Svanemærkning af Gulvplejemidler

Transkript

1 Svanemærkning af Guvpejemider Version juni december 2015 Nordisk Mijømærkning

2 Indhod Hvad er et Svanemærket guvpejemidde? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes? 3 Hvordan søger man? 4 Hvad kræves der for at bive Svanemærket? 5 1 Mijøkrav som gæder for ae guvpejemider 6 2 Krav ti embaage 12 3 Krav ti effektivitet 13 4 Information ti brugere 14 5 Kvaitets- og myndighedskrav 14 Markedsføring 16 Svanemærkets udformning 16 Efterkontro 16 Hvor ænge gæder icensen 17 Nye kriterier 17 Biag 1 Biag 2 Biag 3 Biag 4 Biag 5 Biag 6 Biag 7 Biag 8 Biag 9 Ordforkaring Anayser og testmetoder Erkæring udfydt og underskrevet af producenten af guvpejemidet Erkæring udfydt og underskrevet af råvare producent Mijøfare kassificering og kassificering af restmonomerer Beregning af uftbehov ti overhodese af administrative normer Effektivitetstest af professionee produkter Effektivitetstest af forbrugerprodukter Markedsføring af Svanemærkede guvpejemider Guvpejemider 051, version 4.1, 12. december 2012 Adresser Nordisk Ministerråd besuttede i 1989 at indføre en friviig officie mijømærkning, Svanemærket. Nedenstående organisationer/virksomheder anvender Svanemærkningen efter opgave fra det respektive ands regering. For yderigere opysninger se hjemmesiderne: Danmark Mijømærkning Danmark Fonden Dansk Standard Koegievej 6 DK-2920 Charottenund Teefon Fax E-post: [email protected] Sverige Mijömärkning Sverige AB SE Stockhom Teefon Fax E-post: [email protected] Norge Mijømerking Tordenskiods gate 6 B NO-0160 Oso Teefon Fax E-post: [email protected] Finand Mijömärkning Finand Box 489 FIN Hesingfors Teefon Fax E-post: [email protected] Isand Norræn Umhverfismerking á Ísandi Umhverfisstofnun Suðurandsbraut 24 IS-108 Reykjavik Teefon Fax E-post: [email protected] Dette dokument må kun kopieres i sin hehed og uden nogen form for ændring. Citater fra dokumentet kan benyttes hvis kiden, Nordisk Mijømærkning, opyses.

3 Hvad er et Svanemærket guvpejemidde? Svanemærkede guvpejemider tihører de mindst mijøbeastende produkter inden for deres kategori, idet de opfyder en række mijøkrav. Den største mijøbeastning ved brug af guvpejemider opstår, når produkterne ved rengøring eer decideret fjernese ender i spidevand og udedes ti rensningsanæg og videre ud i vandmijøet. Ved at stie krav ti de indgående stoffer, kan beastningen af det ydre mijø mindskes. Desuden sties der krav ti særige indhodsstoffer, hviket mindsker risikoen for sundhedsmæssige probemer for de personer, der kommer i kontakt med produktet. Endvidere sties der krav ti produktets effektivitet og kvaitetssikring. Hvorfor væge Svanemærkning? Guvpejemiddeproducenter kan anvende varemærket Svanen i deres markedsføring. Svanemærket nyder meget stor anerkendese og troværdighed inden for Norden. Svanemærket er en omkostningseffektiv og enke måde at kommunikere mijøarbejde og mijøengagement ti kunder og everandører. En mere mijøtipasset produktion forbereder producenten af guvpejemidet på fremtidige mijøkrav. Mijøspørgsmå er kompekse, og det kan tage ang tid at sætte sig ind i specifikke spørgsmå. Svanemærkningen kan ses som en guide ti dette arbejde. Svanemærkningen indehoder ikke kun mijøkrav, men også kvaitetskrav eftersom mijø og kvaitet ofte går hånd i hånd. Det betyder, at en Svaneicens også kan ses som et kvaitetsstempe. Hvad kan Svanemærkes? Guvpejemider er i denne sammenhæng produkter udeukkende ti indendørs brug, som ægger en fim af poymerer eer voks på guve for at ette vedigehodet og beskytte guvet. Desuden indgår produkter, der fjerner denne fim/ poish fra guvet i produktgruppen. Guvpejemider omfatter b.a. grundpoish, guvpoish, vaskepoish, guvvoks, vaske-pejemidde med voks, poishfjerner og voksfjerner (ordforkaring i biag 1). Både produkter ti professionee brugere og amindeige forbrugere er inkuderet i kriterierne for guvpejemider. Et produkt indgår i den gruppe (professionee/private) det markedsføres ti. Hvis det sæges ti begge brugergrupper, bedømmes det i effektivitetstest som et professionet produkt. 3 (18)

4 Mider, som kun har rengørende egenskaber (f.eks. vaske-pejemidde uden voks), og produkter, hvor fimdannesen sker som en reaktion meem fedtsyrer og kak, kan ikke Svanemærkes iføge denne produktgruppe. Hvordan søger man? Ansøgeren ska tage udgangspunkt i Reger for nordisk mijømærkning samt mijømærkningskravene i dette dokument. Hvert krav er markeret med bokbogstavet K (for krav) samt et nummer. Symboer i teksten For hvert krav er det beskrevet, hvordan kravet ska dokumenteres. Der findes også forskeige symboer, der anvendes for at ette arbejdet. Symboerne er: ( Send Kravet kontroeres på stedet ; Send rutine for mijø- og kvaitetssikringen Ansøgning Ansøgning om nordisk isens sendes ti Nordisk Mijømærkning i eget and og er gydig for behanding i 12 måneder. Ansøgningen kan eventuet behandes af et andet and indenfor Nordisk Mijømærkning efter aftae meem disse. Besked om dette gives ti ansøgeren. Virksomheder udenfor Norden ansøger hos Nordisk Mijømærkning i det nordiske and, hvor produkterne hovedsageig ska markedsføres. Ansøgningen ska bestå af et ansøgningsskema (ansøgningsformuar) og dokumentation, som viser at kravene opfydes (hviken dokumentation som kræves er specificeret i kravene). I ansøgningsskemaet ska det opyses i hvike nordiske and de aktuee produkter sæges/markedsføres og forventet omsætning i hvert and ska opyses. Mere information og hjæp ved ansøgning kan findes ved at gå ind på det respektive ands hjemmeside. Sag i Norden En beviget icens er gædende i hee Norden. I icensbeviset biver produkterne opført per and, hvor de sæges i henhod ti opysninger givet i ansøgningsskemaet (ansøgningsformuaren). Produkterne vi fremgå af Nordisk Mijømærknings hjemmeside(r). Licensindehaveren er forpigtiget ti at informere Nordisk Mijømærkning, såfremt der biver ændringer mht. hvor produkterne sæges. Hvis produkterne ska sæges i andre nordiske ande end det/dem som først er angivet i isensbeviset, ska icensindehaveren skriftig informere og eventuet indsende den nødvendig dokumentation ti Nordisk Mijømærkning i det and, hvor den nordiske icens er udstedt. 4 (18)

5 Kontro på stedet Inden der beviiges icens kontroerer Nordisk Mijømærkning på stedet, at kravene opfydes. Ved kontroen ska man kunne fremvise materiae for beregninger, origina indsendt attest, måeprotoko, indkøbsstatistik og ignende, som støtter kravene. Omkostninger Der beregnes en ansøgningsafgift i forbindese med, at virksomheden søger icens. Ud over dette beregnes der en årsafgift baseret på det Svanemærkede guvpejemiddes omsætning. Spørgsmå Ved spørgsmå kontaktes Nordisk Mijømærkning, se adresse på side 2. Hvad kræves der for at bive Svanemærket? For at få Svaneicens kræves det at: Samtige reevante krav opfydes Nordisk Mijømærkning har kontroeret på stedet 5 (18)

6 1 Mijøkrav som gæder for ae guvpejemider Kravene herunder gæder for ae guvpejemider, medmindre det specifikt er angivet kun at gæde for de nævnte typer af guvpejemider. Kravene gæder for samtige indgående stoffer, med mindre andet er angivet i kravet. Som indgående stof regnes, med mindre andet er nævnt, ae stoffer i produktet, også tisatte additiver (f.eks. konservering og stabiisator) i råvarerne, men ikke forureninger fra råvareproduktionen. Som forurening regnes rester fra råvareproduktionen, der indgår i det færdige produkt i koncentrationer under 100 ppm (0,0100 w/w %, 100 mg/kg), men ikke stoffer der er tisat en råvare eer produktet bevidst og med et formå, uanset mængde. Forureninger på råvareniveau i koncentrationer over 1,0 % i råvaren regnes dog som indgående stoffer. Kendte fraspatningsprodukter af indgående stoffer, regnes også som indgående. Bemærk, at produktet ti enhver tid ska opfyde ae obigatoriske krav en undtagese nævnt i et specifikt krav er derfor ikke en genere undtagese fra de obigatoriske krav. K1 Beskrivese af produkt Beskrivese af produktet og anvendesen af dette i forhod ti produktbeskriveserne i Hvad kan svanemærkes. Fudstændig recept for produktet ska opyses ti Nordisk Mijømærkning. For ae indgående stoffer ska føgende angives: Handesnavn Kemisk navn/navne (hvis fere indgående stoffer under et handesnavn) Farekassificering i henhod ti direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF med senere ændringer og tipasninger eer forordning nr. 1272/2008 (for hver råvare, samt hvert indgående stof) Funktion CAS-nr. DID-nr. (Detergent Ingredient Database se Biag 2) Indgående stoffers aktive procent Indgående mængde i henhodsvis banderecept og produktrecept (se forsag ti receptopbygning i baggrundsdokument). ( Beskrivese af produktet og dets anvendese ( Fudstændig recept i henhod ti kravet ( Erkæring udfydt og underskrevet af producenten af guvpejemidet (Biag 3) 6 (18)

