Pixiudgave af forslag til Kommuneplan 2017

Transkript

1 LANDSKAB OG FRITID BY OG LIV BOLIG OG FÆLLESSKAB ERHVERV OG VIDEN NATUR OG OPLEVELSE ENERGI, MILJØ OG MEDANSVAR RAMMER OG RUMMELIGHED VAND OG KLIMA Pixiudgave af forlag til Kommuneplan 07 I offentlighøring frem til 7. augut 07 TRAFIK OG BEVÆGELSE

2 Indholdfortegnele Indledning 3 By og liv 4 Bolig og fællekab 6 Erhverv og viden 8 Landkab og fritid 0 Natur og oplevele Trafik og bevægele 4 Den regionale udviklingplan Plantrategi 05 Fingerplan 03 Egedal planer og politikker Kommuneplan 07 Statlige vandplaner, Natura 000-planen og handleplaner Energi, miljø og medanvar 6 Vand og klima 8 Rammer og rummelighed 0 Offentlighøring og borgermøde By og liv Bytrukturen Byudvikling og fortætning Stationnærhed Rækkefølge for byudvikling Byområder Kulturarv og bevaring Byrum og grønne netværk Trafik og bevægele Stier Kollektiv trafik Vejnettet Landkab og fritid Landkabværdier Naturpark Mølleåen Geologike værdier Kytnærhedzone Landbrug Skovrejning Friluftlivet Grønne kiler og trøg Kulturmiljøer Hvad er en Kommuneplan? Kommuneplan 07 fatlægger de overordnede mål for den fremtidige udvikling og arealanvendele i Egedal. Kommuneplanen omfatter planlægning i åvel byerne om det åbne land, og foku er at ikre en helhedorienteret og tværfaglig planlægning. Bolig og fællekab Boligtrategi og boligtyper Offentligervice herunder intutioner og faciliteter Vand og klima Grundvand og drikkevand Spildevand og regnvand Vandløb og øer Klimatilpaning Natur og oplevele Naturværdier Grønt Danmarkkort Naturperler og opleveler Kommuneplanen omfatter en periode på år og indeholder en hovedtruktur, om angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelen i kommunen, retninglinjer for arealanvendelen amt rammer for lokalplanerne indhold for de enkelte dele af kommunen og en redegørele for planen forudætninger. Erhverv og viden Regionalt perpektiv og Greater Copenhagen Erhvervtruktur Lokaliering af erhverv Detailhandel Rammer og rummelighed Enretning og kvalitetikring Nye rammer for kulturmiljøer Ændret anvendele af rammer til offentlig ervice Energi, miljø og medanvar Energi og varmeforyning Teknike anlæg Vindmøller og biogaanlæg Affald og genanvendele Pixiudgave af Kommuneplan 07

3 Indledning Byrådet i Egedal har den 3. maj 07 vedtaget forlag til Kommuneplan 07. Denne pixiudgave af Kommuneplan 07 giver et overblik over de emner og temaer, der behandle i forlag til Kommuneplan 07. Pixiudgaven er et uddrag af Kommuneplanen tore linjer uppleret af en gennemgang af hvilke overordnede fokuområder og planændringer, der lægge op til med forlag til Kommuneplan 07. Førte kridt mod Kommuneplan 07 var Plantrategi 05 - Hverdag og fællekab i bevægele, der blev til på baggrund af fire dialogmøder med borgere i Egedal. Plantrategi 05 Plantrategi 05 fokuerer på 4 temaer: Muligheder for alle handler om at ikre plad til nye boligtyper til alle livet faer, og muligheder for at folk med handicap eller ærlige behov kan bo og deltage i fællekabet. Let adgang til arbejde handler om at ikre god tilgængelighed til de lokale arbejdplader og til arbejdplader i andre kommuner både på cykel og med offentlig tranport. Det handler om, at de unge får øjnene op for de lokale jobmuligheder, at kabe flere arbejdplader og ikre kvalificeret arbejdkraft i fremtiden. Energi og miljø i balance handler om at fortætte arbejdet for at reducere miljøbelatningen gennem lavenergibyggeri og en mere miljøvenlig energiforyning. Vi kal finde nye måder at håndtere de tigende mængder regnvand på, gerne å det giver en rekreativ værdi amtidig. Mangfoldighed i den nære kultur og natur er det om gør Egedal attraktiv. Vi kal bekytte og udvikle naturen og landkaberne. Noget kal vi pae på, andet kan bruge rekreativt til gavn for både livkvalitet og undhed. Der kal kabe endnu bedre rammer for kultur, foreningliv og port gennem en bedre udnyttele af faciliteterne. I arbejdet med Plantrategi 05 blev der lagt ærligt vægt på at ikre en lokal og borgerrettet dialog og forankring. Arbejdet med Kommuneplan 07 kal videreføre den nærværende og inddragende tilgang. Kommuneplanen kal amtidig omætte plantrategien viioner til mere detaljerede retninglinjer for arealanvendelen og rammer for lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen. Temaer i kommuneplan 07 Kommuneplanen indeholder en række temaer, der tilammen dækker over Egedal fokuområder og viioner amt de lovmæige krav til planen indhold. Temaerne er ammenat af traditionelle plantemaer og værdiladede begreber, der giver et nyt foku og en mere nærværende borgerrettet tilgang til plantemaerne. Kommuneplan 07 indeholder 9 temaer: By og liv Boliger og fællekab Erhverv og viden Landkab og fritid Natur og oplevele Trafik og bevægele Energi, miljø og medanvar Vand og klima Rammer og rummelighed Miljøvurdering Der er fortaget en creening af planændringerne i forlag til Kommuneplan 07, hvor det er vurderet, at der ikke er væentlige miljøpåvirkninger. Der udarbejde derfor ikke miljøvurdering af Kommuneplan 07. Pixiudgave af Kommuneplan 07 3

