KONSTRUKTIVE ENIGHEDER OG UENIGHEDER VEJLEDNING TIL ARBEJDE MED VIGNETMETODEN
|
|
- Thomas Larsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KONSTRUKTIVE ENIGHEDER OG UENIGHEDER VEJLEDNING TIL ARBEJDE MED VIGNETMETODEN 1
2 KONSTRUKTIVE ENIGHEDER OG UENIGHEDER VEJLEDNING TIL ARBEJDE MED VIGNETMETODEN Af Camilla Hjorth Weber og Peter Engelbrekt Petersen BUPL oktober
3 Pjecen tager udgangspunkt i rapporten Enighed, uenighed og udvikling af Morten Ejrnæs og Merete Monrad fra Aalborg Universitet. INDHOLD 1. Om projektet og pjecen 2. Hvad er vignetmetoden? I hvilke situationer kan du bruge vignetmetoden? Fordele og opmærksomhedspunkter, når man arbejder med vignetmetoden. 3. Hvordan kan du arbejde med metoden? Fire faser. 4. Om spørgeskemaer, spørgsmål og cases To eksempler på en case og medfølgende spørgeskema 3
4 1. OM PROJEKTET OG PJECEN Denne pjece er udarbejdet i forlængelse af det BUPLstøttede forskningsprojekt Enighed, uenighed og udvikling. Pædagogisk faglighed i daginstitutioner. Projektundersøgelsen blev gennemført i 12 kommuner over hele landet. 491 pædagoger fra 0-6 års-institutioner, SFO er og fritidshjem har deltaget i undersøgelsen. Projektet viste blandt andet, at holdninger, der ligger bag faglige uenigheder, kan afdækkes, analyseres og diskuteres ved at tage udgangspunkt i den såkaldte vignetmetode. Formålet med denne pjece er at give indblik i, hvordan man kan arbejde med afdækning og håndtering af faglig enighed og uenighed gennem brug af vignetmetoden. Pjecen beskriver overordnet, hvordan man kan arbejde med vignetmetoden. Hvis man fi nder metoden interessant og ønsker at arbejde med den på sin egen arbejdsplads, anbefaler vi, at 1-2 personer på institutionen læser eller orienterer sig i selve forskningsrapporten. Her er metoden, faldgruber og så videre mere udførligt beskrevet. Du kan læse mere om selve forskningsprojektet og dets konklusioner i rapporten Enighed, uenighed og udvikling på BUPL s hjemmeside, 2. HVAD ER VIGNETMETODEN? Vignetmetoden er en type spørgeskemaundersøgelse, der tager udgangspunkt i spørgsmål om situationer, der er beskrevet i fi ktive cases. Alle deltagerne svarer på de samme spørgsmål om præcis samme situationer. Derfor kan man med udgangspunkt i vignetmetoden få tydeliggjort forskellige holdninger til, hvorfor man i en situation vælger én handling frem for en anden. Arbejdet med metoden kan være med til at starte diskussioner om uenigheder, man ikke er opmærksom på eller ikke kender til. En overordnet pointe med metoden er, at diskussionerne tager udgangspunkt i fi ktive cases. Man diskuterer derfor ikke konkrete begivenhedsforløb eller sager, hvor der allerede er overvejet, diskuteret, besluttet og handlet. Det kan derfor (lettere) undgås, at enkelte pædagoger oplever, at en uenighed vedrørende beslutninger og handlinger, som de har medvirket til, er et angreb på deres faglighed. Vignetmetoden giver mulighed for at ruste sig i forhold til bestemte problemstillinger, diskutere etiske spørgsmål og dilemmaer, udvikle nye arbejds- og organisationsformer i pædagogisk arbejde, øve sig i at være uenige og kunne håndtere uenighed og konfl ikt konstruktivt. I HVILKE SITUATIONER KAN DU BRUGE VIGNETMETODEN? Vignetmetoden kan som udgangspunkt bruges i alle sammenhænge, hvor man ønsker at have dialog og diskussion om metode, arbejdsformer og etik i pædagogisk arbejde. I forskningsprojektet er metoden blevet anvendt i forhold til at afdække faglig enighed og uenighed blandt daginstitutionspersonale enten personale fra samme institution eller personalegrupper på tværs af institutioner. Men forskerne bag projektet mener også, at metoden kan bruges i andre sammenhænge. 4