7 K2 Kassificering af produktet Produktet må ikke kassificeres med farekoder og farebetegneser som angivet nedenfor. Farekasse Farekode og fareangivese (Forordning nr. 1272/ ) Akut toksicitet* Acute tox. 1-4 H300, H301, H302, H304 H310, H311, H312 H330, H331, H332 Hudætsning Luftvejs-/hudsensibiisering Specifik måorgantoksicitet enket/gentagen eksponering Farig for vandmijøet 1 Gædende fra dec Skin corr. 1A, 1B, 1C H314 Resp. Sens. 1 H334 Skin Sens. 1 H317 STOT SE 1-2 H370, H371 STOT RE 1-2 H372, H373 Aquatic Acute 1 H400 Aquatic Chronic 1-4 H410, H411, H412, H413 Farebetegnese og risikosætning (Direktiv nr. 67/548/EØF2 /1999/45/EC 2 ) Sundhedsskadeig (Xn) R20, R21, R22, R65 Giftig (T) R23, R24, R25 Meget giftig (T+) R26, R27, R28 Ætsende (C) R34, R35 Sundhedsskadeig (Xn) R42 Sensibiiserende (Xi) R43 Sundhedsskadeig (Xn) R48/20, R48/21, R48/22 R68/20, R68/21, R68/22 R33 Giftig (T) R39/23, R39/24, R39/25 R48/23, R48/24,R48/25 Meget giftig (T+) R39/26, R39/27, R39/28 Mijøfarig (N) / (-) R50, R53 R50/53, R51/53, R52/53 2 Gædende i overgangsperioden ti Forordning nr. 1272/2008 fra dec ti juni 2015 Undtaget poish-/voksfjerner ti professionet brug, som er kassificeret ætsende/skin Corr. 1B eer 1C med R34/H314 eer okairriterende/eye Dam. 1 med R41/H318. Undtaget: poish-/voksfjerner ti professionet brug, som er kassificeret sundhedsskadeig/acute tox. 4 med R20/H332, R21/H312 og/eer R22/ H302, hvis embaagen er udformet så brugeren ikke kommer i kontakt med produktet. Vær opmærksom på, at det er producenten i EU/EØS-and eer importøren, der er ansvarig for kassificeringen. ( Sikkerhedsdatabad for produktet i henhod ti gædende europæisk ovgivning. ( Sikkerhedsdatabad for ae råvarer i henhod ti gædende europæisk ovgivning. Hvis poishfjerner eer voksfjerner ti professionet er kassificeret sundhedsskadeig/acute tox. 4 med R20/H332, R21/H312 og/eer R22/ H30, ska der fremsendes dokumentation for, at embaagen er udformet såedes, at brugeren ikke kommer i kontakt med produktet, samt fremsendes en brugsanvisning iht. kravet. 7 (18)

8 K3 CMR stoffer Indgående stoffer må ikke være kassificeret med nogen af føgende farekoder og fareangiveser eer en kombination deraf. Farekasse Carcinogenicitet Kimceemutagenicitet Reproduktionstoksicitet 1 Gædende fra dec Farekode og fareangivese (Forordning nr. 1272/ ) Carc. 1A eer 1B; H350 Carc. 1A eer 1B; H350i Carc. 2; H351 Muta 1A; H340 Muta. 1B; H340 Muta. 2; H341 Repr. 1A eer 1B; H360F Repr. 1A eer 1B; H360D Repr. 2; H361f Repr. 2; H361d Lact. H362 Farebetegnese og risikosætning (Direktiv nr. 67/548/EØF 2 ) Carc. kat. 1 eer 2; R45 Carc. kat. 1 eer 2: R49 Carc. kat. 3; R40 Muta. kat. 1; R46 Muta. kat. 2; R46 Muta. kat. 3; R68 Repr. kat. 1 eer 2; R60 Repr. kat. 1 eer 2; R61 Repr. kat. 3; R62 Repr. kat. 3; R63 R64 2 Gædende i overgangsperioden ti Forordning nr. 1272/2008 fra dec ti juni 2015 Kravene gæder også for stoffer, der kan frigive stoffer med ovennævnte kassificeringer. Undtaget herfra er NTA som forurening i kompeksdannere af typen MGDA og GLDA, hvor NTA må indgå med < 1,0 vægt- % i råvaren, dog atid så koncentrationen i det færdige produkt er < 0,100 w/w%. ( Erkæring udfydt og underskrevet af producenten af guvpejemidet (Biag 3). ( Erkæring udfydt og underskrevet af råvareproducent for hver råvare (Biag 4). K4 Fygtige organiske stoffer Det enkete produkts samede koncentration af fygtige organiske stoffer, må ikke overstige føgende grænseværdier: Vaskepejemidde og vaskepoish: Grundpoish, guvpoish og guvvoks: Poishfjerner og voksfjerner: VOC <0,5 w/w% VOC < 5,0 w/w% VOC < 20,0 w/w% Ved fygtige organiske stoffer forstås stoffer, der i henhod ti 1999/13/EF defineres som VOC, det vi sige stoffer der ved 20 C har et damptryk >0,010 kpa. ( Erkæring udfydt og underskrevet af producenten af guvpejemidet (Biag 3). ( Beregning af VOC-indhod i produktet. ( Erkæring udfydt og underskrevet af råvareproducent (Biag 4). K5 Overhodese af administrative normer for fygtige stoffer Ved norma brug af produkterne, må de administrative normer for opøsningsmider i noget nordisk and ikke overskrides. Dette krav kan dokumenteres på to måder: Ved en 0-ventiationstest eer ved en måing under normae brugsforhod (se biag 6 i dette kriteriedokument under Måing af fordampningshastighed ). Hvis O-ventiationstest bruges ska der anvendes en beregningsmode som ses i biag 6. 8 (18)

9 De administrative normer kan findes på føgende internetadresser: Danmark: Sverige: Norge: Finand: eer ( Dokumentation som viser, at administrative normer for opøsningsmider ikke er overskredet i noget nordisk and. K6 Konserveringsmider Konserveringsmider, der indgår i produktet, må ikke være bioakkumuerbare BCF < 500 eer ogkow < 4. Hvis der findes en måt BCF-værdi, ska højest måte værdi anvendes i stedet for ogkow. Konserveringsmider må kun være tisat for at konservere råvare eer produkt, ikke for at desinficere eer give antimikrobie funktion. ( Dokumentation for BCF eer ogkow. ( Erkæring udfydt og underskrevet af producenten af guvpejemidet (Biag 3) ( Erkæring udfydt og underskrevet af råvareproducent (Biag 4) K7 Optimering af konserveringsmidde Tisat konserveringsmidde ska være optimeret i forhod ti produktets voumen, og der ska gennemføres en Chaenge test (se biag 2), der viser dette. ( Testrapport for gennemførese af Chaenge test, der viser optimat brug af konserveringsmidde. K8 Tensider, aerob nedbrydeighed Ae tensider i guvpejemidet ska være et nedbrydeige i henhod ti DIDisten. Findes tensidet ikke på DID-isten ska nedbrydeighed dokumenteres i henhod ti testmetode nr. 301 A-F eer nr. 310 i OECD guideines for testing of chemicas eer andre tisvarende testmetoder. Undtaget er ingrediensemugatorer/eveing agents (max 10 mg/g aktivt indhod) i guvpoish, grundpoish og guvvoks (se K13), fuortensider med fuorinerede kustofkædeængde mindre end eer ig med 5 i grundpoish, guvpoish og guvvoks (se K14) samt siikontensid i grundpoish, guvpoish og guvvoks (se K15). Bemærk at guvpejemider med en rengørende effekt er omfattet af detergent forordningen. ( Dokumentation for at tensider i guvpejemidet er et nedbrydeige i henhod ti ovenstående. K9 Tensider, anaerob nedbrydeighed Ae tensider i guvpejemidet ska være anaerob nedbrydeige i henhod ti DID- isten. Findes tensidet ikke på DID-isten kan nedbrydeighed dokumenteres, med en ISO 11734, ECOTOC nr 28 (juni 1988) eer tisvarende testmetoder, hvor der opnås mindst 60 % nedbrydeighed under anaerobe forhod. Undtaget er ingrediensemugatorer/eveing agents (max 10 mg/g aktivt indhod) i guvpoish, grundpoish og guvvoks (se K13), fuortensider med fuorinerede kustofkædeængde mindre end eer ig med 5 i grundpoish, guvpoish og guvvoks (se K14) samt siiconetensider i grundpoish, guvpoish og guvvoks (se K15). ( Dokumentation for at tensider i guvpejemidet er anaerob nedbrydeige i henhod ti ovenstående. 9 (18)

10 K10 Mijøskadeige stoffer Den samede mængde af stoffer, som opfyder kriterierne for kassificering som mijøfarig (N eer uden symbo (R52/53 eer R53) /H400, H410, H411, H412 eer H413), må ikke indgå i produktet i højere koncentration end 100 mg/g aktivt indhod. Undtaget herfra er poish- og voksfjerner, hvor den samede mængde stoffer, som opfyder kriterierne for kassificering som mijøfarig (N eer uden symbo (R52/53 eer R53) /H400, H410, H411, H412 eer H413), må ikke indgå i produktet i højere koncentration end 2,0 w/w% aktivt indhod. Dette krav gæder også for stoffer, som har vist sig at danne persistente mijøskadeige nedbrydningsprodukter under reevante betingeser. Højmoekyære stoffer (moekyevægt > 700, maksima diameter > 1,17 nm og en maksima moekyeængde > 4,3 nm) undtages for kravet, hvis de har en akvatisk toksicitet EC 50 /LC 50 > 100 mg/. Kassificering i henhod ti Stofdirektivet 67/548/EØF er gædende i overgangsperioden ti forordning nr /2008 fra dec ti juni Se Biag 5. Tensider, kassificeret med H412, undtages kravet, forudsat de er et nedbrydeige* og anaerobt nedbrydeige**. * I henhod ti DID-isten. Hvis stoffet icke findes på DID-isten dokumentere i henhod ti testmetode nr. 301 A-F eer nr. 310 i OECD guideines for testing of chemicas eer andre tisvarende testmetoder. ** I henhod ti DID-isten. Hvis stoffet icke findes på DID-isten dokumentere i henhod ti ISO 11734, ECETOC nr 28 (juni 1988) eer tisvarende testmetoder, hvor der opnås mindst 60 % nedbrydeighed under anaerobe forhod. ( Redegørese af tensider undtaget fra kravet (mængde, kassificering, nedbrydeighed). ( Erkæring udfydt og underskrevet af producenten af guvpejemidet (Biag 3) ( Erkæring udfydt og underskrevet af råvareproducent (Biag 4) ( Ansøger ska fremægge testresutat, minimum i form af sikkerhedsdatabad/ produktbad iht. gædende europæisk ovgivning for ae ingredienser i produktet, hvori der fremgår resutater for økotoksikoogiske test, nedbrydeighed og bioakkumuering, udført efter OECDs testmetoder. Se testmetoder for økotoksicitet, nedbrydeighed og bioakkumuering i biag 2 i dette kriteriedokument. ( Ansøger ska fremægge beregning, der viser at grænseværdierne for mijøskadeige stoffer er overhodt. K11 Fosfor Den totae mængde af fosfor må maksimat være 0,20 w/w% i vaskepejemider, vaskepoish, poishfjerner og voksfjerner Bemærk, at fosfonater ikke må indgå, se K17. ( Erkæring udfydt og underskrevet af producenten af guvpejemidet (Biag 3). ( Erkæring udfydt og underskrevet af råvareproducent (Biag 4). K12 Restmonomerer i poymerer Totaindhodet af monomerer kassificeret i henhod ti biag 5 må ikke overstige 100 mg/kg poymer (100 ppm) måt på nyproduceret poymerdispersion. Bemærk, at forureninger på råvareniveau i koncentrationer over 1,0 w/w% regnes som indgående stoffer. ( Erkæring fra råvareproducent (biag 4) om hvike kassificerede monomere og i hviken mængde, de hver især indgår med i råvaren. 10 (18)

