ReVUS Region Sjælland

Transkript

1 Region Sjælland Vi sætter kursen mod 2030! Opsamling fra workshop 1 7. februar

2 Klar til fremtidens arbejdsmarked Under temaet fokuseres der på det fremtidige behov for dygtige medarbejdere, der kan hjælpe virksomhederne med deres konkurrencekraft og vækst. Vi har et integreret arbejdsmarked i Østdanmark og den nye Re- VUS skal sikre, at vi fortsat har en kompetent arbejdsstyrke og uddannelser, der matcher det, virksomhederne efterspørger. Det gælder flere faglærte, medarbejdere med rette kompetencer, unge med en relevant uddannelse samt decentrale og fleksible uddannelsestilbud i hele regionen. 3.1 Opkvalificering og efteruddannelse til virksomhedernes behov 3.2 Flere faglærte 3.3 Gode uddannelsesmuligheder i hele regionen 2

3 af borgerne fra Region Sjælland arbejder i Region Hovedstaden. Det svarer til 25% af Region Sjællands arbejdsstyrke. Godt personer rejser hver dag fra Region Hovedstaden til Region Sjælland. 38,5% af regionens arbejdsstyrke er ufaglærte, hvilket er flere end landsgennemsnittet. Regionens virksomheder havde godt forgæves rekrutteringer efter kvalificerede medarbejdere i Der vil i de kommende år blive en mangel på personer med faglært, kort og lang videregående uddannelse i Region Sjælland. Særligt vil der mangle personer med tekniske og samfundsfaglige kompetencer. Region Sjælland har en højere andel unge på offentlig forsørgelse end de andre regioner og den største andel unge, som hverken er i arbejde eller i uddannelse. I alt unge er på overførselsindkomst, heraf er 1/3 på kanten af arbejdsmarkedet. Centrale pointer Fleksible, efterspørgselsorienterede efter-/videreuddannelsestilbud til virksomhederne. Vi skal finde en løsning på restgruppeproblematikken - tænk hvis vi kunne halvere den gruppe Samarbejde, samarbejde, samarbejde - vi har brug for hinanden. Har vi de rigtige uddannelser (på alle niveauer) de rigtige steder? Livslang læring - agilt efteruddannelsesmarked. Vi skal lave stærke, lokale uddannelsesinstitutioner. Evt. en proces, hvor forskellige modeller testes. Regionen skal understøtte erhvervsskolerne i en udvikling, der sikrer den fornødne arbejdskraft. 3

4 Klar til fremtidens arbejdsmarked Gruppe 1 Udfordringer 1. Efter- og videreuddannelse Fordi: det er noget, hvor vi har beslutningskompetence og kan gøre en forskel, og fordi det ikke kræver hele udd. = quickfix ift. at skaffe kvalificeret arbejdskraft i en fart Bedre mulighed for fleksibilitet i opkvalifice ring af arbejdsmarkedet. Overførbare kompetencer Opkvalificering: Virksomhedernes efter spørgsel kan ofte ikke imødekommes/finde vej til udbuddet. Virksomhederne er for små til at kunne købe hjælp til netop deres behov hyldevarer i stedet for specialiseret uddannelsestilbud som har brug for for at vækste. Virksomhederne og deres ansatte er ikke tilstrækkeligt motiverede for efteruddannelse. (SMV-)Virksomhederne er ikke klar over hvilke kompetencer de har brug for om 5-10 år. 2. Restgruppe Fordi: der er en alt for stor gruppe (hver 8. I KS) udenfor arbejdsmarkedet. Vi skal udvide arbejdsstyrken Mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for flere forskellige områder, fx ingeniører, fag lærte osv. (men også læger og sygeplejersker) Faglærte og korte uddannelse er mindre mo bile (kortere pendler-afstande) Mange unge har for svag tilknytning og/eller kendskab til arbejdsmarkedet For mange borgere er for lavt uddannet - stort efterslæb. 3. Sektorsamarbejde Fordi: vi bliver nødt til at skabe bedre sammenhæng mellem systemerne for at lykkes med at skabe kvalificeret arbejdskraft. Skabe kommunale og regionale forpligtende alliancer på tværs af jobcentre, erhvervsservice, uddannelser og virksomheder Vi er for dårlige til at tænke sammenhænge mellem digitalisering, kollektiv trafik og uddannelsestilbud/dækning. 4. Erhvervsrettede uddannelser Fordi: vi mangler faglært arbejdskraft. Sammen kan vi ændre noget, hvis vi arbejder intensivt) For få unge vælger en erhvervsrettet uddannelse efter folkeskolen At gøre erhvervsuddannelser mere attraktive Behov for at unge vælger de rigtige uddan nelser. Men 1) er de til stede i regionerne de rigtige steder og 2) vil de unge vælge dem? Virksomhederne mangler medarbejdere med 1) tekniske og digitale kompetencer og 2) faglært arbejdskraft. 5. Uddannelsesudbud og indhold Fordi: personaliseret uddannelse er vejen frem - vi har en delvis rolle. For få udbud af STEM-uddannelser i regionen Uddannelsessystemet er for langsomt til at tilpasse sig virksomhedernes behov Mulighed for at designe sin uddannelse mere individuelt. Uddannelsesdækning betyder at mange unge har for langt til en erhvervsuddannelse Det er ikke økonomisk rentabelt med en bre dere uddannelsesdækning, da bl.a. Urbanise ring & demografi gør det vanskeligt. Besværlig adgang til udbud af nye uddannel ser De unge der videreuddanner sig vender ikke tilbage til regionen Kan uddannelsestilbuddene opfylde behovet for tværsektorielle kompetencer som der vil være om få år? 6. Struktur Fordi: her kan vi gøre mindst. Lette overgang fra uddannelses til arbejdsliv De lediges kompetencer matcher ikke virk somhedernes efterspørgsel Skabe forbindelse mellem stærke forsk ningsmiljøer og virksomheder med afstand mhp. Vidensoverførsel og kompetenceudvik ling. 4

