 8 4,1 4,8 Under uddannelse 34 17,5 2,4 Hjemmearbejdende 1,5,6 Ledig 6 3,9 35,9 Sygemeldt 58 29,9 34,7 Pensioneret 6 3,1 3,6 Total ,1 1, Uoplyst 27 13,9 Indkomst type Antal Procent Valid Procent Lønindtægt 8 4,1 4,7 SU 2 1,3 11,8 Pension 6 3,1 3,6 Dagpenge 1,5,6 Sygedagpenge 15 7,7 8,9 Kontanthjælp 18 55,7 63,9 Andet 11 5,7 6,5 Total ,1 1, Uoplyst 25 12,9 Langt hovedparten har ikke fuldført nogen form for erhvervsgivende uddannelse. På inklusionstidspunktet er der kun 4 % der får førtidspension, mens den overvejende mængde er enten ledige (36 %) eller sygemeldte (35 %). Godt 1/5 er under uddannelse. Godt 2/3 lever af kontanthjælp, kun 5 % har lønindtægt. Version rev. uhh Side 15

64 Tabel 3: Psykopatologi ved behandlingsstart (n=194) Hoveddiagnose start Antal Procent Valid Procent Skizofreni ,8 59,8 Paranoid psykose 22 11,3 11,3 Akut psykose 31 16, 16, Skizoaffektiv psykose 9 4,6 4,6 Anden psykose 2 1, 1, Uspecificeret psykose 14 7,2 7,2 Alkoholmisbrug start Antal Procent Valid Procent Afholdende 5 25,8 35,7 Brug 81 41,8 57,9 Misbrug 8 4,1 5,7 Afhængighed 1,5,7 Uoplyst 54 27,8 Stofmisbrug start Antal Procent Valid Procent Afholdende 95 49, 68,3 Brug 19 9,8 13,7 Misbrug 17 8,8 12,2 Afhængighed 8 4,1 5,8 Uoplyst 55 28,4 Suicidalitet start Antal Procent Valid Procent Ingen 64 33, 45,4 Suicidaltanker 58 29,9 41,1 Suicidaltrusler 5 2,6 3,5 Suicidalforsøg 14 7,2 9,9 Uoplyst 49 27,3 Ud af de 169 patienter opfylder 6 % kriterier for skizofreni. Den næstehyppige diagnosegruppe er akut kortvarig psykose (16 %), arten af denne er ikke nærmere specificeret. Varigheden af ubehandlet psykose opgjort efter NIP kriterier viser, at 21 (34%) havde en varighed under 6 måneder, 1 (16%) en varighed på 6-12 måneder, medens 3 (5%) havde en varighed på over 12 måneder. Dette er dog kun oplyst for 61 patienter i alt, og næppe repræsentativt. Vedrørende misbrug ses det at 6 % har et alkoholmisbrug, og hele Version rev. uhh Side 16

65 36 % er rent faktisk afholdende i forhold til alkohol. Over 2/3 er helt afholdende i forhold til stofmisbrug, og godt 1/5 oplyser at have et misbrug af stoffer. Vedrørende suicidalitet fremgår det at godt 1 % har haft suicidalforsøg, mens suicidaltanker og suicidaltrusler har været til stede for godt og vel 45 % vedkommende. Det skal i øvrigt nævnes, at der under behandlingen ikke har været nogen suicidier. Vedrørende den øvrige rating af psykopatologi er denne foretaget af OPUS-behandlerne. De første 3 år er imidlertid gået med uddannelse i PANSS rating og GAF rating, på nuværende tidspunkt er data ikke systematisk indsamlet, hvorfor det ikke er meningsfyldt at rapportere disse. Version rev. uhh Side 17