11 K13 Ingrediensemugatorer og eveing agents i grundpoish, guvpoish og guvvoks Den totae koncentration af ingrediensemugatorer og eveing agents, som ikke er aerob og anaerob nedbrydbare iføge K8 og K9, må ikke overstige 10 mg/g aktivt indhod i grundpoish, guvpoish og guvvoks. Bemærk, at hvis fuortensider benyttes som ingrediensemugatorer eer eveing agents, ska K14 også opfydes. Bemærk, at hvis siiconetensider benyttes som ingrediensemugatorer eer eveing agents, ska K15 også opfydes. ( For grundpoish, guvpoish og guvvoks: Opgørese som viser at den totae koncentration af ikke aerobt og anerobt nedbrydeige ingrediensemugatorer og eveing agents ikke overstiger 10 mg/g aktivt indhod. K14 Fuortensider i grundpoish, guvpoish og guvvoks Undtaget for K8 og K9 er fuortensider i grundpoish, guvpoish og guvvoks. Fuortensider må kun indgå i en mængde svarende ti 0,025 w/w% i grundpoish, guvpoish og guvvoks. De indgående fuortensiders fuorinerede kustofkædeængde ska være mindre end eer ig med 5. Forudsætning: Hvis produktet indehoder siiconetensider må fuortensider ikke indgå i produktet. ( Erkæring udfydt og underskrevet af producenten af guvpejemidet angående indehod af fuortensider (Biag 3). ( Erkæring udfydt og underskrevet af råvareproducenten angående indehod af fuortensider (Biag 4). ( For grundpoish, guvpoish og guvvoks: Opgørese over mængden af fuortensider i produktet, som viser, at koncentrationen ikke overstiger 0,025 w/w%. ( Dokumentation fra råvareproducenten der viser, at fuortensidernes kustofkædeængde er mindre end eer ig med 5. K15 Siiconetensider i grundpoish, guvpoish og guvvoks Undtaget for K8 og K9 er siiconetensider i grundpoish, guvpoish og guvvoks. Siiconetensider må kun indgå i en mængde svarende ti 0,25 w/w% i grundpoish, guvpoish og guvvoks. Forudsætning: Hvis produktet indehoder fuortensider, må siiconetensider ikke indgå i produktet. ( Erkæring udfydt og underskrevet af producenten af guvpejemidet angående indehod af siiconetensider (Biag 3). ( Erkæring udfydt og underskrevet af råvareproducenten angående indehod af siisconetensider (Biag 4). ( For grundpoish, guvpoish og guvvoks: Opgørese over mængden af siiconetensider i produktet som viser, at koncentrationen ikke overstiger 0,25 w/w%. K16 CDV- beregning for vaskepoish og vaskepejemidde CDV (kritisk fortyndingsvoumen) beregnes for ae ingredienser for højeste anbefaede dosering. Højmoekyære stoffer (moekyevægt > 700, maksima diameter > 1,17 nm og en maksima moekyeængde > 4,3 nm) medtages ikke i beregning af CDV. 11 (18)

12 CDV må ikke overstige iter pr. iter brugsopøsning beregnet på kroniske data eer CDV må ikke overstige iter pr. iter brugsopøsning beregnet på akutte data. ( Beregning af CDV (Se Biag 2 for vejedning). ( Dokumentation for opysninger, der ikke findes på DID-isten. Se DID-isten part B. K17 Øvrige krav ti indgående kemiske stoffer Produktet må ikke indehode føgende indgående stoffer: Parfume Phthaater Farvestoffer og pigmenter APEO (akyfenoethoxyater) og derivater deraf Haogenerede og aromatiske opøsningsmider Kompeksdannere EDTA (ethyendiamintetraacetat), DTPA (Diethyentriaminpentaacetat) og fosfonater. (Krav for NTA se K3). Emner, der vurderes som Substances of very high concern (SVHC), og som findes på kandidatisten ist_en.asp. nanopartiker (fra nanomateriaer*) * Definitionen af nanomateriaer føger EU kommisionens definision af nanomateriaer fra 18. oktober 2011, med undtagese af at grænsen for partikkestørresesfordeingen er redusert ti 1 %: Nanomateriae: et naturig, tifædigt opstået eer fremstiet materiae, der består af partiker i ubundet tistand eer som et aggregat eer som et aggomerat, og hvor mindst 1 % af partikerne i den antasmæssige størresesfordeing i en eer fere eksterne dimensioner igger i størresesintervaet nm Poymere emusioner regnes ikke som nanomateriae. ( Erkæring udfydt og underskrevet af producenten af guvpejemidet (Biag 3). ( Erkæring udfydt og underskrevet af råvareproducent (Biag 4). 2 Krav ti embaage K18 Embaage - past Pastembaage ska være mærket i henhod ti DIN6120 de 2, ISO 11469:2000 Past - Generisk identifikation og mærkning af pastprodukter, eer tisvarende. Kapser, åg og pumper er undtaget dette krav. PVC og andet haogeneret past må ikke indgå i embaagen eer embaage komponenterne (inkusive kapser/åg/pumper og etiketter). ( Kontroeres på kontrobesøg eer ved biede af produktets mærkning eer et databad, hvor mærkning fremgår. Mærkning kan også fremgå af etiketten, hvis dette supperes med dokumentation for pasttypen fra emaageproducenten. ( Erkæring fra producent (Biag 3) samt embaageoversigt med angivese af embaagetype. 12 (18)

13 K19 Vægt nytte forhod Ae produkter ska opfyde føgende krav ti primær embaage: VNF = SUM ((V i + N i )/D i ) < X hvor X = 2,5 g/g aktivt indhod for forbrugerprodukter og X = 1,0 g/g aktivt indhod for professionee produkter V i = Vægten af embaagekomponenten i (gram) N i = Vægten af ikke recirkueret materiae i embaagekomponenten i (gram) D i = Produktets indhod af aktive komponenter (gram) ( Beregning af VNF. ( Dokumentation fra embaageproducent om mængden af recirkueret materiae i embaagekomponenterne. 3 Krav ti effektivitet Produktets effektivitet ska dokumenteres i henhod ti K20 Effektivitet Produktets effektivitet ska dokumenteres i henhod ti Biag 7 for professionee produkter og ti Biag 8 for forbrugerprodukter. Ved ansøgning af mijømærke ti grundpoish, testes denne sammen med en anden poish ( toppoish ). Krav ti effektiviteten står under de respektive metoder i Biag 7 og Biag 8. ( 1. For guvpoish ti professionee brugere: Enten: Dokumentation af gennemført aboratorietest og fettest (Biag 7 de 1). Eer: Dokumentation for brugertest (Biag 7 de 5 og tabe 7-1). 2. For vaskepoish/vaskepejemider ti professionet brug: Enten: Dokumentation for gennemført aboratorietest (Biag 7 de 2). Eer: Dokumentation for brugertest (Biag 7 de 5 og tabe 7-2). 3. For grundpoish ti professionet brug: Enten: Dokumentation for gennemført aboratorietest. Grundpoishen testes sammen med en toppoish som under punkt 1. og 2. Recoatabiity testes for grundpoishen aene (Biag 7 de 3). Eer: Dokumentation for brugertest for grundpoish aene (Biag 7 de 5 og tabe 7-3). I tiæg en brugertest for grundpoish i kombination med et andet poish/guvpejemidde. 4. For poishfjerner og voksfjerner ti professionet brug: Enten: Dokumentation for gennemført aboratorietest og fettest (Biag 7 de 4). Eer Dokumentation for brugertest (Biag 7 de 5 og tabe 7-4). 5. For guvpoish ti forbrugere: Dokumentation for både gennemført aboratorietest og fettest (Biag 8 de 1). Guvpoishprodukter ti forbrugere som karer brugertesten ti professionee produkter behøver ikke at gennemgå yderigere effektivitetstest. Produkter godkendt ti professionet brug, og som ska markedsføres som forbrugerprodukter, behøver ikke at gennemgå yderigere effektivitetstest. 13 (18)

14 6. For vaskepoish / vaskepejemider ti forbrugere: Dokumentation for gennemført aboratorietest (Biag 8 de 2). Vaskepoish / vaskepejemider ti forbrugere som karer brugertesten ti professionee produkter behøver ikke at gennemgå yderigere effektivitetstest. Produkter godkendt ti professionet brug, og som ska markedsføres som forbrugerprodukter, behøver ikke at gennemgå yderigere effektivitetstest. 7. For poishfjerner og voksfjerner ti forbrugere: Dokumentation for gennemført aboratorietest (Biag 8 de 3). 4 Information ti brugere K21 Informationstekst om produktet Informationsteksten på embaagen/i produktbadet for guvpejemider med en rengørende effekt ska føge EU s direktiv angående indhodsdekaration (No 648/2004, appendix VII). Produktets anvendesesområde eer produkttype ska angives tydeigt i informationsteksten, og der ska være brugervejedning for samtige anvendesesområder for produktet. EU s direktiv angående indhodsdekaration: Reguation (EC) No 648/2004 of the European Pariament and of the Counci, appendix VII. ( Prøve på skriftig information om produktet (sikkerhedsdatabad, produktbad og etiket) som viser hee informationsteksten på ae aktuee sprog, hvor produktet markedsføres. K22 Doseringsanvisning Hvis produktet bruges fortyndet, ska der på etiketten angives doseringsintervaer. På forbrugerprodukter, som ska fortyndes før brug, ska der medføge en doseringsanordning ti produktet, så korrekt dosering sikres. Produktet ska everes med vejedning ti påføring og fjerning. Det ska fremgå af produktets databad eer etiket, hvor ang tid man ska vente med at påføre et nyt ag, for at de administrative normer ikke overskrides (se K5). ( Kopi af etiket og evt. produktdatabad hvor ovenstående opysninger er angivet. ( For forbrugerprodukter ska der desuden vedægges et eksempar af den doseringsanordning, der sikrer korrekt dosering. 14 (18)