5 Som metode til faglig udvikling i en personalegruppe Man kan som personalegruppe vælge at bruge vignetmetoden til at igangsætte refl eksioner over praksis og kaste lys over eventuelle uenigheder blandt kolleger. Ofte viser det sig, at man har en forventning om enighed mellem sig selv og sine kolleger, men at en sådan enighed ikke altid eksisterer i praksis. Ved at bruge vignetmetoden får man et udgangspunkt for at analysere, diskutere og håndtere en uenighed, man måske ikke vidste eksisterede. Det kan lede til en diskussion om, hvorvidt man som personalegruppe har behov for mere viden på et bestemt område, eller om man kan eller skal forhandle sig frem til en fælles praksis, som alle kan acceptere. Men det kan også føre til en konstatering af, at der i personalegruppen er holdningsmæssige forskelle, der stikker så dybt, at de må accepteres og i stedet bruges konstruktivt. Metoden giver også mulighed for faglig oprustning på områder, hvor personalet oplever, at de er usikre, eksempelvis i situationer om brugen af legeredskaber, børn med psykisk syge forældre, børn med allergi og i arbejdet med børn, hvor der er mistanke om seksuelle overgreb. Som grundlag for dialog med forældre, forvaltning og politikere Selvom forskningsprojektet kun har forholdt sig til brugen af vignetmetoden inden for pædagoggruppen, er det oplagt at bruge metoden i dialog og samarbejde mellem institutionspersonalet og institutionens omverden. I dialogen med forældre kan metoden for eksempel bruges ved et udvidet bestyrelsesmøde eller et bestyrelsesseminar, hvor man tager en diskussion med udgangspunkt i en eller fl ere cases. En individuel udfyldelse af spørgeskemaer og efterfølgende diskussioner vil tydeliggøre, at der også blandt forældrene er meget forskellige holdninger til, hvordan pædagogiske problemer skal løses. Samtidig vil det også vise forældrene, hvor mange aspekter det pædagogiske arbejde indeholder. I dialog med forvaltning og politikere kan vignetmetoden bruges til at tydeliggøre det pædagogiske arbejdes forskelligartede opgaver og dilemmaer over for politiske og administrative organer, der udstikker rammer for det professionelle arbejde. På den måde kan de nødvendige pædagogiske overvejelser tydeliggøres og sættes i forhold til ønsker og krav om præcise retningslinjer og krav om dokumentation. I kan for eksempel bruge vignetmetoden: som en del af en faglig udvikling med hensyn til at opdage uenighed, snakke om uenighed og håndtere uenighed fagligt konstruktivt. i introduktionen af nye medarbejdere for at give dem et indtryk af, hvilke holdninger pædagogerne er fælles om eller ikke er fælles om i institutionen. Det kan også give de nye medarbejdere bedre mulighed for at diskutere og udvikle den pædagogiske praksis på lige fod med de andre medarbejdere. i forbindelse med sammenlægning af institutioner, hvor man måske kommer med forskellige kulturer, traditioner, rutiner og pædagogiske overvejelser. til introduktion af pædagogmedhjælpere, hvor casene kan bruges til at vise forskellige typer pædagogiske 5