5 Gruppe 2 Udfordringer 1. Flere faglærte Fordi: vi kan ikke få den ønskede udvikling uden faglærte Fremtidens kompetencebehov: Hvordan opdages og valideres kompetence behov? Match mellem fremtidens kompetenceefter spørgsel og nutidens uddannelser Hvordan matcher man aktuelle behov i virk somheder med de lange tidshorisonter i ud dannelsesinsitutionerne? Pædagogisk revolution Ledelses- og organisationstænkning Vi kender ikke fremtidens arbejdsmarked, så hvordan bliver klar til det? At få voksne i kompetenceudvikling ved høj konkunktur At motivere voksne til efteruddannelse > livslang læring Den digitale dagsorden: Digitale kompetencer Uddannelsessystemet er blevet for stift Vores lovgivning er ikke gearet til den digitale dagsorden. At få unge i erhvervsuddannelser i det hele taget Turde tænke indsatser uafhængigt 2. Livslang læring Fordi: der er behov for at vi kan tilpasse arbejdskraften løbende Kan man skabe økologi for livslang læring i regionen? 38,8% ufaglærte og virksomhederne råber på faglært arbejdskraft Efter- og videreuddannelse At have udviklingsstrategi på flere niveauer; lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Pil til livslang lærring 3. Den tværregionale dimension og SMV erne Fordi: rammesætte at der skabes økosystemer. Den tværregionale dimension og bæredygti ge institutioner: Alle områder ønsker uddannelse, og vil ikke være sammen før de er økonomisk pressede Udnytte nærheden til Region H/København - ikke nødvendigvis en ukempe at bo mellem regioner. SMV erne og de andre: Understøtte hele værdikæder Husk de store virksomheder Ensidigt fokus på SMV men ikke økosyste mer og store virksomheder. Fokus på samspil. Vi mangler dygtige faglærte som kan drive SMV er videre. 4. Restgruppen Fordi: arbejdskraftreserve Restgruppen som ikke kommer ind på arbejdsmarkedet 5

6 Personaer Gruppe 1 Bjarne Hvorfor er udfordringerne vigtige for Bjarne? Opkvalificering er den eneste mulighed for at vækste, da det er umuligt at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. Og fordi der er brug for fleksible kurser tilpasset hans behov, når han har behovet. Koble efteruddannelse med personalepleje. Hvilke potentialer vil det give Bjarne at få det løst? Vækst i virksomheden, lettere at øge kompetenceniveauer i virksomheden, og øgede eksportmuligheder. Pia Hvorfor er udfordringerne vigtige for Pia? Fordi vi gør en indsats overfor restgruppen, som vi har gjort klar til arbejdsmarkedet. Adgang til de rette uddannelser på de rette niveauer i nærområdet. Sammenhæng mellem systemer: byudvikling, infrastruktur, uddannelsesudbud og virksomheder gør det attraktivt at flytte til/blive i nærområdet. Hvilke potentialer vil det give Pia at få det løst? Vækste sin produktion, adgang til kvalificeret arbejdskraft, øget bosætning og lettere at fastholde arbejdskraften, og innovationspotentialet styrkes ved specialiseret uddannelse. Gruppe 2 Pia Hvorfor er udfordringerne vigtige for Pia? Vigtigt at fremtidssikre virksomheder med en yngre arbejdsstyrke Hvilke potentialer vil det give Pia at få det løst? Vækst. Løsningsforslag: lad virksomhederne gå forrest og afsæt midler til en fokuseret kampagne mod nyuddannede, der er klar til at etablere sig uden for byerne - kampagnen sker med kommunen der hjælper med logistikken; at der er daginstitutioner, skoler og områder, hvor dan kan bygges nye huse. 6

