Protokol for AB-RED Antibiotikaresistens i danske akutafdelinger - Prævalens, risikofaktorer og afgrænsning af risikogrupper

Transkript

1 Antibiotikaresistens i danske akutafdelinger - Prævalens, risikofaktorer og afgrænsning af risikogrupper 1

2 Indhold I) Resume... 3 II) Projektbeskrivelse Baggrund: Formål Metode Design Studiepopulationen Procedure Undersøgelsesparametre Databehandling og statistisk analyseplan Etiske problemstillinger herunder risici, bivirkninger og ulemper Prøvehåndtering og -svar Perspektivering III. Tidsplan IV. Formidling VI) Samarbejdet og organisering Forankring Styre- og projektgruppe Rekruttering af projektmedarbejdere VII) Budget

3 I) Resume Spredning af multiresistente bakterier er et stigende problem, som vil betyde øgede omkostninger, morbiditet og mortalitet i de kommende år. Akutafdelingerne har en central rolle i den tidlige identifikation og håndtering af patienter, som er bærere af multiresistente bakterier, men der er i dag meget sparsom viden om såvel prævalens, som risikofaktorer for bærertilstand af methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA), extended-spectrum beta-lactamase producerende enterobakterier (ESBL), vancomycin resistente enterokokker (VRE), karbapenemresistente enterobakterier (CPE) og toksinproducerende Clostridium difficile (CD). Denne viden er nødvendig for at prioritere og målrette den forebyggende indsats mod spredning af multiresistente bakterier. Formålet med dette projekt er, på et nationalt niveau, at skaffe et samlet overblik over prævalens og risikofaktorer for bærertilstand samt at udvikle screeningsværktøjer til tidlig identifikation af bærere af MRSA, ESBL, VRE, CPE og CD blandt patienter indlagt på danske akutafdelinger. For indlagte patienter på 8 akutafdelinger i 4 danske regioner, i alt patienter, indhentes der informeret samtykke, der spørges om eventuelle risikofaktorer for bærertilstand af resistente bakterier, og der podes med en vatpind i hals, næse og endetarmsåbning. Podningerne undersøges for MRSA, VRE, CPE, ESBL og CD med samme analysemetode på 4 klinisk mikrobiologiske afdelinger. Resultaterne analyseres, så forekomsten af resistente bakterier kan beskrives på sygehus niveau, regionalt niveau og nationalt niveau. Risikofaktorer analyseres for anvendelighed til identifikation af bærere, og der udvikles på baggrund heraf screeningsmodeller til identifikation af bærere. Visionen for projektet er, at der på baggrund af de indsamlede data kan tegnes et samlet billede af problemets omfang i Danmark, og at der kan udarbejdes nye screeningsredskaber til tidlig identifikation af bærere, således at den intra-hospitale spredning af resistente bakterier kan imødegås gennem tidlig intervention med infektionshygiejniske tiltag. Projektet er bevilliget støtte på kr. fra Sundheds-og Ældreministeriet d. 7. december 2016 samt kr. fra Region Syddanmark d. 28. august II) Projektbeskrivelse 1. Baggrund: Multiresistente bakterier er et stigende problem i mange dele af verden. I Danmark har opmærksomheden især været rettet mod methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA), men der har også været en stigning i forekomsten af extended-spectrum beta-lactamase -producerende enterobakterier (ESBL), vancomycinresistente enterokokker (VRE) og karbapenemresistente enterobakterier (CPE). Endelig er antibiotikaassocieret diarré forårsaget af infektioner med toksinproducerende Clostridium difficile (CD) en stor klinisk og infektionshygiejnisk udfordring på sygehusene. 3

