Hillerød Kommune og socialøkonomisk virksomhed notat

Transkript

1 Hillerød Kommune og socialøkonomisk virksomhed notat Afsæt Som en del af forliget om budget blev det aftalt, at: 7. Socialøkonomisk politik Forligspartierne ønsker et oplæg til Økonomiudvalget om, hvordan Hillerød Kommune kan arbejde med en politik for socialøkonomi på baggrund af udbuds- og indkøbspolitikken Socialøkonomi var igen på dagsordenen i forbindelse med budget hvor der i budgetforligsteksten står: 15. Socialøkonomisk målsætning Byrådet vil behandle et forslag fra forvaltningen om socialøkonomi, og dette forslag bør udmunde i en socialøkonomisk målsætning. Socialøkonomi er en særlig måde at drive rentabel virksomhed på, hvor overskuddet geninvesteres i virksomheden som også har en social målsætning. Arbejdet med socialøkonomi drejer sig også om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor en øget andel af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet bliver en aktiv del af fællesskabet. Socialøkonomi kan være en mulighed for iværksættere eller foreninger, der gerne vil udvide en aktivitet til at blive erhvervsmæssig. Socialøkonomi kan dermed være en ny, værdig, tryg og engagerende måde at løse socialpolitiske opgaver på i vores kommune. Den socialøkonomiske målsætning om at involvere flere gennem denne virksomhedsform skal gælde for Hillerød Kommune, og det vil være naturligt, at personer og foreninger, der vil starte en socialøkonomisk virksomhed kan få støtte og sparring hertil i vores erhvervsforening C4 Nærværende notat, samt bilag med overblik over 9 kommuners socialøkonomiske politikker/strategier, har dels til formål at give en indføring i/overblik over feltet af socialøkonomisk virksomhed, samt over hvordan kommunen kan fremme, understøtte og samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, og dels skitseres i notatet en proces for hvordan man politisk kan arbejde videre med en politik eller målsætning for socialøkonomi. Notatet forholder sig således til både forligstekst og forligstekst Hvad er social økonomisk virksomhed Virksomheder skal leve op til 5 lovbestemte kriterier for at blive registreret socialøkonomisk virksomhed (RSV) (fra 1. Socialt formål Virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab. 1

2 2. Væsentlig erhvervsdrift Virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning. 3. Uafhængighed af det offentlige Virksomheden fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden. 4. Inddragende og ansvarlig ledelse Virksomheden involverer ansatte, kunder, samarbejdspartnere og interessenter og har en etisk forsvarlig ledelse. 5. Social overskudshåndtering Virksomheden bruger primært sit overskud til at fremme sociale formål, reinvestere i egen virksomhed eller i andre socialøkonomiske virksomheder. En begrænset andel af overskuddet kan udbetales som udbytte til investorer. At være socialøkonomisk virksomhed er dog ikke en beskyttet titel, så en virksomhed kan godt kalde sig socialøkonomisk (SØV) uden at være registreret, og en virksomhed kan naturligvis også tage et stort socialt ansvar uden at være RSV eller kalde sig socialøkonomisk. Det er Erhvervsstyrelsen der står for registrering af, og kontrol med, RSV. Typer af socialøkonomisk virksomhed Man kan helt overordnet tale om 2 typer af socialøkonomiske virksomheder ( Socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe (der beskæftiger eller har borgere på kanten af arbejdsmarkedet i forskellige forløb) Socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for en sag eller en målgruppe (en virksomhed uden ansatte på særlige vilkår, men som bruger overskuddet til en god sag ) Alle typer af virksomheder (med undtagelse af enkeltmandsvirksomheder) kan blive socialøkonomiske. At være RSV eller SØV, siger altså ikke noget om hvorvidt virksomheden er organiseret som f.eks. et aktieselskab, et anpartsselskab eller en fond. Socialøkonomiske virksomheder kan opstå forskellige steder (se også for afsnittet Hvordan kan kommunens samarbejde med og understøtte sociale økonomiske virksomheder nedenfor) Eksisterende socialøkonomiske virksomheder, der skalerer Virksomhedsledere, der starter en socialøkonomisk virksomhed Reborn socials - virksomheder, som i forvejen tager et stort socialt ansvar, og som tager den socialøkonomiske virksomhedsform til sig Sociale iværksættere Foreninger og væresteder ( 2