15 5 Kvaitets- og myndighedskrav For at sikre, at Svanekravene opfydes ska føgende rutiner være impementeret. Hvis guvpejemiddeproducenten har et certificeret mijøedesessystem iht. ISO eer EMAS, hvor føgende rutiner er impementeret, er det tistrækkeigt at certificeringsorgan bekræfter, at kravene impementeres. K23 Ansvarig for Svanen Der ska findes en person på virksomheden, der er ansvarig for at Svanens krav opfydes samt en kontaktperson, der har forbindese ti Nordisk Mijømærkning. ( Organisationsstruktur som viser de ansvarige for ovenstående. K24 Dokumentation Licenshaveren ska kunne fremvise en kopi af ansøgningen samt fakta- og beregningsmateriae (inkusive testrapporter, dokumenter fra undereverandører og ignende) for den dokumentation, som sendes ind i forbindese med ansøgningen. Kontroeres på stedet. K25 Guvpejemidets kvaitet Licenshaveren ska garantere, at kvaiteten på det Svanemærkede guvpejemidde ikke forringes i øbet af icensens gydighedstid. ; Rutiner for at udarbejde og ved behov varetage rekamationer/kager angående kvaiteten på de Svanemærkede guvpejemider. K26 Panagte ændringer Panagte produktmæssige og markedsmæssige ændringer, der påvirker Svanekravene, ska skriftigt meddees Nordisk Mijømærkning. ; Rutiner, der viser, hvordan panagte produktmæssige og markedsmæssige ændringer håndteres. K27 Uforudsete afvigeser Uforudsete afvigeser, der påvirker Svanekravene ska rapporteres skriftigt ti Nordisk Mijømærkning samt journaiseres. ; Rutiner, som viser, hvordan uforudsete afvigeser håndteres. K28 Sporbarhed Licenshaveren ska kunne spore det Svanemærkede guvpejemidde i produktionen. ; Beskrivese/rutiner for hvordan kravet opfydes. K29 Retursystem Reevante nationae reger, ove og/eer brancheaftaer vedrørende retur-systemer for produkter og embaage (såsom REPA i Sverige, PYR i Finand og Grønt Punkt i Norge) ska opfydes i de nordiske ande, hvor de Svanemærkede guvpejemider markedsføres. ( Kopi af aftae fra ansøger om tisutning ti reevante aftaer om genvinding/ behanding samt Biag 3 eer ignende erkæring for ae de nordiske ande, hvor produkterne markedsføres. 15 (18)

16 K30 Love og forordninger Licenshaveren ska sikre, at gædende bestemmeser for sikkerhed, arbejdsmijø, mijøovgivning og anægsspecifikke betingeser/koncessioner føges på samtige produktionssteder for det Svanemærkede produkt. ( Udfydt og underskrevet ansøgningsskema. K31 Markedsføring Markedsføring af Svanemærkede guvpejemider ska ske iht. Reger för nordisk mijömärkning av produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. ( Udfydt biag 9. Markedsføring Mijømærket Svanen er et varemærke, der nyder meget stor anerkendese og troværdighed i Norden. Det Svanemærkede produkt/tjeneste må markedsføres med Svane-mærket, så ænge icensen er gydig. Mærket ska paceres på en sådan måde, at der ikke opstår tviv om, hvad der menes med mærkningen og sådan, at det fremgår, at guvpejemidet er mijømærket. Man kan æse mere om markedsføring i Reger för nordisk mijömärkning av produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. Svanemærkets udformning Svanemærket er udformet på føgende måde: NORDISK MILJØMÆRKNING icensnummer Hver icens får et unikt icensnummer, der ska anvendes sammen med mærket. Der kan æses mere om mærkets udformning i Reger för nordisk mijömärkning av produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. 16 (18)

17 Efterkontro Nordisk Mijømærkning kan kontroere, at guvpejemidet opfyder Svanens krav også efter, at der beviiges en icens. Det kan f.eks. ske ved besøg på stedet eer stikprøvekontro. Hvis det viser sig, at guvpejemidet ikke opfyder kravene, kan icensen trækkes tibage. Der kan også tages stikprøver i handen og disse kan anayseres af et upartisk aboratorium. Hvis kravene ikke opfydes, kan Nordisk Mijømærkning kræve, at icenshaveren betaer anayseomkostningerne. Hvor ænge gæder icensen Nordisk Mijømærkning fastsatte kriterierne for guvpejemider version 4 den 15. juni 2012 og de gæder ti og med 31. december På Nordisk Mijømærkningsnævns møde den 12.december 2012 bev det besuttet om ændringer i K2 og K10. Derudover er der avet noge mindre redaktionee ændringer i K8, biag 3 og biag 4. Den nye version hedder 4.1. Mijømærkningsicensen gæder, så ænge kriterierne opfydes og indti disse kriterier hoder op med at gæde. Kriterierne kan forænges eer justeres, i sådanne tifæde forænges icensen automatisk og icenshaveren får meddeese. Senest 1 år inden kriterierne hoder op med at gæde, ska det meddees hvike kriterier, der ska gæde efter kriteriernes sidste gydighedsdato. Licenshaveren tibydes så muighed for at forny icensen. 17 (18)

18 Nye kriterier Ti næste revision ses på muigheden for at: Udvide produktgruppen med nye produkttyper ti f.eks. vandgasprodukter og udendørsprodukter på baggrund af ny RPS for samtige produkter Skærpe krav ti VOC er og samtidig se på aternativer ti VOC er Forbyde konserveringsmider i guvpejemider Skærpe fosforkrav for ae produkttyper Se på fordee for High soids foor poish produkter Skærpe kravene ti CDV og VNF, samt overveje at stie CDV-krav ti fere produkttyper Ændre krav ti ingrediensemugatorer og eveing agents Skærpe krav ti siicone- og fuortensiders mijøegenskaber Skærpe krav ti mijøfarige stoffer og opdee krav efter skadeighed En ny definition af højmoekyære stoffer Opdatere testkrav 18 (18)

19 Biag 1 Ordforkaring Guvpoish Grundpoish Guvvoks Guvpoish danner en hård, sammenhængende og smudsafvisendefim. Guvpoish indehoder fimdannende komponenter (despergeret voks, poymerer, harpiks) som påføres for at beskytte et guv, og for at gøre vedigehod ettere. Er en guvpoish som anvendes som porefyer samt for at give en anden poish bedre fæste. Består normat af poymerer og harpiks. Er en voks, der danner en bød hinde (poyeten, harpiks) som påføres for at beskytte guvet. Vaskepoish/vaskepejemidde Produkt Ingredienser Tensider Konserveringsmider Parfume og farve Poishfjerner og voksfjerner Professionet produkt Producenten Er kombinerede rengørings- og poish-forbedringsmider. De indehoder fimdannende komponenter som poymerer, harpiks og/eer voks. Af vedigehodesesprodukter indgår vaskepejemidde med voks. Seve guvpejemidet i den form det sæges. Atså ikke i fortyndet form. De kemiske stoffer eer bandinger af kemiske stoffer som ved produktionen bandes sammen for at ave guvpejemidet. I de tifæde hvor et par af ingredienserne reagerer kemisk med hinanden i forbindese med fremstiingen af guvpejemidet, betragtes de reaktionsprodukter der efterføgende forekommer i guvpejemidet, som ingredienser. Ingredienserne kan grupperes efter deres funktion (f.eks tensider, konserveringsmider og parfume). Kades også detergenter og er en gruppe organiske stoffer som består af en hydrofob (vandskyende) og en hydrofi (vandopøseig) de. Denne opbygning medfører, at tensider har overfadeaktiv effekt. Organiske stoffer som tisættes for at forhindre tivækst af mikroorganismer i guvpejemidet, som vie mindske produktets kvaitet og hodbarhed. Organiske stoffer som tisættes først og fremmest af æstetiske årsager for at give hhv. duft og farve. Parfume kan dog skjue ugt fra andre ingredienser. Anvendes ti at fjerne poish og voks fra guve. Poish- og voksfjerner, består ba. af organiske opøsningsmider, akai, tensid, hydrotroper samt kompeksdannere. Et produkt der udeukkende biver markedsført ti brug i professione sammenhæng. Produktet regnes ikke som professionet, hvis det udeukkende markedsføres ti detaihanden, eer hvis det biver markedsført ti både detaihandeen og ti professionet brug. Den virksomhed der færdiggør produktet, dvs. bander formueringen og embaerer denne.

20 Biag 2 Anayser og testmetoder Krav ti anayseaboratoriet 1A Krav ti anayseaboratorium Føgende gæder for test vedrørende økotoksiske effekter og Chaengetest. Anayseaboratoriet ska være kompetent og upartisk i henhod ti nedenståend. Anayseaboratoriet ska opfyde de amene krav i overensstemmese med standarden EN ISO eer være et officiet GLP-godkendt anayseaboratorium. For Chaengetest kan ansøgerens anayseaboratorium/- måing godkendes ti at gennemføre anayser og måinger hvis: Producenten har et kvaitetssystem, hvor prøvetagning og anayser indgår, og som er certificeret enigt ISO Testmetoden for Chaengetest ska indgå i kvaitetssystemet. Nordisk Mijømærkning ska have adgang ti ae rådata fra testen. 1B Krav ti aboratorium ved effektivitetstest Laboratoriet ska opfyde de amene krav i overensstemmese med standarden EN ISO eer være et officiet GLP-godkendt anayseaboratorium. Ansøgers anayseaboratorium/-måing kan godkendes for at gennemføre anayser og måinger hvis: Producenten har et kvaitetssystem, hvor prøvetagning og anayser indgår, og som er certificeret enigt ISO Testmetoden for effektivitetstesten ska indgå i kvaitetssystemet. Nordisk Mijømærkning ska have adgang ti ae rådata fra effektivitetstesten. Testmetoder og beregninger Aternative metoder / ignende metoder Ved brug af andre testmetoder end angivet i dette biag 2 og under hvert krav: Testmetoden ska være bekræftet som reevant af uafhængig tredjepart. Desuden ska der foreigge en vurdering af igheder/uigheder, og hvordan resutatet vi afvige fra et resutat ved brug af den test, der er anvist i kravet eer i biag 2. Nordisk Mijømærkning ska godkende brugen af den aternative test på baggrund af disse vurderinger. Aerob et nedbrydeighed For et bioogisk nedbrydeighed benyttes testmetode nr. 301 (A ti F) samt nr. 310 i OECD guideine for testing of chemicas eer andre tisvarende testmetoder.