4 Infektioner med og spredning af multiresistente bakterier vil i de kommende år medføre øgede omkostninger i sundhedsvæsenet, øget morbiditet og mortalitet og kan besværliggøre avancerede behandlinger, som er afhængig af en effektiv infektionsbehandling (fx kemoterapi mod cancer og transplantationer). Hovedparten af sygehusindlæggelser i Danmark er akutte indlæggelser, hvor langt de fleste patienter indlægges gennem en akutafdeling. Akutafdelingen er derfor en central aktør i tidlig identifikation af patienter, som er koloniserede med multiresistente bakterier. For MRSA, ESBL, VRE, CPE og CD er der i dag meget sparsom viden om både prævalens og risikofaktorer for bærertilstand hos uselekterede akutte patienter i Danmark. Et enkelt studie har vist, at prævalensen af MRSA i et område med formodet højt antal bærere var 0.9 % på akutafdelingen. Der foreligger ikke tilsvarende tal for de øvrige bakterier. Sundhedsstyrelsen har udgivet retningslinjer for målrettet screening for- og isolation af MRSA, men denne screening forventes kun at identificere en del af bærerne. For at klarlægge problemets omfang og prioritere den forebyggende indsats mod spredning af multiresistente bakterier, er det afgørende at kende prævalensen af disse bakterier hos uselekterede akutte patienter. For at udvikle evidensbaserede screeningsredskaber til identifikation af patienter, der er bærere af resistente bakterier, kræves der systematisk indsamling af oplysninger om risikofaktorer og ekspositioner. Da der forventes at være en vis geografisk variation i prævalensen af bærere, vil det være hensigtsmæssigt, at der indgår akutafdelinger over hele landet Formål Formålet med dette projekt er på et nationalt niveau at skaffe et samlet overblik over prævalens og risikofaktorer for bærertilstand af MRSA, ESBL, VRE, CPE og CD hos patienter, som indlægges på danske akutafdelinger. Delmålene er: 2. Metode At beskrive prævalensen af MRSA, ESBL, VRE, CPE og CD hos akut indlagte patienter, samt eventuelle regionale, by/land og andre demografiske forskelle. At beskrive forekomsten af samtidig kolonisation med to eller flere resistente bakterier (MRSA, ESBL, VRE, CPE og CD). At identificere risikofaktorer for bærertilstand for MRSA, ESBL, VRE, CPE og CD: udenlandske kontakter, -sygehusophold, detaljeret rejseanamnese, forudgående antibiotisk behandling, kendt kontakt til MRSA-, ESBL-, VRE-, CPE- og CD-bærere, co-morbiditet, tidligere indlæggelser på danske sygehuse, særlige kendte risikogrupper (flygtninge, kontakt til svin mm). På baggrund af de identificerede risikofaktorer at udvikle screeningsredskaber til identifikation af bærere Design Multicenter (8 centre), prævalensundersøgelse af patienter koloniseret med multiresistente bakterier. Projektet finder sted på akutafdelinger og kliniske mikrobiologiske afdelinger ved sygehusene i Odense, Aabenraa, Aalborg, Hjørring, Aarhus, Herning, Køge og Slagelse. 4

