Antibiotikaresistens i danske akutafdelinger - Prævalens, risikofaktorer og afgrænsning af risikogrupper
|
|
- Merete Damgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Antibiotikaresistens i danske akutafdelinger - Prævalens, risikofaktorer og afgrænsning af risikogrupper Indhold I) Resume... 2 II) Projektbeskrivelse Baggrund: Formål Metode Design Studiepopulationen Procedure Undersøgelsesparametre Databehandling og statistisk analyseplan Etiske problemstillinger herunder risici, bivirkninger og ulemper Prøvehåndtering og -svar Perspektivering... 9 III. Tidsplan IV. Formidling VI) Samarbejdet og organisering Forankring Styre- og projektgruppe Rekruttering af projektmedarbejdere VII) Budget
2 I) Resume Spredning af multiresistente bakterier er et stigende problem, som vil betyde øgede omkostninger, morbiditet og mortalitet i de kommende år. Akutafdelingerne har en central rolle i den tidlige identifikation og håndtering af patienter, som er bærere af multiresistente bakterier, men der er i dag meget sparsom viden om såvel prævalens, som risikofaktorer for bærertilstand af methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA), extended-spectrum beta-lactamase producerende enterobakterier (ESBL), vancomycin resistente enterokokker (VRE), karbapenemresistente enterobakterier (CPE) og toksinproducerende Clostridium difficile (CD). Denne viden er nødvendig for at prioritere og målrette den forebyggende indsats mod spredning af multiresistente bakterier. Formålet med dette projekt er, på et nationalt niveau, at skaffe et samlet overblik over prævalens og risikofaktorer for bærertilstand samt at udvikle screeningsværktøjer til tidlig identifikation af bærere af MRSA, ESBL, VRE, CPE og CD blandt patienter indlagt på danske akutafdelinger. For indlagte patienter på 8 akutafdelinger i 4 danske regioner, i alt patienter, indhentes der informeret samtykke, der spørges om eventuelle risikofaktorer for bærertilstand af resistente bakterier, og der podes med en vatpind i hals, næse og endetarmsåbning. Podningerne undersøges for MRSA, VRE, CPE, ESBL og CD med samme analysemetode på 4 klinisk mikrobiologiske afdelinger. Resultaterne analyseres, så forekomsten af resistente bakterier kan beskrives på sygehus niveau, regionalt niveau og nationalt niveau. Risikofaktorer analyseres for anvendelighed til identifikation af bærere, og der udvikles på baggrund heraf screeningsmodeller til identifikation af bærere. Visionen for projektet er, at der på baggrund af de indsamlede data kan tegnes et samlet billede af problemets omfang i Danmark, og at der kan udarbejdes nye screeningsredskaber til tidlig identifikation af bærere, således at den intra-hospitale spredning af resistente bakterier kan imødegås gennem tidlig intervention med infektionshygiejniske tiltag. Projektet er bevilliget støtte på kr. fra Sundheds-og Ældreministeriet d. 7. december 2016 samt kr. fra Region Syddanmark d. 28. august II) Projektbeskrivelse 1. Baggrund: Multiresistente bakterier er et stigende problem i mange dele af verden. I Danmark har opmærksomheden især været rettet mod methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA), men der har også været en stigning i forekomsten af extended-spectrum beta-lactamase -producerende enterobakterier (ESBL), vancomycinresistente enterokokker (VRE) og karbapenemresistente enterobakterier (CPE). Endelig er antibiotikaassocieret diarré forårsaget af infektioner med toksinproducerende Clostridium difficile (CD) en stor klinisk og infektionshygiejnisk udfordring på sygehusene. 2
3 Infektioner med og spredning af multiresistente bakterier vil i de kommende år medføre øgede omkostninger i sundhedsvæsenet, øget morbiditet og mortalitet og kan besværliggøre avancerede behandlinger, som er afhængig af en effektiv infektionsbehandling (fx kemoterapi mod cancer og transplantationer). Hovedparten af sygehusindlæggelser i Danmark er akutte indlæggelser, hvor langt de fleste patienter indlægges gennem en akutafdeling. Akutafdelingen er derfor en central aktør i tidlig identifikation af patienter, som er koloniserede med multiresistente bakterier. For MRSA, ESBL, VRE, CPE og CD er der i dag meget sparsom viden om både prævalens og risikofaktorer for bærertilstand hos uselekterede akutte patienter i Danmark. Et enkelt studie har vist, at prævalensen af MRSA i et område med formodet højt antal bærere var 0.9 % på akutafdelingen. Der foreligger ikke tilsvarende tal for de øvrige bakterier. Sundhedsstyrelsen har udgivet retningslinjer for målrettet screening for- og isolation af MRSA, men denne screening forventes kun at identificere en del af bærerne. For at klarlægge problemets omfang og prioritere den forebyggende indsats mod spredning af multiresistente bakterier, er det afgørende at kende prævalensen af disse bakterier hos uselekterede akutte patienter. For at udvikle evidensbaserede screeningsredskaber til identifikation af patienter, der er bærere af resistente bakterier, kræves der systematisk indsamling af oplysninger om risikofaktorer og ekspositioner. Da der forventes at være en vis geografisk variation i prævalensen af bærere, vil det være hensigtsmæssigt, at der indgår akutafdelinger over hele landet Formål Formålet med