21 Aerob potentie nedbrydeighed For potentie (utimate) nedbrydeighed benyttes testmetode nr. 302 (A ti C) i OECD guideine for testing of chemicas eer andre tisvarende testmetoder. Anaerob nedbrydeighed For anaerob nedbrydeighed benyttes ISO 11734, ECOTOC nr. 28 (juni 1988), testmetode nr. 311 i OECD guideine for testing of chemicas, eer tisvarende testmetoder. Kravet er minimum 60 % nedbrydeighed under anaerobe forhod på henhodsvis 56 dage (ECETOC nr. 28, juni 1988), 60 dage (ISO 11734) og 60 dage (OECD 311). For stoffer, der ikke findes på DID-isten, og hvor der ikke foreigger dokumentation for anaerob nedbrydeighed i henhod ti ovenstående, kan føgende betragtning anvendes som undtagese for anaerob nedbrydeighed: Stoffer, der ikke er giftige for vandevende organismer (IC50/EC50/LC50 > 10 mg/), og som er et aerobt nedbrydeige og samtidig enten har av adsorption (A < 25 %) eer høj desorption (D > 75 %) i henhod ti OECD guideine nr. 106 eer ikke er bioakkumuerbare i henhod ti afsnit om dette Akut akvatisk toksicitet For akut akvatisk toksicitet benyttes testmetode nr. 201 (ager), 202 (dafnier) og 203 (fisk) i OECD guideine for testing of chemicas eer andre tisvarende testmetoder. For tensider/overfadeaktive stoffer kræves toksicitetsdata for mindst to organismegrupper (fisk, dafnie, ager). For andre stoffer kan toksicitetsdata for kun en art accepteres. Kronisk akvatisk toksicitet For kronisk akvatisk toksicitet benyttes testmetode nr. 201 (ager), 211 (dafnier) og 211 eer 215 (fisk) i OECD guideine for testing of chemicas eer andre tisvarende testmetoder. Bemærk, at angivese af en NOEC eer LOEC i sig sev ikke er en kronisk test. En kronisk test kræver, at testperioden forøber over ang tid. Testmetoden for akut akvatisk toksicitet for ager forøber over 72 timer, hviket er fere agegenerationer, og den anvendes derfor også som kronisk test. For dafnier forøber den kroniske test over 21 dage; og for fisk øber testperioden fra 14 dage ti 60 dage afhængig af metode og fiskeart.

22 Bioakkumuerbarhed Et stofs bioogiske akkumuerbarhed kan testes på fisk i henhod ti OECD s testanvisninger 305 A-E. Hvis stoffets bioogiske koncentrationsfaktor (BCF) er 500 anses stoffet at være bioakkumuerbart, og hvis BCF < 500 anses stoffet at være ikke-bioakkumuerbart. Hvis ikke andet er påvist vurderes stoffer at være bioakkumuerbare, hvis ogkow 4 i henhod ti OECD testanvisninger 107 eer 117 eer tisvarende. Bemærk, hvis der findes en måt BCF-værdi, ska højest måte anvendes i stedet for ogkow. Det betyder, at et stof med ogkow 4 ikke betragtes som bioakkumuerbart, hvis højest måte BCF er < 500. OECD testanvisning 107 er ikke anvendeig for overfadeaktive stoffer som har både fedt- og vandopøseige egenskaber, da denne test er en test, der måer om stoffet er fedt- eer vandopøseig (resuterer i en ogkow-værdi). For sådanne stoffer, må det bevises med stor grad af sikkerhed ud fra dagens viden, at stofferne og deres nedbrydningsprodukter ikke udgør nogen angtidsfare for organismer i vandmijøet. DID isten (Detergent Ingredients Database) Økotoksikoogiske data findes for de feste ingredienser i de A af DID-isten (Detergent Ingredients Database, udarbejdet i samarbejde meem EUs Mijømærke og Nordisk Mijømærkning). Listen kan hentes fra Nordisk Mijømærknings hjemmesider (se side 2 af dette kriteriedokument for adresser). De B indehoder instruktioner for, hvordan man ska gøre for ingredienser, som ikke findes på isten. For disse kriterier gæder DID-isten version 30. juni 2004 eer senere versioner. Listen indehoder opysninger om toksicitet (akut og kronisk), nedbrydeighed (b.a. aerob og anaerob) og sikkerhedsfaktorer mv. Fremskaffese af økotoksiske data, som ska bruges i DID istens de B kan tages fra ingrediensernes sikkerhedsdatabade. Dette er under forudsætning af, at data er troværdige, og at testmetode er i overensstemmese med metoder i dette kriterie-dokuments biag 2. På samme måde er det også tiadt at henvise ti anaogibetragtninger, så ænge de er udført af en kompetent tredjepart, samt henvise ti reevante itteratur data som er videnskabeigt vurderet. Chaenge test For at minimere mængden af konserveringsmidde sties der krav om gennemførese af en Chaenge test. Chaenge test er en massebetegnese for test ti bestemmese af den nødvendige mængde konserveringsmidde i produkter. Testen udføres på en række prøver med testprodukt, hvorti der tisættes forskeige koncentrationer af konserveringsmidde. Prøverne testes for vækst af en række bakterier, gær- og skimmesvampe efter 7 dage. Der podes igen med en banding af bakterier, gær- og skimmesvampe og prøverne testes igen for vækst 7 dage efter podning. Dette fortsætter i minimum 28 dage (noge test kræver minimum 6 uger). Den aveste koncentration af konserveringsmidde, hvor der ikke forekommer vækst er den optimae mængde konserveringsmidde for produktet. De forskeige producenter og everandører af konserveringsmider har forskeige Chaenge test/metoder, som de benytter ti bestemmese af rette koncentration af konserveringsmidde. Det drejer sig bandt andet om føgende test: Koko Test (testmethod SM 021), USP Chaenge Test (US Pharmacopoeia) og CTFA Chaenge Test (Cosmetic Toietries and Fragrance Association).

23 Beregning af CDV Kritisk fortyndingsvoumen eer på engesk critica diution voume (CDV) udtrykkes i iter og beregnes for hver enket ingrediens (undtagen vand og højmoekyære stoffer) efter føgende forme: CDVi = (Mængde i mg af ingrediensen pr. iter brugsopøsning) x DFi/TFi hvor: CDVi= kritisk fortyndingsvoumen (critica diution voume) for ingrediens (i) DFi= nedbrydningsfaktor (degradation factor) for ingrediens (i) TFi= toksicitetsfaktor (toxicity factor) for ingrediens (i) Produktets samede kritiske fortyndingsvoumen er summen af ingrediensernes CDVi. Et beregningseksempe er givet nedenfor. I eksempet biver CDV beregnet med kroniske data 6742 iter og det betyder at CDV-kravet på 8000 iter overhodes. CDV er et må for, hvor meget et produkt ska fortyndes for, at det biver uskadeigt for vandevende organismer. Den angiver forhodet meem anbefaet dosering af produktet og produktets giftighed og nedbrydeighed. Ti beregning af CDV ska bruges opysninger om ingredienser i DID-isten (Detergent Ingredients Database) dateret 30. juni 2004 eer senere. Opysninger som ikke findes i isten bestemmes i henhod ti DID-istens de B. Fremskaffese af økotoksiske data, som ska bruges i DID-istens de B, kan tages fra ingrediensernes sikkerhedsdatabade. Dette er under forudsætning af, at data er troværdige, og at testmetode er i overensstemmese med metoder i dette kriteriedokuments biag 2. På samme måde er det også tiadt at henvise ti anaogibetragtninger, så ænge de er udført af en kompetent tredjepart, samt henvise ti reevante itteratur data som er videnskabeigt vurderet. Hvis data manger kan føgende worst case data for DID-isten anvendes: LC50/EC50 = 1 SF = DF = 1 anbo = P annbo = N Hvis der ikke findes data for kronisk toksicitet, sættes TFkronisk ig med TFakut. Eksempe: Det føgende eksempe har udeukkende ti formå at give muighed for at kontroere forståesen af kriteriernes beregninger. Nedenfor er vist en recept for et konstrueret produkt. DID-nr. angiver nummer i Detergent Ingredients Database. Resutatet af beregningerne er afrundet først ti sidst. Bemærk venigst at data for Navn 1 ( Nytensid ) i eksempet er taget direkte fra ingrediensens sikkerhedsdatabad. På databadet findes der kun økotoksiske data for hee ingrediensen inkusive vand.

24 For Nytensid er der i databadet akutte data for 3 trofiske niveauer (fisk, ager og daphnier) og den aveste værdi er 17 mg/. Det betyder, at sikkerhedsfaktoren er 1.000, og at man derfor ska dividere den aveste toksicitet med 1000 for at få toksicitetsfaktoren (= TFakut = TFkronisk, da der ikke findes kroniske data). Nytensid er iføge databadet et nedbrydeigt og derfor er værdien af DF (nedbrydeighedsfaktoren) ig med 0,05. Handesnavne (aktivindhod) Kemiske navne Mængde (mg per iter brugsopøsning) DID nr. TF kronisk DF CDV kronisk Navn 1 (27 %) Nytensid 250 (*) 0,017 0,05 735,3 Navn 2 (30 %) Cocamidpropy Betain ,0009 0, Navn 3 (100 %) Gycerin ,88 0,05 1,4 Navn 4 (60 %) Phenoxyethano 0, ,05 0,002 Navn 5 (100 %) Sodium Choride 0, ,5 Totat 6737,2 (*) Ingrediensen står ikke på DID isten og ansøger henviser ti økotoksdata på databadet I eksempet biver CDV beregnet med kroniske data 6737 iter pr. iter brugsopøsning, og det betyder, at CDV kravet på 8000 iter pr. iter brugsopøsning overhodes.