5 2.2. Studiepopulationen Inklusionskriterier for patienter, der tilbydes deltagelse i projektet er: - Skal være over 18 år - Skal være på en af de i projektet udvalgte akutafdelinger i over 4 timer. Vides der allerede ved indlæggelse, at patienten vil være indlagt i mere end 4 timer, kan patienten inkluderes med det samme. - Skal være habil - Skal give samtykke til deltagelse Eksklusionskriterierne er - Indlæggelse i over 16 timer. - Må ikke indenfor 2 uger før indlæggelse være opereret i rectum) 2.3. Procedure Rekruttering og informeret samtykke På akutafdelingerne angiver tavler (fx logistiksystemet Cetrea Anywhere), hvilke patienter, der er på akutafdelingen, og hvornår de er ankommet. Alle patienter på akutafdelingen, som forventes indlagt, kontaktes så tidligt som muligt i indlæggelsesforløbet af en projektmedarbejder, der informerer både mundtligt og skriftligt om projektet. Patienten har ret til at tage et familiemedlem, en ven eller en bekendt med, som bisidder ved informationssamtalen. Projektmedarbejderen vil have en sundhedsprofessionel baggrund (sygeplejerske, lægestuderende, sygehjælper) og have en tilknytning til afdelingen. Samtalen må ikke forsinke behandlingsforløbet og vil foregå uforstyrret. Der er udarbejdet en skriftlig deltagerinformationsfolder, der skal benyttes ved informering af patienten. Patienterne tilbydes en times betænkningstid før skriftligt samtykke. Der indhentes samtykke til, at projektmedarbejderen må foretage podning i svælg, næse og rektum, at mikrobiologisk analysesvar og svarene i registreringsskemaet må indgå i et videnskabeligt projekt, samt at der må indhentes oplysninger omkring antibiotikaforbrug i patientjournalen. Patienten modtager information om, hvem han/hun kan kontakte efterfølgende ved yderligere spørgsmål Dataindsamling på akutafdelinger Projektmedarbejderne på akutafdelingen indhenter oplysninger om baggrund og mulige risikofaktorer for bærertilstand via interview af patienten. Spørgsmålene, der stilles er bl.a. udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA (2016). Interviewet må ikke forsinke behandlingsforløbet, og det tilstræbes, at det kan foregå i enerum. Svarene indtastes i et elektronisk spørgeskema (SurveyXact) på en tablet, som alene anvendes til projektet, og data transmitteres direkte til central databehandler Prøvetagning på akutafdelinger Patienten podes i næse, svælg (ESwab (Copan)) og rektum (FecalSwab (Copan)). Podningen fra næse foretages ved at indføre en tynd vatpind 1 cm ind i næsen og rotere rundt på slimhinden her. Podningen fra svælget foregår på samme måde som en podning ved undersøgelse for halsbetændelse. En vatpind 5

6 føres ind til tonsillerne (mandlerne) og svælget og føres langs slimhinden her. Disse podninger udføres rutinemæssigt hos de patienter, som efter sundhedsstyrelsens retningslinjer skal podes for MRSA. Podningerne kan være let ubehagelige for patienterne men udgør ingen sundhedsmæssig risiko. Podningen fra endetarmsåbningen foretages ved forsigtigt at føre en fugtet vatpind 1-2 cm ind i endetarmsåbningen og straks fjerne den igen. Podningen foretages rutinemæssigt hos patienter, som er mistænkt for smitsom diare og kan sammenlignes med en temperaturmåling i endetarmen. Podningen kan være let ubehagelig for patienten men udgør ingen sundhedsmæssig risiko Det sikres, at podningerne kan foregå i enrum og uden at forsinke behandlingsforløbet. De tre podninger påføres labels med stregkode (sygehuskode + forløbsnummer) og sendes til en regional klinisk mikrobiologisk afdeling ved brug af sædvanlige transportordninger Analyser på klinisk Mikrobiologiske afdelinger Det indsamlede prøvemateriale undersøges på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Århus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Slagelse Sygehus. Der anvendes samme analysemetode på alle fire afdelinger. Der udarbejdes en fælles detaljeret metodeprotokol. Analyseflowet for MRSA (podning fra næse og fra svælg) og for ESBL, VRE, CPE og CD (samme rektal podning) er illustreret i figur 1. Ved undersøgelse for MRSA og VRE anvendes selektiv opformeringsbouillon (vækstmedium med tilsat antibiotika) med efterfølgende udsåning på selektivt kromogent substrat. Ved undersøgelse for CPE, ESBL og CD udsås prøven direkte på selektive, kromogene substrater. Mulige isolater af MRSA, ESBL, CPE og VRE artsidentificeres vha. massespektometri (MALDI-TOF). Mulige isolater af MRSA, ESBL og CPE resistensbestemmelse iht. the European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing (EUCAST, eucast.org), herunder screening for cefoxitinresistens (for MRSA), cefalosporinresistens (for ESBL) og carbapenemresistens (for CPE). Resistensmekanismerne for ESBL og CPE karakteriseres fænotypisk iht. EUCAST. Resistensmekanismerne for MRSA, CPE og VRE konfirmeres og karakteriseres genotypisk vha. PCR. Mulige isolater af CD undersøges med PCR for toksingener: toksin A, toksin B og det binære toksin. CD positive for det binære toksin undersøges med PCR for genetisk markør for CD type 027. Prøverne analyseres anonymiseret og resultaterne registreres under et projektløbenummer i de lokale mikrobiologiske databaser (MADS i Århus, Odense og Slagelse ( og ADBact i Aalborg, (Autonik Ab, Sverige)). Data trækkes herfra, når inklusionsperioden er slut, og videresendes til central databehandler. 6

