MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER SUNDHEDSUDVALGET :00. Mødelokale på regionsgården H4. Sundhedsudvalget - mødesager

Transkript

1 BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Karin Friis Bach Formand Flemming Pless Næstformand Afbud Annie Hagel Medlem Katrine Vendelbo Fravær under punkterne 5, 6, 7 Medlem Dencker og 9. Leila Lindén Medlem Lene Kaspersen Medlem Marianne Stendell Medlem Niels Høiby Medlem Afbud Ole Stark Medlem Side 1 af 41

2 INDHOLDSLISTE 1. Drøftelsessag: Projekt værdibaseret styring på Rigshospitalets Hjertecenter 2. Beslutningssag: Garantiafdeling, tværgående visitation og kapacitetsklinik 3. Beslutningssag: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning 4. Beslutningssag: Mobil behandlingsplads i udbud 5. Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger 6. Drøftelsessag: Akutområdet Drøftelsessag: Fødeklinikker, kapacitet og struktur på fødeområdet 8. Orienteringssag: Status på belægning på hospitalerne 9. Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal 10. Eventuelt Side 2 af 41

3 1. DRØFTELSESSAG: PROJEKT VÆRDIBASERET STYRING PÅ RIGSHOSPITALETS HJERTECENTER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I Region Hovedstadens Budget 2017 er Rigshospitalets Hjertecenter udvalgt som et højt specialiseret regionalt forsøgslaboratorium for værdibaseret styring. Der er tale om et treårigt projekt, og Hjertecentret undtages i projektperioden fra regionens takststyringsmodel. Forretningsudvalget har den 6. december bevilget 3 mio. kr. til at gennemføre projektet. Med budgettet er det samtidig vedtaget, at de overordnede rammer og indsatsområder drøftes af It- og afbureaukratiseringsudvalget og Sundhedsudvalget indenfor deres respektive områder. Nærværende sag lægger op til en indledende drøftelse af den forestående afprøvning af værdibaseret styring på Rigshospitalets Hjertecenter. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: at drøfte de indledende overvejelser vedrørende værdibaseret styring på Rigshospitalets Hjertecenter. POLITISK BEHANDLING Drøftet. Flemming Pless (A) og Niels Høibye (I) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Rigshospitalets Hjertecenter er i budget 2017 udvalgt til at afprøve nye styringsmæssige muligheder. Det vil sige, at centeret fritages for regionens takststyringsmodel for i stedet at skulle udarbejde en model at styre efter, der giver værdi for patienterne. Dette taler ind i Region Hovedstadens større arbejde, hvor værdibaseret styring undersøges som del af en mulig fremtidig styringsmodel. De praktiske erfaringer som både Hjertecentret og Udviklingshospital Bornholm gør sig med afprøvning og udvikling af værdibaseret styring, vil indgå i dette fremtidige arbejde. Hjertecentret og Udviklingshospital Bornholm har indgået et tæt samarbejde, hvor erfaringer med styring efter, hvad der giver mest værdi for patienterne, deles. Niels Würgler Hansen, centerdirektør for Rigshospitalets Hjertecenter vil deltage på mødet med et oplæg og uddybe tankerne omkring de konkrete tiltag i det fremtidige projekt. Kristine Skovgaard Bossen, Programleder for værdibaseret styring, Rigshospitalets Hjertecenter vil også deltage på mødet. Rigshospitalets Hjertecenter Rigshospitalets Hjertecenter diagnosticerer og behandler patienter med alle former for sygdomme i hjerte og lunger. Hjertecenteret er et stort, fagligt ensartet, højt specialiseret og forskningsstærkt center. Centeret er organiseret i tre klinikker og har cirka 1100 medarbejdere. I projektperioden er Hjertecentret rammefinansieret. Det betyder, at de økonomiske incitamenter, som er forbundet med aktivitetsbaseret finansiering, ikke er til stede i projektperioden. Udgangspunktet for værdibaseret styring på Hjertecentret er at skabe gode rammer for det kliniske arbejde og at organisere patientforløbene så det giver mest mulig værdi for patienten. På baggrund af dét afprøves efterfølgende styringsmæssige tiltag til at sikre fokus på værdien for patienten og den udvikling man ønsker. Det er således endnu ikke afklaret hvilke styringsmæssige mekanismer der kommer i spil i projektet. Værdibaseret styring Der arbejdes mange steder med værdibaseret styring i sundhedsvæsenet og der er forskellige vinkler på værdibaseret styring. Alle kendte tiltag har dog har det til fælles, at ingen konkrete modeller på nuværende tidspunkt kan vise dokumenterede resultater. Side 3 af 41

4 Det forventes, at en model for værdibaseret styring vil gøre det muligt at styre efter, hvad der giver værdi for patienterne på Hjertecentret. Det indbefatter løbende at kunne sammenholde den målte opnåede værdi for patienterne med de omkostninger, som er forbundet med patienternes behandlingsforløb. Det er ambitionen, at en model for værdibaseret styring kommer til at medføre et markant øget ledelsesmæssigt fokus på patientnære resultatmål. Det betyder også, at værdi for patienterne sættes i centrum for tilrettelæggelse af nye patientforløb og for de løbende fremadrettede forbedringer på Hjertecentret. De patientnære resultatmål for patienter med sygdomme i lunger og hjerte vil skulle fastsættes i en bred faglig proces, og med tæt inddragelse af patienter med erfaringer fra konkrete patientforløb i Hjertecentret. Projektet vedrørende værdibaseret styring Formålet med projektet på Hjertecentret er at se, hvorvidt det er muligt at udvikle en model for værdibaseret styring og afprøve den. Det er forventningen, at modellen kan skabe øget kvalitet og sammenhæng, nytænke patientforløb, og styre efter patientnære resultatmål, herunder patienttilfredshed. Samtidig fastholdes fokus på effektivitet og de samlede omkostninger. Det forventes for eksempel, at projektet vil medføre en række grundlæggende ændringer i Hjertecentret, som skal modvirke søjletænkning og understøtte åbent og fleksibelt samarbejde på tværs af specialer og organisatoriske enheder, således at patienterne oplever et mere sammenhængende forløb i Hjertecentret. Det kan eksempelvis være gennem etablering af nye arbejdsgange, nye samarbejdsstrukturer på tværs af specialer og ny tilrettelæggelse af patientforløbene. Erfaringer fra projektet vil blive opsamlet løbende af en ekstern evaluator, som endnu ikke er defineret. Inddragelse af patienter, medarbejdere mv. Arbejdet med værdibaseret styring gennemføres i tæt samarbejde med patienter og medarbejderne på Hjertecentret. Patientinddragelse er et centralt element, og patienter og pårørende vil løbende blive inddraget igennem hele projektperioden. Patienter, som har gennemgået aktuelle forløb i Hjertecentret, vil i samarbejde med medarbejderne i centret blive inddraget i udvælgelsen af indikatorerne for de patientnære mål. Derudover vil patientrepræsentanterne indgå i formulering af forslag til forbedring af patientforløbene. I den indledende fase af projektet har der været udpeget ca. 25 yngre klinikere, som ikke er en del af ledelsesstrengen i Hjertecentret, men som vurderes at kunne bidrage positivt til udviklingen af projektet, herunder især komme med forslag til forbedring af organisering af patientforløb. De 25 medarbejdere har deltaget i workshops med centerledelsen og klinikledelserne, og de indgår i arbejdsgrupper, hvor de bidrager med et friskt blik på Hjertecentrets udfordringer og muligheder. Inddragelsen sikrer, at der fra projektets begyndelse tænkes nyt og på tværs af organisationen. Der planlægges nedsat et advisory board, hvorigennem der sikres bred inddragelse af patientforeninger, faglige eksperter, faglige organisationer og personalerepræsentanter. Derudover inddrages viden og erfaringer fra det pågående omfattende nationale og regionale arbejde med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO-data). Endelig etableres en operationel projektgruppe med forankring i Hjertecentrets tre klinikker. Projektets aktuelle status Projektet er i sin indledende fase, hvor fokus er på at skabe det nødvendige grundlag for det videre arbejde. Den overordnede tidsplan er således: April 2017: Evaluator udpeges Maj 2017: Projektplan forelægges sundhedsudvalget og it- og afbureaukratiseringsudvalget med henblik på godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet Juni 2017: Baseline for eksisterende patientforløb og enhedsomkostninger fastsættes August 2017: Konkretisering af nye patientforløb/ny organisering i Hjertecentret påbegyndes December 2017: Model for værdibaseret styring i Hjertecentret klar til afprøvning Fokus på de samlede omkostninger Side 4 af 41

5 Der er pt. igangsat et arbejde i Hjertecentret med at etablere en baseline bestående af kortlægning af eksisterende patientforløb og enhedsomkostninger. På den korte bane er dette for at muliggøre en vurdering af, hvilke omkostningsmæssige konsekvenser en fremtidig ny tilrettelæggelse af patientforløbene vil medføre. På lidt længere sigt i projektet er de samlede omkostninger et vigtigt element i at kunne vurdere, om der i Hjertecentret er en omkostningseffektiv behandling set i forhold til den opnåede værdi for patienten. Der vil således i projektperioden fortsat være fokus på effektivitet og Hjertecentrets samlede omkostninger. Sammenhæng til andre projekter Projektet vedrørende værdibaseret styring på Rigshospitalets Hjertecenter bygger videre på det allerede igangsatte arbejde i Hjertecentret med at identificere hjerte-lungeområdets udfordringer, faglige potentialer samt effektiviserings- og forbedringsbehov i et perspektiv mod Dette strategiske arbejde skal sikre, at Hjertecenteret i 2020 og fremover vil være at regne blandt de bedste, mest effektive og moderne centre i Europa. Derudover vil Hjertecentret deltage som pilotprojekt i et regionalt program vedrørende arbejdstilrettelæggelse og personalestyring i fremtiden. Programmet skal levere en række nye arbejdsgange, hvor tværorganisatorisk og tværfaglig personaleplanlægning bliver kernen i fremtidens arbejdstilrettelæggelse og personalestyring. Med økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner er der i regionerne igangsat et tværregionalt projekt, som skal bidrage til at udvikle og afprøve nye afregningsmodeller med afsæt i værdibaseret styring. Der er blandt andet fokus på systematisk opfølgning på resultater (klinisk kvalitet og patientnære mål) og ressourceforbrug. Hjertecentret deltager i dette arbejde og sikrer integration mellem projekterne. KONSEKVENSER Input fra sundhedsudvalget og it- og afbureaukratiseringsudvalget vil indgå i det videre arbejde med at udvikle projektet vedrørende værdibaseret styring på Rigshospitalets Hjertecenter. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges sundhedsudvalget den 14. marts og it- og afbureaukratiseringsudvalget den 21. marts Sundhedsudvalget og It- og afbureaukratiseringsudvalget forelægges en sag om den endelige projektplan på mødet henholdsvis den 23. maj og den 30. maj DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Torben Hedegaard JOURNALNUMMER Side 5 af 41

6 2. BESLUTNINGSSAG: GARANTIAFDELING, TVÆRGÅENDE VISITATION OG KAPACITETSKLINIK BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som opfølgning på budgetaftalen for 2017 har administrationen undersøgt mulighederne for at oprette garantiafdelinger, kapacitetsklinikker og tværgående visitation. Dette skal være med til at sikre kapacitet til udredning og behandling af patienter indenfor 30 dage. Sundhedsudvalget har på deres møder den 30. august, 25. oktober og 10. januar 2017 diskuteret strukturelle tiltag, der kan hjælpe til, at regionen kan overholde udrednings- og behandlingsretten. Som del af afklaringsarbejdet har udvalget i januar besøgt friklinikken i Give og hørt om organisering af garantiafdelinger i Region Syddanmark. INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at godkende, at der i første fase etableres forsøg med garantiafdelinger indenfor fem udvalgte specialer, når den nye styringsmodel for regionen er afklaret. Det forventes at kunne ske i første halvår af POLITISK BEHANDLING Anbefalet med den bemærkning, at udvalget ønsker at følge planlægningen, herunder de økonomiske konsekvenser. Flemming Pless (A) og Niels Høibye (I) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Patienternes ret til hurtig udredning og behandling er skærpet ved den lovændring, der er trådt i kraft den 1. oktober. Det lægger pres på regionen for at sikre den nødvendige kapacitet til udredning og behandling. Sundhedsudvalget har diskuteret mulighederne for at oprette garantiafdelinger, fælles faglig visitation og kapacitetsklinikker. Disse tiltag kan øge regionens kapacitet til udredning og behandling enten gennem bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet eller ved at skabe ekstra kapacitet. De tre tiltag kan skitseres således: Side 6 af 41

7 Sundhedsudvalget har hen over tre møder det seneste halve år drøftet de tre modeller. På sundhedsudvalgets møde den 10. januar 2017 prioriterede udvalget, at der i første omgang blev set på garantiafdelinger og tværgående visitation og dernæst på en kapacitetsklinik. Administrationen har i den mellemliggende periode undersøgt dette nærmere, og foreslår en yderligere forenkling, så der indledningsvis etableres forsøg med garantiafdelinger. En garantiafdeling vil kunne koordinere kapacitetsudnyttelsen indenfor et speciale. Ved at etablere garantiafdelinger, der sikrer ekstra buffer-kapacitet, forventes ventetiderne at blive lavere og at blive udlignet mellem hospitalerne. En garantiafdeling forventes således at få samme effekt som en tværgående visitation i form af bedre kapacitetsudnyttelse. Det vil derfor på nuværende tidspunkt ikke blive nødvendigt at etablere deciderede tværgående visitationenheder, hvis der samtidig er garantiafdelinger på et område. Garantiafdelinger vil kunne etableres uden at oprette nye eller tværgående organisationer, og er den mest simple løsning. Etableringsomkostningerne vil også være begrænsede sammenlignet med etablering af en kapacitetsklinik. På den baggrund anbefaler administrationen, at der i første fase etableres forsøg med garantiafdelinger. Evaluering efter forsøgsfase med garantiafdelinger I slutningen af 2019 skal det evalueres, om garantiafdelingerne bidrager til bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet og kan levere eventuel ekstra kapacitet, eller om det er hensigtsmæssigt med andre tiltag for at sikre overholdelse af rettighederne til hurtig udredning og behandling. Herunder skal det vurderes, om garantiafdelingerne skal udbredes til andre specialer. Hvis garantiafdelingerne ikke indfrier de ønskede mål, kan der suppleres med tværgående visitation/en kapacitetsklinik. Model for garantiafdelinger I grundtræk foreslås det, at garantiafdelinger oprettes ud fra disse principper: Indenfor det enkelte speciale udpeges én garantiafdeling. Garantiafdelingerne er fordelt på eksisterende afdelinger på alle somatiske hospitaler undtagen Bornholms Hospital. En garantiafdeling har ansvar for, at regionens patienter kan tilbydes udredning og behandling indenfor 30 dage, hvis de øvrige afdelinger ikke kan udrede/behandle indenfor 30 dage. Ventetiden til første kontakt skal holdes på 3 uger eller derunder. Ventetiden for alle afdelinger skal dokumenteres ugentligt på Garantiafdelingen har en koordinationsopgave i fx at sikre ydnyttelse af kapacitet. Garantiafdelingen skal give besked til øvrige afdelinger samt Enhed for patientvejledning ved behov for Side 7 af 41

8 midlertidigt stop for visitation til garantiafdelingen men først skal andre muligheder afdækkes i samarbejde med øvrige hospitaler. Målgruppen er elektive, nyhenviste patienter Overblikket indenfor de enkelte specialer skal baseres på ugentlig opdatering af ventetider på (tidligere I Region Syddanmark har man haft en sådan ordning med opdatering af ventetid siden 2015, som er velfungerende. Visitation Visitationen vil foregå efter følgende model: Hvis garantiafdelingen ikke kan udrede/behandle en patient indenfor 30 dage, er det den oprindelige afdeling, der sender indkaldelsen til patienten, da garantiafdeligen på forhånd har informeret de øvrige afdelinger om, at de ikke kan overholde garantifunktionen. Patienten har frit valg til at vælge et andet offentligt hospital, uanset om patienten bliver visiteret til afdelingen i patientens geografiske planområde eller garantiafdelingen. Visitering til garantiafdelingen vil ikke nødvendigvis betyde længere rejseafstand for patienten, da et alternativt privat tilbud kan ligge i hele regionen. Specialer Administrationen anbefaler, at der i første fase oprettes garantiafdelinger indenfor radiologi (billeddiagnostik), lungemedicin, kardiologi (hjerter), neurologi (undtagen fx demens) samt ortopædkirurgi. Disse specialer er udvalgt ud fra, at der er tale om specialer med stor aktivitet og mange patienter, hvor det vil være en fordel at have en garantiafdeling til at sikre, at ventetiderne ikke bliver uens hospitalerne imellem. Når man har erfaringer fra disse specialer, skal det vurderes, om garantiafdelinger skal udbredes til flere specialer. Finansiering Det er med regionens budgetaftale for 2018 besluttet, at der i 2018 skal indføres en ny styringsmodel for regionens hospitaler, der i højere grad understøtter ambitionerne om sammenhæng og kvalitet. Etablering og finansiering af forsøg med garantiafdelinger skal koordineres i forhold til den nye styringsmodel. Når dette er afklaret, opstilles en mere uddybet tidsplan for etablering af forsøg med garantiafdelinger. Henvisningsmønster og kontrolforløb Problemer med at overholde udrednings- og behandlingsrettighederne kan have andre årsager end kapacitetsmangel eller uens kapacitetsudnyttelse. Hvis der fx henvises flere patienter til specialiseret hospitalsbehandling (indikationsskred), kan regionen komme til at mangle kapacitet. Hvis de patienter, der henvises med samme sygdomme, får tilbudt forskellige kontrolforløb på de enkelte hospitaler, kan ressourcetrækket også blive øget. For at få en faglig vurdering af dette foreslår administrationen, at de sundhedsfaglige råd for relevante specialer bliver spurgt til: Om der er områder, hvor der er et indikationsskred i henvisningerne fra de praktiserende læger, så patienter bliver henvist til hospitalerne uden at specialiseret behandling er nødvendig. Om der er sygdomsområder, hvor antallet af kontroller enten er uens hospitalerne imellem, eller hvor Side 8 af 41

9 man kunne diskutere den faglige nytte af antallet af kontroller. Desuden indgår opgaven med at sikre gode henvisninger fra praktiserende lægerne som en del af det daglige arbejde i sundhedsvæsenet. Både de centrale visitationsenheder (CVI er) og afdelingerne har en interesse i at sikre, at henvisningerne er klare og indeholder de ønskede oplysninger. I samarbejde med praksiskonsulenterne er både afdelinger og CVI er i dialog med de praktiserende læger om henvisningers kvalitet. Udover at være bindeled mellem hospitaler og praktiserende læger, har praksiskonsulenterne også en vigtig opgave med at udarbejde forløbsbeskrivelser, der viser, hvad en given henvisning bør indeholde af information. Tidsplan 2017: Forberedelse Garantiafdelinger udpeges, så afdelingerne kan aftale, hvilken koordination der er hensigtsmæssig indenfor specialet Fornyet indsats i forhold til gode henvisninger og kontrolforløb. De sundhedsfaglige råd inddrages i dette 2018: Implementering under ny styringsmodel Forsøg med fem udvalgte garantiafdelinger startende første halvår : Evaluering og eventuelt yderligere tiltag Evaluering af forsøg med garantiafdelinger med henblik på eventuel udbredelse til andre relevante specialer og/eller med anbefaling om yderligere tiltag i form af kapacitetsklinik/fælles visitation (ultimo 2019) KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingerne betyder, at regionens samlede kapacitet fremadrettet vil kunne udnyttes mere effektivt indenfor de udvalgte specialer. RISIKOVURDERING Såfremt etablering af forsøg med garantiafdelinger ikke igangsættes, vil der være en risiko for, at regionen får sværere betingelser for at leve op til udrednings- og behandlingsretten. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges foretningsudvalget den 4. april 2017 og regionsrådet den 18. april DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg/Svend Hartling JOURNALNUMMER Side 9 af 41

10 3. BESLUTNINGSSAG: UDMØNTNING AF NATIONALE MIDLER TIL UDGÅENDE FUNKTIONER OG SPECIALISERET RÅDGIVNING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regeringen indgik den 2. juni en aftale om en ny handlingsplan for den ældre medicinske patient, hvortil der på landsplan er afsat i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. årligt. Handlingsplanen indeholder bl.a. 175 mio. kr. til udgående funktioner og specialiseret rådgivning fra hospitalerne. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte på møde den 21. september, at administrationen arbejdede videre med en plan for, hvordan handlingsplanens midler til udgående funktioner bedst udmøntes i Region Hovedstaden, og at planen tager udgangspunkt i seks principper for udgående funktioner. Sagen behandles parallelt i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at administrationens forslag om at prioritere midler til udgående palliative team for ikke-kræft patienter, geriatriske team og specialiseret rådgivning fra hospitalerne godkendes. Forudsat at punkt 1 godkendes indstiller administrationen endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler: 2. at godkende nedenstående fordeling af midler: 14,5 mio. kr. i varige midler til palliative team for ikke-kræft patienter 6,2 mio. kr. i varige midler til geriatriske team og 1 mio. kr. i varige midler til specialiseret rådgivning fra hospitalerne. 3. at godkende, at midlerne til palliative team for ikke-kræft patienter og geriatriske team fordeles til hospitalerne med udgangspunkt i planområdernes andel af ældre borgere. POLITISK BEHANDLING Anbefalet. Flemming Pless (A) og Niels Høibye (I) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Som en del af regeringens aftale om en ny handlingsplan for den ældre medicinske patient har regeringen afsat 175 mio. kr til regionerne til udgående funktioner og specialiseret rådgivning. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og sundhedsudvalget godkendte på deres møde den 21. september, at administrationen arbejder videre med en plan for, hvordan handlingsplanens midler til udgående funktioner bedst udmøntes i Region Hovedstaden, og at planen tager udgangspunkt i seks principper for udgående funktioner. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte desuden, at regionen afventer arbejdet under sundhedsaftalen om specialistrådgivning fra hospitalerne, inden der træffes beslutning om den konkrete anvendelse af midler til specialiseret rådgivning. Forslag til udmøntning af midler til udgående funktioner Administrationen har udarbejdet forslag om at styrke og udbrede to udgående funktioner: Palliative team for ikke-kræftpatienter og geratriske team. Side 10 af 41

11 En styrkelse og udbredelse af de udvalgte udgående funktioner forventes at kunne bidrage til at forebygge indlæggelser, øge den patientoplevede kvalitet samt styrke samarbejdet med kommunerne omkring disse sårbare grupper af borgere i hele regionen. Da der er tale om relativt få midler, er ønsket en prioritering af få, men vigtige indsatsområder, der ikke tidligere har fået en særlig tildeling af midler. Herunder særligt områder der omfatter både ældre medicinske patienter og patienter med kronisk sygdom. Forslag til fordeling af de nationale midler fremgår af nedenstående skema og uddybes nedenfor. Tabel 1: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner (varigt) I alt Palliative team målrettet ikke-kræft patienter Geriatriske team 20* mio. kr. 13,33 mio. kr. 6,7 mio. kr. 16,7 mio. kr. 11,1 mio. kr. 4,6 mio. kr. 21,7 mio. kr. 14,5 mio. kr. 6,2 mio. kr. 1 mio. kr. 1 Specialiseret rådgivning (indsats 28) - mio. kr. *Bemærk, at dette beløb indeholder 3,3 mio. kr. tildelt i, som overføres til Udmøntning af midler til palliative team målrettet ikke-kræft patienter (non-maligne) I mange år har fokus været på at styrke forholdene for kræftpatienter, ikke mindst på det palliative område. Imidlertid har mange andre patientgrupper bl.a. nyre-, lunge- og hjertepatienter også brug for en palliativ indsats. En styrket palliativ indsats overfor ikke-kræft patienter er en del af Region Hovedstadens strategi på det palliative område, og der findes en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om vigtigheden af at etablere udgående teams målrettet andre sygdomsgrupper end på kræftområdet. Administrationen foreslår derfor, at 2/3 af midlerne fra handlingsplanen afsættes i varige midler til palliative team målrettet ikke-kræft patienter (svarende til 14,5 mio. kr.). Pengene foreslås udmøntet til de seks palliative enheder/afsnit i Region Hovedstaden med henblik på, at enhederne kan udvide deres palliative team-aktiviteter overfor patienter med livstruende sygdom uanset alder og diagnose. Omdrejningspunktet for forslaget er således et tæt tværfagligt samarbejde mellem de palliative enheder/afsnit og de diagnosespecifikke specialer. En mindre del af midlerne skal anvendes til uddannelse og kompetenceudvikling dels i teamet og dels af det basale palliative niveau i kommunerne, i almen praksis og på hospitalerne. Der skal desuden afsættes midler til monitorering og generering af viden om palliative forløb for patienter indenfor de forskellige specialer. Det anbefales, at der i fordelingen af midler til de udgående palliative teams overvejende tages udgangspunkt i planområdernes andel af ældre borgere (65 +), så fordelingen tilpasses målgruppen. Rigshospitalet har imidlertid ikke et planområdeansvar, men understøtter hospitalets patienter og kan have hjemmebesøg i hele regionen, hvilket ønskes udbygget for højt specialiserede patienter med anden diagnose end kræft. Med udgangspunkt heri er der forlods afsat ca. 12 % af puljen til Rigshospitalet ud fra en formodning om, at dette svarer til andelen af målgruppen samt hospitalets specialiserede ekspertise, som de øvrige hospitaler kan trække på. Bornholms Hospital har endnu ikke et udgående palliativt team. Hvis Bornholms Hospital tildeles midler svarende til planområdets andel af ældre, vurderes det vanskeligt at kunne etablere et team med tværfaglig ekspertise. Derfor er det vurderingen, at hospitalet bør tildeles 0,7 mio. kr. årligt. Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger fremgår forslaget til fordelingen af midler til hospitalernes udgående palliative teams for patienter uden kræft af nedenstående tabel. Bemærk at midlerne til Side 11 af 41

12 Rigshospitalet og Bornholms Hospital først er fratrukket midlerne, hvorefter de resterende midler er fordelt til akuthospitalerne justeret deres andel af ældre borgere (65+): Tabel 2: Fordeling af midler til udgående palliative teams og * frem Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 2,14 1,75 2,34 Bornholms Hospital 0,70 0,70 0,70 Herlev og Gentofte Hospital 3,33 2,72 3,65 Nordsjællands Hospital 2,72 2,23 2,98 Amager og Hvidovre Hospital 2,80 2,29 3,07 Rigshospitalet 1,63 1,41 1,75 Total 13,33 11,10 14,50 *Bemærk: Der er overført midler fra til 2017 Udmøntning af midler til geriatriske funktioner I den Nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient nævnes specifikt udgående geriatriske funktioner som et eksempel på udgående sygehusfunktioner, og der har i flere sammenhænge været nationalt fokus herpå, da geriatriske teams har vist gode resultater i forhold til forebyggelse af genindlæggelser. Administrationen foreslår derfor, at der afsættes 6,2 mio. kr. årligt i varige midler til styrkelse af geriatriske funktioner. Alle akuthospitaler har et geriatrisk team eller en geriatrisk funktion, som varetager geriatrisk udredning og vurdering af særligt svækkede ældre borgere med flere samtidige sygdomme, funktionstab og evt. social problemstilling. Geriatriske funktioner kan bidrage til at identificere patienter, som har brug for en særlig indsats for at forebygge genindlæggelse. Nogle af de geriatriske funktioner har i dag i begrænset omfang en udgående funktion. Forslaget om at afsætte midler til udgående geriatriske funktioner skal ses som en udbygning af eksisterende geriatriske funktioner med henblik på, at disse fremadrettet kan tilbyde en udgående funktion til patienter med behov for en særlig geriatrisk indsats. Tabel 3: Fordeling på baggrund af planområdernes andel af ældre (65+) 2017* og frem Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 1,24 0,85 1,15 Herlev og Gentofte Hospital 1,96 1,34 1,81 Nordsjællands Hospital 1,60 1,10 1,48 Amager og Hvidovre Hospital 1,94 1,33 1,79 Total 6,73 4,62 6,23 *Bemærk: Der er overført midler fra til 2017 Udmøntning af midler til specialiseret rådgivning (sundhedsaftalens indsats 28) I forhold til den nationale handlingplans krav om at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra hospitaler er det i sundhedsaftalen aftalt: "At understøtte let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom" (indsats 28). En arbejdsgruppe under sundhedsaftalen kommer med forslag til, hvordan adgangen til rådgivning og specialviden kan forbedres. Arbejdsgruppens forslag skal drøftes administrativt på tværs af sektorer senest med udgangen af Side 12 af 41

13 Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede ved møde den 21. september at afvente dette arbejde, inden der træffes beslutning om den nærmere anvendelse af de nationale midler til området. Administrationen foreslår, at der afsættes 1 mio. kr. årligt i varige midler fra handlingsplanen til dette arbejde. KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingerne betyder, at Region Hovedstaden prioriterer at anvende de nationale midler til to typer af udgående funktioner. Det betyder, at der ikke prioriteres midler til øvrige udgående funktioner i forbindelse med denne udmøntning. RISIKOVURDERING Der er en risiko for, at regionen med midlerne ikke formår at ensrette de udgående funktioner på tværs af planområder, således at ikke alle relevante patienter på tværs af diagnoser får gavn af den styrkede palliative indsats. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Administrationen forventer, at midlerne udmøntes med 2. økonomirapport i KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, og derefter i forretningsudvalget den 4. april 2017 og regionsrådet den 18. april Sundhedsudvalget og udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde forelægges en status på arbejdet vedr. specialiseret rådgivning senest i efteråret DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg/Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag Oversigt over de enkelte hospitalers udgående funktioner 2. Notat vedr. udmøntningsplan Plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsat... (2) Side 13 af 41

14 4. BESLUTNINGSSAG: MOBIL BEHANDLINGSPLADS I UDBUD BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede den 4. oktober, at en række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2017 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. De vil blive forelagt til behandling i de politiske udvalg, hvorunder ansvarområdet er placeret, med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Aftalen om at opgradere det akutte sundhedsberedskab i kritiske situationer med en mobil behandlingsplads forelægges derfor sundhedsudvalget, som politikforberedende udvalg. Løsningen er beskrevet i bilag 1, som er fortroligt indtil udbuddet annonceres. INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at godkende, at der iværksættes udbud til indkøb af mobil behandlingsplads på grundlag af de elementer der er beskrevet i bilag 1 (side 1). POLITISK BEHANDLING Anbefalet. Flemming Pless (A) og Niels Høibye (I) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING I Budget 2017 fremgår det, at forligspartierne har prioriteret at bruge 6,4 mio. kr. på at opgradere det akutte sundhedsberedskab i kritiske situationer med en mobil behandlingsplads. I tilfælde af at ulykken rammer i et omfang som fx ved terrorhandlinger har regionen hidtil ikke haft tilstrækkeligt udstyr, der modsvarer en sådan opgave. En mobil behandlingsplads forventes endvidere at kunne indgå som supplement til regionens sundhedsberedskab ved større folkelige events. Tidsplan for udbud og idriftssættelse Indkøb af mobil behandlingsplads skal i EU-udbud efter gældende regler. Der er planlagt et almindeligt offentligt udbud. Der er ikke planlagt udbud med forhandling eller anden form for dialog. Dette skyldes at det på baggrund af drøftelser med akutberedskabet er vurderingen, at der ikke er behov for forhandling eller anden markedsdialog for at afklare behovet nærmere. Hensynet til hurtigere at være klar med beredskabet er i denne sammenhæng vægtet højest. Udbud iværksættes efter følgende tidsplan: Annoncering af udbud: 24. april 2017 Tilbudsfrist, evaluering, besigtigelse, tildeling, stand-still mv. Tildeling af kontrakt: 8. august 2017 Opbygning og montering af udrykningssignaler mv. Den mobile behandlingsplads kan afhængig af udbuddet være i drift tidligst fra oktober 2017 eller senest fra april Behandlingsplads Regionen Hovedstadens Akutberedskab varetager sundhedsberedskabet for den samlede region og samarbejder med øvrige myndigheder, primært politiet og redningsberedskabet, ved alle former for indsatser, der er omfattet af beredskabsloven. Som en del af det overordnede princip for beredskab i Danmark (sektoransvarsprincippet), har det regionale sundhedsberedskab ved en større hændelse, hvor der er mange tilskadekomne, ansvaret for at etablere en eller flere behandlingspladser i indsatsområdet. Her skal triagering (prioritering), livreddende nødbehandling, transportstabilisering og visitation finde sted inden de tilskadekomne transporteres til modtagehospitalerne. Ved en hændelse udgøres behandlingspladsen i dag af nærmeste, bedst egnede areal (fortovsstrækning, torv, græsplæne, parkeringsområde eller lignende) eller tilgængelig bygningsmasse (forretning, kontor, hus eller lignende), hvortil de tilskadekomne samles. Udfordringen er, i denne tidlige kritisk fase af en hændelse, at sikre sammenhængende plads til, og overblik over, et betydeligt antal hårdt sårede patienter under samtidig hensyntagen til vejrlig (kulde, regn, sne, vind, Side 14 af 41

15 mørke) og hændelsens karakter (ild, sammenstyrtningsfare, eksplosionsfare, debris i form af glasskår og murbrokker mv). Bemanding af behandlingsplads Hvis der for nuværende skal etableres en behandlingsplads, bliver den bemandet af præhospitale akutlæger og ambulancemandskab fra det eksisterende, tilstedeværende beredskab (de første ambulancer nedlægges og kan ikke bruges til transport, idet mandskabet bemander behandlingspladsen). Behandlingspladsudstyr udgøres af eksisterende materiel og udstyr fra ambulancerne og akutlægebilen. Øget behov for behandlingsplads Den senere tids terroranslag mod bl.a. europæiske byer, har medført et to- og trecifret antal alvorligt tilskadekomne (Madrid, London, Utøya, Orlando, Bruxelles, Paris, Nice, Berlin ). Erfaringerne fra disse hændelser viser, at der er behov for et langt større antal ambulancer, end der kan mobiliseres i Region Hovedstaden. Under det nuværende, forhøjede nationale trusselsbillede og med den eksisterende ambulancedimensionering i Region Hovedstaden er der derfor behov for en mobil behandlingsplads, hvor sundhedsfaglig triagering, livreddende nødbehandling inden transport til hospital, og transportstabiliserende behandling og visitation kan finde sted. En regional mobil behandlingsplads, specielt indrettet og dimensioneret til formålet og klar til øjeblikkelig indsættelse ved første melding, vil kunne afbøde konsekvenserne af en særlig beredskabshændelse uanset om hændelsen sker i indre by, på større færdselsåre eller på landet og uanset vejrlig. En regional mobil behandlingsplads vil ikke blot kunne anvendes ved beredskabshændelser med mange tilskadekomne, men sekundært kunne anvendes som fremskudt akutklinik ved større planlagte events (f.eks. Folkemøde, 1. maj o. lign). Der afholdes årligt en række events, hvor regionen kunne have interesse i at anvende fremskudt akutklinik. Det er hensigten at den fremtidige mobile behandlingsplads sammensættes af elementer, der sikrer, at der kan varetages sundhedsfaglig triagering, livreddende nødbehandling, behandling af tilskadekomne og opbevaring af patienter som afventer transport. Da tid er en kritisk faktor ved særlige beredskabshændelser, er valgt en teknisk løsning, hvor driften kan varetages af Akutberedskabet, sammen med øvrige specialkøretøjer, af det døgndækkende personale på 112 AMK-Vagtcentralen. En løsning, der er dimensioneret til det afsatte budget på 6,4 mio. kr. Drift For at sikre, at den mobile behandlingsplads kan afgå straks efter melding om beredskabshændelse, samt for at sikre lavest mulige driftsomkostninger, anbefales en driftsløsning, hvor den mobile behandlingsplads fremføres til skadested af det døgndækkende præhospitale personale fra 112 AMK-Vagtcentralen, som også varetager driften af øvrige specialkøretøjer i Region Hovedstaden. Personalet skal således kun uddannes i fremføring og opsætning af den mobile behandlingsplads. Der er herudover udgifter vedr. forsikring, drift og vedligehold af materiel samt efteruddannelse etc. som skønnes at beløbe sig til 0,35 mio. kr., som afholdes inden for eksisterende budget. Udover driftsudgifter skal der forventes midler til generhvervelse af mobil behandlingsplads, når den foreslåede løsning er udtjent. Der er forudsat en levetid på løsningen på 10 år, og genanskaffelse vil til den tid indgå i den samlede prioritering af regionens investeringsmidler. Mobiliseringstid Den valgte løsning for materiel og drift kan sikre mobiliseringstid fra melding om beredskabshændelsen til afgang indenfor 10 minutter. Det ikke er muligt at beskrive en præcis responstid, da responstiden vil afhænge af, hvor hændelsen sker. Hvis den sker i den nordlige del af regionen, vil responstiden således være længere end ved hændelser i fx indre by. Samarbejdspartnere og supplerende ressourcer Beredskabsloven definerer opgaver for det statslige og det kommunale redningsberedskab, hvor sundhedsberedskabet indgår som en del af det samlede beredskab. Sundhedsberedskabets opgaver er defineret i bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet. Beredskabsstyrelsen varetager det statslige redningsberedskab, og kommunerne varetager det kommunale redningsberedskab samt sundhedsberedskabet i den primære sektor (den del, der ikke er sygehus- eller præhospitalt beredskab). Side 15 af 41

16 Beredskabsstyrelsen yder assistance til det kommunale beredskab ved større, længerevarende eller mandskabskrævende hændelser mv. Derudover kan Beredskabsstyrelsen indgå samarbejdsaftaler med bidstand til andre offentlige myndigheder. Beredskabsstyrelsen råder bl.a. over telte, toilet- og mandskabstrailer, belysning mv., som er placeret bl.a. på beredskabscentre i Næstved og Hedehusene, med en responstid på op til to timer i hele Danmark. Den Præhospitale Virksomhed er ved at indgå en samarbejdsaftale med Beredskabsstyrelsen, om Beredskabsstyrelsens muligheder for at stille supplerende materiel fx ved længerevarende hændelser fx generator. Beredskabsstyrelsen støtter fuldt ud op om etablering af en regional mobil behandlingsplads, hvilket jf. sektoransvarsprincippet er regionens ansvar. Hovedstadens Beredskab har udover det kommunale redningsberedskab etableret en Frivilligenhed, som bl.a. bemander to kørende enheder med telte, tæpper mv. opbevaret i anhænger, som fra alarmeringstidspunkt pt. forventes i drift indenfor min. Der er nedsat en arbejdsgruppe med Hovedstadens Beredskab, som skal skabe overblik over, hvorledes de fælles ressourcer anvendes bedst muligt ved beredskabshændelser. Dette samarbejde forventes på sigt udvidet til øvrige kommunale beredskaber i Region Hovedstaden. KONSEKVENSER En regional mobil behandlingsplads vil kunne afbøde konsekvenserne af en særlig beredskabhændelse i regionen uanset vejrlig. RISIKOVURDERING Med en tiltrædelse af indstillingen godkendes at der iværksættes et udbud. Der er i forhold til sagen den potentielle risiko, at anskaffelsen ikke kan ske inden for den afsatte investeringsramme. I så fald kan man undlade at kontrahere, når resultatet af udbuddet foreligger. I forhold til de afledte driftsmæssige udgifter vurderes den største usikkerhed at ligge i forhold til vedligeholdelsesudgifter af køretøjet, idet dette vil kunne svinge over tid og være afhængigt af anvendelsen af den mobile behandlingsplads. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. april DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg/Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Fortroligt bilag MobilBehandlinspladsFIN Side 16 af 41

17 5. ORIENTERINGSSAG: RAPPORT "FORSKNINGSSAMARBEJDE I REGION HOVEDSTADEN" - STATUS PÅ OPFØLGNING AF ANBEFALINGER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I Region Hovedstaden prioriteres forskning højt. Derfor er det en politisk målsætning, at vi skal arbejde for ekspansive vidensmiljøer. Dette gør vi, fordi vidensmiljøer og forskningssmiljøer bidrager til høj kvalitet i patientbehandlingen, og fordi det kan bidrage til væksten i regionen. Ud af de i alt 2,1 mia. kr. regionen brugte på sundhedsforskning i kom 1,1 mia. fra eksterne parter (virksomheder, fonde mv.). I budgetaftalen 2015 blev der således afsat 0,5 mio. kr. til en analyse af sundhedsforskning i Region Hovedstaden. Regionsrådet godkendte den 19. maj 2015, at analysen skulle undersøge hvilke typer af forskningssamarbejde, der foregår på regionens hospitaler. Det var samtidig en del af den politiske bestilling, at der blev gennemført en undersøgelse af regionens hjerteafdelinger (i perioden ). Rapporten Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden - analyse af eksternt forskningssamarbejde om sundhedsforskning blev forelagt regionsrådet d. 20. september. I forbindelse med erhvervs- og vækstudvalgets samt sundhedsudvalget behandling af sagen i efteråret bad udvalgene om en status på administrationens opfølgning på de anbefalinger, som fremkom i forbindelse med rapporten. Sagen forelægges parallelt i sundhedsudvalget d. 14. marts 2017 og erhvervs- og vækstudvalget d. 21. marts INDSTILLING Administrationen indstiller overfor sundhedsudvalget: at status på administrationens arbejde med de samlede anbefalinger tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Katrine Vendelbo Dencker (O), Flemming Pless (A) og Niels Høibye (I) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden har i de senere år sat innovation og forskning øverst på dagsordenen, og der bliver investeret væsentligt i at sikre nye bedre rammer for forskning og innovation (både ift. infrastruktur, governance etc.). Dette skal først og fremmest sikre, at Region Hovedstaden kan bibeholde og forbedre sin position inden for sundhedsvidenskabelig forskning. Dertil skal de nye forbedrede rammer styrke koblingen fra ny viden til ny behandling så patientbehandlingens kvalitet konstant forbedres. Ifølge planen vil der således bl.a. være etableret en styrket governance for forskning, som sikrer koordinering og sammentænkning af regionens forskningsaktiviteter ved starten af 2018, og inden udgangen af 2018 vil der være etableret en ny innovationsstruktur, som understøtter den medarbejderdrevne og forskningsbaserede innovation, og som sikrer implementering og skalering, så alle patienter, uanset hospital, får den bedste behandling. De ovenstående aktiviteter blev igangsat allerede i starten af, og langt hovedparten af de anbefalinger, der kom fra rapporten "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden - analyse af eksternt forskningssamarbejde om sundhedsforskning" medio, taler således ind i allerede kendte problematikker, som administrationen var og er igang med at løse. En konkret gennemgang af rapportens 20 anbefalinger, og hvordan disse imødekommes af administrationens arbejde kan ses i bilag 1 og 2. For at summere hovedtrækkene i anbefalingerne, kan disse overordnet set inddeles i følgende temaer: Side 17 af 41

18 1. En samlet forskningsorganisation: At Region Hovedstadens forskning skal være mere sammentænkt, strategisk koordineret og ledet. 2. Tilgang til virksomhedssamarbejde: At Regionen skal have en proaktiv tilgang til virksomhedssamarbejde, men også understøtte de nødvendige kontrolinstanser, der sørger for uvildighed og klare rammer. 3. Branding af styrkeposition: At regionens sundhedsvidenskabelige styrkeposition skal tydeliggøres, og at det internationale samarbejde om forskning skal øges. 4. Behovsdrevet forskning: At forskningen skal være drevet af behovet i klinikken, og dermed skal forskning indgå i tæt kobling med klinikken og systematisk inddrage patienterne fx via patientforeninger. I nedenstående fremgår det, hvordan de fire ovenstående tematikker, er blevet imødekommet af en række konkrete aktiviteter, som er blevet igangsat i senere år. 1. En samlet forskningsorganisation Regionen har indtil nu ikke haft en fælles organisering, der understøtter og sikrer koordinationen af regionens mange forskningaktiviteter. I og 2017 arbejdes der for implementeringen af en ny og forbedret fælles governance for forskning, som kan skabe det fælles strategiske rum for prioritering af forskning og forskningsunderstøttelse. Formålet er overordnet at sikre en bedre koordination mellem forskningsaktiviteterne og behovet for ny behandling i klinikken samt at gøre regionen til en mere attraktiv samarbejdspartner nationalt og internationalt. Der vil derfor blive udarbejdet lokale forskningsstrategier og handlingsplaner for hvert hospital og virksomhed, som vil blive samlet i en fælles regional forskningsstrategi og tilhørende handlingsplan. Forslaget til en samlet forskningsstrategi vil blive forelagt regionsrådet primo Tilgang til virksomhedssamarbejde En stor del af patientbehandlingen handler om medicin og teknologisk udstyr. Det er derfor centralt at disse udvikles for at sikre den bedste patientbehandling fremadrettet. Her er virksomheder centrale aktører. Nye produkter, medicin mv. kan desuden bidrage til vækst i regionen. Regionen har i samarbejde med andre offentlige aktører sikret, at der arbejdes strategisk for at udvikle disse samarbejder med virksomheder. Nyt sundhedsteknolgisk udstyr: Via bl.a. CACHET (Copenhagen Center for Health Technology), som er et samarbejde bl.a. med DTU, arbejdes der strategisk på at styrke den medicotekniske forskning mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Samarbejdet skal styrke bl.a. styrke forskning og udvikling inden for personlig sundhedsteknologi, der skal være med til at fremme sund og aktiv aldring, forebygge sygdomsforløb og give ældre mulighed for at leve et uafhængigt, sikkert og sundt liv. I et andet partnerskab kaldet CHC (Copenhagen Healthtech Cluster) arbejdes der på at inddrage de rette virksomheder i samarbejde om sundhedsteknologi - dette både for at forbedre livskvaliteten for patienter og borgere, samt skabe vækst i Greater Copenhagen. Kliniske studier: Ud over ovenstående findes der også initiativerne Én Indgang og NEXT-samarbejdet. Én Indgang er en model for virksomhedshenvendelser, som er oprettet i alle fem regioner, og som skal øge antallet af kliniske studier i Danmark for både klassiske lægemiddelforsøg, men også for tests inden for medicoudstyr. Idéen er, at hele det danske sundhedssystem kan kontaktes via én indgang, der har lokalkendskab til de forskellige hospitalsafdelinger i Danmark. Én indgang gør det dermed muligt at koordinere og optimere samarbejdet mellem lægemiddelindustrien og forskerne i det danske sundhedsvæsen. NEXT-samarbejdet (deltagelse fra alle fem regioner samt deltagelse fra centrale virksomheder såsom LEO Pharma) arbejder for at gøre Danmark til lægemiddelindustriens foretrukne land til foretagelse af tidlige afprøvninger af nye lægemidler på patienter. Målet er, at NEXT og Én Indgang opfattes som én integreret service for lægemiddelindustrien, og som ét fælles brand for Danmark. Ift. at sikre forskningens uvildighed og relevans for patientbehandlingen, findes der en række kontrolinstanser, primært på nationalt niveau fx: Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhedsstyrelsen og Den Nationale Videnskabsetiske Komité. Dertil er der de regionale videnskabsetiske komiteer og på lokalt niveau godkendes kvalitetsforskning af de lokale hospitalsledelser. Side 18 af 41

19 3. Branding af styrkeposition Det er ikke muligt at detailstyre, hvilke samarbejdspartnere forskningsmiljøerne vælger at inddrage i deres forskningsprojekter. Det er også vigtigt at understrege, at der findes stærke incitamenter for at søge de stærkeste samarbejdspartnere, og det er naturligt for enhver forsker at søge at involvere de internationalt førende forskningsmiløer. Det man kan gøre for at styrke de internationale relationer handler derfor om at forbedre rammerne for samarbejde. Regionens arbejde med dette kan inddeles i to: Styrket samarbejde med andre institutioner i regionen - fælles er vi et stærkere brand: For at styrke vores internationale position, er der blevet investeret væsentligt i at styrke samarbejdet med vores nærmeste samarbejdspartnere - universiteterne og professionshøjskolerne i regionen. Baggrunden for at øge samarbejdet er tosiddet: dels et ønske om at bringe klinikkens behov tættere på universitetsmiljøerne og sikre en hurtigere overførsel fra grundforskning, til anvendelsesorienteret forskning/klinsk forskning til i sidste ende bedre patientbehandling. Hertil kommer et øget samarbejde om uddannelse inden for sundhedsområdet. Dels skal samarbejdet styrke regionens profil udadtil. Samarbejdet foregår mellem Region Hovedstaden og de store forskningsinstitutioner: Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Metropol. Synliggørelse af de flotte resultater forskningsmiljøerne leverer: Der er ikke tidligere blevet lavet en publikation rettet mod eksterne interessenter, der tydeliggør regionens samlede forskningskapicitet - volumen, kvalitet mv. Det har administrationen nu gjort, og således kommer der den første publikation, der skal brande de forskningsmæssige styrkepositioner, vi besidder på vores hospitaler i foråret 2017 (meddelelse nr. 1 på dagsordenen). 4. Behovsdrevet forskning Som nævnt også ovenfor, skal en styrket fælles governance for forskning sikre udvikling af forskningsfelter begrundet i behovene i de enkelte afdelinger/de enkelte specialer. Det betyder også, at regionen lever op til Sundhedslovens paragraffer om, at regionen skal sikre forskning i samtlige ydelser i sundhedsloven dvs. der skal sikres forskning udover emnerne i de enkelte afdelinger fx i samarbejder over mod kommunerne og de praktiserende læger. Dertil vil det via en styrket governance for forskning, være muligt at tage regionsfælles drøftelser i hovedstaden om principper for patientinddragelse i tilblivelsen og gennemførelsen af forskningsprojekter. Sidst kan nævnes, at brugen af det eksisterende ledelseshierarki vil betyde, at den nye styrkede regionsfælles governance for forskning i hovedstaden udvikles i tæt samspil med klinikken og behovet for udviklingen i patientbehandlingen. To anbefalinger som administrationen ikke for nuværende har aktiviteter der imødekommer Som det fremgår af bilag 1, er der to ekspertanbefalinger, som administrationen pt. ikke har aktiviteter, der understøtter. 1. Der bør være hjælp (i form af kurser, undervisning el.lign.) i de nye forskningsadministrationskrav, så de ikke skaber unødige misforståelser. De nye krav er mere komplekse og det kræver en ordentlig introduktion, også til forskerne, så kravene ikke bliver en utilsigtet hæmsko. 2. Effekterne af de nye forskningsadministrationskrav bør undersøges om et år. Der har været stor utilfredshed ved implementeringen, men med en større og større accept af de nye regler. Derfor bør de nye forskningsadministrationsregler efterses om et år, ift. bl.a. følgende temaer nævnt af miljøerne: 1) overførsel af overskydende midler fra et budgetår til det næste, 2) rejseregler og 3) periodisering af forskningsbudgetter. Baggrunden for dette er todelt: 1) dels har administrationen prioriteret at arbejde med de øvrige 18 anbefalinger, da disse har været de mest efterspurgte udviklingsprojekter af forskningsmiljøerne, og der hvor man ifølge administrationens vurdering, vil kunne give det største løft til forskningen i regionen, 2) dels skulle de nye forskningsadministrationsregler konsolideres i organisationen, inden de evalueres. Administrationen vil i løbet af foråret 2017 udarbejde et kommissorium for opfølgning af forskningsadministrationsreglerne, herunder behovet for uddannelse i brugen af forskningsadministrationsreglerne. Kommissoriet vil blive forelagt erhvervs- og vækstudvalget, sundhedsudvalget og regionsrådet til godkendelse medio 2017 med henblik på gennemførelse af opfølgning i 3. og 4. kvartal Side 19 af 41

20 KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen tages status på administrationens arbejde med de 20 anbefalinger til efterretning. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Sagen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen foreligges parallelt i sundhedsudvalget og erhvervs- og vækstudvalget henholdsvis den 14. marts og den 21. marts DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Ekspertanbefalinger inkl. administrationens svar 2. Politiske anbefalinger inkl. administrationens svar 3. Rapport - Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden Side 20 af 41

21 6. DRØFTELSESSAG: AKUTOMRÅDET 1813 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet behandlede den 7. marts 2017 medlemsforslag stillet af Lene Kaspersen (C) på baggrund af henvendelse den 24. februar 2017 vedrørende Akuttelefon 1813 (bilag 1). Henvendelsen blev besvaret og sagen blev drøftet. Af drøftelsen fremgik det at en videre drøftelse af sagen skal ske i sundhedsudvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: at drøfte, hvilke områder inden for Akuttelefon 1813 udvalget ønsker at behandle på et kommende møde og i så fald hvilke områder. POLITISK BEHANDLING Drøftet. Lene Kaspersen (C) havde en række konkrete spørgsmål til akuttelefon Udvalget besluttede, at svar på disse sendes til udvalgets medlemmer. Katrine Vendelbo Dencker (O), Flemming Pless (A) og Niels Høibye (I) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Lene Kaspersen (C) har d. 24. februar 2017 anmodet om at få en sag på regionsrådet og sundhedsudvalgsmødet vedrørende Akuttelefon Sagen blev behandlet på regionsrådsmødet den 7. marts Af Lene Kaspersens anmodning fremgik følgende spørgsmål, som blev besvaret i notat til regionsrådsmødet den 7. marts (bilag 2): "At vi får en redegørelse for, hvilke uddannelser medarbejderne på 1813 har. Hvem der legalt kan stille diagnoser udover læger? Hvor langt Regionsrådsformanden er i forhandlingerne med praktiserende læger i forhold til 1813, og hvem der deltager i forhandlingerne. Jeg ønsker sagen på førstkommende regionsråd og i førstkommende sundhedsudvalg." På sundhedsudvalgets møde skal udvalget drøfte, hvilke områder inden for Akuttelefon 1813 sundhedsudvalget ønsker at behandle på et kommende møde. KONSEKVENSER Administrationen vil på baggrund af sundhedsudvalgets drøftelse forberede en sag til et kommende møde. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Side 21 af 41

22 1. Bialg 1 Sag 15 fra RR Beslutninger Bilag 2 Notatbilag til sag 15 RR beslutninger Side 22 af 41

23 7. DRØFTELSESSAG: FØDEKLINIKKER, KAPACITET OG STRUKTUR PÅ FØDEOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På regionsrådets møde den 7. marts 2017 stillede Venstre forslag om etablering af private fødeklinikker i regionen således, at regionen kan supplere hospitalsfødsler og hjemmefødsler med fødsler på privatklinik. Socialdemokraterne stillede et supplerende ændringsforslag hertil om, at der samtidig ses på kapacitet og struktur på fødeområdet. Forslaget blev vedtaget og med denne sag, skal sundhedsudvalget drøfte, hvilke elementer der skal indgå i en analyse. INDSTILLING Det indstilles til sundhedsudvalget: at drøfte, hvilke elementer der skal indgå i en analyse om fødeklinikker, kapacitet og struktur på fødeområdet. POLITISK BEHANDLING Drøftet. Katrine Vendelbo Dencker (O), Flemming Pless (A) og Niels Høibye (I) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Anne Ehrenreich har på vegne af Venstre d. 27 februar 2017 anmodet regionsrådet om at drøfte tilbud om private fødeklinikker. Af henvendelsen fremgår Venstres forslag til sagsfremstilling som følger: "BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE (Venstres oplæg) Der har gennem et stykke tid har været stort pres på Region Hovedstadens fødeafdelinger på regionens hospitaler. Regionsrådet har iværksat forskellige tiltag for at forbedre situationen. Samtidig kan det konstateres, at flere familier i Hovedstaden vælger at føde på en privat fødeklinik i Region Sjælland via fritvalgsordningen, da de finder dette tilbud mere attraktivt end Region Hovedstadens tilbud. Familierne får dette betalt af Region Hovedstaden. Region Sjælland tilbyder i modsætning til Region Hovedstaden familierne tre valg, når de skal føde: 1) Fødsel på sygehus 2) Hjemmefødsel og 3) Fødsel på en privat fødeklinik i Region Sjælland. I Region Hovedstaden får familierne kun to tilbud: 1) Fødsel på sygehus eller 2) Hjemmefødsel. Regionsrådsformanden har primo og den 9. maj modtaget henvendelser fra ejeren af den private fødeklinik i Region Sjælland om muligheden for at drøfte etablering af et tilsvarende privat fødetilbud i Region Hovedstaden. Regionsrådsformanden har afslået at mødes samt administrativt afslået forslaget om etablering af et tilsvarende privat fødetilbud i Region Hovedstaden, selv om de fødende i Region Hovedstaden via fritvalgsordningen har adgang til tilbuddet i Region Sjælland. Afslaget er givet med henvisning til, at regionens eksisterende fødetilbud tilgodeser hensynet til patientsikkerhed og tryghed, og at regionen hermed opnår en optimal ressourceudnyttelse. Venstre finder det derfor oplagt at drøfte, om Region Hovedstaden også burde tilbyde tre valgmuligheder til fødende, som i Region Sjælland, dvs. udover 1) Hjemmefødsel og 2) Fødsel på hospital så også at give de fødende mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik som i Region Sjælland." I forlængelse af Venstres forslag har Socialdemokratiet supplerende foreslået, at drøfte om Region Hovedstaden skal gå videre med at overveje at tilbyde familier i Region Hovedstaden mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik med regional finansiering, som Region Sjælland gør, og at drøfte om den eksisterende kapacitet og struktur på fødeområdet med fordel kan ændres således, at der er hospitalstilbud til fødende på alle akuthospitaler. Formanden satte derfor det supplerende ændringsforslag fra Socialdemokratiet til afstemning, og det blev vedtaget til videre behandling i sundhedsudvalget. Side 23 af 41

24 Sagen med bilag fra regionsrådsmødet den 7. marts 2017 er vedlagt som bilag. På den baggrund skal sundhedsudvalget drøfte, hvilke elementer der skal indgå i en analyse om fødeklinikker, kapacitet og struktur på fødeområdet. KONSEKVENSER På baggrund af sundhedsudvalgets drøftelser vil administrationen iværsætte en analyse af de foreslåede elementer. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen har ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Forslag fra Venstre - tilbud om at benytte private fødeklinikker i Region Hovedstaden (RR beslutninger 7. marts 2017) Side 24 af 41

25 8. ORIENTERINGSSAG: STATUS PÅ BELÆGNING PÅ HOSPITALERNE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I budgetaftalen for 2017 fremgår det, at der fortsat skal være politisk fokus på udviklingen af de medicinske afdelinger herunder, at der ikke opstår overbelægning på de medicinske afdelinger. Regionsrådet besluttede den 13. december, at frem til etableringen af det kommende driftsmål for belægning, vil der i forbindelse med de kvartårlige rapporteringer på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer blive forelagt en status for udviklingen i belægningen til drøftelse. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: at orienteringen om belægningssituationen tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Flemming Pless (A) og Niels Høibye (I) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Hospitalerne i Region Hovedstaden har gjort status for belægningssituationen for 4. kvartal samt januar Hospitalerne rapporterer ikke om nævneværdig overbelægning i 4. kvartal. Der er dog enkelte afdelinger, der rapporterer, at de har oplevet overbelægning. Mange afdelinger har oplevet lavere belægningsgrad de tre første kvartaler af end i kvartal har belægningsgraden generelt været lidt højere end 4. kvartal Det skal dog i den sammenhæng bemærkes, at belægningsgraden i 2015 var bemærkelsesværdig lav i forhold til de første tre kvartaler af I januar 2017 var belægningsgraden betydeligt højere end i januar, særligt på de medicinske afdelinger. Det skyldes primært, at der var mange patienter, der blev indlagt med influenza. Det bevirkede, at flere afdelinger oplevede en høj belægning og også en betydelig overbelægning som følge af den ekstraordinære situation, som de mange influenzatilfælde er udtryk for. Der er vedlagt regionale opgørelser af belægningsgraden for hele samt januar Opgørelserne omfatter både belægningsdata for grupper af specialer (bilag 1a og 1b) samt belægningsdata på hospitalsniveau og herunder belægningsdata for hospitalets afdelinger (bilag 2a og 2b). Der gøres opmærksom på, at data fra Sundhedsplatformen ikke indgår i datagrundlaget. Det betyder, at data fra Herlev og Gentofte Hospital kun indgår til og med april og data fra Rigshospitalet indgår til og med oktober. Iværksatte initiativer til nedbringelse af overbelægning Der er med finansloven for afsat midler til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder i alt 415 mio. kr. til en akutpakke til målrettet nedbringelse af overbelægning på hospitalerne. Konkret blev regionen tilført midler til indsatser vedrørende: trygt og godt patientflow samt øget kapacitet i form af mere personale. Midlerne skal ses i sammenhæng med midler til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske (læren om alderdommens sygdomme) afdelinger, der blev aftalt i finansloven for Med de to puljer modtager Region Hovedstaden sammenlagt cirka 64. mio. kr. pr. år til øget kapacitet i form af personale. Sundhedsudvalget vil i maj 2017 blive forelagt en status på anvendelsen af de samlede midler til øget kapacitet dvs. både midlerne fra akutpakken samt midlerne fra finansloven for 2015 til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger. Status vil indeholde oplysninger om, hvor meget nyt personale, der er ansat for midlerne samt foreløbig effekt og forventet effekt af de igangsatte initiativer. Side 25 af 41

26 Metode til opgørelse af belægningsgrad På regionalt niveau opgøres belægningsgraden ud fra en ensartet national metode, hvor det opgøres, hvor mange af afdelingens disponible senge, der kl var optaget af patienter. Opgørelse kl. 23 er valgt som indikator for om belægningen kan betragtes som massiv eller ej. Længere perioder med belægning på over 100 pct. på det tidspunkt af dagen, hvor patientudskiftningen i sengene bør være lavest, og hvor der bør være ro for natten, indikerer, at belægningssituationen er anstrengt og vil kunne medføre senge på gangene, inddragelse af opholdsstuer, ekstrabelægning på sengestuer mv. En disponibel seng er defineret som en seng i et sengeafsnit, som reelt er til rådighed incl. personale. Såfremt, der er flere patienter end disponible senge, så får patienterne naturligvis en fysisk seng, men der er ikke afsat personaleressourcer til den ekstra patient, og det bevirker, at der er risiko for mere travhed, og at der fysisk inddrages andre rum og gangarealer end egentlige sengestuer. Ofte præsenteres belægningsgraden som et gennemsnit hen over måneden. Der kan være perioder over måneden, over ugen eller over døgnet, hvor belægningen afviger fra det månedlige gennemsnit. Ligeledes kan der være afdelinger eller sengeafsnit på den enkelte afdeling, hvor belægningen afviger fra belægningen på de øvrige afdelinger/den øvrige del af afdelingen. Udvikling i belægningsgraden på medicinske og kirurgiske specialer Af figur 1 fremgår udviklingen i den samlede gennemsnitlige belægningsgrad pr. måned for henholdsvis medicinske og kirurgiske specialer. Belægningen er beregnet ud fra det samlede antal disponible og belagte senge inden for hvert område og giver således ikke et billede af belægningen på de enkelte afdelinger. Figuren illustrerer derimod, at det medicinske område samlet set har større udfordringer med overbelægning end det kirurgiske område, og at belægningen er højest i vintermånederne. Figur 1: Udvikling i den samlede gennemsnitlige belægningsgrad fordelt på specialegrupper, samt januar Kilde: Grønt System og Opus Der gøres opmærksom på, at data fra Sundhedsplatformen ikke indgår i ovenstående tabel. Til trods for at den samlede gennemsnitlige belægningsgrad er under 100 inden for de medicinske specialer, har der i hele perioden været dage med overbelagte senge, hvor der på nogle afdelinger har været flere indlagte patienter, end der har været disponible sengepladser til. I den samlede gennemsnitlige belægningsgrad pr. måned kan overbelægning således blive udlignet over måneden eller på tværs af forskellige afdelinger. En eventuel overbelægning i dele af organisationen eller i kortere perioder vil tydeligere fremgå i en opgørelse over antal overbelagte senge i gennemsnit pr. dag. Man kan som et forsimplet eksempel på variation mellem afdelinger forestille sig et hospital med to afdelinger (afdeling A og afdeling B). Afdeling A har 10 disponible senge og 7 af sengene er belagt kl. 23. Afdeling B har også 10 disponible senge, men 12 senge belagt kl. 23. Den gennemsnitlige belægningsgrad vil i så fald være 95 pct., mens opgørelsen over antallet af overbelagte senge denne dag vil være 2 senge. Side 26 af 41

27 Overbelægning er et af de nye nationale mål. Der arbejdes på en national indikator for opgørelse af overbelægning. Regionsrådet besluttede den 17. maj, at indtil der foreligger en national indikator for overbelægning er den overfor beskrevne indikator om overbelagte senge den bedste indikator til at vurdere belægningssituationen. Udvikling i antal overbelagte senge i de medicinske specialer Af figur 2 fremgår det gennemsnitlige antal overbelagte senge pr. dag inden for de medicinske specialer for årene 2014, 2015 og samt januar Tabellen viser, at der i januar og februar var ca overbelagte sengepladser i gennemsnit pr. dag i de medicinske specialer ud af i alt ca disponible senge. Det er et markant lavere antal end i de tilsvarende måneder året før, hvor der i gennemsnit var ca overbelagte medicinske sengepladser pr. dag i hele regionen, og også lidt lavere end de tilsvarende måneder i Samme tendens gør sig gældende for marts og april, hvor der ligeledes var et betydeligt lavere antal overbelagte sengepladser i gennemsnit pr. dag i forhold til samme måneder i Fra maj til december er der i gennemsnit overbelagte sengepladser i gennemsnit pr. dag på det medicinske område. September skiller sig ud med 5 overbelagte sengepladser i gennemsnit pr. dag. Det er fra maj og fremefter vanskeligt at sammenligne med året før, da data fra Sundhedsplatformen ikke indgår i opgørelsen. Det vil sige, at overbelagte senge fra Herlev og Gentofte Hospital ikke tæller med i figuren fra maj og for Rigshospitalets vedkommende fra november. Det betyder, at antallet af overbelagte senge må forventes at være højere end figuren viser. Tabellen viser, at antallet af overbelagte senge i gennemsnit pr. dag i januar 2017 var på 22 ud af i alt ca. 780 disponible medicinske senge, hvilket er betydeligt mere end de foregående måneder. Det understøtter således billedet om overbelægning på flere medicinske afdelinger i januar 2017 bl.a. på grund af de mange influenzatilfælde. Figur 2: Antal overbelagte senge i gennemsnit pr. dag inden for de medicinske specialer, 2014, 2015, samt januar Kilde Grønt System og Opus. Der gøres opmærksom på, at data fra Sundhedsplatformen ikke indgår i ovenstående tabel. Det betyder, at antallet af overbelagte senge må forventes at være højere end figuren viser. Tilsvarende tal for det gennemsnitlige antal overbelagte senge pr. dag kan aflæses i vedlagte tabeller ( afd. Overbelægn.gns. ) for henholdsvis grupper af specialer samt på hospitalsniveau. KONSEKVENSER En til trædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. Side 27 af 41

28 BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sundhedsudvalget vil den 23. maj 2017 blive forelagt en status på anvendelsen af de samlede midler til øget kapacitet, dvs. både midlerne fra akutpakken samt midlerne fra finansloven for 2015 til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1a Belægningsoversigt for grupper af specialer 2. Bilag 1b Belægningsoversigt for grupper af specialer januar Bilag 2a Belægningsoversigt hospitalsniveau og afdelingsniveau 4. Bilag 2b Belægningsoversigt hospitalsniveau og afdelingsniveau januar 2017 Side 28 af 41