6 overvejelser, og hvad man i institutionen mener, er det rigtige at gøre i konkrete situationer. i dialog med forældre, forvaltning og politikere til at vise, hvor mangefacetteret det pædagogiske arbejde er. FORDELE OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER, NÅR MAN ARBEJDER MED VIGNETMETODEN Med vignetmetoden sikrer man sig, at alle forholder sig til den samme situation i den nøjagtig samme case, beskrevet på nøjagtig samme måde. Når man tager udgangspunkt i de fi ktive cases og den opgørelse, man laver af ja- og nejsvar kan man diskutere casen, uden at deltagerne er ansvarlige for netop den situation. Med udgangspunkt i vignetmetoden kan man tage uenighed op på en måde, hvor eventuelle værdimæssige eller følelsesmæssige dele ikke fornægtes, men behandles gennem faglig diskussion. Man skal blandt andet være opmærksom på: at man ikke må forvente, at metoden er et værktøj til at skabe enighed at målet er at skabe dialog og plads til diskussion af, hvordan man kan håndtere uenigheder at man ikke skal undervurdere værdien af, at én udvalgt person har rollen som facilitator. En facilitator er den, der samler op på spørgsmålene, styrer dialogen osv. En facilitator kan for eksempel være en fra personalegruppen, men det kan også være en pædagogisk konsulent eller lignende, der er indbudt til dagen netop med det formål at facilitere dialogen og diskussionerne. at alle skal forholde sig til den ordlyd, der er i casen og i spørgsmålene. Det nytter ikke at nuancere og skrive om. På den måde sikrer man, at alle tager stilling til det samme, og at eventuelle uenigheder ikke overses. 3. HVORDAN KAN DU ARBEJDE MED METODEN? Når du skal arbejde med vignetmetoden, kan det være en god idé indledningsvist: at én eller fl ere sætter sig godt ind i, hvordan man arbejder med spørgeskemaerne, cases og metoden i det hele taget at afklare forventninger og formål med undersøgelsen og gruppediskussionen. Det vil blandt andet sige at understrege, at uenigheder er okay, og enighed ikke er et mål at tale om, hvordan I vil håndtere de eventuelle uenigheder, der kommer frem at kigge fl ere cases fra casesamlingen igennem, før I udvælger, hvilke cases I vil tage udgangspunkt i og dernæst udvælge 1-2 cases. Hvis I har god tid, kan I vælge at anvende helt op til 4 cases, men så vil øvelsen sikkert tage en hel dag. DE FIRE FASER I det følgende vil vi beskrive én måde, man kan arbejde med vignetmetoden på. Fase 1. Udvælgelse af cases Første skridt er at vælge mellem de 51 cases fra casesamlingen, der er tilgængelig på BUPL s hjemmeside, Du kan få overblik over temaerne i de mange cases ved hjælp af to dokumenter, der fi n- 6
7 des på hjemmesiden. I disse dokumenter er casene beskrevet med et par nøgleord, som det er meningen skal gøre det lettere at udvælge cases. Vi anbefaler, at man skimmer dokumentet med den samlede oversigt over nøgleord igennem, fordi der i alle cases kan være nuancer, som er interessante for lige netop den hverdag, man selv arbejder i. Man kan også vælge selv at udarbejde cases, der omhandler udvalgte situationer og formulering af konkrete spørgeskemaspørgsmål. Det kræver naturligvis mere arbejde end at tage udgangspunkt i de allerede eksisterende cases, men kan til gengæld tilpasses helt specifi kke behov eller omstændigheder. Fase 2. Individuel besvarelse af spørgeskemaer Når man har udvalgt, hvilke cases der skal tages udgangspunkt i, skal alle deltagerne hver især læse casene og svare på spørgsmålene, der knytter sig til casen. Hvor mange cases, man vælger, er naturligvis afhængigt af, hvor meget tid I har, og hvad I gerne vil bruge diskussionen til. Da både cases og spørgsmålsrække er af forskellig længde kan det være svært at sige præcist, hvor lang tid man skal sætte af til det individuelle arbejde med spørgeskemaerne. Men vi foreslår, at man afsætter 