66 Tabel 4. Behandlingskarakteristika. Median dage Min dage Max dage Behandlingsvarighed (n=49) Tid fra behandlingsstart til OPUS start (n=167) Længde af indlæggelse før OPUS start (n=65) Tid fra udskrivning til OPUS start (n=65) Tid fra amb. start til OPUS start (n=12) 69,5 867 Afslutningsmåde Antal Procent Efter aftale 4 81,6 Drop out 9 18,4 Afsluttet til Antal Procent Egen psykiatri 25 51, Praktiserende psykiater 1 2, Praktiserende læge 14 28,6 OPUS anden region 3 6,1 Anden psykiatri anden region 3 6,1 Andet 3 6,1 Antipsykotisk behandling Antal Procent Valid Procent Fortsat i behandling 34 69,4 73,9 Seponeret 12 24,5 26,1 Total 46 93,9 1, Uoplyst 3 6,1 Det er vigtigt at OPUS behandling starter snarest muligt efter den initiale udredning. Denne udredning foregår enten ambulant eller under en indlæggelse før det ambulante forløb. 3 måneders indlæggelse initialt er det typiske. Det ses at tiden fra ambulant behandlingsstart til OPUS start typisk er 1 uger, mens tiden fra udskrivelsen til OPUS start er typisk ganske kort, under 1 uge. Dette skyldes blandt andet at OPUS behandlerne ofte knytter kontakt til patienterne under indlæggelsen. Version rev. uhh Side 18

67 Figur 3 viser at først i 2. halvår er tallene repræsentative for hvordan forløbene typisk vil være. De små fluktuationer i ventetiden kan formentlig tilskrives at OPUS behandlerne som tiden gik, blev tiltagende belastet af støtte og større caseload. Figur Samlet Ambulante Indlagte 5 1. halvår 2. halvår 3. halvår 4. halvår 5. halvår 6. halvår Behandlingsvarigheden i OPUS behandlingen har typisk været 56 uger, fra 122 uger. Ganske få patienter er meget hurtigt droppet ud og et par stykker har fået mere end det planlagte af organisatoriske grunde. 4 er afsluttet efter aftale, mens 9 er droppet ud. Godt halvdelen afsluttes til egen psykiatri, dvs fortsat distriktspsykiatrisk arbejde, lidt under 1/3 afsluttes til egen læge (typisk dem som dropper ud) mens kun en enkelt er afsluttet til praktiserende psykiater. Ganske få skifter adresse og fraflytter regionen hvorefter behandlingen fortsættes i anden region. Den mediane behandlingsvarighed for dem som afsluttes efter aftale er godt 75 uger, mens den mediane behandlingsvarighed for de patienter der dropper ud er 47 uger. 12 patienter (25 %) er stoppet i antipsykotisk behandling på afslutningstidspunktet. Halvdelen havde diagnosen akut psykose ved starten og 2 yderligere uspecificeret psykose. 1/3 havde diagnosen skizofreni. Version rev. uhh Side 19

68 Udtræk fra det patientadministrative system: Der er foretaget et udtræk fra PAS for alle patienter som har fået OPUS tillægskoden X53 for år 29 og 21. Det har ikke været muligt at få valide data fra tidligere år på grund af omlægninger i patientregistreringssystemet. Det har heller ikke været muligt at få et sammenligneligt udtræk fra tidligere år, da det ikke er registreret om patienterne er debuterende psykotiske eller ej. Resultaterne er på nuværende tidspunkt endvidere behæftet med stor usikkerhed, da OPUS koden ikke synes at være konsekvent benyttet. Tabel 5. Antal ambulante kontakter sidste 2 år (antal patienter med OPUS koden) Antal Antal Tabel 6. Antal ambulante ydelser sidste 2 år med OPUS koden Antal Antal Et groft skøn over belastningen af den enkelte medarbejder er, at der er 12 OPUS behandlere, der således præsterer 465 ambulante ydelser over 2 år, eller 387,5 per behandler. Forudsat at der er 46 arbejdsuger per år bliver det 4,2 ydelser/uge. Med 1 dag til administrative opgaver og supervision/undervisning 1 ydelse/dag. Ud fra faktisk viden fra samtaler med OPUS behandlere og deres ledere er det klart underestimeret, og peger på, at der er betydelig fejlregistrering af OPUS koden. Tabel 7. Antal indlæggelser sidste 2 år med OPUS koden Antal Antal Version rev. uhh Side 2