29 9. ORIENTERINGSSAG: KRÆFTMONITORERING 4. KVARTAL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Data for den nationale monitorering på kræftområdet offentliggøres kvartalsvis. Hermed orienteres om de monitoreringsdata for 4. kvartal, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 28. februar 2017 (Bilag 1). INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: at orienteringen om kræftmonitoreringen for 4. kvartal tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Katrine Vendelbo Dencker (O), Flemming Pless (A) og Niels Høibye (I) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Hvert kvartal gennemføres en national monitorering af forløbstider fra "henvisningen er modtaget til starten på behandling" for pakkeforløb på kræftområdet. Der monitoreres samlet set på 32 pakkeforløb inden for det organspecifikke kræftområde. I 4. kvartal er der kun registreret 599 patienter, der opstartede behandling for kræft i Region Hovedstaden. Til sammenligning var der gennemsnitligt registreret ca patienter per kvartal i 2015, og der er således et markant fald i antal registrerede patienter i regionen. Sundhedsudvalget er tidligere orienteret om, at overgangen til Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital i maj har medført udfordringer med registrering af patienters pakkeforløb og indberetning til landspatientregistret. Efterfølgende er også Rigshospitalet overgået til Sundhedsplatformen den 5. november. På hospitalerne og i sundhedsplatformsregi, hvor der er nedsat en taskforce for kræftpakkerne, arbejdes der på at sikre en valid registrering, som modsvarer den reelle aktivitet på området. Det er endnu uvist hvornår, at registreringsudfordringerne vil være løst. Som tidligere oplyst, har den manglende registrering ikke betydning for patienternes behandling eller forløbstiderne, men vedrører alene registreringen og monitoreringen af kræftpakkeforløbene. Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen er gjort bekendt med udfordringerne, hvilket også fremgår af indledningen i Sundhedsstyrelsens kvartalsopgørelse for 4. kvartal. Idet datasættet for Region Hovedstaden ikke kan ses som validt, vil der kun blive redegjort overordnet og ikke blive konkluderet på målopfyldelsen for 4. kvartal. Ved behandlingen af sagen i sundhedsudvalget d. 14 marts 2017 deltager vicedirektør Else Smith fra Amager og Hvidovre Hospital. Else Smith er forløbsansvalig vicedirektør for kræftpakkeforløb for tyk- og endetarmskræft. Målopfyldelsen i 4. kvartal På baggrund af de eksisterende data har Region Hovedstaden en samlet målopfyldelse på 81 % i 4. kvartal. Den samlede målopfyldelse var 77 % i 3. kvartal. Udviklingen i både Region Hovedstaden og hele landet fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal fremgår af nedenstående tabel. Side 29 af 41

30 Periode Region Hovedstaden (Andel forløb inden for standardforløbstiden i %) Region Hovedstaden (Antal forløb) Hele landet (Andel forløb inden for standardforløbstiden i %) 4. kvartal 81 % % 3. kvartal 77 % % 2. kvartal 81 % % 1. kvartal 85 % % 4. kvartal % % Stationære data. Forløbstiden er opgjort for patienternes første behandling. Pakkeforløb med forløbstider under nationale 1. kvartil I Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitoreringsdata er der særligt opmærksomhed på de kræftpakker, hvor målopfyldelsen er lig med eller under den nationale 1. kvartil. Det vil sige den fjerdedel af pakkeforløbene, som har den laveste andel gennemførte forløb inden for standardforløbstiderne. I 4. kvartal er nedre kvartil 71 procent. Det betyder, at standardforløbstiden blev overholdt i op til 71 % af tilfældene for den fjerdedel af pakkeforløbene, der havde den laveste andel gennemførte forløb inden for standardforløbstiden. På baggrund af de eksisterende monitoreringsdata for 4. kvartal er forløbstiden i Region Hovedstaden under den 1. nationale kvartil for følgende to pakkeforløb: Pakkeforløb Region Hovedstaden Hele landet 3. kvt. 4. kvt. Antal forløb Antal forløb 3. kvt. Andel forløb i % 4. kvt. Andel forløb i % 4. kvt. Andel forløb i % Brystkræft (kirurgisk) 60 % % % Hoved- og halskræft (strålebehandling) 94 % % % Stationære data. Forløbstiden er opgjort for patienternes første behandling. Der er ledelsesmæssigt fokus på at optimere pakkeforløbet for brystkræft og sikre hurtigere forløbstider. Brystkræft er derfor i slutningen af blevet en del af pilotprojektet med forløbsansvarlig vicedirektør, som forventes at påvirke forløbstiderne positivt. Hoved- og halskræft (strålebehandling) har i 2. og 3. kvartal haft en positiv målopfyldelsesprocent på henholdsvis 85 % og 94 %. Grundet den ukomplette registrering og indberetning er det dog ikke muligt at konkludere på forløbstidens målopsyldelse på pakkeforløbet for brystkræft (kirurgisk) og Hoved- og halskræft (strålebehandling) for 4. kvartal. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. Side 30 af 41

31 RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling, Koncerndirektør Else Hjortsø, Vicedirektør i Center for Sundhed JOURNALNUMMER [ ] BILAGSFORTEGNELSE 1. Monitorering af pakkeforløb 4. kvartal.ashx Side 31 af 41

32 10. EVENTUELT EVENTUELT Tomt indhold Side 32 af 41

33 BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - meddelelser SUNDHEDSSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Karin Friis Bach Formand Flemming Pless Næstformand Afbud Annie Hagel Medlem Katrine Vendelbo Fravær under punkterne 5, 6, 7 Medlem Dencker og 9. Leila Lindén Medlem Lene Kaspersen Medlem Marianne Stendell Medlem Niels Høiby Medlem Afbud Ole Stark Medlem Side 33 af 41

34 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden 2. Meddelelser - Forskningspublikation Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for Meddelelser - Dato for temadag om udtrapning af medicin i psykiatrien og somatikken rykkes 5. Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Side 34 af 41

35 1. MEDDELELSER - REVIDERET SPECIALEPLAN FOR REGION HOVEDSTADEN MEDDELELSER Sundhedsstyrelsens specialeplan sætter rammerne for den specialiserede behandling på hospitalerne i Region Hovedstaden og resten af Danmark. Formålet med specialeplanlægning er at sikre høj faglig kvalitet og sammenhæng i behandlingen, hvor et grundlæggende udgangspunkt er "øvelse gør mester". Det vil sige, at kvaliteten bliver bedre, hvis de sundhedsfaglige kompetencer samles. Samtidig er nærhed til hospitalet vigtigt for patienten, og specialeplanlægning er derfor en konkret vurdering af kvalitet og nærhed ved placering af specialfunktioner. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den reviderede specialeplan d. 1. marts Revisionen af specialeplanen blev opstartet i 2014, hvor de 36 specialevejledninger, der udgør specialeplanen, blev revideret i henhold til den faglige udvikling inden for hvert speciale. Efterfølgende blev regionens ansøgning til revideret specialeplan udarbejdet i samarbejde med de Sundhedsfaglige Råd og hospitalerne, og udgangspunktet for ansøgningen var Hospitalsplan 2020 og den gældende specialeplan. Ansøgningen har været i høring hos Sundhedsfaglige Råd og hospitalsdirektionerne, og regionsrådet godkendte regionens ansøgning på møde d. 15. december Regionen har løbende frem til offentliggørelsen d. 1. marts 2017 været i dialog med Sundhedsstyrelsen om placering af specialfunktioner. Styrelsen har imødekommet størstedelen af regionens ansøgning, mens enkelte placeringer af specialfunktioner er blevet afvist. Styrelsens afvisninger har typisk handlet om, at de har ønsket at samle specialfunktioner på få hospitaler i hver region for at opretholde et tilstrækkeligt volumen, robusthed og kvalitet i behandlingen. På møde i Sundhedsudvalget d. 25. april 2017 vil udvalget blive orienteret om den reviderede specialeplan. JOURNALNUMMER Side 35 af 41

36 2. MEDDELELSER - FORSKNINGSPUBLIKATION 2017 MEDDELELSER Administrationen har udarbejdet en ny rapport, som skal vise regionens forskningsmæssige styrkepositioner, med udgangspunkt i kapaciteten på regionens hospitaler (vedlagt som bilag 1). Formålet er tosidet: Internt skal rapporten styrke regionens fælles forskningsidentitet, samt give politikere og ledere enkelte centrale nøgletal på forskningsområdet. Eksternt skal rapporten tydeliggøre regionens stærke forskningsposition over for samarbejdspartnere (virksomheder, universiteter i ind- og udland mv.) samt interessenter generelt (f.eks. Uddannelses- og Forskningsministeriet). Publikationen er inddelt i to kapitler, hvoraf det første har det største omfang: 1. Sundhedsforskning på hospitalerne Region Hovedstaden har en lang række forskningsmiljøer, som er blandt de internationalt ledende inden for deres felt. Ligesom i de seneste år arbejder regionen fortsat på at styrke og koordinere forskningsaktiviteterne via en fælles strategisk indsats på tværs af alle hospitaler. Første kapitel skal være med til at vise hvordan sundhedsforskningen i Region Hovedstaden er skruet sammen både økonomisk, såvel som personalemæssigt. Derfor fremlægges der tal, som sammenligner Region Hovedstaden med både nationale, såvel som internationale regioner og metropoler, for at eksplicitere Region Hovedstadens forskningsmæssige styrkeposition. Her fremlægges der data der blandt andet beskriver citationer inden for fagområder, antal ansatte der beskæftiger sig med forskning og udvikling, samt hvordan forskningen finansieres fra både offentlige og private partnere. 2. Centrum for vækst i Region Hovedstaden Andet kapitel beskriver Region hovedstadens centrale rolle og særlige ansvar, når det kommer til at sikre vækst og jobskabelse til gavn for hele Danmark. Omkring 40 procent af Danmarks BNP skabes i hovedstadsregionen og ca. 75 procent af alle nye arbejdspladser i Danmark er de sidste 10 år skabt i hovedstadsregionen. Kapitlet fokuserer på erhvervslivets muligheder i Region Hovedstaden når det kommer til forskning og udvikling. Her beskrives Greater Copenhagen samarbejdet, Én indgang og NEXT samarbejdet, samt et generelt overblik over hvordan virksomheder investerer i Region Hovedstadens indsatser på forskningsområdet. Her inddrages også en række af de centrale samarbejdspartnere, som letter erhvervslivets indgang til den kliniske forskning; Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Væksthus Hovedstaden, m.fl. Som opbrud i den datadrevne gennemgang i kapitlerne, er der indlagt fem konkrete cases på forskningsområdet, der skal være med til at give læseren et klart indblik i, hvad den store indsats på forskningsområdet faktisk ender ud i. De fem cases er alle tidligere Global Excellence vindere fra 2010, og repræsenterer nogle af de fremmeste forskningsmiljøer, som Region Hovedstaden kan præstere. Publikationen tager udgangspunkt i forskellige typer af data for at belyse forsknings- og udviklingsaktiviteterne, herunder er særligt væsentlige kilder til data: regionens indberetning om forskningsog udviklingsaktiviteter til Danmarks Statistik, bibliometrisk data fra Web of Science, data om regionens deltagelse i Horizon2020 og Danmarks Statistiks opgørelse over erhvervslivets forskning og udvikling. Hvor det er muligt og meningsfuldt er der inddraget tal fra andre regioner (både ind- og udland), forskningsinstitutioner mv. for at sætte Region Hovedstadens forsknings- og udviklingsaktiviteter i perspektiv. JOURNALNUMMER Side 36 af 41

37 BILAGSFORTEGNELSE 1. Forskningsrapport_Endelig Side 37 af 41

38 3. MEDDELELSER - REGION HOVEDSTADENS FORSKNINGSFOND TIL SUNDHEDSFORSKNING - UDMØNTNING SAMT RAMMER FOR 2017 MEDDELELSER December 2007 tiltrådte Regionsrådet Handlingsplan for sundhedsforskning i Region Hovedstaden hvor et af temaerne indeholdt etableringen af en forskningsfond, med formålet at udvikle den sundhedsfaglige forskning i Regionen. Fonden skal støtte projekter inden for strategiske forskningsområder både excellente og spirende miljøer samt tværfaglige/tværsektorielle samarbejder. I januar 2012 tiltrådte Regionsrådet Politik for Sundhedsforskning 2020 hvor det fremgår, at fonden forsat vil understøtte strategiske indsatser og medvirke til medfinansiering af forskningsprojekter på regionens hospitaler, forskningsinstitutioner, virksomheder og i praksissektoren. Fonden har således gennem en årrække støttet strategiske forskningsprojekter af høj kvalitet, og den er et vigtigt virkemiddel i den fortsatte udvikling af sundhedsforskningen i Region Hovedstaden. Den koncernstrategiske indsats Styrkelse af forskning og innovation () omfatter en udarbejdelse af et forslag til videre udvikling af Forskningsfonden. Indenfor gældende rammer søger fonden med en præcisering i højere grad at understøtte strategiske satsninger, der skal sikre impact og implementering af forskningsresultater i daglig praksis. Desuden har videreudviklingen af fonden også formålet, at øge effekten af de midler der uddeles. Uddelingen af Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning : I blev der uddelt 22,5 mio. kr. i Forskningsfonden med afsæt i Region Hovedstadens politiske målsætninger. Regionen modtog i alt 130 ansøgninger med et ansøgt beløb på godt 165 mio. kr. For tredje gang var opslaget til forskningsfonden delt i tre delpuljer. Se de tre opslag og fordeling i bilagene 1-4. Forskningsfondens to bedømmelsesudvalg drøftede de indkomne ansøgninger og indstillede i alt 22 forskningsprojekter til modtagelse af bevilling. Disse projekter er beskrevet i en trykt pjece (bilag 5). Rammer og proces for uddeling af Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning 2017: I 2017 vil der i fonden være 18,6 mio. kr. til uddeling. Såfremt der ikke er kvalificerede ansøgninger i en af de enkelte puljer, fordeles midlerne til kvalificerede ansøgninger i den/de øvrige puljer. Som et led i den koncernstrategiske indsats for Forskning og Innovation uddeles midlerne i Forskningsfonden 2017 med det formål at styrke både styrkepositioner og spirende forskningsfelter. Udviklingen af fonden har desuden til formål at understøtte den nye styrkede koncernfælles governancestruktur, ved at sætte fokus på tværgående strategiske forskningssatsninger. Med rammerne for Forskningsfonden 2017 kan vi støtte projekter, der styrker den patientnære forskning og forbedrer effekten for patienterne (patient outcome), løfter kvaliteten og effektiviteten af både patientbehandling og forebyggelse. Forskning af høj kvalitet med afsæt i klinikken er en nødvendighed, hvis vi i de kommende år forsat skal kunne tilbyde patienterne de bedste behandlinger og mest effektive sundhedsydelser - til glæde og gavn for patienter, borgere og regionen som hele. Med ændringerne vil fonden i højere grad afspejle nationale og internationale uddelingskriterier. Som følge af tiltagene med udviklingen af forskningsfonden vil processen for opslag og uddeling af midlerne blive tilsvarende tidsplanen for processen. For detaljeret procesplan se bilag 6 - og beskrivelse af de enkelte puljer - se bilag 7. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Side 38 af 41

39 1. Opslag FF - Delpulje 1 2. Opslag FF - Delpulje 2 3. Opslag FF - Delpulje 3 4. Fordeling RHFS EVU sag 5. Forskningsfondspjece Final 6. Procesplan RHFS 2017 EVU sag 7. RHFS puljer og 2017 EVU sag Side 39 af 41

40 4. MEDDELELSER - DATO FOR TEMADAG OM UDTRAPNING AF MEDICIN I PSYKIATRIEN OG SOMATIKKEN RYKKES MEDDELELSER I budget 2017 fremgår det, at der i Region Hovedstaden i 2017 skal fokus på ophør af unødvendig medicin. Det skal undersøges, om der er behov for et udtrapningscenter i regionen. Desuden skal der afholdes en temadag, der har fokus på emnet. Det fremgår i forretningsudvalgets opfølgning på budgetaftalen for 2017 fra mødet den 4. oktober, at analyse og temadag vil blive behandlet i 2. kvartal. På møde den 7. februar 2017 fik de stående udvalg inden for sundhed: Sundhedsudvalget, psykiatriudvalget og udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde forelagt sagen "Fokus på ophør af unødvendig medicin" (bilag). Her fremgik det, at temadagen afholdes den 2. juni Administrationen har valgt at flytte temadagen til efteråret 2017, da det synes uhensigtsmæssigt at afholde temadagen den 2. juni, idet Region Hovedstadens Psykiatri og Bispebjerg Frederiksberg Hospital overgår til Sundhedsplatformen maj. Analysen om et udtrapningscenter vil fortsat blive behandlet i 2. kvartal. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. SUND 7. febr pkt 6 Fokus på ophør af unødvendig medicin Side 40 af 41

41 5. MEDDELELSER SIDEN SIDST OG ARBEJDSPLAN FOR SUNDHEDSUDVALGET MEDDELELSER Siden sidst har sundhedsudvalget modtaget følgende: Den 14. februar 2017: Orientering om tilsagnsbrev vedr. etablering af hospicepladser på Bornholms Hospital (vedlagt to bilag) Den 27. februar 2017: Orientering om kræftpakkemonitoreringsdata for 4. kvartal inklusive notat om udfordringerne med at registrere data i Sundhedsplatformens implementeringsfase (vedlagt to bilag). Tentativ arbejdsplan for sundhedsudvalget 2017: Arbejdsplanen er vedlagt i bilag. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Tilsagnsbrev til Region Hovedstaden vedr. etablering af hospicepladser på Bornholms Hospital 2. SSTs faglige vurdering af to hospicepladser på Bornholms Hospital DOK kvt Monitorering af kræftområdet Notat RegH Monitoreringsdata for kræftpakkerne - 4. kvartal 5. Sundhedsudvalget_arbejdsplan Side 41 af 41

42 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 1 - Side -1 af 1 Bilag Oversigt over de enkelte hospitalers eksisterende udgående funktioner Version opdateret den Bornholms Hospital Følgehjem Geriatrisk team Udgående sygeplejesketeam KOL Gastro/ stomi Urologi/ kateter Dialyse Mobil blodprøvetagning Neuro Hoved/ orto Misbrug Respiration Palliation Sår Demens I alt x x x 3 Nordsjællands Hospital Rigshospitalet og Glostrup Bispebjerg og Frederiksberg Herlev og Gentofte Amager og Hvidovre x x x x x 5 x x xx x xx x x x x x 13 x x x xx x x x 8 x xx xx x x x 10 xxx xx x x x 9 Psykiatrien xxxxx 5 Alle (regional funktion)

43 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Udvalget for tværsektorielt samarbejde Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 7. december Fælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen har prioriteret i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. til at løfte indsatsen for den ældre medicinske patient gennem en national handlingsplan. Partierne indgik aftale om indholdet af den nationale handlingsplan den 2. juni. Regeringen, Danske Regioner og KL har den 21. november 2017 offentliggjort en fælles plan for udmøntning og implementering af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Udmøntningsplanen fastlægger milepæle og proces for de enkelte indsatser i handlingsplanen, som parterne er forpligtede på at overholde. Formålet med den nationale handlingsplan er særligt at styrke indsatsen før og efter hospitalsindlæggelse og sammenhængen på tværs af sektorer, så de ældre og pårørende møder et sundhedsvæsen fokuseret på patientens ønsker og behov. Målet er også at forebygge indlæggelser og overbelægning på hospitalet. Desuden er der på tværs af alle indsatser fokus på at sikre god ernæringsindsats for de ældre medicinske patienter. Indsatser i regionerne (midlerne udmøntes via bloktilskud): 415 mio. kr. til akutpakke mod overbelægning på hospitalerne. Krav til udmøntningen af akutpakken er fastlagt i februar, og plan for udmøntningen af akutpakken i Region Hovedstaden er godkendt i Regionsrådet den 14. juni. De afsatte midler skal ses i sammenhæng med midler til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger, som er udmøntet med aftale om regionernes økonomi for. 175 mio. kr. til flere udgående hospitalsfunktioner, der undersøger eller behandler patienten i eget hjem, og til øget rådgivning fra hospitalet til kommuner og almen praksis. Der skal i sundhedsaftaleregi sikres koordinering mellem regionernes indsatser med udgående funktioner og kommunernes arbejde med akutfunktioner. Regionerne skal årligt over for ministeriet gøre status på anvendelsen og effekten af midlerne. 5 mio. kr. årligt fra 2017 til at styrke de regionale lægemiddelenheder, der hjælper almen praksis og hospitaler med medicingennemgang og kommunerne med sikker medicinhåndtering. I Region Hovedstaden konkretiseres indsat-

44 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 2 - Side -2 af 2 sen pt. i et samarbejde mellem Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og kvalitetsorganisationen for almen praksis KAP- H. Indsatser i kommunerne: 445 mio. kr. til at styrke de kommunale akutfunktioner. 125 mio. i perioden til at øge kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje. Fokus på tidligere opsporing og mere rettidig indsats. Indsatser i staten: 20 mio. kr. til bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb. Midlerne gives til Sundhedsdatastyrelsen til udvikling og etablering af tre nye digitale redskaber i eksisterende systemer (herunder Sundhedsplatformen) til at styrke det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet. Fokus er på at dele kontaktoplysninger på aktører, dele planer og indsatser, og at der bliver fælles adgang til patientens stamdata. Side 2

45 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -1 af november Fælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient 1. Indledning Regeringen (Venstre) har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriteret i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. til at løfte indsatsen for den ældre medicinske patient gennem en national handlingsplan. Partierne indgik aftale om indholdet af den nationale handlingsplan den 2. juni. Regeringen, Danske Regioner og KL blev med aftalerne om henholdsvis regionernes og kommunernes økonomi for 2017 enige om at udarbejde en fælles plan for udmøntning og implementering af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Udmøntningsplanen fastlægger milepæle og proces for de enkelte indsatser i handlingsplanen, som parterne er forpligtede på at overholde. 2. Udmøntning af initiativerne i handlingsplanen Fordelt på otte indsatsområder beskriver den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient en række konkrete initiativer til at styrke indsatsen for denne gruppe af borgere. I forlængelse af handlingsplanens initiativbeskrivelser fremgår proces og milepæle for de enkelte indsatser af tabel 1 nedenfor. Det fremgår også af tabellen, hvilken aktør der er hovedansvarlig for implementeringen og at milepælene nås samt fristen. 3. Organisering Der nedsættes en udmøntningsgruppe, der har til opgave at følge og fremme, at den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udmøntes i overensstemmelse med intentionerne, og at udmøntningsplanens milepæle overholdes. Udmøntningsgruppen sammensættes af repræsentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet (formand), Danske Regioner, KL, Sundhedsstyrelsen og efter behov Sundhedsdatastyrelsen. Udmøntningsgruppen fastsætter selv sin mødekadence men forventes som udgangspunkt at mødes halvårligt frem til udgangen af Området følges endvidere af Sundhedsstyrelsens faglige følgegruppe for den ældre medicinske patient.

46 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -2 af 10 Tabel 1. Udmøntning af handlingsplanen for den ældre medicinske patient 1. Tidligere opsporing og mere rettidig indsats Ansvarlig Frist Økonomi 1.1 KL vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samle op på kommunernes erfaringer med de eksisterende værktøjer om tidlig opsporing. KL/(SST) Marts 2017 Milepæle og proces: KL vil ultimo /primo 2017 sammen med Sundhedsstyrelsen afholde en workshop for at samle op kommunernes erfaringer med eksisterende værktøjer. Forud for afholdelse af workshoppen aftaler KL og Sundhedsstyrelsen, hvordan der konkret samles op, og hvad produktet af workshoppen skal være. 1.2 På baggrund af KLs erfaringsopsamling vil Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2017 udarbejde anbefalinger for tidlig opsporing. SST Ultimo 2017 Milepæle og proces: Sundhedsstyrelsen igangsætter et arbejde med bred ekstern deltagelse med henblik på første møde medio august Anbefalingerne skal kunne offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside senest ultimo Kommunerne påbegynder implementeringen af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen vil i samarbejde med relevante aktører om at afdække, hvilke målrettede indsatser der skal til for at sikre de ældre medicinske patienter den rigtige ernæring, herunder om der er behov for at revidere vejledningen vedr. screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. SST Ultimo Milepæle og proces: Sundhedsstyrelsen nedsætter en faglig følgegruppe med bred ekstern deltagelse med henblik på første møde i september. På baggrund af bl.a. den faglige følgegruppes input, udarbejder Sundhedsstyrelsen et oplæg til indsatser. Oplægget vil foreligge medio december. På baggrund af Sundhedsstyrelsens oplæg aftaler parterne efterfølgende implementering af relevante indsatser. 1.4 Den kommunale medfinansiering vil blive ændret, så ordningen i højere grad understøtter kommunernes arbejde med at forebygge indlæggelser af bl.a. ældre medicinske patienter. Milepæle og proces: Lovforslag fremsættes i folketingsåret /2017. SUM Lovforslag i folketingsåret /2017

47 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -3 af Styrkede kommunale akutfunktioner Ansvarlig Frist Økonomi 2.1 Fra skal akutfunktionerne leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger vedr. tilrettelæggelse, uddannelse og kompetencer, kvalitetssikring og -opfølgning samt udstyr. Milepæle og proces: Sundheds- og Ældreministeriet har i juni orienteret alle kommunerne om den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder om den trinvise styrkelse af de kommunale akutfunktioner. KL informerer i september kommunerne om, at de fra skal leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger. Status for kommunernes efterlevelse af Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger sker på baggrund af KL s dataindsamling første gang i efteråret 2017, jf. pkt Primo 2017 vil Sundhedsstyrelsen have udarbejdet kvalitetsstandarder vedr. bl.a. indhold, målgruppe, visitation, volumen, kompetencer og samarbejde. KL : 50 mio. kr. 2017: 95 mio. kr. 2018: 130 mio. kr. 2019: 170 mio. kr. Varigt: 170 mio. kr. SST Primo 2017 Udmøntes i til kommunerne via en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet og fra 2019 og frem via bloktilskudsnøglen. Milepæle og proces: Sundhedsstyrelsen nedsætter en faglig arbejdsgruppe med bred ekstern deltagelse med henblik på første møde i august. Udkast til kvalitetsstandarder sendes i offentlig høring ultimo november. Sundhedsstyrelsen offentliggør de nye kvalitetsstandarder primo marts Fra 2018 skal de kommunale akutfunktioner leve op til de krav, som vil følge af Sundhedsstyrelsens standarder. Enheder, der lever op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder, skal betegnes kommunale akutfunktioner. KL Primo 2018 Milepæle og proces: KL informerer i foråret 2017 kommunerne om, at de fra 2018 skal leve op til Sundhedsstyrelsens nye kvalitetsstandarder. Status for kommunernes efterlevelse af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder sker bl.a. på baggrund af KL s dataindsamling - første gang i efteråret 2018, jf. pkt. 2.6.

48 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -4 af Regioner og kommuner skal koordinere styrkelsen af akutfunktionerne med blandt andet udbygningen af de udgående sygehusfunktioner og rådgivningen til kommuner og almen praksis i sundhedsaftalerne. Milepæle og proces: Koordinationen mellem akutfunktioner og udgående sygehusfunktioner skal ses i sammenhæng med anbefalingerne fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. KL og Danske Regioner følger kommunernes og regionernes arbejde i regi af sundhedsaftalerne med henblik på tværgående koordination af initiativerne i handlingsplanen. KL og Danske Regioner understøtter, at de fem sundhedsaftaler revideres, jf. 3, stk. 3 i bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, i overensstemmelse med handlingsplanen for den ældre medicinske patient, evt. i form af supplerende aftaler. 2.5 Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Milepæle og proces: Sundheds- og Ældreministeriet og KL udarbejder inden udgangen af en ramme for kommunernes status og redegørelse, som skal udarbejdes i 2018 med udgangspunkt i KLs dataindsamling. KL indhenter i efteråret 2018 oplysninger fra kommunerne med henblik på, at redegørelsen for den fremadrettede anvendelse af midlerne også kan tage højde for kommunernes budgetter for Den samlede status og redegørelse sendes til ministeriet i november 2018 og skal kunne offentliggøres. Indsamling af oplysninger fra kommunerne sker under hensyn til mindst mulig ekstra registrering og administrativ belastning i kommunerne. 2.6 Monitorering og opfølgning på aktivitet, effekt, typer af ydelser, organisering, kompetencer mv. i de kommunale akutfunktioner. Årlig status på udviklingen i 2017, 2018 og Herudover opfølgning på indsatsen med at løfte kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje, jf. punkt 3.2. Milepæle og proces: Oplysninger til brug for status i 2017, 2018 og 2019, som ikke findes i eksisterende registre mv., indsamles via KLs årlige dataindsamling første gang i efteråret Dataindsamlingen sker under hensyn til mindst mulig ekstra registrering og administrativ belastning i kommunerne. KL, DR, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet afdækker med afsæt i bl.a. Sundhedsstyrelsens nye kvalitetsstandarder (som ligger klar i 2017), hvilke yderligere oplysninger der skal indsamles til brug for den årlige status i 2017, KL/DR KL SUM/SDS/SST /KL Løbende August 2018/septe mber 2018 Ultimo 2017, 2018 og 2019

49 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -5 af og Sundheds- og Ældreministeriet udarbejder status i 2017, 2018 og 2019 med inddragelse af KL, DR, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen. Indholdet af monitoreringen og opfølgningen revideres, når der kan hentes dækkende oplysninger på baggrund af Fællessprog III. Herudover gennemfører Sundheds- og Ældreministeriet en række analyser af indsatser for ældre medicinske patienter og deres forløb på tværs af sektorer. 3. Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Ansvarlig Frist Økonomi 3.1 Der er afsat 125 mio. kr. i perioden til at medfinansiere en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver i kommunerne fx sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Midlerne kan anvendes til et bredt kompetenceløft i hjemmesygeplejen og til et målrettet kompetenceløft, herunder evt. gennem en ny specialuddannelse til sygeplejersker. Milepæle og proces: KL udarbejder i september med inddragelse af Sundheds- og Ældreministeriet en ramme for udmøntning af midlerne. I målrettes midlerne et bredt løft af kompetencerne i hjemmesygeplejen, herunder med fokus på at øge evnen hos det sundhedsfaglige personale til at reagere systematisk på observationer. I 2017 og 2018 skal midlerne herudover også prioriteres til et målrettet løft af kompetencerne hos en mindre gruppe af sygeplejersker mfl., jf. dog også nedenfor. KL orienterer kommunerne om rammen for udmøntningen af midlerne. Der er i regi af Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen nedsat en arbejdsgruppe, som i skal belyse, hvordan og på hvilke områder kompetencerne skal løftes, herunder et evt. behov for en specialuddannelse. Kommunernes anvendelse af midlerne fra handlingsplanen skal ses i sammenhæng med de kommende anbefalinger fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Punkt 3.1 i planen for udmøntning af handlingsplanen for den ældre medicinske patient revideres evt. på baggrund af anbefalingerne fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. KL/SUM Ultimo 2018 : 35 mio. kr. 2017: 55 mio. kr. 2018: 35 mio. kr. Udmøntes i til kommunerne via bloktilskudsaktstykket. 3.2 Der følges i 2017, 2018 og 2019 op på indsatsen med at løfte kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje som led i den årlige status på de kommunale akutfunktioner. Milepæle og proces: Jf. punkt 2.6. SUM/SDS/SST /KL Ultimo 2017, 2018 og 2019

50 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -6 af Styrket indsats mod overbelægning Ansvarlig Frist Økonomi 4.1 Akutpakken mod overbelægning på sygehusene indeholder initiativer, der allerede på kort sigt kan reducere problemer med overbelægning og patienter på gangene. Milepæle og proces: Trygt og godt patientflow Redskaber fra projekt Sikkert patientflow tages i brug på alle akutsygehuse i og skal senest ultimo 2017 være indarbejdet i alle relevante arbejdsgange. Regionernes arbejde med at sikre gode, trygge og effektive patientforløb herunder en reduktion i antallet af patienter, der oplever at ligge på gangene følges gennem en status primo 2017 og primo 2018 samt en generel evaluering ultimo 2018, som udarbejdes ved ekstern konsulentbistand. Sundheds- og Ældreministeriet gennemfører i efteråret udbud med henblik på valg af konsulenter med inddragelse af Danske Regioner. Belægningsoverblik I gennemføres et arbejde med at etablere en mere ensartet og retvisende monitorering af belægningen på tværs af sygehuse og afdelinger. Som led i arbejdet gennemføres i en konsulentanalyse for at undersøge mulighederne, jf. aftale om regionernes økonomi for Konsulentanalysen ventes at foreligge ultimo. Øget kapacitet i form af mere personale Regionerne skal i april 2017 gøre status på anvendelsen af de samlede midler til øget kapacitet, jf. udmøntningsbrev af 4. april. Danske Regioner sørger for samlet status fra regionerne til Sundheds- og Ældreministeriet. DR/SUM Løbende : 220 mio. kr.* 2017: 80 mio. kr. 2018: 65 mio. kr. 2019: 50 mio. kr. Varigt: 50 mio. kr. Udmøntes til regionerne via bloktilskudsaktstykket. * Inkl. vaccinegaranti Skal ses i sammenhæng med midler til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger, som er udmøntet med aftale om regionernes økonomi for. Lokale værktøjer til bedre udnyttelse af senge og personale mv. Puljen til (videre)udvikling af lokale værktøjer til bedre kapacitetsanvendelse er udmeldt den 6. juni. Der gives tilsagn/afslag på regionernes ansøgninger i efteråret. 4.2 Regeringen vil tage initiativ til at hæve taksten for færdigbehandlingsdage med henblik på at øge kommunernes incitament til at hjemtage patienter efter behandling på sygehuse. Milepæle og proces: Lovforslag fremsættes i folketingsåret /2017. SUM Lovforslag i folketingsåret /2017

51 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -7 af Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis Ansvarlig Frist Økonomi 5.1 Regionerne skal dels udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og dels forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene. Det forudsættes, at regionerne udbreder relevante udgående funktioner til hele landet. Det er vigtigt, at der er en særlig opmærksomhed på landets yderområder. Milepæle og proces: Udgående sygehusfunktioner I udmøntes midlerne til en styrkelse af eksisterende udgående sygehusfunktioner eller etablering af nye udgående funktioner målrettet ældre medicinske patienter. Danske Regioner afholder primo januar 2017en workshop med deltagelse af både KL, kommuner og regioner, hvor der samles op på erfaringer og gode resultater med udgående sygehusfunktioner. Medio januar 2017 igangsættes de interne administrative og politiske processer i regionerne med henblik på en plan for videreudviklingen af udgående sygehusfunktioner, herunder udbredelse af relevante udgående funktioner. Planen for styrkelsen af de udgående sygehusfunktioner indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet primo DR Ultimo 2017 : 10 mio. kr. 2017: 50 mio. kr. 2018: 50 mio. kr. 2019: 65 mio. kr. Varigt: 65 mio. kr. Udmøntes til regionerne via bloktilskudsaktstykket. Rådgivning til kommuner og almen praksis Senest i november skriver KL og Danske Regioner til regioner og kommuner og informerer dem om de overordnede rammer, jf. handlingsplanen for den ældre medicinske patient, i forhold til, at der skal indgås aftaler vedr. forbedret adgang for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til sygehusenes specialistviden. 5.2 Regioner og kommuner skal i sundhedsaftalerne koordinere de udgående sygehusfunktioner og rådgivningen til kommuner og almen praksis med blandt andet styrkelsen af de kommunale akutfunktioner. Milepæle og proces: Koordination mellem akutfunktioner og udgående sygehusfunktioner skal ske i sammenhæng med anbefalingerne fra Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen KL og Danske Regioner følger kommunernes og regionernes arbejde i regi af sundhedsaftalerne med henblik på tværgående koordination af initiativerne i handlingsplanen. KL og Danske Regioner understøtter, at de fem sundhedsaftaler revideres, jf. 3, stk. 3 i bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, i overensstemmelse med handlingsplanen for den ældre medicinske patient, evt. i form af supplerende aftaler. DR/KL Løbende

52 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -8 af Regionerne skal i april 2017, 2018 og 2019 gøre status på anvendelsen og effekten af midlerne. Milepæle og proces: Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner udarbejder inden udgangen af en ramme for regionernes status, som ikke medfører ekstra registreringer i regionerne. Danske Regioner indhenter status fra regionerne med henblik på status til ministeriet i april 2017, 2018 og Status skal kunne offentliggøres DR April 2017, 2018 og En indsats der hænger mere sammen Ansvarlig Frist Økonomi 6.1 Videreudvikling af opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter efter udskrivelse fra sygehus. Milepæle og proces: Danske Regioner og KL samler under inddragelse af Sundhedsstyrelsen op på erfaringer fra den første handlingsplan. Erfaringsopsamlingen skal foreligge i oktober. Erfaringsopsamlingen skal danne grundlag for udarbejdelse af modeller for opfølgende hjemmebesøg. Modellerne udarbejdes af Danske Regioner og KL under inddragelse af Sundhedsstyrelsen og færdiggøres i november. 6.2 Kommuner og regioner anvender forskellige former for fælles forløbskoordinationsfunktioner. Indsatsen er ved at blive evalueret. Når evalueringen i er færdig, vil Sundhedsstyrelsen vurdere resultaterne, så gode erfaringer kan udbredes til alle regioner og kommuner. DR/(KL) SST Ultimo 2017? Satspuljemidler: : 4 mio. kr. 2017: 5 mio. kr. 2018: 10 mio. kr. 2019: 10 mio. kr. Udmøntes til regionerne via bloktilskudsaktstykket. Milepæle og proces: Delevalueringen vedr. fremskudt visitation blev offentliggjort i juni. Den samlede evaluering af fælles forløbskoordinationsfunktioner foreligger i september. Sundhedsstyrelsen vurderer resultaterne inden udgangen af På baggrund heraf aftaler parterne efterfølgende udrulning i regioner og kommuner af relevante indsatser.

53 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -9 af Bedre styr på medicinen Ansvarlig Frist Økonomi 7.1 I afsættes 5 mio. kr. til en pulje, som kan søges af regionerne til konkrete projekter med medicingennemgang. Milepæle og proces: Puljen opslås medio november. Forventet ansøgningsfrist medio januar Tilsagn/afslag forventes meddelt ultimo februar Projekterne forventes afsluttet inden udgangen af Danske Regioner samler med inddragelse af de klinisk farmakologiske afdelinger på hospitalerne samt lægemiddelenhederne og i samarbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen op på erfaringerne med medicingennemgang, jf Med afsæt i erfaringerne fra bl.a. puljen, skal Danske Regioner i dialog med Sundhedsstyrelsen sikre, at alle regioner fremadrettet visiterer relevante ældre medicinske patienter til medicingennemgang under indlæggelse. Milepæle og proces: Danske Regioner udarbejder i dialog med Sundhedsstyrelsen en plan for udrulning af visitation til medicingennemgang. Planen skal ses i sammenhæng med pkt og derfor foreligge senest medio 2019 med henblik på afsluttet implementering ultimo SUM DR/SST Ultimo 2019 : 5 mio. kr. Udmøntes som ansøgningspulje til regionerne. 7.3 Fra 2017 styrkes de regionale lægemiddelenheder i at understøtte almen praksis og sygehusene i deres arbejde med medicingennemgang og kommunerne i deres arbejde med sikker medicinhåndtering. Regionerne skal i udarbejde en beskrivelse af lægemiddelenhedernes hidtidige arbejde og den styrkede indsats fremadrettet. DR Ultimo november 2017: 5 mio. kr. 2018: 5 mio. kr. 2019: 5 mio. kr. Varigt: 5 mio. kr. Milepæle og proces: Danske Regioner indhenter beskrivelser fra regionerne af lægemiddelenhedernes hidtidige arbejde og den styrkede indsats, som indsendes til ministeriet senest ultimo november. Udmøntes til regionerne via bloktilskudsaktstykket. 7.4 Regioner og kommuner bør bruge sundhedsaftalesamarbejdet til at indgå aftaler om, hvordan samarbejdet, opgavefordelingen og rådgivningen omkring polyfarmaci tilrettelægges lokalt. DR/KL Løbende Milepæle og proces: KL og Danske Regioner følger kommunernes og regionernes arbejde med sundhedsaftalerne med henblik på tværgående koordination af initiativerne i handlingsplanen.

54 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Udmøntning af nationale midler til udgående funktioner og specialiseret rådgivning Bilag 3 - Side -10 af KL og Danske Regioner understøtter, at de fem sundhedsaftaler revideres, jf. 3, stk. 3 i bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, i overensstemmelse med handlingsplanen for den ældre medicinske patient, evt. i form af supplerende aftaler. 8. Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb Ansvarlig Frist Økonomi 8.1 Der etableres tre nye digitale redskaber i eksisterende systemer til at styrke det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet. Herved bliver det muligt at (1) dele kontaktoplysninger på aktører, (2) dele planer og indsatser, (3) og der bliver fælles adgang til patientens stamdata. Som led i arbejdet skal de juridiske forudsætninger for de konkrete funktionaliteter afklares. Milepæle og proces: Sundhedsdatastyrelsen gennemfører i efteråret planlægningen af arbejdet som et samlet program, herunder nedbrydning af initiativerne i delopgaver, ansvarsfordeling, milepæle, mv. Arbejdet sker som en videreførelse af et afklaringsprojekt om digitalt samarbejde om komplekse patientforløb. Det er aftalt med økonomiaftalen for 2017, at den eksisterende styregruppe for komplekse patientforløb fortsætter med ophæng til Den nationale bestyrelse for sundheds-it (KL, DR (næstformand) og SUM (formand)). SDS Redskaberne tages i anvendelse ultimo 2017 og er fuldt implementeret i : 10 mio. kr. 2018: 10 mio. kr. 2019: 5 mio. kr. Varigt: 5 mio. kr. Udmøntes til staten.

55 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 1 - Side -1 af 6 Center for Regional Udvikling Enhed for Forskning og Innovation Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 7. februar 2017 Anbefalinger fra rapporten Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden. 1. Region Hovedstaden bør sætte fokus på regionens forskningsstyrkeposition og udnytte dette i højere grad som positivt brand. Panelmedlemmerne opfatter ikke at regionen i tilstrækkelig grad er sin egen forskningsstyrkeposition bevidst. Der kan gøres langt mere for at synliggøre, at der er forskning i verdensklasse og unikke muligheder for virksomheder, internationale talenter mv. o Administrationens svar: I foråret 2017 udgiver regionen en ny publikation om de forskningsmæssige styrkepositioner i Region H. Formålet er at styrke hospitalernes forskningsprofil ift. eksterne samarbejdspartnere og interessenter. Publikationen vil blive trykt og udgives både på dansk og engelsk. Derudover vil de ny organisatoriske tiltag, forskningsgovernance (herunder udarbejdelse af en forskningsstrategi) samt de nye samarbejder med særligt KU (Copenhagen Health Science Partners) og DTU bidrage til at styrke forskningsmiljøerne ift. tiltrækning af eksterne midler og profilering ift. eksterne samarbejdspartnere. 2. Det er vigtigt at forskningsaktiviteterne ses som en del af regionens kerneopgave og tænkes ind i alle led. Forskning er understøttende for at kunne løfte de fremtidige opgaver i regionen, og skal derfor tænkes ind i alle politikker, og understøttes i alle led af administrationen og hospitalsledelsen. o Administrationens svar: I løbet af 2017 vil der blive etableret en ny governancestruktur for forskning. I 1. kvartal 2018 planlægges en fremlæggelse af en samlet regional forskningsstrategi, der skal understøtte, at forskning gennem alle ledelseslag tænkes ind som kerneopgave i regionen.

56 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 1 - Side -2 af 6 3. Regionen bør stå sammen, også med andre regioner, om at sikre optimale rammevilkår for forskningen, herunder dataadgang. Danmarks førerposition inden for kliniske forsøg skyldes til dels excellente miljøer men også gode datamuligheder. Det er der dog andre lande, der er begyndt at hale ind på. Det er derfor centralt at vi udnytter datamulighederne optimalt inden for lovgivningens rammer, og koordinerer med de mange regionale og nationale initiativer. o Administrationens svar: Der er flere aktiviteter, der understøtter denne anbefaling. 1) Bl.a. er der i regi af den koncernfælles strategiske indsats for styrkelse af forskning og innovation udarbejdet en erfaringsopsamling vedr. sundhedsdata, der indeholder en række anbefalinger. Foranlediget af dette arbejde vil FIRU primo 2017 anbefale over for koncernledelsen, at der nedsættes en tværgående taskforce for sundhedsdata. Taskforcen arbejder videre med anbefalingerne, herunder at opstille retningslinjer (inkl. vision og mål) for sundhedsdata i Region Hovedstaden, således at dette kan forelægges det politiske niveau ultimo 2017 og lægge op til en konkret handlingsplan og/eller en koncernfælles strategisk indsats på data i ). Dertil arbejdes der på etableringen af et frysehus og biobank i Region Hovedstaden. 4. Fleksible midler, såsom Global Excellence Award, skal bibeholdes. De understøtter en række centrale aktiviteter for forskningen: netværksskabelse (fx konferencer, udenlandsophold mv.), test af nye forskningsområder, forberedelse til større ansøgninger, og fastholdelse af dygtigt personale mellem forskningsprojekter. o Administrationens svar: Midlerne fra Global Excellence in Health bliver, efter godkendelse fra regionsrådet, kanaliseret over i det nye samarbejde mellem KU og Region H (Copenhagen Health Science Partners), og vil også fremadrettet være fleksible midler. Erhvervs- og vækstudvalget foreligges desuden, parallelt med denne sag, et oplæg til en ny fordeling af midlerne i Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning i Her lægges op til en incitamentspulje på 2 mio. kr., der også har karakter af frie midler. 5. Regionen bør sikre koordination af forskningsindsatsen. Herunder koordination af hvilke forskningsområder der varetages på hvilke hospitaler samt strategiske prioriteringer af forskning, som kan sikre, at Region Hovedstaden bevarer sin nationale førerposition. o Administrationens svar: som nævnt under 1. og 2. anbefaling, vil der i løbet af 2017 blive implementeret en ny governancestruktur for Side 2

57 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 1 - Side -3 af 6 forskning i Region H, herunder arbejdes der med en struktur, der kan sikre en fælles regional forskningsprioritering, der i høj grad vil imødekomme denne anbefaling om fælles koordination af forskningsindsatsen gennem udarbejdelse fælles regional og lokale forskningshandlingsplaner. 6. Regionen bør sikre bæredygtige forskningsmiljøer og videreførelse af disse. Herunder fx sikre næste generation af dygtige forskere, da der er set eksempler på forskningsmiljøer båret af én professor. Det er vigtigt, at forskningsmiljøerne gøres mindre skrøbelige overfor jobskifte, pension etc. o Administrationens svar: I forlængelse af svaret til den 5. anbefaling, vil de nye forskningsplaner også indeholde elementer omkring planer for fremtidssikring og udvikling af forskningsmiljøerne fx ift. finansiering, karriereveje, rekruttering mv. 7. Det interne samarbejde i regionen bør styrkes. Herunder de excellente miljøers mulighed for at løfte andre miljøer (via samarbejde, videndeling mv.) og arbejde mod en fælles organisationskultur med lige prestige i forskningsmiljøerne hospitalerne i mellem. Administrationens svar: Der er to initiativer, der konkret imødekommer denne anbefaling og som implementeres i 2017: 1) Med den interne governancestruktur for forskning (som nævnes ovenfor) vil der blive etableret fælles regionale rådgivende og beslutningstagende fora, der kan sikre at regionens forskning i højere grad tænkes sammen og tilgodeser det samlede behov i regionen herunder strategiske løft af miljøer mv. 2) I 2017 etableres det nye styrkede samarbejde mellem Ku og Region H - Copenhagen Health Science Partners. Den nye organisering vil konkret styrke sit samarbejde ved etablering af Clinical Academic Groups (CAGs). Forskningsmiljøerne kan i perioden 15. november til 1. marts ansøge om udpegning til CAG. Af opslagsteksten fremgår det eksplicit: En CAG skal bidrage til et markant styrket samarbejde på tværs. Det gælder både på tværs af traditionelle faggrænser, på tværs af universitetet og regionens hospitaler og øvrige sundhedstilbud og i det eksterne samarbejde. Samarbejdet på tværs er en vigtig forudsætning for at kunne realisere det potentiale, som er grundlaget for dannelsen af en CAG. 8. Fokus på forskningsstrategi i forskningsmiljøerne kan med fordel styrkes yderligere. Selvom Selvom forskningsmiljøerne er meget afhængige af ekstern finansiering kan de med fordel arbejde endnu mere strategisk, bl.a. ift. infrastruktur (talentrekruttering, udstyr) og andre forhold såsom samarbejde, internationalisering mv. Strategierne kan forankres/udvikles på flere niveauer: på afdelingsniveau, hospitalsniveau, regionsniveau/politisk niveau. Side 3

58 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 1 - Side -4 af 6 o Administrationens svar: Med henvisning til den nye governancestruktur for forskning, vil der blive udarbejdet forskningsstrategi på tre niveauer i regionen: på afdelingsniveau, på hospitalsniveau og på fælles regionalt niveau. 9. Alle forskningsmiljøer skal have en tæt integration til klinikken. Der er generelt en tæt kobling mellem forskningsmiljøer og klinik, men det er vigtigt at der en udbredt integration i alle afdelinger. o Administrationens svar: Der er to tiltag der overordnet set vil imødekomme denne anbefaling: 1) den nye governancestruktur for forskning, hvor man via strategisk og samlet ledelse kan sikre klare retningslinjer fælles for forskningsmiljøerne ift. at beskrive retningslinjer, der sikrer implementering af ny viden, forskning initieret på baggrund af behov i klinikken mv. 2) det nye samarbejde med CHSP stiller også klare krav til at de forskningsgrupper der indgår i samarbejdet har en klar plan for, hvordan deres forskning omsættes til ny behandling i klinikken. 10. Der bør være øget fokus på patientinddragelse. Forskningsmiljøerne er overordnet gode til dette, men har forskellige forudsætninger for adgang til patientgrupper fx har nogle forskningsmiljøer nem adgang via patientforeninger. Det er vigtigt at der kommer endnu mere fokus på patientinddragelse, også der hvor patientgruppen ikke er organiseret. o Administrationens svar: den nye governancestruktur for forskning, kan man via strategisk og samlet ledelse sikre klare retningslinjer fælles for forskningsmiljøerne ift. spørgsmålet om patientinddragelse. o 11. Regionen har en interesse i at styrke mulighederne og incitamenterne for samarbejdet med videninstitutioner i regionen. Fx sikre bedre samspil mellem basal og klinisk forskning og øge koblingen til forskningen på KU SUND, DTU m.fl. Der ses i nogen grad/nogle steder en for stor afstand mellem universiteter og hospitaler. o Administrationens svar: Administrationen har i arbejdet med følgende: 1) der er udarbejdet en rammeaftale med DTU, og der vil primo 2017 foreligge en handlingsplan med konkretisering af samarbejdssatsningerne. 2) Der er indgået aftale om etablering af Copenhagen Health Science Partners (styrket samarbejdet med KU), og der vil inden sommeren 2017 blive udvalgt de første fire strategiske forskningsmiljøer Clinical Academic Groups (CAGs). 3) Dertil er der udarbejdet aftale om delestillinger med Metropol. Side 4

59 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 1 - Side -5 af Regionen bør styrke støttefunktionerne for samarbejde med industrien. Det er vigtigt at dataadgang, jura, administration mv. ikke bliver et forsinkende led for samarbejdet med industrien, da Region Hovedstaden skal være konkurrencedygtig på globalt plan. o Administrationens svar: Der er flere forhold, som imødekommer denne anbefaling: 1) I Region Hovedstaden internt er der etableret støttefunktionen En Indgang for medicinal- og medicoindustrien etableret, som skal sikre virksomhederne let adgang til hospitalerne ift. afprøvning af udstyr og medicin. 2) I samarbejde med vores tætteste samarbejdspartnere er der desuden etableret: Copenhagen Healthtech Cluster, Cachet og Next, som på forskellig vis sørger for at understøtte samarbejdet mellem industrien og regionens forskningsmiljøer. 3) I blev der gennemført en undersøgelse af de juridiske støttefunktioner ift. bl.a. understøttelse af virksomhedssamarbejdet. Erfaringerne vil indgå i det videre arbejde med organiseringen af de administrative centres støttefunktion til forskning. 13. Det bør undersøges om der bør være en fælles støttefunktion mht. administration af EU-bevillinger. I dag er der kun støtte til selve ansøgningsprocessen, men det bør udvides, sådan at forskningsmiljøerne også støttes efter de har opnået tilsagn. o Administrationens svar: Der er truffet beslutning om, at der skal etableres en fælles compliance-enhed på Rigshospitalet, som skal administrativt understøtte alle de EU-bevillinger, der tilgår regionens forskere. 14. Regionen bør have en større bevidsthed og proaktiv tilgang til samarbejde med industrien om forskning. Samarbejdet mellem forskningsmiljøerne og industrien er centralt, og der bør derfor være en mere proaktiv tilgang til samarbejdet med virksomhederne - fx ved at undersøge mulighederne for yderligere at styrke En indgang støttefunktionerne, herunder bl.a. udpegning af specialeansvarlige, der kan sikre en samlet koordination mellem virksomheder og forskningsmiljøer. o Administrationens svar: Region Hovedstaden har rammeaftaler med hensigtserklæringer for tre centrale virksomheder: Norvartis, GSK og MSD. Dertil er NEXT-samarbejdet netop et nyt samarbejde, som sikrer koordination og input fra en bred inddragelse af vidensinstitutioner og virksomheder. Dertil er der i opslagsteksten for etableringen af de nye (CAGs) under Copenhagen Health Science Partners (CHSP) lagt op til at de nye samarbejder skal beskrive deres planlagte samarbejder med virksomheder, herunder også mulige kommercialiseringer mv. Side 5

60 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 1 - Side -6 af Der bør være hjælp (i form af kurser, undervisning el.lign.) i de nye forskningsadministrationskrav, så de ikke skaber unødige misforståelser. De nye krav er mere komplekse og det kræver en ordentlig introduktion, også til forskerne, så kravene ikke bliver en utilsigtet hæmsko. o Administrationens svar: Se sagsfremstillingen 16. Effekterne af de nye forskningsadministrationskrav bør undersøges om et år. Der har været stor utilfredshed ved implementering men med en større og større accept af de nye regler. Derfor bør de nye forskningsadministrationsregler efterses om et år, ift. bl.a. følgende temaer nævnt af miljøerne: 1) overførsel af overskydende midler fra et budgetår til det næste, 2) rejseregler og 3) periodisering af forskningsbudgetter. o Administrationens svar: Se sagsfremstillingen Side 6

61 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling Enhed for Forskning og Innovation Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 3. oktober Politiske anbefalinger til forskningssamarbejde i Region Hovedstaden Region Hovedstaden bør i højere grad støtte og prioritere forskning, som skaber værdi for patienterne, men som ikke nødvendigvis har kommerciel interesse og dermed mulighed for ekstern finansiering. o Administrationens svar: Der vil i løbet af 2017 blive implementeret en ny governancestruktur for forskning i Region H, herunder arbejdes der med en struktur, der kan sikre en fælles regional forskningsprioritering, der i høj grad vil imødekomme denne anbefaling om fælles koordination af forskningsindsatsen gennem udarbejdelse fælles regional og lokale forskningshandlingsplaner. Dermed vil det være muligt at sikre en mere strategiske prioritering ift. forskningsområder, som ikke har en kommerciel interesse og/eller derved har begrænset mulighed for tiltrækning af eksterne midler. Der skal fortsat være fuld gennemsigtighed i forhold til, hvordan Region Hovedstadens forskning finansieres. o Administrationens svar: Regionen udarbejder årligt en rapport, som viser, hvor mange midler de enkelte afdelinger tiltrækker fra eksterne kilder. Dertil udgives der i år for første gang en rapport, der samlet viser regionens forskningsaktiviteter, herunder vil fordelingen på kilder for ekstern finansiering fremgå. Region Hovedstaden bør fortsætte arbejdet med at styrke internationalt forskningssamarbejde og støtte forskning, som understøtter regional vækst - i tråd med den regionale vækst- og udviklingsstrategi. o Administrationens svar: med den nye organisering i CRU bringes de administrative forskningsunderstøttende og vækstunderstøttende funktioner tættere sammen, hvilket forventeligt vil styrke koblingen mellem forskning og vækstdagsordenen. Dertil vil de mange nævnte tiltag, der er nævnt i sagsfremstillingen, forventeligt styrke regionens position

62 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 2 - Side -2 af 2 og mulighed for at styrke de internationale samarbejdsrelationer, herunder særligt et styrket samarbejde med KU og DTU. Der skal fortsat være fokus på at sikre og udvikle de nødvendige kontrolinstanser, som sikrer uvildighed i Region Hovedstadens forskning. o Ift. at sikre forskningens uvildighed og relevans for patientbehandlingen findes der en række kontrolinstanser om end flere centrale kontrolinstanser foregår på nationalt niveau: Nationalt: Registerforskning godkendes af Sundhedsdatastyrelsen, hvorfor de har ansvar for at påse, at alle forhold er i orden. Nationalt: Forskning i journaler godkendes af Styrelsen for Patientsikkerhedsstyrelsen, hvorfor de har ansvar for at påse, at alle forhold er i orden. Nationalt/regionalt: Et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt skal anmeldes til en regional videnskabsetisk komité eller, hvis der er tale om komplekse sager, Den Nationale Videnskabsetiske Komité. Lokal: Kvalitetsforskning foregår på hospitalerne, og her er det de lokale ledelser, der sikrer at alle forhold er i orden men denne type forskning har meget sjældent kommerciel interesse og derfor meget få, hvis ikke ingen, virksomhedssamarbejder. Side 2

63 Forår Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -1 af 39 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden - Analyse af eksternt forskningssamarbejde om sundhedsforskning

64 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -2 af Indledning Baggrund for og formål med analysen Valg og udformning af metode Kort præsentation af eksterne parter Konklusion Samarbejde og finansiering Strategi og administration af eksterne forskningssamarbejder Resultater af forskningssamarbejdet Anbefalinger Samarbejdspartnere Region Hovedstadens forskningssamarbejde med eksterne parter, herunder de mest centrale samarbejdspartnere Regionale partnere Offentlige samarbejdspartnere Private samarbejdspartnere Finansiering Fakta om den eksterne finansiering Udfordringer og muligheder for finansiering Region Hovedstadens konkrete forskningssamarbejder med eksterne parter og typefordelingen heraf Strategi Forskningsmiljøernes strategiske tilgang til forskning, samarbejde og finansiering Ekstern indflydelse på forskningen Inddragelse af patienter og samarbejde med patientforeninger i forskningsøjemed Administration og støtte af forskningsaktiviteter Administration af forskningsmidler Ledelsesmæssig understøttelse af forskningsaktiviteter på regionens hospitaler Perspektiver Ekstern Forskningssamarbejdes værdiskabelse for vidensuviklingen, patienterne og regionen Fakta om forskningen i Regionen Forskningssamarbejdernes værdiskabelse for vidensudviklingen Indhentning af ny viden og betydningen af netværk Fokus på forskning af international kvalitet Sikring af fremtidens forskningsmiljøer i Region Hovedstaden Resultater og værdi af forskning for patienterne Forskningens betydning for patientbehandlingen Forskningssamarbejdernes værdiskabelse for den geografiske region Appendix

65 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -3 af Indledning Hospitalernes forskning er en grundlæggende forudsætning for, at regionen kan levere patientbehandling på højt niveau. Forskningen bidrager til ny viden, som skaber bedre behandling, og forskningsaktiviteterne i sig selv bidrager til fagligt stærke miljøer. Hospitalernes evne til at tiltrække ekstern finansiering til forskning og finde eksterne samarbejdspartnere kan ses som en indikator på høj kvalitet i den forskning der bedrives: Dels fordi de offentlige finansieringskilder som oftest søges i åben konkurrence med andre fagmiljøer, hvorfor en høj succesrate på disse midler må anses som et tegn på høj faglig kvalitet. Dels fordi det må antages, at private parter (fonde og virksomheder) kun støtter den forskning, som både ligger inden for parternes strategi, og som har høj kvalitet: Derfor er tiltrækning af ekstern finansiering en kongeindikator for Region Hovedstadens politiske målsætning om at skabe ekspansive vidensmiljøer. I en tid med pressede ressourcer er den eksterne finansiering endvidere med til at holde en høj forskningsaktivitet i Region Hovedstaden. Således tegner den eksterne finansiering sig for 50 % af forskningsaktiviteterne i regionen i Formålet med denne analyse er, at belyse det eksterne forskningssamarbejde og finansiering. Analysen belyser således, hvem der er de mest centrale offentlige og private samarbejdspartnere for regionen. Ligeledes, hvilke offentlige og private parter der finansierer forskningen og inden for hvilke dele af den kliniske forskning. Endvidere belyses forskningsmiljøernes administration af forskningsmidler og strategi for eksternt samarbejde. Sidst beskrives hvilken effekt det eksterne samarbejde har, både internt for afdelingen, i forhold til patientbehandlingen og for regionen i bredere forstand. 1.1 Baggrund for og formål med analysen Baggrunden for analysen grunder i et ønske fra parterne bag budgetaftalen 2015, om at der udarbejdes en analyse af eksternt forskningssamarbejde inden for sundhedsforskning i Region Hovedstaden. Analysen har til formål at undersøge hvilke typer af forskning, der foregår på regionens hospitaler, herunder hvem der finansierer den, og hvordan denne finansiering administreres. Derudover er formålet, at analysen skal afdække, hvilken værdi de forskellige typer forskning har for henholdsvis regionens sundhedsvæsen og for den geografiske regions vækst og udvikling. Analysen vil munde ud i anbefalinger til, hvordan eksterne forskningssamarbejder, herunder samspillet mellem hospitaler og industri 1 mv., kan udvikles og tilrettelægges inden for rammen af regionens procedurer, 1 Jf. budgetaftalen

66 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -4 af 39 lovgivning og videnskabsetiske regelsæt, så dette kommer til bedst mulig gavn for patienterne og for regionen som helhed. Med afsæt i budgetaftalen vil analysen derfor overordnet afdække: Hvilke konkrete typer forskningssamarbejder med eksterne er der tale om? Hvordan fordeler de sig mellem f.eks. samarbejde om forskning, tidlig fase kliniske afprøvninger, mv.? Hvordan finansieres de, herunder fordelingen af ekstern finansiering mellem forskningstyper? Hvilken værdi skaber forskningssamarbejderne for patienterne og sundhedsvæsenet? Hvilken værdi skaber forskningssamarbejderne for den geografiske region i form af investeringer og jobs? 2 Der skal således være et gennemgående fokus på, hvordan finansieringen influerer, hvad der forskes i og hvordan forskningen udformes under de givne vilkår. 1.2 Valg og udformning af metode Analysen afgrænser sig til de 24 Global Excellence miljøer på Region Hovedstadens hospitaler og universiteter, som i perioden har modtaget regionens Global Excellence Award. Baggrunden for dette valg er, at det har været antaget, at disse miljøer har udbredt erfaring med forskningssamarbejder, og det derfor vil være forskningsmiljøer, som i vid udstrækning og med stor bredde kan beskrive det eksterne forskningssamarbejde. Der er blevet gennemført sammenlagt 21 kvalitative interviews, som er primært datagrundlag for nærværende analyse 3. Interviewene er gennemført af eksterne panelmedlemmer, som er eksperter inden for sundhedsvidenskabelig forskning, og som præsenteres nærmere i afsnit 1.3. Interviewene er blevet gennemført af et panelmedlem og med deltagelse fra ledelse 4 samt den respektive Global Excellence vinder fra hvert af de 21 miljøer. Interviewguiden er blevet udarbejdet sammen med og godkendt af de eksterne panelmedlemmer (se appendiks 1). Til at underbygge de kvalitative interviews vil der i nærværende rapport blive inddraget data fra den årlige indrapportering om forskning og udvikling til Danmarks Statistik. 2 Analysen omfatter ikke det arbejde som forskerne individuelt indgår i med eksterne parter, herunder fx konsulent-, redaktør- og rådgivningsarbejde for forskningsråd, private fonde, virksomheder, offentlige myndigheder mv. 3 Tre interviews blev gennemført skriftligt. 4 Centerchef, klinikchef, forskningsleder og/eller ledende overlæge 4

67 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -5 af 39 Statistikken indeholder opgørelser over forsknings- og udviklingsudgifter fordelt på interne og eksterne kilder, forskningsområde mv., som er relevant ift. nærværende rapport. Dertil er der i kapitel 4 blevet inddraget bibliometrisk statistik i forhold til Københavns Universitetshospitals gennemslagskraft sammenholdt med de øvrige nordiske universitetshospitaler. Dette er inddraget for at understøtte de kvalitative udsagn om forskningens kvalitet/gennemslagskraft. Rapporten er blevet udarbejdet af Region Hovedstadens administration, men i tæt samarbejde med de eksterne panelmedlemmer, som har kommenteret og godkendt dels både undervejs og i den endelige rapport. Det er desuden alene de eksterne panelmedlemmer, som har fremsat de anbefalinger, som beskrives i afsnit 1.5. Rapporten har endvidere været sendt til kommentering hos interviewdeltagerne. 1.3 Kort præsentation af eksterne parter Da der er blevet stillet krav om, at analysen skal gennemføres af uafhængige eksterne eksperter, har administrationen nedsat et internationalt panel, som består af fem anerkendte personer med repræsentation fra forskellige forskningsområder og forskellige dele af forskningssystemet inden for sundhedsvidenskab. Panelets medlemmer er følgende: Olle Stendahl, MD, ph.d, professor i klinisk mikrobiologi ved Linköping Universitet siden Forhenværende dekan ved det medicinske fakultet og vicerektor ved Linköping Universitet. Formand for The Swedish Medical Research Council og præsident for The Swedish Society of Medicine. Stig Slørdahl, MD, administrerende direktør ved Helse Midt-Norge (Central Norway Regional Health Authority). På orlov fra sin position som professor ved medicinsk fakultet ved NTNU (Norwegian University of Science and Technology). I perioden oktober 2005 til juni 2015 dekan ved det medicinske fakultet ved NTNU. Eero Vuorio, MD, ph.d. og professor emeritus inden for molekylær biologi og kansler emeritus ved Turku Universitet (Finland). Medlem af nationale og europæiske forskningsfonde og flere rådgivende organer inden for den Europæiske Kommission og Unesco. Anders Hede, økonom, forskningschef ved TrygFonden siden Tidligere ansættelser: chefanalytiker Huset Mandag Morgen, økonomi- og sekretariatschef på Sygehuset Øresund, Frederiksborg Amt samt Centerøkonom på Rigshospitalet Anne-Marie Engel, cand.med., ph.d., har arbejdet i Lundbeckfonden siden 2005, forskningschef siden Har tidligere selv arbejdet som forsker ved Københavns Universitet og Bartholin Instituttet med fokus på samspillet mellem immunforsvaret og udvikling af kræft, samt på Statens Serum Institut. Medlem af bestyrelsen for Universitetet i Oslo. 5

