Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter

Transkript

1 Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter Version december december 2017 Nordisk Mijømærkning

2 Indhod Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? 3 Hvorfor væge Svanemærket? 3 Hvad kan svanemærkes? 3 Hvem kan ansøge om icens? 4 Hvordan ansøger man? 4 Hvad kræves der for at bive svanemærket? 6 1 Generee krav 7 2 Leverandører 8 3 Mijøkrav Kemikaier og materiaer Fim- og trykformfremstiing repro Udedning ti uft og vand Energi og kudioxidudedning Affad Mijømærkede produkter Arbejdsmijø Vand 24 4 Trykkvaitet 24 5 Sammentæing af point 25 6 Øvrige krav Særige krav når Svaneogoet paceres på tryksager 28 Efterkontro 29 Mijømærkets udformning 29 Hvor ænge gæder icensen? 31 Nye kriterier 32 Ordforkaring og definitioner 33 Biag 1 Biag 2 Biag 3 Biag 4 Biag 5 Biag 6 Biag 7 Kemikaier og materiaer (O5) Affadspan for udøveren (O5) Rutiner og instruktioner (M1-M13) Erkæring fra efterbehandere (O3) Kontroeret papir (P1) Erkæringer trykkeriet Beregninger og eksemper 041 Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter, version 5.3, 11. december 2013 Adresser Nordisk Ministerråd besuttede i 1989 at indføre en friviig officie mijømærkning, Svanemærket. Nedenstående organisationer/virksomheder anvender Svanemærkningen efter opgave fra det respektive ands regering. For yderigere opysninger se hjemmesiderne: Danmark Mijømærkning Danmark Fonden Dansk Standard Koegievej 6 DK-2920 Charottenund Teefon Fax E-post: [email protected] Sverige Mijömärkning Sverige AB SE Stockhom Teefon Fax E-post: [email protected] Norge Mijømerking Henrik Ibsens gate 20 NO-0255 Oso Teefon Fax E-post: [email protected] Finand Mijömärkning Finand Box 489 FIN Hesingfors Teefon Fax E-post: [email protected] Isand Norræn Umhverfismerking á Ísandi Umhverfisstofnun Suðurandsbraut 24 IS-108 Reykjavik Teefon Fax E-post: [email protected] Dette dokument må kun kopieres i sin hehed og uden nogen form for ændring. Citater fra dokumentet kan benyttes hvis kiden, Nordisk Mijømærkning, opyses.

3 Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? Et svanemærket trykkeri er et trykkeri, der overhoder skrappe mijøkrav og har fået Svaneicens ti at producere tryksager. En svanemærket tryksag, herunder for eksempe en brochure, en bog eer en kuvert, er en tryksag med en god mijøprofi. Trykkeriets produktionsproces er bandt de mindst mijøbeastende sammenignet med andre trykkerier. Kravene omfatter i første omgang trykprocessen, herunder energiforbrug samt papiret og de kemikaier, som trykkeriet anvender. Svanen be ønner også en produktionsproces, der gør genanvendese af tryksagerne ettere. Kravene gør, at trykkeriet får hjæp ti at forhode sig ti mijøbeastningen som en hehed. Det hander om at udnytte ressourcerne bedst muigt og udskifte forurenende og sundhedsskadeige stoffer med bedre aternativer. Gennem Svanens mijøkrav får trykkeriet vejedning ti hvordan de kan bidrage ti en bæredygtig udviking. Hvorfor væge Svanemærket? Mijøspørgsmå er ofte kompekse, og kan tage ang tid at sætte sig ind i. Svanemærket kan bruges som en guide ti dette arbejde. En virksomhed, der har fokus på mijøarbejdet, vi også kunne mindske økonomiske omkostninger for affad og papir (i form af mindre makuatur). Svanemærket er et omkostningseffektivt og enket redskab ti at kommunikere virksomhedens mijøarbejde. Trykkeriet kan anvende Svanemærket i sin markedsføring. Svanemærket er et kendt mijømærke med stor troværdighed. Hvad kan svanemærkes? Svanemærkningen omfatter trykkeriets* produktionsproces af tryksager. Trykmateriaet, som trykkeriet bruger, ska hovedsageigt være papir i henhod ti krav O1. Trykmetoderne ska være en eer fere af dem, som er nævnt i afsnit 5 (Sammentæing af point). Trykkeriet kan frit væge, hvike tryksager som svanemærkes (se dog krav i afsnit 6.1). Trykkerier kan efter aftae med Nordisk Mijømærkning undtage produktion af visse typer tryksager, som har særige krav ti produktionen (f.eks. sikkerhedstryk og æsker ti medicinaindustrien). Svanemærkningen omfatter også kuvertproducenters produktionsproces af kuverter af papir. Kuverter med og uden tryk på indersiden er omfattet af trykmetoden kuvert-fexo i dette dokument. Kuverter med tryk på ydersiden er omfattet af f.eks. kuvert-offset eer digitatryk. Andre tryksager uden tryk (f.eks post-it eer bokke uden tryk) er omfattet af den samme trykmetode som omsaget eer en anden de af tryksagen er trykt med. * rød betyder forkaret i ordisten. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

4 Hvem kan ansøge om icens? Ae sags trykkerier kan søge om icens, hvis trykning er en væsentig de af for retningen. I dette dokument dækker begrebet trykkeri også kuvertproducenter. Også andre virksomheder, som ikke er trykkerier og som ønsker at svanemærke sine tryksager, kan søge om icens for specifikke tryksager. Det kan for eksempe være for en avis, bog, magasin, kataog, kuvert-serie eer bokke og hæfter med et bestemt varemærke. Sevom icensen kun gæder en specifik tryksag, ska den være trykt på et svanemærket trykkeri i henhod ti krav M12. Det er kun disse trykkerier, der kan markedsføre sig som svanemærkede trykkerier. Hvordan ansøger man? Kriterierne for trykkerier består af en kombination af obigatoriske krav og muig heder for at opnå point. De obigatoriske krav markeres med O + nummer og ska atid opfydes. Øvrige krav, som ska sikre at mijømærkekravene overhodes efter icensen er tidet, markeres med M + nummer og er igeedes obigatoriske. Der hvor man kan opnå point er det markeret med P + nummer. For at få icens ska man opnå en vis mængde point afhængig af hvike trykmetoder, der bruges. I overskriften er der angivet det maksimae anta point man kan opnå, f.eks. 10 point. Observér, at det er friviigt at væge hvike områder, man vi same point på. I sidste afsnit Ordforkaring og definitioner findes definitioner og ordforkaringer ti de begreber, som anvendes i dokumentet. De ord som har en forkaring, er markeret med rød første gang de forekommer i et afsnit. Ansøgning Ansøgning ska så vidt muigt ske ved at benytte den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account. Hee ansøgningen består af en udfydt ansøgningsbanket og en udfydt eektronisk ansøgningshjæp med upoadet dokumentation. Ansøgningsbanketten sendes ti Nordisk Mijømærkning i det and trykning finder sted (se adresser på side 2). Ansøgninger fra trykkerier udenfor Norden sendes ti et af de nordiske ande efter aftae. Ved modtagese af den udfydte ansøgningsbanket opretter Nordisk Mijømærkning adgang ti den eektroniske ansøgningshjæp. Ansøger angiver på ansøgningsskemaet for trykkerier, hviken type tryksager man forventer at tibyde ved at krydse af i skemaet (se tabe nedenfor). Aternativt benytter ansøger det generee ansøgningsskemaet og angiver entydige handesnavne for kontorprodukter og ignende, såsom kuverter, bokke, hæfter eer tryksagernes navn (f.eks. Dagbadet Avisen, Den Store Kogebog). Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

5 Kategorier Kopiering Kuvertproduktion Trykning af: Tidsskrifter Aviser Bøger Kataoger Tekniske dokumenter Direkte rekame Rekame- og sagsfremmende materiae Embaage og abes Finansrapporter Kontorprodukter Formuarer Øvrige papirtryksager Forkaring Magasiner, journaer, nyhedsbreve. Dagsbade, ugebade Bøger med hårde eer bøde omsag Produktkataoger, teefonbøger Manuaer, guider, instruktioner Postkort, rekambade, brochurer, brevrekamer Fyers, brochurer, hæfter, cirkuærer, skite, pakater Poser, æsker, abes Årsrapporter, kvartasrapporter Brevpapir, kuverter, visitkort, notesbokke Banketter Indpakningspapir, ykønskningskort, kaendere, pakater My Swan Account og den eektroniske ansøgningshjæp Adgang ti My Swan Account kan fås via de internetadresser, som fremgår af side 2 i dette dokument eer via paper/printing-houses/appy. I My Swan Account findes føgende: Eektronisk ansøgningshjæp ti at strukturere dokumentation og foretage beregninger. Database over kemikaier og materiaer der er kontroerede, samt deres VOC-indhod og point hvis det har reevans. Database over kontroerede og svanemærkede papirkvaiteter. Database over kontroerede everandører af efterbehanding. Ansøgere får tidet et kodeord med begrænset gydighed ti My Swan Account, så den eektroniske ansøgningshjæp og opysningerne kan anvendes i forbindese med ansøgningen. Når icensen træder i kraft får icenshavere ændret gydigheden af kodeordet så det passer ti kriteriedokumentets gydighed. Symboer i teksten For hvert krav er det beskrevet, hvordan det ska dokumenteres. Der findes også forskeige symboer som anvendes for at ette arbejdet. Symboerne er: ( Fortæer hvad man ska sende ind som dokumentation. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

6 Kontro på stedet I forbindese med at der beviiges icens, kontroerer Nordisk Mijømærkning at kravene opfydes på stedet. Ved kontroen ska man kunne fremvise baggrund for beregninger, teknoogiske øsninger, kemikaier og materiaer, fakturaer for indkøb og ignende, som understøtter at kravene opfydes. Ved kontrobesøget er der såedes typisk tae om en kontro af, at opysningerne i ansøgningen stemmer overens med virkeigheden. Omkostninger Et ansøgningsgebyr betaes i forbindese med at virksomheden søger icens. Derudover betaes et brugergebyr. Gebyrerne er beskrevet på Nordisk Mijømærknings hjemmesider. Spørgsmå Hvis der er spørgsmå ti kravene eer ti ansøgningen, svarer vi gerne. Kontakt venigst Nordisk Mijømærkning (se adresser på side 2). Hvad kræves der for at bive svanemærket? For at få Svaneicens kræves det, at: Samtige obigatoriske krav opfydes: O + nummer og M + nummer og at Udøveren opnår et minimum point-niveau for hver trykmetode for at få tidet icens. Tabeen i afsnit 5, Sammentæing af point fortæer, hviken pointsum som ska opnås. Den endeige pointsum for hver trykmetode afrundes ti hee point: 81,4 => 81 point og 81,5 => 82 point. Trykkerier uden egen trykning berøres af krav O1, O2 og O3 samt ae M-krav. Virksomheder som ikke er trykkerier, og som ønsker icens ti specifikke tryksager, berøres af kraven i afsnit 6.1. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

7 1 Generee krav Obigatorisk krav ti type trykkeri O1 Type trykkeri A) Udøveren ska give en kort redegørese for anta trykmaskiner, maskinernes type eer mode (f.eks. heatsetpress, fexotrykmaskine), størrese (f.eks. anta farve- og akværker) og format (f.eks. 48 sider) samt maskiner ti prepres og evt. efterbehanding. B) Trykmateriaet i de tryksager som trykkeriet udbyder ska hovedsageig være papir, såedes at 75 % af trykkeriets økonomiske omsætning af papirtryksager og øvrige tryksager kommer fra tryksager af papir med trykmetoder som er omfattet af kriterierne. Hvis trykkeriet efter aftae med Nordisk Mijømærkning undtager tryksager med særige krav ti produktionen, tæer disse ikke med i de 75 vægt-% (f.eks. sikkerhedstryk se afsnittet Hvad kan svanemærkes ovenfor). C) Udøveren ska opgøre størresen af produktionen for hver enket trykmetode og for trykkeriet som hehed. Produktionen i ton per år er ig med det årige papirforbrug minus den årige makuatur-mængde. Se hvordan makuaturen beregnes under P2. Hvis det er aktuet udfærdiges også en beskrivese af, hvordan en eventue justering for agerdifference er opgjort. Se hvordan man fordeer makuatur på enkete trykmetoder, hvis man kun har opysninger om den samede makuatur i biag 7. Bemærk, at den eektroniske ansøgningshjæp aver de nødvendige beregninger. Hvis et trykkeri benytter samme papirkvaitet i fere trykmetoder kan fordeingen af papirmængderne skønnes i forhod ti de aktuee trykmetoder. Dokumentationen ska bestå af en redegørese i henhod ti ovenstående krav. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at indtaste: A) en kort redegørese for anta trykmaskiner, maskinernes type eer mode (f.eks. heatsetpress, fexotrykmaskine), størrese (f.eks. anta farveog akværker) og format (f.eks. 48 sider) samt maskiner ti prepres og evt. efterbehanding. B) erkæring om at trykkeriet kun trykker på papir - eer, hvis trykkerier også trykker på andet trykmateriae, så opyses den samede omsætning af trykning samt omsætning af papirtryksager. den type af eventuet andet trykmateriae end papir som biver brugt. C) udøverens årige papirforbrug og papirforbrug for hver trykmetode og en beskrivese af, hvordan en eventue justering for agerdifference er opgjort. mængden af makuatur for hver enket trykmetode, aternativt tota makuatur hos udøveren, samt årsopgørese eer ignende fra modtager af bortskaffet makuatur eer redegørese for, hvordan vejning af makuaturen er sket. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

8 2 Leverandører Ansøger ska dokumentere everandørkravene for trykkeriet som hehed, dvs. ikke per trykmetode. Obigatoriske krav ti everandører af tryk og efterbehanding O2 Trykkerieverandører Mindst 75 % af a trykning på papir internt hos udøveren, og trykning af trykkeriets tryksager hos everandører, ska ske på svanemærkede trykkerier. Procentandeen beregnes ud fra samet ton papirforbrug internt og ton papirforbrug hos everandører på årsbasis eer ud fra en vurdering ved hjæp af økonomiske ta. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti kravet ovenfor. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at væge svanemærkede trykkerieverandører fra en iste og angive mængder (ton papir) som sendes ti trykkerieverandører. O3 Kemisk efterbehanding Mindst 90 vægt-% af den kemiske efterbehanding internt hos udøveren og eksternt hos everandører ska være kontroeret (regnet samet da ae kategorier efterbehandes). Kemisk efterbehanding omfatter imning, akering, foietryk med foier eer kachering, adressering med trykfarver eer toner direkte på tryksagen eer på dens embaage. En kontroeret efterbehander kontroeres af Nordisk Mijømærkning og overhoder kravene i biag 4. Procentandeen beregnes ud fra ton papir ti intern kemisk efterbehanding og ton papir ti ekstern kontroeret, dvs. ikke kontroeret kemisk efterbehanding på årsbasis eer ud fra et skøn ved hjæp af økonomiske ta. Se krav ti beregningen med økonomiske ta i P2 og eksempe i biag 7. Udøveren behøver ikke at få kontroeret ekstern kemisk efterbehanding, hvis kemisk efterbehanding kun sker for 5 % eer mindre af ae ordrer, hviket regnes som brugt papir i forhod ti det totae papirforbrug. Se dog krav ti ekstern efterbehanding af svanemærkede tryksager i krav M12. For at få en efterbehander opført i My Swan Account ska efterbehanderen udfyde og indsende erkæringen, som findes i biag 4. Den udfydte erkæring kan med forde indsendes direkte ti Nordisk Mijømærkning. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti kravet herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at væge kontroede efterbehandere fra en iste og angiv mængder. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

9 3 Mijøkrav Ansøger ska dokumentere mijøkravene hos udøveren ved hver trykmetode for sig, dog undtaget krav og pointmuigheder nævnt nedenfor. Hvis det er svært at opgøre makuatur og energiforbrug for hver trykmetode separat, kan man ave en beregning med udgangspunkt i udøverens samede makuatur eer energiforbrug, ved hjæp af anvisningerne i biag 7. Disse beregninger foretager den eektroniske ansøgningshjæp. Krav for sevkæbende im (O6), Pastembaager og kacheringsfoier (O7) og Affadspan (O10) dokumenteres for trykkeriet som hehed. For im (P4), mængde bandet affad (P12), vandforbrug (P15), trykkvaitet (P16), energi- og kudioxidkortægning samt energikider (P10) og mijømærkede varer og tjenester (P13) kan ansøger beregne point samet for hee trykkeriet og tidee disse point ti hver trykmetode. Ae nøgeta udtrykt i ton produkt (f.eks. VOC-forbrug i kg per ton produkt) er knyttet ti udøverens produktion i henhod ti O1. Afhængig af, hvad kravet eer pointmuigheden dækker, gæder det enten for hee trykkeriets produktion af papirtryksager eer produktionen af papirtryksager med enkete trykmetoder. Obigatoriske papirkrav O4 ( Se P1 Kontroeret/mijømærket papir Mindst 25 % af papirforbruget for hver trykmetode i en vægtet beregning ska være kontroeret eer mijømærket. I beregningen vægter svanemærket papir med 1, kontroeret papir med 0,8 og papir med EU Ecoabe med 0,7. Svanemærket og kontroeret papir/papirkuverter i henhod ti Kopi- og Trykpapirkriterierne version 3/Papirkuvertkriterierne version 4 kan også benyttes, så ænge de angivne papir-/kuvertkriterier er gydige. Ved beregningen ska disse papirer/kuverter vægtes med 0,6. Eksempe: Hvis man har 35 % kontroeret papir,5 % svanemærket papir og 5 % papir med EU Ecoabe biver beregningen: 35*0,8 + 5*1,0 + 5*0,7 = 36,5 % Hvis man kun har en enket type papir, ska man have 25 % svanemærket papir eer 31,25 % kontroeret papir eer ca. 35,7 % papir mærket med EU Ecoabe for at overhode kravet. For at få en papirkvaitet kontroeret og opført i My Swan Account ska papirproducenten dokumentere overhodesen af kravene efter anvisningerne i biag 5. Svanemærket papir biver automatisk optaget i My Swan Account. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti kravet ovenfor og redegøreser/ ister fra papireverandørerne over købte mængder samt kvaiteter under året. Føg anvisningerne under P1 for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdesen af ansøgningen. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

