Borgermøder om forslag til Planstrategi

Transkript

1 Borgermøder om forlag til Plantrategi 2019 Proce, opamling og konkluion

2 2

3 Indledning Dialog og formidling Vejen mod Plantrategi Borgermøder Lokale Potentialer i de mindre byamfund Plantrategien oplæg til borgermøde 1. borgermøde Opamling Udviklingen mellem Egedal centret og Egedal By Plantrategien oplæg til borgermøde 2. borgermøde Opamling Udviklingen af bymidten i Øltykke Stationby Plantrategien oplæg til borgermøde 3. borgermøde Opamling Udviklingen omkring Kildedal Station Plantrategien oplæg til borgermøde 3. borgermøde Opamling Konkluion Nærhed, mangfoldighed og lokalt engagement Bagiden 3

4 Dialog og formidling Bymidten i Øltykke Stationby De mindre byamfund Øltykke Stationby Gl. Øltykke Stenløe Mellem Egedal Centret og Egedal By Vekø Smørumnedre Omkring Kildedal Station I forlag til Plantrategi 2019 blev der lagt op til debat og dialog om den fyike udvikling i fire forkellige områder, med udgangpunkt i områderne potentiale, karakter og udfordringer. I den forbindele blev der i høringperioden afholdt fire borgermøder om Plantrategi 2019 med udgangpunkt i fire forkellige områder med hver dere potentiale for udvikling. Områderne er: De mindre byamfund Mellem Egedal Centeret og Egedal Station Bymidten i Øltykke Stationby Omkring Kildedal Station Der deltog i alt 200 til møderne og deltagerne var en blanding af borgere og erhvervdrivende amt foreninger og intereeorganiationer. Borgermøderne gav en dialog med Egedal aktive borgere og virkomheder om udviklingen, og derigennem blev der ikret en tidlig inddragele og forankring ho de lokale aktører, der enere kal være med til at føre planerne ud i livet og få viionen til at leve og lykke. Formålet med borgermøderne var: At få viden og inpiration om potentialerne i området. at fortælle om forlag til Plantrategi 2019 og øge borgerne kendkab til den fyike planlægning. at kabe ejerkab og forankring ho lokale aktører og ildjæle i udvikling og planlægning af dere lokalområde. at kabe nye netværk og relationer mellem borgerne, foreninger og erhvervliv. Borgermøderne havde forkellig form og karakter fra workhop og byvandringer til oplæg og debatter. Borgermøderne tog udgangpunkt i plantrategien oplæg til debat og dialog. På de næte ider præentere både debatoplæg fra forlag til Plantrategi 2019 og opamling på proce og pointer fra de fire borgermøder. 4

5 Øltykke Stationby Gl. Øltykke Stenløe Vekø Smørumnedre Vejen mod Plantrategi 2019 Byrådet Strategieminar Udgangpunkt i viionen Dialogmøder Forlag til Plantrategi 2019 Forlag til Plantrategi 2019 til debat Plantrategi 2019 Kommuneplan 2021 Høringperiode og borgermøder Egedal - hverdag og fællekab i bevægele Plantrategi 2019 tager udgangpunkt i Byrådet viion for Egedal, omætter viionen til konkrete mål og ætter retningen for Egedal fremtidige udvikling. Viionen handler om, at alle kal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi med udgangpunkt i fællekaber udvikler de tyrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Viionen lyder: Egedal - hverdag og fællekab i bevægele Muligheder for alle Let adgang til arbejde Energi og miljø i balance Mangfoldighed i den nære kultur og natur Hvad er en Plantrategi? Ifølge Planloven kal Byrådet i førte halvdel af Byrådperioden vedtage en Plantrategi og en Agenda 21 trategi. Plantrategien er et politik dokument, hvor Byrådet fremlægger ine overordnede mål og trategier for kommunen fremtidige udvikling. Plantrategien er forløberen til Kommuneplan 2021 og bekriver de emner og områder, der vil blive at ærlig foku på i kommuneplanen. Agenda 21-trategien handler om, hvordan kommunen vil bidrage til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Egedal Kommune Agenda 21-trategi er fuldt integreret i Plantrategi