68 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -6 af Konklusion Overordnet konkluderer panelet, at forskningssamarbejderne i Region Hovedstaden vurderes at være velfungerende og at forskningsmiljøerne arbejder indenfor rammen af regionens procedurer, lovgivning og videnskabsetiske regelsæt. Panelet fremhæver, at vi i Danmark, og særligt inden for sundhedsvidenskab i Region Hovedstaden, har en global styrkeposition. Panelet understreger, at regionen i højere grad bør bruge denne styrkeposition positivt til at brande regionen og fortsat understøtte forskningsmiljøernes arbejde med at udvikle kvaliteten af patientbehandlingen. I det følgende beskrives de overordnede konklusioner inddelt i temaerne for rapportens tre kapitler: 1) samarbejder og finansiering, 2) strategi og administration af midler, og 3) resultater af forskningssamarbejdet Samarbejde og finansiering På baggrund af de gennemførte interviews tegner der sig et forskelligartet billede af forskningssamarbejde, som i høj grad er påvirket af, hvilket forskningsområde de adspurgte forskningsmiljøer befinder sig i. Nogle har primært regionale eller nationale samarbejder, mens andre finder deres samarbejdspartnere internationalt. Forskningsmiljøerne er overvejende drevet af at finde de internationalt stærkeste forskningssamarbejdspartnere og/eller udnytte synergieffekter til andre kliniske specialer eller enheder med særligt udstyr nationalt eller regionalt. De adspurgte forskningsmiljøer henter 58 % af deres forskningsfinansiering fra eksterne kilder. Danmark har et bredt finansieringslandskab med mange forskellige kilder, herunder bl.a. Novo Nordisk, Novo Nordisk Fonden, Lundbeck, Lundbeckfonden, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Det Frie Forskningsråd, EU s Horizon 2020 m.fl.. Dette er højt sammenholdt med regionens gennemsnit på ca. 50 % i de senere år. Antallet af kilder til finansiering afhænger i høj grad af det kliniske speciale og bredden på forskningsområdet. Nogle forskningsområder har stort offentligt fokus fra både private og offentlige kilder samt patientforeninger mv., mens andre ikke nyder samme opmærksomhed. Det gennemgående tema vedr. finansiering er, at forskningsmiljøerne er meget afhængige af den eksterne finansiering og derfor har et konstant fokus på tiltrækning af midler. Forskningsmiljøerne beretter at virkemidlerne, både fra offentlige og private kilder, er meget forskellige; de får midler til alle typer af aktiviteter fra ph.d.- stipendier til større forskningsprojekter og udstyr. Typen af virksomhedssamarbejde varierer, men ift. industrien er der som oftest tale om fase 3 forsøg og i lidt mindre grad fase 1, fase 2 og fase 4 forsøg 5. Forskningsmiljøerne 5 Kliniske forsøg er opdelt i 4 faser: Fase 1: Frivillige forsøgspersoner og/eller patienter afprøver for første gang, hvor godt et produkt tolereres af mennesker, fra enkelt til flere doser. Fase 2: Patienter afprøver et produkts virkning over 6

69 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -7 af 39 ser samarbejdet som uproblematisk, da de kun udfører forskning, der er direkte relevant ift. patientbehandlingen. Samarbejdet omkring de enkelte forskningsprojekter er formaliseret, transparent og forankret i afdelingernes formelle organisation. Samarbejdet er bredt funderet med adskillige virksomheder, præparater mv. fordelt på en række mindre projekter. Afdelingerne er således heller ikke afhængige af enkelte aftaler. Endelig har enkelte specialer formaliseret samarbejdet yderligere, så én afdeling, på vegne af alle landets afdelinger, forhandler aftaler med virksomhederne på plads. Samlet set er det en fordel for afdelingerne at samarbejde med industrien, da samarbejdet bl.a. har følgende positive effekter: 1) forskningsmiljøerne får nyeste viden om præparater, medicin etc. til gavn for hele afdelingen og dennes patientbehandling; 2) Dertil kan samarbejdet generere midler i form af overskud fra de enkelte projekter og/eller forskningssygeplejestillinger, som i et vist omfang efterfølgende kan benyttes til projekter initieret af afdelingerne og/eller forskningsmiljøerne selv. Det er et stort ønske blandt forskningsmiljøerne, at have flere fleksible midler og/eller rammebevillinger, som de alene kan råde over. Fleksible midler åbner i højere grad mulighed for at lave afprøvninger af forskernes egne ideer, for at fastholde dygtigt personale mellem bevillinger og for at udbygge internationalt samarbejde og netværk Strategi og administration af eksterne forskningssamarbejder Flertallet af forskningsmiljøerne har ikke en formelt nedskrevet forskningsstrategi, hvilket bl.a. kan skyldes den store afhængighed af eksterne midler, der løber over korte projektperioder, som gør det svært at lægge langsigtede planer. Stort set alle forskningsmiljøerne har dog en strategisk tilgang til deres forskningsarbejde, dels ift. finansiering, men også i forhold til hvilke forskningsemner, de gerne vil specialisere sig inden for. Forskningsmiljøerne har også forholdt sig til de nye forskningsadministrative regler, der er blevet indført for at sikre gennemsigtighed i brugen af forskningsmidlerne og som har medført en række nye procedurer og højere dokumentationskrav. Dette har medført en øget administrativ opgave i forskningsmiljøerne, som af mange forskningsmiljøer opfattes som uhensigtsmæssig. Flere miljøer påpeger, at det nye system er mindre fleksibelt og at de forskningsaktive bruger uforholdsmæssigt meget tid på at opfylde de nye administrationskrav tid de ellers kunne bruge på forskning. Der er forskellige oplevelser af, hvorvidt ledelsen på de enkelte hospitaler understøtter forskningsmiljøernes aktiviteter, men den overordnede tendens er, at der er positiv støtte fra ledelsen. Dog oplever forskningsmiljøerne, at den overordnede hospitalsplan udfordrer deres mulighed for at arbejde strategisk og langsigtet i forhold til forskningsaktiviteterne, da de fysiske rammer for forskningen for mange er ukendt, indtil hospitalsplanen er endeligt indfaset. adskillige måneder (dosis og respons). Fase 3: Belyser et produkts virkning og sikkerhed over en længere periode, og påviser eventuelle sjældne bivirkninger. Fase 4: Finder sted efter markedsføringstilladelse. Påviser produktets virkning og sikkerhed hos et endnu bredere udvalg af patienter 7

70 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -8 af Resultater af forskningssamarbejdet Det er panelets samlede vurdering, at forskningsmiljøerne bedriver forskning af høj kvalitet. En række tidligere undersøgelser understøtter, at ses der på resultaterne af forskningen, så ligger Københavns Universitetshospital, og herunder de adspurgte miljøer, i front blandt de nordiske lande. Derudover bemærker panelet, at forskning er global, hvilket således også gælder fra formulering af forskningsspørgsmål til udbredelsen af resultaterne af forskningen. På den baggrund understreges det, at strategi og koordinering af forskningen, såvel som øget fokus på forskningssamarbejde internt i regionen, er yderst væsentligt for at udnytte midler og ressourcer bedst muligt. Det generelle indtryk der gives af de interviewede forskningsmiljøer er, at forskning løfter niveauet på afdelingerne af flere grunde: Først og fremmest fordi de forskningsaktive afdelinger er med til at tiltrække de bedste talenter ikke kun til gavn for forskningsaktiviteterne, men også til gavn for patientbehandlingen, da de som oftest tilknyttes klinikken. Dertil giver forskningsaktiviteten mulighed for selv at udvikle, men også at indhente og implementere/oversætte nyeste viden og behandling til gavn for patienterne. Der er et stærkt fokus på at sørge for at bevare de stærke forskningsmiljøer blandt andet via konstant fokus på talentrekruttering og opdyrkning af egne ph.d.er og postdoc er. Forskningen bidrager til, at der udvikles ny medicin og nye produkter som først og fremmest gavner patienterne, men også de store medicinalvirksomheder i regionen. Det ses således, at forskningen og forskningssamarbejderne dermed bidrager til vækst i hele regionen. Både via udvikling af medicin og nye produkter, men også via deres tiltrækning af både nationale og internationale talenter samt, gennem uddannelse, at højne vidensniveauet i regionen og dermed understøtte de ekspansive vidensmiljøer. 1.5 Anbefalinger Som del af opdraget for analysen af eksternt forskningssamarbejde, særligt ift. samarbejdet med virksomheder, er panelet blevet bedt om at komme med anbefalinger, der kan: 1) skabe værdi i forhold til patientbehandlingen og 2) fremme vækst og udvikling i regionen via jobskabelse, investeringer mv. Samlet set er panelet fremkommet med 16 anbefalinger til Region Hovedstadens fremtidige arbejde med forskningssamarbejder: Region Hovedstaden bør sætte øget fokus på regionens forskningsstyrkeposition og udnytte dette i højere grad som positivt brand. Panelmedlemmerne opfatter ikke, at regionen i tilstrækkelig grad er sin egen forskningsstyrkeposition bevidst. Der kan gøres langt mere for at synliggøre, at der er forskning i verdensklasse og unikke muligheder for virksomheder, internationale talenter mv. 8

71 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -9 af 39 Det er vigtigt, at forskningsaktiviteterne ses som en del af regionens kerneopgave og tænkes ind i alle led. Forskning er understøttende for at kunne løfte de fremtidige opgaver i regionen, og skal derfor tænkes ind i alle politikker, og understøttes i alle led af administrationen og Hospitalsledelsen, herunder at forskningshensyn bør have en central rolle ved udformning af hospitalsplanen. Regionen bør stå sammen, også med andre regioner, om at sikre optimale rammevilkår for forskningen, herunder dataadgang. Danmarks førerposition inden for kliniske forsøg skyldes til dels excellente miljøer, men også gode datamuligheder. Det er der dog andre lande, der er begyndt at hale ind på. Det er derfor centralt, at vi udnytter datamulighederne optimalt inden for lovgivningens rammer og koordinerer med de mange regionale og nationale initiativer. Fleksible midler, såsom Global Excellence Award, skal bibeholdes. De understøtter en række centrale aktiviteter for forskningen, såsom: netværksskabelse (fx konferencer, udenlandsophold mv.), test af nye forskningsområder, forberedelse til større ansøgninger, og fastholdelse af dygtigt personale mellem forskningsprojekter. Regionen bør sikre koordination af forskningsindsatsen. Herunder koordination af hvilke forskningsområder der varetages på hvilke hospitaler samt strategiske prioriteringer af forskning, som kan sikre at Region Hovedstaden bevarer sin nationale førerposition. Regionen bør sikre bæredygtige forskningsmiljøer og videreførelse af disse. Herunder fx sikre næste generation af dygtige forskere, da der er set eksempler på forskningsmiljøer båret af én professor. Det er vigtigt, at forskningsmiljøerne gøres mindre skrøbelige overfor jobskifte, pension etc. Det interne samarbejde i regionen bør styrkes. Herunder de excellente miljøers mulighed for at løfte andre miljøer (via samarbejde, videndeling mv.) og arbejde mod en fælles organisationskultur med lige prestige i forskningsmiljøerne hospitalerne i mellem. Fokus på forskningsstrategi i forskningsmiljøerne kan med fordel styrkes yderligere. Selvom forskningsmiljøerne er meget afhængige af ekstern finansiering kan de med fordel arbejde endnu mere strategisk, bl.a. ift. infrastruktur (talentrekruttering, udstyr) og andre forhold såsom samarbejde, internationalisering mv. Strategierne kan forankres/udvikles på flere niveauer: på afdelingsniveau, hospitalsniveau, regionsniveau/politisk niveau. Alle forskningsmiljøer skal have en tæt integration til klinikken. Der er generelt en tæt kobling mellem forskningsmiljøer og klinik, men det er vigtigt, at der er en udbredt integration i alle afdelinger. Der bør være et øget fokus på patientinddragelse. Forskningsmiljøerne er overordnet gode til dette, men har forskellige forudsætninger for adgang til patientgrupper fx har nogle forskningsmiljøer relativ nem adgang via patientforeninger. Det er vigtigt, at der 9

72 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -10 af 39 kommer endnu mere fokus på patientinddragelse også der, hvor patientgruppen ikke er organiseret. Regionen har en interesse i at styrke mulighederne og incitamenterne for samarbejdet med videninstitutioner i regionen. Fx sikre bedre samspil mellem basal og klinisk forskning og øge koblingen til forskningen på KU SUND, DTU m.fl. Der ses i nogen grad/nogle steder en for stor afstand mellem universiteter og hospitaler. Regionen bør styrke støttefunktionerne for samarbejde med industrien. Det er vigtigt at dataadgang, jura, administration mv. ikke bliver et forsinkende led for samarbejdet med industrien, da Region Hovedstaden skal være konkurrencedygtig på globalt plan. Det bør undersøges om der bør være en fælles støttefunktion mht. administration af EU-bevillinger. I dag er der kun støtte til selve ansøgningsprocessen, men det bør udvides, sådan at forskningsmiljøerne også støttes efter de har opnået tilsagn. Regionen bør have en større bevidsthed og proaktiv tilgang til samarbejde med industrien om forskning. Samarbejdet mellem forskningsmiljøerne og industrien er centralt, og der bør derfor være en mere proaktiv tilgang til samarbejdet med virksomhederne - fx ved at undersøge mulighederne for yderligere at styrke En indgang støttefunktionerne, herunder bl.a. udpegning af specialeansvarlige, der kan sikre en samlet koordination mellem virksomheder og forskningsmiljøer. Der bør være hjælp (i form af kurser, undervisning el.lign.) i de nye forskningsadministrationskrav, så de ikke skaber unødige misforståelser. De nye krav er mere komplekse og det kræver en ordentlig introduktion, også til forskerne, så kravene ikke bliver en utilsigtet hæmsko. Effekterne af de nye forskningsadministrationskrav bør undersøges om et år. Der har været stor utilfredshed ved implementering men med en større og større accept af de nye regler. derfor bør de nye forskningsadministrationsregler efterses om et år, ift. bl.a. følgende temaer nævnt af miljøerne: 1) overførsel af overskydende midler fra et budgetår til det næste, 2) rejseregler og 3) periodisering af forskningsbudgetter. 10

73 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -11 af Samarbejdspartnere Inden for forskning anses en høj grad af eksterne forskningssamarbejder som en succes, da det indikerer, at forskningsmiljøerne har en særlig ekspertise og/eller et højt fagligt niveau, som er interessant for eksterne parter. Derfor belyses her de adspurgte forskningsmiljøers centrale samarbejdspartnere. Det gælder både private og offentlige parter. I afsnit 2.1 fokuseres der på de eksterne parter, som de adspurgte forskningsmiljøer har et egentligt forskningssamarbejde med - det være sig primært andre forskningsmiljøer nationalt og internationalt. I afsnit 2.2 er der fokus på de eksterne samarbejder, hvor eksterne parter helt eller delvist finansierer forskningen, som udføres af de adspurgte forskningsmiljøer. I afsnit 2.3 belyses typen af forskning, som de adspurgte forskningsmiljøer udfører for, eller i samarbejde med, de eksterne parter. 2.1 Region Hovedstadens forskningssamarbejde med eksterne parter, herunder de mest centrale samarbejdspartnere I det følgende beskrives de samarbejder, som er karakteriseret ved, at forskningsaktiviteten udføres i reelt samarbejde mellem et af de adspurgte forskningsmiljøer og en ekstern part. På baggrund af de gennemførte interviews tegner der sig et forskelligartet billede af forskningssamarbejde, som i høj grad bestemmes af, hvilket forskningsområde de adspurgte forskningsmiljøer befinder sig i. Nogle har primært regionale eller nationale samarbejder, mens andre finder deres samarbejdspartnere internationalt. Dette skyldes, at den pågældende afdeling kan være den eneste, der arbejder med forskning på netop deres område på et nationalt plan. I andre tilfælde handler det om, at udvikling på området kræver samarbejde med andre på et ekstra højt fagligt forskningsniveau, som kan være svært at finde nationalt, hvorfor der nævnes samarbejde med blandt andre EU, USA, England, andre nordiske lande m.fl Regionale partnere Forskningsmiljøerne har samarbejder internt i regionen med andre hospitaler, enheder, centre mv. De adspurgte forskningsmiljøer påpeger dog, at der ikke er en selvstændig interesse i alene at fokusere på regionale samarbejder. Samarbejdet opstår fortrinsvis, hvor det er hensigtsmæssigt at inddrage andre specialer og afdelinger, bl.a. pga. udstyr som PET-scannere mv., hvor der er særlige synergieffekter eller anden faglig ekspertise på specifikke områder. Det er ikke i alle tilfælde, at der samarbejdes inden for det samme kliniske speciale på tværs i regionen. Forskningsmiljøerne er overvejende styret af, hvor de stærkeste miljøer er, og hvis disse ikke findes regionalt, søger de samarbejdet nationalt eller internationalt. Dertil skal det bemærkes, at der kan stilles 11

74 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -12 af 39 særlige krav af finansieringsparten til samarbejder, som dermed bliver bestemmende for, hvem der samarbejdes med (fx krav om virksomhedsdeltagelse). Flere af de adspurgte forskningsmiljøer, som alle har modtaget en Global Excellence Award, samarbejder internt. Det er dog ikke et samarbejde, der er opstået på grund af udnævnelsen, da langt de fleste forskningsmiljøer havde samarbejder forud for udnævnelsen. Som flere af de adspurgte påpeger, er det dog nok naturligt, at der længe har eksisteret samarbejder mellem disse miljøer, da de har et højt fagligt niveau og derved kan gøre brug af hinandens specialistviden og kompetencer på særlige områder. Overordnet afhænger mulighederne for samarbejde også i høj grad af forskningsområdet. Nogle forskningsmiljøer har en meget bred kompetenceprofil/en specialistviden, der kan anvendes på mange forskellige fagområder. Derved fungerer de i flere tilfælde, og i højere grad, som serviceinstitut for andre både private og offentlige samarbejdspartnere. Andre arbejder på et mere specifikt afgrænset område, og i nogle tilfælde er de, de eneste der arbejder forskningsmæssigt med det, hvilket begrænser muligheden for regionalt, men også i nogle tilfælde nationalt, samarbejde Offentlige samarbejdspartnere De øvrige offentlige nationale og internationale samarbejdspartnere er af stor vigtighed for forskningsmiljøerne. Blandt de mest centrale offentlige samarbejdspartnere findes de højere læreranstalter og særligt: Københavns Universitet (herunder bl.a. psykologisk institut og Niels Bohr), Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School og Metropol, som alle er placeret geografisk i regionen. Odense Universitetshospital, Statens Institut for Folkesundhed og Aarhus Universitetshospital er også samarbejdspartner for nogle af miljøerne. Forskningssamarbejderne er båret af personlige relationer, og et af miljøerne påpeger, at der som sådan ikke er en incitamentsstruktur for KU SUND 6 til at samarbejde med de kliniske miljøer. Forskningsmiljøet påpeger, at det vil være hensigtsmæssigt at styrke samarbejdet internt i regionen både mellem hospitalerne, og mellem hospitalerne og de højere læreranstalter, fordi det vil styrke deres profil internationalt. Ét forskningsmiljø har særlig fokus på at etablere og udvikle et bredt nationalt samarbejde med øvrige centre, der arbejder på deres område. Dette ses specifikt i forhold til at understøtte gennemsigtighed for eksterne samarbejdspartnere via én indgang, hvor den forskningsansvarlige i flere tilfælde forhandler kontrakter på alle centrenes vegne. Samtidig med at det sikrer gennemsigtighed, højnes også det faglige niveau på alle centre. De internationale miljøer fylder dog mest for de adspurgte. Her samarbejdes der bredt, men afhængigt af ekspertise inden for feltet. Samarbejdspartnerne findes i hele verden, heriblandt både Europa, Nordamerika og efterhånden også lande som fx Indien. Særligt 6 Herunder forskningsmiljøer inden for basal sundhedsforskning. 12

75 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -13 af 39 nævnes universiteter, hospitaler, behandlingscentre og forskningsnetværk i Norden, Storbritannien og USA Private samarbejdspartnere Private samarbejdspartnere fylder mindre, for så vidt angår reel deltagelse i konkrete forskningsprojekter. Private fonde og virksomheder, både nationalt og internationalt, er ofte samarbejdspart i form af finansiering enten som ren donation eller kontraktforskning. Samarbejdet handler derfor oftest om initieringen af selve projektet og formuleringen af forskningsprojektet og dermed ikke samarbejde om egentlig udførelse. Nogle enkelte forskningsmiljøer nævner, at de af og til bliver kontaktet af pharma-virksomheder i forbindelse med fase 2 og fase 3 studier ved udvikling af medicin. Andre gange tager afdelingerne selv kontakt, da de ikke har muligheden for netop at udvikle medicin. Et andet forskningsmiljø svarer på spørgsmålet om private forskningssamarbejder, at de, gennem udvikling, får ny viden, som de videregiver til industrien. Således udfører de morgendagens arbejde. Det har kommerciel interesse, men indeholder ikke tilstrækkelig økonomi til at være drevet af industrien. Èt forskningsmiljø fortæller endvidere om en udfordring på netop deres specialeområde. Deres speciale er organiseret således, at det er fordelt på flere forskellige hospitaler. Førhen modtog de patienter fra Region Sjælland, hvilket gav et tilfredsstillende patientvolumen i forhold til forskning. Efter Region Sjælland har hjemtaget denne patientgruppe, er der ikke længere patientvolumen til at specialet er opdelt på flere hospitaler. Og netop dette gør, at de står som en svagere part i forhold til samarbejde med industrien nationalt og internationalt. 2.2 Finansiering Hovedparten af involveringen med eksterne parter ses som ren finansiering (donation) til den forskning, der foregår i Region Hovedstaden. Det vil sige, at den eksterne part ikke indgår i et egentligt forskningssamarbejde, men enten fuldt eller delvist finansierer den forskning, der så udføres af regionens forskningsmiljøer. Det gennemgående tema vedr. finansiering er, at forskningsmiljøerne løbende er udfordret på midler, og derfor har et konstant fokus på tiltrækning af midler. Gennemgående for de adspurgte forskningsmiljøer er, at de følgelig bruger mange ressourcer på ansøgninger. Kilderne til finansiering er dog mange: både private virksomheder og fonde, interesseorganisationer samt offentlige nationale og internationale råd og fonde. Enkelte har endvidere et budget på finansloven eller får midler direkte fra andre offentlige institutioner, såsom Sundhedsstyrelsen. Af interviewene fremgår, at det er forskelligt, 13

76 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -14 af 39 om forskningsmiljøerne har mange finansieringskilder, og dermed bedre finansieringsmuligheder, eller få. Et forskningsmiljø påpeger, at regionen kunne hente flere eksterne midler og være mere forskningsaktive samlet set, hvis 1) alle kliniske miljøer havde samme høje ambitionsniveau ift. at være forskningsaktive, og 2) miljøerne øger det interne samarbejde også ift. at samle patientgrupper til større kliniske forsøg. Det største ønske fra forskningsmiljøerne, men også den største udfordring, er fleksible midler og/eller rammebevillinger, som de alene kan råde over. De manglende fleksible midler betyder bl.a., at forskerne ikke selv kan igangsætte forskningsprojekter, og de har svært ved at fastholde dygtigt personale, da de ikke har midler til at fastansætte personale Fakta om den eksterne finansiering Overordnet viser nærværende analyse, at ekstern finansiering er helt afgørende for forskningsmiljøerne i Region Hovedstaden. Af nedenstående figur ses det, at den samlede andel af ekstern finansiering for de adspurgte afdelinger7 udgør 58 %, hvilket er over regionens samlede eksterne hjemtag på 50 % af de samlede forskningsudgifter de senere år. For flere af de adspurgte miljøer vurderes det, at ekstern finansiering udgør hovedparten af deres finansiering til forskning for nogle vurderes andelen at være op i mod % af deres samlede budget. Figur 1: Fordeling mellem intern og ekstern finansiering blandt de adspurgte forskningsmiljøer, % 58% Ekstern finansiering Intern finansiering 7 Da statistikken opgøres på afdelingsniveau skal det bemærkes, at følgende tal inkluderer hele afdelingens forskningsaktiviteter og ikke kun den der bedrives af Global Excellence miljøet, der i flere tilfælde udgør en mindre enhed under afdelingen. 14

77 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -15 af 39 Kilde: Årlig indmeldelse til Danmarks Statistik, Note: Statistikken opgøres på afdelings/centerniveau. Baseret på 23 afdelingers/centres indrapportering. Opgørelsen er baseret på hospitalsafdelingernes årlige lovpligtige opgørelse om bl.a. ekstern finansiering, som videreleveres til Danmarks Statistik. Nogle store forskningsmiljøer har større succes end andre med ansøgninger, hvilket netop afhænger af forskningsområdet og den/de dertilhørende patientorganisation(er). Et eksempel herpå er forskning på kræftområdet, som har en meget stærk patientorganisation i Kræftens Bekæmpelse, der bidrager med mange midler. I nedenstående figur ses det, hvordan de 58 % eksterne midler fordeler sig på finansieringskilder. Figur 2: Ekstern finansiering hos de adspurgte afdelinger fordelt på finansieringskilde, % 2% 2% 3% 2% 6% 13% Højteknologifonden Faglige forskningsråd under DFF Programkomiteer under Det Strategiske Forskningsråd Finansiering fra Universitet til hospital Øvrige ministerier og styrelser 41% 7% Regioner (herunder regionale fonde inkl. Region Hovedstaden) Danske virksomheder Udenlandske virksomheder 14% Andre private danske kilder (fx fonde & legater) EU 8% Andre udenlandske kilder Kilde: Årlig indmeldelse til Danmarks Statistik, 2014 Note: Statistikken opgøres på afdelings/centerniveau. Baseret på 23 afdelingers/centres indrapportering. Figuren viser afdelingernes regnskabstal for ekstern finansiering angivet som tilskud eller støtte og indtægtsdækket virksomhed eller kontrakt-forskning. Det skal bemærkes, at udover de angivne kilder har afdelingerne fået mindre beløb (>1 %) fra: Danmarks Grundforskningsfond, kommunerne samt andre offentlige kilder. Som det fremgår af figuren, udgør de private fonde den væsentligste andel med hele 41 % af miljøernes samlede eksterne finansiering. Blandt de største bidragsydere nævner de adspurgte forskningsmiljøer følgende: Lundbeck Fonden, Novo Nordisk Fonden, 15

78 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -16 af 39 TrygFonden og til dels Velux Fonden. Derudover findes der mange mindre private fonde, eller fonde som ikke specifikt understøtter forskning, som forskningsmiljøerne søger støtte hos. Muligheden for støtte afhænger af fondenes strategi, da ikke alle forskningsområder passer ind hos fx netop Lundbeck Fonden og Novo Nordisk Fonden. En anden væsentlig kilde er dels statslige enheder som styrelser eller ministerier, og her er Sundhedsstyrelsen den mest centrale part. De offentlige konkurrenceudsættende råd, såsom Danmarks Innovationsfond og Det Frie Forskningsråd, udgør samlet syv procent af afdelingernes samlede eksterne finansiering. Tilsvarende tegner EU sig for værende 3 %. Dette stemmer overens med det overordnede billede, der tegner sig i de kvalitative interviews; det er ikke de offentlige konkurrenceudsættende råd og fonde, som er de væsentligste finansieringskilder. I forhold til de danske offentlige fonde skyldes det en øget konkurrence, om de få midler der er og dermed en lav succesrate på denne type ansøgninger. I forhold til EU-ansøgninger handler det om forskningsmiljøernes størrelse og deres netværk, da EU-ansøgninger foregår i større konsortier. Der udtrykkes også forskellige holdninger til ønsket om at modtage midler fra EU: Nogle forskningsmiljøer tilkendegiver, at de undgår EU-projekter, da de administrative krav (compliance) er meget ressourcekrævende. Andre ser det som yderst positivt at modtage midler fra EU, da det skaber brede europæiske samarbejder, muligheder for at netværke og forfølge nye forskningsspørgsmål i større skala. I forhold til de offentlige danske forskningsråd og fonde påpeges, at de har et kraftigere fokus mod universitetsforskning, hvorfor det gør det sværere for hospitalsmiljøer at opnå tilsagn. 14 % af de adspurgtes eksterne finansiering hentes fra danske private virksomheder. Her nævnes væsentlige kilder såsom de store danske medicinalvirksomheder: Leo Pharma, Lundbeck Pharma og Novo Nordisk. De adspurgte forskningsmiljøer modtager dog også en væsentlig del af deres finansiering fra internationale virksomheder (8 %), herunder særligt medicinalvirksomheder, jf. figur Udfordringer og muligheder for finansiering Flere miljøer påpeger, at de eksterne midler er karakteriseret ved at have korte bevillingsperioder, som betyder, at de hele tiden er i gang med at udforme nye ansøgninger for at sikre fremtidig finansiering af personale og aktiviteter. Dette kræver mange ressourcer, ikke mindst fordi succesraten på de offentlige fonde har været faldende over senere år, og dette forventes ikke at blive bedre, eftersom flere af fondenes midler bliver beskåret i. Jo flere projekter, jo mere fleksibilitet. Det bliver et kludetæppe af bevillinger, som skaber den nødvendige fleksibilitet (citat). 16

79 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -17 af 39 Fælles for alle de adspurgte forskningsmiljøer er, at de har svært ved at skaffe fleksible midler 8, hvilket primært skyldes, at de eksterne midler, som udgør hovedparten af deres forskningsmidler, er formålsbestemte og projektbegrænsede. Uanset om det er offentlige eller private fonde, der finansierer forskningen, vil den typiske ansøgning og dermed bevilling udmunde i et beløb, som er inddelt og formålsbestemt på en række budgetposter. Endvidere vil dette beløb ofte være mindre end det ansøgte beløb, hvilket skaber yderligere pres på budgettet for forskningsaktiviteten. Fonde og forskningsråd mv. har således alle stramme budgetregler, så alle forskningsledere er altid klemt på fleksible midler. Dertil kommer de nye regler for forskningsadministration, der har betydet, at nogle forskningsmiljøer oplever, at det bliver sværere at beholde de få fleksible midler, der er i forskningsmiljøet, til at forfølge egne forskningsspørgsmål, fordi midlerne overføres til afdelingen. De midler fra kontraktforskning som forskningsmiljøerne således førhen kunne samle til selv at initiere og forfølge egne forskningsprojekter, kan ikke fastholdes fra et budgetår til det næste, så det handler i høj grad om, hvorvidt afdelingsledelsen er opmærksom på at prioritere forskningen. Dette vil blive beskrevet videre i afsnit Samlet set har de begrænsede fleksible midler følgende konkrete konsekvenser iht. de adspurgte forskningsmiljøer: Først og fremmest er det en udfordring i forhold til at fastansætte dygtigt personale. Det gælder både dygtige projektsekretærer og unge talenter i ph.d.- og postdoc-stillinger. Ligeledes er det svært at samle finansiering til nye ph.d.- forløb. Det er en udfordring at finde midler til en række øvrige centrale aktiviteter for opretholdelsen af forskningsaktiviteterne: udenlandsophold, tværgående aktiviteter, netværksopbygning mv. Dertil er det en udfordring i forhold til klinisk forskning initieret af forskningsmiljøet selv og forskning inden for emner, som falder uden for både industri, fondes og politiske interesser og fokusområder. Det kunne fx være forskning i nedsættelse af medicinske doser eller ligefrem fjernelse af medicin. Et forskningsmiljø påpeger desuden, at det kan fjerne incitamentet til at søge at indgå samarbejder med industrien om kliniske forsøg. Hvis det overskud der kan genereres heraf, alligevel ikke tilfalder forskningsmiljøet, men opsluges af afdelingen, er der ikke tilstrækkeligt incitament til at opsøge aftaler med industrien. I forhold til fastholdelse af dygtige forskningstalenter beretter et forskningsmiljø, at det er en særlig udfordring for dem, idet KU har en politik om, kun at forlænge midlertidigt ansatte i postdoc-stillinger af to omgange. Herefter skal de ansættes andetsteds, og så 8 Midler som ikke er bundet til et særligt formål. 17

80 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -18 af 39 bliver det regionens opgave at finde budget til at ansætte, hvis ikke man vil miste talentet. Global Excellence Award nævnes i denne forbindelse som en sjælden og meget efterspurgt finansieringsform, da denne pris er fleksible midler, som giver vinderen fleksibilitet i forhold til anvendelse. Flere nævner, at deres Global Excellence Award gik til lønmidler til at fastholde videnskabeligt og administrativt personale, som ellers måtte være afskediget. 2.3 Region Hovedstadens konkrete forskningssamarbejder med eksterne parter og typefordelingen heraf Miljøerne tilkendegiver, at samarbejder med industrien om medicinafprøvning (kontraktforskning 9 ) er en af de eneste forskningsaktiviteter, der kan danne fleksible midler, både i form af penge og tid, som kan bruges på forskning initieret af forskningsmiljøet selv. Af figur 1 fremgår fordelingen mellem eksterne finansieringskilder. Af figuren fremgår det, at de danske og internationale virksomheders støtte til regionens forskningsmiljøer udgør 22 % af den samlede eksterne støtte. I nedenstående figur ses det, hvordan disse 22 % fordeler sig på henholdsvis kontraktforskning og støtte til forskning. FIGUR 3: finasiering fra virksomheder, fordeling mellem støtte til forskning (donationer) og kontraktforskning, % Støtte til forskning Kontraktforskning 89% Kilde: Årlig indmeldelse til Danmarks Statistik, 2014 Note: Statistikken opgøres på afdelings/centerniveau. Baseret på 23 afdelingers/centres indrapportering. Figuren viser den samlede finansiering til forskning fra virksomhederne (danske og udenlandske virksomheder). 9 Også kaldet rekvireret forskning. 18

81 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -19 af 39 Omfanget af kontraktforskning er meget forskellig fra forskningsmiljø til forskningsmiljø. For nogle udgør det en væsentlig indtægtskilde, hvor der for andre sjældent eller aldrig udføres kontraktforskning for industrien. Dette hænger, som tidligere nævnt, sammen med, om forskningsmiljøet hører inden for et klinisk speciale eller fagfelt, hvor der findes en tilhørende industri, der kan have interesse i at købe sig til fx lægemiddelafprøvninger. Blandt de adspurgte forskningsmiljøer fylder samarbejde med industrien om fase 3 forsøg mest. Fase 2, 4 og særligt fase 1 forsøg, fylder væsentligt mindre. Ser man på forskningsmiljøernes indrapportering til Danmarks Statistik udgør kontraktforskning 11 % af deres samlede eksterne finansiering fra virksomhederne. Sammenholdt med det der udtrykkes i interviewene, lyder det dog som om, at andelen af indtægter fra kontraktforskning er højere end statistikken afspejler. Der foregår lidt forskning i nedsættelse af medicin, men det er ikke meget, da det ikke er noget industrien, fonde eller der politisk set er en interesse for eller særligt fokus på. Dette påpeger flere forskningsmiljøer ellers som en type forskning, der vil kunne nedsætte medicinforbruget til gavn for patienter og regionens voksende budget til medicin. Det samme gør sig til dels også gældende for forskning i forebyggelse, rehabilitering, eller ikke-medicinske behandlinger, dette kunne fx være omlægning af kost og motion. Indenfor disse områder er der visse men i praksis begrænsede - muligheder for finansiering fra offentlige midler og fra private fonde. Fra de offentlige råd og fonde er det typiske virkemiddel et veldefineret klinisk projekt, hvor midlerne primært går til lønninger af det videnskabelige personale og til dels også rejseaktiviteter o. lign. Flere forskningsmiljøer har også fået midler til forskningsudstyr, mens andre beretter, at fordi udstyret bliver dyrere og dyrere, er det svært at opnå støtte hertil. Regionen giver ikke midler til udstyr, da midlerne, som flere forskningsmiljøer påpeger, slet ikke er store nok hertil i Region Hovedstaden. Derudover skal der balanceres mellem udstyr til klinik og udstyr til forskning, hvor der i forhold til donerede midler er en skarp opdeling. Nogle forskningsmiljøer har også haft succes med de helt små virkemidler såsom ph.d.-stipendier. 19

82 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -20 af Strategi I følgende kapitel sættes der fokus på, hvordan de adspurgte forskningsmiljøer arbejder strategisk med tiltrækning af midler, deres overvejelser omkring de eksterne forskningssamarbejder og hvordan/om det påvirker deres forskningsfokus. Dernæst belyses hvordan forskningsmiljøerne samarbejder med patienter og patientforeninger om at præge forskningsaktiviteternes retning. Sidst i kapitlet belyses administrationen af forskningsmidlerne og støtten til forskningsaktiviteterne og forskningssamarbejdet. 3.1 Forskningsmiljøernes strategiske tilgang til forskning, samarbejde og finansiering Generelt er der stor forskel på afdelingernes tilgang og mulighed for at arbejde strategisk med deres forskning, og en stor del af denne variation skyldes forskningsmiljøernes placering i sundhedsvæsenet. Kliniske afdelinger er tilknyttet bestemte sygdomme, som giver en begrænset mulighed for at skifte forskningsspor. Her er udfordringen at være fleksibel, følge med og være med til at præge den internationale udvikling. Andre forskningsmiljøer, som fx billeddiagnostik, dækker et bredere forskningsområde, og har dermed mulighed for at prioritere et forskningsfelt eller forskningsspørgsmål over andre, såfremt det synes hensigtsmæssigt. Hovedparten af de adspurgte forskningsmiljøer svarer, at de ikke har en formelt nedskrevet forskningsstrategi, og det er kun enkelte miljøer, der har formulerede strategier. Disse kan inddeles i to typer: 1) enkelte har egentlige langsigtede officielle forskningsstrategier, og disse kan eksempelvis være foranlediget af at forskningsmiljøet har én central bevillingsgiver, der fast støtter forskningsmiljøet, og som derfor har givet forskningsmiljøet mulighed for at udarbejde en langsigtet plan for forskningsaktiviteterne; 2) Andre beretter, at de fx har en forskningsstrategi, som planlægges og tilpasses årligt. Det er heller ikke entydigt, hvorvidt en nedskreven forskningsstrategi opfattes som et hensigtsmæssigt styringsværktøj. Flere af forskningsmiljøerne tilkendegiver, at fokus på forskningsaktiviteterne skaber muligheder for gode forskningsresultater. Men som ét af forskningsmiljøerne påpeger, så opnås god forskning nødvendigvis ikke af strategisk forskning, som kan virke som en stopklods for nysgerrigheden og forskningsfremdriften. For de der ikke har en egentlig formuleret forskningsstrategi, begrundes det dels med bredden inden for deres forskningsfelt, jf. første afsnit, og dels med, at dette ikke lader sig gøre, fordi finansieringskilderne er mange og skiftende også i forhold til fokus i forskningsopslag. De fleste er således præget af en ad hoc tilgang, hvor der søges midler der, hvor det ift. emne passer til forskningsmiljøet, og hvor muligheden for at opnå tilsagn er størst. 20

83 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -21 af 39 Et miljø forklarer det således: Vores strategi er, at vi laver en forretningsplan ud fra, hvor vi tror vi kan være i verdensklasse, og så søger vi benhårdt midler ud fra dette. Vi lader os aldrig styre af, hvad der er af opslag. Omvendt må vi revurdere vores strategi, hvis der slet ikke er midler at søge men altså ikke som kovending, men mere en tilretning. (citat). Tendensen er, at det er de store forskningsfonde, såsom Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden, som forskningsmiljøerne oftest søger, men at de søger flere fonde ad gangen, og at de også søger mindre fonde ofte mhp mindre bevillinger. De mindre fonde søges primært til hjemtagningen af midler til forskningsmiljøernes ph.d.- studerende. Som én fra forskningsmiljøet fortæller, er der heldigvis nogle små, men gode, fonde, som kan bruges til dette formål. Et par forskningsmiljøer fortæller, at det internt på afdelingen aftales, hvilke fonde der søges, så man undgår at være i direkte konkurrence med hinanden. Nogle forskningsmiljøer ender i en positiv spiral: hvis de har været særligt succesfulde i hjemtaget af fondsmidler, har det givet dem mulighed for en større forskningsstrategisk indsats, som igen har givet dem mulighed for at blive en international spiller med internationale samarbejdspartnere og dermed mulighed for større internationale fondsmidler såsom midler fra NIH (National Institute of Health USA) og EU s Horizon Som ét af forskningsmiljøerne påpeger: hvis man vil være en stor spiller inden for forskning og skabe et stort forskningsmiljø, så gælder det om at se mulighederne og gribe dem. Mange af de adspurgte forskningsmiljøer satser således i dag på flere internationale samarbejder. Holdningen er den, at hvis man skal lykkes med større forskningsprojekter, så er det vejen frem. Et forskningsmiljø vurderer, at det er en tendens, som kun vil blive mere tydelig i de kommende år. Blandt de adspurgte forskningsmiljøer er der delte holdninger til, om det ville styrke muligheden for at tiltrække finansiering, hvis man koncentrerede forskningen i større enheder. Fra et synspunkt vil det gøre forskningsmiljøet mere synligt internationalt. Omvendt påpeger andre af de adspurgte, at det kan være nødvendigt at give et mindre forskningsmiljø et løft, og man med en lille investering kan få et forskningsområde/forskningsmiljø til at blomstre i regionen. I forhold til strategien med samarbejdet med virksomhederne forklarer et forskningsmiljø det sådan, at gennemsigtighed, for begge parter, er det vigtigste element. Hvis forskningsmiljøet kontaktes af et firma, sendes der besked ud om dette til alle centre på hospitalet og der forhandles centralt og ved brug af Én indgang (Region Hovedstadens samlede indgang for Pharma og medico-industrien). De adspurgte forskningsmiljøer er alle vindere af Global Excellence Award, og denne pris har haft betydning for nogle af forskningsmiljøerne ift. deres strategiske satsninger: nogle er blevet mere opmærksomme på deres centrale rolle for regionens forskningsaktiviteter, og er dermed blevet mere opsøgende ift. synergieffekter og 21

84 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -22 af 39 samarbejder med andre afdelinger, andre har på grund af prisens frie midler kunne satse på nye forskningsfelter. 3.2 Ekstern indflydelse på forskningen Godt halvdelen af de interviewede forskningsmiljøer fortæller eksplicit, at de naturligvis oplever, at industrien/virksomheder eller de fonde de samarbejder med, har særlig interesse i hvilken forskning der udføres. Industrien har naturligt en række spørgsmål i forbindelse med udviklingen af deres produkter, som de ønsker belyst via kliniske forsøg. Dette gøres således via kontraktforskning med hospitalernes forskningsmiljøer. Forskningsmiljøerne har især i de tidlige faser mulighed for at påvirke disse spørgsmål og andre aspekter ved forsøgene. Vi laver rekvireret forskning for industrien, men vi ser ikke et problem i det. Vi siger ja, hvis vi mener det er meningsfuldt (citat). Et par forskningsmiljøer nævner, at de kan lade sig påvirke i mindre grad fx ved at ændre retningen en smule i små projekter. Det generelle billede der tegnes, er dog, at det ikke er medicinalindustrien, som dikterer forskningen, men at der opnås gode samarbejder, hvor begge parter får et udbytte. Forskningsmiljøerne/afdelingerne siger således nej til kliniske forsøg, hvis de ikke mener, at de kliniske forsøg er meningsfulde for dem eller patienterne. Omvendt siger de ja, hvis det giver mening, herunder bl.a. med begrundelse i, at lægemiddelforskning er en god model for klinisk forskning, da virkningen af et lægemiddel lærer dem noget om sygdomsbiologien. Fonde nævnes stort set ikke i forbindelse med ekstern påvirkning. Et enkelt forskningsmiljø fortæller dog, at de har oplevet, at fonde kan have et ønske om en direkte forskel for patienterne her og nu, altså at forskningen skal udmunde i et aftryk med det samme. Et ønske som dette kan man dog ikke fortænke dem i at have, og forskningsmiljøet fortæller videre, at der ikke har været situationer, hvor fondene har gjort krav om brug af et specifikt produkt eller andet. Samlet set giver forskningssamarbejderne i sidste ende et positivt udbytte for patienterne. Det være sig i form af nyere og bedre behandling, hvilket uddybes i kap. 4. Et spørgsmål går også på hvor meget og hvordan forskningsmiljøerne inddrager patienterne og patientorganisationerne. Det ses der nærmere på i det følgende Inddragelse af patienter og samarbejde med patientforeninger i forskningsøjemed Det står tydeligt frem, at alle forskningsmiljøers primære fokus er forskningens betydning for behandlingen og dermed for patienterne. Flere forskningsmiljøer fortæller, at de gør deres bedste for at inddrage patienterne. Et forskningsmiljø fortæller, at de takket være en sygeplejefaglig postdoc, sørger for at patienterne involveres i projektudviklingen på et meget tidligt tidspunkt. Flere giver 22

85 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -23 af 39 udtryk for, at de ønsker at arbejde hen imod endnu større inddragelse, mens ét forskningsmiljø fortæller, at de har en model for systematisk patientinddragelse og at det har ført en ny tankegang med sig, at vi er blevet bedre til at se tingene fra patientens side (citat). Hvilket understøttes af et andet forskningsmiljøs udsagn: det er vigtigt at tale med dem (patienterne) de har et helt andet perspektiv (citat). Direkte patientinddragelse, så som et patientpanel eller et patientråd, er dog på nuværende tidspunkt noget de færreste har etableret, men ét forskningsmiljø nævner, at de på nationalt plan har et patientråd, som hjælper med at definere og prioritere fokusområderne. For andre opleves patientinddragelsen svær. Et forskningsmiljø fortæller, at grundet deres komplicerede og specifikke arbejdsområde, er det meget svært at inddrage patienterne, da de ikke har de faglige forudsætninger, for at vurdere det de arbejder med. Men selvom inddragelse i selve forskningsprioriteringen og projektudviklingen kan være svær, udelukker det dog ikke, at patienterne ikke kan bidrage med viden. Ét forskningsmiljø nævner fx at patienterne kan inddrages og få indflydelse på de kliniske retningslinjer, eller samarbejdet kan styrkes ved at forskningsmiljøerne giver viden videre fx i form af indlæg i patientorganisationernes blade og ved at invitere til informationsmøder. Netop samarbejdet og dialogen med patientorganisationer er noget de i forskningsmiljøerne har fokus på. Der er både positive udfald heraf, men også begrænsninger. Dialogen skønnes vigtig, idet den ofte bidrager med relevante og nye perspektiver og forskningsmiljøerne oplever generelt, at der er god kontakt til patientorganisationerne. Nogle patientorganisationer har dog så svag en profil, at de ikke er involveret i forskningen. Som ét forskningsmiljø påpeger, vil det kræve en ekstra indsats, hvis en svag organisation skal kunne profilere sig rent forskningsmæssigt. En mulighed for involvering er forskningsmiljøernes aktive rolle i patientforeningerne. Én forsker, som netop er medlem af en patientforening, fortæller at en måde at involvere patienterne direkte i det kliniske projekt, er at give dem adgang til deres egen kohorte for at se egne data, således bliver de medspillere. Forskningsmiljøet fortsætter med at det: motiverer til at deltage på længere sigt (og det er) sundhedsfremmende (citat). I dette forskningsmiljø ser de således tekniske muligheder for større patientinvolvering og medinddragelse. 3.3 Administration og støtte af forskningsaktiviteter I ovenstående har fokus været på forskningsmiljøernes strategiske tilgang til forskningssamarbejder, herunder indflydelse fra industri og patientforeninger. I det 23

86 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -24 af 39 følgende fokuseres der på administrationen af forskningsmidler og ledelsens støtte til forskningsmiljøernes forskningssamarbejder Administration af forskningsmidler De nye forskningsadministrative regler er indført for at sikre gennemsigtighed i brugen af forskningsmidlerne og har medført en række nye procedure og højere dokumentationskrav. Dette har medført en øget administrativ opgave i forskningsmiljøerne, som af mange forskningsmiljøer opfattes som uhensigtsmæssig. Størstedelen af forskningsmiljøerne beretter, at de bruger mere tid end før på de administrative opgaver og nogle har fundet det nødvendigt at ansætte specialiseret personale, såsom økonomer, til at håndtere dette. For a long time even the administrators could not get it to work, let alone instruct the senior researchers in how to manage the new rules. We see it as a serious problem, undermining the senior researchers ability to do enough research and supervision (citat). Generelt ser det ud til, at det er forskningslederen eller hovedbevillingsmodtageren, som hovedsagelig står for opgaven med at administrere forskningsmidlerne, og hvor vedkommendes leder enten har en sekretær eller anden administrativ medarbejder til at bistå med opgaven. Men der er en generel erkendelse af, jf. ovenstående citat, at seniorforskerne i forvejen er presset på tid, og det derfor vil være hensigtsmæssigt at flytte opgaven væk fra deres bord. Udfordringerne er dog flere, uanset hvem der løser opgaven. Mange af forskningsmiljøerne påpeger: 1) at de nye regler har gjort det sværere at flytte midler mellem budgetposter til fx fastansættelse af administrativt personale. På denne måde får de nye forskningsadministrative regler en dobbeltsidet negativ effekt; 2) at der skal lægges udspecificerede budgetter, selv for mindre forskningsprojekter, per år for hele projektperioden. Dette medfører øget administrativt arbejde, som ikke nødvendigvis giver styringsmæssige gevinster; 3) Bestilling af rejser nævnes af mange som en konkret udfordring for forskerne, da rejser nu skal bestilles centralt. Flere af de adspurgte er mindre begejstrede for ordningen, idet der ofte laves fejl i rejsebestillingerne, rejserne er blevet dyrere end det, som forskerne selv kunne finde frem til, og ofte er det ufleksible løsninger, som bliver resultat af bestillingerne; 4) Et andet forskningsmiljø påpeger, at netværk er nødvendigt for at skabe internationale relationer til andre top-miljøer. Det er ikke muligt fx at invitere en gæsteprofessor ud og spise med tre ph.d.-studerende pga. de nuværende regler, om at højst 50 % af deltagerne må være interne fra regionen Ledelsesmæssig understøttelse af forskningsaktiviteter på regionens hospitaler Det overordnede indtryk er, at forskningsmiljøernes oplevelse af den ledelsesmæssige understøttelse af deres arbejde kan inddeles i tre typer. 24

87 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -25 af Perspektiver En gruppe af forskningsmiljøer fortæller at de oplever en positiv støtte og support samt stor lydhørhed over for deres arbejde. Der opfordres fra afdelings- og Hospitalsledelsen til at udføre forskning og det understøttes både formelt og uformelt. Afdelings- og Hospitalsledelsen ses derfor ikke som en modspiller, selvom meget forskningsaktivitet er drevet af forskernes ambitioner og ikke initieret og struktureret oppefra. Enkelte steder fortælles der, at hospitalet, så vidt det er muligt, forsøger at være fleksible og sørge for de nødvendige rammer, på trods af sparsomme midler. En anden gruppe af forskningsmiljøer har en oplevelse af delvist at være støttet, men ikke gennem alle ledelsesled. Således fortæller et forskningsmiljø, at de har en meget opmærksom og forskningspositiv centerdirektør, mens de ikke oplever, at direktionen understøtter forskningen. Her savnes anerkendelse, support og en dybere interesse fra både hospitalet, fra regionen og fra ministeriet. Dette understøttes i nogen grad af et andet forskningsmiljø, som oplever en lokal forståelse og støtte, men ikke en regional. Et forskningsmiljø siger konkret, at regionen bør være mere strategisk i forhold til deres forskningscentre. Et andet forskningsmiljø nævner, at politiske agendaer kan være en trussel. De oplever, at der ikke er forståelse for forskningsmiljøerne, men at der i Region Hovedstaden er langt større fokus på drift. Som en sidste gruppe, og i mellem de to henholdsvis positive og negative indtryk, ses en gruppe af forskningsmiljøer, som oplever, at forskningen italesættes positivt, men de savner handling bag. Således oplever nogle, at interessen for forskningen er til stede, mens hjælpen er sparsom. Dog er der flere der nævner, at de på baggrund af modtagelse af Global Excellence prisen har oplevet en større lydhørhed og større opbakning. Der er således en fornemmelse af, at Global Excellence har skabt større anerkendelse. Forskningsmiljøerne står over for forskellige udfordringer og nævner gennemgående særligt den nye hospitalsplan, men også generelle økonomiske stramninger. Et forskningsmiljø fortæller, at hospitalsplanen gennem længere tid har haft stort fokus og krævet mange ressourcer. Det har, hos dem, skabt nogle rent logistiske udfordringer i forhold til planlægning af de fysiske rammer. Det gælder mindre problemstillinger, men vedrører også langt større overvejelser, så som at tænke et forskningscenter ind i projektplanlægningen. Foruden de direkte fysiske rammer har fusionering af afdelinger også haft direkte betydning for forskningsfremdriften. Ét forskningsmiljø fortæller, at en fusion har været medvirkende årsag til, at den kliniske forskning har været stærkt nedprioriteret grundet øget patientoptag kombineret med mangel på ekstra tilførte personaleressourcer. Også generelle økonomiske stramninger har medført særligt store udfordringer for forskningsfremdriften. Forskningsmiljøerne oplever, at hospitalsledelserne har stort fokus på opfyldelse af hospitalernes driftsmål. Det har forskningsmiljøerne naturligvis forståelse for, men det har bevirket, at det er svært for dem at få forskningen på dagsordenen hos Hospitalsledelsen. Som tidligere nævnt, oplever nogle 25

88 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -26 af 39 forskningsmiljøer mundtlig støtte og opbakning, men ser ikke supporten udmøntet i praksis. Enkelte andre miljøer nævner en række andre udfordringer på forskellige niveauer i organisationen herunder: de kommende nye overheadregler, CIMT s service og understøttelse af forskningsaktiviteter, generelle infrastrukturudfordringer fx personale til at understøtte forskningsaktiviteter mv. På trods af en række udfordringer, udtrykker forskerne stor begejstring og engagement for deres forskningsaktiviteter og projekter. Og når man ser på det generelle billede i forskningsmiljøerne, tegner der sig nogle positive tendenser for, hvilken retning forskningsfremdriften tager, som vil blive beskrevet videre i følgende kapitel 4. 26

89 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -27 af Ekstern Forskningssamarbejdes værdiskabelse for vidensuviklingen, patienterne og regionen Værdien af forskningssamarbejdet med eksterne parter kan inddeles i flere typer: værdien for forskningsmiljøerne selv (fx at skabe fagligt interessante miljøer til fordel for rekruttering, fastholdelse mv.), værdien for patienterne (ny viden leder til ny behandling, medicin mm.) og værdien bredere for regionen (fx nye virksomheder, nye produkter mv.). Følgende kapitel tager afsæt i forskningsmiljøernes vurdering i forhold til værdiskabelsen ved eksternt forskningssamarbejde. Dette udbygges af overordnede offentlige statistikker for kvaliteten i forskningen ved Købehavns Universitetshospital og panelmedlemmernes samlede vurdering af forskningens relevans og kvalitet på baggrund af disse to. 4.1 Fakta om forskningen i Regionen Panelmedlemmerne vurderer, at de adspurgte forskningsmiljøer i mange tilfælde er ledende forskningsmiljøer inden for deres felt, og at der generelt er en meget høj kvalitet i den forskning de udfører. En lang række internationale undersøgelser understøtter, at Danmark, og særligt Region Hovedstaden, har en styrkeposition inden for sundhedsforskning. En ofte anvendt metode til at måle forskningens kvalitet eller gennemslagskraft er ved at se på, hvor mange citationer de videnskabelige publikationer (forskningsresultaterne) opnår, da dette er et tegn på, at resultatet er centralt for andre forskere (globalt) at referere til i deres videre arbejde. Danmark er nr. 4 i verden målt på antallet af citationer per publikation, og ligger således samlet som en af verdens førende vidensnationer 10. Danske videnskabelige artikler, inden for klinisk medicin alene, opnår generelt 57 % flere citationer end verdensgennemsnittet 11. Ser man alene på forskningen på hospitalerne, er der i 2014 gennemført en analyse af universitetshospitalerne i de nordiske lande. Her ses det, at Københavns Universitetshospital (KUH) i perioden har haft en højere impact (citationer per publikation) end samtlige nordiske universitetshospitaler herunder også både Syddansk Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital. Tilsvarende har KUH haft en større andel af særligt højt citerede artikler (top 10 % mest citerede inden for et forskningsområde) end alle andre universitetshospitaler i samme periode 12. I 10 Forskningsbarometer 2015, 11 Forskningsbarometer 2012, 12 file:///c:/users/anie0618/downloads/policy%20brief% %20(1).pdf 27

90 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -28 af 39 nedenstående figur ses de mange universitetshospitalers generelle citationsrate samt andel af særligt højt citerede artikler: Figur 4: De nordiske universitetshospitalers videnskabelige gennemslagskraft, Copenhagen University 0 0,5 1 1,5 2 DK Aarhus University Hospitals University of Southern Karolinska University Hospital Linköping University Hospital Norrland s University Hospital SWE Sahlgrenska University Hospital NOR ISL FIN Skåne University Hospital Uppsala University Hospital Örebro University Hospital St.Olavs Hospital University Hospital North University of Bergen Hospitals University of Oslo Hospitals Landspitali University hospital Helsinki University Central Kuopio University Hospital Oulu University Hospital Tampere University Hospital Turku University Hospital Citationsrate Andel af top 10 % mest citerede Kilde: Comparing Nordic Research at Universities using Bibliometric Indicators (Nordforsk 2014), file: I det de adspurgte tilhører gruppen af Global Excellence vindere, som er blevet bedømt til at have et særligt højt fagligt niveau, kan det antages, at de har været medvirkende til den høje placering af KUH i nordisk sammenligning. 28

91 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -29 af Forskningssamarbejdernes værdiskabelse for vidensudviklingen I det følgende fokuseres der på værdiskabelsen ved det eksterne forskningssamarbejde for de adspurgte forskningsmiljøer (internt) med fokus på: indhentning af ny viden og betydningen af netværk, fokus på forskning af international kvalitet og fremtidssikring af den høje forskningsaktivitet Indhentning af ny viden og betydningen af netværk I det forudgående kapitel 2 er netop eksterne samarbejdspartnere og typefordelingen af samarbejderne hos de interviewede forskningsmiljøer beskrevet. I dette afsnit ses nærmere på samarbejdernes afsmittende effekt på afdelingerne, herunder også forskningsmiljøerne. Et forskningsmiljø fortæller at: Samarbejdet åbner det faglige miljø på afdelingerne, så der bliver stillet flere spørgsmål og folk oplever, at ideer som de ældste overlæger tror på, viser sig ikke at holde, og det er helt i orden (citat). Andre fortæller, hvordan en national database med kliniske data har skabt et nationalt samarbejde. I samme tråd fortsætter et andet forskningsmiljø, at de i højere grad arbejder i retning af større samarbejdsprojekter. Hensigten er at skabe større og stærkere enheder, hvis værdi er muligheden for netop at kunne tiltrække større projekter. Ligeledes arbejder de for at etablere flere internationale samarbejder, hvilket er gennemgående for flere af forskningsmiljøerne. Samarbejde giver mulighed for at følge med i andres forskningsområder, møde relevante personer og således få indsigt i ny viden før denne bliver publiceret. Det er viden, de kan tage med hjem og indarbejde på afdelingen, hvilket skaber mulighed for, at forskningsmiljøernes egen behandling er tættere på state of the art. To forskningsmiljøer nævner, at det internationale samarbejde er helt essentielt for dem. Det ene har meget stor dansk dominans, mens det andet er det eneste, som forsker på deres område i Danmark. De understreger i den sammenhæng, at regionale eller nationale tvangssamarbejder derfor kan være skadelige. Det vigtigste er, at samarbejde med de bedste på feltet. Forskning på højt niveau opstår ikke, fordi det ønskes og/eller prioriteres strategisk, men kræver netværk, og at den gode forsker er der til at løfte opgaven. Generelt påpeger flere forskningsmiljøer, at de eksterne samarbejder ofte opstår på mere uformel vis, og ikke som sådan kan planlægges eller arrangeres, men skabes via netværk. Naturligvis med øje for, at en problemstilling, udfordring, interesse eller et spørgsmål skal/kan løses med fokus på optimering af behandling og dermed til gavn for patienterne Fokus på forskning af international kvalitet Miljøerne nævner en række specifikke forhold, som er afgørende for, at have klinisk forskning i international verdensklasse. 29

92 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -30 af 39 Et af de gennemgående temaer for at opnå et højt videnskabeligt forskningsniveau er et stærkt patientgrundlag altså en vis volumen af patienter. Ligeledes de gode muligheder for at samle patientgrupper nationalt til kliniske studier. Styrken hos forskningsmiljøerne er derfor deres tætte forbindelse til klinikken med stærkt fokus på translationel forskning. Et andet fokusområde for forskningsmiljøerne handler om fokus på international formidling. Et internationalt forskningsmiljø træner de studerende i at formidle bedre på engelsk, i både skrift og tale. En god evne til at formidle på engelsk letter processen med udarbejdelse af publikationer, som er et grundelement for forskningen. Flere af de interviewede forskningsmiljøer har en stærk international profil, og det er med til at højne deres antal af peer reviewed (fagfællebedømte) publikationer. Et forskningsmiljø fortæller, at de netop lægger særlig vægt på publikationer, da de lever af at levere i form af formidling via publikationer, konferencer, guidelines og tilstedeværelse i medier Sikring af fremtidens forskningsmiljøer i Region Hovedstaden Det udtrykkes eksplicit af de fleste af forskningsmiljøerne, at de er opmærksomme på og løbende arbejder med, hvordan de sikrer, at deres høje forskningsniveau fortsætter. To emner, rekruttering, til både forskning og klinisk personale indenfor afdelingens område, og den nye hospitalsplan, er gennemgående hos forskningsmiljøerne. Hvad angår rekruttering nævnes emnet af stort set alle forskningsmiljøerne, men herunder deler de sig overordnet i to. Den ene gruppe oplever forskningsaktivitet som et vigtigt middel til rekruttering, modsat den anden gruppe, som oplever at undervisning/opmærksomhed og andre arbejdsforhold er mere væsentlige for rekrutteringen. I den første gruppe fortæller et forskningsmiljø, at deres høje forskningsniveau gør det let for dem at rekruttere: Miljøet skaber dette. Og det hænger sammen med forskningen (citat). Adskillelige forskningsmiljøer bekræfter, at de, som forskningsaktivt miljø, har en stærk tiltrækningskraft, da de anses som et attraktivt sted bl.a. for unge forskere at tage deres ph.d.-uddannelse eller lave andre forskningsprojekter. Både studerende og nyuddannede, men også internationale talenter, tiltrækkes af et internationalt og tværfagligt miljø på højt niveau. Forskning er den eneste måde at rekruttere på (citat). Forskningsaktivitet gør det således lettere at tiltrække højt kvalificeret personale. Ligeledes berettes der om en lavere udskiftning af personale, selv af medarbejdere, der ikke er direkte involveret i forskningen. De ansatte oplever, at forskningsaktiviteten har en påvirkning på deres arbejde, som udvikles gennem forsøg mm. Forskningsmiljøerne definerer derfor forskning som både et fastholdelsesmiddel og rekrutteringsmiddel. 30

93 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -31 af 39 Et forskningsmiljø fremhæver, at det primært er de unge der tiltrækkes og kan fastholdes, grundet deres lavere lønniveau. Her ses skillelinjen til den anden gruppe af forskningsmiljøer, som ikke mener, at forskningsaktiviteten er den udslagsgivende faktor for rekrutteringen, men at løn, arbejdsvilkår og viden om området spiller en større rolle. Et forskningsmiljø fortæller, at det er meget svært at indhente talenter udefra, da de bl.a. ikke kan tilbyde høje lønninger. De mener derfor, at deres succes delvist er skabt af, at de gror deres egne talenter. Andre understøtter dette og stiller netop spørgsmål ved effekten på det øvrige og mere erfarne personale. Et andet forskningsmiljø fortæller, at de oplever direkte udfordringer i rekruttering, dog skyldes det på deres område, at emnet ikke har sit eget fag på universitetet, hvilket bevirker, at de studerende ikke får en ordentlig introduktion til området. Det nye er netop at rekruttere de studerende. Som et forskningsmiljø fortæller, er det vigtigt at lære dem at kende, inden de indskrives som ph.d. De har derfor en rekrutteringslinje fra år, hvorfra de udvælger de bedste. Andre forskningsmiljøer påpeger også, at de har særlig fokus på undervisning, da undervisning, både nationalt og internationalt, er med til at skabe interesse for lige netop deres forskningsmiljø og deres forskningsområde. Det skaber således interesse fra både etablerede forskere, men også fra unge forskningstalenter. Flere nævner, at den nye hospitalsplan giver uvished for fremtiden. Det handler både om at hospitalsplanen skal sikre, at de klinisk forskningsaktive afdelinger har et tilstrækkeligt patientgrundlag, men gør sig også gældende i forhold til de fysiske rammer. Flere forskningsmiljøer er allerede udfordret på dette, da forskning kræver plads. Et forskningsmiljø fortæller, at netop uvisheden om langsigtet struktur og den konstante finansielle usikkerhed som størstedelen af forskningsmiljøerne arbejder under koster, både i forhold til rekruttering, men også i forhold til fastansættelser og langtidsplanlægning, som også nævnt i kapitel 2. Her nævnes, at netop behovet for seniorforskere er væsentligt. De skal kunne supervisere og således uddanne de unge forskere og løfte deres forskningsniveau til mere avancerede projekter, hvorfor et forskningsmiljø ikke udelukkende kan bestå af unge forskere. Videre fortæller flere forskningsmiljøer, at de er opmærksomme på ikke at opbygge forskningsmiljøet til at være afhængigt af enkeltpersoner, men række ud over det. Ét forskningsmiljø fortæller, at de gør meget ud af at skabe en teamkultur i modsætning til at skabe et miljø med 1-2 centrale personer, hvilket understreger, at et forskningsmiljøs evne til at rekruttere er vigtig. Det er særligt vigtigt at tiltrække både yngre talenter såvel som ældre eksperter og allervigtigst er det, at vi evner at give patienterne den bedst mulige behandling (citat). Der en generel enighed om, at involvering af unge talenter i forskningen er med til at sikre og udvide den fremtidige udvikling og fremdrift. Et forskningsmiljø fortæller, at de uddanner op til fem ph.d.er hvert år, og at de ønsker at have gode muligheder for at ansætte folk i postdoc-stillinger, for netop at kunne sikre næste generation. Her 31

94 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -32 af 39 understreges, at det er vigtigt for dem at kunne tiltrække og fastholde unge, samtidig med, at de er nødt til at have seniorer. Vi har produceret mange lektorer og professorer, fordi vi tror på, at der ikke skal være få spidser. Så folk har kunne se sig selv udvikle en karriere hos os (citat). 4.3 Resultater og værdi af forskning for patienterne Hovedformålet med at have forskningsaktiviteter af høj international kvalitet er i sidste ende, at sikre en bedre behandling til gavn for patienterne. I følgende sættes der fokus på netop det eksterne forskningssamarbejdes betydning for patienterne Forskningens betydning for patientbehandlingen Der gives blandt de interviewede et generelt udtryk for, at udførelse af forskning på en afdeling har en afsmittende positiv effekt på behandling af patienterne. De afdelinger der har et forskningsmiljø, er således up to date med den nyeste viden, har ofte udbredt tilgængelighed til ny teknologi og kan dermed give patienterne bedre behandling på det givne område. Ligeledes påpeger forskningsmiljøerne, at forskning medfører en tradition for systematisk opfølgning og kontrol, som smitter af på den bredere patientbehandling. Et forskningsmiljø beretter, at deres forskning har resulteret i ændringer og forbedringer på området ikke kun på deres afdeling, men på verdensplan, og fortsætter: Ved at være så forskningsaktive, er vores patienter nogle af de første der får udbytte af disse forbedringer ( ) vores aktive forskningspolitik sikrer den bedste og mest avancerede behandling til vores patienter (citat). Den forskning, der foregår i Region Hovedstaden har således ikke kun indvirkning på/betydning for patienterne regionalt, men også internationalt, og det er forskerne naturligvis stolte af. Flertallet af de adspurgte forskningsmiljøer udfører kliniske forsøg, hvilket de mener, er med til at understøtte en bedre patientbehandling end på ikke forskningsaktive afdelinger. I to af de adspurgte forskningsmiljøers tilfælde har forskningen udgangspunkt i henholdsvis klinikken og i kontraktforskning med industrien. Det første forskningsmiljø fortæller, at den forskning der hos dem tager udgangspunkt i klinikken bunder i/stammer fra patienterne. Vi udfører forskning på de områder, vi finder interessante og relevante, og hvor vi finder, at der er et uopfyldt behov for behandling af patienter (citat). Et budskab der således særligt fremhæves af dette forskningsmiljø er, at integrationen mellem patientbehandling og forskning er vigtig, og at forskning derfor ikke bør centraliseres. De mener, at driften og forskningen fortsat bør hænge sammen og at fokus 32