4 By og liv Egedal har godt borgere, der alle ammen er med til at kabe liv i byer, landbyer og byamfund. Livet i byerne er ammenat af mange forkellige aktiviteter, om kan være alt fra ophold, leg, tranport og indkøb til motion og bevægele i byen. I Kommuneplan 07 ætte der foku på livet i byerne, og på hvordan mødeteder, grønne trukturer og tier kan være med til at kabe liv i byerne. Målet er at ætte de overordnede viioner og rammer for den fremtidige byudvikling. Samtidig kal de eki terende mødeteder, grønne trukturer og bevægel emøntre i byerne kortlægge og derigennem ikre, at de undertøtte, bevare og videreudvikle. Byudvikling Egedal bymønter er kendetegnet ved fire tationbyer, der ligger om perler på en nor lang S-togbanen, adkilt af grønne trøg og uppleret af en række landbyer og mindre byamfund i det åbne land. Egedal rummer tore byudviklingområder til både boliger, erhverv og turime. Byudviklingmulighederne knytter ig iær til de fire tationbyer lang banen. Indenfor planperioden er der mulighed for: 30 hektar til bolig 80 hektar til både bolig og erhverv 50 hektar til erhverv 90 hektar til ferie og oplevele Stationnærhed Egedal byudvikling tager afæt i Fingerplanen tationnærhedprincip. Det betyder, at der bygge tæt, højt og bymæigt omkring tationerne. Der er ogå her der placere intenive byfunktioner om tørre kontor- og erviceerhverv, bekæftigeleintenive produktionerhverv, kulturintitutioner, tørre idrætanlæg, tæt boligbebyggele m.m. Rækkefølge for byudvikling Rækkefølgebetemmelerne giver kommunen mulighed for at tyre, hvor byvækten kal ke og med hvilken hatighed. Sammen med boligindflytningplanen er rækkefølgebetemmelerne et af kommune vigtigte redkaber til at ikre en henigtmæig udviklingen et i forhold til udbygningen af offentlig ervice, infratruktur og kollektiv trafik. Nordbyen Bolig 88 hektar boliger Værebro Erhverv 0 hektar Værebro Stenløe Syd Bolig hektar boliger Nordbyen Øltykke Stationby Smart Egedal Nye digitale løninger præger livet i byen, og vi vænner o til nye måder at bo, arbejde, leve og tranportere o på. Det ociale rum forandre og i takt med at deleøkonomi vinder indpa kan det ammen med mart teknologi reducere byen behov for energi og reourcer. Yngre generationer ønker ikke nødvendigvi at eje dere egen bil, og elvkørende el-biler kan ertatte en tor og relativt paiv bilpark med behov for tilhørende P-plader, å byen rum og gader i højere grad kan udnytte til rekreative mødeteder for borgerne. Egedal vil i de kommende år have foku på den digitale infratruktur, nye teknologier og håndtering af data. Egedal By Gl. Øltykke Stenløe Stenløe yd Vekø Nord Erhverv 4 hektar Vekø Syd Bolig 3 hektar 50 boliger Vekø nord Vekø Vekø yd Kildedal Smørumvet Perpektivområde 7 hektar m erhverv Kong Svend Høj Smørumnedre Egedal By Bolig og erhverv 8 hektar.500 boliger og en del erhverv Kildedal Ferie- og oplevele 89 hektar.600 ferie boliger og m feriecenter. Kong Svend Høj Erhverv 3 hektar Smørum Vet Bolig 8 hektar boliger 4 Pixiudgave af Kommuneplan 07

5 Fokuområder og planændringer Der fokuere på at kabe varierede boligtyper, pændende byområder og muligheder for erhvervlivet. Samtidig kal der ikre adgang til grønne områder, nærhed og forbindele til det åbne land og mulighed for at møde og kabe nye fællekaber. Kommuneplan 07 fatholder den overordnede truktur, om ikrer, at byudviklingen ker omkring tationerne og i tilknytning til de ekiterende byer. Nordbyen Rækkefølgeplanen jutere for at ikre en henigtmæig udbygningtakt i kommunen. Øltykke Stationby 3 Ved Kong Svend Høj åbne der mulighed for boliger, og rammen opdele i fire områder til henholdvi erhverv, boliger og blandet bolig og erhverv. Samtidig udgår det met krående areal mod Kildedal Station. I byudviklingområdet Smørum Vet ændre afgrænningen, å de ekiterende naturområder indgår i byen om grønne områder. Men et tilvarende areal der tidligere var udlagt til grønne områder inddrage til byudvikling. Der lave amtidig en ny ramme til erhverv, der omfatter Shæfergården I Maglevad inddele området i flere rammer, for derved at ikre en zonering af erhvervtyper. Samtidig åbne der mulighed for flere forkellige anvendeler i området mellem Dam Holme og Frederikundvej. Værebro Egedal By Gl. Øltykke Stenløe Stenløe yd Vekø nord Vekø Vekø yd Kildedal Smørumvet Kong Svend Høj Smørumnedre 4 5 I Frydenberg give der mulighed for en højere bebyggeleprocent og bygninghøjde på grundene lang Dam Agre og Frederikundvej. I Campuområdet i Egedal By give der mulighed for boliger, å området i fremtiden kan indeholde en blanding af erhverv og bolig. Byerne rekreative netværk kortlægge for, at ikre de grønne trukturer. Signaturforklaring Byudviklingområder Kort, der vier det overordnede bymønter, byudviklingområder amt de teder, der forelåe planændringer Pixiudgave af Kommuneplan 07 5