6 Debatoplæg til borgermøde om Lokale potentialer i de mindre byamfund i Ganløe kulturhu den 15. november 2018 fra forlag til Plantrategi 2019 Lokale potentialer i de mindre byamfund De mindre byamfund i Egedal varierer i tørrele fra helt må med tre-fire gårde til tørre landbyer med en variation af funktioner. Udviklingen af de mindre byamfund kal tage udgangpunkt i at tyrke og bevare de gamle por, trukturer og kvaliteter. I Egedal mindre byamfund og i landbyerne er der kun mulighed for en meget begrænet byudvikling, primært i form af en fortætning og en forandring af funktionerne. Størrelen på de mindre byamfund kal fatholde omtrent om nu, og udviklingen kal primært rette ig mod at fatholde og tyrke de nuværende kvaliteter. Fatelavn i Vekø Tidligere kunne man bo, arbejde og have en aktiv fritid i de mindre byamfund, men i de enere år har mange beboere oplevet, at buruter er blevet nedlagt, kulturtilbud er lukket, og købmænd har drejet nøglen om. Udfordringen er, hvordan vi opretholder erviceniveauet, kaber vækt, og ikrer livkvaliteten i lokalamfundene. Det tiller krav til, hvordan nye amarbejder og fællekaber kan kabe grundlag for det gode liv på landet. Gadekæret i Ganløe Udviklingpotentialerne i de enkelte byamfund er meget forkellige og kal e i ammenhæng med de nære kvaliteter, herunder kulturmiljøer, grønne trukturer, lokale traditioner og mødeteder. Udviklingen i de mindre byamfund handler ålede ikke primært om at udlægge nye arealer til byudvikling men om at kabe fællekab, fortætning og tyrke de unikke lokale kvaliteter. Vi ønker at, undertøtte livet i de mindre byamfund ved at fatholde og tyrke de offentlige tilbud, der allerede er og øge mulighederne for at flere kan bruge lokalerne i de kommunale bygninger. Dette kan ke ved at amle de ekiterende tilbud på færre -men mere flekible kvardratmeter- for ekempel på kolerne. Det er vore mål: At gå nye veje for at udvikle bæredygtige mindre byamfund med liv, fællekab og ammenhold. At gå i tæt dialog og amarbejde med beboere, foreninger og erhvervliv om at lave lokale udviklingplaner på tvær af de mindre byamfund. Bygaden i Slaglunde Gadekæret i Smørumovre 22 6

7 Dialog om de mindre byamfund Tordag den 15. november 2018 kl Øltykke Stationby Gl. Øltykke Stenløe Vekø Smørumnedre Hvordan kan vi kabe nye fællekaber og ammenhæng på tvær af de mindre byamfund? Hvordan opretholder vi liv og aktivitet i de mindre byamfund uden at udvide med nye arealer til bebyggele? Er der nye ideer til omtilling og tilpaning af de mindre byamfund? Hvilke lokale kræfter, kan og vil deltage i at udarbejde lokale udviklingplaner for de mindre byamfund? 23 7

8 1. borgermøde Måke er vi ogå kommet lidt tættere på hinanden i dag Der er brug for mindre boliger, å vi kan blive boende når vi bliver gamle I landbyerne er vi verdenmetre i fællekab Der er brug for udvikling å landbyerne ikke uddør 8

9 Opamling Gennem de forkellige workhop blev der iær peget på følgende: Varierede boligtyper og boligformer Grønne områder og offentlige tilbud Sammenhæng på tvær af Egedal Dialog, frivillighed og fællekab kaber ammenhold og livkvalitet Mulighed for varierede boligtyper og boligformer kan ikre udvikling i de mindre byamfund Et af aftenen helt tore emner var, hvordan vi ikrer, at de mindre byamfund forat har et levende og mangfoldigt lokalmiljø. Der var iær foku på muligheder for udvikling og fortætning, der kan tiltrække nye og yngre tilflyttere, å de mindre byamfund ikke bliver penionitbyer. Mange deltagere var optaget af, at der kulle ikre boliger til alle livet faer, og at der er mangel på mindre boliger i lokalamfundene, både til unge og ældre. Der blev drøftet nye boligformer, åom flerfamilieboliger og eniorbofællekaber om alternativ til de klaike enfamilie parcelhue. Der blev nakket om, hvordan der kan kabe mere forkelighed i boligmaen og flere muligheder for at ombygge ekiterende parcelhue til lejligheder, to familiehue eller lignende. Der var foku på, at udviklingen kal ke i repekt for landbyerne kvaliteter og kulturhitorie, både hvad angår nærheden til naturen og det åbne land og byerne truktur og hitorike potentialer. Bevar offentlig ervice, grønne områder og kulturtilbud Mange deltagere havde foku på vigtigheden af at bevare grønne områder, offebntlig ervice og kulturtilbud i landbyer og mindre byamfund. Der blev peget på helt konkrete funktioner, bygninger og grønne områder, om ønke bevaret i lokalområderne. Bedre ammenhæng på tvær af Egedal Der var foku på at ikre, at de mindre byamfund bliver koblet ammen, og at der er tilgængelighed til koler, kulturtilbud, butikker og tationer. Der var ogå forlag om bedre adgang til natur og kulturopleveler. Der blev peget på behov for flere og bedre tier, amt en kollektiv trafik, der kan binde kommunen ammen på tvær. Dialog, frivillighed og fællekab kaber ammenhold og livkvalitet Der blev peget på, at de tore kvaliteter og potentialer ligger i fællekab og netværk, og at det kal dyrke, undertøtte og fremme. Der var foku på det nære fællekab, ammenhold og den lokale identitet og tolthed. Samtidig var der foku på dialog, og mange af grupperne gav deuden udtryk for ønke om tørre nærhed til kommunen både til byråd og medarbejdere. Foto af planche fra mødet. I de forkellige workhop blev der både nakket om helt lokale problemtillinger og mere principielle og overordnede muligheder og udfordringer. 9