25 Biag 3 Erkæring udfydt og underskrevet af producenten af guvpejemidet Kravene gæder for ae guvpejemider, medmindre det specifikt er angivet kun at gæde for det nævnte guvpejemider. Kravene gæder for samtige indgående stoffer, med mindre andet er angivet i kravet. Som indgående stof regnes, med mindre andet er nævnt, ae stoffer i produktet, også tisatte additiver (f.eks. konservering og stabiisator) i råvarerne, men ikke forureninger fra råvareproduktionen. Som forurening regnes rester fra råvareproduktionen, der indgår i det færdige produkt i koncentrationer under 100 ppm (0,0100 w/w%, 100 mg/kg), men ikke stoffer der er tisat en råvare eer produktet bevidst og med et formå, uanset mængde. Forureninger på råvareniveau i koncentrationer over 1,0 % i råvaren regnes dog som indgående stoffer. Kendte fraspatningsprodukter af indgående stoffer, regnes også som indgående. Erkæringen afgives efter bedste overbevisning og efter den viden, der haves på dette tidspunkt. Der tages forbehod fo rudviking og ny viden. Skue sådan viden opstå, er underskriveren forpigtiget ti at indsende en opdateret erkæring ti Nordisk Mijømærkning. Producenten erkærer ved sit stempe og underskrift at erkæringen er udfydt af denne: Producentens navn Stempe og underskrift Dato Produktets handesnavn Produktets kassificering og mærkning Guvpejemidde med rengørende effekt (vaskepoish/vaskepejemidde) Guvpejemidde uden rengørende effekt (guvpoish/grundpoish/guvvoks) Poishfjerner/voksfjerner Detaiprodukt Professionet produkt Er der indgående stoffer, der er kassificeret med nogen af føgende farekasserne i henhod ti gædende europæisk ovgivning (se K3): Carcinogenicitet, Kimcee mutagenicitet, Reproduktionstoksicitet. Kravene gæder også for stoffer, der kan frigive stoffer med ovennævnte farekasser. Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w % eer mg/kg: Indehoder produktet fygtige organiske stoffer? Ved fygtige organiske stoffer forstås stoffer, der i henhod ti 1999/13/EF defineres som VOC, det vi sige stoffer der ved 20 C har et damptryk > 0,010 kpa. Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w % eer mg/kg:

26 Indehoder produkter konserveringsmider? Hvis ja, er konserveringsmider tisat for at konservere råvare eer produkt? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w % eer mg/kg: Indehoder produktet mijøfarekassificerede stoffer? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w % eer mg/kg: Indehoder produktet bødgørere? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w % eer mg/kg: Indehoder produktet stoffer der kan danne mijøskadeige nedbrydningsprodukter? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w % eer mg/kg: Indehoder produktet fosfor? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w % eer mg/kg: Indehoder produktet ikke aerobt og ikke anaerobt nedbrydeige ingrediensemugatorer eer eveings agents? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w % eer mg/kg: Indehoder produktet fuortensider eer siiconetensider? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w % eer mg/kg: Hvis fuortensider, angiv kusstofængde:

27 Indehoder produktet: Parfume? Phthaater? Farvestoffer eer pigmenter? APEO (akyfenoethoxyater) og derivater deraf? Haogonerede og aromatiske opøsningsmider? Kompeksdannere EDTA (ethyendiamintetraacetat), DTPA (Diethyentriaminpentaacetat), NTA eer fosfonater? Emner, der vurderes som Substances of very high concern (SVHC), og som findes på kandidatisten Nanopartiker (fra nanomateriaer*)? * Definitionen af nanomateriaer føger EU kommisionens definision af nanomateriaer fra 18. oktober 2011, med undtagese af at grænsen for partikkestørresesfordeingen er redusert ti 1 %: Nanomateriae: «et naturig, tifædigt opstået eer fremstiet materiae, der består af partiker i ubundet tistand eer som et aggregat eer som et aggomerat, og hvor mindst 1 % af partikerne i den antasmæssige størresesfordeing i en eer fere eksterne dimensioner igger i størresesintervaet nm». Poymere emusioner regnes ikke som nanomateriae. Indehoder embaagen eer embaagekomponenterne (inkusive kapser/åg/pumper og etiketter) PVC og andet haogeneret past)? Ska produktet/produkterne markedsføres i Sverige, Finand eer Norge? ( Hvis ja, ska kopi af aftae om tisutning ti reevante aftaer om genvinding/ behanding vedægges ansøgningen (såsom REPA i Sverige, PYR i Finnad og Grønt Punkt i Norge), se K29. Biag nr

28 Biag 4 Erkæring udfydt og underskrevet af råvareproducent Kravene gæder for samtige indgående stoffer, med mindre andet er angivet i kravet. Som indgående stof regnes, med mindre andet er nævnt, ae stoffer i produktet, også tisatte additiver (f.eks. konservering og stabiisator) i råvarerne, men ikke forureninger fra råvareproduktionen. Som forurening regnes rester fra råvareproduktionen, der indgår i det færdige produkt i koncentrationer under 100 ppm (0,0100 w/w%, 100 mg/kg), men ikke stoffer der er tisat en råvare eer produktet bevidst og med et formå, uanset mængde. Forureninger på råvareniveau i koncentrationer over 1,0 % i råvaren regnes dog som indgående stoffer. Kendte fraspatningsprodukter af indgående stoffer, regnes også som indgående. Bemærk, at i denne dekaration ska det angives om nogen af nedenstående stoffer indgår i råvaren uanset om det er som forurening eer ej, og uanset mængde. Bemærk, at dette biag kan sendes direkte ti Nordisk Mijømærkning i det and, hvor ansøgningen ska behandes. Erkæringen afgives efter bedste overbevisning og efter den viden, der haves på dette tidspunkt. Der tages forbehod fo rudviking og ny viden. Skue sådan viden opstå, er underskriveren forpigtiget ti at indsende en opdateret erkæring ti Nordisk Mijømærkning. Råvareproducenten erkærer ved sit stempe og underskrift, at erkæringen er udfydt af denne: Producentens navn Stempe og underskrift Dato Produktets handesnavn Produktets kassificering og mærkning Indgående råvaren stoffer, der er kassificeret med nogen af føgende farekasserne i henhod ti gædende europæisk ovgivning (se K3): Carcinogenicitet, Kimceemutagenicitet, Reproduktionstoksicitet Kravene gæder også for stoffer, der kan frigive stoffer med ovennævnte farekasser. Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w % eer mg/kg: Indehoder råvaren fygtige organiske stoffer? Ved fygtige organiske stoffer inkusiv haogenerede og/eer aromatiske opøsningsmider forstås stoffer, der i henhod ti 1999/13/EF defineres som VOC, det vi sige stoffer der ved 20 C har et damptryk > 0,010 kpa. Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w% eer mg/kg:

29 Indehoder råvaren konserveringsmider? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w% eer mg/kg: Indehoder råvaren mijøfarekassificerede stoffer? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w% eer mg/kg: Indehoder råvaren bødgørere? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w% eer mg/kg: Indehoder råvaren stoffer der kan danne mijøskadeige nedbrydningsprodukter? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w% eer mg/kg: Indehoder råvaren fosfor? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w% eer mg/kg: Indehoder råvaren restmonomerer fra poymerer, som er farekassificeret i hendhod ti biag 5 i kriterierne for guvpejemider, version 4? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w% eer mg/kg: Indehoder råvaren ingrediensemugatorer eer eveings agents? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w % eer mg/kg: Indehoderråvaren fuortensider eer siiconetensider? Hvis ja, angiv kemiske navne, CAS-nr. og mængde i ppm, w/w % eer mg/kg: Hvis fuortensider, angiv kusstofængde:

30 Indehoder råvaren: Parfume? Phthaater? Farvestoffer eer pigmenter? APEO (akyfenoethoxyater) og derivater deraf? Haogonerede og aromatiske opøsningsmider? Kompeksdannere EDTA (ethyendiamintetraacetat), DTPA (Diethyentriaminpentaacetat), NTA eer fosfonater? Emner, der vurderes som Substances of very high concern (SVHC), og som findes på kandidatisten Nanopartiker (fra nanomateriaer*)? * Definitionen af nanomateriaer føger EU kommisionens definision af nanomateriaer fra 18. oktober 2011, med undtagese af at grænsen for partikkestørresesfordeingen er redusert ti 1 %: Nanomateriae: «et naturig, tifædigt opstået eer fremstiet materiae, der består af partiker i ubundet tistand eer som et aggregat eer som et aggomerat, og hvor mindst 1 % af partikerne i den antasmæssige størresesfordeing i en eer fere eksterne dimensioner igger i størresesintervaet nm». Poymere emusioner regnes ikke som nanomateriae.

31 Biag 5 Mijøfare kassificering og kassificering af restmonomerer Kassificering i henhod ti Stofdirektivet 67/548/EØF er gædende i overgangsperioden ti forordning nr /2008 fra december 2010 ti juni Kassificering i henhod ti forordning nr /2008 er gædende fra december Mijøfarekassificering vedrørende K10: Farekasse Farig for vandmijøet Farekode og fareangivese (Forordning nr. 1272/2008) Aquatic Acute 1 H400 Aquatic Chronic 1-4 H410, H411, H412, H413 Farebetegnese og risikosætning (Direktiv nr. 67/548/EØF) Mijøfarig (N) / (-) R50, R53 R50/53, R51/53, R52/53 Kassificering af restmonomerer K12: Farekasse Carcino genicitet Farekode og fareangivese (Forordning nr. 1272/2008) Carc. 1A eer 1B; H350 Carc. 1A eer 1B; H350i Carc. 2; H351 Muta 1A; H340 Muta. 1B; H340 Muta. 2; H341 Repr. 1A eer 1B; H360F Repr. 1A eer 1B; H360D Repr. 2; H361f Repr. 2; H361d Lact. H362 Akut toksicitet Acute tox. 1-4 H300, H301, H302, H304 H310, H311, H312 H330, H331, H332 Kimceemutagenicitet Reproduktionstoksicitet Luftvejs-/hudsensibiisering Specifik måorgantoksicitet enket/ gentagen eksponering Farig for vandmijøet Resp. Sens. 1 H334 Skin Sens. 1 H317 STOT SE 1-2 H370, H371 STOT RE 1-2 H372, H373 Aquatic Acute 1 H400 Aquatic Chronic 1-4 H410, H411, H412, H413 Farebetegnese og risikosætning (Direktiv nr. 67/548/EØF) Carc. kat. 1 eer 2; R45 Carc. kat. 1 eer 2: R49 Carc. kat. 3; R40 Muta. kat. 1; R46 Muta. kat. 2; R46 Muta. kat. 3; R68 Repr. kat. 1 eer 2; R60 Repr. kat. 1 eer 2; R61 Repr. kat. 3; R62 Repr. kat. 3; R63 R64 Sundhedsskadeig (Xn) R20, R21, R22, R65 Giftig (T) R23, R24, R25 Meget giftig (T+) R26, R27, R28 Sundhedsskadeig (Xn) R42 Sensibiiserende (Xi) R43 Sundhedsskadeig (Xn) R48/20, R48/21, R48/22 R68/20, R68/21, R68/22 R33 Giftig (T) R39/23, R39/24, R39/25 R48/23, R48/24,R48/25 Meget giftig (T+) R39/26, R39/27, R39/28 Mijøfarig (N) / (-) R50, R52, R53 R50/53, R51/53, R52/53