10 Pointmuigheder for vag af papir (25 point totat) P1 Kontroeret/mijømærket papir Hver trykmetode kan tidees point afhængig af mængden brugt kontroeret/mijømærket papir. Brug formen herunder ti at beregne point for kontroeret/mijømærket papir på årsbasis for hver trykmetode. Mængden kontroeret/miømærket papir biver vægtet, såedes at svanemærket papir vægter med 1, kontroeret papir med 0,8 og papir med EU Ecoabe med 0,7. Svanemærket og kontroeret papir/papirkuverter i henhod ti Kopi- og Trykpapirkriterierne version 3/Papirkuvertkriterierne version 4 kan også benyttes, så ænge de angivne papir-/kuvertkriterier er gydige. Ved beregningen ska disse papirer/kuverter vægtes med 0,6. En papirkvaitet kan kun tæe en gang (højeste vægtning gæder hvis papiret f.eks. er både svanemærket og mærket med EU Ecoabe). Vægtningen baserer sig på forskee i hvor skrappe kravene er. Kontroeret papir er ikke svanemærket papir, som er kontroeret af Nordisk Mijømærkning og overhoder kravene i biag 5. point = 1/3 x vægtet procentande kontroeret/mijømærket - 25/3 dog mindst 0 point Eksempe: Hvis man har 35 % kontroeret papir, 5 % svanemærket papir og 5 % papir med EU Ecoabe biver beregningen: 1/3*(35*0,8+5*1,0+5*0,7)-25/3 = 3,8 point Tabe P1 Eksempe på point (afrundet) Procentande Kun svane mærket Kun kontroeret , ,3 4, Kun mærket med EU Ecoabe For at få en papirkvaitet kontroeret og opført i My Swan Account ska papirproducenten dokumentere overhodesen af kravene efter anvisningerne i biag 5. Svanemærket papir biver automatisk optaget i My Swan Account. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden ovenfor og redegøreser/ister fra papireverandørerne over købte mængder samt kvaiteter gennem året. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at væge papir fra en iste, angiv mængder og upoad redegøreser/ister fra papireverandørerne over købte mængder og kvaiteter gennem året. Der ska også upoades gydige icensbeviser for papir mærket med EU Ecoabe, med mindre de aerede igger i isten og er vagt. Et gydigt icensbevis udgøres af biaget med handesnavne fra gydige icenskontrakter eer gydige certifikater, hvor handesnavne fremgår. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

11 Pointmuighed for makuatur (10 point totat) P2 Makuatur Hver trykmetode kan tidees point afhængig af makuaturens mængde. Point for makuatur beregnes ved hjæp af føgende forme: point = 10/35*(40-procentandeen makuatur) dog maksimat 10 point Beregn makuatur-procenten for trykmetoden på baggrund af vægtopysninger på faktura fra makuatur modtager, eer også ved vejning hos udøveren i forhod ti papirforbruget på årsbasis. Makuatur opstået i forbindese med ekstern efterbehanding ska også medregnes. Hvis trykkeriet har fere trykmetoder, og ikke opgør makuaturen for hver tryk metode separat, ska metoden for fordeing af makuaturen i biag 7 bruges. Fordeingen beregnes automatisk ved indtastning i My Swan Account. Makuatur fra ekstern efterbehanding dækker makuatur, der er opstået des hos efterbehandere omfattet af O3 og des hos dem der udeukkende udfører mekanisk efterbehanding. Hvis trykkeriet udeukkende benytter ekstern efterbehanding, ska trykkeriets makuatur mutipiceres med 2 for at få den totae makuatur, medmindre trykkeriet kan påvise et andet ta for makuatur opstået på eksterne bogbinderier. Hvis trykkeriet både har egen og ekstern efterbehanding, er det kun den makuatur som kommer fra den de af produktionen, og som går ti ekstern efterbehanding, der ska mutipiceres med 2, medmindre trykkeriet kan påvise et andet ta. Deen ti ekstern efterbehanding ska være opgjort på basis af den samede vægt af papirforbruget for den de af produktionen, som behandes eksternt, eer beregnet ud fra økonomiske ta. Hvis man bruger økonomiske ta, ska man regne med, at omkostningen for efterbehanding udgør 8 % af den totae omsætning. Eksempe: Hvis man har 25 % makuatur biver beregningen: 10/35*(40 25) = 4,29 point Se også eksempe på beregning af makuatur i de tifæde, hvor trykkeriet har ekstern efterbehanding i biag 7. Tabe P2 Eksempe på point (afrundet) Makuaturprocent 5 % eer mindre % 9 20 % 6 30 % 3 40 % 0 Point Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden ovenfor og en kopi af faktura eer ignende fra modtager for mængde bortskaffet makuatur eer redegørese for hvordan vejning af makuaturen er sket. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at indtaste mængde for makuatur og for brugt papir ti ordrer, som efterbehandes eksternt. Desuden ska der enten upoades en kopi af faktura eer årssammen stiing fra modtager for mængde bortskaffet makuatur eer en redegørese for, hvordan vejning af makuaturen er sket. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

12 3.1 Kemikaier og materiaer Obigatoriske kemikaie- og materiaekrav O5 Kemikaier og materiaer Kemikaier og materiaer i kategorierne trykfarver, foier ti foietryk, kacheringsfoier, akker, im, toner, bæk*, afvaskningsmider, fugtevands tisætninger (f.eks. akoho), agemider og øvige kemikaier i fimog trykformfremstiingen, som udøveren anvender, ska være kontroeret af Nordisk Mijømærkning og opfyde kravene i biag 1. * Bæk ti adressering undtages kravet. Dette gæder også adresseringsbæk ved ekstern efterbehanding/adressering. For bæk ti adressering gæder, at sikkerhedsdatabad i henhod ti annex II i REACH (forordning 1907/2006/EEC) eer andet teknisk databad ska vedægges. Kemikaier som købes separat, og som tisættes ovennævnte kemikaier på trykkeriet, regnes også med. Mængden afvaskere i eventue afvaskerduge regnes ud fra everandørens opysninger om mængde afvasker per vægt eer area og den samede mængde afvaskerdug. Mindst 99 vægt-% af det seneste års indkøbte/modtagne trykfarver, foier ti foietryk, kacheringsfoier, akker, im, toner og bæk indenfor hver kategori og trykmetode ska opfyde kravene. For trykfarver, im og akker er der en aternativ bagategrænse på 10 kg per år og per kategori og trykmetode, som ikke behøver at kare kravene. For afvaskningsmider, fugtevandstisætninger og agemider samt for øvrige kemikaier i fim- og trykformfremstiingen ska 95 vægt-% indenfor hver kategori af indkøbte/modtagne mængder på årsbasis opfyde kravene i hver trykmetode. Agemider og øvrige kemikaier i fim- og trykformfremstiingen regnes som en samet kategori. Desuden er der en aternativ bagategrænse på 0,1 kg per ton produkt indenfor hver kategori og trykmetode av disse kemikaietyper, som ikke behøver at opfyde kravene. Hvis et kemikaie eer materiae bruges i forbindese med mere end en trykmetode, kan trykkeriet ægge mængderne sammen i den aktuee kategori på tværs af trykmetoderne og ud fra dette beregne overhodese af bagategrænserne (f.eks. im). Man kan justere for indkøbte/modtagne mængder af kemikaier/materiaer, som ikke er brugt under året, ved at upoade ageroptæing ved udgangen af året for de enkete kemikaier/materiaer. Der må maksimat være 5 vægt-% af game kemikaier/materiaerne i udøverens ager, som ikke overhoder kravene regnet i forhod ti det årige indkøb i hver kategori og trykmetode. Game kemikaier er kemikaier, der er indkøbt/modtaget før perioden for den seneste årsopgørese. I My Swan Account kan man finde de kemikaier og materiaer, der er kontroerede. For at få et kemikaie opført i My Swan Account ska everandøren eer producenten af kemikaiet/materiaet udfyde og indsende erkæringen, som findes i biag 1. Den udfydte erkæring kan med forde indsendes direkte ti Nordisk Mijømærkning. Dokumentationen ska bestå af en redegørese i henhod ti kravet herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at væge kemikaier fra en iste og angive kemikaier og materiaer, som ikke findes i My Swan Account. Indtast mængder og upoad redegøreser/ister fra everandørerne over handesnavne samt købte mængder under året. Upoad beregninger som baggrund for eventuee justeringer baseret på ageropgøreser. Kemikaie- og materiaeeverandører ska benytte den eektroniske ansøgningshjæp for everandører i My Swan Account for at få kontroeret deres kemikaier og materiaer. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

13 O6 Sevkæbende im Sevkæbende im, som bruges i f.eks. kuverter, ska ikke skade genanvendesesprocessen. Limen ska være testet i henhod ti INGEDES testmetode nr. 12. Sevkæbende ime, som kun bruges på kacheringsfoier, ti opkæbning eer etiketter og kistermærker, er ikke omfattet af kravet. For at en sevkæbende im ska kunne registreres i My Swan Account, ska der fremsendes en testrapport som viser good eer fair fjernese af im i henhod ti ERPC s pointsystem baseret på INGEDEs testmetode nr. 12 (se anvisningerne i afsnit 3 i biag 1). Dokumentationen ska bestå af en testrapport i henhod ti kravet herover. Limen ska testes på en representativ type af kuverter. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at væge ime fra en iste. O7 Pastembaager og kacheringsfoier Embaage og kacheringsfoier ti brug for tryksager af papir må ikke være af PVC. Kravet gæder ikke papirtryksager ti brug i særig krævende mijøer (f.eks. udendørsbrug og i autoværksteder). Dokumentationen ska bestå af den udfydte og underskrevne erkæring i Biag 6. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Upoad en kopi af det udfydte og underskrevne Biag 6 i den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account. Pointmuigheder for type kemikaier (20 point totat) Ansøger kan tidees op ti 20 point samet på P3-P6, baseret på, hvike kemikaier omfattet af O5 som anvendes i hver trykmetode. Hvis et kemikaie bruges i forbindese med mere end én trykmetode, kan trykkeriet ægge mængderne sammen i den aktuee kategori på tværs af trykmetoderne og ud fra dette beregne en pointsum og tidee denne sum ti ae de invoverede trykmetoder (f.eks. im). P3 Trykfarver, akker, toner og bæk Point for trykfarver, ak, toner eer bæk gæder dem, som anvendes i de enkete trykmetoder hos udøveren og for akker også dem, som anvendes hos everandører af efterbehanding omfattet af krav O3. Anvendes ingen trykfarver, ak, toner eer bæk 12 Anvendes trykfarver, ak, toner eer bæk (se point for de forskeige typer i biag 1) Anvendes ikke kontroerede trykfarver, ak, toner eer bæk, dvs. sådanne som er tiadte at bruge op ti bagategrænsen 0-12 Anvendes der fere typer beregnes point ud fra en vægtning af indkøbte mængder (vægt på årsbasis). Den de af produktionen, som ikke trykkes (regnet ud fra papirforbrug), ska vægtes med 12 point, hvis man ønsker point for dette. F.eks. hvis man ud af det samede forbrug af trykfarve og akker har 70 % vegetabiske farver, 10 % mineraske og 20 % UV-ak og derudover har en situation hvor 20 % af papiret går ti produktion af tryksager uden farve, ak, toner eer bæk biver point 0,80*(0,7*10+0,1*7+0,20*1)+0,20*12 = 8,72 point. Vægtning meem ekstern og intern efterbehanding med akering sker ved hjæp af mængde brugt papir ti tryksager, som biver sendt ti de forskeige efterbehandere og mængde brugt papir ti tryksager som akeres internt. Hvis efterbehanderen er kontroeret og benytter akker med forskeige point bruges point for den ak med avest point. 0 Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

14 Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Se O5. Mængden af papir, ti den de af produktionen som ikke trykkes, ska indtastes i My Swan Account, hvis man ønsker point for dette. Mængden papir ti den de af produktionen som akeres hos ekstern efterbehander ska indtastes i My Swan Account. P4 Lim Point for im gæder im som anvendes hos udøveren og hos everandører af efterbehanding som er omfattet af krav O3. Lim anvendes ikke 3 Anvendes ime (se point for de forskeige typer i biag 1) 1-3 Anvendes ikke kontroerede ime, dvs. sådanne som er tiadt at bruge op ti bagategrænsen Undtaget fra beregningen er im på kacheringsfoier og im på foier ti foietryk. Anvendes der fere typer beregnes point ud fra en vægtning af indkøbte mængder im (i vægt på årsbasis). Den de af produktionen, som ikke imes (regnet ud fra papirforbrug), ska vægtes med 3 point, hvis man ønsker point for dette. Vægtning meem ekstern og intern efterbehanding med imning sker ved hjæp af mængde brugt papir ti tryksager, som biver sendt ti de forskeige efterbehandere og mængde brugt papir ti tryksager, som imes internt. Hvis efterbehanderen er kontroeret og benytter ime med forskeige point, bruges point for den im som giver avest point. Ikke kontroerede efterbehandere med imning giver 0 point. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Se O5. Mængden papir ti den de af produktionen som imes hos ekstern efterbehander ska indtastes i My Swan Account, aternativt et kvaitatitvt skøn af procentandeen af produktionen som ikke imes. 0 P5 Afvaskere Point for afvaskningsmider gæder afvaskere som anvendes i de enkete trykmetoder hos udøveren. Afvaskere anvendes ikke 3 Anvendes afvaskere (se point for de forskeige typer i biag 1) 0-2,5 Anvendes ikke kontroerede afvaskere, dvs. sådanne som er tiadt at bruge op ti bagategrænserne Anvendes der fere typer afvaskere beregnes point ud fra en vægtning af indkøbte/ modtagne mængder (i vægt på årsbasis). Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Se O5. Hvis en de af produktionen ikke bruger afvaskere ska man markere dette i My Swan Account, for at opnå point for dette. 0 Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

15 P6 Fugtevandstisætninger Point for fugtevandstisætninger gæder fugtevandstisætninger som anvendes i de enkete trykmetoder hos udøveren. Fugtevandstisætning anvendes ikke 2 Anvendes fugtevandstisætninger (se point for de forskeige typer i biag 1) Anvendes ikke kontroerede fugtevandstisætninger, dvs. sådanne som er tiadt at bruge op ti bagategrænsen Anvendes der forskeige typer, beregnes point ud fra en vægtning af indkøbte/modtagne mængder (vægt på årsbasis). Den de af produktionen indenfor en trykmetode, hvor fugtevandstisætninger ikke bruges, ska vægtes med 2 point regnet ud fra papirforbrug, hvis man ønsker point for dette. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Se O5. Hvis en de af produktionen ikke bruger fugtevandstisætning ska man ud fra papirforbrug angive, hvor stor denne ande er i My Swan Account, for at opnå point for dette Fim- og trykformfremstiing repro Pointmuighed for teknoogi i repro (3 point totat) P7 Fim- og trykformfremstiing for trykmetoden Hver trykmetode kan tidees point afhængig af, hviken teknoogi som bruges i repro. Anvendes teknoogi uden brug af fim og trykform (f.eks. digitatryk og fotokopiering) Anvendes teknoogi uden brug af fim, kemikaier, som f.eks. agemider, fremkadere, finisher eer skyevand (f.eks. procesfri Computer to pate uden fremkadese hverken i eer udenfor trykmaskinen) Anvendes teknoogi uden brug af fim og med en maksima mængde brugte kemikaier inkusive brug af skyevand på 1,0 kg per ton produkt per år ti bortskaffese uden udedning ti koak Øvrig teknoogi Korrekturmider regnes ikke som en de af fremstiingsprocessen. 3 point 2 point 1 point 0 point Hvis der anvendes fere typer teknoogi for den samme trykmetode, får man point for den dårigste teknoogi. Aternativt kan man vægte point i forhod ti papirforbrug knyttet ti de forskeige teknoogier på årsbasis. Hvis udøveren ikke anvender egen repro, kan man tidees point for den eksterne everandør, man bruger mest. Dokumentationen ska bestå af en redegørese i henhod ti pointmuigheden herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at væge teknoogier fra en iste og indtaste mængder papirforbrug for de teknoogier der bruges. Upoad en beregning af mængde brugte kemikaier og skyevand, hvis man ønsker point for dette. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

16 3.3 Udedning ti uft og vand Pointmuighed for fygtige organiske forbindeser - VOC (20 point) Udøveren kan maksimat tidees 20 point i forhod ti indkøb/modtagese af kemikaier omfattet af O5 (afvaskere, trykfarver, akoho, øvrige fugtevands tisætninger og så videre), afhængig af indehodet af fygtige organiske forbindeser (VOC) og afhængig af eventuee systemer for opsaming/ destruktion af VOC. Hvis det samme kemikaie (f.eks. en VOC-hodig afvasker) bruges i mere end en trykmetode ska trykkeriet fordee mængderne af dette kemikaie i forhod ti mængder brugt papir ti de aktuee metoder, medmindre trykkeriet aver egne separate registreringer af det faktiske forbrug for hver trykmetode. Kemikaier brugt i efterbehandingen fordees på trykkeriets trykmetoder på samme måde. Point beregnes ud fra produktionens størrese, VOC-forbrug og opysninger om eventue opsaming/destruktion af VOC. For heatset kræves også at forbruget korrigeres med måeresutater fra punktudedninger af VOC i henhod ti anvisningerne i biag 7. Information om kemikaiernes VOC-indhod findes i My Swan Account. P8 Udedning af fygtige organiske forbindeser - VOC Hver trykmetode kan tidees point afhængig af kemikaiernes indhod af VOC og opysning om eventue opsaming/destruktion af VOC. Beregn point for VOC i kg per ton produkt på årsbasis for trykmetoden: point = 2* (10 - brugt VOC) Eksempe: Hvis man bruger 5 kg VOC per ton produkt og ikke har opsaming eer destruktion af VOC biver beregningen: 2*(10 5) = 10 point Tabe P8 Eksempe på point (afrundet) VOC (kg/ton produkt) Point Se særige anvisninger for beregning af VOC-udedninger for b.a. heatset og dybtryk i biag 7. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden ovenfor. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Se O5. For heatset og dybtryk ska ansøger upoade et udfydt exce-skema for manue beregning. Exce-skema udeveres af Nordisk Mijømærkning. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