dette projekt er på et nationalt niveau at skaffe et samlet overblik over prævalens og risikofaktorer for bærertilstand af MRSA, ESBL, VRE, CPE og CD hos patienter, som indlægges på danske akutafdelinger. Delmålene er: 2. Metode At beskrive prævalensen af MRSA, ESBL, VRE, CPE og CD hos akut indlagte patienter, samt eventuelle regionale, by/land og andre demografiske forskelle. At beskrive forekomsten af samtidig kolonisation med to eller flere resistente bakterier (MRSA, ESBL, VRE, CPE og CD). At identificere risikofaktorer for bærertilstand for MRSA, ESBL, VRE, CPE og CD: udenlandske kontakter, -sygehusophold, detaljeret rejseanamnese, forudgående antibiotisk behandling, kendt kontakt til MRSA-, ESBL-, VRE-, CPE- og CD-bærere, co-morbiditet, tidligere indlæggelser på danske sygehuse, særlige kendte risikogrupper (flygtninge, kontakt til svin mm). På baggrund af de identificerede risikofaktorer at udvikle screeningsredskaber til identifikation af bærere Design Multicenter (8 centre), prævalensundersøgelse af patienter koloniseret med multiresistente bakterier. Projektet finder sted på akutafdelinger og kliniske mikrobiologiske afdelinger ved sygehusene i Odense, Aabenraa, Aalborg, Hjørring, Aarhus, Herning, Køge og Slagelse. 3
4 2.2. Studiepopulationen Inklusionskriterier for patienter, der tilbydes deltagelse i projektet er: - Skal være over 18 år - Skal være habil - Skal give samtykke til deltagelse Eksklusionskriterierne er - Indlæggelse i over 16 timer. - Podning kan ikke foretages både i næse, svælg og rektum (fx pga. stomi eller operation) 2.3. Procedure Rekruttering og informeret samtykke På akutafdelingerne angiver tavler (fx logistiksystemet Cetrea Anywhere), hvilke patienter, der er på akutafdelingen, og hvornår de er ankommet. Alle patienter på akutafdelingen, som forventes indlagt, kontaktes så tidligt som muligt i indlæggelsesforløbet af en projektmedarbejder, der informerer både mundtligt og skriftligt om projektet. Patienten har ret til at tage et familiemedlem, en ven eller en bekendt med, som bisidder ved informationssamtalen. Projektmedarbejderen vil have en sundhedsprofessionel baggrund (sygeplejerske, lægestuderende, sygehjælper) og have en tilknytning til afdelingen. Samtalen må ikke forsinke behandlingsforløbet og vil foregå uforstyrret. Der er udarbejdet en skriftlig deltagerinformationsfolder, der skal benyttes ved informering af patienten. Patienterne tilbydes en times betænkningstid før skriftligt samtykke. Der indhentes samtykke til, at projektmedarbejderen må foretage podning i svælg, næse og rektum, at mikrobiologisk analysesvar og svarene i registreringsskemaet må indgå i et videnskabeligt projekt, samt at der må indhentes oplysninger omkring antibiotikaforbrug i patientjournalen. Patienten modtager information om, hvem han/hun kan kontakte efterfølgende ved yderligere spørgsmål. Patienter, der genindlægges i projektperioden må gerne deltage i projektet flere gange Dataindsamling på akutafdelinger Projektmedarbejderne på akutafdelingen indhenter oplysninger om baggrund og mulige risikofaktorer for bærertilstand via interview af patienten. Spørgsmålene, der stilles er bl.a. udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA (2016). Interviewet må ikke forsinke behandlingsforløbet, og det tilstræbes, at det kan foregå i enerum. Svarene indtastes i et elektronisk spørgeskema (SurveyXact) på en tablet, som alene anvendes til projektet, og data transmitteres direkte til central databehandler Prøvetagning på akutafdelinger Patienten podes i næse, svælg (ESwab (Copan)) og rektum (FecalSwab (Copan)). Podningen fra næse foretages ved at indføre en tynd vatpind 1 cm ind i næsen og rotere rundt på slimhinden her. Podningen fra svælget foregår på samme måde som en podning ved undersøgelse for halsbetændelse. En vatpind føres ind til tonsillerne (mandlerne) og svælget og føres langs slimhinden her. Disse podninger udføres 4
5 rutinemæssigt hos de patienter, som efter sundhedsstyrelsens retningslinjer skal podes for MRSA. Podningerne kan være let ubehagelige for patienterne men udgør ingen sundhedsmæssig risiko. Podningen fra endetarmsåbningen foretages ved forsigtigt at føre en fugtet vatpind 1-2 cm ind i endetarmsåbningen og straks fjerne den igen. Podningen foretages rutinemæssigt hos patienter, som er mistænkt for smitsom diare og kan sammenlignes med en temperaturmåling i endetarmen. Podningen kan være let ubehagelig for patienten men udgør ingen sundhedsmæssig risiko. Det sikres, at podningerne kan foregå i enrum og uden at forsinke behandlingsforløbet. De tre podninger sendes til en regional klinisk mikrobiologisk afdeling ved brug af sædvanlige transportordninger. Podningerne foretages af projektmedarbejder for at sikre høj kvalitet. Om nødvendigt, kan rektalpodningen foretages af patienten selv Analyser på klinisk Mikrobiologiske afdelinger Det indsamlede prøvemateriale undersøges på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Århus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Slagelse Sygehus. Der anvendes samme analysemetode på alle fire afdelinger. Der udarbejdes en fælles detaljeret metodeprotokol. Analyseflowet for MRSA (podning fra næse og fra svælg) og for ESBL, VRE, CPE og