10 Debatoplæg til borgermøde om udvikling mellem Egedal Centret og Egedal By på Egedal Rådhu den 29. november 2018 fra forlag til Plantrategi 2019 Udvikling mellem Egedal Centret og Egedal By Stenløe og Gl. Øltykke er i forandring. Vi kal bevare og fortælle dere hitorie amtidig med, at vi udvikler og omdanner byområdet og kaber en fælle identitet. Vi kal kabe en ammenhængende bydel med liv, aktivitet og fællekab. Stenløe-Øltykke udgør fyik et tort ammenhængende byområde, og er med ine godt indbyggere Egedal tørte byamfund. Byerne er i dag voket ammen, men der mangler tadig en fællekabfølele og ammenhæng i udviklingen. Mellem Egedal Centret og Egedal By ligger en række områder med en meget ammenat og forkelligartet karakter, om omfatter både et lokalt handelmiljø, plejeboliger, et nyt byudviklingområde og et ældre erhvervområde. Området indeholder rigtig mange funktioner, der giver liv og aktivitet i området, men området fremtår tadig uammenhængende. Der er mange potentialer og kvaliteter i at få kabt en ammenhængende bydel mellem Egedal Centret og Egedal By. Men det er ikke nogen let opgave og vil kræve en gennemgående fyik omtrukturering og en olid og viionær trategi for at lykke. Egedal Centret Egedal Centret har kommunen tørte koncentration af detailhandel, og er Egedal tørte handelby med både detail- og dagligvarer. Det udendør center trækker ig fra Stenløe Station op til Stenløe Kulturhu og Stenløe Kirke. Centeret fremtår i dag meget tillukket omkring centergaden, og er omgivet af parkeringplader og veje. Ved det gamle Rådhuannek, i centeret nordlige ende, er der en mindre byudvikling i gang, hvor området udbygge med 47 nye boliger. Det er vore mål: At kabe en ammenhængende Stenløe-Øltykke bydel med liv, aktivitet og fællekab. At udarbejde en trategi og helhedplan, der binder byerne ammen, å hitorien og de oprindelige trukturer tranformere til et nyt byområde. Frederikundvej og Damgårdparken Mellem Egedal Centret og Frederikundvej ligger Plejecenter Damgårdparken om en lidt lukket enklave, der kærmer ig mod omgivelerne. Tvær gennem området løber Frederikundvej om en meget trafikeret barriere, der deler området og er vær at kryde for bløde trafikanter. Hvi området omdanne og fortætte, vil det kunne tyrke den bymæige karakter, og kabe nye forbindeler og bevægelemøntre. En nedklaificering af Frederikundvej, om forvente efter etablering af Frederikundmotorvejen, vil give bedre mulighed for at kabe forbindele over vejen. Maglevad og Frydenberg De ældre erhvervområder Maglevad og Frydenberg rummer enkelte pladkrævende butikker, mindre virkomheder, kontorer og uddanneleintitutioner. Der er enkelte ubebyggede grunde og tomme ejendomme rundt omkring i området. Egedal By Egedal By er et tort byudviklingområde på 84 hektar, der både, arkitektonik og funktionelt, adkiller ig markant fra de hidtidige trukturer i kommunen. Men på igt vil Egedal By bliver en integreret del af et tort ammenhængende byområde. Udviklingen af en ny bæredygtig by med høje hue, gademiljøer og grønne kiler giver mulighed for at indtænke alle de funktioner og tilbud, der kal binde bydelen ammen med reten af området fra tarten. Stenløe Å Stenløe Å løber gennem området, og kan måke udvikle til at kabe et rekreativt og landkabeligt træk, der kan binde bydelene ammen. Sammenbindingen af området kal indtænke i projektet om klimaikring af Stenløe By