95 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -33 af 39 på drift, forskning og patienter bør være ligeligt fordelt. Når det er sagt, er de selvfølgelig fuldt indforstået med, at det i dagligdagen er patienterne, der skal være i fokus. Det andet forskningsmiljø har kliniske forsøg, som udspringer fra kontraktforskning med industrien. Via dette har de tidlig adgang til ny medicin til deres patienter, og det er netop det, som de har udmærket sig ved. Ydermere er det vigtigt at have fokus på forskning i regionen, påpeger et andet forskningsmiljø, da forskningen hos dem bl.a. har genereret klinisk spin-off, men også kan føre til bedre forebyggelse, hvilket ofte opleves som havende lavere prioritet ift. investering i forskningsprojekter, men hvis resultater kan give en bedre patientbehandling og spare regionen for ressourcer. Et tredje forskningsmiljø har en anden og noget anderledes tilgang end flertallet af de interviewede. I dette forskningsmiljø er kontakten med patienterne i højere grad et studie/undersøgelse end en behandling. Dette forskningsmiljø arbejder på et område, hvor der tidligere har været meget lidt viden. Derfor er deres forsøgspersoner stort set ligeligt fordelt mellem raske frivillige og reelle patienter. I kontakten med de reelle patienter mener de, at hvis der er manglende viden på et område, bør patienten tilbydes at indgå i et forskningsprogram. Her tilbyder de således ca patienter årligt at deltage i et forskningsprogram med forskellige typer forsøg og ny behandling. Forskningsmiljøet fortæller, at de oplever patienterne som værende meget motiverede, at de ønsker indflydelse og oplever således, at der er et godt samarbejde. Det understøtter således, som tidligere nævnt, at de patienter, der deltager i forsøg, modtager de nyeste behandlingsmuligheder. Samtidig med at et aktivt forskningsmiljø på en afdeling sikrer patienterne den bedst mulige og nyeste behandling, lægges der også vægt på, at resultaterne spreder sig længere ud, til også at omfatte udvikling og fremdrift på afdelingen og i den geografiske region. 4.4 Forskningssamarbejdernes værdiskabelse for den geografiske region Samlet set er det ikke muligt at sætte tal på forskningens betydning for jobskabelse og vækst i Region Hovedstaden. Det er dog muligt, gennem konkrete eksempler, at belyse, hvordan det eksterne forskningssamarbejde ikke bare leder til stærkere faglige miljøer og bedre patientbehandling, men også i visse tilfælde kan øge væksten til gavn for Region Hovedstadens borgere og virksomheder. Flere af forskningsmiljøerne nævner således, at eksterne samarbejder har flere øvrige afledte og positive effekter. Det være sig nye forebyggende foranstaltninger, mere rationelle behandlingsmodaliteter, nyt kliniske udstyr, nye IT-baserede behandlinger og udvikling af nyt udstyr, som kan blive af stor værdi for arbejdet på området. Et 33

96 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -34 af 39 forskningsmiljø fortæller, hvordan de har været med til at ændre regulativer i EU på forbrugsprodukter, hvilket på sigt kan forhindre allergier. Our collaboration with the Technical University of Denmark has led to the development of a new fluid marker for image guidance of high precision radiotherapy. This is an example of the development of a new piece of equipment that will probably prove very valuable in radiation therapy (citat). Som tidligere nævnt giver stærke forskningsmiljøer gode muligheder for at tiltrække de bedste talenter. I denne optik er en afledt effekt af forskning, at Region Hovedstaden står stærkere i konkurrencen om at tiltrække de bedste talenter fra hele landet og måske videre også tiltrække talenter fra andre lande - særligt fra Skandinavien. Her er den afledte effekt til gavn for Region Hovedstaden, som får en stærkere koncentration af højt kvalificeret arbejdskraft. Men forskningsmiljøerne bliver også udviklingskilde for forskning andre steder. Det gør sig gældende, når personale bliver ansat andre steder og tager deres viden og forskningserfaringer med sig. I denne optik gavner forskningen i Region Hovedstaden hele landet. Vi har flere professorer i klinisk mikrobiologi, som er uddannet hos os og som nu sidder på Novo Nordisk og i andre dele af landet. Vi har med andre ord uddannet højt kvalificeret arbejdskraft til andre (citat). En anden central afledt effekt af forskningen er, at det sætter Region Hovedstaden på det internationale forskningskort. De stærke forskningsmiljøer er kendt, også i global sammenhæng, og det er med til at brande regionen og Greater Copenhagen. 34

97 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -35 af Appendix (a) Global Excellence in Health Award vindere 2010 Copenhagen HIV Programme (CHIP) Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET Lungemedicinsk Sektion Radioterapiklinikken Afdeling for vækst og reproduktion Dansk Hovedpinecenter Nationalt Videnscenter for Demens Gynækologisk Klinik Dansk Allergicenter 2011 Center for Hjerte- og Karsygdomme Dansk Multiple Sclerose Center Institut for Idrætsmedicin Kliniks Biokemisk Afdeling Institut for Mikro- og Nanoteknologi 2012 Enhed for Kirurgisk Patofysiologi Hæmatologisk Klinik Kardiologisk Afdeling, Hjertemedicinsk Klinik, Iskæmisk team Unit Onkologisk Klinik Psykiatrisk Forskningsenhed og OPUS 2013 Center for Cancer Immun Terapi (CCIT) Center for Pædiatrisk Onkologi og hæmatopoietisk Stamcelle Transplantation (POST) 2014 Center for Diabetesforskning Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) 2015 Copenhagen Center for Arthritis Research (COPECARE) Center for Medicinsk Parasitologi (CMP) Københavns Universitet, Rigshospitalet Rigshospitalet Hvidovre Hospital Rigshospitalet Rigshospitalet Glostrup Hospital Rigshospitalet Rigshospitalet Gentofte Hospital Gentofte Hospital Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Herlev Hospital Danmarks Tekniske Universitet Rigshospitalet Rigshospitalet Rigshospitalet Rigshospitalet Psykiatrisk Center København Herlev Hospital Rigshospitalet Gentofte Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Glostrup Københavns Universitet, Rigshospitalet 35

98 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -36 af 39 (b) Interview guide Det skal bemærkes at spørgsmål vedrørende Global Excellence ikke vil blive afrapporteret i nærværende rapport, men vil blive afrapporteret selvstændigt i forbindelse med et servicetjek af Global Excellence Award. Ligeledes er der en række spørgsmål om administrationens enhed for Forskning og Innovation i Center For Regional Udvikling, som er til internt brug for at skærpe de service- og støttefunktioner, der ligger som kerneopgaver for enheden. Interview guide The following interview will focus on three aspects: the department s research collaboration, the department s strategy and management of research activities and output and outcome of research performed by the department. Additionally, we will ask you a few questions specifically about the Global Excellence team. Your answers will be kept anonymous in the final report. If we are to use specific quotes we will ask for your approval and the quote will be anonymized. Global Excellence You have a team in your department who is one out of 24 Global Excellence milieus in the Capital Region of Denmark. Initially, we would like you to reflect on the use and effect of this award. If you think five years back what is the overall difference between then and now in relation to being one of the 24 Global Excellence Award winners? Could you please describe the overall competencies that you regard as essential for your ability to excel within the criteria of Global Excellence? Research collaboration In the Capital Region of Denmark a high degree of research collaboration is seen as a success. From the annual statistics we have some information about your collaborators and the level of funding. In the following, we would like more in-depth information about your collaborations. Who are your most central private external collaborators and funders (both national and international)? Who is most central in terms of funding? Who is most central in terms of research collaboration? What type of research do you perform with/for private partners (collaborators and funders)? E.g. clinical trials, commissioned research etc. Who is your most central public partner? In the region (both research institutions and other institutions)? Outside the region (both research institutions, other institutions - national and international)? 36

99 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -37 af 39 What is your relation to the other 23 Global Excellence Award winners and does the status have an effect on your choice of collaborative partners in the region? Has winning the Global Excellence Award been followed by further interests from other departments and/or institutions in the region and internationally? Public funds constitute a significant share of the overall public research funding. Which public fund is the most central for you and why? What type of funding instruments do you attract from public funds (e.g. research projects, equipment etc.)? Public funds are divided into different funding instruments and subject fields. Likewise the private companies tend to focus on research with a commercial perspective. In your perspective, how is the possibilities to attract external funding? In terms of research fields, subjects etc.? In terms of funding instruments? Possibility to attract/convert to flexible funding? Strategy and management of funding activities External funding constitutes nearly 50 per cent of the overall research budget in the Capital Region of Denmark. Do you have a strategy for attracting external funds? If yes: What are the key aspects of the strategy At which level is the strategy resolved (e.g. department level, hospital level) What time perspective does the strategy have (e.g. three years) Are all applications for funds managed by department leaders or research leaders? If no: Why not? Do you have any future plans in this respect? Has the Global Excellence award influenced the strategy and activities of the department? In terms of ambitions, focus etc.? Recently, new regulations have been implemented in the Capital Region of Denmark. These regulations contain extended requirements for financial management and documentation. How do you manage this on a daily basis? Private funders (foundations/industry) can have commercial agendas how do you manage that? How does it influence your research strategy (e.g. choice of research area/themes, specific research questions, design, conduct, conclusions etc.)? How does it (if any) influence the treatment of the patients (focus on medical treatment instead of preventive treatment (diet, exercise), alternative treatment etc.)? In your perspective, what is the balance between research activities initiated by others and research initiated by the department/you? 37

100 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -38 af 39 In your perspective, are there any research areas/themes that are really important for patients and at the same time not in focus among private funders (e.g. new medicine for small groups of patients, preventive non-pharmacological treatment etc.)? Is patient prioritization or patient involvement a part of the department s research strategy? Does the department have a dialog with patient organizations about research prioritization? In what way does the management of the hospital support research activities (formal and informal)? Where is the support located in the organisation (e.g. department level etc.)? Research output and outcome In this section we would like to ask you questions regarding your research output and outcome. Since the analysis should focus on both external research collaboration and the Global Excellence team, some questions will be asked from both perspectives. In your point of view, what is the department s unique scientific strength? E.g. a strong organization, a few excellent researchers with a high impact (citations), a group of promising talented PhDs, unique methods, data or scientific approach What impact (if any) does the external research collaboration have on your department and staff (e.g. attracting talents, improving work satisfaction)? What impact (if any) does the Global Excellence Award have on your department and staff (e.g. attracting talents, improving work satisfaction)? If part of the grant has been spent on temporary appointments (employment) what kind of outcome has been generated? The end goal for research in the Capital Region of Denmark is better treatment for our patients. In your perspective, what effects does the external research collaboration have for the patient treatment? Research active staff are more likely to be up to date with new developments, systematic and/or self-critical/demanding and curious Easier to attract high quality staff Does external research collaboration have other secondary effects? E.g. development and production of new equipment and medicine and/or jobs/investments in the region/greater Copenhagen/Denmark? Does the Global Excellence Award in specific have other secondary effects? E.g. development and production of new equipment and medicine and/or jobs/investments in the region/greater Copenhagen/Denmark? 38

101 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Rapport "Forskningssamarbejde i Region Forår Hovedstaden" - Status på opfølgning af anbefalinger Bilag 3 - Side -39 af 39 Your department and research is part of a greater regional health care system. In your perspective how do your ensure that your high level research continues? In terms of recruitment and employment In terms of education In terms of attracting funds If you were to point out one thing that could bring the Global Excellence Award as a concept to a higher level what should the award focus on/comprehend/leave out? What is your general opinion about the Global Excellence Award program? Final feed back The Unit for Research and Innovation is a central unit in the Capital region of Denmark. This unit is conducting this analysis with the panel and would like to add a few questions to how they can improve their support of research in the region. In what way could the Unit for Research and Innovation optimize the process of supporting your funding activities? How can the Unit for Research and Innovation support your collaborations (national and international)? How can the Unit for Research and Innovation help you to be able to commercialize your findings to an even higher degree? Other reflections on how the unit can support your future development? 39

102 Punkt nr. 6 - Drøftelsessag: Akutområdet 1813 Bilag 1 - Side -1 af 3 BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN REGIONSRÅDET Tirsdag den 7. marts 2017 Kl Regionsgården i Hillerød, rådssalen Møde nr. 2 Medlemmer: Sophie Hæstorp Andersen Charlotte Fischer Martin Geertsen Leila Lindén Karin Friis Bach Bergur Løkke Rasmussen Özkan Kocak Abbas Razvi Carsten Scheibye Flemming Pless Per Tærsbøl Randi Mondorf Erik R. Gregersen Hans Toft Anne Ehrenreich Hanne Andersen Karsten Skawbo-Jensen Ole Stark Per Seerup Knudsen Lene Kaspersen Per Roswall Susanne Due Kristensen Erik Lund Erik Sejersten Lars Gaardhøj Lise Müller Susanne Langer Marianne Stendell Jens Mandrup Torben Kjær Bodil Kornbek Niels Høiby Annie Hagel Pia Illum Henrik Thorup Tormod Olsen Vagn Majland Finn Rudaizky Marianne Frederik Katrine Vendelbo Dencker Morten Dreyer Mødet sluttede kl. 21:40 Afbud: Fraværende: Abbas Razvi stedfortræder Godwin Lartey Lawson Bergur Løkke Rasmussen ved sag 3 & 4 Erik Lund stedfortræder Christoffer Reinhardt Vagn Majland ved sag Henrik Thorup stedfortræder Christoffer Reinhardt Flemming Pless ved sag Martin Geertsen stedfortræder Lisbeth Dupont-Rosenvold Katrine Vendelbo Dencker ved sag Susanne Langer stedfortræder Torben V. Conrad Finn Rudaizky ved sag 16 Per Roswall ved sag 16

103 Punkt nr. 6 - Drøftelsessag: Akutområdet 1813 Bilag 1 - Side -2 af MEDLEMSFORSLAG LENE KASPERSEN (C) - AKUTTELEFONEN 1813 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I medfør af den kommunale styrelseslovs 11, der også gælder for regioner, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Lene Kaspersen (Konservative Folkeparti) har ved henvendelse d. 24. februar 2017 anmodet om, at regionsrådet får en sag forelagt vedrørende Akuttelefonen INDSTILLING Det foreslås: at regionsrådet får en redegørelse for, hvilke uddannelser medarbejderne på 1813 har, hvem der legalt kan stille diagnoser udover læger, hvor langt Regionsrådsformanden er i forhandlingerne med praktiserende læger i forhold til 1813, og hvem der deltager i forhandlingerne. POLITISK BEHANDLING Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017: Spørgsmålet blev besvaret. Vagn Majland (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø). SAGSFREMSTILLING Lene Kaspersen (C) har d. 24. februar 2017 anmodet om at få en sag på regionsrådet vedrørende Akuttelefonen Af anmodningen fremgår: "At vi får en redegørelse for, hvilke uddannelser medarbejderne på 1813 har. Hvem der legalt kan stille diagnoser udover læger? Hvor langt Regionsrådsformanden er i forhandlingerne med praktiserende læger i forhold til 1813, og hvem der deltager i forhandlingerne. Jeg ønsker sagen på førstkommende regionsråd og i førstkommende sundhedsudvalg" KONSEKVENSER Ingen konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges regionsrådet d. 7. marts DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jesper Olsen Side 45 af 51

104 Punkt nr. 6 - Drøftelsessag: Akutområdet 1813 Bilag 1 - Side -3 af 3 JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat til regionsrådsmøde om 1813 Side 46 af 51

105 Punkt nr Drøftelsessag: Medlemsforslag Akutområdet Lene Kaspersen 1813 (C) - Akuttelefonen 1813 Bilag 12 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Til: Regionsrådsmøde den 7. marts 2017 Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Ref.: Dato: 3. marts 2017 Medlemsforslag fra Lene Kaspersen (C) -Akuttelefonen 1813 Lene Kaspersen (C) har anmodet om at få en sag på regionsrådet vedrørende Akuttelefonen Administrationen kan oplyse følgende om den uddannelsesmæssige baggrund for medarbejderne på 1813 og hvem der legalt kan stille diagnoser udover læger. Uddannelsesmæssig baggrund for medarbejdere ved Akuttelefonen 1813 De sundhedsfaglige visitatorer ved Akuttelefonen 1813 er enten uddannet læger eller sygeplejersker. Derudover er der ansat to jordemødre fra den tidligere rådgivningstelefon 1813, der indgår i gruppen af sundhedsfaglige visitatorer. Jordemødrene har samme oplæringsprogram som sygeplejersker. Hvem der legalt kan stille diagnoser udover læger? Ved diagnostik afdækkes symptomer med henblik på at stille en tentativ diagnose for at finde en relevant behandling. Ved triage er formålet at vurdere alvorlighedsgrad og hastegrad ud fra givne symptomer for derved at bestemme en relevant respons. Triage bruges i alle dele af den initiale akutte medicin til at sikre en hurtig og bedst mulige vurdering af alle patienters behov. Ved opkald til vil de sundhedsfaglige visitatorer afdække symptomer og derefter tage stilling til, hvilken hjælp der er den rette. På akutmodtagelser/-klinikker anvender sygeplejersker og læger triage, så de mest syge patienter bliver behandlet først og som en systematisk tilgang til at prioritere undersøgelser og behandlingstiltag. Det samme princip anvendes ved Akuttelefonen Sygeplejersker og læger ved Akuttelefonen 1813 triagerer patienter. Det vil sige, at sygeplejersker og læger vurderer sværhedsgrad af symptomer og hastegrad for at bestemme en relevant respons. Responset kan fx være egenomsorg, henvisning til vurdering på hospital, egen læge, akut indlæggelse eller hjemmebesøg. Møde i REGIONSRÅD Sundhedsudvalget d d

106 Punkt nr Drøftelsessag: Medlemsforslag Akutområdet Lene Kaspersen 1813 (C) - Akuttelefonen 1813 Bilag 12 - Side -2 af 2 Samme procedure anvendes af sygeplejersker og paramedicinere på alle regioners 112-AMK-Vagtcentraler, inklusiv i Region Hovedstaden. Den eneste forskel er, at kriterier på 112 (Dansk Indeks for Akuthjælp) alene omfatter de akutte livstruende tilstande. Møde i REGIONSRÅD Sundhedsudvalget d d Side 2

107 Punkt nr. 7 - Drøftelsessag: Fødeklinikker, kapacitet og struktur på fødeområdet Bilag 1 - Side -1 af FORSLAG FRA VENSTRE - TILBUD OM AT BENYTTE PRIVATE FØDEKLINIKKER I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I medfør af den kommunale styrelseslovs 11, der også gælder for regioner, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Venstre har ved henvendelse d. 27. februar 2017 anmodet om, at regionsrådet drøfter forslag om private fødeklinikker. Administrationen bemærker, at vedtager regionsrådet at fremme forslaget, skal det forinden endelig vedtagelse forelægges sundhedsudvalget, idet udvalget efter styrelsesvedtægten har den politikformulerende rolle på området. INDSTILLING Det foreslås: at drøfte om Region Hovedstaden skal gå videre med at overveje at tilbyde familier i Region Hovedstaden mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik med regional finansiering, som Region Sjælland gør. POLITISK BEHANDLING Regionsrådets beslutning den 7. marts 2017: Der var omdelt supplerende ændringsforslag fra Socialdemokratiet. I forlængelse af Venstres forslag satte formanden følgende supplerende ændringsforslag fra Socialdemokratiet under afstemning: at drøfte om Region Hovedstaden skal gå videre med at overveje at tilbyde familier i Region Hovedstaden mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik med regional finansiering, som Region Sjælland gør, og at drøfte om den eksisterende kapacitet og struktur på fødeområdet med fordel kan ændres, således at der er hospitalstilbud til fødende på alle akuthospitaler. For stemte: A (11), B (3), C (5), F (2), I (1), O (3) og V (8), i alt 33. Imod stemte: Ø (5). Undlod at stemme:0. I alt 38. Forslaget fra Venstre med det supplerende ændringsforslag fra Socialdemokratiet var herefter godkendt. Forslaget henvises til sundhedsudvalget til videre behandling. Vagn Majland (A), Flemming Pless (A), Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Godwin Lartey Lawson (B), Christoffer Reinhardt (C), Ole Søhøj Nielsen (O), Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) og Torben Conrad (Ø). SAGSFREMSTILLING Anne Ehrenreich har på vegne af Venstre d. 27. februar 2017 anmodet regionsrådet om at drøfte tilbud om private fødeklinikker. Af henvendelsen fremgår Venstres forslag til sagsfremstilling som følger: "BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE (Venstres oplæg) Der har gennem et stykke tid været stort pres på Region Hovedstadens fødeafdelinger på regionens hospitaler. Regionsrådet har iværksat forskellige tiltag for at forbedre situationen. Samtidig kan det konstateres, at flere familier i Hovedstaden vælger at føde på en privat fødeklinik i Region Sjælland via fritvalgsordningen, da de finder dette tilbud mere attraktivt end Region Hovedstadens tilbud. Familierne får dette betalt af Region Hovedstaden. Region Sjælland tilbyder i modsætning til Region Hovedstaden familierne tre valg, når de skal føde: 1) Side 42 af 51

108 Punkt nr. 7 - Drøftelsessag: Fødeklinikker, kapacitet og struktur på fødeområdet Bilag 1 - Side -2 af 7 Fødsel på sygehus 2) Hjemmefødsel og 3) Fødsel på en privat fødeklinik i Region Sjælland. I Region Hovedstaden får familierne kun to tilbud: 1) Fødsel på sygehus eller 2) Hjemmefødsel. Regionsrådsformanden har primo og den 9. maj modtaget henvendelser fra ejeren af den private fødeklinik i Region Sjælland om muligheden for at drøfte etablering af et tilsvarende privat fødetilbud i Region Hovedstaden. Regionsrådsformanden har afslået at mødes samt administrativt afslået forslaget om etablering af et tilsvarende privat fødetilbud i Region Hovedstaden, selv om de fødende i Region Hovedstaden via fritvalgsordningen har adgang til tilbuddet i Region Sjælland. Afslaget er givet med henvisning til, at regionens eksisterende fødetilbud tilgodeser hensynet til patientsikkerhed og tryghed, og at regionen hermed opnår en optimal ressourceudnyttelse. Det er oplagt at drøfte om Region Hovedstaden også burde tilbyde tre valgmuligheder til fødende, som i Region Sjælland, dvs. udover 1) Hjemmefødsel og 2) Fødsel på hospital så også at give de fødende mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik som i Region Sjælland. VENSTRES INDSTILLING at drøfte om Region Hovedstaden skal gå videre med at overveje at tilbyde familier i Region Hovedstaden mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik med regional finansiering, som Region Sjælland gør. SAGSFREMSTILLING (Venstres oplæg) Regionerne har pligt til at tilbyde borgerne mulighed for at føde på hospital og hjemme men ikke på en privat fødeklinik. Region Hovedstadens tilbud lever hermed op til lovgivningens krav. Der findes også private tilbud, som kan deles op i to typer. Rent private tilbud, dvs. uden nogen offentlig finansiering. Der findes et stor varieret marked: fødsel i helt privatfinansierede rammer, ledsagelse til fødsel i det offentlige, meditation, scanninger, wellness-ophold, kurser osv. Og så er der privat tilbud med regional finansiering. Region Sjælland har indgået aftale med en privat klinik, som bliver betalt af regionen pr. fødsel. Ifølge oplysninger fra Region Sjælland så er honoraret for den private jordemoder- og fødeklinik forhandlet i forbindelse med indgåelse af kontrakten og er ikke blevet ændret siden. Honoraret til Hjemmefødselsordningen blev forhandlet ved regionens dannelse, da hjemmefødselsordning for Vestsjælland blev udvidet til hele Region Sjælland. Opdelingen i fuldt og halvt honorar er betinget af, om kvinden overflyttes til sygehusfødsel i graviditeten (dvs. inden fødsel). Gestationsalder er angivet nedenfor under hver takst. Privat fødeklinik: Fuldt honorar kr. (fra 36+0) Halvt honorar kr. ( ) Hjemmefødselsordning Sjælland, 2017: Fuldt honorar kr. (fra 36+0) Halvt honorar kr. ( ) Gennemsnitlig DRG-takst 2017 for spontan fødsel: kr. (Førstegangsfødende kr. og flergangsfødende kr. Priserne betyder, at fødsler på klinik er billigere for regionen end fødsel på hospital. KONSEKVENSER (Venstres vurdering) Etablering af et privat tilbud vil formentlig medføre et fald i efterspørgslen efter de offentlige tilbud. Det betyder, at de økonomiske midler til de offentlige fødeklinikker vil blive reduceret. Region Hovedstaden vil dog fortsat kunne opretholde et beredskab til de vanskelige fødsler, idet det private tilbud ikke skal have samme pris for de lettere fødsler, som det offentlige får, jfr. Region Sjællands model. I lyset af det store pres på fødeafdelingerne i Region Hovedstaden og de arbejdsmiljømæssige udfordringer kan et privat tilbud tage noget af presset af de offentlige tilbud og give dem mulighed for at konsolidere sig og finde en bedre rytme, end den som hersker pt. De private klinikker vil også kunne tjene som inspiration for de offentlige tilbud og vice versa. RISIKOVURDERING (Venstres vurdering) Det vurderes ikke, at en tiltrædelse af indstillingen indebærer yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER (Venstres vurdering) En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Side 43 af 51

109 Punkt nr. 7 - Drøftelsessag: Fødeklinikker, kapacitet og struktur på fødeområdet Bilag 1 - Side -3 af 7 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES (Venstres oplæg) Sagen forelægges regionsrådet den 7. marts " Administrationens bemærkninger Det kan oplyses, at regionsrådet ikke tidligere har taget stilling til spørgsmålet om private fødeklinikker, men der henvises til vedlagte breve fra regionsrådsformanden til den private fødeklinik Storkereden (bilag 1 og 2). Såfremt regionsrådet beslutter at administrationen skal belyse og vurdere sagen nærmere, vil sagen skulle forelægges via Sundhedsudvalget. KONSEKVENSER Såfremt regionsrådet ønsker, at administrationen nærmere belyser og vurderer forslaget fra Venstre, vil regionsrådet få forelagt en ny sag efter forudgående behandling i sundhedsudvalget. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges regionsrådet den 7. marts DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jesper Olsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Svar til Storkereden om betaling i privat ordning 2. Bilag 2 -Storkereden svarbrev 3. Ændringsforslag fra Socialdemokratiet til sag 14 - Forslag fra Venstre vedr. tilbud om at benytte private fødeklinikker i Region Hovedstaden Side 44 af 51

110 Punkt nr Drøftelsessag: Forslag fra Venstre Fødeklinikker, - Tilbud kapacitet om at benytte og struktur private på fødeklinikker fødeområdet i Region Bilag 1 - Hovedstaden Side -4 af 7 Bilag 1 - Side -1 af 1 Regionsrådsformanden Kongens Vænge Hillerød Til Louise Zielinski Telefon Mail regionsraadsformand@regionh. dk Web Journal nr.: Dato: 13. juli Kære Louise Zielinski Tak for din mail af 9. maj om mit svar på din henvendelse om private fødeklinikker. Jeg har ikke ændret holdning til private fødeklinikker, og skal henvise til mit svar til dig den 26. februar. Vi har her i regionen fem gode fødesteder med en høj faglig standard, hvor det er trygt og godt at føde. Som jeg skrev til dig, kan kvinderne vælge mellem at føde på en af vores fødeafdelinger eller i eget hjem. Du skriver, at du ikke ved, hvilket svar du skal give de gravide, som ønsker at føde hos jer i Storkereden, og som skal betale for det. Reglerne om frit valg gælder også på fødeområdet og en kvinde fra Region Hovedstaden, der ønsker at føde i en anden region, har fri mulighed for at blive henvist dertil. Det er den modtagende region, der skal tage konkret stilling hertil i hvert enkelt tilfælde, og Region Hovedstaden har således ikke ret til at træffe afgørelse om retten til frit valg. Jeg vil ønske dig god vind med din fødeklinik i Region Hovedstaden. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand Møde i REGIONSRÅD Sundhedsudvalget d d

111 Punkt nr Drøftelsessag: Forslag fra Venstre Fødeklinikker, - Tilbud kapacitet om at benytte og struktur private på fødeklinikker fødeområdet i Region Bilag 1 - Hovedstaden Side -5 af 7 Bilag 2 - Side -1 af 2 Regionsrådsformanden Kongens Vænge Hillerød Til Louise Zielinski Telefon Mail regionsraadsformand@regionh. dk Web Journal nr.: Ref.: Dato:26. februar Kære Louise Zielinski Tak for dine mails om private fødeklinikker, og dit tilbud om at drive privat fødeklinik i Region Hovedstaden i lighed med den ordning, du driver for Region Sjælland. Indledningsvis skal jeg meget beklage den sene besvarelse. Jeg vil gerne takke dig for dit tilbud om aftale om at drive privat fødeklinik i vores region. Det er imidlertid vores vurdering, at regionens fødesteder både kan og bør varetage såvel de normale og ukomplicerede fødsler, som komplicerede og specielle fødsler. Det sikrer, at de specialiserede kompetencer holdes ved lige, og hele tiden er til stede, når det er nødvendigt. Regionsrådet har samtidig valgt at etablere en regional hjemmefødselsordning, som hvert fødested varetager for eget optageområde. Det er vores vurdering, at denne løsning sikrer kvinder, der ønsker at føde i hjemlige omgivelser, et sammenhængende fødselsforløb, hvor jordemoderen kan deltage under hele fødslen, også ved de komplicerede forløb, der ender på hospitalet. Vi tror på, at vi dermed tilgodeser hensynet til patientsikkerhed og tryghed, og samtidig opnår en optimal ressourceudnyttelse. På den baggrund vil vi takke pænt nej til dit tilbud, og jeg finder derfor heller ikke anledning til et møde herom. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Møde i REGIONSRÅD Sundhedsudvalget d d

112 Punkt nr Drøftelsessag: Forslag fra Venstre Fødeklinikker, - Tilbud kapacitet om at benytte og struktur private på fødeklinikker fødeområdet i Region Bilag 1 - Hovedstaden Side -6 af 7 Bilag 2 - Side -2 af 2 Møde i REGIONSRÅD Sundhedsudvalget d d Side 2

113 Punkt nr Drøftelsessag: Forslag fra Venstre Fødeklinikker, - Tilbud kapacitet om at benytte og struktur private på fødeklinikker fødeområdet i Region Bilag 1 - Hovedstaden Side -7 af 7 Bilag 3 - Side -1 af 1 Til: Regionsrådets møde d. 7. marts 2017 pkt. 14 Forslag fra V vedr. tilbud om at benytte private fødeklinikker i Region Hovedstaden Ændringsforslag til pkt. 14 Forslag fra Venstre vedr. tilbud om at benytte private fødeklinikker i Region Hovedstaden Venstre har stillet følgende forslag til Regionsrådet: at drøfte om Region Hovedstaden skal gå videre med at overveje at tilbyde familier i Region Hovedstaden mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik med regional finansiering, som Region Sjælland gør. Socialdemokratiet foreslår følgende supplerende ændringsforslag i forlængelse af Venstres forslag: at drøfte om Region Hovedstaden skal gå videre med at overveje at tilbyde familier i Region Hovedstaden mulighed for at vælge at føde på en privat fødeklinik med regional finansiering, som Region Sjælland gør, og at drøfte om den eksisterende kapacitet og struktur på fødeområdet med fordel kan ændres, således at der er hospitalstilbud til fødende på alle akuthospitaler. Møde i REGIONSRÅD Sundhedsudvalget d d

114 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 1 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -1 af 17 Speciale: Akut Hospital: Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Belægning Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 50,3 55,5 55,5 51,8 51,9 46,2 46,8 45,0 46,7 47,2 53,1 54,5 Disp. senge 72,0 72,0 72,0 70,3 68,0 68,0 68,0 68,0 68,0 68,0 72,0 72,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 76% 82% 82% 79% 81% 74% 74% 71% 72% 74% 79% 82% Belægningspct. gns. 70% 77% 77% 74% 76% 68% 69% 66% 69% 69% 74% 76% Hvidovre/Amager Hospital Belægning 39,8 40,7 39,7 36,9 35,9 31,6 33,8 34,2 34,0 37,2 38,6 38,7 Disp. senge 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 47,5 44,0 44,0 43,5 44,5 45,9 44,7 Andel dage > 95% 19% 21% 16% 3% 6% 0% 6% 10% 10% 10% 17% 19% Andel dage >100% 10% 14% 6% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 10% 10% Andel dage >105% 6% 7% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 10% 6% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% Belægningspct. 75-percentil 92% 94% 90% 85% 83% 73% 84% 84% 91% 90% 91% 93% Belægningspct. gns. 83% 85% 83% 77% 75% 67% 77% 78% 78% 84% 84% 87% Herlev Hospital Belægning 22,9 21,8 24,3 21, Disp. senge 37,0 37,0 37,0 37, Andel dage > 95% 3% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 73% 65% 73% 65% Belægningspct. gns. 62% 59% 66% 59% Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 45,6 44,8 47,5 41,5 45,5 41,5 42,1 39,9 36,5 41,8 41,2 44,3 Total: (Continued) Disp. senge 54,0 54,0 54,0 54,0 54,0 56,0 56,0 56,0 54,0 54,0 54,0 54,0 Andel dage > 95% 19% 14% 26% 17% 16% 3% 0% 3% 3% 19% 10% 10% Andel dage >100% 10% 10% 16% 7% 0% 3% 0% 0% 0% 10% 7% 6% Andel dage >105% 10% 3% 16% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 3% 3% Andel dage >115% 0% 0% 13% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 93% 89% 96% 91% 91% 82% 80% 80% 78% 93% 85% 91% Belægningspct. gns. 84% 83% 88% 77% 84% 74% 75% 71% 68% 77% 76% 82% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

115 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 2 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -2 af 17 Speciale: Akut Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Hospital: Belægning total 158,6 162,8 167,0 152,1 133,3 119,3 122,7 119,1 117,2 126,2 133,0 137,5 Disp. senge total 211,0 211,0 211,0 209,3 170,0 171,5 168,0 168,0 165,5 166,5 171,9 170,7 Afd.overbelægn.gns. 1,7 3,8 5,2 3,0 3,2 0,7 0,7 1,9 1,6 4,7 2,9 4,0 Belægningspct. 75% 77% 79% 73% 78% 70% 73% 71% 71% 76% 77% 81% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

116 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 3 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -3 af 17 Speciale: Børn Hospital: Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Rigshospitalet Belægning 103,2 110,8 99,5 101,7 99,4 93,0 79,7 95,0 105,5 98,2.. Hvidovre/Amager Hospital Disp. senge 145,0 146,3 144,5 146,2 146,3 143,3 127,4 136,9 146,4 146,1.. Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Belægningspct. 75-percentil 77% 78% 74% 74% 73% 69% 68% 72% 74% 71%.. Belægningspct. gns. 71% 76% 69% 70% 68% 65% 63% 69% 72% 67%.. Belægning 65,4 68,2 59,7 64,6 59,0 63,2 55,9 60,9 60,4 60,3 59,9 59,6 Disp. senge 76,8 74,9 77,0 77,0 77,0 75,2 67,0 70,2 77,0 75,2 77,0 75,7 Andel dage > 95% 26% 28% 0% 0% 3% 17% 16% 13% 7% 10% 0% 0% Andel dage >100% 6% 21% 0% 0% 0% 7% 6% 3% 3% 0% 0% 0% Andel dage >105% 3% 10% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 3% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 96% 96% 82% 90% 83% 91% 91% 91% 88% 87% 84% 84% Belægningspct. gns. 85% 91% 78% 84% 77% 84% 83% 87% 78% 80% 78% 79% Herlev Hospital Belægning 55,9 68,4 52,8 46, Hospitalerne i Nordsjælland Total: Disp. senge 76,0 76,0 76,0 69, Andel dage > 95% 6% 21% 3% 0% Andel dage >100% 0% 7% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 87% 93% 80% 72% Belægningspct. gns. 74% 90% 69% 67% Belægning 49,6 47,2 42,8 43,5 37,5 44,6 39,3 37,7 45,1 41,9 39,1 36,3 Disp. senge 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 52,0 52,0 Andel dage > 95% 58% 52% 19% 23% 0% 37% 13% 0% 30% 13% 0% 3% Andel dage >100% 39% 31% 6% 17% 0% 13% 6% 0% 17% 6% 0% 0% Andel dage >105% 32% 21% 3% 10% 0% 0% 3% 0% 10% 6% 0% 0% Andel dage >115% 6% 10% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 7% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 110% 102% 94% 94% 82% 98% 88% 80% 98% 92% 81% 83% Belægningspct. gns. 99% 94% 86% 87% 75% 89% 79% 75% 90% 84% 75% 70% Belægning total 274,1 294,7 254,9 256,1 195,9 200,9 174,9 193,7 211,0 200,4 99,0 96,0 Disp. senge total 347,8 347,3 347,5 342,7 273,3 268,4 244,4 257,2 273,4 271,3 129,0 127,7 (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

117 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 4 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -4 af 17 Speciale: Børn Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Hospital: Afd.overbelægn.gns. 2,8 2,7 0,2 0,7 0,0 0,8 0,4 0,2 1,5 0,8 0,0 0,0 Belægningspct. 79% 85% 73% 75% 72% 75% 72% 75% 77% 74% 77% 75% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

118 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 5 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -5 af 17 Speciale: Gyn/obs Hospital: Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Rigshospitalet Belægning 61,6 65,1 59,2 61,8 57,5 66,0 62,2 69,3 64,2 63,0.. Hvidovre/Amager Hospital Disp. senge 100,4 101,0 100,0 101,0 101,0 100,2 95,0 96,9 101,0 101,0.. Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Belægningspct. 75-percentil 66% 71% 64% 69% 62% 70% 72% 77% 68% 69%.. Belægningspct. gns. 61% 64% 59% 61% 57% 66% 66% 71% 64% 62%.. Belægning 50,7 56,0 56,6 56,7 59,0 59,8 60,9 63,4 64,1 63,5 63,8 60,9 Disp. senge 64,3 64,1 64,1 64,5 64,2 64,5 63,1 63,2 64,5 64,0 64,5 64,2 Andel dage > 95% 0% 24% 26% 30% 42% 37% 52% 68% 73% 68% 70% 58% Andel dage >100% 0% 7% 13% 13% 29% 20% 32% 45% 47% 42% 53% 48% Andel dage >105% 0% 7% 6% 3% 23% 13% 29% 39% 20% 19% 30% 16% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 6% 13% 7% 6% 10% 6% Belægningspct. 75-percentil 86% 94% 95% 97% 103% 100% 108% 111% 105% 105% 106% 105% Belægningspct. gns. 79% 87% 88% 88% 92% 93% 97% 100% 99% 99% 99% 95% Herlev Hospital Belægning 36,6 34,0 35,5 32, Hospitalerne i Nordsjælland Total: Disp. senge 46,9 45,1 45,1 46, Andel dage > 95% 6% 0% 10% 0% Andel dage >100% 6% 0% 6% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 85% 83% 87% 74% Belægningspct. gns. 78% 75% 79% 70% Belægning 32,1 29,1 31,5 33,3 29,5 30,6 31,8 33,8 33,3 30,0 30,8 30,1 Disp. senge 32,5 33,2 32,5 32,7 32,5 33,9 30,7 33,9 31,6 31,1 31,6 31,1 Andel dage > 95% 45% 31% 48% 60% 45% 40% 71% 74% 87% 65% 50% 55% Andel dage >100% 32% 17% 45% 53% 26% 30% 58% 45% 57% 42% 37% 39% Andel dage >105% 26% 10% 42% 43% 19% 13% 52% 29% 43% 29% 33% 29% Andel dage >115% 23% 7% 13% 27% 10% 0% 23% 6% 27% 6% 23% 13% Belægningspct. 75-percentil 114% 97% 111% 115% 103% 103% 113% 106% 118% 106% 115% 108% Belægningspct. gns. 99% 87% 97% 102% 91% 90% 103% 100% 105% 96% 98% 97% Belægning total 181,0 184,1 182,7 184,7 146,0 156,5 154,9 166,4 161,5 156,5 94,6 91,1 Disp. senge total 244,1 243,4 241,7 244,9 197,7 198,6 188,8 194,0 197,1 196,1 96,1 95,3 (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

119 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 6 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -6 af 17 Speciale: Gyn/obs Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Hospital: Afd.overbelægn.gns. 5,7 3,7 5,4 6,6 5,0 3,0 6,5 7,2 8,0 5,3 5,8 5,3 Belægningspct. 74% 76% 76% 75% 74% 79% 82% 86% 82% 80% 99% 96% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

120 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 7 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -7 af 17 Speciale: Kirurgi Hospital: Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Rigshospitalet Belægning 303,7 300,9 288,7 317,2 296,7 310,1 239,4 270,3 306,4 299,9.. Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Hvidovre/Amager Hospital (Continued) Disp. senge 418,0 431,4 420,2 426,7 426,2 408,3 338,0 378,2 413,0 410,1.. Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Belægningspct. 75-percentil 76% 73% 72% 77% 75% 79% 75% 75% 77% 76%.. Belægningspct. gns. 73% 70% 69% 74% 70% 76% 71% 71% 74% 73%.. Belægning 122,7 131,4 109,9 116,7 118,7 111,3 89,0 92,8 109,7 101,0 111,2 97,2 Disp. senge 187,6 189,6 159,7 164,3 161,1 168,5 117,1 127,7 165,5 139,8 150,0 135,4 Andel dage > 95% 0% 0% 3% 3% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 73% 76% 77% 80% 83% 72% 84% 82% 74% 78% 77% 77% Belægningspct. gns. 65% 69% 69% 71% 74% 66% 76% 73% 66% 72% 74% 72% Belægning 143,6 136,2 142,5 147,1 142,9 150,0 136,7 142,5 158,0 152,2 157,3 136,8 Disp. senge 178,3 182,9 181,1 185,0 182,7 185,2 155,8 164,7 184,1 175,8 180,2 176,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 19% 6% 13% 16% 20% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 87% 80% 83% 87% 84% 85% 94% 89% 92% 94% 94% 83% Belægningspct. gns. 81% 74% 79% 80% 78% 81% 88% 87% 86% 87% 87% 78% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

121 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 8 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -8 af 17 Speciale: Kirurgi Hospital: Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Herlev Hospital Belægning 225,9 216,7 217,2 210, Hospitalerne i Nordsjælland Disp. senge 275,4 273,0 275,3 268, Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 87% 82% 85% 83% Belægningspct. gns. 82% 79% 79% 78% Belægning 113,3 106,6 104,8 105,5 104,1 99,3 93,8 96,5 108,8 105,4 103,5 92,2 Disp. senge 138,0 137,0 134,9 136,7 129,0 121,9 105,8 113,1 121,9 117,3 120,9 115,7 Andel dage > 95% 6% 0% 0% 0% 10% 0% 23% 13% 23% 29% 17% 3% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 6% 0% 3% 10% 3% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 89% 84% 83% 82% 88% 86% 94% 91% 94% 96% 92% 87% Belægningspct. gns. 82% 78% 78% 77% 81% 82% 89% 85% 89% 90% 86% 80% Bornholms Hospital Belægning 25,4 27,9 27,9 26,0 26,1 24,3 22,0 27,7 24,9 29,0 24,6 21,6 Total: Disp. senge 34,2 34,8 34,2 34,3 34,2 34,9 29,3 29,8 34,9 34,4 34,9 35,5 Andel dage > 95% 6% 24% 19% 7% 13% 3% 13% 45% 7% 19% 0% 0% Andel dage >100% 0% 17% 10% 0% 3% 0% 3% 19% 3% 10% 0% 0% Andel dage >105% 0% 10% 10% 0% 0% 0% 3% 13% 0% 10% 0% 0% Andel dage >115% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 89% 95% 92% 86% 84% 78% 83% 100% 83% 95% 76% 68% Belægningspct. gns. 74% 80% 82% 76% 76% 70% 75% 93% 72% 84% 71% 61% Belægning total 934,6 919,9 891,0 922,5 688,5 695,1 581,0 629,8 707,8 687,4 396,7 347,7 Disp. senge total 1.231, , , ,3 933,2 918,8 746,0 813,5 919,4 877,4 485,9 462,6 (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

122 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 9 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -9 af 17 Speciale: Kirurgi Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Hospital: Afd.overbelægn.gns. 4,3 4,0 4,0 4,4 2,6 1,6 5,4 3,2 3,5 3,9 1,5 1,2 Belægningspct. 76% 74% 74% 76% 74% 76% 78% 77% 77% 78% 82% 75% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

123 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -10 af 17 Speciale: Medicin Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Hospital: Rigshospitalet Belægning 246,9 257,6 243,7 243,8 256,6 261,1 Disp. senge 355,3 360,3 359,0 359,7 378,4 375,7 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 73% 74% 71% 71% 72% 73% Belægningspct. gns. 69% 71% 68% 68% 68% 69% Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Belægning 186,8 193,4 194,0 187,5 191,5 169,9 Disp. senge 212,0 212,0 212,0 212,0 207,0 204,6 Andel dage > 95% 6% 17% 32% 10% 35% 7% Andel dage >100% 0% 0% 3% 3% 10% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 92% 94% 96% 92% 97% 86% Belægningspct. gns. 88% 91% 92% 88% 93% 83% Hvidovre/Amager Hospital Belægning 292,5 298,0 299,5 293,4 278,7 276,0 Disp. senge 318,0 318,7 319,0 319,0 319,0 319,0 Andel dage > 95% 65% 83% 94% 63% 23% 10% Andel dage >100% 23% 14% 23% 17% 3% 0% Andel dage >105% 6% 7% 6% 10% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 95% 98% 98% 96% 91% 90% Belægningspct. gns. 92% 94% 94% 92% 87% 87% Herlev Hospital Belægning 360,1 361,4 353,5 342,8.. Disp. senge 376,4 373,0 373,2 370,3.. Andel dage > 95% 58% 69% 52% 27%.. Andel dage >100% 13% 21% 13% 3%.. Andel dage >105% 0% 3% 0% 0%.. Andel dage >115% 0% 0% 0% 0%.. Belægningspct. 75-percentil 99% 99% 97% 95%.. Belægningspct. gns. 96% 97% 95% 93%.. Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 208,9 208,1 209,7 206,7 205,2 210,3 Disp. senge 218,7 213,6 209,2 210,0 210,0 210,0 Andel dage > 95% 45% 66% 94% 63% 71% 80% Andel dage >100% 19% 31% 48% 43% 45% 60% Andel dage >105% 3% 14% 10% 17% 6% 20% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% 102% 104% 104% 102% 104% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

124 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -11 af 17 Speciale: Medicin Måned Jul Aug Sep Okt Nov Dec Hospital: Rigshospitalet Belægning 202,0 226,7 250,5 250,5.. Disp. senge 310,6 356,8 382,5 378,8.. Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >100% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >105% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >115% 0% 0% 0% 0%.. Belægningspct. 75-percentil 68% 67% 69% 70%.. Belægningspct. gns. 65% 64% 65% 66%.. Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Belægning 146,1 150,1 163,7 171,4 175,6 173,1 Disp. senge 182,2 186,3 203,0 206,7 200,0 199,7 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 3% 10% 13% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 83% 86% 83% 86% 91% 92% Belægningspct. gns. 80% 81% 81% 83% 88% 87% Hvidovre/Amager Hospital Belægning 282,5 280,7 283,3 291,8 284,3 288,0 Disp. senge 317,4 316,3 319,0 319,0 319,0 319,0 Andel dage > 95% 13% 39% 17% 35% 57% 55% Andel dage >100% 3% 10% 7% 13% 20% 3% Andel dage >105% 0% 3% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 92% 94% 92% 94% 96% 96% Belægningspct. gns. 89% 89% 89% 91% 89% 90% Herlev Hospital Belægning Disp. senge Andel dage > 95% Andel dage >100% Andel dage >105% Andel dage >115% Belægningspct. 75-percentil Belægningspct. gns Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 187,6 191,5 194,4 203,5 211,0 205,4 Disp. senge 192,6 203,9 208,7 207,0 209,6 202,7 Andel dage > 95% 65% 52% 43% 81% 83% 90% Andel dage >100% 26% 10% 10% 39% 63% 74% Andel dage >105% 10% 0% 3% 10% 13% 26% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 101% 99% 97% 102% 104% 105% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

125 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -12 af 17 Speciale: Medicin Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Hospital: Hospitalerne i Nordsjælland Belægningspct. gns. 96% 97% 100% 98% 98% 100% Bornholms Hospital Belægning 52,7 54,6 56,2 55,4 50,5 46,6 Disp. senge 61,0 61,0 61,0 61,0 59,2 58,0 Andel dage > 95% 26% 28% 42% 40% 19% 7% Andel dage >100% 13% 10% 19% 30% 10% 0% Andel dage >105% 6% 3% 10% 10% 3% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 3% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 95% 95% 98% 102% 93% 91% Belægningspct. gns. 86% 89% 92% 91% 85% 80% Total: Belægning total 1.347, , , ,6 982,5 963,9 Disp. senge total 1.541, , , , , ,3 Afd.overbelægn.gns. 22,1 26,3 21,4 19,9 13,3 12,3 Belægningspct. 87% 89% 88% 87% 84% 83% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

126 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -13 af 17 Speciale: Medicin Måned Jul Aug Sep Okt Nov Dec Hospital: Hospitalerne i Nordsjælland Belægningspct. gns. 97% 94% 93% 98% 101% 101% Bornholms Hospital Belægning 50,9 47,5 52,3 40,3 42,5 54,3 Disp. senge 54,1 54,0 61,0 61,0 61,0 61,0 Andel dage > 95% 42% 26% 20% 0% 0% 32% Andel dage >100% 19% 23% 0% 0% 0% 13% Andel dage >105% 13% 23% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 3% 10% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% 98% 93% 70% 82% 97% Belægningspct. gns. 94% 88% 86% 66% 70% 89% Total: Belægning total 869,2 896,5 944,2 957,5 713,5 720,8 Disp. senge total 1.057, , , ,5 789,6 782,5 Afd.overbelægn.gns. 10,5 9,0 5,1 10,4 12,4 13,1 Belægningspct. 82% 80% 80% 82% 90% 92% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

127 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -14 af 17 Speciale: Neurologi Hospital: Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Rigshospitalet Belægning 109,8 110,1 113,5 119,7 113,5 110,2 86,7 99,1 107,9 111,9.. Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Disp. senge 136,9 138,7 135,0 138,3 135,7 132,7 121,4 129,8 132,7 132,7.. Andel dage > 95% 3% 0% 10% 17% 6% 3% 0% 0% 0% 6%.. Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Belægningspct. 75-percentil 85% 85% 91% 91% 87% 89% 77% 80% 86% 89%.. Belægningspct. gns. 80% 79% 84% 87% 84% 83% 71% 76% 81% 84%.. Belægning 51,0 51,2 54,3 55,6 55,1 53,5 41,1 42,0 49,1 49,7 55,1 49,5 Disp. senge 68,0 68,0 68,0 68,0 68,0 64,0 53,8 55,0 65,8 68,0 68,0 68,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 7% 13% 13% 0% 0% 3% 0% 7% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 84% 79% 87% 87% 85% 92% 81% 82% 82% 81% 90% 79% Belægningspct. gns. 75% 75% 80% 82% 81% 84% 76% 76% 75% 73% 81% 73% Herlev Hospital Belægning 56,4 55,4 49,1 48, Disp. senge 56,0 56,0 56,0 56, Andel dage > 95% 68% 66% 39% 20% Andel dage >100% 52% 48% 23% 13% Andel dage >105% 35% 28% 10% 0% Andel dage >115% 6% 0% 3% 0% Belægningspct. 75-percentil 107% 105% 100% 93% Belægningspct. gns. 101% 99% 88% 86% Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 59,1 57,3 52,5 53,6 60,3 60,0 52,4 58,1 53,7 56,5 54,5 56,5 Total: (Continued) Disp. senge 60,0 60,0 60,0 60,0 60,0 60,0 60,0 60,0 60,0 60,0 60,0 60,0 Andel dage > 95% 65% 45% 23% 17% 74% 80% 19% 61% 27% 52% 30% 42% Andel dage >100% 45% 31% 3% 10% 52% 43% 13% 39% 7% 29% 23% 35% Andel dage >105% 29% 21% 0% 10% 26% 30% 10% 16% 7% 10% 17% 16% Andel dage >115% 6% 0% 0% 0% 0% 10% 0% 3% 0% 0% 0% 3% Belægningspct. 75-percentil 107% 102% 93% 90% 105% 107% 95% 103% 97% 102% 100% 103% Belægningspct. gns. 98% 95% 88% 89% 100% 100% 87% 97% 90% 94% 91% 94% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

128 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -15 af 17 Speciale: Neurologi Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Hospital: Belægning total 276,3 274,0 269,4 277,1 228,8 223,8 180,2 199,2 210,7 218,1 109,6 106,0 Disp. senge total 320,9 322,7 319,0 322,3 263,7 256,8 235,1 244,8 258,5 260,7 128,0 128,0 Afd.overbelægn.gns. 5,0 3,0 1,2 1,9 3,3 3,0 0,8 1,8 0,9 1,7 1,3 1,7 Belægningspct. 86% 85% 84% 86% 87% 87% 77% 81% 82% 84% 86% 83% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

129 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -16 af 17 Speciale: Øvrige Hospital: Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Rigshospitalet Belægning 93,4 100,2 93,0 96,4 96,2 98,0 81,4 98,6 105,6 95,6.. Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Disp. senge 137,2 139,7 135,8 138,4 137,2 136,5 121,7 132,5 139,9 138,5.. Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 26% 13% 3% 6% 7% 0%.. Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.. Belægningspct. 75-percentil 78% 82% 81% 82% 91% 86% 86% 83% 87% 77%.. Belægningspct. gns. 68% 72% 68% 70% 70% 72% 67% 74% 76% 69%.. Belægning 36,8 39,6 39,1 40,8 39,9 37,1 33,0 35,2 39,5 39,5 40,1 37,3 Disp. senge 53,0 54,0 54,0 54,0 57,9 56,1 42,4 41,7 54,7 56,0 56,0 56,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 10% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 74% 76% 78% 80% 71% 72% 83% 89% 79% 77% 79% 73% Belægningspct. gns. 69% 73% 72% 75% 69% 66% 78% 84% 72% 71% 72% 67% Hvidovre/Amager Hospital Belægning 14,1 14,7 15,3 16,8 15,7 16,9 15,7 17,8 16,2 15,9 16,3 17,1 Disp. senge 16,9 16,0 17,1 19,0 17,8 18,6 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 Andel dage > 95% 13% 31% 23% 7% 19% 23% 3% 3% 7% 0% 0% 6% Andel dage >100% 0% 14% 3% 0% 6% 7% 0% 0% 0% 0% 0% 3% Andel dage >105% 0% 14% 3% 0% 6% 7% 0% 0% 0% 0% 0% 3% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 88% 100% 94% 95% 95% 95% 90% 95% 90% 85% 90% 90% Belægningspct. gns. 83% 92% 89% 89% 88% 91% 79% 89% 81% 80% 81% 85% Herlev Hospital Belægning 28,7 29,9 30,8 28, (Continued) Disp. senge 41,2 41,4 41,5 41, Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 78% 76% 86% 74% Belægningspct. gns. 70% 72% 74% 70% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

130 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 1 - Side -17 af 17 Speciale: Øvrige Hospital: Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 28,7 28,6 29,1 27,8 28,4 30,1 27,5 27,8 27,6 27,8 28,0 24,0 Total: Disp. senge 37,4 37,9 38,0 38,0 37,3 37,6 36,4 38,0 38,0 38,0 38,0 33,9 Andel dage > 95% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 81% 82% 82% 79% 82% 87% 83% 82% 76% 76% 79% 79% Belægningspct. gns. 77% 75% 77% 73% 76% 80% 76% 73% 73% 73% 74% 71% Belægning total 201,7 213,0 207,3 210,7 180,2 182,2 157,6 179,5 188,9 178,8 84,3 78,4 Disp. senge total 285,7 289,0 286,4 290,8 250,2 248,9 220,5 232,2 252,5 252,5 114,0 109,9 Afd.overbelægn.gns. 2,2 2,6 2,1 2,9 2,1 2,2 1,9 4,0 4,6 2,4 0,0 0,1 Belægningspct. 71% 74% 72% 72% 72% 73% 71% 77% 75% 71% 74% 71% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :12

131 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 1 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 2 - Side -1 af 7 Speciale: Akut Måned Jan Hospital: Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Belægning 61,0 Disp. senge 71,6 Andel dage > 95% 6% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 91% Belægningspct. gns. 85% Hvidovre/Amager Hospital Belægning 42,5 Disp. senge 44,0 Andel dage > 95% 61% Andel dage >100% 29% Andel dage >105% 23% Andel dage >115% 3% Belægningspct. 75-percentil 105% Belægningspct. gns. 96% Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 46,5 Disp. senge 54,0 Andel dage > 95% 23% Andel dage >100% 19% Andel dage >105% 16% Andel dage >115% 6% Belægningspct. 75-percentil 93% Belægningspct. gns. 86% Total: Belægning total 149,9 Disp. senge total 169,6 Afd.overbelægn.gns. 7,6 Belægningspct. 88% Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

132 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 2 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 2 - Side -2 af 7 Speciale: Børn Måned Jan Hospital: Hvidovre/Amager Hospital Belægning 62,5 Disp. senge 76,8 Andel dage > 95% 10% Andel dage >100% 6% Andel dage >105% 6% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 87% Belægningspct. gns. 81% Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 50,2 Disp. senge 58,0 Andel dage > 95% 29% Andel dage >100% 23% Andel dage >105% 13% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 98% Belægningspct. gns. 86% Total: Belægning total 112,7 Disp. senge total 134,8 Afd.overbelægn.gns. 1,2 Belægningspct. 84% Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

133 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 3 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 2 - Side -3 af 7 Speciale: Gyn/obs Måned Jan Hospital: Hvidovre/Amager Hospital Belægning 68,0 Disp. senge 64,4 Andel dage > 95% 74% Andel dage >100% 68% Andel dage >105% 55% Andel dage >115% 32% Belægningspct. 75-percentil 115% Belægningspct. gns. 106% Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 33,4 Disp. senge 32,2 Andel dage > 95% 71% Andel dage >100% 55% Andel dage >105% 52% Andel dage >115% 23% Belægningspct. 75-percentil 115% Belægningspct. gns. 104% Total: Belægning total 101,4 Disp. senge total 96,6 Afd.overbelægn.gns. 13,0 Belægningspct. 105% Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

134 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 4 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 2 - Side -4 af 7 Speciale: Kirurgi Måned Jan Hospital: Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Belægning 108,4 Disp. senge 138,3 Andel dage > 95% 0% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 84% Belægningspct. gns. 78% Hvidovre/Amager Hospital Belægning 143,5 Disp. senge 175,0 Andel dage > 95% 0% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 89% Belægningspct. gns. 82% Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 107,6 Disp. senge 123,4 Andel dage > 95% 29% Andel dage >100% 10% Andel dage >105% 3% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 97% Belægningspct. gns. 87% Bornholms Hospital Belægning 24,3 Disp. senge 34,7 Andel dage > 95% 3% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 81% Belægningspct. gns. 70% Total: Belægning total 383,9 Disp. senge total 471,4 Afd.overbelægn.gns. 2,4 Belægningspct. 81% Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

135 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 5 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 2 - Side -5 af 7 Speciale: Medicin Måned Jan Hospital: Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Belægning 190,4 Disp. senge 200,0 Andel dage > 95% 48% Andel dage >100% 19% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 99% Belægningspct. gns. 95% Hvidovre/Amager Hospital Belægning 294,0 Disp. senge 319,0 Andel dage > 95% 58% Andel dage >100% 16% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 96% Belægningspct. gns. 92% Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 210,3 Disp. senge 199,2 Andel dage > 95% 97% Andel dage >100% 74% Andel dage >105% 58% Andel dage >115% 6% Belægningspct. 75-percentil 111% Belægningspct. gns. 106% Bornholms Hospital Belægning 54,1 Disp. senge 61,0 Andel dage > 95% 29% Andel dage >100% 10% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 95% Belægningspct. gns. 89% Total: Belægning total 748,8 Disp. senge total 779,2 Afd.overbelægn.gns. 22,3 Belægningspct. 96% Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

136 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 6 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 2 - Side -6 af 7 Speciale: Neurologi Måned Jan Hospital: Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Belægning 51,0 Disp. senge 66,0 Andel dage > 95% 0% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 83% Belægningspct. gns. 77% Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 61,0 Disp. senge 56,0 Andel dage > 95% 94% Andel dage >100% 84% Andel dage >105% 71% Andel dage >115% 19% Belægningspct. 75-percentil 114% Belægningspct. gns. 109% Total: Belægning total 112,0 Disp. senge total 122,0 Afd.overbelægn.gns. 5,8 Belægningspct. 92% Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

137 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 7 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 2 - Side -7 af 7 Speciale: Øvrige Måned Jan Hospital: Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Belægning 44,1 Disp. senge 55,9 Andel dage > 95% 0% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 84% Belægningspct. gns. 79% Hvidovre/Amager Hospital Belægning 18,0 Disp. senge 20,0 Andel dage > 95% 19% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 95% Belægningspct. gns. 90% Hospitalerne i Nordsjælland Belægning 29,2 Disp. senge 37,5 Andel dage > 95% 6% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 84% Belægningspct. gns. 78% Total: Belægning total 91,3 Disp. senge total 113,4 Afd.overbelægn.gns. 0,0 Belægningspct. 80% Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

138 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 1 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -1 af 28 Rigshospitalet Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Afdeling Anæstesiologisk kl. GLO Belægning 3,6 4,6 4,7 4,5 3,0 3,0 4,1 3,8 3,8 3,5 Disp. senge 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 Andel dage > 95% 6% 17% 16% 17% 0% 3% 6% 6% 10% 6% Andel dage >100% 0% 3% 3% 3% 0% 0% 3% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 3% 3% 3% 0% 0% 3% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 3% 3% 3% 0% 0% 3% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 83% 83% 83% 83% 67% 67% 83% 83% 83% 83% Belægningspct. gns. 60% 76% 78% 76% 51% 49% 69% 64% 63% 59% Børn- og Ungeklinikken Belægning 56,5 67,0 62,5 58,9 55,8 53,5 47,7 56,1 57,2 48,1 Disp. senge 87,9 89,0 87,7 89,0 89,0 87,8 80,0 83,8 89,0 89,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 72% 80% 75% 72% 67% 65% 64% 71% 69% 56% Belægningspct. gns. 64% 75% 71% 66% 63% 61% 60% 67% 64% 54% Børneklinikken Belægning 17,1 14,3 12,8 15,8 16,5 17,2 8,2 13,3 17,0 17,9 Disp. senge 23,1 23,3 22,8 23,2 23,3 21,5 13,4 19,1 23,4 23,1 Andel dage > 95% 10% 0% 3% 7% 6% 13% 19% 6% 3% 19% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 7% 10% 6% 0% 10% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 7% 10% 6% 0% 10% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 7% 6% 6% 0% 3% Belægningspct. 75-percentil 89% 74% 68% 76% 84% 88% 88% 81% 84% 92% Belægningspct. gns. 74% 61% 56% 68% 71% 80% 61% 69% 73% 78% Cardiologi Belægning 53,2 49,1 46,6 48,4 48,2 48,6 39,4 38,7 44,2 45,0 Disp. senge 86,5 87,8 87,1 87,8 87,4 88,5 83,1 87,6 89,2 86,3 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 68% 61% 58% 61% 64% 58% 53% 51% 55% 58% Belægningspct. gns. 61% 56% 54% 55% 55% 55% 47% 44% 50% 52% Gynækologi Belægning 9,9 11,3 11,1 11,3 10,1 15,7 7,7 9,4 11,1 12,1 Disp. senge 21,4 22,0 21,0 22,0 22,0 21,2 16,0 17,9 22,0 22,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 3% 23% 3% 0% 0% 3% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 10% 3% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 3% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 64% 64% 68% 68% 59% 91% 63% 68% 64% 73% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

139 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 2 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -2 af 28 Rigshospitalet Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Afdeling Gynækologi Belægningspct. gns. 46% 51% 53% 51% 46% 74% 48% 52% 51% 55% Hepatologi Belægning 11,0 13,2 13,9 12,2 11,7 11,6 8,3 7,2 9,6 10,6 Disp. senge 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 17,4 15,0 16,6 18,0 18,0 Andel dage > 95% 3% 3% 26% 17% 6% 3% 3% 0% 0% 0% Andel dage >100% 3% 3% 19% 13% 6% 0% 3% 0% 0% 0% Andel dage >105% 3% 3% 19% 13% 6% 0% 3% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 3% 6% 7% 6% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 72% 83% 100% 89% 78% 78% 67% 53% 67% 67% Belægningspct. gns. 61% 73% 77% 68% 65% 66% 55% 43% 53% 59% Hæmatologi Belægning 37,1 36,8 38,6 36,8 40,0 38,2 34,8 33,4 35,7 40,2 Disp. senge 53,0 53,0 53,0 53,0 53,0 52,3 50,0 50,2 53,0 53,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 77% 75% 79% 75% 81% 77% 74% 70% 77% 81% Belægningspct. gns. 70% 69% 73% 69% 76% 73% 70% 66% 67% 76% Infektionsmedicin og Reumatologi Belægning 27,2 29,6 26,7 27,7 28,6 27,5 18,9 25,8 29,1 25,8 Disp. senge 29,5 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 18,9 30,0 30,0 30,0 Andel dage > 95% 35% 72% 26% 33% 52% 37% 74% 13% 43% 23% Andel dage >100% 16% 34% 6% 27% 39% 13% 55% 0% 30% 6% Andel dage >105% 3% 14% 3% 13% 23% 10% 55% 0% 20% 6% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 23% 0% 3% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% 103% 97% 103% 103% 100% 113% 93% 103% 93% Belægningspct. gns. 92% 99% 89% 92% 95% 92% 100% 86% 97% 86% Intensiv, ABD Belægning 18,3 20,4 20,1 19,0 17,1 18,4 15,3 17,6 20,1 18,3 Disp. senge 23,0 23,0 23,0 23,0 23,0 22,6 21,0 22,5 23,0 23,0 Andel dage > 95% 0% 28% 29% 10% 6% 17% 10% 10% 17% 16% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 87% 96% 96% 91% 83% 87% 86% 86% 91% 91% Belægningspct. gns. 80% 89% 87% 82% 74% 82% 73% 78% 87% 80% Karkirurgi Belægning 27,0 27,4 25,9 26,8 24,1 24,2 20,9 22,1 25,3 22,5 Disp. senge 32,6 32,9 32,6 32,7 32,6 32,3 29,7 28,3 31,5 31,4 Andel dage > 95% 13% 21% 13% 3% 3% 0% 3% 13% 10% 0% Andel dage >100% 3% 3% 3% 3% 3% 0% 0% 13% 3% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 3% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