CD (samme rektal podning) er illustreret i figur 1. Ved undersøgelse for MRSA og VRE anvendes selektiv opformeringsbouillon (vækstmedium med tilsat antibiotika) med efterfølgende udsåning på selektivt kromogent substrat. Ved undersøgelse for CPE, ESBL og CD udsås prøven direkte på selektive, kromogene substrater. Mulige isolater af MRSA, ESBL, CPE og VRE artsidentificeres vha. massespektometri (MALDI-TOF). Mulige isolater af MRSA, ESBL og CPE resistensbestemmelse iht. the European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing (EUCAST, eucast.org), herunder screening for cefoxitinresistens (for MRSA), cefalosporinresistens (for ESBL) og carbapenemresistens (for CPE). Resistensmekanismerne for ESBL og CPE karakteriseres fænotypisk iht. EUCAST. Resistensmekanismerne for MRSA, CPE og VRE konfirmeres og karakteriseres genotypisk vha. PCR. Mulige isolater af CD undersøges med PCR for toksingener: toksin A, toksin B og det binære toksin. CD positive for det binære toksin undersøges med PCR for genetisk markør for CD type 027. Prøverne analyseres anonymiseret og resultaterne registreres under et projektløbenummer i de lokale mikrobiologiske databaser (MADS i Århus, Odense og Slagelse ( og ADBact i Aalborg, (Autonik Ab, Sverige)). Data trækkes herfra, når inklusionsperioden er slut, og videresendes til central databehandler. 5
6 Figur 1 Analyseflow Kompetenceudvikling og pilottest Der vil blive gennemført undervisning af alle projektmedarbejdere og gennemført pilotforsøg for at sikre: korrekte og ensartede arbejdsgange, korrekt og ensartet forståelse af informationsmateriale og spørgeskema, korrekt prøvetagningsteknik, overholdelse af hygiejniske retningslinjer, velfungerende prøvelogistik og prøvetransport samt ensartet kvalitet af den mikrobiologiske diagnostik Undersøgelsesparametre Variable, der registreres er beskrevet i tabel 1 Tabel 1: Variabel, der registreres Variabel gruppe Variabel type 6
7 Risikofaktorer Rejseaktivitet det sidste år Arbejde/ophold på hospital, plejebolig, skoler, kollektiv, fængsel, militæret, asylcenter/flygtningelejr, herberg, dagsinstitutioner eller krigszone i og udenfor Norden Tegn på infektioner, delt sportsudstyr, fået lavet tatoveringer/piercinger Kontakt til minkfarm, levende svin, kvæg eller fjerkræ Indlagt på sygehus det sidste halve år Foretaget invasivt indgreb udført på udenlandsk klinik/hospital Har haft dræn, kateter, PEG sonde, sår, bylder, eksem, kroniske hudlidelser eller IV-stofmisbrug indenfor det sidste halve år Antibiotikabehandling indenfor den sidste måned Tidligere bærer af resistente bakterier eller haft husstandslignende kontakt med en som har været bærer, eller arbejdet/opholdt et sted med udbrud af resistente bakterier Mikrobiologisk svar på resistens MRSA ESBL VRE CPE CD 2.5. Databehandling og statistisk analyseplan Styrkeberegning Et dansk studie viste en MRSA forekomst på 0.9% i en akutafdeling med forventet høj prævalens af MRSA. Det antages, at VRE og CPE har en lavere forekomst og ESBL og CD en højere forekomst. Der fastlægges derfor en sample size, som er i stand til at detektere en forekomst af resistente bakterier på 0.5 % +/- 0.3% i den enkelte akutafdelings population med 95% konfidensinterval, svarende til patienter pr deltagende akutafdeling, og i alt patienter i den samlede kohorte. Det vil derfor være hensigtsmæssigt for den enkelte akutafdeling at inkludere dette antal. Imidlertid vil det ikke være muligt med den opnåede bevilling, hvorfor der kun kan inkluderes ca patienter pr. akutafdeling, svarende til patienter totalt. Der vil stadig være tilstrækkelig styrke til et regionalt og nationalt estimat. Konsekvenserne er beskrevet i tabel 2 nedenfor: 7
8 Tabel 2 Powerberegning Beregning af konsekvenser af sample size for usikkerhed på resultaterne prævalens af resistens sample size Sygehus enhed Region Danmark usikkerhed på estimat 0.5% +/ / / / / / / % +/ / / / / / / % +/ / / / / / / % +/ / / / / /-1.0 +/ Eksempel: ved en prævalens af f.eks. MRSA på 0.5% vil usikkerheden ved en stikprøve på 1100 patienter være +/ 0.4, dvs prævalensen går fra %. Øges stikprøven til 1750 patienter vil prævalensen være %. Forudsætning: pt indlagt/år pr enhed, 95% konfidens intervaller I forhold til risikofaktorer for resistente bakterier vil en antagelse af, at 5% af populationen har været udsat for en given risikofaktor, og at 10% af denne eksponerede population har resistente bakterier mod 0.5% blandt de ikke-eksponerede, resultere i en sample size på 1002 patienter (48 eksponerede og 954 ikkeeksponerede) ved 90% power og 95% tosidet konfidensinterval Analyseplan Analyserne gennemføres i samarbejde med statistiker. Prævalensen af samtlige undersøgte resistente bakterier opgøres på sygehusniveau, regionalt niveau og nationalt niveau samt for registrerede patientkarakteristika: bopæl (geografi og grad af urbanisering), køn, alder og risikofaktorer. I en del af det aggregerede datasæt udarbejdes screeningsværktøjer, som derefter valideres i en anden del. Der laves frafaldsanalyse. Modelbygningen baseres på fund af de enkelte resistente bakterier, og indbefatter univariat og multivariat logistisk regression, og modelbygning baseres på disse fund samt klinisk meningsfuldhed. Der udvælges relevante indikatorer fra veldefinerede domæner, testes for korrelationer og interaktioner samt goodness of fit Etiske problemstillinger herunder risici, bivirkninger og ulemper Projektet anmeldes til Datatilsynet og Clinical Trial og vil blive vurderet af Videnskabsetisk Komite i Region Syddanmark på vegne af alle deltagende afdelinger i Region Nord, Midt og Sjælland. Der udarbejdes skriftlig deltagerinformation iht. Videnskabsetisk Komites retningslinjer herom. Patienterne informeres både 8