20 minutter pr. case, man arbejder med, til at læse casen og besvare spørgsmål. Det er vigtigt, at besvarelserne er individuelle, og de bør derfor ikke diskuteres, før spørgeskemaerne er besvaret og afl everet. De individuelle besvarelser betyder, at hver deltager på forhånd har dannet sig en holdning til den situation, casen beskriver. På den måde når alle deltagere at tænke casen igennem og overveje forskellige muligheder inden gruppediskussionen. Erfaringer viser, at der ellers ofte er nogle enkelte, der er hurtige til at fortolke casen på en særlig måde eller anlægge et bestemt perspektiv på casen, som derefter farver diskussionen og gør det svært for andre at komme frem med anderledes tolkninger og perspektiver. Det giver de mest interessante og brugbare diskussioner, hvis hver enkelt holder fast i de holdninger, der udtrykkes i de individuelt udfyldte skemaer. Også selvom besvarelserne fra kollegerne viser, at en anden holdning er dominerende. Når alle har besvaret spørgsmålene, kan den medarbejder, der er udset til at have den koordinerende rolle eventuelt optælle svarene fra spørgeskemaerne. Fase 3. Gruppediskussion med udgangspunkt i besvarelserne af spørgeskemaerne Forud for gruppediskussionen kan man vælge at behandle spørgeskemabesvarelserne på fl ere måder. Én måde er at lave en samlet optælling af deltagernes besvarelser og lade diskussionen tage udgangspunkt i optællingerne. En anden måde kan være at give deltagerne deres besvarelser tilbage, når den samlede optælling er færdig, så hver deltager sidder med sine egne besvarelser foran sig un- 7
8 der gruppediskussionen. Og en tredje model kan være helt at undlade at lave en samlet optælling forud for diskussionen og blot lade deltagerne vise deres svar/holdning ved håndsoprækning. Gruppediskussion kan have fl ere formål. Gennem gruppediskussionen kan man tale om de holdninger og den viden, der ligger bag de enkeltes besvarelser. På den måde kan man afdække, om en uenighed skyldes forskellig erfaring og viden, eller om den skyldes forskellige værdier og følelser. Et mål med gruppediskussionen kan altså være at identifi cere uenighed blandt deltagerne. Diskussionen kan også handle om at snakke om de forskellige faglige begrundelser, der ligger bag de enkelte deltageres besvarelser. Det giver mulighed for at kvalifi cere de faglige refl eksioner om pædagogiske spørgsmål. Det er derfor vigtigt, at man instruerer gruppen i rammerne for diskussionen. Det kan skabe en tillidsfuld stemning, som understøtter en god og konstruktiv diskussion. Det er vigtigt, at det fra starten understreges, at uenighed fi ndes, og at pointen med metoden er at få den frem og få den diskuteret. Der er ikke nogen besvarelser, som er forkerte. Én måde at starte gruppediskussionen på kan være at starte med at køre en runde, hvor alle får mulighed for efter tur at redegøre for deres besvarelse og begrundelsen herfor. I gruppediskussionen er det også væsentligt at tale om, hvorvidt en uenighed blandt deltagerne er noget man: - skal acceptere og anvende konstruktivt? - skal arbejde på at udrydde gennem tilførsel af ny viden? - skal arbejde på at udrydde gennem vedtagelse af faste regler? - skal bruges til at udvikle nye arbejdsformer? Man kan ikke beskrive i detaljer, hvordan den gode gruppediskussion ser ud. Men det er alligevel vigtigt at understrege vigtigheden af, at diskussionen er åben, og at der er god tid til, at alle kan fremlægge, hvordan de vurderer casen. Jo mere åben og konstruktiv gruppediskussionen