3 Kommuner som løftestang for socialøkonomi Rådet for socialøkonomiske virksomheder (som blev nedlagt samtidigt med Vækstcenter for socialøkonomi af regeringen i 2016) skriver i deres årsrapport 2015, om kommunens rolle at: Kommunen er en vigtig samarbejdspartner og kunde for mange socialøkonomiske virksomheder, der beskæftiger udsatte ledige. For nogle endda den eneste kunde, hvis virksomheden f.eks. primært lever af at sælge forløb og uddannelsestilbud til ledige, som kommunen betaler for. Derfor er kommunernes kendskab og indstilling til arbejdet med socialøkonomiske virksomheder og kommunens forvaltning af blandt andet udbudsregler og visitation af udsatte ledige afgørende for de rammer, virksomhederne arbejder under. SFI påpeger i sin undersøgelse af socialøkonomiske virksomheder i Danmark [TINS: Undersøgelsen er fra 2013 og kan læses her: at selvom en række virksomheder har gode samarbejdsrelationer til kommunerne, så støder de også ofte på vanskeligheder. Det gælder for eksempel i forhold til manglende fleksibilitet i visitationen af ledige til forskellige forløb, brugen af udbud, lange betalings- og refusionstider samt mangel på samarbejde mellem de forskellige forvaltninger. Kommunen kan spille en vigtig proaktiv rolle i arbejdet for at skabe flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder. Det gælder både som ambassadør for virksomhedsformen og i form af konkrete indsatser for at styrke viden og samarbejde internt i kommunen og dermed give virksomhederne bedre vilkår. I rapporten konkluderes det også, at der stadig er mange kommunale potentialer i forhold til socialøkonomiske virksomheder, der endnu ikke er indfriet og at Hvis den enkelte kommune skal lykkes med at styrke sin indsats over for socialøkonomiske virksomheder, er det afgørende, at arbejdet ikke overlades til en enkelt dedikeret medarbejder, men får opbakning og opmærksomhed fra kommunens politiske og administrative ledelse. I 2015 fik 17 kommuner tilsammen 7 millioner kroner (som led i Satspuljeinitiativ) til et 1-årigt projekt, som skulle optimere deres indsats for og styrke samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder. Projektet blev gennemført i samarbejde med CABI (Center for aktiv beskæftigelsesindsats) og Vækstcenter for socialøkonomisk virksomhed og betød er styrket fokus i kommunerne, et øget samarbejde og medvirkede til nyetableringer af SØV og jobskabelse i SØV. Projektet viste også, at der er forskellige måder at gribe arbejdet an på (også jævnfør bilag med overblik over 9 kommunale SØV politikker/strategier). I forhold til det fortsatte potentiale i SØV peger kommunerne på; at der er potentiale for at skabe gode forløb for borgere på kanten af arbejdsmarkedet i socialøkonomiske virksomheder, ligesom det er et godt supplement til måden, kommunerne i forvejen arbejder med virksomhedernes sociale ansvar på. Til gengæld vurderer kommunerne, at der mangler iværksættere med et bæredygtigt forretningsgrundlag. Der skal mere fokus på at skabe forretningsmæssigt bæredygtige socialøkonomiske virksomheder, der formår at drive virksomhed. Dertil kommer, at antallet af pladser og arbejdspladser i de socialøkonomiske virksomheder er begrænset sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked. Rimelighedskravet gør, at det er svært at udvide volumen af pladser. To andre af de gennemgående udfordringer er 3

4 manglende finansiering til at starte som en socialøkonomisk virksomhed og manglende incitamenter for etablering af socialøkonomiske virksomheder Sidstnævnte kan ændring i udbudsloven pr. 1. januar 2016, der giver mulighed for at reservere udbud til socialøkonomiske virksomheder, være med til at ændre på: Erfaringerne fra projektet er opsamlet i en rapport, der kan læses her: Hvordan kan kommunens samarbejde med og understøtte sociale økonomiske virksomheder Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder (som fik trukket sin bevilling og lukket ned i 2016), har på baggrund af en rundspørge hos kommuner og socialøkonomiske virksomheder i 2015, givet anbefalinger til 5 ingredienser som fremmer socialøkonomi i kommunerne: 1. Find den lokale fortælling Anbefalingen er, at kommunerne skal blive skarpe på hvilke lokale udfordringer de ser socialøkonomisk virksomhed som en del af løsningen på/hvilken fortælling vores strategi for socialøkonomi skal knytte an til. Handler det for eksempel (primært) for Hillerød Kommune om mere Livskraft & Læring, om at være En del af fællesskabet, om beskæftigelse, en social indkøbs- og udbudspolitik, om at være Danmarks bedste erhvervskommune eller skabe liv i landsbyerne? En stærk fortælling kan skabe og fastholde engagement og giver svar på (og gør det nemt at formidle) hvorfor vi skal bruge tid og ressourcer på dette felt. 2. Skabe politisk fokus og dedikeret ledelse Understøttelse af og samarbejde med socialøkonomiske virksomheder går ofte på tværs af kommunens organisering og af politiske fagudvalg: Jobcentret og erhvervsservice i samarbejde kan yde en mere kvalificeret vejledning om både forretningsudvikling og beskæftigelseslovgivning Målsætninger for indkøb og udbud er også en måde at understøtte socialøkonomi Potentialet til et socialøkonomisk samarbejde kan dukke op i regi af alle kommunens afdelinger Socialforvaltning, beskæftigelsesforvaltning og den socialøkonomiske virksomhed kan skabe mere sammenhængende forløb for de ansatte ved at arbejde tæt sammen 3. Involver lokalsamfundet Tanken bag denne ingrediens er, at de fleste socialøkonomiske forretningsmodeller er afhængige af netværk, partnerskaber og samarbejder - og at nye muligheder for at starte socialøkonomiske virksomheder, og styrke de eksisterende, opstår når lokale foreninger, iværksættere, frivillige, erhvervsliv og kommunalt ansatte mødes. Man kan som kommune vælge at påtage sig en rolle her, at sørge for at disse møder finder sted. Det gør flere 4