6 Bolig og fællekab I Egedal kal der være mulighed for at bo, leve og udfolde ig på mange forkellige måder uanet alder, uddannele og peronlige forhold. De tore byudviklingområder i Egedal giver mulighed for at planlægge for nye boligtyper, der kan upplere det ekiterende udbud, å der er boliger til alle faer i livet og forkellige former for livtil og fami liemøntre. De offentlige ervicetilbud kal være en integreret del af byerne og kabe fællekab og muligheder for alle. Målet er at kabe en varieret boligmae med attrak tive boliger for alle Egedal borgere og ikre, at der amtidig bliver kabt levende og varierede byområder med mulighed for aktivitet, bevægele og opleveler. Varieret boligtruktur Der er plad til cirka 000 nye boliger indenfor den nuværende byzone og i landbyerne. Hertil kommer en række byudviklingområder, om forvente lokalplanlagt og overført til byzone indenfor planperioden. Der er ålede plad til mellem 4.00 og 4500 nye boliger i hele planperioden. Byudviklingen kal primært ke i de fire tationbyer lang banen, og der er i kommuneplanen åbnet mulighed for områder med forkellig karakter, å der både er mulighed for en tæt by med en central beliggenhed tæt på indkøbmuligheder og tation lige om hjørnet, amt for parcelhue og tæt-lav bebyggeler tæt på det åbne land med ro og udigt. Samværet omkring fritidintereer, port og kultur kan være med til at kabe værdifulde fællekaber og en meningfuld hverdag for den enkelte. En bred inddragele og en ærlig indat overfor dem, om er enomme og ikke føler ig inkluderet, kal kabe en god hverdag og en oplevele af at være en del af fællekabet Alle borgere kal ikre mulighed for at indgå i amfundlivet på lige fod. Handicappede og ocialt udatte kal have mulighed for at leve et liv med de amme forpligteler og rettigheder om andre. Egedal offentlige tilbud kal være flekible og robute, å de kan tilpae udfordringer og behov, om hele tiden ændrer ig. Samtidig tiller et tigende antal af borgere med tadig mere kompleke diagnoer krav til pecialiering og en mere individuel tilgang i kommunen tilbud, hvoraf mange kan foregå i nærområdet, men andre løe bedt gennem regionalt/ tværkommunalt amarbejde. Fællekab og muligheder for alle Alle menneker kal have mulighed for at deltage i fællekabet, når det handler om både boligtilbud, muligheder for arbejde og uddannele amt fritid aktiviteter og kulturtilbud. Hejning af majtang ved Skenkelø Mølle 6 Pixiudgave af Kommuneplan 07

7 Fokuområder og planændringer Byudviklingen kal primært ke i de fire tationbyer lang banen, og Kommuneplan 07 udlægger områder med forkellig karakter, å der er mulighed for både tæt by med indkøbmuligheder og tation lige om hjørnet og for parcelhue og tæt-lav bebyggeler tæt på det åbne land med ro og udigt. Aktivitet, bevægele og multifunktionalitet I Egedal er der en alidig række af aktiviteter og opleveler for åvel den enkelte om for hele familien. Multifunktionelle løninger, hvor flere funktioner tænke ammen, å forkellige brugergrupper kan dele om amme anlæg, kan kabe met mulig værdi for de begrænede midler, der er. Ekiterende lokaler, anlæg og faciliteter kal udnytte bedt muligt med henblik på at kabe rammerne for et liv i bevægele uanet alder og bopæl Sundhed, naturværdier og miljøhenyn kal indtænke om vigtige parametre i alle kommunen ervicetilbud. Trivel, læring og dannele I Egedal er der foku på børn og unge trivel i fæl lekaber baeret på repekt og anerkendele, hvilket kal gøre dem til elvtændigt tænkende menneker. Læring e i et helhedperpektiv, hvor der er foku på, at børn og unge oplever en flydende overgang og ammenhæng, når der ker kift i dere hverdag. Mere flekible rammer Rammer til offentligt formål give bredere anvendelebetemmeler, å de er mere fremtidikrede og robute i forhold til de løbende behov, der optår for at ændre anvendele af arealer og bygninger. Boligtyper Parcelhue ca. 57% Række-, kæde- og dobbelthue ca. 33% Etageboliger ca. 8% Øvrige boligtyper ca. % Kort, der vier boligammenætningen Pixiudgave af Kommuneplan 07 7

8 Erhverv og viden De tore byudviklingområder tæt på hovedtaden, Egedal veluddannede borgere og en god infratruktur betyder, at der er tore potentialer for erhverv- og videnudvikling i Egedal. Egedal erhvervliv har lokal viden og forankring, om kal være med til at tyrke og forme Egedal fremtid hvad angår uddannele, udvikling og vækt. Målet er derfor gennem et tyrket amarbejde med det lokale erhvervliv at kabe videndeling og aktiv deltagele i uddannele Egedal erhvervpolitik er kabt i dialog med kommunen virkomheder med det mål, at Egedal fortat kal undertøtter virkomhederne i at kabe vækt og arbejdplader. Politikken fokuerer på fire overordnede temaer: Erhververvice Et tærkt lokalt erhvervliv Greater Copenhagen Let adgang til arbejde og muligheder for alle Egedal er en del af Greater Copenhagen et amarbejde mellem kommuner og regioner i Skåne og Øtdanmark om at kabe international gennemlagkraft for virkomheder i området omkring København. Vækt og udvikling Egedal har en erhvervtruktur med mange må virkomheder hovedagelig indenfor landbrug, indutri, byggeri, handel og tranport. Erhvervtrukturen og iværkætterkulturen er en tyrke, om gør Egedal mindre årbar overfor amfundmæige ændringer. Egedal forkelligartede erhvervområder giver amtidig mulighed for, at både må og tore virkomheder og forkellige typer erhverv kan etablere ig i Egedal. Erhvervområderne Egedal har tore arealer udlagt til forkellige typer af erhverv. Der er indenfor planperioden plad til 50 ha erhverv og turime, heraf er ca 40 ha lokalplanlagt. Erhvervudviklingen er primært knyttet til Egedal fem tore erhvervområder: Kong Svend Park, Kildedal, Egedal By, Maglevad-Frydenberg og Værebro Erhvervområde. Uddannele og viden De lokale virkomheder har den nødvendige viden og kompetence til at uddanne de unge gennem praktik- og læreplader. Ved at øge amarbejdet mellem kolerne og Egedal virkomheder kal flere unge få interee for det lokale erhvervliv, å vi ogå fremover kan tiltrække kvalificeret arbejdkraft. Detailhandel Egedal har en finmaket foryning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange dicountbutikker rundt omkring i kommunen. I Egedal finde tre bymidter i henholdvi Stenløe, Smørum og Øltykke Stationby, et bydelcenter ved Egedal By, fire lokalcentre i Vekø, Ganløe, Gl. Øltykke og ved Kildedal amt en række muligheder for enkelttående butikker til den lokale handel. Kommuneplan 07 fatholder den ekiterende detailhandeltruktur, om kal ikre, at detailhandlen ikke prede yderligere, og at kræfterne amle om at tyrke de ekiterende detailhandelcentre, å der fortat er lokale dagligvarebutikker. Det ikrer, at alle borgere har god adgang til indkøb, om dermed medvirker til at begræne tranportaftandene i forbindele med de daglige indkøb. Nye muligheder med reviion af planloven Med den nye planlov ændre mulighederne for detailhandel, å der kabe mulighed for tørre butikker og der er åbnet mulighed for udlæg af aflatningcentre. For at tyrke Egedal ekiterende detailhandel ærligt Egedal Centeret, vurdere det ikke umiddelbart henigtmæigt at prede detailhandlen yderligere ved at udlægge aflatningcentre. Mulighed for tørre butiktørreler kal vurdere konkret i de enkelt tilfælde. 8 Pixiudgave af Kommuneplan 07