17 Obigatorisk krav ti udedninger O8 Udedning ti uft og vand fra dybtrykkerier Dybtrykkerier må maksimat udede 25 mg krom (Cr-tot) og maksimat 90 mg kobber (Cu) per ton produkt. Udedning af krom og kobber ti aføbet ska måes efter rensningsanæg og før aføbet. En repræsentativ samingsprøve ska indsames hver måned og det årige vandforbrug i cyinderfremstiingsprocessen ska registreres. Mindst en årig anaytisk test ska udføres af et akkrediteret aboratorium for at bestemme det gennesnitige indhod af krom og kobber i de indsamede prøver. Dybtrykkerier ska have et anæg for reducering af emissioner ti uft af krom-6 (Cr 6+ ). Emissioner af krom-6 ti uft må maksimat være 5 mg/ton produkt. Dybtrykkeriet ska have et ukket system eer et genvindingssystem for touen for at kontroere, måe og registrere VOC-emissioner (kontinuerig on-ine måing) hvor genvindingen af touen er mindst 92 %. Dokumentationen ska bestå af redegørese, beregninger og anayserapport i henhod ti kravet herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Beregning af mængder udedt krom og kobber per ton produkt baseret på anayseresutat og registrering af årigt vandforbrug i cyinderfremstiingen samt anayserapport, ska upoades i ansøgningshjæpen i My Swan Account. Beskrivese af rensesystemet på stedet samt dokumentation for kontro og registrering af krom-6-emissionerne ti uft ska også upoades. Dokumentationen ska indehode testresutat, som viser udedningen af krom-6 i mg per ton produkt. Beskriveser af det ukkede system eer genvindingssystemet samt udfydt exce-skema for beregning af touengenvindingen ska også upoades. Exce-skema udeveres af Nordisk Mijømærkning. 3.4 Energi og kudioxidudedning Obigatoriske krav ti energiforbrug O9 Energiforbrug Energiforbruget regnes som indkøbt energi i form af eektricitet, fjernvarme/ køing og brændser. For en trykmetode må energiforbruget maksimat være kwh per ton produkt/år. Energiforbruget for en trykmetode beregnes på baggrund af opysninger på faktura fra everandører af e, brændser og varme ti udøveren i forhod ti produktionens størrese på årsbasis. Hvis trykkeriet har fere trykmetoder og ikke opgør energiforbruget for hver trykmetode separat, ska metoden for fordeing af energiforbruget i biag 7 bruges. Fordening beregnes automatisk i My Swan Account. Hvis udøveren ikke kan dokumentere sit eforbrug på basis af afregning direkte med en eeverandør (f.eks. et inhouse trykkeri), ska udøveren instaere emåere og afæse det årige forbrug. Hvis eforsyningen ikke er centra, ska udøveren som minimum instaere emåere for ae trykmaskiner. Øvrigt eforbrug (ekskusive eforbrug ti varme) beregnes ved at mutipicere det måte eforbrug fra trykmaskinerne med en faktor 2,86. Det totae energiforbrug biver det måte eforbrug for trykmaskinerne pus et beregnet øvrigt eforbrug ved hjæp af faktoren 2,86. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

18 Hvis udøveren ikke kan dokumentere sit varme/køeforbrug på basis af afregning direkte med en everandør (f.eks. et in-house trykkeri), og trykkeriet ikke bruger e ti opvarmning, ska udøveren beregne sit totae energiforbrug ved at beregne varmeforbruget på basis af bygningens varmeforbrug og ægge dette ti eforbruget. Trykkeriets ande af det samede varmeforbrug i bygningen beregnes ud fra trykkeriets area i forhod ti hee bygningens opvarmede area. Area som eventuet ikke ska medregnes, godkendes på forhånd af Nordisk Mijømærkning. Hvis trykkeriet benytter ekstern efterbehanding, ska et energiforbrug på 90 kwh per ton produkt ægges ti trykkeriets interne energiforbrug medmindre trykkeriet kan dokumentere et andet energiforbrug hos den eksterne efterbehander. Det gæder a ekstern efterbehanding, dvs. både for efterbehandere omfattet af O3 (undtagesen på 5 % i krav O3 gæder ikke her) og for dem, som udeukkende udfører mekanisk efterbehanding. Trykkerier, som sæger overskuds-energi, f.eks. i form af fjernvarme, kan trække den sogte mængde fra. Eksempe på beregning af energiforbrug fra ekstern efterbehanding: Hvis trykkeriet bruger 500 ton papir per år ti ordrer som efterbehandes eksternt, biver tiægget for ekstern efterbehanding 90*500*(1-30/100)= kwh, hvis trykkeriet har en tota makuaturprocent på 30. Eksempe på beregning af varmeforbrug for et in-house trykkeri: Hvis trykkeriet er på 2000 m 2 og igger i en bygning på m 2 med et totat varmeforbrug på kwh per år, biver trykkeriets varmeforbrug *2.000/ = kwh per år. Avistrykkerier kan fratrække energiforbrug, der er knyttet ti en in-house avisredaktion, hvis dette energiforbrug kan måes separat. Aternativt ska der gøres kvaificerede estimater/ vurderinger, som ska godkendes af Nordisk Mijømærkning. Tisvarende gæder også for andre trykkerier og andre aktiviteter, som ikke er knyttet ti produktionen. Energiindhod i forskeige brændser og fjernvarme fremgår af biag 7. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti kravet ovenfor og årsopgøreser eer fakturaer fra everandører af e, brændser og varme. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at indtaste e- og varmeforbrug samt eventuee brændsesmængder. Desuden ska der redegøres for beregninger, fra in-house trykkerier. Der ska også upoades årsopgøreser eer fakturaer fra everandører af e, brændser og varme. Pointmuigheder for energiforbrug og kudioxidudedning (20 point totat) Ansøger kan maksimat tidees 20 point samet (se P9-P10) for energiforbrug og for energieffektivisering hos udøveren eer for en kortægning af kudioxidudedningen i everandørkæden. P9 Energiforbrug (18 point) Beregn point for energiforbrug i kwh per ton produkt på årsbasis: Point = 18/3200*(3500 energiforbrug) Energiforbruget beregnes som angivet i O9. Eksempe: Hvis man bruger 850 kwh per ton produkt per år, biver beregningen: 18/3200*( ) = 14,9 point Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

19 Tabe P9 Eksempe på point (afrundet) ( Se O9. Energiforbrug (kwh/ton produkt) Point Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointnuigheden ovenfor og årsopgøreser eer fakturaer fra everandører af e, brændser og varme. Føg anvisningerne under O9 for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. P10 Energikortægning, energikider og kudioxidudedning (2 point) Findes en kortægning af energiforbrug i kwh og forsag ti foranstatninger, herunder besparingspotentiae og omkostninger og en pan for energi effektivisering med årigt måbare må. Kortægningen ska omfatte opgørese af det samede varme-/brændsesforbrug og strømforbrug. Opgøresen kan være opgjort på enkete af de mest energiforbrugende aktiviteter, f.eks. trykmaskiner, ventiation og bæsere, beysning og eektronisk udstyr. Kortægningen må ikke være ædre end 5 år. Har trykkeriet et gydigt certifikat/erkæring fra everandør for køb af vedvarende energikider for 100 % af eforbruget. Har trykkeriet et gydigt certifikat/erkæring fra everandør for køb af vedvarende energikider for 100 % af varmeforbruget. Findes en kortægning af kudioxidudedningen i everandørkæden i henhod ti Intergrafs anbefainger fra 2010 eer senere (Intergraf recommendations on CO 2 emissions cacuation in the printing industry, 8th February 2010, 2 point 2 point 2 point 2 point Dokumentationen ska bestå af en redegørese i henhod ti kravet herover samt tihørende paner, rapporter eer certifikater. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at væge det aternativ der passer, og upoad kortægning og pan for energieffektivisering, kortægning af kudioxidudedningen eer certifikat fra everandør, som viser køb af e eer varme fra vedvarende energikider. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

20 3.5 Affad Obigatorisk krav ti affadspan O10 Affadspan For at ette kidesortering og forsvarig bortskaffese ska der udarbejdes en affadspan for udøveren med angivese af affadsfraktioner fra produktionsprocessen, samt hvem der aftager affadet. De fraktioner og informationer, som typisk ska fremgå af panen findes i Biag 2 og er også en de af ansøgningshjæpen i My Swan Account. Dokumentation for bortskaffese, f.eks. faktura eer årsopgørese fra affads-transportør eer ignende, ska forefindes på trykkeriet. Dokumentationen ska bestå af en pan i henhod ti kravet herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account. Hvis trykkeriet er mijøcertificeret (ISO 14001, EMAS) eer har mijøgodkendese fra myndighederne, er det tistrækkeigt at upoade affadspanen fra systemet sammen med mijøedesescertifikatet/mijøgodkendesen. Pointmuigheder for affadsminimering (10 point totat) Ansøger kan tidees op ti 5 point samet for P11 i de enkete trykmetoder og op ti 5 point for P12 for minimering af fast og fydende affad hos udøveren. P11 Affadsminimering (5 point totat) Anvendes en af føgende teknoogier ti minimering af farvespid i produktionen af tryksager; automatisk pumpning fra tank, trome eer ignende, kammerrake eer automatisk overførse fra farve-, toner- eer bæk-patroner. Hvis man også bruger farvedåser vægtes disse med 0 point i forhod ti indkøbt/modtaget vægt Anvendes teknoogi for at genvinde brugt afvaskervand eer fugtevand der ikke ængere kan recirkueres (f.eks. inddamper) Genbruges afvaskervand/skyevand ti opspædning af ny trykfarve (f.eks. system for afvaskervand ti opspædning af ny vandbaseret trykfarve i fexo) Anvendes øvrig teknoogi som gør at der ikke opstår fugtevandsaffad og/eer afvaskervandaffad (f.eks. omfattende fitrering af fugtevand eer trykmaskiner uden recirkuerende fugtevand såsom tøroffset og digitatryk) Fitreres fugtevand og eer afvaskervand inden det udedes ti koak (f.eks. med kufiter eer partikefiter) Recirkueres afvaskervandet (f.eks. automatisk afvaskning ) 5 point 5 point 5 point 5 point 2 point 1 point. Dokumentationen ska bestå af en redegørese i henhod ti pointmuigheden herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at væge den teknoogi, som passer bedst. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

21 P12 Usorterat affad (5 point) Beregn point for bandet affad i kg per ton produkt (usorteret fast affad som går ti forbrænding eer deponi) efter føgende forme: Point = 5-mængde bandet affad/4 Hvis man kan opgøre hushodningsaffad separat, kan det trækkes fra. Eksempe: Hvis man har 10 kg bandet affad per ton produkt biver beregningen: 5-10/4 = 2,5 point Tabe P12 Eksempe på point (afrundet) Bandet affad (kg/ton produkt) Point Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden ovenfor og en årssammenstiing over mængder usorteret fra affadstransportøren. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at indtaste mængder. Upoad en årssammenstiing over mængder usorteret fra affadstransportøren. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

22 3.6 Mijømærkede produkter Pointmuighed for mijømærkede produkter (3 point totat) Ansøger kan maksimat tidees 3 point for brug af mijømærkede produkter (varer eer serviceydeser) der anvendes hos udøveren. Kravet er med for at øge bevidstheden omkring grøn indkøbspoitik. P13 Mijømærkede varer og serviceydeser Biver mindst 90 vægt-% af brugte kude eer 90 vægt-% af brugt arbejd-støj vasket på et svanemærket vaskeri Biver mindst 90 vægt-% af produktionen (regnet som papirforbrug) produceret med svanemærkede tonerkassetter og eer i svanemærkede kopi-/digitae trykmaskiner Anvendes der mindst 90 vægt-% industriet aftørringspapir (tissue paper) i trykprocessen som er svanemærket- eer mærket med EU Ecoabe (gæder f.eks. ikke håndtørring på toietter og ignende) Anvendes mindst 30 % i mindst én af produkttyperne: tonerkassetter, computere, printere, kopimaskiner eer andre kontormaskiner på kontoret som er svanemærkede, mærkede med EU Ecoabe eer mærkede med den Bå Enge eer Eco-mark regnet på basis af omkostning for indkøb indenfor hver enket produkttype Anvendes mindst 90 vægt-% i mindst en af produktkategorierne arbejdstøj eer kude i produktionen som er svanemærket eer mærket med EU Ecoabe Anvendes mindst 50 vægt-% svanemærkede afvaskere i produktionen Anvendes andre svanemærkede varer eer serviceydeser eer varer og serviceydeser mærket med EU Ecoabe i produktionen efter godkendese fra Nordisk Mijømærkning Anvendes der mindst 90 % svanemærkede forbrugsartiker eer forbrugs artiker mærket med EU Ecoabe, andre steder end i produktionen indenfor mindst 2 af føgende produktkategorier: kopipapir, hånd sæbe, toietpapir og rengøringsmider regnet på basis af omkostning for indkøb af hver enket produkttype. Øvrige kategorier tæer med efter godkendese fra Nordisk Mijømærkning 2 point 2 point 1 point 1 point 1 point 2 point 1 point 0,5 point Dokumentationen ska bestå af en redegørese og eventuee beregninger i henhod ti pointmuigheden herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at væge det aternativ som passer bedst, og angiv navn og producent på de mijømærkede produkter/serviceydeser og eventuee beregninger. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

23 3.7 Arbejdsmijø Obigatoriske krav ti opøsningsmider O11 Udsugning Der ska være punktudsugning for ae trykværker på ae trykmaskiner med fere end 2 tryk/ak-værker/enheder, hvis VOC-forbruget for den aktuee trykmetode er over 9 kg per ton produkt årigt. For beregning af VOC-forbruget se P8. Hvis trykkeriet opgør VOC-forbruget per trykmaskine, kan trykkeriet nøjes med at instaere punktudsug for de trykmaskiner, hvor forbruget er over 9 kg per ton produkt årigt. Hvis trykmaskinen er indkapset, som en de af udformningen af maskinen og har centrat udsug (f.eks. visse digitae trykmaskiner), behøver man ikke at instaere udsug ved hvert trykværk. Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti kravet ovenfor. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Se P8. Desuden ska en beskrivese af instaeret udsug upoades i den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account, hvis grænseværdien overskrides. Hvis man ønsker at ave beregning per trykmaskine, ska en sådan beregning også upoades. Pointmuigheder for arbejdsmijøteknoogier (3 point totat) P14 Arbejdsmijøteknoogier Anvendes punktudsugning eer ignende i udæggersystemet på mindst en trykmaskine, der brukes i produktionen for at begrænse papirstøv og partiker i uften Anvendes punktudsugning eer ignende ved ae skæremaskiner i efterbehandingen eer mindst ved de 2 største for at begrænse papirstøv og partiker i uften Findes en ekstern arbejdsmijøgennemgang af trykkeriet, som ikke er ædre end 3 år og en redegørese for panagt og gennemført opføgning. Gennemgangen ska mindst omfatte en genere vurdering af papirstøv, opøsningsmiddeeksponering, støj, ergonomi og tunge øft samt en særig vurdering af afvaskning af gummiduge/vaser og rengøring af farvekar, skift af trykforme, behanding af trykforme (f.eks. gummiering/rensning) og rengøring og vedigehod af trykværker 1 point 1 point 2 point Dokumentationen ska bestå af en redegørese i henhod ti pointmuigheden ovenfor og eventuet en pan. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at væge den teknoogi, som basser bedst. Upoad en kopi af rapporten eer ignende fra ekstern arbejdsmijøgennemgang, hvis point ønskes for dette. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

24 3.8 Vand Pointmuigheder for vandforbrug (2 point) P15 Vandforbrug Vandforbrug (/ ton produkt) Op ti Over Point Trykkeriet kan efter vurdering af Nordisk Mijømærkning fratrækkes vandforbrug, hviket ikke er knyttet ti trykkeridriften, når vandforbruget kan måes separat. Trykkeridriften omfatter de samme ting, som er dækket af trykkeriets energiforbrug, (se dette ord i ordisten). Dokumentationen ska bestå af en beregning i henhod ti pointmuigheden ovenfor og en årssammenstiing af vandforbruget fra everandøren. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdesen af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved at indtaste mængder og upoad en årssammenstiing af vandforbruget fra everandøren. 4 Trykkvaitet Pointmuighed for trykkvaitet P16 Trykkvaitet Har udøveren et certificeret kvaitetssystem for trykkvaitet efter systemstandarden ISO eer en standard der bygger på ISO point Dokumentationen ska bestå af en redegørese i henhod ti pointmuigheden herover og en kopi af certifikat. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Udfyd den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account og upoad en kopi af certifikat. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

25 5 Sammentæing af point Udøveren ska opnå et anta point for hver af de trykmetoder som anvendes. I nedenstående tabe angives det krævede anta point, som ska opnås for forskeige trykmetoder. Tabe 5 Point for forskeige trykmetoder Trykmetode Arkoffset (undtagen kuvert- og embaageoffset) 63 Avistryk med codset 90 Bankettryk med codset 68 Codset rotation (undtagen avis- og bankettryk) 78 Heatset rotation 68 Dybtryk 76 Fexotryk (undtagen kuvertproduktion med fexo) 85 Digitatryk 79 Kuvertoffset 76 Kuvertproduktion med fexo 80 Embaageoffset 56 Minimumspoint Kuvertproduktion med og uden tryk på indersiden håndteres som kuvertproduktion med fexo. Andre tryksager uden tryk (f.eks post-it eer bokke uden tryk) er omfattet af den samme trykmetode som omsaget, eer en anden de af tryksagen er trykt med. Kopieringsydeser er omfattet af digitatryk. Det er kun kopieringsydeser, trykkeriet udbyder, som er omfattet, dvs. at kopiering udeukkende ti internt brug ikke tæer med. Dokumentationen ska bestå af en beregning af point i henhod ti pointmuighederne i kriterierne. My Swan Account beregner summen af point for hver trykmetode på baggrund af ansøgerens indtastninger. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