er, desto mindre er sandsynligheden for uhensigtsmæssig konsensussøgning, der kan udvande diskussionen, og desto større er sandsynligheden for, at man får en diskussion, man rent faktisk kan bruge fremadrettet. Det er som sagt en god idé på forhånd at tale om, hvilke forventninger man har til, hvad gruppediskussionen skal kaste af sig. Der kan også være andre måder at arbejde med gruppediskussionen på. De måder, vi har skitseret her, er blot forslag. Man kan for eksempel vælge at arbejde i mindre grupper, hvor hver enkelt medarbejder individuelt forholder sig til en enkelt eller fl ere cases og svarer på samme type pædagogiske spørgsmål. Efter den individuelle besvarelse diskuteres spørgsmålene i større eller mindre grupper. Formålet med denne form for arbejde med cases er ikke primært at analysere praksisnære problemstil- 8
9 linger, men at opdage, analysere og legitimere uenighed og diskutere, hvordan uenighed håndteres i det faglige arbejde. Fase 4. Hvad så nu? For at runde undersøgelsen og diskussionerne af kan man aftale, om der skal arbejdes videre i forhold til nogle af diskussionerne. Det kan for eksempel være diskussioner om gennemførelse af nye arbejds-, organisations- eller ledelsesformer. Metoden forholder sig ikke til og anviser ikke, hvordan eller hvad I vælger at tage med jer, når I har arbejdet med vignetmetoden. Det er op til jer. 4. OM SPØRGESKEMAER, SPØRGSMÅL OG CASES De 51 cases er udarbejdet af 14 pædagogiske konsulenter, der alle har udarbejdet tre eller fl ere cases inden for deres fagområde eller den hverdagspraksis, de arbejdede indenfor. De forskellige cases er udvalgt, så de handler om fagligt relevante pædagogiske temaer. Til de 51 cases stilles der mellem 4 og 18 spørgsmål om, hvordan pædagogen, der beskrives i casen, bør forholde sig til forskellige pædagogiske spørgsmål: Bør pædagogen eksempelvis gribe ind i børns leg, bør man underrette kommunen, eller bør pædagogen orientere forældrene i de situationer, der er specifi ceret i den pågældende case. efterfølgende gruppediskussion, og at ja- og nejsvar i højere grad tydeliggør enighed og uenighed. I spørgsmålene til nogle af casene er der et enkelt eller to åbne spørgsmål. Det vil sige spørgsmål, der lægger op til, at man med egne ord udtrykker sin holdning til et bestemt tema i casen. Når deltagerne har forholdt sig individuelt til casen før gruppediskussionen, er der stor sandsynlighed for, at de har dannet sig forskellige holdninger, der har udmøntet sig i, at de har svaret forskelligt på spørgeskemaspørgsmålene. På de næste sider kan du fi nde to eksempler på en case og det tilhørende spørgeskema. Husk, du kan fi nde mange fl ere cases og spørgeskemaerne, hvis du går ind på: forskning God diskussionslyst Spørgsmålene kan typisk besvares med enten ja eller nej eller kan ikke svare. Det kan være frustrerende at skulle svare så entydigt, fordi man ikke kan få alle nuancer med. Men pointen er, at man kan diskutere nuancerne i den 9
10 TO EKSEMPLER PÅ EN CASE OG MEDFØLGENDE SPØRGESKEMA CASE MICHELLE OG LAURA Michelle er mor til et barn i børnehaven. Hun kommer og siger, at hun synes det er et problem, at forældrene selv må bestemme, hvad der skal deles ud, når der er fødselsdage og afslutninger. Hendes begrundelse er, at når der bliver serveret søde sager her, får hendes søn kendskab til slik og kage. Og slik og kage får han ikke derhjemme. Pædagogen LAURA siger: Her i huset har vi den holdning, at børn og forældre i fællesskab må fi nde ud af hvad de vil servere, når de inviterer børnene hjem og hvad de tager med i børnehaven til eksempelvis fødselsdag. Vi vil på den måde lære børnene at forholde sig til alverdens fristelser og få et naturligt forhold til at sige til og fra. Mor M. siger, at det er hun ikke enig i og at hun er sikker på, at andre forældre er enige med hende. 10