9 Fokuområder og planændringer Der fokuere på, at tyrke amarbejdet med andre kommuner ikke alene gennem Greater Copenhagen amarbejdet, men ogå i forhold til den Regionale vækt- og udviklingplan, hvor Egedal har ærligt foku på mart vækt og kreativ vækt. Egedal arbejder amtidig for at facilitere det lokale erhvervliv og gøre det nemmere at drive virkomhed i Egedal. 3 Ved Kong Svend Høj overgår en del af erhvervrammen til boligformål. Samtidig udgår det met krående areal mod Kildedal Station. I Maglevad ændre der i rammen for at tyrke området blandede karakter og amtidig ikre, at området kan udvikle om bindeled mellen Egedal By og Stenløe. Området opdele i fire rammer, hvorved der ikre en zonering af erhvervtyperne. Mellem Dam Holme og Frederikundvej, hvor der i forvejen finde gymnaium, privatkole og boliger, åbne der op for mere blandede byfunktioner. I Frydenberg er der åbnet mulighed for højere bebyggeleprocenter og bygninghøjder på grundene mod Dam Agre. Samtidig udpege arealet til pladkrævende varegrupper. Bækkegården 5 Langager Værebro Egedal By 4 3 Maglevad og Frydenberg 5 Vekø Nord 5 Toppevad Kildedal Kong Svend Høj 4 5 Der fokuere på at tyrke Egedal Centret om hovedcenter for detailhandel ved at åbne mulighed for at fortætte de omkringliggende boligområder, å nye beboere kan undertøtte handlen og livet i byen. Udpegning af områder med butik til dagligforyning udgår i Søum, Bygaden i Vekø amt ved Ørnebjergvej i Øltykke. Signaturforklaring Erhvervområder Bymidter Bydelcenter Lokalcenter Daglig foryning Heellunden Pixiudgave af Kommuneplan 07 9

10 Landkab og fritid Egedal har et unikt og varieret landkab med rig mulighed for bevægele og aktivitet, om vi kal værne om og udnytte til at kabe flere opleveler, mere undhed og tyrke friluftlivet i Egedal. Målet er, at det åbne land både bekytte og benytte, å vi udnytter naturen potentialer om oplevele- og bevægelemiljø amtidig med, at vi værner om de landkabelige og kulturelle værdier. Landkabværdier Kommuneplanen kal ikre, at de værdifulde landkaber, geologike intereeområder og kytnærhedzonen bevare og bekytte, amtidig med at de æregne landkabkarakterer tyrke og udvikle. Der udpege værdifulde landkabområder, om kal adminitrere med ærlig foku på at bevare, bekytte og tyrke landkaberne ærlige karakter. Samtidig udpege landkabkarakterområder, om bekriver de forkellige landkabtyper og dere æregne karakterer og kvaliteter. Emnerne Geologi og Kytnærhedzonen er indarbejdet under afnitte om landkabværdier, og dertil kommer et nyt afnit om Naturpark Mølleåen. Der udpege landkabperler, hvorfra man har et godt udyn over de 6 landkabkarakterområder. Skov Kommuneplanen kal ikre, at der fatlægge områder til kovrejning og områder, hvor kovrejning er uønket. Landbrug Gennem udpegningen af værdifulde landbrugjorde ikrer kommuneplanen landbrugerhvervet udviklingmuligheder og derigennem bevaring af det åbne land karakter om landbrugland. Kulturværdier Kommuneplanen kal ikre, at kulturhitorike por og ammenhænge ikke løre. Der udpege kulturmiljøer i det åbne land, der ved ampillet mellem kulturhitorike por fortæller en væentlig hitorie om den amfundmæige udvikling. Samtidig udpege værdifulde kirkeomgiveler omkring de gamle landbykirker. Der udpeget kulturperler på oplevelekortet. Klevadmoe, en af de udpegede landkabperler Fritidformål, grønne kiler og trøg Kommuneplanen kal ikre optimale rammer for friluftliv, om kan undertøtte et aktivt fritidliv under henyn til landkab, natur og kulturværdier. Samtidig kal kommuneplanen ikre, at de grønne kiler og trøg fatholde om åbne bynære områder, der kan danne ramme for det almene friluftliv. Der udarbejde et kort over fritidaktiviteter i det åbne land Kong Svend Høj, en af de udpegede kulturperler 0 Pixiudgave af Kommuneplan 07

11 Fokuområder og planændringer Kommuneplan 07 har primært foku på at formidle de muligheder for opleveler og aktiviteter, der er i Egedal. Der er ikke ændret i elve udpegningerne, men nogle emner er opdateret, amkrevet og forbedret. Der er amtidig tilføjet et nyt afnit om Naturpark Mølleåen og zoneringen til placering af tørre friluftformål er udgået. Oplevelekort For at ætte foku på opleveler og værdier i det åbne land er der udpeget landkabperler, kulturperler og naturperler. Udpegningerne ledage af bekriveler af perlerne amt foto og kort. Aktivitetkort For at øge kendkabet og tilgængeligheden til alle de mange forkellige aktiviteter, der allerede finde i det åbne land, er der udarbejdet et amlet aktivitetkort, der blandt andet vier fikeøer, badeteder, bålplader, golfbaner, multibaner og mange andre aktiviteter. Større friluftanlæg Zonerne til placering af tørre friluftanlæg i det åbne land udgår, fordi placering af tørre bygninganlæg regulere af anden lovgivning, hvorfor en zonering kan være miviende. Naturpark Mølleåen Naturpark Mølleåen trækker ig ind i fire kommuner; Egedal, Fureø, Allerød og Frederikund. Kommunerne har udarbejdet en naturparkplan for Naturpark Mølleåen, der bekriver viioner og mål for den videre udvikling af parken. Naturparken giver ikke nye retriktioner eller begrænninger for lodejere og beboere. Signaturforklaring Naturpark Mølleåen Landkabperler Kulturperler Naturperler Kort, der vier afgrænningen af Naturpark Mølleåen amt landkabperler, kulturperler og naturperler Pixiudgave af Kommuneplan 07