26 6 Øvrige krav For at sikre, at Svanekravene opfydes, ska føgende rutiner være impementeret. De rutiner og instruktioner som ska bruges for at opfyde nedenstående krav ti mijøedese (M1- M8) findes i biag 3 og er også en de af My Swan Account. M1 Lovgivning og myndighedskrav Ansøger ska sikre, at gædende ovgivning, herunder bestemmeser vedrørende sikkerhed, arbejdsmijø, ydre mijø, kemikaier og eventuee myndighedstiadeser for produktionen og håndteringen af tryksager, overhodes. Dokumentationen består af det underskrevne ansøgningsskema. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Underskrevet ansøgningsskema. Hvis trykkeriet udeder krom, kobber (f.eks. dybtrykkerier) eer søv, ska trykkeriet upoade en kopi af myndighedstiadesen for denne udedning i den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account. M2 Organisation og ansvar Ansøger ska sørge for at der er en organisationsstruktur som sikrer, at kravene i mijømærkningskriterierne overhodes øbende. En kontro- eer kvaitetsansvarig samt en kontaktperson for mijømærkningen ska udpeges. Dokumentationen ska bestå af en redegørese i henhod ti kravet herover. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Upoad en skriftig redegørese for kravet i My Swan Account (se eksempe i biag 3). M3 ( Se M2. Ændringer, afvigeser og rekamationer Ansøger ska sørge for, at der er rutiner for ændringer, afvigeser, rekamationer og for rapportering ti Nordisk Mijømærkning. Dokumentationen ska bestå af kopier af rutiner og instruktioner i henhod ti kravet ovenfor. Føg anvisningerne under M2 for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. M4 ( Se M2. Dokumentation af ansøgning Ansøger ska sørge for, at a dokumentation vedrørende ansøgningen samt den øbende kontro af kravene er samet på et sted. Det kan både være i fysisk form eer eektronisk. Dokumentationen ska bestå af redegørese i henhod ti kravet ovenfor. Føg anvisningerne under M2 for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

27 M5 ( Se M2. Journaføring Udøveren ska sikre en form for journaføring af dokumentationen, der igger ti grund for at mijømærkekravene overhodes. Journaføringen ska sikre, at udøveren ti enhver tid har styr på dokumentationen som viser, at mijømærkekravene er opfydt. Hvis udøveren har et certificeret mijøedesessystem (ISO eer EMAS), som dækker den trykning der ska mijømærkes, kan opysninger fra en mijøgennemgang eer mijøredegørese derfra bruges som journa. Dette gæder hvis måden at opgøre data på er den samme som i dette dokument. Det samme gæder, hvis virksomheden har et grønt regnskab, mijørapporter eer ignende. Dokumentationen kan for eksempe udgøres af opgøreser fra everandører, fakturaer fra indkøb, everandørister eer udskrifter fra regnskabssystemer. Den kan også udgøres af opysninger agret i eektronisk form, hvis der øbende biver taget sikkerhedskopiering. Dokumentationen ska opbevares gennem hee icensens gydighedstid. Noge gange er der krav om, at man ska korrigere for agerdifference. I givet fad ska dokumentationen også omfatte resutater af ageroptæinger for begyndesen af perioden og i sutningen af perioden. Hvis trykkeriet ikke har dokumentation for forbrug der dækker et het år, kan trykkeriet efter aftae med Nordisk Mijømærkning nøjes med en periode på 3 måneder. Dokumentationen ska bestå af en redegørese i henhod ti kravet ovenfor. Føg anvisningerne under M2 for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. M6 Årsoppgørese Trykkeriet ska hvert år inden juni, eer hvis forskudt regnskabsår ( f.eks. fra 1. jui ti 30. juni), senest 6 måneder efter regnskabsafsutningen ave en årsopgørese i My Swan Account, så ænge icensen er gydig. Årsopgøresen ska baseres på faktiske for hod, der har været gædende under året. F.eks. faktisk forbrug af samtige kemi kaier, også dem der ikke ængere er i brug. Forandringer indført efter årsop gøresesperioden ska også opyses, enten ved hjæp af en kommentar eer et forbrug sat ig med = 0, hvis de er trådt i kraft, inden årsopgøresen afsuttes. Dokumentationen ska bestå af en årsopgørese så ænge icensen er gydig i henhod ti kravet ovenfor. Føg anvisningerne under M2 for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Lav årsopgøresen i den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account hvert år, så ænge icensen er gydig. M7 ( Se M2. Uddannese Ae som detager i den dagige drift ska modtage den nødvendige viden for at sikre, at Svanens krav opfydes. Dokumentationen ska bestå af kopier af rutiner og instruktioner i henhod ti kravet ovenfor. Føg anvisningerne under M2 for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdesen af ansøgningen. M8 ( Se M2. Markedsføring Markedsføring og brug af mærket ska ske i henhod ti afsnittet om mijømærkets udformning og Reger för nordisk mijömärkning av produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. Dokumentationen ska bestå af kopier af rutiner og instruktioner i henhod ti kravet ovenfor. Føg anvisningerne under M2 for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

28 6.1 Særige krav når Svaneogoet paceres på tryksager For tryksager som ska bære mijømærket gæder føgende krav; M9-M13. Indstik i f.eks. tidsskrifter og dagbade ska kun overhode kravene, hvis Svaneogoet også ska sidde på indstikket. M9 Papir Minimum 90 % af den svanemærkede tryksags samede vægt ska bestå af kontroeret eer svanemærket papir. Papir, mærket med EU Ecoabe, kan bruges med samme gydighedstid som svanemærket/kontroeret papir version 3 (se krav O4). Efter denne dato er det kun papir med EU Ecoabe der bruges, hvis der foreigger dokumentation for, at papiret også overhoder Svanens krav ti kontroeret papir. For bøger, mapper, ringbind, bokke, hæfter og banketter er kravet 80 %. Se kontroerede og svanemærkede papirkvaiteter i My Swan Account og papir med EU Ecoabe på EU Ecoabes hjemmeside. For at få en papirkvaitet kontroeret og opført i My Swan Account ska papirprodu centen dokumentere overhodesen af kravene efter anvisningerne i biag 5. Af biag 5 fremgår også, hvike krav der ska dokumenteres, hvis papiret aerede er mærket med EU Ecoabe. Indstik, som er fikserede, regnes som en de af en tryksag. Dokumentationen ska bestå af den udfydte og underskrevne erkæring i Biag 6. Føg anvisningerne herunder for brug af den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account ved udarbejdese af ansøgningen. ( Upoad en kopi af det udfydte og underskrevne biag 6 i den eektroniske an søg ningshjæp i My Swan Account. Der ska også upoades gydige icensbeviser for papir mærket med EU Ecoabe, med mindre disse papirkvaiteter er doku menteret under P1. Et gydigt icensbevis udgøres af biaget med handesnavne fra gydige icenskontrakter eer gydige certifikater, hvor handesnavne fremgår. M10 ( Se M9. PVC Den svanemærkede tryksag må ikke indehode PVC. Dokumentation: se M9. M11 ( Se M9. Parfume Parfume/duft må ikke tisættes svanemærkede tryksager (f.eks. duftak). Embaerede produktprøver med parfume, som er vedhæftet en tryksag eer aftageige skrabe-prøver, er ikke omfattet af kravet. Dokumentation: se M9. M12 ( Se M9. Trykkerieverandører og efterbehandere Ae trykkerieverandører, som biver brugt ti trykning med trykfarver i produk tionen af tryksager der ska bære Svanemærket, ska have icens ti Svane mærket. Ae eksterne efterbehandere, som er omfattet af O3, ska være kontroeret. Dokumentation: se M9. M13 ( Se M9. Sporbarhed Hvis trykkeriet kun svanemærker en de af produktionen, ska ordrer - der ska have Svanemærket påtrykt - mærkes tydeigt, så de kan adskies fra andre ordrer. Det ska også være muigt at se, hvike papirkvaiteter og undereverandører som er brugt, samt hvordan Svaneogoet er gengivet på tryksagen (f.eks. ved hjæp af ordresedde eer ordrepose). Dokumentation: se M9. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

29 Efterkontro Efterkontro kan omfatte ae krav i kriteriedokumentet og gennemføres i større eer mindre omfang under icensens gydighedstid. Ansvaret for at gennemføre kontro igger hos mijømærkningsorganisationen. For trykkerier og everandører kan der typisk være tae om, at: Anmode trykkeri om at indsende den seneste årsopgørese (M6). Kontroere, at ansvarsfordeingen er opdateret (M2) og reevante medarbejdere har fået den nødvendige uddannese (M7). Kontroere hos tisynsførende myndigheder, om trykkeriet/everandøren har udeståender i forhod ti at overhode ovgivningen. Kontroere, at papir er kontroeret/svanemærket i ordrer, der er bevet svanemærket. Kontroere, at embaage på trykkeriet, og materiaer der indgår i svanemærkede ordrer, ikke består af PVC (M10). Mijømærkets udformning Mijømærket og tidet icensnummer samt tiægstekst (i figuren angivet som XY) ska have føgende udformning: NORDISK MILJØMÆRKNING icensnummer XY Licensnummeret og tiægsteksten kan også skrives et andet sted i tisutning ti ogoet. Overteksten kan også udeades eer skrives et andet sted i tisutning ti ogoet. Overteksten er forskeig fra and ti and. Se Reger för nordisk mijömärkning av produkter 22. juni 2011 eer senere versioner for korrekte overtekster på forskeige sprog og for farvevag. Mijømærket, tiægsteksten, overteksten og icensnummer ska være af en størrese, så det samet fremstår tydeigt og æsbart. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

30 Svanemærket trykkeri Trykkerier med icens har muighed for at angive, at trykkeriet er svanemærket og markedsføre hee virksomheden med Svanen. Hvis trykkeriet ønsker at angive, at trykkeriet er svanemærket, kan mijømærket benyttes på skite, pakater eer ignende. I givet fad ska tiægsteksten være en af føgende (anden betegnese kan bruges efter aftae med Nordisk Mijømærkning): Dansk: Svensk: Finsk: Norsk: Isandsk: Engesk: Trykkeri Tryckeri Painoaitos Trykkeri Prentsmiðja Printing company Hvis icenshaveren ønsker at bruge en anden betegnese end trykkeri som tiægstekst eer et andet sprog end de nævnte, ska dette godkendes på forhånd af Nordisk Mijømærkning. Derudover kan icenshaveren markedsføre trykkeriet og produkterne med annoncer og rekamer i forskeige medier og i forbindese med sagsmateriae. Uagtet anvisningerne i Reger för nordisk mijömärkning av produkter 22. juni 2011 eer senere versioner, ska tiægsteksten også fremgå ved markedsføring. Det er tiadt - dog uden at bruge ogoet - at på ae tryksager, som er produceret på et trykkeri med Svanemærkeicens, at referere ti Svanemærket i forbindese med trykkeriets navn, hvis man samtidig tiføjer trykkeriets icensnummer. F.eks. kan man skrive Svanemærket trykkeri eer ignende og tiføje icensnummer for trykkeriet. Hvis icenshaveren ønsker at sætte mijømærkeogoet på tryksagen, ska kravene i afsnit 6.1 atid være opfydt. Det er også tiadt for tryksager avet af mijømærket papir at gøre opmærksom på, at tryksagen er avet af svanemærket eer papir med EU Ecoabe, hvis man samtidig angiver papirets icensnummer og ikke bruger ogoet i den forbindese. F.eks. kan man skrive Svanemærket papir og tiføje icensnummer for det aktuee papir. Svanemærkede tryksager Hvis trykkeriet eer trykkeriets kunder ønsker at angive, at tryksagen er svanemærket, kan man sætte Svane-ogoet på tryksagen eer på tryksagens embaage (se dog begrænsning vedrørende svanemærkede embaager sidst i dette afsnit). Aternativt kan man skrive, at tryksagen er svanemærket uden brug af ogo - man ska bare huske icensnummeret. Bemærk at der er speciee krav ti ae tryksager, som ska bære mijømærket (se afsnit 6.1). Tiægsteksten (i figuren angivet som XY) ska være en eer fere af føgende: Dansk: Svensk: Finsk: Norsk: Isandsk: Engesk: Tryksag Trycksak Painotuote Tryksak Prentgripur Printed matter Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

31 For kuverter ska tiægsteksten være Kuvert på dansk og tisvarende på øvrige sprog. Hvis icenshaveren ønsker at bruge en anden betegnese end tryksag som tiægstekst eer et andet sprog end de nævnte, ska dette godkendes på forhånd af Nordisk Mijømærkning. Svaneogoet må som udgangspunkt ikke paceres på svanemærkede embaager og papkasser, da man kan forvekse, hvad der er svanemærket. Kuverter og andre tryksager, som biver markedsført af fere forskeige trykkerier/producenter må kun markedsføres som svanemærkede, hvis ae benyttede trykkerier/producenter er svanemærkede. Samme tryksag, med samme handesnavn, må atså ikke markedsføres i Norden i både en svanemærket variant og en uden. Hvor ænge gæder icensen? Nordisk Mijømærkning vedtog version 5 af kriterierne for trykkerier den 15. december 2011 og de er gydige ti den 31. december På sekretariatsedermødet den 15. maj 2013 bev der vedtaget midertidige ændringer af kravet ti papir og noge sprogige justeringer. Ændringerne påvirkede krav O4, P1 og M9. Det besuttedes også at forænge kriteriernes gydighedstid med 3 år. Den nye version hedder 5.1 og er gydig ti den 31. december På sekretariatsedermødet den 12. november 2013 bev der vedtaget ændringer af kravet ti kemikaier O5: bæk som bruges ti adressering, improdukter som indehoder isocyanater (PUR-im) samt kobotforbindeser, der anvendes som sikkativer i trykfarver, undtages kravet. Der bev også vedtaget redaktionee retteser, en tydeiggørese af kravet om 75 % af trykkeriets økonomiske omsætning (O1), en muighed for at skønne fordeingen af papir meem trykmetoder for papir, som bruges i fere trykmetoder (O1), en specificering af point for svanemærkede afvaskere (P13), en justering af kravet ti hvornår årsopgøresen ska være færdig (M6), en uddybning af makuaturdefinitionen i forhod ti retur-aviser fra sagssteder ( ordforkaringer) og en uddybning af krav ti mærkets anvendese (Mijømærkets udformning). Den nye version hedder 5.2 og er gydig ti den 31. december På sekretariatsedermødet den 11. december 2013 bev der vedtaget justeringer i O4, P1 og M9, så svanemærket/kontroeret papir/papirkuverter og papir mærket med EU Ecoabe (i svanemerkede tryksager) kan bruges, så ænge kriterierne for svanemærket papir (v. 3)/kuverter (v. 4) er gydige. Den nye version hedder 5.3 og er gydig ti den 31. december Mijømærkeicensen er gydig, så ænge kriterierne er opfydt og så ænge kriterierne er gydige. Kriterierne kan forænges eer justeres. I givet fad forænges icensen automatisk og icensindehaveren får besked. Senest 1 år før kriterierne udøber, meddeer Nordisk Mijømærkning, hvike kriterier som ska gæde efter udøbsdatoen. Licensindehaveren får derved muighed for at forny icensen. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

32 Nye kriterier I de fremtidige kriterier vi Nordisk Mijømærkning føge udvikingen og stramme kravniveauerne ti totapoint i forhod ti de nye markedsniveauer. Nordisk Mijømærkning vi b.a. også vurdere muigheden for at indføre: En funktione enhed baseret på area Krav ti andre trykmateriaer end papir En justering point-formen for kontroeret/mijømærket papir, så point bedre afspejer vægtningsfaktorerne for forskeige papirtyper En avere bagategrænse for proceskemikaier Krav ti kassificering af kemikaier, som gæder på stofniveau Krav ti trykfarver for at forhindre probematiske stoffer i materiaer avet af genbrugspapir En kvantitativ CO 2 -parameter Forbyde parfume i ae tryksager eer i tryksager rettet ti børn Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