7 Figur 1 Analyseflow Kompetenceudvikling og pilottest Der vil blive gennemført undervisning af alle projektmedarbejdere og gennemført pilotforsøg for at sikre: korrekte og ensartede arbejdsgange, korrekt og ensartet forståelse af informationsmateriale og spørgeskema, korrekt prøvetagningsteknik, overholdelse af hygiejniske retningslinjer, velfungerende prøvelogistik og prøvetransport samt ensartet kvalitet af den mikrobiologiske diagnostik Undersøgelsesparametre Variable, der registreres er beskrevet i tabel 1 Tabel 1: Variabel, der registreres Variabel gruppe Variabel type 7

8 Risikofaktorer Rejseaktivitet det sidste år Arbejde/ophold på hospital, plejebolig, skoler, kollektiv, fængsel, militæret, asylcenter/flygtningelejr, herberg, dagsinstitutioner eller krigszone i og udenfor Norden Tegn på infektioner, delt sportsudstyr, fået lavet tatoveringer/piercinger Kontakt til minkfarm, levende svin, kvæg eller fjerkræ Indlagt på sygehus det sidste halve år Foretaget invasivt indgreb udført på udenlandsk klinik/hospital Har haft dræn, kateter, PEG sonde, sår, bylder, eksem, kroniske hudlidelser eller IV-stofmisbrug indenfor det sidste halve år Antibiotikabehandling indenfor den sidste måned Tidligere bærer af resistente bakterier eller haft husstandslignende kontakt med en som har været bærer, eller arbejdet/opholdt et sted med udbrud af resistente bakterier Mikrobiologisk svar på resistens MRSA ESBL VRE CPE CD 2.5. Databehandling og statistisk analyseplan Styrkeberegning Et dansk studie viste en MRSA forekomst på 0.9% i en akutafdeling med forventet høj prævalens af MRSA. Det antages, at VRE og CPE har en lavere forekomst og ESBL og CD en højere forekomst. Der fastlægges derfor en sample size, som er i stand til at detektere en forekomst af resistente bakterier på 0.5 % +/- 0.3% i den enkelte akutafdelings population med 95% konfidensinterval, svarende til patienter pr deltagende akutafdeling, og i alt patienter i den samlede kohorte. Det vil derfor være hensigtsmæssigt for den enkelte akutafdeling at inkludere dette antal. Imidlertid vil det ikke være muligt med den opnåede bevilling, hvorfor der kun kan inkluderes ca patienter pr. akutafdeling, svarende til patienter totalt. Der vil stadig være tilstrækkelig styrke til et regionalt og nationalt estimat. Konsekvenserne er beskrevet i tabel 2 nedenfor: 8