12 Natur og oplevele Naturområder er tørre ammenhængende naturområder, om omfatter kove, øer, enge, moer, og overdrev. De rummer et rigt udbud af føde- og leveteder, om giver mulighed for tabile og ammenatte plante- og dyreamfund. Egedal har en mangfoldig natur med kove, øer, moer, ådale og åbne enge, om kommunen og borgerne bekytter, benytter og udvikler ammen. De værdifulde naturområder kal fortat rumme gode leveforhold for dyr og planter og tyrke den biologike mangfoldighed. Potentielle naturområder er arealer, der på igt kan udvikle ig til nye naturområder. Die områder er valgt ud fra, hvor der er god mulighed for at udvikle betydende eller ammenhængende naturområder. Målet er at kabe foku på den unikke natur i Egedal og de mange opleveler, om naturen rummer, og derigennem tyrke kendkabet og nærheden til naturen. Oplevelekort og naturperler Foto af en rørdrum, en jælen fugl, der lever ved Skenkelø Sø - en af naturperlerne. I Egedal er der maer af opleveler i det åbne land. Man kan følge i hitorien por, gå på jagt efter jældne orkideer og ærlige naturtyper eller nyde udigten over de torlåede landkaber. Værdifuld natur Der er udpeget naturperler, om er ærligt intereante, og hvor der er muligt at opleve den mangfoldige natur i Egedal. Kommuneplanen kal ikre, at tørre ammenhængende naturområder bevare og forbedre om leveteder for det naturlige plante- og dyreliv med henblik på at bevare den biologike mangfoldighed. Kommuneplanen kal udpege naturbekytteleområder og predningkorridorer/økologike forbindeler amt potentielle naturbekytteleområder og potentielle predningkorridorer/økologike forbindeler. Spredningkorridorer/ økologike forbindeler kaber ammenhæng mellem naturområderne og giver mulighed for, at planter og dyr kan prede ig gennem dyrkede og udyrkede områder i det åbne land. Forbindelerne formål er at ikre biologik ammenhæng mellem naturområderne i det åbne land. Potentielle predningkorridorer/ økologike forbindeler er arealer, der på igt kan udvikle ig til predningkorridorer/økologike forbindeler. Die områder er udvalgt ud fra, hvor der er god mulighed for at udvikle nye korridorer mellem naturområderne. Grønt Danmarkkort Egedal kal udpege ekiterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkkort i forbindele med Kommuneplan 07. Der er overentemmele mellem ud pegningerne til Grønt Danmarkkort og udpegninger af natur i kommuneplanen. Foto fra Storeø-Lyngen, der er udpeget om naturperle Pixiudgave af Kommuneplan 07 Der udpege ålede fire typer naturområder i Kommuneplan 07: Foto fra Sortemoen, der er udpeget om naturperle

13 Fokuområder og planændringer I Kommuneplan 07 ætte der ærligt foku på at formidle og bekrive nogle af de helt ærlige naturopleveler i Egedal. Der er udpeget naturperler til oplevelekortet, e kortet på ide 3. Arbejdet med Grønt Danmarkkort har givet anledning til at kvalitetikre og revidere de ekiterende udpegninger for natur, herunder ærligt at udpege nye potentielle naturområder. Tre områder ændre fra predningkorridorer /økologik forbindele til naturområde, da koncentrationen af ekiterende 3-bekyttet natur er tor, og områderne ålede allerede er amlede naturområder. Dertil kommer to mindre juteringer af afgrænning en ved Brønmoe og Helledemoe Syv områder udpege om potentielle naturområder. Områderne udpege, hvor der i forvejen er udpeget predningkorridorer/ økologike forbindeler, hvor arealerne er fredet og/eller en del af Naturpark Mølleåen, og hvor der vil kunne kabe ammenhængende naturnetværk. 4 4 Signaturforklaring Naturområder 3 3 Der udpege en ny potentiel predningkorridor / økologik forbindele, hvor området vil kunne kabe forbindele mellem ekiterende naturområder. Potentielle naturområder Spredningkorridorer / økologike forbindeler 4 To områder udgår af udpegningen om predningkorridorer/økologik forbindeler, da områderne er rammelagt til henholdvi erhverv og teknik anlæg. Potentielle predningkorridorer /økologike forbindeler Kort, der vier udpegninger for natur Pixiudgave af Kommuneplan 07 3