5 kommuner ved at drive og facilitere netværk, for alle med interesse for socialøkonomi eller som Roskilde Kommune, der i sin strategi ser sig selv som playmaker, der skaber rammer og stimulerer møde mellem ildsjæle, frivillige, erhvervsliv, lokalsamfund og borgere på kanten af arbejdsmarkedet eller Kolding Kommune der ser et stort samfundsøkonomisk rationale i, at kommunen tager teten som inspirator, katalysator og koordinator. 4. Lav én indgang for socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder har ofte brug for rådgivning om både almindelig virksomhedsdrift og om f.eks. beskæftigelseslovgivning, støtteordninger og socialfaglig indsigt i forhold til medarbejdergrupper. Det kan gøre det nemmere for socialøkonomiske iværksættere og virksomheder, hvis der i kommunen er én indgang til denne rådgivning 5. Udvid synet på hvor socialøkonomisk virksomheder kan opstå Kommunen skal (og må) ikke starte SØV, men for at kunne skabe gode rammer for at SØV kan opstå skal vi kunne få øje på potentialet. Socialøkonomiske virksomheder kan opstå af: Eksisterende socialøkonomiske virksomheder, der skalerer Virksomhedsledere, der starter en socialøkonomisk virksomhed Reborn socials - virksomheder, som i forvejen tager et stort socialt ansvar, og som tager den socialøkonomiske virksomhedsform til sig Sociale iværksættere Foreninger og væresteder Som det også fremgår af oversigten over 9 kommuners politikker/strategier for socialøkonomi (vedlagt som bilag), er nogle af de kommunale håndtag, som man kan skrue på og roller man kan påtage sig for at stimulere og samarbejde med socialøkonomiske virksomheder: Gennem målsætning for kommunens indkøb og udbud Kommunen som netværksskaber, playmaker, facilitator Ved partnerskaber Ved rådgivning/vejledning Gennem afknopning Ved at opnå viden om og sætte (kommunikativt) fokus på SØV både internt og eksternt Hvordan ser det ud og hvad gør vi i dag i Hillerød Kommune Ifølge CVR-registeret på virk.dk er der (pr. 8/ ) ingen registrerede socialøkonomiske virksomheder, der har hjemsted i Hillerød Kommune. Café Havehuset i Slotsparken kalder sig socialøkonomisk virksomhed og arbejder på socialøkonomiske vilkår, men er ikke registreret. Den registrerede socialøkonomiske virksomhed Glad Mad under Glad Fonden, driver kantine på blandt andet Foss, men har hjemsted i København. Købmanden i Gadevang Jordnær drives som forening, af frivillige kræfter og har et socialt formål, ligesom de mange foreninger der driver genbrugsbutikker i byen uden at de kalder sig socialøkonomiske. Herudover kan nævnes samarbejdet mellem Frederiksborgcentret og Fagakademiet, som tilbyder unge udsatte ledige et uddannelsesforløb med jobgaranti i forbindelse med byggeriet af Multihallen ved Frederiksborgcentret. Der er også flere traditionelle virksomheder i kommunen, 5

