Boxing Future Health SCENARIER FOR FREMTIDENS SUNDHED
|
|
- Karen Ravn
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SCENARIER FOR FREMTIDENS SUNDHED OBS! Dette er et procesdokument med foreløbige og ufærdige scenariebeskrivelser. Dokumentet må ikke bruges i anden sammenhænge end Boxing Future Health. Af Steen Svendsen og Søren Steen Olsen, Public Futures Scenariemetoden er en måde at arbejde med fremtidens usikkerheder på. Til forskel fra en fremskrivning eller en prognose er scenarier kvalitative fortællinger om mulige fremtider, som er mere helhedsorienterede. Det enkelte scenarie får relevans ved at det ses i sammenhæng med alternativerne. Til sammen tegner scenarierne et mulighedsrum for fremtiden. 2X2 MATRIX-METODE En meget anvendt scenariemetode til at reducere kompleksiteten er den såkaldte 2x2 matrix-metode. Her finder man to hoveddimensioner, som hver repræsenterer en væsentlig og usikker variabel. Dem repræsenterer man ved to akser, der krydser hinanden, hvorved der fremkommer en figur med fire kvadranter. Hver kvadrant repræsenterer et scenarieunivers, hvor man kan gå ind og udfolde en historie om fremtiden. Dermed har man et sæt af fire scenarier, som er forskellige, som bygger på samme dimensioner, og som er fremkommet på en forståelig og gennemsigtig måde. Det gør det til gengæld meget afgørende hvilke dimensioner eller akser, man vælger. For selvfølgelig må man være bevidst om, at reduktionen af usikkerheden om fremtiden til to hoveddimensioner er en grov forenkling. Man kan forsøge at tage højde for dette ved at inddrage andre dimensioner i udfoldelsen af scenarierne. TO AKSER FOR FREMTIDENS SUNDHED I Boxing Future Health har vi arbejdet med mange dimensioner af fremtidens sundhed på workshops for eksperter på sundhedsområdet, i dybdeinterviews med eksperter på området og gennem desk research. Vi har arbejdet med indre, ydre, fælles og individuelle dimensioner. Med baseline-fremskrivninger og tendenser inden for teknologi, kultur, økonomi samt sundhedsforståelse og historiske perspektiveringer. På den baggrund har vi valgt at bygge de endelige scenarier over dels en dimension, der handler om forståelse af sundhed, og dels en dimension, der handler om, hvordan fremtidens sundhedsområde organiseres. Vi kalder dem også hvad - aksen og hvordan - aksen. En akse om, hvad sundhed er, og en akse om, hvordan vi arbejder med det. FORSTÅELSER AF SUNDHED/SYGDOM Kroppen vs. Livet Hvad-aksen går fra kroppen som det ene yderpunkt til livet i den anden ende. Sundhed og sygdom handler om kroppen. Men det handler også om kroppens samspil med omverdenen og om, hvordan vi forstår vores krop og vores liv. Man kan have en fuldt kropsorienteret forståelse af sygdom og sundhed, hvilket er hovedindfaldsvinklen i det såkaldte biomedicinske paradigme. En forståelse forankret i en lang tradition, som har manifesteret sig i mange medicinske landvindinger og i de strukturer, der kendetegner sundhedsvæsenet i dag. Man kan også have en forståelse, hvor kroppen Figur 1 1
2 ses i sammenhæng med livet som det udspiller sig i kultur og samfund, og som det forstås i et meningsgivende perspektiv et perspektiv, der kan handle om mere end kroppen isoleret set og som kan inddrage psykiske, sociale og personlige aspekter. Filosofiske og spirituelle aspekter. ORGANISERINGEN AF SUNDHED Fælles vs. individuelt Hvordan-aksen repræsenterer et forløb fra et fælles, top-down baseret sundhedsvæsen i den ene ende til et individuelt rettet og mangfoldigt system i den anden ende. Det fælles sundhedsvæsen kendetegner situationen i Danmark i dag, hvor der er universel sundhedsdækning og en lovbaseret nem og lige adgang til sundhedsydelser, som i alt overvejende grad er offentligt finansieret over skatterne, og som leveres af en offentlig sundhedssektor. Men betegnelsen fælles vil også kunne omfatte anderledes modeller med politisk forankret universel dækning og regulering. I den anden ende hedder det individuelt - mange aktører. Her har den enkelte patient og sundhedsforbruger mange flere muligheder for at efterspørge individuelle sundhedsydelser, og der er mange forskellige aktører, der leverer. Det kan de gøre ud fra forskellige tilgange og betalingsmodeller. Det er et mere mangfoldigt og bottom-up-præget sundhedsområde. I figuren ses de to akser krydsede, og der er markeret et scenarie med titel i hver kvadrant. De fire scenarier er følgende: 1. Det meste for de fleste 2. Det sunde menneske 3. Ministry of Root Causes 4. Sundheds bazar I det følgende præsenteres de fire fortællinger om fremtidens sundhed og sygdom SCENARIE-SNACKS FÆLLES DET MESTE for de fleste Ministry of ROOT CAUSES KROPPEN LIVET Det SUNDE menneske INDIVIDUELT Sundheds BAZAR 2