9 Tabel 2 Powerberegning Beregning af konsekvenser af sample size for usikkerhed på resultaterne prævalens af resistens sample size Sygehus enhed Region Danmark usikkerhed på estimat 0.5% +/ / / / / / / % +/ / / / / / / % +/ / / / / / / % +/ / / / / /-1.0 +/ Eksempel: ved en prævalens af f.eks. MRSA på 0.5% vil usikkerheden ved en stikprøve på 1100 patienter være +/ 0.4, dvs prævalensen går fra %. Øges stikprøven til 1750 patienter vil prævalensen være %. Forudsætning: pt indlagt/år pr enhed, 95% konfidens intervaller I forhold til risikofaktorer for resistente bakterier vil en antagelse af, at 5% af populationen har været udsat for en given risikofaktor, og at 10% af denne eksponerede population har resistente bakterier mod 0.5% blandt de ikke-eksponerede, resultere i en sample size på 1002 patienter (48 eksponerede og 954 ikkeeksponerede) ved 90% power og 95% tosidet konfidensinterval Analyseplan Analyserne gennemføres i samarbejde med statistiker. Prævalensen af samtlige undersøgte resistente bakterier opgøres på sygehusniveau, regionalt niveau og nationalt niveau samt for registrerede patientkarakteristika: bopæl (geografi og grad af urbanisering), køn, alder og risikofaktorer. I en del af det aggregerede datasæt udarbejdes screeningsværktøjer, som derefter valideres i en anden del. Der laves frafaldsanalyse. Modelbygningen baseres på fund af de enkelte resistente bakterier, og indbefatter univariat og multivariat logistisk regression, og modelbygning baseres på disse fund samt klinisk meningsfuldhed. Der udvælges relevante indikatorer fra veldefinerede domæner, testes for korrelationer og interaktioner samt goodness of fit Etiske problemstillinger herunder risici, bivirkninger og ulemper Projektet anmeldes til Datatilsynet og Clinical Trial og vil blive vurderet af Videnskabsetisk Komite i Region Syddanmark på vegne af alle deltagende afdelinger i Region Nord, Midt og Sjælland. Der udarbejdes skriftlig deltagerinformation iht. Videnskabsetisk Komites retningslinjer herom. Patienterne informeres både 9

10 mundtligt og skriftligt om projektet - herunder om at der i projektet indgår oplysninger omkring antibiotikabrug fra patientjournalen, og at loven om behandling af personoplysninger overholdes. Patienterne tilbydes en times betænkningstid før svar angives. Betænkningstiden kan ikke være længere, da det er vigtigt, at podningstidspunktet er så tidligt i indlæggelsesforløbet som muligt. Der skal indhentes skriftligt samtykke til deltagelse i projektet fra den enkelte patient. Der er i projektet ingen risici, ulemper eller bivirkninger ved at foretage podning fra svælg, næse og rektum. Disse podninger foretages rutinemæssigt på alle patienter som ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal undersøges for MRSA eller ifølge de enkelte sygehuses retningslinjer skal undersøges for smitsom diare. Det kan dog opleves som uvant for patienten at få foretaget en rektalpodning. Samtalen, interviewet samt podningen vil foregå i enrum og vil ikke påvirker behandlingsforløbet. Patienter, som opfylder nationale og/eller lokale kriterier for screening for resistente bakterier/cd, skal have taget prøver og undersøges iht. gældende retningslinjer - sideløbende og uafhængigt af projektet Prøvehåndtering og -svar Prøvematerialet vil blive destrueret umiddelbart efter, at prøven er analyseret. Rendyrkede bakterieisolater gemmes mhp. på yderligere karakteristik. Projektprøverne anonymiseres i hele undersøgelsesforløbet vha. et projekt-id løbenummer, og kan derfor ikke kobles til det aktuelle behandlingsforløb. De endelige analyseresultater forventes først at foreligge ca. 4-6 mdr. efter det aktuelle indlæggelsesforløb. Der vil blive oprettet en CPR-nøgle, som kobler projekt-id løbenummeret sammen med patientens CPR-nummer. Det muliggør yderligere, fremtidige analyser, og er nødvendig ved eventuel tilbagemelding til de inkluderede patienter. CPR-nøglen registreres i registreringsskemaet, som gemmes på Sharepoint. Prøveresultaterne vil blive håndteret som projektdata og vil ikke indgå i patientens journal. Resultaterne vil således ikke være synlige for klinisk personale. Patienterne tilbydes ved inklusionen en tilbagemelding på de mikrobiologiske prøvesvar. Er der påvist anmeldelsespligtige bakterier i prøven, vil patienten uanset ønske om tilbagemelding, modtage et brev i e-boks med besked herom, når analyseresultatet foreligger. Patienten anbefales at kontakte egen læge for at få gentaget podningen og vil få opgivet telefonnummeret på en af projektets kliniske læger, som patienten kan kontakte ved spørgsmål. Ønsker patienten en tilbagemelding, og er prøven negativ, eller er der påvist ikke-anmeldelsespligtige bakterier, vil patienten modtage svar i e-boks samt få opgivet telefonnummeret på en af projektets kliniske læger, som patienten kan kontakte ved spørgsmål. 6. Perspektivering Projektet vil klarlægge prævalensen af multiresistente bakterier i en uselekteret population af akutindlagte patienter og sammenholde kolonisationsfund med patientkarakteristika og risikofaktorer. Den viden er afgørende, når den forebyggende indsats mod spredning af multiresistente bakterier skal prioriteres med 10

