KONSTRUKTIV JOURNALISTIK

Transkript

1 2. januar 2018 NYHEDSKRITERIER I KONSTRUKTIV JOURNALISTIK Specialeafhandling af: Line Weldingh Cand. public. Anslag: /79,9 normalsider Vejleder: Peter Bro Center for Journalistik

2 Indholdsfortegnelse Abstract... 5 Kapitel 1: Indledning Problemfelt Problemformulering Uddybning og operationalisering af problemformuleringen Afgrænsning Specialets opbygning Kapitel 2: Metode Triangulering Komparativ tekstanalyse Dataudvælgelse Kilder Fremgangsmåde Kvalitative interview Dataudvælgelse Udførelse af interview Interviewanalyse Indholdsanalyse Dataindsamling Analyse Kapitel 3: Nyhedskriterier Nyhedskriterier i forskningslitteraturen Danske nyhedskriterier Nyhedskriterier og konstruktiv journalistik Konfliktkriteriet og dets brug Konfliktkriteriet i praksis Nyhedskriterierne i den journalistiske proces Nyhedskriterier og den aktive journalist Kapitel 4: Tekstanalyse Skriftlige definitioner af konstruktiv journalistik Fred Jacobsen og Jesper Borup Ulrik Haagerup Konstruktiv journalistik og positiv psykologi Cathrine Gyldensted m.fl Karen McIntyre mfl Peter Bro Verdens Bedste nyheder Dansk Selskab for Konstruktiv journalistik Constructive Institute Analyse Formål Hovedfokus: Løsninger og kontekst Forskellige nuancer af kontekst Brugerengagerende Karakter Journalistens rolle i nyhedsproduktionen

3 4.2.6 Konfliktkriteriet og dets brug Nyhedskriterier i den journalistiske proces Delkonklusion Kapitel 5: Kvalitative interview Definitioner af konstruktiv journalistik Gyldensted: Elementer fra positiv psykologi McIntyre: Journalistik med teknikker fra positiv psykologi Hermans: En ideologisk definition med borgeren i centrum Hautakangas: En tænkemåde der gør journalistikken mere socialt ansvarlig Haagerup: En ændring af nyhedskulturen til at se verden med begge øjne Schulsinger: Løsninger og perspektiv Borup: Løsningsorienteret og problemløsende Bentsen: En fællesskabsorienteret tilgang til journalistikken Mylenberg: En bevidstliggørelse og modernisering af journalistikken TV2: Historier om noget der lykkes Rytter: En tilgang til journalistikken med udgangspunkt i løsningerne Analyse Fokus: Løsningsorienteret Privat eller public service Regionale og lokale medier: Fællesskabsorienteret og brugerinddragende (deliberativ) Formål: Socialt ansvarlig Et brud med den herskende nyhedskultur Karakter: Både ideologi og metode Holistisk syn eller ej Nyhedskriterier i konstruktiv journalistik Traditionelle nyhedskriterier i konstruktiv journalistik Identifikation Væsentlighed Aktualitet Sensation Konflikt Andre nyhedskriterier i konstruktiv journalistik Løsningsorienteret og fremtidsorienteret Inspiration Perspektiv Fremskridt Delkonklusion Konfliktkriteriet og dets brug Nyhedskriterier i den journalistiske proces Journalistens rolle i nyhedsproduktionen...75 Kapitel 6: Indholdsanalyse af best practice-eksempler Fund fra kapitel 4 og Kodeskema Analyse Fokus Kontekst Løsningsorienteret aktiv eller passiv Deliberativ Nyhedskriterier Traditionelle nyhedskriterier

4 Nye nyhedskriterier Delkonklusion Kapitel 7: Konklusion Konfliktkriteriet i konstruktiv journalistik Nyhedskriterier i konstruktiv journalistik Perspektivering Litteratur Bilag 1: Dataoversigt Tekstanalyse: Bilag 2: Sammenligning af skriftlige kilder Bilag 3: Spørgeguide Eksempel på spørgeguide med supplerende spørgsmål på baggrund af skriftlig definition Bilag 4: Skema med nyhedskriterier fra interview Bilag 5: Artikeloversigt, indholdsanalyse Bilag 6: Kodemanual Bilag 7: Kodeskema Bilag 7: Kodeskema

5 Abstract Constructive journalism has within the last ten years gained ground in the journalistic and academic field. Advocates criticize the media of giving a crooked and negative worldview, focusing on conflict, and constructive journalism is presented as a response to this. However, they do not agree on a definition of this response. In order to get closer to the nature of constructive journalism, this thesis sets out to examine what characterizes this concept, and which news values are connected to it. News values are used as a theoretical frame, as constructive journalism was initially introduced as a news value, and as it has risen from a critique of the news value conflict. Examining constructive journalism from three approaches- written definitions, interviews and a content analysis - this thesis uses the methodology triangulation. It finds, that the purpose of constructive journalism is to affect society in a positive way. The constructive journalist is thus active and future oriented, being conscious of the effects of journalism, and has a deliberate view of the press as a public sphere. The focus of constructive journalism is solutions and context, and according to this thesis, the solutions-focus is the dominant. Context is defined as portraying the world in a more accurate way and can both be understood as balancing the big picture with stories about solutions and possibilities and to nuance the specific story, for example through data. Focus on solutions can be active and passive, the active journalist being problem-solving, while the passive presents possible solutions as inspiration. Constructive journalism can both be understood as a method and an approach. Some argue that all topics can be treated constructively while others argue that breaking news are not to be constructive. As for news values in constructive journalism, this thesis shows that the traditional Danish news values conflict, timeliness, sensation, identification and societal significance are all present, conflict being least dominant. Constructive stories including conflict are using depolarizing techniques, not focusing on the conflict, but on dialogue and agreement. This thesis also presents seven news values introduced by the interviewees and identified in the content analysis: Perspective, progress, inspiration, hope, possibilities, solutions oriented and future oriented. Several of these news values and the general characteristics of constructive journalism are, however, hard to identify, and it has not been possible to find one definition that embraces all definitions of constructive journalism. This is primarily due to vague definitions and disagreements on what characterizes constructive journalism other than its purpose. Therefore, this thesis suggests a range of questions, concerning news values and focus among other things, for authorities within 5

6 constructive journalism to elaborate and discuss in order to find a common, more accurate definition of constructive journalism. 6

7 Kapitel 1: Indledning 1.1 Problemfelt Man skal ikke benytte sig af medierne, hvis man skal forstå verden. Sådan lød budskabet fra den nu afdøde statistiker og professor i global sundhed Hans Rosling, da han i 2015 blev interviewet af journalist Adam Holm i DR2 s nyhedsprogram Deadline. Hans argument var, at medierne kun viser en lille del af verden og kalder det for verdens tilstand. Og at det positive perspektiv, som at middelklassen vokser hastigt og at størstedelen af verdens piger går i skole, ikke bliver til nyheder, fordi det sker så langsomt. Hans Rosling er ikke den eneste, der har bragt problematikken omkring mediernes forvrængning af verdens tilstand på banen. Rapporten Mediernes (nye) verdensbilleder bakker op om Hans Roslings kritik i forhold til danske mediers dækning af Afrika. Dækningen bestod dog i 2015 både af artikler om apatiske indfødte, der modtog hjælp fra de hvide og det nye Afrika med moderne, mobile og selvstændigt agerende mennesker. Dette er ifølge Lars Kabel, en af forfatterne bag, en forandring i forhold til tidligere undersøgelser af mediernes dækning af tredjeverdenslande, der dengang i højere grad fokuserede på de apatiske indfødte (Kabel 2016). Også på klimaområdet er der en tendens til at medierne giver et forvrænget billede af tingenes tilstand, mener professor og marinbiolog Katherine Richardson, der kritiserer, at de få forskere, der er klimaskeptikere, får lige så meget taletid som topforskere inden for klimaområdet. Richardson og medieforsker Oluf Danielsen mener, skævvridningen skyldes at journalister er opdraget til, at nyheder skal indeholde konflikt, og at alle parter i en sag skal høres (Brix 2017). Dette argumenterer Paul Edwards også for i bogen A Vast Machine: Computer Models, Climate Data, and the Politics of Global Warming. Denne skævvridning, der ses gennem balanced reporting ; hvor begge sider høres samt konfliktkriteriet, hvor klimaproblematikken fremstår som om, der er uenighed, kommer ifølge Edwards (2010) i høj grad til udtryk i New York Times. Her var både forskere og skeptikere citeret i 53 procent af alle nyhedsartikler om klimaproblematikken mellem 1988 og Dette har, ifølge Edwards (2010) gjort klimaproblematikken til et spørgsmål om ideologi, som man kan vælge at tro på eller ej. Journalisters tendens til at fokusere på konflikten og den negative nyhed og dermed bidrage til et forvrænget verdensbillede i medierne ses i en dansk sammenhæng i en optælling af negative nyheder på forsiden af fem danske aviser i 2012, der viste, at 62 procent af alle forsidenyhederne var negativt vinklede (Bjerre & Gyldensted 2014: 28). 7

8 Denne tendens er også et underbygget fænomen inden for forskningslitteraturen (fx Soroka 2014, Vasterman 2005). Det samme er det faktum, at traditionelle nyheder påvirker mediebrugernes humør i en negativ retning (Gyldensted 2011, Skovsgaard & Søberg 2016). Blandt andet viser studier, at negative nyheder forøger risikoen for depression og giver mindre tolerance (McIntyre 2015). Et andet studie relaterer dårlige nyheder og nyheders mangel på løsninger af sociale problemer til compassion fatigue ; følelsesmæssig udbrændthed (Kinnick et al 1996). Nogle, heriblandt Ulrik Haagerup, tidligere chef for DR Nyheder og direktør i det nyoprettede Constructive Institute i Aarhus, mener, at det negative fokus er skyld i mediernes fald i læsertal (Haagerup et al 2012). Derfor introducerede Haagerup i en kronik i Politiken i 2008 begrebet konstruktive nyheder som et nyhedskriterium, der skulle have fokus på idéer, nyskabelser og løsninger, der kan inspirere andre (Haagerup 2008). Det journalistfaglige selskab Dansk Selskab for Konstruktiv Journalistik har senere defineret konstruktiv journalistik som journalistik, der har positive følgevirkninger for samfundet, opfordrer til aktiv problemløsning og engagerer modtagerne. 1 Historisk har journalistik med aktiv, problemløsende karakter, der arbejder i offentlighedens ærinde eksisteret siden Cavling og Riis tid (Bro 2012). Men konstruktiv journalistik er en ny betegnelse, der i løbet af 10 år har vundet frem inden for medieverdenen såvel som den akademiske verden. Danske medier som Fyens Stiftstidende, DR Nyheder og Information har de seneste år arbejdet med konstruktiv journalistik, mens mediet Verdens bedste nyheder udelukkende laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN s verdensmål for bæredygtig udvikling. Inden for den akademiske verden ansatte Windesheim universitet i Holland i 2016 en professor i konstruktiv journalistik, og i efteråret 2017 åbnede et selvstændigt institut for konstruktiv journalistik, Constructive Institute, ved Aarhus Universitet - blandt andet støttet af Trygfonden med 25 millioner kroner. Tidligere studier har vist, at journalistik med konstruktive elementer som positive følelser og løsningsforslag på et givent problem har en positiv effekt på læserens humør i forhold til negativt vinklede nyheder (McIntyre 2015, McIntyre & Sobel 2016, McIntyre & Sobel 2017), og at læserne er mere tilbøjelige til at læse disse end de klassiske nyhedshistorier (Noack et al 2013). Studier har også belyst journalisters forhold til og brug af konstruktive elementer (McIntyre et al 2016) og danske mediechefers syn på konstruktiv journalistik (Jacobsen 2010). Men trods den store 1 Dskj.dk-> Definition på konstruktiv journalistik 8

9 bevågenhed, praktisk som akademisk, er konstruktiv journalistik fortsat et diffust begreb, som der ikke findes én klar definition på. Det kommer blandt andet til udtryk i en diskussion fra Folkemødet, gengivet af Journalisten, hvor de tre journalister i panelet i højere grad definerer, hvad konstruktiv journalistik ikke er, end hvad det er (Hedegaard 2017b). 1.2 Problemformulering En af vanskelighederne ved konstruktiv journalistik er, ifølge Peter Bro (2012), at det er lettere at definere, hvad den bør, end hvordan man gør det. Der findes da heller ingen undersøgelser af, hvad der kendetegner konstruktiv journalistik i praksis. Det vil derfor blive undersøgt i dette speciale. Nyhedskriterier har spillet en central rolle i konstruktiv journalistik, siden Ulrik Haagerup introducerede konstruktive nyheder som et nyhedskriterium. Og de spiller fortsat en central rolle i Haagerups seneste definition (Haagerup 2017), såvel som i fortaleres argumentation for vigtigheden af konstruktiv journalistik gennem en kritik af journaliststandens fokus på konfliktkriteriet. Fokus på konflikter er traditionelt blevet opfattet som en del af den journalistiske kernefunktion i rollen som demokratiets vagthund, der holder øje med magthaverne, for at sikre sig at de varetager borgernes interesser bedst muligt (fx. Mogensen 1999). Konstruktiv journalistik ser altså ud til at gøre op med dette fokus, og det er derfor interessant at undersøge, hvilke nyhedskriterier, der er dominerende i denne journalistik. For at undersøge, hvad der kendetegner konstruktiv journalistik og hvilke nyhedskriterier, der er dominerende i denne, lyder problemformuleringen: Hvad kendetegner konstruktiv journalistik, og hvilke nyhedskriterier er forbundet med den? 1.3 Uddybning og operationalisering af problemformuleringen For at besvare denne problemformulering er det nødvendigt at definere traditionel journalistik med udgangspunkt i nyhedskriterier og sammenligne den med konstruktiv journalistik. Nyhedskriterier vil derfor være specialets teoretiske ramme. Denne undersøgelse vil foregå ved hjælp af tre indfaldsvinkler, og der benyttes således triangulering, som vil blive beskrevet nærmere i følgende afsnit. De tre indfaldsvinkler til konstruktiv journalistik er følgende: 9

10 1. Skriftlige definitioner fra akademiske og ikke-akademiske kilder. 2. Mundtlige definitioner fra både akademiske og ikke-akademiske kilder. Ikke-akademiske kilder, som ikke har defineret konstruktiv journalistik på skrift, kan dermed bidrage med deres definitioner, mens akademiske og ikke-akademiske kilder, der har defineret konstruktiv journalistik på skrift, kan bidrage med uddybninger og præciseringer i forhold til den teoretiske ramme; nyhedskriterier. 3. Konstruktiv journalistik i praksis en indholdsanalyse af eksempler på konstruktiv journalistik kan undersøge gyldigheden nævnte kendetegn og nyhedskriterier fra de to forrige analyser i best practice eksempler på konstruktiv journalistik. Figur 1 Figur 1 viser en illustration af denne analyses opbygning: Den konstruktive journalistik undersøges fra tre indfaldsvinkler inden for den teoretiske ramme, nyhedskriterier. Det skal nævnes, at begreberne nyhedskriterier og nyhedsværdier bruges synonymt. Tekst- og interviewanalysen kan især sige noget om intentionerne bag konstruktiv journalistik, mens indholdsanalysen kan sige noget om, hvordan konstruktiv journalistik ser ud i praksis og hvorvidt disse intentioner skinner igennem. De to første analyser er derfor mere 10

11 eksplorative end den tredje, der tester gyldigheden af disse. Hovedfokus er derfor lagt på tekst- og interviewanalysen. Denne problemformulering vil blive forsøgt besvaret ved hjælp af følgende tre underspørgsmål: Hvad kendetegner konstruktiv journalistik ifølge den eksisterende litteratur- generelt og i forhold til nyhedskriterier? Hvordan betegner folk, der arbejder med konstruktiv journalistik - akademisk såvel som praktisk - konstruktiv journalistik generelt og i forhold til nyhedskriterier? Er ovenstående kendetegn også at finde i praktisk journalistik i form af best practiceeksempler? Disse underspørgsmål har til formål at definere den konstruktive journalistiks kendetegn på et mere overordnet plan og i forhold til nyhedskriterier. Hvad der kendetegner journalistikken i forhold til nyhedskriterier undersøges både direkte i forhold til, hvad der helt konkret står, og hvad kilderne siger- og indirekte via indgangsvinkler, der er forbundet til nyhedskriterier, og som der redegøres for i teoriafsnittet. Det tredje underspørgsmål har, som tidligere nævnt, til formål at undersøge fundene fra de foregående analyser. 1.4 Afgrænsning Da konstruktiv journalistik er et forholdsvis nyt begreb, er antallet af akademiske tekster om dette endnu meget begrænset, hvorfor al tilgængelig akademisk litteratur, som det har været muligt at finde, indgår i analysen. Her er tale om akademisk litteratur, der specifikt definerer konstruktiv journalistik og ikke eksempelvis solutions journalism, som af nogle nævnes som undergenrer. I indsamlingen af skriftlige definitioner fra praktiserende kilder er fokuseret på kilder i Danmark, der er tilknyttet et etableret medie. Der er også fokuseres på danske kilder i forhold til de mundtlige definitioner. Dette fokus er valgt, da dette speciales primære fokus er konstruktiv journalistik i Danmark, som også er ophav for begrebet konstruktiv journalistik (fx Bro 2012). En undtagelse er dog de interviewede akademiske kilder, der forsker i konstruktiv journalistik, da disse er at finde i udlandet. 11

12 1.5 Specialets opbygning I følgende afsnit vil metoden til dette, triangulering, blive beskrevet. Herefter defineres nyhedskriterier i et teoriafsnit. I de følgende afsnit søges problemformuleringen besvaret i en tredelt analyse med nyhedskriterier som teoretisk ramme. Analysen består af en kvalitativ analyse af eksisterende tekstuelle definitioner af konstruktiv journalistik, en analyse af kvalitative interview med personer, der beskæftiger sig praktisk eller teoretisk med konstruktiv journalistik samt en indholdsanalyse af konkrete artikler udvalgt af de interviewede personer som eksempler på best practice. Indholdsanalysen samler op på resultaterne fra de to foregående analyser og tester gyldigheden af disse. Endelig besvares problemformuleringen i en konklusion og perspektivering. 12

13 Kapitel 2: Metode 2.1 Triangulering Dette speciale består af en tredelt analyse: En komparativ analyse af kvalitative data i form af akademiske og ikke-akademiske tekster om konstruktiv journalistik, en komparativ analyse af data fra kvalitative interviews med personer, der beskæftiger sig med konstruktiv journalistik og en kvantitativ indholdsanalyse af konkrete eksempler på konstruktiv journalistik. Specialet samler altså data fra forskellige kilder via tre forskellige metoder og benytter dermed triangulering. Målet med denne tredelte analyse er at opnå en stærkere målingsvaliditet (Skovsgaard & Svith 2014). Kombinationen af forskellige metoder er samtidig valgt, da konstruktiv journalistik er et område med begrænset teoretisk viden. Et kombinationsdesign kan give en mere helhedsorienteret forståelse af problemformuleringen (Pihl-Thingvad 2014) og dermed bidrage med viden til området. Kombinationen af metoder kan give flere synergieffekter. De kvalitative metoder kan bidrage til den kvantitative ved at give en overordnet forståelse af feltet, som er gavnlig, når de kvantitative fund skal analyseres (Pihl-Thingvad 2014). Og tekstanalysen kan bidrage til at udvikle spørgsmål til de kvalitative interviews, mens de to kvalitative analyser tilsammen danner grundlag for hvilke egenskaber og eventuelle nye nyhedskriterier, der skal kodes for i den kvantitative undersøgelse. Som tidligere nævnt kan målingsvaliditeten styrkes, hvis resultaterne fra de kvalitative og kvantitative data stemmer overens. Modsat kan konklusionen kaste lys over, hvordan de forskellige metoder kan farve det undersøgte og give perspektiver til videre forskning, hvis analysernes resultater ikke stemmer overens (Pihl-Thingvad 2014: 325). Da konstruktiv journalistik er et område, hvor teorien i sig selv ikke er dækkende, og formålet med undersøgelsen derfor er eksplorativt, er designet sekventielt; metoderne bruges i en særlig rækkefølge, hvor de kvalitative undersøgelser kommer før den kvantitative. Gyldigheden af de kvalitative fund kan derfor testes i den kvantitative undersøgelse (Pihl-Thingvad 2014). I følgende afsnit beskrives metoderne og fremgangsmåderne i forhold til specialets tre delanalyser. 13