11 Dialog om udviklingen mellem Egedal Centret og Egedal By Tordag den 29. nov 2018 kl Øltykke Stationby Gl. Øltykke Stenløe Vekø Smørumnedre Hvordan kaber vi et levende byområde med identitet og karakter, når vi byudvikler? Hvordan udvikler vi erhvervområdet Maglevad, å det bliver en attraktiv og levende bydel, der hænger ammen med Egedal By, campuområdet og Egedal Centret? Håndværkerbyen Landkabbyen Pator Møhl Høj Kirke Egedal Station Hvordan kaber vi bymæig karakter ombækkegårdkole kring Frederikundvej, og ikrer at vejen ikke deler området i to? Egedal By S Hvilke funktioner kan vi placere i erhvervområderne Maglevad og Frydenberg for at kabe bedre ammenhæng i byen? Rådhu og Sundhedcenter Maglevad Campu Stenløe Privatkole Fr ed er ik Gymnaium un d ve j Frydenberg Signaturforklaring Byudviklingområde Plejecenter Bolig Erhverv Blandet byområde Centerområde Rekreativt område Kulturmiljø Sø Skov Jernbanen Hovedvej Bygning Matrikelkel Stenløe Å Stenløe Station Egedal Centret S Kulturhu og bibliotek KirkeSkal der fortætte med flere boliger omkring Egedal Centret for at kabe mere bymiljø og et tørre kundegrundlag til butikkerne? Lærkekolen 25 11

12 2. borgermøde Kælderen er det hottete ted i Egedal Jeg er kommet i dag for at prøve at gøre Egedal til et bedre ted for unge Det kunne være fantatik med en friluftcene, der ogå kan bruge om hænge ud møbel Vi kal bruge naturen i og tæt ved byen - Det er Egedal kvalitet 12

13 Opamling Det andet borgermøde den 29. november 2018 foregik på Egedal Rådhu. Her deltog omkring 40 borgere og byrådmedlemmer. Der var både unge, ældre og børnefamilier. Gennem de forkellige workhop blev der peget på følgende: Spektrum Arkitekter tod for en workhop om, hvordan der kan kabe liv, aktivitet og foku på området mellem Egedal Centret og Egedal By ved at arbejde med byrum og forbindeler. Med henblik på at få en udbytterig, engageret og kvalificeret dikuion blandt deltagerne, var aftenen opdelt i en række punkter. Inpirationbillederne og Drømmerejen havde til formål at inpirere og klæde deltagerne godt på til den efterfølgende Gruppebraintorm og den afluttende Hjerte-uddeling. Kulturhuet kal åbne op, å livet kommer ud i byen Byen kal have plad til aktiviteter for unge Bedre forbindeler kan kabe ammenhæng i området Efter workhoppen har Spektrum Arkitekter udarbejdet et kompendium med anbefalinger til tiltag, der kan kabe bedre ammenhæng i områder og mere levende byrum. Læ hele kompendiet her. Nedenfor e et lille udpluk af Spektrum Arkitekter anbefalinger. Heraf fremgår det, at de forelår, at der fokuere på tre områder, hvor forkellige tiltag kan undertøtte livet i byen og amtidig kabe en bedre ammenhæng i området. Forlag fra Spektrum Arkitekter Egedal By Egedal Rådhu Egedal St. Forbindelen Den grønne løber Skab et alternativ En grøn invitation Undertøt grønne fællekaber Overrak og imponér Men for cyklende og gående kunne forbindelen godt være mere tydelig, ikker og oplevelerig. Samkab! Hvi en forbedret forbindele for bløde trafikan- Maglevad Fr ed Stenløe Privatkole er ik un d ve j Egedal Gymnaiet Den grønne løber Som nævnt blev der på borgerworkhoppen dikuteret, hvorlede der kunne kabe en bedre forbindele og dermed ammenhæng mellem Stenløe Station og Egedal Station. Idag koble de to tationer primært ammen af togforbindelen og tørre veje om f.ek Krogholmvej og Frederikundvej. Frydenberg eå lø en St ter blev etableret, ville det være mere oplagt at lade bilen tå og i tedet tage cyklen eller gå. Forbindelen kunne byde på nøgleteder med ærlige mødeteder og aktivitetpunkter og den kan koble byen ammen på en ny måde. På baggrund af de idéer, der kom frem på workhoppen anbefale det, at der fremadrettet arbejde på at etablere og tyrke en ny fyik forbindele mellem Stenløe Station og Egedal Station. Forbindelen forelå etableret om vit på nærværende kort. Det mete af forbindelen finde allerede, men kan med fordel forkønne, aktivere og gøre mere ynlig - andre dele finde ikke og kal derfor etablere. Ruten paerer igennem forkellige områdetyper og der er i det følgende fokueret ærligt på tre træk: Den aktive løber Plejecenter Damgårdparken Stenløe Å vej olm gh Kro Lægehuet Egedal Centret Den urbane Denløber Urbane Løber Kulturhuet Gymnaie - Løberen Den Grønne Løber Stenløe St. Stenløe. 14 Kirke Den urbane løber Den grønne løber trækker ig fra gymnaievej til Stationområdet i Egedal by og binder den nye by ammen med den ekiterende by. Den aktive løber Byd velkommen! Udvid tunnelynet Begræn parkering Åbn op! Undertøt byliv Skab temning med ly og lyd Kom igang! Lad bilen tå! Skab grønne lommer Skab indkig Skab bedre uderum ved gymnaiet Få de unge med Den urbane løber kaber ammenhæng mellem Stenløe Station og Kulturhuet Den aktive løber kryder Frederikundvej og handler iær om at åbne gymnaiet op 13