140 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 3 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -3 af 28 Rigshospitalet Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Afdeling Karkirurgi Belægningspct. 75-percentil 91% 93% 85% 91% 83% 85% 81% 93% 90% 78% Belægningspct. gns. 83% 83% 80% 82% 74% 75% 70% 78% 80% 72% Kirurgisk Gastroenterolgi Belægning 44,0 40,6 36,5 45,4 41,3 46,3 39,2 43,3 46,5 43,1 Disp. senge 47,1 47,9 46,7 47,8 47,8 47,9 39,2 45,3 47,9 47,7 Andel dage > 95% 45% 21% 3% 50% 29% 57% 68% 58% 70% 29% Andel dage >100% 19% 10% 0% 13% 6% 30% 42% 23% 23% 13% Andel dage >105% 13% 0% 0% 7% 0% 10% 39% 19% 13% 6% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% 94% 84% 98% 96% 102% 108% 100% 100% 96% Belægningspct. gns. 93% 85% 78% 95% 86% 97% 100% 96% 97% 90% Medicinsk Endokrinologi Belægning 6,3 4,7 7,0 4,8 4,1 3,2 4,6 2,2 3,6 5,7 Disp. senge 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 5,1 5,9 7,0 7,0 Andel dage > 95% 52% 17% 58% 17% 6% 7% 42% 6% 7% 35% Andel dage >100% 19% 10% 39% 10% 3% 3% 35% 3% 0% 19% Andel dage >105% 19% 10% 39% 10% 3% 3% 35% 3% 0% 19% Andel dage >115% 10% 0% 13% 3% 3% 0% 35% 3% 0% 6% Belægningspct. 75-percentil 100% 86% 114% 86% 71% 57% 140% 57% 57% 100% Belægningspct. gns. 90% 67% 100% 68% 58% 45% 91% 37% 51% 81% Medicinsk Gastroenterologi Belægning 20,6 24,4 20,7 18,7 20,9 21,4 16,3 19,1 24,4 21,8 Disp. senge 30,6 32,0 32,0 32,0 32,0 32,0 18,5 25,7 32,0 32,0 Andel dage > 95% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 16% 19% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 13% 6% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 13% 6% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 10% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 75% 81% 72% 63% 72% 72% 94% 94% 81% 75% Belægningspct. gns. 67% 76% 65% 59% 65% 67% 88% 74% 76% 68% Nefrologi Belægning 33,9 37,7 33,9 35,7 37,4 39,7 26,4 35,7 37,5 37,9 Disp. senge 37,0 37,4 37,5 37,5 37,4 37,5 31,4 34,8 37,5 37,4 Andel dage > 95% 26% 72% 19% 43% 65% 90% 16% 61% 63% 71% Andel dage >100% 10% 45% 3% 20% 42% 67% 6% 45% 47% 58% Andel dage >105% 6% 34% 0% 20% 39% 60% 6% 45% 33% 48% Andel dage >115% 0% 7% 0% 3% 6% 17% 3% 23% 13% 6% Belægningspct. 75-percentil 100% 105% 95% 100% 108% 111% 91% 113% 111% 111% Belægningspct. gns. 92% 101% 90% 95% 100% 106% 84% 103% 100% 101% Neonatal Belægning 29,6 29,4 24,2 27,0 27,1 22,4 23,9 25,7 31,2 32,2 Disp. senge 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 Andel dage > 95% 26% 14% 0% 0% 6% 0% 0% 0% 43% 45% Andel dage >100% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 20% 19% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 10% 6% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

141 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 4 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -4 af 28 Rigshospitalet Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Afdeling Neonatal Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 97% 94% 76% 85% 91% 76% 74% 79% 97% 100% Belægningspct. gns. 87% 87% 71% 79% 80% 66% 70% 76% 92% 95% Neurokirurgi Belægning 36,3 33,8 38,0 38,4 37,9 39,6 31,0 35,5 46,4 41,7 Disp. senge 52,8 54,0 54,4 53,6 53,8 48,9 40,7 45,5 54,2 53,2 Andel dage > 95% 3% 0% 3% 7% 0% 13% 3% 13% 17% 10% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 3% 7% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 73% 66% 80% 80% 76% 90% 88% 86% 90% 88% Belægningspct. gns. 69% 63% 70% 72% 70% 81% 76% 78% 86% 78% Neurologi Belægning 23,3 22,6 22,4 24,3 23,2 21,7 16,8 20,5 22,7 23,1 Disp. senge 31,2 31,7 31,7 31,7 31,7 31,7 31,7 31,7 31,7 31,7 Andel dage > 95% 0% 0% 3% 7% 0% 3% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 3% 3% 0% 3% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 78% 78% 78% 88% 78% 72% 61% 72% 78% 78% Belægningspct. gns. 75% 71% 70% 77% 73% 68% 53% 65% 72% 73% Neurologisk klinik GLO Belægning 86,5 87,6 91,1 95,3 90,2 88,6 69,9 78,5 85,2 88,8 Disp. senge 105,7 107,0 103,2 106,6 104,0 101,0 89,7 98,1 101,0 101,0 Andel dage > 95% 6% 0% 19% 20% 10% 17% 3% 0% 7% 26% Andel dage >100% 0% 0% 3% 10% 6% 0% 0% 0% 3% 6% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 90% 87% 94% 93% 91% 92% 83% 85% 91% 95% Belægningspct. gns. 82% 82% 88% 89% 87% 88% 78% 80% 84% 88% Obstetrik Belægning 51,6 53,8 48,1 50,6 47,4 50,3 54,5 59,9 53,0 50,8 Disp. senge 79,0 79,0 79,0 79,0 79,0 79,0 79,0 79,0 79,0 79,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 71% 73% 67% 70% 63% 70% 75% 81% 72% 70% Belægningspct. gns. 65% 68% 61% 64% 60% 64% 69% 76% 67% 64% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

142 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 5 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -5 af 28 Rigshospitalet Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Afdeling Onkologi Belægning 28,3 30,2 29,3 29,5 27,5 29,4 22,8 26,9 28,6 25,9 Disp. senge 49,9 50,1 49,4 49,5 49,3 49,7 44,7 45,7 50,8 50,1 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 65% 68% 65% 67% 63% 65% 57% 70% 62% 57% Belægningspct. gns. 57% 60% 59% 60% 56% 59% 51% 59% 56% 52% Ortopædkirurgi Belægning 45,8 49,0 45,4 50,2 51,5 45,2 34,4 42,9 47,8 54,6 Disp. senge 61,3 64,0 61,7 64,0 64,0 61,0 37,5 57,2 64,0 64,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 6% 0% 48% 0% 0% 6% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 35% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 23% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 80% 81% 80% 86% 86% 80% 103% 82% 83% 89% Belægningspct. gns. 75% 77% 73% 78% 80% 74% 92% 75% 75% 85% Patienthotel Belægning 13,5 14,8 14,8 17,1 19,2 19,7 14,4 22,6 23,2 19,8 Disp. senge 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 Andel dage > 95% 3% 10% 26% 47% 42% 33% 13% 55% 57% 48% Andel dage >100% 0% 0% 16% 37% 35% 27% 10% 52% 57% 32% Andel dage >105% 0% 0% 13% 33% 29% 23% 6% 42% 53% 26% Andel dage >115% 0% 0% 10% 17% 19% 20% 0% 35% 50% 23% Belægningspct. 75-percentil 84% 84% 96% 112% 108% 104% 80% 124% 132% 108% Belægningspct. gns. 54% 59% 59% 68% 77% 79% 57% 90% 93% 79% Plastikkirurgi Belægning 22,8 25,7 23,0 26,5 27,6 31,0 23,3 21,4 26,7 28,1 Disp. senge 41,5 43,3 42,5 42,9 43,1 43,5 42,8 43,6 43,5 42,5 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 3% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 63% 73% 60% 69% 71% 81% 61% 61% 69% 75% Belægningspct. gns. 55% 59% 54% 62% 64% 71% 54% 49% 61% 66% Resp. center Øst GLO Belægning 6,2 7,1 6,0 5,3 5,7 5,4 4,6 5,4 4,6 4,3 Disp. senge 13,3 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 64% 64% 64% 57% 43% 43% 36% 43% 36% 36% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

143 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 6 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -6 af 28 Rigshospitalet Afdeling Resp. center Øst GLO Reumatologi (incl. GLO) Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Belægningspct. gns. 46% 51% 43% 38% 41% 39% 33% 38% 33% 30% Belægning 29,3 31,9 27,1 29,9 38,1 41,5 30,5 37,8 37,8 37,7 Disp. senge 43,7 45,0 45,0 45,0 64,4 61,3 44,0 60,3 65,0 65,0 Andel dage > 95% 3% 10% 0% 3% 0% 7% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 78% 84% 71% 76% 69% 80% 80% 75% 68% 66% Belægningspct. gns. 67% 71% 60% 67% 59% 68% 69% 63% 58% 58% Rygmarvsskader GLO Belægning 29,6 31,5 23,9 27,1 24,2 26,3 18,6 24,8 28,9 27,3 Disp. senge 35,2 36,9 33,1 35,7 34,5 34,2 21,0 30,2 37,1 35,9 Andel dage > 95% 55% 52% 6% 17% 3% 20% 61% 32% 27% 13% Andel dage >100% 19% 24% 6% 10% 0% 13% 39% 13% 3% 6% Andel dage >105% 13% 21% 6% 10% 0% 10% 32% 0% 0% 0% Andel dage >115% 13% 14% 6% 10% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% 98% 88% 93% 86% 93% 110% 95% 95% 91% Belægningspct. gns. 84% 85% 72% 76% 70% 77% 89% 82% 78% 76% Tand-Mund-Kæbe Belægning 5,4 6,1 4,7 4,5 5,3 4,7 2,4 4,0 5,4 4,3 Disp. senge 7,4 7,4 7,5 7,4 7,4 7,5 7,2 7,5 7,5 7,4 Andel dage > 95% 19% 41% 10% 3% 39% 13% 0% 6% 27% 0% Andel dage >100% 13% 14% 3% 3% 19% 10% 0% 3% 13% 0% Andel dage >105% 13% 14% 3% 3% 19% 10% 0% 3% 13% 0% Andel dage >115% 13% 10% 3% 0% 6% 3% 0% 3% 10% 0% Belægningspct. 75-percentil 83% 100% 75% 75% 100% 83% 38% 63% 100% 75% Belægningspct. gns. 74% 81% 63% 60% 71% 63% 33% 53% 72% 58% Thoraxanæstesiologi Belægning 14,0 14,0 13,6 16,1 15,3 15,3 12,3 12,6 13,8 11,1 (Continued) Disp. senge 20,9 21,6 21,1 21,7 21,4 21,7 21,4 21,7 21,7 21,4 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 7% 10% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 3% 3% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 3% 3% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 3% 3% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 77% 78% 74% 83% 83% 78% 65% 65% 70% 65% Belægningspct. gns. 67% 65% 64% 74% 71% 71% 58% 58% 64% 52% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

144 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 7 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -7 af 28 Rigshospitalet Afdeling Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Thoraxkirurgi Belægning 58,1 59,9 55,7 59,5 50,3 57,2 42,0 50,0 53,5 52,7 Traumatisk hjerneskade Disp. senge 74,1 75,8 75,8 75,7 75,6 74,3 60,5 65,7 75,8 75,5 Andel dage > 95% 0% 3% 0% 7% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 83% 84% 83% 83% 71% 82% 76% 83% 77% 74% Belægningspct. gns. 78% 79% 73% 79% 66% 77% 69% 76% 71% 70% Belægning 16,6 16,2 16,2 16,0 19,7 19,0 18,5 17,0 18,3 15,2 Disp. senge 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 26% 13% 3% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 77% 77% 77% 73% 95% 91% 91% 82% 86% 73% Belægningspct. gns. 75% 74% 74% 73% 89% 87% 84% 77% 83% 69% Urologi Belægning 25,2 21,1 22,0 24,1 24,1 25,3 19,4 21,7 22,9 22,1 Øjenklinikken (incl. GLO) (Continued) Disp. senge 33,2 34,0 31,4 34,0 34,0 32,4 26,0 30,4 34,0 34,0 Andel dage > 95% 3% 0% 6% 0% 0% 7% 0% 6% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 3% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 88% 74% 79% 82% 79% 88% 85% 82% 76% 79% Belægningspct. gns. 76% 62% 70% 71% 71% 78% 75% 71% 67% 65% Belægning 5,7 5,6 7,3 7,4 7,4 6,2 5,9 7,5 6,7 7,1 Disp. senge 12,7 12,7 12,7 12,7 12,7 12,7 12,7 12,7 12,7 12,6 Andel dage > 95% 0% 0% 6% 23% 10% 3% 0% 10% 10% 10% Andel dage >100% 0% 0% 3% 13% 6% 3% 0% 0% 7% 6% Andel dage >105% 0% 0% 3% 13% 6% 3% 0% 0% 7% 6% Andel dage >115% 0% 0% 3% 7% 3% 0% 0% 0% 0% 3% Belægningspct. 75-percentil 62% 54% 69% 77% 77% 69% 54% 85% 77% 75% Belægningspct. gns. 45% 44% 57% 58% 58% 49% 46% 58% 53% 57% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

145 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 8 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -8 af 28 Rigshospitalet Afdeling Øre-,næse- halseafd. GE Belægning Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt 4,0 3,9 3,0 3,1 2,2 0,2.... Disp. senge 14,2 17,4 13,5 13,9 13,5 5,9.... Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.... Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.... Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.... Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0%.... Belægningspct. 75-percentil 39% 32% 32% 36% 27% 9%.... Belægningspct. gns. 28% 22% 22% 22% 17% 4%.... Øre-Næse-Hals Belægning 20,9 19,4 21,0 22,6 17,2 21,1 14,4 16,6 18,2 19,5 Total: Disp. senge 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0 Andel dage > 95% 10% 3% 3% 13% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 3% 0% 0% 7% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 7% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 73% 73% 76% 82% 64% 76% 55% 58% 64% 67% Belægningspct. gns. 63% 59% 64% 68% 52% 64% 44% 50% 55% 59% Belægning total 918,6 944,7 897,7 940,6 919,9 938,5 751,5 859,1 940,1 919,0 Disp. senge total 1.292, , , , , , , , , ,1 Afd.overbelæg gns Belægningspct. 71% 72% 69% 72% 69% 72% 67% 70% 71% 70% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

146 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl.23 9 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -9 af 28 Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Afdeling Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Akut Modtageafdeling AMA Belægning 28,7 31,1 31,0 28,5 27,1 24,8 26,2 25,0 24,9 26,4 28,5 29,6 Disp. senge 42,0 42,0 42,0 40,3 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 42,0 42,0 Andel dage > 95% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 76% 81% 81% 81% 76% 74% 74% 74% 68% 76% 71% 79% Belægningspct. gns. 68% 74% 74% 71% 71% 65% 69% 66% 66% 69% 68% 71% Anæstesi Belægning 9,1 11,4 11,7 10,4 11,6 11,8 8,9 10,9 11,8 10,2 12,4 10,8 Disp. senge 12,0 12,0 12,0 12,0 15,9 16,0 14,4 13,3 14,0 14,0 14,0 14,0 Andel dage > 95% 0% 55% 65% 23% 0% 0% 0% 19% 17% 3% 20% 0% Andel dage >100% 0% 10% 16% 10% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 10% 16% 10% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 3% 3% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 83% 100% 100% 92% 88% 81% 71% 92% 93% 79% 93% 86% Belægningspct. gns. 76% 95% 98% 87% 73% 74% 62% 82% 84% 73% 88% 77% Dermatologi/sårheling Belægning 18,6 19,8 17,3 21,2 19,8 17,5 16,3 16,7 17,4 18,8 18,0 17,0 Disp. senge 29,0 30,0 30,0 30,0 30,0 28,7 20,0 20,0 28,7 30,0 30,0 30,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 26% 10% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 16% 6% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 16% 6% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 67% 73% 63% 80% 70% 73% 100% 90% 67% 73% 70% 63% Belægningspct. gns. 64% 66% 58% 71% 66% 61% 82% 84% 61% 63% 60% 57% Endocrinologisk afdeling I Belægning 18,6 19,3 19,8 18,6 19,2 18,5 15,9 13,8 17,8 18,5 19,5 19,5 Disp. senge 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 17,7 15,5 20,0 20,0 22,0 22,0 Andel dage > 95% 29% 45% 71% 33% 48% 47% 13% 32% 23% 29% 43% 39% Andel dage >100% 3% 14% 29% 20% 19% 23% 0% 6% 7% 10% 3% 0% Andel dage >105% 3% 14% 29% 20% 19% 23% 0% 6% 7% 10% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% 100% 105% 100% 100% 100% 95% 100% 95% 100% 95% 95% Belægningspct. gns. 93% 97% 99% 93% 96% 93% 89% 89% 89% 92% 88% 89% Geriatri Belægning 42,4 42,9 42,1 42,1 45,3 39,7 31,8 32,5 35,4 36,1 27,0 27,1 (Continued) Disp. senge 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 41,7 41,3 44,0 47,7 30,0 30,0 Andel dage > 95% 19% 21% 23% 17% 55% 3% 0% 3% 3% 3% 23% 13% Andel dage >100% 0% 0% 13% 3% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

147 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -10 af 28 Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Afdeling Geriatri Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 94% 94% 94% 92% 98% 88% 80% 85% 86% 85% 93% 93% Belægningspct. gns. 88% 89% 88% 88% 94% 83% 76% 79% 80% 76% 90% 90% Hjerteafdelingen Belægning 50,9 52,1 53,6 51,5 53,9 45,2 46,2 47,1 43,2 46,5 51,7 51,8 Disp. senge 61,0 61,0 61,0 61,0 61,0 61,0 61,0 61,0 61,0 61,0 64,0 64,0 Andel dage > 95% 19% 24% 32% 23% 26% 10% 0% 3% 3% 0% 10% 26% Andel dage >100% 6% 7% 3% 10% 10% 3% 0% 0% 3% 0% 0% 13% Andel dage >105% 3% 3% 3% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 90% 93% 95% 93% 97% 80% 82% 84% 79% 84% 91% 95% Belægningspct. gns. 83% 85% 88% 84% 88% 74% 76% 77% 71% 76% 81% 81% Kirurgisk sengeafdeling K Belægning 50,2 53,3 49,8 51,5 56,0 50,0 41,6 46,1 51,1 48,1 54,8 45,2 Disp. senge 70,1 71,0 70,1 70,3 70,1 70,3 55,1 58,1 68,0 64,5 66,6 61,3 Andel dage > 95% 3% 3% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 6% 13% 3% Andel dage >100% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% Andel dage >105% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 80% 80% 80% 80% 88% 78% 80% 87% 80% 80% 88% 83% Belægningspct. gns. 72% 75% 71% 73% 80% 71% 76% 79% 75% 75% 82% 74% Lungemedicinsk afdeling L Belægning 35,6 37,1 37,6 36,0 35,4 32,7 22,3 31,0 33,6 35,9 36,3 36,3 Medicinsk Sengeafdeling C, FRH (Continued) Disp. senge 38,0 38,0 38,0 38,0 38,0 35,6 23,6 35,7 38,0 38,0 40,0 40,0 Andel dage > 95% 45% 62% 77% 47% 42% 20% 39% 16% 13% 48% 30% 23% Andel dage >100% 6% 28% 32% 13% 23% 7% 16% 0% 7% 19% 13% 6% Andel dage >105% 0% 17% 10% 10% 13% 3% 16% 0% 7% 10% 7% 3% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 97% 103% 103% 100% 100% 95% 100% 95% 92% 100% 98% 95% Belægningspct. gns. 94% 98% 99% 95% 93% 92% 94% 87% 88% 94% 91% 91% Belægning 21,9 23,0 22,5 21,8 19,2 16,5 14,8 14,4 16,7 17,3 22,0 22,2 Disp. senge 25,0 25,0 25,0 25,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 24,0 24,0 Andel dage > 95% 23% 52% 35% 10% 55% 17% 3% 3% 13% 29% 47% 52% Andel dage >100% 0% 10% 19% 0% 26% 3% 0% 0% 3% 23% 7% 16% Andel dage >105% 0% 0% 6% 0% 26% 3% 0% 0% 3% 23% 0% 3% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 92% 96% 100% 92% 105% 90% 85% 80% 90% 100% 96% 100% Belægningspct. gns. 88% 92% 90% 87% 96% 83% 74% 72% 83% 86% 92% 92% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

148 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -11 af 28 Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Afdeling Medicinsk modtageafdeling AMA, F Medicinsk sengeafdeling K Belægning Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 21,5 24,4 24,5 23,3 24,8 21,4 20,6 20,1 21,8 20,8 24,6 24,8 Disp. senge 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 Andel dage > 95% 3% 14% 23% 7% 10% 0% 0% 0% 0% 0% 10% 13% Andel dage >100% 0% 7% 13% 3% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% Andel dage >105% 0% 7% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 77% 90% 93% 83% 87% 80% 77% 77% 80% 80% 93% 93% Belægningspct. gns. 72% 81% 82% 78% 83% 71% 69% 67% 73% 69% 82% 83% Belægning 17,4 18,9 18,5 17,5 18,6 17,3 15,2 11,4 17,1 17,2 19,2 16,3 Disp. senge 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 18,2 12,8 20,0 20,0 20,0 19,7 Andel dage > 95% 13% 38% 29% 17% 42% 23% 16% 39% 13% 19% 40% 3% Andel dage >100% 0% 10% 3% 0% 6% 7% 3% 0% 0% 6% 20% 0% Andel dage >105% 0% 10% 3% 0% 6% 7% 3% 0% 0% 6% 20% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 95% 100% 100% 95% 100% 95% 90% 100% 90% 95% 100% 94% Belægningspct. gns. 87% 95% 92% 87% 93% 86% 83% 89% 86% 86% 96% 82% Neurologisk afdeling Belægning 51,0 51,2 54,3 55,6 55,1 53,5 41,1 42,0 49,1 49,7 55,1 49,5 Ortopædkir. Sengeafdeling O, FR (Continued) Disp. senge 68,0 68,0 68,0 68,0 68,0 64,0 53,8 55,0 65,8 68,0 68,0 68,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 7% 13% 13% 0% 0% 3% 0% 7% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 84% 79% 87% 87% 85% 92% 81% 82% 82% 81% 90% 79% Belægningspct. gns. 75% 75% 80% 82% 81% 84% 76% 76% 75% 73% 81% 73% Belægning 10,5 11,0 7,9 10,0 8,8 10,4 4,9 6,7 8,7 2,1.. Disp. senge 22,5 24,8 19,5 23,7 21,6 25,9 12,1 19,8 25,4 9,9.. Andel dage > 95% 3% 7% 10% 7% 6% 3% 10% 0% 7% 0%.. Andel dage >100% 0% 0% 6% 7% 0% 3% 10% 0% 0% 0%.. Andel dage >105% 0% 0% 6% 7% 0% 3% 10% 0% 0% 0%.. Andel dage >115% 0% 0% 6% 3% 0% 3% 6% 0% 0% 0%.. Belægningspct. 75-percentil 56% 57% 64% 58% 52% 53% 71% 40% 48% 30%.. Belægningspct. gns. 47% 44% 41% 42% 41% 40% 41% 34% 34% 21%.. Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

149 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -12 af 28 Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Afdeling Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ortopædkirurgisk afd. M Belægning 49,0 53,1 52,2 55,2 54,0 50,9 42,4 40,0 49,8 50,8 56,4 51,9 Disp. senge 69,8 68,4 70,1 70,3 69,4 72,3 49,9 49,7 72,1 65,4 83,4 74,1 Andel dage > 95% 3% 14% 16% 23% 13% 17% 23% 6% 3% 3% 7% 0% Andel dage >100% 0% 7% 10% 13% 6% 7% 6% 0% 3% 0% 3% 0% Andel dage >105% 0% 0% 6% 10% 6% 0% 0% 0% 3% 0% 3% 0% Andel dage >115% 0% 0% 3% 7% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 84% 90% 89% 95% 91% 83% 94% 85% 87% 86% 76% 80% Belægningspct. gns. 70% 78% 74% 79% 78% 70% 85% 80% 69% 78% 68% 70% Paliativ Afdeling P Belægning 9,2 8,4 10,1 9,2 8,5 7,8 7,8 7,6 10,3 10,5 9,7 9,5 Urologisk sengeafdeling U, FRH Total: Disp. senge 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 11,5 8,0 8,4 12,0 12,0 12,0 12,0 Andel dage > 95% 3% 0% 13% 17% 6% 10% 61% 42% 13% 29% 17% 13% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 45% 19% 7% 10% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 45% 19% 7% 10% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 10% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 83% 75% 92% 92% 83% 83% 113% 100% 92% 100% 92% 92% Belægningspct. gns. 77% 70% 84% 76% 70% 68% 98% 91% 86% 88% 81% 80% Belægning 13,1 14, Disp. senge 25,2 25, Andel dage > 95% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 61% 64% Belægningspct. gns. 52% 55% Belægning total 447,7 471,1 452,8 452,4 457,2 418,1 356,0 365,2 408,7 408,9 435,2 411,5 Disp. senge total 592,6 595,6 565,7 568,6 562,0 561,3 463,5 478,7 556,9 538,6 546,0 531,1 Afd.overbelæg gns Belægningspct. 76% 79% 80% 80% 81% 74% 77% 76% 73% 76% 80% 77% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

150 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -13 af 28 Hvidovre/Amager Hospital Afdeling Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Akut modtageafdeling Belægning 22,0 21,5 23,2 21,3 19,8 16,7 20,8 19,4 19,3 19,3 23,0 23,0 Disp. senge 29,0 29,0 29,0 29,0 29,0 29,0 29,0 29,0 28,5 28,0 28,9 29,0 Andel dage > 95% 6% 7% 10% 3% 6% 0% 0% 3% 0% 3% 10% 13% Andel dage >100% 6% 0% 3% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 3% Andel dage >105% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 90% 83% 86% 83% 79% 66% 83% 72% 76% 77% 86% 86% Belægningspct. gns. 76% 74% 80% 74% 68% 58% 72% 67% 68% 69% 79% 79% Akutklinik Obs. AMH Belægning 17,8 19,2 16,5 15,6 16,1 14,8 13,0 14,9 14,7 17,9 15,7 15,7 Disp. senge 19,0 19,0 19,0 19,0 19,0 18,5 15,0 15,0 15,0 16,4 17,0 15,7 Andel dage > 95% 32% 59% 29% 13% 16% 27% 32% 58% 53% 77% 27% 55% Andel dage >100% 23% 31% 23% 10% 13% 10% 23% 42% 50% 55% 23% 45% Andel dage >105% 23% 31% 23% 10% 13% 10% 23% 42% 50% 55% 23% 45% Andel dage >115% 13% 24% 13% 7% 6% 0% 3% 13% 23% 32% 20% 16% Belægningspct. 75-percentil 100% 111% 100% 95% 95% 100% 100% 113% 107% 124% 100% 112% Belægningspct. gns. 94% 101% 87% 82% 85% 80% 86% 99% 98% 109% 92% 100% Anæsthesiologisk afdeling Belægning 8,2 9,0 9,6 10,5 9,3 9,1 6,6 9,1 7,3 7,5 7,8 9,1 Disp. senge 10,9 10,0 10,1 12,0 10,8 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Andel dage > 95% 10% 28% 55% 27% 32% 37% 6% 26% 7% 0% 3% 26% Andel dage >100% 0% 10% 29% 3% 10% 7% 0% 3% 0% 0% 0% 3% Andel dage >105% 0% 10% 29% 3% 10% 7% 0% 3% 0% 0% 0% 3% Andel dage >115% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 83% 100% 110% 100% 100% 100% 80% 100% 80% 80% 90% 100% Belægningspct. gns. 75% 90% 95% 87% 86% 91% 66% 91% 73% 75% 78% 91% Børneafdelingen Belægning 65,4 68,2 59,7 64,6 59,0 63,2 55,9 60,9 60,4 60,3 59,9 59,6 Disp. senge 76,8 74,9 77,0 77,0 77,0 75,2 67,0 70,2 77,0 75,2 77,0 75,7 Andel dage > 95% 26% 28% 0% 0% 3% 17% 16% 13% 7% 10% 0% 0% Andel dage >100% 6% 21% 0% 0% 0% 7% 6% 3% 3% 0% 0% 0% Andel dage >105% 3% 10% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 3% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 96% 96% 82% 90% 83% 91% 91% 91% 88% 87% 84% 84% Belægningspct. gns. 85% 91% 78% 84% 77% 84% 83% 87% 78% 80% 78% 79% Geriatri AMH Belægning 18,0 21,6 21,0 21,1 21,1 20,9 20,1 20,4 20,8 22,1 20,9 21,6 (Continued) Disp. senge 18,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 Andel dage > 95% 68% 97% 74% 73% 71% 67% 45% 48% 73% 90% 57% 81% Andel dage >100% 29% 10% 3% 10% 13% 10% 0% 6% 3% 26% 23% 35% Andel dage >105% 29% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 3% 13% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

151 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -14 af 28 Hvidovre/Amager Hospital Afdeling Geriatri AMH Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 106% 100% 100% 100% 100% 100% 95% 100% 100% 105% 100% 105% Belægningspct. gns. 100% 98% 95% 96% 96% 95% 91% 93% 95% 100% 95% 98% Gyn.-obst. afd. Belægning 50,7 56,0 56,6 56,7 59,0 59,8 60,9 63,4 64,1 63,5 63,8 60,9 Disp. senge 64,3 64,1 64,1 64,5 64,2 64,5 63,1 63,2 64,5 64,0 64,5 64,2 Andel dage > 95% 0% 24% 26% 30% 42% 37% 52% 68% 73% 68% 70% 58% Andel dage >100% 0% 7% 13% 13% 29% 20% 32% 45% 47% 42% 53% 48% Andel dage >105% 0% 7% 6% 3% 23% 13% 29% 39% 20% 19% 30% 16% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 6% 13% 7% 6% 10% 6% Belægningspct. 75-percentil 86% 94% 95% 97% 103% 100% 108% 111% 105% 105% 106% 105% Belægningspct. gns. 79% 87% 88% 88% 92% 93% 97% 100% 99% 99% 99% 95% Infektionsmedicinsk afd. Belægning 22,2 22,1 22,7 22,1 20,2 20,9 22,8 20,0 21,0 21,6 23,3 23,5 Disp. senge 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 Andel dage > 95% 35% 48% 58% 37% 16% 13% 65% 23% 20% 32% 73% 71% Andel dage >100% 10% 3% 16% 10% 3% 7% 6% 0% 3% 10% 23% 16% Andel dage >105% 3% 0% 3% 7% 0% 0% 3% 0% 0% 3% 13% 10% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% Belægningspct. 75-percentil 96% 96% 100% 96% 92% 92% 100% 92% 92% 96% 100% 100% Belægningspct. gns. 93% 92% 95% 92% 84% 87% 95% 83% 87% 90% 97% 98% Kardiologisk Klinik AMH Belægning 24,6 25,1 23,1 24,8 22,0 22,1 22,2 22,4 22,7 23,5 22,9 24,4 Kir.gastroenterologisk afsnit (Continued) Disp. senge 27,0 27,0 27,0 27,0 27,0 27,0 27,0 27,0 27,0 27,0 27,0 27,0 Andel dage > 95% 32% 52% 32% 40% 10% 0% 10% 13% 20% 19% 27% 45% Andel dage >100% 13% 14% 3% 10% 0% 0% 0% 3% 3% 6% 3% 10% Andel dage >105% 10% 10% 0% 7% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 10% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 96% 96% 96% 96% 89% 89% 93% 89% 93% 93% 96% 100% Belægningspct. gns. 91% 93% 85% 92% 81% 82% 82% 83% 84% 87% 85% 90% Belægning 71,7 72,4 72,8 77,5 78,1 74,1 69,1 73,5 78,7 81,8 81,6 71,5 Disp. senge 95,3 101,6 99,8 101,7 100,3 100,7 80,5 85,5 99,7 95,1 95,7 94,7 Andel dage > 95% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 16% 16% 3% 19% 7% 3% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 6% 3% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 80% 80% 78% 83% 85% 80% 91% 93% 86% 94% 92% 81% Belægningspct. gns. 75% 71% 73% 76% 78% 74% 86% 86% 79% 86% 85% 75% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

152 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -15 af 28 Hvidovre/Amager Hospital Afdeling Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Lungemedicin AMH Belægning 24,0 24,9 23,8 23,2 23,4 22,5 21,4 23,0 23,8 23,9 23,9 24,1 Med. gastroenterologisk afsnit Disp. senge 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 26,0 Andel dage > 95% 45% 69% 35% 43% 23% 10% 10% 35% 50% 45% 40% 58% Andel dage >100% 3% 7% 0% 7% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 6% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 96% 100% 96% 96% 92% 92% 88% 96% 100% 96% 96% 100% Belægningspct. gns. 92% 96% 92% 89% 90% 86% 82% 89% 92% 92% 92% 93% Belægning 36,5 37,8 36,9 35,4 37,5 38,4 36,1 37,3 37,8 38,7 39,1 34,5 Disp. senge 45,0 42,0 42,0 42,0 42,0 42,0 40,4 39,3 42,0 42,0 42,0 42,0 Andel dage > 95% 0% 31% 26% 3% 23% 43% 32% 42% 23% 32% 47% 13% Andel dage >100% 0% 3% 0% 0% 0% 10% 16% 26% 0% 13% 17% 3% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 10% 13% 0% 0% 7% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 87% 95% 95% 88% 93% 98% 97% 102% 93% 95% 100% 90% Belægningspct. gns. 81% 90% 88% 84% 89% 92% 89% 95% 90% 92% 93% 82% Medicinsk Enhed Belægning 88,4 87,5 92,5 88,1 85,1 82,4 88,0 80,7 85,1 86,7 93,0 89,9 Disp. senge 93,0 92,7 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 93,0 Andel dage > 95% 48% 45% 84% 43% 32% 13% 52% 10% 30% 39% 77% 61% Andel dage >100% 23% 14% 35% 13% 10% 0% 16% 0% 0% 3% 57% 26% Andel dage >105% 3% 0% 16% 7% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 20% 10% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 99% 99% 103% 98% 97% 94% 99% 92% 96% 97% 104% 101% Belægningspct. gns. 95% 94% 99% 95% 91% 89% 95% 87% 91% 93% 100% 97% Medicinsk afd. MG GLO Belægning 78,8 79,1 79,5 78,7 69,6 68,9 72,0 76,9 72,2 75,3 61,3 70,0 (Continued) Disp. senge 85,0 85,0 85,0 85,0 85,0 85,0 85,0 85,0 85,0 85,0 85,0 85,0 Andel dage > 95% 48% 38% 52% 40% 10% 10% 6% 32% 10% 16% 0% 0% Andel dage >100% 19% 14% 19% 17% 3% 0% 0% 10% 7% 6% 0% 0% Andel dage >105% 6% 7% 6% 10% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% 98% 99% 99% 86% 87% 89% 95% 89% 94% 82% 82% Belægningspct. gns. 93% 93% 94% 93% 82% 81% 85% 90% 85% 89% 72% 82% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

153 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -16 af 28 Hvidovre/Amager Hospital Afdeling Ortopæd-kirurgisk afdeling Belægning Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 71,9 63,8 69,7 69,6 64,7 75,9 67,6 69,0 79,2 70,3 75,7 65,3 Disp. senge 83,0 81,4 81,3 83,3 82,4 84,5 75,3 79,1 84,5 80,8 84,5 81,3 Andel dage > 95% 23% 10% 19% 30% 3% 30% 29% 26% 57% 23% 33% 0% Andel dage >100% 3% 3% 3% 10% 0% 7% 13% 16% 20% 3% 7% 0% Andel dage >105% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 3% 10% 3% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 93% 84% 94% 96% 84% 97% 96% 99% 100% 94% 98% 89% Belægningspct. gns. 87% 78% 86% 84% 79% 90% 90% 87% 94% 87% 90% 80% Palliativ senge Belægning 5,9 5,7 5,7 6,3 6,4 7,8 9,1 8,7 8,9 8,4 8,5 8,0 Total: Disp. senge 6,0 6,0 7,0 7,0 7,0 8,6 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Andel dage > 95% 68% 55% 29% 50% 45% 50% 52% 26% 43% 26% 30% 13% Andel dage >100% 32% 21% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 7% 3% 0% 3% Andel dage >105% 32% 21% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 7% 3% 0% 3% Andel dage >115% 32% 21% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 117% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 90% Belægningspct. gns. 98% 95% 82% 90% 92% 91% 91% 87% 89% 84% 85% 80% Belægning total 606,0 613,9 613,4 615,6 591,2 597,5 585,6 599,5 616,0 620,9 620,3 601,2 Disp. senge total 702,3 704,7 706,3 712,5 708,7 709,9 667,3 678,4 708,1 698,5 706,6 699,6 Afd.overbelæg gns Belægningspct. 86% 87% 87% 86% 83% 84% 88% 88% 87% 89% 88% 86% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

154 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -17 af 28 Herlev Hospital Måned Jan Feb Mar Apr Afdeling AFD HOFTE OG KNÆPROTESER T1,GE Belægning 17,9 18,8 16,6 19,5 Disp. senge 28,0 28,0 28,0 28,0 Andel dage > 95% 19% 14% 29% 23% Andel dage >100% 13% 10% 10% 20% Andel dage >105% 10% 10% 10% 10% Andel dage >115% 3% 0% 0% 7% Belægningspct. 75-percentil 93% 82% 96% 86% Belægningspct. gns. 64% 67% 59% 70% AFDELING FOR HÅNDKIRURGI T3,GE Belægning 0,4 0,0 1,4 1,5 Disp. senge 0,5 0,1 0,9 0,9 Andel dage > 95% 35% 0% 71% 77% Andel dage >100% 3% 0% 58% 50% Andel dage >105% 3% 0% 58% 50% Andel dage >115% 3% 0% 58% 50% Belægningspct. 75-percentil 100% 0% 200% 300% Belægningspct. gns. 75% 0% 152% 167% Akutmodtagelsen Belægning 22,9 21,8 24,3 21,9 Disp. senge 37,0 37,0 37,0 37,0 Andel dage > 95% 3% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 73% 65% 73% 65% Belægningspct. gns. 62% 59% 66% 59% Anæstesiologisk afdeling I Belægning 8,7 9,4 9,6 8,7 Disp. senge 11,0 11,0 11,0 11,0 Andel dage > 95% 13% 24% 29% 3% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 91% 91% 100% 82% Belægningspct. gns. 79% 85% 87% 79% Brystkirurgisk afd. F Belægning 1,3 1,1 1,3 0,8 Disp. senge 5,2 5,8 5,4 5,3 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 38% 25% 38% 25% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

155 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -18 af 28 Herlev Hospital Måned Jan Feb Mar Apr Afdeling Brystkirurgisk afd. F Belægningspct. gns. 25% 20% 23% 14% Børneafdeling E sengeafd. Belægning 55,9 68,4 52,8 46,2 Disp. senge 76,0 76,0 76,0 69,5 Andel dage > 95% 6% 21% 3% 0% Andel dage >100% 0% 7% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 87% 93% 80% 72% Belægningspct. gns. 74% 90% 69% 67% Gastroenheden Kir. Med D, sengea Belægning 87,3 82,0 81,1 86,1 Disp. senge 96,0 96,0 96,0 96,0 Andel dage > 95% 23% 10% 16% 40% Andel dage >100% 13% 0% 3% 13% Andel dage >105% 13% 0% 3% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 95% 91% 90% 99% Belægningspct. gns. 91% 85% 84% 90% Gynækologisk afdeling G-1 Belægning 14,1 12,5 13,5 11,9 Disp. senge 22,9 21,1 21,1 22,7 Andel dage > 95% 0% 3% 6% 0% Andel dage >100% 0% 0% 6% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 78% 78% 76% 57% Belægningspct. gns. 61% 59% 64% 52% HUD- OG ALLERGIAFDELING U, GE Belægning 0,3 0,0 0,5 1,6 Disp. senge 1,3 0,7 1,3 2,6 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 30% Andel dage >100% 0% 0% 0% 7% Andel dage >105% 0% 0% 0% 7% Andel dage >115% 0% 0% 0% 7% Belægningspct. 75-percentil 33% 0% 33% 100% Belægningspct. gns. 26% 5% 36% 60% Hjertemedicinsk Afdeling S Belægning 23,2 25,9 26,2 28,0 Disp. senge 28,0 28,0 29,5 30,0 Andel dage > 95% 16% 45% 26% 47% Andel dage >100% 6% 24% 19% 17% Andel dage >105% 6% 17% 16% 13% Andel dage >115% 0% 7% 0% 3% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

156 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -19 af 28 Herlev Hospital Måned Jan Feb Mar Apr Afdeling Hjertemedicinsk Afdeling S Belægningspct. 75-percentil 89% 100% 97% 100% Belægningspct. gns. 83% 92% 89% 93% Hjertemedicinsk afdeling S, GE Belægning 34,2 36,9 36,5 36,2 Disp. senge 45,6 43,0 42,5 40,0 Andel dage > 95% 3% 14% 32% 43% Andel dage >100% 0% 10% 13% 13% Andel dage >105% 0% 7% 6% 10% Andel dage >115% 0% 3% 0% 3% Belægningspct. 75-percentil 83% 91% 100% 98% Belægningspct. gns. 75% 86% 86% 90% INTENSIV AFDELING Q, GE Belægning 4,9 4,8 5,4 4,5 Disp. senge 6,0 6,0 6,0 6,0 Andel dage > 95% 29% 24% 42% 13% Andel dage >100% 0% 7% 13% 0% Andel dage >105% 0% 7% 13% 0% Andel dage >115% 0% 7% 13% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% 83% 100% 83% Belægningspct. gns. 82% 79% 90% 76% KARKIRURGISK AFDELING J, GE Belægning 0,0 0,0 0,0 0,0 Disp. senge 0,6 1,0 0,8 0,9 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 0% 0% 0% 0% Belægningspct. gns. 0% 0% 0% 0% LUNGEMEDICINSK AFDELING Y, GE Belægning 25,1 23,7 22,6 21,8 Disp. senge 29,0 28,5 26,0 26,1 Andel dage > 95% 23% 10% 35% 13% Andel dage >100% 0% 0% 19% 0% Andel dage >105% 0% 0% 6% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 93% 90% 100% 88% Belægningspct. gns. 87% 83% 87% 84% MED. AFD. FOR ÆLDRESYGD. C, GE Belægning 24,5 18,3.. Disp. senge 24,0 18,2.. Andel dage > 95% 87% 66%.. Andel dage >100% 52% 28%.. Andel dage >105% 32% 17%.. (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

157 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -20 af 28 Herlev Hospital Måned Jan Feb Mar Apr Afdeling MED. AFD. FOR ÆLDRESYGD. C, GE Andel dage >115% 10% 3%.. Belægningspct. 75-percentil 108% 104%.. Belægningspct. gns. 102% 101%.. MEDICINSK AFDELING C, GE Belægning 64,7 70,5 88,1 84,0 Disp. senge 67,0 72,8 91,0 91,0 Andel dage > 95% 68% 62% 65% 33% Andel dage >100% 13% 38% 26% 23% Andel dage >105% 3% 14% 16% 10% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% 101% 101% 99% Belægningspct. gns. 97% 97% 97% 92% Medicinsk afdeling O sengeafd. Belægning 90,6 87,7 88,6 85,5 Disp. senge 88,0 87,0 88,0 86,0 Andel dage > 95% 87% 83% 71% 77% Andel dage >100% 65% 55% 45% 40% Andel dage >105% 48% 28% 19% 20% Andel dage >115% 3% 0% 3% 0% Belægningspct. 75-percentil 108% 106% 105% 103% Belægningspct. gns. 103% 101% 101% 99% Medicinsk hæmatologisk afd. L Belægning 42,2 42,1 37,5 34,5 Disp. senge 42,0 42,0 42,0 42,0 Andel dage > 95% 81% 59% 29% 10% Andel dage >100% 58% 45% 10% 0% Andel dage >105% 29% 38% 6% 0% Andel dage >115% 0% 10% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 107% 112% 98% 90% Belægningspct. gns. 100% 100% 89% 82% Nefrologisk afdeling B Belægning 24,2 23,6 23,7 22,6 Disp. senge 21,6 22,0 22,0 22,0 Andel dage > 95% 81% 90% 87% 77% Andel dage >100% 65% 69% 65% 53% Andel dage >105% 61% 55% 55% 43% Andel dage >115% 39% 24% 26% 23% Belægningspct. 75-percentil 127% 114% 118% 114% Belægningspct. gns. 112% 107% 108% 103% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

158 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -21 af 28 Herlev Hospital Måned Jan Feb Mar Apr Afdeling Neurologisk afdeling N, sengeafd Belægning 56,4 55,4 49,1 48,3 Disp. senge 56,0 56,0 56,0 56,0 Andel dage > 95% 68% 66% 39% 20% Andel dage >100% 52% 48% 23% 13% Andel dage >105% 35% 28% 10% 0% Andel dage >115% 6% 0% 3% 0% Belægningspct. 75-percentil 107% 105% 100% 93% Belægningspct. gns. 101% 99% 88% 86% ORTOPÆDKIRURGISK AFD. T2, GE Belægning 0,2 0,0 0,7 0,1 Disp. senge 0,4 0,1 0,7 0,2 Andel dage > 95% 23% 3% 65% 13% Andel dage >100% 0% 0% 3% 0% Andel dage >105% 0% 0% 3% 0% Andel dage >115% 0% 0% 3% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% 100% 100% 100% Belægningspct. gns. 58% 50% 91% 80% Obstetrisk afdeling G-2 Belægning 22,5 21,5 21,9 21,0 Disp. senge 24,0 24,0 24,0 24,0 Andel dage > 95% 48% 41% 42% 30% Andel dage >100% 23% 14% 23% 13% Andel dage >105% 19% 10% 16% 7% Andel dage >115% 10% 3% 10% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% 100% 100% 96% Belægningspct. gns. 94% 90% 91% 87% Onkologisk afd. R Belægning 31,1 32,6 29,7 28,6 Disp. senge 29,9 30,8 30,9 30,6 Andel dage > 95% 68% 72% 52% 50% Andel dage >100% 52% 59% 32% 30% Andel dage >105% 45% 45% 26% 27% Andel dage >115% 35% 28% 13% 13% Belægningspct. 75-percentil 124% 115% 106% 108% Belægningspct. gns. 104% 106% 96% 93% Ortopæd-kirurgisk afdeling T Belægning 53,8 53,6 59,2 53,7 Disp. senge 62,5 61,5 61,8 61,3 Andel dage > 95% 16% 31% 52% 17% Andel dage >100% 6% 21% 29% 10% Andel dage >105% 0% 10% 26% 10% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 93% 98% 106% 94% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

159 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -22 af 28 Herlev Hospital Måned Jan Feb Mar Apr Afdeling Ortopæd-kirurgisk afdeling T Belægningspct. gns. 86% 87% 96% 88% Palliationsenheden seng Belægning 4,1 3,8 4,1 3,1 Disp. senge 5,2 5,4 5,5 5,4 Andel dage > 95% 29% 17% 26% 7% Andel dage >100% 6% 10% 13% 0% Andel dage >105% 6% 10% 13% 0% Andel dage >115% 6% 10% 13% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% 83% 100% 67% Belægningspct. gns. 78% 70% 75% 57% Patienthotellet PH Belægning 11,0 12,0 11,7 12,6 Disp. senge 19,0 19,0 19,0 19,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 3% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 74% 74% 74% 74% Belægningspct. gns. 58% 63% 62% 66% Plastikkirurgisk afdeling V Belægning 8,4 8,0 8,6 6,4 Disp. senge 17,4 16,6 18,0 18,0 Andel dage > 95% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 67% 58% 61% 44% Belægningspct. gns. 48% 48% 48% 35% Urologisk afd. H Belægning 56,7 53,2 48,3 41,9 Disp. senge 64,8 64,1 63,6 57,6 Andel dage > 95% 19% 14% 10% 3% Andel dage >100% 6% 10% 6% 0% Andel dage >105% 0% 10% 3% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 94% 88% 84% 82% Belægningspct. gns. 87% 83% 76% 73% Total: Belægning total 786,5 787,7 763,2 730,8 Disp. senge total 908,9 901,5 904,1 889,2 Afd.overbelæg gns Belægningspct. 87% 87% 84% 82% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

160 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -23 af 28 Hospitalerne i Nordsjælland Afdeling Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec FS Akutklinik, senge Belægning 7,6 1,3 1,7 0,0 0,4 0,1 0,1 0,2 0,0 0,0 0,0 0,1 FS Kardio-Endokrin Afd., senge FS Kir. Afd., Med. Gas., senge FS Lunge- & Infmed. Afd, senge (Continued) Disp. senge 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Andel dage > 95% 16% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 3% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 3% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 90% 10% 20% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. gns. 76% 13% 17% 0% 4% 1% 1% 2% 0% 0% 0% 1% Belægning 29,0 31,2 31,9 29,2 31,7 31,2 29,5 28,1 28,2 30,0 31,1 30,6 Disp. senge 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 Andel dage > 95% 58% 83% 87% 60% 87% 90% 71% 32% 43% 77% 90% 84% Andel dage >100% 45% 66% 68% 37% 74% 67% 42% 19% 20% 48% 67% 55% Andel dage >105% 26% 48% 55% 30% 58% 50% 19% 13% 13% 32% 37% 45% Andel dage >115% 0% 17% 23% 0% 10% 10% 3% 0% 3% 3% 7% 0% Belægningspct. 75-percentil 107% 113% 113% 107% 110% 113% 103% 100% 100% 107% 110% 110% Belægningspct. gns. 97% 104% 106% 97% 106% 104% 98% 94% 94% 100% 104% 102% Belægning 24,1 22,0 25,2 26,0 21,9 25,8 19,0 21,5 23,3 23,2 22,1 18,0 Disp. senge 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 18,0 22,7 24,7 23,0 21,6 16,1 Andel dage > 95% 55% 52% 81% 93% 45% 87% 84% 39% 50% 77% 73% 87% Andel dage >100% 35% 28% 45% 70% 26% 53% 55% 32% 23% 55% 57% 81% Andel dage >105% 19% 17% 26% 50% 16% 33% 55% 29% 13% 39% 47% 81% Andel dage >115% 3% 7% 0% 7% 3% 7% 16% 6% 0% 0% 13% 45% Belægningspct. 75-percentil 104% 104% 108% 108% 104% 108% 111% 105% 100% 109% 110% 120% Belægningspct. gns. 96% 88% 101% 104% 88% 103% 106% 95% 94% 101% 102% 112% Belægning 24,0 22,3 27,6 29,8 30,5 29,3 21,5 26,2 27,5 29,4 30,1 30,3 Disp. senge 24,0 24,8 27,1 29,0 29,0 29,0 20,9 29,0 29,0 29,0 29,0 28,8 Andel dage > 95% 74% 48% 81% 87% 97% 77% 74% 42% 67% 71% 90% 100% Andel dage >100% 32% 48% 45% 47% 74% 57% 48% 10% 3% 48% 67% 71% Andel dage >105% 19% 38% 39% 33% 48% 37% 48% 10% 3% 35% 43% 42% Andel dage >115% 3% 17% 3% 10% 6% 3% 13% 0% 0% 6% 10% 6% Belægningspct. 75-percentil 104% 108% 111% 107% 110% 107% 110% 97% 100% 110% 107% 110% Belægningspct. gns. 100% 90% 102% 103% 105% 101% 103% 90% 95% 101% 104% 105% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

161 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -24 af 28 Hospitalerne i Nordsjælland Afdeling FS Neurorehab. Afd.,senge Belægning Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 17,6 15,0 12,8 10,4 15,6 15,8 12,3 16,8 13,5 13,5 13,5 13,8 Disp. senge 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 Andel dage > 95% 90% 41% 10% 0% 45% 70% 10% 87% 20% 13% 7% 26% Andel dage >100% 77% 3% 0% 0% 42% 43% 0% 65% 7% 3% 0% 3% Andel dage >105% 77% 3% 0% 0% 42% 43% 0% 65% 7% 3% 0% 3% Andel dage >115% 29% 0% 0% 0% 19% 7% 0% 10% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 119% 100% 94% 75% 113% 106% 88% 113% 94% 88% 94% 100% Belægningspct. gns. 110% 94% 80% 65% 98% 99% 77% 105% 84% 84% 85% 86% FS Palliativ Afd.,senge Belægning 8,5 8,3 8,4 8,4 8,3 8,6 6,7 7,2 8,5 9,5 8,5 7,3 HI Børne- og ungeafd., senge HI Gynækologisk Afd., senge (Continued) Disp. senge 9,7 10,0 9,2 10,0 10,0 10,0 7,8 8,0 10,0 10,0 10,0 8,7 Andel dage > 95% 26% 10% 42% 7% 19% 27% 29% 42% 13% 58% 20% 16% Andel dage >100% 0% 0% 3% 0% 3% 0% 3% 3% 0% 13% 7% 3% Andel dage >105% 0% 0% 3% 0% 3% 0% 3% 3% 0% 13% 7% 3% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% 90% 100% 90% 90% 100% 100% 100% 90% 100% 90% 90% Belægningspct. gns. 88% 83% 91% 84% 83% 86% 86% 91% 85% 95% 85% 83% Belægning 49,6 47,2 42,8 43,5 37,5 44,6 39,3 37,7 45,1 41,9 39,1 36,3 Disp. senge 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 52,0 52,0 Andel dage > 95% 58% 52% 19% 23% 0% 37% 13% 0% 30% 13% 0% 3% Andel dage >100% 39% 31% 6% 17% 0% 13% 6% 0% 17% 6% 0% 0% Andel dage >105% 32% 21% 3% 10% 0% 0% 3% 0% 10% 6% 0% 0% Andel dage >115% 6% 10% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 7% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 110% 102% 94% 94% 82% 98% 88% 80% 98% 92% 81% 83% Belægningspct. gns. 99% 94% 86% 87% 75% 89% 79% 75% 90% 84% 75% 70% Belægning 7,2 6,8 7,7 6,8 6,5 6,9 5,1 7,0 7,1 6,1 7,5 7,1 Disp. senge 11,5 12,2 11,5 11,7 11,5 9,9 6,7 9,9 10,6 10,1 10,6 10,1 Andel dage > 95% 19% 14% 29% 23% 19% 20% 35% 19% 20% 19% 27% 19% Andel dage >100% 19% 3% 19% 17% 3% 13% 19% 10% 17% 0% 13% 19% Andel dage >105% 19% 3% 19% 17% 3% 13% 19% 10% 17% 0% 13% 19% Andel dage >115% 19% 3% 19% 17% 3% 13% 13% 10% 13% 0% 13% 19% Belægningspct. 75-percentil 80% 73% 100% 80% 80% 85% 100% 92% 85% 77% 100% 92% Belægningspct. gns. 63% 56% 67% 59% 57% 69% 75% 71% 67% 61% 71% 71% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

162 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -25 af 28 Hospitalerne i Nordsjælland Afdeling Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec HI Intensiv Afd., senge Belægning 19,3 19,1 18,6 17,1 18,7 18,0 14,8 17,0 17,2 18,0 17,4 18,5 HI Kard-Nefro-Endo Afd., senge Disp. senge 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 21,6 20,4 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 Andel dage > 95% 16% 17% 13% 0% 6% 3% 0% 10% 0% 3% 7% 10% Andel dage >100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 91% 91% 91% 82% 86% 86% 79% 86% 86% 86% 86% 86% Belægningspct. gns. 88% 87% 85% 78% 85% 83% 73% 77% 78% 82% 79% 84% Belægning 54,0 52,5 47,4 46,0 51,3 49,2 45,9 45,4 47,7 49,8 51,7 52,4 Disp. senge 61,0 54,8 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 49,0 52,0 52,0 52,0 52,0 Andel dage > 95% 19% 62% 52% 47% 100% 70% 48% 32% 33% 52% 70% 71% Andel dage >100% 6% 24% 23% 23% 84% 57% 29% 19% 10% 26% 47% 58% Andel dage >105% 0% 7% 16% 10% 42% 37% 10% 0% 7% 13% 27% 45% Andel dage >115% 0% 3% 0% 3% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 6% Belægningspct. 75-percentil 93% 100% 100% 100% 108% 108% 102% 98% 98% 102% 106% 108% Belægningspct. gns. 89% 96% 97% 94% 105% 100% 94% 93% 92% 96% 99% 101% HI Kirurgisk Afd., senge Belægning 52,6 49,3 52,3 50,9 51,8 42,5 39,6 42,0 48,2 49,1 46,6 44,9 HI Lunge- & Infmed. Afd, senge (Continued) Disp. senge 68,0 68,0 68,0 68,0 60,7 52,3 48,0 48,0 52,0 52,0 52,9 54,0 Andel dage > 95% 6% 0% 3% 0% 39% 13% 19% 32% 30% 45% 27% 23% Andel dage >100% 3% 0% 0% 0% 23% 7% 6% 19% 23% 26% 10% 13% Andel dage >105% 0% 0% 0% 0% 19% 0% 0% 0% 17% 23% 3% 6% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 0% 3% 13% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 88% 76% 85% 82% 100% 91% 94% 98% 98% 102% 96% 94% Belægningspct. gns. 77% 73% 77% 75% 85% 81% 83% 88% 93% 94% 88% 83% Belægning 49,4 50,4 49,6 45,9 42,0 47,0 47,3 46,1 43,6 44,6 48,8 48,6 Disp. senge 49,0 49,0 48,9 47,0 47,0 47,0 47,0 47,0 47,0 47,0 47,0 47,0 Andel dage > 95% 84% 83% 94% 63% 48% 83% 81% 68% 47% 55% 97% 94% Andel dage >100% 39% 62% 65% 33% 39% 37% 48% 35% 17% 19% 70% 58% Andel dage >105% 19% 38% 16% 20% 19% 20% 26% 23% 3% 3% 40% 45% Andel dage >115% 3% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% Belægningspct. 75-percentil 104% 108% 104% 102% 104% 104% 106% 104% 100% 100% 109% 109% Belægningspct. gns. 101% 103% 101% 98% 89% 100% 101% 98% 93% 95% 104% 104% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

163 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -26 af 28 Hospitalerne i Nordsjælland Afdeling HI Neurologisk Afd., senge HI Obstetrisk Afd., senge HI Onkologisk Afd., senge Belægning Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 41,5 42,2 39,7 43,2 44,7 44,2 40,0 41,4 40,2 43,1 41,0 42,7 Disp. senge 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 Andel dage > 95% 52% 59% 32% 63% 81% 73% 39% 48% 37% 65% 47% 58% Andel dage >100% 26% 28% 13% 37% 48% 50% 26% 26% 23% 45% 30% 39% Andel dage >105% 13% 21% 3% 20% 32% 33% 13% 10% 10% 29% 23% 32% Andel dage >115% 3% 14% 0% 7% 13% 13% 0% 3% 3% 6% 7% 3% Belægningspct. 75-percentil 102% 102% 95% 102% 107% 111% 102% 102% 100% 107% 105% 107% Belægningspct. gns. 94% 96% 90% 98% 102% 100% 91% 94% 91% 98% 93% 97% Belægning 25,0 22,2 23,7 26,5 23,1 23,7 26,7 26,8 26,2 23,9 23,3 23,0 Disp. senge 21,0 21,0 21,0 21,0 21,0 24,0 24,0 24,0 21,0 21,0 21,0 21,0 Andel dage > 95% 84% 62% 71% 97% 74% 57% 77% 87% 97% 84% 83% 74% Andel dage >100% 74% 48% 61% 90% 61% 37% 71% 71% 93% 71% 67% 55% Andel dage >105% 65% 45% 58% 80% 58% 33% 71% 65% 83% 61% 53% 48% Andel dage >115% 55% 28% 58% 63% 48% 20% 39% 52% 63% 42% 37% 42% Belægningspct. 75-percentil 133% 124% 133% 143% 129% 108% 121% 125% 133% 129% 119% 129% Belægningspct. gns. 119% 106% 113% 126% 110% 99% 111% 112% 125% 114% 111% 110% Belægning 19,9 21,4 19,5 21,4 19,4 19,3 17,7 17,0 15,6 17,0 18,7 18,2 Disp. senge 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 18,2 16,0 16,0 20,0 20,0 Andel dage > 95% 68% 79% 55% 80% 48% 50% 26% 29% 50% 74% 47% 32% Andel dage >100% 52% 66% 42% 63% 39% 33% 13% 16% 33% 58% 23% 6% Andel dage >105% 52% 66% 42% 63% 39% 33% 13% 16% 33% 58% 23% 6% Andel dage >115% 13% 28% 3% 40% 10% 10% 3% 6% 10% 26% 3% 3% Belægningspct. 75-percentil 110% 115% 105% 120% 105% 105% 100% 100% 106% 119% 100% 100% Belægningspct. gns. 100% 107% 98% 107% 97% 96% 89% 93% 98% 106% 93% 91% HI Ortkir. Afd., senge Belægning 52,0 47,9 45,5 46,0 42,7 47,2 46,6 47,1 51,6 48,3 48,4 40,3 (Continued) Disp. senge 57,7 56,4 54,7 56,3 56,0 57,3 47,5 52,9 57,3 52,9 57,3 51,3 Andel dage > 95% 42% 21% 13% 13% 3% 7% 65% 23% 43% 39% 23% 16% Andel dage >100% 26% 14% 3% 10% 0% 3% 39% 13% 13% 29% 10% 10% Andel dage >105% 10% 14% 3% 0% 0% 0% 19% 10% 7% 23% 7% 10% Andel dage >115% 3% 7% 0% 0% 0% 0% 10% 0% 0% 3% 3% 6% Belægningspct. 75-percentil 102% 92% 90% 90% 85% 91% 104% 94% 98% 104% 94% 91% Belægningspct. gns. 90% 85% 83% 82% 76% 82% 98% 89% 90% 91% 85% 79% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

164 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -27 af 28 Hospitalerne i Nordsjælland Afdeling HI Patienthotel Afd., senge HI Øre-næse-halsafd., senge Belægning Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 9,4 9,5 10,5 10,8 9,6 12,2 12,7 10,9 10,4 9,8 10,6 5,5 Disp. senge 15,4 15,9 16,0 16,0 15,3 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 11,9 Andel dage > 95% 0% 3% 3% 7% 0% 17% 23% 6% 0% 0% 0% 0% Andel dage >100% 0% 0% 0% 3% 0% 3% 10% 3% 0% 0% 0% 0% Andel dage >105% 0% 0% 0% 3% 0% 3% 10% 3% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 73% 80% 75% 81% 80% 94% 88% 88% 81% 75% 75% 56% Belægningspct. gns. 61% 60% 66% 67% 63% 76% 79% 68% 65% 61% 66% 46% Belægning 8,7 9,4 7,0 8,6 9,6 9,7 7,6 7,5 8,9 8,0 8,5 7,0 Disp. senge 12,2 12,6 12,2 12,3 12,2 12,3 10,4 12,2 12,7 12,4 10,7 10,4 Andel dage > 95% 6% 14% 3% 13% 19% 23% 16% 6% 10% 3% 20% 10% Andel dage >100% 3% 7% 0% 0% 13% 13% 10% 3% 3% 3% 13% 3% Andel dage >105% 3% 7% 0% 0% 13% 13% 10% 3% 3% 3% 13% 3% Andel dage >115% 0% 0% 0% 0% 6% 3% 0% 0% 0% 0% 10% 3% Belægningspct. 75-percentil 79% 89% 71% 86% 93% 91% 82% 78% 86% 79% 92% 75% Belægningspct. gns. 71% 74% 57% 70% 78% 79% 74% 61% 71% 64% 80% 67% HI, Akutafd., senge Belægning 38,0 43,5 45,8 41,5 45,1 41,4 42,0 39,7 36,5 41,8 41,2 44,2 Total: Disp. senge 44,0 44,0 44,0 44,0 44,0 46,0 46,0 46,0 44,0 44,0 44,0 44,0 Andel dage > 95% 23% 69% 68% 37% 77% 50% 32% 29% 33% 45% 40% 68% Andel dage >100% 16% 48% 42% 37% 55% 20% 13% 16% 10% 32% 30% 55% Andel dage >105% 13% 31% 32% 30% 35% 7% 3% 13% 3% 32% 20% 42% Andel dage >115% 6% 14% 26% 23% 23% 3% 0% 6% 3% 23% 17% 19% Belægningspct. 75-percentil 93% 107% 116% 111% 111% 100% 96% 96% 95% 114% 105% 111% Belægningspct. gns. 86% 99% 104% 94% 102% 90% 91% 86% 83% 95% 94% 100% Belægning total 537,4 521,6 517,9 512,0 510,5 516,6 474,5 485,4 499,3 507,0 508,1 488,8 Disp. senge total 590,5 585,8 578,6 581,3 572,8 569,4 531,5 554,9 564,2 557,4 566,1 549,4 Afd.overbelæg gns Belægningspct. 91% 89% 90% 88% 89% 91% 89% 87% 88% 91% 90% 89% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

165 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger - kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 3 - Side -28 af 28 Bornholms Hospital Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Afdeling Kirurgisk sengeafs. Belægning 25,4 27,9 27,9 26,0 26,1 24,3 22,0 27,7 24,9 29,0 24,6 21,6 Disp. senge 34,2 34,8 34,2 34,3 34,2 34,9 29,3 29,8 34,9 34,4 34,9 35,5 Andel dage > 95% 6% 24% 19% 7% 13% 3% 13% 45% 7% 19% 0% 0% Andel dage >100% 0% 17% 10% 0% 3% 0% 3% 19% 3% 10% 0% 0% Andel dage >105% 0% 10% 10% 0% 0% 0% 3% 13% 0% 10% 0% 0% Andel dage >115% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 89% 95% 92% 86% 84% 78% 83% 100% 83% 95% 76% 68% Belægningspct. gns. 74% 80% 82% 76% 76% 70% 75% 93% 72% 84% 71% 61% Medicinsk sengeafs. Belægning 52,7 54,6 56,2 55,4 50,5 46,6 50,9 47,5 52,3 40,3 42,5 54,3 Disp. senge 61,0 61,0 61,0 61,0 59,2 58,0 54,1 54,0 61,0 61,0 61,0 61,0 Andel dage > 95% 26% 28% 42% 40% 19% 7% 42% 26% 20% 0% 0% 32% Andel dage >100% 13% 10% 19% 30% 10% 0% 19% 23% 0% 0% 0% 13% Andel dage >105% 6% 3% 10% 10% 3% 0% 13% 23% 0% 0% 0% 0% Andel dage >115% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 3% 10% 0% 0% 0% 0% Belægningspct. 75-percentil 95% 95% 98% 102% 93% 91% 100% 98% 93% 70% 82% 97% Belægningspct. gns. 86% 89% 92% 91% 85% 80% 94% 88% 86% 66% 70% 89% Total: Belægning total 78,1 82,5 84,1 81,4 76,6 70,9 72,9 75,2 77,3 69,3 67,2 75,8 Disp. senge total 95,2 95,8 95,2 95,3 93,3 92,9 83,4 83,8 95,9 95,4 95,9 96,5 Afd.overbelæg gns Belægningspct. 82% 86% 88% 85% 82% 76% 87% 90% 81% 73% 70% 79% Center for Økonomi, Dataenheden, den 30. januar :08

166 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 1 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 4 - Side -1 af 13 Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Måned Jan Afdeling Akut Modtageafdeling AMA Belægning 33,4 Disp. senge 42,0 Andel dage > 95% 6% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 86% Belægningspct. gns. 80% Anæstesi Belægning 12,6 Disp. senge 13,9 Andel dage > 95% 19% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 93% Belægningspct. gns. 90% Dermatologi/sårheling Belægning 21,6 Disp. senge 30,0 Andel dage > 95% 0% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 80% Belægningspct. gns. 72% Endocrinologisk afdeling I Belægning 21,6 Disp. senge 22,0 Andel dage > 95% 94% Andel dage >100% 3% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% Belægningspct. gns. 98% Geriatri Belægning 29,7 Disp. senge 30,0 Andel dage > 95% 87% Andel dage >100% 26% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 103% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