6 som påtager sig større og mindre socialt ansvar, f.eks. ved at beskæftige og aktivere borgere på særlige vilkår. Foreningen Social Entreprenører opdaterer løbende en liste over socialøkonomiske virksomheder (registrerede og ikke-registrerede) i Danmark fordelt på geografi: p sociale virksomheder. Listen over registrerede socialøkonomiske virksomheder i Danmark, kan som nævnt finde på virk.dk. Jobcenterets samarbejde med virksomheder Jobcenterets arbejde med udsatte borgere og socialøkonomiske virksomheder består af samarbejde med flere forskellige typer af virksomheder afhængigt af borgernes kompetencer og behov. Jobcentret igangsætter aktivering af udsatte borgere i virksomheder, som betales for at aktivere og opkvalificere de ledige, både på de faglige og sociale kompetencer. Virksomheden kan være en almindelig privat virksomhed, som for eksempel Plantorama og Bauhaus som aktiverer udsatte borgere i en periode, mod betaling fra Jobcentret. Aktiveringen har til formål at opkvalificere borgernes kompetencer og dermed øge deres muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Virksomheden kan også være en socialøkonomisk virksomhed som for eksempel Cafe Havehuset ved slottet. Cafe Havehuset modtager også penge fra Jobcentret for at aktivere borgere. Borgernes opgave er at drive Cafe Havehuset, servicere og betjene når der kommer kunder. Cafe Havehuset ansætter som regel ikke borgerne, men laver midlertidige aktiveringsforløb. Hertil kan nævnes at Jobcentret i mindre omfang samarbejder med Glad Fonden (der har hjemsted i København og er registreret socialøkonomisk virksomhed) og deres kantine på Foss, ligesom at Jobcentret er ved at udvide samarbejdet med Frederiksborgcentret i forbindelse med byggeriet af multihallen. Relativt få af ovenstående aktiveringsforløb resulterer i fastansættelse i den pågældende virksomhed og der pågår således en tæt dialog med virksomhederne om at tage et mere langsigtet socialt ansvar og fastansætte nogle af borgerne efter end forløb. Det er altså ikke umiddelbart sådan, at en virksomhed kan tilbyde ordinær ansættelse til udsatte borgere, fordi virksomheden er socialøkonomisk eller socialt ansvarlig. Center for beskyttet beskæftigelse Det er i denne sammenhæng også relevant at nævne den indsats, der foregår i regi af Center for beskyttet beskæftigelse (CBB). CBB er en del af Hillerød Kommunes sociale tilbudsvifte, og rummer et beskæftigelsestilbud for borgere med nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne. Parallelt med beskæftigelsestilbuddet arbejdes med aktivitet og samvær i klubtilbuddet Cafe Oasen. 6

7 Målgruppen for værkstedstilbuddene er med enkelte undtagelser førtidspensionister og spænder bredt fra borgere med Downs syndrom, autisme, medfødt eller erhvervet hjerneskade, psykisk sygdom, fysisk handicap eller misbrug. Værkstedsaktiviteterne spænder bredt: Snedkeri (produktion af trævarer til egen butik og eksterne kunder), metalværksted (produktion til eksterne kunder), montage (produktion til eksterne kunder), grafisk værksted (produktion til eksterne kunder samt interne kommunikationsopgaver), køkken (drift af kantinen på Trollesbro), Cafeladen (drift at kantine på Hillerød Rådhus), viceværter (serviceopgaver på Trollesbro samt social vicevært funktion for Borger og Socialservice), skovhjælper (serviceopgaver på Naturstyrelsens arealer samt egenproduktion til salg i butik), Kreakompagniet (håndværksmæssig produktion til salg i butik samt drift af butik). Der er etableret samarbejde med ekstern virksomhed beliggende i Farum omkring serviceopgaver for to flyverteam. Der er derudover et mindre flyverteam, som løser serviceopgaver på Hillerød Rådhus. Der visiteres til centrets tilbud jf. Lov om Social Service 103 og omdrejningspunktet er altid individuelt tilrettelagte beskæftigelsesforløb. Sigtet kan være vedligeholdelse eller udvikling af borgerens arbejdsidentitet og kompetencer. For nogle er målet en tryg og forudsigelig arbejdsdag, som forebygger isolation og tilbagefald. For andre kan målet være at træne til at kunne arbejde i anden virksomhed, fx i job med løntilskud for førtidspensionister (skånejob). Evt. kommende socialøkonomisk virksomhed i Hillerød vil være en mulig destination for de borgere, som kan udvikle kompetencer og motivation til at være i beskæftigelse udenfor centret. Hillerød Kommunes udbud- og indkøbspolitikken Hillerød Kommunes Udbuds- og indkøbspolitik giver mulighed for at tage socialøkonomiske hensyn. Det fremgår således, at Hillerød Kommune kan stille krav om, at det alene er beskyttede værksteder eller økonomiske aktører, hvis hovedformål er social og faglig integration af handicappede eller udsatte grupper, der kan deltage i et udbud. Det fremgår også, at der skal ske politisk godkendelse, såfremt det alene er denne type virksomheder, der skal kunne byde på opgaven. Derudover fremgår det af Udbuds- og indkøbspolitikken, at det ved udarbejdelsen af kravspecifikationer og fastlæggelse af udvælgelseskriterier skal sikres, at alle beslutninger truffet af Byrådet vedrørende sociale klausuler til enhver tid finder anvendelse, herunder når kommunen skaber konkurrence om opgaver eller gennemfører udbud. Udbuds- og indkøbspolitikken skaber rammer og giver mulighed for at tilgodese socialøkonomiske virksomheder, men det fortæller f.eks. ikke noget om hvor højt det socialøkonomiske skal vægte i forhold til f.eks. pris og kvalitet. I forbindelse med rengøringsudbuddet i primo 2017 blev der truffet politisk beslutning om at reservere en delkontrakt til virksomheder, hvis hovedformål var social og faglig integration af handicappede og udsatte grupper. En socialøkonomisk virksomhed bød på opgaven, men det blev 7

