Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere

Transkript

1 Svanemærkning af Tekstivaskemider og petfjernere Version december december 2017 Nordisk Mijømærkning

2 Indhod Hvad er Svanemærket tekstivaskemidde eer petfjerner? 3 Hvorfor væge Svanemærket? 3 Hvad kan Svanemærkes? 4 Hvordan ansøger man? 4 Hvad kræves der for at bive Svanemærket? 5 1 Mijøkrav Produktbeskrivese Ekskuderede eer begrænsede indhodsstoffer og bandinger Dosering, økotoksicitet og bionedbrydeighed Kvaitet og sporbarhed af fornybare indhodsstoffer Embaage Brugervejedning Effektivitet 16 2 Kvaitets- og myndighedskrav 17 Markedsføring 19 Svanemærkets udformning 19 Efterkontro 19 Hvor ænge gæder icensen? 20 Nye kriterier 20 Forkorteser og definitioner 21 Biag 1 Anayse og test aboratorier Biag 2 Erkæring fra producenter af tekstivaskemider og petfjernere Biag 3 Erkæring fra everandører af råvarer Biag 4 Erkæring fra everandører af vegetabisk baserede råvarer (K13) Biag 5 Erkæring fra everandører af pastembaage Biag 6 Nordisk Mijømærknings effektivitetstest (funktionstest) Biag 7 Vikår for undtagese fra testning af effektivitet i henhod ti biag 6 Biag 8 Markedsføring af Svanemærkede tekstivaskemider og petfjernere 006 Tekstivaskemider og petfjernere, version 7.5, 11. december 2013 Adresser Nordisk Ministerråd besuttede i 1989 at indføre en friviig officie mijømærkning, Svanemærket. Nedenstående organisationer/virksomheder anvender Svanemærkningen efter opgave fra det respektive ands regering. For yderigere opysninger se hjemmesiderne: Danmark Mijømærkning Danmark Fonden Dansk Standard Koegievej 6 DK-2920 Charottenund Teefon Fax E-post: [email protected] Sverige Mijömärkning Sverige AB SE Stockhom Teefon Fax E-post: [email protected] Norge Mijømerking Henrik Ibsens gate 20 NO-0255 Oso Teefon Fax E-post: [email protected] Finand Mijömärkning Finand Box 489 FIN Hesingfors Teefon Fax E-post: [email protected] Isand Norræn Umhverfismerking á Ísandi Umhverfisstofnun Suðurandsbraut 24 IS-108 Reykjavik Teefon Fax E-post: [email protected] Dette dokument må kun kopieres i sin hehed og uden nogen form for ændring. Citater fra dokumentet kan benyttes hvis kiden, Nordisk Mijømærkning, opyses.

3 Hvad er Svanemærket tekstivaskemidde eer petfjerner? Svanemærkede tekstivaskemider og petfjernere hører ti bandt de mindst mijøbeastende produkter inden for deres kategori. Svanemærket giver en garanti for, at produktet opfyder strenge mijøkrav og at tifredsstiende effektivitet er dokumenteret gennem standardtests. Mijøkravene omfatter begrænsninger med hensyn ti dosering, såedes at kun koncentrerede produkter må bære Svanemærket, begrænsninger med hensyn ti mængden af mijøfarige stoffer og mængden af stoffer, som ikke er et nedbrydeige i vandmijøet. Kravene ti effektivitet indebærer, at produkterne ska have en tifredsstiende effektivitet. Kuørtvask ska testes ved 30 ºC, hviket sikrer, at energiforbruget ved vask minimeres, hvis det anvendes korrekt. Obigatorisk forbrugervejedning om bæredygtig brug af produkterne er medtaget med henbik på at opfordre ti korrekt dosering og fydning af maskinen. Kravene ti embaering optimerer fydning af embaagen samt forbrug af embaagemateriae. Der har været tradition for, at kriterierne for mijømærkning af tekstivaskemider og petfjernere har fokuseret på de mijømæssige egenskaber af produkternes indhodsstoffer. I denne version af kriterierne er der agt særig vægt på dosering, dokumentation af effektivitet ved nedsat temperatur for kuørtvask, forbrugervejedning om bæredygtig anvendese samt på en generet god mijøprofi af indhodsstofferne. Tekstivaskemider og petfjernere, der er mærket med det nordiske mijømærke, Svanen, er: Meget drøje, rækker ti mange vaske Energieffektive, vaske rent ved av temperatur Indehoder færre mijø- og sundhedsskadeige stoffer Hvorfor væge Svanemærket? Produkterne må anvende mijømærket Svanen i sin markedsføring. Svanemærket nyder meget stor anerkendese og troværdighed inden for Norden. Svanemærket er en omkostningseffektiv og enke måde at kommunikere mijøarbejde og mijøengagement ti kunder og everandører. Mijøspørgsmå er kompekse og det kan tage ang tid at sætte sig ind i specifikke spørgsmå. Svanemærkningen kan ses som en guide ti dette arbejde. Svanemærkningen indehoder ikke kun mijøkrav, men også kvaitetskrav eftersom mijø og kvaitet ofte går hånd i hånd. Det betyder, at en Svaneicens også kan ses som et kvaitetsstempe. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

4 Hvad kan Svanemærkes? Produktgruppen tekstivaskemider og petfjernere omfatter vaskemider og petfjernere i puver-, tabet-, væske-, ge- eer enhver anden form. Produkterne ska anvendes ti vask af tekstier, og de ska bruges ti hushodningsmaskiner, men det udeukker ikke brug i møntvaskerier og fæes vaskerier. Svanemærkningskriterierne skener meem vaskemider og finvaskemider. Vaskemider er defineret som vaskemider, der bruges ti amindeig vask af hvide og kuørte tekstier ved ae temperaturer. Finvaskemider er defineret som vaskemider, der fremmer særig tekstipeje: f.eks. ti vask af sarte tekstier såsom viskose, ud, sike, mikrofiber eer andre materiaer, der kræver særig peje. Særig peje kan f.eks. være uden brug af begemidde og enzymer samt skånevask i rigeigt med vand. Fydende vaskemider ti norma vask af hvide og kuørte tekstier betragtes ikke som finvaskemider. Produktgruppen omfatter ikke produkter, der udeukkende bruges ti vask i hånden, og produkter, der doseres ved hjæp af bæremateriaer som f.eks. ark, stof eer andre materiaer. Produktgruppen omfatter ikke vaskemider med fere funktioner, f.eks. to-i-et -produkter med både vaskeaktive og tekstibødgørende mider eer påstand herom. Produkter beregnet ti professionee vaskerier kan ikke Svanemærkes i henhod ti disse kriterier. Nordisk Mijømærkning har kriterier for Vaskemider ti professionet brug. Hvordan ansøger man? Hvert krav er markeret med bogstavet K (for krav) samt et nummer. Ae krav ska opfydes for at få tidet icens. Kravdeen kan også anvendes som en checkiste, hvor hvert krav føges af afkrydsningsfeter, og, for om kravene opfydes. Symboer i teksten For hvert krav er det beskrevet, hvordan kravet ska dokumenteres. Der findes også forskeige symboer, der anvendes for at ette arbejdet. Symboerne er: ( Vedhæft Kravet kontroeres på stedet Ansøgning Ansøgning om nordisk isens sendes ti Nordisk Mijømærkning i eget and og er gydig for behanding i 12 måneder. Ansøgningen kan eventuet behandes af et andet and indenfor Nordisk Mijømærkning efter aftae meem disse. Besked om dette gives ti ansøgeren. Virksomheder udenfor Norden ansøger hos Nordisk Mijømærkning i det nordiske and, hvor produkterne hovedsageig ska markedsføres. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

5 Ansøgningen ska bestå af et ansøgningsskema (ansøgningsformuar) og dokumentation, som viser at kravene opfydes (hviken dokumentation som kræves er specificeret i kravene). I ansøgningsskemaet ska det opyses i hvike nordiske and de aktuee produkterne sæges/markedsføres og forventet omsætning i hvert and ska opyses. Mere information og hjæp ved ansøgning kan findes ved at gå ind på det respektive ands hjemmeside. Sag i Norden En beviget icens er gædende i hee Norden. I icensbeviset biver produkterne opført per and, hvor de sæges i henhod ti opysninger givet i ansøgningsskemaet (ansøgningsformuaren). Produkterne vi fremgå af Nordisk Mijømærknings hjemmeside(r). Licensindehaveren er forpigtiget ti at informere Nordisk Mijømærkning, såfremt der biver ændringer mht. hvor produkterne sæges. Hvis produkterne ska sæges i andre nordiske ande end det/dem som først er angivet i icensbeviset, ska icensindehaveren skriftig informere og eventuet indsende den nødvendig dokumentation ti Nordisk Mijømærkning i det and, hvor den nordiske icens er udstedt. Kontrobesøg I forbindese med behanding af ansøgningen afægger Nordisk Mijømærkning normat kontrobesøg for at sikre overhodese af kravene. Ved kontroen ska data anvendt ti beregning, originae kopier af indsendte certifikater, testdokumenter, indkøbsstatistikker og ignende dokumenter der understøtter ansøgningen, være tigængeige for undersøgese. Omkostninger Der opkræves et ansøgningsgebyr fra virksomheden, der ansøger om en icens, og yderigere et årigt gebyr baseret på omsætningen af Svanemærkede tekstivaskemider og petfjernere. Forespørgser Hvis De har spørgsmå eer har brug for yderigere opysninger, kan Nordisk Mijømærkning kontaktes. Se adresser på side 2. Hvad kræves der for at bive Svanemærket? For at få tidet icens ti et Svanemærke: Ska ae krav være opfydt Nordisk Mijømærkning ska besigtige produktionsstedet Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

6 1 Mijøkrav Kriterierne for mijømærkning af tekstivaskemider og petfjernere er baseret på en funktione enhed, der er udtrykt i g/kg vask (gram pr. kiogram vask). Referencedoseringen, der anvendes ti beregning af mijøkravene, ska svare ti den dosering, der anvendes i funktionstesten i g/kg vask, såve som den dosering producenten anbefaer forbrugeren ti norma besmudsning på embaagen. For petfjernere som tisættes vasken anvendes den dosering, som producenten anbefaer forbrugeren. For petfjernere som anvendes ti forbehanding ansås en dosering på 2 m per pet og 6 appiceringer per vask i en 4,5 kg maskine. Effektiviteten ska dokumenteres i henhod ti Nordisk Mijømærknings aktuee kriterier (biag 5) ved brug af bødt vand (5,5 dh). Kemikaiekravene vedrørende dosering, toksicitet og bionedbrydeighed, som er anført i kapite 1.3, er baseret på den anbefaede dosering ti bødt vand. Den dosering, der anbefaes ti tekstivaskemider på embaagen, er ofte angivet for forskeige fydningsgrader af maskinen, f.eks. 3-5 kg eer 6-8 kg. Referencedoseringen, der anvendes ti funktionstest og beregning af mijøkriterierne, ska imidertid svare ti den gennemsnitige fydning. Hvis doseringen f.eks. er 50 g pr. 3-5 kg, ska der bruges en dosering på 50 g/4 kg = 12,5 g/kg vask for at dokumentere effektivitet og ti beregning af mijøkravene. Kravene i kapite 1 gæder for samtige indgående stoffer i det endeige produkt (vaskemidet/petfjerneren), medmindre andet er angivet. Som indgående stof regnes, med mindre andet er nævnt, ae stoffer i det endeige produktet, også tisatte additiver (f.eks. konservering eer stabiisator) i råvarerne, men ikke forureninger fra råvareproduktionen. Som forureninger regnes rester fra råvareproduktionen, der indgår i det færdige produkt i koncentrationer under 100 ppm (0,0100 vægt-%, 100 mg/kg), men ikke stoffer, der er tisat en råvare eer produktet bevidst og med et formå, uanset mængde. Forureninger på råvareniveau i koncentrationer over 1,0 % i råvaren regnes dog som indgående stoffer. Kendte fraspatningsprodukter af indgående stoffer, regnes også som indgående. Ti beregning af kemikaiekravene henvises ti DID-isten ( Detergents Ingredient Database ist ), som er nærmere forkaret i biag 1. DID-isten indehoder de i vaskemiddeformueringer mest amindeigt anvendte indhodsstoffer. Hvad angår stoffer, der ikke er anført på DID-isten, gives vejedning om, hvordan man beregner eer ekstrapoerer de reevante data i DID-istens de B. Hvis et stof er anført på DID-isten, ska DID-istens data atid anvendes. DID-isten findes på Nordisk Mijømærknings nationae hjemmesider. DIDisten, der bev vedtaget i januar 2007, eer senere versioner deraf, gæder for beregning af mijøkriterierne. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

7 1.1 Produktbeskrivese K1 Beskrivese af produktet og embaagen Produktets fude formuering og en beskrivese af primærembaagen ska sendes ti Nordisk Mijømærkning. ( Fud formuering med angivese af handesnavn, kemisk navn, CAS-nr., DID-nr., indgående mængde inkusive og ekskusive vand samt ae indgående stoffers funktion (uanset koncentration) i produktet. ( Sikkerhedsdatabad i henhod ti gædende ovgivning i ansøgningsandet, f.eks. biag II af REACH (Rådets forordning nr. 1907/2006/EØF) for hvert indhodsstof. ( Beskrivese af produktets embaage: Embaagemateriaets sammensætning og vægt. Dokumentation for procentdeen af genbrugt materiae. DID-nummeret er nummerangivesen for stoffet på Detergent Ingredient Database -isten (DID-isten,) og anvendes ti beregning af kemikaiekravene. DID-isten findes på Nordisk Mijømærknings hjemmesider. Se side 2. Kravet opfydes? Biag nr Biag nr Biag nr 1.2 Ekskuderede eer begrænsede indhodsstoffer og bandinger Kravet opfydes? K2 Produktkassificering Produktet må ikke kassificeres i nogen af føgende farekasser og med de dermed forbundne farekoder: Farekasse Farekode og fareangivese (Forordning nr. 1272/ ) Akut toksicitet* Acute tox. 1-4 H300, H301, H302, H304, H310, H311, H312, H330, H331, H332 Hudætsning Luftvejs-/ hudsensibiisering Specifik måorgantoksicitet enket/gentagen eksponering Farig for vandmijøet Skin corr. 1A, 1B, 1C H314 Resp. Sens. 1 H334 Skin Sens. 1 H317 STOT SE 1-2 H370, H371 STOT RE 1-2 H372, H373 Aquatic Acute 1 H400 Aquatic Chronic 1-4 H410, H411, H412, H413 Tisvarende farebetegnese og risikosætning (Direktiv nr. 67/548/EØF 2 ) Sundhedsskadeig (Xn) R20, R21, R22, R65 Giftig (T) R23, R24, R25 Meget giftig (T+) R26, R27, R28 Ætsende (C) R34, R35 Sundhedsskadeig (Xn) R42 Sensibiiserende (Xi) R43 Sundhedsskadeig (Xn) R48/20, R48/21, R48/22 R68/20, R68/21, R68/22 Giftig (T) R39/23, R39/24, R39/25 R48/23, R48/24,R48/25 Meget giftig (T+) R39/26, R39/27, R39/28 Mijøfarig (N) / (-) R50, R52, R53 R50/53, R51/53, R52/53 1 Gædende fra dec Gædende i overgangsperioden ti Forordning nr. 1272/2008 fra dec ti juni 2015 * Petfjernere kan kassificeres som akut toksiske i kategori 4 med H302/Xn; R22 (farig ved indtagese). ( Produkt sikkerhedsdatabad i henhod ti gædende ovgivning og/eer etiket. Biag nr Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

8 K3 CMR-stoffer Produktet må ikke indehode indgående stoffer, der kassificeres med nogen af føgende farekoder og fareangiveser eer en kombination deraf. Farekasse Karcinogenicitet Kimceemutagenicitet Reproduktionstoksicitet 1 Gædende fra dec Farekode og fareangivese (Forordning nr. 1272/ ) Carc. 1A eer 1B; H350 Carc. 1A eer 1B; H350i Carc. 2; H351 Muta 1A; H340 Muta. 1B; H340 Muta. 2; H341 Repr. 1A eer 1B; H360F Repr. 1A eer 1B; H360D Repr. 2; H361f Repr. 2; H361d Lact. H362 Tisvarende farebetegnese og risikosætning (Direktiv nr. 67/548/EØF 2 ) Carc. kat. 1 eer 2; R45 Carc. kat. 1 eer 2: R49 Carc. kat. 3; R40 Muta. kat. 1; R46 Muta. kat. 2; R46 Muta. kat. 3; R68 Repr. kat. 1 eer 2; R60 Repr. kat. 1 eer 2; R61 Repr. kat. 3; R62 Repr. kat. 3; R63 R64 2 Gædende i overgangsperioden ti Forordning nr. 1272/2008 fra dec ti juni 2015 Kravene gæder også for stoffer, der kan frigive stoffer med ovennævnte kassificeringer. ( Udfydt og underskrevet erkæring om overensstemmese fra producent og råvareeverandører. Biag 2 og 3 anvendes. Biag nr K4 Sensibiiserende stoffer Stoffer, der er kassificeret sensibiiserende (i henhod ti henhodsvis Forordning nr. 1272/2008 og Direktiv 67/548/EØF) med H334/R42 og/ eer H317/R43 må ikke indgå i produktet. Føgende stoffer undtages ovennævnte dog ikke i sprayprodukter: enzymer (inkusiv stabiisatorer og konserveringsmider i enzymråvaren), hvis enzymer tisættes i fydende form eer som indkapsede granuater begemiddekataysatorer og parfume (se krav K5). Enzymer kan anvendes i sprayprodukter under forudsætning af, at der fremsendes en risikovurdering i henhod ti AISE s: Exposure measurements of enzymes for risk assessment of spray products, AISE, 6 October October06% pdf ( Dokumentation om formuering og sikkerhedsdatabad som specificeret i krav K1. ( Udfydt og underskrevet erkæring om overensstemmese fra producent og råvareeverandører. Biag 2 og 3 anvendes. ( For sprayprodukter med enzymer: Dokumentation som viser, at riskobedømmese for enzymer i sprayprodukter er foretaget i henhod ti AISEs retningsinier Exposure measurements of enzymes for risk assessment of spray products, AISE, 6 October Biag nr Biag nr Biag nr Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

9 K5 Parfume a) De dekarationspigtige parfumestoffer (Vaske- og rengøringsmiddeforordningen 648/2004/EØF med senere ændringer) kan indgå i produktet i mængder < 0,010 % per stof. b) Parfumestoffer kan indgå på trods af kassificering med R42/H334 og/ eer R43/H317; dog ska mængden være < 0,010 % (100ppm). c) Brug af parfume ska føge IFRA s (Internationa Fragrance Association s) retningsinjer. ( Redegørese for produktets indhod af parfume. Erkæring fra producent (biag 2 og 3). Redegørese for parfumens indhod af dekarationspigtige parfumestoffer (biag 3) samt andre reevante parfumestoffer kassificerade med H334/R42 og/eer H317/R43 (biag 3). ( Dokumentation for IFRA s grænse for brugen af parfumen/parfumestoffet. Biag nr Biag nr K6 Andre ekskuderede stoffer Føgende stoffer må ikke indgå i produktet, hverken som en de af formueringen eer som en de af en ingrediens indehodt i formueringen: APEO (akyphenoethoxyater) APD (akyphenoderivater) Stoffer, der opfyder kriterierne for PBT (persistente, bioakkumuerende og toksiske) og vpvb (meget persistente og meget bioakkumuerende) på kandidatisten over særigt probematiske stoffer (i henhod ti kriterierne i biag XIII af REACH-forordningen) Stoffer, der vurderes at være hormonforstyrrende (EDC), kategori I eer II inden for EU s strategi om hormonforstyrrende stoffer ( report_2007.pdf) Stoffer der vurderes at være særigt probematiske, Substances of very high concern, I henhod ti REACH artice 59, biag XIV. ( tabe_en.asp) Antimikrobiee eer desinficerende stoffer, der tisættes med andet formå for øje end konservering EDTA (etyendiamintetraacetat), DTPA (dietyentriaminpentaacetat) Nitromoskus og poycykiske moskus-forbindeser Korbaseret begemidde Optisk hvidt Bemærk desuden nationae særkrav angående fosfat og forsfor under K7. ( Udfydt og underskrevet erkæring om overensstemmese fra producent og råvareeverandører. Biag 2 og 3 anvendes. Biag nr Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

10 K7 Fosfor Dette krav omfatter totamængden af ae emner, som indehoder fosfor, regnet som P. Det totae indhod af fosfor (P) begrænses i henhod ti nedenstående tabe: Produkttype Vaskemider (ti normat tismudset vasketøj) Finvaskemider (ti et tismudset vasketøj) Petfjerner (i vasken) Petfjerner (forbehanding) Bemærk også føgende nationae krav: I Sverige er der forbud mod fosfat i vaskemider. Indhod af fosfor (P) 0,030 g/kg vask 0,030 g/kg vask 0,010 g/kg vask 0,0050 g/kg vask I Norge må produkterne ikke indehode mere end 0,2wt% fosfor og ska mærkes Uten fosfat. ( Redegørese af produktets indhod af fosfor samt beregning af produktets samede P-indhod. ( Redegørese af produktets opfydese af nationae særkrav (Norge og Sverige). Biag nr Biag nr K8 Farve Farve kan tisættes fydende produkter såfremt farven er godkendt ti brug i evnedsmider eer ikke er bioakkumuerbar. Farver anses ikke for bioakkumuerbare, hvis BCF < 500 eer ogk ow < 4. I tifæde af, at der findes opysninger om både BCF og ogk ow, ska opysninger om BCF anvendes. Farver godkendt ti fødevarer kan også godkendes. ( Dokumentation for BCF eer ogk ow aternativt E-nummer. Biag nr 1.3 Dosering, økotoksicitet og bionedbrydeighed Kravene i kapite 1.3 (krav K9-K12) er baseret på den anbefaede dosering ti bødt vand. Det er også referencedoseringen, der anvendes ti at teste effektiviteten i henhod ti Nordisk Mijømærknings kriterier. Hvis den anbefaede dosering (ved norma besmudsning) på embaagen er angivet for specifikke vaskemængdeintervaer (f.eks. 3-5 kg), ska referencedoseringen, der anvendes ti beregning af mijøkriterierne, beregnes på baggrund af den gennemsnitige fydning. For petfjernere som tisættes vasken anvendes den dosering, som producenten anbefaer forbrugeren. For petfjernere som anvendes ti forbehanding ansås en dosering på 2 m per pet og 6 appiceringer per vask i en 4,5 kg maskine. Hvis produktet doseres som en enhed, der indehoder en vandopøseig foie, som ikke ska fjernes før vask, ska foien betragtes som en de af produktformueringen i kravene K1-K12. Kravet opfydes? K9 Maksima dosering Doseringen beregnes som den anbefaede dosering i g/kg vask ti henhodsvis normat tismudsede tekstier (vaskemider) og et tismudsede tekstier (finvaskemider). (Dosering = dosering i vask, ekusive vand i formueringendet vi sige den regnes på det aktive indhod.) Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

11 Doseringen må ikke overskride føgende mængder: Produkttype Vandhårdhed Dosering Vaskemider (ti normat tismudset vasketøj) Bødt 14,0 g/kg vask Finvaskemider (ti et tismudset vasketøj) Bødt 14,0 g/kg vask Petfjerner (i vasken) Ae 4,5 g/kg vask Petfjerner (forbehanding) Ae 2,7 g/kg vask* * Ansået gennemsnitig dosis, der ska anvendes i CDV-beregningerne. Den faktiske dosering vi afhænge af antaet af petter i en given vaskemængde. Den ansåede dosis er baseret på en dosering på 2 m. pr. pet og 6 appiceringer pr. vaskemængde på 4,5 kg (fydende petfjerner). Dosering ti middehårdt og hårdt vand Den anbefaede dosering ti middehårdt vand må ikke overstige 130 % af den anbefaede dosering ti bødt vand. Den anbefaede dosering ti hårdt vand må ikke overstige 160 % af den anbefaede dosering ti bødt vand. For tabetter kan dette indebære et maksimat doseringsspænd på 150 % fra bødt ti hårdt vand (f.eks. fra 2 ti 3 tabetter). Dosering ti et eer kraftigt tismudsede tekstier (vaskemider) Hvis der anbefaes en specifik dosering ti et tismudsede tekstier, må denne dosering ikke overstige 70 % af den anbefaede dosering ti normat tismudsede tekstier. Hvis der anbefaes en specifik dosering ti kraftigt tismudsede tekstier, må denne dosering ikke overstige 130 % af den anbefaede dosering ti normat tismudsede tekstier. For tabetter kan dette indebære et maksimat doseringsspænd på 150 % fra normat tismudsede tekstier ti kraftigt tismudsede tekstier (f.eks. fra 2 ti 3 tabetter). Forvask og efterføgende vask Hvis der gæder anbefainger for både forvask og efterføgende vask, må den samede anbefaede dosering (forvask og efterføgende vask) ikke overstige det maksimae doseringsniveau. ( Etiket eer produkt ay-out, herunder doseringsanbefainger Biag nr K10 Mijøfarige stoffer Indhodet af stoffer, der er kassificeret som mijøfarige (i henhod ti henhods vis Forordning nr. 1272/2008 og Rådets direktiv nr. 67/548/EØF) med nedennævnte fareangiveser/risikosætninger, må ikke overstige føgende værdi: Dosering (g/kg vask)*(100* konc H * konc H411 + konc H412) 0,18 g/kg vask eer Dosering (g/kg vask)*(100* konc R50/ * konc R51/53 + konc R52/53) 0,18 g/kg vask Hvor konc er andeen af stoffet i produktet med den angivne kassificering (angivet som et ta meem 0,00 og 1,00). Hvis der ikke forefindes opysninger om mijøfaren af et indgående stof, vi det bive betragtet som mijøfarigt med H410 (R50/53). (Grænsen er baseret på den anbefaede dosering ti bødt vand). Tensider, kassificeret med H412, undtages kravet, forudsat de er et nedbrydeige* og anaerobt nedbrydeige**. * I henhod ti DID-isten eer ti testmetode nr. 301 A-F eer nr. 310 i OECD guideines for testing of chemicas eer andre tisvarende testmetoder. ** I henhod ti DID-isten eer ISO 11734, ECETOC nr 28 (juni 1988) eer tisvarende testmetoder, hvor der opnås mindst 60 % nedbrydeighed under anaerobe forhod. ( Redegørese af tensider undtaget fra kravet (mængde, kassificering, nedbrydeighed). Biag nr Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

12 ( Dokumentation som specificeret i krav nr. K1 om formuering og sikkerhedsdatabad. Beregning af indhodet af mijøfarige stoffer i henhod ti formen ovenfor. Biag nr K11 Kritisk fortyndingsvoumen (CDV) Den kritiske fortyndingsvoumen CDV kronisk eer CDV akut må ikke overstige føgende grænser: Produkttype Vandhårdhed CDV kronisk CDV akut Vaskemider (ti normat tismudset vasketøj) Bødt /kg vask /kg vask Finvaskemider (ti et tismudset vasketøj) Bødt /kg vask /kg vask Petfjerner (i vasken) Ikke reevant /kg vask /kg vask Petfjerner (forbehanding) Ikke reevant /kg vask /kg vask CDVberegnes ved hjæp af nedenstående forme: CDV (kronisk) = CDV s = (dosis s * DF s * 1,000 / TF (kronisk)s ) eer CDV (akut) = CDV s = (dosis s * DF s * 1,000 / TF (akut)s ) Hvor: dosis s (vægt) = vægten af stoffet s pr. anbefaet dosering DF s = nedbrydningsfaktoren for stoffet s, som det fremgår af DID-isten. TF (kronisk)s = kronisk toksicitetsfaktor for stoffet s, som det fremgår af DID-isten. TF (akut)s = akut toksicitetsfaktor for stoffet s, som det fremgår af DID-isten. Værdierne af DF- og TF-parametrene ska være som anført på DID-isten. Hvis et givent stof ikke forefindes på DID-isten, ska parametrene beregnes ved hjæp af de retningsinjer, der er indehodt i de B af DID-isten, og den tihørende dokumentation ska vedægges. Ae indgående stoffer inkusive konserveringsmider, farvestoffer og parfumer i produktet ska medtages i CDV-beregningen, også sevom koncentrationerne er under 100 ppm (0,010 %). Bemærk, at hvis kroniske toksicitetsdata ikke er tigængeige, bruges akutte data og de tihørende sikkerhedsfaktorer ti at anså den kroniske toksicitetsfaktor ved beregning af CDV kronisk. ( Beregning af CDV for produktet samt angivese om CDV akut eer CDV kronisk er anvendt. På Nordisk Mijømærknings nationae hjemmesider findes DIDisten og et regneark, som kan bruges ti beregning af dette krav. Biag nr K12 Bionedbrydeighed aerob (anbo) og anaerob (annbo) a) Ae overfadeaktive stoffer ska være aerobt och anaerobt bionedbrydeige. b) Indhodet af organiske stoffer i produktet, som er aerobt ikke-bionedbrydeige (ikke et bionedbrydeige) (anbo) og/eer anaerobt ikkebionedbrydeige (annbo), må ikke overskride føgende grænser (både grænseværdien for anbo og annbo ska opfydes): Produkttype Vandhårdhed anbo annbo Vaskemider (ti normat tismudset vasketøj) Bødt 1,00 g/kg vask 1,00 g/kg vask Finvaskemider (ti et tismudset vasketøj) Bødt 0,50 g/kg vask 0,50 g/kg vask Petfjerner (i vasken) Ikke reevant 0,20 g/kg vask 0,20 g/kg vask Petfjerner (forbehanding) Ikke reevant 0,10 g/kg vask 0,10 g/kg vask (Grænserne er baseret på den anbefaede dosering ti bødt vand). Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

13 ( Beregning af anbo og annbo for produktet. ( Henvisning ti DID-isten. For indgående stoffer, som ikke er medtaget på DID-isten, ska der foreigge reevante opysninger fra itteratur og andre kider eer passende testresutater, der viser, at de er aerobt og anaerobt bionedbrydeige (se biag 1). På Nordisk Mijømærknings nationae hjemmesider findes et regneark, som kan bruges ti beregning af dette krav. Bemærk, at der gæder føgende undtageser: TAED (DID nr. 128) ska betragtes som anaerobt bionedbrydeig (DIDisten anfører ingen data ). Cumene sufonater (DID-nr. 139) har data på DID-isten, der ikke stemmer overens med pubicerede data under HERA-projektet. Derfor kan føgende data anvendes ved ansøgningsbehanding (i stedet for DID-istens data): anbo = R og DF = 0,05. Da BCF = 1,41 samt ogk ow = -2,7 kan cumene sufonater i henhod ti biag 1 undtages i beregning af annbo. Biag nr Biag nr 1.4 Kvaitet og sporbarhed af fornybare indhodsstoffer K13 Oprindese og sporbarhed af vegetabiske råmateriaer Dette krav omfatter fedtsyre, sæbe og oier, der består af 75 % vegetabisk baserede materiaer* og som forefindes i det endeige produkt i koncentrationer > 1,0 vægt-%. *Henviser ti den de af stoffet/moekyet, der stammer fra vegetabisk baserede råmateriaer. Føgende krav ska opfydes: 1) Navn og geografisk oprindese af den panteart, der bruges ti at udvinde de vegetabiske råmateriaer, ska specificeres 2) Vaskemiddeproducenten ska have en skriftig rutine for indkøb af de vegetabiske råmateriaer, såedes at det sikres, at de ikke kommer fra mijøer med stort beskyttesesbehov af bioogiske og/eer sociae årsager. De vegetabiske råmateriaer må ikke komme fra: Beskyttede områder eer områder, hvor beskyttese overvejes Områder, hvor ejerskab og brugerrettigheder er usikre Uovigt høstede vegetabiske råmateriaer Genetisk modificerede vegetabiske råmateriaer/panter (GMO som anvendes i ukkede systemer omfattes ikke) Certifikater, der sikrer bæredygtig produktion (f.eks. RSPO, økoogisk andbrug) og ovig høst (f.eks. et etaberet sporbarhedssystem) kan med forde ingå i de skriftige rutiner og bestyrke dokumentationen ti Nordisk Mijømærkning. Der tiades forurening op ti 0,9 % med GMO panteråvarer, hvis denne er enten utisigtet eer teknisk uundgåeig,jf. EU forordning Nr. 1829/2003 om mærkning af genetisk modificerede fødevare og fodderstoffer. ( Opysninger fra everandøren af vegetabiske råmateriaer om navn (på Latin og engesk/nordisk sprog) og geografisk oprindese (and/stat og region/provins/kommune) af de pantearter, der anvendes ti at fremstie de indgående vegetabisk baserede råmateriaer. Biag 4 anvendes. ( En skriftig redegørese fra vaskemiddeproducenten der beskriver, hvordan kravet opfydes. Redegøresen ska beskrive, hvordan råmateriaernes oprindese sikres. Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt vegetabisk baserede råmateriaer kommer fra mijøer med et højt beskyttesesniveau af bioogiske og/eer sociae årsager, kan Nordisk Mijømærkning kræve yderigere dokumentation. Kravet opfydes? Biag nr Biag nr Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

14 1.5 Embaage Kravet opfydes? K14 Vægt/nytteforhod (VNF) Produktets vægt/nytteforhod og dets embaage må ikke overstige føgende værdier: Produkttype Puvere Øvrige (fydende vaskemider, tabetter, ge, osv.) VNF 1,2 g/kg vask 1,5 g/kg vask VNF beregnes kun for primærembaage (inkusive kapser, etiketter, håndtag, håndpumper osv.) ved hjæp af føgende forme: VNF = [(Vi + Ni)/(Di * ri)] Hvor: Vi = vægten (g) af embaagekomponenten (i) inkusive eventue etiket. Ni = vægten (g) af ikke-genanvendt (jomfrueigt) materiae i embaagekomponenten (i). Hvis andeen af genanvendt materiae i embaagekomponenten er 0 %, er Ni = Vi. Di = antaet af funktionee enheder, som embaagekomponenten (i) indehoder. Den funktionee enhed = dosering i g/kg vask. Ri = returtaet, det vi sige det anta gange, embaagekomponenten (i) anvendes ti samme formå gennem et retur- eer refisystem. Standard værdien for r sættes ti 1 (= intet genbrug). Kun hvis ansøgeren kan dokumentere, at embaagekomponenten genbruges ti samme formå samt hvor mange gange komponenten genbruges, kan en højere værdi for r bruges i beregningen. ( Beregning af VNF for produktet. Beskrivese af indhodet af genbrugt materiae i embaagen. For godkendese af refiembaage ska ansøgeren og/eer detaihanderen dokumentere, at refiembaage kan købes af forbrugeren. På Nordisk Mijømærknings nationae hjemmesider findes et regneark, som kan bruges ti beregning af dette krav. Biag nr K15 Pastembaage Haogeneret past må ikke udgøre en de af embaagen inkusive etiketten. Primærembaage, der består af past, ska mærkes i henhod ti Kommissionens besutning af 28. januar 1997, 97/129/EF eer ISO 11469:2000 Past Generisk identifikation og mærkning af pastprodukter eer ignende. Kapser, propper, håndpumper/spray-anordninger er imidertid undtaget fra kravet om mærkning. ( Udfydt og underskrevet erkæring om overensstemmese fra everandøren af pastembaage samt databad eer etiket hvor mærkning fremgår. Biag 5 anvendes. Biag nr 1.6 Brugervejedning Kravet opfydes? K16 Doseringsvejedning Vandhårdhed for anbefaet dosering ska angives i tyske hårdhedsgrader (ºdH). Vandhårdhed ska udtrykkes i intervaer, der er reevante for de geografiske områder, som produktet sæges i. Se også krav K9 vedrørende doseringsgrænser ved forskeige grader af tismudsning. ( Etiket eer produkt ay-out, herunder doseringsanbefainger. Hvis produktet ska sæges i mere end et nordisk and så ska etiket eer ayout med doseringsanbefainger fremsendes på ae aktuee sprog. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22) Biag nr

15 K17 Obigatorisk brugervejedning på embaagen Svanemærket med korrekt icensnummer ska være anført på embaagen. Etiketten/embaagen ska kart angive den temperatur, som produktet er funktionstestet ved, f.eks. Effektiv ved 40 C. (K19 angiver hvike testtemperaturer, der ska anvendes for de forskeige produkttyper). Føgende vaskeanvisninger (eer tisvarende) ska fremgå af tekstivaskemidets embaage (gæder ikke petfjernere). Vaskeanvisningerne kan angives enten som tekst eer symboer. Vask fortrinsvis med fydt maskine. Doser korrekt i forhod ti tismudsning og vandhårdhed. Overdosering gør ikke vasketøjet renere og er skadeigt for mijøet. Sænk temperaturen ved normae vaskeprogrammer for at beskytte mijøet. Er du husstøvaergiker, ska du atid vaske sengetøj på mindst 60 C. Kør regemæssigt en vask ved 60 C med et vaskemidde, der indehoder begemidde (hvidvaskemidde i puverform), og føg maskinproducentens anbefainger vedrørende vedigehodese. Lad maskinen stå åben meem hver vask. Dersom det er nødvendigt at a tekst på etiketten ska fremgå på to eer fere sprog, f.eks. af hensyn ti en officie sprogig minoritet i andet, og embaagens størrese er for ie ti at ae ovenstående punkter kan stå på en (for produktets størrese) amindeig etiket, kan ansøger undtages fra at skrive de tre sidste punkter på seve etiketten. I et sådan tifæde ska ansøger dog sikre at informationen fra de tre sidste punkter biver gjort tigængeig for forbrugere på anden vis (f.eks. via rekamemateriae eer hjemmeside). ( Etiket eer produkt ay-out, herunder doseringsanbefainger, mijømærke med icensnummer, angivese af test temperatur og vaskeanvisninger. Biag nr K18 Anprisninger anført på embaagen Produkter der markedsføres som kodtvandsprodukter* ska bestå funktionstesten i K19 ved den avest angivne temperature, hvor produktet hævdes at virke dog maksimat 20 C. Referencens vaskes ved 40 C. * kodtvandsvask eer tisvarende tekst eer symbo, der indikerer en norma anvendesestemperatur på < 30 C Petfjernere ska atid opfyde kravene ti effektivitet i henhod ti testmetoden i K19 for enhver pettype, som produktet påstår at kunne fjerne effektivt. Dokumentation for andre anprisninger forbundet med produktets effektivitet ska fremsendes ti Nordisk Mijømærkning efter anmodning. Hvis der anføres anprisninger vedrørende indhodet af certificerede råmateriaer (f.eks. økoogisk dyrkede indhodsstoffer), ska disse indhodsstoffers samede indhod i vægtprocent angives tydeigt på embaagen (f.eks. indehoder x % økoogiske indhodsstoffer ) Certificeringsorganet, -systemet eer standarden ska angives. Der ska foreigge dokumentation for certificerede indhodsstoffer i henhod ti K11. ( Anprisninger af produktet ska dokumenteres ved passende testrapporter (effektivitet ska dokumenteres i henhod ti K19) eer anden reevant dokumentation. Certifikater for certificerede indhodsstoffer ska foreigge, hvis anprisninger af et sådant indhod er angivet på embaagen. Biag nr Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

16 1.7 Effektivitet Kravet opfydes? K19 Brugsegnethed Brugsegnethed ska dokumenteres ved hjæp af Nordisk Mijømærknings funktionstest af vaskemider og petfjernere (biag 6A-C). For kuørtvask ska produktets effektivitet ved den anbefaede dosering ti normat tismudset tøj være tifredsstiende ved 30 C sammenignet med referencemidet, som testes ved 40 C. For hvidvask og petfjernere ska produktets effektivitet ved den anbefaede dosering ti normat tismudset tøj være tifredsstiende ved 40 C sammenignet med referencemidet, som også testes ved 40 C. For finvaskemider (vaskemider ti sarte tekstier) ska produktets effektivitet ved den anbefaede dosering ti et smudset tøj være tifredsstiende ved 30 C sammenignet med vand, som også testes ved 30 C. Bemærk, at ae produkter atid ska bestå funktionstesten ved den aveste vaske temperatur, der angives på embaagen eer i anden form for markedsføringsmateriae. Hvis avere vasketemperatur end den normae temperatur for produkttypen angives, ska vaskeeffektiviteten bestemmes ved denne temperatur. For kodtvandsprodukter (se definitionen i K18), ska temperaturen være maksimat 20 C. Referencen vaskes dog fortsat ved 40 C for samtige produkttyper undtagen finvaskemider, hvor referencen vaskes ved 30 C. Se Biag 1 (de 1B) vedrørende de krav, der gæder for testinstitutter. Vaskemider: Tabeen nedenfor sammenfatter grænseværdierne for de effektivitetsparametre, der er anvendt ved test af vaskemider i henhod ti Nordisk Mijømærknings funktionstest (se biag 6A): Hvidvask Kuørt vask Vaskeeffekt: ΔY 10* *ΔY for én pettype kan være < 20 10* *ΔY for én pettype kan være < 20 ΔM Gennemsnitig ΔM < 5 < 5 Sekundære effekter: Gråfarvning < 2,8 Ikke reevant Inkrustation < 0,6 % < 0,6 % Kemisk sitage < 1,0 Rhes Ikke reevant ΔY er defineret som føger: ΔY = Yr Yp, hvor Yr er den gennemsnitige refektans for referencemidet, og Yp er den gennemsnitige refektans for testproduktet. ΔM er defineret som føger: ΔM = Mr Mp, hvor Mr er middeværdien for smudstypen (begende, ezymatisk (protease og amyase) og genere) for referencemidet og Mp er middeværdien for smudstypen for testproduktet. Finvaskemider (se biag 6B): Det gæder for ae smudsapper, at ΔY ska være mindre end -5. ΔY for en af de testede pettyper kan være 0,0. Dimensionsændringerne i forhod ti vand må ikke overstige ± 2 %. ΔY er defineret som føger: ΔY = Yv Yp, hvor Yv er den gennemsnitige refektans for vand, og Yp er den gennemsnitige refektans for produktet. Produkter ti vask af sike og produkter uden specifik angivese af tekstitype ska endvidere opfyde føgende krav: Farvebestandigheden ska være avere (bedre) end eer ig med den gennemsnitige værdi for vand. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

17 Petfjernere (se biag 6C og 6D): Der ska foreigge dokumentation for produktets effektivitet i forhod ti ae pettyper, som produktet påstås at virke på. Hvis produktet ikke angiver at virke på nogen særig pettype, ska det testes på mindst 4 forskeige petapper, og begrundesen for vag af pettype ska angives. Føgende effektivitetskrav ska opfydes for de testede pettyper. Petfjernere med efterføgende vask Det normaiserede vaskeresutat for ae pettyper ska være mindst 110 % i forhod ti referenceproduktet. Petfjernere uden efterføgende vask Petfjernere, som bruges uden efterføgende vask (petfjernere, der bruges ti f.eks. tæpper eer møbebetræk), ska opfyde et af føgende to krav: Visue evauering: For pointtaet ska den resuterende sum være mindst 10 for hvert teksti inden for hver pettype. Ingen resutater må igge under et pointta på 2. Teknisk evauering: Y-værdien af det rengjorte teksti ska være mindst 80 % i forhod ti det usmudsede teksti. ( En testrapport fra et testinstitut i overensstemmese med biag 1, (de B) som beskriver ae reevante testparametre som anført i Nordisk Mijømærknings funktionstest (biag 6). Dispensation fra ovennævnte krav: Nordisk Mijømærkning kan give dispensation for kravene om at gennemføre nye test af effektiviteten, hvis der i øbet af icensens gydighedsperiode foretages mindre ændringer i sammensætningen af produktet, som ikke vi have nogen indvirkning på produktets generee effektivitet. Ansøgeren ska fremægge en begrundese for dispensationen, som ska godkendes af Nordisk Mijømærkning i henhod ti biag 7. Se også biag 1 vedrørende de krav, der gæder for testinstitutter. Nordisk Mijømærkning vi i hvert enket tifæde overveje, om den dokumentation, der er fremagt i henhod ti biag 7, er tistrækkeig ti, at der kan gives dispensation. ( Begrundese og dokumentation som angivet i biag 7. Biag nr Biag nr 2 Kvaitets- og myndighedskrav Kravet opfydes? For at sikre, at Svanekravene opfydes, ska føgende rutiner være impementerede. Hvis producentens mijøedesessystem er certificeret efter ISO eer EMAS, og føgende rutiner er impementerede, er det tistrækkeigt at den akkrediterede auditor bekræfter, at kravene overhodes. K20 Lovgivning og reger Licenshaveren ska sikre, at gædende bestemmeser for sikkerhed, arbejdsmijø, mijøovgivning og anægsspecifikke betingeser/koncessioner føges på samtige produktionssteder for det Svanemærkede produkt. Der kræves ingen dokumentation, men Nordisk Mijømærkning kan inddrage icensen, hvis kravet ikke opfydes. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

18 K21 Ansvarig for Svanen Der ska findes en person på virksomheden, der er ansvarig for at Svanens krav opfydes samt en kontaktperson, der har forbindese ti Nordisk Mijømærkning. ( Organisationsstruktur som viser de ansvarige for ovenstående. Biag nr K22 Dokumentation Licenshaver ska kunne fremvise en kopi af ansøgningen samt fakta- og be regningsmateriae, der understøtter de dokumenter, der indgives ved ansøg ningen (herunder testrapporter, dokumenter fra everandører og ignende). Kontroeres på stedet. K23 Produktets kvaitet Licenshaver ska garantere, at kvaiteten i produktionen af det Svanemærkede produkt oprethodes gennem hee icensens gydighedsperiode. ( Rutiner ti indsaming og om nødvendigt varetagese af krav og rekamationer vedrørende det Svanemærkede produkts kvaitet. Biag nr K24 Panagte ændringer Panagte ændringer, der har betydning for Svanekravene, ska meddees skriftigt ti Nordisk Mijømærkning. ( Rutiner der viser, hvordan panagte ændringer håndteres. Biag nr K25 Uforudsete afvigeser Uforudsete afvigeser, der har betydning for Svanekravene, ska rapporteres skriftigt ti Nordisk Mijømærkning og journaiseres. ( Rutiner der viser, hvordan uforudsete afvigeser håndteres. Biag nr K26 Sporbarhed Licenshaver ska have et sporbarhedssystem ti produktionen af de Svanemærkede produkter. ( Beskrivese af/rutiner ti opfydese af kravet. Biag nr K27 Retursystem Reevante nationae reger, ovgivning og/eer brancheaftaer vedrørende genbrugssystemer for produkter og embaage ska overhodes i de nordiske ande, hvor de Svanemærkede produkter markedsføres. I Finand kan dette dokumenteres ved medemskab af PYR, i Sverige ved medemskab af REPA og i Norge ved medemskab af Grønt Punkt. I Danmark er der ingen tisvarende forpigteser på tidspunktet for vedtagese af kriterierne. ( Erkæring fra ansøger vedrørende overhodese af eksisterende genbrugs-/ returaftaer. Biag 2 kan anvendes. Biag nr K28 Markedsføring Markedsføring af de Svanemærkede produkter ska overhode Reger for nordisk mijømærkning af produkter af 22. juni 2011 eer senere udgaver heraf. ( Udfydt biag 8. Biag nr Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

19 Markedsføring Det nordiske mijømærke Svanen er et varemærke, der nyder meget stor anerkendese og troværdighed i Norden. Det Svanemærkede produkt/tjeneste må markedsføres med Svanemærket, så ænge icensen er gydig. Mærket ska paceres på en sådan måde, at der ikke opstår tviv om, hvad mærket henviser ti og såedes at det står kart, at produktet er Svanemærket. Der henvises ti Reger for nordisk mijømærkning af produkter af 22. juni 2011 eer senere udgaver heraf for yderigere opysninger om markedsføring. Svanemærkets udformning Svanemærket er udformet på føgende måde: NORDISK MILJØMÆRKNING icensnummer Hver icens har et unikt sekscifret icensnummer, der ska anvendes sammen med mærket. Der henvises ti Reger for nordisk mijømærkning af produkter af 22. juni 2011 eer senere udgaver heraf for yderigere opysninger om mærkets udformning. Efterkontro Nordisk Mijømærkning kan kontroere, om produktet fortsat opfyder Svanekravene i øbet af icensperioden, også efter der beviges icens. Dette kan indebære et kontrobesøg, en stikprøvekontro eer ignende. Licensen kan inddrages, hvis det er åbenyst, at produktet ikke opfyder kravene. Der kan desuden tages stikprøver i butikkerne, som anayseres af et uafhængigt aboratorium. Hvis kravene ikke er opfydt, kan Nordisk Mijømærkning opkræve omkostningerne ti anaysen af icenshaveren. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

20 Hvor ænge gæder icensen? Nordisk Mijømærkning vedtog version 7.0 af kriterierne for tekstivaskemider og petfjernere den 15. december Kriterierne gæder frem ti 31. december På SLM den 16. februar 2012 bev et par mindre ændringer i kriterierne besuttet. Version 7.1 gæder frem ti 31. december På SLM den 12. september 2012 bev føgende ændringer vedtaget: Sag i andre nordiske ande: Teksten i dette afsnit i det danske kriteriedokument er ændret fra norsk ti dansk, for at sikre at hee kriterie dokumentet er skrevet på samme sprog. K2 Produktkassificering: Ved oversættese fra den game EU kassificering ti CLP oversættes R65 ti H304. H304 manger i kravteksten i version 7.1, så denne er indført. K4 Sensibiiserende stoffer: Kravteksten er ændret for at understrege, at konserveringsmider og stabiisatore, der er kassificeret som sensibiiserende, gerne må indgå i enzymråvarer, hvis enzymråvaren tisættes i fydende form eer som indkapsede granuater. K9 Maksima dosering: Tabeteksten ændres for at ette forståesen, og for at sikre overensstemmese med afsnit 1. i kriteriedokumentet Mijøkrav. K10 Mijøfarige stoffer: Ordyden er ændret for at ette forståesen af beregningen. K 17 Obigatorisk brugervejedning på embaagen: Der tiføjes en undtagese ti kravet for at tage højde for padsmange på små etiketter, hvor fere sprog er påkrævet i sådanne tifæde må tre af de seks obigatoriske sætninger udeades. Samtidig er der mindre ændringer i kravteksten for at ette forståesen. K18 Anprisninger anført på embaagen: Kravteksten er ændrets for at ette forståesen. Biag 6A Testbeskrivese for vaskemider: I afsnit 1. ændres ordyden omkring kodtvandsprodukter ti hvidvask for at sikre forståesen af, at kodt vand ska betragtes som < 30 C, ige meget om der er tae om hvid- eer kuørt vask. Biag 3: Ny sætning indsat for at præcisere, at man atid ska afkrydse om en råvare indehoder nogen af de i dekarationen nævnte stoffer uanset om de optræder i råvaren som forureninger eer ej. Derudover er der i K9 Maksima dosering og K19 Brugsegnethed avet noge mindre redaktionee ændringer. I K9 er kravet ti den anbefaede dosering for forvask og efterføgende vask præciseret. I K19 er det præciseret at effektivitetstesten for finvasketmider udføres på et smudsede tekstier (ikke normat tismudsede tekstier), derudover er kravteksten ændret for at ette forståesen. Den nye version af kriterierne hedder 7.2. På Nordisk Mijømærkningsnævns møde den 12.december 2012 bev det besuttet om en ændring i K10. Derudover er der avet noge mindre redaktionee ændringer, speciet i Biag 6 Nordisk Mijømærknings effektivitetstest. Den nye version hedder 7.3. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

21 På Nordisk Mijømærkningsnævns møde den 19. juni 2013 bev det besuttet om en ændring i K19, ændringen indebær at kravet ændres ti Y 10 och M 10. Den nye version hedder 7.4. På Nordisk Mijømærkningsnævns møde den 11. december 2013 bev det besuttet at forænge kriterierne med to år ti 31. december Den nye version hedder 7.5. Svaneicensen gæder, så ænge kriterierne opfydes og indti kriterierne udøber. Gydighedsperioden for kriterierne kan forænges eer justeres, og i så fad forænges icensen automatisk, og icenshaver får meddeese herom. Reviderede kriterier ska offentiggøres senest et år, før de nuværende kriterier udøber. Licenshaver tibydes herefter muighed for at forny icensen. Nye kriterier I kommende kriterier for mijømærkning af tekstivaskemider og petfjernere bør der fokuseres på føgende emner: Lavere temperatur (30 C) for hvidvask og petfjernere ska vurderes. Gennemgang af effektivitetstesten med henbik på fjernese af undtagesen om, at fydende hvidvaskemidde kan sammenignes med en reference uden begemidde. Muighed for at stie krav vedrørende udvinding og fremstiing af råmateriaer. Vurdering af kravene ti testaboratorierne. Muighed for harmonisering med EU-Ecoabes reviderede funktionstest for tekstivaskemider (vedtaget af EU-Ecoabe 28. apri 2011) Evauere kravet ti petfjernere og antaet petter som ska testes i effektivitstesten. Muighed for at stie krav, der fremmer anvendesen af fornybar og bæredygtige råmateriaer i vaskemider. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

22 Forkorteser og definitioner anbo annbo CDV CMR DF dh DID-iste EC50 Finvaskemidde Funktione enhed IFRA Kodtvandsprodukt LC50 NOEC PBT / vpvb PPM RSPO Vaskemidde SDB TF Vandhårdhed VNF Aerobt ikke-bionedbrydeige stoffer Anaerobt ikke-bionedbrydeige stoffer Kritisk fortyndingsvoumen (Critica Diution Voume) (/kg vask) Stoffer, der er kassificeret som enten karcinogene, kimceemutagene eer reproduktionstoksiske Nedbrydningsfaktor (Degradation Factor) (anvendes ved beregning af CDV) Tyske hårdhedsgrader. 1 dh svarer ti 7,1 mg/ cacium og 4,3 mg/ magnesium. Liste fra database over indhodsstoffer i vaskemider (Detergents Ingredients Database ist) Effektkoncentration 50 % (den koncentration der giver effekt på 50 % af de testede individer/testede pouation) Vaskemider, der fremmer særig tekstipeje: f.eks. ti brug for sarte tekstier såsom viskose, ud, sike, mikrofiber eer andre materiaer, der kræver særig peje Den mængde vaskemidde (i gram), der anvendes pr. kg. tekstier under en vask/behanding Foreningen Internationa Fragrance Association Et kodtvandsprodukt defineres i forbindese med Svanemærket som et produkt, der har en dokumenteret vaskeeffektivitet ved 20 ºC Leta koncentration 50 % (den koncentration der medfører dødeighed hos 50 % af de testede individer) No Observed Effect Concentration (den højeste koncentration hvorved der ikke observeres en effekt) Persistente, bioakkumuerende, toksiske/meget persistente og meget bioakkumuerende (Persistant, Bioaccumuative, Toxic/very Persistant and very Bioaccumuative) Andee pr. miion (parts per miion). Måeenhed (100 ppm = 0,010 %) Foreningen Round Tabe of Sustainabe Pam Oi Vaskemider, der anvendes ti regemæssig vask af hvide og kuørte tekstier Sikkerhedsdatabad Toksicitetsfaktor (anvendes ved beregning af CDV) Vandhårdhed udtrykt i tyske hårdhedsgrader (dh) for bødt, middehårdt og hårdt vand på niveauer, der er reevante for det geografiske område. Vægt/nytte-forhod Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere (22)

23 Biag 1 Anayse og test aboratorier Prøvnings-/anayseaboratoriet ska være upartisk og kompetent. Rådata ska være tigængeige for kontro fra Nordisk Mijømærknings side i icensens gydighedstid. Ansøgeren ska stå for dokumentation og anayseomkostninger. 1A) Test af enketstoffer Prøvnings-/anayseaboratoriet ska opfyde de generee krav i overensstemmese med standarden EN/ISO/IEC eer være et officiet GLP-godkendt anayseaboratorium. Producentens prøvnings-/anayseaboratorium kan godkendes ti at gennemføre anayser og test, hvis producenten kan vise, at der er overensstemmese meem en førstegangstest udført som en paraetest meem en uafhængig testinstitution og producentens eget aboratorium samt at producenten tager prøver iføge en fastsat prøvetagningspan Aerob bionedbrydeighed Ti vurdering af aerob (et) bionedbrydeighed benyttes OECD Guideine for test af kemikaier nr. 301 (A ti F), 310 eer andre tisvarende testmetoder. Anaerob bionedbrydeighed Ti vurdering af ananerob bionedbrydeighed anvendes ISO 11734, ECOTOC nr. 28 (juni 1988), OECD Guideine for test af kemikaier nr. 311 eer tisvarende testmetoder. Kravet er minimum 60% nedbrydeighed under anaerobe forhod. For stoffer, der ikke er tensider og som ikke er giftige for vandevende organismer (LC 50 /EC 50 /IC 50 >10 mg/), kan føgende undtageser for test af anaerob nedbrydeighed anvendes: stoffet er et nedbrydeigt og ikke bioakkumuerbart (se afsnit om bioakkumuerbarhed herunder), eer stoffet er et nedbrydeigt og har av adsorption (A < 25 %) eer høj desorption (D > 75%) Ti fastsættese af adsorption/desorption anvendes OECD Guideine for test af kemikaier nr. 106 eer ISO CD Water Quaity Adsorption of substances on activated sudge. Akvatisk toksicitet (Akut/kronisk) Ti vurdering af akut akvatisk toksicitet anvendes OECD Guideine for test af kemikaier nr. 102, 202 og 203 eer andre tisvarende testmetoder. Ti vurdering af kronisk akvatisk toksicitet anvendes OECD Guideine for test af kemikaier nr. 210, 211, 215, 229 eer andre tisvarende metoder. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

24 Bioakkumuering Hvis ikke andet er påvist vurderes stoffer at være bioakkumuerbare, hvis ogk ow 4 i henhod ti OECD testanvisninger 107 eer 117 eer tisvarende. Et stofs bioogiske akkumuerbarhed kan testes på fisk i henhod ti OECD s testanvisninger 305 A-E. Hvis stoffets bioogiske koncentrationsfaktor (BCF) er 500 anses stoffet at være bioakkumuerbart, og hvis BCF < 500 anses stoffet at være ikke-bioakkumuerbart. Bemærk, hvis der findes en måt BCF-værdi, ska højest måte anvendes i stedet for ogk ow. Det betyder, at et stof med ogk ow 4 ikke betragtes som bioakkumuerbart, hvis højest måte BCF er < 500. OECD testanvisning 107 er ikke anvendeig for overfadeaktive stoffer som har både fedt- og vandopøseige egenskaber. For sådanne stoffer må det vises med stor grad af sikkerhed ud fra dagens viden, at stofferne og deres nedbrydningsprodukter ikke udgør nogen angtidsfare for organismer i vandmijøet. DID isten DID-isten er en fæes iste for EU s mijømærkning og Nordisk Mijømærkning. Listen er udarbejdet i samarbejde med interessenter fra både forbruger- og mijøorganisationer og industrien, og indehoder informationer for giftighed og nedbrydeighed for en række stoffer, der kunne tænkes anvendt ti produkter indenfor det kemisk/tekniske område. De stoffer der findes på DID-isten, er ikke et udtryk for, hvike stoffer der findes i mijømærkede produkter. DID-isten kan ikke anvendes ti dokumentation for toksicitet af de enkete stoffer i forbindese med kassificeringsregerne. Her ska opysninger fra sikkerhedsdatabad, itteratur eer råvareproducent anvendes. Hvis et stof findes på DID-isten ska data i DID-isten atid anvendes. Den separate DID-iste kan rekvireres hos Nordisk Mijømækrning via de respektive andes hjemmesider (se side 2). For disse kriterier gæder DID-isten vedtaget juni 2007 eer senere versioner. 1B) Effektivitetstest af vaskemider og petfjernere Krav ti aboratorier i forbindese med effektivitetstest Prøvnings-/anayseaboratoriet ska opfyde de generee krav i overensstemmese med standarden EN/ISO/IEC eer ISO 9001 aternativt være et officiet GLP-godkendt anayseaboratorium. Producentens testaboratorium kan godkendes ti at udføre test som dokumentation for effektivitet, såfremt føgende krav er opfydt: Det ska være muigt for Nordisk Mijømærkning at komme og overvåge udføresen af test. Nordisk Mijømærkning ska have adgang ti ae data om produktet. Prøverne ska anonymiseres for testaboratoriet. Udførese af effektivitetstest ska være beskrevet i kvaitetsstyringssystemet. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

25 Biag 2 Erkæring fra producenter af tekstivaskemider og petfjernere Denne erkæring er baseret på den viden vi har tigængig om produktet, baseret på test og/eer erkæringer fra råvareproducenter, ved ansøgningstidspunktet. Produktnavn: Produkttype: Som indgående stof regnes, med mindre andet er nævnt, ae stoffer i det endeige produktet, også tisatte additiver (f.eks. konservering eer stabiisator) i råvarerne, men ikke forureninger fra råvareproduktionen. Som forureninger regnes rester fra råvareproduktionen, der indgår i det færdige produkt i koncentrationer under 100 ppm (0,0100 vægt %, 100 mg/kg), men ikke stoffer, der er tisat en råvare eer produktet bevidst og med et formå, uanset mængde. Forureninger på råvareniveau i koncentrationer over 1,0 % i råvaren regnes dog som indgående stoffer. Kendte fraspatningsprodukter af indgående stoffer, regnes også som indgående. K3: Indehoder produktet stoffer, der kassificeres med Karcinogenicitet (Carc), Kimceemutagenicitet (Muta), Reproduktionstoksicitet (Repr.) eer skadeige for ammede børn (Lact.)? K4: Indehoder produktet stoffer, der kassificeres som sensibiiserende (H334/R42 og/ eer H317/R43) (herunder stabiisatorer og andre hjæpestoffer i disse ingredienser)? K4: Er der tisat enzymer i enten fydende form eer i form af ikke-støvende granuater? K5: Er produktet tisat parfume? Hvis ja: Er parfumen tisat i overensstemmese med I RA s retningsinjer? K6: Indehoder produktet: APEO (akyphenoethoxyater)? APD (akyphenoderivater)? Stoffer, der opfyder PBT- og vpvb-kriterierne på kandidatisten for særigt probematiske stoffer (Biag XIII i REACH-forordningen)? Stoffer, der vurderes at være hormonforstyrrende stoffer (EDC), kategori I eer II i EU s strategi for hormonforstyrrende stoffer? Stoffer der vurderes at være særigt probematiske, Substances of very high concern, I henhod ti REACH artice 59, biag XIV Antimikrobiee eer desinficerende stoffer, der tisættes med andet formå for øje end konservering? EDTA (etyendiamintetraacetat), DTPA (dietyentriaminpentaacetat) Nitromoskus og poycykiske moskus-forbindeser Korbaseret begemidde Optisk hvidt K7: Indehoder produktet fosfor? K8: Indehoder produktet farve? Hvis, angiv ogkow, BCF eer E-nr: K10: Indehoder produktet stoffer med føgende fareangiveser/risikosætninger? H410 / R50/53 H411 / R51/53 H412 / R52/53 Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

26 K27: Overhodes reevante nationae reger, ovgivning og/eer brancheaftaer vedrørende genbrugssystemer for produkter og embaage i de nordiske ande, hvor de Svanemærkede produkter markedsføres? Finand (f.eks. PYR) Sverige (REPA) Norge (Grønne Punkt) Hvis der er sat kryds ved ja ud for nogen af ovenstående spørgsmå, angives navn, CAS-nr., koncentration og begrundese for tistedeværesen af det pågædende stof eer stoffer Ved ændringer i sammensætningen af produktet ska en ny erkæring om overensstemmese indsendes ti Nordisk Mijømærkning. Sted og dato: Virksomhed/stempe: Ansvarig person: Ansvarig persons underskrift: Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

27 Biag 3 Erkæring fra everandører af råvarer Denne erkæring er baseret på den viden, vi er i besiddese af på ansøgningstidspunktet. Navn på råmateriae(r): Som indgående stof regnes, med mindre andet er nævnt, ae stoffer i det endeige produktet, også tisatte additiver (f.eks. konservering eer stabiisator) i råvarerne, men ikkeforureninger fra råvareproduktionen. Som forureninger regnes rester fra råvareproduktionen, der indgår i det færdige produkt i koncentrationer under 100 ppm (0,0100 vægt %, 100 mg/kg), men ikke stoffer, der er tisat en råvare eer produktet bevidst og med et formå, uanset mængde. Forureninger på råvareniveau i koncentrationer over 1,0 % i råvaren regnes dog som indgående stoffer. Kendte fraspatningsprodukter af indgående stoffer, regnes også som indgående. I denne dekaration ska det angives om nogen af nedenstående stoffer indgår i råvaren uanset om det er som forurening eer ej, og uanset mængde. Dette ska så yderigere forkares sidst i denne dekaration. K3: Indehoder råmateriaet stoffer, der kassificeres med Karcinogenicitet (Carc), Kimceemutagenicitet (Muta), Reproduktionstoksicitet (Repr.) eer skadeige for ammede børn (Lact.)? K4: Indehoder råmateriaet stoffer, der kassificeres som sensibiiserende (H334/R42 og/ eer H317/R43) (herunder stabiisatorer og andre hjæpestoffer i disse ingredienser)? K5: Indehoder råmateriaet parfume? a-b) Hvis, indehoder råmateriaet parfumestoffer kassificeret som H317/R43 og/ eer H334/R42 og/eer parfumestoffer omfattet af krav om dekarering i Vaske- og rengøringsmiddeforordningen 648/2004/EØF? Hvis, angiv hvike parfumestoffer og i hvike mængder under dette spørgeskema. c) Er parfumen håndteret i henhod ti IFRA s retningsinjer? K6: Indehoder råmateriaet: APEO (akyphenoethoxyater)? APD (akyphenoderivater)? Stoffer, der opfyder PBT- og vpvb-kriterierne på kandidatisten for særigt probematiske stoffer (Biag XIII i REACH-forordningen)? Stoffer, der vurderes at være hormonforstyrrende stoffer (EDC), kategori I eer II i EU s strategi for hormonforstyrrende stoffer? Stoffer der vurderes at være særigt probematiske, Substances of very high concern, I henhod ti REACH artice 59, biag XIV Antimikrobiee eer desinficerende stoffer, der tisættes med andet formå for øje end konservering EDTA (etyendiamintetraacetat), DTPA (dietyentriaminpentaacetat) Nitromoskus og poycykiske moskus-forbindeser Korbaseret begemidde Optisk hvidt K7: Indehoder råmateriaet fosfor? K8: Indehoder råmateriaet farve? Hvis, angiv ogkow, BCF eer E-nr: Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

28 K10: Indehoder råmateriaet stoffer med føgende fareangiveser/risikosætninger? H410 / R50/53 H411 / R51/53 H412 / R52/53 Hvis der er sat kryds ved ja ud for nogen af ovenstående spørgsmå, angives navn, CAS-nr., koncentration og begrundese for tistedeværesen af det pågædende stof eer stoffer (f.eks forureninger fra produktionen): Ved ændringer i sammensætningen af råmateriaet ska en ny erkæring om overensstemmese indsendes ti Nordisk Mijømærkning. Sted og dato: Virksomhed/stempe: Ansvarig person: Ansvarig persons underskrift:. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

29 Biag 4 Erkæring fra everandører af vegetabisk baserede råvarer (K13) Dokumentation ska foreigge for fedtsyre, sæbe og oier der består af 75 % vegetabisk baserede råmateriaer* og som er ti stede i sutproduktet i koncentrationer > 1,0 % (vægt %). *Refererer ti den de af stoffet/moekyet, der oprinder fra vegetabisk baserede råmateriaer. Ingrediensens handesnavn Procent vegetabisk råmateriae i ingrediensen (%) Panteartens navn (Latin og engesk/ nordisk sprog) Geografisk oprindese af vegetabisk råmateriae (and/stat/region/ provins/kommune) Det erkæres hermed, at de vegetabiske råvarer istet ovenfor ikke stammer fra: Beskyttede områder eer områder, hvor beskyttese overvejes Områder, hvor ejerskab og brugerrettigheder er usikre Uovigt høstede vegetabiske råmateriaer Genetisk modificerede vegetabiske råmateriaer/panter (GMO som anvendes i ukkede systemer omfattes ikke) Sted og dato: Virksomhed/stempe: Ansvarig person: Ansvarig persons underskrift: Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

30 Biag 5 Erkæring fra everandører af pastembaage Specifikation/navn af embaagemateriae: Past type: K15: Indehoder embaagen eer etiket haogeneret past? Er pastembaagen mærket i henhod ti Kommissionens besutning af 28. januar 1997, 97/129/EF eer ISO 11469:2000? (Kapser, propper, håndpumper/spray-anordninger er undtaget fra kravet om mærkning) I tifæde af at der foretages ændringer vedrørende pastembaagen, ska der indsendes en ny erkæring ti Nordisk Mijømærkning. Sted og dato: Virksomhed/stempe: Ansvarig person: Ansvarig persons underskrift: Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

31 Biag 6 Nordisk Mijømærknings effektivitetstest (funktionstest) 6A) Vaskemider 6B) Finvaskemider 6C) Petfjernere med efterføgende vask 6D) Petfjernere uden efterføgende vask Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

32 Biag 6A Testbeskrivese for vaskemider Dette biag indehoder en beskrivese af, hvoredes dokumentation for effektivitet af vaskemider ska fremægges for Nordisk Mijømærkning. Indhod 1 Sammenfatning af funktionstesten 2 Vaskemaskine og vaskeprogram 3 Vandkvaitet 4 Materiaer 5 Procedure 6 Vurdering 7 Kravgrænser 8 Rapport Referencer Vaskeeffekt EN 60456: 2005 med senere ændringer og tipasninger. Cothes washing machines for househod use Methods for measuring the performance ISO 607: 1980 Surface active agents detergents Method of sampe division ISO 697: 1981 Surface active agents Washing powders Determination of apparent density method by measuring the mass of a given voume Sekundære effekter ISO 2267: 1986 Surface active agents Evauation of certain effects of aundering Methods of preparation and use of unsoied cotton contro coth ISO 4312: 1989 Surface active agents Evauation of certain effects of aundering Methods of anaysis and use of unsoied cotton contro coth Forhanderes adresser EMPA Testmaterias AG Mövenstrasse 12 Te: +41 (0) CH-9015 St. Gaen, Schweiz Fax: +41 (0) E-mai:[email protected] WfK Testgewebe GmbH Christenfed 10 Te: +49 (0) D Brueggen, Tyskand Fax: +49 (0) E-mai: [email protected] Center for Testmaterias (CFT) B.V. Stoomoggerweg 11 Te: Vaardingen, Zuid Hoand Fax: KT, Hoand Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

33 1 Sammenfatning af funktionstesten Effektivitetstesten ska udføres i henhod ti dette biag. Vaskeeffekten er devis baseret på EN og måes efter 5 vaskecyker. De sekundære effekter måes i henhod ti ISO 4312 og måes efter 10 vaskecyker. Afvigeser fra de angivne standarder beskrives i dette biag. Effektivitetstesten er avet ti at teste vaskemider for kuørt og hvid vask i henhod ti produktgruppedefinitionen i afsnittet Hvad kan Svanemærkes. Metoden er ikke beregnet ti speciavaskemider ti sarte tekstier f.eks. ud og sike (se her biag 6B). Vaskeeffekten for kuørtvaskemidde bestemmes ved at vaske smudsede tekstistykker (smudsapper) i en vaskemaskine ved 30 C* ved et fastsat program og vurderes ved sammenigning af vaskeresutatet fra testproduktet med resutatet fra et referencemidde ved 40 C. For hvidvaskemidde bestemmes vaskeeffekten ved at vaske smudsede tekstistykker (smudsapper) i en vaskemaskine ved 40 C* ved et fastsat program og vurderes ved sammenigning af vaskeresutatet fra testproduktet med resutatet fra et referencemidde ved 40 C. * For kodtvandsprodukter, hvorom det hævdes på embaagen eer i anden form for markedsføring, at produktet kan anvendes ti vask i kodt vand (f.eks. kodtvandsvask eer tisvarende tekst eer symbo, der indikerer en norma anvendesestemperatur på < 30 C), ska vaskeeffektiviteten bestemmes ved den avest angivne temperatur, hvor vaskemidet hævdes at virke dog maksimat 20 C. Referencemidet ska fortsat testes ved 40 C. Før testen begynder, ska vaskemaskinen gennem et renseprogram. Referencemidde og testprodukt ska testes i føgende rækkeføge: først testproduktet og dernæst referencemidde (5 vaskecyker for primær effekt pus 5 ekstra for sekundære effekter). Efter hver vaskecyke vaskes med et renseprogram. Et vaskemidde med av dispergeringsevne eer høj oxidationskapacitet kan give sekundære effekter, som først viser sig efter mange vaske. De sekundære effekter som ska måes er: forgråning, inkrustationer og kemisk sitage. Disse måes efter 10 vaskecyker med testproduktet. Mindst fem af disse vaske ska komme fra test af vaskeevnen. Effektivitetstesten i henhod ti dette biag er baseret på en tota vægt af 4,5 kg vasketøj for Wascator og 3,5 kg vasketøj for Miee Novotronic (andre beregninger i dette kriteriedokument er baseret på 1 kg vask). 2 Vaskemaskine og vaskeprogram 2.1 Vaskemaskine Referencemaskinen ska opfyde bestemmeserne i EN 60456:2005, biag A, tabe A1. Wascator FOM 71 MP opfyder disse bestemmeser. Senere modeer af Wascator kan benyttes i stedet. Hvis der testes på Wascator, behøver vand ikke at bive testet. Aternativt kan anvendes en Miee Novotronic W375 (tekniske specifikationer: programérbar eektronisk vaskemaskine med tisutning ti aføb og indstiet ti medium ydeevne) eer andre modeer af Miee f.eks. WM918, WM986, W5000-serien, W3365, W986 og W918. Hvis mere end én maskine anvendes, ska vaskecykerne udføres på forskeige maskiner for at forhindre effekter forårsaget af specifikke forskee i vaskemaskinerne, dog ska samme maskinmode anvendes i samme test. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

34 2.2 Vaskeprogram Renseprogram Vaskeprogram for bomud ved 60 C. Vask med reference midde uden begemidde: 19 g IEC-A*/kg. Referencemaskine Vaskeprogram for bomud i henhod ti EN 60456:2005, biag A, tabe A2 med føgende modifikationer: Vasketemperaturen ska være max. 40 C og vasketiden er 30 minutter. Hushodningsmaskine Vaskeprogram for en norma bomudsvask ved max. 40 C. 3 Vandkvaitet Vand med vandhårdheden 5,5 dh ± 0,5 svarende ti 1,0 mmo CaCO 3 / ska anvendes. Temperaturen bør være 15 C ± 2 og ph ska være Materiaer Forsiden af testapperne ska markeres før vask. Håndtering og opbevaring af testmateriaer ska ske i henhod ti producentens anbefainger. Testmateriaer fra samme batch ska anvendes i ae vaske (særigt vigtigt for testapperne). 4.1 Vask Forberedese af baast: Før starten af vaskecykerne ska standard bomudsapperne (ubehandet kontro ap wfk 11A) for ae produkter inkusive reference og bygkornsdrej håndkæderne (eng.: huckaback towes), som ska bruges som bærestof for smudsapperne, vaskes tre gange ved 95 C bomudsprogram uden forvask ( vand pus -knappen ska være inde for Miee Novotronic W375 og andre Miee maskiner). Basispuveret fra ECE standarden for farvebestandighed (uden begemidde, fosfat og optisk hvidt) ska anvendes i en dosering på 91,0 g per 4 kg vasketøj (vaskemidde i henhod ti ISO 6330 ska anvendes). Først efter den tredje vask ska standard bomudsappen stryges (indstiing: 2 prikker uden damp). Vasketøjsfordeingen specificeret for den ovenfor nævnte standard ska anvendes for hushodningsmaskinen, men ikke for Wascator. Specifikationen af baasten ska opfyde EN 60456:2005, afsnit Det er ikke tiadt af skifte baast meem testmiderne, hver testmidde har såedes sin egen baast. Det vi sige, at der i at er 2 henhodsvis 3 baast: én for referencemidde og én for testprodukt. Vasketøjet indbefatter: testapper (se afsnit 4.2), kunstigt smuds (se afsnit 4.2), 2 agner, 6 pudebetræk og tistrækkeigt med håndkæder og kontroapper wfk11a (kun for testproduktet) ti at udgøre 4,5 kg vasketøj. For at fyde en maskine med 3,5 kg vasketøj anvendes 2 agner, 3 pudebetræk og tistrækkeigt med håndkæder og kontroapper wfk11a (kun for testproduktet) ti at udgøre 3,5 kg vasketøj. Håndtering af baasten (agner, pudebetræk og håndkæder) ska være i overensstemmese med EN 60456:2005, afsnit 6. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

35 4.2 Testapper og kontroapper Vaskeeffekten bestemmes ved at bruge testapper bestående af prøver af smudset standard tekstier. Testapperne ska være standardiserede af typerne sogt af WfK, Empa, CFT eer ignede firmaer. Dette betyder, at smudsapperne har god føsomhed, et bredt måeområde og god reproducerbarhed. Dette ska godtgøres, hvis der ikke anvendes smudsapper fra Empa, WfK eer CFT. Standard bomud 100 % ren bomud, beget (Tristimus Y>85) Vævning jævn 1/1 Vægt (ISO 12127) 170 ± 10 g/m 2 Anta tråde Kæde (Warp) Skud (Weft) Anta garn (ISO 2060) Kæde (Warp) Skud (Weft) 27 ± 2 tråde/cm 27 ± 2 tråde/cm 29,5 ± 1 Tex 29,5 ± 1 Tex Standard poyester/bomud Poyester/bomud 65/35, varmebehandet, beget (Tristimuus Y>85) Vævning jævn 1/1 Vægt (ISO 12127) 170 ± 10 g/m 2 Anta tråde Kæde (Warp) Skud (Weft) Anta garn (ISO 2060) Kæde (Warp) Skud (Weft) 27 ± 2 tråde/cm 27 ± 2 tråde/cm 29,5 ± 1 Tex 29,5 ± 1 Tex Testapper (smudsede standard tekstier): Ti måing af begeeffekt (ikke reevant for vaskemider ti kuørt vask): Rødvin på standard bomud, ædet (f.eks. wfk 90LI, empa 114, CFT CS-03) Sort te på standard bomud (f.eks. wfk 10J, empa 167 eer CFT BS-01) Ti måing af enzymeffekt: Æg/pigment på standard bomud (f.eks. wfk 10N eer CFT CS-37) Stivese på standard bomud (kartoffe eer ris) (f.eks. wfk 10R, empa 161 eer CFT CS-27) Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

36 For måing af den generee rengøringseffekt: Hudfedt/pigment på standard bomud (f.eks. wfk 10D, empa 118 eer CFT CS-33) Hudfedt/pigment på standard poyester/bomud (f.eks. wfk 20D eer empa 119) Kakao/mæk på standard bomud, ædet (f.eks. wfk 90MF, empa 112 eer CFT CS-02) Dette betyder, at for vaskemider ti kuørt vask anvendes 5 forskeige smudsapper, mens der for vaskemider ti hvid vask anvendes 7 forskeige smudsapper. Hver af smudsapperne måer 100x100 mm ± 5 mm og de sys sammen, så de udgør en samet testap. Fire hee testapper ska inkuderes i hver vask, hver syet på angs af et håndkæde. Kunstig baast smuds (tisættes hver vask): For at få informationer om anti-genafsætteseskapaciteten fra vaskemidet under testen og dets easticitet mod smudset vasketøj tiføjes kunstigt smuds. Det ska repræsentere den type (hudfedt, pigment, fedt, protein, stivese, sate osv.) og mængde (totat 40 g) af smuds, der sædvanigvis er ti stede i normat smudset vasketøj. Det ska tisættes i hver vaskecyke jævnt fordet i vasketromen. Færdigbandet smuds er tigængeigt fra WfK (wfk SBL2004), som består af en banding af hudfedt, pigment og fedthodig smuds, proteiner og stivese samt sate på bomud. Der ska i så fad tisættes 4 stk. wfk SBL2004 svarende ti 32 gram smuds i Wascator og 3 stk. wfk SBL2004 svarende ti 24 gram smuds i Miee. Sekundære effekter måes på en kontroap, som beskrevet i ISO En kontroap, der måer ca. 40x90 cm, inkuderes kun i vasken af testproduktet. Kunstig baast smuds ska tisættes. 4.3 Referencemidet Referencemidet, IEC-A*, består iføge standard EN 60456:2005 biag F af føgende: Linear natrium aky benzen sufonat 8,8 % Ethoxyeret fedtakoho C12-18, 7EO 4,7 % Natrium sæbe 3,2 % Anti-skum DC2-4248S 3,9 % Natriumauminiumsiikat, zeoote 4A 28,3 % Natriumkarbonat 11,6 % Natriumsat af copoymer fra aky- og maeinsyre, Sokaan CP5 2,4 % Natriumsiikat 3,0 % Carboxymethyceuose 1,2 % Fosfonat, Dequest ,8 % Optisk hvidt 0,2 % Natriumsufat 6,5 % Enzym, protease 0,4 % Basispuver, tota 77,0 % Perborat 20,0 % TAED 3,0 % Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

37 Referencemidet, IEC-A*, everes i tre separate dee bestående af basispuveret, perborat og TAED. Hvis funktionen reaterer ti et vaskemidde indehodende begemidde, ska referencemidets basispuver tisættes perborat og TAED i det beskrevne forhod (mængder er angivet i afsnittet herunder). Vaskemider, der ikke indehoder begemider, ska testes mod referencemidets basispuver uden tisætning af perborat og TAED, jf. afsnittet herunder. Dette gæder fydende vaskemider, der markedsføres som produkter ti hvidvask (white, utra eer tisvarende) som ikke indehoder begemider. Sådanne produkter ska testes mod referencemidets basispuver uden tisætning af perborat og TAED men testapper ti måing af begeeffekter ska dog indgå i testen. Dosering af referencemidde Referencemaskine (4,5 kg vasketøj) Referencemidde med begemidde (basispuver tisat perborat og TAED): 86,7 g IEC-A* (basispuver), 22,5 g perborat og 3,3 g TAED Referencemidde uden begemidde: 85,5 g IEC-A* (basispuver) Hushodningsmaskine (3,5 kg vasketøj) Referencemidde med begemidde (basispuver tisat perborat og TAED): 67,5 g IEC-A* (basispuver), 17,5 g perborat og 2,6 g TAED Referencemidde uden begemidde: 66,5 g IEC-A* (basispuver) 4.4 Udtagning af prøve ti test Vaskemiddeproducenten ska sikre, at testproduktet er udvagt repræsentativt det vi sige, at der ska udvæges/indkøbes tre prøver fra forskeige batch, der bandes ti én repræsentativ prøve. 4.5 Testvaskemidde Anvendes en hushodningsmaskine ska testvaskemidet doseres i henhod ti anbefaingerne fra producenten for en maskinstørrese på 3,5 kg. Anvendes en maskinstørrese på 4,5 kg ska testvaskemidet doseres efter føgende beregning: (anbefat dosering ved 4,5kg) = (anbefat dosering ved 3,5kg) * 4,5/3,5 (dosering tipasset maskinstørrese i ighed med referencemidet) Hvis opysningerne ikke er givet fra producenten, bestemmes voumenvægten af testvaskemidet i henhod ti testmetode ISO 697, og en repræsentativ prøve udtages i henhod ti ISO 607 af producenten, eer i henhod ti afsnit Fydning af vaskemaskinen Fydning af vaskemaskinen ska ske i henhod ti EN 60456:2005 biag C.5, hvor måden at fyde maskinen på ska håndteres som beskrevet i detajer med fotografier, retning i tromen osv. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

38 5 Procedure 5.1 Vask Referencemidde, testprodukt og eventuet vand ska testes i føgende rækkeføge: først testproduktet og dernæst referencemidde (5 vaskecyker for primær effekt pus 5 ekstra for sekundære effekter). Efter hver vaskecyke vaskes med et renseprogram. Vaskeeffekt Vaskene udføres med testprodukt og referencemidde. Vaskecykerne udføres mindst fem gange med hvert vaskemidde, hvor der anvendes nye testapper hver gang. For hver vaskecyke tisættes nyt kunstigt smuds (svarende ti petkontro). I tiæg er det vigtigt at tisætte baast smuds, da det ikke er petkontroens opgave at tiføre den korrekte mængde smuds ti vasken. Vaskene med testprodukt, referencemidde udføres fem gange hver. Sekundære effekter Yderigere fem vaskecyker udføres for de sekundære effekter, hvor kontroappen fra vaskeeffekten med testproduktet anvendes. Kunstig baast smuds ska tisættes (f.eks. 4 stk. wfk SBL2004 i Wascator og 3 stk. wfk SBL2004 i Miee). 5.2 Efterbehanding Efter vask ska testapperne og kontroappen tørres ved at presse dem ved en temperatur meem 130 C og 150 C. De presses meem to ag materiaer såedes, at testapperne eer kontroappen ikke biver skinnende eer misfarvede. Vasketøjet tørres i tørretumber efter hver vask. 6 Vurdering Beregning af vaskeeffekten Produktet har karet kravet ti effektivitet, hvis føgende grænser overhodes: Forskeen i middeværdien for hver smudstype ( M) ska være mindre end eer ig med 10. Forskeen i middeværdien meem referencemidet og testproduktet ( Y; for begepetter eer petter med genere rengørende effekt) ska være mindre end eer ig med 10. For én middeværdi kan resutatet dog være mindre end 20. Gennemsnittet af middeværdierne for hver smudstype ( M) ska være mindre end 5. Refektansen af de vaskede testapper, svarende ti måeresutatet Y i CIE-systemet, måes efter vask med et koorimeter eer spektrofotometer med føgende instrument-indstiinger: D-65, 10 Observer, refektans. Forud for hver måing ska instrumentet kaibreres i henhod ti producentens instruktioner. Måing ska ske på testappens forside (som markeret, jf. begyndesen af afsnit 4). Måingerne udføres ved at pacere testapperne oven på hinanden i fire ag og måe hvert smuds mindst tre steder. Når et instrument med en måebredde på 20 mm i diameter anvendes, ska fire måinger tages (EN 60456:2005, afsnit 8.3.4, figur 2). Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

39 Middeværdien (Y) for de ovenfor nævnte måinger tages for hver testap, det vi sige for hver smudstype fastgjort ti testappen. I dette tifæde, for en måebredde på 20 mm i diameter, er Y gennemsnittet af fire måinger per testap per smudstype. Middeværdien angives med en decimas nøjagtighed. Forskeen meem middeværdien for referencemidet og testproduktet kades for Y. Det vi sige: Y = Y reference Y testprodukt. Den overordnede gennemsnitsværdi (M type ) beregnes fra fire måinger af Y per vask og smudstype. M type beregnes derefter for de fem vaske fordet på smudstype. Forskeen i middeværdien for referencemidet og testproduktet kades M. Det vi sige: M = M reference, smudstype - M testprodukt, smudstype. M bestemmes for hver type opdet på føgende: begende (rødvin og te); enzymatisk, protease (æg/pigment); enzymatisk, amyase (stivese); genere rengøringseffekt (hudfedt/pigment på bomud, hudfedt/pigment på poyester/bomud og kakao). Tabeen herunder er et eksempe på, hvoredes testresutaterne kan præsenteres. Taene i tabeen er et gennemsnit af de fire måinger foretaget med et 20 mm måeinstrument. Testen er et eksempe udført på Wascator, der er derfor ikke angivet resutater for rent vand. Udføres testen på en Miee Novotronics, ska resutatet af vaskeeffekten beregnes på tisvarende vis og resutaterne ska præsenteres på tisvarende vis bot med en ekstra præsentation af resutatet for vand. Resutatet for vand ska ikke bruges ti bedømmese af vaskemidets vaskeeffekt. Vaske midde Referencemidde (r) Vaskecyke Rødvin Te Æg/ pigment 69,6 71,9 72,6 72,9 73,0 68,3 70,4 71,9 71,5 72,3 73,6 71,7 71,5 73,1 74,0 Stivese 42,2 43,0 43,3 44,7 45,1 Hudfedt/ pigment på bomud 71,4 71,9 72,3 72,2 73,1 Hudfedt/ pigment på PE/bomud 68,1 71,1 72,0 72,1 72,0 Middeværdi (Y r ) 72,1 70,9 72,8 43,7 72,2 71,1 47,4 Middeværdi (M type ) 71,5 72,8 43,7 63,6 Testprodukt (t) ,5 64,8 65,7 65,1 65,2 65,9 65,5 66,6 66,2 64,1 77,2 75,3 76,3 75,8 76,2 46,6 44,1 46,5 44,2 44,0 68,9 70,2 71,5 70,3 69,9 57,2 63,1 70,1 67,6 62,3 Kakao 47,5 47,8 46,3 48,2 47,0 45,1 48,8 57,5 53,0 45,9 Middeværdi (Y t ) 65,5 65,7 76,2 45,1 70,1 64,1 50,1 Middeværdi (M type ) 65,6 76,2 45,1 61,4 Y=Y r -Y t 6,6 5,2-3,4-1,4 2,1 7,0-2,7 M type = M type,r - M type,t 5,9-3,4-1,4 2,2 Gennemsnit M 0,8 Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

40 Sekundære effekter De sekundære effekter bestemmes gennem måing i overensstemmese med ISO ISO 4312, paragraf 4: Bestemmese af væsentig forgråning. ISO 4312, paragraf 7: Bestemmese af øgning i forbrændingsrester (aske) også kadet inkrustation. ISO 4312, paragraf 9: Bestemmese af mindskesen i brudstyrke forårsaget af kemisk nedbrydning af ceuose fra vask (kemisk sitage). 7 Kravgrænser Hvis produktet opnår føgende resutater, anses produktet for at have en tifredsstiende vaskeeffekt ved den anvendte temperatur: M ska være mindre end eer ig med 10 for samtige smudstyper. Gennemsnittet af M ska være mindre end 5 for samtige smudstyper. Y for begende petter eer petter med genere rengørende effekt ska være mindre end eer ig med 10. Én smudspet tiades dog en Y mindre end 20. Forgråning (produkter ti hvid vask) ska være mindre end 2,8. Inkrustation ska være mindre end 0,6 %. Kemisk sitage (produkter ti hvid vask) ska være mindre end 1,0 Rhes (=10 (Pa.s) -1 ). 8 Rapport Testrapporten ska indehode føgende: Referencer ti dette biag Vaskemaskine benyttet Vaskeprogram Vandkvaitet og -hårdhed Dosering af referencemidet Beskrivese af testprodukt Dosering af testprodukt Måebredde på måeinstrument ved måing af refektans Anta måepunkter Vurdering i henhod ti eksempe i afsnit 6 eer på tisvarende vis Kommentering af måepunkter, der afviger fra de øvrige resutater Grænseværdier i henhod ti kriteriernes krav K17 eer dette biags afsnit 7 eer angivet på tisvarende vis Enhver afvigese fra de specificerede standarder og/eer dette biag ska specificeres og begrundes Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

41 Biag 6B Testbeskrivese for finvaskemider (ti sarte tekstier osv) Dette biag indehoder en beskrivese af, hvoredes dokumentation for effektivitet af finvaskemider ti sarte tekstier ska fremægges for Nordisk Mijømærkning. Indhod 1 Sammenfatning af funktionstesten 2 Vaskemaskine og vaskeprogram 3 Vandkvaitet 4 Materiaer 5 Procedure 6 Vurdering 7 Kravgrænser 8 Rapport 1 Sammenfatning af funktionstesten Effektivitetstesten er avet ti at teste vaskemider ti sarte tekstier som f.eks. ud og sike. Effekten af vaskemidet på smuds og ændringer i dimensioner ska bestemmes. Kravet ti farvebestandighed (ud undtaget) ska også overhodes. Effektivitetstesten ska udføres i henhod ti dette biag. Vaskeeffekten og ændringer i dimensionerne er devis baseret på EN med afvigeser i henhod ti dette biag. Testene ska udføres ved en vandtemperatur på 30 C. Vandhårdheden kan variere fra 5,0 dh ti 15,1 dh. Testapper i henhod ti afsnit 4.1 ska anvendes. Vaskeeffekten bestemmes ved at vaske smudsede tekstistykker (smudsapper) i en vaskemaskine ved et fastsat program. Vaskemidets effektivitet vurderes ved sammenigning med effektiviteten af vand. Testen udføres fem gange. Vaskemidets effekt på dimensionerne af materiaerne fastsættes ved at vaske testapper i en vaskemaskine ved en vandtemperatur på 30 C. Resutatet for vaskemidde og vand sammenignes. Effekten fra vaskemidet må ikke overstige ± 2 % i forhod ti vand. 2 Vaskemaskine og vaskeprogram 2.1 Vaskemaskine Referencemaskinen ska opfyde bestemmeserne i EN 60456:2005, biag A, tabe A.1. Aternativt kan anvendes en Miee Novotronic W375 (tekniske specifikationer: se tiæg C) eer andre modeer af Miee f.eks. WM918, WM986, W5000-serien, W3365 samt W986 och W918. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

42 2.2 Vaskeprogram Et vaskeprogram i overensstemmese med EN 60456:2005, tiæg A, tabe A.4, ska anvendes for referencemaskinen bot ska vasketemperaturen være 30 C. En hushodningsmaskine ska atid anvende udprogram ved 30 C. 3 Vandkvaitet Vand med vandhårdheden 5,5 dh-15,1 dh (1,0-2,5 mmo CaCO 3 /) ska anvendes. Temperaturen bør være 15 C ± 2 og ph må ikke overstige 9. 4 Materiaer Forsiden af testapperne ska markeres før vask. Håndtering og opbevaring af testmateriaer ska ske i henhod ti producenten anbefainger. Testmateriaer fra samme batch ska anvendes i ae vaske (særigt vigtigt for testapperne). 4.1 Vask Vasketøjet indbefatter baast og testapper, der er syet sammen på en poyesterap. Baasten ska være samme mængde og materiaer som angivet i EN 60456:2005, afsnit Testapperne ska sammensættes af føgende (fås f.eks. fra WfK): Hudfedt/pigment på standard akry (for produkter ti generee sarte tekstier) Hudfedt/pigment på standard ud (for produkter ti ud og generee sarte tekstier) Hudfedt/pigment på standard sike (for produkter ti sike og generee sarte tekstier) Oivenoie/pigment på standard ud (for produkter ti ud og generee sarte tekstier) En kompet smudsast ti testapperne syet på en poyesterap i overensstemmese med EN 60456:2005 afsnit 6.3 og på stykker af poyester tekstibaseret ast med føgende undtageser: Testapperne ska måe 100x100 mm. Tre hee poyesterapper ska bruges ved hver vask. 4.2 Udtagning af prøve ti test Vaskemiddeproducenten ska sikre, at testproduktet er udvagt repræsentativt det vi sige, at der ska udvæges/indkøbes tre prøver fra forskeige batch, der bandes ti én repræsentativ prøve. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

43 4.3 Testvaskemidde Testvaskemidet ska doseres i henhod ti producentens anbefainger for et smudset vasketøj og med en ast på 1 kg. Hvis opysningerne ikke er givet fra producenten, bestemmes voumenvægten af testvaskemidet i henhod ti testmetode ISO 697, og en repræsentativ prøve udtages i henhod ti ISO 607 af producenten eer fra tre indkøbte pakker, jf. afsnit Procedure 5.1 Vask Vaskeeffekt Vaskene udføres i overensstemmese med EN 60456:2005, afsnit 8 med føgende undtagese: vask med testprodukt og vand udføres fem gange, hver i tifædig rækkeføge, og hvor hvert vaskemidde anvender nye syede poyesterapper hver gang. Sekundære effekter Dimensionsændringerne måes i overensstemmese med EN 60456:2005, afsnit 12 i reation ti vand med en temperatur på 30 C og en vandhårdhed i området 5,0-15,1 dh. Effekten fra testproduktet må ikke overstige ± 2 % sammenignet med vand. Farvebestandigheden (ud undtaget) ska igeedes måes. Måingerne ska aves efter første og femte vask. Farvebestandighed (ud undtaget): For bestemmese af farvebestandighed anvendes fire færdigavede tekstier (f.eks. sweatshirt, T-shirt, børnebukser og undertøj med en farvefasthed ved 40 C på 4 i henhod ti ISO 105 C06 med en skaa på 1-5) eer metervare med farvebestandighed 4, der vaskes 20 gange på 40 C skåneprogram. Farveændringen hos de fire reaistiske tøjstykker vurderes mekanisk ved måing af farvedistancen E i overensstemmese med ISO 105 J01 og J03 med et spektrofotometer (f.eks. Data Coor Spectrafash 500 eer 600 med 10 Observer, yskide D65 uden skin og uden UV-ys) efter 20 vaskecyker. Gennemsnittet af E-værdierne ska være avere end (bedre end) eer ig med resutatet af vand. 5.2 Efterbehanding Efter vask ska testapperne tørres ved at presse dem ved en temperatur meem 130 C og 150 C. De presses meem to ag materiaer såedes, at testapperne eer kontroappen ikke biver skinnende eer misfarvede (EN 60456:2005, afsnit 8.2 og 8.3.4). De farvede kædningsstykker ti bestemmese af farvebestandigheden, der er vasket 20 gange, ska tørres på tisvarende vis. 6 Vurdering Beregning af vaskeeffekten Refektansen af de vaskede testapper, svarende ti måeresutatet Y i CIEsystemet, måes efter vask med et koorimeter eer spektrofotometer med føgende instrumentindstiinger: D-65, 10 Observer, Tristimuus Y-værdi. Forud for hver måing ska instrumentet kaibreres i henhod ti producentens instruktioner. Måing ska ske på testappens forside (som markeret, jf. begyndesen af afsnit 4). Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

44 Måingerne udføres ved at pacere testapperne oven på hinanden i tre ag og måe hvert smuds mindst tre steder. Når et instrument med en måebredde på 20 mm i diameter anvendes, ska fire måinger tages (EN 60456:2005, afsnit 8.3.4, figur 2). Middeværdien (Y) for de ovenfor nævnte måinger tages for hver testap, det vi sige for hver smudstype fastgjort ti testappen. I dette tifæde, for en måebredde på 20 mm i diameter, er Y gennemsnittet af fire måinger per testap per smudstype. Middeværdien angives med én decimas nøjagtighed. Forskeen meem middeværdien for vand og testproduktet kades for Y. Det vi sige: Y = Y vand Y testprodukt. Et eksempe på, hvordan testresutaterne kan præsenteres, kan findes i biag 6A. Sekundære effekter Dimensionsændringer måes i henhod ti EN 60456:2005, afsnit 12. Farvebestandighed (ud undtaget) måes i henhod ti ISO 05 J01 og J03. 7 Kravgrænser Hvis produktet opnår føgende resutater, anses produktet for at have en tifredsstiende vaskeeffekt: Y ska være mindre end 5. Y for en af de testede pettyper kan være 0,0. Dimensionsændringerne må ikke overstige ± 2 % sammenignet med vand. Farvebestandigheden (ud undtaget) ska være avere end (bedre end) eer ig med gennemsnitsværdien for vand. 8 Rapport Testrapporten ska indehode føgende: Referencer ti dette biag Vaskemaskine benyttet Vaskeprogram Vandkvaitet, og -hårdhed Beskrivese af testprodukt Dosering af testprodukt Måebredde på måeinstrument ved måing af refektans Anta måepunkter Vurdering i henhod ti eksempe i afsnit 6 eer på tisvarende vis Grænseværdier i henhod ti kriteriernes krav K17 eer dette biags afsnit 7 eer angivet på tisvarende vis Enhver afvigese fra de specificerede standarder og/eer dette biag ska specificeres og begrundes. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

45 Biag 6C Testbeskrivese for petfjernere med efterføgende vask Denne test ska anvendes for petfjernere, hvor tekstiet efterføgende vaskes i vaskemaskine. Testen ska atså anvendes for produkter, der anvendes som petfjerner for tøj, ti ibødsætning, som vaskeforstærker eer ti forvask eer andre tisvarende funktioner. Indhod 1 Sammenfatning af funktionstesten 2 Vaskemaskine og vaskeprogram 3 Vandkvaitet 4 Materiaer 5 Procedure 6 Vurdering 7 Kravgrænser 8 Rapport 1 Sammenfatning af funktionstesten Effektivitetstesten er baseret på den test, der findes for vaskemider som er beskrevet i biag 6A. Det er hensigten, at testen ska vise, at petfjerneren bidrager positivt ti vaskeresutatet. Dette gøres ved at udføre en vasketest for standardreferencen og sammenigne dette resutat med resutatet af en tisvarende vasketest for standardreferencen tisat petfjerner. Vasketesten ska bestås for ae de smudstyper, der på produktet hævdes en effekt overfor. Hvis der ikke fremhæves særige typer smuds på produktet, ska mindst fire forskeige smudstyper testes, og en reevant begrundese for vag af smuds ska gives. Effektivitetskravet ska være opfydt for de testede smudstyper. 2 Vaskemaskine og vaskeprogram 2.1 Vaskemaskine Referencemaskinen ska opfyde bestemmeserne i EN 60456:2005, biag A, tabe A.1. Wascator FOM 71 MP opfyder disse bestemmeser. Senere version er af Wascator kan benyttes i stedet. Aternativt kan anvendes en Miee Novotronic W375 (tekniske specifikationer: programérbar eektronisk vaskemaskine med tisutning ti aføb og indstiet ti medium ydeevne) eer andre modeer af Miee f.eks. WN918, WM986, W5000- serien, W3365 samt W986 och W918. Hvis mere end én maskine anvendes ska vaskecykerne udføres på forskeige maskiner for at forhindre effekter forårsaget af specifikke forskee i vaskemaskinerne, dog ska samme maskinmode anvendes ti samme test. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

46 2.2 Vaskeprogram Renseprogram Referencemaskine Vaskeprogram for bomud ved 60 C. Vask med referencemidde uden begemidde: 19 g IEC-A*/kg. Vaskeprogram for bomud. 40 C i henhod ti EN 60456:2005, biag A, tabe A.2 med føgende modifikationer: Vasketemperaturen ska være max. 40 C og vasketiden er 30 minutter. Hushodningsmaskine Vaskeprogram for en norma bomudsvask ved max. 40 C. 3 Vandkvaitet Vand med vandhårdheden 5,5 dh ± 0,5 (1,0 mmo CaCO 3 /) ska anvendes. Temperaturen bør være 15 C ± 2 og ph ska være Materiaer Forsiden af testapperne ska markeres før vask. Håndtering og opbevaring af testmateriaer ska ske i henhod ti producentens anbefainger. Testmateriaer fra samme batch ska anvendes i ae vaske (særigt vigtigt for testapperne). 4.1 Vask Vasketøjet indbefatter: testapper (se afsnit 4.2), kunstigt smuds (se afsnit 4.2), 2 agner, 6 pudebetræk og tistrækkeigt med håndkæder og kontroapper Wfk 11A (kun for testproduktet) ti at udgøre 4,5 kg vasketøj. For at fyde en maskine med 3,5 kg vasketøj anvendes 2 agner, 3 pudebetræk og tistrækkeigt med håndkæder ti at udgøre 3,5 kg vasketøj. Håndtering af baasten (agner, pudebetræk og håndkæder) ska være i overensstemmese med EN 60456:2005, afsnit Testapper og kontroapper Vaskeeffekten bestemmes ved at bruge testapper bestående af prøver af smudset standard tekstier. Testapperne ska være standardiserede af typerne sogt af WfK, Empa, CFT eer ignede firmaer. Dette betyder, at smudsapperne har god føsomhed, et bredt måeområde og god reproducerbarhed. Dette ska godtgøres, hvis der ikke anvendes smudsapper fra Empa, WfK eer CFT. Standard bomud 100 % ren bomud, beget (Tristimus Y>85) Vævning jævn 1/1 Vægt (ISO 12127) 170 ± 10 g/m 2 Anta tråde Kæde (Warp) Skud (Weft) 27 ± 2 tråde/cm 27 ± 2 tråde/cm Anta garn (ISO 2060) Kæde (Warp) 29,5 ± 1 Tex Skud (Weft) 29,5 ± 1 Tex Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

47 Standard poyester/bomud Poyester/bomud 65/35, varmebehandet, beget (Tristimuus Y>85) Vævning jævn 1/1 Vægt (ISO 12127) 170 ±10 g/m 2 Anta tråde Kæde (Warp) Skud (Weft) 27 ± 2 tråde/cm 27 ± 2 tråde/cm Anta garn (ISO 2060) Kæde (Warp) 29,5 ± 1 Tex Skud (Weft) 29,5 ± 1 Tex Hver af smudsapperne måer 100x100 mm ± 5 mm og de sys sammen, så de udgør en samet testap. Fire hee testapper ska inkuderes i hver vask, hver syet på angs af et håndkæde. Der ska væges mindst fem forskeige smudsapper med en reevant begrundese for vaget af smuds. Anprises der på produktet fjernese af specifikke typer smuds, ska disse indgå i testen uanset anta. Kunstig baast smuds (tisættes hver vask): For at få informationer om anti-genafsætteseskapaciteten fra vaskemidet under testen og dets easticitet mod smudset vasketøj tiføjes kunstigt smuds. Det ska repræsentere den type (hudfedt, pigment, fedt, protein, stivese, sate osv.) og mængde (totat 40 g) af smuds, der sædvanigvis er ti stede i normat smudset vasketøj. Det ska tisættes i hver vaskecyke jævnt fordet i vaske tromen. Færdigbandet smuds er tigængeigt fra WfK (wfk SBL2004), som består af en banding af hudfedt, pigment og fedthodig smuds, proteiner og stivese samt sate på bomud. Der ska i så fad tisættes 4 stk. wfk SBL2004 svarende ti 32 gram smuds i Wascator og 3 stk. wfk SBL2004 svarende ti 24 gram smuds i Miee. 4.3 Referencemidet Referencemidet, IEC-A*, består iføge standard EN 60456:2005 biag F af føgende: Linear natrium aky benzen sufonat 8,8 % Ethoxyeret fedtakoho C12-18, 7EO 4,7 % Natrium sæbe 3,2 % Anti-skum DC2-4248S 3,9 % Natriumauminiumsiikat, zeoote 4A 28,3 % Natriumkarbonat 11,6 % Natriumsat af copoymer fra akyog maeinsyre, Sokaan CP5 2,4 % Natriumsiikat 3,0 % Carboxymethyceuose 1,2 % Fosfonat, Dequest ,8 % Optisk hvidt 0,2 % Natriumsufat 6,5 % Enzym, protease 0,4 % Basispuver, tota 77,0 % Perborat 20,0 % TAED 3,0 % Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