14 2.2 Komparativ tekstanalyse I tekstanalysen sammenlignes 14 definitioner af konstruktiv journalistik skrevet af ni hovedforfattere Dataudvælgelse Datamaterialet til den komparative tekstanalyse består af akademiske og ikke-akademiske skriftlige definitioner af konstruktiv journalistik. Disse definitioner er af forskellig længde og karakter. Nogle er webbaserede, andre er præsenteret over mange sider i bøger, en enkelt står på et par linjer i en rapport, mens andre optræder i akademiske tekster af forskellig art (se oversigt i Bilag 1). Alle fundne akademiske tekster, der definerer konstruktiv journalistik, er inkluderet i definitionen. I indsamlingen af definitioner fra ikke-akademiske kilder er der fokuseret på kilder i Danmark. Dette fokus er valgt, da dette speciales primære fokus er konstruktiv journalistik i Danmark, som også er ophav for begrebet konstruktiv journalistik (fx Bro 2012), hvorfor to af hovedautoriteterne inden for den konstruktive journalistik også er danske. Her er tale om Ulrik Haagerup, der har introduceret begrebet, og Cathrine Gyldensted, der kombinerede positiv psykologi med konstruktiv journalistik, hvilket ligger til grund for de akademiske definitioner, der indtil videre findes på området. Derudover er der lagt vægt på, at ikke-akademiske definitioner er skrevet af danskere, der praktiserer konstruktiv journalistik. Det betyder, at undervisningsbogen Ryk Verden, der er skrevet af gymnasielærere og fremtidsforskere (Skare Nielsen et al 2016) er udeladt. I dataudvælgelsen er der desuden lagt vægt på, at det er begrebet konstruktiv journalistik, der defineres. Data til den komparative tekstanalyse er fundet via søgning på Google Scholar, i de enkelte teksters litteraturlister samt via søgning på nettet og bibliotekers hjemmeside Kilder I skrivende stund eksisterer der to skriftlige definitioner af konstruktiv journalistik på baggrund af akademiske tekster: Karen McIntyre s ph.d om konstruktiv journalistik og hendes undersøgelse af konstruktiv journalistik i Rwanda i samarbejde med Meghan Sobel (McIntyre 2015, McIntyre & Sobel 2017). I dette speciale citeres der dog fra en tredje akademisk tekst, McIntyre & Gyldensted (2017), der skulle udkomme i The Journal of Media Innovations i efteråret Den er på nuværende tidspunkt endnu ikke offentligt tilgængelig, men der citeres fra den med tilladelse fra den ene forfatter Cathrine Gyldensted. 14

15 Der er mere forskning på vej, blandt andet vil det journalistiske tidsskrift Journalism Practice udkomme som en specialudgave med papers om konstruktiv journalistik under titlen Constructive forms of journalism. Dette specialnummer udkommer dog først i august 2018, og det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at inddrage andre skriftlige akademiske kilder. Blandt bidragerne til specialnummeret i Journalism Practice er professor i journalistik Peter Bro, hvis definitioner fra ikke-akademiske udgivelser er medtaget i denne analyse. Andre definitioner fra ikke-akademiske tekster stammer fra: Journalister, der har defineret konstruktiv journalistik i praktiske håndbøger eller debatbøger og arbejder med at implementere konstruktiv journalistik i Danmark såvel som i udlandet (Ulrik Haagerup, Cathrine Gyldensted), journalist Fred Jacobsen, der har defineret konstruktiv journalistik i en masterafhandling og journalist Jesper Borup, der har defineret konstruktiv journalistik i en rapport om hans beslægtede begreb problemløsende journalistik. Derudover stammer tre definitioner fra institutionelle kilder i form af non-profitorganisationen Verdens bedste nyheder, den uafhængige organisation Constructive Institute og det journalistfaglige selskab Dansk Selskab for Konstruktiv Journalistik. Analysen er baseret på i alt 14 skriftlige kilder fra ni hovedforfattere Fremgangsmåde Fremgangsmåden i tekstanalysen og analysen af de kvalitative interviews er den hermeneutiske fortolkningsproces, der skiftevis er induktiv og deduktiv; Man danner sig et helhedsindtryk af datamaterialet ved at gå det igennem og løbende notere mulige kategorier. Derefter fokuseres på de enkelte dele og deres specifikke betydning, hvorefter man vender tilbage til helhedsforståelsen. Det betyder, at tolkningen af datas helhed påvirker tolkningen af enkeltdelene og omvendt (Gravengaard 2014). Teksterne er således i første omgang kodet i kodningsprogrammet NVivo for at skabe et indledende overblik over, hvordan de forskellige elementer kunne kategoriseres. Ved anden behandling af data er teksterne analyseret i dybden, kodningerne noteret og revideret manuelt, og kilderne er sammenstillet i et skema for at tydeliggøre forskelle og ligheder i forhold til kategorierne (Bilag 2). 2 Defineret som en person, der har skrevet et værk om konstruktiv journalistik. Andre værker hvor vedkommende er medforfatter relateres til denne hovedforfatter. 15

16 2.3 Kvalitative interview Tekstanalysen suppleres af en komparativ analyse af semistrukturerede forskningsinterview med elleve informanter, der beskæftiger sig med konstruktiv journalistik teoretisk såvel som praktisk. Interviewene består af åbne spørgsmål og opfølgningsspørgsmål, der kan variere i rækkefølge og formulering. Kvalitative interview giver i modsætning til en spørgeskemaundersøgelse mulighed for at stille uddybende spørgsmål og derigennem få en dybere forståelse af svarene. En svaghed kan være at intervieweren kan påvirke den interviewedes svar gennem kropssprog eller verbale kommentarer (Rimestad & Gravengaard 2014). Dette har derfor været et opmærksomhedspunkt under interviewsituationen Dataudvælgelse Kilderne i interviewundersøgelsen beskæftiger sig altså alle med konstruktiv journalistik og har udtrykt sig om dette. Nogle går igen i tekst- og interviewanalysen, da de også har defineret konstruktiv journalistik skriftligt, mens andre udelukkende optræder i interviewanalysen. Karen McIntyre, Cathrine Gyldensted, Ulrik Haagerup og Jesper Borup har defineret begrebet skriftligt, og indgår derfor både i tekst- og interviewanalysen. Peter Bro bliver, i kraft af sin rolle som vejleder på dette speciale, holdt uden for den kvalitative interviewundersøgelse og inddrages kun i tekstanalysen. I alt går fire interviewpersoner altså igen i tekst- og interviewundersøgelsen. Interview med disse personer kan derfor indeholde supplerende og uddybende spørgsmål med udgangspunkt i deres skriftlige definition, men grundspørgsmålene i alle interviewene er ens, så resultaterne kan sammenlignes (Rimested & Gravengaard 2014). Udover at have udtrykt sig om konstruktiv journalistik, er de mundtlige kilder valgt ud fra kriteriet at de arbejder i en etableret medieorganisation, det vil sige et uafhængigt medie, der producerer journalistik. Kilder der falder uden for dette kriterium eksempelvis Lotte Rosdahl og Karen Lumholdt, der begge er selvstændige og blandt andet har beskæftiget sig med konstruktiv journalistik ved at undervise i begrebet er derfor udeladt. Da kilderne, der har defineret konstruktiv journalistik skriftligt, er beskrevet i kapitel 2.2, følger nedenfor en beskrivelse af de kilder, der udelukkende indgår i interviewanalysen. Karen McIntyre er den eneste akademiske kilde, der har udgivet noget skriftligt om konstruktiv journalistik. Men der er en masse forskning i gang på verdensplan, og derfor optræder yderligere to akademiske kilder i interviewundersøgelsen. Det er Mikko Hautakangas, fra Tampere 16

17 Universitet i Finland. Han forsker i consiliatory journalism, hvor journalister fungerer som konstruktive mæglere på polariserende områder. Den anden akademiske kilde er Liesbeth Hermans, journalistisk professor i konstruktiv journalistik på Windesheim universitet i Holland, hvis teoretiske studie om konstruktiv journalistik også udgives i specialudgaven af Journalism Practice til næste år. Derudover er der udvalgt en række mundtlige kilder, der arbejder praktisk med konstruktiv journalistik i forbindelse med flere stofområder. Nyhedschef Jacob Kwon og redaktør på TV Avisen Eva Schulsinger arbejder med at implementere konstruktive nyheder i hhv. TV2 s 19-nyheder og DR s TV Avisen. Sophie Rytter, der er redaktør på Verdens Bedste Nyheder, beskæftiger sig med konstruktive nyheder i et internationalt perspektiv. Troels Mylenberg, der indtil årsskiftet 2017/18 var chefredaktør og udviklingsdirektør for Jysk Fynske Medier, beskæftigede sig med konstruktiv journalistik regionalt, og redaktør på Rødovre Lokal Nyt, André Bentsen, arbejder med konstruktiv journalistik lokalt. Alle disse kilder beskæftiger sig med konstruktiv journalistik og har derfor en positiv indstilling overfor dette. Interview med andre kilder, der er mere negativt indstillede over for fænomenet, eksempelvis Politikens graverchef John Hansen, ville give et mere kritisk syn på konstruktiv journalistik. Dette speciale har dog et eksplorativt formål i forhold til at undersøge, hvordan den konstruktive journalistik ser ud i praksis, hvilke intentioner der ligger bag og hvilke nyhedskriterier, der er forbundet med den, hvorfor der er valgt kilder, der beskæftiger sig med den på daglig basis Udførelse af interview Med udgangspunkt i problemformuleringen er der udviklet en spørgeguide (Bilag 3) med to overordnede formål: 1. At besvare underspørgsmålet: Hvordan betegner folk, der arbejder med konstruktiv journalistik - akademisk såvel som praktisk - konstruktiv journalistik i forhold til nyhedskriterier? 2. At indsamle materiale til indholdsanalysen i form af konkrete eksempler på best practice inden for konstruktiv journalistik. Som tidligere nævnt er grundspørgsmålene i alle interview ens, mens opfølgende og fortolkende spørgsmål samt supplerende spørgsmål til personer, der også har defineret konstruktiv journalistik på skrift, varierer (se eksempel i Bilag 3). Spørgeguiden er opbygget emnemæssigt for at fremme samtalen (Rimestad & Gravengaard 2014), og interviewpersonerne har inden interviewet fået den samme oplysning, at 17

18 interviewet indgår i mit speciale, der går ud på at definere konstruktiv journalistik i forhold til nyhedskriterier. I udformningen af spørgsmålene er der lagt vægt på neutralitet. Størstedelen af spørgsmålene er åbne, mens spørgsmål 6 og 7 består af en blanding af lukkede og åbne spørgsmål. Spørgsmålenes funktion er at belyse foreløbige resultater i tekstanalysen, og stillede man udelukkende åbne spørgsmål, ville nogle virke forudindtagede. Eksempelvis ligger der i et spørgsmål som hvordan bruger du nyhedskriterier i dit arbejde med konstruktiv journalistik? implicit at personen bruger nyhedskriterier i sit arbejde i modsætning til det lukkede spørgsmål bruger du nyhedskriterier i dit arbejde med konstruktiv journalistik? Interviewpersonerne er kontaktet via eller telefon, og interviewene er foretaget ved fysisk fremmøde, hvor det var muligt, resten via telefon eller Skype, og de er alle optaget samtidig med at der er taget noter. I selve interviewet er der lagt vægt på aktiv lytning og løbende validering i form af opfølgende spørgsmål som er det rigtigt forstået at..?, som interviewpersonen kan be- eller afkræfte. Dette skal sikre, at interviewerens tolkning af svaret er korrekt (Rimestad & Gravengaard 2014) Interviewanalyse Da analysen af interviewene ikke er tekstnær, og altså kun omhandler det sagte og ikke det usagte, er interviewene ikke transskriberet. Den overordnede analyse tager udgangspunkt i noter taget under interviewene, og de optagede interview er brugt til den dybere analyse, under tvivlsspørgsmål samt for at citere med mulighed for at henvise til interviewet. Disse interview ligger som lydfiler i en delt mappe, og kan tilgås via linket i fodnoten 3. Henvisninger til citater markeres med en tidsangivelse til starten af citatet i den pågældende lydfil. Af forståelsesmæssige årsager er nogle af citaterne korrigeret. De nyhedskriterier, interviewpersonerne nævner, er sammenfattet i et skema, der sammenstiller de enkeltes udsagn i forhold til hvilke nyhedskriterier de specifikt nævner, eventuelle nyhedskriterier, de vurderer er mere eller mindre tilstede i konstruktivt og hvorvidt de nævner, at traditionelle nyhedskriterier er tilstede (Bilag 4). Herefter er nyhedskriterierne farvekodet og nogle er slået sammen, hvis de vurderedes at dække over det samme

19 2.4 Indholdsanalyse Sidste del af specialet består af en kvantitativ indholdsanalyse af best practice-eksempler udvalgt af kilderne fra interviewanalysen. Denne har til formål at undersøge om fundene i de to foregående analyser går igen i praktiske eksempler på konstruktiv journalistik. De praktiske eksempler er udvalgt af interviewpersonerne, da de nuværende definitioner af konstruktiv journalistik som tidligere nævnt er diffuse, og derfor ikke kan ligge til grund for dataudvælgelse. Formålet med indholdsanalysen er altså ikke at sige noget generelt om forekomster af blandt andet nyhedskriterier i konstruktiv journalistik, men at kortlægge tendenser og sammen med de to andre analyser styrke målingsvaliditeten (Pihl-Thingvad 2014). At de kodede eksempler ikke er tilfældigt udvalgt og at der ikke er udvalgt lige mange fra hver interviewperson, påvirker derfor ikke undersøgelsens validitet Dataindsamling De praktiske eksempler er udpeget af interviewpersonerne 4 som best practice inden for konstruktiv journalistik og er af forskellig karakter og på forskellige sprog (Bilag 5). En enkelt interviewperson har ikke bidraget med best practice-eksempler, mens andre kun har bidraget med en eller to, hvorfor der i alt er 26 eksempler. Artikel-eksempler på hollandsk og finsk er oversat via Google Translate og vurderes til at være brugbare til at identificere konstruktive elementer, kilder og nyhedskriterier, selvom de ikke kan garanteres at være 100 procent korrekt oversat. Eksemplerne tæller både artikler, tvindslag, kampagner, et fællesarrangement for læserne og hele koncepter. Koncepter er udeladt fra indholdsanalysen med mindre interviewpersonen har peget på et konkret eksempel inden for dette. Det samme er en video fra et fællessangs-arrangement; et format, der er for langt fra et journalistisk produkt til at kunne afkodes via en indholdsanalyse. Kampagner er medtaget i det omfang, det var muligt at skaffe hele materialet samt at det var i en størrelsesorden der gjorde det muligt at inddrage dette i indholdsanalysen. Her er Sveriges Radios kampagne #tiomiljoner, der består af et utal af artikler og indslag, udeladt. 4 Det lykkedes trods gentagne forsøg ikke at skaffe eksempler fra Liesbeth Hermans, som derfor er udeladt fra indholdsanalysen. 19

20 2.4.2 Analyse Indholdsanalysen tager udgangspunkt i et kodeskema (Bilag 5), der er udarbejdet på baggrund af fundene i tekst- og interviewanalysen. Der er i den forbindelse lavet en intrakoderreliabilitetstest for at sikre, at kodekategorierne var beskrevet godt nok til at materialet blev kodet ens over to gange (Elmelund-Præstekær 2014). 20

21 Kapitel 3: Nyhedskriterier Begrebet konstruktiv journalistik blev som tidligere nævnt introduceret af Ulrik Haagerup som et sjette nyhedskriterium, mens han kritiserede journaliststandens fokus på nyhedskriteriet konflikt. (Haagerup 2008). Konstruktive nyheder blev altså i sin tid præsenteret som et kriterium, man vurderer en histories nyhedsværdi på, på lige fod med de traditionelle nyhedskriterier væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og konflikt, der har været fremherskende i journalistiske lærebøger siden 1970 erne (Schultz 2006). Disse fem nyhedskriterier har altså i over fire årtier haft stor indflydelse på, hvad journalister vurderer som nyhedsværdigt og dermed på nyhedskulturen. Dette speciale søger derfor at undersøge, hvilke nyhedskriterier der gør sig gældende i den konstruktive journalistik, der bryder med et udbredt kriterium i dansk journalistik, konflikt (Schultz 2006) og dermed kan have indflydelse på nyhedskulturen. Derfor har gennemgangen af nyhedskriterier som teoretisk ramme blandt andet fokus på danske nyhedskriterier og konfliktkriteriet. Først gennemgås dog disse nyhedskriteriers ophav i form af den mest omtalte forskning inden for nyhedskriterier, dernæst de danske nyhedskriterier, og i slutningen af kapitlet analyseres den gennemgåede litteratur med særligt fokus på konfliktkriteriet i praksis, nyhedskriterier i den journalistiske proces, den aktive journalist, da disse områder kan være interessante at undersøge i forhold til konstruktiv journalistik. Selvom lærebøgerne siden 1970 erne har været præget af fem nyhedskriterier, er nyhedskriterier ikke en konstant eller universel størrelse: I USA ændrer de sig for eksempel fra lærebog til lærebog (Interview med McIntyre), og i Danmark foreslås der af og til ekstra nyhedskriterier som konsensus, normalitet og eksklusivitet (Kramhøft 2000, Shultz 2006). Der er dog ligheder mellem nyhedskriterier på tværs af tid og sted. Så tidligt som i 1911 kan man således støde på nyhedskriterier som aktualitet og identifikation i en journalistisk lærebog under kapitlet News and Its Value (Williams & Martin 1922/11 ifølge Bro 2018). Williams & Martin pegede på kriterier, der omhandlede personer eller steders fremtræden, begivenhedernes nærhed til udgivelsesstedet, begivenhedens usædvanlighed, begivenhedens størrelsesorden, human interest (der bringer følelser frem i modtageren) samt aktualitet. 3.1 Nyhedskriterier i forskningslitteraturen Nyhedskriterier omtales første gang i forskningslitteraturen et halvt århundrede senere, da Johan Galtung & Mari Holmboe Ruge (1965) finder frem til 12 news values, der har betydning for, hvilke begivenheder der bliver til nyheder i fire norske avisers udenrigsdækning. Dette studie ses af 21

22 nogle som fundamentet for studiet af nyhedsværdier, og har været udgangspunktet for størstedelen af forskningen på området siden 1960 erne (Caple & Bednarek 2016). På baggrund af en indholdsanalyse af nyheder om tre internationale kriser, bekræfter Galtung & Ruge deres følgende 12 hypoteser om, hvilke faktorer eller kriterier, der er på spil i udvælgelsen af nyheder: frequency (frekvens), threshold (tærskelværdi), unambiguity (entydighed), meaningfulness (meningsfuldhed), consonance (konsonans), unpredictability (det uventede), continuity (kontinuitet), composition (komposition), reference to elite nations (reference til elitenationer), reference to elite persons (reference til elitepersoner), personalization (mulighed for personificering) og negativity (negativitet). Galtung & Ruge argumenterer for at jo flere kriterier, begivenheden opfylder, jo større er sandsynligheden for at den bliver rapporteret som en nyhed. Siden da har mange andre beskæftiget sig med nyhedskriterier, blandt andet i forhold til kommercielle interesser, forskellige medieplatforme og sociale medier (Harcup & O Neill 2016). 36 år efter Galtung & Ruges undersøgelse, efterprøver Tony Harcup og Deirdre O Neill (2001) Galtung & Ruges nyhedskriterier på tre britiske avisers indenrigs og udenrigsdækning i What is news? Galtung & Ruge revisited. Modsat Galtung & Ruge mener Harcup & O Neill at mange nyhedshistorier ikke har noget med begivenheder at gøre, og at journalister ikke udvælger nyheder, men producerer dem. I den forbindelse argumenterer de for at kriteriet entydighed siger mere om journalistens bearbejdning af nyheden end selve begivenheden, da journalister er trænet i at skrive entydigt. Harcup & O Neill finder Galtung & Ruges kriterier problematiske på flere områder. Blandt andet finder de det svært at vurdere kriteriet negativitet, da en nyhed kan være negativ for nogle og positiv for andre. Alligevel peger de på, at positive historier også præger nyhedsbilledet, om end i mindre grad. På baggrund af deres indholdsanalyse foreslår Harcup & O Neill en opdatering af nyhedskriterierne: power elite (magtelite), celebrity (kendte), entertainment (underholdning), surprise (overraskelse), bad news (dårlige nyheder), good news (gode nyheder), magnitude (størrelsesorden), relevance (relevans), follow-up (opfølgning) og newspaper agenda (avisens dagsorden). I forhold til Galtung & Ruges nyhedskriterier har Harcup & O Neill blandt andet tilføjet gode nyheder som et kriterium samt underholdning og avisens egen agenda. 22

23 I 2016 opdaterer Harcup & O Neill nyhedskriterierne med en ny og udvidet indholdsanalyse, der udover flere engelske printmedier tæller de mest delte artikler på sociale medier. Det fører til følgende tilføjelser: conflict (konflikt), der før var en del af bad news bliver et selvstændigt kriterium og kriteriet drama, der dækker over mørke human interest historier, indeholdende for eksempel ulykker eller retssager, bliver skilt ud fra entertainment (underholdning), der består af bløde historier, der fremprovokerer følelser (human interest) eller historie om emner, der kan behandles på en humoristisk måde. Samtidig tilføjes kriteriet exclusivity (eksklusivitet); historier der først er lavet eller bragt i et nyhedsmedie. I forhold til sociale medier bliver kriterierne shareability og audio-visuals tilføjet. Harcup & O Neills opdaterede nyhedskriterier fra 2016 består derfor af: exclusivity (eksklusivitet), bad news (dårlige nyheder), conflict (konflikt), surprise (overraskelse), audiovisuals, shareability (delbarhed), entertainment (underholdning), drama, follow-up (opfølgning), the power elite (magtelite), relevance (relevans), magnitude (størrelsesorden), celebrity (kendte), good news (gode nyheder), news organisations agenda (mediets dagsorden). 3.2 Danske nyhedskriterier I dansk kontekst taler man som tidligere nævnt om fem nyhedskriterier, der har været fremherskende siden 1970 erne. Hvor kriterierne oprindeligt blev identificeret teoretisk på baggrund af nyhedsartikler, er de altså i over 40 år blevet brugt som praktisk værktøj til at producere nyheder. Derfor vil disse nyhedskriterier, der i journalistmunde kaldes VISAK i dette afsnit blive gennemgået med udgangspunkt i to udgivelser, der belyser det praktiske arbejde med nyhedskriterier fra disse to vinkler: Lektor i journalistik Kirsten Mogensens paper Nyhedsværdi. Normative journalistiske nyhedskriterier er skrevet med henblik på at gøre det lettere for journaliststuderende at identificere og arbejde med nyhedskriterier og Ida Schultz s Ph.d.- afhandling Bag om nyhedskriterierne - en etnografisk feltanalyse af nyhedsværdier i journalistisk praksis (2006), beskriver journalisters praktiske arbejde med nyhedskriterier. Aktualitet forstås som noget, der er tæt på deadline, oppe i tiden eller ny aktuel information. Det er ifølge Schultz (2006) et flydende kriterium, da en historie kan blive aktuel i kraft af at den bringes i et nyhedsmedie eller kan være aktuel hvis den knyttes til en aktuel begivenhed for eksempel hvis der udgives en ny rapport (dette kaldes også en nyhedskrog). 23

24 Samtidig er aktualitet som de øvrige nyhedskriterier - både institutionaliseret og differentieret: det kan tolkes forskelligt alt efter hvilket medie, der er tale om. Væsentlighed betyder, at nyheden skal være af betydning for modtageren. Væsentlighedskriteriet relaterer sig ifølge Mogensen (1999) til trusler mod eller ændringer i det samfund, modtageren tilhører, og det er derfor væsentligt for modtageren i dennes egenskab af medlem af samfundet. Jo flere mennesker, truslen eller ændringerne berører, jo mere væsentlig er nyheden ifølge Mogensen. Identifikation betyder at en historie gøres nærværende for modtagere og har ifølge Mogensen en vigtig demokratisk rolle i forhold til at binde samfundet sammen ved at skabe forståelse for medmennesket: "Hele den demokratiske tankegang, herunder ytrings- og informationsfriheden, bygger på en respekt for det enkelte menneske. Demokrati og pressefrihed bliver meningsløse begreber, hvis vi gør mennesker til brikker eller masser, og som kriterium er derfor også identifikation knyttet til pressens normative rolle i forhold til demokratiet (Mogensen 1999: 13). Identifikation kan foregå på flere planer: Hvis historien er direkte relevant for modtageren, eksempelvis hvis den handler om, hvad man skal betale i skat eller hvordan man får et job. Historien kan også frembringe identifikation hvis den relaterer sig til modtagerens nære omgivelser både i forhold til geografi, kultur og tid. Samtidig argumenterer Mogensen for at identifikation også tæller historier om for eksempel dyr og børn, som påvirker modtagerens følelser. Sensation forstås som noget opsigtsvækkende, overraskende (Mogensen 1999) eller usædvanligt (Schultz 2006). En nyhedshistorie fortæller om det nye i forhold til det kendte, og derfor er sensation central i nyhedsjournalistikken: Sensation er den dimension ved nyheden, som udtrykker det overraskende, det uselvfølgelige. Jo mere uselvfølgeligt, jo større sensation. En gengivelse af helt almindelige menneskers helt almindelige hverdag er altså ikke nogen sensation. Nyhedshistorier handler om forhold, som bryder med det selvfølgelige (Mogensen 1999: 4). Konflikt er ifølge både Kirsten Mogensen og Ida Schultz et udbredt nyhedskriterium. Konflikter mellem personer eller sager kan eksempelvis handle om mål, forskellige midler til at nå et mål eller fordeling af goder i form af for eksempel finanslovsforhandlinger, og alle disse er ifølge Kirsten Mogensen nødvendige i et demokratisk samfund, da pressen kan hjælpe med at håndtere konflikter konstruktivt. 24

25 3.3 Nyhedskriterier og konstruktiv journalistik Når man kigger på forskningslitteraturen om nyhedskriterier er især tre områder interessante i forhold til konstruktiv journalistik. Det første handler om konfliktkriteriet og dets brug, da konflikt, som tidligere nævnt, er det kriterium, der oftest fremhæves i diskussionen om de traditionelle mediers forvrængning af verdens tilstand. I forbindelse med dette undersøges brugen af nyhedskriterier generelt: Er det noget der går forud for eller følger efter den journalistiske proces? Endelig er det interessant at kigge på de forskellige opfattelser af journalistens rolle i nyhedsproduktionen, der ligger bag forskningslitteraturen om nyhedskriterier. Har journalisten en passiv rolle som gatekeeper, der udvælger nyheder mellem en række begivenheder eller en mere aktiv rolle som skaber af nyheder? I de følgende afsnit gennemgås disse tre punkter Konfliktkriteriet og dets brug Konflikt har ikke altid været en del af nyhedskriterierne i forskningslitteraturen. Galtung & Ruge taler i 1965 om det beslægtede nyhedskriterium negativitet, som de mener, kan give et skævt billede af verden, da det betyder at udenrigsnyheder i høj grad består af dramatiske begivenheder. For at modarbejde denne tendens foreslår de at man af og til skriver om trivielle begivenheder, i højere grad refererer til positive begivenheder og følger op på historier: Often one has the impression that one hears about something negative that has happened, but not about how it has been counteracted, if the time-span is so long that the continuity has been broken (Galtung & Ruge 1965: 85). Negativitet går igen i Harcup & O Neill s undersøgelse fra 2001 i form af bad news, som de definerer som historier med særligt negative overtoner, eksempelvis konflikt eller tragedie (Harcup & O Neill 2001: 279). I deres opdaterede nyhedskriterier fra 2016, tilføjer Harcup & O Neill dog konflikt som et kriterium, så det ikke længere er en del af bad news-kriteriet. Dette skyldes at de i deres indholdsanalyse finder belæg for andre forfatteres argumenter om at konflikt er værd at betragte som et selvstændigt kriterium. Harcup & O Neills kriterier præger de nyhedskriterier, der ifølge Karen McIntyre går igen i de amerikanske lærebøger. De tæller, udover konflikt, power elite, celebrity, entertainment, magnitude, follow-up, timeliness (aktualitet) og emotional impact (følelsesmæssig påvirkning) (McIntyre 2016). McIntyre undersøger i What makes good news newsworthy good news 25

26 (positive nyheder) defineret som historier med særligt positive overtoner for ovenstående nyhedskriterier. Hun konkluderer blandt andet at artikler på good news hjemmesider ikke indeholder konflikt og sjældent politikere eller andre magtholdere som kilder. De er til gengæld domineret af nyhedskriterierne entertainment og emotional impact. I modsætning hertil dominerer nyhedskriterierne konflikt og government activity (regeringsaktivitet) på New York Time s forside. McIntyre ser samtidig en tendens til at de positive historier er mindre aktuelle, og de lever generelt op til færre nyhedskriterier end historierne fra New York Times Konfliktkriteriet i praksis I praksis er konfliktkriteriet udbredt i dansk journalistik (fx Shultz 2006). En analyse af udenlandsstof i danske medier fra 2005 viser, at mellem 76 og 86 procent af udlandsnyhederne var baseret på konfliktkriteriet i perioden (Kabel 2005, ifølge Skovsgaard & Søberg 2016). Og en interviewanalyse af udenrigsredaktører fra 2016 viser, at konflikt stadig er dominerende i dansk udenlandsdækning (Kabel et al 2016). Mængden af konfliktfyldte historier i det danske mediebillede kan ifølge Ida Schultz skyldes, at konfliktkriteriet også bliver brugt som redskab til at vinkle en historie, da det kan virke mere tilgængeligt at vinkle på konflikt end for eksempel væsentlighed (Shultz 2006). Many news stories are being selected and sculptured in the shape of a conflict, for instance political news: Government says A, opposition says B ; Minister says A, critics within the party says B, etc. (Schultz 2007: 197). Det er dog ikke kun konfliktkriteriet, der kan bruges som redskab i vinklingen, mener Kirsten Mogensen (1999). Hun argumenterer for at alle nyhedskriterier kan bruges i researchen eller vinklingen og fremhæver tre måder, hvorpå nyhedskriterierne kan komme til udtryk i det journalistiske produkt: Via emne, research og formidling. For eksempel kan selve historien handle om konflikt (emne), journalisten kan selv opsøge modstridende synspunkter i en sag (research) og konflikten kan tydeliggøres gennem journalistens sprogbrug (formidling). Men Ida Schultz har altså i forbindelse med sit feltarbejde især bemærket brug af konflikt i researchfasen (vinklingen). 26

27 3.3.2 Nyhedskriterierne i den journalistiske proces Forskningslitteraturen om nyhedskriterier og brugen af nyhedskriterier i journalistiske lærebøger vidner om to forskellige brug af nyhedskriterier: Som noget der går forud for eller følger efter den journalistiske proces. I et forskningsmæssigt perspektiv er nyhedskriterier, noget, der følger efter den journalistiske proces, da de identificeres i det færdige journalistiske produkt for at kunne sige noget om den journalistiske praksis. Galtung & Ruge (1965) undersøger eksempelvis hvilke fælles kendetegn eller nyhedsværdier, begivenheder, der ligger til grund for udenrigsartikler, har, for derved at klarlægge, hvordan begivenheder bliver til nyheder. I et praktisk perspektiv er nyhedskriterier noget, der går forud for den journalistiske proces. De er en institutionaliseret del af journalistikken i Danmark, da de bruges systematisk i undervisningen af journaliststuderende, og de danner derfor grundlag for journalisters forståelse for, hvad en nyhed er. Dermed spiller nyhedskriterierne en rolle i den journalistiske praksis i forhold til at finde eller skabe en nyhed. På baggrund af et feltstudie på danske nyhedsredaktioner finder Ida Schultz frem til, at de danske nyhedskriterier på én gang er institutionaliserede, da de bruges af alle journalister, og differentierede, da journalister arbejder forskelligt med dem fra medie til medie. I praksis bliver nyhedskriterierne brugt som et fælles arbejdssprog til at diskutere nyhedsværdien af en historie og legitimere den journalistiske nyhedsfornemmelse (Schultz 2006: 47), som Schultz kalder nyhedshabitus. Ida Schultz konkluderer at nyhedskriterier ikke alene kan forklare, hvad der har nyhedsværdi, men at de er en vigtig brik i forhold til at forstå den journalistiske praksis: Nyhedskriterierne kan forstås som en af journalistikkens ortodoxier, som en række for-forståelser der aftegner journalistikkens diskursive univers (Schultz 2006: 200). Dette bakkes op af Gitte Gravengaard, der i Journalistik i praksis: valg of fravalg af nyhedsidéer (2010) gennem feltarbejde og interviews studerer, hvordan udvælgelsen af nyhedsidéer finder sted i praksis, og hvad der påvirker journalisternes vurdering. Ifølge Gravengaard er nyhedskriterier en intellektuel forklaringsmodel for, hvad en god historie er. En anden måde at forklare det på er ved at italesætte det som viden i kroppen for eksempel som rygrad eller næse for nyheder, forklarer Gravengaard, der ligesom Ida Schultz ikke mener, at nyhedskriterier alene kan forklare journalisters til- og fravalg. Selvom nyhedskriterier ikke alene kan forklare journalisters praksis, kan de ses som en ideologi eller et kulturelt kort, som journalisterne bruger til at navigere efter (Hall et al

28 ifølge Harcup & O Neill 2001). De har altså en afgørende indflydelse på den gældende nyhedskultur, og spiller derfor en rolle i forhold til blandt andet holdningen til og udførslen af konstruktiv journalistik, der af mange ses som et opgør mod den gældende nyhedskultur Nyhedskriterier og den aktive journalist Bag forskningslitteraturen om nyhedskriterier ligger to måder at se nyhedsarbejdet og journalistens rolle i forhold til nyhedsproduktionen på. Den kan ses som en selektionsproces, hvor journalisten er gatekeeper og udvælger nyheder blandt forskellige begivenheder og en konstruktionsproces, hvor nyheder ses som en social konstruktion, skabt af journalisten (Gravengaard 2010). Johan Galtung og Mari Holmboe Ruge (1965) beskriver således nyhedsarbejdet som en selektionsproces, hvor nyheder er begivenheder som journalisten udvælger. Og det er egenskaber som intensitet, entydighed og negativitet og hvordan begivenheden passer ind i avisen i forhold til frekvens og komposition der afgør, om en begivenhed bliver til en nyhed. Tony Harcup & Deirdre O Neill ser derimod nyheder som noget, journalisten skaber, og i den proces lægges der blandt andet vægt på underholdningsværdi, overraskelse og relevans for læserne. "Many items of news are not reports of events at all, but pseudo-events, free advertising or public relations spin (Harcup & O Neill 2001:276). Forskere som mediesociolog Gaye Tuchman argumenterer i den forbindelse for at det er umuligt for journalister at være objektive, da de som alle andre- er påvirket af deres omgivelser, der derfor vil have indflydelse på, hvilke historier de vælger og hvordan de vinkler dem (McIntyre 2015). Og det er erkendelsen af dette, der giver plads til genrer som konstruktiv journalistik, hvor journalisten har en mere aktiv rolle, argumenterer Karen McIntyre. Since objectivity began to be contested, several new forms of journalism have been created in which the journalist has stepped away from the traditional, detached role and taken a more active, integrative approach. Constructive journalism is one such example (McIntyre 2015: 11). Denne aktive rolle beskriver Peter Bro i Normative navigation in the news media (Bro 2008) gennem Max Webers handlingsteori. Den aktive journalist er bevidst om journalistikkens effekt og vil derfor ikke kun beskrive et problem, men også opfordre til handling. Den aktive journalist handler altså formålsrationelt (expediently), mens den passive journalist skriver historier uden at tænke på deres effekt. Han handler i stedet værdirationelt efter sine overbevisninger eller ideologi, der i dette perspektiv er nyhedskriterierne (Bro 2008: 313). 28

29 Idéen om at journalistik er en social konstruktion og dermed ikke objektiv, har altså givet plads til genrer som konstruktiv journalistik, hvor journalisten er bevidst om journalistikkens effekt og handler derefter, og ikke kun på baggrund af nyhedskriterierne. 29

30 Kapitel 4: Tekstanalyse I dette kapitel gennemgås 14 skriftlige definitioner af konstruktiv journalistik af ni hovedforfattere. På baggrund af dette findes frem til en række parametre, som bruges til at sammenligne definitionerne, der afslutningsvis analyseres i forhold til den teoretiske rammes tre nævnte dimensioner. 4.1 Skriftlige definitioner af konstruktiv journalistik Konstruktiv journalistik blev introduceret i den brede offentlighed da tidligere nyhedschef i DR Ulrik Haagerup i 2008 skrev en kronik i Politiken (Bro 2012). Her stillede han spørgsmålstegn ved om medierne, med fokus på dårlige historier, gav et retvisende billede af verden. Han argumenterede for at bruge konstruktive nyheder som et nyhedskriterium, så man ikke kun dækkede konflikthistorier, men også så på løsninger, inspiration og historier om, at verden ikke kun er tosset, ond og farlig (Haagerup 2008) Fred Jacobsen og Jesper Borup I 2010 definerer Fred Jacobsen konstruktiv journalistik som løsningsorienteret journalistik på baggrund af interview med ni danske mellemledere i mediebranchen. Jacobsen konkluderer i sin masterafhandling Konstruktiv journalistik præcisering og placering - at målet med det løsningsorienterede er at aktivere borgerne til en dialog, der kan føre til løsninger (Jacobsen 2010:94). Som eksempel nævner han DR Nyheders tema Danmark knækker fra 2010, der fokuserer på de problemer, forskellen mellem Danmarks by og landdistrikter kan forårsage, kombineret med eksempler på, hvad man har gjort andre steder for at løse tilsvarende problemer. På den baggrund konkluderer Fred Jacobsen at konstruktiv journalistik er mindre neutral (og mere advokerende) end traditionel nyhedsjournalistik. Den konstruktive journalistik involverer dermed også flere borgere end den traditionelle, og er derfor mere deliberativ (Jacobsen 2010). Journalisten har altså en aktiv rolle, og journalistikken er fremtidsorienteret, men samtidig objektiv, da man ikke vægter en løsning frem for en anden. Dette betegner Fred Jacobsen som proaktiv neutralitet. Fred Jacobsens definition af konstruktiv journalistik som løsningsorienteret ligger til grund for Jesper Borups definition i en rapport om problemløsende journalistik fra Problemløsende journalistik er en metode, Borup har udviklet til at lave opfølgninger på nyhedshistorier, som indeholder elementer af konstruktiv journalistik og aktionsjournalistik. Hvor Borup definerer 30

31 konstruktiv journalistik som journalistik med mange forskellige udtryk, der alle betegnes som løsningsorienterede, defineres aktionsjournalistik som en disciplin med fokus på at hjælpe samfundet med at løse de mest påtrængende problemer, hvor journalisten arbejder bevidst for at journalistikken har positive følgevirkninger (Borup 2011: 7). I forhold til konstruktiv journalistiks karakter fastslår Fred Jacobsen, at den ikke er at betegne som et nyhedskriterium, som man bruger til at udvælge en nyhedshistorie. Konstruktiv journalistik er nærmere en metode eller en vinkel, da en konstruktiv nyhed typisk vil bygge på nogle af de klassiske nyhedskriterier, konkluderer Jacobsen Ulrik Haagerup Ulrik Haagerup lægger både i sin bog fra 2012 og 2017 vægt på at den konstruktive journalistik er orienteret mod løsninger og fremtiden. den konstruktive journalistik insisterer på at tage afsæt i problemerne og tør fokusere på fremtiden ved at spørge åbent: Hvordan kan vi gøre det bedre næste gang? Og bidrager dermed til at den offentlige debat også bliver orienteret mod løsninger og fremtiden (Haagerup 2012: 44). Formålet med den konstruktive journalistik er at tjene samfundet. Den er aktiv, men objektiv, da målet ikke er at pege på én løsning, men at klæde folk på til at træffe egne beslutninger. Haagerup lægger samtidig vægt på at den konstruktive journalist skal facilitere en dialog mellem brugerne, der kan føre til løsninger. Og så handler konstruktive nyheder om at turde justere på den journalistiske selvopfattelse, så vi ikke kun ser det som vores opgave at klaske problemer og ulykker op på den offentlige opslagstavle. Men at vi for at tjene samfundet og den enkelte også tør påtage os en mere aktiv rolle som en slags mellemmænd i en offentlig samtale om bud på løsninger af fællesskabets udfordringer"(haagerup 2012: 218). Haagerup knytter primært konstruktiv journalistik til nyheder, og ser det som et supplement til den traditionelle journalistik i form af et sjette nyhedskriterium Konstruktiv journalistik og positiv psykologi Cathrine Gyldensted og Karen McIntyre har i 2017 lavet en fælles definition af konstruktiv journalistik, hvor positiv psykologi spiller en væsentlig rolle. Dette afsnit gennemgår deres definitioner både som hoved- og medforfattere - og deres fælles fokus på positiv psykologi. 31

32 Cathrine Gyldensted m.fl. Cathrine Gyldensted og Malene Bjerre definerer i 2014 konstruktiv journalistik i Håndbog i konstruktiv journalistik som et paraplybegreb med flere muligheder for definitioner (Bjerre & Gyldensted 2014: 24), der er under hastig udvikling. Det karakteristiske ved konstruktiv journalistik er ifølge Bjerre & Gyldensted, at den afdækker løsninger, beskriver plustilstande og skaber relationer med læserne, lytterne og seerne og får dem til at engagere sig. Konstruktiv journalistik er altså aktiv og løsningsorienteret, og der er især fokus på kontekst i dækningen: Den konstruktive journalistik skal være med til at kaste lys over de felter, der for ofte ligger hen i det dunkle og bliver overset (Bjerre & Gyldensted 2014: 104). Bjerre og Gyldensted præsenterer positiv psykologi som et begreb med samme bagvedliggende tankegang som konstruktiv journalistik: Det omhandler, hvordan man får mennesket til at trives og præstere. I bogen From mirrors to movers: Five Elements of Constructive Journalism, der udkommer året efter, præsenterer Gyldensted en definition lavet i samarbejde med Karen McIntyre, der har skrevet en ph.d. om konstruktiv journalistik (2015). Konstruktiv journalistik defineres her som noget, der bruger teknikker fra positiv psykologi, består af historier med stor betydning for samfundet og lever op til mindst en af journalistikkens kernefunktioner, heriblandt rollen som vagthund, da journalistikken skal skabe en informeret vælgerskare. Constructive journalism: implements techniques from positive psychology and related fields. Stories have a high importance to society. Adheres to one or more of journalism s core functions, i.e. : Serving as a watchdog, alerting the public of potential threats, disseminating important information in order to create an informed electorate (Gyldensted 2015: 28). Elementer fra positiv psykologi skal både forstås som en bevidsthed om, hvordan mennesker reagerer på traditionelle nyheder i forhold til nyheder med elementer af positiv psykologi samt som konkrete teknikker i den journalistiske arbejdsproces: Fra idéudvikling (research) til skriveproces (formidling). Disse teknikker præsenteres også i Bjerre & Gyldensteds håndbog, men har, i kraft af at den positive psykologi er en del af definitionen i From Mirrors to movers, en mere central rolle i denne. Teknikkerne beskriver Gyldensted som fem nøgleelementer i konstruktiv journalistik, der beskæftiger sig med bevidstheden om effekten af traditionelle nyheder ( Expand the mind ), værktøjer til brug under nyhedsproduktionens researchfase ( Storm the brain, change the 32

33 question, move the world ) og formidlingsfase ( tell it right ), men ingen af elementerne beskæftiger sig med udvælgelsen af nyheder (emnevalg). Det skal nævnes, at Cathrine Gyldensted forud for ovenstående to definitioner af konstruktiv journalistik, har skrevet en master om brugen af positiv psykologi i journalistik (Gyldensted 2011). Her konkluderer hun, at der er en tendens til at artikler med elementer fra positiv psykologi har en positiv effekt på deltagernes humør. I Gyldensteds definition fra 2015 spiller positiv psykologi altså en væsentlig større rolle end i håndbogen fra året før: Den deler ikke bare tankegang med konstruktiv journalistik, men er en del af selve begrebet. Definitionen inddrager også journalistikkens betydning for samfundet og dens kerneværdier. Den er altså mere operationel og bærer præg af en mere akademisk tilgang. Konstruktiv journalistik beskrives derudover som journalistik, der ikke ignorerer problemerne, men fokuserer på, hvordan de kan løses og samtidig både dækker positive og negative forhold, for at give et mere retvisende billede af verden. Many people we report on deal with traditional negative conditions, but a more comprehensive form of journalism - constructive journalism - should commit to cover positive conditions as well for a more accurate portrayal of the world (Gyldensted 2015: 65). Gyldensted beskriver konstruktiv journalistik som aktiv: journalister skal være deres rolle bevidst i forhold til at påvirke beslutningstagere. I den forstand er konstruktiv journalistik ligesom al journalistik - subjektiv, argumenterer både Bjerre & Gyldensted (2014) og Gyldensted (2015), og i stedet for at fokusere på at være objektiv, skal man stræbe efter at være fair, afbalanceret og ansvarlig Karen McIntyre mfl. Som tidligere nævnt definerer adjunkt i journalistik Karen McIntyre i 2015 konstruktiv journalistik akademisk i ph.d.-afhandlingen Constructive Journalism: The effects of positive emotions and solutions information in news stories, hvor hun undersøger, hvorvidt historier med elementer fra positiv psykologi har effekt på læsernes humør (McIntyre 2015). På baggrund af Cathrine Gyldensted og Malene Bjerres definition (2014) og kvalitative interview med Cathrine Gyldensted og Jesper Borup, definerer McIntyre konstruktiv journalistik som en form for journalistik, der gør brug af teknikker fra positiv psykologi med henblik på at skabe produktive og engagerende historier samtidig med at der holdes fast i journalistikkens kernefunktioner. 33

34 ..an emerging form of journalism that involves applying positive psychology techniques to news work in an effort to create more productive, engaging stories while holding true to journalism s core functions (McIntyre 2015:9). Karen McIntyre og Meghan Sobel tager også udgangspunkt i denne definition, da de i 2017 undersøger journalister fra Rwanda s brug af konstruktive elementer i deres journalistik. McIntyre & Sobel (2017) definerer samtidig konstruktiv journalistik som noget, der portrætterer verden korrekt ved ikke kun at dække konfliktfyldte historier, men også historier om samarbejde og fremgang. Dette fordrer brugeren til at reagere konstruktivt. I Constructive journalism: An introduction and practical guide for applying positive psychology techniques to news production, ændrer Gyldensted og McIntyre ordlyden i definitionen, så teknikker fra positiv psykologi bruges i news processes and production i stedet for i news work (McIntyre & Gyldensted 2017: 6). De uddyber at man for at arbejde konstruktivt skal bruge en positive psychology strategy til nyhedshistorien. Denne forholdsvis lille ændring i definitionen kan ses som en specificering af at der er tale om en teknisk eller akademisk definition. Man behøver altså ikke være bevidst om at man arbejder med teknikker fra positiv psykologi for at være konstruktiv, man skal bare have en strategi, der harmonerer med positiv psykologi. Ifølge McIntyre (2015, McIntyre & Sobel 2017) har konstruktiv journalistik et mål om at påvirke samfundet i en positiv retning. Konstruktiv journalistik deler dermed formål med positiv psykologi to improve individual and societal well-being by applying positive psychology tactics to news work (McIntyre 2015: 9). McIntyre identificerer derudover konstruktiv journalistiks egenskaber ved at diskutere, hvordan den adskiller sig fra lignende former for journalistik. Hun konkluderer blandt andet, at konstruktiv journalistik i modsætning til civic og public journalism- ikke har fokus på den politiske proces eller et specifikt ønske om at få borgere til at bidrage med indhold. Til gengæld har de det tilfælles, at de alle er aktive, og at journalisten er mere involveret i at forme historien, men det betyder ikke at journalistikken er subjektiv. Konstruktiv journalistik ses som en niche inden for journalistik, men skal ikke nødvendigvis adskilles fra traditionel journalistik. Den kan altså forstås som en metode, der er forenelig med traditionel journalistik. 34

35 Rather, more constructive ways of gathering and producing news should ideally be incorporated into all journalistic work. Constructive journalism should not be regarded as a dichotomy (constructive news vs. destructive news). Rather, it is helpful to think of it more as a continuum (McIntyre 2015:10). I 2017 definerer McIntyre & Sobel og McIntyre & Gyldensted konstruktiv journalistik som et paraplybegreb, der har flere genrer eller framings under sig. Begrebet hører, ifølge McIntyre et al (2016), under kontekstuel journalistik, som dækker over journalistiske genrer, der rækker ud over mere end den umiddelbare nyhed med det formål at medvirke til samfundets velbefindende Peter Bro Professor i journalistik Peter Bro definerer i bogen En konstruktiv nyhed konstruktiv journalistik som en journalistik med fremtidsfokus som sit største særkende. Dette skyldes at konstruktiv journalistik fokuserer på at journalistikken skal have en positiv effekt på samfundet, og ikke som traditionel journalistik udelukkende afdække problemer. Denne orientering mod nyhedsformidlingens følgevirkninger er udtryk for et vigtigt skel mellem den konstruktive journalistik og mere traditionelle normer for journalistik....en ansvarlighed i forhold til ikke alene at afdække problemer, men også at bidrage til at finde mulige løsninger (Bro 2012: 136). Dette er i tråd med Bros definition i Medie- og kommunikationsleksikon fra , hvor han lægger vægt på at journalistikken ikke kun fokuserer på problemer, men har fokus på at fremme positive følgevirkninger af nyhedsformidlingen. Derudover definerer Bro i 2016 konstruktiv journalistik som et begreb, der dækker over nogle journalistiske principper og en praksis, som fortsat er under udvikling. Den konstruktive journalist er aktiv, men objektiv, da journalisten ikke har en holdning til, hvilken af de præsenterede løsninger, der er den bedste. Dette betegner Bro i 2012 som proaktiv neutral Verdens Bedste nyheder Verdens bedste nyheder definerer konstruktiv journalistik som løsningsorienteret journalistik, hvor man forpligter sig til ikke kun at påpege problemer, men også at afsøge løsninger 6. Det er altså en 5 medieogkommunikationsleksikon.dk 6 verdensbedstenyheder.dk 35

36 aktiv journalistik, hvor formålet er skabe tro på fremtiden og engagement blandt læserne ved at bidrage til et mere retvisende billede af verden, og deres tilgang til det løsningsorienterede er at tage udgangspunkt i fremskridt og løsninger. Verdens bedste nyheder beskriver konstruktiv journalistik som nuanceret og kritisk og nævner nyhedskriteriet konflikt i forhold til den traditionelle journalistiks fokus, der giver et skævt billede af verdens tilstand Dansk Selskab for Konstruktiv journalistik Dansk Selskab for Konstruktiv Journalistik (DSKJ) beskriver konstruktive journalister som aktive. De arbejder for at fremme problemløsning ved at informere, inspirere og engagere til nye løsninger blandt alt fra borgere til beslutningstagere 7. Formålet er at bidrage positivt til samfundet, og journalistikken har et deliberativt element, da den opfordrer til aktiv problemløsning og engagerer modtagerne. DSKJ definerer konstruktiv journalistik i form af konstruktive journalister, der bruger forskellige kendte og nye metoder i deres journalistik, som DSKJ vil arbejde for at kortlægge. Ud fra denne beskrivelse kan konstruktiv journalistik forstås som en ideologi eller tankegang, som man bruger forskellige metoder og værktøjer for at fremme. Til det formål anvender konstruktive journalister en lang række velkendte værktøjer, virkemidler og metoder indenfor journalistikken, ligesom de udbygger journalistikken med nye metoder og formater Constructive Institute Ifølge Constructive Institute (2017) er konstruktiv journalistik en fremgangsmåde, som skal give modtagerne et mere retvisende verdensbillede. 8 I definitionen forklares det, hvordan mediernes tendens til at fokusere på det negative og sensationelle har en negativ effekt på samfundet, og konstruktiv journalistiks formål er at modarbejde denne degradering af journalistikken. Denne definition fokuserer altså mere på journalistikken i sig selv og dens opgave, og ikke så meget på samfundet i forhold til formålet med konstruktiv journalstik. Konstruktiv journalistik bygger, ifølge Constructive Institute, på grundidéen om at journalistik kan hjælpe samfundet med at rette sig selv, men går et skridt videre end den traditionelle journalistik, da

37 viden om et problem ikke altid er nok til at løse det. I stedet skal journalistikken facilitere og forbedre den offentlige debat i forhold til vigtige problemer såvel som mulige løsninger. Den konstruktive journalistik er derfor deliberativ og aktiv, men objektiv, da den ikke forsøger at fremhæve den bedste løsning på et problem. Constructive journalism, therefore, seeks to facilitate public debate not only around important problems, but also around possible solutions to improve the quality and the tone of public discussions. Konstruktiv journalistik beskæftiger sig altså ifølge denne definition med vigtige samfundsmæssige emner, der ikke er trivielle, og definitionen således en indholdsmæssig dimension. Samtidig forholder Constructive Institute sig også til journalistikkens form. Den har således en rolig tone. In short, constructive journalism can be thought about in two layers. The first one is the editorial aspect of picking a calmer tone and not giving into the excess of negativity and sensationalism. The other layer focusses on reporting on responses to social ills. 4.2 Analyse Ovenstående definitioner tegner et billede af at de ni hovedforfattere stort set er enige om den konstruktive journalistiks formål, fremtidsfokus og journalistens mere aktive rolle. Men herfra er der delte meninger om blandt andet journalistikkens fokus og karakter. Konstruktiv journalistik kan, med baggrund i definitionerne, defineres gennem følgende parametre: Journalistens rolle (aktiv><passiv), journalistikkens formål (til gavn for samfundet><holde øje med magthaverne), tid (Fortid><fremtid), objektiv><subjektiv, fokus (kontekst><løsning), Karakter (fx genre eller metode) og deliberativ>< repræsentativ. I de følgende afsnit tydeliggøres forskelle og ligheder i de skriftlige definitioner på med udgangspunkt i ovenstående parametre. Dernæst undersøges det, hvilke nyhedskriterier, der er forbundet med definitionerne af konstruktiv journalistik gennem de tre gennemgående dimensioner brugen af konfliktkriteriet, nyhedskriterierne i den journalistiske proces og journalistens rolle i forhold til nyhedsproduktionen Formål Hvad der ligger til grund for ovenstående definitioner af konstruktiv journalistik er at påvirke samfundet i en positiv retning. Dette er baggrunden for at Cathrine Gyldensted og Karen McIntyre 37

38 definerer konstruktiv journalistik som journalistik, der bruger teknikker fra eller deler strategi med positiv psykologi, hvis fokus er, hvordan man får mennesket til at trives og præstere (McIntyre 2015, Gyldensted 2015, McIntyre & Gyldensted 2017). The goal of positive psychology is to find and foster the factors that allow individuals, communities, and societies to thrive (Seligman, 2011) 9, and this goal is in line with the ultimate goal of constructive journalism to improve individual and societal well-being by applying positive psychology tactics to news work (McIntyre 2015: 9). Constructive Institute fokuserer dog mere på journalistikkens end på samfundets velbefindende. Her argumenterer man således for at mediernes fokus på blandt andet negativitet degraderer journalistikken, og det er denne tendens, man vil bekæmpe. The aim of constructive journalism is to combat the trivialisation and degradation of journalism by media that often is more interested in entertaining and creating controversies than informing the citizenship (Constructive Institute). Der er altså i det store hele fokus på samfundets velbefindende når kilderne forholder sig formålet med konstruktiv journalistik bortset fra Constructive Institute, der forholder sig til journalistikkens velbefindende Hovedfokus: Løsninger og kontekst På baggrund af definitionerne af konstruktiv journalistik kan man se to fokus: løsninger og kontekst. Med fokus på løsninger menes der, at hvor man i traditionel journalistik fokuserer på problemet og stopper der, fokuserer man også på mulige løsninger. Fremfor blot passivt at overlade til nyhedskilder og konsumenter, hvorvidt, hvornår og i givet fald, hvordan der skal handles på de samfundsproblemer, der bliver afdækket i nyhedsmedierne, arbejder konstruktive journalister for at fremme samfundets problemløsning (DSKJ). Kontekst handler om at give modtagerne et mere retvisende billede af verden. Dette handler om at opveje mediernes negative bias ved også at fokusere på det positive. It is an approach that aims to provide audiences with a fair, accurate and contextualised picture of the world, without overemphasising the negative and what is going wrong (Constructive Institute). 9 Karen McIntyre henviser her til: Seligman (2011). Flourish: A visionary new understanding of happiness and wellbeing. Free Press, a Division of Simon & Schuster, Inc.: New York, NY. 38

39 Figur 2 I definitionerne er der forskellige vægtninger af, hvad der er hovedfokus. Dette er illustreret i Figur 2, der viser, hvorvidt de enkelte forfattere har fokus på løsninger, kontekst eller begge, og hvor de lægger deres hovedfokus. Heraf fremgår det at enkelte udelukkende har løsning som fokus i deres definition af konstruktiv journalistik, mens flere har begge med, men vægter løsning. Endelig vægter Gyldensted (2015) begge, mens McIntyre (2015) og McIntyre & Gyldensted (2017) ikke går ind i nogen af dem i deres definitioner. At Karen McIntyre både i sin ph.d. fra 2015 og i sit paper fra 2017 med Cathrine Gyldensted ikke går ind i løsninger eller kontekst i definitionen af konstruktiv journalistik er for at kunne favne begge i sin definition af konstruktiv journalistik. Dette er muligt ved at forholde sig til journalistikkens bagvedliggende taktik eller strategier i form af positiv psykologi. In an effort to incorporate the key elements of constructive journalism as it is being practiced in the field, we coin the concept, by slightly tweaking McIntyre s (2015a: 9) definition, as 39

40 an emerging form of journalism that involves applying positive psychology techniques to news processes and production in an effort to create productive and engaging coverage, while holding true to journalism s core functions. (McIntyre & Gyldensted 2017: 6). I den forstand er løsningsorienteret journalistik konstruktiv journalistik, men konstruktiv journalistik indeholder ikke nødvendigvis en løsning Forskellige nuancer af kontekst I definitionerne kan anes forskellige måder at tolke kontekst på. Dette skinner især igennem i Ulrik Haagerup (2012, 2017) og Cathrine Gyldensteds (2015) eksempler. Kontekst kan forstås som historier om noget, der fungerer. Det kan for eksempel være historien om busrute 150S, der kører til tiden, har glade passagerer og tjener penge til busselskabet. Denne historie er dog samtidig løsningsorienteret, da den ifølge Haagerup præsenterer afvigelsen fra normalen, og derfor kan tjene som inspiration for alle de busruter, der ikke kører til tiden og ikke tjener penge til selskabet. Det er det, begrebet konstruktiv journalistik handler om: At pudse de redaktionelle briller, så vi også ser historier om det, der virker. Det, der inspirerer. At turde være både kritisk og konstruktiv: Fortælle om problemerne, men også aktivt lede efter det, der kan pege mod en løsning (Haagerup 2012: 218). Kontekst kan altså tolkes som en præsentation af en løsning, som måske kan inspirere andre, og i den forståelse hænger kontekst og løsning tæt sammen. Her kan kontekst altså forstås som at dække et emne på en anden måde eller med en anden vinkling end den sædvanlige. Cathrine Gyldensted giver eksemplet paralympiske lege, som britiske Channel 4 dækkede med overskriften Meet the super humans, for at undgå at skabe medlidenhed og et indtryk af at atleterne ikke var lige så gode som andre atleter. It changed from an event for disabled sports practitioners to an event promoting top athletes on their own terms. (Gyldensted 2015: 68). Endelig kan kontekst forstås som at dække for eksempel baggrund og perspektiver i den enkelte historie for at undgå at problemer gentager sig. Et eksempel er hollandske De Correspondent, der forsøger at afdække hvilke strukturer og mekanismer, der skaber et givent problem. Gyldensted citerer redaktør Rob Wijnberg for følgende: If you want to repair a computer, you have to understand its different components. What you see in the news is just the bluescreen signaling: your software failed, repair it or buy a new one. It does not show you the inner workings. Now when I think about it, it s not the best kind 40

41 of constructive journalism that just serves solutions. Why not do something with even greater impact, like giving our members new ways of thinking about these problems? Such as facilitating a conversation that generates more solutions-oriented and visionary thinking? (Gyldensted 2015: 57) Brugerengagerende Et element, der går igen i størstedelen definitionerne er at den konstruktive journalistik er brugerengagerende og har til opgave at facilitere eller aktivere offentligheden til en debat, der kan føre til løsninger. Definitionerne bærer altså præg af et deliberativt pressesyn, hvor pressen ses som en offentlig sfære, hvor borgerne kan diskutere problemer (Bro 2008), men det forskellige ordvalg tyder på varierende opfattelser af, i hvilken grad borgerne skal inddrages. De fleste taler således om at aktivere (Jacobsen) og engagere (Gyldensted, McIntyre, DSKJ, Verdens bedste nyheder) offentligheden, mens Constructive Institute og Ulrik Haagerup beskriver en mere passiv form, der i højere grad handler om at gøre det lettere for brugerne at debattere problemer og finde frem til løsninger end at engagere dem til at gøre det. Constructive Institute ser således konstruktiv journalistiks opgave i lyset af den traditionelle tankegang om at medierne skal hjælpe samfundet med at rette sig selv men at det er nødvendigt at pege videre end problemerne for at fremprovokere dette. Constructive journalism takes journalism s democratic function seriously, building on the idea that journalism is a feedback mechanism that helps society self-correct. It holds, however, that awareness about a problem alone is unlikely to bring about corrective action. Constructive journalism, therefore, seeks to facilitate public debate not only around important problems, but also around possible solutions to improve the quality and the tone of public discussions. At konstruktiv journalistik har et deliberativt pressesyn betyder dog ikke at borgerne bliver inddraget i dækningen i forhold til at bidrage med indhold, sådan som det er tilfældet i public eller civic journalism (McIntyre 2015) Karakter Der er store forskelle i definitionerne i forhold til, hvilken karakter konstruktiv journalistik har. Nogen definerer den som en metode eller vinkel (Jacobsen 2010), andre som et nyhedskriterium 41

42 (Haagerup 2008/2017), en fremgangsmåde (Constructive Institute) eller et paraplybegreb (fx McIntyre & Sobel 2017). Samtidig har nogle ændret opfattelse af journalistikkens karakter over tid eksempelvis definerer Peter Bro konstruktiv journalistik som en nyhedsværdi i 2012, mens han i 2016 kalder det et begreb, og Karen McIntyre betegner den i 2015 som en niche eller en metode, mens hun i 2017 kalder det et paraplybegreb med forskellige undergenrer. To be considered constructive journalism as defined in this paper, a positive psychology strategy must be applied to a news story. Other forms of journalism employ positive psychology techniques and could therefore be considered branches of constructive journalism, as constructive journalism has been used as an umbrella term in practice.. (Mcintyre & Gyldensted 2017: 7). Disse forskellige opfattelser af konstruktiv journalistiks karakter tydeliggør at der er tale om et dynamisk begreb, som det endnu ikke er lykkes at finde en fælles definition til Journalistens rolle i nyhedsproduktionen Samtlige definitioner bekriver den konstruktive journalistik som aktiv, da alle bunder i en bekymring for journalistikkens negative effekt på samfundet. De beskriver derfor ikke kun et problem, men opfordrer også til handling i modsætning til den passive journalist, der ikke tænker på journalistikkens effekt (Bro 2008). Selve grundlaget for konstruktiv journalistik giver altså journalisten en aktiv funktion, der er fokuseret på fremtiden i modsætning til traditionel journalistik, hvor fokus er på fortiden og nutiden. Tidsdimensionen ligger derfor implicit i journalistens aktive rolle. I forbindelse med det aktive element understreges der i størstedelen af definitionerne at journalistikken er objektiv - hvad Peter Bro (2012) kalder proaktiv neutral. Flere argumenterer for at journalistikken er objektiv, da journalisten ikke kun præsenterer én løsning på et givet problem (Jacobsen, Haagerup, Constructive Institute), mens Peter Bro og Karen McIntyre lægger vægt på at journalistikken ikke afspejler journalistens personlige holdning, eksempelvis til hvilken løsning der er den bedste. It is important to note that constructive journalists are not promoting personal or institutional bias in the news; they are simply calling for a more deliberate framing of reported events and issues (McIntyre 2015: 12). At mange definitioner understreger at journalistikken er proaktiv neutral hænger sammen med at man kan argumentere for at journalisten er subjektiv eller aktivistisk- når han 42

43 eller hun går aktivt ind i løsningen af et problem. Derved kan man sætte spørgsmålstegn ved, om journalistikken lever op til idealet om at være den objektive, distancerede journalist, der kontrollerer magthaverne. Cathrine Gyldensted argumenterer dog for at den konstruktive journalistik ligesom al anden journalistik er subjektiv, da journalisten i alle dele af den journalistiske proces påvirker det journalistiske produkt og taler i stedet for at man skal koncentrere sig om at være fair, balanceret og ansvarlig. Objectivity can be defined as presenting and communicating everything about a given case. Journalism is slices of a larger reality. All of it is framed through a chosen angle, from the story idea, through researching to publishing. Before writing, the journalist has already decided which aspect of a story topic their piece covers. Instead of having a faulty belief around objectivity, we should strive for being fair, balanced and accountable (Gyldensted 2015: 72). Gyldensted taler altså her i forlængelse af forskere som Gaye Tuchman, der argumenterer for at journalister er påvirket af deres omgivelser ligesom alle andre og derfor vil påvirke på det journalistiske produkt (McIntyre 2015). Denne erkendelse giver plads til at journalisten kan have en mere aktiv rolle og involvere sig mere i journalistikken sådan som det er tilfældet i konstruktiv journalistik - end den traditionelle journalist, der er passiv og løsrevet og ideelt objektiv. Journalistikkens kernefunktioner som tæller rollen som vagthund er dog i Gyldensteds definition en del af konstruktiv journalistik. Hun ser altså det journalistiske ideal som uafhængigt af journalistens subjektivitet. Det afhænger i stedet af om journalisten agerer ansvarligt. I amerikansk journalistik slettede man allerede i halvfemserne ordet objectivity fra det etiske kodeks og erstattede det med accountability- at agere ansvarligt (Bjerre & Gyldensted 2014: 72) Konfliktkriteriet og dets brug Mange bruger konfliktkriteriet i deres argumentation for at konstruktiv journalistik har sin berettigelse, da fokus på konflikt giver et skævt billede af verdens tilstand. I den klassiske journalistik er det dybt lejret i DNA en at fokusere på konflikt og problemer i samfundet. Det betyder blandt andet, at dækningen af udviklingslandene ofte får en overvægt af breaking nyheder om krige, sult- og naturkatastrofer. (Verdens bedste nyheder). Denne kritik er lige så gammel som nyhedskriterier i akademisk litteratur. Johan Galtung og Mari Holmboe Ruge kritiserede således i 1965 det beslægtede kriterium negativitet, 43

44 som de mente, kunne give et skævt billede af verden. De foreslog at man de at man af og til skrev om trivielle begivenheder, refererede til positive begivenheder og fulgte op på historier for at modarbejde denne tendens. I forhold til positive begivenheder er Galtung & Ruges anbefaling i tråd med McIntyre & Sobel (2017) og Verdens bedste nyheders argumentation om at man ved også at dække historier om samarbejde og fremgang fordrer brugeren til at reagere konstruktivt. Hvis vi kun hører om alverdens dårligdomme, mister vi håbet. Og hvis vi ikke håber og tror på, at vi kan forandre verden, er vi også mindre tilbøjelige til at gøre forsøget (Verdens bedste nyheder). At konfliktkriteriet kan være problematisk betyder dog ikke at det ikke er en del af konstruktiv journalistik. Karen McIntyre nævner at positive nyheder adskiller sig fra konstruktiv journalistik ved ikke at indeholde konflikt. Manglen på konflikt kan ifølge McIntyre være tegn på, at historierne ikke lever op til journalistikkens kernefunktioner, heriblandt vagthund-funktionen. Og gør de ikke det, er de ifølge McIntyres definition ikke konstruktive. Hun understreger altså at man i konstruktiv journalistik ikke skal undgå konflikt (McIntyre 2015). Cathrine Gyldensted mener også, konflikt er en del af konstruktiv journalistik. Det bliver først problematisk hvis journalisten er med til at eskalere og fastholde konflikten. Quality journalism of a constructive nature always remembers the c in the story: The conflict, the crisis and the complications. Otherwise, the story becomes insipid an untrustworthy. That said, constructive journalism makes a conscious choice not to escalate conflicts to make them cronic. Instead, it also seeks and reports on resources, realistic solutions and compromises. (Gyldensted 2015: 70). Konfliktkriteriet er altså ikke problematisk i forhold til emnet en konstruktiv historie må gerne indeholde konflikt. Det bliver problematisk når journalisten fokuserer på konflikten i sin vinkling som der ifølge Ida Schultz (2006) er en tendens til. Derigennem kan journalisten bidrage til at konflikten eskaleres eller fastholdes Nyhedskriterier i den journalistiske proces Cathrine Gyldensted taler i både i håndbog i konstruktiv journalistik og From mirrors to movers om nyhedskriterierne i et praktisk perspektiv. Hun bruger de traditionelle nyhedskriterier til at argumentere for den konstruktive journalistiks nyhedsværdi ved at gennemgå, hvordan konstruktive historier kan leve op til de enkelte nyhedskriterier. 44

45 Gyldensted taler således om nyhedskriterier som noget, der går forud for den journalistiske proces og de danner grundlag for forståelsen for, hvad en nyhed er. Hun bruger nyhedskriterierne som et sprog til at diskutere konstruktiv journalistiks nyhedsværdi, hvilket stemmer overens med Ida Schultz s (2006) og Gitte Gravengaards (2010) betragtninger af, hvordan kriterierne i praksis bruges som en forklaringsmodel for, hvad en god historie er. Peter Bro definerer i 2012 konstruktiv journalistik som en nyhedsværdi, som han argumenterer for, man kan arbejde med på to måder: Enten i udvælgelsen af nyheder ved at eftersøge nyheder som i forvejen peger positivt fremad - eller har potentiale til at gøre det. Det kan eksempelvis være historier om, hvordan problemer som ledighed løses i udlandet. Eller i researchfasen ved at lede efter problemer som de efterfølgende kan finde løsningen på eller bidrage til opfindelsen af løsninger på (Bro 2012: 138). Ulrik Haagerup definerer også konstruktiv journalistik som et nyhedskriterium. Han argumenterer for at de traditionelle mediers reelle nyhedskriterier ikke bruges i udvælgelsesfasen, men i researchfasen i form af vinkling. Ifølge Haagerup er de reelle nyhedskriterier således konflikt, drama, ofre og skurke og bruges af journalister til at vinkle. For eksempel kan en historie om en politiker, der kommer med et forslag til forandringer vinkles på drama ved at stille spørgsmål som: Hvad siger modtageren til forslaget? Og hvad siger meningsmålingerne? (Haagerup 2017:65). Haagerup opfatter den konstruktive journalistik som et supplement til den mere problemfokuserede traditionelle journalistik i form af et sjette nyhedskriterium. Det konstruktive skal altså bruges i researchfasen til at vinkle historier på. Constructive Institute forholder sig til nyhedskriterier i forhold til både research- og formidlingsfasen, da de lægger vægt på at konstruktiv journalistik fokuserer mindre på skandaler og konflikter og formidles i en rolig tone. Constructive journalism is calm in tone, being less focused on scandals, conflicts and outrage. It reports on important societal issues, setting them in the bigger picture and in their relevant context. Kilderne har alle et praktisk syn på nyhedskriterierne som noget, der går forud for eller bruges under den journalistiske proces og ikke noget, der efterfølgende identificeres. Men der er forskellige syn på, hvordan de bruges. 45

46 4.3 Delkonklusion Dette kapitel havde til formål at belyse kendetegnene ved konstruktiv journalistik generelt og i forhold til nyhedskriterier gennem en analyse af skriftlige definitioner. Af analysen fremgår det at konstruktiv journalistik bygger på et ønske om at journalistikken skal have en positiv effekt på samfundet. Den konstruktive journalistik har altså et fremtidsfokus og er mere aktiv end den traditionelle journalistik, der har fokus på fortiden og nutiden. Der er generelt enighed om at den konstruktive journalistik har et deliberativt pressesyn, hvor borgerne kan bruge medierne til at diskutere og løse problemer, men ikke i hvilken grad. Desuden viser analysen at konstruktiv journalistik fokuserer på løsninger og kontekst, men der er forskellige udlægninger af, hvilket fokus, der er tilstede og hvilket, der er mest dominerende, ligesom der er stor uenighed om, hvilken karakter, konstruktiv journalistik har. Konstruktiv journalistik er altså præget af en stor uklarhed i forhold til især fokus og karakter. Nyhedskriterier fremhæves især i forhold til konfliktkriteriet, der beskrives som problematisk. Karen McIntyre og Cathrine Gyldensted argumenterer dog for, at konfliktkriteriet ikke er problematisk i forhold til emnevalg, men i forhold til vinkling. 46

47 Kapitel 5: Kvalitative interview Dette kapitel beskriver, hvordan 11 personer, der arbejder med konstruktiv journalistik, betegner konstruktiv journalistik generelt og i forhold til nyhedskriterier. Først gennemgås interviewpersonernes definitioner af konstruktiv journalistik, hvorefter de sammenstilles i forhold til parametrene, der blev identificeret i tekstanalysen. Herefter analyseres de af interviewpersonerne nævnte nyhedskriterier. Endelig analyseres interviewenes fund i forhold til nyhedskriteriernes tre dimensioner i en delkonklusion. 5.1 Definitioner af konstruktiv journalistik Gyldensted: Elementer fra positiv psykologi Cathrine Gyldensted har to definitioner af konstruktiv journalistik: En forskningsmæssig og en praktisk. I forhold til den forskningsmæssige henviser hun til en definition, hun har skrevet sammen med Karen McIntyre i et paper, der efter planen skulle udkomme i løbet af efteråret 2017 (McIntyre & Gyldensted 2017): En spirende form for journalistik, hvor man bruger teknikker fra positiv psykologi for at skabe en produktiv og engagerende dækning, samtidig med at man holder fast i journalistikkens kernefunktioner. Den praktiske definition handler om at give en retvisende portrættering af verden, at engagere brugerne mere og styrke dialogen. Den tager udgangspunkt i konkrete værktøjer i form af seks fokusområder, som journaliststuderende på Windesheim Universitet undervises i: 1. Løsninger, der handler om at dække mulige løsninger eller bud på løsninger. 2. Hvad nu? Forstås ved at tilføje et sjette hv-spørgsmål omhandlende mulige konstruktive scenarier. 3. Depolarisering handler om at være bevidst om nyhedsjournalistikkens polariserende rolle og arbejde imod den. 4. Nye spørgsmål handler om også at spørge ind til ressourcer, læring og mulig enighed. 5. The Rosling omhandler brug af data til at strække de store linjer i sagen, man dækker. 6. The De Correspondent består i at involvere borgerne aktivt i skabelsen af journalistikken og søge dialog med dem (Gyldensted 2017). Hvad der ligger bag begge Gyldensteds definitioner er, at journalistikken påvirker samfundet, og at konstruktiv journalistik bidrager til en positiv samfundsudvikling. 47

48 Det giver fylde til den positive del af verden. Den er med til at skabe et retvisende billede af verden, fordi du også tager ting med som virker, ikke kun ting, som ikke virker (2:42) McIntyre: Journalistik med teknikker fra positiv psykologi Karen McIntyre definerer konstruktiv journalistik som en form for journalistik eller en genre, hvor man bruger teknikker fra positiv psykologi til at lave historier der er mere produktive, fremadskuende og løsningsfokuserede, mens man samtidig er tro over for journalistikkens kernefunktioner. Hun skelner som Gyldensted mellem en teknisk og en mere generel definition af konstruktiv journalistik. Hvor den tekniske definition, der er lavet til forskningsformål, involverer brugen af teknikker fra positiv psykologi, er en mere generel definition af konstruktiv journalistik god journalistik, der har til formål at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I think that at its core, constructive journalism is just good journalism, but it seems at least in the US that a lot of news is hyping up conflict and negativity and is just stopping there. Constructive journalism is saying: Yes is it important to talk about conflict an all the negative things that are happening in the world, but let s not stop there. Let s push the conversation forward in an effort to improve society (2:06) Hermans: En ideologisk definition med borgeren i centrum Liesbeth Hermans, professor i konstruktiv journalistik på Windesheim Universitet, definerer konstruktiv journalistik som en form for journalistik, der er orienteret mod offentligheden, relevant for samfundet og fremtids-, løsnings- og handlingsorienteret. Den er optaget af rummelighed og diversitet og har til formål at bidrage til individets og samfundets udvikling. Det er altså en normativ og ideologisk definition, der beskæftiger sig med journalistens position i samfundet: Hvor man tidligere har defineret journalistikken som den fjerde statsmagt med en vis afstand til befolkningen, mener fortalere for konstruktiv journalistik at journalistikken skal gå mere ind i, hvad publikum har brug for og efterspørger, argumenterer Hermans. You have a normative view of how you think that journalism should act. It comes from journalism practice- from journalists that question today s journalism and the way that 10 Lydfiler med interview kan findes via dette link: 48

49 journalists portray the world. The effect is not that the audience look at the news and say: We live in a terrible world, but that you can also give the people hope, optimism, putting the world more into reality as it is. We know from facts that the world is not that bad as the journalism is portraying. The negative bias is very big. It is not about bringing only positive news, but to put the problem into perspective (12:15) Hautakangas: En tænkemåde der gør journalistikken mere socialt ansvarlig Mikko Hautakangas, forsker i mediekultur på Tampere Universitet, definerer konstruktiv journalistik som et paraplybegreb, der dækker over flere måder at forsøge at forny journalistikken. De har forskellig fokus og måder at bruge konstruktive elementer på, men har samme formål: At gøre journalistikken mere socialt ansvarlig. Hautakangas ser konstruktiv journalistik som en tænkemåde, der giver journalister værktøjer til at gøre deres arbejde bedre fra deres eget perspektiv. Ifølge ham adskiller konstruktiv journalistik sig ikke meget fra traditionel journalistik: Det kan forstås som idealet for journalistik, men går mere op i hvilke konsekvenser, journalistikken har...the commercial logic of the media reinforces the negative sides of journalism that are less than ideal. Constructive journalism trends try to fight this tendency of the media logic to contribute to bad development in society (6:27) Haagerup: En ændring af nyhedskulturen til at se verden med begge øjne Ulrik Haagerup definerer konstruktiv journalistik som historier der fokuserer på i morgen og vinkler på best practice og mulige løsninger i modsætning til breaking og undersøgende journalistik, der fokuserer på enten nu eller i går. Haagerup ser den konstruktive journalistik som et mindset-shift ; en ændring af nyhedskulturen: Fra en journalistik der ser det, der ikke virker til en mere meningsfuld journalistik der ser verden med begge øjne. Det er en ny måde at se sig selv som journalist på, et opgør med den måde, nyhedskulturen fungerer på i Danmark og i verden Med at målet med journalistik er at være kritisk, hvilket ikke er tilfældet. Målet med god journalistik er at gøre folk klogere med henblik på at kunne tage stilling. For at gøre det skal man være kritisk, men det er ikke et mål i sig selv, men et middel, og vi er kommet til at bytte rundt (6:55). 49

50 Udover at være en ændring af nyhedskulturen er konstruktiv journalistik også en overbygning til den eksisterende journalistik og kan derfor også ses som et nyhedskriterium, mener Ulrik Haagerup. Det betyder at ikke alle historier skal være konstruktive. For det giver ikke mening at være løsningsorienteret med mindre der er et klar problem, argumenterer han. Konstruktiv journalistik er et supplement til det, vi hele tiden har gjort. Hvis der sker et terrorangreb er journalistens opgave ikke at være konstruktiv, men at fortælle hvad der er sket så præcist som muligt. Men det kan være at vi på lørdag skal finde ud af, hvordan vi undgår det i fremtiden. Du må ikke fremstille det som om at konstruktiv journalistik skal tilsidesætte al anden journalistik eller at man skal beslutte sig for kun at være konstruktiv. Så bliver man jo enøjet (14:03) Schulsinger: Løsninger og perspektiv Eva Schulsinger, der er redaktør på TV Avisen på Ulrik Haagerups tidligere arbejdsplads, DR, beskriver som Haagerup både konstruktiv journalistik som en ekstra dimension oven på traditionel journalistik og en anden måde at se journalistik og journalistiske historier på. Konstruktiv journalistik adskiller sig fra traditionel journalistik ved at være interesseret i alle sider af en historie. I den forstand kan den være mere kompleks end gammeldags journalistik, fordi den tager kontraster ind, argumenterer Schulsinger. Konkret arbejder Schulsinger med konstruktiv journalistik i to spor : Det løsningsorienterede og at se verden med to øjne. Det løsningsorienterede består af eksempler, der kan inspirere andre til at gøre noget. At se verden med to øjne består i at give et mere dækkende billede af, hvordan verden ser ud både i forhold til det positive og det negative. DR har ikke - som TV2 - et fast indslag med konstruktive nyheder. Både fordi, konstruktiv journalistik påvirker hele måden, man tænker på i DR. Men også fordi, der ikke skal tvinges konstruktive historier ind i fladen hver aften det ville ifølge Schulsinger betyde at nogle historier ville blive for tynde. For det er ikke alle historier, der skal være konstruktive, mener hun. Det er ikke jo sådan at alle historier skal være konstruktive. For eksempel krigen i Syrien. Der skal fortælles om de frygtelige ting, men vi prøver også i vores dækning indimellem at lave indslag om nogen, der gør noget (7:15). 50

51 5.1.7 Borup: Løsningsorienteret og problemløsende Jesper Borup fra P4 Fyn definerer konstruktiv journalistik som løsningsorienteret: At bruge journalistikken til at sætte fokus på løsninger. Konstruktiv journalistik er ifølge Borup en metode og en måde at forholde sig til stoffet på: Hvor den traditionelle journalistik forholder sig kritisk til stoffet, bygger konstruktiv journalistik oven på ved også at forholde sig til det på en konstruktiv måde dog uden at give køb på det kritiske element. Jesper Borup konstaterer at han i sin tilgang til konstruktiv journalistik problemløsende journalistik - gerne går lidt længere i forhold til at løse problemer end nogle udøvere af konstruktiv journalistik mener, man kan. Borup betegner problemløsende som constructive journalism with a progress (26:24), hvilket betyder at han forsøger at holde fast i historien, til problemet er løst. Han oplever at mange betegner hans journalistik som aktivistisk, men han mener godt, man kan bidrage til at løse problemer uden at være aktivistisk. Man kan godt være på den neutrale banehalvdel i journalistik og alligevel med sin journalistik bidrage til en konfliktoptrappende proces ligesom man kan være på den neutrale bane og bidrage til en problemløsende proces (22:51) Bentsen: En fællesskabsorienteret tilgang til journalistikken André Bentsen er redaktør på den private ugeavis Rødovre Lokal Nyt. Hans definition på konstruktiv journalistik er journalistik, der udover at pege på mulige løsninger også gør det muligt at nå hen til dem ved at bringe mennesker i spil med hinanden eller åbne op for en debat, der på sigt kan bane vejen for en løsning. Bentsen skelner derfor mellem løsningsorienteret journalistik og konstruktiv journalistik, der har til formål at række ud over problemerne og bringe læserne sammen om at løse et problem. Der er en forskel på at lave en nyhed der kritiserer noget og kommer med en løsning og på at være konstruktivt inddragende og lægge op til at sige: Det her er et stort problem. Hvordan løser vi det? Der er mere fællesskabstanke i konstruktiv journalistik end i løsningsorienteret (26:48) Traditionel journalistik adskiller sig fra konstruktiv journalistik ved at beskæftige sig med fortiden. Journalisterne har stirret sig blinde på konflikter og bliver derfor hængende i dem ved udelukkende at præsentere forskellige holdninger til ting, mener Bentsen. Vi holder bare mikrofonen for folk der mener noget kontrært eller noget konfliktfyldt i stedet for at sige: Hvordan skal vi løse det her? Og bringe gode kræfter i spil der har et reelt ønske 51