7 Novo Nordisk har støttet med at få ingeniøruddannelsen tættere på Kalundborg - som vi støtter med projekter, lærerkræfter, studiejob. mm Vi rekrutterer vores medarbejdere allerede på de unges sabbatår efter gymnasiet. Vi skriver kontrakt med dem i studietiden og giver dem lektiehjælp, studiejob og invitationer til vores sociale arrangementer i virksomheden. Michael Thomsen Adm. direktør, Skel.dk Vi ser gerne at Regionen er bedre til at se hvilke erhvervsklynger der er og hvilken type erhvervsliv der er brug for, og så få oprettet en uddannelse herpå. Camilla Wang Rektor, Professionshøjskolen, Absalon 7

8 Vækstområder driver regionernes udvikling fremad Under temaet fokuseres der på at samle alle relevante parter om at udvikle regionens vækstområder. Det gælder det eksisterende vækstområde omkring Vestsjællands industridistrikt, skabt i et samarbejde mellem verdensførende virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder. Og det kommende vækstområde langs Femern-korridoren, der binder Nordeuropas to vækstmetropoler sammen. Der er også potentiale i at udvikle vækstområder omkring de større byer i regionen. Både borgere og virksomheder flytter til de største byer i regionen og det er vigtigt at skabe byområder, hvor virksomhederne har adgang til den rette viden og de bedste talenter, og hvor det er attraktivt at bo, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed. 2.1 Femern korridoren 2.2 Vestsjællands industridistrikt 2.3 Stærke bycentre til uddannelse, innovation og vækst 8

9 Vestsjællands industridistrikt er et vækstområde med verdensførende virksomheder og styrkepositioner inden for bioøkonomi, pharma og industrielle symbioser. Virksomhederne i Vestsjællands industridistrikt efterspørger kvalificeret arbejdskraft, der vil pendle til eller bosætte sig i området. Der er ingen motorvej til Kalundborg. Det gør Vestsjællands industridistrikt til det eneste vækstcenter i Danmark uden motorvej. Region Sjællands store byer vokser. Indbyggertallet i regionen er steget med de sidste 10 år. De unge under uddannelse flytter til de store uddannelsesbyer i regionen, ligesom stationsbyer og de større bycentre oplever tilflytning. Næsten 90% af regionens tilflyttere er i den erhvervsaktive alder og der er både en del ufaglærte og højtuddannede blandt regionens nye borgere. Femern bælt-tunnelen rummer en unik mulighed for at skabe et vækstområde langs Femern Korridoren, der kobler Region Sjælland sammen med Nordeuropas to vækstmetropoler, København og Hamburg. Byggeriet af Femern bælt-tunnelen vil koste godt 53 mia. kr. og beskæftige op til 3000 arbejdere i de 8,5 år byggeriet gennemføres. ReVUS Centrale pointer Vi skal turde at prioritere - understøttet af data, analyser mv. Flere lokale uddannelsesmuligheder og livslang læring Hjælpe SMV er med at blive en del af et globalt arbejdsmarked - source globalt, modtage international Hvilke vækstområder har vi i 2030? Liveability som styrkeposition - bruge/udvikle den Vi skal være skarpe på rollebilledet og opgave-/rollefordelingen Løfte bundniveauet samtidig med viden i verdensklasse (vind osv.) arbejdskraft lokalt + digitaliserig 9

10 Vækstområderne driver regionernes udvikling fremad Gruppe 1 Udfordringer 1. Uddannelse: flere lokale uddannelsesmuligheder og livslang læring Fordi: grundlaget for udvikling og vækst Uddannelse Lokale uddannelsesmuligher + flere der uddannes Få alle med - færre socioøkonomiske udfordringer 2. Innovations- og arbejdskraftsymbiose: arbejdskraft og sam-innovation Fordi: efterspørgselsdrevet tiltrækning af nye virksomheder Internationalisering (vækstforløb) Flere arbejdspladser via nye virksomheder og vækst i eksisterende Få industrielle lokomotiver Mangler kernefortælling om vækstområder Sam-innovation (facilitere innovationssymbioser) 3. Infrastruktur: fysisk infrastruktur og mobilitet Fordi: afgørende for mobilitet Bedre mobilitet til og fra centre - udvikling af kollektiv trafik og investering Fysisk infrastruktur Digital infrastruktur - mere bredbånd Arbejdskraftens bevægelighed 4. Identitet og stolthed Fordi: oplevelser og sociale netværk By- og detailudvikling Ny identitet - stolthed - øget bosætning Gruppe 2 Udfordringer 1. Rigtige vækstområder: Liveability og tilflytning Fordi: skal vi satse på vækst i liveability og viden i verdensklasse? Liveability: Forholde sig til hvor udviklingen skal finde 10