69 Udvalgte NIP resultater Figur 6: Incident skizofreni, bedømt af speciallæge % Sjælland Hele landet Standard 1a1. Incident skizofreni, bedømt af speciallæge. Her er der sket en stigning fra 86 % i 28 til 95 % i 21, og indikatoren er således opfyldt. Figur 7: Incident skizofreni bedømt med diag. instrument % Sjælland Hele landet Standard 1a2. Incident skizofreni, bedømt med diagnostisk instrument. Standarden er ikke opfyldt, der er dog sket en stigning fra 35 % i 28 til 46 % i 21. Dette har en klar sammenhæng med, at der systematisk er tilbudt undervisning i brugen af det diagnostiske instrument OPCRIT. Version rev. uhh Side 21

70 Figur 8: Incident skizofreni, bedømt med kognitiv test 6 5 % Sjælland Hele landet Standard 1b. Incident skizofreni, udredt vedr. kognitiv funktion ved psykolog. Denne indikator har ikke været opfyldt, tværtimod er der sket et fald til niveauet i 21 (32 %) efter det var steget til 52 % i 29. Figur 9: Incident skizofreni, DUP < 6 mndr. 6 5 % Sjælland Hele landet Standard d. Incident skizofreni, varighed af ubehandlet psykose under 6 måneder. Her er sket et fald fra 51 % i 28 til 33 % i 21. Hvad dette hænger sammen med er usikkert, muligvis medfører den øgede opmærksomhed på målgruppen at forholdsvis flere med længerevarende varighed af ubehandlet psykose rekrutteres til behandlingen. Version rev. uhh Side 22

71 Figur 1: Incidente, kontakt pårørende % Sjælland Hele landet Standard 13i. Incidente patienter, hvor de pårørende tager imod kontakt. Her er der sket en stigning fra 76 % i 28 til 88 % i 21. Denne indikator er således nu opfyldt. Figur 11: Incidente, psykoedukation % Sjælland Hele landet Standard 14. Incidente patienter, der modtager psykoedukation i manualiserede forløb. Her skete et fald fra 28 (18 %) til 1 % i 29, men en stigning til 22 % i 21. Version rev. uhh Side 23

72 11. Bilag 2. OPUS behandlernes slutevaluering januar 211. Opus - behandlerne samt de daglige teamledere fik tilsendt spørgeskemaer, som de skulle besvare anonymt via nettet. Følgende er en gennemgang af denne evaluering. Spørgeskemaet til OPUS behandlerne havde 38 spørgsmål delt op i 7 undergrupper. Hvert spørgsmål kunne besvares vha. en 5-punkt skala gående fra helt enig til helt uenig. Der var endvidere mulighed for at formulere noget frit omkring temaet. Til sidst blev OPUS behandlerne opfordret til at beskrive fordele og ulemper ved den decentrale placering af OPUS medarbejdere i de lokale distriktspsykiatrier. 1. Undervisning og supervision/samarbejde med Kompetencecenter. Generelt er der blandt OPUS behandlerne stor tilfredshed med kompetencecentrets tilbud undervisning, supervision og specielt tilgængeligheden i hverdagen i forbindelse med behov for hjælp og støtte. Der er også opbakning til samarbejdsmøderne med deltagelse af daglig leder. Det ville have været en meget svær funktion uden kompetencecentrets støtte og undervisning. Jeg vil nærmest sige uundværlige På spørgsmålet om hvilken indsats fra kompetencecentret, der kunne have været mere af, samt fremtidige behov, beskrives konkrete behov for viden og undervisning, men også: det vil være ønskeligt, at Kompetencecentret får beføjelser til at kunne medvirke mere direkte til implementeringen af OPUS-tilbuddet i de lokale distrikter 2. Implementeringen af OPUS behandlingen. Denne gruppe af spørgsmål drejer sig om OPUS behandlernes oplevelse af implementeringen. 38 % af OPUS behandlerne oplevede vanskeligheder i opstarten i forhold til om den daglige arbejdsplads var interesseret i at kunne tilbyde OPUS behandling, ligesom der også var vanskeligheder i forhold til det kendskab distrikterne havde til OPUS. Halvdelen af OPUS behandlerne oplevede at de daglige kollegaer ikke var opmærksomme på de udfordringer, der var knyttet til integrationen af nyt behandlingstilbud. Projektets muligheder var hos nogle samarbejdspartnere overeksponeret, andre samarbejdspartnere vidste for lidt om projektet...det giver et hav af samarbejdspartnere, og alligevel føler man sig meget alene om implementeringen af OPUS tilbuddet, da de øvrige samarbejdspartnere er travlt beskæftiget med andre opgaver og mærkesager. Det er egentlig gået ganske godt fra start til nu I takt med at tiden er gået vurderer OPUSbehandlerne at distrikterne har taget OPUSbehandlingen til sig og opfatter OPUSbehandlingen som en integreret del af behandlingen. Kendskabet og henvisningen til OPUS kunne dog godt forbedres om end der er overvejende tilfredshed. Version rev. uhh Side 24