33 Ordforkaring og definitioner Ord Affad Afvaskervand Afvaskningsmider Agemider Akyfenoetoxiater og derivater af disse Aromatiske forbindeser Avis BCF Banket Bæk Bøger EDTA og dets sate Forkaring eer definition At fydende og fast affad, som forader trykkeriet og som er knyttet ti trykkeriets aktiviteter, udover sanitært spidevand. Færdige tryksager og havfabrikata er såedes ikke affad. Dette betyder, atføgende betragtes som affad: ae væsker, som afhentes ti kontroeret bortskaffese eer genvinding og genbrug, spidevand fra processen, brugte trykforme, makuatur, bandet affad osv. Væske i form af afvaskningsmider eer en banding af disse med vand. Eer afvaskere. Ae fydende kemikaier og kemikaier i form af pasta, der bruges ti at vaske trykforme, både separate (eng. offpress) og integrerede (eng. in-press), og trykpresse fri for trykfarve, papirstøv og ignende. Desuden omfattes også mider ti vaske/ rengøring af efterbehandingsmaskiner, f.eks. mider ti at fjerne im og akrester. For eksempe drejer vask af en trykpresse ti offset sig om afvask af gummiduge, farvevaser, farve kasser m.m. Der kan både være mider ti manue eer automatisk afvask. Farvefjerner ved afvask af indtørret farve på trykpressen betragtes også som et afvaskningsmidde. Paderens ti afvask af offset-trykpader regnes også som et afvaskningsmidde. Rengøringsmider ti rengøring af andre dee af trykmaskinen (f.eks. affedtningsmider for at fjerne smøreoie) eer ti andre maskiner end trykmaskiner og efterbehandingsmaskiner, regnes ikke som afvaskningsmider. Kemikaier, der ska forhindre vækst af ager og ignende i recirkuerende systemer i trykproduktionen. En gruppe af kemiske stoffer, som kan findes i kemikaierne og som danner det hormonforstyrrende stof akyfeno ved nedbrydning i naturen. Kan forekomme i mindre udstrækning i kemikaierne på trykkerier. Aromatisk angiver måden forbindesen er bygget op på kemisk. Dagbade og ugeaviser. Dagbade udkommer dagigt og ugeaviser en gang i ugen. De er trykt på biigt, tyndt papir. Står for Bio Concentration Factor. Et bioogisk må på evnen for et kemisk stof at ophobe sig i fødekæden. Det samme som et stofs bioakkumuerbarhedspotentiae. Hvis BCF er 100 eer over er det potentiet bioakkumuerbart. En fysisk dokument i form af en formuar som bruges ri en struktureret indhentning af information, normat via navngivning og kategoriserede feter. I dette dokument er banketterne avet af papir. Ae kemikaier, undtagen toner, som biver brugt ti at overføre et biede eer tekst ti trykmediet ved digitatrykning. Garnbundne og/eer imbundne tryksager med hårdt eer bødt omsag, som ska have en ang evetid, f.eks. skoe-bøger, skønitteratur, faktabøger, rapporter, kaendere med omsag, håndbøger og paperbacks. Tryksager, som ikke er bøger, er tidsskrifter, brochurer, magasiner, kataoger som udkommer regemæssigt (f.eks. hvert år) og årsberetninger. Disse tryksager har kort evetid. En gruppe kemiske forbindeser som kan forekomme i kemikaierne på trykkeriet. Forkortesen står for ethyen-diamin-tetra eddike syre (engesk: ethyene-diamine-tetra acetic acid). Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

34 Embaage Energiforbrug Foier ti foietryk Ftaater Fugtevandstisætninger Kemikaier Kemikaier ti fim- og trykformfremstiingen Kontroeret/mijømærket papir Kuvert Lak Leverandør Produkter som anvendes ti indpakning, opbevaring, beskyttese, præsentation og transport af varer. Dette dokument omfatter embaager avet af pap og karton i forbindese med definition af trykmetoder. Bemærk at der er specifikke krav ti embaage af pastic. Omfatter a indkøb af e, fjernvarme, brændser ti stationære forbrændingsanæg osv. - på trykkeriet regnet som kwh købt energi på årsbasis per ton produkt. Det betyder hee produktionen: i form af prepress, trykning og efterbehanding, men også andre dee/ funktioner i trykkeriet såsom f.eks. kemikaieager, papir- og produktager, ventiation, beysning, intern rensning af vand og emissioner samt støttefunktioner som kontorer, toietter omkædningsrum og andre fæesareaer. Eventuee brændser ti trykkeriets køretøjer indgår ikke i denne parameter. Pigmenter med f.eks. metaisk udseende eer hoogrameffekt på en bærefoie. Foien stanses ud og pigmenterne overføres på trykmateriaet i speciee maskiner. Processen kades foietryk, foieprægning, varmeprægning eer hot stamp. En gruppe kemiske forbindeser som kan findes i kemikaierne på trykkeriet. Kemisk er ftaater estere af phthasyre (1,2-benzendicarboxysyre). Kemikaier, der tisættes fugtevandet. Det er f.eks. akoho (IPA, isopropyakoho) eer andre kemikaier som har ignende funktion. Det er også kemikaier, som er bevet tisat fugtevandet som bødgøringsmider. Kemiske produkter/bandinger eer kemiske stoffer. Myndighederne har kassificeringsreger for bandinger og stoffer. Ae kemikaier som bruges i fim- og trykformfremstiing for samtige trykmetoder. Det er f.eks. agemider, padefremkader, gummieringsmidde ti fremstiing af f.eks. offsetpader, kemikaier ti fremstiing af fexokichéer og kemikaier ti fremstiing af dybtrykvaser. Paderensemider og ignende betragtes som afvaskere og regnes ikke med i kemikaier ti fim- og trykformfremstiing. Korrekturmider regnes heer ikke med i denne kategori af kemikaier. Mijømærket papir er svanemærket eer papir med EU Ecoabe kopi- eer trykpapir. Kontroeret papir er ikke svanemærket, men har dokumenteret overfor Nordisk Mijømærkning, at papiret overhoder kravene i biag 5. På My Swan Account er der en opdateret iste over kontroerede og svanemærkede papirkvaiteter. Eer konvout er et omsag, i dette dokument af papir som benyttes ti at sende breve i. Papiret er fodet og imet i siderne eer på mindre kuverter diagonat på bagsiden. Mange kuverter har tryk på indersiden for at søre indhodet. Kemikaier som ikke er trykfarver og som påføres tryksagen med henbik på at beskytte mod f.eks. sid eer vand/fugt (såsom voks) og forbedre udseendet ved at give en bank eer mat overfade. Lakker kan have en dekorativ effekt ved indhod af gimmer eer have andre effekter ved at fungere som beægning for midertidigt at skjue trykt information. Virksomhed som everer produkter (varer eer serviceydeser) ti trykkeriet. Definitionen bygger på definitionen i ISO 9000:2000. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

35 Lim LogKow Makuatur Overtryksakker Papir Papirforbrug Parfume Ringbind Toner I ren form, men også im som everes på f.eks. præfabrikerede omsag eer på foier ti foietryk eer kacheringsfoier. Oktano-vand fordeingskoefficienten. Et fysisk må på evnen for et kemisk stof at ophobe sig i fødekæden. Det samme som et stofs bioakkumuerbarhedspotentiae. Hvis ogkow er større end eer ig med 3,0 er det potentiet bioakkumuerbart. K står for koefficient og ow står for octano-water. A papir fra produktionen i trykkeriet, som ikke ender i de færdige tryksager kunden modtager eer som everes ti midertidig opbevaring på et ager (eksempevis på trykkeriet). Makuatur omfatter spåner eer skærespid, indkøringsmakuatur i trykkeri og i bogbinderi (f.eks. indkøring i forbindese med fasning, imning, hæftning) makuatur under trykning og bogbinding, makuatur fra papirager (kasseret utrykt papir) og papirrester på ruer eer andet ubrugt papir ti trykning. Embaageaffad og brugte papirruer er ikke makuatur. Usogte aviser, magasiner og ignende, som afeveres tibage ti trykkeriet fra sagssteder med henbik på genanvendese, kan trækkes fra hvis mængderne er kendte eer kan skønnes. Trykkeriet kan også undtage makuatur som opstår, hvis trykkeriet aver bogbinderiarbejde for andre trykkerier. Kemisk set offset-trykfarver uden pigment. I dette dokument regnes overtryksak som ak og ikke som trykfarver. Et trykmateriae som er omfattet af Nordisk Mijømærknings og Det Europæiske Mijømærkes kriterier for kopi- og trykpapir. F.eks. trykpapir, kopipapir, avispapir, karton osv. Materiae ti bøgepap og sækkepapir regnes såedes ikke som papir i dette dokument. Det betyder, at trykkeriet ikke kan regne med eventue omsætning fra disse typer papir i de 75 % af trykkeriets omsætning af tryksager, som ska komme fra trykning på papir (krav O1). Trykkeriets brug af papir i ton per år ti den aktuee trykmetode eer trykkeriets totae papirforbrug. De mængder papir, som udøveren ikke sev har købt (eksempevis kundeeveret papir), men som bruges i den aktuee trykmetode, ska ægges ti. Dette gæder også havfabrikata produceret på en anden trykmetode i trykkeriet eer eksternt producerede havfabrikata. Summen af papirforbrug for hver enket trykmetode behøver såedes ikke være det samme som papirforbruget for hee trykkeriet. Papir som trykkeriet køber, men ikke sev benytter i produktionen, er ikke en de af papirforbruget. Papirforbruget ska korrigeres for agerdifference, hvis der er et stort ager. Et stof eer bandning som er tisat for at give produktet duft. Aroma som indehoder tisvarende stoffer som parfumer og parfumestoffer i panteekstrakter regnes også som parfume. Er ringbind med indhod, som everes samet ti sutbrugeren. Ae kemikaier, undtagen bæk, som biver brugt ti at overføre et biede eer tekst ti trykmateriaet ved digitatrykning. Der findes toner i både tør (puver) og våd (fydende) form. Fuserfuid og deveoper, der bruges sammen med tør toner, regnes også med i tonerkategorien. Image oi og andre kemikaier, som bruges i forbindese med våd toner, regnes også med i tonerkategorien. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

36 Trykfarver Trykform Trykkeri Trykmateriae Trykmetode Trykning Trykpresse Tryksag Ae kemikaier som bruges ti at overføre et biede eer tekst ti trykmateriaet ved ae trykmetoder undtagen digitatryk. Trykfarver omfatter også metafarver (trykfarver hvor pigmentet udgøres af f.eks. auminium eer kobber i metaisk form) og farvetisætninger og -additiver, som biver bandet i trykfarven. Produktionshjæpemider som f.eks. anti-tørremidde, der ska forhindre at farven i farvekaret tørrer under natten, eer sprøjtepuver betragtes ikke som farvetisætninger. Den enhed som bærer biedet over ti trykpressen og direkte eer indirekte overfører trykfarve ti Trykmateriaet. I offset er der pader, i fexotryk kichéer og i dybtryk cyindre. En virksomhed som udbyder trykning - og hvor det er en væsentig de af forretningen. Det er f.eks. traditionee trykkerier, kopi-centre og andre virksomheder, som udfører trykning. Det kan også være trykkerier, som ikke sev udfører trykning. Typiske trykkerier er arkoffset-, rotations-, heatset-, avis-, magasin-, embaage-, konvout-, kartonnage-, etikette-, digita- og fexo-trykkerier, men også kuvert- og embaageproducenter samt producenter af andre produkter omfattet af begrebet tryksager i dette dokument. Typisk vi forag og rekamebureauer ikke betragtes som trykkerier, da de ikke udbyder trykning som en væsentig de af deres forretning. Er det materiae, som ska bære informationen i tryksagen. Det er typisk papir, men kan også være andre materiaer, såsom past, teksti m.m. Type af trykning. De forskeige trykmetoder er beskrevet i den europæiske BAT-rapport: Reference Document on Best Avaiabe Techniques on Surface Treatment using Organic Sovents fra august 2007 ( Visse trykmetoder er i dette dokument afgrænsede i forhod ti hvike produkter som produceres, såsom aviser, banketter, kuverter og embaage. Se definition af disse begreber andre steder i denne ordiste. Kopieringsydeser er omfattet af digitatryk. Det er kun kopieringsydeser, trykkeriet udbyder, der er omfattet - dvs. at kopiering udeukkende ti internt brug ikke tæer med. En proces som indebærer en foræding af et trykmateriae ti tryksager. Trykning kan omfatte tryk på et trykmateriae og/eer efterbehanding/konvertering. Den maskine som trykker på et trykmateriae. Et resutatet af en foræding af et trykmateriae. Forædingen består i, at et biede, mønster, tekst eer ignende biver trykt på papir eer et andet trykmateriae. Dvs. at en af tryksagens vigtigste funktioner er at bære information. Forædingen kan udover trykning omfatte en efterbehanding/konvertering, som består af forskeige former for mekanisk bearbejdning, såsom f.eks. fodning, stansning og skæring eer forskeige former for saming med im, hæftning, garnbinding og ignende. Noge tryksager er kun efterbehandet/konverteret og har atså ikke gennemgået en trykproces (for eksempe visse skrivebokke og kuverter). Tryksager er b.a. aviser, rekamer, tidsskrifter, kataoger, bøger, hæfter, brochurer, bokke, pakater, øsbade, visitkort, fodere, mapper, ringbind med papirindhod, etiketter, embaager og kuverter. Skrive- og kontormateriaer såsom kuverter, koegiebokke, skrivehæfter, notesbokke osv., som sæges af grossister eer igennem detaihandeen, regnes også som tryksager. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

37 Servietter, køkkenruer, toietpapir og ignende regnes ikke som tryksager. For disse findes separate mijømærkekriterier. Det samme gæder for fotofremkadese og print af fotografier. Når det gæder produkter som f.eks. en ro-up med stativ, er det kun seve dugen, som bærer den trykte information, der regnes som tryksag øvrige dee er ikke en de af tryksagen. Tungmetaer Udøveren UV-farver Vedvarende energikider VOC VOC-forbrug En gruppe metaer som findes, eer tidigere fandtes, i kemiske forbindeser i noge trykfarver. I dette dokument omfatter kravet ti tungmetaer metaerne: by, kadmium, kviksøv og krom med oxidationstrin 6. Baggrund: Der findes fere definitioner på, hvad tungmetaer er. Normat forbinder man begrebet tungmetaer med metaer eer metaignende stoffer, som er skadeige for mennesker eer mijø. Den virksomhed, som udfører seve trykningen. Farver der hærder hurtigt ved utravioet bestråing. Farverne indehoder fotoinitiatorer, der ved UV-bestråing sætter en poymerisation af bindemiderne i gang. Bindemiderne er reaktive akryater. Ikke-fossie energikider: vindkraft, soenergi, jordvarme, bøgeog tidevandsenergi, vandkraft, biobrændse, deponigas, gas fra rens ningsanæg og biogas. Biobrændse er den bioogisk nedbrydeige fraktion af produkter, affad og rester fra andbrug (både vegetabiske og animaske), skovbrug og ignende industrier og den bioogisk nedbrydeige fraktion af industriaffad og kommunat affad. Atomkraft regnes ikke som vedvarende energikide. Tørv regnes ikke som biobrændse. Voatie Organic Compound er engesk for Fygtige Organiske Forbindeser. Fæesbetegnese for fere grupper af organiske/ etfordampeige væsker, b.a. kubrinter, akohoer, ethere, estere m.f., der kan anvendes som opøsnings- og fortyndingsmidde i visse farver, akker og ime samt afvaskere. En afvasker kan f.eks. også være en VOC i sig sev. Med fygtig organisk forbindese menes organiske forbindeser med et damptryk > 0,01 kpa (ved 20 C ) eer som har tisvarende fygtighed ved særige brugssituationer (f.eks. opvarmning i heatsetovn). Samme definition som i VOC direktivet (1999/13/EF). Anta kg brugt VOC på årsbasis med udgangspunkt i indkøbte/ modtagne mængder. Afvaskere, fugtevandstisætninger, trykfarver og andre kemikaier kan indehode VOC. Noge afvaskere består ti 100 % af VOC. Man kan korrigere for agerdifference. I My Swan Account kan man se, hvor meget VOC der findes i de forskeige kemikaier. Ved beregning af udedninger af VOC kan trykkerier, som bortskaffer dette under kontroerede former, fratrække den bortskaffede VOC fra VOC-forbruget i henhod ti biag 7. Dette gæder f.eks. trykkerier, som renser uduften for VOC (typisk heatset) eer trykkerier som genvinder og sæger VOC (typisk dybtrykerier). For heatset ska beregningen også omfatte resutater for måinger af punktudsip. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter (37)

38 Biag 1 Kemikaier og materiaer (O5) Dette skema ska bruges af kemikaie- og materiaeeverandører for at dokumentere Nordisk Mijømærknings krav. I skemaet er ae kemikaie- og materiae krav (samt point) samet. Skemaet iustrerer de informationer, som everandørerne ska indtaste i den eektroniske ansøgningshjæp for everandører i My Swan Account. Dokumentation sendt direkte ti Nordisk Mijømærkning behandes fortroigt. Kun opysning om, at produktet er kontroeret og derved overhoder kravene, indhodet af VOC og point sammen med produktnavn og forhander/everandør, biver offentiggjort i My Swan Account ti trykkerier med mijømærkeicens eer trykkerier som ansøger. I særige tifæde kan Nordisk Mijømærkning skjue kontroerede kemikaier og materiaer i databasen. Kontakt venigst Nordisk Mijømærkning, hvis dette er aktuet. I My Swan Account findes en iste over ae kontroerede kemikaier og materiaer, som trykkerierne har adgang ti. For at få et kemikaie eer materiae opført i databasen, ska den aktuee everandør eer producent udfyde og fremsende denne erkæring. Dokumentationen kan indsendes direkte ti Nordisk Mijømærkning. Leverandøren eer producenten forpikter sig ti, ved underskrift på dette skema, at hode fremsendte opysninger opdaterede, så ænge kriterierne er gydige. Det gæder både ved ændring af recepter/formueringer og ved udvideser af eksempevis en farveserie. Nordisk Mijømærkning har dog ret ti at kræve information om produktets fudstændige kemiske sammensætning fra kemikaieproducenten/everandøren for ved behov at kontroere indhodet i produktet. I det sidste kapite i kriteriedokumentet findes ordforkaringer og definitioner ti ord og begreber, som kan være svære at toke. Hvis der usikkerhed, kontroér atid Svanens definition. Udfyd venigst skemaet for identifikation af materiaet/kemikaiet/erne: Land Forhander/everandør Handesnavne Evt. produktnummer Internationat Sverige Norge Isand Finand Danmark Handesnavne kan også være navnet på en farveserie, som omfatter fere varianter. F.eks. Trykfarveserie xxxx hvor xxxx står for forskeige varianter (numre) i trykfarveserien. Toner og bæk ska udover toner/bæk-navnet angives med opysning om, hvike maskiner de ska bruges ti, f.eks. Toner xxx ti yyy (hvor yyy er trykmaskinens navn). ( Vedæg sikkerhedsdatabad (everandørbrugsanvisning) i henhod ti annex II i REACH (forordning 1907/2006/EEC) eer andet teknisk databad.. Fast bæk ti adressering er undtaget. For krav O5 ska sikkerhedsdatabad i henhod ti annex II i REACH (forordning 1907/2006/EEC) eer andet teknisk databad vedægges. Biag nr Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