11 Er du enig i daginstitutionens holdning? Ja Nej Kan ikke svare Burde Laura have lagt op til, at holdningen kunne diskuteres? Ja Nej Kan ikke svare Kan du forstå Michelles indvending og reaktion? Ja Nej Kan ikke svare Hvem bør efter din mening bestemme, hvad der skal deles ud til eksempelvis fødselsdage i daginstitutionen? (Sæt kun et kryds) Børnene Forældrene til det enkelte barn Personalet i institutionen Personalet på stuen Forældrene ved en fælles beslutning på et forældremøde Kan ikke svare Bør det af daginstitutionens læreplan fremgå, hvad der må deles Ja Nej Kan ikke svare ud i børnehaven? Bør forældrene kunne stemme om, hvorvidt der må serveres slik og kage Ja Nej Kan ikke svare til fødselsdage? Er det et problem, hvis børn får mere slik i børnehaven, end når de Ja Nej Kan ikke svare er hjemme? Bør Laura sige til Michelle, at der er risiko for, at hendes barn bliver Ja Nej Kan ikke svare marginaliseret eller ekskluderet, hvis barnet ikke får lov til at tage slik med? Mener du, der skal være forskel på, hvad børn kan indtage, og hvad Ja Nej Kan ikke svare forældre kan indtage i daginstitutionen? 11
12 CASE SUSANNE, MARCUS, MIKKEL, LAU OG CARL, NI ÅR Det er i alrummet i fritidshjemmet kort efter frugttid. Fire ste over, hvem der skal spille i eftermiddag. Mikkel spiller af de store drenge, alle omkring ni år, er samlet rundt om koncentreret videre. Der er fl ere forslag til, hvordan listen den ene computer, hvor et nyt spil bliver afprøvet. Der skal se ud, så SUSANNE beslutter at trække lod mellem står også to syvårige drenge fra børnehaveklassen i baggrunden og følger med i spillet på afstand. En pædagog hvert barn. Det er bare strengt. De to fra børnehaveklas- alle syv børn omkring computeren og give 15 minutter til SUSANNE sidder ved det store runde bord i nærheden. sen har slet ikke været med til at spille. Hvis de også skal Ved den anden computer er to piger i gang med at tegne. spille, så får vi andre slet ingen tid, inden vi skal hjem, siger Marcus. Mikkel har fået meget mere end et kvarter Nu er det altså min tur, siger Marcus, du har prøvet den nu, det er strengt, fortsætter han. SUSANNE fortæller skide længe, Mikkel. Mikkel, at nu er hans tid gået, og hun sætter listen op på Ja, men det er også mig, som har forstand på det, for tavlen oven over computeren. min ven har et magen til derhjemme og se, hvor højt jeg har scoret. Mikkel kigger sig glad rundt i kredsen. I øvrigt er det slet ikke dig bagefter, det er Carl, det har vi Lau, som er den næste af de store børn på listen. Lidt ef- Mikkel prøver at fortsætte, men bliver nu skubbet væk af aftalt, ikke også, Carl? Carl nikker. Hvornår har I aftalt ter bliver en af børnehaveklassedrengene hentet, og den det? Jeg stod her før dig, Carl, siger Marcus. Det gjorde anden forsvinder ind i Legorummet. Nu er det Carls tur, vi på vej fra klassen, og Carl har givet mig lov til lige at men Mikkel får ham overtalt til, at de bytter, så han kan spille denne bane færdig, siger Mikkel og kigger appellerende på Carl. lavede listen. Marcus bliver rigtig hidsig og skælder Carl spille den bane færdig, han blev afbrudt i, da SUSANNE ud. Du kan ikke bare bytte din tur, det var jo rigtig mig De fortsætter med at argumentere, og da stemmerne stiger, kommer SUSANNE over til computeren. Jeg synes, så skal du da hellere bytte med mig. De bliver efterhån- efter Mikkel, inden SUSANNE kom, og han har jo haft tur, det lyder, som om I har brug for, at der bliver lavet en liden ret højrøstede alle fi re. 12