73 3. Kvalitetssikring. I forbindelse med kvalitetssikring af OPUS arbejdet er der blevet anvendt indrapporterings- skemaer. Arbejdet med disse skema har været omfattende og er blevet opfattet som meget krævende. OPUS behandlerne har specielt evalueret at arbejdet med PANSS har været krævende og enkelte føler sig endnu ikke rustet til at score PANSS. Omvendt angiver 9 % af behandlerne at arbejdet med PANSS giver relevante oplysninger til brug for behandlingen. 4. Behandlingen. Alle OPUS medarbejdere oplever at de behandler pt. efter tankegangen i OPUS og arbejdet opleves som meningsfuldt. Det opleves også meningsfuldt at kunne tilbyde den hyppige behandling og varigheden af behandlingsarbejdes opleves relevant. For nogle ptt. Er tidsrammen på 2 år tilstrækkelig. Andre ptt. Kunne sagtens have brug for længere tilknytning til OPUS. Selve kerne-arbejdet i patient/familiearbejdet opleves meget meningsfuldt. Det er de fysiske rammer og de organisatoriske forhold, der ikke er optimale og som forhindrer at OPUS arbejdet bl.a. de mange gruppetilbud ikke er implementeret fuldt ud i distrikterne. 5. Samarbejde med team. OPUS behandlernes placering i de lokale distriktsteam stiller særlige krav til samarbejdet med kollegaer, der har en anden funktion. Halvdelen af OPUS behandlerne oplever ikke, at de har et direkte samarbejde med kollegaer omkring behandlingsarbejdet og der er visse vanskeligheder i forhold til at føle sig som en del af det daglige team. i min specielle funktion, har det været svært at få den nødvendige sparring med mine kolleger i dagligdagen samt til konferencerne. Det har været meget konkrete problemstillinger jeg har talt med andre i teamet om. Dette har medført at jeg har følt mig meget alen om mine daglige opgaver det er ikke ligegyldigt hvem man samarbejder med. Svært at finde en kollega som har tid og overskud til pårørendearbejdet f.eks. 6. Trivsel. På spørgsmål om trivsel erklærer 9% sig dog helt enig eller enig i, at de trives med deres arbejde. Opusbehandlerne oplever at kunne honorere faglige krav og forventninger og synes også der er tilstrækkelig indflydelse på det daglige arbejdes tilrettelæggelse. I forhold til oplevede vanskeligheder oplever 2 % at de ikke får særlig støtte fra deres daglige team, mens alle vurderer at kunne få støtte fra Kompetencecentret ved vanskeligheder. OPUS behandlerne bliver endvidere spurgt om kommende udfordringer. Halvdelen af OPUS behandlerne nævner i den forbindelse ønsket om at blive placeret i OPUS teams for at kunne få en daglig sparring med kollegaer med samme behandlings-opgave, men også får bedre at kunne samarbejde omkring pårørendearbejde og diverse gruppetilbud. Version rev. uhh Side 25