167 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 2 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 4 - Side -2 af 13 Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Måned Jan Afdeling Geriatri Belægningspct. gns. 99% Hjerteafdelingen Belægning 57,6 Disp. senge 64,0 Andel dage > 95% 29% Andel dage >100% 16% Andel dage >105% 6% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% Belægningspct. gns. 90% Kirurgisk sengeafdeling K Belægning 46,1 Disp. senge 62,3 Andel dage > 95% 0% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 83% Belægningspct. gns. 74% Lungemedicinsk afdeling L Belægning 38,7 Disp. senge 40,0 Andel dage > 95% 58% Andel dage >100% 19% Andel dage >105% 13% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% Belægningspct. gns. 97% Medicinsk Sengeafdeling C, FRH Belægning 23,7 Disp. senge 24,0 Andel dage > 95% 84% Andel dage >100% 23% Andel dage >105% 10% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% Belægningspct. gns. 99% Medicinsk modtageafdeling AMA, F Belægning 27,5 Disp. senge 29,6 Andel dage > 95% 52% Andel dage >100% 13% Andel dage >105% 10% Andel dage >115% 3% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

168 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 3 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 4 - Side -3 af 13 Bispebjerg/Frederiksberg Hospital Måned Jan Afdeling Medicinsk modtageafdeling AMA, F Belægningspct. 75-percentil 100% Belægningspct. gns. 93% Medicinsk sengeafdeling K Belægning 19,1 Disp. senge 20,0 Andel dage > 95% 45% Andel dage >100% 19% Andel dage >105% 19% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% Belægningspct. gns. 95% Neurologisk afdeling Belægning 51,0 Disp. senge 66,0 Andel dage > 95% 0% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 83% Belægningspct. gns. 77% Ortopædkirurgisk afd. M Belægning 62,3 Disp. senge 76,0 Andel dage > 95% 16% Andel dage >100% 3% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 90% Belægningspct. gns. 82% Paliativ Afdeling P Belægning 9,9 Disp. senge 12,0 Andel dage > 95% 13% Andel dage >100% 3% Andel dage >105% 3% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 92% Belægningspct. gns. 83% Total: Belægning total 455,0 Disp. senge total 531,8 Afd.overbelæg gns. 2 Belægningspct. 86% Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

169 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 4 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 4 - Side -4 af 13 Hvidovre/Amager Hospital Måned Jan Afdeling Akut modtageafdeling Belægning 25,5 Disp. senge 29,0 Andel dage > 95% 26% Andel dage >100% 13% Andel dage >105% 10% Andel dage >115% 6% Belægningspct. 75-percentil 97% Belægningspct. gns. 88% Akutklinik Obs. AMH Belægning 16,9 Disp. senge 15,0 Andel dage > 95% 84% Andel dage >100% 77% Andel dage >105% 77% Andel dage >115% 45% Belægningspct. 75-percentil 127% Belægningspct. gns. 113% Anæsthesiologisk afdeling Belægning 8,7 Disp. senge 10,0 Andel dage > 95% 23% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 90% Belægningspct. gns. 87% Børneafdelingen Belægning 62,5 Disp. senge 76,8 Andel dage > 95% 10% Andel dage >100% 6% Andel dage >105% 6% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 87% Belægningspct. gns. 81% Geriatri AMH Belægning 22,1 Disp. senge 22,0 Andel dage > 95% 71% Andel dage >100% 55% Andel dage >105% 35% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 109% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

170 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 5 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 4 - Side -5 af 13 Hvidovre/Amager Hospital Måned Jan Afdeling Geriatri AMH Belægningspct. gns. 100% Gyn.-obst. afd. Belægning 68,0 Disp. senge 64,4 Andel dage > 95% 74% Andel dage >100% 68% Andel dage >105% 55% Andel dage >115% 32% Belægningspct. 75-percentil 115% Belægningspct. gns. 106% Infektionsmedicinsk afd. Belægning 24,3 Disp. senge 24,0 Andel dage > 95% 77% Andel dage >100% 52% Andel dage >105% 35% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 108% Belægningspct. gns. 101% Kardiologisk Klinik AMH Belægning 23,9 Disp. senge 27,0 Andel dage > 95% 32% Andel dage >100% 10% Andel dage >105% 6% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 96% Belægningspct. gns. 89% Kir.gastroenterologisk afsnit Belægning 76,6 Disp. senge 95,8 Andel dage > 95% 0% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 86% Belægningspct. gns. 80% Lungemedicin AMH Belægning 24,3 Disp. senge 26,0 Andel dage > 95% 52% Andel dage >100% 10% Andel dage >105% 6% Andel dage >115% 0% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

171 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 6 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 4 - Side -6 af 13 Hvidovre/Amager Hospital Måned Jan Afdeling Lungemedicin AMH Belægningspct. 75-percentil 100% Belægningspct. gns. 94% Med. gastroenterologisk afsnit Belægning 36,4 Disp. senge 42,0 Andel dage > 95% 16% Andel dage >100% 3% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 93% Belægningspct. gns. 87% Medicinsk Enhed Belægning 93,0 Disp. senge 93,0 Andel dage > 95% 81% Andel dage >100% 52% Andel dage >105% 19% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 104% Belægningspct. gns. 100% Medicinsk afd. MG GLO Belægning 70,0 Disp. senge 85,0 Andel dage > 95% 0% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 82% Belægningspct. gns. 82% Ortopæd-kirurgisk afdeling Belægning 66,9 Disp. senge 79,2 Andel dage > 95% 19% Andel dage >100% 10% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 94% Belægningspct. gns. 84% Palliativ senge Belægning 9,3 Disp. senge 10,0 Andel dage > 95% 55% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

172 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 7 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 4 - Side -7 af 13 Hvidovre/Amager Hospital Måned Jan Afdeling Palliativ senge Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% Belægningspct. gns. 93% Total: Belægning total 628,4 Disp. senge total 699,3 Afd.overbelæg gns. 14 Belægningspct. 90% Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

173 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 8 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 4 - Side -8 af 13 Hospitalerne i Nordsjælland Måned Jan Afdeling FS Akutklinik, senge Belægning 0,2 Disp. senge 10,0 Andel dage > 95% 0% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 0% Belægningspct. gns. 2% FS Kardio-Endokrin Afd., senge Belægning 31,3 Disp. senge 30,0 Andel dage > 95% 74% Andel dage >100% 58% Andel dage >105% 58% Andel dage >115% 19% Belægningspct. 75-percentil 113% Belægningspct. gns. 104% FS Kir. Afd., Med. Gas., senge Belægning 17,5 Disp. senge 15,0 Andel dage > 95% 90% Andel dage >100% 77% Andel dage >105% 77% Andel dage >115% 55% Belægningspct. 75-percentil 127% Belægningspct. gns. 117% FS Lunge- & Infmed. Afd, senge Belægning 27,1 Disp. senge 24,0 Andel dage > 95% 97% Andel dage >100% 97% Andel dage >105% 77% Andel dage >115% 39% Belægningspct. 75-percentil 117% Belægningspct. gns. 113% FS Neurorehab. Afd.,senge Belægning 16,7 Disp. senge 16,0 Andel dage > 95% 84% Andel dage >100% 71% Andel dage >105% 71% Andel dage >115% 6% Belægningspct. 75-percentil 113% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

174 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl.23 9 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 4 - Side -9 af 13 Hospitalerne i Nordsjælland Måned Jan Afdeling FS Neurorehab. Afd.,senge Belægningspct. gns. 105% FS Palliativ Afd.,senge Belægning 8,9 Disp. senge 9,9 Andel dage > 95% 35% Andel dage >100% 3% Andel dage >105% 3% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 100% Belægningspct. gns. 90% HI Børne- og ungeafd., senge Belægning 50,2 Disp. senge 58,0 Andel dage > 95% 29% Andel dage >100% 23% Andel dage >105% 13% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 98% Belægningspct. gns. 86% HI Gynækologisk Afd., senge Belægning 7,3 Disp. senge 13,2 Andel dage > 95% 10% Andel dage >100% 6% Andel dage >105% 6% Andel dage >115% 6% Belægningspct. 75-percentil 80% Belægningspct. gns. 56% HI Intensiv Afd., senge Belægning 18,9 Disp. senge 22,0 Andel dage > 95% 23% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 91% Belægningspct. gns. 86% HI Kard-Nefro-Endo Afd., senge Belægning 53,5 Disp. senge 52,5 Andel dage > 95% 74% Andel dage >100% 52% Andel dage >105% 39% Andel dage >115% 10% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

175 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 4 - Side -10 af 13 Hospitalerne i Nordsjælland Måned Jan Afdeling HI Kard-Nefro-Endo Afd., senge Belægningspct. 75-percentil 110% Belægningspct. gns. 102% HI Kirurgisk Afd., senge Belægning 47,8 Disp. senge 58,0 Andel dage > 95% 16% Andel dage >100% 16% Andel dage >105% 3% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 91% Belægningspct. gns. 82% HI Lunge- & Infmed. Afd, senge Belægning 51,5 Disp. senge 47,0 Andel dage > 95% 100% Andel dage >100% 94% Andel dage >105% 71% Andel dage >115% 23% Belægningspct. 75-percentil 115% Belægningspct. gns. 110% HI Neurologisk Afd., senge Belægning 44,3 Disp. senge 40,0 Andel dage > 95% 90% Andel dage >100% 87% Andel dage >105% 77% Andel dage >115% 35% Belægningspct. 75-percentil 118% Belægningspct. gns. 111% HI Obstetrisk Afd., senge Belægning 26,1 Disp. senge 19,0 Andel dage > 95% 84% Andel dage >100% 84% Andel dage >105% 84% Andel dage >115% 74% Belægningspct. 75-percentil 158% Belægningspct. gns. 137% HI Onkologisk Afd., senge Belægning 20,4 Disp. senge 20,8 Andel dage > 95% 55% Andel dage >100% 39% Andel dage >105% 39% (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

176 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 4 - Side -11 af 13 Hospitalerne i Nordsjælland Måned Jan Afdeling HI Onkologisk Afd., senge Andel dage >115% 10% Belægningspct. 75-percentil 105% Belægningspct. gns. 98% HI Ortkir. Afd., senge Belægning 50,9 Disp. senge 54,4 Andel dage > 95% 55% Andel dage >100% 32% Andel dage >105% 19% Andel dage >115% 6% Belægningspct. 75-percentil 104% Belægningspct. gns. 94% HI Patienthotel Afd., senge Belægning 10,3 Disp. senge 15,5 Andel dage > 95% 3% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 81% Belægningspct. gns. 66% HI Øre-næse-halsafd., senge Belægning 8,9 Disp. senge 11,1 Andel dage > 95% 32% Andel dage >100% 29% Andel dage >105% 29% Andel dage >115% 3% Belægningspct. 75-percentil 108% Belægningspct. gns. 80% HI, Akutafd., senge Belægning 46,3 Disp. senge 44,0 Andel dage > 95% 71% Andel dage >100% 58% Andel dage >105% 42% Andel dage >115% 23% Belægningspct. 75-percentil 111% Belægningspct. gns. 105% Total: Belægning total 538,1 Disp. senge total 560,3 (Continued) Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

177 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 4 - Side -12 af 13 Hospitalerne i Nordsjælland Måned Jan Afdeling Afd.overbelæg gns. 36 Belægningspct. 96% Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

178 Belægningsgraden af disponible senge på opholdsafdelinger kl Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Status Månedlige på belægning gennemsnit på hospitalerne Bilag 4 - Side -13 af 13 Bornholms Hospital Måned Jan Afdeling Kirurgisk sengeafs. Belægning 24,3 Disp. senge 34,7 Andel dage > 95% 3% Andel dage >100% 0% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 81% Belægningspct. gns. 70% Medicinsk sengeafs. Belægning 54,1 Disp. senge 61,0 Andel dage > 95% 29% Andel dage >100% 10% Andel dage >105% 0% Andel dage >115% 0% Belægningspct. 75-percentil 95% Belægningspct. gns. 89% Total: Belægning total 78,5 Disp. senge total 95,7 Afd.overbelæg gns. 0 Belægningspct. 82% Center for Økonomi, Dataenheden, den 27. februar :16

179 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -1 af 32 Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 4. KVARTAL 2017

180 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -2 af 32 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 4. kvartal Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: ( ) Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, februar Elektronisk ISBN: FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 2/32

181 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -3 af 32 Indhold 1 Resumé 5 2 Baggrund 7 3 Vejledning til Sundhedsstyrelsens kommentarer 7 4 Sundhedsstyrelsens kommentarer Nationalt niveau 10 5 Organspecifikke pakkeforløb Brystkræft (B01) Hoved- og halskræft (B02) Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (B03) Myelomatose (B04) Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom MDS Myelomatose (B05) Kronisk myeloide sygdomme (B06) Kræft i bugspytkirtlen (B07) Kræft i galdegang (B08) Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (B09) Primær leverkræft (B10) Tarmkræftmetastaser i leveren (B11) Kræft i tyk- og endetarm (B12) Kræft i urinveje (B13) Kræft i blæren (B14) Kræft i nyre (B15) Kræft i prostata (B16) Kræft i penis (B17) Kræft i testikel (B18) Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) (B19) Livmoderkræft (B20) Kræft i æggestok (B21) Livmoderhalskræft (B22) Kræft i hjernen (B23) Kræft i øjne og orbita (B24) Modermærkekræft i hud (B25) Lungekræft (B26) Sarkom i knogle (B27) B28 Udgået Sarkom i bløddele (B29) Kræft hos børn (B30) Analkræft (B31) FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 3/32

182 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -4 af Kræft i nyrebækken eller urinleder (B32) Lungehindekræft (B33) 30 6 Metastaser uden organspecifik kræfttype 31 7 Diagnostisk pakkeforløb FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 4/32

183 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -5 af 32 1 Resumé Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstiderne på kræftområdet for 4. kvartal fokuserer på forløbstider fra henvisning er modtaget til start på behandling inden for det organspecifikke kræftområde, med sammenligning mellem de enkelte pakkeforløb og regioner. I 4. kvartal blev 84 % af de registrerede forløb gennemført indenfor standardforløbstiden. Sundhedsstyrelsen finder overordnet dette tilfredsstillende, men er opmærksom på, at der er pakkeforløb for hvilke andelen af gennemførte patientforløb inden for standardforløbstiden er relativt lav. Sundhedsstyrelsen fokuserer sine kommentarer på de forløb, der ligger under den nationale 1. kvartil dvs. den fjerdedel af pakkeforløbene, der har den laveste andel gennemført inden for standardforløbstiderne. Den nationale 1. kvartil lå for 4. kvartal på 71 %, hvilket betyder, at standardforløbstiden blev overholdt i op til 71 % af tilfældene for den fjerdedel af pakkeforløbene, der havde den laveste andel af forløb gennemført inden for standardforløbstiden. I Tabel 1 vises de pakkeforløb, hvor andelen af patientforløb gennemført inden for standardforløbstiden falder på eller under den nationale 1. kvartil på 71 %. Der opgøres kun forløb med mere end 10 patienter. Tabel 1. Andel forløb på nationalt og regionalt plan, der er gennemført inden for angivne standardforløbstider, der ligger under eller lig med nedre kvartil samt antal forløb i alt, fordelt på pakkeforløbsnummer, sygehusregion og indikator, 4. kvartal. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet. Opdelt efter organspecifik kræfttype. Regionalt / Nationalt Samlet tid til behandling Andel forløb inden for standardforløbstid Antal forløb i alt B1 Brystkræft Hovedstaden Kirurgisk behandling 52 % 118 B1 Brystkræft Sjælland Kirurgisk behandling 68 % 172 B02 Hoved- og halskræft Nationalt Strålebehandling 66 % 155 B02 Hoved- og halskræft Midtjylland Medicinsk behandling 71 % 34 B02 Hoved- og halskræft Hovedstaden Strålebehandling 65 % 20 B02 Hoved- og halskræft Sjælland Strålebehandling 30 % 33 B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Nationalt Strålebehandling 69 % 15 B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Nationalt Kirurgisk behandling 66 % 30 B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Syddanmark Kirurgisk behandling 55 % 11 B12 Kræft i tyk- og endetarm Nordjylland Medicinsk behandling 63 % 16 B12 Kræft i tyk- og endetarm Sjælland Medicinsk behandling 65 % FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 5/32

184 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -6 af 32 B14 Kræft i blæren Nationalt Kirurgisk behandling 61 % 35 Medicinsk behandling 40 % 20 B14 Kræft i blæren Midtjylland Medicinsk behandling 40 % 15 B14 Kræft i blæren Midtjylland Kirurgisk behandling 71 % 17 B16 Kræft i prostata Nationalt Kirurgisk behandling 66 % 82 B16 Kræft i prostata Nordjylland Kirurgisk behandling 65 % 17 B16 Kræft i prostata Syddanmark Kirurgisk behandling 48 % 21 B21 Kræft i æggestok Nationalt Medicinsk behandling 40 % 35 B21 Kræft i æggestok Midtjylland Medicinsk behandling 43 % 14 B26 Lungekræft Sjælland Kirurgisk behandling 65 % 23 B26 Lungekræft Sjælland Strålebehandling 69 % 23 B32 Kræft i nyrebækken og urinleder Nationalt Kirurgisk behandling 69 % 15 Kilde: 1. Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Sundhedsstyrelsen er særligt opmærksom på områder, hvor forløbstiderne falder under den nationale 1. kvartil. Styrelsen er i løbende dialog med regionerne om udfordringerne bl.a. i regi af Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet. Som grundlag for drøftelse i Task Force beder styrelsen regionerne om redegørelser for udfordringer og tiltag til forbedring på området. Forbedring af registreringspraksis og behov for justering af pakkeforløbsbeskrivelser bliver ligeledes drøftet løbende i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet. På baggrund af opgørelserne for 4. kvartal vil Sundhedsstyrelsen bede følgende regioner om redegørelser for udvalgte områder med udfordringer: Region Sjælland strålebehandling af hoved- og halskræft. Region Syddanmark kirurgisk behandling af kræft i prostata. Sundhedsstyrelsen vil drøfte redegørelserne med regionerne på næste møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet. Der er registreret i alt patientforløb med udredning i et pakkeforløb for kræft i 4. kvartal. For af disse forløb viser registreringen, at diagnosen blev bekræftet eller, at der fortsat er begrundet mistanke om kræft. Til sammenligning blev der i det foregående kvartal registreret i alt patienter til udredning i et pakkeforløb for kræft. For af disse forløb viste registreringen, at diagnosen blev bekræftet eller, at der fortsat er begrundet mistanke om kræft. Der har således været en stigning på patientforløb med udredning i pakkeforløb i 4. kvartal sammenlignet med 3. kvartal. Det bemærkes dog samtidig, at der ses et fald i antal registrerede forløb sammenlignet med 4. kvartal 2015, hvor der var registrerede forløb. Sundhedsstyrelsen bemærker, at Region Hovedstaden i 4. kvartal kun har registreret i alt 599 forløb med start i udredning i pakkeforløb. I 1.og 2. kvartal havde regionen hhv FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 6/32

185 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -7 af 32 og forløb med start i udredning af pakkeforløb, mens der i 3. kvartal var 883 forløb. Til yderligere sammenligning havde Region Midtjylland og Region Nordjylland hhv forløb og 565 forløb med start af udredning i pakkeforløb i 4. kvartal. Regionen Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at regionen oplever problemer med registrering i forbindelse med implementering af Sundhedsplatformen. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen tæt og er i dialog med Region Hovedstaden, og afventer en uddybende redegørelse for hvornår udfordringerne forventes løst. Problematikken vil endvidere blive drøftet på næst kommende møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet. Kvartalsopgørelsen tager udgangspunkt i standardforløbstiderne for de forskellige pakkeforløb. Forløbstiderne i pakkeforløbene er opstillet som faglige rettesnore for standardpatientforløb. Konkrete forhold som f.eks. anden betydende sygdom (komorbiditet) eller særligt kompliceret sygdomsforløb kan betyde, at forløbstiden for den enkelte patient afviger fra standardforløbstiden. Sundhedsstyrelsen har derfor ikke en forventning om, at standardforløbstiderne kan overholdes for alle patienter i samtlige pakkeforløb. Det kan være fagligt relevant og nødvendigt at forløbstiden er længere for nogle patienter, ligesom patientens egne præferencer kan betyde at standardforløbstiden afviges. Opgørelsen for 4. kvartal medtager data fra registrerede forløb, hvor henvisning til pakkeforløb start er registreret i perioden 1. oktober til 31. december, og hvor den initiale behandling er registreret fra 1. oktober og frem til opgørelsestidspunktet for datagrundlaget den 6. februar Forløb, hvor den initiale behandling er registreret efter opgørelsestidspunktet den 6. februar 2017, medtages ikke i opgørelsen. 2 Baggrund På baggrund af problemer med udvalgte forløb for kræftpatienter bad Ministeren for Sundhed og Forebyggelse i januar 2012 Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet om at sikre en robust monitorering af pakkeforløb på både kræft- og hjerteområdet. Efterfølgende har Sundhedsdatastyrelsen i samarbejde med regionerne og Sundhedsstyrelsen udviklet en national model til monitorering af forløbstider i pakkeforløb for kræft. Monitoreringen varetages af Sundhedsdatastyrelsen og data offentliggøres kvartalsvis samt årligt. Ved offentliggørelsen kommenterer Sundhedsstyrelsen systematisk på udvalgte monitoreringsdata, herunder udviklingen over tid. 3 Vejledning til Sundhedsstyrelsens kommentarer Opgørelsen viser, hvor stor en andel (procentdel) af patientforløbene der er gennemført inden for de standardforløbstider, der er angivet i Sundhedsstyrelsens beskrivelser af de enkelte pakkeforløb. Sundhedsstyrelsen kan herved kun kommentere på forløb, for hvilke der er angivet en standardforløbstid, hvilket betyder, at der for nogle kræftformer kun kommenteres på forløbstiden for kirurgisk behandling, men ikke for fx medicinsk behandling eller strålebehandling. Derudover nævnes det samlede antal forløb i det pågældende pakkeforløb for 4. kvartal samt andelen 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 7/32

186 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -8 af 32 af forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes. Dette gøres med henblik på at illustrere forskelle i patientvolumen i de enkelte pakkeforløb. Et pakkeforløb beskriver et standard patientforløb, med angivelse af nødvendige undersøgelser og behandlinger, samt for de enkelte dele i forløbet de fagligt begrundede forløbstider for en standardpatient. Forløbstiderne i de enkelte pakkeforløb er opstillet som faglige rettesnore for standardforløbet. Konkrete forhold som fx anden betydende sygdom (komorbiditet), særligt komplicerede forløb eller patientens egne præferencer kan betyde, at forløbstiden for den enkelte patient vil afvige fra standardforløbstiden. Det er derfor ikke forventeligt, at standardforløbstiderne kan opfyldes for alle patienter i alle pakkeforløb. Endelig skal standardforløbstiderne i pakkeforløb for kræft ikke forveksles med de lovbundne maksimale ventetider for livstruende sygdom, som forpligter regionerne til at tilbyde behandling inden for bestemte tidsgrænser. Sundhedsstyrelsen overvåger overholdelsen af de maksimale ventetider ved at modtage månedlige indberetninger fra regionerne. Der er ikke fastlagt en national tærskelværdi, for hvilken andel af patientforløbene der bør være gennemført inden for standardforløbstiderne. Det må samtidig antages, at en opgørelse af andelene for de forskellige pakkeforløb ikke vil være normalfordelt (symmetrisk fordelt omkring en middelværdi). Sundhedsstyrelsen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at basere sin systematiske kommentering på en opgørelse af data i kvartiler, hvorved datasættet deles i fire lige store mængder. Som følge af denne opgørelsesmetode vil 1. kvartil per definition afgrænse den fjerdedel af pakkeforløbene, der har den laveste andel af patientforløb, der er gennemført inden for standardforløbstid. I mangel af nationalt fastsat tærskelværdi har Sundhedsstyrelsen valgt at fokusere sine kommentarer på denne fjerdedel af pakkeforløbene, der ligger under den nationale 1. kvartil. Kvartilerne er beregnet på basis af samtlige gennemførte patientforløb, hvor der er anbefalet en forløbstid for behandlingsformen, uanset antallet af patienter i det enkelte pakkeforløb. Det betyder, at ikke alle pakkeforløb optræder i oversigten. Sundhedsstyrelsen har valgt alene at kommentere på forløb med flere end 10 patienter, idet der ikke er udregnet en andel for gennemførte forløb inden for standardforløbstiden for pakkeforløb med 10 eller færre patienter. Sundhedsstyrelsens kommentarer angår alene andele af patientforløb gennemført inden for standardforløbstiden. For alle opgørelserne vedrørende de organspecifikke forløb gælder, at der ses på forløbstiden fra henvisning modtaget til pakkeforløb til start på initial behandling. For en række af de hyppige sygdomme er der indsat ekstra grafiske fremstillinger af målopfyldelsen. Graferne viser blandt andet udviklingen i andelen af forløb gennemført inden for pakkeforløbets standardforløbstid på landsplan, andelen af forløb gennemført inden for den angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt fordelt på sygehusregion. Sundhedsstyrelsens kommentarer vedrører den samlede monitoreringsstatus for 4. kvartal på nationalt og regionalt niveau. Dertil har Sundhedsstyrelsen valgt på enkelte områder at ind- 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 8/32

187 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -9 af 32 drage generelle betragtninger omkring den kvartalsvise udvikling i det omfang, at dette har vist sig interessant. Kommenteringen af den kvartalsmæssige udvikling tager sit udgangspunkt i statiske data fra monitoreringen af forløbstiderne på kræftområdet for 3. kvartal, uanset at disse tal er blevet opdateret sidenhen med regionernes løbende indberetninger. Sammenligningen med 3. kvartal angives i [kantede parenteser]. Sundhedsstyrelsen vil i forbindelse med opgørelserne anmode regionerne om supplerende redegørelser for udviklingen inden for udvalgte indikatorer i det omfang, det vurderes relevant. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 9/32

188 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -10 af 32 4 Sundhedsstyrelsens kommentarer 4.1 Nationalt niveau Den nationale andel af patientforløb gennemført inden for standardforløbstiden uanset behandlingsmodalitet var 84 % for hele 4. kvartal. Andelen af patientforløb gennemført inden for standardforløbstiden er således 1 procentpoint højere end i 3. kvartal, hvor andelen lå på 83 %. Overordnet vurderes dette tilfredsstillende. Tabel 2. Antal patientforløb udredt i pakkeforløb, uanset om diagnosen er af- eller bekræftet, 3. kvartal til 4. kvartal. 3. kvartal 4. kvartal Antal patientforløb i alt Kilde: 2 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Der har været flere forløb, der er registreret med start på udredning i pakkeforløb fra 3. kvartal til 4. kvartal. Derudover har der i 4. kvartal været i alt forløb [3. kvartal : 6.609], hvor udredningsperioden resulterede i, at diagnosen blev bekræftet, eller at der fortsat var begrundet mistanke om kræft. Altså flere forløb fra 3. kvartal til 4. kvartal. Tabel 3. Kvartilfordeling for andele af patientforløb gennemført inden for standardforløbstiden i perioden 1. kvartal kvartal 3. kvartil Median 1. kvartil 1. kvartal 2014 ( %) kvartal 2014 ( %) kvartal 2014 ( %) kvartal 2014 ( %) kvartal 2015 ( %) kvartal 2015 ( %) kvartal 2015 ( %) kvartal 2015 ( %) kvartal ( %) kvartal ( %) kvartal (%) kvartal (%) Kilde: 3 landspatientregistret per 11. maj 2014, 11. august 2014, 11. november 2014, 9. februar 2015, 11. maj 2015, 10. august 2015, 9. november 2015, 9. februar, 9. maj, 28. august, 12. november, 6. februar Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 10/32

189 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -11 af 32 For den fjerdedel (3. kvartil) af pakkeforløbene, der i 4. kvartal havde den højeste andel af forløb gennemført inden for standardforløbstiden gælder, at denne blev overholdt i 100 % af tilfældene. For den halvdel (medianen) af pakkeforløbene, der i 4. kvartal havde den næst højeste andel af forløb gennemført inden for standardforløbstiden gælder, at denne blev overholdt i mindst 89 % af tilfældene. Tilsvarende ses det, at for den fjerdedel af pakkeforløbene (1. kvartil), der i 4. kvartal havde den laveste andel af forløb gennemført inden for standardforløbstiden, blev denne overholdt i op til 71 % af tilfældene. Figur 1. Udviklingen i 1. kvartil for andele af patientforløb gennemført indenfor standardforløbstiden i perioden 1. kvartal kvartal. Kilde: 4 landspatientregistret per 11. maj 2014, 11. august 2014, 11. november 2014, 9. februar 2015, 11. maj 2015, 10. august 2015, 9. november 2015, 9. februar, 9. maj, 28. august, 12. november og 6. februar Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at mange pakkeforløb i 4. kvartal har 10 patienter eller færre registreret. Der udregnes ikke andele forløb gennemført inden for standardforløbstid for disse, men de indgår i beregningen af kvartilerne. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 11/32

190 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -12 af 32 5 Organspecifikke pakkeforløb 5.1 Brystkræft (B01) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for brystkræft i hele landet var på 77 % i 4. kvartal [3. kvartal : 77 %]. Figur 2 viser den nationale udvikling i andelen af forløb inden for standardforløbstid for kirurgisk behandling af brystkræft i perioden 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Figur 2. Udviklingen i andel forløb indenfor standardforløbstid for kirurgisk behandling af brystkræft med angivet standardforløbstid over tid. Data vises for hele landet, 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Kilde: 5 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Der ses en regional variation på mellem hhv. 52 % i Region Hovedstaden [3. kvartal : 60 %] og 89 % i Region Midtjylland [3. kvartal : 92 %]. Alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden og Region Sjælland ligger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af brystkræft. Figur 3. Andel forløb gennemført indenfor den angivne standardforløbstid for kirurgisk behandling af brystkræft samt antal forløb i alt fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal Kilde: 6 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 12/32

191 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -13 af 32 Figur 4 viser den regionale udvikling i andelen af forløb inden for standardforløbstid for kirurgisk behandling af brystkræft i perioden 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Figur 4. Udviklingen i andel forløb inden for standardforløbstid for kirurgisk behandling af brystkræft med angivet standardforløbstid over tid. Data vises fordelt på sygehusregion samt hele landet, 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Kilde: 7 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 767 registrerede forløb i pakkeforløb for brystkræft, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling, mens 172 fik medicinsk behandling som initial behandling. I 69 % af forløbene blev den begrundede mistanke om brystkræft afkræftet. 5.2 Hoved- og halskræft (B02) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for hovedog halskræft i hele landet var på 92 % i 4. kvartal [3. kvartal : 94 %], hvilket betyder, at der har været et fald på 2 procentpoint sammenlignet med 3. kvartal. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for strålebehandling af hoved- og halskræft i hele landet var på 66 % i 4. kvartal, [3. kvartal : 75 %], hvilket betyder, at der har været et fald på 9 procentpoint siden 3. kvartal. På regionalt niveau ses der i forhold til kirurgisk behandling en regional variation på mellem 96 % i Region Syddanmark [3. kvartal : 92 %] og 75 % i Region Sjælland [3. kvartal : 94 %]. Alle regioner igger således over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af hoved- og halskræft. I forhold til strålebehandling ses der en regional variation på mellem 30 % i Region Sjælland [3. kvartal : 48 %] og 89 % i Region Nordjylland [3. kvartal : 89 %]. Alle regioner med undtagelse af Region Sjælland og Region Hovedstaden (65 %) ligger over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af strålebehandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af hoved- og halskræft. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 13/32

192 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -14 af 32 Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 175 registrerede forløb i pakkeforløb for hoved- og halskræft, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling, mens færre end 10 fik medicinsk behandling som initial behandling, og 155 fik strålebehandling som initial behandling. I 72 % af forløbene blev den begrundede mistanke om hoved- og halskræft afkræftet. 5.3 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (B03) Andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi var i hele landet på 92 % i 4. kvartal [3. kvartal : 96 %], hvilket betyder, at der har været en et fald på 4 procentpoint siden 3. kvartal. På regionalt niveau, ses der en regional variation på mellem 90 % i Region Nordjylland [3. kvartal : 100 %] og 95 % i Region Syddanmark [3. kvartal : 98 %]. Region Nordjylland og Region Sjælland ligger således hhv. 2 og 1 procentpoint under den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi. De øvrige 3 regioner ligger lig med eller over den 1. kvartil. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 145 registrerede forløb i pakkeforløb for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi, der gennemgik medicinsk behandling som initial behandling, mens 15 fik strålebehandling som initial behandling. I 18 % af forløbene blev den begrundede mistanke om lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi afkræftet. 5.4 Myelomatose (B04) Idet der ikke er angivet standardforløbstider for mulige behandlingsmodaliteter kommenterer Sundhedsstyrelsen ikke på disse forløb. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 40 registrerede forløb i pakkeforløb for myelomatose, der gennemgik medicinsk behandling som initial behandling. I 32 % af forløbene blev den begrundede mistanke om myelomatose afkræftet. 5.5 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom MDS Myelomatose (B05) Andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom lå på 81 % i 4. kvartal [3. kvartal : 62 %], hvilket betyder, at der har været en stigning på 19 procentpoint siden 3. kvartal. De regionale andele af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom er ikke gengivet, da der er registreret færre end 10 patienter på regionalt niveau. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 25 registrerede forløb i pakkeforløb for akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom, der gennemgik medicinsk behandling som initial behandling. I 28 % af forløbene blev den begrundede mistanke om akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom afkræftet. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 14/32

193 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -15 af Kronisk myeloide sygdomme (B06) Idet der ikke er angivet standardforløbstider for mulige behandlingsmodaliteter kommenterer Sundhedsstyrelsen ikke på disse forløb. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt færre end 10 registrerede forløb i pakkeforløb for kronisk myeloide sygdomme, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling, mens 70 fik medicinsk behandling som initial behandling. I 32 % af forløbene blev den begrundede mistanke om kronisk myeloide sygdomme afkræftet. 5.7 Kræft i bugspytkirtlen (B07) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i bugspytkirtlen i hele landet var på 94 % i 4. kvartal [3. kvartal : 88 %], hvilket betyder, at der har været en stigning på 6 procentpoint siden 3. kvartal. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for medicinsk behandling af kræft i bugspytkirtlen i hele landet var på 86 % i 4. kvartal, [3. kvartal : 77 %], hvilket betyder, at der har været en stigning på 9 procentniveau siden 3. kvartal. Inden for kirurgisk behandling er det kun Region Midtjylland, der har registreret mere end 10 forløb, hvorfor der kun er anført andele af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for denne region. Andelen for Region Midtjylland er på 93 % i 4. kvartal [3. kvartal : 100 %]. Inden for medicinsk behandling er det kun Region Syddanmark, der har registreret mere end 10 forløb, hvorfor der kun er anført andele af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for denne region. Andelen for Region Syddanmark er på 85 % i 4. kvartal [3. kvartal : 67 %]. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 30 registrerede forløb i pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling, mens 30 fik medicinsk behandling som initial behandling. I 46 % af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i bugspytkirtlen afkræftet. 5.8 Kræft i galdegang (B08) Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i galdegang i hele landet i 4. kvartal er ikke gengivet, da der er registeret 10 eller færre patienter i forløbet [3. kvartal : 69 %]. Da ingen af regionerne har angivet mere end 10 forløb er de regionale andele af forløb gennemført inden for standardforløbstiden ikke gengivet. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 10 registrerede forløb i pakkeforløb for kræft i galdegang, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling og færre end 10 fik medicinsk behandling som initial behandling. I 38 % af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i galdegang afkræftet. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 15/32

194 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -16 af Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (B09) Da ingen af regionerne hver for sig har haft mere end 10 patienter i forløb med kirurgisk behandling af kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken, er andelene for disse forløb ikke gengivet. Andelen for hele landet i 4. kvartal var 81 % [3. kvartal : 61 %], hvilket betyder, at der er sket en stigning på 20 procentpoint sammenlignet med 3. kvartal. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for medicinsk behandling af kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken i hele landet var på 94 % i 4. kvartal, [3. kvartal : 93 %]. Inden for medicinsk behandling ses der en regional variation på mellem 73 % i Region Midtjylland [3. kvartal : 100 %] og 100 % i Region Nordjylland og Region Syddanmark [3. kvartal : hhv. 94 % og 90 %]. Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark ligger dermed over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i spiserøret/mavemunden/ mavesækken. Andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden er ikke gengivet for Region Hovedstaden og Region Sjælland på grund af 10 eller færre registrerede forløb. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 20 registrerede forløb i pakkeforløb for kræft i spiserøret/mavemunden/ mavesækken, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling, mens 94 fik medicinsk behandling som initial behandling, og 25 fik strålebehandling som initial behandling. I 84 % af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i spiserøret/mavemunden/ mavesækken afkræftet Primær leverkræft (B10) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for primær leverkræft i hele landet var på 90 % i 4. kvartal [3. kvartal : 87 %]. Da ingen af regionerne hver for sig har haft mere end 10 patienter i forløb med kirurgisk behandling af primær leverkræft, er andelene for disse forløb ikke gengivet. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 20 registrerede forløb i pakkeforløb for primær leverkræft, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling, mens færre end 10 fik medicinsk behandling som initial behandling. I 43 % af forløbene blev den begrundede mistanke om primær leverkræft afkræftet Tarmkræftmetastaser i leveren (B11) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for tarmkræftmetastaser i leveren i hele landet var på 66 % i 4. kvartal [3. kvartal : 43 %], hvilket betyder, at der er sket en stigning på 23 procentpoint siden 3. kvartal. Andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for tarmkræftmetastaser i leveren i hele landet var 91 % [3. kvartal : n.a.] Inden for kirurgisk behandling er det kun Region Midtjylland og Region Syddanmark, der har registreret mere end 10 forløb. Andelen for Region Midtjylland er på 77 % i 4. kvartal [ FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 16/32

195 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -17 af 32 kvartal : 95 %] mens andelen for Region Syddanmark er på 55 % i 4. kvartal [3. kvartal : n.a.]. Region Syddanmark ligger således under den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgisk behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af tarmkræftmetastaser i leveren. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 30 registrerede forløb i pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling, mens 25 fik medicinsk behandling som initial behandling. I 6 % af forløbene blev den begrundede mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren afkræftet. Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at der har været nogle udfordringer i forhold til registreringen i dette pakkeforløb bl.a. i forhold til overgangen mellem pakkeforløb for tyk- og endetarmskræft samt pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i lever. Sundhedsstyrelsen forventer at udsende en revideret version af pakkeforløbet for tarmkræftmetastaser i leveren medio Kræft i tyk- og endetarm (B12) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i tyk- og endetarm i hele landet var på 89 % i 4. kvartal [3. kvartal : 89 %]. Figur 5 viser den nationale udvikling i andelen af forløb inden for standardforløbstid for kirurgisk behandling af kræft i tyk- og endetarm i perioden 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Figur 5. Udviklingen i andel forløb indenfor standardforløbstid for kirurgisk behandling af kræft i tyk- og endetarm med angivet standardforløbstid over tid. Data vises for hele landet, 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Kilde: 8. Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. På regionalt niveau ses der en regional variation på mellem 83 % i hhv. Region Sjælland og Region Nordjylland [3. kvartal : hhv. 84 % og 87 %] og 93 % i Region Midtjylland og Region Syddanmark [3. kvartal : hhv. 93 % og 91 %]. Alle regioner på ligger over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved kirurgisk behandling af kræft i tyk- og endetarm. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 17/32

196 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -18 af 32 Figur 6. Andel forløb gennemført indenfor den angivne standardforløbstid for kirurgisk behandling af kræft i tyk- og endetarm samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal Kilde: 9 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Figur 7 viser den regionale udvikling i andelen af forløb inden for standardforløbstid for kirurgisk behandling af kræft i tyk- og endetarm i perioden 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Figur 7. Udviklingen i andel forløb indenfor standardforløbstid for kirurgisk behandling af kræft i tyk- og endetarm med angivet standardforløbstid over tid. Data vises fordelt på sygehusregion samt hele landet, 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Kilde: 10 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for medicinsk behandling af kræft i tyk- og endetarm i hele landet var på 76 % i 4. kvartal, [3. kvartal : 72 %], hvilket betyder, at der har været en stigning på 4 procentpoint siden 3. kvartal. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 18/32

197 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -19 af 32 Figur 8 viser den nationale udvikling i andelen af forløb inden for standardforløbstid for medicinsk behandling af kræft i tyk- og endetarm i perioden 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Figur 8. Udviklingen i andel forløb indenfor standardforløbstid for medicinsk behandling af kræft i tyk- og endetarm med angivet standardforløbstid over tid. Data vises for hele landet, 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Kilde: 11 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Inden for medicinsk behandling ses der en regional variation på mellem 63 % i Region Nordjylland [3. kvartal : 40 %] og 88 % i Region Midtjylland [3. kvartal : 93 %]. Region Nordjylland og Region Sjælland ligger under den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i tyk- og endetarm. Andel af medicinske behandlingsforløb er ikke gengivet for Region Hovedstaden på grund af for få registrerede forløb i perioden. Figur 9. Andel forløb gennemført indenfor den angivne standardforløbstid for medicinsk behandling af kræft i tyk- og endetarm samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal Kilde: 12. Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. For strålebehandling af kræft i tyk- og endetarm i hele landet var andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden på 75 % for 4. kvartal [3. kvartal : 79 %], hvilket betyder, at der har været et fald på 4 procentpoint siden 3. kvartal. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 19/32

198 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -20 af 32 Figur 10 viser den nationale udvikling i andelen af forløb inden for standardforløbstid for strålebehandling af kræft i tyk- og endetarm i perioden 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Figur 10. Udviklingen i andel forløb indenfor standardforløbstid for strålebehandling af kræft i tyk- og endetarm med angivet standardforløbstid over tid. Data vises for hele landet, 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Kilde: 13 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Inden for strålebehandling ses der en regional variation på mellem 80 % i Region Syddanmark [3. kvartal : 85 %] og 85 % i Region Sjælland [3. kvartal : 75 %]. De anførte regioner ligger over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af strålebehandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved strålebehandling af kræft i tyk- og endetarm. Figur 11. Andel forløb gennemført indenfor angivne standardforløbstid for strålebehandling af tyk- og endetarmskræft samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal. Kilde: 14: Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 701 registrerede forløb i pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling, mens 96 fik medicinsk behandling som initial behandling, og 55 fik strålebehandling som initial behandling. I 85 % af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i tyk- og endetarm afkræftet. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 20/32

199 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -21 af Kræft i urinveje (B13) Der er ikke kommenteret på det fælles primære udredningsforløb for kræft i urinveje, da der ikke foreligger en standardforløbstid for dette forløb. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 197 registrerede forløb i pakkeforløb for kræft i urinveje, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling, mens 25 fik medicinsk kræft i urinveje som initial behandling, og færre end 10 fik strålebehandling som initial behandling. I 81 % af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i urinveje afkræftet. Vedrørende kommentarer for behandlingsforløb for kræft i blære og kræft i nyre se nedenfor i hhv. Kræft i blæren (B14) og Kræft i nyre (B15) Kræft i blæren (B14) Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af forløb, der på nationalt niveau er gennemført inden for standardforløbstiden for kirurgisk og medicinsk behandling af kræft i blæren, ligger under den nationale 1. kvartil. Sundhedsstyrelsen ved, at der er regionalt fokus på området, hvilket regionerne har redegjort for på møder i Task Force for kræft- og hjertesygdomme. Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, om der sker fremskridt på området. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for kirurgisk behandling af kræft i blæren i hele landet var på 61 % i 4. kvartal, [3. kvartal : 57 %], hvilket betyder, at der har været en stigning på 4 procentpoint siden 3. kvartal. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for medicinsk behandling af kræft i blæren i hele landet var på 40 % i 4. kvartal, [3. kvartal : 54 %], hvilket betyder, at der har været et fald på 14 procentpoint siden 3. kvartal. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for strålebehandling af kræft i blæren er ikke gengivet for 4. kvartal [3. kvartal : 67 %] grundet 10 eller færre registreringer i forløbet. På regionalt niveau, er det kun Region Midtjylland, der har haft mere end 10 kirurgisk behandlede patienter, hvorfor der alene er angivet andele for denne region. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for Region Midtjylland var på 71 % i 4. kvartal [3. kvartal : 44 %]. Region Midtjylland ligger således lig med den nationale 1. kvartil forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af blærekræft. På regionalt niveau, er det kun Region Midtjylland, der har haft mere end 10 medicinsk behandlede patienter, hvorfor der alene er angivet andele for denne region. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for Region Midtjylland var på 40 % i 4. kvartal [3. kvartal : n.a.]. Region Midtjylland ligger således under den nationale 1. kvartil forhold til andelen af medicinske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af blærekræft. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 35 registrerede forløb i pakkeforløb for kræft i blæren, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling, mens 20 fik medicinsk be- 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 21/32

200 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -22 af 32 handling som initial behandling, og færre end 10 fik strålebehandling som initial behandling. Andelen af forløbene, hvor den begrundede mistanke om kræft i urinveje blev afkræftet er ikke beregnet grundet ingen eller færre end 10 registrerede forløb Kræft i nyre (B15) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i nyre i hele landet var på 88 % i 4. kvartal [3. kvartal : 85 %]. På regionalt niveau, ses der en variation i andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført indenfor standardforløbstiden for kræft i nyre på mellem 75 % i Region Nordjylland [3. kvartal : n.a.] og 100 % i Region Sjælland [3. kvartal : 96 %]. Da ingen af regionerne har haft mere end 10 patienter i forløb med medicinsk behandling af kræft i nyren, er de regionale andele og den nationale andel for disse forløb ikke gengivet. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 148 registrerede forløb i pakkeforløb for kræft i nyren, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling og færre end 10 fik medicinsk behandling som initial behandling. Andelen af forløbene, hvor den begrundede mistanke om kræft i urinveje blev afkræftet er ikke beregnet Kræft i prostata (B16) Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for kirurgisk behandling af kræft i prostata i hele landet var på 66 % i 4. kvartal, [3. kvartal : 48 %], hvilket betyder, at der er sket en stigning på 18 procentpoint siden 3. kvartal. Andelen ligger dog fortsat under den nationale 1. kvartil i forhold til anden af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i prostata. Figur 12 viser den nationale udvikling i andelen af forløb inden for standardforløbstid for kirurgisk behandling af prostata i perioden 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Figur 12. Udviklingen i andel forløb indenfor standardforløbstid for kirurgisk behandling af prostatakræft med angivet standardforløbstid over tid. Data vises for hele landet, 1. kvartal 2013 til 4. kvartal Kilde: 15 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 22/32

201 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -23 af 32 På regionalt niveau er det alene Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Hovedstaden, der har mere end 10 forløb, hvorfor der alene angives andele for disse regioner. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for kirurgisk behandling af kræft i prostata lå på 65 % Region Nordjylland [3. kvartal : n.a.], 75 % Region Midtjylland [3. kvartal : 74 %] og 48 % i Region Hovedstaden [3. kvartal : 43 %]. Region Nordjylland og Region Hovedstaden ligger således under den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af kræft i prostata. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for nervebesparende kirurgisk behandling af kræft i prostata i hele landet var på 98 % i 4. kvartal, [3. kvartal : 95 %]. Alene Region Midtjylland og Region Hovedstaden har haft mere end 10 patienter i forløb med nervebesparende kirurgisk behandling af kræft i prostata, hvorfor de regionale andele for de øvrige regioner ikke er gengivet. Andelen af forløb gennemført indenfor standardforløbstiden for nervebesparende kirurgisk behandling lå på 100 % både Region Hovedstaden og Region Midtjylland i 4. kvartal [3. kvartal : hhv. n.a. og 100 %]. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for strålebehandling af kræft i prostata i hele landet var på 94 % i 4. kvartal, [3. kvartal : 92 %]. Kun Region Midtjylland har haft mere end 10 patienter i forløb med strålebehandling, hvorfor de regionale andele for de øvrige regioner ikke er gengivet. Andelen af forløb gennemført indenfor standardforløbstiden for stråleterapi lå på 93 % i Region Midtjylland [3. kvartal : n.a ]. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 82 registrerede forløb i pakkeforløb for kræft i prostata, der gennemgik kirurgisk behandling (eksklusiv nervebesparende kirurgi) som initial behandling, mens 60 fik nervebesparende kirurgi, som initial behandling. 257 fik medicinsk behandling som initial behandling, og 15 fik strålebehandling som initial behandling. I 46 % af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i prostata afkræftet Kræft i penis (B17) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i penis i hele landet er ikke beregnet for 4. kvartal [3. kvartal : 79 %], grundet 10 eller færre registreringer i forløbet. Ingen af regionerne har registreret mere end 10 forløb, hvorfor der ikke er anført andele af forløb for kirurgisk behandling gennemført inden for standardforløbstiden på regionalt niveau Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 10 registrerede forløb i pakkeforløb for kræft i penis, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling. I 77 % af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i penis afkræftet Kræft i testikel (B18) Idet der ikke er angivet standardforløbstider for mulige behandlingsmodaliteter, har Sundhedsstyrelsen ikke kommentarer til dette forløb men konstaterer, at der på landsplan i 4. kvartal 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 23/32

202 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -24 af 32 i alt har været 30 registrerede kirurgiske behandlingsforløb i pakkeforløb for kræft i testikel. I 83 % af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i testikel afkræftet Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) (B19) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i ydre kvindelige kønsorganer i hele landet var på 86 % i 4. kvartal [3. kvartal : 93 %]. Alene Region Midtjylland har registeret mere end 10 patienter i forløb med kirurgisk behandling af kræft i ydre kvindelige kønsorganer, hvorfor de regionale andele for de øvrige regioner ikke er gengivet. Andelen af forløb gennemført i 4. kvartal for Region Midtjylland var 92 % [3. kvartal : n.a.]. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 15 registrerede forløb i pakkeforløb for kræft i ydre kvindelige kønsorganer, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling. I 60 % af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer afkræftet Livmoderkræft (B20) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for livmoderkræft i hele landet var på 84 % i 4. kvartal [3. kvartal : 84 %]. På regionalt niveau ses der en regional variation på mellem 71 % i Region Nordjylland [3. kvartal : 75 %] og 89 % i Region Syddanmark [3. kvartal : 92 %]. Alle regioner ligger således lig med eller over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af livmoderkræft. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 134 registrerede forløb i pakkeforløb for livmoderkræft, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling. Der er ingen eller færre end 10 registrerede forløb, der gennemgik hhv. medicinsk behandling eller strålebehandling i 4. kvartal, hvorfor antallet derfor ikke er gengivet. I 85 % af forløbene blev den begrundede mistanke om livmoderkræft afkræftet Kræft i æggestok (B21) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i æggestok i hele landet var på 86 % i 4. kvartal [3. kvartal : 80 %], hvilket betyder, at der har været en stigning på 6 procentpoint siden 3. kvartal. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for medicinsk behandling af kræft i æggestok i hele landet var på 40 % i 4. kvartal [3. kvartal : 39 %]. På regionalt niveau ses der i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden en regional variation mellem 97 % i Region Syddanmark [3. kvartal : 91 %] og 82 % i Region Nordjylland og Region Midtjylland [3. kvartal : hhv. 89 % og 76 %]. Region Sjælland og Region Hovedstaden har haft færre end 10 patienter i forløb med kirurgisk behandling af kræft i æggestok, hvorfor de regionale andele for disse regioner ikke er gengivet. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 24/32

203 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -25 af 32 Indenfor medicinsk behandling af kræft i æggestok er det kun Region Midtjylland der har registreret mere end 10 forløb, hvorfor der kun er anført andele af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for denne regioner. Andelen for Region Midtjylland er på 43 % [3. kvartal : 25 %]. Der er således sket en stigning på 18 procentpoint siden 3. kvartal. Regionen ligger dog fortsat under den nationale 1. kvartil for standardforløbstiden for medicinsk behandling af kræft. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 95 registrerede forløb i pakkeforløb for kræft i æggestok, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling, mens 35 fik medicinsk behandling som initial behandling. I 55 % af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i æggestok afkræftet Livmoderhalskræft (B22) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for livmoderhalskræft i hele landet var på 80 % i 4. kvartal [3. kvartal : 84 %], hvilket betyder, at der er sket et fald på 4 procentpoint siden 3. kvartal. Da ingen af regionerne hver især eller samlet set har haft mere end 10 patienter i forløb med medicinsk behandling eller strålebehandling af livmoderhalskræft, er de nationale og regionale andele for disse forløb ikke gengivet. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 20 registrerede forløb i pakkeforløb for livmoderhalskræft, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling, mens 10 fik strålebehandling som initial behandling. I 62 % af forløbene blev den begrundede mistanke om livmoderhalskræft afkræftet Kræft i hjernen (B23) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for kræft i hjernen i hele landet var på 98 % i 4. kvartal [3. kvartal : 95 %]. Alene Region Syddanmark har registeret mere end 10 patienter i forløb med kirurgisk behandling af kræft i hjernen, hvorfor de regionale andele for de øvrige regioner ikke er gengivet. Andelen af forløb gennemført i 4. kvartal for Region Syddanmark var 97 % [3. kvartal : 100 %]. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 40 registrerede forløb i pakkeforløb for kræft i hjernen, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling. I 84 % af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i hjernen afkræftet Kræft i øjne og orbita (B24) Idet der ikke er angivet standardforløbstider for mulige behandlingsmodaliteter, har Sundhedsstyrelsen ikke kommentarer til dette forløb. Der har på landsplan i 4. kvartal været ikke registreret eller registeret under 10 patienter i pakkeforløb for kræft i øjne og orbita, der gennemgik kirurgisk behandling, medicinsk behandling eller strålebehandling som initial behandling. I 83 % af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft i øjne og orbita afkræftet. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 25/32

204 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -26 af Modermærkekræft i hud (B25) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for modermærkekræft i hud i hele landet var på 97 % i 4. kvartal [3. kvartal : 96 %]. På regionalt niveau ses der en variation på mellem 95 % i Region Hovedstaden [3. kvartal : 93 %] og 100 % i Region Nordjylland [3. kvartal : 96 %]. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 549 registrerede forløb i pakkeforløb for modermærkekræft i hud, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling. I 50 % af forløbene blev den begrundede mistanke om modermærkekræft i hud afkræftet Lungekræft (B26) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for lungekræft i hele landet var på 76 % i 4. kvartal [3. kvartal : 75 %]. Figur 13 viser den nationale udvikling i andelen af forløb inden for standardforløbstid for kirurgisk behandling af lungekræft i perioden 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Figur 13. Udviklingen i andel forløb indenfor standardforløbstid for kirurgisk behandling af lungekræft med angivet standardforløbstid over tid. Data vises for hele landet, 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Kilde: 16 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. På regionalt niveau ses der en regional variation på mellem 65 % i Region Sjælland [3. kvartal : 72 %] og 85 % i Region Syddanmark [3. kvartal : 90 %]. Alle regioner på nær Region Sjælland ligger over den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af lungekræft. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 26/32

205 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -27 af 32 Figur 14. Andel forløb gennemført indenfor angivne standardforløbstid for kirurgisk behandling af lungekræft samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal. Kilde: 17 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for medicinsk behandling af lungekræft i hele landet var på 91 % i 4. kvartal, [3. kvartal : 92 %]. Figur 15 viser den nationale udvikling i andelen af forløb inden for standardforløbstid for medicinsk behandling af lungekræft i perioden 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Figur 15 Udviklingen i andel forløb indenfor standardforløbstid for medicinsk behandling af lungekræft med angivet standardforløbstid over tid. Data vises for hele landet, 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Kilde: 18 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Inden for medicinsk behandling ses der en regional variation på mellem 87 % i Midtjylland [3. kvartal : 94 %] og 98 % i Region Sjælland [3. kvartal : hhv. 94 %]. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 27/32

206 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -28 af 32 Figur 16. Andel forløb gennemført indenfor angivne standardforløbstid for medicinsk behandling af lungekræft samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal. Kilde: 19 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. For strålebehandling af lungekræft i hele landet var andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden på 79 % i 4. kvartal [3. kvartal : 77 %]. Figur 17 viser den nationale udvikling i andelen af forløb inden for standardforløbstid for strålebehandling af lungekræft i perioden 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Figur 17. Udviklingen i andel forløb indenfor standardforløbstid for strålebehandling af lungekræft med angivet standardforløbstid over tid. Data vises for hele landet, 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Kilde: 20 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Inden for strålebehandling ses der en regional variation på mellem 69 % i Region Sjælland [3. kvartal : 74 %] og 87 % i Region Midtjylland [3. kvartal : 74 %]. Region Sjælland ligger under den nationale 1. kvartil i forhold til andelen af strålebehandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden ved behandling af lungekræft. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 28/32

207 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -29 af 32 Figur 18. Andel forløb gennemført indenfor angivne standardforløbstid for strålebehandling af lungekræft samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal. Kilde: 21 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 181 registrerede forløb i pakkeforløb for lungekræft, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling, mens 269 fik medicinsk behandling som initial behandling, og 172 fik strålebehandling som initial behandling. I 64 % af forløbene blev den begrundede mistanke om lungekræft afkræftet Sarkom i knogle (B27) Der har ikke været tilstrækkeligt datagrundlag til at opgøre andele forløb gennemført inden for standardforløbstiden for pakkeforløbene med sarkom i knogle. Sundhedsstyrelsen har derfor ingen kommentarer til dette pakkeforløb. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt færre end 10 registrerede forløb i pakkeforløb for sarkom i knogle, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling. I 61 % af forløbene blev den begrundede mistanke om sarkom i knogle afkræftet B28 Udgået 5.29 Sarkom i bløddele (B29) Andelen af kirurgiske behandlingsforløb gennemført inden for standardforløbstiden for sarkom i bløddele i hele landet var på 97 % i 4. kvartal [3. kvartal : 91 %], hvilket betyder, at der er sket en stigning på 6 procentpoint siden 3. kvartal. På regionalt niveau er det alene Region Midtjylland, der har haft mere end 10 patienter i kirurgisk behandlingsforløb for sarkom i bløddele, hvorfor der kun er anført andele af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for denne region. Andelen af forløb i Region Midtjylland var på 97 % i 4. kvartal [3. kvartal : 90 %]. Indenfor medicinsk behandling og strålebehandling har ingen af regionerne haft mere end 10 forløb og andelene er derfor ikke gengivet. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 29/32

208 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -30 af 32 Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 30 registrerede forløb i pakkeforløb for sarkom i bløddele, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling. I 46 % af forløbene blev den begrundede mistanke om sarkom i bløddele afkræftet Kræft hos børn (B30) Idet der ikke er angivet standardforløbstider for mulige behandlingsmodaliteter, har Sundhedsstyrelsen ikke kommentarer til dette forløb. Der er på landsplan i 4. kvartal ikke gengivet registrerede forløb i pakkeforløb for kræft hos børn, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling mens 10 fik medicinsk behandling som initial behandling. I 59 % af forløbene blev den begrundede mistanke om kræft hos børn afkræftet Analkræft (B31) Efter en revision af pakkeforløbet angives der rettelig ikke en forløbstid for initial kirurgisk behandling af analkræft. Da ingen af regionerne hver i sær eller samlet set har haft mere end 10 patienter i forløb med strålebehandling af analkræft, er de nationale og regionale andele for disse forløb ikke gengivet. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt færre end 10 registrerede forløb i pakkeforløb for analkræft, der gennemgik strålebehandling som initial behandling. Andelen af forløbene, hvor den begrundede mistanke om analkræft blev afkræftet er ikke beregnet 5.32 Kræft i nyrebækken eller urinleder (B32) Der er ikke tilstrækkeligt datagrundlag til at opgøre andele forløb gennemført inden for standardforløbstiden for pakkeforløbet for kræft i nyrebækken eller urinleder. Sundhedsstyrelsen har derfor ingen kommentarer til dette pakkeforløb. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt 15 registrerede forløb i pakkeforløb for kræft i nyrebækken eller urinleder, der gennemgik kirurgisk behandling som initial behandling. Andelen af forløbene, hvor den begrundede mistanke om kræft i nyrebækken og urinleder blev afkræftet er ikke beregnet Lungehindekræft (B33) Der er ikke tilstrækkeligt datagrundlag til at opgøre andele forløb gennemført inden for standardforløbstiden for pakkeforløbet for lungehindekræft. Sundhedsstyrelsen har derfor ingen kommentarer til dette pakkeforløb. Der har på landsplan i 4. kvartal været i alt færre end 10 registrerede forløb i pakkeforløb for lungehindekræft, der gennemgik medicinsk behandling som initial behandling. I 36 % af forløbene blev den begrundede mistanke om lungehindekræft afkræftet. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 30/32

209 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -31 af 32 6 Metastaser uden organspecifik kræfttype Dette pakkeforløb adskiller sig fra de organspecifikke pakkeforløb, hvorfor opgørelsen ikke er kommenteret i forhold til de ovenfor nævnte nationale kvartiler. For pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype bemærkes det, at andelen af forløb gennemført inden for standardforløbstiden for den primære henvisningsperiode var på 96 % [3. kvartal : 96 %] for hele landet. Der var en regional variation på mellem 98 % i hhv. Region Syddanmark [3. kvartal : 100 %] og 95 % i Region Midtjylland og Region Sjælland [3. kvartal : hhv. 93 % og 94 %]. I 4. kvartal var der på landsplan i alt 290 forløb, der gennemgik primær henvisningsperiode. Region Hovedstaden har haft færre end 10 patienter, hvorfor andelen for denne region ikke er gengivet. Andelen af gennemførte forløb inden for standardforløbstiden i den sekundære udredningsperiode, lå på 95 % [3. kvartal : 95 %] på nationalt niveau. På regionalt niveau er det alene Region Midtjylland, der har haft mere end 10 patienter, hvorfor der kun er anført andele for denne region på 94 % [3. kvartal : 89 %]. I 4. kvartal var der på landsplan i alt 55 forløb, der blev henvist til sekundær udredning. Af pakkeforløb der afsluttes efter den primære udredning er andelen af gennemførte forløb inden for standardforløbstiden på 83 % [3. kvartal : 86 %] på nationalt niveau. Der var en regional variation mellem 100 % i Region Sjælland [3. kvartal : 98 %] og 72 % i Region Midtjylland [3. kvartal : 73 %]. I 4. kvartal var der på landsplan 290 forløb, der blev afsluttet efter primær udredning. Region Hovedstaden har haft færre end 10 patienter i forløb, der afsluttes efter den primære udredning, hvorfor den regionale andel for denne region ikke er gengivet. I pakkeforløb med henvisning til og start på sekundær udredning var andelen af gennemførte forløb inden for standardforløbstiden på 95 % [3. kvartal : 88 %] på nationalt niveau. På regionalt niveau er det alene Region Midtjylland, der har haft mere end 10 patienter, hvorfor der kun er anført andele for denne region på 94 % [3. kvartal 89 %]. I 4. kvartal var der på landsplan 55 forløb, der blev afsluttet efter sekundær udredning. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 31/32

210 Punkt nr. 9 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 4. kvartal Bilag 1 - Side -32 af 32 7 Diagnostisk pakkeforløb Dette pakkeforløb adskiller sig også fra de organspecifikke pakkeforløb, hvorfor opgørelsen ikke er kommenteret i forhold til de ovenfor nævnte nationale kvartiler. For diagnostiske pakkeforløb for alvorlig sygdom bemærker Sundhedsstyrelsen, at andelene af diagnostiske forløbsperioder, inden for standardforløbstid i sygehusregi i hele landet, lå på 87 % [3. kvartal : 88 %] med en regional variation på mellem 64 % i Region Nordjylland [3. kvartal : 70 %] og 94 % i Region Syddanmark [3. kvartal : 95 %]. Figur 19. Udviklingen i andel forløb indenfor standardforløbstid for diagnostiske pakkeforløb. Data vises fordelt på sygehusregion samt hele landet, 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Kilde: 22 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Der har på landsplan været i alt registrerede forløb i diagnostisk pakkeforløb i 4. kvartal. Sundhedsstyrelsen konstaterer en væsentlig regional variation på mellem 93 forløb i Region Sjælland og 846 i Region Hovedstaden. Figur 20. Udviklingen i antal diagnostiske pakkeforløb. Data vises fordelt på sygehusregion samt hele landet, 1. kvartal 2013 til 4. kvartal. Kilde: 23 Landpatientregisteret per 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. 27. FEBRUAR 2017 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET, 4. KVARTAL SIDE 32/32

211 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -1 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN INDHOLD Forord... 5 Indledning... 6 Centrale nøgletal for Region Hovedstadens forskning... 6 KAPITEL 1 Sundhedsforskning i verdensklasse - Centrale tal for hospitalernes forskning og udvikling... 7 Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET - Billeddiagnostik på molekylært niveau... 8 Finansiering af forskning i Region Hovedstaden Europæisk konkurrence om midler til forskning Personer beskæftiget med forskning og udvikling i Region Hovedstaden Klinik for Vækst og Reproduktion - Kuk i hormonerne Forskningsresultater i Region Hovedstaden - Volumen Forskningsresultater i Region Hovedstaden - Fagområder Forskningsresultater i Region Hovedstaden - Kvalitet Nationalt Videnscenter for Demens Bedre behandling af demens Forskningssamarbejder ESS og MAX IV - Kliniske forsøg i verdensklasse KAPITEL 2 Region Hovedstaden Centrum for vækst i Danmark Greater Copenhagen Private virksomheders investering i forskning og udvikling Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections (CHIP) - På vej mod bedre HIV-behandling Fra forskning til nye teknologiske løsninger Én indgang for erhvervslivet Hud- og allergiafdelingen - Den korteste vej fra allergiforskning til patientbehandling Region Hovedstaden februar 2017 Forsidefoto: Greater Copenhagen 2 3

212 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -2 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORORD Region Hovedstadens vision er, at regionen skal være den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Dertil skal hovedstadsregionen have et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau, og forskning er en vigtig drivkraft for at kunne levere dette. Derfor arbejder vi på en langsigtet fælles indsats, som skal styrke forskningsmiljøerne i hovedstadsregionen. Forskning bidrager gennem innovation til at implementere ny viden og udbrede de gode løsninger på hospitalerne, som skaber en bedre og mere effektiv behandling. Dertil bidrager forskningsaktiviteterne i sig selv til at udvikle fagligt stærke og attraktive miljøer. Ud over at løfte hospitalernes behandlingsniveau, er forskning også en motor for den regionale udvikling bl.a. i form af ny medicin, medicinsk udstyr m.m, som kan skabe vækst og arbejdspladser i regionen. I Region Hovedstaden blev der i 2015 forsket for 2,1 milliarder, og samme år havde regionen ca aktive personer inden for forskning og udvikling. Tilsvarende blev der i 2015 udgivet videnskabelige publikationer. Disse publikationer opnår, set blandt de 50 største fagområder, en højere gennemslagskraft end verdensgennemsnittet. Vi er utrolig stolte over de mange ildsjæle, der bidrager til, at Region Hoved staden leverer så mange forskningsresultater af høj kvalitet. Summen af alle disse individers indsats giver Region Hovedstadens forskningsresultater international bevågenhed og bidrager til at sikre, at vi også i fremtiden kan levere et sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Denne publikation giver et indblik i Region Hovedstadens forskningskapacitet og styrkepositioner. Publikation indeholder centrale tal og cases om hospitalernes forsknings- og udviklingsaktiviteter. Ligeledes indeholder publikationen enkelte centrale tal om de private virksomheders forsknings- og udviklingsaktiviteter i regionen. Publikationen er henvendt til vores eksterne samarbejdspartnere og interessenter såsom virksomheder, højere læreranstalter, videninstitutioner og politikere. God læselyst! Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand Hjalte Aaberg Regionsdirektør 4 5