11 sted og understøtte med kulturelle tilbud, foreningsliv, skoler, daginstitutioner osv. Forholde sig til den langsigtede vækst på Lolland-Falster så man undgår Rødby Havn 2. Logistik og cleantech - cirkulær økonomi Fælles strategisk sigte på transport og logistik Vækstområderne omkring Køge Bugt har for få uddannelser. Tech + IT Turisme - oplevelsesøkonomi og natur? Tiltrækning af virksomheder til Femern Korridoren Vækst i specifikke områder: Den største vækstklynge ligger i det gamle Roskilde Amt Vækst ligger reelt i Roskilde- og Køgeområderne 2. Viden i verdensklasse Biotech, vind Få udenlandsk arbejdskraft ind i SMV er - nye løsninger - digital 3. Globalisering - Tyskland og Sverige Fordi: sprog Udvikle samarbejde med tyske virksomheder Arbejdsmarked Uddannelse SPROG 4. Arbejdskraft + uddannelse = partnerskaber Tilgængelighed af kvalificeret arbejdskraft Indtænke globaliseringens muligheder ift. Arbejdstilrettelæggelse, organisationsstruktur osv. Uddannelse som styrke/vækst? Mere fleksible ungdomsuddannelser En bedre folkeskole Flere uddannelser i provinsen Internationale skoler 5. Infrastruktur Opbygge og udvikle den digitale infrastruktur Veje, tog - adgang 6. REVUS sammen med Region H Hovedstaden fraværende Kbh-området vs. provinsen - forskellige udviklingsmuligheder og styrkepositioner. 11

12 Man kan ikke adskille vækst og velfærd. Derfor er det ikke nok at have et fedt erhvervsliv, man bliver nødt til at se på hele den lokale pakke. Camilla Wang, Rektor Professionshøjskolen Absalon Undervejs i denne her ret vilde vækstrejse, har vi fastholdt et intenst fokus på at medarbejderne skulle have det godt. Michael Thomsen Adm. direktør, Skel.dk Vi må jo bare konstatere at Region Sjælland kommer dårligst ud af DI s erhvervsklima måling. Mit hjerte banker virkelig for en region der giver os mere positive tanker for fremtiden. Peter Rosenkrands Direktør, Palle Knudsens kunststoffabrik 12

13 Personaer Gruppe 1 Yousuf Hvorfor er udfordringerne vigtige for Yousuf? Han efterspørger et styrket erhvervsfremmesystem og stærke innovationsmuligheder. Hvilke potentialer vil det give Yousuf at få det løst? Bedre og mere fokuserede indsatser, samt styrkede og mere slagkraftige initiativer. Pia Hvorfor er udfordringerne vigtige for Pia? De begrænser Pias virksomhed i at vækste: mangel på kvalificeret arbejdskraft, klynge af andre virksomheder og den fornødne infrastruktur og spændende lokalmiljø. Hvilke potentialer vil det give Pia at få det løst? Arbejdskraft og mobilitet Gruppe 2 Bjarne Hvorfor er udfordringerne vigtige for Bjarne? Han kan få hjælp til at udvikle sin virksomhed med at rekruttere internationalt. Se på muligheder for digital innovation og skærpelse. Hvilke potentialer vil det give Bjarne at få det løst? Udvikle uafhængigt af stedbundne kompetencer. Elsebeth Hvorfor er udfordringerne vigtige for Elsebeth? Hun skal skabe partnerskaber med virksomheder, så hun får noget konkret at tilbyd. Tænke i campus. Hvilke potentialer vil det give Elsebeth at få det løst? Få de ressourcesvage med - skabe udvikling på flere fronter samtidig. Og nedbryde silotænkning! 13

14 Den sammenhængende region Under temaet fokuseres der på tilgængelighed, fremtidssikring og gode udviklingsmuligheder i hele regionen. Frem til 2022 skal ReVUS bidrage med god infrastruktur og udvikling af mobilitet og energisystemer, der passer til fremtidens behov. Det skal være let at komme rundt i regionen og ud i verden både fysisk og digitalt. 4.1 Digital infrastruktur kobler borgere og virksomheder på 4.2 Den trafikale infrastruktur binder regionen sammen 4.3 Fremtidens mobilitet 4.4 Fremtidens energisystemer 14