74 .Mit store ønske er at arbejde i et mindre OPUS- team, hvor vi har mulighed for sparring i vores hverdag, samt får mulighed for at arbejde sammen om gruppebehandling og familiearbejde. Flere nævner også regionens geografi som en udfordring i forhold til et ensartet tilbud til patienter. 7. Fordele og ulemper ved nuværende organisering. Som fordel ved den decentrale placering nævnes geografi at behandlerne er tættere på patienter og at der er et håb om at det at være end el af distriktspsykiatrien kan sikre kontinuiteten ved visitering og afslutning af patienterne. Der er dog mest fokus på de oplevede ulemper ved den decentrale organisering. OPUS behandlerne formulerer en oplevelse af ensomhed og at de kan føle at de har et andet behov for sparring omkring behandlingen end de øvrige kollegaer, der kan være optagede af andre patienter med anderledes behov. Det problematiseres også at der kan være en splittelse mellem hvad distrikterne og kompetencecentret ønsker som at sidde mellem 2 stole. Fordelen ved en decentral placering er, at man er forankret i det daglige team og distrikt. Derved kan de lokale ressourcer anvendes En fordel er, at OPUS behandlingen i nogen grad tilpasses de holdninger og ressourcer, som er i det generelle distriktspsykiatriske tilbud en ulempe er, at der er stor forskel på systematikken og ressourcerne under OPUS forløbet i forhold til de generelle distriktspsykiatriske tilbud. Ulempe at man ikke har en tæt samarbejdspartner i dagligdagen til pårørende samtaler, evt familieforløb og grupper, kan føle mig alene med en anden slags problemer end mine kollegaer i forhold til patienter Et ensomt arbejde for OPUS medarbejderen. Dårlig mulighed for sparring i dagligdagen.risiko for udbrændthed Bilag 3. Teamledernes evaluering Teamlederne har generelt følt at OPUS behandlingen er et væsentligt element i behandlingen. De mener team ene har taget godt imod behandlingen, og at behandlingen er velintegreret i behandlingstilbuddet. Endeligt føler de sig velinformeret om tilbuddet fra deres distriktsledelse, men i mindre grad fra Styregruppen. Alt i alt peger denne del af evalueringen ikke på nogen specifikke problemstillinger der trænger til yderligere afklaring. Version rev. uhh Side 26

75 Evaluering af OPUS efter 3 år OPUS medarbejdere

76 OPUS medarbejderne Samarbejdet med Kompetencecenteret

77 Evaluering OPUS medarbejdere Jeg føler mig godt rustet til at varetage funktionen som OPUS behandler Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

78 Evaluering OPUS medarbejdere Supervisionen har støttet mig i mit daglige arbejde Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

79 Evaluering OPUS medarbejdere Undervisningen i Kompetencecenteret har været relevant for mit daglige arbejde som OPUS-medarbejder. Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

80 Evaluering OPUS medarbejdere Samarbejdsmøderne mellem mig, min leder og Kompetencecentret har støttet mig i mit daglige arbejde 6 Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

81 Evaluering OPUS medarbejdere Kompetencecentret har været let tilgængelige med hensyn til at få hjælp og støtte i hverdagen. 1 Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

82 OPUS medarbejderne Implementeringen af OPUS behandlingen

83 Evaluering OPUS medarbejdere 6 Da jeg startede var min daglige arbejdsplads interesseret i at kunne tilbyde OPUS-behandlingen Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

84 Evaluering OPUS medarbejdere 6 Mit Distrikt kendte til OPUSbehandlingen, da jeg startede Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

85 Evaluering OPUS medarbejdere Mine kollegaer har været opmærksom på de udfordringer, der har været med at integrere OPUS-behandlingen Antal 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

86 OPUS medarbejderne Status på implementeringen af OPUS behandlingen

87 Evaluering OPUS medarbejdere Min daglige arbejdsplads opfatter OPUSbehandlingen som en integreret del af behandlingstilbuddet 1 Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

88 Evaluering OPUS medarbejdere Mit distrikt kender OPUS-behandlingen 6 Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

89 Evaluering OPUS medarbejdere 6 Henvisningen til OPUS-behandlingen fungerer på tilfredsstillende vis Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

90 Evaluering OPUS medarbejdere Afslutningen af OPUS-behandlingen fungerer på tilfredsstillende vis Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

91 Evaluering OPUS medarbejdere Samarbejdet med andre afsnit i distriktet fungerer fint 6 Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

92 OPUS medarbejderne Kvalitetssikring

93 Evaluering OPUS medarbejdere 6 Jeg føler mig godt rustet til at score PANSS Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