14 Trafik og bevægele Frederikundvej og S-togbanen er de to tore trafikale bindeled mellem København og Frederikund i Frederikundfingeren, om er én af de fem byfingre i Hovedtadregionen. På tvær af Frederikundfingeren kaber Rokildevej forbindele fra Egedal til Hillerød og Rokilde. Egedal har et veludbygget internt vej- og tinet, om binder byerne ammen og ikre let adgang til de ek S-togtationer, der betjener de tørre byer i Egedal. Målet er, at bæredygtig mobilitet indtænke fra tart i den fyike planlægningen, å tier, kollektiv trafik og vejnettet hænger ammen, og der ikre gode ammenhænge og muligheder for at bevæge ig. S Kollektiv trafik Egedal borgere har adgang til hele ek S-togtationer med muligheder for cykel- og bilparkering. Sammen med buforbindeler og nye pendlercykeltier til tationerne er der god flekibilitet og mulighed for at kifte til den kollektive tranport. Det er derfor umiddelbart attraktivt at benytte de kollektive trafikformer ærligt, når man tager i betragtning, at 65 % af borgerne i Egedal bor mindre end, km fra en tation. Tallene vier imidlertid, at kun ca. 3 % af arbejdtyrken i Egedal pendler med toget på arbejde. Det betyder, at tadig mange foretrækker at benytte bilen til og fra arbejde. Der er ålede et tort potentiale i, at arbejde for at få tadig flere til at benytte den kollektive trafik til gavn for trængelproblemer og miljøet. Parkeringmuligheder omkring tationerne Ved Kildedal Station er der indrettet en tørre park and ride parkeringplad. Ved de øvrige tationer er der mere begrænede parkeringmuligheder. Egedal vil i løbet af planperioden igangætte en analye af parkeringbehovet omkring tationerne med henblik på at ikre, at der er tiltrækkelig med parkeringmuligheder til at undertøtte brugen af den kollektive trafik i forbindele med kombinationrejer. Stier Egedal har et veludbygget tiytem af forkellige typer af tier og mindre veje, der tilammen udgør et ammenhængende bevægelenet. Foku er ærligt på formidling og ruteplanlægning, der kal ikre, at tadig flere bruger og oplever de mange muligheder, der er for bevægele, opleveler og tranport. Kommuneplanen fatlægger amtidig en overordnet prioritering af fremtidige cykel- og gangtier. Vejnettet og overordnet arealreervationer Egedal bakker op om det Fælle trafikcharter for Greater Copenhagen, der har til formål at ikre en ammenhængende og effektiv trafikafvikling i hovedtaden. Trafikcharteret giver et bud på en overordnet prioritering af infratrukturprojekter i Hovedtaden. Af ærlig lokal betydning for Egedal pege der på en forlængele af Frederikundmotorvejen fra Tværvej til Frederikund. Det anbefale endvidere, at der gennemføre en VVM-underøgele af den ydlige del af Ring 5 fra Frederikundmotorvejen til Køge over Høje Taatrup. Egedal tøtter etablering af en ydliggående Ring 5 fra Tværvej under forudætning af, at Frederikundmotorvejen forlænge og A6 udvide. 4 Pixiudgave af Kommuneplan 07

15 Fokuområder og planændringer Der fokuere overordnet på at ikre en effektiv, ikker og miljørigtig tranport både internt i kommunen og med forbindele til hele Hovedtadregionen. Byudviklingen i Egedal tager afæt i tationnærhedprincippet, der ikrer nærhed og tæthed omkring tationerne, ligeom der indtænke forbindele for gående og cykliter til tationerne. Der er amtidig foku på kift mellem tranportformer, parkering ved tationerne og forbedret adgang til tationerne. Priotering af tier i planperioden I planperioden arbejde der for at udbygge tiytemet yderligere for at ikre endnu bedre mulighed for bevægele og aktivitet. Stier, der prioritere i planperioden (liten er ikke i prioriteret rækkefølge) Cykelti fra Stenløe Station til Jyllinge Fortættele af cykelti mellem Ganløe og Farum. Cykelti fra Knardrup til Kildedal Station Cykelti fra Nybølle til Hove og videre til Vekø. Cykelti fra Slaglunde til Stenløe via Stenlillevej. Regionale rekreative tier fra Fingerplan 03 Overordnet infratruktur Egedal tøtter en ydgående Ring 5 under forudætning af, at Frederikundmotorvejen forlænge, og at A6 udvide mod nord. Signaturforklaring Forlængele af Frederikundmotorvejen Reervation til overordnet infratruktur fra Fingerplan 03 Tranportkooridor Ring 5 mod yd, Frederikundmotorvejen og udvidele af Ring 6 Der arbejde amtidig for en aflyning af den principielle reervation til Ring 5 mod nord. Stationnærhed 600 meter og 000 meter Kort, der vier arealreervationer til overordnet infratruktur amt 600 m og 00 m buffer fra tationerne. Pixiudgave af Kommuneplan 07 5

16 Energi, miljø og medanvar Egedal har i en lang årrække haft foku på energiforbrug og vedvarende energi. Gadelamper og hue med lavt energiforbrug, olceller på tagene og flere nye varmeværker er alle ynlige tegn på, at Egedal bevæger ig fremad med ny energi. Borgere, virkomheder og kommunen har et fælle anvar for at ikre en bæredygtig udvikling i Egedal. Sammen tager vi anvar for det nære i hverdagen, hvor vi kan gøre en forkel, og amtidig arbejder vi for, at de overordnede rammer giver de bedt mulige vilkår for miljøet. Egedal vil fokuere på udnyttele af reourcer og forebyggele af miljøproblemer ved en helhedorienteret tilgang både i ektorplaner, i trategier og i den daglige agbehandling. Egedal arbejder på at kunne tilbyde borgere og virkomheder adgang til nye, teknologik drevne ervice - mart city-løninger, hvor data kan vie tatu på driftområder om blandt andet affald og energi og derigennem kabe mulighed for at udvikle området og kabe nye innovative løninger. Energiplanlægning Egedal Kommune bidrager til indfriele af de nationale målætninger på energi- og klimaområdet og arbejder for at reducere energiforbruget amt øge andelen af vedvarende energi produceret indenfor kommunegrænen. Egedal fokuerer på at ertatte brugen af de foile reourcer om kul, naturga og olie med vedvarende energi fra ol, vind og geotermi amt fornybar reource i form af biomae. Varmeforyning Med mere vedvarende energi piller fjernvarmeforyning en tor rolle, da det her er muligt at anvende og lagre energi produceret på vind og ol. Målet er en energieffektiv og flekibel varmeforyning af Egedal, om bidrager til CO reduktioner. Strategien tager udgangpunkt i kommunen fortatte vækt og behov for en fremtidikret foryning af de nye byudviklingområder. Vindmøller Der er ikke udpeget områder til tore vindmøller i Egedal om følge af aftandkrav og bekytteleintereer. Hutandvindmøller (under 5 meter) kræver landzonetilladele. Affald og genanvendele En bedre udnyttele af reourcerne i affaldet kan modvirke mangel på jældne råtoffer og gavne klima og miljø. Særlig på affaldområdet vil Egedal arbejde med cirkulær økonomi, hvor affaldet kal betragte om reourcer, hvor vi generelt kal bruge vore ting længere og give dem videre til brug, om de er eller om et nyt produkt, når vi er færdige med dem. Viionen i affaldplan er, at borgere, virkomheder og kommunen håndterer affald om en værdifuld reource for med tiden helt at afkaffe begrebet affald. Kommunen kal kabe rammerne for, at borgere, virkomheder og intitutioner nemt kan ortere genanvendeligt, å alle kan være med til at løfte viionen. I Stenløe Syd leverer det nye varmeværk CO neutral fjernvarme. Et tilvarende værk opføre til foryning af Egedal By Biogaanlæg Mellem Værebro Erhvervområde og Øltykke Reneanlæg fatholde udpegningen af areal til lokaliering af biogaanlæg. Teknike anlæg Kommuneplanen udlægger areal til lokale anlæg for drikkevand, energi, pildevand amt genbrugplader. Der reervere deuden plad til teknike anlæg, å der ikre mulighed for foryning med ga og el. 6 Pixiudgave af Kommuneplan 07