9 mundtligt og skriftligt om projektet - herunder om at der i projektet indgår oplysninger omkring antibiotikabrug fra patientjournalen, og at loven om behandling af personoplysninger overholdes. Patienterne tilbydes en times betænkningstid før svar angives. Betænkningstiden kan ikke være længere, da det er vigtigt, at podningstidspunktet er så tidligt i indlæggelsesforløbet som muligt. Der skal indhentes skriftligt samtykke til deltagelse i projektet fra den enkelte patient. Der er i projektet ingen risici, ulemper eller bivirkninger ved at foretage podning fra svælg, næse og rektum. Disse podninger foretages rutinemæssigt på alle patienter som ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal undersøges for MRSA eller ifølge de enkelte sygehuses retningslinjer skal undersøges for smitsom diare. Det kan dog opleves som uvant for patienten at få foretaget en rektalpodning. Samtalen, interviewet samt podningen vil foregå i enrum og vil ikke påvirker behandlingsforløbet. Patienter, som opfylder nationale og/eller lokale kriterier for screening for resistente bakterier/cd, skal have taget prøver og undersøges iht. gældende retningslinjer - sideløbende og uafhængigt af projektet Prøvehåndtering og -svar Prøvematerialet vil blive destrueret umiddelbart efter, at prøven er analyseret. Rendyrkede bakterieisolater gemmes mhp. på yderligere karakteristik. Projektprøverne anonymiseres i hele undersøgelsesforløbet vha. et projekt-id løbenummer, og kan derfor ikke kobles til det aktuelle behandlingsforløb. De endelige analyseresultater forventes først at foreligge ca. 4-6 mdr. efter det aktuelle indlæggelsesforløb. Der vil blive oprettet en CPR-nøgle, som kobler projekt-id løbenummeret sammen med patientens CPR-nummer. Det muliggør yderligere, fremtidige analyser, og er nødvendig ved eventuel tilbagemelding til de inkluderede patienter. CPR-nøglen registreres i registreringsskemaet, som gemmes på Sharepoint. Prøveresultaterne vil blive håndteret som projektdata og vil ikke indgå i patientens journal. Resultaterne vil således ikke være synlige for klinisk personale. Patienterne tilbydes ved inklusionen en tilbagemelding på de mikrobiologiske prøvesvar. Er der påvist anmeldelsespligtige bakterier i prøven, vil patienten uanset ønske om tilbagemelding, modtage et brev i e-boks med besked herom, når analyseresultatet foreligger. Patienten anbefales at kontakte egen læge for at få gentaget podningen og vil få opgivet telefonnummeret på en af projektets kliniske læger, som patienten kan kontakte ved spørgsmål. Ønsker patienten en tilbagemelding, og er prøven negativ, eller er der påvist ikke-anmeldelsespligtige bakterier, vil patienten modtage svar i e-boks samt få opgivet telefonnummeret på en af projektets kliniske læger, som patienten kan kontakte ved spørgsmål. 6. Perspektivering Projektet vil klarlægge prævalensen af multiresistente bakterier i en uselekteret population af akutindlagte patienter og sammenholde kolonisationsfund med patientkarakteristika og risikofaktorer. Den viden er afgørende, når den forebyggende indsats mod spredning af multiresistente bakterier skal prioriteres med 9
10 det overordnede sigte at reducere/begrænse morbiditet, mortalitet og de øgede økonomiske omkostninger forbundet med multiresistente bakterier. III. Tidsplan Projektet forberedes i foråret og efteråret 2017 med udarbejdelse af detailprotokoller, opsætning af metoder, ansøgning til Videnskabsetisk Komité, anmeldelse til Datatilsynet samt rekruttering af medarbejdere (tabel 3). I efteråret 2017 er der endvidere planlagt uddannelse af projektmedarbejdere og afprøvning af metoder i alle afdelinger. Af hensyn til udflytningen af akutafdelingen i Aarhus til Skejby efteråret 2017 og implementeringen af ny patientjournal i Region Sjælland efteråret 2017, starter inklusionen af patienter på alle akutafdelinger den 8. januar Sideløbende med dataindsamlingen foretages de mikrobiologiske analyser. Der inkluderes patienter til projektet fra januar april I andet kvartal af 2018 oprenses og analyseres data. I sommeren 2018 skrives rapporter og videnskabelige artikler samt anden formidling af resultater. Tabel 3 Tidsplan IV. Formidling Projektets resultater dokumenteres gennem publikation af en række peer-reviewed engelsksprogede artikler i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Der udarbejdes endvidere en rapport til brug for Sundhedsstyrelsen og faglige og politiske beslutningstagere, som en samlet vurdering af projektets 10