14 Debatoplæg til borgermøde om udviklingen af bymidten i Øltykke Stationby i Øltykke Stationby den 19. januar 2019 fra forlag til Plantrategi 2019 Udviklingen af bymidten i Øltykke Stationby Rådhu Allé i Øltykke Stationby er, på trod af en gennemgribende renovering i 2008, præget af lukkede butikker. Samtidig er både bank, pothu og rådhu flyttet væk. Byparken Bibliotek Tidligere rådhu Der er behov for en dialog med byen aktive borgere om, hvordan vi i fællekab kan kabe liv, aktivitet og opleveler i og omkring Rådhu Allé. Bymidten kal gentænke og fornye. S Rådhu Allé Øltykke Station Rådhu Allé ligger i Øltykke Stationby, om med ine godt indbyggere er Egedal tredje tørte byamfund. Bymidten ligger omkring hovedgaden Rådhu Allé, om rummer to dagligvarebutikker, et bageri, pizzeria og retauranter. Umiddelbart op til bymidten ligger Øltykke Bibliotek, Toftehøjkolen og Udlejre Kirke, om er med til at undertøtte livet i byen. Rådhu Allé tarter ved Øltykke Station, der er lokalt knudepunkt for S-tog og buer. I den anden ende lutter gaden ved Byparken, om er renoveret i 2018 og indeholder tier, ø, naturlegeplad og amfiteatercene. Der er gode tiforbindeler for både cykler og gående til Rådhu Allé og udmærkede parkeringmuligheder i tilknytning til bymidten. Men detailhandlen på Rådhu Allé er under pre. Igennem de enete år er flere butikker lukket, og mange lokaler tår tomme. Nye handelmøntre og forbrugvaner gør, at der kal ate på andet og mere end detailhandel for at kabe en levende bymidte. Øltykke Stationby har et aktivt lokalmiljø med initiativrige ildjæle, der blandt andet holder Open by night, bygger fitne legeplader og anebaner. Byen har tilmed in egen fetival. Ø-lejren for upcomming muiktalenter, om er blevet afholdt to år i træk. Der er ålede maer af potentiale og vilje til at holde gang i byen og ikre et levende lokalmiljø. Stationbyen er ogå å heldig at ligge tæt på to tore naturområder Storeø Lyngen og Skenkelø Sø, der giver let adgang til mange naturopleveler om giver byen identitet. Det er vore mål: At gå i dialog med borgerne og erhvervlivet om at gentænke, hvilke funktioner og aktiviteter der kan kabe liv, aktiviteter og opleveler i bymidten. At udarbejde en ny bymidteplan, der kal afdække potentialer, udfordringer og muligheder i tæt amarbejde med de lokale aktører og ildjæle, å byen udvikler ig. FUNKTIONER IDENTITET LIV UDVIKLING Rådhu Allé og torvet 26 14