17 Fokuområder og planændringer Der udlægge ikke nye arealer til anlæg til energiforyning, affaldhåndtering eller teknike anlæg. Nedenfor fremgår ekiterende anlæg og udpegninger, der videreføre fra Kommuneplan 03. Kraftvarmeanlæg Bioga Genbrugplader Foryninledninger (el og ga) Reneanlæg Vandværker De teknike rammer for henholdvi Øltykke renninganlæg 0g bioga øt for Værebro er lagt ammen. Signaturforklaring Kraftvarmeværker Biogaanlæg Foryninganlæg Vandværker Genbrugplader Reneanlæg Kort, der vier placering af teknike anlæg Pixiudgave af Kommuneplan 07 7

18 Vand og klima I Egedal arbejder vi ud fra at regnvand, overfladevand, grundvand, drikkevand og pildevand er et amlet vandkredløb. Derfor kal plan og myndighedopgaver på vandområdet løe på tvær af faggræner, ektorer og myndighedområder, og borgerne kal inddrage i lokale løninger. På den måde vil vi fremme nytænkende og tværfaglige projekter, der kaber ynergi og merværdi. Målet er at opnå et rent vandkredløb med mere ynligt vand, der kan bidrage til mukke og rekreative byrum og landkaber og en forbedret biologik mangfoldighed. Grundvandet kal ikre for fremtidige generationer, og regnvandet kal udnytte om en reource frem for at være et bortkaffeleproblem. Grundvand og drikkevand Egedal har en tor grundvandreource, om foryner både egne borgere og virkomheder amt tore dele af hovedtadområdet med rent drikkevand. Egedal fokuerer på at bekytte grundvandet mod forurening, ikre gendannele af rent grundvand og pare på drikkevandet. Der er udpeget boringnære bekytteleområder (BNBO) omkring vandværkboringer, hvor der vurdere at være et ærligt behov for grundvandbekyttele. Regnvand og pildevand Klimaforandringerne er en udfordring for kloakytemet i Egedal. Kloakkerne er dimenioneret til at håndtere hverdagregn, og de hyppigere kybrud medfører tørre riiko for overvømmeler og deraf følgende kader på bygninger, veje og andre anlæg. For at imødekomme dette arbejder Egedal med nye løninger for regnvandhåndtering, hvor regnvandet udnytte om en reource i tedet for et bortkaffeleproblem. Vandløb, øer og vådområder er amtidig vigtige leveteder og predningveje for dyr og planter herunder mange truede arter. Egedal arbejder på at forbedre tiltanden i kommunen øer og vandløb og ikre ammenhængende naturnetværk omkring vand- og vådområder. Ligelede arbejde der på at genoprette tidligere vand- og vådområder eller etablere nye til gavn for naturen, miljøet og borgerne. Forebyggele af overvømmele/ klimatilpaning Klimaet er under forandring, og vejret i Danmark vil blive varmere og vådere med flere og mere intenive vejrbegivenheder om tørke, kybrud og torme. Havtanden vil tige, ligeom grundvandpejlet mange teder vil tige. I 03 fik Egedal in førte klimatilpaningplan, om indeholdt en kortlægning af riikoområder, en handlingplan for klimatilpaning amt et æt retninglinjer for kommunen arbejde med vandhåndtering og klimatilpaning. Vandløb, øer og lavbundarealer Adgang og udigt til vand og natur har betydning for menneker trivel og undhed og har dermed ogå for, hvor attraktivt et område opfatte. Som led i kommunen arbejde med klimatilpaning indtænke vandhåndtering og kybrudikring i forbindele med al fyik planlægning, projektering og andre relevante arbejdopgaver. Der er foku på udvikling af det tværfaglige amarbejde med inddragele af foryningen, andre myndigheder og aktører amt kommunen borgere. 8 Pixiudgave af Kommuneplan 07

19 Fokuområder og planændringer Der fokuere på at arbejde med alle typer vand om en ammenhængende helhed; regnvand, overfladevand, grundvand, drikkevand og pildevand et vandkredløb. Kommuneplantillæg 0 for vand og klimatilpaning er indarbejdet i Kommuneplan 07. I Egedal klimatilpaningplan er der udpeget to indatområder, hvor forkellige former for klimatilpaning underøge, herunder: LAR -Lokal afledning af regnvand Egedal underøger mulighederne for at lave LAR løninger på kommunale ejendomme. Samtidig bliver der etableret LAR løninger i forbindele med nye byudviklingprojekter herunder Egedal By og Dyvelåen. Stenløe Å I takt med at der kommer flere kybrud, udbygningen af Egedal By amt at den tidligere landbrugjord bliver befætet, øge tiltrømninghatigheden til Stenløe Å, og overvømmeleriikoen i Stenløe By øge. Egedal Kommune og Fureø Egedal Foryning underøger, om problemet kan løe ved at føre vandet fra Stenløe Å nord og øt om Stenløe By. Naturgenopretning i Damvad Å og Grønø Å Egedal arbejder løbende med forbedringer af den fyike og biologike kvalitet i kommunen vandløb. Dette ker for at ikre fri paage for fik og dyr gennem vandløbene og kabe en god økologik tiltand i vandløbene. I øjeblikket arbejde der på retaureringprojekter i Damvad Å og Grønø Å. Signaturforklaring Indatområder Retninglinjer for grundvand er forenklet om følge af nye tatlige udmeldinger. Boringnære bekytteleområder (BNBO) Kort, der vier BNBO og indatområder for klimatilpaning Pixiudgave af Kommuneplan 07 9

20 Rammer og rummelighed Kommuneplanen rammebetemmeler udtikker både rammerne for lokalplanlægningen og fungerer om adminitrationgrundlag for agbehandlingen. Kommuneplanen rammebetemmeler er bindeled mellem hovedtrukturen og lokalplanlægningen. Rammerne ikrer, at detailplanlægningen er i overentemmele med de overordnede intentioner gennem fatættele af konkrete rammer for arealanvendele og byggeri. Rammebetemmelerne indberette i Planytem DK, og det betyder, at der er en række forudbetemte felter og anvendelekategorier, der kal anvende. Den kematike opdeling upplere i kommuneplanen med en bekrivele af de enkelte rammetyper. Boligområder I boligområderne kal der hovedageligt etablere boliger. Boligområderne er inddelt i 4 forkellige typer efter bebyggeletruktur og karakter.. Åben-lav boliger - Parcelhue. Tæt-lav boliger - Rækkehue, kæde- og dobbelthue 3. Etageboliger 4. Blandet bebyggeletyper For de forkellige typer områder er der fatat enlydene betemmeler med henyn til bebyggeleprocent, højder, etager mv. Dagintitutioner, plejeboliger amt boliger til handicappede og udatte borgere kan ligge indenfor boligområder. Kulturmiljøer Kulturmiljøer er arealer, der rummer kulturhitorike por og ammenhænge, om fortæller hitorien om området udvikling gennem tiderne. Der fatætte individuelle betemmeler for de æregne karakteritika i de forkellige kulturmiljøer. Landbyer Landbyerne kan indeholde boliger, privat og offentlig ervice, intitutioner, kulturfunktioner og erhvervformål åom liberale erhverv, værkted-, håndværk-, lager- og oplagvirkomheder, der kan indpae uden gener for omgivelerne amt landbrugformål. Blandede byområde I blandede byområder kan der etablere en række forkellige bymæige funktioner åom boliger, privat og offentlig ervice, retauranter, klinikker, forening- og fritidformål, kontorer og andre typer erhverv, der kan indpae i området uden at give miljømæige problemer. Centerområderne Centerområderne kan indeholde detailhandel og andre bymæige funktioner i form af offentlig og privat ervice åom koler, kulturhu, bibliotek, kirker og ligende aktiviteter amt erhverv og tætte boligbebyggeler. Erhvervområderne Erhvervområder er arealer, der anvende om rene erhvervområder. Erhvervområderne er inddelt i 4 typer efter anvendele og miljøklaer. Teknike anlæg kan placere i erhvervområder. Miljøklaer Der fatætte betemmeler om miljøklae for erhvervrammerne. Formålet med miljøklaerne er at forebygge miljøproblemer ved en henigtmæig placering af virkomheder, fritidanlæg, intitutioner og andet, om erfaringmæigt påvirker omgivelerne med bl.a. tøj, røg, lugt, ryteler eller trafik. Teknik anlæg Omfattter teknike anlæg åom trafik- og kommunikationanlæg, foryninganlæg og andre teknike anlæg. Rekreative formål Omfatter rekreative grønne områder og trukturer. De rekreative områder er inddelt i 4 typer alt efter karakter, aktivitetniveau og funktion.. Parker, fælle friarealer, grønne trøg og kiler. Grønne områder med faciliteter til idræt-, kulturog fritidformål 3. Ektenivt udnyttede grønne områder, hvor der kan etablere mindre teknike anlæg og regnvandbainer 4. Kirkegårde Ferie- og fritidområder Omfatter feriecentre, campingplader, golfbaner, kydebaner og lignende. Sommerhuområder Omfatter ommerhuområderne Bureø, Kærvangen og Ny Sperretrup. 0 Pixiudgave af Kommuneplan 07

21 Fokuområder og planændringer I Kommuneplan 07 fokuere der på at ikre robute, rummelige og fremtidikrede rammer, å der ikke kal udarbejde kommuneplantillæg hver gang, der forekommer en mindre ændring i anvendelen af et område. Alle rammer til offentligt formål er ændret, å der ikre en mere robut rammetruktur. Rammer til offenttligt formål har tidligere omfattet koler, intutioner, plejeboliger, biblioteker, kirker, kirkegårde, rådhu og lingende. Die funktioner kan agten placere i områder med bredere anvendelemulighed for ekempel blandet byområde, centerområde eller ligende. Der er tilføjet en ny type rekreativ ramme R4 til kirkegårde. Der er lavet nye rammer for kulturmiljøer i byerne, å det ikre, at fremtidige lokalplaner får indarbejdet de ærlige karaktertræk og kvaliteter i områderne. Samtidig ikre det, at de kulturhitorike por tydligøre i kommuneplanen rammedel. Signaturforklaring Alle rammer er blevet gennemgået, og generelle fejl og uoverentemmeler mellem virkelighed og rammebetemmeler er rettet. Siden endelig vedtagele af Kommuneplan 03, er der blevet udarbejdet otte kommuneplantillæg, heraf omfatter de yv af tillæggene ændringer af rammeområder. Rammeændringerne er alle indarbejdet i Kommuneplan 07. Nummereringen af rammerne er opdateret Boligområder Landbyer Kulturmiljøer Blandet byformål Centerområder Erhvervområder Teknik anlæg Rekreativt formål Sommerhuområder Kort, der vier rammer for lokalplanlægning Pixiudgave af Kommuneplan 07

22 Offentlighøring og borgermøde Forlag til Kommuneplan 07 er i offentlighøring fra. juni 07 og frem til og i den forbindele vil vi gerne høre din mening. Bemærkninger og ændringforlag til kommuneplanforlaget kal være modtaget enet 7. augut 07 og ende til CPK@egekom.dk eller Egedal Kommune, Center for Plan, Kultur og Erhverv, Dronning Dagmar Vej 00, 3660 Øltykke. Der afholde borgermøde om forlag til Kommuneplan 07 den 8. juni kl i Byrådalen på Egedal Rådhu.