11 resultater, gennemførelse, afvigelser mellem forventede og faktiske resultater, anvendelse og opnået projekterfaring. Projektets resultater forventes endvidere formidlet gennem deltagelse på faglige og beslutningstagerkonferencer, samt gennem den trykte og elektroniske presse. I forfatterpanelet til såvel videnskabelige artikler som rapporten til sundhedsstyrelsen deltager én lokalansvarlig medarbejder fra hver af de deltagende afdelinger, såvel akutafdelinger som klinisk mikrobiologiske afdelinger. Både positive, negative og inkonklusive resultater vil blive offentliggjort. VI) Samarbejdet og organisering 1. Forankring Projektet er forankret i Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU, under Center Sønderjylland, Fokuseret Forskningsenhed for Akutmedicin samt Sygehus Sønderjylland, som er ansøgnings- og bevillingsansvarlig. Projektet er primært udarbejdet i samarbejde mellem akutforskningsenhederne og de kliniske mikrobiologiske afdelinger i Region Syddanmark. 2. Styre- og projektgruppe Styregruppen består af alle projektgruppemedlemmer fra Region Syd (se tabel 4). Christian Backer Mogensen er formand for gruppen og ansvarlig for projektet overfor myndigheder og bevillingsmodtager. Helene Skjøt-Arkil er daglig organisatorisk projektleder. Projektgruppen (tabel 4) indeholder repræsentanter for to akutafdelinger i hver af de fire regioner samt repræsentant for den mikrobiologiske afdeling i hver region. Tabel 4 Projektgruppemedlemmer Region Medlemmer Adresser på afdelinger Syd Flemming S. Rosenvinge, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Christian Backer Mogensen, overlæge og lektor, Akutcenter, Aabenraa Isik Somuncu Johansen, overlæge og professor, Infektionsmedicinsk Afdeling, Odense Annmarie Lassen, overlæge og professor, Fælles Akut Modtagelse, Odense Ming Chen, lektor og overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sønderborg Helene Skjøt-Arkil, post.doc, Akutcenter, Aabenraa Nord Jørn Munkhoff Møller, ledende overlæge, Akutafdeling, Aalborg Marc Ludwig, ledende overlæge, Akutafdeling, Akutcenter (kode: ), Aabenraa. Kresten Philipsensvej 15, 6200 Aabenraa. Fælles Akut Modtagelse (kode ), Odense Universitetshospital, Søndre Blvd. 29, 5000 Odense C. Klinisk Mikrobiologisk afdeling (kode ), Odense Universitetshospital, J.B.Winsløws Vej 21,2., 5000 Odense C Akut- og Traumecenter (kode ) Aalborg Universitetshospital, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg 11
12 Hjørring Tove Ejlertsen Jensen, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Henrik Carl Schønheyder, professor og overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg David Fuglsang-Damgaard, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Midt Jette Ahrensberg, forskningsansvarlig overlæge, Akutafdeling, Aarhus Ole Mølgaard, ledende overlæge, Akutafdeling, Aarhus Poul Petersen, forskningsansvarlig overlæge, Akutafdeling, Herning Svend Ellermann-Eriksen, professor og ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Sjælland Ulrich Stab Jensen, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Marianne Engell Clausen, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Finn E. Nielsen, lektor og overlæge, Akutafdelingen, Slagelse Peter Hallas, overlæge, Akutafdelingen, Køge Dan Brun Petersen, ledende overlæge, Akutafdelingen, Køge Klinisk Mikrobiologi (kode ), Aalborg Universitetshospital, Mølleparken 10, 6., 9000 Aalborg Akutmodtagelsen (kode ), Regionshospital Nordjylland, Hjørring, Bispensgade 37, 9800 Hjørring Fælles AKUT afdeling (kode ), Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C Klinisk Mikrobiologisk afdeling (kode ), Aarhus Universitetshospital, Palle Juul- Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N Akutafdeling (kode ), Hospitalsenheden Vest, Herning, Gl. Landevej 61, 7400 Herning Akutafdeling (kode: 3800D8), Sjællands Universitetshospital, Lykkebækvej 1, 4600 Køge Akutafdeling (kode: 3800R8), Slagelse Sygehus, Ingemannsvej 50, st., 4200 Slagelse Klinisk Mikrobiologi (kode: 3800T7), Slagelse Sygehus, Ingemannsvej 46, st., 4200 Slagelse Dataanalysen og sammenskrivning af resultater vil blive foretaget primært af styregruppens medlemmer i samarbejde med statistiker, men de øvrige samarbejdspartnere medinddrages i processen. 3. Rekruttering af projektmedarbejdere Der ansættes en daglig ½ tidsansat organisatorisk projektleder i 4 måneder, som har kontakt til samtlige afdelinger, sikrer IT support, dataindrapportering, og kontakt til de enkelte centre. Der ansættes på hver deltagende akutafdeling projektmedarbejdere til at indsamle data 60 timer ugentligt i dataindsamlingsperioden på 3 måneder (eventuelt spredt ud over 4 måneder). Der ansættes 1,35 bioanalytiker i hver region til analyse af prøver i dataindsamlingsperioden på 3 måneder (evt. spredt ud over 4 måneder). VII) Budget Projektets budget er beskrevet i tabel 4. Projektet er bevilliget støtte på kr. fra Sundheds-og Ældreministeriet d. 7. december 2016 samt kr. fra Region Syddanmark d. 28. august De resterende kr skal dække uforudsete udgifter. 12