3 Scenarier #1 DET MESTE FOR DE FLESTE Sundhedsvæsenet handler om offentlig kernevelfærd. Det gjorde det i 1990erne og det gør det i Forandringer og nye vilkår kræver tilpasninger og valg, og i Danmark vælges det brede. Forbedret middellevetid, behandling af folkesygdomme og lighed i sundhed er vigtige mål, og langt de fleste patienter med de almindeligste sygdomme får en god behandling. Men Det Nationale Sundhedsråd prioriterer skarpt, og Danmark kan ikke være med i front på de nyeste behandlinger og sundhedsteknologier. Den eksplosive teknologiske udvikling, som har præget området i de sidste mange år, har medført store fremskridt. Men den indeholder også en risiko for en tilsvarende ek splosiv udvikling i udgifterne, når nye efterspurgte og dyre behandlinger løbende skal introduceres i det samlede udbud. I lande, hvor man har decentrale og markedsbaserede syste mer med svag central styring har man præcist set en sådan udvikling. I Danmark har vi, trods løbende tilpasninger og innovation er, fastholdt en mere samlet struktur, baseret på et stærkt offentligt sundhedsvæsen, supersygehuse og fokus på primær sektor. Det har givet bedre muligheder for at sikre en styret og kontrolleret udvikling, der lægger loft over pris- og udbudsudviklingen. Det betyder også, at vi ikke kan behan dle alt, og at vi ikke altid har adgang til de nyeste og dyreste teknologier, lægemidler og behandlinger. Men vi oprethold er et sundhedsvæsen, der klarer det meste for de fleste. Et sundhedsvæsen, der leverer effektivt og optimalt inden for fornuftige rammer. Gevinsten er tryghed, og en vis sikkerhed for, at udgifterne ikke løber løbsk. Det offentlige sundhedsvæsen er vores fælles sikkerheds net, når der er brug for det, men man skal løbe stærkt for at blive på stedet på fremtidens sundhedsområde! Det kræver skarpt fokus på organisering og på gevinstrealiseringen ved indførelsen af ny teknologi. En hovednyskabelse har været oprettelsen af det magtfulde Nationale Sundhedsråd (DNS), hvor det bærende princip er en bevidst og ekspertstyret udvikling af udgifter og investeringer med henblik på, at alle danske borgere har lige adgang til et prioriteret kvalitetssundhedstilbud. Et tilbud, der dækker alle de almindeligste diagnoser og behandlinger, og med en særlig vægt på de store brede folkesygdomme, herunder ikke mindst aldersbetingede sygdomme og hjernesygdomme. Systemet bygger videre på de rammer, der allerede var på plads i 2010erne i form af bl.a. en vidtrækkende sygehusreform, bygningen af de såkaldte supersygehuse, fokus på primær sektor og indførelsen af et uafhængigt medicinråd, forløberen for DNS. Vi har lært at leve med, at Danmark ikke kan være verdens mester på alle distancer. Også selvom der løbende opstår kritik grundet det (bevidst valgte) teknologiske efterslæb, tabet af forskningsmiljøer på den internationale forkant, eller patienter, der må søge livsvigtig behandling i udlandet hvis de har råd. Overordnet set er der konsensus om, at det er fornuftigt og økonomisk at arbejde med politiske og faglige åbne priorit-eringer. Det er et brud med tidligere tiders mere lukkede og tilfældige prioriteringer. Og ofte vil det betyde, at Danmark tilbyder de nyeste behandlinger 3-5 år senere, og til en meget lavere pris. Behandlinger, som måske i det samlede billede kun er af marginal betydning for folkesundheden og den samlede kernevelfærd. 3