94 Evaluering OPUS medarbejdere Jeg føler mig godt rustet til at score GAF Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

95 Evaluering OPUS medarbejdere Jeg føler mig godt rustet til at score misbrug- og suicidalitetskala Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

96 Evaluering OPUS medarbejdere Arbejdet med PANSS-rating giver relevante oplysninger til brug for behandlingen Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

97 Evaluering OPUS medarbejdere Det har været uproblematisk at implementere PANSS i mit daglige arbejde Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

98 Evaluering OPUS medarbejdere Det har været uproblematisk at implementere skemaerne i mit daglige arbejde Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

99 Evaluering OPUS medarbejdere Arbejdet med skemaer giver et godt overblik Antal 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

100 OPUS medarbejderne Patientbehandlingen

101 Evaluering OPUS medarbejdere Jeg behandler patienten efter tankegangen i OPUS Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

102 Evaluering OPUS medarbejdere Indholdet i behandlingsarbejdet er meningsfuldt Antal I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

103 Evaluering OPUS medarbejdere 6 Hyppigheden i behandlingsarbejdet er meningsfuldt Antal I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

104 Evaluering OPUS medarbejdere Varigheden af behandlingsarbejdet er meningsfuldt Antal I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

105 OPUS medarbejderne Samarbejdet med teamet

106 Evaluering OPUS medarbejdere Jeg får opbakning i hverdagen fra mit lokale team Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

107 Evaluering OPUS medarbejdere 6 Jeg føler mig som en del af teamet i hverdagen Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

108 Evaluering OPUS medarbejdere Jeg samarbejder med mit daglige team i forhold til patientens behandling Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

109 Evaluering OPUS medarbejdere 6 Jeg samarbejder med OPUS-kollega i forhold til patienternes behandling Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

110 Evaluering OPUS medarbejdere Mine daglige kollegaer har haft forståelse for mit OPUS-arbejde med patienterne 6 Antal I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

111 Evaluering OPUS medarbejdere Mine daglige kollegaer har haft forståelse for de holdninger der er i OPUSbehandlingstilbuddet 6 Antal I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

112 OPUS medarbejderne Trivsel

113 Evaluering OPUS medarbejdere Jeg trives med mit arbejde Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

114 Evaluering OPUS medarbejdere 1 Jeg kan honorere de faglige krav og forventninger fra Kompetencecentret Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

115 Evaluering OPUS medarbejdere 6 Jeg har tilstrækkelig indflydelse på det daglige arbejdes tilrettelæggelse Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

116 Evaluering OPUS medarbejdere Fleksibiliteten i arbejdstiden harmonerer med mit behov 6 Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

117 Evaluering OPUS medarbejdere Jeg får støtte fra mit team, når jeg oplever vanskeligheder Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

118 Evaluering OPUS medarbejdere Jeg får støtte fra Kompetencecenteret, når jeg oplever vanskeligheder Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

119 Evaluering OPUS medarbejdere Jeg får støtte fra min OPUS-kollega i distriktet, når jeg oplever vanskeligheder Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

120 Evaluering af OPUS efter 3 år Teamledere

121 Evaluering teamledere 12 OPUS tilbuddet er et vigtigt tilbud til patienter med førstegangspsykose Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

122 Evaluering teamledere 12 Teamet har taget godt imod OPUSbehandlingen Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

123 Evaluering teamledere OPUS-behandlingen er godt integreret i vores samlede behandlingstilbud Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

124 Evaluering teamledere Henvisning til OPUS-behandlingen fungerer på tilfredsstillende vis Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

125 Evaluering teamledere Afslutningen af OPUS-behandlingen fungerer på tilfredsstillende vis Antal 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

126 Evaluering teamledere Jeg har fået nok information om OPUS fra distriktsledelsen 6 Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

127 Evaluering teamledere Jeg har fået nok information om OPUS fra styregruppen 1 Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

128 Evaluering teamledere Jeg har haft tilstrækkeligt antal møder med Kompetencecenteret Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke

129 Evaluering teamledere Jeg har følt mig godt nok "klædt på" til opgaven med at være leder for OPUSmedarbejdere Antal Helt enig Enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke