Svanemærkning af Kosmetiske produkter

Transkript

1 Svanemærkning af Kosmetiske produkter Version oktober juni 2017 Nordisk Mijømærkning

2 Indhod Hvad er Svanemærkede kosmetiske produkter? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvike kosmetiske produkter kan Svanemærkes? 4 Hvordan ansøger man? 4 Hvad kræves der for at bive Svanemærket? 5 1. Mijø- og sundhedskrav Generee krav (gæder ae produkttyper) Specifikke krav ti udvagte produkttyper 13 2 Krav ti embaage 15 3 Krav ti forbrugeropysning 17 4 Krav ti effektivitet/kvaitet 19 5 Kvaitets- og myndighedskrav 20 6 Retursystem og markedsføring 21 Markedsføring 21 Svanemærkets udformning 21 Efterkontro 22 Hvor ænge gæder icensen? 22 Nye kriterier 23 Referencer 24 Biag 1 Biag 2 Biag 3 Biag 4 Biag 5 Biag 6 Biag 7 Markedsføring af Svanemærkede kosmetiske produkter - fjernet biag Testmetoder for og dokumentation af mijøegenskaber Erkæring fra producent af kosmetisk produkt Erkæring fra råvareproducent Erkæring fra producent af parfume, aroma og panteekstrakt ngående stoffer i parfumebandinger/aroma/panteekstrakt Erkæring fra producenten af embaage Beregninger 090, Kosmetiske produkter, version 2.10, 14. apri 2015 Dette er en oversættese af et originadokument på svensk. Ved eventuee ukarheder er det originadokumentet, som er gædende. Adresser Nordisk Ministerråd besuttede i 1989 at indføre en friviig officie mijømærkning, Svanemærket. Nedenstående organisationer/virksomheder anvender Svanemærkningen efter opgave fra det respektive ands regering. For yderigere opysninger se hjemmesiderne: Danmark Mijømærkning Danmark Fonden Dansk Standard Portand Towers Göteborg Pads 1 DK-2150 Nordhavn Teefon Fax E-post: [email protected] Sverige Mijömärkning Sverige AB Box SE Stockhom Teefon Fax E-post: [email protected] Norge Mijømerking Henrik Ibsens gate 20 NO-0255 Oso Teefon Fax E-post: [email protected] Finand Mijömärkning Finand Box 489 FIN Hesingfors Teefon E-post: [email protected] Isand Norræn Umhverfismerking á Ísandi Umhverfisstofnun Suðurandsbraut 24 IS-108 Reykjavik Teefon Fax E-post: [email protected] Dette dokument må kun kopieres i sin hehed og uden nogen form for ændring. Citater fra dokumentet kan benyttes hvis kiden, Nordisk Mijømærkning, opyses.

3 Hvad er Svanemærkede kosmetiske produkter? Svanemærkede kosmetiske produkter hører ti de mindst mijøbeastende produkter inden for deres kategori, og de opfyder såve mijømæssige som sundhedsmæssige krav. Der sties krav ti de brugte kemikaiers kassificering og mijøegenskaber, ti anvendesen af parfume- og farvestoffer, ti embaage samt ti produkternes effektivitet. Produkterne edes ud i aføbet efter anvendese, enten direkte som sæbe, shampoo og tandpasta, eer indirekte ved vask af kroppen, hår eer tøj såsom otions, cremer, hårstyingprodukter og sminke. Egenskaber som bioogisk nedbrydeighed, bioakkumuerbarhed og giftighed for vandevende organismer er derfor væsentige for ae ingredienser. For shampoo og sæbe gæder dette især tensider, som er de mængde- og funktionsmæssigt vigtigste stoffer i produkterne. De kosmetiske produkter kommer i direkte kontakt med kroppen. Derfor bør de indehode så få hudirriterende, sensibiiserende, eer på andre måder skadeige ingredienser og forureninger, som muigt. Sundhedskravene fokuserer på aergi og andre muige avorige effekter. Dette gennem krav ti de enkete stoffers egenskaber og begrænsning af specifikke stoffer. Svanemærket kosmetik betyder bandt andet: Minimat indhod af mijøfarige stoffer Strenge krav ti de indgående stoffers nedbrydeighed, giftighed og bioakkumuerbarhed Produkter ti børn ska være parfumefrie Reduceret anvendese af embaagemateriaer Hvorfor væge Svanemærkning? Produkterne ska anvende varemærket Svanen i sin markedsføring. Svanemærket nyder meget stor anerkendese og troværdighed inden for Norden. Svanemærket er en omkostningseffektiv og enke måde at kommunikere mijøarbejde og mijøengagement ti kunder og everandører. Mijøspørgsmå er kompekse og det kan tage ang tid at sætte sig ind i specifikke spørgsmå. Svanemærkningen kan ses som en guide ti dette arbejde. Svanemærkningen indehoder ikke kun mijøkrav, men også kvaitetskrav eftersom mijø og kvaitet ofte går hånd i hånd. Det betyder, at en Svaneicens også kan ses som et kvaitetsstempe. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

4 Hvike kosmetiske produkter kan Svanemærkes? Ae kosmetiske produkter, der omfattes af EU s Kosmetikdirektiv, 76/768/EEG, med senere tipasninger (jf. artike 1), og Kosmetikforordningen 1223/2009/EF for eksempe hudpeje, hårpeje, dekorativ kosmetik, duft- og hygiejneartiker, kan Svanemærkes. Produkter ti dyr som ska skyes af (rinse-off produkter) (ikke omfattet af Kosmetikdirektivet/Kosmetikforordningen) kan også Svanemærkes. Produkter, der omfattes af Biociddirektivet 98/8/EF, kan ikke Svanemærkes. Hvordan ansøger man? Ansøgeren ska tage udgangspunkt i Reger for nordisk mijømærkning af produkter samt mijømærkningskravene i dette dokument. Hvert krav er markeret med bogstavet K (for krav) samt et nummer. For at et produkt ska kunne få en Svaneicens, ska ae generee krav og reevante produktspecifikke krav i dette dokument opfydes. Symboer i teksten For hvert krav er det beskrevet, hvordan kravet ska dokumenteres. Der findes også forskeige symboer, der anvendes for at ette arbejdet. Symboerne er: ( Sendes med Kravet kontroeres på stedet Ansøgning Ansøgningen sendes ti Nordisk Mijømærkning i det and, hvor de kosmetiske produkter ska sæges, eer hvor firmaet har sin virksomhed, se adresser på side 2. Ansøgningen består af en ansøgningsbanket og dokumentation, der viser, at kravene opfydes (er specificeret i kravene). Der kan findes yderigere opysninger og hjæp vedrørende ansøgningen. Gå ind på det pågædende ands hjemmeside for at få opysninger. Sag i det øvrige Norden Hvis icensen registreres i et andet nordisk and får man muighed for at anvende Svanemærket på et større marked. Føgende ska da indsendes ti Nordisk Mijømærkning: Ansøgningsbanket ti registrering aternativt Nordisk ansøgningsbanket ved den første ansøgning* Kopi af icensen Kopi af etiketten på det aktuee sprog Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

5 Dokumentation der viser, at nationae særkrav opfydes i registreringsandet (f.eks. systemer for genvinding eer anbefaet fuorindhod i tandpasta). Eventuet markedsføringsmateriae for registreringsandet Opysning om everandør/distributør i registreringsandet, når dette er en anden end icensindehaveren * Hvis ansøgeren aerede på ansøgningstidspunktet angiver, at produktet ska registreres i andre nordiske ande er det ikke nødvendigt at fremsende yderigere materiae ti registrering (se ovenfor). Så tager Nordisk Mijømærkning sig af at indsame og sende ovenstående dokumentation ti de respektive ande, hvor produktet ska registreres. Registreringen er omkostningsfri, men en årsafgift ska betaes iføge de respektive andes afgiftsreger. Kontro på stedet Inden der beviiges icens kontroerer Nordisk Mijømærkning normat på stedet, at kravene opfydes. Ved kontroen ska man kunne fremvise materiae for beregninger, origina ti indsendt attest, måeprotoko, indkøbsstatistik og ignende som støtter kravene. Omkostninger Der beregnes en ansøgningsafgift i forbindese med, at virksomheden søger icens. Ud over dette beregnes der en årsafgift baseret på omsætningen af de Svanemærkede produkter. Spørgsmå Ved spørgsmå kontaktes Nordisk Mijømærkning, se adresse på side 2. Hvad kræves der for at bive Svanemærket? For at få Svaneicens ska ae generee krav og reevante produktspecifikke krav i dette dokument opfydes. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

6 1. Mijø- og sundhedskrav Disse krav gæder ae indgående stoffer, hvis ikke andet angives. Som indgående stoffer regnes ae stoffer i produktet inkusiv tisatte additiver i råvarerne (f.eks. konserveringsmidde og stabiisatorer), dog ikke forureninger fra råvareproduktionen. Som forureninger regnes rester fra råvareproduktionen, der indgår i koncentrationer på a) under 0,01 % (100 ppm) i produkter der skyes af ige efter brug (rinse-off produkter) og b) under 0,001 % (10 ppm) i andre produkter (eave-on) for så vidt de ikke er bevet tisat en råvare bevidst og/eer med et bestemt formå. Forureninger på råvareniveau i koncentrationer over 1,0 % af råvaren regnes dog som indgående stoffer. Også kendte fraspatningsprodukter fra indgående stoffer regnes med som indgående stoffer. 1.1 Generee krav (gæder ae produkttyper) Kravet opfydes? Ae krav i afsnit 1.1 ska opfydes, med undtagese af K8-10, hvor der er differentierede krav henhodsvis for produkter, der skyes af med vand (K8-9), og øvrige kosmetiske produkter (K10). K1 Indhodsdekaration Fudstændig recept for produktet ska opyses ti Nordisk Mijømærkning. ( Fudstændig recept med opysninger om de indgående stoffers kemiske navne, handesnavne, eventuet DID-nummer (Detergents Ingredients Database), INCI-betegnese (Internationa Nomencature of Cosmetic Ingredients), eventuet CAS-nummer, indgående mængde inkusive og ekskusive vand samt funktion i produktet. Hvis råvarerne består af fere stoffer, ska data for samtige indgående stoffer angives på recepten. Hvis opysningerne om råvarernes sammensætning er hemmeige, kan opysningerne sendes direkte ti mijømærkningsorganisationen. ( Sikkerhedsdatabad for hver råvare iføge gædende ovgivning i ansøgningsandet, f.eks. biag II i REACH (Forordning 1907/2006/EF). Indgående stoffer Føgende krav gæder både for de indgående stoffer og for deres kendte nedbrydningsprodukter. K2 Kassificering af indgående stoffer De stoffer, der indgår i produktet, må ikke være kassificerede iføge tabe 1: Tabe 1 Kassificering af indgående stoffer Kassificering Faresymboer og R-sætninger iføge 67/548/EEC 1 Farekasse, farekategori og fareangivese iføge 1272/2008/EEC 2 Sensibiiserende* Xn med R42 eer Xi med R43 Resp.sens 1 med H334 eer Skin sens 1 med H317 Kræftfremkadende Carc med R40, R45 og/eer R49 Carc 1A/1B/2 med H350, H350i og/eer H351 Mutagen Mut med R46 og/eer R68 Mut 1B/2 med H340 og/eer H341 Reproduktionsskadeig Repr med R60, R61, R62, R63 og/eer R64 *Se separate krav for parfumer og enzymer K15 og K21. Repr 1A/1B/2 med H360F, H360D, H361f, H361d, H360FD, H361fd, H360Fd, H360Df, Lact. H362 1 Direktiv 67/548/EEC indti den 1. december 2010 og i overgangsperioden Forordning 1272/2008/EEC fra og med den 1. december ( Sikkerhedsdatabad for hver råvare iføge gædende ovgivning i ansøgningsandet, f.eks. biag II i REACH (Forordning 1907/2006/EF). ( Biag 3 og 4 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

7 K3 Mijøfarige stoffer Stoffer, som er kassificerede mijøfarige iføge forordning 1272/2008/EEC (fra og med den 1. december 2010) eer direktiv 67/548/EEC (indti den 1. december 2010 og i overgangsperioden ), må indgå i produktet med højst: 100 c H c H411+c H412 2,5 % / 100 c R50/ c R51/53 +c R52/53 2,5 % hvor c i er vægtprocentandeen af stoffer med nævnt kassificering i produktet BHT anses for at være kassificeret som R50/53/H410 Zinkforbindeser (kassificerede R50/53 / H410) må dog indgå med højst 25 % i zinksave/-creme, som markedsføres for at indre irriteret hud og kan i disse tifæde undtages fra beregningen. Tensider i rinse-off produkter, kassificeret med H411 eer H412, undtages kravet, forudsat de er et nedbrydeige* og anaerobt nedbrydeige**. * I henhod ti DID-isten. Hvis stoffet icke findes på DID-isten dokumentere i henhod ti testmetode nr. 301 A-F eer nr. 310 i OECD guideines for testing of chemicas eer andre tisvarende testmetoder. ** I henhod ti DID-isten. Hvis stoffet icke findes på DID-isten dokumentere i henhod ti ISO 11734, ECETOC nr 28 (juni 1988) eer tisvarende testmetoder, hvor der opnås mindst 60 % nedbrydeighed under anaerobe forhod. ( Redegørese af tensider undtaget fra kravet (mængde, kassificering, nedbrydeighed). ( Redegørese for stoffets mijøfare (akut akvatisk toksicitet, nedbrydeighed og/eer bioakkumuerende egenskaber), enten i form af sikkerhedsdatabad (1907/2006/EF / 2001/58/EEC) eer anden dokumentation. ( Redegørese for mængden (vægt-%) af hhv. R50/53, R51/53 og R52/53 eer H410, H411 og H412 i produktet. Hvis data angående stoffets mijøfarighed (nedbrydeighed, toksicitet og/eer bioakkumuerbarhed) ikke foreigger, bedømmes stoffet iføge worst case (R50/53/H410). K4 SCCS Opinions Anbefainger fra EU s Videnskabeige komité, SCCS Opinions, ska atid føges. I de tifæde at disse er i direkte strid med andre krav i dette kriteriedokument, er det atid det mest restriktive krav, som er gædende. SCCS anbefaing, SCCS/1459/11 on Fragrance Aergens, er undtaget dette krav, dog kan HICC, choroatrano og atrano ikke indgå i produktet. Denne undtagese er gædende indti 30. juni SCCS Opinions kan æses på ( Biag 3 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. ( Biag 5 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

8 K5 ( Recept. Stoffer, som ikke må indgå i produktet Føgende stoffer må ikke indgå i produktet eer råvaren: D4 (oktametycykotetrasioxan, CAS ) og D5 (dekametycykopentasioxan, CAS ) Borater og perborater Nitromoskus og poycykiske moskusforbindeser EDTA (Ethyenediaminetetraacetic acid) og dets sate (se dog undtagese for fast sæbe K22) Tricosan Parabener (4-Hydroxibensoesyre og dens sate og estre) Stoffer, som anses for at være (potentiet) hormonforstyrrende iføge EU s rapporter om hormonforstyrrende stoffer (se biag 2 for definition). EU s rapporter om potentiet hormonforstyrrende stoffer kan æses i sin hehed på Stoffer, som af EU er bevet bedømt ti at være PBT (Persistent, bioaccumuabe and toxic) eer vpvb (very persistent and very bioaccumuabe) (se Mikropastik* *Mikropastik her defineret som uopøseige pastpartiker mindre end 1 mm og som ikke nedbrydes bioogisk iføge OECD 301 A-F. Bemærk, at der er nationa krave vedrørende PFOA, hvor produkter ska sæges/markedsføres. I Norge er PFOA regueret i Forskrift om begrensning i bruk av hese- og mijøfarige kjemikaier og andre produkter (produktforskriften), ( Biag 3 og 4 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. Nanomateriae/-partiker K6 ( Recept. Nanomateriae/-partiker Nanomateriae/-partiker (uopøseige eer biopersistente og bevidst fremstiede materiaer med en eer fere eksterne dimensioner eer en intern struktur i størreseordenen nm) må ikke indgå. Undantaget fra dette krav er hydrated siica anvendt som sibemidde i tandpasta. Hvis dokumentation fra SCCS viser, at anvendese af specifikke nanomateriae/-partiker i sobeskyttesesprodukter ikke giver anedning ti uro for sundheden, kan disse nanomateriaer/partiker desuden accepteres som sofiter i sobeskyttesesprodukter. ( Biag 3 og 4 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. Nedbrydeighed og akvatisk toksicitet Ae produkter ska opfyde K7. Produkter, der skyes af med vand umiddebart efter brug (f.eks. shampoo, basam, fast og fydende sæbe, badeskum, skrubbecreme, håndrens ti industrien og rengøringsge) (A) ska opfyde K8 og K9. Andre kosmetiske produkter (B) ska opfyde K10. K7 Tensider Ae tensider uanset funktion ska være et aerobt nedbrydeige og anaerobt nedbrydeige. Dog undtages emugatorer og bødgøringsmider kravet om anaerob nedbrydeighed. For tandpasta gæder dog bot, at ae tensider ska være et aerobt nedbrydeige. Tandpasta må ikke indehode natriumaurysufat (SLS). ( Henvisning ti DID-isten, version godkendt i januar 2007 eer senere versioner. For stoffer, der ikke findes på DID-isten, ska parametrene beregnes ud fra vejedningen i DID-istens part B og tihørende dokumentation præsenteres. DID-iste: Detergent Ingredient Database -iste, se biag 2 for nærmere beskrivese.. ( For tandpasta: Biag 3 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

9 A) Produkter, der skyes af med vand umiddebart efter brug (f.eks. shampoo, basam, fast og fydende sæbe, badeskum, skrubbecreme, håndrens ti industrien og rengøringsge). K8 anbo (Aerobic Non-Biodegradabe Organics) og annbo (Anaerobic Non-Biodegradabe Organics) Indhodet af organiske stoffer (se dog separat krav K7 for tensider), som ikke er et nedbrydeige iføge biag 2, må ikke overstige grænseværdierne i tabe 2. Kravet gæder produkter, som iføge anvendesesinstrukserne skyes af med vand ige efter anvendesen. For fydende sæbe og håndrens ti brug i industrien må man væge at anvende enten grænseværdien pr. aktivt indhod eer pr. dosis. Samme enhed ska anvendes i K9. Tabe 2 Grænseværdier for anbo og annbo Produkttype anbo (mg/g AI*) annbo (mg/g AI*) Fydende sæbe, håndrens ti industrien, shampoo, brusecreme, basam, badeskum, rengøringsge, skrubbecreme Fast sæbe 5 5 anbo (mg/dosis**) Fydende sæbe 2,5 2,5 Fydende håndrens ti industrien*** 6 6 annbo (mg/dosis**) *Med aktivt indhod(ai) menes mængden (vægt) af ae organiske stoffer, der indgår i produktet, ekskusive ingrediensernes vandindhod. Skure- eer sibemidde i håndvaskemider og skrubbecreme medregnes dog ikke. *En dosis = et fudt tryk i hver dispenser/håndpumpe produktet sæges ti/med (dog mindst 0,5 g). Hvis produktet ikke sæges ti nogen specie dispenser anvendes en standarddosis på 0,75 g for skumsæbe, 1,5 g for øvrig fydende sæbe og 4 g for håndrens ti industrien. *** Det ska stå på produktet, at det er beregnet speciet ti professione anvendese ved ekstra snavsede hænder, eer ignende. ( Beregning af mængden (mg) af anbo og annbo/g AI/dosis. Henvisning ti DID-isten, version godkendt i januar 2007 eer senere versioner. For stoffer, der ikke findes på DID-isten, ska parametrene beregnes ud fra vejedningen i DID-istens part B og tihørende dokumentation præsenteres. DID-iste: Detergent Ingredient Database -iste, se biag 2 for nærmere beskrivese. K9 Kritisk fortyndingsvoumen (CDV) Produktets kritiske fortyndingsvoumen (CDV) må ikke overstige grænseværdierne i tabe 3 for CDV kronisk for den reevante produkttype. Kravet gæder produkter som iføge anvendesesinstruktionen skyes af med vand ige efter anvendesen. For fydende sæbe må man væge at bruge enten grænseværdien pr. aktivt indhod eer pr. dosis. Samme enhed ska anvendes i K8. Tabe 3 Grænseværdier ti CDV Produkttype Fydende sæbe, håndrens ti industrien, shampoo, basam, rengøringsge, skrubbecreme, badeskum CDV kronisk (/g AI*) Fast sæbe CDV kronisk (/dosis**) Fydende sæbe Fydende håndrens ti industrien*** Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

10 Beregningen af CDV er baseret på opysninger om de enkete stoffers giftighed og nedbrydeighed i vandmijøet. CDV angives i iter/g AI eer iter/dosis og beregnes for samtige stoffer i produktet efter formen i biag 8. * Aktivt indhod (AI) ** En dosis = et fudt tryk i hvert dispenser/håndpumpe produktet sæges ti/med (dog mindst 0,5 g). Hvis produktet ikke sæges ti en specie dispenser anvendes en standarddosis på 0,75 g for skumsæbe, 1,5 g for øvrig fydende sæbe og 4 g for håndrens ti professione anvendese. *** Det ska stå på produktet, at det er beregnet speciet ti professione anvendese ved ekstra snavsede hænder, eer ignende. ( Beregning af CDV kronisk for produktet. (Regneark ti beregning kan fås fra Nordisk Mijømærkning). Henvisning ti DID-isten, version godkendt i januar 2007 eer senere versioner. For stoffer, der ikke findes på DID-isten, ska parametrene beregnes ud fra vejedningen i DID-istens part B og tihørende dokumentation præsenteres. DID-iste: Detergent Ingredient Database -iste, se biag 2 for nærmere beskrivese. B) Andre kosmetiske produkter K10 Nedbrydeighed og akvatisk toksicitet Sammenagt mindst 95 vægt-% af de organiske indgående stoffer (UV-fiter i soprodukter og fibermateriaer i vådservietter ikke medregnet) ska være (se dog separat krav K7 for tensider): et nedbrydeige (OECD 301 A-F) og/eer aveste akvatisk toksicitet EC/LC 50 > 10 mg/ og ikke være biotigængeige (movægt > 700 g/mo) og/eer aveste akvatisk toksicitet EC/LC 50 > 10 mg/ og ikke være bioakkumuerende (ogk ow < 4 eer BCF < 500) og/eer aveste akvatisk toksicitet EC/LC 50 > 10 mg/ og være potentiet bionedbrydeige (OECD 302 A-C) ( Beregning iføge ovenstående samt henvisning ti DID-isten. For stoffer, som ikke findes på DID-isten, ska der foretages en redegørese for nedbrydeighed/toksicitet/bioakkumuerbarhed/biotigængeighed iføge biag 2. (Lavest tigængeige EC/LC 50 værdier ska anvendes). Farvestoffer K11 Bioakkumuering Organiske farvestoffer må ikke være bioakkumuerbare iføge biag 2 punkt 4 (BCF<500/ogK ow <4), aternativt ska farven være godkendt ti anvendese i fødevarer. ( Angivese af en eksperimentet bestemt BCF-værdi (biokoncentrationsfaktor) eer ogk ow -værdi (ogaritmisk fordeingskoefficient oktano/vand), se beskrivese i biag 2. Aternativt et E-nummer (tidet nummer i forbindese med godkendese af fødevarer). Biag 3 og 4 kan anvendes. K12 Metaer Barium, by, kviksøv, cadmium, bismut eer hexavaent krom må hver for sig ikke findes i farvestoffer i koncentrationer over 10 ppm (0,001 %). Farvestoffer godkendt ti brug i evnedsmider i henhod ti Kommissionens direktiv 2008/128/EC kan anvendes uden yderigere dokumentation. ( Biag 4 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet og/eer specificationer/anayseresutat af farven. ( Angivese af E-nummer og/eer erkæring fra everandør af farvestoffet, der bekræfter, at farvestoffet ever op ti renhedskriterierne for farvestoffer ti brug i fødevarer i henhod ti Kommissionens direktiv 2008/128/EC. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

11 Parfumer Krav gæder tiige aromastoffer og parfumestoffer i panteekstrakter. K13 IFRA Parfumer ska tisættes iføge IFRAs retningsinjer. IFRAs (Internationa Fragrance Association) retningsinjer kan æses på ( Biag 3 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. K14 Spædbarns- baby- og børneprodukter Parfumer/parfumestoffer/aromastoffer/parfumestoffer i panteekstrakter må ikke tisættes spædbarns- baby- og/eer børneprodukter. Med spædbarns- baby- og/eer børneprodukter menes produkter, der markedsføres ti eer har ord som spædbarn, baby og/eer børn (<12 år) på etiketten. Vær opmærksom på de 26 dekarationspigtige parfumestoffer omfattet af dette krav. ( Biag 3 og 4 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. ( Recept. ( Etiket. K15 Parfume mængde Et parfumestof/aromastof/parfumestof i panteekstrakter, som er bedømt ti at være sensibiiserende med risikosætninger R43 (H317) og/eer R42 (H334), eer som omfattes af de dekarationspigtige parfumestoffer må indgå med højst 0,001 % (10 ppm) i eave-on produkter og højst 0,01 % (100 ppm) i rinse-off produkter. ( Biag 5 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet samt parfumespecifikationer. ( Recept. Konserveringsmidde Disse krav gæder tiige for antibakteriee, desinficerende og mikrobiee stoffer. K16 Anvendese af konserveringsmidde Anvendese af konserveringsmidde ti andet end konservering af seve produktet er ikke tiadt. ( Biag 3 og 4 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. K17 Bioakkumuering Konserveringsmidet må ikke være bioakkumuerbart iføge biag 2 punkt 4 (BCF<500/ogK ow <4). ( Angivese af BCF-værdi eer ogk ow -værdi, se beskrivese i biag 2. Biag 3 og 4 kan anvendes. UV-fiter K18 UV-fiterets funktion UV-fiter må kun tisættes eave-on produkter og kun for at beskytte forbrugeren ikke produktet. Produkter med UV-påstand ska opfyde K38 (Effektivitet, UVA og UVB). ( Biag 3 og 4 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

12 K19 UV-fiterets mijøegenskaber Ae organiske UV-fitre, der indgår i produktet: må ikke være bioakkumuerbare iføge biag 2 punkt 4 (BCF<500/ogK ow <4) eer ska have en aveste giftighed med EC/LC 50 > 10,0 mg/ ( Angiv en de af nedenstående værdier: BCF-værdi / ogk ow -værdi/aveste EC/LC 50 værdi (Lavest tigængeige EC/ LC 50 værdier ska anvendes). Poymerer K20 Indhod af monomerer Poymerer ska indehode mindre end 100 ppm monomerer måt på nyproduceret poymerdispersion, hvis monomeren er kassificeret som CMR (kræftfremkadende, mutagen, reproduktionsskadeig), se K2 for R-sætninger/ fareangiveser, sensibiiserende med R42 og/eer R43 (H334, H317), mijøfarige med R50/53 eer R51/53 (H410/H411), eer som er potentiet hormonforstyrrende (se biag 2 for definition). ( Angivese af indhodet af restmonomerer i poymeren, som er kassificeret iføge kravet ovenfor, samt erkæring fra poymerproducenten om at kravet opfydes. F.eks. ved hjæp af specifikationer og/eer anayseresutater. Enzymer K21 Kassificering af enzymer Enzymer ska være indkapsede granuater eer i fydende opøsning. Enzymer på puverform må dog anvendes under føgende forudsætninger, at: Det færdige produkt er et ikke-støvende produkt (udeukker puver/pudder formige produkter og ign.) Manue håndtering af puver enzymer ska foregå i et særigt, afskærmet område (f.eks. vejerum eer stinkskab med udsugning). Der ska være særige arbejdsinstruktioner vedrørende brug af værnemider ved manue håndtering af enzymer samt vedrørende opsaming og bortskaffese af evt spid af enzympuver Ae der håndterer enzymer ska anvende beskyttesesdragt, handsker, maske med støvfiter (minimum: P3 1 støvfiter) og beskyttesesbrier Enzympræparater må tisættes, sev om de indehoder stoffer, der er kassificerede som sensibiiserende med R42 (H334) og/eer R43 (H317). Enzymer må ikke tisættes sprayprodukter. ( Erkæring fra enzymproducent eer opysninger fra sikkerhedsdatabad/ produktbad vedr. enzymets form. Særigt for enzympuver: Dokumentation vedr. håndtering af puverenzymer i produktionen som beskrevet ovenfor. ( Erkæring fra producent af sprayprodukter om, at enzymer ikke er bevet tisat, biag 3 kan anvendes. 1 Åndedrætsværn med P3 støvfiter beskytter mod de feste typer sundhedsskadeigt støv. Disse fitre kan beskytte aene mod faste partiker eer både mod faste partiker og væskeformige aerosoer. Fiteret beskytter også mod radioaktivt støv, bakterier og virus (Ref: Branchearbejdsmijørådets håndbog for sikkerhedsgruppen bygge og anæg, 2008). Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

13 1.2 Specifikke krav ti udvagte produkttyper Kravene i dette kapite gæder kun de nævnte produkttyper. Det ska dog betones, at samtige krav i kapite 1.1 også ska være opfydt (se dog differentierede krav ti produkter, der skyes af med vand og øvrige kosmetiske produkter, K8-K10). Kravet opfydes? Fast sæbe K22 Indhod af EDTA og fosfonater i fast sæbe Etyendiamintetraeddikesyre (EDTA) og dens sate (f.eks. CAS nr ) accepteres i fast sæbe. Sammenagt tisat mængde af EDTA og dens sate samt fosfonater må maksimat være 0,6 mg/g AI. ( Beregning af mængden (mg) af EDTA og fosfonater/g AI. Læbeprodukter, tandpasta og mundhygiejneprodukter K23 Aromastoffer, farvestoffer og konserveringsmidde Aromastoffer, farver og konserveringsmidde, som anvendes i disse produkter, ska være godkendt som fødevaretisætningsstof. ( Angivese af E-nummer og/eer erkæring fra everandør af aromastoffer, der bekræfter, at aromaen er godkendt ti at bruge i fødevarer iføge 88/388/EF (EU, 1988). Hårfarver K24 Hårfarver Lawsone (CAS nr ) må ikke indgå i produktet. Hårfarver, som af SCCS er bevet bedømt ti at være sensibiiserende/aergifremkadende må ikke indgå i produktet, uanset at de ikke er kassificerede med R43 (H317) og/eer R42 (H334). ( Biag 3 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

14 Hygiejneprodukter, vådservietter K25 Materiae Materiae i vådservietter ska opfyde mindst et af de føgende krav ti reevant fibertype (andre fibertyper kan ikke anvendes): Viskose, non-woven, poymerer (PE, PP, PET): Krav ti reevant materiae i kapite 2 i Nordisk Mijømærknings kriterier for Hygiejneprodukter version 5.0 eer senere. Obs: Kravet omfatter også viskose/non-woven baseret på bambusfiber. Papir/ceuose: Materiaet ska have icens iføge, eer opfyde kravene ti, Nordisk Mijømærknings kriterier for tissuepapir version 4.0 eer senere, eer have icens iføge EU s Ecoabe for tissuepapirprodukter vedtaget 2009 (2009/568/EF) eer senere. Tekstifibre (for eksempe bomud, hør, jute, hamp, bambus): Tekstifibre som anvendes ti Svanemærkede vådservietter, ska have icens iføge, eer opfyde kravene ti Nordisk Mijømærknings kriterier for tekstier version 3.0 eer senere eer EU s Ecoabe for tekstiprodukter 2009/567/EF version jui 2009 eer senere. ( Papir: En kopi af icensen fra Nordisk Mijømærkning eer dokumentation iføge kriterier for tissuepapir version 4.0 eer senere eer kontrakt fra kompetent organ for EU Ecoabe. Tekstifibre: En kopi af icensen fra Nordisk Mijømærkning eer dokumentation iføge kriterier for tekstier version 3.0 eer senere eer kontrakt fra kompetent organ for EU s mijømærkning eer dokumentation iføge kriterier for EU Ecoabe for Tekstiprodukter 2009/567/EF version jui 2009 eer senere. Aternativt for viskose, non-woven, poymerer (PE, PP, PET): Dokumentation iføge kriterier for hygiejneprodukter version 5.0 eer senere, aternativt en kopi af icensen fra Nordisk Mijømærkning med information om godkendt materiae ti Svanemærkede hygiejneprodukter. Rinse-off produkter ti dyr K26 ( Etiket. Parfume og farvestoffer i rinse-off produkter ti dyr Parfume og farvestoffer må ikke indgå i produkter ti dyr som ska skyes af (rinse-off produkter). Produkter ska føge EU s Kosmetikdirektiv, 76/768/EEG, med senere tipasninger (jf. artike 1), og Kosmetikforordningen 1223/2009/EF, når det gæder indgående stoffer og dekaration af indgående stoffer. ( Biag 3 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

15 2 Krav ti embaage Kravet opfydes? Ae krav gæder kun primærembaage (= embaage som er udformet på en sådan måde, at de udgør en sagsenhed på sagsstedet for den endeige bruger eer forbrugeren, f.eks. tandpastatube og yderkarton eer 2-pak shampoo og past rundt om dem, dispay eer transportkarton medregnes ikke) inkusive etiket og informationsbad, men ekskusive trykfarve på etiket og informationsbad. K27 Embaage mængde Embaagen ska opfyde føgende beregning. Se mere information og regneeksempe i biag 8. Mere end to ag embaage tiades ikke. Regneark ti beregning fås fra Nordisk Mijømærkning. mf i = materiaefaktor for materiaetype opdet i føgende 4 grupper af materiaer: mf gas = 0,2 mf papir/karton = 0,6 mf pastaminat = 1,1 mf andre materiaer = 1,0 Vægt materiae = vægten af embaagekomponent i (ink. etiket + infobad) i gram rf i = fraktionen af mængden genvundet materiae i forbrugereddet. Vægt pumpe = vægten af eventue doseringspumpe i gram t = returta n = den naturige ogaritme Vo produkt = voumen af produktet i m For dekorativ kosmetik gæder føgende: Σ(V embaage,i +V ikke-genanvendt,i ) 0,80 2* V produkt,tota V embaage,i = vægten af embaagekomponent i V ikke-genanvendt,i = vægten af ikke-genanvendt materiae i embaagekomponent i (hvis der ikke er genanvendt materiae i embaagen, er V ikke-genanvendt = V embaage) V produkt,tota = vægten af det endeige produkt (embaage pus indhod) Bemærk: Som dekorativ kosmetik regnes mascara, eyeiner, eyeprimer, øjenbryniner, øjenskygge, pudder/rouge, conceaer, primer, shine, negeak, æbestift, æbebyant, ipgoss og tisvarende produkter. ( Beskrivese af embaage. ( Vægten af primærembaage og produkt samt beregning iføge ovenstående (Regneark ti beregning fås fra Nordisk Mijømærkning). K28 Type af embaage Ae dee i embaagen ska kunne sorteres hver for sig (papir, karton, past*, meta, gas) uden at værktøj ska anvendes. Dee af bandingsmateriaer, som ikke kan sorteres i ovenstående nævnte kategorier, er ikke tiadt med undtagese af pumpedee. Dette krav gæder ikke trykbehodere eer dekorativ kosmetik. *Pastikaminat accepteres. ( Materiaespecifikation inkusive beskrivese af ae komponenter (kapse, pumpe, åg, osv.). Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

16 K29 Pastembaage Pastembaage (inkusive etiketter), som indehoder PVC eer past baseret på andre typer af haogeneret materiae, må ikke anvendes. Primærembaage af past ska være mærket iføge Kommissionens besutning af 28. januar 1997, 97/129/EF (EU, 1997), ISO 11469:2000, DIN 6120, de 2 eer tisvarende. Kapser og pumper samt embaage ti dekorativ kosmetik er dog undtaget krav ti mærkning. ( Biag 6 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. ( Mærkning kontroeres ved embaageprøve/vareprøve/biede på embaage/kontrobesøg. K30 Metaembaage Metaembaage må kun anvendes i sprayfasker/drivgasfasker ti hårstyingprodukter og barberskum. Smådee af meta, f.eks. dee i en håndpumpe eer forsegingsfoie over mundingen er tiadt. Metadee kan anvendes i dekorativ kosmetik, hvis mængden af meta ikke overstiger 15% af embaagevægten. Metadee kan anvendes i dekorativ kosmetik, hvis den samede vægt af metadeene for det enkete produkt er mindre eer ig med 15 gram. Spej er ikke tiadt som de af embaagen. ( Embaageprøve/vareprøve/biede på embaage/kontroeres på stedet. ( Redegørese over indhodet af meta i embaagen ti dekorativ kosmetik. K31 Papir, karton eer papembaage Embaagepapir/-karton/-pap må ikke være beget med korgas. ( Biag 6 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. K32 Doseringsanordning Embaagen ska udformes såedes at optima dosering ettes, f.eks. ved at åbningen ikke er for stor eer at doseringspumpe, dispenser eer ignende etter korrekt dosering. Ti fydende sæbe må ingen pumpe eer dispenser, der sæges i forbindese med produktet, give mere end 2 g sæbe pr. fudt tryk For håndrens ti professione anvendese (der ska stå på produktet, at det er beregnet speciet ti professione anvendese ved ekstra snavsede hænder, eer ignende) må ingen pumpe eer dispenser, der sæges i forbindese med produktet, give mere end 5 g. pr. fudt tryk ( Beskrivese af doseringsanordning og vejningsresutat af fydende sæbe/ håndrens pr. fudt tryk. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

17 3 Krav ti forbrugeropysning Kravet opfydes? K33 Indhodsdekaration Der ska være en indhodsdekaration på produktet i henhod med kosmetikdirektivet 76/768/EEG og/eer kosmetikforordningen 1223/2009/EF. ( Etiket eer embaageprøve. K34 Informationstekst På føgende produkter ska føgende eer tisvarende informationstekst angives på etiketten: Undgå at komme bomud eer papir med produktet på i toiettet eer aføbet. Læg det i skradespanden i stedet. Et piktogram kan også accepteres: Rengøringsprodukter, f.eks. rengøringsotion og mider ti fjernese af øjensminke Negeakfjerner Vådservietter På føgende produkter ska føgende eer tisvarende informationstekst angives på etiketten: Undgå at komme udøbet/kasseret produkt i toiettet, aføbet eer skradespanden. Afevér det på genbrugsstationen som farigt affad i stedet. : Negeak Negeakfjerner Kontakt Nordisk Mijømærkning for de informationstekster, der gæder for det aktuee and. ( Etiket eer embaageprøve. K35 Informationstekst - Sobeskyttesesprodukter Sobeskyttesesprodukter ska være forsynet med en vejedende dosering og have føgende eer tisvarende informationstekst på etiketten (iføge 2006/647/EF, EU, 2006): Den mest effektive beskyttese mod soens stråer er at hode sig i skyggen eer være ikædt tøj. Det er vigtigt, at den anbefaede dosering føges, eers opnår man ikke den forventede beskyttese. Påfør cremen ofte så du er beskyttet hee tiden, især når du sveder eer når du har badet og tørret dig. Kontakt Nordisk Mijømærkning for de informationstekster, der gæder for det aktuee and. Mærkning af sobeskyttesesprodukter med SPF-faktor ska føge Kommissionens anbefaing af 22. september 2006 (EU, 2006), og føgende dekaration ska angives på produktet: Sobeskyttesesfaktor 6 og 10: Lav beskyttese Sobeskyttesesfaktor 15, 20 og 25: Medium beskyttese Sobeskyttesesfaktor 30 og 50: Høj beskyttese Sobeskyttesesfaktor 50+: Meget høj beskyttese ( Etiket eer embaageprøve. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

18 K36 Markedsføringspåstande/product caims Hvis det på produktet angives, at der indgår økoogiske stoffer, ska det tydeigt fremgå, hvor stor ande, i vægtprocent, af de sammenagte indgående stoffer, som er certificeret som økoogiske. Det ska tiige angives efter hviket system, råvaren er certificeret. Der angives for eksempe med føgende tekst: Indhod af økoogiske indgående stoffer i produktet: x % eer med angivesen af % indhodet i parentes i INCI-isten. Det præcise indhod kan angives, aternativt kan intervaer i tabe 4 anvendes. Kun hvis der er dokumentation for, at de indgående stoffer er økoogiske, kan disse påstande anvendes ti produktet. Tabe 4 Faktisk indhod (%) Interva som kan anvendes (%) <0,1 <0, <1 1-5 < < < < < < < >75 ( Etiket samt certifikat for de økoogiske ingredienser. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

19 4 Krav ti effektivitet/kvaitet Kravet opfydes? K37 Effektivitet/kvaitet Produktet ska have en tifredsstiende effektivitet/kvaitet. Dette kan beyses via en test i overensstemmese med biag 8. Testen ska som minimum indehode testning af de egenskaber som produktet markedsføres med, jf. biag 8 for en vejedning ti, hvad der ska indgå i testrapporten som dokumentation af effektivitet/kvaitet. Hvis der findes en anerkendt test (se f.eks. K38 for sobeskyttesesprodukter), ska denne anvendes. For de øvrige produkter kan en test være ansøgerens interne kvaitetstest, en forbrugertest med mindst 10 uafhængige testpersoner eer en test, hvor man sammenigner med et igeværdigt produkt, for eksempe en triangetest. Cosmetics Europes (former Coipa) retningsinjer for Efficacy Evauation of Cosmetic Products ska føges. For øvrige testrapporter ska de angivne punkter i biag 8 indgå. ( Beskrivese af testen i overensstemmese med biag 8. Hvis en forbrugertest anvendes, ska en kopi af de udfydte og underskrevne testrapporter sendes ind. Desuden ska en rapport, der beskriver hvike og hvor mange, der er bevet udspurgt samt en sammenfatning af resutaterne vedægges. ( Biag 3 eer tisvarende erkæring udfydt og underskrevet. Særige krav ti sobeskyttesesprodukter K38 Effektivitet, UVA og UVB For sobeskyttesesprodukter ska det dokumenteres, at Kommissionens anbefaing af 22. september 2006 eftereves med hensyn ti effektiv beskyttese mod både UVB og UVA. ( Beskrivese af testen samt testresutat. Særige krav ti tandpasta K39 Effektivitet, fuor Tandpasta ska indehode fuor iføge de nationae anbefainger for fuorindhod. Hvis tandpastaen er fuorfri eer har et avere fuorindhod end anbefaet, ska der være bevis for at effekten aigeve svarer ti en norma fuortandpastas effekt. Dette dokumenteres ved videnskabeige pubikationer, anbefaing af ekspert (tandæge) og in-vivo test. ( Recept eer kopi af pubikationer, anbefainger og testresutat iføge ovenstående. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

20 5 Kvaitets- og myndighedskrav Kravet opfydes? For at sikre at Svanens krav opfydes ska føgende rutiner være impementerede. Hvis producenten af et kosmetisk produkt har et certificeret mijøstyringssystem iføge ISO eer EMAS, hvor føgende rutiner er impementerede, er det tistrækkeigt, at en revisor fra et akkrediteret certificeringsorgan bekræfter, at kvaitets- og myndighedskravene er bevet impementeret. K40 Love og forordninger Licensindehaveren ska sikre, at reevante gædende ove og bestemmeser føges på samtige produktionssteder for det Svanemærkede produkt. Herunder sikkerhed, arbejdsmijø, mijøovgivning og anægsspecifikke vikår/koncessioner. Ingen dokumentation krævet, men Nordisk Mijømærkning kan inddrage icensen, hvis kravet ikke opfydes. K41 Ansvarig for Svanen Der ska findes en person på virksomheden, der er ansvarig for at Svanens krav opfydes samt en kontaktperson, der har forbindese ti Nordisk Mijømærkning. ( Organisationsstruktur, der viser de ansvarige for ovenstående. K42 Dokumentation Licenshaveren ska kunne fremvise en kopi af ansøgningen samt fakta- og beregningsmateriae (inkusive testrapporter, dokumenter fra undereverandører og ignende) for den dokumentation, som sendes ind i forbindese med ansøgningen. Kontroeres på stedet. K43 Det kosmetiske produkts kvaitet Licenshaveren ska garantere, at kvaiteten af det Svanemærkede kosmetiske produkt ikke forringes i øbet af icensens gydighedstid. ( Rutiner for at udarbejde og ved behov varetage rekamationer/kager angående kvaiteten på de Svanemærkede kosmetiske produkter. K44 Panagte ændringer Panagte produktmæssige og markedsmæssige ændringer, der påvirker Svanens krav, ska skriftigt meddees Nordisk Mijømærkning. ( Rutiner, der viser hvordan panagte produktmæssige og markedsmæssige ændringer håndteres. K45 Uforudsete afvigeser Uforudsete afvigeser, som påvirker Svanens krav, ska skriftigt rapporteres ti Nordisk Mijømærkning samt journaiseres. ( Rutiner, der viser, hvordan uforudsete afvigeser håndteres. K46 Sporbarhed Licensindehaveren ska kunne spore de Svanemærkede kosmetiske produkter i produktionen. ( Beskrivese/rutiner for hvordan kravet opfydes. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

21 6 Retursystem og markedsføring Kravet opfydes? K47 Retursystem Reevante nationae reger, ove og/eer brancheaftaer vedrørende retursystem for produkter og embaage ska overhodes i de nordiske ande, hvor det Svanemærkede kosmetiske produkt markedsføres. I Finand kan dette dokumenteres ved at bevise medemskab i PYR, i Sverige ska det dokumenteres ved REPA, og i Norge ska det dokumenteres ved Grønt Punkt. I Danmark er der ikke i dag en tisvarende organisation. ( Eventue erkæring fra ansøgeren om eksisterende aftaer om genvinding/ varetagese eer anden dokumentation, der viser, at kravet opfydes. Se også biag 3. K48 Markedsføring Kravet er fjernet efter besutning af Foreningens bestyrese den 17. november Markedsføring Mijømærket Svanen er et varemærke, som er meget kendt og har stor troværdighed inden for Norden. Det Svanemærkede kosmetiske produkt må markedsføres med Svanemærket så ænge icensen er gydig. Mærket ska paceres såedes, at der ikke opstår tviv om, hvad mærkningen gæder og såedes, at det fremgår, at det er det kosmetiske produkt, som er mijømærket. Mere om markedsføring kan æses i Reger for nordisk mijømærkning af produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. Svanemærkets udformning Svanemærket har føgende udformning: icensnummer Hver icens får et unikt 8 cifret icensnummer, som ska anvendes sammen med mærket. Mere om mærkets udformning kan æses i Reger for nordisk mijømærkning af produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

22 Efterkontro Nordisk Mijømærkning kan kontroere, at Svanemærkede kosmetiske produkter opfyder Svanens krav, også efter at icensen er bevet beviget. Det kan f.eks. ske ved besøg på stedet eer stikprøvekontro. Viser det sig, at et Svanemærket kosmetisk produkt ikke opfyder kravene, kan icensen inddrages. Der kan også tages stikprøver i handen, som anayseres af et uafhængigt aboratorium. Opfydes kravene ikke, kan Nordisk Mijømærkning kræve, at icensindehaveren betaer anayseomkostningerne. Hvor ænge gæder icensen? Nordisk Mijømærkning fastsatte kriterier for kosmetiske produkter den 12. oktober 2010, og de gæder ti og med den 31. december På sekretariatsedermødet den 16. februar 2011 bev det vedtaget at ændre på kraven K6 Nanomateriae/-partiker og K21 Kassificering af enzymer. Den nye version hedder 2.1. På sekretariatsedermøde den 13. september 2011 bev det vedtaget at ændre på krav K7 Tensider. Den nye version af kriterierne hedder 2.2. På Nordisk Mijømærkenævnsmøde den 15. december 2011 bev der vedtaget ændringer på krav K25 Materiae (i vådservietter), K26 Produkter ti dyr, K27 Embaagemængde, K28 Type af embaage, K29 Pastembaage og K30 Metaembaage. Ændringen af K25 var en justering af dokumentationskravet for at gøre det mere etæseigt. Ændringen af K26 var at tiade ae rinse-off produkter ti dyr at søge icens ti mijømærkning. Ændringerne af K27-K30 var for at give muighed for dekorativ kosmetik at søge icens ti mijømærkning. Den nye kriterieversion er version 2.3. På sekretariatsedermøde den 10. maj 2012 bev det vedtaget at ændre på krav K12 Metaer og K27 Embaagemængde. Ændringen af K12 betyder, at der ikke kræves yderigere dokumentation for farvestoffer, der ever op ti renhedskriterier for farver ti brug i fødevarer. Ændringen af K27 tigodeser brugen af genanvendt materiae i embaagen for dekorativ kosmetik på samme måde som for øvrige produkter. Den nye version af kriterierne hedder 2.4. På Nordisk Mijømærkningsnævns møde den 12. december 2012 bev det besuttet om en ændring i K3. Den nye version af kriterierne hedder 2.5. På sekretariatsedermøde den 8. februar 2013 bev det vedtaget at justere på krav K4 SCCS Opinions. Justering af K4 betyder, at SCCS Opinion om parfume aergener biver undtaget kravet med undtagese af udeukkese af specifikke enketstoffer. Den nye version af kriterierne hedder 2.6. På sekretariatsedermøde den 25. september 2013 bev det vedtaget at ændre krav K37 ved at gøre det muigt at indsende testrapporter, som ikke føger Cosmetics Europe s guideines (fd Coipa). For at sikre en god kvaitet i testrapporterne er der tiført et nyt biag som informerer om, hvad der ska medtages Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

23 i testen (biag 8). På samme møde bev det endvidere besuttet at justere krav K30 vedrørende metaembaage med et tiæg om, at embaage ti dekorativ kosmetik kan indehode op ti 15 gram metadee. Den nye version hedder 2.7 og er gydig ti den 30. juni På Nordisk Mijømærkningsnævns møde den 11. december 2013 bev det vedtaget at mikropastik indsættes på isten over stoffer, som ikke må indgå i krav 5 (K5). Den nye version af kriterierne hedder 2.8. På sekretariatsedermøde den 19 februar 2014 bev det besuttet, at krav K14 skue justeres for at tydiggøre, at parfymestoffer ikke må tisættes i spædbørns-, baby- og børenprodukter. Samtidig bev biag 8 opdateret vedrørende hvordan producenten kan dokumentere caims så som mid/skånsom. Den nye version af kriterierne hedder 2.9. Nordisk Kriteriegruppe besuttede den 14.apri 2015 at forænge kriteriernes gydighedstid med 12 måneder. Den 17. november 2014 besuttede Foreningens bestyrese at fjerne K48 Markedsføring. Den nye versionen hedder 2.10 og er gydig ti den 30. juni Mijømærkningsicensen gæder så ænge kriterierne opfydes og indti disse kriterier udøber. Kriterierne kan forænges eer justeres, i sådanne tifæde forænges icensen automatisk, og icensindehaveren får meddeese herom. Senest 1 år før kriterierne udøber, meddees det, hvike kriterier der ska gæde efter kriteriernes sidste gydighedsdato. Licensindehaveren tibydes da muighed for at forny icensen. Hvis føgende ister og dokumenter, som der henvises ti i dette dokument (SCCS opinions, K4 samt K24 og hormonforstyrrende stoffer, K5), ændres i øbet af icensens gydighedstid, får man som standard en overgangsperiode på 3 måneder fra offentiggøresen af de nye ister for at kunne foretage de ændringer/omformueringer, der kræves for at produktet ska opfyde ae krav igen. Nordisk Mijømærkning kan træffe besutning om en anden ængde på overgangsperioden og ska, hvis dette sker, informere ae icensindehavere og ansøgere om dette. Det bør tages i betragtning, at det atid er icensindehaveren, der er ansvarig for, at produktet opfyder kravene. Nye kriterier I kommende kriterier vi b.a. føgende områder bive evaueret: Fornybare råvarer og bæredygtighed, muighed for at stie obigatoriske krav herunder certificerede råvarer og økoogiske råvarer Grænse/procentværdier for nedbrydeige stoffer og CDV samt opdeing meem nedbrydeigheds-/toksicitetskravene Embaagekravene/metaembaage Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

24 Referencer DID-iste (2007): Detergents Ingredients Database (DID-ist) Part A. List of ingredients nuary Part B Coipa (2008): Guideines - Efficacy Evauation of Cosmetic Products. 5 May 2008 EU (1967): Stofdirektivet, 67/548/EEC og 1999/45/EEG med tipasninger EU (1976): Kosmetikdirektivet, 76/768/EEG med tipasninger EU (1988): RÅDETS DIREKTIV af den 22. juni 1988 om tinærmese af medemsstaternes ovgivning om aromaer for anvendese i fødevarer og om oprindesesmateriaer ved fremstiing af sådanne aromaer (88/388/EEG, EU (1991): RÅDETS FORORDNING (EEG) nr. 2092/91 af den 24. juni 1991 om økoogisk produktion af jordbrugsprodukter og opysninger derom på jordbrugsprodukter og RÅDETS FORORDNING (EEG) nr. 2092/91 af den 24. juni 1991 om økoogisk produktion af jordbrugsprodukter og opysninger derom på jordbrugsprodukter og fødevarer EU (1997): Kommissionens besutning af 28. januar 1997 (97/129/EF) om fastsættese af et identificeringssystem for embaagemateriaer i henhod med Europaparamentets og rådets direktiv 94/62/EF om embaage og embaageaffad (Tekst af betydning for EES) EU (2006a): REACH forordning 1907/2006 EU (2006b): Kommissionens anbefaing af 22. september 2006 om sobeskyttesesmiders effektivitet og påstande om dette. ( 039:0043:sv:PDF) EU (2009): Kosmetikforordning, 1223/2009/EEG med tipasninger ( LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:342:0059:0209:sv:PDF) EU s rapporter om hormonforstyrrende stoffer: pdf/fina_report_2007.pdf EU s iste over stoffer som er bevet evaueret ti at være PBT eer vpvb : esis/index.php?pgm=pbt EU Ecoabe (2009): Kommissionens Besutning af 9. jui om opstiing af mijøkriterier for tideing af Fæesskabets Mijømærke for tissuepapir (2009/568/EF) EU Ecoabe (2009): Kommissionens Besutning af 9. jui om opstiing af mijøkriterier for tideing af Fæesskabets Mijømærke for tekstiprodukter (2009/567/EF) Nordisk Mijømærkning (2006): Svanemärkning av Mjukpapper. Version 4. Den 23. marts Nordisk Mijømærkning (2008): Svanemerking af Hygieneprodukter, version 5. Den 5. marts OECD Guideine for testing chemicas 301 A-F Ready biodegradabiity OECD Guideine for testing chemicas 302 A-C Inherent biodegradabiity SCCSs Opinions: index_en.htm Svanemærkning af Kosmetiske produkter (24)

25 Biag 1 Markedsføring af Svanemærkede kosmetiske produkter Biaget er fjernet efter besutning af Foreningens bestyrese den 17. november Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2

26 Biag 2 Testmetoder for og dokumentation af mijøegenskaber 1 Krav ti anayseaboratoriet Anayseaboratoriet ska opfyde de generee krav iføge standarden EN ISO eer være et officiet GLP-godkendt (Good Laboratory Practice) anayseaboratorium. Ansøgerens anayseaboratorium/måing kan godkendes med henbik på at gennemføre anayser og måinger hvis: myndighederne overvåger prøvetagnings- og anayseringsprocessen, eer hvis producenten har et kvaitetssystem hvor prøvetagning og anayser indgår, og som er certificeret iføge ISO 9001 eer ISO 9002, eer hvis producenten kan vise, at der er overensstemmese meem en førstegangstest udført som en paraetest meem en uafhængig testinstitution og producentens eget aboratorium samt at producenten tager prøver iføge en fastsat prøvetagningspan. 2 Økotoksikoogiske testmetoder Internationae testmetoder (OECD Guideines for Testing of Chemicas, ISBN ) eer tisvarende metoder ska anvendes ti dokumentation. Hvis der anvendes igeværdige metoder, ska disse bedømmes af en uafhængig instans for at sikre, at resutaterne er igeværdige. De reevante testmetoder, som ska anvendes, angives nedenfor. Metoderne kan findes på: puck.sourceoecd.org/v= /c=20/nw=1/rpsv/periodica/p15_about. htm?jnissn= x 3 Akut/kronisk akvatisk toksicitet Ti akut akvatisk toksicitet anvendes testmetode nr. 201, 202 og 203* i OECD guideine for testing of chemicas (ISBN ) eer tisvarende testmetoder. Ti kronisk akvatisk toksicitet anvendes testmetode nr. 210*, 211, 215*, 229* i OECD s guideines for testing of chemicas eer tisvarende testmetoder. *Kommissionen har forbudt dyretest af ingredienser ti kosmetiske produkter fra marts For at bestemme akvatisk toksicitet gæder forbuddet dog kun test med fisk (invertebrater indgår ikke). Såedes ska OECD test guideine nr. 203 (akut toksicitet fisk), 210, 215 og 229 (kronisk toksicitet fisk) ti dokumentation af akut/kronisk toksicitet fremover ikke kunne anvendes. Resutater af akut/ kronisk toksicitetstest med fisk, som er gennemført før marts 2009, kan dog stadig anvendes. Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2 side 1 (3)

27 4 Bioakkumuering Hvis et stof er bevet testet for bioakkumuerbarhed i fisk iføge OECD 305 A-E og den højeste måte biokoncentrationsfaktor (BCF)* er 500, anses stoffet for at være bioakkumuerbart. Hvis en eksperimentet bestemt BCF-værdi ikke foreigger, anses et stof for at være bioakkumuerbart, hvis stoffets ogk ow 4,0 iføge testmetode nr. 107, 117 eer 123 i OECD guideines for testing of chemicas (ISBN ) eer tisvarende, for så vidt ikke andet er bevet påvist. Hvis den højeste måte BCF < 500 anses stoffet ikke for at være bioakkumuerbart, sev om ogk ow 4,0. Hvis den højeste måte BCF 500 anses stoffet for at være bioakkumuerbart, sev om ogk ow < 4,0. OECDs testmetode nr. 107 er ikke anvendeig for overfadeaktive stoffer, som har både fedt- og vandopøsende egenskaber. Baseret på dagens viden, må det vises med en høj grad af sikkerhed for sådanne stoffer, at de og deres nedbrydningsprodukter ikke udgør nogen fare for vandevende organismer i et ængere tidsperspektiv. Computermodeer (så som BIOWIN) accepteres, men hvis resutaterne af modeberegningerne igger i nærheden af grænseværdierne, eer hvis Nordisk Mijømærkning har modsigende data, kan mere sikker information kræves. *Kommissionen har forbudt dyretest af ingredienser ti kosmetiske produkter fra marts Såedes ska OECD test guideine nr. 305 (biokoncentrationsfaktor) ti dokumentation af bioakkumuering fremover ikke kunne anvendes. Resutater af test, som er gennemført før marts 2009, kan dog stadig anvendes. 5 Aerob nedbrydeighed Ti vurdering af et bioogisk nedbrydeighed anvendes testmetode nr. 301 (A ti F) eer 310 i OECD guideines for testing of chemicas (ISBN ). Andre videnskabeigt accepterede testmetoder kan også anvendes. Testresutater fra sådanne metoder ska i sådanne tifæde evaueres af en uafhængig instans. 6 Anaerob nedbrydeighed Ti vurdering af anaerob nedbrydeighed anvendes ISO 11734, OECD 311, ECOTOC nr. 28 (juni 1988) eer igeværdige testmetoder. For at et stof ska betragtes som anaerobt nedbrydeigt er kravet minimum 60 % nedbrydeighed under anaerobe forhod i øbet af 56 dage (ECETOC nr. 28, juni 1988), 60 dage (ISO 11734) og 60 dage (OECD 311). Stoffer, som ikke er tensider, og som ikke findes i DID-isten, kan undtages fra krav om anaerob nedbrydeighed, hvis de ikke er giftige for vandevende organismer (EC/LC 50 > 10 mg/), og er et aerobt nedbrydeige og samtidig enten: har av adsorption (A < 25 %) eer har høj desorption (D > 25 %) eer ikke er bioakkumuerbare Ti fastsættese af adsorption/desorption anvendes metode 106 i OECD Guideines eer ISO CD Water quaity Adsorption of substances on activated sudge For bioakkumuering se punkt 4 ovenfor. Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2 side 2 (3)