52 om at løse det her og ikke bare sætte dagsordener. Vi skal holde op med at sætte dagsordener og så skal vi opfylde et vidensbehov (8:40). Bentsen betegner konstruktiv journalistik som en tilgang til journalistikken frem for en metode. Hvor traditionel journalistik tager udgangspunkt i nyhedskriterierne og leder efter konflikten, parterne og eksperterne, starter han i konstruktiv journalistik med at overveje, hvilken historie, der rummer det største problem for læserne og en mulighed for at gøre en forskel. De konstruktive historier starter altså med en inddragelse af læserne Mylenberg: En bevidstliggørelse og modernisering af journalistikken Troels Mylenberg, chefredaktør og udviklingsdirektør for Jysk Fynske Medier indtil årsskiftet 2017/18, definerer konstruktiv journalistik som at journalisten udover at beskrive et problem også ser på konsekvensen og mulige løsninger. I tråd med Eva Schulsinger og Ulrik Haagerup ser han konstruktiv journalistik som en overbygning på traditionel journalistik, der indebærer at journalisterne er bevidste om deres ansvar og i højere grad beskriver nuancerne i samfundet. Det er ikke noget med at lave grundlæggende om på journalistikken eller at vi ikke skal være kritiske eller negative. Jeg ser det som en helt nødvendig byggen oven på det journalistiske fundament og et udtryk for at vi som journalister bliver bedre til at tage ansvar for konsekvenserne af den påvirkning, vi har (0:34). Men en del af Jysk Fynske Mediers konstruktive profil er også at bringe læserne sammen ved læserarrangementer. Eksempelvis inviterede Fyns Amts Avis i januar læserne til at synge sommersange i et spillested, de havde varmet op til 28 grader, hvor en psykolog fortalte om, hvordan man kan undgå vinterdepression..og så kan man sige: Har det noget med journalistik at gøre? Ja, det har alt med journalistik at gøre, for hvis vi vil spille en rolle i folks liv skal vi jo være en del af deres liv også på en positiv måde og ikke bare de sure journalister som alle er lidt bange for (22:12) TV2: Historier om noget der lykkes Jakob Kwon, nyhedschef i TV2, arbejder med konstruktiv journalistik i form af indslag under et fast format i 19-nyhederne, der hedder 19 Inspiration. Han definerer konstruktiv journalistik som historier om noget, der lykkes. 52

53 For os er definitionen at det er en historie om noget der lykkes. Så kan det være båret af enkeltpersoner, ildsjæle eller være mere en samfundsvæsentlig problemstilling om noget, der er lykkes (0:22). Ifølge ham adskiller konstruktiv journalistik sig fra traditionel i udvælgelseskriteriet: I valget af historier om noget, der lykkes, mens den journalistiske metode i forhold til blandt andet research, dokumentationskrav og modspørgsmål er den samme som i andre historier Rytter: En tilgang til journalistikken med udgangspunkt i løsningerne Sophie Rytter, der er redaktør på Verdens bedste nyheder, ser konstruktiv journalistik som journalistik, der ikke kun fokuserer på problemerne, men også på løsningerne og modsat traditionel journalistik fokuserer mere på det hele billede end på de ting, der ikke fungerer. Når vi skriver en artikel plejer vi faktisk at tage udgangspunkt i løsningerne og det er det, vi fokuserer på. Og derigennem får man jo også beskrevet et problem.hvis vi beskriver hvordan det er lykkes at få nedbragt antallet af børn der dør af malaria, får vi stadig beskrevet problemet og hvor lang vej der er igen, men det er løsningerne på problemet, som vi tager udgangspunkt i (0:34). Sofie Rytter betegner konstruktiv journalistik som et begreb og en tilgang til journalistikken, som kan gennemsyre hele den journalistiske arbejdsproces i forhold til at prioritere stof, vinkle og have bevidsthed om, hvilke valg, man træffer som journalist. 5.2 Analyse I følgende afsnit beskrives konstruktiv journalistik ud fra dets indhold og form på baggrund af de 11 kvalitative interview Fokus: Løsningsorienteret Konstruktiv journalistik er løsningsorienteret, fremhæver otte ud af de 11 interviewede. Hvor journalistikken traditionelt set fokuserer på problemer, inddrager konstruktiv journalistik altså også mulige løsninger på problemerne i dækningen. Det løsningsorienterede udlægges og udøves på forskellige måder. Mens løsningsorienteret for nogle betyder at udvide historien med en præsentation af mulige løsninger (Haagerup, Schulsinger, Mylenberg), tager andre udgangspunkt i det løsningsorienterede ved at udvælge historier som de har en formodning om, de kan bidrage til at løse (Borup, Bentsen). Jesper 53

54 Borup fra P4 Fyn har opfundet sit eget koncept, problemløsende journalistik, der tager udgangspunkt i specifikke problemer, som journalistikken kan være med til at løse. Det kan for eksempel være mangel på skraldespande i biler der fører til at bilister smider skrald ud af vinduet. Han forsøger at holde fast i historien indtil problemet er løst med to regler: Opfølgninger skal altid pege mod en løsning, og de skal altid være et skridt nærmere en løsning (Gyldensted 2015). André Bentsen fra Rødovre Lokal Nyt har en lignende tilgang til det løsningsorienterede, men tager et skridt længere tilbage: Han udvælger ikke kun problemet i forhold til, om avisen kan bidrage til at løse det, men også i forhold til, hvilket problem, der er det mest presserende for borgerne at få løst. Sophie Rytter fra Verdens bedste nyheder har en tredje tilgang til det løsningsorienterede: Hun tager ofte udgangspunkt i løsningerne og derigennem beskrives problemet indirekte. Eksempelvis har nogle udviklet en ny vaccine mod malaria, hvorfor vi bliver bekendte med at malaria er et problem. Journalisterne på Verdens bedste nyheder tager både udgangspunkt i et problem, når de skal udvælge en historie som de derefter undersøger om der findes løsninger på. Og i historier, hvor et problem er blevet løst som de måske slet ikke vidste var et problem. Jakob Kwon, nyhedschef på TV2 nævner det løsningsorienterede som et kriterium for konstruktiv journalistik generelt, men taler om historier om noget, der lykkes i forhold til TV2 s tilgang til det konstruktive. Det løsningsorienterede er også et kriterium for konstruktiv journalistik, men det er vi knap så optagede af. Vi er ikke så optagede af at lave historier om løsninger på problemer. Vi vil hellere fortælle historier om noget, der er gået godt (4:16). Interviewanalysen viser altså at der er forskel på i hvilken grad, journalisten er aktiv i forhold til det løsningsorienterede: I den mest passive ende er medier, der præsenterer et problem, der allerede er løst som TV2 og til dels Verdens bedste nyheder. Herefter findes medier, der præsenterer forskellige bud på, hvordan andre har løst et lignende problem- som en slags inspiration. Dette har en positiv effekt på læsernes humør, hvis den eller de præsenterede løsninger er effektive (McIntyre 2015). I den mere aktive ende af skalaen er P4 Fyn, der udvælger historien ud fra en vurdering af om den kan løses ved hjælp af journalistik og så vidt muligt følger op indtil det er løst, mens Rødovre Lokal Nyt udover at udvælge historien ud fra en vurdering af, hvorvidt journalistikken kan afhjælpe det specifikke problem også foretager en vurdering af, hvilket problem, der er mest presserende at få løst for lokalbefolkningen. 54

55 I forhold til det løsningsorienterede kan man altså tale om en skala, hvor inspiration ligger i den passive ende, mens problemløsning ligger i den aktive (se Figur 3). Figur Privat eller public service Cathrine Gyldensted mener at forskellen på, hvor aktivt et medie er i praktiseringen af konstruktiv journalistik, hænger sammen med, hvorvidt mediet er public service-forpligtet eller ej. Som eksempel nævner hun The Guardian, der ikke er bange for at være aktivistisk i modsætning til BBC, der gør meget ud af at de er neutrale og ikke aktivistiske. Public service vil være mere konservative i deres praktiske anvendelse, for de vil ikke anklages for ikke at være objektive eller være aktivistiske (12:23). Denne tendens kan i et vist omfang spores i denne interviewanalyse: De public service-forpligtede mediehuse TV2 og DR ligger i den passive ende af skalaen, mens privatejede Rødovre Lokal Nyt går mest aktivt ind i problemløsningen. Som public service-forpligtet medie går P4 Fyn dog imod denne tendens med sin aktive, problemløsende tilgang, som af Eva Schulsinger fra DR Nyheder betegnes som mere aktivistisk. Ulrik Haagerup taler også om at nogle medier har en aktivistisk tilgang til konstruktiv journalistik ved at forsøge at pege på en løsning på et problem: Nogle gange bliver det (konstruktiv journalistik) brugt som synonym for positiv journalistik, nordkoreanske nyheder, journalistik der er aktivistisk, journalistik som forsøger at pege på løsningen på et problem og argumentere for at det er den vej samfundet skal bevæge sig. Og det mener jeg er meget forkerte veje at gå. Journalistik skal ikke være positiv eller negativ, den skal 55

56 være retvisende og journalistik skal heller ikke forveksles med aktivisme eller forsøge at male verden mere lyseblå end den i virkeligheden er (26:42). Der synes altså at herske en opfattelse af, at man er aktivistisk i sin praktisering af konstruktiv journalistik, hvis man går aktivt ind i løsningen af et problem for eksempel ved at pege på én konkret løsning. Jesper Borup fra P4 Fyn bakker op om Cathrine Gyldensteds observation. Han mener at privatfinansierede medier kan tillade sig at arbejde aktivistisk modsat public service-medier, som alle betaler til. Men han argumenterer for, at problemløsende journalistik ikke nødvendigvis er aktivistisk. Jeg synes sagtens man kan være problemløsende i sin journalistik uden at være aktivistisk, hvor der måske er mange andre der synes at ligeså snart der er snak om at være problemløsende siger de: Uh, det er aktivisme, det må vi ikke røre ved uden at de måske har tænkt over hvad aktivisme er, og at man lige som inden for alle mulige andre områder kan være aktivistisk hvis man vil løse problemer, men man kan også lade være med at være aktivistisk og alligevel bidrage til en problemløsende proces, ligesom man kan bidrage til en konfliktoptrappende proces med sin journalistik (22:51). At man kan tillade sig at være mere aktivistisk, hvis man arbejder på et privatejet medie uden public service-forpligtelser er altså en opfattelse blandt flere og tilsyneladende noget, der debatteres internt i DR Regionale og lokale medier: Fællesskabsorienteret og brugerinddragende (deliberativ) De privatejede Jysk-Fynske medier ligger i forhold til Mylenbergs definition i den passive ende af det løsningsorienterede. Kampagner som Tre spor nu, hvor Fyens Stiftstidende gik aktivt ind i kampen (Fyens Stiftstidende 2017) for at få et tredje spor på Fynske Motorvej for at løse et trængselsproblem vidner dog om, at avisen er mere aktiv i sin praksis, end Mylenberg giver udtryk for i interviewet. I den sammenhæng kan man argumentere for at de lokale og regionale medier i denne analyse er mere aktive end medier, der beskæftiger sig med det nationale eller internationale. Det kan hænge sammen med at de føler en større forpligtelse over for modtagerne i lokale/regionale medier, hvor afstanden er kortere: Journalisten har en tættere direkte kontakt til modtageren og er måske også en del af det lokalsamfund, vedkommende dækker. I den modsatte ende har verdens bedste nyheder fokus på udenrigsstof langt fra modtageren, hvorfor Sophie Rytter nævner, at det kan være svært at leve op til et nyhedskriterium som identifikation. 56

57 Forpligtelsen over for lokalsamfundet kommer til udtryk i Mylenberg, Borup og Bentsens definitioner af konstruktiv journalistik, som de alle betegner som fællesskabsorienteret: Der er et ønske om at man skal bringe læserne sammen om at løse problemer (Borup, Bentsen), være en del af deres liv (Mylenberg) og høre, hvad de har at sige (Mylenberg, Bentsen). Journalistik handler også om at folk kan mødes. Det handler om mange stemmer, og det betyder også at man skal kunne mødes i et fysisk rum, i hvert fald når man laver lokaljournalistik. Flere hundrede gange om året laver vi forskellige typer læserarrangementer. Og det er også en del af vores konstruktive profil: At komme og tale sammen, siger Troels Mylenberg (20). Denne brugerengagerende tilgang ser umiddelbart ud til at være særlig for de interviewpersoner, der beskæftiger sig med lokal eller regional journalistik, og dette støttes op af Mikko Hautakangas opfattelse af at de konstruktive værktøjer, man bruger, er forskellige afhængigt af, hvilken slags journalistik, man beskæftiger sig med. Denne adskillelse kommer Cathrine Gyldensted ikke ind på, men hun fremhæver brugerengagering i både sin praktiske og akademiske definition af konstruktiv journalistik og tilføjer at den mest udbredte opfattelse af konstruktiv journalistik i Danmark er løsningsorienteret journalistik præget af den amerikanske kaldet solutions journalism. Hun mener, det er tilfældet, fordi, det ikke er den største omvæltning fra traditionel journalistik at tilføje et løsningsorienteret perspektiv i sin journalistiske praksis. De fleste journalister kan godt melde sig med på den vogn der hedder: Vi afdækker problemer, så kan vi udvide vores dækning med også at kigge på om der findes en løsning. Det giver logisk mening, det er ikke den store kamel at sluge (35:20). Solutions journalism er ifølge Gyldensted én søjle under begrebet konstruktiv journalistik, der blandt andet også indeholder depolariserende og brugerengagerende elementer. Og det gør løsningsorienteret journalistik ikke nødvendigvis. Der er en akse med traditionel implementering af konstruktive elementer mod en mere progressiv. De Correspondent ligger ude i den progressive. De har kastet alt op i luften om, hvad journalistik kan være. (36) Cathrine Gyldensted tilføjer, at de forskellige konstruktive teknikker bider hinanden i halen, så man måske vil lave et depolariserende interview, hvis man arbejder løsningsorienteret. Men at andre teknikker som for eksempel brug af data - ikke nødvendigvis vil være at finde i løsningsorienteret journalistik. 57

58 Hvor Mikko Hautakangas mener, at de konstruktive teknikker der bruges, afhænger af hvilken slags journalistik, man udøver, peger Cathrine Gyldensted altså på en praksis-tendens, der er forskellig fra land til land og blandt andet afhænger af aktørerne inden for konstruktiv journalistiks mod og ambitioner Formål: Socialt ansvarlig Det fællesskabsorienterede element peger i retning af en mere socialt ansvarlig journalistik, hvor journalisten er bevidst om journalistikkens effekt på samfundet og bruger journalistikken konstruktivt i den forbindelse. Dette kommer til udtryk i den konstruktive journalistiks udspring i ønsket om at skifte nyhedsjournalistikkens fokus på konflikten og det negative til en mere retvisende portrættering af verden (se Kapitel 1). Og det bakkes op af interviewanalysen, hvor fem personer (Gyldensted, Haagerup, Schulsinger, Rytter, Hermans) fremhæver en mere retvisende portrættering af verden som kendetegnende for konstruktiv journalistik. Fem af interviewpersonerne siger også, at konstruktiv journalistik har til formål at bidrage til en positiv samfundsudvikling (Gyldensted, McIntyre, Hermans, Hautakangas og Mylenberg). Ikke kun at fokusere på det negative, men bidrage til en positiv samfundsudvikling er også, hvad Karen McIntyre og Mikko Hautakangas mener, bare kendetegner god journalistik. Samtidig hænger bevidstheden om journalistikkens effekt på samfundet også sammen med Cathrine Gyldensted og Karen McIntyres tekniske definition af konstruktiv journalistik som indeholdendende elementer fra positiv psykologi Et brud med den herskende nyhedskultur En stor del af interviewpersonerne (Haagerup, Schulsinger, Gyldensted, Rytter, Mylenberg) taler om konstruktiv journalistik som et opgør med journalistikkens fokus på konflikt og negativitet og en mere socialt ansvarlig journalistik. Konstruktiv journalistik kan altså ses som et brud på en herskende nyhedskultur. At den konstruktive journalistik har fokus på at være social ansvarlig og nytteværdig i forhold til samfundet frem for udelukkende at sætte fokus på problemer, skyldes ifølge flere interviewpersoner (Borup, Hermans, Hautakangas, Mylenberg) en samfundsudvikling, som journalistikken må følge med i for at forblive relevant. 58

59 Mens Jesper Borup peger på at medierne skal leve op til en ny rolle, de har som mødested, hvor borgerne kan diskutere og løse problemer, peger Troels Mylenberg og Liesbeth Hermans på, at journalisterne har mistet autoritet og derfor må nå offentligheden på en anden måde. Jeg er måske en af de sidste generationer, der blev uddannet til en forståelse af at journalister var klogere end andre. Vi skal formidle viden uden rigtigt at vide noget selv. Og det er vi kommet til ved at formidle en masse meninger der ikke nødvendigvis er viden. Det er vores ansvar at søge det faktuelle grundlag for meninger og kvalificere den offentlige debat, siger Troels Mylenberg (2:23). Liesbeth Hermans argumenterer for at samfundet i løbet af de seneste år har mistet troen på autoriteter, så journalister ikke længere har autoritet i kraft af deres titel. For at nå offentligheden er de nødt til at tilpasse sig samfundet ved at sætte borgerne i centrum og beskæftige sig med de spørgsmål, der bliver stillet i samfundet. Journalism has to reflect on its position in society, and we think that constructive journalism offers them ways of helping them to find their place in society..to connect better with society (9:32). Journalistikken og journalisterne har altså fået en ny rolle i takt med samfundsudviklingen, som de må tage på sig for at bevare deres relevans, mener flere af interviewpersonerne. 59

60 Figur Karakter: Både ideologi og metode Der er forskellige holdninger til, hvordan konstruktiv journalistik kan betegnes. Nogle mener det er en metode, nogle mener, det er en tilgang til journalistikken. Og andre mener, det er begge dele. Figur 4 viser en oversigt over, hvordan interviewpersonerne betegner konstruktiv journalistik. 11 René Bentsen, Sophie Rytter og Mikko Hautakangas betegner konstruktiv journalistik som en tilgang til faget. Det betyder ifølge René Bentsen, at udgangspunktet for en historie ændrer sig. Når vi laver en historie, kommer vi automatisk til at sige: Hvor er konflikten, hvor er min kilde, part, ekspert. Det gør vi med det samme, det er vi skolet i. Derfor tror jeg at hvis vi laver konstruktiv journalistik, skal vi have det som udspringet: Hvilket problem/historie/ henvendelse 11 Jakob Kwon har ikke forholdt sig til konstruktiv journalistiks form, da dette spørgsmål først blev tilføjet spørgeguiden efter interviewet med ham. 60

61 rummer så stort et problem for vores læsere at vi har en mulighed for at gøre en forskel og så gøre det. Man skal gøre det inden man går i gang. Ellers bliver det bare ligesom i går (10:16). Sophie Rytter mener, at konstruktiv journalistik er en tilgang, der gennemsyrer hele den journalistiske arbejdsproces i forhold til prioriteringen af stoffet, vinklingen og en større bevidsthed om, hvilke valg man træffer som journalist. Rytter mener altså, at man kan arbejde konstruktivt med alle emner i alle dele af den journalistiske proces. Jesper Borup og Cathrine Gyldensted betegner konstruktiv journalistik som en metode. Ifølge Gyldensted er det en udvidelse, der styrker den journalistiske metode. Jeg ser det ikke som en udslettelse af den journalistiske metode som vi kender den, men en udvidelse af det, der mangler i den journalistiske metode. for eksempel når jeg underviser i konstruktiv interviewteknik er det ikke fordi vi starter helt nyt, men vi bygger ovenpå de klassiske velansete interviewteknikker, der findes Så det er ikke fordi, jeg siger: glem hvad de siger. Det er bare at vi ikke kun stiller spørgsmål i negativ konfliktorienteret retning, men også i en plusversion af verden. Det er bare en udvidelse af paletten (12:46). Ulrik Haagerup lægger vægt på en gentænkning af journalistikkens rolle i sin betegnelse af konstruktiv journalistik, der ifølge ham både er et mindset og et praktisk værktøj i form af et nyhedskriterium. Eva Schulsingers betegnelse af konstruktiv journalistik som et supplement til den eksisterende journalistik og en måde at tænke på, vidner også om at den konstruktive journalistik både kan betegnes som ideologisk og mere praktisk. Dette skyldes at konstruktiv journalistik har et ideologiske udspring, der har medført konkrete værktøjer, mener Liesbeth Hermans. It has a background that is about the view of how journalists should act, but it also has some practical tools. The teachers developed very concrete things like: How can you put other perspectives, co-create news with citizens, so you can also say it is a practical tool. It has more dimensions. The concept is dynamic. It has no limit (14:16) Holistisk syn eller ej Selvom flere betegner konstruktiv journalistik som en gentænkning af journalistens rolle og en tilgang, der præger måden at lave journalistik på, er det ikke alle historier, der egner sig til at være konstruktive, mener Ulrik Haagerup, Eva Schulsinger og André Bentsen. Ulrik Haagerup nævner et terrorangreb som et eksempel, der ikke lægger op til konstruktiv journalistik i det øjeblik, det sker, men måske i en opfølgningshistorie og Eva Schulsinger nævner krigen i Syrien som et eksempel på 61