4 Scenarier #2 DET SUNDE MENNESKE Teknologi og nye forretningsmodeller skaber stor dynamik på sundhedsområdet og flytter grænserne for både sygdom og sundhed. Folk er stærkt optagede af deres personlige sundhed og benytter sig af de mange nye muligheder for forebyggelse, diagnosticering, behandling og præstationsforbedring. Det offentlige sundhedsvæsen forsøger af følge med, og drager også fordel af de nye muligheder, men har generelt en basisrolle som offentlig forsyningsvirksomhed. Op gennem 10 erne blev der talt meget om den autonome pa tient og personlig medicin til at forbedre forebyggelse, diagnostik og behandling. Det er blevet til virkelighed, og er drevet af den enkeltes ønske om større indsigt i personlige forhold, og af tilbud fra især internationale virksomheder om at få det. Sundhed er blevet et afgørende vækstmarked på B2C-marke det, og et sandt boom af nye services og produkter strømmer ind til sundhedsoptagede danskere. Din personlige sundhed og sygdom kan følges i alt fra gentest til tandbørsten. Fra morgenmaden til nattesøvnen. Den individuelle sundhedspro fil er reel og vigtig, og mulighederne for at følge ens egen udvikling er dragende. Det optager mange meget. Gevinsten har været en styrkelse af den enkelte patients/borgers ind-sigt i eget helbred og udviklingen af løsninger skræddersyet til den enkeltes behov. Demokratisering og empowerment er nøgleordene. Drivkraften har i høj grad også været teknologien - ikke mindst digitaliseringen koblet med nye forretningsmodeller, som har disruptet dele af den traditionelle offentlige sund hedssektor. De mange data om den enkeltes sundhed og sygdom indgår ofte i servicepakker, hvor private sundhedsak tører tilbyder digital overvågning, personlig coaching og om nødvendigt behandling. Adgang til personlige sundhedsdata er efterhånden også blevet et udbredt krav fra forsikrings-branchen. Til gengæld tilbyder de meget specifikke og indivi duelle forsikringspakker og præmier. I det offentlige sundhedsvæsen mærker man både en øget interesse og en større bekymring for sundhed og sygdom, som kan være svær at honorere inden for systemet. Der bred er sig en ny sundhedsmentalitet, og som en ældre overlæge udtaler: Alt handler om sundhed. Men det offentlige følger udviklingen og forsøger samtidig at udnytte de muligheder, der skabes inden for fx big-data og optimering af individuelle behandlingsforløb. Med de mange nye personlige data er sikkerhed og ret tigheder naturligvis centrale spørgsmål. Det samme er ulighed i sundhed og sygdom. En del har dog svært ved at få økonomisk eller mentalt overskud til at være med på den individualiserede sundhedsbølge. Det kan simpelthen være svært at være syg i et samfund optaget af sundhed, og der lurer altid en risiko for stigmatisering af sygdom, når den enkelte i højere grad bliver herre over egen sundhed. Der er også kritik af en opfattet neurotisk optagethed af egen sundhed, som kan risikere at virke sygeliggørende. Det æn drer dog ikke ved det overordnede billede af en tid, hvor den enkelte tager hånd om egen sundhed. 4
5 Scenarier #3 MINISTRY OF ROOT CAUSES Ministry of Root Causes sidder solidt for bordenden for sundhedspolitikken. Opgaven er at eliminere kilder til sygdom og fremme kilder til sundhed. Det handler om at skabe gode sunde rammevilkår et sundt samfund. Miljø, arbejdsliv, trafik, fødevareproduktion, livsmønstre, nære relationer tænkes sammen, sundhedshensyn indbygges i alle politikområder og er en vigtig drivkraft i samfundsudviklingen. Make life fit er tidens slogan. Udviklingen blev foranlediget af stigende sygdomspres (ikke mindst stigende antal psykisk syge og kronikere), stadig mere viden om betydningen af habitat for vores livskvalitet, og iværksat af modige og visionære politikere i tæt samspil med fagper soner, interessenter og borgere. Din sundhed er ikke bestemt af skæbnen, og epigenetikken har påvist, at vi ikke blot er en isoleret organisme bestemt af vores DNA-strenge og gener, men også er præget af vores omgivelser. Vi lever i samspil med andre, og det samlede økosystem har betydning for vores helbred. Sundhed er et resultat af dynamisk vekselvirkning mellem menneskets biologiske, psykologiske, sociale og klimamæssige omstæn digheder. Hvorfor blive ved med at behandle de samme symptomer og sygdomme, når vi kan skabe sunde samfund, som kan forebygge dem? blev det sagt, eller som det engelsksprogede slogan lød Make life fit. Danmark er i de senere år blevet foregangsland for samtænkning og behandling af årsager til sygdom, og sund-hedsområdet er blevet et afgørende politikområde. Målet er at skabe et sundt samfund og en hverdag til gavn for mennesker og med de bedst mulige betingelser for at yde i den kreative økonomi, hvor mentalt overskud er altafgørende. Health is wealth, som det hedder. Som patient bliver man lige så ofte mødt af en