11 det overordnede sigte at reducere/begrænse morbiditet, mortalitet og de øgede økonomiske omkostninger forbundet med multiresistente bakterier. III. Tidsplan Projektet forberedes i foråret og efteråret 2017 med udarbejdelse af detailprotokoller, opsætning af metoder, ansøgning til Videnskabsetisk Komité, anmeldelse til Datatilsynet samt rekruttering af medarbejdere (tabel 3). I efteråret 2017 er der endvidere planlagt uddannelse af projektmedarbejdere og afprøvning af metoder i alle afdelinger. Af hensyn til udflytningen af akutafdelingen i Aarhus til Skejby efteråret 2017 og implementeringen af ny patientjournal i Region Sjælland efteråret 2017, starter inklusionen af patienter på alle akutafdelinger den 8. januar Sideløbende med dataindsamlingen foretages de mikrobiologiske analyser. I andet kvartal af 2018 oprenses og analyseres data. I sommeren 2018 skrives rapporter og videnskabelige artikler samt anden formidling af resultater. Tabel 3 Tidsplan IV. Formidling Projektets resultater dokumenteres gennem publikation af en række peer-reviewed engelsksprogede artikler i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Der udarbejdes endvidere en rapport til brug for Sundhedsstyrelsen og faglige og politiske beslutningstagere, som en samlet vurdering af projektets 11

12 resultater, gennemførelse, afvigelser mellem forventede og faktiske resultater, anvendelse og opnået projekterfaring. Projektets resultater forventes endvidere formidlet gennem deltagelse på faglige og beslutningstagerkonferencer, samt gennem den trykte og elektroniske presse. I forfatterpanelet til såvel videnskabelige artikler som rapporten til sundhedsstyrelsen deltager én lokalansvarlig medarbejder fra hver af de deltagende afdelinger, såvel akutafdelinger som klinisk mikrobiologiske afdelinger. Både positive, negative og inkonklusive resultater vil blive offentliggjort. VI) Samarbejdet og organisering 1. Forankring Projektet er forankret i Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU, under Center Sønderjylland, Fokuseret Forskningsenhed for Akutmedicin samt Sygehus Sønderjylland, som er ansøgnings- og bevillingsansvarlig. Projektet er primært udarbejdet i samarbejde mellem akutforskningsenhederne og de kliniske mikrobiologiske afdelinger i Region Syddanmark. 2. Styre- og projektgruppe Styregruppen består af alle projektgruppemedlemmer fra Region Syd (se tabel 4). Christian Backer Mogensen er formand for gruppen og ansvarlig for projektet overfor myndigheder og bevillingsmodtager. Helene Skjøt-Arkil er daglig organisatorisk projektleder. Projektgruppen (tabel 4) indeholder repræsentanter for to akutafdelinger i hver af de fire regioner samt repræsentant for den mikrobiologiske afdeling i hver region. Tabel 4 Projektgruppemedlemmer Region Medlemmer Adresser på afdelinger Syd Flemming S. Rosenvinge, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Christian Backer Mogensen, overlæge og lektor, Akutcenter, Aabenraa Isik Somuncu Johansen, overlæge og professor, Infektionsmedicinsk Afdeling, Odense Annmarie Lassen, overlæge og professor, Fælles Akut Modtagelse, Odense Ming Chen, lektor og overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sønderborg Helene Skjøt-Arkil, post.doc, Akutcenter, Aabenraa Nord Jørn Munkhoff Møller, ledende overlæge, Akutafdeling, Aalborg Marc Ludwig, ledende overlæge, Akutafdeling, Akutcenter (kode: ), Aabenraa. Kresten Philipsensvej 15, 6200 Aabenraa. Fælles Akut Modtagelse (kode ), Odense Universitetshospital, Søndre Blvd. 29, 5000 Odense C. Klinisk Mikrobiologisk afdeling (kode ), Odense Universitetshospital, J.B.Winsløws Vej 21,2., 5000 Odense C Akut- og Traumecenter (kode ) Aalborg Universitetshospital, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg 12