62 frygtelige ting, der skal fortælles om som DR indimellem suppleres med indslag hvor nogen prøver at gøre noget ved situationen. André Bentsen mener ikke, politisk betændte ting egner sig til konstruktiv journalistik, fordi avisen i de konstruktive kampagner tager stilling. Derfor skal de konstruktive historier være så universelle, at de berør alle. Som eksempel nævner han en historie om, hvorvidt en bygherre skal have tilladelse til at bygge et højhus ved Damhussøen. Skal vi tage sagen fra naboernes side eller fra resten af Rødovres side? Det er en god historie, en klassisk konflikthistorie, men er det en historie vi skal lave konstruktiv journalistik på eller er der et hensyn til læsere der er større end de 5000? Man skal spørge sig selv om det egner sig til at blive konstruktivt, eller er det her vi bare siger: Nyhedskriterier, videre (52:58). Opfattelsen af at ikke alle historier kan være konstruktive kan hænge sammen med tendensen til at fokusere på det løsningsorienterede i forhold til konstruktiv journalistik. Det kan være svært at være løsningsorienteret, hvis man skal fortælle om, hvad der sker under et terrorangreb, som Ulrik Haagerup giver som eksempel. Men har man et mere holistisk syn på konstruktiv journalistik som Cathrine Gyldensted kan det konstruktive eksempelvis komme til udtryk i brugen af data, der sætter terrorangrebet i perspektiv, i de spørgsmål, man stiller til kilderne. Eller i slet ikke at dække terrorangreb, som hollandske De Correspondent, der ifølge Gyldensted er et af de mest progressive medier i forhold til implementeringen af konstruktive elementer, har besluttet. 5.3 Nyhedskriterier i konstruktiv journalistik Når interviewpersonerne bliver spurgt om, hvilke nyhedskriterier, der er i konstruktiv journalistik, nævner de i alt 37 forskellige kriterier. Disse indbefatter de traditionelle nyhedskriterier aktualitet, identifikation, væsentlighed, mens sensation og konflikt kun nævnes indirekte, når seks af interviewpersonerne svarer at de traditionelle nyhedskriterier også er at finde i konstruktiv journalistik. Ikke-traditionelle nyhedskriterier tæller betegnelser som løsningsorienteret, fremtidsorienteret, håb, inspiration, noget som er gået godt, retvisende rapportering, engagerende og diversitet. Alle nævnte nyhedskriterier er sammenlignet i og farvekodet i et skema i forhold til deres mening (Se Bilag 4). De kategorier, der er kodet i samme kategori, er efter en gennemgang af interviewpersonernes beskrivelser, lagt sammen til ét kriterium. I forhold til de traditionelle nyhedskriterier kan relevans, som nævnes af Jakob Kwon og Liesbeth Hermans, eksempelvis 62

63 lægges ind under identifikation. Relevans defineres af Harcup & O Neill (2016) som historier om grupper eller lande, der anses for at have indflydelse på eller være kulturelt eller historisk kendte for modtageren. Dette stemmer overens med identifikation; noget der har betydning for læserne og deres liv, blandt andet på et kulturelt plan (jf. Mogensen 1999). Af ikke-traditionelle nyhedskriterier, der er lagt sammen, kan nævnes fremskridt, der er lagt sammen af kriterierne progress (McIntyre), noget som er gået godt (Kwon) og noget der går bedre end før (Borup) og inspiration, der er lagt sammen af kriterierne gode råd, sådan kan det gøres (Mylenberg), Inspiration (Mylenberg, Schulsinger) og best practice (Haagerup). Efter denne sammenlægning af kriterier er der i alt 22 nyhedskriterier, der nævnes specifikt af interviewpersonerne, mens fire nævnes som værende mindre tilstede i konstruktiv journalistik end i traditionel journalistik (se figur 5). Seks af interviewpersonerne nævner desuden at de traditionelle nyhedskriterier også er at finde i konstruktiv journalistik. I følgende afsnit gennemgås først de traditionelle nyhedskriterier. Hernæst gennemgås de syv nye kriterier, der er nævnt af mindst to interviewpersoner for at sikre, at kriterierne vinder genklang hos mere end én interviewperson. 63

64 Nyhedskriterier i konstruktiv journalistik Tilstede Mindre Figur Traditionelle nyhedskriterier i konstruktiv journalistik De klassiske nyhedskriterier er også tilstede i konstruktiv journalistik, mener flere af interviewpersonerne altså. Den konstruktive journalistik fungerer som en overbygning på den klassiske, mener Troels Mylenberg og André Bentsen. Mens Troels Mylenberg fremhæver at man med konstruktiv journalistik bygger ovenpå nyhedskriterierne ved at have en bevidsthed om sin rolle som journalist og hvilke konsekvenser de historier, man udgiver kan have, mener André Bentsen at de traditionelle nyhedskriterier kan hjælpe historierne til at komme hurtigt ud, mens det konstruktive element kan sikre at de kommer længere ud. Der er en grund til at de klassiske nyhedskriterier er der. De fanger vores interesse..hvis vi kan finde konflikter, sensationer, væsentlighed, aktualitet- historier der rummer et problem, men samtidig lever op til nyhedskriterierne, kan vi sikre, de kommer hurtigere ud og får et impact. Men hvis vi samtidig vælger at behandle dem konstruktivt, kan vi også sikre at de 64

65 kommer længere ud og måske når de mennesker, som er en del af løsningen i stedet for en del af problemet (12:21). Sophie Rytter fra Verdens bedste nyheder mener, hun bruger de samme nyhedskriterier, men prioriterer dem anderledes især oplever hun at konfliktkriteriet ikke er så fremtrædende som i andre medier. Også Cathrine Gyldensted argumenterer for at alle traditionelle nyhedskriterier kan tænkes ind i konstruktiv journalistik. Det kræver at man vægter dem eller tænker dem lidt anderledes end man traditionelt har gjort. En konstruktiv sensation kan for eksempel være en samarbejdsaftale eller et gennembrud, mens Gyldensted i forhold til konfliktkriteriet lægger vægten et andet sted end på selve konflikten (Se kapitel ) Identifikation Fem af interviewpersonerne (Kwon, Schulsinger, Borup, Hermans, McIntyre) nævner identifikation som et nyhedskriterium i konstruktiv journalistik. Jesper Borup taler om ting, der faktisk betyder noget i folks liv. Dette kan forstås som identifikation ud fra Kirsten Mogensen (1999) definition om noget, der er direkte relevante for modtageren. Der er noget med ting der faktisk betyder noget i folks liv Behandling af den type historier er der flere af, fordi der er konstruktiv journalistik. Mangel på praktikpladser er et reelt problem, og vi kigger på løsninger inden for det felt interessenter med forskellige bud på løsninger i stedet for at de skyder skylden på hinanden (17:54). Hermans, McIntyre og Kwons tolkning af identifikation er mere i forhold til hvorvidt historien relaterer sig til modtagerens nære omgivelser. Det kan både være geografisk (proximity) og kulturelt (relevans). Jakob Kwon mener, relevans præger mange af TV2 s konstruktive historier, som er mere nære og personbåret end DR s. Vi er meget glade for historier om individer der gør en forskel. Det er meget personbåret, ildsjæletanke om en person eller gruppe, der via engagement gør forskel i samfundet. Det fyldte ikke så meget i DR, der var det meget mere tænkt ind i en samfundssammenhæng. Vores kategori er nok mere nær (6:08) Væsentlighed Væsentlighed fremhæves som nyhedskriterium i konstruktiv journalistik af fem af interviewpersonerne (Kwon, Schulsinger, Borup, Rytter). Væsentlighed indebærer at nyheden skal 65

66 have betydning for modtagerne som samfundsborgere (Mogensen 1999), men som Ida Schultz (2006) påpeger, er tolkningen af væsentlighed forskellig fra medie til medie. Således kan væsentlighed ud fra regionaljournalist Jesper Borups perspektiv forstås som mangel på praktikpladser, mens Sophie Rytter fra Verdens bedste nyheder, der skriver historier med primært fokus på udviklingslandende må have en bredere forståelse af væsentlighed som historier, der har betydning for læserne i deres egenskab at være verdensborgere Aktualitet Fire af interviewpersonerne (Schulsinger, Borup, Bentsen, McIntyre) fremhæver aktualitet som et nyhedskriterium i konstruktiv journalistik. André Bentsen mener at aktualitet fylder mere i konstruktiv end i traditionel journalistik. For at noget er et problem som skal løses, skal det være noget, der er aktuelt. Konflikten behøver faktisk ikke være der. Det kan jo godt være noget der bare er uheldigt, det kan jo godt være en orkan, der kom forbi og har smadret nogle huse. Hvordan hjælper vi folk til at få deres huse igen? Det er jo ikke en konflikt (13:28). Sophie Rytter fra Verdens bedste nyheder argumenterer derimod for at aktualitet fylder mindre i konstruktive nyheder. I hvert fald i en bogstavelige forstand, hvor historien er bundet op på en aktuel begivenhed. Hun mener, at aktualitet og breaking news tit er forbundet med negative ting. Hvis man fokuserer på ting der sker nu og ikke i går tror jeg det bliver meget de katastrofale ting, man kommer til at fokusere på. De lange udviklingstendenser bliver aldrig breaking, for de er lang tid undervejs, og sådan er det med ret mange ting, som jeg tror, vi er for dårlige til at fortælle om som stand generelt (15). André Bentsen og Sophie Rytter har altså forskellige syn på, hvor vigtig aktualitet er i konstruktive nyheder, som er bundet op på deres forskellige tilgange til konstruktiv journalistik og i hvilken grad, de er aktivt løsningsorienteret: For Bentsen, der går aktivt ind i problemløsningen, er aktualitet en vigtig faktor, mens den for Rytter, der passivt beskriver løsninger, der ofte er længe undervejs, ikke er vigtig Sensation Der er forskellige syn på, hvorvidt sensation er mere eller mindre tilstede i konstruktive nyheder. 66

67 Jesper Borup og Eva Schulsinger mener, det er mindre tilstede i konstruktiv journalistik, mens Sophie Rytter fremhæver sensationskriteriet i en omskrevet form overraskelse som et kriterium, der er tilstede i Verdens bedste nyheders historie. Cathrine Gyldensted argumenterer for at konstruktive historier er mere sensationelle end klassiske negative historier. Hvis jeg spørger mine kolleger: Er det egentlig en nyhed? er der mange der siger: Nej, det er ikke særligt nyt at politikere kaster kritik på hinanden. Det er ligesom bare en nyhedsmekanik vi spiller vores roller i. Faktisk kan et gennembrud i et eller andet, synes jeg, have større nyhedsværdi og sensationalitet end den negative version. Men det kræver at du som journalist sætter dig ned og tænker: Kører jeg med på en automatik? (31:32). Cathrine Gyldensted argumenterer altså for at mange nyheder egentlig ikke er nyheder, fordi de ikke beskriver det uventede der sker inden for det meningsfulde. Det er i tråd med Mogensen (1999) definition af sensation og Galtung og Ruges (1965) kriterium det uventede. Det samme argumenterer Ulrik Haagerup for. Han nævner dog ikke afvigelsen fra normalbilledet i forbindelse med kriteriet sensation, men som selve definitionen på en nyhed. Hvis normalbilledet er at alle fabrikker lukker i den del af landet, du bor og der så åbner en ny fabrik, så er en nyhed, fordi det er en afvigelse af, hvad det plejer at være (17:02). Kriteriet sensation ligger altså tæt op ad hvad mange definerer som en nyhed; en afvigelse fra normalbilledet. I den sammenhæng kan konstruktiv journalistik ses som mere sensationel end traditionel journalistik, da den bryder med det negative normalbillede inden for journalistikken Konflikt Noget, stort set alle interviewpersoner er enige om, er, at konflikt fylder mindre i konstruktiv journalistik end i traditionel journalistik. Troels Mylenberg og Eva Schulsinger nævner i forbindelse med konfliktkriteriet en tendens til at jagte skurke og miste blikket for nuancerne. Eva Schulsinger taler om den såkaldte skurke-offer-model, hvor man går efter det mest negative, dramatiske og mest konfliktfyldte i en historie. Det er enkelt at fremstille verden med at der er nogle skurke og nogle ofre. I Fak2eren var der nogle læger der havde lavet et eller andet frygteligt mod nogle patienter, fordi de var onde på en eller anden mærkelig måde. Man var ikke nysgerrig for at se, hvorfor er det her sket og er noget, de har gjort bevidst for at skade folk? Man mangler nysgerrigheden, man vil bare gerne have bekræftet det værst tænkelige scenarie eller en skurke offer model (4:27). 67

68 Flere interviewpersoner mener altså - ligesom Ida Schultz observerer (2006)- at konfliktkriteriet ofte bruges som redskab til at vinkle en historie, og de giver udtryk for at dette er problematisk, da det kan skabe eller udvide en konflikt. Det er dog ikke nødvendigvis et problem at historiens emne indeholder konflikt, men at man bruger konfliktkriteriet til at forme historien i research og formidling, mener blandt andre Ulrik Haagerup. Rigtig meget journalistik bygger på drama, skurke, konflikter, ofre. Det er den måde, vi vinkler på. Den måde konstruktiv journalistik vinkler på, er best practice og mulige løsninger (10:20). Mikko Hautakangas taler også om vinklingen som afgørende i forhold til konfliktkriteriet. Han undersøger en form for konstruktiv journalistik, han kalder consiliatory journalism (forsonende journalistik), der tager afsæt i emner, der kan give anledning til konflikt og polarisering. Det kan for eksempel være flygtninge og integration. Forsonende journalistik går ud på at behandle disse emner på en konstruktiv, depolariserende måde, blandt andet ved hjælp af redskaber fra mægling til for eksempel at skabe dialog mellem en racist og en person, der hjælper flygtninge. På den måde handler det mere om vinklingen end om selve konflikten, argumenterer Mikko Hautakangas. Han argumenterer for at det depolariserende element kan gøre historien mere interessant og peger på dialog og forsoning som nyhedskriterier i forhold til dette. Journalists think they need the tension in order to make a good news story. Our counterargument is that a consiliatory approach can produce more newsworthy stories, because then you find angles that other journalists don t come across easily. You may be able to talk to people, who otherwise refuse to talk to journalists so it can open up new news values in that sense (12:37). Cathrine Gyldensted argumenterer ligesom Hautakangas for at man sagtens kan behandle konflikter konstruktivt. Det handler om placeringen af konflikten i historien, mener hun. Du kan sagtens have en konflikt, men det handler om, hvor du lægger vægten. Er det kun konflikten det drejer sig om, eller konstaterer vi, at der er en konflikt, og så flytter vi dækningen frem mod en løsning? Mange klassiske historier opridser noget før, så konflikten og så slutter den. En konstruktiv historie kan godt konstatere konflikten og så flytte dækningen fremad. Det er en misforståelse at tro der ikke kan være konflikter i konstruktive historier (28:06). Gyldensted konstaterer dog ligesom flere andre interviewpersoner at konflikt er mindre tilstede i konstruktive nyheder, og det er ifølge hende et udtryk for dovenhed. Jesper Borup 68

69 mener, at konflikthistorier ofte dækkes på traditionel vis, fordi man mangler redskaber til at dække dem konstruktivt. Jeg synes vi har en opgave, os der arbejder med konstruktiv journalistik, i at finde en måde at behandle konflikter konstruktivt - rigtige konflikter hvor der er en værdikonflikt, hvor parterne reelt er adskilt af en konflikt- der har vi en opgave i forhold til at angribe de historier på en konstruktiv måde eller måske lave konstruktive opfølgninger på konflikthistorien. Det er der nogen der gør en gang imellem, men jeg synes vi gør det for lidt (15:27). Konfliktkriteriet er altså mindre tilstede i konstruktiv journalistik i forhold til i traditionel journalistik, mener hovedparten af interviewpersonerne. Det betyder dog ikke at der ikke skal være konflikt i konstruktiv journalistik. Det problematiske er når man skaber eller eskalerer konflikter ved at vinkle på dem. Sophie Rytter peger dog også på emnevalg i forhold til konfliktkriteriet. At en historie ikke udvælges, fordi den indeholder konflikt. Der må gerne være konflikt i, men bare fordi der er to parter der er uenige er det ikke en historie i sig selv for os. Der er masser af vores historier, hvor der ikke umiddelbart er nogen konflikt, og det diskvalificerer ikke historien for os (16:17). Her kan man ane en forskel i forhold til aktiv og passiv løsningsorienteret journalistik: Hvis man beskriver en løsning og ikke tager udgangspunkt i et eksisterende problem og præsenterer mulige løsninger på det, er konflikten ikke nødvendig Andre nyhedskriterier i konstruktiv journalistik I følgende afsnit vil en række af de nyhedskriterier, interviewpersonerne har nævnt, som ikke er blandt de traditionelle, blive gennemgået Løsningsorienteret og fremtidsorienteret Fem af interviewpersonerne (Kwon, Bentsen, McIntyre, Hermans, Rytter) peger på løsningsorienteret som et nyhedskriterium for konstruktiv journalistik, mens tre (Gyldensted, Haagerup, Hermans) fremhæver fremtidsorienteret. Løsningsorienteret er for størstedelen af interviewpersonerne (otte ud af 11) en del af definitionen på konstruktiv journalistik. Det hænger sammen med kriteriet fremtidsorienteret i den aktive fortolkning af det løsningsorienterede som beskrevet i afsnit

70 Cathrine Gyldensted beskriver således fremtidsorienteret som et fokus mod en løsning, forbedring eller et samarbejde i modsætning til traditionel journalistik, der er bagudrettet. På samme måde taler Ulrik Haagerup om et fokus på i morgen gennem fremtidsrettede spørgsmål i modsætning til spørgsmål, der fokuserer på noget, der er sket lige nu eller skete i går. At man stiller nogle spørgsmål som er anderledes end dem vi plejer at stille. Hvad, hvor, hvem, hvor meget, hvem har ansvaret handler om noget der er sket lige nu eller skete i går. Konstruktiv journalistik forsøger at stille spørgsmål som hvad så nu? Hvordan?, der retter sig mod fremtiden. Man indtager en rolle som facilitator om en offentlig samtale om i morgen (7: 49). Det løsningsorienterede har altså naturligt et fokus mod fremtiden med undtagelse af, hvad dette speciale betegner som passivt løsningsorienterede medier, der beskriver problemer, der allerede er løst. Dette er tilfældet med TV2 Inspiration, som Jacob Kwon dog ikke selv vil betegne som løsningsorienteret, selvom han opfatter løsningsorienteret som et nyhedskriterium for konstruktiv journalistik generelt. Kwons definition af konstruktiv journalistik som noget der er lykkes er fokuseret på fortiden og er dermed en passiv variation af løsningsorienteret journalistik, der inspirerer frem for at bidrage til problemløsning Inspiration De tre interviewpersoner (Haagerup, Mylenberg, Schulsinger) der nævner inspiration som et nyhedskriterium, taler om det i forbindelse med løsninger, og inspiration lægger sig derfor op af det foregående nyhedskriterium. Eva Schulsinger taler om at inspirere nogen til at gøre noget lignende eller gøre noget selv og give en fornemmelse af at tingene kan ændres til det bedre, mens Troels Mylenberg taler taler om inspiration i forhold at blive inspireret af, hvordan andre løser et problem. Man kan fortælle læserne om at i Randers har de faktisk gjort sådan her, måske kunne vi lære af det. Det er simpelthen så nemt, og vi har gjort det næsten hver gang, der har været et eller andet Gøre det til et fast element at sige: Er der nogen der har haft samme problem, og hvad har de gjort ved det..? (11:19). Mylenberg nævner at man i Jysk Fynske Medier har haft Sådan kan det gøres som fast element i erhvervshistorier. Her har man skrevet om små eller store virksomheder der har lykkes med noget. 70

71 Det kan være alt fra en købmand i Bogense der har løftet sit salg af økologiske æbler med ti procent. Hvordan har du gjort det? Det kan være stort og småt, men fokus på nogle erhvervsvirksomheder, der har evnet at flytte sig (12:19). Inspiration hænger altså i høj grad sammen med nyhedskriteriet løsningsorienteret i forhold til at give forskellige bud på, hvordan andre har løst et problem der ligner det præsenterede netop som en slags inspiration som omtalt i afsnit Dette kriterium giver dermed også udtryk for en tilgang til det løsningsorienterede, der ligger mellem det passive og det aktive Perspektiv Perspektiv er et nyhedskriterium, der er sammensat af de af interviewpersonerne nævnte kriterier retvisende rapportering (Gyldensted), se det hele billede (Schulsinger), other perspective (Hermans) og mere end to sider (Mylenberg). Perspektiv skal her forstås som en større sammenhæng hvor de enkelte elementer kan betragtes i det rette forhold til hinanden 12. Mange af interviewpersonerne beskriver dette som at give plads til det positive i journalistikken i stedet for kun at fokusere på det negative og derigennem skabe en bedre balance. Dette beskrives både i forhold til emnevalg, men også i forhold til research og formidling af de enkelte historier. Traditionelt set er vi gået efter det værste, negative og mest dramatiske i en historie. Jo mere konflikt der var, jo bedre var historien. Konstruktiv journalistik prøver ikke at lukke øjnene for den anden side af historien, men kigge mere på hvor løsningerne er henne, hvor folk mødes henne, og hvor de mødes i en enighed, der kan være med til at løse væsentlige problemer i samfundet. (Schulsinger, 1:33). Men perspektiv handler også om at beskrive nuancerne i samfundet og fokusere på det hele billede ved at sætte en historie ind i et større perspektiv. We know from facts that the world is not that bad as the journalism is portraying. The negative bias is very big. It is not about bringing only positive news, but to put the problem into perspective (Hermans, 13:24). Perspektiv hænger tæt sammen med fem af interviewpersoners definition af konstruktiv journalistik som journalistik der portrætterer verden retvisende (Gyldensted, Haagerup, Schulsinger, Rytter, Hermans). Det udtrykker dermed synet på konstruktiv journalistik som en mere socialt ansvarlig journalistik, hvor journalisten er bevidst om journalistikkens effekt på samfundet. 12 Sproget.dk 71

