NYT FRA REALKREDITFORENINGEN REflLKREDIT

Transkript

1 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN REflLKREDIT NR.3 APRIL2013 FORENINGEN Handværkere og detailhandlen kan se boligsalget normaliseres frem til 2,5 mia. kr., nar Siden finanskrisen i 2008 er antallet af bolighandler faldet mange steder i Danmark. Ved at sammenligne handelsaktiviteten pa kommuneniveau fra arene (for krisen) med antallet af handler i 2012 har Realkreditforeningen analyseret sig frem til, hvor stor omsætning det lokale erhvervsliv kan få gavn af, hvis aktiviteten steg til tidligere tiders niveau. I dag afventer flere potentielle købere situationen, og man kan se på Realkreditforeningens Koberbarometer, at potentialet er stort, så hvis man får gang i bolighandlen smitter det af pa resten af samfundsøkonomien, siger direktør i Realkreditforeningen Karsten Beltoft Vores undersøgelse viser, der kan hentes helt op til 2,5 mia. b. arligt til handværkere og detailhandel, hvis der kommer gang i hushandlerne som for krisen, siger Karsten Beltoft videre. EDC, Nybolig og home har hver især foretaget undersøgelser af boligkobernes forbrug, og resultatet af undersøgelserne svinger mellem cr. per overtagelse af en ny bolig (Se box-i for de mest populære boligforbedringer). Her er det vigtigt at pointere, at boligforbedringer pa b. er et ganske konservativt tal, da nogle af undersøgelserne er flere ar gamle. Realkreditforeningen har forsøgt at kvantificere, hvad den lavere aktivitet på boligmarkedet betyder i forskellige områder. Vest og Sydsjælland kan således få et loft pa lidt over 500 mio. b., hvis omradet far samme handelsaktivitetsniveau som for finanskrisen. I hovedstadsområdet (København by, Københavns Omegn og Nordsjælland) ligger der et potentiale pa cirka 400 mio. b. Det tal er et udtryk for, at aktiviteten allerede er sa høj i flere områder af hovedstaden, at det kan male sig med salgstal for perioden

2 2. NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 APRIL 2013 FORENINGEN Ingen nemme løsninger Ifølge Karsten Beltoft, er der ingen nemme løsninger på, hvordan der igen kommer gang i boligmarkedet, men nar der kommer gang i boligmarkedet ligger der en selvforstærkende vækst hos områdets handværkere. Men, siger Karsten Beltoft, det er klart at en generel vækst i samfundet vil mindske den økonomiske usikkerhed og give potentielle købere en større tro pa et reelt opsving. Det vil gavne boligmarkedet og salget, og dermed omsætningen hos detailhandel og håndværkere. Konkret fremhæver Karsten Beltoft forlængelsen af boligjob ordningen, som et positivt tiltag. Det vil, siger Beltoft, øge aktiviteten i lokalområderne hos handværksmestrene, at boligejerne kan trække udgifter fra i skat i forbindelse vedligeholdelse af boligen. Realkreditforeningens direktør fremhæver desuden ophævelse af bopælspligten og fortsættelse af nedrivningspuljen som tiltag, der vil bidrage til, at give især de mere tyndt befolkede områder i landet en hjælpende hånd til at få stabiliseret lidt affaldet i boligpriserne Figur i Pontentiale for stigende omsætning til håndværkere og detailleddet ~ : to 4ç. 1.1 ~.~f / ~F / / 7 4 4~o

3 3 NYT FRA REALKREOITFORENINGEN NR. 3 APRIL 2013 FORENINGEN Tabel 1: Potentialet for øget omsætning ved hushandler på for-finanskrise niveau fordelt å landsdele o re ioner Re on Landsdel Befo Samletomsæ. Hovedstaden København by Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Sjælland østsjælland Vest- og Sydsjælland Syddanmark Fn Sydjylland Midtjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Nordjylland

4 4 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 APRIL 2013 FORENINGEN Figur 2 viser, hvor meget omsætningen i forbindelse med bolighandler er faldet siden finanskrisen fordelt pa landets kommuner. Figuren viser, hvor meget omsætning der mangler i de enkelte kommuner, hvis man forudsætter, at alle bolighandler har folgeinvesteringer pa kr. Figur 2: Fald i omsætning som følge af færre bolighandler Under 20 mio. kr Mellem mio Over 50 mio. kr Flere handler kr * 4 Se Bilag 1, for de præcise tal i figuren (sidst i nyhedsbrevet)