15 1/3 af indbyggerne i Region Sjællands pendler mere end 20 km til arbejde og 67 pct. af husstandene i regionen råder over mindst én bil. God infrastruktur er vigtig for at binde regionen sammen. Både Sjællands Tværforbindelse og en motorvej hele vejen til Kalundborg er politiske prioriteringer af borgerne fra Region Sjælland arbejder i Region Hovedstaden. Det svarer til 25% af Region Sjællands arbejdsstyrke. Godt personer rejser hver dag fra Region Hovedstaden til Region Sjælland. 89% af regionens indbyggere kan i dag nå en større by eller transportknudepunkt indenfor 30 minutter med kollektiv transport adresser i Region Sjælland har ikke bredbånd eller mobilforbindelse. Det udgør næsten ¼ af alle adresserne i regionen. Knap 29% af energien i Region Sjælland kommer fra vind og biomasse. Grøn energiomstilling kan skabe op mod nye job i Region Sjælland og en vækst på 19 mia. kr. frem til ReVUS Centrale pointer Udvikling kan ikke ske alene, der er brug for samarbejde på tværs; region, kommune, staten, uddannelsesinstitutioner, borgere, virksomheder og organisationer Brug for veltilrettelagte processer for at tænke helhedsorienteret og få afklaret roller Mobilitet er vigtig Fordi vi er så digitale, så bliver manglende dækning med digital infrastruktur væsentlig og synlig Digital forsyningssikkerhed Greater CPH er ikke Great uden Region Sjælland. Region Sjælland gør Greater Cph great Gør afstanden kortere, markedet større og regionen mere attraktiv Fokus i REVUS - prioritér inden for tidl, påvirkningsgrad og effekt. 15

16 Den sammenhængende region Gruppe 1 Udfordringer 1. Kollektiv trafik/mobilitet til alle - ellers knækket region Udgiftsprofil på kollektiv trafik er stigende Dyrt og svært at skabe god mobilitet i de tyndt befolkede områder Ufaglærte vs. kompetencekrav Lavt uddannelsesniveau Lav digitaliseringsgrad Mange SMV er Øge uddannelsesgraden ved at øge tilgængelighed til centraliserede uddannelsesinstitutioner Offentlig transport ikke tilstrækkelig til behov for pendling Trængsel mod hovedstanden Behov for mere asfalt Stort behov for mobilitet 2. Digitalt uland Bedre internetdækning en forudsætning for vækst i erhverv og bosætning Fysisk og digital infrastruktur dårlig, hvor de største væksthubs er Hvordan forbedrer vi infrastruktur i transport og internet? Manglende digital infrastruktur er særligt i fremtiden et problem Problem at udvikle digital infrastruktur kommercielt (kræver offentligt investering). 3. Samarbejde med Greater Kbh Hvordan høster vi frugterne af Greater Cph-samarbejdet? Transport, energi og turisme? Hvis vi ikke skaber sammenhæng, er det lige meget Stærkere sammenhæng til Kbh. Udfordring; RS benefitter ikke nok; fysisk sammenhæng, job/uddannelsessammenhæng, balancesammenhæng Er Femern en game changer? Femern som game changer. Nyt logistikeventyr eller arbejdspladser på Monarch Udnytte positionen (transportknudepunkt + Femern) 5. Uklare styrkepositioner Hvad er regionens varemærke? Fokus på liveability i regionen (herlighedsværdi) Internationalisering - uddannelse, start-ups osv. er vejen til vækst og sammenhæng til verden. 6. Grøn Cirkulær økonomi er det nye sort - Region S har en styrkeposition, så hvordan forløser vi den? Hvis ikke vi skaber et sammenhængende energisystem, får vi sort og dårlig energi Hvordan realiserer vi det fulde vækstpoten- 16