13 1. Burde SUSANNE have ladet drengene selv klare fordelingen Ja Nej Kan ikke svare af tid ved computeren? 2. Burde SUSANNE have givet Mikkel lov at spille banen færdig, før han Ja Nej Kan ikke svare giver turen videre? 3. Er du enig i SUSANNEs løsning af problemet ved at lave lodtrækning Ja Nej Kan ikke svare imellem alle børnene? Hvis Ja: Gå til spørgsmål Hvad burde SUSANNE have gjort? (Sæt kun et kryds) a) Undladt at inddrage de to børnehaveklassebørn i listen b) Overtalt pigerne ved den anden computer til at lave noget andet, så fl ere af drengene kunne spille det nye spil c) Lavet en liste ud fra drengenes diskussion: så Marcus får tur næste gang og derefter Carl og så de to andre store drenge d) Lavet en liste ud fra drengenes diskussion: så Carl får tur næste gang og derefter Marcus og så de to andre store drenge e) Krævet, at drengene selv løste problemet uden at skændes f) Truet med, at computeren blev slukket, hvis ikke drengene selv løser problemet uden at skændes g) Besluttet, at drengene ikke får lov at spille det nye spil mere i dag Andet, hvad? h) Kan ikke svare 13
14 5. Burde SUSANNE, inden computeren blev tændt, have lavet regler for Ja Nej Kan ikke svare brugen af computeren til det nye spil? 6. Bør SUSANNE gå over til de fi re store drenge igen til sidst og deltage Ja Nej Kan ikke svare i konfl iktløsningen om at bytte tider? 7. Hvor burde computerne være placeret? (Sæt kun et kryds) I alrummet I et mindre rum uden voksne i nærheden Kan ikke svare 8. Mener du, at det er et problem, at fi re børn må deles om en computer? Ja Nej Kan ikke svare 14
15 15
16 KONSTRUKTIVE ENIGHEDER OG UENIGHEDER VEJLEDNING TIL ARBEJDE MED VIGNETMETODEN Af Camilla Hjorth Weber og Peter Engelbrekt Petersen November 2010 BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk Blegdamsvej København Ø Grafi sk Tilrettelægning: Jeanne Olsen Tryk: Stenby Tryk ISBN:
Fokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereENIGHED UENIGHED OG UDVIKLING PÆDAGOGISK FAGLIGHED I DAGINSTITUTIONER AF MORTEN EJRNÆS OG MERETE MONRAD
ENIGHED UENIGHED OG UDVIKLING PÆDAGOGISK FAGLIGHED I DAGINSTITUTIONER AF MORTEN EJRNÆS OG MERETE MONRAD 2 INDHOLD Indledning 4 Omfanget af den faglige enighed og den faglige uenighed 11 Tematisk analyse
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereTværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed
Læs mereMyter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud
Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mere5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014
5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet har besluttet,
Læs mereScreeningsspørsgsmål. 1.Hvilken dato er det i dag? * Dag Måned Hvor gammel er du? * Marker hvor gammel du er. 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år
1.Hvilken dato er det i dag? * Dag Måned 2015 2. Hvor gammel er du? * Marker hvor gammel du er 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 3. Er du en en dreng eller en pige? * Dreng Pige Screeningsspørsgsmål 4. Har
Læs mere1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast
1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor
Læs mereMen hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?