72 Fremskridt Tre af interviewpersonerne (Borup, McIntyre, Kwon) peger på fremskridt, noget som går bedre end før eller noget som er gået godt som et nyhedskriterium i konstruktiv journalistik. Jesper Borup mener at noget der rykker sig i en positiv retning er et nyhedskriterium for medier, der arbejder konstruktivt - i modsætning til traditionelle medier, der oftere dækker når noget rykker sig i en negativ retning. Som eksempel nævner han DR Nyheders dækning af en ny rapport om kriminalitet i ghettoområder. Der var nogle forskellige nyheder fremme: Piger er mere kriminelle i ghettoområder og sådan noget og kriminalitetsraten er stadig stor i forhold til andre områder, men så var der en historie der hed at i de ghettoområder hvor man har arbejdet målrettet på at nedbringe kriminaliteten, er det faktisk lykkes at nedbringe den med x antal procent (jeg tror det var 25 procent) og det var jo faktisk en konstruktiv vinkel blandt de mange nyhedsvinkler, der nu var i de her nye tal. Og den valgte DR nyheder at bringe.de bragte også de andre vinkler, men der var også den konstruktive vinkel, og det var ikke alle der havde det. Og det tror jeg er fordi, man kigger efter konstruktive vinkler i DR nyheder (12:50). Fremskridt handler altså om at fokusere på en positiv udvikling. Det er derfor tæt beslægtet med nyhedskriteriet perspektiv, der i høj grad handler om at trække journalistikken i en mere positiv retning for at fjerne traditionel journalistiks negative bias (se afsnit ) Delkonklusion Konstruktiv journalistik er en socialt ansvarlig form for journalistik, hvor journalisten er bevidst om journalistikkens effekt og handler derefter. Størstedelen af interviewpersonerne mener, konstruktiv journalistik er en løsningsorienteret form for journalistik, og denne definition hænger sammen med de nævnte nyhedskriterier løsningsorienteret, fremtidsorienteret og inspiration. Konstruktiv journalistik betragtes også af mange interviewpersoner som en journalistik, der giver en mere retvisende portrættering af verden. Til denne definition kan knyttes nyhedskriterierne perspektiv, fremskridt, håb og muligheder. Men ser man konstruktiv journalistik som noget, der ikke kun giver en mere retvisende rapportering af verden i forhold til antallet af positive og negative historier i medierne, men også i forhold til de enkelte historiers præsentation af et emne kan også et terrorangreb behandles konstruktivt. Eksempelvis ved at bruge elementer fra de seks søjler, Cathrine Gyldensted 72

73 beskriver, der blandt andet handler om at sætte historierne i perspektiv ved hjælp af data og bruge depolariserende teknikker i sine interview. I de næste tre afsnit vil interviewanalysen gennemgås i forhold til nyhedskriterierne med udgangspunkt i tre dimensioner: Konfliktkriteriet og dets brug, nyhedskriterierne i den journalistiske proces og journalistens rolle i nyhedsproduktionen Konfliktkriteriet og dets brug Som nævnt i afsnit ses konfliktkriteriet som mindre dominerende i konstruktiv journalistik end i traditionel journalistik. Flere interviewpersoner bakker op om Ida Schultz's observation; at journalister generelt bruger konflikt som et redskab til at vinkle historien. Dette kan bidrage til at skabe og udvide konflikter, påpeger flere. Konfliktkriteriet bliver således generelt brugt i research- og formidlingsfasen, hvilket mange kritiserer. Derimod mener flere at konfliktkriteriet sagtens kan bruges i konstruktiv journalistik i forhold til emnevalg. At en historie indeholder konflikt diskvalificerer den således ikke fra at blive behandlet konstruktivt, og at konfliktfyldte historier i mindre grad behandles konstruktivt skyldes dovenhed, mener Cathrine Gyldensted, mens Jesper Borup peger på at der mangler redskaber til dette. En måde at behandle en konflikthistorie konstruktivt på er, ifølge Cathrine Gyldensted, at flytte dækningen fremad, så man konstaterer konflikten og derefter kigger mod løsninger frem for at forklare forløbet før konflikten og slutte historien med konflikten. Mikko Hautakangas peger blandt andet på teknikker fra mægling til at dække konfliktfyldte historier konstruktivt eksempelvis ved at lave depolariserende interview mellem to parter i konflikt. Brugen af konfliktkriteriet handler altså i høj grad om, i hvilken proces man bruger den: Hvor man i traditionel journalistik var tilbøjelig til at bruge kriteriet i researchfasen, i forhold til vinkling og kildevalg, taler man i konstruktiv journalistik for at holde kriteriet i udvælgelsesfasen Nyhedskriterier i den journalistiske proces Interviewpersonerne i analysen arbejder ikke bevidst med nyhedskriterier i nyhedsarbejdet hverken i forhold til traditionelle eller konstruktive nyheder. Størstedelen har således ikke inden interviewet forholdt sig til, hvilke nyhedskriterier der gør sig gældende i konstruktiv journalistik. 73

74 Interviewpersonerne taler blandt andet om nyhedskriterierne som en rygrad, som er så indlejret at man ikke tænker på det i det daglige, og mange taler i stedet om en god historie. Det er en rygradsting. Jeg tænker ikke på nyhedskriterierne...det er mere ligesom når man kan cykle, så tænker man ikke over, hvordan man gør det (Sophie Rytter, 35:42 ). Analysen bakker altså op om Ida Schultz s (2006) og Gitte Gravengaards (2010) observationer af at nyhedskriterier kan ses som en ortodox eller intellektuel forklaringsmodel for, hvad en nyhed er. Eva Schulsinger taler om nyhedskriterierne som et kompas, som hun har uden at tænke over det. Hun mener, at konstruktive nyheder har udvidet kompasset, så hun blandt andet er mere skeptisk og åben for andre nyheder Mit kompas som redaktør blevet udvidet ved at arbejde med det her. Der er ting, jeg tager med som jeg ikke tog med før. Omvendt er der ting jeg ikke automatisk er meget skeptisk overfor. For eksempel har det altid været sådan at hvis regering kommer med en ny plan, er det noget værre lort. Der synes jeg vi er mere nysgerrige nu. Det kan da godt være der er noget interessant i det. (10:27) Beskrivelsen af kompasset passer godt med Harcup & O Neill s (2001) beskrivelse af nyhedskriterier som et kulturelt kort, som journalister navigerer efter og dermed har indflydelse på den pågældende nyhedskultur. Den konstruktive journalistik har altså haft indflydelse på redaktørens opfattelse af, hvad der har nyhedsværdi og kan dermed tænkes at påvirke redaktionens nyhedskultur. Ulrik Haagerup argumenterer for, at de reelle nyhedskriterier er konflikt, skurk og offer og at de bliver brugt i journalisternes vinkling. Jeg synes de kriterier man bliver undervist efter det bliver meget teoretisk. Det er også derfor, jeg i min bog skriver at de reelle nyhedskriterier er at vi vinkler: Er der en konflikt, er der et offer, er der en skurk og er der et drama? (22:44). Han mener, at nyhedskriterierne og journalisternes fokus på konflikt er resultatet af en nyhedskultur, hvor det negative er en god historie. Nyhedskriterierne har altså ifølge denne analyse en afgørende indflydelse på den gældende nyhedskultur. De spiller derfor en rolle i forhold til blandt andet holdningen til og udførslen af konstruktiv journalistik, der af mange ses som et opgør mod denne nyhedskultur. 74

75 Journalistens rolle i nyhedsproduktionen Bag konstruktiv journalistik ligger erkendelsen af at journalisten har en aktiv rolle i forhold til at skabe nyheder. Nyhedsproduktionen ses altså som en social konstruktion, hvor journalisten er bevidst om journalistikkens effekt og handler derefter. Denne interviewanalyse viser at det aktive er tæt forbundet med det løsningsorienterede element. En passiv løsningsorienteret journalister beskriver således et allerede løst problem, mens en mere aktiv journalist præsenterer flere løsninger på et nuværende problem. Begge disse kan ses som en slags inspiration for dem, der kan tænkes at kunne løse problemet. Den mest aktive journalist er problemløsende og involverer sig selv og journalistikken i løsningen et konkret problem. Der er forskellige holdninger til, hvor aktiv en journalist kan være, og interviewpersonernes definitioner af konstruktiv journalistik bakker på sin vis op om Cathrine Gyldensteds argument om at public service- forpligtede medier er mere passive end privatejede medier. TV2 ligger således i den mest passive ende af skalaen ved at beskrive problemer, der allerede er løst, mens DR ligger i den lidt mere aktive del, hvor man præsenterer mulige løsninger på et givent problem. Imens er privatejede Rødovre Lokal Nyt problemløsende. Redaktør André Bentsen udvælger specifikt problemer, han mener at kunne løse til konstruktive kampagner og følger dem indtil de er løst. En undtagelse er dog P4 Fyn et public service-forpligtet medie der arbejder problemløsende, og dette kan hænge sammen med at det er et regionalt medie. De tre lokale eller regionale medier, der indgår i denne interviewanalyse, er således mere aktive i deres praksis end medier, der dækker landsdækkende eller internationale nyheder. Dette kan hænge sammen med at de føler en forpligtelse til ikke kun at oplyse lokalsamfundet, men også at bringe det sammen. Interviewpersonerne betegner således konstruktiv journalistik som fællesskabsorienteret, og de har et ønske om at engagere brugerne i journalistikken. 75

76 Kapitel 6: Indholdsanalyse af best practice-eksempler Dette afsnit indledes med konklusioner fra de to foregående analyser for at tydeliggøre hvilke fund, der skal undersøges i indholdsanalysen. Herefter operationaliseres fundene i et kodeskema, hvorefter de analyseres. 6.1 Fund fra kapitel 4 og 5 De to foregående analyser viser, at konstruktiv journalistik er en fremtidsorienteret journalistik, der har til formål at påvirke samfundet i en positiv retning. I sin egenskab af at bekymre sig om journalistikkens effekt på samfundet kan den konstruktive journalistik beskrives som aktiv, og definitionerne bærer præg af et deliberativt pressesyn, men der er varierende opfattelser af i hvilken grad borgerne skal inddrages. De forskellige opfattelser af journalistikkens karakter tydeliggør, at det endnu ikke er lykkes at finde en fælles definition af den konstruktive journalistik. Desuden anes der to fokus i forhold til konstruktiv journalistik: Løsninger og kontekst, hvoraf kontekst, der handler om at give modtagerne et mere retvisende billede af verden. Dette kan både forstås i forhold til emne, research og formidling af den enkelte historie. 6.2 Kodeskema På baggrund af ovenstående fund udarbejdes en kodemanual (Bilag 6) og et kodeskema (Bilag 7) med det formål at udarbejde en indholdsanalyse, der kan klarlægge hvorvidt fundene fra tekst- og interviewanalysen går igen i praktiske journalistiske eksempler. Udover at identificere hvilke nyhedskriterier, eksemplerne lever op til, undersøges det blandt andet, hvorvidt konstruktiv journalistiks fokus på hhv. løsninger og kontekst kan spores i praktiske eksempler. Da det især er Cathrine Gyldensted, der fokuserer på kontekst i sine definitioner, er den del af operationaliseringen af kontekst, der ikke har med det løsningsorienterede at gøre, inspireret af hendes praktiske definition af konstruktiv journalistik (afsnit 5.1.1). I forhold til nyhedskriterier kodes der for de traditionelle nyhedskriterier og de syv nye nyhedskriterier, der er nævnt af mindst to interviewpersoner. De traditionelle nyhedskriterier tolkes som ud fra Mogensens (1999) definition i kapitel 3, mens de nye tolkes ud fra beskrivelsen i kapitel 5. 76

77 6.3 Analyse Fokus Indholdsanalysen bakker op om de øvrige analysers fund i forhold til den konstruktive journalistiks fokus. 20 ud af 23 analyserede best practice-eksempler har således fokus på løsninger, kontekst eller begge dele, mens tre hverken har fokus på løsninger eller kontekst. Disse tre er hhv. en reportage fra et live-arrangement (A4), en guide til, hvordan man sætter initiativer i værk (A5) fra Jysk Fynske Medier samt en artikel som ifølge Karen McIntyre er et eksempel på kategorien restorative narrative (A7). Sidstnævnte følger, hvordan en overlevende fra et masseskyderi kommer sig, og har til formål at give læseren håb frem for en følelse af apati. Eksemplerne fra Jysk Fynske Medier viser den del af mediehusets konstruktive profil, der ifølge Troels Mylenberg handler om at avisen skal være en budbringer, der bringer læserne sammen Kontekst Kontekst, der forstås som at give et mere retvisende billede af verden, kan som tidligere nævnt tolkes på to måder: At opveje mediernes negative bias ved også at dække historier om noget der lykkes og at sætte den enkelte historie ind i et større perspektiv ved eksempelvis at inkludere data. Disse to typer af kontekst kan spores i indholdsanalysen, omend i overvejende grad i forhold til at dække noget, der lykkes. 12 eksempler er således kontekstorienterede i forhold til at være historier om noget, der lykkes, mens seks er kontekstorienterede i forhold til at sætte den enkelte historie ind i et større perspektiv. Førstnævnte hænger, som i de øvrige analyser, i høj grad sammen med det løsningsorienterede element. Ti af de 15 løsningsorienterede eksempler kan således også betegnes som kontekstorienterede i forhold til at handle om noget der lykkes. Kigger man på kontekst i forhold til at sætte den enkelte historie ind i et større perspektiv, gøres dette i tre af de seks eksempler gennem data. Det skal dog nævnes at det er svært at operationalisere dette i forhold til, hvor omfattende data skal være for at sætte en historie i et større perspektiv. Mange nyheder tager således udgangspunkt i en eller anden form for data, men de noterede inkluderer data, der eksempelvis sætter historien i et tidsmæssigt perspektiv der er længere end et år eller to. To af de tre eksempler på dette er Karen McIntyre s eksempler på solutions journalism, der også er løsningsorienterede, og McIntyre fremhæver, at disse har tyngde og er evidensbaserede. 77

78 These are hard-hitting, investigative, rigourous stories... They are not soft and just saying: Something is wonderful, but they are saying: Here s a real problem, let s look at a real way that people are responding to it (McIntyre, 24:07). De resterende tre eksempler er kontekstorienterede i den forstand at journalisten spørger ind til enighed blandt kilderne. Dette er blandt andet tilfældet i programmet Langt fra Borgen, hvor to uenige politikere diskuterer brug af tørklæder i folkeskolen og artiklen Varg fälld på området Raseborg-Salo, hvor der er fokus på at holde debatten i kommentarsporet konstruktiv. Disse tre eksempler bruger altså depolariserende teknikker, hvilket også er en del af Cathrine Gyldensteds praktiske definition af konstruktiv journalistik og Mikko Hautakangas forskningsområde inden for konstruktiv journalistik Løsningsorienteret aktiv eller passiv De løsningsorienterede eksempler er kodet i forhold til, om historierne tager udgangspunkt i en løsning eller et problem. Dette er gjort for at afdække, hvorvidt interviewanalysens fund i forhold til i hvilken grad journalistikken er aktiv, går igen. Tesen er at historien er passiv, hvis den tager udgangspunkt i noget, der allerede er løst. Modsat er tesen, at journalisten påtager sig en mere aktiv rolle i forhold til at løse et problem, hvis historien tager udgangspunkt i et problem. Denne tese kan kun delvist bekræftes i de i alt 15 løsningsorienterede eksempler. Der er stort set ligevægt mellem historier, der tager udgangspunkt i en løsning og lader den fylde mere end problemet og historier, der tager udgangspunkt i et problem og præsenterer en eller flere løsninger. Førstnævnte beskriver overvejende problemer der er løst, og kan betragtes som passivt løsningsorienterede jf. kapitel 5. Rødovre Lokal Nyt tager dog udgangspunkt i en løsning på et problem, der endnu ikke er løst. Kampagnen Velkommen til Rødovre forsøger således at tage hånd om de flygtninge, der ankommer til Rødovre, så de ikke bliver en belastning for kommunen blandt andet ved at opfordre borgerne til at møde op til en event for at byde dem velkommen. Her er mediet altså meget aktivt løsningsorienteret; Det går ind i problemløsningen og har selv defineret en løsning. De øvrige syv eksempler, der tager udgangspunkt i et problem, har forskellige kendetegn: To tager udgangspunkt i et problem, der endnu ikke er løst, men som avisen og borgerne kan løse i fællesskab. Dette er altså en aktiv, problemløsende form for journalistik. To andre tager udgangspunkt i et problem, som debatteres blandt to yderpoler på en depolariserende måde, der blandt andet fokuserer på, på hvilke områder, de er enige. Man kan argumentere for at dette er en 78

79 mere aktiv form for journalistik, da journalisten har en mæglende rolle i forhold til at finde fælles fodslag blandt kilderne. De tre sidste eksempler kan dog ikke umiddelbart kategoriseres som aktive. Størstedelen af de eksempler, der tager udgangspunkt i løsninger, beskriver altså hvordan nogen har løst et generelt problem og kan defineres som passivt løsningsorienterede, der kan inspirere. Imens er der ikke et entydigt billede af at eksempler, der tager udgangspunkt i problemer er mere aktive fire ud af syv kan således kategoriseres som aktive. Interviewanalysens fund i forhold til at et medies ejerskab kan have en betydning for hvor aktiv journalistikken er, kan heller ikke bekræftes, da der er lige så mange passive historier fra private som statsejede medier i indholdsanalysen. Samtidig kan analysen heller ikke klarlægge, hvorvidt lokale eller regionale medier er mere aktive end medier, der fokuserer på nationalt eller internationalt stof. Det skal dog nævnes at de mest aktive eksempler stammer fra Rødovre Lokal Nyt, hvilket også er tilfældet i interviewanalysen Deliberativ For at undersøge hvorvidt den konstruktive journalistik har et deliberativt pressesyn, hvor borgerne kan bruge medierne som offentlig sfære til at diskutere problemer (Bro 2008), er det noteret, hvorvidt der i eksemplerne optræder magthavere og brugere som kilder. Med brugere menes borgere, der er berørt af emnet, som eksemplet omhandler. Samtidig er det noteret, om mediet direkte opfordrer brugerne til handling. Indholdsanalysen viser at størstedelen af 19 ud af de 23 eksempler har brugere som kilder, mens der i kun seks optræder magthavere som kilder. Dette bekræfter de øvrige analysers pointe om at konstruktiv journalistik er brugerengagerende og i højere grad har et deliberativt end repræsentativt fokus. De tre eksempler, der direkte opfordrer brugerne til handling stammer fra Rødovre Lokal Nyt, hvis aktive tilgang til journalistikken altså også skinner igennem her. Derudover kan man ikke via kodeskemaet tyde at det brugerengagerende især gør sig gældende i lokale og regionale medier. Det skal dog igen nævnes at kun fem af eksemplerne stammer fra regionale og lokale medier. Samtidig slår Jysk Fynske Mediers brugerengagerende fokus, der handler om at bringe læserne sammen, ikke igennem i indholdsanalysens kodning. Det ene eksempel er således en reportage fra et læserarrangement, som ifølge Mylenberg skal give læserne en forståelse af, at avisen også har noget at gøre med identitet, mens det andet eksempel er en slags guide, hvor en erhvervsdrivende i dette tilfælde en iværksætter giver råd til andre iværksættere. 79

80 Mylenberg giver altså udtryk for et deliberativt syn på avisen som et sted, hvor mennesker kan mødes og udveksle synspunkter, men dette er ikke nødvendigvis inden for rammerne af nyhedsjournalistik og er derfor vanskeligt at spore i denne indholdsanalyse. Figur Nyhedskriterier Indholdsanalysen viser at alle nyhedskriterier, der er nævnt i kapitel 5, er at finde i de 23 best practice-eksempler. Figur 6 viser en oversigt over, hvor hyppigt de enkelte kriterier optræder. I de følgende afsnit gennemgås først de traditionelle nyhedskriterier og herefter de nye nyhedskriterier som de optræder i indholdsanalysen. Når eksempler inddrages, henvises til deres ID-nummer, som kan ses i artikeloversigten og i kodeskemaet (hhv. bilag 5 og bilag 7) Traditionelle nyhedskriterier Analysen bekræfter interviewanalysens fund i forhold til at konflikt ikke er dominerende i konstruktiv journalistik, da kun fire af de 23 eksempler lever op til dette nyhedskriterium. Disse fire består af tre eksempler på forsonende journalistik fra Mikko Hautakangas (A12-14) og et afsnit af DR s programserie Langt fra Borgen (A18). 80