213 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -3 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN INDLEDNING KAPITEL 1 SUNDHEDSFORSKNING I VERDENS- KLASSE - Centrale tal for hospitalernes forskning og udvikling Denne publikation giver et overblik over Region Hovedstadens forsknings- og udviklingsaktiviteter med fokus på hospitalernes forskning. Formålet er at give læseren indsigt i centrale nøgletal om forsknings- og udviklingsaktiviteter, at komme med konkrete eksempler fra nogle af de allerstærkeste forskningsmiljøer på hospitalerne samt beskrive væsentlige infrastrukturelementer, som skal understøtte og bidrage til, at Region Hovedstaden også i fremtiden kan skabe sundhedsforskning og patientbehandling i verdensklasse. Som sidste element beskriver publikationen i korte træk forsknings- og udviklingsaktiviteterne i regionens private virksomheder, hvor sundhedsforskning, genteknologi og bioteknologi spiller en væsentlig rolle. Publikationen tager udgangspunkt i forskellige typer af data for at belyse forsknings- og udviklingsaktiviteterne. Særligt væsentlige datakilder er: regionens indberetning om forsknings- og udviklingsaktiviteter til Danmarks Statistik, bibliometrisk data fra Web of Science, data om regionens deltagelse i Horizon2020 og Danmarks Statistiks opgørelse over erhvervslivets forskning og udvikling. Hvor det er muligt og meningsfuldt, er der inddraget tal fra andre regioner i både indog udland, forskningsinstitutioner mv. for at sætte Region Hovedstadens forsknings- og udviklingsaktiviteter i perspektiv. Casene er udvalgt blandt de første Global Excellence In Health vindere. Global Excellence sundhedsprisen tildeles faglige miljøer på regionens hospitaler og universiteter, hvis indsats er i verdensklasse, når det gælder forskning, udvikling og ibrugtagning af ny viden om teknologier og nye behandlingsformer rettet mod sundhedsvæsenet i Danmark 1. CENTRALE NØGLETAL FOR REGION HOVEDSTADENS FORSKNING I 2015 blev der samlet brugt ressourcer for godt 2,1 milliarder kr. i Region Hovedstaden heraf kom 1,1 milliard fra eksterne kilder, såsom private danske fonde, EU mv. Region Hovedstadens forskere er aktive i 33 Horizon2020 forskningsprojekter (tilsagn opnået i perioden 2014 til ). Disse projekter har samlet en bevilling på 1,9 milliarder kr. hvoraf 150 millioner kr. er givet direkte til Region Hovedstadens forskere. I 2015 var personer beskæftiget med forskning og udvikling. Hertil kommer 838 klinisk, teknisk og administrativt personale. Således knap personer i alt. I 2015 udgav Region Hovedstadens forskere i alt videnskabelige publikationer. Disse publikationer opnåede, set blandt de 50 største fagområder (Web of Science), en højere gennemslagskraft end verdensgennemsnittet (målt som antal citationer per publikation). Region Hovedstaden havde en højere andel end gennemsnittet af særligt excellente publikationer i hele 47 ud af 50 af disse fagområder. De tre allerstørste forskningsområder målt på antallet af videnskabelige publikationer er: Onkologi Hjertekarsygdomme Endokrinologi og metabolisme I Region Hovedstaden er sundhedsforskningen organiseret i tæt samspil med den kliniske behandling og med udgangspunkt i, at den nye viden skal implementeres og bidrage til nye behandlingsmuligheder og teknologier i klinisk praksis. Region Hovedstaden har en lang række forskningsmiljøer, som er blandt de internationalt ledende inden for deres felt. Ligesom i de seneste år arbejder regionen fortsat på at styrke og koordinere forskningsaktiviteterne via en fælles strategisk indsats på tværs af alle hospitaler. Derved sikres det, at vi også i fremtiden har klinisk forskning i verdensklasse. Region Hovedstaden består af syv hospitaler: Rigshospitalet, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Amager-Hvidovre Hospital, Herlev-Gentofte Hospital, Bornholms Hospital, Nordsjællands Hospital og Region Hovedstadens Psykiatri samt en række virksomheder, herunder bl.a. Den Præhospitale Virksomhed og enkeltenheder 2. Der forskes på alle regionens hospitaler og Rigshospitalet er som det største specialhospital, regionens forskningsmæssige flagskib. HVAD ER SUNDHEDSFORSKNING? Sundhedsforskning omfatter forskning om patienter og mennesker og hos os med udgangspunkt i sundhedsvæsenet. Forskningen udføres af mange faggrupper. Sundhedsforskning omfatter hele spektret fra grundforskning, translationel forskning, klinisk forskning, forskning i forebyggelses og sundhedsfremme, implementerings- og sund heds tjeneste fors kning, samt epidemiologisk forskning. 1 Læs mere om prisen her: 2 GCP-enheden (Good Clinical Practice), Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Forskningsenheden for Almen Praksis, Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning 3 Relevante faggrupper kan være læger, sygeplejersker, biologer, økonomer, psykiatrikere, psykologer, pædagoger, fysikere, farmaceuter, ingeniører, jordmødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter, ernæringseksperter, diætister, andre akademikergrupper m.m. afhængigt af forskningsområde 6 7

214 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -4 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET Billeddiagnostik på molekylært niveau På Rigshospitalets Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET beskæftiger højtspecialiserede forskere sig med at udvikle og teste banebrydende teknologier indenfor diagnosticering og behandling af kræftpatienter. TEKST: PRIMETIME KOMMUNIKATION A/S FOTO: JOACHIM RODE På baggrund af afdelingens exceptionelle bidrag til den eksisterende viden på området er de i samarbejde med andre afdelinger på Rigshospitalet blandt andet blevet udnævnt til Europæisk Centre of Excellence for deres arbejde med en særlig type kræftsvulster. Klinikkens forskning er centreret omkring molekylær billeddannelse. Med molekylær billeddannelse laves billeder af kroppen eller enkelte organer, der viser funktioner i kroppen helt ned på molekyle niveau. Klinikken har igennem det seneste årti leveret exceptionelle og banebrydende teknologiske fremskridt inden for kræftbehandling. Afdelingens resultater er internationalt i front inden for området. Hvis kræftbehandlingen i fremtiden skal skræddersyes til den enkelte patient kræver det, at man kan diagnosticere sygdommen helt ned på molekylært niveau. Netop det arbejder klinikken på og har gennem de seneste knap ti år arbejdet på at udvikle og teste blandt andet banebrydende PET-teknologier. PET-teknologien gør det blandt andet muligt at diagnosticere og forudse, hvorvidt en kræfttumor vil sprede sig eller ej. Teknologien gør det muligt at målrette og skræddersy kræftbehandlingen i langt højere grad da man præcis kan afgrænse hvor kræftvæv befinder sig og dermed fjerne præcis det væv som er nødvendigt. Teknologien testes i øjeblikket på en række forskellige kræftformer og afdelinger på Rigshospitalet. Strålebehandlingen kan ligeledes målrettes så kun kræftceller bestråles. På den måde kan strålingen ramme kræftcellerne helt nøjagtigt og forbigå de raske celler. På længere sigt vil klinikkens metoder og forskningsresultater finde anvendelse som rutine ved en række former for kræft og komme en stor gruppe patienter til gode. På afdelingen udføres alt fra basal forskning, over translationel til klinisk forskning - med andre ord fra laboratorium til patient. Således arbejder både fysikere, kemikere, biologer, læger, ingeniører og mange flere hver eneste dag på at opnå ny viden om kræft og hvorledes nukleare teknikker kan bidrage til såvel diagnostik som behandling. Afdelingen er en tværgående service for Rigshospitalets kliniske afdelinger, og modtager patienter henvist fra både ind og udland. Klinikkens unikke og tværdisciplinære ekspertise inden for deres felt udnyttes ligeledes til samarbejde med erhvervslivet og rummer et stort potentiale for opnåelse af nye, ba- Andreas Kjær, overlæge og professor på Rigshospitalets Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET nebrydende forskningsresultater til gavn for patienterne. Klinikken er blandt andet involveret i tværfaglige samarbejder med en lang række andre klinikker på Rigshospitalet, med forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Derudover arbejder de sammen med en række internationalt førende forskningsgrupper fra bl.a. Stanford University og Icahn School of Medicine på Mount Sinai i USA. 8 9

215 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -5 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FINANSIERING AF FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FIGUR 2 Ekstern finansiering af forskning og udvikling i Region Hovedstaden fordelt på kilder, i millioner kr., 2015 tal I Danmark er forskning og udvikling generelt prioriteret højt, og der blev forsket for 2,96 procent af vores samlede BNP 4 i Region Hovedstaden som geografisk område er centrum for størstedelen af disse investeringer i forskning og udvikling svarende til 53 procent af de offentlige udgifter i På Region Hovedstadens hospitaler var udgifterne til forskning og udvikling ca. 2,1 milliarder kroner i Disse mange midler sikrer en løbende udvikling af klinikken og behandlingen, som skal garantere en region i absolut topklasse, der kan levere den bedst mulige service i mødet med regionens borgere FIGUR 1 Finansiering af forskning på Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder, millioner kr Finansiering af forskning og udvikling i alt Heraf ekstern finansiering Højteknoligfonden Faglige forskningsråd under DFF Programkomiteer under Det Strategiske Forskningsråd Finansiering fra universitet til hospital Øvrige ministerier styrelser Regioner (herunder regionale fonde inkl. Region Hovedstaden) Danske virksomheder Andre private danske kilder (fx fonde & legater) EU Udenlandske virksomheder Andre udenlandske kilder Indtægtsdækket virksomhed (uanset kilde) Kilde: Region Hovedstadens indrapportering til årlig forskningsstatistik/danmarks Statistik, I løbet af de sidste fem år har Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder forbedret sig væsentligt både når det kommer til prioriteringen af forskning og udvikling, samt evnen til at tiltrække eksterne midler til regionens indsats på området. Finansieringen af forskning og udvikling er steget med over 300 millioner kr., hvilket indikerer en klar prioritering af området i regionalt regi. Den eksterne finansiering har også, efter en række år med fremgang, fundet sig til rette omkring 1,1 milliard kr. på årlig basis. Det vil sige, at over halvdelen af den interne forskning og udvikling, er finansieret af en række eksterne parter. 4 Danmarks Statistik, Statistikbanken, FoU udgifter i procent af BNP efter procent af BNP og tid, 5 Der var samlet offentlige FoU-omkostninger på 21,6 milliarder kr. i 2015, hvoraf de 11,4 var omkostninger i Region Hovedstaden (som geografi). Danmarks Statistik, offentlige FoU-tal 2015 (foreløbige), ogudvikling Kilde: Region Hovedstadens indrapportering til årlig forskningsstatistik/danmarks Statistik, Note: Midler fra Danmarks Grundforskningsfond, Rådet for teknologi og innovation, innovationsfonden, Kommuner, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre fremgår ikke af figuren, da disse midler udgør <1 procent. I 2015 er Region Hovedstadens eksterne finansiering bevilget til en lang række forskellige områder. Den eksterne finansiering af forskning og udvikling løber op i lidt over 1,1 milliard kr. Generelt er den eksterne finansiering præget af danske bevillinger. Lige under halvdelen af den eksterne finansiering til Region Hovedstaden kommer fra private danske fonde og legater, der støtter med 411 millioner kr. Men med støtte fra EU, udenlandske virksomheder og andre udenlandske kilder, der løber op i 177 millioner kr., ser de internationale partnere tilsyneladende også et potentiale i Region Hovedstadens forskning og udvikling. Som figuren viser, er den regionale forskning også interessant for erhvervslivet. De private fonde og legater samt danske og udenlandske virksomheder finansierer sammenlagt 607 millioner kr., hvilket svarer til 55 procent af den samlede eksterne finansiering og 28,9 procent af det samlede finansieringsgrundlag på forskning og udviklingsområdet

216 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -6 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN EUROPÆISK KONKURRENCE OM MIDLER TIL FORSKNING Region Hovedstaden forsøger ikke kun at styrke forskningen internt i landet. Mulighederne for at udbrede og samarbejde om ny og excellent forskning bedrives ligeså meget på tværs af de europæiske landegrænser. Horizon2020 er det europæiske rammeprogram for forskning og innovation. Her deltager forskere fra både offentlige og private parter, i kampen om europæiske bevillinger til innovativ og banebrydende forskning. Foruden det store fokus på forskning i verdensklasse, skal projekterne under Horizon2020 også bidrage med en stor nytteværdi på deres respektive felter. Ved udgangen af deltager Region Hovedstaden i 33 Horizon2020-projekter, der sammenlagt har fået tildelt en bevilling på næsten 1,9 milliarder kroner. Heraf udmøntes omkring 150 millioner kroner til Region Hovedstaden 6. Ud af de 33 Horizon2020-projekter indtager Region Hovedstaden koordinatorrollen i seks projekter - herunder fire med eksterne samarbejdspartnere. De fire store koordinatorprojekter er såkaldte Research & Innovation Actions (RIA), hvor Region Hovedstaden har den centrale rolle med at koordinere de eksterne partnere og løfte projektet. Gennem disse projekter er vi med til at gøre Region Hovedstadens forskning toneangivende i Europa og sikre en kobling til og interesse fra andre europæiske forskningsmiljøer. Region Hovedstaden har også udmærket sig på det individuelle plan, ved at få tildelt et såkaldt ERC Advanced Grant, som er en af de mest prestigefyldte forskningsbevillinger man kan tildeles fra EU. Det Europæiske Forskningsråd (ERC) uddeler midler til særligt excellente og banebrydende projekter, som rummer potentiale til at lave et stort gennembrud inden for deres forskningsområde. Det har Andreas Kjærs projekt upet om skræddersyet terapi af kræft og karakterisering af tumorer på molekylært niveau, gjort sig udmærket til, og han har opnået en bevilling på 15 millioner kroner til at gennemføre projektet. I de resterende 27 projekter deltager Region Hovedstaden som partner. Det viser, at Region Hovedstaden er særligt eftertragtet til at løfte de pågældende projekters resultater i praksis, og sørge for, at forankringen og implementeringen resulterer i den ønskede nytteværdi for forskningsområdet. Deltagelse som partner i samarbejdsrelationer og netværksopbygning sikrer, at fremtidige RIA koordinatorprojekter fra Region Hovedstadens side, kan trække på eksisterende projektrelationer, når der skal indhentes kompetente partnere til udførelse af projekterne. Mulighederne for at opnå støtte gennem projekter under Horizon2020 bliver særligt relevante for de kommende Clinical Academic Groups (CAGs), der bliver oprettet under det nyslåede samarbejde mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet - Copenhagen Health Science Partners (CHSP). Her er afsættet klinikkens problematikker, og den tætte kobling mellem klinikere og forskere er central for muligheden for at implementere forskningsresultaterne hurtigere. På den måde kan man gøre vejen fra forskningen til klinikken kortere, hvilket er et af de centrale krav i mange sundhedsfaglige Horizon2020-projekter. RESEARCH AND INNOVATION ACTIONS KOORDINATORPROJEKTER I REGION HOVEDSTADEN BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITAL ELECTOR ehealth in Rheumatology ELECTOR projektet er koordineret lokalt af Parker Instituttet - som er Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals reumatologiske enhed. Projektet omhandler udvikling af en digital platform til hjemmebaseret monitorering af patienter med gigt. Gennem platformen vil man skabe en bedre livskvalitet for patienterne, og give en integreret og direkte tilgang til patientdata til udvikling. NoHoW Evidence-based ICT tools for weight loss maintenance NoHoW projektet er koordineret lokalt af Parker Instituttet som er Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals reumatologiske enhed. Projektet vil udvikle et program, der gennem evidensbaseret forskning, skal sikre bedre mulighed for at vedligeholde vægttab. Det vil ske ved at kigge nærmere på adfærd omkring vedligeholdelse af vægttab, samt udviklingen af en digital værktøjskasse til patienter inden for området. RIGSHOSPITALET SCIENCE Stem Cell therapy in IschEmic Non-treatable Cardiac disease SCIENCE projektet er koordineret lokalt af Kardiologisk Stamcellecenter på Rigshospitalet. Projektet forsker i muligheden for at benytte sig af stamceller i behandlingen af hjertekarsygdomme. Her vil de blandt andet bygge en centraliseret produktion af raske stamceller til brug i hjertekar tilfælde, samt udføre test og placebo test af stamcellerne på relevante patienter. Click-It In Vivo Click PET Imaging Agents: Improving clinical companion Diagnostics Click-It projektet er koordineret lokalt af Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET på Rigshospitalet. Projektet omhandler udvikling af en ny metode til brug ved nuklearmedicinske undersøgelser. En kemisk forbindelse, som indgår i en fysiologisk proces i kroppen, som man ønsker at undersøge, indgives uden radioaktivitet. Efter den kemiske forbindelse har haft tid til at indgå i reaktionen, indgives radioaktivitet, som herefter klikker sig på den kemiske forbindelse, og den nuklearmedicinske undersøgelse kan nu laves. Metoden skal være med til at mindske strålingen i forbindelse med nuklearmedicinsk undersøgelse ved mistanke om kræft samt gøre patientforløb hurtigere, billigere og mere effektive. 6 Regionens egne tal på baggrund af Grant Agreements indgået med EU-Kommissionen

217 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -7 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN PERSONER BESKÆFTIGET MED FORSKNING OG UDVIKLING I REGION HOVEDSTADEN Hvis man ser på Region Hovedstaden som geografi og ikke kun på regionens hospitaler og virksomheder, så er regionen, sammenlignet med de andre danske regioner, klart i spidsen når det handler om offentligt ansatte inden for forskning og udvikling. Således er 52 % af det samlede forsknings- og udviklingsaktive personale i Danmark placeret i Region Hovedstaden 10,11. Hvis Region Hovedstaden sammenligner sig proportionalt med forskningsmæssige konkurrenter, placerer vi os på et højt niveau, når det kommer til prioriteringen af forskning og udvikling - som set i figur 3, hvor Region Hovedstaden som geografi er sammenlignet med andre metropoler. Den aktive indsats på området for forskning og udvikling i Region Hovedstaden ligger i 2015 i gennemsnit på et halvt årsværk pr. person der har en relation til forskning og udvikling 7. Med over forskning og udviklings-aktive (hertil kommer 838 tekniske, kliniske medarbejdere og administrativt personale 8 ), betyder det at omkring 10 procent af Region Hovedstadens ansatte beskæftiger sig med forskning og udvikling i et eller anden omfang 9. FIGUR 3 Andel forsknings- og udviklingsårsværk som procent af den samlede arbejdsstyrke, ,5 TABEL 1 Antal forsknings- og udviklingsaktivt personale, Forskning og udviklings aktivt personale Kilde: Region Hovedstadens indrapportering til årlig forskningsstatistik/danmarks Statistik, Note: Personer tæller med, hvis de bruger mere end fem procent af deres samlede arbejdstid på forskning og udvikling. Samlet arbejdstid kan dermed være over 37 timer. Spredningen på tværs af arbejdsområder og titler er samtidig stor, der deltager alt fra professorer og overlæger, til ph.d.-studerende og scholarships. Nogle dedikerer størstedelen af deres arbejdstid til de forskningsmæssige problemstillinger, mens andre afsætter afgrænsede tidsrum, hvori de bidrager til forskningen og udviklingen af Region Hovedstadens sundhedsvæsen. 2 1,5 1 0, Kilde: Eurostat, Researchers, all sectors by NUTS 2 regions (% of total employment). : eurostat/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&language=en&pcode=tgs00043 Region Hovedstaden Hamburg Helsinki-Uusimaa Stockholm Greater Manchester Oslo og Akershus TABEL 2 Antal personer beskæftiget med forskning i 2015 fordelt på personalekategori Overlæger 881 Ph.d.- og kandidatstipendiater 752 Teknisk, klinisk personale 536 Professorer 237 Region Hovedstaden er, som tallene viser i besiddelse af store faglige kompetencer inden for forskning og udvikling. Det gælder både i de tunge forskningsmæssige positioner og i de klinisk fokuserede positioner. Begge steder er Region Hovedstaden repræsenteret væsentligt i arbejdet med forskning og udvikling. Note: Forskere er professionelle involveret i udformningen af ny viden, produkter, processer, metoder og systemer, og samtidig i de forvaltningen af de projekter disse tiltag udspiller sig under. Tabellen viser en angivelse af full time equivalents (årsværk) divideret med den årlige gennemsnitlige beskæftigede population. Det skal noteres at udregningen af tabellen er blevet ændret i januar 2010, fra at være på head count (antal ansatte) til i stedet at opregne full time equivalents (årsværk). Beregningen foretaget på head count (antal ansatte) kan stadig tilgås via Eurostats offentlige database, under tabellen: Total R&D personnel and researchers by sectors of performance, region and sex (rd_p_persreg). Der mangler data for Hamburg og Stockholm i 2012, hvorfor værdien i dette dataår for de to regioner er udregnet som en middelværdi af 2011 og Kilde: Region Hovedstadens indrapportering til årlig forskningsstatistik/danmarks Statistik, Region Hovedstadens indrapportering til Danmarks Statistik, FoU-aktivt personale, samt FoU-årsværk 8 Disse personalekategorier er også forsknings- og udviklingsaktive men kan kategoriseres som forskningsstøttefunktioner Baseret på Danmarks Statistik, den offentlige FoU-statistik 2015 (foreløbige tal), Tabel 5 (2015) FoU-personale, FoU årsværk og FoU omkostninger fordelt på hovedområde og region. Antal årsværk og kr., 11 Forbruget af arbejdstimer på forskning og udvikling er udregnet på baggrund af egen indrapportering og dokumentering af faktisk arbejde med området. Indrapporteringen er regnet som procent af en normal arbejdsuge, som nogle gange ligger langt over de 37 timer. Det er derfor svært at give det fulde overblik, over det reelle time antal der er blevet benyttet, da de formelt ligger placeret i personens fritid

218 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -8 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN Klinik for Vækst og Reproduktion Kuk i hormonerne Ingen ved hvorfor hormonafhængige sygdomme - såsom tidlig pubertet eller nedsat sædkvalitet - bliver mere og mere udbredt, og hvorfor forekomsten af sådanne hormonforstyrrelser stiger kraftigt. Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for forskningen ved Klinik for Vækst og Reproduktion. Udover afdelingens fokus på indsamling og udbredelse af forskningsresultater, arbejder de konstant på at forbedre standarden for patientbehandling, forskning og træning på det højeste internationale plan. Forskerne på afdelingen samarbejder derfor med industrien og medicinalvirksomheder for at afprøve nye metoder og behandlingstilgange i praksis. Anders Juul, professor og klinikchef på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Re produk tion og leder af Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health TEKST: PRIMETIME KOMMUNIKATION A/S FOTO: JOACHIM RODE Afdelingen har en højtspecialiseret klinisk funktion inden for pædiatrisk endokrinologi i Danmark, og er det eneste Andrologiske center i Denmark, som er certificeret af European Academy of Andrology. De er netop blevet godkendt som ekspertcenter i det store og globalt betydningsfulde europæiske netværk; European Reference Network for Rare Endocrine Disorders (ENDO-ERN), og er en foregangsmodel for translationel medicin. Ved Klinik for Vækst og Reproduktion går patientbehandling og forskning hånd i hånd. Ambulatorier, kontorer og laboratorier ligger fysisk og funktionelt tæt på hinanden, hvilket betyder, at forskning og behandling af patienter med sjældne hormonsygdomme, genitale misdannelser, dårlig testikel funktion og andre endokrine sygdomme følges ad. Spørgsmål, der opstår som følge af patientpleje, kan på den måde direkte oversættes til forskningsprojekter, der gennemføres i afdelingens egne specialiserede laboratorier. Omkring 100 forskere og speciallæger er tilknyttet afdelingen, og alle beskæftiger sig både med forskning og arbejdet med patienter i ambulatorium. Klinikken formår således på exceptionel vis at forbinde verdensledende grundforskning med patientbehandling. Dette har været medvirkende til at klinikken nyder en national førerposition inden for feltet, og er placeret blandt de fremmeste grupper globalt. Forskerne på klinikken arbejder konstant for at videreudvikle deres førerposition inden for feltet, og fokuserer fremadrettet på at forbedre mulighederne for at diagnosticere og behandle det stigende antal af patienter med hormonafhængige sygdomme. Unikt for afdelingen er, at man på Klinik for Vækst og Reproduktion forsker i og behandler patienter i alle aldre. Klinikken tager både imod nyfødte med tvetydige kønsorganer, unge drenge med testikelkræft, såvel som voksne mænd med dårlig sædkvalitet. Afdelingens speciallæger er således både pædiatere med ekspertfunktion i pædiatrisk endokrinologi, eller har en baggrund som speciallæger i voksenendokrinologi. Ydermere følger afdelingen adskillige patienter med kroniske sygdomme og er i stand til at monitorere og skræddersy patienternes sygdoms- og behandlingsforløb. Denne kontinuerlige indsigt i både livslange og korterevarende sygdomsforløb, gør det muligt konstant at blive klogere på, hvordan behandlingen kan gøres endnu bedre i fremtiden

219 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -9 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNINGSRESULTATER I REGION HOVEDSTADEN - VOLUMEN I Region Hovedstaden leder de forskningsintensive hospitaler til ny banebrydende viden af højeste kvalitet. Resultatet af hospitalerne i Region Hovedstadens forskningsaktiviteter kan blandt andet måles via antallet af videnskabelige publikationer. Videnskabelige publikationer er en interessant og vigtig målestok, fordi hver peer reviewed publikation indikerer ny viden, som kan omsættes til nye behandlingsmetoder. I 2015 udgav Region Hovedstaden hele videnskabelige publikationer. Ud af disse er med såkaldte BFIpoint. Dvs. at de lever op til de krav, der er sat for pointgivende publikationer i den nationale bibliometriske forskningsindikator 12. Til sammenligning havde Danmarks Tekniske Universitet pointgivende publikationer inden for publikationsformen tidsskriftsartikler og konferencebidrag. I figur 4 ses antallet af videnskabelige publikationer (tidsskriftsartikel, konferenceartikel, review og letter) udgivet med en eller flere forfattere fra Region Hovedstadens hospitaler. Der er nogle særligt prestigefyldte tidsskrifter til publicering af forskning. Disse tidsskrifter er generelt kendetegnede ved at de modtager mange manuskripter til publicering, og at der er meget høje peer review krav. Disse faktorer betyder, at det kun er de allerbedste og vigtigste forskningsresultater, som udgives i disse tidsskrifter. At tidsskrifterne har stor indflydelse (eng. impact) inden for deres felt kan ses på deres Journal Impact Factor, jf. tabel 3, som ligger mellem 16 og 54. Dvs. at hver artikel udgivet i disse tidsskrifter modtager mellem 16 og 54 citationer i gennemsnit. Af tabellen fremgår det, at Region Hovedstaden i 2013 havde 38 artikler i disse seks førende tidsskrifter, og videre at disse opnåede mellem 37 og 149 citationer i gennemsnit. Det fremgår således at Region Hovedstadens artikler i gennemsnit modtog flere citationer end andre artikler i de prestigefyldte tidsskrifter. FIGUR 4 Antal videnskabelige publikationer, TABEL 3 Antal publikationer fra Region Hovedstaden i udvalgte førende tidsskrifter, publikationsår 2013 Tidsskift Journal Impact Antal Gennemsnitlig antal Factor* publikationer citationer per publikation** British Medical Journal 16,4 5 37,5 Cell 33,1 1 41,0 JAMA - Journal of the American Medical Association 30,4 7 38,4 Lancet 39, ,7 Nature 42,4 2 64,1 New England Journal of Medicine 54, ,5 Total ,2 Kilde: Udtræk fra PURE på regionalt niveau, januar Kilde: Udtræk fra PURE på regionalt niveau. Note: Udtrækket er baseret på publikationstyperne tidsskriftsartikel, konferenceartikel, review og letter. Publikationerne er fagfællebedømt (peer review) og endeligt udgivet i perioden 2011 til Noter: Baseret på hovedtidsskrifterne og ikke eventuelle søskendetidsskrifter (fx hovedtidsskriftet The Lancet ISSN ). * Journal Impact Factor er med udgangspunkt i Web of Science s beregning af Journal Impact Factor for ** 2013 publikationer med tre års citationsvindue ( ) 12 Læs mere om den bibliometriske forskningsindikator her: den-bibliometriske-forskningsindikator 18 19

220 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -10 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNINGSRESULTATER I REGION HOVEDSTADEN - FAGOMRÅDER FIGUR 5 Antal videnskabelige publikationer fordelt på fagområder (Web of Science), publikationsår 2013 ONCOLOGY CARDIAC & CARDIOVASCULAR SYSTEMS ENDOCRINOLOGY & METABOLISM Region Hovedstaden består både af højt specialiserede hospitaler og akuthospitaler. På alle regionens hospitaler og virksomheder bedrives der forskning, og regionen dækker således stort set alle sundhedsvidenskabelige felter. I følgende figur ses regionens videnskabelige publikationer inddelt i fagområder. Figuren fremhæver de 50 mest forskningsaktive områder. Figuren er baseret på den bibliometriske database Web of Science Core Collection, som dækker godt af verdens mest centrale forskningstidsskrifter og konference proceedings 13. Region Hovedstadens forskningsaktiviteter foregår primært på de områder, hvor forskningen kan have den største betydning for den kliniske behandling. Hvert år rammes ca danskere af kræft 14 og ca af en hjerte-kar-sygdom 15. Tilsvarende lever godt 5,7 procent af den danske befolkning med diabetes, hvoraf hovedparten (over 80 procent) er inden for type 2 diabetes 16. Som det fremgår af figuren, så er "Oncology" og "Cardiac & cardiovascular systems" de mest forskningsaktive områder med over 250 videnskabelige publikationer årligt. "Endocrinology & metabolism" (også kendt som diabetesforskning) følger lige efter med knap 250 publikationer årligt. 13 Analysen er baseret på 81 % af de videnskabelige publikationer, Region Hovedstaden udgav i De resterende 19 % er udkommet i andre videnskabelige tidsskrifter og proceedings, som ikke er en del af Web of Science Core Publications MEDICINE, GENERAL & INTERNAL CLINICAL NEUROLOGY NEUROSCIENCES IMMUNOLOGY GENETICS & HEREDITY SURGERY BIOCHEMISTRY & MOLECULAR BIOLOGY MEDICINE, RESEARCH & EXPERIMENTAL PUBLIC, ENVIRONMENTAL & OCCUPATIONAL HEALTH CELL BIOLOGY PHARMACOLOGY & PHARMACY OBSTETRICS & GYNECOLOGY INFECTIOUS DISEASES HEMATOLOGY RADIOLOGY, NUCLEAR MEDICINE & MEDICAL IMAGING PSYCHIATRY PHYSIOLOGY MICROBIOLOGY PERIPHERAL VASCULAR DISEASE GASTROENTEROLOGY & HEPATOLOGY PEDIATRICS RESPIRATORY SYSTEM NUTRITION & DIETETICS DERMATOLOGY SPORT SCIENCES ANESTHESIOLOGY RHEUMATOLOGY HEALTH CARE SCIENCES & SERVICES BIOTECHNOLOGY & APPLIED MICROBIOLOGY CRITICAL CARE MEDICINE PATHOLOGY REPRODUCTIVE BIOLOGY ORTHOPEDICS VIROLOGY BIOCHEMICAL RESEARCH METHODS UROLOGY & NEPHROLOGY Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse, Core publications in Web of Science 2013 Note: Det skal bemærkes at fagområder med under 50 publikationer i 2013 ikke indgår i denne opgørelse. Publikationerne er fagområdeinddelt på baggrund af det tidsskrift de er udkommet i. Tidsskrifter kan være indekseret i flere fagområder, hvorfor én publikation kan indgå i flere af de angivne fagområder (dubletter)

221 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -11 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNINGSRESULTATER I REGION HOVEDSTADEN - KVALITET Tidligere undersøgelser har vist, at dansk sundhedsvidenskabelig forskning er helt i front 17, og at den forskning som foregår i samarbejde mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden er førende i Norden 18. Ved at se på antallet af citationer, som de videnskabelige publikationer opnår, får man en indikation på den gennemslagskraft forskningsresultaterne har haft i de nationale og internationale forskningsmiljøer. Følgende beregning viser gennemslagskraften (antallet af citationer per publikation) inden for de 50 største fagområder. Tallene er normaliseret, så det er muligt at sammenligne gennemslagskraften på tværs af fagområder 19. Som det fremgår af figuren, er det inden for fagområdet Medicine General & Internal, at Region Hovedstadens forskningsresultater har allerstørst gennemslagskraft. Her opnår publikationerne over 3 gange så mange citationer som verdensgennemsnittet. Som de følgende mest gennemslagskraftige fagområder ses Reproductive Biology, Obstetrics & Gynecology og Biotechnology & Applied Microbiology der opnår mellem 2,7 og 2,4 gange flere citationer end verdensgennemsnittet. Det er værd at bemærke, at ingen af de 50 mest aktive forskningsområder i Region Hovedstaden ligger under verdensgennemsnittet. Til at supplere figur 6, viser figur 7 Region Hovedstadens andel af de top 10 procent mest citerede artikler inden for fagområdet. Hvor figur 6 viser, at Region Hovedstadens forskningspublikationer er over gennemsnittet ift. antal citationer, viser figur 7, om Region Hovedstaden har en andel blandt de allerbedste (forstået som mest citerede) publikationer Copenhagen University Hospital, havde den højeste impact af alle universitetshospitaler i Norden ifølge denne rapport: nordforsk.org/en/publications/publications_container/policy-paper comparing-research-at-nordic-universities-using-bibliometric-indicators 19 Der er benyttet et 3-års citationsvindue. Yderligere information om metoden til beregningen kan findes her (under MNCS): leidenranking.com/information/indicators MEDICINE, GENERAL & INTERNAL REPRODUCTIVE BIOLOGY OBSTETRICS & GYNECOLOGY BIOTECHNOLOGY & APPLIED MICROBIOLOGY VIROLOGY BIOCHEMICAL RESEARCH METHODS NUTRITION & DIETETICS GASTROENTEROLOGY & HEPATOLOGY MICROBIOLOGY GENETICS & HEREDITY PUBLIC, ENVIRONMENTAL & OCCUPATIONAL HEALTH HEALTH CARE SCIENCES & SERVICES ORTHOPEDICS SURGERY CARDIAC & CARDIOVASCULAR SYSTEMS RADIOLOGY, NUCLEAR MEDICINE & MEDICAL IMAGING PSYCHIATRY ANESTHESIOLOGY UROLOGY & NEPHROLOGY RHEUMATOLOGY PHARMACOLOGY & PHARMACY PEDIATRICS BIOCHEMISTRY & MOLECULAR BIOLOGY MEDICINE, RESEARCH & EXPERIMENTAL INFECTIOUS DISEASES SPORT SCIENCES DERMATOLOGY CLINICAL NEUROLOGY RESPIRATORY SYSTEM ONCOLOGY HEMATOLOGY CELL BIOLOGY ENDOCRINOLOGY & METABOLISM PATHOLOGY CRITICAL CARE MEDICINE IMMUNOLOGY PERIPHERAL VASCULAR DISEASE NEUROSCIENCES PHYSIOLOGY FIGUR 6 Fagnormaliseret citationsimpact, publikationsår ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet. Database: Core publications in Web of Science Note: Analyse af Publikationer fra 2013 med 3-års citationsvindue ( ). Selvcitationer er ekskluderet. Gennemsnitligt antal af citationer per publikation, normaliseret ift. fagområde og publiceringsår. 1= verdensgennemsnittet, dvs. at en værdi på 1,25 betyder at Region Hovedstaden er 25 procent mere citeret inden for fagområdet end verdensgennemsnittet

222 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -12 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FIGUR 7 Andel af publikationer blandt de top 10 procent mest citerede, publikationsår 2013 Som det fremgår af figuren, er forskningsområdet Reproductive Biology det forskningsområde der har den højeste andel blandt de mest citerede. Hele 37 procent af Region Hovedstadens publikationer inden for fagområdet er blandt de top 10 procent mest citerede svarende til 3,7 gange flere topciterede artikler end gennemsnittet. De tre følgende stærkeste forskningsområder (ifølge denne målemetode) er: Medicine General & Internal, Obstretrics & Gynecology og Public, Environmental & Occupational Health. REPRODUCTIVE BIOLOGY OBSTETRICS & GYNECOLOGY MEDICINE, GENERAL & INTERNAL PUBLIC, ENVIRONMENTAL & OCCUPATIONAL HEALTH GASTROENTEROLOGY & HEPATOLOGY HEALTH CARE SCIENCES & SERVICES RADIOLOGY, NUCLEAR MEDICINE & MEDICAL IMAGING SURGERY GENETICS & HEREDITY VIROLOGY BIOTECHNOLOGY & APPLIED MICROBIOLOGY PSYCHIATRY ORTHOPEDICS RESPIRATORY SYSTEM CLINICAL NEUROLOGY RHEUMATOLOGY CARDIAC & CARDIOVASCULAR SYSTEMS BIOCHEMISTRY & MOLECULAR BIOLOGY DERMATOLOGY INFECTIOUS DISEASES PHARMACOLOGY & PHARMACY PEDIATRICS NUTRITION & DIETETICS CELL BIOLOGY MICROBIOLOGY ONCOLOGY PERIPHERAL VASCULAR DISEASE HEMATOLOGY MEDICINE, RESEARCH & EXPERIMENTAL CRITICAL CARE MEDICINE BIOCHEMICAL RESEARCH METHODS NEUROSCIENCES ANESTHESIOLOGY ENDOCRINOLOGY & METABOLISM IMMUNOLOGY SPORT SCIENCES PATHOLOGY UROLOGY & NEPHROLOGY PHYSIOLOGY 0 % 5 % % % % % % % %,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet. Database: Core publications in Web of Science Note: Hvert fagområdes publikationer rangeres ift. antallet af citationer. De 10 procent mest citerede udgør top 10 procent, således er gennemsnittet = 10 procent. Hvis et fagområde har 29 procent top10 procent publikationer, betyder det, at fagområdet har ((0,29-0,1)*100=190 % flere højtciterede artikler end gennemsnittet

223 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -13 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN Nationalt Videnscenter for Demens Bedre behandling af demens Gundhild Waldemar, professor i neurologi, koordinerende professor på Neurocentret og leder af Nationalt Videnscenter for Demens Danske og internationale forskere nærmer sig hele tiden gåden bag flere demenssygdommes opståen og udbredelse. Det danske Nationalt Videnscenter for Demens er med helt i front når det kommer til nye forskningsresultater om forebyggelse, risikofaktorer, diagnostik og behandlinger. TEKST: PRIMETIME KOMMUNIKATION A/S FOTO: JOACHIM RODE Nationalt Videnscenter for Demens, der er en del af Rigshospitalet, arbejder for at skabe bedre livskvalitet for ca demensramte og deres pårørende i Danmark. Centret udfører exceptionel forskning i verdensklasse inden for særligt klinisk og translationel demensforskning og har samtidig en ledende rolle, når det kommer til at indsamle og formidle viden omkring demens. Centret arbejder således både med banebrydende forskning, nødvendig uddannelse og bred formidling om demens og hukommelsesforstyrrelser til fagfolk på alle niveauer og på tværs af sektorer såvel i Danmark som på internationalt plan. Nationalt Videnscenter for Demens er medlem af The European Alzheimer Disease Consortium samt JPND, som er et EU initiativ, hvor forskning og vidensdeling inden for området går på tværs af lande. Centret leder og koordinerer således en lang række danske og internationale forskningsprojekter med målet om at forebygge demens og forbedre livskvaliteten for mennesker med demens og deres pårørende. Det drejer sig bl.a. om et felt af studier fra klinisk intervention og sygdomsforløb til biomarkører, neurogenetik og billeddannelse af hjernen. Centret har siden 1995 drevet Hukommelseskliniken, som hvert år modtager et stort antal patienter med hukommelsesforstyrrelser og demenssygdomme fra lokalområdet, samt patienter med arvelige, uafklarede eller sjældne demenssygdomme fra hele landet. Mødet med patienterne er afgørende for den forskning, der igangsættes af centret, og dialogen er en grundlæggende inspiration for nye forskningsinitiativer. For at nå nærmere på en kur mod demens bruger centrets forskere derfor både tid på forskning og på behandling og patientkontakt. Den forskning, som centret foretager, skaber evidens for praksis. De arbejder sammen med medicinalselskaber fra både indland og udland om kliniske lægeforsøg. Centrets højtspecialiserede funktion bidrager, i tæt samarbejde med medicinalindustrien, til at udvikle og teste nye medicinske behandlinger. I øjeblikket arbejder centret blandt andet på at udvikle en software, som kan hjælpe til at stille demensdiagnosen mere nøjagtigt og i tidligere stadier. Visionen for centret er at skabe et dansk centrum på højt internationalt niveau for patientbehandling, forskning og vidensformidling. For fortsat at opnå de bedste resultater i verdensklasse arbejder centret tæt og konstruktivt sammen med andre forsknings- og behandlingsenheder både nationalt og internationalt. Centrets stærke netværk af ledende forskere på området udvides derfor hele tiden, og med det styrkes deres internationale førerposition konstant

224 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -14 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNINGSSAMARBEJDER Kortet viser samarbejdsrelationer i mellem forfattere tilknyttet hospitaler i Region Hovedstaden og forfattere i andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner. Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet. Database: Core publications in Web of Science, For at være blandt de bedste forskere i verden, skal man samarbejde med de stærkeste forskningsmiljøer uanset om disse er placeret i ind- eller udland. Ofte samarbejder Region Hovedstadens forskere med udenlandske forskningsmiljøer, enten fordi disse miljøer er blandt de førende i verden, og derfor foretrukne samarbejdspartnere, eller fordi der findes så højt specialiserede kliniske miljøer i Region Hovedstaden, at der ikke findes nationale samarbejdspartnere til større forskningsprojekter. Region Hovedstadens forskere udgiver 75 procent af deres forskningsresultater sammen med forskere fra andre forskningsinstitutioner i ind- og udland. I 43 procent af tilfældene er det med en udenlandsk institution og i 8 procent af tilfældene er det sammen med en privat virksomhed. Kortet viser, hvilke institutioner forskerne i Region Hovedstaden har samarbejdet med målt på antallet af videnskabelige publikationer, hvor der har været samforfatterskaber med andre forskningsinstitutioner. Kortet viser samarbejdsrelationer i mellem forfattere tilknyttet hospitaler i Region Hovedstaden og forfattere i andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner. Samarbejdsrelationer er udtrykt ved samforfatterskaber, og links på kortet viser de stærkeste samarbejder i mellem institutionerne. Kortets cirkler viser institutionernes relative størrelse til hinanden. Der er dannet tre klynger på kortet, som er illustreret ved farverne grøn, blå og rød. Institutionernes placering i klynger afspejler deres indbyrdes samarbejder. Som det fremgår, er Københavns Universitet den helt centrale samarbejdspartner for Region Hovedstadens forskere. Dertil kommer store og førende udenlandske universiteter, såsom: University of Amsterdam, Cambridge University, Karolinska Instituttet og Harvard University. Hvis man studerer klyngerne nærmere, synes der at være et geografisk mønster, hvor den grønne klynge (hvor Region Hovedstaden optræder) inkluderer danske samarbejdspartnere, den blå klynge primært skandinaviske og hollandske partnere, og den røde klynger primært engelske og oversøiske partnere. NYT STYRKET SAMARBEJDE MELLEM REGION HOVEDSTADEN OG KØBENHAVNS UNIVERSITET Region Hovedstaden og Københavns Universitet har længe været bevidste om de mange forskningssamarbejder på tværs af de to organisationer og er nu klar med et nyt organisatorisk setup, der skal understøtte den tværorganisatoriske forskning. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation med det formål at intensivere samarbejdet mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden på sundhedsområdet. CHSP skal fremme synergier og samarbejde mellem excellent forskning, klinisk arbejde og uddannelse og på den måde bidrage til en nødvendig transformation af sundhedsområdet. I første omgang skal samarbejdet fremmes gennem etableringen af en række Clinical Academic Groups (CAGs), der får til formål at realisere et fælles potentiale inden for et tværgående fagområde. Læs mere om samarbejdet her:

225 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -15 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN ESS OG MAX IV - KLINISKE FORSØG I VERDENSKLASSE ESS og MAX IV er to banebrydende partikelanlæg, som gør det muligt for forskere, at undersøge forskellige strukturer på materialer. Præ-kliniske forsøg på ESS og MAX IV vil på sigt gavne regionens hospitaler med nye og effektive medicinprodukter og behandlingsmetoder. Dansk forskning vil i fremtiden kunne løftes til verdensklasse ved at benytte ESS og MAX IV og på denne måde bygge bro mellem videnskaben og erhvervssektoren ved at omsætte forskningsresultater fra ESS og MAX IV til smarte og bedre materialeløsninger. Endvidere vil udnyttelsen af ESS og MAX IV være med til at brande og markedsføre Greater Copenhagen, som en international hub for materialeinnovation og materialeforskning med et særligt blik på udvikling af bæredygtige materialeløsninger inden for Sund Vækst: Life Science Sustainable Business Fødevaresystemer og produkter Materialeteknologier, eks. 3D-print i metal Grøn energi og transportteknologi Med etablering af ESS og MAX IV kun 45 min fra København, er der unikke muligheder for, at bringe dansk forskning op i en helt ny liga og potentiale til at bringe Greater Copenhagen op i nyt gear, der i fremtiden vil understøtte udviklingen af materialeinnovation bløde, hårde og biologiske løsninger. Eksempler på anvendelse af ESS og MAX IV til medicin forskning De to nye banebrydende partikelanlæg ESS og MAX IV kan anvendes til at analysere forskellige typer af materialer, der kan hjælpe forskere med, at udvikle og forbedre lægemidler og styrke Region Hovedstadens position inden for Sund Vækst. Ved at forskere udnytter ESS og MAX IV avancerede teknologi, åbnes der nye muligheder inden for den medicinske forskning for eksempel nye metoder til at bekæmpe kræft eller ny viden til udvikling af diabetes medicin. Det er en forudsætning for mennesker med livsstilssygdomme som diabetes, at den rette mængde insulin frigives på det rette tidspunkt for at sikre gode levevilkår. PARTIKELFORSKNING KAN GAVNE SUNDHEDSVÆSENET MED BL.A.: Adgang til flere præ-kliniske forsøg som bidrager med nye forskningsresultater. Adgang til MAX IV synkrotronen, som er verdens mest avancerede røntgenudstyr. Udvikling af nye algoritmer, som gør forskere og klinikere i stand til at fortolke mønstre vha. billedanalyse og materialeteknologi. Sikre kapacitetsopbygning af det danske forskningsmiljø og materialeteknologi, som bidrager til det daglige kliniske arbejde til gavn for borger/patient/samfund. Eksempelvis vil MAX IV synkrotronen sikre klinikere og forskere i Region Hovedstaden adgang til at benytte højteknologisk udstyr til at lave tredimensionelle CT-skanninger af hidtil uset høj rumlig og tidslig opløsning. På den måde bliver det muligt at se mikrostrukturer via billeddannelse af anatomi og fysiologi af celler, væv, organer og små forsøgsdyr. Ved at benytte nye matematiske og beregningsmæssige algoritmer bliver det muligt at undersøge f.eks. mikrostrukturer i hjernen, knoglestrukturer og cellers bevægelsesmønster. VERDENS BEDSTE RØNTGENBILLEDER Region Hovedstadens forskningsfond til sundhedsforskning har i givet forskningsmidler til et tværvidenskabeligt forskningssamarbejde med forskere fra Danish Research Center for Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Københavns Universitet og DTU. Dette forskningssamarbejde har fokus på præ- kliniske forsøg, der ved hjælp af synkrotronbilleddannelse kan udvikle nye under søgelser til bl.a. at se på muskel- og knoglestrukturer samt sædcellers bevægelsesmønstre. I fremtiden vil sådanne forskningsresultater bidrage til at give patienter en mere effektiv behandling på sygehusene. Forskere der gør brug af synkrotronbilleddannelse vil bl.a. have mulighed for at undersøge nye kliniske problemstillinger. Det giver Region Hovedstadens hospitaler en international førende platform, der åbner dørene for bedre og mere effektfulde patientbehandlinger

226 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -16 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN KAPITEL 2 REGION HOVEDSTADEN CENTRUM FOR VÆKST I DANMARK FIGUR 9 Omsætning i virksomheder fordelt på region, i mio. kr., Region Hovedstaden er central for at skabe og øge væksten i Danmark. Hovedstadsregionen er pålagt en helt central rolle, og et særligt ansvar, når det kommer til at sikre vækst og jobskabelse til gavn for hele Danmark. Omkring 40 procent af Danmarks BNP skabes i hovedstadsregionen og ca. 75 procent af alle nye arbejdspladser i Danmark er de sidste 10 år skabt i hovedstadsregionen 20. Region Hovedstaden er en region, der skaber nye vækst og udviklingsstrategier, som bevæger sig på tværs af lande og regioner, for at skabe et nyt nordeuropæisk vækstcenter, der kan konkurrere mod resten af verdens førende metropoler. Tallene viser også, at hoved - stadsregionen er bedst, når det kommer til at oprette nye virksomheder 21, og at det som hovedstad, er verdens bedste by til at tiltrække talenter 22. To helt centrale elementer når det kommer til at skabe og øge vækst, ikke bare for hovedstadsregionen, men for hele Danmark. Men koblingerne skal ikke kun sikres på tværs af regioner og landegrænser. Regionens samarbejdspartnere skal sikre væksten i kommunerne så de høster anerkendelse på nationalt niveau. Samarbejder som Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Væksthus Hovedstaden mfl. skal være med til at sikre, at væksten og fremgangen resulterer i bedre forhold for borgerne Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland FIGUR 8 Antal firmaer fordelt på regioner, Kilde: Note: I 2009 overgår Generel firmastatistik til at anvende eindkomst som datagrundlag til beregningen af fuldtidsansatte. Det betyder, at der er et databrud i antallet af fuldtidsansatte fra 2008 til I forhold til tidligere offentliggørelse: Inden for transport er foretaget mindre rettelser i statistikken for Antallet af reelt ophørte firmaer revideres ved offentliggørelse for den foregående periode, idet der tages højde for genstartende firmaer. Derfor vil antallet for det seneste tilgængelige år forventeligt blive nedjusteret i forbindelse med næste offentliggørelse Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Note: I 2009 overgår Generel firmastatistik til at anvende eindkomst som datagrundlag til beregningen af fuldtidsansatte. Det betyder, at der er et databrud i antallet af fuldtidsansatte fra 2008 til I forhold til tidligere offentliggørelse: Inden for transport er foretaget mindre rettelser i statistikken for Antallet af reelt ophørte firmaer revideres ved offentliggørelse for den foregående periode, idet der tages højde for genstartende firmaer. Derfor vil antallet for det seneste tilgængelige år forventeligt blive nedjusteret i forbindelse med næste offentliggørelse Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi, s figur

227 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -17 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN Greater Copenhagen Greater Copenhagen består af: 1 vision 2 lande 3 regioner (herunder 79 kommuner) 4 millioner indbyggere Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk partnerskab mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne samt de underliggende 79 kommuner. Samarbejdet er grundlagt på en fælles vision om at fremme væksten i området. Metropolområdet har allerede i dag stor bevågenhed fra udenlandske partnere som følge af Greater Copenhagens placering, som det infrastrukturelle bindeled mellem Europa og Skandinavien, samt den forsknings- og erhvervsmæssige diversitet, der findes inden for Greater Copenhagens område. Greater Copenhagen giver mulighed for, at Region Hovedstadens forskningsmæssigt får større international gennemslagskraft. Arbejdet inden for metropolen Greater Copenhagen skal samtidig være med til at opbygge en integreret og bæredygtig vækstregion, der arbejder for at påvirke lovgivning og andre barrierer for væksten i området. På den måde kan Greater Copenhagen konkurrere med andre store metropoler om at tiltrække de bedste investorer, virksomheder og talenter og dermed understøtte regionens vækst og jobskabelse. Som noget unikt, er metropolen Greater Copenhagen et partnerskab, der er oprettet på tværs af landegrænser. Det giver både en række fordele og udfordringer, når det kommer til promoveringen af regionen. Der ligger en mængde administrative foranstaltninger, der gør større samarbejder på tværs af lande, regioner og kommuner udfordrende. Det er dog de samme forskelle, der er styrken for metropolen. Forskellene er med til at give et mere reflekteret billede af det tværregionale perspektiv og udvider mulighedshorisonten for virksomheder eller samarbejdspartnere, der betragter Greater Copenhagen. Muligheder som aktørerne i partnerskabet opfordres til at gribe og bære videre, i det fælles arbejde på at skabe en region med fokus på vækst, bæredygtighed og jobs. Kristianstad University Sweden Kilde: Greater Copenhagen som attraktivt erhvervsmiljø Verdens andet mest fleksible arbejdsmarked og i top tre siden 2005 Europas bedste at drive virksomhed i Verdens bedste inden for grønne teknologi løsninger Greater Copenhagens forskningskapacitet 17 universiteter og højere læreranstalter universitetsstuderende forskere Ph.d studerende Nordsjællands Hospital Aarhus University Copenhagen Technical University of Denmark University of Copenhagen Kilde: - Engelsk Greater Copenhagen Brochure Note: Studerende: Antal studerende er afrundet til nærmeste 1000-tal. Tal for danske universiteter er fra 1. oktober 2014, mens tal for skånske universiteter er hhv. fra 2012, 2013 og 2014 Roskilde University Copenhagen Business School IT University of Copenhagen Aalborg University Copenhagen University of Southern Denmark Lund University Swedish University of Agricultural Sciences Malmö University Kilde: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Lund Universitet, Malmö Universitet, Högskolan Kristianstad og SLU Campus Alnarp. Copenhagen Capacity, Københavns Kommune, Öresundskomiteen, samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Universities University hospitals Science parks Innovation incubators Kilde: - under Science and Research in Greater Copenhagen. Med tilføjelser

228 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -18 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN PRIVATE VIRKSOMHEDERS INVESTERING I FORSKNING OG UDVIKLING De private virksomheder i hovedstadsregionen investerer massivt i forskning og udvikling. I hovedstadsregionen bedrives der forskning og udvikling på hver femte af samtlige virksomheder. Det er den højeste andel i landet 23. Samlet havde virksomhederne udgifter til egen forskning og udvikling på over 38 milliarder kr. i Heraf gik ca. 15 milliarder, til forskning og udvikling inden for områderne sundhedsforskning, genteknologi og bioteknologi. Hovedstadsregiones virksomheder står samlet for 68 procent af virksomhedernes egne udgifter til forskning og innovation og hele 96 procent af forskning og udviklingen inden for de tre områder sundhedsforskning, genteknologi og bioteknologi. Den høje forsknings- og udviklingsaktivitet afspejles i antallet af personer der er beskæftiget med forskningog udvikling i hovedstadsregionens virksomheder. I 2015 var antallet , hvoraf er ansat som forskere. Dette svarer til 61 procent af alle private forskningsansatte i Danmark. FIGUR 10 Virksomhedernes egne udgifter til forskning og udvikling, i millioner kr., 2015 FIGUR 11 Personale i alt beskæftiget med forskning og udvikling, fordelt på personaletype, 2015 Region Nordjylland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Syddanmark Region Hovedstaden Millioner kr. i alt Region Hovedstaden Forskning- og udviklingspersonale, andre personale kategorier Forskning- og udviklingspersonale, forskere Region Sjælland Region Sjælland Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervslivet FoU-tal 2015 (foreløbige tal), tabel 1, Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervslivet FoU-tal 2015 (foreløbige tal), tabel 3, forskning-udvikling-og-innovation/forskning-og-udvikling 23 Baseret på tal fra Danmarks Statistik om antallet af virksomheder der bedriver egen FoU, Danmarks Statistik, Erhvervslivets FoU 2015 (foreløbige tal), tabel 1,

229 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -19 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections (CHIP) På vej mod bedre HIV-behandling Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections, også kaldet "CHIP", forsker i klinisk behandling af HIV og andre infektionssygdomme og fremmer den internationale koordination af forskningsaktiviteter, databaser og vidensformidling inden for dette område. på mest effektiv vis, kan anvende de eksisterende behandlingsmuligheder for at forebygge og behandle smitsomme sygdomme - både blandt enkeltpersoner og på befolkningsplan. Eksempelvis havde deres arbejde en afgørende betydning under H1N1 udbruddet. Deres bidrag består blandt andet i at identificere nye banebrydende interventionsmål og omklassificere sygdomstaksonomien i takt med, at de forbedrer den grundlæggende forståelse af de mekanismer, der leder til smitsomme sygdomme. CHIP står særligt stærkt globalt på baggrund af deres internationale netværk af samarbejdspartnere, deres uovertrufne kapacitet inden for statistik og bioinformatik, databehandling og generelle IT-kompetencer, som til sammen tillader en meget høj produktion af videnskabelige resultater. Jens D. Lundgren, overlæge og professor på Infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet TEKST: PRIMETIME KOMMUNIKATION A/S FOTO: JOACHIM RODE Centret arbejder hver eneste dag for at blive klogere på, hvorfor nogle menneskers immunsystem lettere påvirkes end andres, og hvorfor visse mennesker er særligt sårbare overfor infektioner. Gennem de sidste to årtier har CHIP primært fokuseret på patienter, der lider af en dysfunktion i immunforsvaret, og forskerne har i høj grad fokuseret på HIV-ramte patienter. Gennem tiden er patientgruppen blevet udvidet, og centret behandler og undersøger i dag ikke blot et stort antal patienter med HIV, men også organtransplanterede patienter, cancerpatienter, patienter med autoimmune sygdomme eller med forøget sårbarhed over for infektionssygdomme af i øvrigt ukendte årsager. CHIP har i mange år været aktiv inden for formidling af resultater, uddannelse og patientbehandling. Den danske forskningsenhed forsøger at forbedre behandlingen over hele verden, og er et specialiseret og højst anerkendt knudepunkt for international forskning i verdensklasse på HIV-området. Centerets kommunikationsindsats strækker sig langt ud over landets grænser, og deres vidensformidling sikrer, at forskningsresultater, som stammer fra CHIP-projekter, bidrager til både klinisk praksis, samt politiske målsætninger og retningslinjer. CHIP er initiativtager og koordinator på forskningsprojekter, som bliver gennemført i et internationalt netværk. De er i dag en del af et forskningsnetværk bestående af 250 medicinske afdelinger i 36 lande, som følger HIV-patienter verden over. CHIP arbejder med store patientgrupper, som er samlet under den fælles forskningsparaply, hvor ny viden og forskningsresultater deles på tværs af internationale enheder. CHIP er ikke kun anerkendte for deres højtspecialiserede videnskabelige integritet, kvalitet og standard, men også for deres unikke og betydningsfulde årelange partnerskaber med internationale ledere inden for medicinalindustrien og offentlige sundhedsmyndigheder, der deler CHIPs vision og mission. I 1998 blev CHIP optaget som del af ledelsen i forskningsenheden INSIGHT (International Network for Strategic Initiatives in Global HIV Trials), som er støttet af det amerikanske National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIH). I 2014 blev CHIP tildelt et centre of excellence stipendium fra Danmarks Grundforskningsfond for deres forskning i personlig behandling af infektiøse komplikationer grundet immunsårbarhed (PERSIMUNE). Deres arbejde anses nationalt og globalt som et markant bidrag til eksisterende viden om, hvordan man 38 39

230 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -20 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FRA FORSKNING TIL NYE TEKNOLOGISKE LØSNINGER Danmark er kategoriseret som innovationsleder og er samlet placeret på en 3. plads i den Europæiske Kommissions European Innovation Scoreboard for 24. For de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder i hovedstadsregionen er det altafgørende at få omsat de nye forskningsresultater til nye produkter, teknologier mv., der kan øge virksomhedens konkurrenceevne og skabe vækst og arbejdspladser. Den høje forskningsaktivitet i hovedstadsregionen afspejles i antallet af innovative virksomheder og omfanget af disse virksomheders investeringer i innovation. I 2015 var der alene i hovedstadsregionen innovationsaktive virksomheder og disse brugte samlet ca. 4,8 milliarder kr. på innovationsaktiviteter. Set over en femårig periode har antallet af innovationsaktive virksomheder samlet set været uændret, men der har været en lille fremgang i udgifterne til innovation i Region Hovedstaden på 6 procent fra 2011 til Dette skal ses i lyset af, at hovedstadsregionen havde et højt udgangspunkt. Ser man på samarbejdet mellem det private erhvervsliv og regionshospitalerne, er det tydeligt, at den mest markante fremgang ses i Region Hovedstaden, som fra 2010 til 2015 øgede antallet af forskningssamarbejdsaftaler mellem virksomheder og regionen fra 466 til TABEL 4 Innovationsaktive virksomheder og innovationsudgifter ekskl. egen forskning og udvikling, i antal og millioner kr., 2015 Antal innovationsaktive virksomheder Innovationsudgifter, ekskl. egen forskning og udvikling i alt (millioner kr.) Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Kilde: Danmarks Statistik, Innovation for erhvervslivet, tabel 1 og tabel 17, 2015 (foreløbige tal) Note: Alle typer af innovationsaktive virksomheder er talt med (dvs. produkt-, proces, markedsførings-, organisatorisk og PP-innovation. FIGUR 12 Antal af samarbejder mellem virksomheder og region, fordelt på regioner, Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddannmark Kilde: Kommercialiseringsdata fra samt rapporten Viden til Vækst - Offentlig-privat samspil om forskning 2015, Danmarks Statistik, erhvervslivet innovation, tabel 17, (2015- foreløbige tal) 26 Som forskningsaftaler medregnes aftaler indgået med sidste underskrift i pågældende kalenderår af institutionen med én eller flere private virksomheder om FoU-samarbejde. Du kan læse mere om kommercialiseringstallene og metoden bag her: publikationer/2015/filer/kommercialisering-af-forskningsresultater pdf Note: Der findes ikke selvstændig data for Region Sjælland

231 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -21 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN ÉN INDGANG FOR ERHVERVSLIVET Regionen har en ambition om, at forskningen og lægemiddelindustrien skal kobles tættere, for at give forskerne et godt forskningsgrundlag. Dette skal gøres for at sikre at, erhvervslivet har mulighed for i højere grad at være en medspiller frem for en modtager i udviklingen af nye tiltag inden for lægemidler. I den forbindelse findes der to centrale tiltag i Region Hovedstaden NEXT og Én Indgang som skal være med til at lette lægemiddelindustriens indgang i forskningsdagsordenen. I fællesskab er de med til at sikre Danmark et konkurrenceforspring på pharma- og medicoområdet i forhold til andre lande blandt andet gennem etablering af kliniske forskningsnetværk og international markedsføring. NEXT har en ambition om at gøre Danmark til lægemiddelindustriens foretrukne land, til tidlige afprøvninger af nye lægemidler på patienter med et særligt fokus på Proof of Concept forsøg, der skal være med til at afprøve potentialet i nye opfindelser, før de introduceres til markedet. NEXT tilbyder lægemiddelindustrien og hospitalsforskerne tilgængelighed til landets stærkeste kliniske forskningsmiljøer, national rekruttering af patienter og etablering af patientdatabaser. Herunder arbejder de også for at optimere alle processer involveret i opstart og gennemførelse af kliniske forsøg, hvor blandt andet optimering af juridiske og myndighedsmæssige processer er højt prioriteret. Én Indgang er en del af de danske regioners indsats for at øge antallet af kliniske studier i Danmark, for både klassiske lægemiddelforsøg, og tests inden for medicoudstyr. Idéen er, at hele det danske sundhedssystem kan kontaktes via én indgang, der har lokalkendskab til de forskellige hospitalsafdelinger i Danmark. Én Indgang gør det dermed muligt at koordinere og optimere samarbejdet mellem lægemiddelindustrien og forskerne i det danske sundhedsvæsen. NEXT og Én Indgang er generelt tæt koblet og har mange fælles synergier i deres arbejde. Begge organisationer har ugentlige dage, hvor medarbejdere arbejder på samme kontor for at fremme de fælles værdier mellem dem. Målet er at NEXT og Én Indgang opfattes som én integreret service for lægemiddelindustrien, og som ét fælles brand for Danmark. YDELSER SOM NEXT OG ÉN INDGANG KAN TILBYDE VIRKSOMHEDER: KLINISKE LÆGEMIDDELFORSØG OPDELT I 4 FASER Fase 1: Frivillige forsøgspersoner og/eller patienter afprøver for første gang, hvor godt et produkt tolereres af mennesker, fra enkelt til flere doser. Fase 2: Patienter afprøver et produkts virkning over adskillige måneder (dosis og respons). Fase 3: Belyser et produkts virkning og sikkerhed over en længere periode, og påviser eventuelle sjældne bivirkninger. Fase 4: Finder sted efter markedsføringstilladelse. Påviser produktets virkning og sikkerhed hos et endnu bredere og ikke selekteret udvalg af patienter. Feasibility service NEXT og Én Indgang bidrager begge til at give Danmark et konkurrenceforspring i forhold til andre lande, gennem deres etablering af kliniske forskningsnetværk der skal gøre vejen fra idé til virkelighed mere enkel. Forskernetværkene baseres på potentiel volumen i kliniske forsøg, virksomhedsinteresse og på eksisterende klinisk ekspertise. Gearing af afdelinger til udførelse af kliniske forsøg NEXT har opstillet center- og afdelingskriterier, der skal fungere som et værktøj til at sikre tilstrækkelig kvalitet på NEXT-afdelinger, så de selv vil kunne evaluere sig i forhold til disse. Kriterierne benyttes yderligere i forbindelse med opfordringer og forventninger relateret til tidlig fase kliniske forsøg. Virksomhedsmøder Både NEXT og Én Indgang vil i fremtiden tage møder med både danske og udenlandske virksomheder, for at udbrede deres netværk og markedsføre sig internationalt eksempelvis igennem Udenrigsministeriets Invest in Denmark gruppe

232 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -22 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN Hud- og allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital Den korteste vej fra allergiforskning til patientbehandling Hud- og allergiafdelingen beskæftiger sig forskningsmæssigt overvejende med allergi, atopiske sygdomme og kroniske inflammatoriske hudsygdomme. Afdelingen arbejder hver eneste dag for at fremme evidensbaseret behandling af sygdommene gennem banebrydende forskning. Hud- og allergiafdelingen udmærker sig derudover ved deres stærke internationale samarbejder, som er af afgørende betydning for fortsat at være med i front på området på internationalt plan. Stærke internationale bånd gør det nemlig muligt at dele viden og forskningsresultater med internationale forskningsenheder. Således har afdelingens ledende rolle på områder som allergi, atopi og psoriasis sikret dem stabil tilførsel af internationale forskningsmidler, ligesom mange af deres forskningspublikationer gennem tiden er blevet bragt i førende internationale tidsskrifter. Afdelingen driver både klinisk og basal forskning og har over 100 forskere ansat, hvoraf mange også er involveret i patientbehandling. Netop dette nære forhold mellem forskning og patientbehandling er én af de store fordele hos afdelingen. På afdelingen gælder filosofien, at al forskning tager afsæt i patienterne selv, og det er patienternes egne behov der er drivkraft og inspiration til forskningsgruppernes nye forskning. Deres 'translationelle arbejde gør dem i stand til hurtigt og effektivt at omdanne ny viden til praksis og behandling til direkte fordel for patienter, men også at inddrage ny viden i undervisning. TEKST: PRIMETIME KOMMUNIKATION A/S FOTO: JOACHIM RODE Målet for afdelingen er at fastholde en høj international standard samt forbedre patientbehandlingen. På baggrund af en grundlæggende idé om at udføre den forskning, der bygger bro mellem grundforskning og patienter, har afdelingen samtidig formået at opnå en exceptionel høj patienttilfredshed. Afdelingen tager sig eksempelvis af det stigende antal patienter med allergiske sygdomme som astma, høfeber og eksem samt lægemiddel- og fødevareallergi og allergi over for kemiske stoffer. Afdelingen omfatter adskillige højtspecialiserede behandlings- og forskningsenheder, heriblandt Videncenter for allergi, som blev oprettet i 2001, for at blive klogere på kemiske stoffers sundhedseffekter. Men også Klinik for Hudsygdomme, Klinik for Allergi og Copsac (Copenhagen Prospective Study on Asthma in Childhood). Et stærkt samarbejde med industrien nationalt såvel som internationalt betyder desuden at afdelingen er dybt involveret i udviklingen af nye lægemidler, men også undersøgelsesmetoder, der løbende forbedrer patientbehandlingen. Eksempelvis arbejder centret i øjeblikket sammen med udenlandske virksomheder om at udvikle maskiner til målinger af hudens funktion. Hospitalsafdelingen har traditionelt været meget forskningsaktiv, og forskningen er i dag dybt integreret i afdelingen, som foretager både epidemiologisk, genetisk, immunologisk og klinisk forskning. Afdelingens forskningsbidrag har blandt andet været afgørende i arbejdet for, at kunne målrette behandlingen af patienter i langt højere grad end tidligere. Eksempelvis har deres arbejde været med til at bane vejen for behandling målrettet mod særlige dele af immunsystemet. Et nært samarbejde med afdelingens partnere gør det muligt at styrke vidensdelingen på tværs af hospitalsafdelinger- og enheder. På baggrund af denne viden, fra et stort spektrum af forskellige forskningsområder, er afdelingen i stand til fortsat at gøre vigtige fremskridt inden for både forskning og behandling. Blandt andet arbejder afdelingen tæt sammen med Panum Instituttet, Seruminstituttet og Danmarks Tekniske Universitet. Lone Skov, professor og overlæge på fra Hudafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital 44 45

233 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Forskningspublikation 2017 Bilag 1 - Side -23 af 23 FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN FORSKNING I REGION HOVEDSTADEN 46 47

234 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 1 - Side -1 af 4 OPSLAG Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning Strategiske projekter Med afsæt i Region Hovedstadens politiske målsætninger uddeles i i alt 22,5 mio. kr. fordelt på tre delopslag. Regionen ønsker at understøtte forskning af høj kvalitet, der på bedste vis medvirker til at løse de langsigtede udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for. Delpulje 1: Særlige strategiske satsninger I 2012 blev fondsuddelingen udvidet med en delpulje, der er rettet mod at fremme større forskningssatsninger inden for særligt udpegede forskningstemaer, som fastsættes fra år til år. Formålet med puljen er at støtte særlige strategiske forskningsområder, som kan medvirke til at løse de langsigtede problemer, som sundhedsvæsenet står overfor. Og dermed er der tilsvarende et stort fokus på at sikre implementering af forskningsresultater til gavn for patienter, medarbejdere og regionen som helhed. Temaet for er Sundhedsforskning med brug af synkrotronlys I løbet af åbner synkrotronanlægget MAX IV, som sammen med neutronkilden ESS vil udgøre to af verdens mest avancerede forskningsfaciliteter. Anlæggene bygges i Lund i Sverige. Det synkrotronlys (en meget stærk form for røntgenlys), der anvendes på MAX IV, har et meget stort potentiale for sundhedsforskningen. Med puljen er det regionens ønske at understøtte og fremme kendskabet og brugen af anlægget, så forskere på regionens hospitaler kan tilføje nye dimensioner til forskningen og dermed udvikle nye og innovative behandlinger til gavn for patienterne. Til rådighed for uddelingen i er op til 4,5 mio. kr., som fordeles til 1-2 kvalificerede projekter. Forskningsområdet er under opbygning. For at sikre kvalitet og gennemførlighed af projekterne skal ansøger derfor indhente en udtalelse om projektet fra: Rajmund Mokso Project leader, MedMax MAX IV Laboratory Lund University P.O. Box 118, SE Lund, Sweden Mobile.: +46-(0) rajmund.mokso@maxiv.lu.se Udtalelsen skal vedhæftes ansøgningen via det elektroniske ansøgningssystem, så husk at afsætte tid til denne del af processen inden ansøgningsfristen.