17 tiale i den grønne omstilling - landbrug, vind, biomasse og biogas? Gruppe 2 Udfordringer 1. Fremtidens mobilitet Fordi: mobilitet betyder noget for bosætning og tiltrækning af arbejdskraft og uddannelse Kollektiv trafik og vejnet forbedres Forbedre pendlernes daglige helvede ( biler dagligt på motorvejen i området) Mobilitet er vigtigt for borgerne - de har brug for/vil kunne komme mere rundt hvordan skal der både leveres service (kr!) samtidig med at der investeres (kr!) i noget nyt? Uddannelse - fremkommelighed nødvendig, elever skal transportere sig langt. Krystalkuglen er sløret: selvkørende biler i mængder i 2025/2030? 2. Digital infrastruktur for borgere, virksomheder og turisme Fordi: betydning for borgere, virksomheder og offentlig service Digitalisering skal øges! Velfærdsopgaver skal understøttes af velfungerende net (fiber eller andet tilsvarende) Erkendelse af behov for digital infrastruktur/ kendskab til muligheder Virksomheder efterspørger netløsninger - turisterne det samme. Trafikalt inhomogen region - kobling til det store H Mangler overordnet styring og incitamenter i tyndt befolkede områder 3. Prioritering - proces for beslutninger Fordi: tydeliggør ansvar samt prioritering af behov Hvilke byer skal der fokusere på i RS? Prioritering, positionering - alt er ikke ens. Samarbejde mellem myndigheder, borgere og virksomhedere + leverandører. Hvordan styrkes? Digital infrastruktur som forudsætning for lokalisering i hele regionen Fremtidens teknologier Beslutningstager? Hvem driver? 4. Økonomi Fordi: hænger sammen med punkt 3. Hvem skal betale for digital infrastruktur? Infrastruktur - digital og trafikal - er dyr. Hvordan sikres service og værdi for pengene - når der er få mennesker? Hvor mangler der trafikal infrastruktur - enighed på tværs og med Region H 5. Energi Fordi: effektiv udnyttelse af ressourcer Afgiftsystemet hæmmer effektiv udnyttelse, fx fjernvarme, CP Kelco markedet 17

18 Personaer Gruppe 1 Pia Hvorfor er udfordringerne vigtige for Pia? Det er vigtigt, at unge bliver boende i byen. Digital infrastruktur vigtig for at fastholde familier. Nærhed til byen, både digitalt og kollektivt. Hvilke potentialer vil det give Pia at få det løst? Bedre adgang til uddannelse på afstand, tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere. Bedre infrastruktur giver bedre adgang til liveability. Gruppe 2 Bjarne Hvorfor er udfordringerne vigtige for Bjarne? Vi skal have fyldt virksomhederne op med kvalificeret arbejdskraft - på nuværende tidspunkt er han begrænset. Bedre adgang hertil! Hvilke potentialer vil det give Bjarne at få det løst? Med udgangspunkt i en segmentering af virksomhederne skræddersyes initiativer i samarbejde med uddannelsesinstitutioner som skaber flere faglærte. Yousuf Hvorfor er udfordringerne vigtige for Yousuf? Fordi der mangler øget fokus på hvorledes der skabes nye forretningsmodeller, fx i en digitaliseringsdagsorden. Elsebeth Hvorfor er udfordringerne vigtige for Elsebeth? Vi har samme problemer på tavlen som listet ovenfor. Hvilke potentialer vil det give Elsebeth at få det løst? Understøt stærke uddannelsesinstitutioner lokalt. 18

19 Vi har mange unge mennesker der ikke flytter sig ret langt for uddannelse, de kigger indenfor nærområdet og ser på hvad mulighederne er der. Camilla Wang Rektor, Professionshøjskolen Absalon Hvis du er i et transport afhængigt erhverv er dette vigtigt med Femer tunnelen. Mikkel Hesselhof Direktør, Business Lolland Falster Infrastrukturen er afgørende for, at vi kan realisere det store vækstpotentiale, der er i Kalundborg. Michael Hallgren Produktions direktør, Novo Nordisk, Produktion, Kalundborg 19

20 Styrket konkurrencekraft og vækst hos virksomhederne Under temaet fokuseres der på, at skabe effektive og fokuserede tilbud til regionens virksomheder, der kan styrke deres konkurrencekraft og vækst, bl.a. med fokus på innovation, digitalisering, cirkulær økonomi og turisme. Erhvervsindsatserne skal være efterspørgselsstyrede og passe til de typer af virksomheder, der er i regionen. Virksomhederne skal anvende de mange tilbud i Greater Copenhagen og aktivt kobles til de dygtigste virksomheder i metropolerne mod nord og syd. Indsatserne kan gå på tværs af brancher, være relevante for både store og små virksomheder og målrettes de særlige nicher og specialiseringer i regionen. 1.1 Automatisering og digitalisering 1.2 Eksport og internationalisering 1.3 Innovation og specialisering 1.4 Offentlig-private investeringer til vækst 1.5 Cirkulær økonomi 1.6 Turisme 20