13 Tabel 5 Budget Budget nationale antibiotikaprojekt Antal inklusioner (8 afdelinger*1325 patienter = patienter) Projektleder ½ tid i 4 mdr a kr/mdr kr Projektledelse - Uddannelse af prøveindsamlere (inkl kørsel mm) kr og forberedelse - Uddannelse af bioanalytikere (inkl kørsel mm) kr Opsætning af laboratorietest KMA OUH kr Indsamling og analyse af prøver - Indsamling: 60timer/uge i 3 mdr på 8 akutafdelinger a månedsløn for basissypgl kr kr Analyse af prøver: 1,35 bioanalytiker i 4 regioner i 3 mdr a månedsløn kr kr Udgifter til prøveanalyse pr patient (incl. CL Difficile): 126 kr/patient kr Samlet beløb kr Administration, revision (Overhead): 5% af samlede beløb kr Udgift i alt kr Finansiering - Sundhed- og Ældrestyrelsen kr Region Syddanmarks forskningspulje kr i alt kr Projektledelse: Der ansættes en cand. pharm., ph.d. med projektledelseserfaring fra andre forskningsprojekter. Lønsatsen er sat til kr/mdr svarende til en postdoc-stilling. Projektlederen ansættes i en ½ tidsstilling i 4 måneder Uddannelse: Den daglige projektleder vil besøge de forskellige akutafdelinger og mikrobiologiske afdelinger, og sikre oplæring af de lokalt ansatte projektmedarbejdere samt sikre at projektet kan forløbe lokalt. Opsætning og validering af laboratorietest: Den dyrkningsbaserede screeningsmetode skal opsættes og afprøves/valideres. Klinisk mikrobiologisk afdeling på OUH er ansvarlig for denne opgave og der er afsat kr hertil. Projektmedarbejdere til indsamling af data og prøver: Der ansættes projektmedarbejdere i hver akutafdeling til at stå for rekruttering af patienter samt indsamling af prøver og data (60 timer/uge). Til aflønning heraf er brugt lønsatsen på kr/måned svarende til en basissygeplejerske. Hver akutafdeling skal inkludere 1325 patienter. Det vurderes, at der i indsamlingstidsrummet vil være ca. 43 mulige patienter per akutafdeling per dag, og at 70% vil deltage i projektet. Dette svarer til 30 patienter om dagen på hver akutafdeling. Da inkluderes mandag til torsdag (evt. suppleret af fredag formidag, lørdag og søndag), vil der kunne inkluderes 120 patienter om ugen. For at inkludere 1325 patienter per akutafdeling skal der inkluderes i 11 uger. Der tillægges ekstra 5 indsamlingsdage for at tage hensyn til evt. sygdom blandt indsamlere og evt. færre patienter inkluderet pr. dag. Inklusionsperioden bliver derfor 3 måneder (som kan forlænges med en måned, hvis afdelingen ønsker det). 13
14 Projektmedarbejdere til analyse af prøver: Der ansættes projektbioanalytikere i hver af de deltagende klinisk mikrobiologiske afdelinger. Indsamlingsperioden er 3 måneder (evt. spredt ud over 4 måneder) og hver uge skal der på hver klinisk mikrobiologisk afdeling analyseres prøver fra 120 patienter fra to akutafdelinger. Da alle patienter skal analyseres for MRSA, VRE, CPE, ESBL og CD (5 analyser), da prøverne skal håndteres i 2 døgn, og da det forventes at ca. 30% undersøges yderligere i 1-3 døgn, skal der håndteres ca prøver pr. uge pr. region. Det vurderes at 1,35 bioanalytiker kan håndtere denne prøvemængde. Til aflønning af bioanalytiker er brugt en lønsats på kr/måned Materialeudgifter til mikrobiologiske analyser: Udfra beregningerne i tabel 5, er der i budgettet brugt en materialepris på 126 kr./patient. Tabel 6 Beregning af prøvepris Materialer Pris pr enhed /krantal Pris ia alt /kr Producent ESWAB + flocked swab(reg.), (MRSA podn) kr. 4, kr copan Fecal Swab (Cary Blair), (CPE, ESBL, VRE, CD) kr. 9, kr copan Opformeringsmedium MRSA kr. 3, kr Herlev Opformeringsmedium VRE kr. 3, kr Herlev Opformeringsmedium CPE kr. 0, kr. 0 Herlev Opformeringsmedium ESBL kr. 0, kr. 0 Kromogen agar MRSA kr. 3, kr BD Kromogen agar ESBL kr. 5, kr BD Kromogen agarvre kr. 10, kr biomerieux Kromogen agar CPE Carba-SMART kr. 15, kr biomerieux Kromogen agar CD kr. 10, kr biomerieux Anaerobe krukker til CD kr ,00 12 kr Mart Resistensbestemmelser kr. 15, kr MH (lokal) + tabs/disc (lokale leverandører) Uselektiv agar kr. 5, kr % / CPS / Blå (lokale leverandører) MALDI-TOF-ID kr. 5, kr Bruker/bioMerieux Diverse utensilier kr Diverse Fryserør (oksebouillon m 10% glycerol 1mL) kr. 7, kr SSI PCR (meca) kr. 60, kr in-house PCR (CPE) kr. 350,00 127,2 kr kit PCR (VRE) kr. 60, kr in-house PCR (CD) kr. 70, kr in-house inkl CD agar PCR (ESBL) 0 kr. 0 Materialer pris i alt kr Pris pr patient uden arbejdsløn kr
15 Egenfinansiering: Der vil i projektet være en egenfinansiering på ca kr, som dækker - forsendelse af prøver via sygehusenes vanlige transportsystemer, som anslås til en værdi af 10 kr. per patient svarende til kr i alt. - Faglig projektledelse - værdien af det forventede antal timer speciallæger i infektionsmedicin og mikrobiologi skal bruge til udarbejdelse af delprotokoller og løbende supervision ( kr.) - specialisttid til udarbejdelse af elektronisk registreringsskemaer ( kr.) - dataanalyse og udarbejdelse af videnskabelige publikationer - værdien af det forventede antal timer primærforfatterne skal bruge på databehandling og analysearbejde ( kr.) Projektkonto: Sygehus Sønderjylland har oprettet en projektkonto med nummer , hvor støttebeløb indsættes. Kontoen er godkendt af Region Syddanmark og underlagt offentligt revision. Ansvarlig for kontoen er regnskabschef på Sygehus Sønderjylland, Lars B. Nielsen. 15
Protokol for AB-RED Antibiotikaresistens i danske akutafdelinger - Prævalens, risikofaktorer og afgrænsning af risikogrupper
Antibiotikaresistens i danske akutafdelinger - Prævalens, risikofaktorer og afgrænsning af risikogrupper 1 Indhold I) Resume... 3 II) Projektbeskrivelse... 3 1. Baggrund:... 3 1.1. Formål... 4 2. Metode...