48 Referencemidet, IEC-A*, everes i tre separate dee bestående af basispuveret, perborat og TAED. Hvis funktionen reaterer ti et vaskemidde indehodende begemidde, ska referencemidets basispuver tisættes perborat og TAED i det beskrevne forhod (mængder er angivet i afsnit herunder). Vaskemider, der ikke indehoder begemider, ska testes mod referencemidets basispuver uden tisætning af perborat og TAED, jf. afsnittet herunder. Dosering af referencemidde Referencemaskine (4,5 kg vasketøj) Referencemidde med begemidde (basispuver tisat perborat og TAED): 86,7 g IEC-A* (basispuver), 22,5 g perborat og 3,3 g TAED Referencemidde uden begemidde: 85,5 g IEC-A* (basispuver) Hushodningsmaskine (3,5 kg vasketøj) Referencemidde med begemidde (basispuver tisat perborat og TAED): 67,5 g IEC-A* (basispuver), 17,5 g perborat og 2,6 g TAED Referencemidde uden begemidde: 66,5 g IEC-A* (basispuver) 4.4 Udtagning af prøve ti test Vaskemiddeproducenten ska sikre, at testproduktet er udvagt repræsentativt det vi sige, at der ska udvæges/indkøbes tre prøver fra forskeige batch, der bandes ti én repræsentativ prøve. 4.5 Testvaskemidde Testvaskemidet består af referencemidde tisat petfjerner. Petfjerneren kan være tisat direkte på tekstiet, i vasketromen, i sæbeskuffen, kombinationer heraf eer i henhod ti anvisninger på produktet. Referencemidet doseres som beskrevet i afsnit 4.3, petfjerneren ska doseres i henhod ti doseringsvejedningen på produktet. Har produktet fere funktioner, ska testen gennemføres for den primære funktion samt den funktion, der har den aveste dosering. 5 Procedure 5.1 Vask Referencemidde og testprodukt ska testes i føgende rækkeføge: først testproduktet og dernæst referencemidde(5 vaskecyker). Efter hver vaskecyke vaskes med et renseprogram. Vaskeeffekt Vaskene udføres med testprodukt og referencemidde aene. Vaskecykerne udføres mindst fem gange med hvert vaskemidde, hvor der anvendes nye testapper hver gang. Vaskene med testprodukt og referencemidde udføres fem gange hver. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

49 5.2 Efterbehanding Efter vask ska testapperne og kontroappen tørres ved at presse dem ved en temperatur meem 130 C og 150 C. De presses meem to ag materiaer såedes, at testapperne eer kontroappen ikke biver skinnende eer misfarvede. Vasketøjet tørres i tørretumber efter hver vask. 6 Vurdering Refektansen af de vaskede testapper, svarende ti måeresutatet Y i CIEsystemet, måes efter vask med et koorimeter eer spektrofotometer med føgende instrumentindstiinger: D-65, 10 Observer, Tristimuus Y-værdi. Forud for hver måing ska instrumentet kaibreres i henhod ti producentens instruktioner. Måing ska ske på testappens forside (som markeret, jf. begyndesen af afsnit 4). Måingerne udføres ved at pacere testapperne oven på hinanden i fire ag og måe hver smuds mindst tre steder. Når et instrument med en måebredde på 20 mm i diameter anvendes, ska fire måinger tages (EN 60456:2005, afsnit 8.3.4, figur 2). Middeværdien (Y) for de ovenfor nævnte måinger tages for hver testap, det vi sige for hver smudstype fastgjort ti testappen. I dette tifæde, for en måebredde på 20 mm i diameter, er Y gennemsnittet af fire måinger per testap per smudstype. Middeværdien angives med en decimas nøjagtighed. Det normaiserede vaskeresutat fås ved at fratrække resutatet af vand fra både referencemidet og testvaskemidet. Tabeen herunder er et eksempe på, hvoredes testresutaterne kan præsenteres. Taene i tabeen er et gennemsnit af de fire måinger foretaget med et 20 mm måeinstrument. Vaskemidde Referencemidde (r) Vaskecyke Læbestift 41,6 41,2 42,3 40,0 41,4 Motoroie/ Pigment 46,0 46,8 47,5 45,3 46,2 Te Chokoade Oivenoie 55,2 56,0 56,2 54,3 54,1 67,0 68,1 67,9 66,9 67,4 38,0 37,5 38,3 37,3 38,5 Kakao 56,0 55,5 56,4 55,7 56,1 Middeværdi (Y r ) 41,3 46,4 55,2 67,5 37,9 55,9 Testprodukt (t) ,8 48,3 47,1 45,9 46,1 61,2 63,9 66,8 64,7 62,9 61,4 60,4 62,3 62,0 61,8 68,0 68,6 69,5 67,9 69,4 42,2 40,5 44,2 41,9 42,7 57,6 58,2 60,1 58,3 58,9 Middeværdi (Y t ) 46,0 63,9 61,6 68,7 42,3 58,6 Normaiseret resutat 134 % 236 % 140 % 113 % 127 % 119 % Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

50 7 Kravgrænser Hvis produktet opnår føgende resutat, anses produktet for at have en tifredsstiende effektivitet ved 40 C: Den normaiserede vaskeeffekt ska være større end 110 % for hver enket smudstype (4 stykker) i forhod ti referencemidet. 8 Rapport Testrapporten ska indehode føgende: Referencer ti dette biag Vaskemaskine benyttet Vaskeprogram Vandkvaitet og -hårdhed samt begrundese for vagt vandhårdhed Dosering af referencemidet Beskrivese af testprodukt Dosering af testprodukt Måebredde på måeinstrument ved måing af refektans Anta måepunkter Vurdering i henhod ti eksempe i afsnit 6 eer på tisvarende vis Grænseværdier i henhod ti kriteriernes krav K17 eer dette biags afsnit 7 eer angivet på tisvarende vis Enhver afvigese fra de specificerede standarder og/eer dette biag ska specificeres og begrundes Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

51 Biag 6D Testbeskrivese for petfjernere uden efterføgende vask Denne test kan anvendes for petfjernere, hvor tekstiet ikke efterføgende vaskes i vaskemaskine. Testen ska atså anvendes for produkter, der anvendes som petfjerner direkte på tekstiet som f.eks. guvtæpper, møbepostring eer tisvarende. Indhod 1 Sammenfatning af funktionstesten 2 Materiaer 3 Procedure 4 Vurdering 5 Kravgrænser 6 Rapport 1 Sammenfatning af funktionstesten Denne testbeskrivese er i procedure opdet i to forskeige metoder: den ene er inspireret fra funktionstesten af maskinopvaskemider (visue bedømmese), den anden er inspireret fra effektivitetstest af petfjernere med efterføgende vask (mekanisk bedømmese). For metoden med visue bedømmese (jf. Nordisk Mijømærknings kriterier for Svanemærkning af maskinopvaskemider) er principperne i testen, at de reevante tekstier tismudses og derefter rengøres i henhod ti vejedningen på produktet. Herefter ska de rengjorte tekstier sammenignes med usmudsede eksemper og renheden vurderes visuet ud fra en fastsat skaa. For metoden med mekanisk bedømmese (jf. biagets afsnit A) er principperne i testen, at de reevante tekstier tismudses og derefter rengøres i henhod ti vejedningen på produktet. Herefter ska refektansen af de rengjorte tekstier måes på koorimeter eer spektrofotometer og sammenignes med måinger af de usmudsede tekstier. Vasketesten ska bestås for ae de smudstyper, som der på produktet hævdes en effekt overfor. Hvis der ikke fremhæves særige typer smuds på produktet, ska mindst fire forskeige smudstyper testes, og en reevant begrundese ska gives. Haves der ikke forsag ti smuds, kan føgende anvendes: rødvin, te, oivenoie og kakao. Bemærk dog, at smudset ska være på det/de reevante tekstier. 2 Materiaer Kan produktet anvendes ti fere typer tekstier, ska der testes på eksemper af ae sags, f.eks. guvtæppe, gardin, møbestof osv. Tekstiet ska have en størrese på mindst 100x100 mm. Der ska testes på 3 paraeer. Der ska igeedes testes for samtige smudstyper, som produktet kan anvendes ti. Kan der indkøbes standardiserede smudsapper, kan disse anvendes, såfremt tekstiet svarer ti anvendesesområderne for produktet. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

52 3 Procedure Der ska kun udføres test i henhod ti én af de beskrevne procedurer. 3.1 Metode ti visue bedømmese Hvert af de reevante tekstier (3 paraeer) tismudses med hver af de smudstyper, der anprises på produktet. Der ska udføres tre paraeer af hver smudstype og hvert teksti. Hvis der ikke anprises specifikke smudstyper på produktet, ska der væges mindst fire forskeige smudstyper og gives en reevant begrundese for vaget af smuds. Hvis der ikke haves forsag ti smuds, kan føgende anvendes: rødvin, te, oivenoie og kakao. Tekstistykkerne tismudses med en mængde smuds, der svarer ti 0,2 m/cm 2, hvorefter tekstiet henstår i mindst 5 minutter. Tekstiet rengøres med produktet i overensstemmese med vejedningen på produktet. Renheden af tekstistykkerne bedømmes visuet på en skaa fra 0-5, hvor 0 er ikke rent og 5 er het rent ; hvor der haves et usmudset teksti som reference. 3.2 Metode ti mekanisk bedømmese Hvert af de reevante tekstier (3 paraeer) tismudses med hver af de smudstyper, der anprises på produktet. Der ska udføres tre paraeer af hver smudstype. Hvis der ikke anprises specifikke smudstyper på produktet, ska der væges mindst fire forskeige smudstyper og gives en reevant begrundese for vaget af smuds. Hvis der ikke haves forsag ti smuds, kan føgende anvendes: rødvin, te, oivenoie og kakao. Tekstistykkerne tismudses med en mængde smuds, der svarer ti 0,2 m/cm 2, hvorefter tekstiet henstår i mindst 5 minutter. Tekstiet rengøres med produktet i overensstemmese med vejedningen på produktet. Refektansen af tekstierne måes (5 måepunkter på hver) og sammenignes med måepunkter for usmudsede tekstier (5 måepunkter). Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

53 4 Vurdering Testresutaterne ska kun vurderes i henhod ti den for procedure, der er reevant. 4.1 Visue vurdering af renhed Renheden af tekstistykkerne bedømmes visuet på en skaa fra 0-5, hvor 0 er ikke rent og 5 er het rent ; hvor der haves et usmudset teksti som reference. Bedømmesen ska svare ti føgende inddeing: 5 Intet tibagebivende smuds 4 1 ti 4 små petter, totat mindre end 1 % af tekstiets area 3 5 ti 10 små petter, totat mindre end 1 % af tekstiets area 2 > 10 små petter, totat mindre end eer ig 10 % af tekstiets area 1 totat mere end 10 % af tekstiets area men mindre end 40 % af tekstiets area 0 > 40 % af tekstiets area smudset Tabeen herunder er et eksempe på, hvoredes testresutaterne kan præsenteres. Teksti Parae Rødvin Te Oivenoie Kakao Guvtæppe Sum Møbestof Sum Mekanisk vurdering af renhed Refektansen af de rengjorte tekstistykker, svarende ti måeresutatet Y i CIEsystemet, måes efter rengøring med et koorimeter eer spektrofotometer. Middeværdien (Y) for de nævnte måinger tages for hvert tekstistykke. Middeværdien angives med en decimas nøjagtighed. Middeværdien for de smudsede tekstier sammenignes med middeværdien for de usmudsede tekstier. Tabeerne herunder er et eksempe på, hvoredes testresutaterne kan præsenteres. Taene i tabeerne er et gennemsnit af de fire måinger foretaget med et 20 mm måeinstrument. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

54 Teksti Måing Rødvin Te Oivenoie Kakao Reference, guvtæppe (usmudset) ,6 81,5 79,9 80,3 81,0 Middeværdi (Yr) 80,7 Guvtæppe ,9 68,4 66,2 68,3 67,6 75,6 76,3 77,0 77,2 75,8 72,6 71,4 73,9 74,0 72,8 66,6 67,8 67,9 66,1 66,0 Middeværdi (Yt) 67,7 76,4 72,9 66,9 Resutat for guvtæppe 84 % 95 % 90 % 83 % Teksti Måing Rødvin Te Oivenoie Kakao Reference, møbestof (usmudset) ,3 89,6 91,0 89,3 90,2 Middeværdi (Yr) 90,1 Møbestof ,3 74,2 74,0 73,8 75,0 81,3 80,9 82,6 81,7 80,6 83,9 84,2 85,1 82,0 83,4 72,6 73,4 73,0 74,2 72,9 Middeværdi (Yt) 74,5 81,4 83,7 73,2 Resutat for møbestof 83 % 90 % 93 % 81 % 5 Kravgrænser Testresutaterne ska kun opfyde kravgrænserne for den reevante vurdering. 5.1 Kravgrænser for visue vurdering Petfjerneren anses for at have en tifredsstiende effektivitet, såfremt føgende kravgrænser overhodes: Den resuterende sum ska være mindst 10 for hvert teksti indenfor hver smudstype. Intet enketresutat må være dårigere end en score på Kravgrænser for mekanisk vurdering Petfjerneren anses for at have en tifredsstiende effektivitet, såfremt føgende kravgrænser overhodes: Y for det rengjorte teksti ska være mindst 80 % i forhod ti det usmudsede teksti for hver teksti og smudstype. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

55 6 Rapport Testrapporten ska indehode føgende: Referencer ti dette biag Beskrivese af testprodukt Dosering af testprodukt Hvis reevant: Måebredde på måeinstrument ved måing af refektans Anta måepunkter Vurdering i henhod ti eksempe i afsnit 4 eer på tisvarende vis Grænseværdier i henhod ti kriteriernes krav K17 eer dette biags afsnit 5 eer angivet på tisvarende vis Enhver afvigese fra de specificerede standarder og/eer dette biag ska specificeres og begrundes Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

56 Biag 7 Vikår for undtagese fra testning af effektivitet i henhod ti biag 6 1) Ved ændringer i produktets sammensætning under icensens gydighedstid eer ved nyansøgning eer udvidese af en icens for en formuering, som er identisk eer tinærmesesvis identisk med et produkt, ansøger aerede har icens ti Ansøger ska udførigt a) Redegøre for forskee i formueringerne b) Redegøre for, hvoredes det nye produkts effektivitet vurderes igeværdigt med sammenigningsproduktet c) Motivere, hvorfor en undtagese fra en fudstændig test er berettiget 2) Hvis en test ska aves, kan ansøger væge at teste mod standardreferencemidet (se biag 6A - 6C) eer mod sammenigningsproduktet (det oprindeige icenserede produkt) a) Såfremt der testes mod standardreferencemidet, ska den nye formuering eve op ti de krav, der er angivet i det reevante biag (biag 6) b) Hvis der testes mod det oprindeige produkt, ska testen vise, at den nye formuering er mindst ige så god som den oprindeige, det vi sige Y ska være ig med eer mindre end 0 for samtige smudstyper. Y er defineret som: Y = Yo Yn, hvor Yo er Y for det oprindeige produkt, og Yn er Y er for den nye formuering af produktet 3) Hvis kuørtvaskemidde er testet i henhod ti effektivitetskravene specificeret i kriterieversion 5.1 eer senere (produkt testet ved 40 ºC op mod referenceprodukt ved 40 ºC), kan ansøger foretage en sammenignende intern test af produktet ved henhodsvis 30 ºC og 40 ºC op mod referenceproduktet testet ved 40 ºC for at dokumentere, at effektivitetskravet er overhodt ved 30 ºC. Testen ska udføres i henhod ti effektivitets testprotokoen, som beskrevet i biag 6. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5

57 Biag 8 Markedsføring af Svanemærkede tekstivaskemider og petfjernere Vi bekræfter hermed, at vi kender ti regerne for anvendese af det nordiske mijømærke Svanen i henhod ti Reger for nordisk mijømærkning af produkter 22 juni 2011 eer senere utgaver heraf, og vi forsikrer, at markedsføringen af det Svanemærkede produkt ska gennemføres i henhod ti disse reger. Vi bekræfter også, at vi har viden om indhodet i kriterierne for Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere. Vi forsikrer, at de personer inden for vores virksomhed, der markedsfører de Svanemærkede produkter, er informeret om kriterierne for Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere samt Reger for nordisk mijømærkning af produkter 22 juni 2011 eer senere udgaver heraf. Dato og sted Virksomhed Underskrift, ansvarig person Tydeiggørese af navn Tf. nr. Underskrift, ansvarig for markedsføring Tydeiggørese af navn Tf. nr. Ved personaeændringer ska der sendes en ny attest ti Nordisk Mijømærkning. Svanemærkning af tekstivaskemider og petfjernere 7.5