28 7 Potentie nedbrydeighed For potentie (inherent) nedbrydeighed anvendes testmetode nr. 302 (A ti C) i OECD guideines for testing of chemicas (ISBN ). For at et indgående stof ska betragtes som potentiet nedbrydeigt ska det i testen opnå mindst 70 % mineraisering (> 70 % BOD/ DOC/COD reduktion) efter 28 dage. Andre videnskabeigt accepterede testmetoder kan også anvendes. Testresutaterne fra sådanne metoder ska i så fad evaueres af en uafhængig instans. 8 (Potentiet) hormonforstyrrende stoffer Et (potentiet) hormonforstyrrende stof er et eksogent stof eer banding af stoffer, der ændrer på funktionen(er) i det hormonae system og såedes forårsager avorige sundhedseffekter hos en upåvirket organisme, dets afkom eer popuation. Nordisk Mijømærkning regner med ae stoffer, der i EU anses for at være (potentiet) hormonforstyrrende (kategorier 1, 2 og 3b: Category 1 - evidence of endocrine disrupting activity in at east one species using intact animas ; Category 2 - at east some in vitro evidence of bioogica activity reated to endocrine disruption ; Category 3b - no data avaiabe ). Hvis der sker ændringer i EU s ister, er det de senest opdaterede rapporter, som gæder. De seneste rapporter kan hentes fra og Access database hvor ae evauerede substanser er istede, kan downoades på endocrine/strategy/index_en.htm. 9 DID-isten DID-isten er en fæes iste for EU s mijømærkning og Nordisk Mijømærkning. Listen er udarbejdet i samarbejde med interessenter fra både forbruger- og mijøorganisationer og industrien og indehoder information om giftighed og nedbrydeighed for en række stoffer, der kan tænkes bive brugt i produkter inden for det kemisk/tekniske område. De stoffer, som er optaget på DID-isten, er ikke et udtryk for de stoffer, der findes i mijømærkede produkter. DID-isten kan ikke anvendes ti dokumentation af toksicitet for de enkete stoffer i forbindese med kassificeringsregerne. Her ska opysninger fra sikkerhedsdatabade, it teraturen eer råvareproducenten anvendes. Den separate DID-iste kan rekvireres hos mijømærkningsorganisationen eer via de respektive andes websider, se side 2. Den findes også på hjemmesiden for EU s mijømærkning ecoabeed_products/categories/did_ist_en.htm Hvis et stof ikke findes på DID-isten, ska en metode på DID-istens de B anvendes: categories/pdf/did_ist/didist_part_b_sv.pdf For disse kriterier gæder DID-isten, som er fastsat i januar 2007 eer senere versioner. Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2 side 3 (3)

29 Biag 3 Erkæring fra producent af kosmetisk produkt Anvendes i forbindese med ansøgning om icens for Svanemærkning af kosmetiske produkter. Produktets navn: Produkttype: Som indgående stoffer regnes ae stoffer i produktet inkusiv tisatte additiver i råvarerne (f.eks. konserveringsmidde og stabiisatorer), dog ikke forureninger fra råvareproduktionen. Som forureninger regnes rester fra råvareproduktionen, der indgår i koncentrationer på a) under 0,01 % (100 ppm) i produkter der skyes af ige efter brug (rinse-off produkter) og b) under 0,001 % (10 ppm) i andre produkter (eave-on) for så vidt de ikke er bevet tisat en råvare bevidst og/eer med et bestemt formå. Forureninger på råvareniveau i koncentrationer over 1,0 % af råvaren regnes dog som indgående stoffer. Også kendte fraspatningsprodukter fra indgående stoffer regnes med som indgående stoffer. Er produktet tisat stoffer, som er kassificerede som kræftfremkadende, mutagene, reproduktionsskadeige eer sensibiiserende med R42 og/eer R43 (H334 og/eer H317)? Indehoder produktet D4 (oktametycykotetrasioxan, CAS ) eer D5 (dekametycykopentasioxan, CAS )? Indehoder produktet borat eer perborat? Indehoder produktet nitromoskus eer poycykiske moskusforbindeser? Indehoder produktet tricosan? Indehoder produktet EDTA (Ethyenediaminetetraacetic acid) og dets sate? Indehoder produktet parabener (4-Hydroxibensoesyra) og dens sate og estre? Indehoder produktet stoffer, der anses for at være potentiet hormonforstyrrende iføge EU s rapporter om hormonforstyrrende stoffer (se biag 2 for definitionen og Indehoder produktet mikropastik (mikropastik her defineret som uopøsige pastpartiker mindre end 1 mm og som ikke nedbrydes bioogisk iføge OECD 301 A-F)? Indehoder produktet stoffer, der af EU er bevet bedømt ti at være PBT (Persistent, bioaccumuabe and toxic) eer vpvb (very persistent and very bioaccumuabe)? Indehoder produktet nanopartiker/materiaer (bortset fra hydrated siica i tandpasta)? Indehoder produktet farvestoffer? Hvis ja, angiv E-nummer, BCF- eer ogkow-værdi: Indehoder produktet parfumer (ink. aroma og parfumestoffer i panteekstrakt)? Hvis ja, indehoder parfumen stoffer, der er bedømt ti at være sensibiiserende med risikosætninger R43 (H317) og/eer R42 (H334), eer som omfattes af de dekarationspigtige parfumestoffer? Hvis ja, er parfume bevet tisat i henhod med IFRAs retningsinjer? Hvis ja, markedsføres produktet ti spædbarn- baby- og/eer børn? Indehoder produktet konserveringsmidde? Hvis ja, er konserveringsmidet kun tisat for at beskytte produktet? Hvis ja, angiv BCF- eer ogkow-værdi: Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2 side 1 (2)

30 Indehoder produktet UV-fiter? Hvis ja, er UV-fiter kun bevet tisat for at beskytte forbrugeren? Ved sprayprodukter: Er produktet tisat enzymer? Ved tandpasta: Indehoder produktet SLS? Ved hårfarve: Indehoder produktet Lawsone (CAS nr )? Ved hårfarve: Indehoder produktet hårfarver, som SCCS har bedømt ti at være sensibiiserende/aergifremkadende og ikke må indgå i produktet? (sev om de ikke er kassificeret R43 (H317) og/eer R42 (H334)) Ved shampoo ti dyr: Indehoder produktet farvestoffer og/eer parfume? Hvis ja ti et eer fere af punkter ovenfor, forkar hvorfor og angiv koncentration: Er SCCSs evaueringer bevet fugt? Ved sobeskyttesesprodukter: Føger mærkning af SPF-faktor Kommissionens anbefaing af 22. september 2006? Er Coipas retningsinjer for Efficacy Evauation of Cosmetic Products bevet fugt? Er reevante nationae reger, ove og/eer brancheaftaer vedrørende retursystem for produkter og embaage bevet overhodt i de nordiske ande, hvor de Svanemærkede kosmetiske produkter markedsføres? Finand (f.eks. PYR) Sverige (REPA) Norge (Grønt punkt) Vi bekræfter, at ovenstående erkæringer er afgivet efter bedste overbevisning og efter den viden, der haves på dette tidspunkt, baseret på test og/eer erkæringer fra råvareproducenter/-everandører. Der tages forbehod for udviking og ny viden. Skue sådan ny viden opstå, er underskriveren forpigtiget ti at indsende en opdateret erkæring ti Nordisk Mijømærkning. Vi bekræfter hermed, at det kosmetiske produkt overhoder EU s Kosmetikdirektiv/forordning. En sikkerhedsbedømmese af produktet foreigger og er underskrevet af den behørige sikkerhedsansvarige. Dato: Virksomhedsnavn: Den ansvariges underskrift Navn med bokbogstaver E-mai/teefonnummer Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2 side 2 (2)

31 Biag 4 Erkæring fra råvareproducent Anvendes i forbindese med en ansøgning om icens for Svanemærkning af kosmetiske produkter. Råvarens navn: Råvarens funktion: Som indgående stoffer regnes ae stoffer i produktet inkusiv tisatte additiver i råvarerne (f.eks. konserveringsmidde og stabiisatorer), dog ikke forureninger fra råvareproduktionen. Som forureninger regnes rester fra råvareproduktionen, der indgår i koncentrationer på a) under 0,01 % (100 ppm) i produkter der skyes af ige efter brug (rinse-off produkter) og b) under 0,001 % (10 ppm) i andre produkter (eave-on) for så vidt de ikke er bevet tisat en råvare bevidst og/eer med et bestemt formå. Forureninger på råvareniveau i koncentrationer over 1,0 % af råvaren regnes dog som indgående stoffer. Også kendte fraspatningsprodukter fra indgående stoffer regnes med som indgående stoffer. I denne erkæring skadet angives, om nogen af nedenstående stoffer/kassificeringer indgår i råvare uanset om det er som forurening eer ej, og uanset mængde. Erkæringen afgives efter bedste overbevisning og efter den viden, der haves på dette tidspunkt. Der tages forbehod for udviking og ny viden. Skue sådan ny viden opstå, er underskriveren forpigtiget ti at indsende en opdateret erkæring ti Nordisk Mijømærkning. Er råvaren tisat stoffer, som er kassificerede som kræftfremkadende, mutagene, reproduktionsskadeige eer sensibiiserende med R42 og/eer R43 (H334 og/eer H317)? (Separat erkæring om sensibiiserende parfumer findes senere og ska ikke omfattes af denne erkæring) Indehoder råvaren stoffer, der er kassificeret mijøfarige med R50/53, R51/53 og/ eer R52/53 (H410, H411 og/eer H412)? Indehoder råvaren D4 (oktametycykotetrasioxan, CAS ) eer D5 (dekametycykopentasioxan, CAS )? Indehoder råvaren BHT? Indehoder råvaren tricosan? Indehoder råvaren EDTA (Ethyenediaminetetraacetic acid)? Indehoder råvaren borat eer perborat? Indehoder råvaren nitromoskus eer poycykiske moskusforbindeser? Indehoder råvaren stoffer, der anses for at være potentiet hormonforstyrrende iføge EU s rapporter om hormonforstyrrende stoffer (se biag 2 for definitionen og Indehoder råvaren parabener? Indehoder råvaren stoffer, der af EU er bevet bedømt ti at være PBT (Persistent, bioaccumuabe and toxic) eer vpvb (very persistent and very bioaccumuabe)? Indehoder råvaren mikropastik (mikropastik her defineret som uopøsige pastpartiker mindre end 1 mm og som ikke nedbrydes bioogisk iføge OECD 301 A-F)? Indehoder råvaren nanopartiker (bortset fra hydrated siica i tandpasta)? Indehoder råvaren farvestoffer? Hvis ja, angiv E-nummer, BCF- eer ogkow-værdi: Ved farvestoffer: Indehoder farvestoffet barium, by, kviksøv, cadmium, bismut eer hexavaent krom? Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2 side 1 (2)