15 Dialog om bymidten i Øltykke Stationby Lørdag den 19. januar 2019 kl Øltykke Stationby Gl. Øltykke Stenløe Vekø Smørumnedre Hvilke lokale potentialer kan være med til at tyrke kvaliteterne i bymidten? Hvilke lokale kræfter kan vi ætte i pil for at ikre en poitiv udvikling på Rådhu Allé? Øltykke Station Rådh u A llé S Kirke Bytorv Skal bymidten i Øltykke Stationby være koncentreret omkring Bytorvet? Ridekole Bibliotek Toftehøjkolen Signaturforklaring Byparken Bolig Erhverv Blandet byområde Centerområde Rekreativt område Hvilke nye funktioner kan kabe liv i byen, hvi de traditionelle butikker lukker? Kulturmiljø Sø Skov Jernbanen Hovedveje Anden vej Bygning Hvordan kaber vi en bymidte, der hænger godt ammen? Golfbane Matrikelkel 27 15

16 3. borgermøde Det er jo o elv der ikke har handlet i butikkerne Der mangler en amlet plan og prioritering Hvor kal der være by, forretninger, friluftliv - alt kan ikke ligge alle teder Vi kal være mere end det ted på -tognettet, hvor man kan få den billigte bolig Vi er en rigtig god blanding af børnefamilier, ældre og unge i byen 16

17 Signaturforklaring Bolig Erhverv Blandet byområde Centerområde Rekreativt område Kulturmiljø Sø Skov Byudvikling Perpektivområde Jernbanen Hovedveje St-nærhed 600 m St-nærhed 1000 m Bygning Matrikelkel K Kirke I Idrætanlæg S Skole B Bibliotek Signaturforklaring Bolig Erhverv Blandet byområde Centerområde Rekreativt område Kulturmiljø Sø Skov Byudvikling Perpektivområde Jernbanen Hovedveje St-nærhed 600 m St-nærhed 1000 m Bygning Matrikelkel K Kirke I Idrætanlæg S Skole B Bibliotek P Opamling KE BYMIDTE I BYEN Tredje borgermøde blev holdt den 19. januar 2019 i Gennem de forkellige workhop blev der iær peget Øltykke Stationby. Mødet tartede ho den lokale på følgende: trikke cafeen Moter Kenneth ved tationen. Her efter fulgte en byvandring med mulighed for at nakke Bymidten trænger til udvikling og forkønnele, om byrum, funktioner og forbindeler. Turen luttede der kal være mulighed for både ophold, leg og ved biblioteket, hvor der var oplæg og workhop. aktivitet. EVEJ På borgermødet deltog omkring 100 aktive borgere og erhvervdrivende. Arkitekt Søren Ganer tod for en workhop, hvor deltagerne var igennem en række forkellige øveler, der både atte gang i dialogen og handlede om at komme med ine viioner og fremtidperpektiver for byen. HVERDAGSLIVET FOREGÅR IDAG UDENFOR BYMIDTEN - BOLIGEN, SKOLEN OG FRITIDSLIVET Deltagerne blev bedt om at vælge, hvilke aktiviteter de kunne fortille ig, kulle drive livet i bymidten, og hvad man kulle møde om i fremtiden. Der tegnede ig et billede af, at deltagerne å kulturaktiviteter om det tørte potentiale til at give liv i bymidten, men der blev ogå peget på reakreation og naturen om byen potentiale og et ønke om mulighed for leg og aktivitet. Tomme bygninger kan bruge til både nye funktioner, der kan være med til at kabe en levende bymidte. Forkellige aktiviteter, funktioner og kulturtilbud kal amle centralt i byen. DE REKREATIVE OMRÅDER LIGGER I BYENS KANT - BYPARK, IDRÆTSANLÆG, SKENKELSØ OG STORESØLYNGEN FR Skole g Boliger Skenkelø Sø Storeø- Lyngen Boliger Skole Ridekole Kulturhu Hal & Svømmehal Som indledning præenterede Søren Ganer en rumlig analye af Øltykke Stationby, der blandt andet pegede på, at hverdaglivet foregår udenfor bymidten. Gul - Her bor jeg Rød - Trænger til udvikling Idrætanlæg Grøn - Mit favorit ted Byparken Deltagerne kulle pege på byen tørte potentialer og udfordringer. Rigtig mange pegede på at bymidten og i ærdelehed Rådhu Allé trænger til udvikling. Som favoritted blev der hovedageligt peget på biblioteket, Byparken og den natur der omgiver byen. 17

18 Debatoplæg til borgermøde om udviklingen omkring Egedal Station i Smørum Idrætcenter den 24. januar 2019 fra forlag til Plantrategi 2019 Udviklingen omkring Kildedal Station Kildedal er et tort udviklingområde i de tre kommuner, Egedal, Ballerup og Fureø. Fureø Flyvetation Værløe Kildedal Novo Området har potentiale om regionalt knudepunkt for vækt og udvikling, fordi de tore ledige erhvervarealer er centralt placeret i forhold til den kollektive tranport og det overordnede vejnet. Ballerup Kildedal Station Oticon Kong Svend Park Sammen om erhvervudvikling i regional kontekt Egedal Kommune er en del af Greater Copenhagen - et amarbejde mellem Skåne, Hovedtaden og Sjælland, der har til formål at kabe vækt og arbejdplader i hele Greater Copenhagen. Egedal er ålede en del af et ammenhængende arbejdmarked med et internationalt potentiale for vækt og udvikling. Udviklingen af området omkring Kildedal Station kal ke i et tværkommunalt og regionalt amarbejde, hvor der kan kabe fællekab og ynergi ved at e området om ét amlet trategik knudepunkt og udviklingområde i Greater Copenhagen. Dele af arealerne er allerede lokalplanlagt og flere toneangivende virkomheder om Novo Nordik, Oticon og Origio har allerede etableret ig i området. Men der er tadig tore arealer, der tår foran en detaljeret planlægning, inden de kan tage i brug. Kildedalområdet ligger ud til de åbne landkaber, og der er amlet udlagt mere end 200 hektar til byudvikling i de tre kommuner. Det er vore mål: At amarbejde om en fælle udvikling af Kildedal om en helhed med fælle retning og en amlet trategi. At kærpe intereen ho developere og invetorer, fordi der er tænkt ammenhængende og langigtet. At der er foku på at markedføre det amlede udviklingområde med plad til nye boliger og virkomheder. Kong Svend Park I Kong Svend Park er der kvadratmeter ledig og allerede lokalplanlagt erhvervjord til kontorvirkomheder. Dertil kommer kvadratmeter til blandet erhverv- og boligformål, om endnu ikke er lokalplanlagt. FURESØ Kildedal Ferie- og opleveleområde SAMMENHÆNG SYNERGI Området er omkring 90 hektar tort og udlagt til ferieog opleveleområde med fritidboliger, portfaciliteter og rekreative formål amt mulighed for hotel- og konferencefaciliteter. Ballerup del af Kildedal VÆKST EGEDAL UDVIKLING BALLERUP Ballerup Kommune planlægger at tiltrække tech-virkomheder og life-cience indutri i forlængele af den ekiterende erhvervudvikling i området. Flyvetation Værløe i Fureø Flyvetation Værløe er et tort amlet friluftområde, hvor der i det ydlige hjørne kaldet Sydlejren bliver bygget 430 boliger. Her ligger ogå Filmbyen, om er centrum for kreative virkomheder og iværkættere. Mod Nord ligger Nordlejren, hvor der er opført 200 boliger.

19 Dialog om udviklingen omkring Kildedal Station Tordag den 24. januar 2019 kl Øltykke Stationby Gl. Øltykke Stenløe Vekø Smørumnedre Hvilke muligheder er der i at koble Kildedal Kommune til det rekreativeegedal friluftområde ved Flyvetation Værløe? Flyvetation Værløe Kildedal Fureø Kommune Ferieboliger Ballerup Kommune Hvordan kan vi inddrage det lokale erhvervliv i udviklingen af området? Novo nordik Kildedal Station S Hvordan kan vi kabe et ammenhængende regionalt knudepunkt for erhvervudvikling? Eva Lyfa Håndværkerbyen Erhverv Bolig og erhverv Skal vi tiltræbe en ærlig erhvervprofil, der kan markedføre regionalt og globalt? Bolig Oticon Kong Svend Høj Perpektivområde til erhverv Smørum Vet S Måløv Station Skal vi ate på mindre lokale virkomheder ved at forhåndreervere ærlige arealer til håndværkvirkomheder og erviceerhverv? Bolig Signaturforklaring Byudvikling Bolig Erhverv rvej Blandet byområde Centerområde Tvæ Rekreativt område Kulturmiljø Sø Skov Hvordan ikrer vi bedre adgang til S-togtationen og det overordnede vejnet? Perpektivområde Jernbanen Hovedveje St-nærhed 600 m St-nærhed 1000 m Bygning Matrikelkel Bolig Smørumovre K 29 Egedal Kommune Golfbane 19

20 4. borgermøde Huk offentlig ervice når byen udvide og der bygge flere boliger Skab liv og tryghed omkring tationen Underøg de trafikale forhold grundigt Indrag o fra tarten, vi kan og vil gerne være med til at præge udviklingen 20