8 efterfølgende politisk besluttet, at udbuddet af den reserverede kontrakt skulle annulleres af hensyn til de budgetmæssige konsekvenser, og at rengøringen af den pågældende facilitet håndteres i forbindelse med det ordinære udbud. Hjælp til socialøkonomiske iværksættere Hvis man som iværksætter i Hillerød Kommune ønsker at starte en socialøkonomisk virksomhed, kan man få (gratis) hjælp i HIP Iværksætterhuset (Hovedstadens iværksætterprogram og Iværksætterhuset) af en iværksætterkonsulent, som arbejder fra C4 en dag om ugen. Uanset om man bare har fået en god idé, er en forening der vil drive forretning eller en hvilken som helst virksomhed med et CVR, der er under 3 år gammelt, kan man få hjælp fra konsulenten til udvikling af idé, forretningsplan osv. Hillerøds iværksætterkonsulent fortæller, at han i 2017 har talt med 1 forening i Hillerød Kommune om denne mulighed og et par (ikke registrerede) socialøkonomiske virksomheder. Langt de fleste der henvender sig til HIP Iværksætterhuset i Hillerød, er iværksættere, selvstændige og før-startere (folk der ikke er startet endnu). Forslag til proces frem mod politik/målsætning for socialøkonomi Det anbefales, at en proces frem mod en politik eller målsætning for arbejdet med socialøkonomisk virksomhed i Hillerød Kommune, tilrettelægges så den; Hæver det fælles vidensniveau om det socialøkonomiske område Understøtter drøftelsen af de væsentlige forhold/spørgsmål, som er nævnt i notatet Sætter fokus på såvel potentialer som omkostninger/udfordringer ved kommunens samarbejde med SØV og RSV Inspirerer og understøtter politiske og strategiske drøftelser (hvorfor, hvilken værdi skal det skabe (hos os), hvor meget vil vi investere og hvor langsigtet osv.) Involverer alle relevante interessentgrupper Skaber de vigtige relationer og samarbejdsflader, samt det engagement og den tilslutning, som er afgørende for, at en strategi/politik kommer til at leve og blive omsat til værdi i virkeligheden Forslag til proces: Notat og oplæg om proces godkendt i ØU den 13. december 2017 Temadag for byråd (og eventuelt også andre interessenter) (første kvartal 2018) med: o indlæg fra et par kommuner, der har erfaring med at arbejde med SØV o indlæg fra et par SØV (om deres samarbejde med kommunen) o indlæg fra nogen, der både kan inspirere og har styr på den juridiske ramme (f.eks. Foldshack m.fl., Kooperationen og/eller Specialisterne) o Politiske drøftelser ud fra cases/dilemmaer og indkredsning af formålet med at en strategi/målsætning/politik 8

9 o Produkt: Nogle (politiske) værdier/principper/visioner/formål, som kan danne afsæt for involvering af interessenter og udarbejdelse af en politik/strategi for SØV Workshop med interessenter (C4, HIP Iværksætterhuset, lokale virksomheder/søv er, Frivilligcenter, sociale virksomheder, kulturelle/sociale/miljømæssige entreprenører, interesserede borgere/foreninger m.fl.) hvor udkast til politik/strategi udarbejdes (1. eller 2. kvartal 2018) Eventuelt særskilt dialog med særlige interessenter før eller efter workshop Udkast til politik eller målsætning for socialøkonomisk virksomhed i offentlig høring (2. kvartal 2018) Vedtagelse af strategi (2. eller 3. kvartal 2018) TINS,