Forældre- samarbejde

Transkript

1 Forældresamarbejde

2 Dialog Hvordan skaber vi en god dialog med forældrene omkring maden? Der er ofte stærke følelser og holdninger knyttet til børnenes mad. Det kan gøre det svært at håndtere uoverensstemmelser, hvis fx indholdet af madpakkerne eller serveringen til fødselsdagen ikke lever op til institutionens madpolitik. Pædagog: Det er svært at tage snakken med forældrene. Det er jo deres ansvar, men jeg har jo også et professionelt arbejde og ansvar

3 Forældresamarbejde

4 Sammenhæng Hvordan kan vi give børnenes forældre mulighed for at skabe sammenhæng mellem måltiderne i børnehaven og i hjemmet? Indsatsen i børnehaven omkring måltidet vil have større succes, hvis børnene oplever en sammenhæng i forhold til, hvad der foregår hjemme. Hvis forældrene kender de gode rutiner fra børnehaven, kan de med held overføre dem til hjemmet. Ofte bliver forældre overraskede over, hvor meget børnene egentlig kan selv. Mor til børnehavebarn: Måltiderne er ikke noget vi forældre har indsigt i. Vi kan kun se madkassen

5 Forældresamarbejde

6 Deltagelse Kan nogle af børnenes forældre eller bedsteforældre bidrage med fx oplevelser eller viden om mad? Overvej hvordan det kan lade sig gøre i praksis. Måske er der nogle i børnenes familier, som gerne viser deres bondegård, urtehave eller høns frem. Eller måske er der andre kompetencer i forældregruppen, som kan komme i spil.

7 Festlige lejligheder

8 Sukker Vil vi tillade slik, is og kager? Hvis Ja - i hvilken mængde? Hvis Nej - hvad skal der til for at få succes med et nej tak? Børn er hurtige til at vænne sig til at spise sunde alternativer til slik, is og kager til festlige lejligheder. Ofte er det de voksne - forældre og medarbejdere - som har svært ved forandringen. Institutionsleder: Forbud, der forklares til nye forældre, giver ingen problemer

9 Festlige lejligheder

10 Råderummet Hvor meget af råderummet skal børnehaven råde over? Overvej hvor meget I råder over i dag. Børn, der ellers spiser sundt, kan godt have plads til lidt sukker i deres kost også kaldet råderummet. Søde sager er ofte forbundet med hygge og kærlig omsorg. Der er rigtig mange, som i bedste mening gerne vil give børnene lidt sødt: forældre, bedsteforældre, institution, kammerater osv. Det løber op, og faktum er at langt de fleste danske børn spiser alt for meget sukker. Ugentlig råderum for tomme kalorier, 3-6 årige

11 Festlige lejligheder

12 Fødselsdage Hvordan kan vi fejre fødselsdage i overensstemmelse med vores værdier? Overvej fx om det er barnet eller maden, der er i centrum. Hvad enten der serveres slikposer eller frugtspyd kan man gøre meget for at flytte fokus fra maden og over på børnene. Institutionsleder: Vores forbud mod slik, is og kager har givet mere ro omkring festerne, fordi fokus er flyttet fra størrelsen af slikposerne over på fødselsdagsbarnet

13 Festlige lejligheder

14 Traditioner Hvordan kan vi tilrettelægge mad og måltider i forbindelse med højtider og traditioner, så vi understøtter vores værdier? Højtider og traditioner er fx jul og fastelavn er tæt forbundet med vores madkultur. Der er meget læring at hente for børnene, og de nyder genkendeligheden i traditionerne. Institutionsleder til forældre, som savnede kage til den årlige sommerfest: I må gerne spise kage. I kan spise alt det kage, I vil, når I kommer hjem

15 Arbejdsglæde

16 Kompetencer Hvilke kompetencer omkring mad og måltider har vi i personalegruppen, som vi kan drage nytte af? Overvej hvordan I kan udvikle jeres kompetencer. Det kan være en god idé at overveje, hvilke kompetencer, der skal til, for at kunne videreudvikle måltidskulturen og nå målene i måltidspolitiken og/eller læreplanen. Der er meget inspiration at hente på nettet omkring madmod og madglæde, men det kræver prioritering og tid at drage nytte af det.

17 Arbejdsglæde

18 Erfaringsudveksling Hvordan kan vi dele vores erfaringer omkring måltiderne? De daglige erfaringer kan deles på tværs af stuer, ledelse og køkken, men også med andre institutioner. Pædagog: Jeg ved faktisk ikke, hvordan de gør på de andre stuer. Det ville være rart med en rød tråd.