13 Hjørring Tove Ejlertsen Jensen, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Henrik Carl Schønheyder, professor og overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg David Fuglsang-Damgaard, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Midt Jette Ahrensberg, forskningsansvarlig overlæge, Akutafdeling, Aarhus Ole Mølgaard, ledende overlæge, Akutafdeling, Aarhus Poul Petersen, forskningsansvarlig overlæge, Akutafdeling, Herning Svend Ellermann-Eriksen, professor og ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Sjælland Ulrich Stab Jensen, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Marianne Engell Clausen, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Finn E. Nielsen, lektor og overlæge, Akutafdelingen, Slagelse Peter Hallas, overlæge, Akutafdelingen, Køge Dan Brun Petersen, ledende overlæge, Akutafdelingen, Køge Klinisk Mikrobiologi (kode ), Aalborg Universitetshospital, Mølleparken 10, 6., 9000 Aalborg Akutmodtagelsen (kode ), Regionshospital Nordjylland, Hjørring, Bispensgade 37, 9800 Hjørring Fælles AKUT afdeling (kode ), Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C Klinisk Mikrobiologisk afdeling (kode ), Aarhus Universitetshospital, Palle Juul- Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N Akutafdeling (kode ), Hospitalsenheden Vest, Herning, Gl. Landevej 61, 7400 Herning Akutafdeling (kode: 3800D8), Sjællands Universitetshospital, Lykkebækvej 1, 4600 Køge Akutafdeling (kode: 3800R8), Slagelse Sygehus, Ingemannsvej 50, st., 4200 Slagelse Klinisk Mikrobiologi (kode: 3800T7), Slagelse Sygehus, Ingemannsvej 46, st., 4200 Slagelse Dataanalysen og sammenskrivning af resultater vil blive foretaget primært af styregruppens medlemmer i samarbejde med statistiker, men de øvrige samarbejdspartnere medinddrages i processen. 3. Rekruttering af projektmedarbejdere Der ansættes en daglig ½ tidsansat organisatorisk projektleder i 4 måneder, som har kontakt til samtlige afdelinger, sikrer IT support, dataindrapportering, og kontakt til de enkelte centre. Der ansættes på hver deltagende akutafdeling projektmedarbejdere til at indsamle data på hverdage, mandag-torsdag kl dvs 60 timer ugentligt i dataindsamlingsperioden på 3 måneder. Der ansættes 1,35 bioanalytiker i hver region til analyse af prøver i dataindsamlingsperioden på 3 måneder. VII) Budget Projektet er bevilliget støtte på kr. fra Sundheds-og Ældreministeriet d. 7. december 2016 samt kr. fra Region Syddanmark d. 28. august (Nærmere beskrivelse af budget er taget ud af denne version af protokollen) 13