21 Erhvervslivet i Region Sjælland er kendetegnet ved mange mindre produktionsvirksomheder, som fungerer som underleverandører til større nationale eller globale virksomheder. 3% af regionens i alt virksomheder er store virksomheder med mere end 50 ansatte. De 1000 største virksomheder står for 40% af beskæftigelsen i regionen. Væksten i regionens virksomheder har været større end landsgennemsnittet de sidste 3 år. Mange af regionens virksomheder afsætter kun varer på det danske marked, hvilket gør Region Sjælland mere konjunkturfølsom end i de andre regioner, som eksporterer mere. Konkurrencekraften i de små virksomheder er udfordret. Inden for både eksport, innovation, produktivitet og digitalisering ligger regionens virksomheder lavt i forhold til resten af landet. Centrale pointer ReVUS Hvem gider bo i en kedelig by? G.C. skal mobiliseres som ressource/ekspertise i lokale initiativer Gør noget ved virksomhedernes rammebetingelser - særligt ift. adgang til veluddannet arbejdskraft og hjælp til digitalisering Omstilling til industri 4.0 Sikre kompetent arbejdskraft på alle niveauer Øget fokus på investering i digital og fysisk infrastruktur - som øger konkurrencekraften. Store fælles, fokuserede satsninger giver de bedste effekter Incitamenter for at SMV er kan løfte(s). I den forbindelse skal aktører identificeres og faciliteres. Det tværkommunale perspektiv skal tænkes ind ift. kritisk masse. Indsatserne skal være drevet af virksomhedernes behov og efterspørgsel, Virksomhederne har meget forskellige behov afhængig af størrelse og kontekst. De forskellige segmenter har også forskellige forudsætninger for at bidrage Prioritering af geografiske styrkepositioner kan danne kritisk masse; synergipotentiale. 21

22 Styrket konkurrencekraft og vækst hos virksomhederne Gruppe 1 Udfordringer 1. Rammer og infrastruktur Fordi: det er af højeste prioritet SMV - manglende overblik over støttemulighed; mere enkelt system eller mere direkte dialog med virksomheder Infrastruktur - transport (fysisk), digital, uddannelse, affald og lignende. Fokus på nye dele i værdikæderne - fra sektor til del i værdikæden RS er stærk på logistik, men de værdiskabende aktiviteter flytter ud Uensartede regler på tværs af kommuneog regionsgrænser administrativt bøvl og hæmmer lyst og vækst på tværs Dårlige administrative vilkår 2. Arbejdskraft Fordi: af lige så høj prioritet som nummer 1 Mangel på talent, men skepsis omkring ansættelse af kort uddannet, international arbejdskraft. Ringe lokalt rekrutteringsbasis Stor mange på faglærte - ikke kun højtuddannede Mangel på kvalificeret arbejdskraft 3. Viden og omstilling Fordi: virksomheders omstilling kan finansieres via strukturfonde/eu Mange små virksomheder med lavt vidensniveau - manglende innovation Digital og data viden og kompetencer Ringe investering i udvikling og innovation Behov for løft af SMV er (digitale) kompetencer, risikovillighed til at innovere, manglende dynamik og kreativitet samt alternative samarbejder, hop med på anden digitale bølge. Automatisering og digitalisering mange er i catch22; skal automatisere for at øge produktivitet og overleve, og vil gerne, men medarbejderne er ikke klar til omstillingen. For lavt vidensniveau hos virksomheder hæmmer udvikling og vækst. 4. Ledelse og organisering Fordi: svært for regionen/revus at påvirke ledelse SMV er: Direktøren er også HR-chef, udviklingschef, netværker, bestyrelsesmedlem osv. Samarbejde på tværs af SMV er, fx tilbud, opgaver osv. Manglende implementering af SMV-mobilisering på ny måde 5. Lokalt Fordi: erhvervsstrukturen kan ikke ændres via REVUS Lokalt erhvervsliv, der er konjunkturfølsomt Manglende udsyn, lille internationalisering 6. Vilje til vækst Fordi: sats på dem, der kan og vil - men behov for analyse af den manglende sult. SMV ernes egne ambitioner om vækst: Manglende sult (på vækst) hos virksomhederne. Traditionelt tænkende Gruppe 2 Udfordringer Mindset Mindsettet er ikke vækst-/innovations-/vinderorienteret Iværksætteri bosætning Manglende anvendelse af CPH som brand Dårligt brand generelt Kompetencer Uddannelsesniveau og antal udd.-institutioner Arbejdskraft og uddannelse Strategi og forretningsmodeller Manglende arbejdskraft servicebranchen Prioritering? Styrkepositioner - energi og miljø? Langsom konsolidering i turismeerhvervet (små virksomheder, som bliver mindre) Manglende prioritering af styrkeposition - 22