19 Arbejdsglæde

20 Feedback Hvordan kan vi blive bedre til at give hinanden feedback i forhold til vores indsats omkring måltiderne? Det at have nogle fælles værdier og retningslinjer for måltiderne, kan forhåbentlig gøre det lettere at give hinanden feedback - både når det går godt, og når vi ikke synes vores kollega gør, som vi har aftalt.

21 Måltidet

22 Madmod Hvordan kan vi give børnene mod til at smage på maden? De fleste børn har en naturlig skepsis overfor nye madvarer, og de skal smage flere gange, før de lærer at kunne lide dem. Hvis vi presser eller bestikker børnene til at smage, virker det måske på kort sigt, men på lang sigt kan det give børnene en modvilje over for maden. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal opfordre dem til at smage og være madmodige. Pædagog: Vi sætter fokus på børnene, når de smager. Vi har ikke fokus på, når de ikke smager

23 Måltidet

24 Forberedelse Hvordan kan vi gøre klar til måltidet på en måde, der understøtter vores værdier? Stemningen og støjniveauet inden måltidet - på badeværelset, ved samlingen og under udførelsen af de praktiske opgaver - smitter af på stemningen ved bordet.

25 Måltidet

26 Afslutning Hvordan kan vi afslutte måltidet i overensstemmelse med vores værdier? Overvej hvad det kan give at have en fælles afslutning på måltidet. Ved afslutningen af måltidet skal der tages hensyn til både de langsomme og de hurtige spisere. Der kan dog være flere fordele ved at træne børnene i at sidde lidt længere ved bordet. Fx risikerer vi at spise for meget, hvis vi spiser for hurtigt, fordi vi ikke når at mærke kroppens mæthedssignaler. Omvendt risikere de børn, der har svært ved at sidde stille, også at de ikke når at spise nok. Observation fra praksis: I modsætningen til starten på måltidet er afslutningen ofte utydelig og glidende, og bagefter kan stemningen blive hektisk.

27 Måltidet

28 Forstyrrelser Hvilke forstyrrelser og afbrydelser oplever vi ved måltiderne? Hvordan kan vi minimere disse? Børn har brug for ro og tryghed for at spise. Men den trygge og intime stemning ved bordet kan lynhurtigt blive forstyrret og afbrudt, og den er næste umulig at genoprette. Observation fra praksis: Jo højere personalet taler, jo højere er støjniveauet.

29 Rammer

30 TID Hvor lang tid vil vi bruge på måltidet - og hvorfor? Overvej hvad der skal til for at skabe mere tid til måltidet, hvis der er behov for det. De mange praktiske opgaver kan let skabe et tidspres omkring måltidet. Hvis måltidet skal være en rolig pause for både børn og voksne, kræver det, at der er afsat tid nok. God tid omkring måltidet giver også børnene mulighed for at nyde og sanse maden. Observation fra praksis: Nogle steder går der 15 minutter før de første børn går fra bordet, mens andre steder formår at holde ro i minutter, før de første rejser sig.

31 Rammer

32 Fysiske rammer Hvordan kan vi udnytte vores fysiske rammer ude og inde i forbindelse med måltiderne? Måltidet bliver påvirket af de fysiske rammer: størrelsen af bordet, stolene, luften og omgivelserne. Trygge rammer fx med faste pladser kan gøre det nemmere for børnene at spise. Omvendt kan børnene også få en helt anden oplevelse af maden, hvis måltidet en gang i mellem foregår i andre rammer.

33 Rammer

34 Bordet Hvad skal der stå på bordet, når måltidet starter og slutter - og hvorfor? Overvej hvordan det kan lade sig gøre i praksis. Pædagog: Alt skal være i orden for ikke at skabe uro - der skal bare mangle en stol

35 Måltidsværten

36 Stemning Hvordan skaber vi en god stemning ved bordet? Tænk fx over hvordan I er værter for voksne middagsgæster derhjemme. En god stemning omkring bordet gør det nemmere for børn at spise og have mod på at smage noget nyt. Vi ved, at stemningen påvirker smagsoplevelsen, og at mad smager bedre i godt selskab.

37 Måltidsværten

38 Fællesskab Hvordan får vi alle børn til at føle sig som en del af fællesskabet ved måltiderne? Måltidet rummer stor mulighed for at styrke fællesskabet og udvise omsorg for det enkelte barn. Den gode måltidsvært sørger for, at alle børnene føler sig set, hørt og respekteret i snakken og samværet ved bordet.