32 Indehoder råvaren parfumestoffer (ink. aroma og parfumestoffer i panteekstrakter), som er bedømt ti at være sensibiiserende med risikosætninger R43 (H317) og/ eer R42 (H334), eer som omfattes af de dekarationspigtige parfumestoffer? Hvis ja, ska biag 5 også udfydes. Indehoder råvaren konserveringsmidde? Hvis ja, angiv E-nummer, BCF- eer ogkow-værdi: Indehoder råvaren UV-fiter? Hvis ja ti et eer fere af ovenstående punkter, forkar hvorfor og angiv koncentration: Dato: Virksomhedsnavn: Den ansvariges underskrift Navn med bokbogstaver E-mai/teefonnummer Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2 side 2 (2)

33 Biag 5 Erkæring fra producent af parfume, aroma og panteekstrakt angående stoffer i parfumebandinger/aroma/panteekstrakt. Parfumens/aromaens/panteekstraktets navn: Indehoder parfumebandingen/aromaen/panteekstraktet stoffer, som er kassificerede som sensibiiserende med R42 og/eer R43 (H334 og/eer H317)? Indehoder parfumebandingen/aromaen/panteekstraktet et eer fere af de dekarationspigtige parfumestoffer? Indehoder parfumebandingen/aromaen/panteekstraktet HICC, choroatrano eer atrano? Hvis ja, angiv stof og mængde i vægt-% eer vedæg en oversigt eer anaysecertifikat, der angiver indhod af de dekarationspigtige parfumestoffer samt stoffer, der er kassificerede som sensibiiserende med R42 og/ eer R43 (H334 og/eer H317): Dato: Virksomhedsnavn: Den ansvariges underskrift Navn med bokbogstaver E-mai/teefonnummer Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2

34 Biag 6 Erkæring fra producenten af embaage Pastikembaage: Er pastikembaagen mærket iføge Kommissionens besutning af 28. januar 1997, ISO 11469:2000 eer DIN 6120, de B? Indehoder embaagen eer etiketter haogeneret past? Indehoder pasticembaagen genbrugsmateriae? Hvis ja, hvad er genbrugsprocenten? Papir, karton eer papembaage: Er embaagepapir/-karton/-pap beget med korgas? Indehoder papiret/kartonen/pappet genbrugsmateriae? Hvis ja, hvad er genbrugsprocenten? Dato: Virksomhedsnavn: Den ansvariges underskrift Navn med bokbogstaver E-mai/teefonnummer Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2

35 Biag 7 Beregninger 1 CDV DV(kronisk) = Σ (DFi x mængde (mg) af stoffet i pr. g AI/TFi (kronisk)) DFi = nedbrydningsfaktoren for stoffet i, der fremgår af DID-isten TFi = kronisk toksicitetsfaktor for stoffet i, der fremgår af DID-isten Beregning af CDV udføres på højst angivne brugsopøsning (g/iter brugsopøsning). Opysninger om DF og TF hentes som udgangspunkt fra DID-isten dateret januar 2007 eer senere versioner. Hvis TFkronisk manger, kan TFakut anvendes. For stoffer, som ikke omfattes af isten, bestemmes faktorerne som føger: DF bestemmes som føger (se i øvrigt DID-isten part B for detajer): 0,05 for organiske stoffer, som er et nedbrydeige iføge biag 2.,15 for organiske stoffer, som er et nedbrydeige iføge biag 2, men for hvike 10-dages vindue ikke er opfydt (tensider undtaget) 0,5 for organiske stoffer, som er potentiet nedbrydeige iføge biag 2. 1,0 for organiske stoffer, som er persistente TF bestemmes som føger (se i øvrigt DID-isten part B for detajer): TF = akvatisk toksicitet/sf, Hvor toksiciteten er den avest fundne angtids NOEC-værdi (No Observed Effect Concentration) eer den avest fundne akutte EC/ LC50-værdi. Hvis en angtids NOEC-værdi ikke findes, anvendes akut værdi og højere sikkerhedsfaktor (SF). SF kronisk bestemmes som føger (se i øvrigt DID-isten part B for detajer): 10 for stoffer, for hvike der foreigger tre angtids NOEC med mindst tre organismegrupper som repræsenterer tre trofiske niveauer 50 for stoffer, for hvike der foreigger to angtids NOEC med mindst to organismegrupper, som repræsenterer 2 trofiske niveauer 100 for stoffer, for hvike der foreigger en angtids NOEC (fisk eer skadyr) for stoffer, for hvike der foreigger akut toksicitetsdata for tre organismegrupper som repræsenterer tre trofiske niveauer for stoffer, for hvike der foreigger akut toksicitetsdata for mindst to organismegrupper, som repræsenterer 2 trofiske niveauer for stoffer, for hvike der kun foreigger akut toksicitetsdata for en organismegruppe Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2 side 1 (3)

36 2 Embaage mængde Embaage mængden sammenhoder mængden af embaagemateriae med produktets netto indhod i m ved hjæp af føgende forme: hvor mf i = materia faktor for materiaetype opdet i føgende 3 grupper af materiaer: mf gas = 0,2 mf papir/karton = 0,6 mf pastaminat = 1,1 mf andet materiae = 1,0 Vægt materiae = vægten af embaagekomponent i (ink. etiket + infobad) i gram rfi = fraktionen af mængde genvundet materiae i forbrugereddet. F.eks. hvis 50 % af past I embaagen er genvundet materiae i forbrugereddet, rfpast er 0,5. rfi atid meem 0 (0 % genvundet materiae i forbrugereddet) og 1 (100 % genvundet materiae i forbrugereddet). Vægt pumpe = vægten af eventue doseringspumpe i gram t = returta n = den naturige ogaritme Vo produkt = voumen af produktet i m Embaagemateriaet anses for at være genvundet materiae, hvis dets råvare sames ind fra forbrugereddet. Hvis råvaren er industriaffad fra materiaproducentens egen produktion eer distributionseddet, anses materiaet ikke for at være genvundet. Returtaet fortæer, hvor mange gange en embaage genbruges. Hvis embaagen genbruges som embaage, sættes returtaet ti 2. Højere cifre kan anvendes, hvis et højere returta end 2 kan dokumenteres. Hvis embaagen genbruges som materiae, er returtaet 1. Regneeksempe på et produkt på 200 m, der indehoder en pumpe (10 g, pastembaage vejer i at 80 g og indehoder intet returmateriae): Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2 side 2 (3)

37 Tabe 5 Eksempe på et produkt i pastembaage uden pumpe og med 0 % returmateriae, der opfyder kravet ovenfor Voumen på produkt (m) Vægt på embaage (g) Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2 side 3 (3)

38 Biag 8 Minimumskrav ti indhod i testrapport som dokumentation for effektivitet/kvaitet Produktgruppen dækker over en bred vifte af forskeige produkter og det er derfor ikke muigt at stie et konkret krav ti, hvordan en testrapport ska udfærdiges. I dette biag beskrives, hvike opysninger der som minimum ska indgå i en testrapport. Testen kan gennemføre som en brugertest eer som en aboratorietest, se nedenfor hvike opysninger der kræves for den respektive test. Testrapporter, der føger Cosmetics Europé s Guideine for Efficacy Evauation of Cosmetic Products anses atid for at opfyde kravene ti en test rapport. For eksisterende produkter, som har været på markedet i ængere tid, vurderes det, at produkterne aerede er brugertestet af de kunder, som har købt produkterne. Sagsta kan her bruges som dokumentation for den primære funktion, se nedenfor under afsnit 3 sagsta. 1. Brugertest Punkter, der ska bekrives i testen Hvornår er testen udført? Hvem har udført testen? Hvem har bestit testen? Hvike produkter indgår i testen? Hvordan er testpersonerne udvagt? Hvor mange testpersoner detog i testen? Hvike parametre/egenskaber er testet? Hvorfor er ige de vagt? Primær funktion Sekundær funktion Caim Resutat af testen Konkusion af testen Vær opmærksom på, at testen ska være en brugertest med mindst 10 uafhængige testpersoner. Testpersonerne ska være tifredse med effektiviteten/ kvaiteten. Dette gæder for hvert eneste parameter i testen. Det er derfor vigtigt at beskrive, hvorfor respektive parametre/egenskaber er med i testen. Noge parametre/egenskaber kan være medtaget i testen af andre årsager end effektivitet (fx produktets duft eer ignende). Der ska være en konkusion på testen. Det ska tydeigt fremgå, hvordan resutatet af testen dokumenterer hver eneste testparameter/egenskab. Caims om at produktet er midt/skånsomt og ignende kan dokumenteres ved at produktet opfyder føgende 3 punkter: ikke indehoder parfymer indehoder < 10 % tensider kassificeret med R41 har en ph-værdi meem 4 og 8 Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2

39 2. Laboratorietest Punkter, som ska beskrives i rapporten Hvornår er testen udført? Hvem har udført testen? Hvem har bestit testen? Hvike produkter indgår i testen? Hvordan er testmetoden udvagt og hvordan kan den anvendes som dokumentation for produktets effektivitet/kvaitet? Hvike parametre/egenskaber er testet? Hvorfor er ige de vagt? Primær funktion Sekundær funktion Caim Resutat af testen Konkusion af testen Der ska være en konkusion på testen. Det ska tydeigt fremgå, hvordan resutatet af testen dokumenterer hver eneste testparameter/egenskab. 3. Sagsta Punkter, som ska beskrives i rapporten For eksisterende produkter, som har været på markedet i ængere tid, vurderes det at disse produkter aerede har været forbrugertestet af de kunder, der har købt produkterne. Sagstaene kan her anvendes som dokumentation for den primære effektivitet, forudsat at produktet har været på markedet uden ændringer i recepten i forhod ti det produkt, som der søges om Nordisk Mijømærke icens ti. Hviken tidsperiode dækker saget? Er saget angivet i voumen, anta eer i pris? Konkusion af testen Vær opmærksom på, at saget ska have stået på i mindst 2 år. Saget ska have været stigende eer stabit for at kunne anvendes som primær effektivitet/ kvaitet. Bemærk, at sagsta aene kan betragtes som dokumentation for produktets primære funktion og ikke som en dokumentation af caims. En sutdato på sagsstatistikken ska angives. Det ska kart fremgår, hvordan sagstaene dokumenterer den primære effektivitet/kvaitet. Hvis der er variationer i sagstaene så ska disse forkares på en tifredsstiende måde. Svanemærkning af Kosmetiske produkter - 2