39 Type: Trykfarve og -additiver Bæk* Fugtevandstisætning Lim Afvaskningsmidde Foie ti foietryk Toner Lak Agemidde Kemikaie ti fim- eer trykformfremstiingen Kacheringsfoie Trykmetode: Arkoffset (ej kuvert/embaage) Heatset rotation Fexotryk (ej kuvert) Digitatryk/fotokopiering Avistryk med codset Embaageoffset Codset rotation (ej banket/avis) Dybtryk Kuvertoffset Kuvertproduktion med fexo Bankettryk med codset * Bæk ti adressering undtages i kravet. Dette gæder også addresseringsbæk ved ekstern efterbehanding/adressering. For bæk ti adressering gæder det, at sikkerhedsdatabad i henhod ti annex II i REACH (forordning 1907/2006/EEC) eer andet teknisk databad ska vedægges. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

40 1 Generee krav for kemikaier 1.1 Kassificerede kemikaier Kemikaierne må ikke være kassificerede eer opfyde kriterierne for kassificering i nogen af føgende farekasser og -kategorier med tihørende risiko og faresætninger: EU s stof- og præparatdirektiver 67/548/EØF og 99/45/EF med senere ændringer og revideringer Farekasse Mijøfare Farebetegneser og riskiosætninger Mijøfarig Med N: R50, R50/53, R51/53, R59 Uden N: R53, R52/53 Kræftfremkadende/mutagen/reproduktionstoksisk (CMR) Kræftfremkadende Car1 og Car2 T med R45, R49 CLP-förordningen 1272/2008 Farekasse og -kategori Farig for vandmijøet akut 1 Farig for ozonaget Farig for vandmijøet -kronisk 1/2/3/4 Carcinogenicitet Carc 1A/1B Faresætning H400, H410, H411, H420 (tid. EUH 059) H412, H413 H350* Kræftfremkadende Car3 Xn med R40 Carcinogenicitet Carc 2 H351 Mutagen Mut1 og Mut2 T med R46 Kimceemuta genicitet Muta 1A/1B Mutagen Mut3 Xn med R68 Kimceemuta genicitet Muta 2 Reproduktionstoksisk Rep1 og Rep2 Reproduktionstoksisk Rep 3 T med R60, R61 Andre toksikoogiske egenskaber Akutte dødige virkninger Xn med R62, R63 R64 (Kan skade børn i ammeperioden) i kombination med andre R-sætninger R33 (Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug) i kombination med andre R-sætninger Reproduktions toksicitet Repr 1A/1B Reproduktions toksicitet Repr 2 Reproduktions toksicitet virkninger på eer via amning Specifik må-organtoksicitetgentagen eksponering 2 H340 H341 H360* H361* H362 H373* Meget giftig Tx med R26, R27, R28 Akut toksicitet 1/2 H330, H310, H300 Giftig T med R23, R24, R25 Akut toksicitet 2/3 H330, H331, H311, H301 Ikke-dødeige varige skadevirkninger efter en enket påvirkning Meget giftig eer giftig Sundhedsskadeig Tx med R39 i kombination med R26, R27, R28 T med R39 i kombination med R23, R24, R25 Xn med R68 i kombination med R20, R21, R22 Specifik må-organtoksicitetenket eksponering 1 Specifik må-organtoksicitetenket eksponering 2 H370* H371* Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

41 Avorige skadevirkninger ved gentagen eer angvarig påvirkning Giftig eer sundhedsskadeig T med R48 i kombination med R23/R24,R25 Xn med R48 i kombination med R20, R21, R22 Specifik må-organtoksicitetgentagen eksponering 1/2 Sundhedsskadeig Xn med R65 Aspirationsfare 1 H304 Sensibiiserende virkninger Lokairriterende Xn med R42 Sensibiisering ved inåndning, 1A og 1B Lokairriterende Xi med R43 Hudsensibiisering 1, 1A og 1B Øvrige farer Giftig ved kontakt med øjnene Udviker giftig gas ved kontakt med vand Udviker giftig gas ved kontakt med syre Udviker meget giftig gas ved kontakt med syre T med R39-41 R29 i kombination med andre R-sætninger R31 i kombination med andre R-sætninger R32 i kombination med andre R-sætninger Akut toksicitet 1/2/3 Akut toksicitet 3 Akut toksicitet 1/2 H372*, H373* H334 H317 EUH070 EUH029 EUH031 EUH032 *) Hvis det er definitivt bevist, at faren ikke kan årsages af andre eksponeringsveje, kan eksponeringsvejen angives som en de af fareangivesen. For reproduktionstoksicitet ska denne angives, hvis den er kendt (effekt på fertiitet eer fosterudviking). En eer to bogstaver indikerer eksponeringsvej (f.eks. H350i Kan årsage kræft ved indåndning) og/eer type af effekt. Ae tiægskoder er omfattet af kravet. Undtaget fra kravet om mijøfarekassificering er des trykfarver, akker, toner og bæk, som er stråehærdende (f.eks. UV-farver, UV-toner, UV-bæk og UVakker) og des agemider. Ved agemider gæder dog for producentens anbefaede dosering, at midet ska fortyndes så meget ved brug, at den stærkeste brugsøsning ikke vie kunne kassificeres som mijøfarig med nævnte R-sætninger. Touenbaserede afvaskere og trykfarver ti dybtryk er undtaget fra kravet. Kemikaier, som indehoder kromtrioxid og kobbersufta ti fremstiing af dybtrykcyindre, er også undtaget. Limprodukter som indehoder isocyanater er også undtaget. Undtagesen er dog supperet sådan, at det ikke må medføre et arbejdsmijøprobem ved imning, som ska kontroeres ved et kontrobesøg. T.o.m. 31. december 2015 kan kobotforbindeser, som sikkativer i trykfarver anvendes. Undtagesen gæder ikke de kobatforbindeser, som findes på EUs Kandidatiste. Afvaskere er undtaget fra kravet om kassificering med R65 eer tisvarnede faresætning H304. Undtaget fra kravet om kassificering for sensibiiserende egenskaber (R42 og R43) er des trykfarver, akker, toner og bæk som er stråehærdende (f.eks. UV-farver, UV-toner, UV-bæk og UV-akker), des 2 komponent ime og des agemider og fugte-vandstisætninger, som i henhod ti producentens anbefaede dosering ska fortyndes så meget, at brugsøsningen ikke skue kunne kassificeres. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

42 Juridisk bindende kassificeringer af stoffer i EU findes på Kommissionens ESIS hjemmeside (European Chemica Substances Information System): Forsag ti sevkassificering vedrørende mijøfarer for et anta stoffer findes på en hjemmeside udarbejdet af Nordisk Ministerråd i samarbejde med det Europæiske Kemikaieagentur: Typiske eksemper på CMR-stoffer er haogenerede organiske stoffer og visse ftaater (f.eks. DEHP, DBP og BBP). Mange af disse stoffer er desuden mijøfarige. Andre mijøfarige stoffer er by og byforbindeser. ( Ved brug af undtagese for agemider og fugtevandstisætninger: vedæg beregning for koncentration i brugsøsning. Biag nr 1.2 Særig probematiske indhodsstoffer Kemikaier og materiaer må ikke være tisat EDTA og dets sate, natriumeer caciumhypochorit, poy- eer perfuorerede akyerede forbindeser eer akyfenoetoxiater og derivater af disse. Derudover må kemikaier og materiaer ikke være tisat indhodsstoffer som i REACH (Registration, Evauation and Authorisation of Chemicas) kategoriseres som Substances of Very High Concern (SVHC) og ignende stoffer, dvs: 1. Kræftfremkadende/mutagen/reproduktionstoksisk (CMR)-stoffer i kategori 1 eer 2 (1A og 1B i CLP). Desuden er CMR-stoffer i kategori 3 (kategori 2 i CLP) også omfattet sev om de ikke regnes SVHC-stoffer i REACH. 2. PBT-stoffer (persistente, bioakkumuerende og toksiske) og eer vpvbstoffer (meget persistente og meget bioakkumuerende) i henhod ti kriterierne i Biag XIII i REACH (forordning 1907/2006/EF). 3. Stoffer som anses for at være hormonforstyrrende eer potentiet hormonforstyrrende i henhod ti EU s rapporter og ister om hormonforstyrrende stoffer. 4. Stoffer som er opført på EU s kandidatiste og som ikke opfyder kriterierne herover i punkt 1-3. Touen i afvaskere og trykfarver ti dybtryk er undtaget fra kravet. Kromtrioxid i kemikaier ti fremstiing af dybtrykcyindre er også undtaget. Isocyanater i improdukter er også undtaget. T.o.m. 31 december 2015 kan kobotforbindeser, som sikkativer i trykfarver anvendes. Undtagesen gæder ikke de kobotforbindeser, som findes på EU s Kandidatiste. Vedr. CMR-kassificering se under krav ti kassificering ovenfor. Vedr. PBT- eer vpvb se en iste over stoffer som opfyder, eer stoffer som danner stoffer som opfyder PBT- eer vpvb-kriterierne, på Kommissionens ESIS hjemmeside (European Chemica Substances Information System). Stoffer som er udskudte eer stoffer under evauering anses ikke for at have PBT eer vpvb-egenskaber. Hvis der sker ændringer er det den seneste opdaterede udgave som gæder. Typiske eksemper på PBT- eer vpvb-stoffer er bromerede fammehæmmere. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

43 Vedr. hormonforstyrrende effekter se f.eks. EU s prioriteringsiste over stoffer med hormonforstyrrende effekter i Annex L i The Fina Report of the DHI-Study på: Stofferne i kategorierne 1 og 2 anses for at være hormonforstyrrende. Bemærk, at isten har en kategori 3 som indikerer, at data er mangefude eer at der findes data som viser, at der ikke er nogen videnskabeig grund for inkudering på isten. Stoffer i kategori 3 anses ikke som værende hormonforstyrrende. Hvis der sker ændringer, er det den seneste opdaterede udgave som gæder. Typiske eksemper på stoffer, der er hormonforstyrrende, er forskeige ftaater (f.eks. DEHP, BBP, DBP, DINP og DNOP). Vedr. Kandidatisten se det Europæiske Kemikaieagenturs hjemmeside: For at overvåge udvikingen af SVHC henvises ti Intentionsisten (Registry of Intentions). Denne iste er ikke bindende for svanemærkning med mindre stoffet er opført på noge af de andre nævnte ister herover, men kan være en hjæp ti at være på forkant med udvikingen: Fygtige organiske forbindeser VOC Udøveren får point afhængig af, hvor stor mængde kemikaier udøveren køber ind, der består af eer indehoder fygtige organiske forbindeser (VOC; voatie organic compound). Med organisk forbindese menes organiske forbindeser med et damptryk > 0,01 kpa (ved 20 ºC) eer som har tisvarende fygtighed ved særige brugssituationer (såsom opøsningsmiderne/mineraoierne i heatsetfarver ved opvarmningen i heatsetovnen). Hvis et kemikaie kun devis indehoder VOC, angives vægt-andeen af VOCkomponenterne som VOC-indhod. F.eks. hvis en afvasker indehoder to VOC-komponenter A og B og resten vand: 20 % A og 45 % B, biver VOCindhodet 65 %. For heatsetfarver ska trykkeriet som skabeon regne med, at heatsetfarven indehoder 50 % mineraoier med mindre andet opyst. Det er mineraoierne som biver ti VOC i heatsetovnen. For øvrige farver og akker kan man bruge opysning fra sikkerhedsdatabad (højeste værdi hvis interva). Indehoder kemikaiet VOC? Hvis ja, angiv hvor mange vægt-procent VOC kemikaiet indehoder: Ja Nej Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

44 2 Specifikke krav 2.1 Trykfarver, toner, bæk, akker samt foier ti foietryk og kacheringsfoier Rester af tungmetaer Indhod af tungmetaerne by, kadmium, kviksøv og krom med oxidationstrin 6 må samet ikke overstige 100 ppm (miigram per kio) i trykfarver, toner, bæk samt foier ti foietryk og kacheringsfoier. Rester af aromatiske aminer (fra f.eks. azofarver) Indhod af primære usufonerede aromatiske aminer opøseige i 1M satsyre og udtrykt som aniin må ikke overstige 500 mg/kg og der må ikke være mere end 10 mg/kg Benzidin, ß-Naphtyamin og 4-Aminobipheny samet i trykfarver, toner eer bæk. Testmetode i henhod ti Europarådets resoution AP (89) 1. Her henvises ti ETAD s testmetode nr. 212 (7): Determination of unsufonated primary aromatic amines in pigments and in sovent soube dyestuffs intended for use in food packaging, november Senere udgaver af denne testmetode kan også bruges. Vegetabisk eer vandbaserede trykfarver, akker, toner og bæk Udøveren får point for trykfarver, akker, toner og bæk som er vegetabiske eer vandbaserede: Type Point Sæt kryds Vegetabisk 5 Vandbaseret 5 Ikke vandbaseret eer vegetabisk 0 Vegetabiske farver og akker har maksimat 2,0 vægt-% opøsningsmidde som er mineraoiebaseret. Mineraoiebaseret betyder at trykfarvens oie- eer opøsningsmiddeindhod har sin oprindese i mineraoie. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

45 Genanvendeighed, vegetabisk, vandbaseret Udøveren får point for trykfarver, akker, toner og bæk: Type Vegetabisk Ikke stråehærdende farver, akker, toner og bæk Vegetabiske farver, akker og bæk som har dokumenteret, at de ikke skaber probemer i genanvendesesprocessen (gæder dog ikke metafarver og fuoroscerende farver) Vandbaserede farver, akker og bæk som har dokumenteret, at de ikke skaber probemer i genanvendesesprocessen Vandbaseret Gen anvendese Sum Point Øvrige vegetabiske farver, akker og bæk Øvrige vandbaserede farver og bæk Øvrige vandbaserede akker Mineraoiebaserede farver, akker og bæk herunder tisvarende baseret på mineraske opøsningsmider Metafarver og fuoroscerende farver Tør toner Våd tonere som har dokumenteret, at de ikke skaber probemer i genanvendesesprocessen i henhod ti prøvemetoder i biag Øvrige våde tonere Stråehærdende farver, akker, toner og bæk (f.eks. UV-farve) Vandbaserede (f.eks. UV-farve/ak/bæk) og ikke vandbaserede (f.eks. hybridfarver) som har dokumenteret, at de ikke skaber probemer i genanvendesesprocessen Øvrige vandbaserede (f.eks. UV-farve/ak/ bæk) * * Øvrige ikke vandbaserede (f.eks. hybridfarver) Sæt kryds *) UV-farver, -akker osv. kan kun få point for vandbaseret, hvis de ikke er mijøfarekassificerede. Findes der testresutater i henhod ti specifikationerne i afsnit 3 herunder, som viser at produktet er uprobematisk i genanvendesesprocessen? ( Hvis ja, vedæg testrapport som viser dette og dokumentation/certifikat for aboratoriet. Biag nr Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

46 2.2 Lime Genanvendeighed Udøveren får point for genanvendeighed i henhod ti nedenstående tabe: Type Point Sæt kryds Lim som har dokumenteret, at de ikke giver probemer i genanvendeses processen, herunder sevhæftende im i henhod ti prøvemetoder omtat herunder i afsnit 3 Varmim (hotmetim) eer PUR-im (poyurethanim) Vandopøseige ime (f.eks. dispersionsim) 3 point 2 point 1 point Findes der testresutater i henhod ti specifikationerne i afsnit 3 herunder som viser, at produktet er uprobematisk i genanvendesesprocessen? Bemærk, at hvis imen er sevkæbende, ska der fremægges testresutater. Ja Nej ( Hvis ja, vedæg testrapport som viser dette og dokumentation/certifikat for aboratoriet. Biag nr 2.3 Agemider og fugtevandstisætninger Bioakkumuerbarhed Aktivstoffer (biocider) i agemider og fugtevandstisætninger må ikke være potentiet bioakkumuerbare (aktivstoffet har BCF 100 eer ogkow 3,0). Angiv kemisk navn og eer CAS-nr for biocid: Aergi Udøveren får point for fugtevandstisætninger som ikke er aergifremkadende. Type Fugtevandstisætninger, som ikke er kassificeret aergifremkadende (risikosætningerne R42 eer R43) eer som i henhod ti producentens anbefaede dosering ska fortyndes så meget ved brug, at den stærkeste brugsøsning ikke vie kunne kassificeres som aergifremkadende Evt. anbefaet fortynding Point Øvrige fugtevandstisætninger Sæt kryds Fugtevandstisætninger er kemikaier, der tisættes fugtevandet. Det er f.eks. akoho (IPA, isopropyakoho) eer andre kemikaier, som har ignende funktion. Det er også kemikaier, som er bevet tisat fugtevandet som bødgøringsmider. ( Vedæg beregning vedrørende brugsøsning hvis fugtevandstisætningen er kassificeret aergifremkadende. Biag nr Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

47 2.4 Afvaskningsmider Afvaskerpoint Udøveren får point afhængig af fygtigheden (damptrykket). Point er en vægtning af damptrykket ved 20 ºC for komponenterne i afvaskeren. Angiv mængderne for de forskeige komponenter og point for afvaskeren: Komponenter og damptryk Organiske opøsningsmider > 5,0 kpa Organiske opøsningsmider 0,31 5,0 kpa Organiske opøsningsmider 0,21-0,30 kpa Organiske opøsningsmider 0,06-0,20 kpa Organiske opøsningsmider 0,01-0,05 kpa Organiske opøsningsmider < 0,01 kpa Point 0 0,5 1 1,5 2 2,5 Øvrige komponenter 2,5 Kemisk navn og evt. CAS-nr. Indhod i vægt-% Sum 100 % Vægtet point F.eks. Hvis en afvasker indehoder 35 % A (1 point) og 65 % B (1,5 point) biver point for afvaskeren 1*0,35+1,5*0,65= 1,3. 3 Prøvemetoder Prøvemetoder for genanvendeighed Testaboratoriet ska opfyde de amene krav i standarden DS/EN ISO/IEC eer være et officiet GLP-godkendt aboratorium. Kemikaieproducentens aboratorium kan godkendes ti at udføre disse anayser, hvis myndighederne har ejighed ti at overvåge disse. Producentens aboratorium kan også godkendes, hvis det er omfattet af et kvaitetsstyringssystem og dette er certificeret i henhod ti ISO 9001 eer ISO Prøvemetoder for genanvendese ska være nedenstående eer opdaterede udgaver fra INGEDE (se også og ERPC ( Test metoder kan også bruges, hvis en kompetent og uafhængig trediepart skriftigt har vist, at de kan reproducere resutater fra INGEDE s og ERPC s metoder. For trykfarver og akker gæder INGEDE Method 11: Assessment of Print Product Recycabiity Deinkabiity test. January 2007 eer senere udgaver. Prøvning ska udføres på tre typer papir: ubestrøget, bestrøget og overfadeimet papir. Hvis en type trykfarve kun sæges ti en eer to bestemte typer papir, kan man nøjes med at teste den aktuee papirtype/r. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