sagsbe handler eller coach, som af en læge. Mange har stor glæde af den holistiske tilgang. Ikke mindst socialt udsatte, som traditionelt har optaget store dele af sundhedsressourcerne. Andre kan finde tilgangen omklamrende, men de oplever dog også, at der er noget om snakken. Viden om samspil og teknologiske løsninger, der kan skabe disse sammenhænge, er i høj kurs. Et eksempel er Healthy Cities, hvor alle elementer i bylivet trafik, arbejde, uddan nelse, sociale relationer og aktiviteter, kost, forurening, støj tænkes sammen ud fra ønsket om at optimere de sundheds mæssige betingelser for byboerne. Sundhed er blevet argument for markante samfundsforan dringer, og det kræver forståelse og koordinering på tværs af fagområder og sektorer. Alt er ikke lykkedes, men retningen er klar. Vi vil sundhed. Nogle vil mene, at sundhed har erstat-tet målet om lykke. Andre at vi er blevet bange for livet, og lader formynderstaten tage over. Onde tunger vil sige, at vi har opgivet tanken om at redde klimaet, så nu handler det om at redde os selv. Men det er et ambitiøst mål at skabe et sundt samfund. 5
6 Scenarier #4 SUNDHEDSBAZAR Sundhed handler om mere end kroppen og fravær af sygdom. Det handler om livet selv, og der er en søgen efter mening. Fra mange sider gøres der op med det snævre og lukkede syn på sygdom i det klassiske biomedicinske sundhedsparadigme. Resultatet er ikke et samlet nyt paradigme, men en larmende bazar af divergerende og rivaliserende tilgange. Sygdom og sundhed er legemlige fænomener. Men de er mere end det. Det handler også om, hvordan vi forholder os til dem, og det handler om livet i et større perspektiv. Ikke mindst, når kroniske sygdomme og psykiske lidelser er blevet så stor og stigende del af den samlede sygdomsbyrde og af tilværelsen for de mange, der er berørt. Det er den røde tråd i udviklingen på sundhedsområdet, der ellers kan forekomme at stritte i mange retninger. Vi lever i en radikal opbrudstid, hvor det biomedicinske para digme og dets fokus på at genetablere den biologiske orden i vores organisme, er udfordret af en mangfoldighed af nye paradigmer. Paradigmer, som eksisterer side om side, og som hver især tilbyder en unik tilgang til sundhed og sygdom. Og ofte også unikke svar på eksistentielle spørgsmål og meningen med livet. Nogle er fasttømrede og har rod i spirituelle livsanskuelse og metasundhed. Andre er mere fokuserede og beskæftiger sig med bestemte sundhedsområder og -praksisser. Atter andre danner sig omkring specifikke kroniske lidelser, hvor patienter og pårørende hjælper og støtter hinanden. Samtidig er disse fællesskaber ramme om en både dyb og kvalificeret viden - nogle vil sige visdom. Nogle dyrker det naturlige og holistiske. Andre jagter det perfekte, højtpræsterende augmenterede liv med brug af avancerede tekniske hjælpemidler og stimulanser. Det traditionelle sundhedsvæsen har legitimitet og autoritet, når det virker. Problemet opstår, når det ikke virker. Så opleves eventuelle forsøg på at opretholde autoriteten fx ved at fremhæve videnskabelighed ikke som en del af løsningen, men tværtimod som en del af problemet med konflikter til følge. Konflikter, som kommer til udtryk i samfundsdebatten og i det offentlige og politiske rum, men som også udspiller sig i nære relationer, i den enkelte familie, hvor pårørende kan have dramatisk forskellige syn på, hvad der er den rette diagnose og behandling. Opfattelsen af sundhed og sygdom har bevæget sig betyde ligt siden midten af 10erne. Men samtidig kan vi ikke sige, at vi er kommet frem til en ny destination. Den klassiske biomedicinske tilgang er blevet udfordret af en bazar af tilgange og forståelser af sundhed, hvor den bevidste sund hedsforbruger forsøger at orientere sig, men også med en stigende accept af, at sundhed og sygdom nok er en livslang læringsproces. 6
Boxing Future Health
12:15-13.30 Workshop Boxing Future Health Facilitator: Anne Danielsen / Projektleder, DesignSundhed, Dansk Design Center #sundhed18 Boxing Future Health CPH Health 13. november 2018 Foresight og backcast
Læs mereSCENARIER FOR FREMTIDENS SUNDHED OG SYGDOM 2050
SCENARIER FOR FREMTIDENS SUNDHED OG SYGDOM 2050 Af Steen Svendsen and Søren Steen Olsen, Public Futures Scenariemetoden er en måde at arbejde med fremtidens usikkerheder på. Til forskel fra en fremskrivning