23 erhverv og geografi Potentialet er 1000 virksomheder - hvordan udnyttes de? Incitamenter Efterspørgselsstyrende - hænger det sammen med ramme? Mangler reelt incitament til fokus på koordinering og effekt SMV er: Manglende båndbredde, snuder i sporet - manglende eksport og manglende innovation Org. < > org. Hvordan passer virksomhederne ind? Internationalisering Manglende internationalt udsyn Internationalisering vil have indflydelse på miljø, smart city og energieffektivitet + ude i verden Infrastruktur - ramme Manglende fokus på Femern-forbindelsen Manglende private investeringer Manglende fokus fra staten ift. Investering Digitalt døde områder virksomheder - diversitet men også cost of reach - hvordan opnår vi kritisk masse? Gruppe 3 Udfordringer 1. Rammebetingelser Fordi: adgang til arbejdskraft for at opkvalificere og undgå efterslæb Kvalificeret arbejdskraft og kompetence Innovativ indkøbspolitik Mangel på kvalificeret arbejdskraft Mangler værktøjer til at komme i gang med den digitale omstilling Manglende digital infrastruktur Bredbåndsbegrænsningen Utilstrækkeligt fokuserede rammebetingelser 2. Store fælles fokuserede satsninger Fordi: store fælles satsninger skaber fælles retning og større effekter Fx fælles indsats om spredning af de gode ideer Hvis vi går i fælles retning på tværs af mange aktører, hvordan sikrer vi så fælles forståelse/ perspektiv/mål? At interessekonflikter bliver til begrænsning - mange små projekter 3. Segmentering Fordi: for at sikre det rette tilbud til den rette virksomhed. Udfordring, hvis virksomhederne ikke selv er med i at formulere og gennemføre initiativer Forstå hvad der er behovet på tværs af broget virksomhedsskare med meget forskellige behov - segmentere behov? Hvordan segmenteres der? Forskellige behov hos store, mellemstore og små virksomheder Hvis pick the winners hvordan i praksis når det er forbundet med stor usikkerhed? Behov er forskellige, så det kan være svært at ramme alle - målrettethed i tilbud Konkrete initiativer virker 4. Mindset Fordi: mindset er afgørende, men ikke effektfuldt at arbejde med på den korte bane - det er et langt, sejt træk Manglende udsyn Traditionel tankegang Behov for at hæve baren Mangel på ambitioner, der er en godt nok -kultur Virksomhederne mangler kendskab til vækst via viden Selvtilfredshed - manglende ambitioner for at vækste Ringe motivation - kompetenceløft 23

24 Vi vil gerne arbejde med de rigtige virksomheder. Det vil sørge for at gøre ved at benytte Big data. Helt specifikt vil vi bruge objektiv data hvor vi via 10 parametre der tegner på vækstpotentiale på hele virksomheder. Hvilket er en ny måde for os at arbejde på. Mads Krag Direktør, Væksthus Sjælland Vækst via ledelse har været én af de afgørende faktorer der har gjort at vores vækstrejse er kommet godt fra start. Michael Thomsen Adm. direktør, Skel.dk Når du forpligter dig og nogen holder øje med dig, så motiveres du til at drive ideerne videre til konkrete initiativer i din egen virksomhed. Peter Rosenkrands, Direktør, Palle Knudsens kunststoffabrik 24

25 Personaer Gruppe 1 Bjarne Hvorfor er udfordringerne vigtige for Bjarne? Mangler faglært arbejdskraft - nye medarbejdere og fastholdelse af innovativ profil. Viden og omstilling Hvorfor er udfordringerne vigtige for Bjarne? Regionen kan hjælpe med uddannelser, virksomhed kan tage lærlinge. Mobilitet er vigtig for arbejdskraften. Hvilke potentialer vil det give Bjarne at få det løst? Vil give ham den arbejdskraft, han efterspørger. Yousuf Hvorfor er udfordringerne vigtige for Yousuf? Han efterspørger et styrket erhvervsfremmesystem og stærke innovationsmuligheder. Hvilke potentialer vil det give Yousuf at få det løst? Bedre og mere fokuserede indsatser, samt styrkede og mere slagkraftige initiativer. Elsebeth Hvorfor er udfordringerne vigtige for Elsebeth? Hun skal skabe partnerskaber med virksomheder, så hun får noget konkret at tilbyd. Tænke i campus. Hvilke potentialer vil det give Elsebeth at få det løst? Få de ressourcesvage med - skabe udvikling på flere fronter samtidig. Og nedbryde silotænkning! Hvorfor er udfordringerne vigtige for Elsebeth? Tiltrække uddannelser til regionen/satelitter af uddannelser. Give mulighed for digital læring. Muliggøre mobilitet til uddannelse. Skabe gode miljøer om uddannelsesstederne og virksomhederne. Hvilke potentialer vil det give Elsebeth at få det løst? 25

26 Fastholde unge i regionen. Gruppe 2 Pia Hvorfor er udfordringerne vigtige for Pia? De begrænser Pias virksomhed i at vækste: mangel på kvalificeret arbejdskraft, klynge af andre virksomheder og den fornødne infrastruktur og spændende lokalmiljø. Hvilke potentialer vil det give Pia at få det løst? Arbejdskraft og mobilitet 26

27 27

28 28