48 Sæt kryds for de papirtyper trykfarven kan bruges sammen med og for de papirtyper som har testresutater som viser, at produktet er uprobematisk i genanvendesesprocessen: Type Papirtyper Findes testresutater? Ubestrøget Bestrøget Overfadeimet Nordisk Mijømærkning kræver et resutat på mindst 51 point i henhod ti European Recovered Paper Counci ERPC s pointsystem for ae de testede papirtyper. Det svarer ti Good eer Fair afsværtning. Se Assessment of Printed Product Recycabiity Deinkabiity Score User s Manua, ERPC/005/009, Adopted in 17/03/2009 ERPC Meeting eer senere udgaver. For ikke vandopøseige ime gæder INGEDE Method 12: Assessing the Recycabiity of Printed Prod-ucts - Testing of Fragmentation Behaviour of Adhesive Appications, juni 2009 eer senere udgaver. Denne metode omfatter prøvning af imede tryksager. Prøvning ska udføres på en type tryksag, som er repræsentativ for den pågædende im. Nordisk Mijømærkning kræver et resutat på mindst 51 point i henhod ti European Recovered Paper Counci ERPC s pointsystem. Det svarer ti Good eer Fair fjernese af im. Se Assessment of Printed Product Recycabiity Scorecard for the removabiity of Adhesives Appications, Adopted in apri 2011 ERPC Meeting eer senere udgaver. Producent Navn: Land: Adresse: Tf./Fax: E-mai: Kontaktperson: Bemærk at producent ikke vi fremgå af Nordisk Tryksagsdatabase, med mindre producenten også er underskriver af dette skema og ikke har opyst forhandere/everandør. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

49 Underskrift Vi erkærer, at kravene er overhodt og at opysninger er givet i overensstemmese med virkeigheden. Vi er kar over, at Nordisk Mijømærkning ikke er ansvarig for forkerte opysninger i Nordisk Tryksagsdatabase på grund af fejagtig information fra os: Virksomhed: Adresse: Tf./Fax: Dato: E-mai: Underskrift: Gentag med bokbogstaver: Bemærk venigst, at den virksomhed der underskriver, vi fremgå af My Swan Account, medmindre andet er opyst under forhander/everandør i starten af skemaet. Emai Mijømærkning Danmark Motiva Services Oy (Finand) Norræn Umhverfísmerking (Isand) Stiftesen Mijømerking (Norge) Mijömärkning Sverige AB (Sverige) [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

50 Biag 2 Affadspan for udøveren (O10) Affadspan for (trykkeriets navn) Affadsområde og -type Forekommer i virksomheden Fimfremstiing Fimfremstiingskemikaier Fim og fimrester Skyevand Fitre Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Bandes sammen med føgende affadstype* Trykformfremstiing Padefremkader Brugt skyevand Kichérester (fexo) Kobber-/krom-rester i sam (dybtryk) Fitre Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Tryk Farverester (fydende) Farvedåser i meta Lakrester (fydende) Brugt afvaskervand Brugt fugtevand Øvrige kemikaierester Kude Papirmakuatur Fitre Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Mængde affad** Affadsmodtager Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

51 Affadsområde og -type Forekommer i virksomheden Brugt toner og kassetter Brugte trykforme (f.eks. pader) Brugte bækpatroner Ja Nej Ja Nej Ja Nej Bandes sammen med føgende affadstype* Mængde affad** Affadsmodtager Efterbehanding Papirmakuatur Lim- og akrester Kude Ja Nej Ja Nej Ja Nej Diverse Bød past Meta Eektronik Hård past Pap og karton Batterier Lysstofrør Bandet affad (usorteret affad som går ti forbrænding eer deponi). F.eks. aftørringspapir, tørret farve osv. Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej *) Opys her om pågædende affadstype bortskaffes sammen med en anden affadstype fra skemaet. Angiv i givet fad den anden type. **) Mængde behøver ikke udfydes - det er friviigt, med mindre man ønsker point for mængde usorteret affad. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

52 Biag 3 Rutiner og instruktioner (M1-M13) Dette skema viser eksemper på de rutiner og instruktioner, som ska bruges for at opfyde kravene ti mijøedese. Adgang ti My Swan Account: Bruger-id: Password: Dokumenter i forbindese med ansøgningen og øvrigt faktagrundag for sagen, såsom journamateriae, er paceret fysisk/eektronisk (M4): 1 Lovgivning og myndigheder (M1) Navn på tisynsførende mijømyndighed: Adresse: Evt. kontaktperson hos myndigheden: Navn på tisynsførende arbejdsmijømyndighed: Adresse: Evt. kontaktperson hos myndigheden: 2 Organisation og ansvar på trykkeriet (M2) Navn på trykkeriets kontaktperson overfor Nordisk Mijømærkning: Navn på mijøansvarig: Navn på kvaitetsansvarig: Navn på markedsføringsansvarig: Navn på ansvarig for dagig drift: Hvis der sker ændringer i ansvarsfordeingen, orienterer kontaktpersonen Nordisk Mijømærkning om dette straks efter at ændringen er sket. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

53 3 Rutine for dokumentering, behanding og rapportering af afvigeser, rekamationer/kager og ændringer (M5) Formået med denne rutine er at sikre, at Svanemærkekravene er opfydt ved afvigeser, rekamationer og ændringer. Rutinen dækker a trykning hos udøveren. Kontaktpersonen har ansvar for dokumentering og behanding af afvigeser og ændringer samt a rapportering ti Nordisk Mijømærkning. Ansvaret kan uddeegeres ti andre. (navn) har ansvaret for at dokumentere og behande rekamationer/kager. Ansvaret kan uddeegeres ti andre. Ændringer Ved større ændringer i grundaget for Svanemærket i forhod ti den oprindeige ansøgning hører kontaktpersonen Nordisk Mijømærkning skriftigt inden ændringen gennemføres. En større ændring vi typisk være, hvis et trykkeri udvider med en ny trykmetode samt i de tifæde udøveren havner tæt på: en bagategrænse (kemikaier, efterbehandere og trykkerieverandører) tota-pointgrænsen en kravgrænse (minimumgrænse for ande kontroeret/mijømærket papir, VOC-krav for instaation af udsugning og energikrav) Nordisk Mijømærkning afgør hvorvidt en ændringen ska udøse et krav om en ændrings-/udvidesesansøgning. Hvis Nordisk Mijømærkning vurderer, at det er tae om en større ændring, ska kontaktpersonen indsende et udfydt og underskrevet ansøgningsskema om ændring/udvidese af icens. Ændringen gennemføres først efter tibagemeding fra Nordisk Mijømærkning. Kontaktpersonen sørger for, at a korrespondance med Nordisk Mijømærkning, biver dokumenteret og opbevaret sammen med den oprindeige ansøgning (f.eks. upoades i My Swan Account). Afvigeser Ved afvigeser orienterer kontaktpersonen Nordisk Mijømærkning skriftigt, straks efter at afvigesen er opdaget og upoader en afvigesesrapport i den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account. En afvigese opstår, når en eer fere af mijømærkekravene ikke ængere er overhodt. F.eks. hvis årsopgøresen viser, at udøveren overskrider: en bagategrænse (kemikaier, efterbehandere og trykkerieverandører) tota-pointgrænsen en kravgrænse (minimumgrænse for ande kontroeret/mijømærket papir, VOC-krav for instaation af udsugning og energikrav) eer hvis udøveren har gemt at ave årsopgøresen eer ikke har overhodt de særige krav ti svanemærkede tryksager. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

54 Afvigesesrapporten indehoder en beskrivese af, hvad afvigesen består i, en redegørese for hviket omfang afvigesen er sket, en beskrivese af hvad der er gjort for at afhjæpe afvigesen og en pan for at undgå ignende afvigeser i fremtiden. Hvis panen omfatter ændringer i forhod ti den oprindeige ansøgning, behander kontaktpersonen dette på samme måde som en ændring. Kontaktpersonen sørger for, at a korrespondance med Nordisk Mijømærkning biver dokumenteret og opbevaret sammen med den oprindeige ansøgning (f.eks. upoades i My Swan Account). Rekamationer Ved skriftige rekamationer/kager svarer ansvarig person ti den, der har kaget. Svaret indehoder en kar stiingtagen ti rekamationen/kagen, eventuet opysning om erstatning og en sagig motivering ti afgøresen. Ansvarig person sørger for at ae skriftige rekamationer/kager biver dokumenteret og opbevaret sammen med den oprindeige ansøgning. Hvis rekamationen foranediger ændringer i måden at arbejde på internt, underrettes trykkeriets kontaktperson overfor Nordisk Mijømærkning. 4 Rutine for sporbarhed (M13) Formået med denne rutine er at sikre adskiese af tryksager -der ska have påtrykt Svanemærket - fra de tryksager, som ikke ska. Rutinen dækker a trykning hos udøveren. Kontaktperson ti Nordisk Mijømærkning har ansvar for, at ordrer, der ska have Svanemærket påtrykt, biver mærket tydeigt, så de kan adskies fra andre ordre. Ansvaret kan uddeegeres ti andre. 5 Rutine for journaføring og årsopgørese (M5 - M6) Formået med denne rutine er at sikre korrekt journaføring og at årsopgøresen biver udført korrekt. Rutinen dækker a trykning hos udøveren. Kontaktpersonen ti Nordisk Mijømærkning har ansvar for journaføringen og for at ave årsopgøresen. Ansvaret kan uddeegeres ti andre. Så ænge mijømærkeicensen er gydig, aver kontaktpersonen en årsopgørese samt pointberegning (udfyder opdaterede informationer i den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account) hvert år senest i juni, eer hvis forskudt regnskabsår, da senest 6 måneder efter regnskabsafsutningen. Kontaktpersonen undersøger, om mijømærkekriterierne stadig overhodes. Hvis kravene ikke ængere overhodes, er der tae om en afvigese (se punkt 2). Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

55 Kontaktpersonen sikrer, at journamateriae, såsom fakturaer, rapporter, måinger eer uddrag fra regnskabssystem og driftsjournaer opbevares sammen med den oprindeige ansøgning for eventue kontro fra Nordisk Mijømærkning, så ænge mijømærkeicensen er gydig. Bemærk, at dokumentation for årigt forbrug af kemikaier, materiaer og papir ska upoades i My Swan Account. 6 Rutine for uddannese (M7) Formået med rutinen er at sikre, at uddannesen biver udført. Rutinen dækker a trykning hos udøveren. Kontaktpersonen ti Nordisk Mijømærkning har ansvar for, at ae - som detager i den dagige drift - har fået den nødvendige viden, for at sikre at Svanens krav opfydes. Ansvaret kan uddeegeres ti andre. Uddannesen er gennemført (angiv hvordan og hvornår): Detagere var (angiv hvike medarbejdere/medarbejderfunktioner): Uddannese af nye medarbejdere vi ske (angiv hvordan og hvornår): Uddannesen omfatter: Generet om Nordisk Mijømærkning Vigtige pointmuigheder og obigatoriske krav vedrørende: - Energi - Papir - Kemikaier - Makuatur - Organiske opøsningsmider - Affad Hvad gæder ved udskiftning af undereverandører Hvad sker ved udskiftning af kemikaier Derudover omfatter uddannesen: Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

56 7 Rutine for markedsføring (M8) Formået med rutinen er at sikre, at gædende reger biver overhodt. Kontaktpersonen for markedsføring har ansvaret for, at regerne overhodes. Ansvaret kan uddeegeres ti andre. Generee reger for markedsføring findes i Reger för nordisk mijömärkning av produkter. Specifikke reger for trykkerier findes i afsnittet om mijømærkets udformning i Nordisk Mijømærknings kriteriedokument for trykkerier. Kontaktpersonen for markedsføring informerer ae indenfor virksomheden, som markedsfører den mijømærkede ydese, om kriterierne for mijømærkning af trykkerier samt om regerne for markedsføring. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

57 Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

58 Biag 4 Erkæring fra efterbehandere (O3) Dette skema ska bruges af everandører af efterbehanding med imning, akering, foietryk med foier eer kachering samt everandører af adressering med trykfarver eer toner for at dokumentere Nordisk Mijømærknings krav om, at de vigtigste eksterne efterbehandere er kontroerede. Leverandører af mekanisk efterbehanding er ikke omfattet. I My Swan Account findes en iste over ae kontroerede efterbehandere, som trykkerier har adgang ti. Hvis et trykkeri har brug for at en efterbehandere biver opført på isten, ska everandøren udfyde og fremsende denne erkæring med tihørende dokumentation. Erkæringen og dokumentationen kan indsendes direkte ti Nordisk Mijømærkning. Firmanavn: Addresse: Tf E-mai Kontaktperson: Ved udskiftning af kontaktperson og ved andre ændringer i kontaktopysningerne, ska ny bekræftese indsendes ti mijømærkningsorganisationen. Kemikaier og materiaer Leverandøren ska ave en iste over akker, ime, foier ti foietryk og kacheringsfoier, som anvendes hos everandøren. Hvis der bruges kemikaier ti fimog trykformfremstiing, fugtevandstisætninger eer afvaskere samt hvis man bruger trykfarver, toner eer bæk ti adressering af kundernes tryksager, ska disse kemikaier også noteres på isten. Ae kemikaier som anvendes i imning, akering, foietryk med foier eer kachering, samt adressering med trykfarver eer toner direkte på tryksagen eer på dens embaage samtog materiaer ska være kontroerede af Nordisk Mijømærkning og opfyde kravene i O5 og i biag 1 samt krav ti sevkæbende ime (O6) i gædende kriteriedokument for trykkerier. Bækket ti adressering er undtaget af kravet. Dette gæder også adresseringsbæk ved ekstern efterbehanding/adressering. Hvad angår bæk ti adressering gæder det, at sikkerhedsdatabad i henhod ti annex II i REACH (forordning 1907/2006/EEC) eer andet teknisk databad ska vedægges. I krav O5 står der om bagategrænser, som også gæder for efterbehandere: Mindst 99 vægt-% af det seneste års indkøbte/modtagne trykfarver, foier ti foietryk, kacheringsfoier, akker, im, toner og bæk indenfor hver kategori ska opfyde kravene. For trykfarver, im og akker er der en aternativ bagategrænse på 10 kg per år og per kategori som ikke behøver at kare kravene. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

59 Kravet i O5 om, at der maksimat må være 5 vægt-% af game kemikaier/ materiaerne på ager, som ikke overhoder kravene, gæder ikke for eksterne efterbehandere. I My Swan Account kan man finde de kemikaier og materiaer, der er kontroerede. For at få et kemikaie eer materiae opført i databasen ska everandøren eer producenten indtaste information i den eektroniske ansøgningshjæp for everandører i My Swan Account. ( Vedæg en iste over brugte akker, ime, foier ti foietryk og kacheringsfoier. Eventuee kemikaier ti fim- og trykformfremstiingen, afvaskere og fugtevandstisætninger samt trykfarver, toner eer bæk, som bruges ti adressering, ska også noteres på isten. Mængder ska også opyses, hvis ikke ae kemikaier/materiaer indenfor kategorien overhoder kravene. Hvis bæk ti adressering anvendes, vedægges sikkerhedsdatabad i henhod ti annex II i REACH (forordning 1907/2006/EEC) eer andet teknisk databad. Vi bekræfter, at virksomheden overhoder myndighedernes reger. Vi bekræfter endvidere at den vedagte iste over kemikaier og materiaer er den vi bruger i virk som heden og at vi vi informere Nordisk Mijømærkning, hvis der sker ænd ringer. Vi bekræfter, at vi ikke bruger materiaer af PVC ti kachering eer em ba ering af papirtryksager (krav O7) og at der ikke biver brugt materiaer af PVC (krav M10) ti tryksager, som ska svanemærkes. Biag nr Dato: Underskrift: Gentag med bokbogstaver: Emai: Mijømærkning Danmark Motiva Services Oy (Finand) Norræn Umhverfísmerking (Isand) Stiftesen Mijømerking (Norge) Mijömärkning Sverige AB (Sverige) [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