32 Biag 6 Beregning af uftbehov ti overhodese af administrative normer Rumhøjden sættes ti 2,5 m og det mindste anta kvadratmeter per iter i anbefaet dosering benyttes ved beregningen. I beregningen kan opøsningsmidets damptryk (p) i mmhg ved 20 C anvendes for at finde fordampningsfaktoren. Er der fere opøsningsmider i produktet summeres uftbehovet for disse. Regneeksempe: Tifredsstier forbindesen XYZ kravet for opøsningsmider? Administrativ norm for opøsningsmidet XYZ: 300 mg/m 3 (aveste nordiske normværdi benyttes) Damptryk: 0,35 mm Hg v/20 C Fordampningsfaktor: 0,3 (se tabe 1) Mængde opøsningsmidde (XYZ) i produktet: 3,9 % Tæthed af produktet: 1,0299 kg/ Anbefaet dosering: 1 iter/40-90 m 2 Gram XYZ/iter produkt = (% XYZ i produktet)/100 %)*tætheden af produktet (kg/)*1000 g/kg = 0,039*1,0299 kg/*1000g/kg = 40,17 g/ Korrigeret uftbehov (m 3 /) = ((gram XYZ/iter produkt) * 1000 mg/g) * fordampningsfaktor / administativ norm (mg/m 3 ) = ((40,17 g/ * 1000 mg/g) * 0,3) / 300 mg/m 3 = 40,17 m 3 / Ved antaget højeste eksponering (1 iter produkt hoder ti kun 40 m 2 guv, og højden i rummet er 2,5 m), så vi uftbehovet tifredssties fordi: Lufttigængeigheden (m 3 ) = Laveste opgivne area i doseringsangivesen (m 2 ) * 2,5 m (standard rumhøjde) = 40 m 2 / * 2,5 m = 100 m 3 / > 40,17 m 3 / (uftbehov) Konkusion: XYZ kan benyttes. Tabe 1: Sammenhæng meem et opøsningsmiddes damptryk udtrykt i mmhg ved 20 C og fordampningsfaktor. Damptryk (p) opgivet i mmhg ved 20 C P > > p > > p > 3 3 > p > 1 1 > p > 0,1 0,1 > p Fordampningsfaktor 2,0 1,4 1,0 0,7 0,3 0,0 Henvisning: De administrative normer kan findes på føgende internetadresser: Danmark: Sverige: Norge: Finand: eer akup/2011/

33 Biag 7 Dette biag består af 5 dee: De 1 omhander guvpoish. Effektivitetstest af professionee produkter De 2 vaskepoish og vaskepejemidde med voks. De 3 grundpoish. De 4 poishfjerner og voksfjerner. De 5 brugertest for professionee produkter. Se øvrige krav ti effektivitet i dokumentets krav K20. De 1 Standardiseret test af professione guvpoish Føgende parametre ska dokumenteres: Vandresistens Testmetode: ASTM D eer anden gædende version. Standard Test Method for Water Spotting of Emusion Foor Poishes. Resutatet ska vurderes i henhod ti føgende kategorier: Meget høj : Høj : Midde : Kravniveau: Midde Ingen forandring i forhod ti udgangspunktet Knap synig forandring For-gråningen forsvinder i øbet af 2 timer. Rengøringsresistens Testmetode: ASTM D eer anden gædende version. Standard Test Method for Detergent Resistance of Foor Poish Fims. Føgende recept for standard rengøringsmidde ska benyttes i stedet for recepten som er angivet i testmetoden: Natriumcitrat 5 % Bero 91-8 (fedtakohoetoksyat) 8 % Bero 522 (akyfosfatester) 3 % Natriumcarbonat 0,5 % *Demineraiseret vand op ti 100 % Doseringen ska være 1:200 (svarende ti 5 gram/iter) og ph i brugsopøsningen meem 6 og 8. Rengøringsresistens vurderes kvaitativt i henhod ti føgende kategorier: Meget god : Ingen svækkese/nedbrydning (deterioration) af poishen God : Kravniveau: < 10 % efter 200 cykusser god

34 Recoatabiity Testmetode: ASTM D eer anden gædende version. Standard Test Method for Recoatabiity of Water-Emusion Foor Poishes. Vurdering gøres i henhod ti føgende kategorier: Meget god : Muticoat finish er betydeig bedre end bare 1 ag Kravniveau: Meget god Skridsikkerhed Testmetode: Kravniveau: ASTM D eer anden gædende version. Standard Test Method for Static Coefficient of Friction of Poish-Coated Foor Surfaces as Measured by the mes Machine. Friktion på 0,5 eer mere Gans Testmetode: Kravniveau: ASTM D eer anden gædende version. Standard Test Method for Specuar Goss. Aternativt kan føgende testmetoder bruges. ISO 2813, DIN eer ASTM D Poishens gans ska angives på produktet. Fjerning Testmetode: Testsubstrat: Kravniveau: ASTM D eer anden gædende version. Standard Test Method for Long-Term Removabiity Properties of Emusion Foor Poishes. Viny Asbestos Tie (som beskrevet i testen). Aternativt kan Viny Quarts bruges. Den tørrede fim ska være fudstændig fjernet efter 75 cykusser. Fettest Testmetode: ASTM D eer anden gædende version. Standard Practice for Rating Water-Emusion Foor Poishes. Testen benyttes for at bestemme gans, fordeingsevne/udfydningsevne (eveing), recotabiity, misfarvning, mening, krakkeering, sitage, hæmærke, smudsoptag, striper, rengøringsresistens, skridsikkerhed og fjerning, sammenignet med et referancemateriae. Testen, er en fettest, og beskriver hvordan en testfade ska ægges ud, og hvordan den ska behandes i testperioden for forskeige typer poish. Metoden udvides med føgende punkter: Fettesten ska udføres på de guvmateriae poishen er tænkt anvendt på/anbefaet ti. Fettesten ska udføres med forskeige vedigehodsmetoder, som ska dokumenteres. Fettesten ska udføres med forskeigt trafikgrundag reevant for brugsområdet.

35 Producenten ska angive hviket referencemidde som benyttes. Referencemidet ska have været på markedet i mindst et år og have vist en tifredsstiende kvaitet. Ved rengøring ska det rengøringsmidde, som normat benyttes på stedet, bruges i stedet for rengøringsmidet der er angivet i test-metoden. Producenten ska angive hviket midde, som er benyttet. Evauering af poishen ska gøres af mindst 3 uafhængige observatører med reevant fagig baggrund inden for fimdannende guvpejemider. Referencepoishen får værdien 0 og danne udgangspunkt i vurderingen. Føgende evaueringskategorier benyttes: 0 ige som referencemidet +1 idt bedre end referencemidet +2 meget bedre end referencemidet -1 idt dårigere end referencemidet -2 meget dårigere end referencemidet Resutaterne ska rapporteres som et gennemsnit af observatørerne. Vurdering ska gives med decima (f.eks. 1,2). Kravniveau: Poishen ska være ige så god eer bedre end referencemidet. Det vi sige et testresutat på minimum -0,4 svare ti ige så godt som referencemidet. De 2 Test af vaskepoish og vaskepejemidde ti professionet brug Rengørings- og pejeegenskaberne måes enten visuet eer optisk. Det ska kunne bevises, at testproduktet er bedre eer ige så godt som et andet tisvarende produkt. Dette sammenigningsprodukt ska være veetaberet på markedet i det eer de ande, hvor produktet ska markedsføres. Krav: Der ska redegøres for testmetode, testudøvere, testbetingeser (f.eks. guvtype, smudstype, rengøringsmetode osv.), resutater samt motivation for vag af sammenigningsprodukt. De 3 Standardiseret test af grundpoish ti professionet brug Hvis en grundpoish ska mijømærkes, ska effektiviteten af grundpoishen dokumenteres i kombination med en anden poish som ægges over. Test dette som angivet i biag 7 de 1. Aktuee egenskaber som ska testes for grundpoish aene er:

36 Recoatabiity Testmetode: ASTM D eer anden gædende version. Standard Test Method for Recoatabiity of Water-Emusion Foor Poishes. Vurdering gøres i henhod ti føgende kategorier: Meget god : Muticoat finish er betydeig bedre end bare 1 ag. Kravniveau: Meget god. De 4 Test for poishfjerner og voksfjerner ti professionet brug Fjerning Testmetode: Testsubstrat: Kravniveau: ASTM D eer anden gædende version. Standard Test Method for Long-Term Removabiity Properties of Emusion Foor Poishers. Viny Asbestose Tie (som beskrevet i testen). Aternativt kan Viny Quarts bruges. Den tørrede fim ska være fudstændig fjernet efter 75 cykusser. De 5 Brugertest ti professionee produkter Produktets effektivitet kan dokumenteres med brugertestskemaer (se tabe 7-1 ti 7-4). Dette aternativ gæder for ae typer af produkter. For grundpoish udfydes brugertestskema for grundpoish, og et af de øvrige brugertestskemaer (afhængig af type produkt grundpoishen kombineres med). Føgende krav sties: Produktet ska være brugt af mindst 5 brugere i 3 måneder. For poishfjerner/voksfjerner kræves mindst 5 brugere og mindst 2 forskeige guvmateriaer, hvis produktet kan anvendes ti mindst 2 guvmateriaer. For speciaafvoksningsmidde f.eks. afvoksningsmidde ti inoeum kræves mindst 5 brugere (referencer ska opgives). Produktet ska være benyttet med tifredsstiende resutat på de typer guvunderag, som poishen/vedigehodesesproduktet er beregnet ti. Trafikgrundaget, produkterne ska testes under, ska svare ti norma trafik i korridorer i store kontorbygninger. Poishfjerner/voksfjerner ska testes på 2-3 ag poish, med reevans for poishfjerneren/voksfjerneren, og poishen ska have igget på guvet i mere end et år. I brugertesten giver brugeren point for forskeige egenskaber, hvor 5 er bedst og 1 er dårigste karakter.