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereForebyggende Selvmonitorering BRUGERINDSIGTER OG KONCEPTUDVIKLING PÅ ÆLDREOMRÅDET
Forebyggende Selvmonitorering BRUGERINDSIGTER OG KONCEPTUDVIKLING PÅ ÆLDREOMRÅDET Forebyggende selvmonitorering Det bærende spørgsmål Brugergruppens udfordringer Mo8va8on Forebyggelses- og monitoreringsmuligheder
Læs mereAPPENDIX I: Økonomiske rammevilkår
APPENDIX I: Økonomiske rammevilkår De overordnede rammer for Region Sjællands økonomi fastsættes årligt i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner samt de udmeldte drifts- og anlægslofter. FAKTABOKS:
Læs merehuman first Indsatsområder
human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereSundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereBOXING FUTURE HEALTH. Artikel om udvikling af scenarier for fremtidens sundhed 2050
BOXING FUTURE HEALTH Artikel om udvikling af scenarier for fremtidens sundhed 2050 Af Steen Svendsen & Søren Steen Olsen, Public Futures & Dansk Design Center OBS disse scenarier må ikke bruges i anden
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs merePatientcentering Partnerskab
Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Mette Juel Rothmann Klinisk sygeplejeforsker, lektor, ph.d. Endokrinologisk Afd. M og Reumatologisk Afd. C Odense Universitetshospital/ Syddansk Universitet
Læs mereHvor langt bør et hospital strække sig ud i kommunerne?
Amager og Hvidovre Hospital Hvor langt bør et hospital strække sig ud i kommunerne? Else Smith, lægefaglig vicedirektør Den 2. marts 2017 Hvor langt bør et hospital strække sig ud i kommunerne? Det kommunale
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mereForslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet
Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs merePå vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele
Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet
Læs mereOffentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT
Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer
Læs mereInput til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan
Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan Oplæg til drøftelser i samarbejdsfora April juni 2019 www.regionmidtjylland.dk Baggrund: Regionsrådets budgetaftale 2019 Sundheds- og hospitalsplanen
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mere- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ
ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende
Læs mereÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv
ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereIDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv
IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereTema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?
Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:
Læs mereÅrskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter)
Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter) Emne: Den teknologiske udvikling på sygehusene de næste 10 år herunder aktører i forhold til innovation og nye løsninger. Allerførst -
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereUndersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019
Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata April 2019 Baggrund Data Redder Liv har undersøgt et bredt udsnit af danske patienters tilgang til sundhedsdata. Undersøgelsen er gennemført ud fra
Læs mereBorgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet
Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereDøren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016
Døren ind. Den praktiserende læge som medborger Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind til den praktiserende læge. Velfærd mellem profession og nye medborgerroller Problemstillinger Velfærdsstaten nye paradigmer
Læs mereTi skridt i en sund retning!
Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,
Læs mereDet offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er
Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men
Læs mereAktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :
Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som
Læs merePatienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?
Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.