60 Biag 5 Kontroeret papir (P1) Biag 5 ska bruges af papirproducenter for at ansøge Nordisk Mijømærkning om at få kontroeret papiret, ti brug som trykmateriae i Svanemærkede trykkerier. Biag 5A ska bruges som ansøgningsskema og biag 5B som erkæring af kemikaiekravene. Kun papir som 1) har Nordisk Mijømærkeicens, 2) opfyder kravene ti kontroeret papir må bruges i svanemærkede tryksager (dog kan papir mærket med EU Ecoabe bruges frem ti 31. december 2013). Kontroeret papir ska opfyde kravene i punkt A eer B nedenfor. En iste over kontroerede papirkvaiteter pubiceres i Nordisk Mijømærknings offentigt tigængeige webporta. For kontro og pubicering af papirkvaiteterne debiteres et gebyr. Definition af kontroeret papir Papirkvaiteter der kan kontroeres er defineret i Tiægsmoduen for kopi- og trykpapir version 4: Træhodigt og træfrit ikke konverteret trykpapir produceret af kemisk og/eer mekanisk masse og/eer returfiber, for tryk. Føgende kartoner produceret af kemisk og/eer mekanisk masse og/ eer returfiber: Homogen karton SBB (Soid Beached Board), SBS (Soid Beached suphate) og SUB (Soid Unbeached Board) Fasekarton FBB (Foding Boxboard) Returfiberbaseret karton WLC (White Lined Chipboard) Kravene ti kontroeret papir A. Kontroeret papir ska overhode ae kravene i Basismoduet for papirprodukter version 2 samt Kemikaiemoduet version 2 med føgende undtageser: 1. Krav ti kudioxidudedning ved transport bortfader (K11 i Basismoduet v.2) 2. Dokumentationskravene for K1-K14 i Kemikaiemoduet v.2 er ændret, så at dokumentationen i stedet ska være en iste over ae de brugte kemikaier med handesnavne, everandører, funktion og mængder. For at udforme dokumentationen ska den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account anvendes. Kemikaieeeverandører ska benytte den eektroniske ansøgningshjæp for everandører i My Swan Account for af få kontroeret sine kemikaier. Nordisk Mijømærkning forbehoder sig retten ti at forange yderigere dokumentation for kemikaierne som en kontro af, at de overhoder kravene. 3. Definition af speciapapir og nicheprodukter i K4 i Tiægsmodu for kopi- og trykpapir version 4 gæder også for kontroeret papir. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

61 B. Papir som aerede er mærket med EU Ecoabe ska opfyde føgende krav i Basismoduet for papirprodukter version 2 samt Kemikaiemoduet version 2: 1. Krav ti fiberråvare (K7 i Basismoduet v. 2) 2. Krav ti tota energipoint (K9 i Basismoduet v. 2) 3. Krav ti udsip af CO 2 (K10 i Basismoduet v. 2) med undtagese af transporter (K11 i Basismoduet v. 2) 4. Krav ti kemikaier (K1-K14 i Kemikaiemoduet v.2). Dokumentationskravene for K1-K14 i Kemikaiemoduet v.2 er ændret, så at dokumentationen i stedet ska være en iste over ae de brugte kemikaier med handesnavne, everandører, funktion og mængder. For at udforme dokumentationen ska den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account anvendes. Kemikaieeeverandører ska benytte den eektroniske ansøgningshjæp for everandører i My Swan Account for af få kontroeret sine kemikaier og materiaer. Nordisk Mijømærkning forbehoder sig retten ti at forange yderigere dokumentation for kemikaierne som en kontro af, at de overhoder kravene. Information om at et papir er kontroeret Der må ikke være risiko for, at et kontroeret papir kan opfattes som svanemærket. Papirproducenten ska overhode Nordisk Mijømærknings gædende reger for, hvordan man må informere om, at et papir er kontroeret. Regerne kan fås ved henvendese ti Nordisk Mijømærkning. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

62 5A Ansøgning om kontroeret papir Er papiret mærket med EU Ecoabe? Ja Nej Hvis ja, angiv icensnummer: Papirproducent: Fabrik/produktionssted: Papir Karton Handesnavne* Evt. forhanders handesnavne Forhander/ everandør Samtige gramvægte** *) Papirkvaiteter, der ansøges om, ska navngives med et unikt handesnavn, så det ikke er muigt at bande papir, som biver kontroeret, med ikke kontroeret papir. **) De gramvægte som er omfattet ska opyses. Dokumentationen der refereres ti i kravene i Biag 5 i kriterierne for Trykkerier og tryksager, version 5, ska sendes ti Nordisk Mijømærkning for kontro. Underskrift af papirproducent: Vi ansøger om, at ovenstående papirkvaitet/-er biver kontroeret i henhod ti Nordisk Mijømærknings kriterier for Trykkerier og Tryksager og godkender, at handesnavnene for det kontroerede papir offentiggøres i Nordisk Mijømærknings webporta. Vi bekræfter, at ovenstående papirkvaitet/-er kun produceres på angivet fabrik/produktionssted. Ved udskiftning af kontaktperson ska Nordisk Mijømærkning underrettes. Vi bekræfter at virksomheden overhoder myndighedernes reger. Vi bekræfter endvidere, at den vedagte dokumentation passer med virkeigheden, og at vi vi informere Nordisk Mijømærkning, hvis der sker ændringer. Dato Underskrift Firmanavn: Addresse: Kontaktperson: Tf.: E-mai: Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

63 5B Erkæring om kemikaier Papirproducenten, som søger om kontro af sit trykpapir i henhod ti Nordisk Mijømærknings krav i kriterierne for Trykkerier og tryksager, ska redegøre for samtige produktionskemikaier med fudstændigt navn. Redegøresen ska indehode samtige brugte kemikaier ved produktion af papir. Masseproducenten ska ave en separat redegørese om masseproduktionens kemikaier. Kraven gæder endvidere intern og ekstern vandrensning. Liste over produktionskemikaier: Kemikaiets navn Funktion Producent/ everandør Tiført mængde (kg/ton) Kassificering Underskrift af papir/masseproducent: Vi erkærer, at ovenstående iste dækker ae vores produktionskemikaier og at angivet kassificering er korrekt. Vi erkærer også, at produktionskemikaierne opfyder kravene K2 K14 i kemikaiemoduet version 2. Dato Underskrift Firmanavn: Addresse: Kontaktperson: Tf.: E-mai: Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

64 Biag 6 Erkæringer trykkeriet Vi bekræfter, at vi opfyder føgende krav: Krav ti embaager og kacheringsfoier af past (O7): Embaage og kachering ti brug for tryksager af papir må ikke være af PVC. Krav ti svanemærkede tryksager (M9-M13): Minimum 90 % af den svanemærkede tryksags samede vægt, ska bestå af kontroeret papir eer svanemærket papir. Frem ti 30. juni 2013 kan man også bruge papir med EU Ecoabe. Efter denne dato kan man kun bruge papir med EU Ecoabe, hvis der foreigger dokumentation for, at papiret også overhoder Svanens krav ti kontroeret papir. For bøger, mapper, ringbind, bokke, hæfter og banketter er kravet 80 %. Se kontroerede og svanemærkede papirkvaiteter i My Swan Account: account.svanen.nu Papir med EU Ecoabe kan findes på EU Ecoabes hjemmeside: Den svanemærkede tryksag må ikke indehode PVC. Ae trykkerieverandører, som bruges ti produktion af tryksager og bærer Svanemærket, ska have icens ti Svanemærket. Ae eksterne efterbehandere, som er omfattet af O3, ska være kontroeret. Hvis trykkeriet kun svanemærker en de af produktionen, ska ordrer - der har Svanemærket påtrykt - mærkes tydeigt, så de kan adskies fra andre ordrer. Det ska også være muigt at se, hvike papirkvaiteter og undereverandører som er brugt, samt hvordan svaneogoet er gengivet på tryksagen (f.eks. ved hjæp af ordresedde eer ordrepose). Krav ti anvendese af svaneogoet på embaager: Svaneogoet må som udgangspunkt ikke paceres på svanemærkede embaager, da man kan forvekse, hvad der retteigt er svanemærket. Firmanavn: Addresse: Kontaktperson: Tf.: Fax: Markedsføringsansvarig: Tf.: Fax: Dato: Ved udskiftning af personae ska ny bekræftese indsendes ti mijømærkningsorganisationen. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

65 Biag 7 Beregninger og eksemper Kontroeret efterbehanding på baggrund af økonomiske ta Ande kontroeret efterbehanding kan skønnes ud fra en overordnet viden om udgifter ti bogbinderier, der står for imning, akering, foietryk med foier eer kachering. Man kan også bruge føgende måde: 1. Find de årige udgifter i regnskabssystemet ti de everandører, der skønnes at dække det meste af den nævnte type efterbehanding. 2. Vurder udgiften ti intern efterbehanding ved at bruge "8 %-regeen" i P2. 3. Hvis noge everandører også aver andre ting, end den nævnte type efterbehanding, såsom trykning, skønnes hvor stor andeen af udgiften ti dette er. Denne de af udgiften trækkes fra udgiften for den aktuee everandør. 4. Ae de fundne udgifter ægges sammen og man kan derefter beregne, hvor stor ande af efterbehandingen - af den nævnte type - de forskeige everandører udgør og hvor stor de som er intern. Makuatur og energiforbrug fordet på fere trykmetoder Makuatur ska beregnes efter anvisningerne i P2 og energiforbrug efter anvisningerne i P9. Hvis man ikke kan opgøre makuatur og energiforbrug enketvis for hver trykmetode, ska man benytte føgende gennemsnitsta for at beregne fordeingen meem dem. Beregningen bygger på forhodet meem gennemsnitstaene for de aktuee trykmetoder. Bemærk, at den eektroniske ansøgningshjæp i My Swan Account udfører disse beregninger: Trykmetode Gennemsnitig makuatur (%) Gennemsnitig energiforbrug (kwh/ton produkt) Arkoffset (undtagen embaage- og kuvertoffset) Avistryk med codset Bankettryk med codset Codset rotation (undtagen avis- og bankettryk) Heatset rotation Dybtryk Fexotryk (undtagen kuvertproduktion) Digitatryk Kuvertoffset Kuvertproduktion med fexo Embaageoffset Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

66 Eksempe 1: Hvis et trykkeri bruger 500 ton papir ti arkoffset og 100 ton papir ti digitatryk, og den samede makuatur er på 100 ton, så biver fordeingen 8,0 ton makuatur ti digitatryk og 92,0 ton ti arkoffset fordi: 10/23 = (8,0/100)/(92,0/500) og 8,0+92,0 = 100 Makuaturprocenten for digitadeen biver 8,0 % og for arkdeen 18,4 %. Eksempe 2: Hvis et trykkeri har 150 ton i makuatur, et samet energiforbrug på kwh, og bruger 1000 ton papir ti at producere kuverter med fexo, og trykker med kuvertoffset på 400 ton og med digitatryk på 50 ton af de producerede kuverter, så biver fordeingen af energiforbruget kwh ti fexo, kwh ti kuvertoffset og kwh ti digitatryk fordi: 552/436 = ( /( *15/100))/( /( *4/100)) og 436/2799 = ( /( *4/100))/( /(50-50*10/100)) og = Energiforbruget for kuverproduktion med fexo biver 496, for kuvertoffset 398 og for digitatryk 2535 kwh/ton produkt. Makuaturberegninger ved ekstern efterbehanding Makuatur beregnes efter anvisningerne i P2. Eksempe 1: Et trykkeri køber ton papir årigt. Ud af dette sender trykkeriet havfabrikata, som stammer fra 800 ton brugt papir, ti et eksternt bogbinderi og gør efterbearbejdningen sev på den resterende produktion (svarer i eksempet ti ton brugt papir). Den vejede makuatur på trykkeriet ink. trykkeriets egen efterbehanding er på 900 ton. Iføge skabeonmetoden i kriterierne ska trykmakuaturen mutipiceres med 2. Trykmakuaturen i eksempet biver på denne baggrund 510 ton og den totae makuatur biver derfor ton eer 30 %. Det betyder, at 120 ton makuatur opstår eksternt. Disse ta kan fås ved at kigge på procentandeen trykmakuatur (x) i føgende forhod: 800 * x * x * 2 = 900. Procentandeen trykmakuatur biver x=15 %, hviket svarer ti 510 ton. Hvis trykkeriet ikke havde regnet med den eksterne efterbehanding, vie makuaturprocenten kun bive ca. 26 %. Eksempe 2: Et trykkeri har i udgifter ti bogbinderier og en egen om sætning på 20 mio. Den øknomiske beregning medfører, at 0,5/(20 * 0,08) = 31,25 % af papirforbruget efterbehandes eksternt. Med ta fra eksempet herover betyder det, at 1.062,5 ton papir bruges ti ordrer, som efterbehandes eksternt. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

67 Beregning af VOC-udedninger Hvis trykkeriet sæger genindvundet VOC, renser udgående uft for VOC:erne ved hjæp af for eksempe forbrænding (f.eks. heatset) eer på anden måde bortskaffer eer sæger VOC under kontroerede former (f.eks. kondensering i forbindese med visse digitatrykmaskiner med våd toner), kan disse mængder fratrækkes de indkøbte/modtagne mængder. Nedenfor føger en specificering af beregningsmåden for udvagte trykteknikker, men andre trykteknikker kan også fratrække under nævnte forudsætninger. F.eks. opsamer visse heatsettrykkerier farvespid, og everer det ti forbrænding under kontroerede former. Mængden VOC i det bortskaffede farvespi kan såedes trækkes fra, hvis denne mængde kan dokumenteres. Heatsettrykkerier ska foretage måinger af udedt VOC og ægge resutatet af disse måinger ti de indkøbte/modtagne mængder. Heatset med efterbrændere Hvis et heatsettrykkeri har efterbrænder med en integreret efterforbrænder, kan trykkeriet som skabeon regne med, at 100 % af stofferne i trykfarverne, som biver ti VOC i heatsetovnen og andre VOC er som trækkes med ind i ovnen (se herunder), biver brændt af og derved kan trækkes fra. Dog ska mængden udedt VOC måes i henhod ti anvisningerne herunder og resutatet ægges oven i VOC-forbruget. Hvis heatsettrykkeriet ikke har en intergreret efterbrænder, kan det ske, at efterbrænderen ikke er i drift, sevom produktionen er i gang. Derfor ska trykkeriet som skabeon regne med, at 90 % af stofferne i trykfarverne, som biver ti VOC i heatsetovnen og 90 % af andre VOC er som trækkes med ind i ovenen (se herunder), biver brændt af, med mindre andre ta kan påvises gennem trykkeriets registreringer af efterbrænderens funktion. Dog ska mængden udedt VOC måes i henhod ti anvisningerne nedenfor og resutatet ægges oven i VOC-forbruget. Trykkeriet ska regne med, at 85 % af mineraoieindhod i trykfarven biver ti VOC i heatset-ovnen, medmindre et andet ta kan påvises. Opysninger om mineraoieindhodet i trykfarverne ti heatset findes i My Swan Account. Ae heatsettrykkerier med røggasrensning For heatsettrykkerier med røggasrensning ska trykkeriet regne med, at op ti 10 % af VOC i fugtevandet, 15 % af VOC fra den automatiske afvaskning og 5 % fra manue afvaskning biver renset og derved kan fratrækkes, medmindre trykkeriet kan påvise andre ta. Desuden kan trykkeriet regne med, at 0,75 % af VOC biver tibagehodt i kudene og bortskaffet under kontroerede former, hvis kudene går ti vask eer forbrænding, og hvis trykkeriet opbevarer dem i ukkede behodere, med mindre trykkeriet kan påvise et andet ta. Denne mængde kan derfor også fratrækkes. Trykkerier med kondensering For trykkerier med rensningsteknoogier som bygger på kondensation (eksempevis visse digitae trykmaskiner med våd toner), er det tistrækkeigt med vægt-opysninger på baggrund af f.eks. faktura for bortskaffet kondenseret VOC. Den kondenserede mængde, som kan dokumenteres med faktura, kan fratrækkes. Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

68 Dybtrykkerier Dybtrykkerier, som har et anæg ti genvinding af opøsningsmider, og som sæger videre af genvundne opøsningsmider, kan fratrække den sogte mængde. Desuden kan man som udgangspunkt fratrække 0,3 % af at indkøbt/modtaget VOC/touen, som biver fanget i kude og 0,3 % af indkøbt/modtaget VOC/ touen i farveaffad, under forudsætning af at kude og farveaffad opbevares i ukkede behodere på trykkeriet og bortskaffes/håndteres under kontroerede former, med mindre trykkeriet kan påvise andre ta. Måinger af VOC på heatsettrykkerier Måing af VOC-mængderne fra punktudsip ska basere sig på: måinger af NMVOC (Non Methane Voatie Organic Compounds) i mg C/Nm 3 røggasuft efter hver rensningsenhed - noget som myndighederne kræver udført for heatsettrykkerier af en vis størrese opysninger om årigt gasfow ved hjæp af gasfow ved drift (i Nm 3 /h) og det årige anta drifttimer for hver rensningsenhed Hvis man ikke har måinger af NMVOC, kan man bruge den europæiske grænseværdi på 20 mg C/Nm 3 som skabeon. For at gøre omregningen ti VOC enkere ska trykkeriet regne med, at der er tae om en så kadt Magie oi, som består af kubrinter med typisk kædeængde på C9 - C20. Det betyder, at 1 g VOC i gennemsnit svarer ti 0,85 g C. Energiindhod i brændser og fjernvarme I tabe 7 herunder fremgår det, hvike værdier for energiindhod som ska bruges ved beregning af energiforbrug på baggrund af indkøbte/modtagne brændser og fjernvarme. For brændse, som ikke er inkuderet i tabeen, kan der benyttes data fra everandører (nedre brændværdi). Tabe 7. Energifaktorer baseret på nedre brændværdi Brændse Energiindhod Enhed Let fyringsoie 36,0 GJ/m 3 Tung fyringsoie 38,7 GJ/m 3 LPG (gaso) 46,1 MJ/kg Naturgas 38,9 MJ/m 3 Biogas 6,4 kwh/m 3 Peets 10,0 GJ/m 3 Træfis 3,5 GJ/m 3 Træbriketter 10,0 GJ/m 3 Ku 26,5 MJ/kg Fjernvarme Vandbaseret, 35 C afkøing 40,8 kwh/m 3 Dampbaseret, kondensat ved 100 C og normat ufttryk 627 kwh/m 3 Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3

69 Hvis mere specifikke værdier er tigængeige fra everandøren af brændse, f.eks. egne opmåte værdier, kan disse værdier benyttes i stedet. Føgende værdier kan benyttes som standardværdier for tæthed, hvis der ikke foreigger data fra everandøren: Naturgas: 0,85 kg/m 3 N Let fyringsoie: 0,89 kg/iter Tung fyringsoie: 0,98 kg/iter Fjernvarmevand: 1,0 kg/iter Fjernvarmedamp: 1,0 kg/m 3 Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter 5.3