21 Opamling Fjerde borgermøde blev afholdt den 24. januar 2019 i Smørum Idrætcenter. Mødet betod af en række oplæg, der gav anleding til pørgmål og debat. Herefter var der mulighed for at beøge 3 tema tande, hvor der var dialog om Erhvervudvikling, Kildedal tationområdet og Forlag til Plantrategi 2019 På borgermødet deltog omkring 40 borgere og byrådpolitikere. De primære pointer fra debatten og dialogen ved tandene var: Nye aktiviteter og funktioner kal kabe liv omkring Kildedal Station De lokale borgere kal inddrage i den detaljerede planlægning, ærligt i forhold til veje, tier og forbindeler En amlet plan for udviklingen kan ikre en fremtidikret by Helhedplan for tationområde På mødet præenterede Per Frank fra Nira de forløbige kiter til en helhedplan for området omkring tationen. Planen bliver udarbejdet ammen med Ballerup Kommune. Borgerne var iær optaget af de trafikale forhold, og der var bekymring for, at projektet vil kabe mere trafik omkring Kong Svend Høj og gennem Smørumnedre. Borgerne input, bekymringer og idéer bliver taget med i det videre arbejde med planlægningen og udviklingen af området. Området tiltrækningkraft og muligheder Jeper Wagner fra Exometric holdt et oplæg om tendener i boligmarkedet. Han gav et bud på hvilke behov og ønker der vil optå i fremtiden. Exometric analyer, er baeret på data om hvilke boliger, borgerne i Egedal øger efter. De kan på den måde give et indblik i hvilke boligtyper, der bliver efterpurgt i fremtiden. I helhedplanen indtænke klimatilpaning fra tarten og viionen er, at håndteringen af regnvand kal kabe merværdi amtidig med at byudviklingen ikke øger mængden af vand, der udlede til Værebro Å. Nuværende bolig Søgt bolig Analyerne peger på, at der er et potentiale i at upplere boligmaen med iær lejligheder og rækkehue, men der er ogå en øgning mod andre boligformer åom bofællekaber. Helhedplanen tager udgangpunkt i tationnærhedprincippet om at bygge tæt og højt i 3-4 etager. Der bliver amtidig lagt op til blandet anvendele, å området både rummer erhverv og boliger, for at ikre liv og aktivitet i den nye bydel. 21

22 Konkluion Nærhed, mangfoldighed og lokalt engagement Dialog, formidling og inddragele Vi planlægger vore byer og landbyer for de menneker, der bor og lever i Egedal, og om dagligt bruger vore byrum, kultur- og idrættilbud og er aktive i vore natur og landkaber. Derfor er det vigtigt at fortælle og være i dialog med borgere, foreninger og erhvervliv om Byrådet viion og trategi for den fremtidige udvikling, å der er overentemmele mellem brugere og planlægningen. Der er mange forkellige kriterier for, hvornår vi har ucce med at kabe en inddragende proce og kontruktiv dialog, og det er vært at måle på de forkellige gevinter. Vi dog kan e, at borgermøderne har givet nye vinkler og perpektiver på vore byer, byamfund og landbyer, om kal realiere i den fremtidige planlægning og udvikling af Egedal. Det nære og lokale om katalyator for udvikling Det om primært optager borgerne, er det nære og lokale, og intereen ligger ærligt i de konkrete muligheder og potentialer, der er i dere lokalområder. Alle teder er unikke og rummer dere egen helt ærlige karakter, derfor kal det nære og tedpecifikke være i foku. Det er vigtigt at arbejde ud fra det enkelte ted potentialer, å vi bygger videre på de individuelle hitorier og den lokale identitet. Det er dem, om bor og lever i Egedal, der kender de lokale potentialer, ved hvilke kvaliteter der kal bygge videre på, og hvor der er behov for udvikling, forbedringer og omdannele. At Byrådet har valgt at gå i en tidlig dialog med borgerne, og invitere dem med ind i makinrummet helt fra tarten, er nyt og viionært. Forhåbningen er, at den tidlige inddragele vil medføre ejerkab til den fremtidige udvikling, å deltagerne bliver ambaadører og aktive medpillere, når udviklingen kal konkretiere, og viionerne realiere. Forkellige menneker kaber en mangfoldig udvikling Det er en ucce, at det er lykkede at tiltrække både unge, ældre og dem midt i mellem til de fire borgermøder, å borgerne temme er repræenteret i bred fortand. Det er tydeligt, at Egedal har mange engagerede borgere, om både kan og vil gøre en forkel for ig elv, hinanden og for dere lokalamfund. Fremadrettet vil det være intereant, at få flere virkomheder og foreninger i tale, da de, i ligeå høj grad om beboerne, er med til at kabe livet i de enkelte byer. Sammen kal vi udvikle, tyrke og forme fremtiden Egedal.