Læs mereTelemedicin fra patientens synsvinkel
Telemedicin fra patientens synsvinkel Annette Wandel Chefkonsulent Danske Patienter Danske Patienter Paraplyorganisation for patientforeninger Både patienter med fysiske og psykiske lidelser 17 medlemsorganisationer
Læs mereOplægsholdere resumé af oplæg
Oplægsholdere resumé af oplæg Medlemskonferencen, 2017 Psykisk sundhed SINDs medlemskonference 2017 Oplæggene er opdelt i fem blokke: 1. Begrebet psykisk sundhed 2. Psykisk sundhed på den offentlige dagsorden
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereSUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.
1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mere1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.
Dagsorden Handicapråd Mødedato: 20. september 2018 Mødetid: 14:00 Mødested: Mødelokale 4, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14:45 2 2 Orientering
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereHolbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov
Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive
Læs mereStrategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Læs mereVi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol
Læs mereSundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK
Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK 2017-2020 Forord Sundhed med lyst til livet! Sundhed handler om at have det godt! Det er individuelt for os, hvornår vi har det godt, men at have lyst til at
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri 8. juni 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende læger (PLO Midt) Region Midtjylland
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereVærdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Svend Særkjær, Regionsdirektør i Region Nordjylland Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Regionernes Økonomi- og Styringskonference den 23. november 2018 Værdi som styrende mål for sundhedsvæsenet
Læs mereBilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER
5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereREGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION
REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereSUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner
SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering Danske Regioner Agenda Opdrag Hvad er rammen for Danske Regioners forebyggelsesudspil? Hvad er udfordringsbilledet? SUNDHED FOR LIVET Politiske
Læs mereFABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.
FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne
Læs mereET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.
ET GODT LIV selv med Kom med i www.propa.dk Der er rigtig mange spørgsmål at forholde sig til, og for de fleste mennesker er en kræftdiagnose også helt naturligt forbundet med frygt og usikkerhed. Både
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt
ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering
Læs mereKom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk
Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den
Læs mereTværsektorielt samarbejde hvorfor er det stadig et problem? Ditte Høgsgaard Forskerassistent ph.d., MScN, BA, MPP, SD, RN
Tværsektorielt samarbejde hvorfor er det stadig et problem? Ditte Høgsgaard Forskerassistent ph.d., MScN, BA, MPP, SD, RN Baggrund Hvad ved vi om denne problemstilling: v Policy dokumenter 1970 1984 1992
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereDigitalisering i arkitekt- og byggebranchen
Digitalisering i arkitekt- og byggebranchen Opsamling af workshop arrangeret af DAC og Erhvervsministeriet 1. juni 2018 rawpixel De kreative erhverv udfordres og forandres, som det øvrige erhvervsliv,
Læs mereUlighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012
Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereDen politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan Regionsrådet i Region
Læs mereDeleøkonomi, digitalisering og on-demand skaber nye forsikringsbehov
FORSIKRING Børsen Forsikringskonference 2017 Deleøkonomi, digitalisering og on-demand skaber nye forsikringsbehov Børsen Forsikringskonference, 1. juni 2017 i København Forsikringsbranchen står over for
Læs mereHEALING HVAD ER DET? HEALING 1
HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereDe største udfordringer på folkesundhedsområdet - Behovet for forskning set fra et regionshospitals perspektiv
De største udfordringer på folkesundhedsområdet - Behovet for forskning set fra et regionshospitals perspektiv Cheflæge Jens Friis Bak Hospitalsenheden Vest Folkesundhed: 2 www.vest.rm.dk Udfordringer
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereEn sund sjæl i et sundt legeme
En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereLivet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr
Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn
Læs mereDisruptionrådet Disruption, teknologisk udvikling og arbejdsmarkedet Kontorchef Lasse Bank Analyseenheden - Beskæftigelsesministeriet
Disruptionrådet Disruption, teknologisk udvikling og arbejdsmarkedet Kontorchef Lasse Bank Analyseenheden - Beskæftigelsesministeriet Hvad er disruption? Modeord, mange (uklare) definitioner af disruption
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs merePwC s CEO Survey 2019 Highlights
PwC s CEO Survey 2019 Highlights 1 Highlights PwC s CEO Survey 2019 Få et overblik over danske og globale toplederes forventninger til vækst i verdensøkonomien og i deres egen virksomhed. Få desuden et
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereUdkast til ny handicappolitik
Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,
Læs mereNotat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:
- 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mere