5 5 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 APRIL 2013 FORENINGEN Fakta-Box: Oplysninger om omsætning i folgeerhverv i forbindelse med en hushandel Fakta-Box: Omrader der bruges flest penge til i forbindelse med en bolighandel De forskellige undersøgelser viser, at boligkøberne patænker at bruge penge på en række områder. De mest populære er: Ombygning Møbler Nyt køkken Nyt badeværelse Nye døre, vinduer, render m.v. Maling og tapet Tilbygning Gulve og gulvtæpper Hårde hvidevarer Tag (nyt eller renovering af det gamle) Baggrunden for oplysninger om, hvor mange penge boligkøberne forventes at bruge efter et boligkøb bygger pa publicerede analyser fra home(2011), EDC(2013) og Nybolig (2011), der har publiceret resultater af spørgeundersøgelser af huskøberne. Nyboligs undersøgelse er fra 2008, hvor køberne ville bruge cr. homes undersøgelse fra 2011 viste, at køberne i gennemsnit ville bruge b., nar de har overtaget en bolig. Til denne analyse er det konservativt antaget, at alle hushandler giver en folgeinvestering pa b. pr. handel, som er et forsigtigt skøn, og en smule lavere end undersøgelserne, der er foretaget mellem 2008 og Det er ogsa forudsat, at forbruget i forbindelse med bolighandlen er det samme over hele landet.

6 6. NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR, 3 APRIL2013 FORENINGEN Huslejer og boligpriser lever hver deres liv Markederne jbr leje os eje leverfrldstændrg adskilt. De danske lejere har i modsætning til ejern hverken mærket store prisudsvin,g eller bo4gbobien. Siden 1998 er huslejerne steget med Ca. 2,5 pct. om aret. Det er en smule mere end den samlede forbrugerprisinfiation på 2 pct. og samlet set en næsten helt jævnt fordelt stigning pa i alt 46 pct. I samme periode har priserne pa lejligheder derimod varieret voldsomt. Prisen blev tredoblet frem til 2006, hvorefter de faldt igen. I dag ligger priserne pa lejligheder i Danmark 130 pct. over niveauet fra Tager man højde for rentens påvirkning af boligkøbernes udgifter, har den ligeledes været præget af kraftige udsving i perioden. I dag ligger den på et lavt niveau, takket være faldet i bade boligpriser og renter. Normalt gar man ud fra, at når noget er dyrt at købe, sa er det ogsa dyrt at leje, men det er faktisk ikke til at se pa boligmarkedet. Det hænger sammen med at huslejerne ikke er styret af udbud og efterspørgsel men af regulering, forklarer Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. Dyre boliger under boblen Mens man som lejer kan imødese en jævn stigning i boligudgiften over tid, er forholdene anderledes, hvis man køber en bolig. Her fastlægges boligudgiften i vidt omfang ved købet. Når priserne på boliger er høje, vil køberne sidde med en høj boligudgift i mange ar. I sammenligning med leje ender det maske endda med at blive en dårlig forrentning. Alligevel valgte mange danskere at investere i dyre boliger under boligboblen. Det kan der være flere grunde til, anfører Karsten Beltoft: For det første er lejemarkedet ikke særlig smidigt, og det kan være svært fmde en lejlighed. Maske kan man kun leje i en begrænset periode. For det andet har mange boligkøbere nok håbet pa, at en ejerbolig ville blive en god investering. I var der stadig ikke mange, der regnede med at priserne ville falde, siger altsa Karsten Beltoft.