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereMiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
MiBAlert Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Hospitalserhvervede infektioner medfører Større sygelighed, Større dødelighed Flere dage i isolation
Læs mereNy MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013
Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereProtokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.
Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels
Læs mereVejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION
2018 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Side 2/11 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Sundhedsstyrelsen,
Læs mereDe 5 regioners aftale om infektionshygiejne
De 5 regioners aftale om Region Fra sundhedsaftale Hvilke ydelser Hovedstaden Sundhedsaftale 2011-2014: Der er således et væsentligt behov for at få formaliseret samarbejdet mellem regionen og den enkelte
Læs mereCarbapenemase-producerende organismer (CPO)
Carbapenemase-producerende organismer (CPO) et samarbejde mellem DSKM, FSFH og CEI Mikala Wang Aarhus Universitetshospital Carbapenemaser Enzymer der spalter næsten alle penicilliner, cephalosporiner og
Læs mereNår borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereForskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder.
Deltagerinformation Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Vi vil spørge, om du vil deltage
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereForekomsten af vektorbårne infektioner hos personer med risiko for flåtbid
Deltagelse i videnskabeligt forsøg om Forekomsten af vektorbårne infektioner hos personer med risiko for flåtbid Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg? Det er frivilligt at deltage
Læs mereKommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018
Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018 Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologi Baggrund... 3 Formål... 3 Mål... 3 Opgavens indhold... 4 Organisering... 4 Afgrænsning af
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereResultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
< Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt
Læs mereTværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013
Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:
Læs mere7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget
7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,
Læs mereAntibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?
Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende
Læs mereReferat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007
Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Velkomst Elsebeth Tvenstrup Jensen, CAS, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. Vejledningen har nu fungeret siden 31. oktober
Læs mereHOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller
Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.
Læs mereTemadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereÅrsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT
Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde
Læs mereDansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Læs mereMetronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie
Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs merePerfusion skanning af nyretumorer
Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke
Læs mere1 Indledning. 1.1 Beskrivelse og krav til en akutafdeling
Vejledning om overgangsordning for speciallæger i andet speciale og læger med erfaring i akutmedicin opnået inden etableringen af specialet akutmedicin 1 Indledning I henhold til 20-21 i Sundhedsstyrelsens
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereMRSA-enheden i Region Midtjylland
MRSA-enheden i Region Midtjylland Årsrapport 2011 Baggrund MRSA-enheden Den regionale MRSA-enhed i Region Midtjylland blev etableret pr. 1. januar 2010. MRSA-enheden er organiseret på følgende måde: 1
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereTabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale.
Landsprævalensundersøgelse af nosokomielle infektioner 2008 Resume og konklusion: I uge 39-41 2008 registrerede landets hygiejneorganisationer i samarbejde med SSI forekomsten af sygehuserhvervede infektioner
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereREGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE
REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE A. DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES. Bemærk at alt materiale skal indsendes elektronisk. Hvert dokument skal indsendes som en selvstændig PDF-fil. Dokumenterne skal være påført
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereAntibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika og bakterier Antibiotika påvirker ikke kun patientens infektion, men
Læs mereVi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.
Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereMRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.
MRSA Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed Maj 2018 MRSA-enheden Ansatte - læge, hygiejnesygeplejerske Organisatorisk
Læs mereHandleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Afdeling: Kvalitet og Forskning Journal nr.: 16/34204 Dato: 24. maj 2017 Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner I forlængelse af et stigende fokus på infektionshygiejne og antibiotikaresistens
Læs mereVejledning. Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata. September 2018
Vejledning Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata September 2018 Vejledningen er godkendt af universitetsrektorer og regionsdirektører Vejledning Tværinstitutionelt
Læs mereKoagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie
Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der
Læs mereDeltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Deltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Partnership projektet: Styrket samarbejde mellem kræftpatient, praktiserende læge og onkolog En undersøgelse, der
Læs mereJordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
Læs mereHALT 3 Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit
HALT 3 Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit Akademisk medarbejder Christian Stab Jensen, cand.sci., PhD Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut
Læs mereInfektionshygiejne og brug af antibiotika
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/15555 Dato: 7. januar 2015 Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Telefon: 51709731
Læs mereOpsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte
Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Kort projekttitel: CAT-studiet Forsøgets titel: Dansk: Kompressionsbehandling af ankelbrud. Engelsk: Compression in Anklefracture Treatment,
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereA N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis
A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens
Læs mereNyt fra DID - Dansk Intensiv Database
Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand
Læs mereDD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes. Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S
Deltagerinformation Projekttitel: Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-20100082. Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.