39 Måltidsværten

40 Rollemodeller Hvordan er vi gode rollemodeller ved måltiderne i overensstemmelse med vores værdier? En god måltidsvært er bevidst om at være en god rollemodel. Det indebærer, at værten kan tilsidesætte sine personlige holdninger og følelser omkring mad og måltider og i stedet arbejde ud fra institutionens fælles retningslinjer. Køkkenleder: Jeg kan se på returvognene fra stuerne, om pædagogerne på den enkelte stue kunne lide maden

41 Skeen i egen hånd

42 Selvbestemmelse Hvornår vil vi blande os i, hvad og hvordan børnene spiser? Overvej hvordan I vil gøre det i praksis. Når vi flytter fokus fra, hvad der sker på tallerkenen, og i stedet fokuserer på hyggeligt samvær og snak ved bordet bliver børnene mødt med respekt og tillid til, at de selv kan træffe valg omkring maden. Amerikanske Ellyn Satter har opstillet et anerkendt princip om, at det er de voksnes ansvar at bestemme, hvad vi skal spise og hvornår. Men det er barnet selv, der bestemmer, om det vil spise og hvor meget

43 Skeen i egen hånd

44 Selvhjulpenhed Hvordan kan vi gøre børnene mest muligt selvhjulpne ved måltiderne? Der er stor forskel på, hvad voksne forventer, at børnene selv kan ved bordet. Voksne, der hjælper børn for meget, er med til at gøre børnene indlært hjælpeløse. Ved at støtte og guide dem til selv at kunne klare opgaverne, bliver børnene selvhjulpne, hvilket styrker deres selvtillid og selvværd. Institutionsleder: Børnene kan godt, og de vil rigtig gerne

45 Skeen i egen hånd

46 Inddragelse Hvilke opgaver omkring måltiderne vil vi inddrage børnene i - og hvorfor? Overvej hvordan det kan lade sig gøre i praksis. Det styrker børnenes madmod og madglæde at blive inddraget i de praktiske opgaver omkring måltidet. Det giver også en følelse af at bidrage med noget væsentligt til fællesskabet fx at dække et fint bord og sige værsgo. Inddragelse styrker også børnenes motoriske udvikling, samt evne til koncentration og fordybelse. Pædagog: Vi kunne godt have øget fokus på børneinddragelse i måltidet. Hvorfor ikke bruge et redskab vi har lige ved hånden?

47 Leg & læring

48 Viden Hvordan kan vi øge børnenes viden om mad og madkultur? Overvej hvad der skal til for, at det kan lade sig gøre i praksis. Viden og samtale om mad kan styrke børnenes madmod og madglæde. Samtidig udvikles deres madsprog og evne til at udtrykke sig verbalt. Måltidet rummer mange muligheder for at tale om mad, råvarer, gode bordmanerer samt udforske forskellige kulturer og madvaner.

49 Leg & læring

50 Leg Hvordan kan vi give børnene mulighed for at lege med maden? Med lege mener vi at sanse, føle og undersøge. Det er en traditionel opfattelse, at man ikke må lege med maden - det er både respektløst og noget værre griseri. Men omvendt ved vi også, at børn lærer om verden gennem legen. Når børn leger med maden - ved bordet eller i forbindelse med andre aktiviteter - lærer de deres sanser at kende. Samtidig bliver de mere madmodige og tør prøve nye madvarer, og derfor får de også større variation i det de spiser.

51 Leg & læring

52 Madlavning Hvordan kan vi give børnene mulighed for at være med til at lave mad? Det er helt lovligt, at børnene deltager i madlavning i daginstitutioner i Danmark. Alt efter hvilken madordning I har, kan børnene inddrages i tilberedningen og anretningen af maden til frokost, mellemmåltider eller særlige lejligheder. Selv enkle opgaver giver børnene en oplevelse af at være med og styrker deres lyst og mod til at smage på maden. Institutionsleder: Jeg har altid set arbejdet med at veje, snitte og forarbejde maden som mindst lige så udviklende som de finere pædagogiske aktiviteter

53 Leg & læring

54 Madoplevelser Hvilke oplevelser med mad vil vi give børnene - og hvorfor? Overvej hvordan det kan lade sig gøre i praksis. Oplevelser med mad fra jord til bord styrker børnenes madmod og madglæde. Det kan foregå i køkkenet, på stuen, på legepladsen eller på tur. Pædagog: Madtemaerne har skabt fokus og nærvær omkring måltiderne. Og hverdagen er blevet en lille smule sjovere