37 Hvike guvtyper ska testes: Ae typer guv som produktet markedsføres mod, ska indgå i testen. Det vi sige minimum en bruger per guvtype. Undtagese for poishfjerner/voksfjerner, hvor der mindst ska testes for 2 guvmateriaer, hvis produktet kan anvendes ti mindst 2 guvmateriaer. Krav ti hver enket parameter: Karakteren 1 må ikke gives af nogen bruger ti nogen parameter. Krav ti tota vurdering af produktet: Karakteren 3 ska opnås af mindst 4 af de 5 brugere (mindst 80 % af brugerne). Karakteren 1 må ikke gives af nogen bruger. For hvert produkt bedømmes enkete parametre hver for sig (testparametre). For ikke standardprodukter kan Nordisk Mijømærkning godkende, at brugeren i rapporten ægger yderigere en pointbedømmese for andre samede egenskaber, som fjerning af guvpejemidde, tørretid, sitage ect. Tabe 7-1. Brugertest af guvpoish ti professionet brug Produkttype Guvtype Testparameter Point (1-5p, hvor 5 er bedst) Guvpoish og guvvoks Navn på produktet: Hvike guvtyper er produktet beregnet ti (udfydes af producenten): Udægning: Hvor et er poishen at ægge ud/ fordeingsevne? Skummer poishen ved udægning? Lugt af poishen under påføring? Hvordan er produktets evne ti niveering/udfydning? Renhod/vedigehod af poish: Fjerning af trafikmærker (hæemærker)? Hodbarhed af poishens oprindeige gans? Hvor et er det at moppe det poishbehandede guv? Skridsikkerhed? Vandrecistens? Misfarvning af poish? Recistens mod anbefaet rengøringsmidde? Tota vurdering af produktet, 1-5p, hvor 5 er bedst (her kan også andre parametre som f.eks. fjerning, tørretid før næste overstrygning, sitagebestandighed etc. inkuderes): Test periode: Guv type/ underag: Dosering: Kommentar ti totavurderingen: Brugerens navn: p p p p p p p p p p p p

38 Tabe 7-2. Brugertest af vaskepoish/vaskepejemider ti professionet brug Produkttype Guvtype Testparameter Point (1-5p, hvor 5 er bedst) Vaskepoish/ vaskepejemidde Navn på produktet: Hvike guvtyper er produktet beregnet ti (udfydes af producenten): Udægning: Hvor et er produktet at ægge ud/ fordeingsevne Skummer produktet ved udægning? Lugt af produktet p p p Renhod/vedigehod med produktet: Fjerning af trafikmærker (hæemærker) Hodbarhed af produktets gans? Skridsikkerhed Vandrecistens Rengøringseffekt Tota vurdering af produktet,1-5p, hvor 5 er bedst (her kan også andre parametre som f.eks. fjerning, sitagebestandighet inkuderes): Test periode: Guv type/ underag: Bruges der poeringsmaskine? Kommentar ti totavurderingen: Brugerens navn: p p p p p p Brugertest for grundpoish Hvis en grundpoish ska mijømærkes, ska effektiviteten af grundpoishen dokumenteres i kombination med en anden poish som ægges over. Tabe 7-3. Brugertest for grundpoish ti professionet brug Produkttype Guvtype Testparameter Point (1-5p, hvor 5 er bedst) Grundpoish Navn på produktet: Hvike guvtyper er produktet beregnet ti (udfydes af producenten): Udægning: Hvor et er grundpoishen at ægge ud? Skummer grundpoishen ved udægning? p p Lugt af grundpoishen under påføring? Hvordan er produktets evne ti niveering/udfydning? Tota vurdering af produktet,1-5p, hvor 5 er bedst (her kan også andre parametre som f.eks. fjerning inkuderes): Test periode: Guv type/ underag: Kommentar ti totavurderingen: Brugerens navn: p p p

39 Brugertest for poishfjerner/voksfjerner Når en poishfjerne/voksfjerner kan anvendes ti mere end to guvmateriaer, så ska der testes på mindst to forskeige guvmateriaer og hvert guvmateriae ska testes af 5 forskeige brugere. OBS! For speciaafvoksningsmidde f.eks. afvoksningsmidde ti inoeum kræves mindst 5 brugere. Tabe 7-4. Brugertest for poishfjerner/voksfjerner ti professionet brug Produkttype Poishtype Testparameter Point (1-5p, hvor 5 er bedst) Poishfjerner eer voksfjerner Navn på produktet: Hvike poishtyper eer vokstyper er produktet beregnet ti (udfydes af producenten): Tota vurdering af produktet, 1-5p, hvor 5 er bedst Test periode: Udægning: Hvor hurtigt virker poishfjerneren/ voksfjerneren efter appicering? Hvor ang tid tager det at opøse poishen/voksen? Optagning: Hvor et er det at skye resterne væk og neutraisere guvets ph? Hvordan påvirkes guvmateriaet af pois-/voksfjerneren Typen af poishfjerner/voksfjerner samt type af poish/voks som fjernes: Guvtype: Kommentar ti totavurderingen: Brugerens navn: p p p p p

40 Biag 8 Effektivitetstest af forbrugerprodukter Dette biag består af tre dee. De 1 omhander guvpoish, de 2 vaskepoish og vaskepejemidde med voks og de 3 poishfjerner og voksfjerner. Se øvrige krav ti effektivitetstest i dokumentets K20. Produkter som er godkendt ti professionet brug, og som også ska markedsføres som forbrugerprodukt, ska kun gennemføre effektivitetstest for produkter ti professionet brug (biag 7). De 1 Standardiseret test af guvpoish ti forbrugere Laboratorietest Føgende parametre ska dokumenteres: Vandrecsistens: Testmetode: ASTM D Standard Test Method for Water Spotting of Emusion Foor Poishes. Resutat ska vurderes i henhod ti føgende kategorier: Meget høj Høj Midde Kravniveau: Ingen forandring i forhod ti udgangspunktet Knap synig forandring Forgråning forsvinder i øbet at 2 timer Midde Skridsikkerhed Testmetode: Kravniveau: ASTM D Standard Test Method for Static Coefficient of Friction of Poish-Coated Foor Surfaces as Measured by the mes Machine. Friktion på 0,5 eer mere. Fjernese Testmetode: Testsubstrat: Kravniveau: ASTM D Standard Test Method for Long-Term Removabiity Proberties of Emusion Foor Poishes. Viny Asbestos Tie som er angivet i testbeskrivesen. Som aternativ kan Viny Quarts benyttes. Den tørrede fim ska være fudstændig fjernet efter 75 cykusser. Fettest Der ska gennemføres en fettest for at dokumentere produktets effektivitet. Fettesten ska gennemføres ved, at poishen påføres en trafikeret guvoverfade hvorefter brugsegenskaberne vurderes over tid.

41 Testen benyttes for at bestemme gans, udfydningsevne/fordeingsevne (eveing), recoatabiity, misfarvning, meing, krakeering, sitage, hæemærker, smudsoptag, striper, rengøringsresistens, skridsikkerhed og fjernese, sammenignet med et referenceprodukt. Fettesten ska udføres på de guvmateriaer som poishen er tænkt anvendt ti/ anbefaet ti. Producenten ska angive hviket referencemidde som benyttes. Referencemidet ska have været på markedet i mindst et år og have vist tifredsstiende kvaitet. Evaueringen af poishen ska gøres af mindst 3 observatører med fagig reevant baggrund inden for fimdannende guvpejemider. Referencepoishen gives værdien 0 og danner udgangspunkt for vurderingen. Føgende evaueringskategorier benyttes: 0 ige så god som referencemidet +1 idt bedre end referencemidet +2 meget bedre end referencemidet -1 idt dårigere end referencemidet -2 meget dårigere end referencemidet Resutater ska rapporteres som et gennemsnit af observatørerne. Vurderingen kan gives med en decima (f.eks. 1,2) Kravniveau: Poishen ska være ige så god eer bedre end referencemidet. Det vi sige et testresutat på minimum -0,4 svare ti ige så godt som referencemidet De 2 Test af vaskepoish / vaskepejemidde for forbrugere Rengørings- og pejeegenskaberne måes enten visuet eer optisk. Det ska kunne vises at testproduktet er bedre eer ige så godt som et andet tisvarende produkt. Dette sammenigningsprodukt ska være veetaberet på markedet i det eer de ande, hvor produktet ska markedsføres. Krav: Der ska redegøres for testmetode, testudøvere, testbetingeser (f.eks. guvtype, smudstype, rengøringsmetode osv.), resutater samt motivation for vag af sammen-igningsprodukt. De 3 Test for poishfjerner og voksfjerner ti professionet brug Fjerning Testmetode: Testsubstrat: Kravniveau: ASTM D eer anden gædende version. Standard Test Method for Long-Term Removabiity Properties of Emusion Foor Poishers. Viny Asbestose Tie (som beskrevet i testen). Aternativt kan Viny Quarts bruges. Den tørrede fim ska være fudstændig fjernet efter 75 cykusser.

42 Biag 9 Markedsføring af Svanemærkede guvpejemider Vi bekræfter hermed, at vi kender ti regerne for anvendese af det nordiske mijømærke Svanen iht. Reger för nordisk mijömärkning av produkter 22. juni 2011eer senere versioner og vi forsikrer, at markedsføringen af det Svanemærkede guvpejemidde ska gennemføres iht. disse reger. Vi bekræfter også, at vi har viden om indhodet i kriterierne for Svanemærkning af guvpejemider. Vi forsikrer, at de personer inden for vores virksomhed, der markedsfører de Svanemærkede guvpejemider, ska informeres om kriterierne for Svanemærkning af guvpejemider samt Reger för nordisk mijömärkning av produkter 22. juni 2011 eer senere versioner. Sted og dato Virksomhed Kontaktperson Teefon Markedsføringsansvarig Teefon Ved personaeændringer ska der sendes en ny attest ti Nordisk Mijømærkning.