7 7 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 APRIL 2013 RE LKREDIT FORENINGEN Psykologien i dagens marked Ser man pa ejerlejlighedspriser og finansieringsomkostninger i dag, er forholdet mellem at leje og eje blevet relativt mere gunstigt for køberne end i Det gælder selv med fastforrentede lån. Variabelt forrentede Ian ville give en endnu mere markant forskel. Psykologien pa dagens boligmarked er meget anderledes end under boligboblen, hvor mange købte dyrt i forventning om økonomisk fremgang og prisstigninger. I dag kan man sikre sig en bolig væsentlig billigere i mange år frem, og alligevel er eftersporgselen meget mere afdæmpet, selv om ejerlejlighedsmarkedet ikke er kriseramt på samme måde som store dele af husmarkedet, siger Karsten Beltoft. Udviklingen i omkostninger ved at eje og leje a 0 0 ni ni en en ~ t U Ifl LO LO r~ r- æ o~ 0 0 ni ni o o ni ni ni ni FN FN ni ni EN ni ni ni ni ni ni ni ni ni ni ni ni FN FN ni FN EN t t t ~.%~ ~ s s s s s s s.~.~.~.~.~.~ ~.~.~c.~.~ s ~ ~ ~ s s s s.~c ~ fl -lfl..fl -len-4m.-4 en en en en en en en Husleje Renteudgift hertil Pris for ejerlejlighed Hold igen med prisstigninger pa vand, el og varme Udover de boligskatter, danske boligejer skal betale, bestemmer politikerne i kommuner og stat ogsa i høj grad prisen pa en række ydelser, som boligejerne er afhængige af Disse ydelser er steget mere i pris end andre varer i mange ar, og spørgsma let er, om nogle afprisstigninger kunne have været mindre.

8 8 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 APRIL 2013 RE LKREDIT FORENINGEN Inflation bliver ofte set som et fænomen på linje med vejret. Man ved, at det bliver koldt om vinteren, sa man sorger for varmt tøj og isolerede huse. Pa samme made ved man, at priserne stiger. Det tages der hojde for, nar der disponeres længere end nogle måneder ud i fremtiden, fx ved Ian af penge efler indgåelse af overenskomster på arbejdsmarkedet. Men en del af inflationen er en mere euer mindre direkte følge af politiske beslutninger. Det kan være en forhøjelse af en afgift, men ogsa fx forhøjelse af prisen pa en togbillet, eller DR s licens. Som boligejer er man udsat for en del af disse typer prisstigninger pa vand, el, brændsel, fjernvarme og renovation. På disse omrader har priserne en tendens til at stige mere end det samlede forbrugerprisindeks. Det er især tilfældet med prisen for levering og bortledning af vand, som fastsættes af kommunerne. Ogsa prisen på flydende brændsel, der er belagt med afgifter, er steget væsentligt mere knap 70 pct. siden 2000 end de samlede forbrugerpriser. Andre former for energi som elektricitet, gas og fjernvarme er steget pct. mere end forbrugerpriserne, hvilket stadig er betragteligt. Samlet set er forbrugerpriserne steget med 2,16 pct. pt. år i gennemsnit, mod 2,98 pct. for udgifter vedrørende boligen. Merprisstigning på udvalgte områder siden 2000 (i forhold til det samlede forbrugerprisindeks) ~ j 0 t 0~.0< 4 b cf.~ < <9 e Der er formentlig især to grunde til prisstigningerne. Den ene er at der pålægges afgifter, der skal skaffe indtægter til stat og kommuner og den anden er regulering af

9 9. NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 APRIL 2013 FORENINGEN adfærd med henblik pa at fa brugerne til at spare pa fx varme og el, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. Nar disse to effekter spiller sammen, og priserne stiger, belaster det familierne relativt hårdt, fordi der er tale om ret store udgiftsposter. Iflg. Danmarks Statistik havde en gennemsnitlig familie med to børn i 2010 udgifter til varme og brændsel på cr., til elektricitet pa kr. og til vand på kr. Hvis disse udgifter stiger mere end de behox er, er det en belastning, der ikke kan ses bort fra. Grønne afgifter lyder godt, men de belaster familiernes økonomi lige så meget som andre afgifter, og det bor være en vigtig opgave at sikre, at familierne ikke belastes urimeligt hårdt. Politikerne skal derfor være varsomme med at belaste familiernes økonomi yderligere pa dette omrade, siger Karsten Beltoft. Udgiver: Realkreditforeningen Ansvarshavende redaktør: Karsten Beltoft kab2i~realkreditforeningen.dk Redaktion: tlf Flemming Dengso Nielsen Martin Kjeldsen-Kragh

10