I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereVI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE
VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE April: To børn øver sig i at tale og - lytte til hinanden Esbjerg Kommune 80 TEMA: OMSORG FOR DET ENKELTE BARN OG ARBEJDET MED DANNELSE Hver måned har
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs mereOvervejelser på baggrund af forskningsprojektet:
. Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for
Læs mereDoktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk
Doktorleg i børnehaven Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Hvorfor beskæftige sig med doktorleg: Småbørns sunde, naturlige seksuelle udvikling skal understøttes Daginstitutioner, PPR, sundhedsplejersker
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud
Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,
Læs mereDEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs merePædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017
Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret,
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereRETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD Februar 2014 Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/5 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Sansehuset
Her indsætter I dagtilbuddets navn og evt. logo samt kommune Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Sansehuset Dato: 20-03-15 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereBonus fag/ Valgfag Emne: Legestue
Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal
Læs mereNy Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
Læs mereSe med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG
Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereScreeningsspørsgsmål. Diagnosticerende spørgsmål. 2. Hvor gammel er du? * s Marker hvor gammel du er
Formulartitel 1.Hvilken dato er det i dag? * Dag Måned 2015 2. Hvor gammel er du? * s Marker hvor gammel du er 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 3. Er du en en dreng eller en pige? * Dreng Pige Screeningsspørsgsmål
Læs mereNy struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk
Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,
Læs mereHvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?
Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereSelvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017
Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 De næste 40 minutter: Børnerådets interesse i selvskade Rettighedsperspektiver Børneinddragelse Mine budskaber i dag: Systemets huller Pædagogernes
Læs mereHøringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring
Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereMål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner
Mål- og statuspapir for familieplads Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner Barnets navn Barnets nærmeste familie: forældre / søskende Barnets øvrige netværk venner /
Læs mereBørnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud
Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud Tal fra Dagtilbudstermometeret 2016 6 1 02 Indhold Dagtilbudstermometertal for 2016 03 Fakta om datamaterialet 04 Børnenes syn på børnemiljøet 05 Psykisk børnemiljø
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereTilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune
Tilsyn 2017 For dagtilbudsområdet Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune Balders Hus Tilsynsrapport Daginstitutionens navn: Balders Hus Institutionstype (kommunal / privat): Kommunal Tilsynet
Læs mereFra børnehave til skole
Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre
Læs mereSammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Stikord
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereLæs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS
Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj
Læs mereHar du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk
Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2014 2017
Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som
Læs mereSpecialiseringsmodulet for dagtilbud. - cases
Specialiseringsmodulet for dagtilbud - cases Case til specialiseringsmodulet for dagtilbud Det er formiddag i børnehaven. En helt almindelig dag, sådan en, der er flest af. Inde i puderummet er en gruppe
Læs mereForældre- samarbejde
Forældresamarbejde Dialog Hvordan skaber vi en god dialog med forældrene omkring maden? Der er ofte stærke følelser og holdninger knyttet til børnenes mad. Det kan gøre det svært at håndtere uoverensstemmelser,
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -
Læs mereINDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1 Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den
Læs mereSprogvurdering af treårige. sådan gør vi i Gentofte Kommune
Sprogvurdering af treårige 1 - sådan gør vi i Gentofte Kommune 2 I begyndelsen frygtede jeg det store ekstra arbejde, som man pålagde pædagogerne, men Gentofte Kommunes satsning på en digital løsning har
Læs mereDen gode overgang I Børkop
Samarbejdsaftale 2017-2018 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset til Englystskolen Den næste bid af verden er skolen - Hvordan møder jeg verden? Samarbejdsaftalen har til
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereKontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)
Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold
Læs mereTal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. børnene i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER børnene i fritidshjemmet, -klubben og SFO en til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL PÆDAGOGEN Kort om foløbet 4 3 FORBEREDELSE DREJEBOG
Læs mereRETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE December 2011 Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/5 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg Kommunes Skolevæsen er det muligt at søge udsættelse
Læs mereDaginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder
Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereHelhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet
tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser
Læs mereGuide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet
Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs mereDet tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs mereUnderstøttende sprogstrategier
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som
Læs mere