Læs mereAktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,
Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af
Læs mereDeltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd
Til patienter og pårørende Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Deltagerinformation Vælg farve Smertecenter Syd, OUH Forsøgets titel: Biomarkører ved kroniske smertetilstande. En undersøgelse
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereREGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE
REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE A. DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES. Bemærk at alt materiale skal indsendes elektronisk. Hvert dokument skal indsendes som en selvstændig PDF-fil. Dokumenterne skal være påført
Læs mereOpdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
Læs merePædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Pædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen på:
Læs mereSkriftlig deltagerinformation
Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2
Læs mereRaske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012
Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune
Læs mereSpecialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009
Specialeansøgning Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning for Region Midtjylland vedr. IM: Infektionsmedicin 1 1 Generelle overvejelser i forhold til
Læs mereForskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi
Forskning i Region Sjælland Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi Knud Rasmussen Regional Forskningschef, dr. med. Speciallæge i Intern Medicin og Nefrologi Knud Rasmussen Speciallæge i Intern Medicin
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %
Læs mereGenerelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper
. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for
Læs mereOnkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mereSundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale
Læs merekvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter?
Kan man måle m kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter? Rigshospitalet 28. februar 2017 Overlæge Christian Fynbo Christiansen, AUH Professor, overlæge, dr.med. Annmarie Touborg Lassen, OUH Ledende
Læs mereafholdt d. 7. februar 2013
MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.
Læs mere3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg
REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,
Læs mereCPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland
CPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland Fagligt Forum 18. maj 2017 David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital CPO udbrud/spredning i Region
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
FAGLIGT FORUM CPO-VEJLEDNINGEN ANMELDELSE OG IMPLEMENTERING HVAD ER STATUS? Mette Bar Ilan, Lone Jannok Porsbo og Anne Kjerulf 23. maj 2019 ANMELDELSE/INDBERETNING AF CPO JF. VEJLEDNING Der skelnes mellem
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Organisering
Læs mereForskningssamarbejde SDU og Region Syddanmark Forskning overalt i sundhedsvæsenet skal vi have det?
Forskningssamarbejde SDU og Region Syddanmark Forskning overalt i sundhedsvæsenet skal vi have det? Kirsten Ohm Kyvik, læge, ph.d., MPM Institutleder, professor Institut for Regional Sundhedsforskning
Læs mereI Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.
Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: Lisbeth.thisted.andersen@rsyd.dk Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv
Læs mereMRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning Klinisk Mikrobiologi Infektionshygiejnisk Afsnit
MRSA-enheden i Region Midtjylland Årsberetning 2017 Klinisk Mikrobiologi Infektionshygiejnisk Afsnit 2 Årsberetning 2017 Indholdsfortegnelse Del I - Status... 3 MRSA-enheden... 3 Indledende om data...
Læs mereIndhentning af samtykke i CLASSIC forsøget. Version 1.1
v1.1 20-12-2018 Indhentning af samtykke i CLASSIC forsøget Version 1.1 Generelt Ved akutforsøg med lægemidler følges anvisningerne fra Videnskabsetisk Komité. Akutte lægemiddelforsøg kan kun gennemføres
Læs mereHYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Læs mereI Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.
Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: Lisbeth.thisted.andersen@rsyd.dk Dato: 8. august 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i videnskabeligt forsøg om tape stripping
Deltagerinformation om deltagelse i videnskabeligt forsøg om tape stripping Forsøgets titel: Hud transkriptomet Vi skriver til dig for at spørge om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres
Læs mereForespørgsel om at deltage i forskningsprojektet STATICH: Blodfortyndende behandling efter hjerneblødning
Forespørgsel om at deltage i forskningsprojektet STATICH: Blodfortyndende behandling efter hjerneblødning Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget.
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital
Læs mereResistensudvikling globalt og nationalt
Resistensudvikling globalt og nationalt Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol Statens Serum Institut Denne præsentation omhandler: Resistensudvikling
Læs mereDin deltagelse i projektet hvad sker der?
Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en
Læs mereVejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig
Gældende fra 2. marts 2015 og erstatter tidligere vejledninger Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig forskning i Region Syddanmark Generelt om anmeldelse Alle forskningsprojekter
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Autoimmunitet ved knoglemarvssvigt Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af læge, ph.d.
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt
1 Deltagerinformation om videnskabeligt projekt om mulig sammenhæng mellem fertilitetsbehandling og Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt Projektets titel: Undersøgelse af mulig
Læs mereForsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35
Deltagerinformation Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af Ortopædkirurgien,
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mereDELTAGERINFORMATION. Bypassoperation vejledt af trykmåling i kranspulsårerne
DELTAGERINFORMATION Bypassoperation vejledt af trykmåling i kranspulsårerne (FFR-guided revaskulariseringsstrategi forud for CABG) Vi vil hermed spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg/projekt.
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom
2019 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2018 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom Side 2/14 Rådgivning om
Læs mereVEJLEDNING I ANSØGNING
VEJLEDNING I ANSØGNING OM DATA OG FORSKNINGSSAMARBEJDE GÆLDENDE FOR DEN LANDSDÆKKENDE AKUTLÆGEHELIKOPTERORDNING 2015 2020 Udarbejdet af Forskningsudvalget for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning
Læs mereUndersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Titel: Regional anaesthesia of the cutaneus nerves of the hip - Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse
Læs mereHUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH
HUSDYR MRSA Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut 19. Oktober 2018 Svinekød bugner af farlige bakterier Kød inficeret med svinebakterier
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereRegionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.
N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering
Læs mere