235 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 1 - Side -2 af 4 Der kan maksimalt søges om en bevilling på 4,5 mio. kr. pr. projekt. Uddelingen skal i muligt omfang skabe grundlag for tiltrækning af yderligere midler, der kan geare bevillingen markant, for eksempel via ansøgninger til offentlige og private fonde eller satsninger rettet mod NIH (National Institutes of Health), EU-rammeprogrammer o.l. Kriterier for at søge Forskningsprojektet - udspringer af forskningsmiljøer forankret i Region Hovedstaden. er et nyt projekt (projektstart tidligst 1. januar og senest 31. december ), der udgør en del af en forskningsmæssig satsning/et forskningsprogram på området. Se note 1. Har et højt udviklingspotentiale og højt fagligt niveau. har implementering af forskningsresultat tænkt ind som en del af projektet. Se note 2. har en ansøger ( = projektleder), der som minimum er på lektorniveau eller tilsvarende. har en projektlængde på minimum ½ år og maksimalt 3 år. har et behov for en bevilling fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning på minimum ½ mio. kr. og maksimalt 4,5 mio. kr. er gerne et udtryk for tværfagligt samarbejde mellem flere enheder indenfor det enkelte hospital og/eller mellem flere af regionens virksomheder samt universitetet. er vedhæftet en anbefaling fra den relevante afdelingsledelse (for almen praksis praksissektorens forskningsråd) for at sikre, at fondens midler bevilges i tråd med det enkelte hospitals og afdelings strategi for forskning. Note 1: Kriterierne indebærer, at der kan søges til postdoc, dele-stillinger og frikøb til forskningsprojekter, mens der ikke kan søges isoleret til apparaturanskaffelser mv. Der vil ikke blive ydet støtte til enkeltstående isolerede forskningsprojekter, herunder til enkeltstående ph.d.-projekter. Der kan søges til et projekt, som er en videreudbygning af et igangværende større projekt, men ikke til færdiggørelse af et allerede igangsat projekt. Note 2: Jævnfør ansøgningsskemaet skal der foreligge en beskrivelse af eller plan for, hvordan man konkret tænker implementering ind i projektet ved et positivt forskningsresultat. Overvejelserne om implementering afhænger af projektets karakter for grundforskning fx hvordan tænkes resultatet ind i klinisk forskning og for klinisk forskning fx hvordan tænkes det indført i klinisk praksis. Bedømmelseskriterier Følgende bedømmelseskriterier vil indgå i den samlede bedømmelse: Projektets faglige kvalitet, herunder originalitet og gennemførlighed samt overvejelser vedr. implementering. Ansøgers forskningsfaglige niveau. Se note 3. Forskergruppens forskningsfaglige niveau. Tværfaglighed og samarbejde i og uden for regionens sektorer og grænser. Medfinansiering, herunder fx hvordan den enkelte institution bidrager med ressourcer, og om der er knyttet eksterne midler til projektet. 2

236 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 1 - Side -3 af 4 Note 3: Det forskningsfaglige niveau bedømmes blandt andet ud fra ansøgers publikationer set i forhold til forskningsanciennitet og stilling. Husk derfor at holde publikationslisten i regionens forskningsregistreringssystem opdateret, så alle publikationer er med. Registrering foretages i Pure på Udover ovenstående er det en betingelse for at søge og få bevilling, at projektet er forankret i Region Hovedstadens institutioner (hospital, tværgående virksomhed, handicapområdet eller praksissektoren). Sådan søger man Fondsuddelingen opslås fredag den 15. april kl Link til det elektroniske ansøgningssystem findes på regionens hjemmeside: Bemærk Der findes en ansøgningspulje i det elektroniske ansøgningssystem specielt knyttet til hver enkelt af årets delopslag. Det udfyldte elektroniske ansøgningsskema - vedhæftet de nødvendige bilag, se ovenfor skal være sendt via ansøgningssystemet inden mandag den 13. juni kl Eventuelle særlige bilag kan indsendes i 25 eksemplarer til Enhed for Forskning og Innovation til modtagelse indenfor samme tidsfrist. Enhed for Forskning og Innovation Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Bedømmelse af ansøgninger Bedømmelse af ansøgningerne og indstilling til bevilling sker ved et bedømmelsesudvalg bestående af udvalgte aktive forskere og koncerndirektør Svend Hartling, der er formand for bedømmelsesudvalget. Bedømmelsesudvalget er bredt sammensat, og de forskningsaktive medlemmer er primært indstillet af de lokale forskningsråd ved regionens hospitaler og i praksissektoren. Professionsbachelorgruppen er repræsenteret med minimum 4 repræsentanter i bedømmelsesudvalget. Bedømmelsesudvalget kan vælge at supplere sig på enkelte forskningsområder. Ved bedømmelsen af de enkelte ansøgninger vil almindelige forvaltningsretlige principper om habilitet blive iagttaget. Bedømmelsesudvalget udarbejder på grundlag af bedømmelserne en anbefaling til Koncerndirektionen, der endeligt afgør uddelingen af fondens midler. 3

237 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 1 - Side -4 af 4 Enhed for Forskning og Innovation bistår med sekretariatsbetjening og deltager i bedømmelsesudvalgets møder. Yderligere oplysning om bevillinger Fondsbevillingerne vil blive uddelt i hvor hele bevillingen vil overføres til projekterne ved en budgetoverførsel med 4. økonomirapport. Bevillinger til flerårige projekter vil således blive udmøntet samlet til projektet i, hvor den modtagende instans derpå selv sikrer overførsler i de kommende år. 4

238 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 2 - Side -1 af 3 OPSLAG Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning Strategiske projekter Med afsæt i Region Hovedstadens politiske målsætninger uddeles i i alt 22,5 mio. kr. fordelt på tre delopslag. Regionen ønsker at understøtte forskning af høj kvalitet, der på bedste vis medvirker til at løse de langsigtede udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for. Delpulje 2: Frie midler til professionsbachelor-forskningsprojekter Fondsuddelingen blev i 2014 udvidet med en delpulje, der tilgodeser forskningsprojekter, hvor forskningslederen har en professionsbachelor-baggrund. Puljen opslås igen i år, og formålet er som sidst at styrke forskningen blandt professionsbachelorer i regionen og understøtte udviklingen af forskningsmiljøer indenfor spirende forskningsområder. Der kan være tale om områder indenfor samtlige sundhedsfaglige professionsområder. Delpuljen er knyttet til udmøntningen af frie midler. Her er der åbent for ansøgninger til en bred vifte af forskningsprojekter indenfor alle aspekter af sundhedsforskning. Til rådighed for uddelingen i er op til 3 mio. kr. Der kan maksimalt søges om en bevilling på 1,5 mio. kr. pr. projekt. Det forventes, at midlerne i muligt omfang søges suppleret, for eksempel via ansøgninger til offentlige og private fonde eller satsninger rettet mod NIH (National Institutes of Health), EU-rammeprogrammer o.l. Ansøgningskriterier Forskningsprojektet - udspringer af forskningsmiljøer forankret i Region Hovedstaden. er et nyt projekt (projektstart tidligst 1. januar og senest 31. december ), der udgør en del af en forskningsmæssig satsning/et forskningsprogram på området. Se note 1. har et højt udviklingspotentiale og højt fagligt niveau. har implementering af forskningsresultat tænkt ind som en del af projektet. Se note 2. har en ansøger (= projektleder) med professionsbachelor-baggrund, der har gennemført en ph.d.-uddannelse eller tilsvarende. har en projektlængde på minimum ½ år og maksimalt 3 år. har et behov for en bevilling fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning på minimum ½ mio. kr. og maksimalt 1,5 mio. kr. er gerne et udtryk for tværfagligt samarbejde mellem flere enheder indenfor det enkelte hospital og/eller mellem flere af regionens virksomheder samt universitetet. er vedhæftet en anbefaling fra den relevante afdelingsledelse (for almen praksis praksissektorens forskningsråd) for at sikre, at fondens midler bevilges i tråd med det enkelte hospitals og afdelings strategi for forskning.

239 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 2 - Side -2 af 3 Note 1: Kriterierne indebærer, at der kan søges til postdoc, dele-stillinger og frikøb til forskningsprojekter, mens der ikke kan søges isoleret til apparaturanskaffelser mv. Der vil ikke blive ydet støtte til enkeltstående isolerede forskningsprojekter, herunder til enkeltstående ph.d.-projekter. Der kan søges til et projekt, som er en videreudbygning af et igangværende større projekt, men ikke til færdiggørelse af et allerede igangsat projekt. Note 2: Jævnfør ansøgningsskemaet skal der foreligge en beskrivelse af eller plan for, hvordan man konkret tænker implementering ind i projektet ved et positivt forskningsresultat. Overvejelserne om implementering afhænger af projektets karakter for grundforskning fx hvordan tænkes resultat ind i klinisk forskning og for klinisk forskning fx hvordan tænkes det indført i klinisk praksis. Bedømmelseskriterier Følgende bedømmelseskriterier vil indgå i den samlede bedømmelse: Projektets faglige kvalitet, herunder originalitet og gennemførlighed samt overvejelser vedr. implementering. Ansøgers forskningsfaglige niveau. Se note 3. Forskergruppens forskningsfaglige niveau. Tværfaglighed og samarbejde i og uden for regionens sektorer og grænser. Medfinansiering, herunder fx hvordan den enkelte institution bidrager med ressourcer, og om der er knyttet eksterne midler til projektet. Note 3: Det forskningsfaglige niveau bedømmes blandt andet ud fra ansøgers publikationer set i forhold til forskningsanciennitet og stilling. Husk derfor at holde publikationslisten i regionens forskningsregistreringssystem opdateret, så alle publikationer er med. Registrering foretages i Pure på Udover ovenstående er det en betingelse for at søge og få bevilling, at projektet er forankret i Region Hovedstadens institutioner (hospital, tværgående virksomhed, handicapområdet eller praksissektoren). Sådan søger man Fondsuddelingen opslås fredag den 15. april kl Link til det elektroniske ansøgningssystem findes på regionens hjemmeside: Bemærk Der findes en ansøgningspulje i det elektroniske ansøgningssystem specielt knyttet til hver enkelt af årets delopslag. 2

240 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 2 - Side -3 af 3 Det udfyldte elektroniske ansøgningsskema - vedhæftet de nødvendige bilag, se ovenfor skal være sendt via ansøgningssystemet inden mandag den 13. juni kl Eventuelle særlige bilag kan indsendes i 25 eksemplarer til Enhed for Forskning og Innovation til modtagelse indenfor samme tidsfrist. Enhed for Forskning og Innovation Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Bedømmelse af ansøgninger Bedømmelse af ansøgningerne og indstilling til bevilling sker ved et bedømmelsesudvalg bestående af udvalgte aktive forskere med baggrund i professionsbachelorområdet og koncerndirektør Svend Hartling, der er formand for bedømmelsesudvalget. Bedømmelsesudvalget er bredt sammensat, og de forskningsaktive medlemmer er indstillet af styregruppen for Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF) Bedømmelsesudvalget kan vælge at supplere sig på enkelte forskningsområder. Ved bedømmelsen af de enkelte ansøgninger vil almindelige forvaltningsretlige principper om habilitet blive iagttaget. Bedømmelsesudvalget udarbejder på grundlag af bedømmelserne en anbefaling til Koncerndirektionen, der endeligt afgør uddelingen af fondens midler. Enhed for Forskning og Innovation bistår med sekretariatsbetjening og deltager i bedømmelsesudvalgets møder. Yderligere oplysning om bevillinger Fondsbevillingerne vil blive uddelt i hvor hele bevillingen vil overføres til projekterne ved en budgetoverførsel med 4. økonomirapport. Bevillinger til flerårige projekter vil således blive udmøntet samlet til projektet i, hvor den modtagende instans derpå selv sikrer overførsler til de kommende år. 3

241 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 3 - Side -1 af 3 OPSLAG Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning Strategiske projekter Med afsæt i Region Hovedstadens politiske målsætninger uddeles i i alt 22,5 mio. kr. fordelt på tre delopslag. Regionen ønsker at understøtte forskning af høj kvalitet, der på bedste vis medvirker til at løse de langsigtede udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for. Delpulje 3: Frie midler Delpuljen er, som tidligere år, knyttet til udmøntningen af frie midler. Her er der åbent for ansøgninger til en bred vifte af forskningsprojekter indenfor alle aspekter af sundhedsforskning. Formålet med puljen er at fremme forskningsprojekter med vægt på forskning af høj kvalitet, som dels kan udspringe fra eksisterende og større forskningsmiljøer, og dels kan tage afsæt i spirende miljøer, hvor der vil være tale om nyt stærkt forskerpotentiale. Til rådighed for uddelingen i er minimum 15 mio. kr. Der kan maksimalt søges om en bevilling på 1,5 mio. kr. pr. projekt. Det forventes, at midlerne i muligt omfang søges suppleret, for eksempel via ansøgninger til offentlige og private fonde eller satsninger rettet mod NIH (National Institutes of Health), EU-rammeprogrammer o.l. Ansøgningskriterier Forskningsprojektet - udspringer af forskningsmiljøer forankret i Region Hovedstaden. er et nyt projekt (projektstart tidligst 1. januar og senest 31. december ), der udgør en del af en forskningsmæssig satsning/et forskningsprogram på området. Se note 1. har et højt udviklingspotentiale og højt fagligt niveau. har implementering af forskningsresultat tænkt ind som en del af projektet. Se note 2. har en ansøger (= projektleder), der som minimum er på lektorniveau eller tilsvarende. har en projektlængde på minimum ½ år og maksimalt 3 år. har et behov for en bevilling fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning på minimum ½ mio. kr. og maksimalt 1,5 mio. kr. er gerne et udtryk for tværfagligt samarbejde mellem flere enheder indenfor det enkelte hospital og/eller mellem flere af regionens virksomheder samt universitetet. er vedhæftet en anbefaling fra den relevante afdelingsledelse (for almen praksis praksissektorens forskningsråd) for at sikre, at fondens midler bevilges i tråd med det enkelte hospitals og afdelings strategi for forskning. Note 1: Kriterierne indebærer, at der kan søges til postdoc, dele-stillinger og frikøb til forskningsprojekter, mens der ikke kan søges isoleret til apparaturanskaffelser mv. Der vil ikke blive ydet støtte til enkeltstående isolerede forskningsprojekter, herunder til enkeltstående ph.d.-projekter.

242 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 3 - Side -2 af 3 Der kan søges til et projekt, som er en videreudbygning af et igangværende større projekt, men ikke til færdiggørelse af et allerede igangsat projekt. Note 2: Jævnfør ansøgningsskemaet skal der foreligge en beskrivelse af eller plan for, hvordan man konkret tænker implementering ind i projektet ved et positivt forskningsresultat. Overvejelserne om implementering afhænger af projektets karakter for grundforskning fx hvordan tænkes resultatet ind i klinisk forskning og for klinisk forskning fx hvordan tænkes det indført i klinisk praksis. Bedømmelseskriterier Følgende bedømmelseskriterier vil indgå i den samlede bedømmelse: Projektets faglige kvalitet, herunder originalitet og gennemførlighed samt overvejelser vedr. implementering. Ansøgers forskningsfaglige niveau. Se note 3. Forskergruppens forskningsfaglige niveau. Tværfaglighed og samarbejde i og uden for regionens sektorer og grænser. Medfinansiering, herunder fx hvordan den enkelte institution bidrager med ressourcer, og om der er knyttet eksterne midler til projektet. Note 3: Det forskningsfaglige niveau bedømmes blandt andet ud fra ansøgers publikationer set i forhold til forskningsanciennitet og stilling. Husk derfor at holde publikationslisten i regionens forskningsregistreringssystem opdateret, så alle publikationer er med. Registrering foretages i Pure på Udover ovenstående er det en betingelse for at søge og få bevilling, at projektet er forankret i Region Hovedstadens institutioner (hospital, tværgående virksomhed, handicapområdet eller praksissektoren). Sådan søger man Fondsuddelingen opslås fredag den 15. april kl Link til det elektroniske ansøgningssystem findes på regionens hjemmeside: Bemærk Der findes en ansøgningspulje i det elektroniske ansøgningssystem specielt knyttet til hver enkelt af årets delopslag. Det udfyldte elektroniske ansøgningsskema - vedhæftet de nødvendige bilag, se ovenfor - skal være sendt via ansøgningssystemet inden mandag den 13. juni kl Eventuelle særlige bilag kan indsendes i 25 eksemplarer til Enhed for Forskning og Innovation til modtagelse indenfor samme tidsfrist. 2

243 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 3 - Side -3 af 3 Enhed for Forskning og Innovation Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Bedømmelse af ansøgninger Bedømmelse af ansøgningerne og indstilling til bevilling sker ved et bedømmelsesudvalg bestående af udvalgte aktive forskere og koncerndirektør Svend Hartling, der er formand for bedømmelsesudvalget. Bedømmelsesudvalget er bredt sammensat, og de forskningsaktive medlemmer er primært indstillet af hospitalsdirektionerne i samarbejde med de lokale forskningsråd ved regionens hospitaler og i praksissektoren. Bedømmelsesudvalget kan vælge at supplere sig på enkelte forskningsområder. Ved bedømmelsen af de enkelte ansøgninger vil almindelige forvaltningsretlige principper om habilitet blive iagttaget. Bedømmelsesudvalget udarbejder på grundlag af bedømmelserne en anbefaling til Koncerndirektionen, der endeligt afgør uddelingen af fondens midler. Enhed for Forskning og Innovation bistår med sekretariatsbetjening og deltager i bedømmelsesudvalgets møder. Yderligere oplysning om bevillinger Fondsbevillingerne vil blive uddelt i hvor hele bevillingen vil overføres til projekterne ved en budgetoverførsel med 4. økonomirapport. Bevillinger til flerårige projekter vil således blive udmøntet samlet til projektet i, hvor den modtagende instans derpå selv sikrer overførsler til de kommende år. 3

244 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 4 - Side -1 af 1 Bilag til EVU-sag: Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - Udmøntning samt nye rammer for 2017 Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning I alt til rådighed 22,5 mio. kr. Pulje Dækningsfelt Beløb til udmøntning mio. kr. Delpulje 1 Særlige strategiske satsninger Delpulje 2 Forskningsprojekter hvor forskningslederen har professionsbachelorbaggrund Samlet ansøgte beløb mio. kr. Antal indkomne ansøgninger Antal ansøgninger der modtog bevilling 4, Delpulje 3 Frie midler

245 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -1 af 32

246 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -2 af 32 REGION HOVEDSTADENS FORSKNINGSFOND TIL SUNDHEDSFORSKNING UDDELING Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning Uddeling kan rekvireres hos Enhed for Forskning og Innovation, Center for Regional Udvikling. Skriv til forskningssekretariatet@regionh.dk Pjecen kan også downloades fra Region Hovedstadens hjemmeside:

247 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -3 af 32 FORORD I Region Hovedstaden satser vi på sundhedsforskningen. For ottende gang uddeler vi midler fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning, fordi en investering i forskningen er en investering i behandlingen til gavn for patienterne i dag og i fremtiden. Og en investering i et velfungerende sundhedsvæsen. I år er der i alt 22,5 millioner kroner til fordeling blandt en række højt kvalificerede ansøgere. I lighed med tidligere har man i kunnet søge midler fra tre puljer: De frie midler, hvor der søges støtte til projekter inden for alle aspekter af sundhedsforskningen, og hvor i alt 16 projekter blev udvalgt. Desuden kunne man søge i en pulje, som er øremærket projekter, hvor forskningslederen har en baggrund som professionsbachelor. Denne pulje er oprettet ud fra et ønske om, at vi i Region Hovedstaden vil styrke forskningsmiljøet blandt alle faggrupper i sundhedsvæsnet. Fra puljen modtager fem projekter støtte. Et projekt er udvalgt til at modtage støtte fra den særlige strategiske pulje, hvor emnet i år var sundhedsforskning som gør brug af synkrotronlys. Det er en særlig form for meget kraftigt røntgenlys, som har et stort potentiale for forskning i sundhedsvæsnet. Tidligere i år indviede man et af verdens kraftigste synkrotronanlæg, MAX IV, uden for Lund i Sverige. Med denne strategiske pulje ønsker Region Hovedstaden at øge regionens forskeres opmærksomhed på mulighederne i det nye anlæg og derigennem muligheden for at udvikle nye behandlinger til gavn for regionens patienter. I alt har 22 projekter modtaget støtte fra forskningsfonden i. Der er tale om indbyrdes meget forskellige projekter fra både somatikken og psykiatrien. Forskningen er målrettet mange forskellige diagnoser og fokuserer på børn såvel som på voksne og ældre. Nogle projekter er meget kliniknære og vil afhængig af det enkelte projekts resultater, naturligvis umiddelbart kunne implementeres som nye behandlingstiltag. Andre har mere karakter af at være en vigtig trædesten på en længere rejse mod nye tilgange i patientbehandlingen. Men fælles for samtlige projekter er, at de endnu engang demonstrerer, at Region Hovedstaden er centrum for sundhedsforskningen i Danmark. Vi har et levende, aktivt og vidtforgrenet forskningsmiljø, som er karakteriseret ved en uhyre høj faglighed. På koncerndirektionens vegne er jeg derfor både glad for og stolt af at kunne præsentere de projekter, som i modtager støtte fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning. God læselyst! Med venlig hilsen Svend Hartling Koncerndirektør December 3

248 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -4 af 32 INDHOLD FORORD 3 DELPULJE 1 VERDENS BEDSTE RØNTGENBILLEDER 6 Lektor, civilingeniør Tim Bjørn Dyrby DELPULJE 2 NY BEHANDLING TIL ÆLDRE MED HOFTEBRUD 7 Seniorforsker, fysioterapeut Morten Tange Kristensen SPISER VI FOR MEGET SALT? 8 Sektionschef, seniorforsker Ulla Nørgaard Toft SCREENING AF ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER 9 Seniorforsker, lektor, ph.d., sygeplejerske Tom Møller HJÆLP TIL LIVSSTILSÆNDRINGER EFTER KRÆFT 10 Seniorforsker, lektor Thordis Thomsen HVAD BETYDER VORES OMGIVELSER FOR VORES BEVÆGEMØNSTRE? 11 Seniorforsker, ekstern lektor Mette Aadahl DELPULJE 3 NYT BEHANDLINGSPRINCIP VED HJERTESVIGT 12 Professor, overlæge, dr.med. Henning Bundgaard TIDLIG BEHANDLING AF SENESKADER 13 Professor, overlæge, dr. med. Michael Kjær GENETISK OVERBLIK OVER KRÆFT HOS BØRN 14 Professor, overlæge, klinikchef Anne-Marie Axø Gerdes VIDEN FREM FOR TRADITIONER 15 Professor, forskningsleder, overlæge Anders Perner Møde 4 i Sundhedsudvalget d

249 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -5 af 32 NY MÅLRETTET KRÆFTBEHANDLING 16 Sektionsleder, dr. scient. Niels Behrendt UNIKT FOKUS PÅ MINIPUBERTETEN 17 Professor, klinikchef Anders Juul BLODSTØRKNING BIDRAGER TIL IMMUNFORSVARET 18 Overlæge, klinisk forskningslektor, dr. med. Sisse Rye Ostrowski MERE EFFEKTIV FERTILITETSBEHANDLING 19 Professor, dr. med. Claus Yding Andersen BEDRE PROGNOSTIK AF MODERMÆRKEKRÆFT 20 Professor, overlæge, dr. med. Stig Egil Bojesen EPIGENETISKE ÅRSAGER TIL FEDME OG TYPE 2-DIABETES 21 Professor, overlæge Peter Damm FOREBYGGELSE AF TILBAGEFALD EFTER KEMO 22 Professor, overlæge Kirsten Grønbæk LYSBEHANDLING TIL INDLAGTE DEPRESSIONSPATIENTER 23 Klinisk forskningslektor, overlæge, ph.d. Klaus Per Juul Martiny HVORDAN OPSTÅR PSYKOSE 24 Forskningslektor Anne Amalie Elgaard Thorup NYE KOMBINATIONSBEHANDLINGER AF KRÆFT 25 Læge, ph.d. Marco Donia LOKALBEHANDLING AF HUDKRÆFT 26 Professor, overlæge Merete Hædersdal MERE MÅLRETTET BRUG AF ECT 27 Professor, overlæge, forskningsleder Poul Videbech ENHED FOR FORSKNING OG INNOVATION 28 5

250 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -6 af 32 VERDENS BEDSTE RØNTGENBILLEDER Et samarbejde mellem forskere fra Region Hovedstaden og et nyåbnet center for avanceret billeddannelse i Skåne vil åbne op for, at Region Hovedstadens hospitaler bliver blandt de førende i verden, når det kommer til klinisk anvendelse af røntgenbilleder med en hidtil uset høj opløsning. Lidt uden for Lund i det sydlige Sverige har man opført et enormt bygningsværk, som blandt andet består af to cirkelformede anlæg på henholdsvis 528 og 96 meter i omkreds. Bygningskomplekset rummer et af verdens mest avancerede røntgenudstyr, den såkaldte MAX IV synkrotron. Således har forskere fra Region Hovedstaden fået adgang til en af de bedste røntgenkilder, verden endnu har set. På MAX IV synkrotronen kan man lave tredimensionelle CT-skanninger af en hidtil uset høj opløsning, som åbner helt nye døre både for forskningen og på længere sigt også for patientbehandlingen. Imidlertid kræver det avancerede udstyr også nye metoder til at analysere de enorme mængder data, hvert enkelt billede består af. Internationalt førende Dette projekt, som er et samarbejde mellem Danish Research Center for Magnetic Resonance (DR- CMR) på Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Københavns Universitet og DTU, har netop fokus på at udvikle nye algoritmer, som gør forskere og klinikere i stand til at fortolke mønstrene i synkrotronens billeder. I fire demonstrationsprojekter, hvor man undersøger mikrostrukturer i hjernen, sædcellers bevægelsesmønstre, muskelstrukturer samt knoglestrukturer, vil man forsøge at udnytte det fulde potentiale i synkrotronbilleddannelsen. Får projektet den ventede succes vil partnerne udgøre et unikt kompetencecenter for klinisk udnyttelse af synkrotronbilleddannelse, hvilket vil give Region Hovedstadens hospitaler en platform for at være internationalt førende på området. Desuden vil resultaterne fra de fire delprojekter kunne anvendes direkte i andre kliniske projekter og dermed åbne for bedre patientbehandling. Fondsmodtager: Lektor, civilingeniør Tim Bjørn Dyrby Sted: Danish Research Center for Magnetic Resonance, Hvidovre Hospital Projekt: Kvantitativ billedanalyse af klinisk synkrotronbilleddannelse Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Tim Bjørn Dyrby, tim.bjoern.dyrby@regionh.dk, tlf Møde 6 i Sundhedsudvalget d

251 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -7 af 32 NY BEHANDLING TIL ÆLDRE MED HOFTEBRUD En banal faldulykke kan have fatale konsekvenser for ældre: Hvert år dør mange som følge af et hoftebrud og endnu flere får nedsat førlighed, dårligere livskvalitet og øget behov for offentlig hjælp. Nyt forskningsprojekt undersøger om anabolsk steroid behandling og kosttilskud kan forbedre resultatet af den fysiske genoptræning. Hvert år pådrager ældre borgere i Danmark sig et hoftebrud efter en faldulykke heraf i Region Hovedstaden. Dødeligheden er høj blandt disse patienter, mange genindlægges, og omkring halvdelen genvinder ikke deres tidligere muskelstyrke eller funktionsevne, hvorfor de ofte har større behov for hjælp fra det offentlige og måske brug for en ny bolig. Dermed kan det også konstateres, at man trods mange års arbejde med at optimere og udvikle genoptræningstilbuddet til denne patientgruppe stadig ikke er i mål: Træning alene synes ganske enkelt ikke at være tilstrækkeligt Behandling med steroider og kosttilskud I dette projekt vil forskerne derfor kombinere styrketræning med behandling med anabolsk steroid og proteintilskud. Denne kombination har i andre projekter vist sig at have en positiv effekt på andre patientgrupper og hos raske personer. Hvis kombinationen også viser sig effektiv hos ældre med hoftebrud, kan den være med til at reducere dødeligheden, mindske antallet af genindlæggelser og reducere behovet for offentlig hjælp. Det vil øge livskvaliteten hos den enkelte markant og også have en stor samfundsøkonomisk effekt. Ikke mindst fordi den nye kombination af træning og behandling også kan udbredes til lignende, skrøbelige patientgrupper. Fondsmodtager: Seniorforsker, fysioterapeut Morten Tange Kristensen Sted: Ortopædkirurgisk Afdeling og Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling, Hvidovre Hospital Projekt: Effekt af styrketræning kombineret med protein og anabolsk steroid tilskud på rehabilitering af patienter med hoftebrud Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Morten Tange Kristensen, morten.tange.kristensen@regionh.dk, tlf

252 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -8 af 32 SPISER VI FOR MEGET SALT? Meget tyder på, at vi spiser for meget salt og at det går ud over vores sundhed. Derfor vil et nyt projekt både undersøge sammenhængen mellem vores saltindtag og risikoen for hjertekarsygdom og udvikle effektive metoder til at reducere saltindtaget i de danske hjem. I Danmark og i resten af den vestlige verden er vi glade for salt. Måske for glade. Det anslås i hvert fald, at en gennemsnitlig reduktion på tre gram salt om dagen pr dansker vil resultere i færre danskere med forhøjet blodtryk og færre tilfælde af hjertekarsygdomme hvert år. Alligevel diskuteres eventuelle negative konsekvenser af at reducere saltindtaget i befolkningen i videnskabelige kredse både herhjemme og internationalt. I dette projekt vil man derfor undersøge den sundhedsmæssige effekt af at mindske saltindtaget hos børn og voksne samt finde frem til metoder, der kan være effektive til at reducere forbruget af salt i danske familier. Stort samfundsøkonomisk potentiale I projektet vil deltagerne enten modtage kostvejledning, brød med reduceret saltindhold eller en kombination af disse. Forskerne vil også undersøge, hvordan deltagernes smagspræferencer bliver påvirket af at indtage en kost med mindre salt gennem et halvt år. Det sundhedsmæssige potentiale i projektet er ganske stort jævnfør ovenstående estimat om færre tilfælde af hjertekarsygdom og forhøjet blodtryk. Dette vil også have en samfundsøkonomisk afsmitning, idet beregninger viser, at forebyggelse i denne størrelsesorden vil betyde en årlig besparelse på to milliarder kr. i Danmark. Fondsmodtager: Sektionschef, seniorforsker Ulla Nørgaard Toft Sted: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Projekt: Hvad er de metaboliske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af at reducere saltindtaget? Bevilliget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontaktperson: Ulla Nørgaard Toft, ulla.toft@regionh.dk, tlf Møde 8 i Sundhedsudvalget d

253 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -9 af 32 SCREENING AF ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER Der har i mange år været fokus på den ældre medicinske patient i sundhedsvæsnet, men ikke desto mindre udgør de ældre patienter stadig en meget udsat gruppe. Dette projekt skal hjælpe med at implementere et nyt screeningsværktøj på akutmodtagelserne, som forhåbentligt fører til hurtigere behandling og færre genindlæggelser. Det er velkendt, at den ældre medicinske patient udgør en særlig udsat patientgruppe i sundhedsvæsnet: De lider ofte af flere samtidige sygdomme, bliver behandlet med mange medicinske præparater, har mange akutte indlæggelser og genindlæggelser, nedsat funktionsevne og en markant øget dødelighed. Det er derfor afgørende, at personalet på landets akutmodtagelser er i stand til hurtigt at identificere de patienter, som har akut behov for behandling og dernæst starte den relevante behandling. Imidlertid er netop akutmodtagelserne karakteriseret af et stort flow af patienter, som kommer med mange forskellige diagnoser og medicinske problemstillinger. Bedre kvalitet i pleje og behandling I et tidligere projekt har det aktuelle forskerteam påvist, at et simpelt screeningsredskab er i stand til at identificere de svækkede ældre medicinske patienter i akutmodtagelsen. Derfor fokuserer man i dette projekt på at udvikle en metode til effektivt at implementere denne risikoscreening på tre matrikler i Region Hovedstaden. Projektet vil give indblik i samarbejdsprocesserne mellem de tværfaglige kompetencer i akutmodtagelsen. Det vil være med til at højne kvaliteten både i pleje og behandling af den ældre medicinske patient og dermed forebygge genindlæggelser og potentielt for tidlig død. Desuden vil projektet, gennem undersøgelser af patientens egne erfaringer med screening og behandling, give ny viden om det helt centrale samarbejde mellem hospital, egen læge og hjemmeplejen. Fondsmodtager: Seniorforsker, Lektor, ph.d., sygeplejerske Tom Møller Sted: Akutmodtagelserne Amager og Hvidovre Hospital samt Akutklinikken på Glostrup Hospital Projekt: Info-65 på Tværs trin 2 - implementering Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Tom Møller, tom.moeller@regionh.dk, tlf

254 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -10 af 32 HJÆLP TIL LIVSSTILSÆNDRINGER EFTER KRÆFT Rygning og alkohol kan forårsage kræft og formentlig også mindske effekten af behandlingen af kræft. Derfor undersøger nyt projekt, hvordan og hvornår man bedst muligt sætter ind med støtte til kræftoverlevere og deres pårørende. Rygning er årsag til flere typer kræft, og meget tyder også på, at fortsat rygning efter en kræftdiagnose mindsker effekten af behandlingen og dermed giver en ringere chance for overlevelse. Meget tyder på, at det forholder sig på tilsvarende måde med et overforbrug af alkohol. I Danmark er der imidlertid ikke systematiske tilbud om hjælp til at stoppe med at ryge eller hjælp til at mindske sit alkoholforbrug efter en kræftbehandling. Derfor vil dette projekt undersøge sammenhængen mellem fortsat rygning og/eller alkoholoverforbrug og sygeligheden efter en kræftdiagnose herunder også den samfundsøkonomiske betydning, som forventes at være ganske stor. Desuden vil forskerne fokusere på, hvordan og hvornår man bedst muligt kan støtte kræftoverlevere og deres pårørende i rygestop og et mindsket alkoholforbrug. Anvendelighed på mange diagnoser Håbet er naturligvis at finde frem til egnede interventionsmetoder, så man bedst muligt kan støtte kræftpatienter i livsstilsændringer. Konkret fokuseres der i projektet på patienter, der er behandlet for kræft i tarmkanalen eller urinvejene, men det er forventeligt, at resultaterne kan anvendes til patienter med andre kræftdiagnoser. Hvis der udvikles en systematisk indsats over for tobaks- og alkoholrelaterede sygdomme hos kræftoverlevere og deres pårørende, vil det gavne den enkelte patient i form af øget livskvalitet og bedre chance for overlevelse. Samtidig må det forventes at have en betydelig samfundsøkonomisk gevinst blandt andet i form af færre genindlæggelser. Fondsmodtager: Seniorforsker, lektor Thordis Thomsen Sted: Urologisk Klinik og Gastrokirurgisk Klinik, Abdominalcentret, Rigshospitalet samt Urologisk Afdeling og Gastroenheden, Herlev Gentofte Hospital Projekt: Life:teach. Livet efter kræft øjeblikket for livsstilsændring og betydning af tobak og alkohol Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Thordis Thomsen, thordis.thomsen.01@regionh.dk, tlf Møde 10 i Sundhedsudvalget d

255 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -11 af 32 HVAD BETYDER VORES OMGIVELSER FOR VORES BEVÆGEMØNSTRE? Meget tyder på, at de fysiske omgivelser har betydning for, om den enkelte dansker lever et stillesiddende eller moderat aktivt liv. Og eftersom motion er en uhyre effektiv medicin ved forebyggelse af en række kroniske sygdomme, kan den rette indretning af vores omgivelser have stor sundhedsmæssig effekt. Sport og fysisk aktivitet spiller en stor rolle for vores helbred: Mange timers stillesiddende adfærd hver dag ser ud til at øge risikoen for at udvikle især hjertekarsygdom, type 2-diabetes og i sidste ende dø en for tidlig død. Nye studier peger desuden på, at de fysiske omgivelser vi lever i, har stor betydning for, hvor meget vi bevæger os i hverdagen, og dermed også for vores risiko for at udvikle kronisk sygdom. Dette projekt vil derfor undersøge, hvilke faktorer i omgivelserne der henholdsvis hæmmer og fremmer fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd. Et led i en målrettet forebyggelse Konkret vil projektet give svar på en række spørgsmål, herunder: Hvor meget sidder, går, står, løber og cykler voksne danskere i Region Hovedstaden i gennemsnit i hverdagen, på arbejde, hjemme og i fritiden? Hvor i omgivelserne foregår aktiviteten, og hvilke omgivelser og bevægemønstre er forbundet med henholdsvis høj og lav risiko for sygdom? Denne viden tilvejebringes gennem helbredsundersøgelser kombineret med at deltagerne udstyres med bevægelsessensorer og GPS-målere. Resultaterne vil være centrale for fremtidige sygdomsforebyggende indsatser og for projekter, der skal mindske forværringen af eksisterende kronisk sygdom, for eksempel blandt patienter med hjertekarsygdom eller diabetes. Det vil kunne åbne op for målrettede indsatser, som også inddrager omgivelserne i et forsøg på at øge den fysiske aktivitet og for at vi indretter vores omgivelser, så de mest muligt forebygger stillesiddende adfærd. Fondsmodtager: Seniorforsker, ekstern lektor Mette Aadahl Sted: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Projekt: Stillesiddende adfærd og fysiske aktivitetsmønstre kontekst og kardiometabolisk risikoprofil blandt voksne danskere Bevilliget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontaktperson: Mette Aadahl, mette.aadahl@regionh.dk, tlf

256 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -12 af 32 NYT BEHANDLINGSPRINCIP VED HJERTESVIGT Patienter med hjertesvigt lever kortere end andre og har en væsentligt reduceret livskvalitet. Men et allerede kendt præparat, som er udviklet til en anden sygdom, kan sandsynligvis forbedre behandlingen af hjertesvigt. Mellem og danskere lider af hjertesvigt. En alvorlig sygdom, som kan have store konsekvenser for den enkelte patient med symptomer som åndenød, træthed og nedsat fysisk formåen. For patienter med svær hjertesvigt er konsekvenserne invaliderende og afstedkommer gentagne indlæggelser, væsentlig nedsat livskvalitet - og kortere levetid. Et stort dansk australsk forskningssamarbejde har identificeret en helt ny måde at stimulere hjertet på. Indtil nu har der været tale om basal forskning og præliminære undersøgelser, men med dette projekt forsøges denne viden omsat til egentlig behandling af hjertepatienter. Hurtig implementering Behandlingsprincippet, som undersøges i projektet, går ud på at stimulere en særlig receptor i hjertet beta III receptoren hos patienter med hjertesvigt. Behandlingen retter sig særligt mod patienter med svær hjertesvigt, det vil sige patienter, som er meget begrænsede af åndenød, træthed og nedsat fysisk formåen til trods for al gængs nuværende hjertesvigtsbehandling. Lægemidlet, som skal afprøves i projektet, er allerede på markedet til behandling af en helt anden lidelse. Det betyder, at man ved et positivt resultat af undersøgelsen, formentlig forholdsvis hurtigt vil kunne implementere behandlingen i en klinisk hverdag til glæde for rigtig mange patienter. Og eftersom behandling af hjertesvigt er særdeles ressourcekrævende for sundhedsvæsnet i form af mange indlæggelser og kontroller, vil projektet også kunne få stor samfundsøkonomisk betydning. Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr.med. Henning Bundgaard Sted: Hjertecenteret, Rigshospitalet i samarbejde med de kardiologiske afdelinger på Bispebjerg Hospital, Herlev Gentofte Hospital, Hvidovre Hospital og Nordsjællands Hospital Projekt: Beta 3 adrenerg receptor agonist behandling af hjertesvigt (BEAT-HF II) Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Henning Bundgaard, henning.bundgaard@regionh.dk, tlf Møde 12 i Sundhedsudvalget d

257 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -13 af 32 TIDLIG BEHANDLING AF SENESKADER Skader fra begyndende overbelastning af sener er velkendt for mange danskere. Ny forskning skal øge viden om, hvordan man undgår, at tilstanden udvikler sig til egentlige overbelastningsskader. Dette til gavn for både professionelle atleter og andre borgere. Mange mennesker er generet af overbelastede sener. Det kan både resultere i smerter, idræts- og arbejdsrelaterede skader samt sygedage for den enkelte. I dag er de sene stadier af overbelastede sener udførligt beskrevet, mens der kun findes meget lille viden om, hvilke forandringer der sker i senen i den tidlige fase af skaden. I dette projekt vil forskerne kortlægge hele udviklingsforløbet af overbelastning af sener i knæ og hæl ved hjælp af ultralyds-, MR- og PET-skanninger samt blod- og vævsprøver. På den måde håber man at blive bedre til at forebygge forværring af begyndende seneskader. Bedre rådgivning og behandling Når projektet har givet klarhed over, i hvilken rækkefølge de forskellige forandringer i senevævet optræder ved overbelastning, kan man bedre målrette behandlingen af begyndende smerter i senerne. Det vil gavne idrætsfolk, men også andre borgere, som oplever smerter i forbindelse med arbejdseller fritidsrelaterede overbelastninger af eksempelvis skulder, albue, knæ og fødder. Fundene i projektet skal derfor implementeres på regionens kliniske afdelinger og formidles videre til læger i almen praksis, så den tidlige behandling bliver bedst mulig. Det gælder både træningsråd til patienterne samt egentlig fysioterapeutisk og medicinsk behandling af skaderne. På den måde vil forskningen på sigt forhåbentlig resultere i færre gener og smerter for den enkelte borger og i et reduceret antal sygemeldinger, som vil have en stor samfundsøkonomisk betydning. Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Michael Kjær Sted: Institut for Idrætsmedicin, Ortopædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Projekt: Udvikling af seneoverbelastningsskade hos patienter: Tidlige inflammatoriske, strukturelle og kliniske ændringer Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Michael Kjær, michael.kjaer@regionh.dk, tlf

258 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -14 af 32 GENETISK OVERBLIK OVER KRÆFT HOS BØRN I projektet STAGING vil forskerne kortlægge alle genomiske forandringer hos samtlige danske børn med kræft i en treårig periode. Det vil give et unikt overblik over sygdomsudvikling og sygdoms mekanismer og kan medføre en mere målrettet behandling og tidligere forebyggelse hos den kræftramtes familie. Hvert fjerde dødsfald hos europæiske børn under 15 år skyldes kræft, og mellem 10 og 20 procent af kræfttilfældene skyldes en genetisk disposition. Dette projekt vil, som noget unikt på verdensplan, igennem tre år kortlægge alle genomiske forandringer, både medfødte og de som er erhvervet i kræftcellerne, hos samtlige danske børn med kræft. Det vil give en unik viden om de genetiske årsager og øvrige mekanismer bag udvikling af kræft hos børn. Samtidig vil man også fremover kunne følge børnenes sygdomsudvikling via registerundersøgelser og dermed blive klogere på sygdomsudvikling på langt sigt. Forebyggelse hos søskende For den enkelte patient vil projektet kunne betyde, at kræftbehandlingen på sigt bliver mere effektiv og med færre bivirkninger, fordi man vil kunne iværksætte en målrettet behandling ud fra biologiske parametre. Forskerne vil på sigt også kunne udvikle bedre metoder til at kunne vurdere, om der vil være øget risiko for ny kræftsygdom hos den enkelte patient. Desuden vil man i projektet også kunne identificere øget risiko for kræftsygdom hos søskende og andre slægtninge, idet nogle genomiske forandringer er nedarvede. Derfor vil man kunne tilbyde screening for sygdom samt forebyggende tiltag, så både kræfthyppighed og kræftdødelighed minimeres. Af samme årsag har forskerne også inkluderet antropologiske studier i projektet for at undersøge, hvordan det påvirker både patienterne og deres familier at leve med en arvelig kræftsygdom, som involverer hele familien. Fondsmodtager: Professor, overlæge, klinikchef Anne-Marie Axø Gerdes Sted: Klinisk Genetisk klinik og Børne-Unge Klinikken, Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Projekt: STAGING: Sekventering af tumor og germline DNA betydning og nationale instrukser Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Anne-Marie Axø Gerdes, anne-marie.gerdes@regionh.dk, tlf Møde 14 i Sundhedsudvalget d

259 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -15 af 32 VIDEN FREM FOR TRADITIONER I dag er det standard, at patienter på intensivafdelinger behandles forebyggende med mavesårsmedicin. Men ingen ved reelt, om denne behandling faktisk skader patienterne mere, end den gavner. Nyt internationalt forskningsprojekt sætter fokus på denne problematik til gavn for millioner af patienter verden over. Hvert år bliver titusinder af kritisk syge patienter indlagt på intensivafdelinger i Danmark globalt taler vi om millioner af patienter. Og med en dødelighed på mere end 25 procent er svær kritisk sygdom en af de hyppigste dødsårsager i verden. Derfor er det afgørende, at intensivbehandlingen er evidensbaseret, men i nogle tilfælde bygger den snarere på traditioner end på viden. Det gør sig eksempelvis gældende for den forebyggende behandling med mavesårsmedicin, som er standard på mange intensivafdelinger. Der er imidlertid mistanke om, at medicinen kan medføre alvorlige bivirkninger som for eksempel lungebetændelse og tarminfektion. Derfor vil dette projekt undersøge, om den forebyggende mavesårsmedicin samlet set gavner patienterne mere end den skader. Det sker i et forskningssamarbejde mellem de fleste danske og op mod udenlandske intensivafdelinger. En vidensbaseret behandling Dilemmaet er altså, at millioner af intensivpatienter verden over i dag som standard får en behandling, som muligvis skader dem mere, end den gavner. Uanset resultatet af projektet, vil patienterne fremover bliver tilbudt en vidensbaseret behandling - fremfor en traditionsbaseret behandling. Dermed vil behandlingen også blive mere omkostningseffektiv for samfundet. Efterfølgende vil forskerne monitorere indkøbet af de pågældende lægemidler på danske hospitaler for at få en indikation af, om den kliniske praksis ændres. Tilsvarende vil man holde øje med de internationale kliniske retningslinjer samt reglerne for markedsføring af lægemidlerne hos de europæiske og amerikanske lægemiddelmyndigheder for at sikre, at resultaterne implementeres internationalt. Fondsmodtager: Professor, overlæge, forskningsleder Anders Perner Sted: Intensiv Terapi Klinik, Rigshospitalet Projek: Stress ulcus profylakse på intensivafdeling, et internationalt multicenter randomiseret forsøg Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Anders Perner, anders.perner@regionh.dk, tlf

260 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -16 af 32 NY MÅLRETTET KRÆFTBEHANDLING Ny metode til målrettet behandling af kræfttyper, som i dag ofte kun forsinkes med et kirurgisk indgreb, har vist sig uhyre effektiv i musemodeller. Dette projekt fortsætter derfor arbejdet med at udvikle en ny kræftbehandling. Projektet sigter mod at udvikle nye behandlingsformer mod kræfttyper, der i dag ikke kan behandles med andet end kirurgi. Det drejer sig om en meget alvorlig type hjernekræft, hvor en operation kun kan forsinke kræftsygdommen og altså ikke helbrede den, samt primær knoglekræft, som i mange tilfælde har spredt sig til andre dele af kroppen, og derfor heller ikke kan helbredes med kirurgi. I projektet vil man angribe kræftcellerne med et meget potent giftstof, som er koblet sammen med et særligt antistof. Dette antistof binder i langt højere grad til kræftceller end til normale celler, hvorfor giftstoffet ikke vil skade kroppens raske celler eller væv. Et skridt videre mod en ny behandling Projektet baserer sig på studier af mus med de kræfttyper, som kan rammes med denne behandling, og hvor behandlingen har vist sig meget lovende: Musene blev kureret for kræftsygdommen uden åbenlyse bivirkninger. Derfor fortsætter projektets deltagere arbejdet i retning af at udvikle et egentlig medikament til brug for kræftpatienter. Forskerne sigter mod at fremskaffe et såkaldt proof-of-concept, så man i et selvstændigt firma eller med en industriel partner kan gå videre med den egentlige medicinudvikling. Når og hvis projektet ender med en målrettet ny kræftbehandling, vil det selvsagt have en enorm værdi for de patienter, som i dag ikke har udsigt til at blive helbredt for deres sygdom. Fondsmodtager: Sektionsleder, dr. scient. Niels Behrendt Sted: Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet Projek: Ny målrettet cancerterapi mod sarcomer og glioblastomer: Antibody-drug konjugater mod receptren uparap/endo180 Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Niels Behrendt, niels.behrendt@regionh.dk, tlf Møde 16 i Sundhedsudvalget d

261 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -17 af 32 UNIKT FOKUS PÅ MINIPUBERTETEN Måske har forskerne indtil nu kigget på den forkerte fase i livet for at forstå, hvorfor nogle kønsmodner sent eller tidligt, og andre udvikler alvorlige hormonelle sygdomme. Nyt projekt flytter blikket fra puberteten til barnets første leveår, den såkaldte minipubertet Allerede når vi bliver født, starter vores kønsmodning ved at vores såkaldte hypofyse-gonade hormonakse aktiveres. Imidlertid skiller mennesket sig ud fra alle andre dyr ved, at vores fortsatte kønsmodning stopper igen. Det sker, når den ellers aktiverede hormonakse hæmmes igen i tre til seks måneders alderen og de næste 10 år frem. Denne tidlige hormonaktivitet i tre måneders alderen, hvor drengebørn har næsten samme testosteronniveau som deres far, kaldes minipuberteten. I forsøget på at forstå, hvorfor nogle børn modner tidligt, andre sent, og nogle udvikler sygdomme i reproduktionsorganerne, har forskerne hidtil haft fokus på puberteten, samt tiden lige før og efter. Men måske ligger svarene på disse spørgsmål snarere i minipuberteten? Derfor sætter dette projekt fokus på, hvad der sker, når hormonaksen hæmmes hos nyfødte. Ny lærebogsviden Projektet er således en undersøgelse af, hvilke genetiske, epigenetiske og miljømæssige faktorer, der har betydning for kønshormondannelsen i minipuberteten hos raske børn samt hos nyfødte med sygdomme i reproduktionsorganerne. Det er et helt nyt område, og derfor vil den viden, der generes i projektet, blive ny lærebogsviden om kønshormondannelsen i det første leveår. Men håbet er også, at udvikle redskaber til bedre diagnostik af børn med komplicerede hormonsygdomme eller misdannede kønsorganer og på den måde også være direkte til gavn for patienter med alvorlige og potentielt invaliderende sygdomme. Fondsmodtager: Professor, klinikchef Anders Juul Sted: Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet Projek: Hypofyse-gonadeaksens op- og nedture. Nøglen til normal og forstyrret kønsudvikling Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Anders Juul, anders.juul@regionh.dk, tlf

262 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -18 af 32 BLODSTØRKNING BIDRAGER TIL IMMUNFORSVARET Meget tyder på, at der er en tæt sammenhæng mellem blodstørkningsevnen og immunforsvaret og da mange kritisk syge patienter får et lavt indhold af blodplader og udvikler blødningsforstyrrelser, kan det øge risikoen for infektionskomplikationer og derved forværre deres prognose markant. Ny forskning undersøger denne sammenhæng for at blive bedre til at udpege de patienter, som har en forhøjet risiko for komplikationer til deres sygdom. Mange kritisk syge patienter udvikler blødningsforstyrrelse og et lavt indhold af blodplader i blodet. Det er en alvorlig tilstand, som øger risikoen for at dø og i det hele taget giver en dårligere prognose. Meget tyder nemlig på, at blodstørkning og blodplader bidrager væsentligt til kroppens immunforsvar ved at være med til at bekæmpe infektioner og fungere som immunceller. I dette projekt undersøger man blodstørkningsevnen og blodpladetal hos patienter med nedsat immunfunktion enten på grund af forskellige typer sygdomsbehandling som dialyse, kemoterapi og organ-/stamcelletransplantation eller på grund af en autoimmun sygdom. Desuden fokuserer projektet på, hvordan man behandler denne tilstand. Håbet er at finde metoder til at forudsige behandlingseffekten hos den enkelte patient, samt hvem der måtte have en forøget risiko for af få nye infektioner og sygdomstilbagefald. Bedre sygdomsforståelse Projektet er unikt i kraft af sin størrelse: Blodstørkningsevnen måles hos 350 patienter, mens blodpladetallet undersøges på omkring patienter registreret i en database. Desuden skiller projektet sig ud, fordi man undersøger en potentielt helt ny sammenhæng mellem immunforsvaret, blodstørkning og blodpladetal i en bred vifte af diagnoser, hvor patienterne har en svækket immunfunktion. Projektet vil være med til at styrke udviklingen af personlig medicin: Hvis man bliver i stand til at udpege de patienter, som er i en given risikogruppe, kan man også målrette behandlingen til dem. Det er et banebrydende skift i tilgangen til patientbehandling, og forventningen er, at projektet ikke bare vil medføre markant bedre sygdomsforståelse og prognose, men vil også kunne bidrage til en mere effektiv udnyttelse af sundhedsvæsnets ressourcer. Fondsmodtager: Overlæge, klinisk forskningslektor, dr. med. Sisse Rye Ostrowski Sted: Klinisk Immunologisk Afdeling samt CHIP, Infektionsmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet Projekt: Betydning af hæmostase og trombocytter for immunkompetence hos immunkompromitterede patienter Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Sisse Rye Ostrowski, sisse.rye.ostrowski@regionh.dk, tlf Møde 18 i Sundhedsudvalget d

263 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -19 af 32 MERE EFFEKTIV FERTILITETSBEHANDLING Millioner af kvinder verden over er i fertilitetsbehandling med et særligt hormon, der øger ægdannelsen. Trods udbredelsen er der kun lille viden om, hvor effektive de forskellige former, hormonet findes i, egentlig er. Stadig flere har brug for hjælp for at blive gravide. Faktisk er fertilitetsbehandling i dag så efterspurgt, at hver tiende barn i Danmark undfanges med hjælp udefra. I mange tilfælde bliver kvinden behandlet med hormoner, som stimulerer ægdannelsen for at øge chancen for befrugtning. Det mest anvendte hormon er det såkaldte follikelstimulerende hormon (FSH). FSH findes imidlertid i mange forskellige former, som hver især påvirker æggestokkene forskelligt. Den form for FSH, som oftest anvendes til fertilitetsbehandling, adskiller sig betydeligt fra det FSH, der optræder i den naturlige cyklus. Og i dag er der kun meget begrænset viden om, præcis hvordan de forskellige former af FSH påvirker udviklingen af æg både i den naturlige cyklus og i forbindelse med udefrakommende stimulering af æggestokkene. Bedre behandling til millioner I dette projekt vil man derfor studere den direkte effekt af forskellige former for FSH på cellerne omkring æggene. Tesen er, at det naturligt forekommende FSH i kvindens cyklus har en bedre effekt på ægdannelsen, end den form, der i dag anvendes i fertilitetsbehandlingen. FSH-behandlinger anvendes over hele verden og bruges til at stimulere ægdannelsen hos millioner af kvinder hvert år. Håbet er derfor, at resultaterne af denne forskning kan implementeres på fertilitetsklinikker både i Region Hovedstaden og resten af verden og dermed medvirke til, at chancerne for at få et barn forbedres hos par og enlige verden over. Fondsmodtager: Professor, dr. med. Claus Yding Andersen Sted: Reproduktionsbiologisk Laboratorium, Rigshospitalet Projek: FSH isoform- og micrirna regulering af follikulær vækst i follikulærfasen af menstruationscyklus Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Claus Yding Andersen, claus.yding.andersen@regionh.dk, tlf

264 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -20 af 32 BEDRE PROGNOSTIK AF MODERMÆRKEKRÆFT Ny undersøgelse af to biomarkører kan måske resultere i et nyt redskab til at forudsige sygdomsudviklingen, når patienter diagnosticeres med ondartet modermærkekræft. Dermed bliver det enklere at undgå over- og underbehandling af sygdommen. Ondartet modermærkekræft rammer årligt ca danskere, hvilket gør det til den sjette hyppigste kræftform herhjemme. Hvis sygdommen opdages i tide kan mange helbredes ved et simpelt kirurgisk indgreb. For patienter med sygdom i et mere fremskredent stadium, er det imidlertid vanskeligt at forudsige prognosen. Det gør det svært på forhånd at tilrettelægge den korrekte behandling, så man hverken over- eller underbehandler. Dette projekt undersøger to markører, som forhåbentlig kan anvendes til at forudsige sygdommens udvikling hos den enkelte patient. Den ene er et særligt protein i blodplasma, som i nogle mindre studier har vist en sammenhæng med overlevelse. Den anden markør er længden på kromosomernes ender, der i tidligere studier har vist sig at hænge sammen med en øget risiko for dødelighed i forbindelse med kræft. Færre sygedage og bedre overlevelse På trods af de senere års bedre muligheder for behandling af ondartet modermærkekræft er dødeligheden ikke faldet. Men hvis markørerne viser sig egnede, vil metoden enkelt kunne implementeres i klinisk praksis. Det vil betyde, at man i fremtiden allerede ved diagnosetidspunktet vil kunne give en vurdering af prognosen for den enkelte patient. Og dermed tilrettelægge en mere præcis behandling end i dag og på langt sigt måske forbedre overlevelsen. Tilsvarende er der også store perspektiver for regionen og samfundet: Forbedres behandlingen af den sjette hyppigste kræftform vil det medføre sparede ressourcer i form af færre sygedage for patienten og reducerede udgifter til unødvendig overbehandling. Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Stig Egil Bojesen Sted: Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital Projekt: Prognostiske faktorer for malignt melanom Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Stig Egil Bojesen, stig.egil.bojesen@regionh.dk, tlf Møde 20 i Sundhedsudvalget d

265 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -21 af 32 EPIGENETISKE ÅRSAGER TIL FEDME OG TYPE 2-DIABETES Ny forskning på Rigshospitalet sigter mod at forebygge sygdom i voksenlivet hos børn født af mødre med graviditetsdiabetes. Meget tyder på, at der sker en genetisk påvirkning af det ufødte barn, som kan øge risikoen for fedme og type 2-diabetes i voksenlivet. Børn født af mødre med graviditetsdiabetes har en øget risiko for at udvikle fedme og type 2-diabetes som voksne. Meget tyder på, at det skyldes, at de som fostre har fået en uhensigtsmæssig påvirkning som følge af moderens sukkersyge. Man ved imidlertid endnu ikke præcis, hvordan dette påvirker fosteret. Men man har en formodning om, at der sker såkaldt epigenetiske forandringer hos det ufødte barn altså at fosterets gener påvirkes. Og at denne virkning holder hele livet og øger risikoen for at børnene udvikler sygdom som voksne. Målrettet forebyggelse I dette projekt vil forskerne derfor undersøge, om der er tegn på epigenetiske forandringer hos børn og yngre voksne, som har været påvirket af graviditetsdiabetes i deres fostertilværelse. Håbet er, at man på den måde kan blive bedre til at forudsige, hvilke børn, der er i særlig risiko for at blive syge eventuelt via nyopdagede biomarkører. På den måde vil man fremover kunne sætte tidligere ind med målrettet forebyggelse, så færre bliver overvægtige og udvikler type 2-diabetes. Både fedme og type 2-diabetes er almindelige folkesygdomme i vækst. Aktuelt ser man graviditetsdiabetes hos omkring fire procent af alle danske gravide, så potentialet for forebyggelse både for den enkelte og for samfundet som helhed er betydeligt. Fondsmodtager: Professor, overlæge Peter Damm Sted: Obstetrisk Klinik, Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Projek: Betydningen af mirna er for udvikling af type 2-diabetes i børn født af mødre med graviditetsdiabetes Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Peter Damm, peter.damm@regionh.dk, tlf

266 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -22 af 32 FOREBYGGELSE AF TILBAGEFALD EFTER KEMO Kemoterapi er en voldsom behandling og nogle patienter oplever enten meget farlige bivirkninger til behandlingen eller vanskeligt behandlede tilbagefald efter behandlingen. Nyt forskningsprojekt sigter mod at finde denne gruppe patienter, før de starter kemoterapi, så de kan tilbydes andre former for kræftbehandling. Hvert år dør omkring 300 danskere af lymfekræft oftest på grund af tilbagefald efter kemoterapi. Desuden udvikler op til 10 procent af de patienter, som får højdosis kemoterapi, leukæmi som en bivirkning til behandlingen. Når en kræftpatient får tilbagefald af sygdom efter kemoterapi, er det i de fleste tilfælde meget vanskeligt at behandle effektivt. Ny forskning peger på at defekte stamceller kan være årsag til tilbagefaldet. Og med dette projekt forsøger forskerne på forhånd at identificere de lymfekræftpatienter, der er i risiko for tilbagefald, ved at undersøge deres stamceller, før kemoterapien indledes. Bedre behandling og reducerede omkostninger Hvis man bliver i stand til på forhånd at identificere de patienter, der har særlig høj risiko for tilbagefald og alvorlige bivirkninger, kan man i stedet tilbyde dem en mildere og mere præcis biologisk behandling af deres kræftsygdom. Det vil sige, at sygdommen bekæmpes ved hjælp af stoffer der findes naturligt i kroppen. På denne måde skånes de for en behandling, som kan have potentielt skadelige bivirkninger. Imidlertid er denne biologiske behandling langt dyrere end kemoterapi. Derfor kan en mere præcis diagnostik ikke bare skåne den enkelte patient for tilbagefald og farlige bivirkninger, men også sikre at ressourcerne i sundhedsvæsnet anvendes bedst muligt. Fondsmodtager: Professor, overlæge Kirsten Grønbæk Sted: Epi-/Genomlaboratoriet, Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet Projek: Er genfejl i patientens stamceller årsag til tilbagefald eller ny hæmatologisk cancer efter højdosis kemoterapi? Bevilliget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontaktperson: Kirsten Grønbæk, kirsten.groenbaek@regionh.dk, tlf Møde 22 i Sundhedsudvalget d

267 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -23 af 32 LYSBEHANDLING TIL INDLAGTE DEPRESSIONSPATIENTER Nyudviklede belysningskilder, som imiterer døgnets rytme og årets gang, kan muligvis forbedre behandlingen af depression. Depression er en meget udbredt sygdom, som man mener rammer op til 25 procent af alle kvinder og op til 12 procent af alle mænd i Danmark. Sygdommen udgør et alvorligt sundhedsproblem, og selvom behandlingen er blevet betydeligt forbedret gennem årene, er der stadig en stor gruppe patienter, som kun kommer delvist og/eller langsomt ud af en depressiv episode. I dette projekt undersøger man, om en ny type LED-belysning, som imiterer dagslys og døgnrytme, såkaldt dynamisk lys, har en positiv effekt på depressionsbehandlingen. Det dynamiske lys skifter automatisk i farvesammensætning og styrke hen over døgnet og gennem året, og håbet er, at lyset kan mindske patienternes behov for medicinsk behandling og give et hurtigere behandlingsforløb. Bedre behandling og mindre energiforbrug I projektet vil der derfor blive installeret nye belysningskilder på psykiatriske sengestuer, og derefter følges patienterne, som udsættes for det dynamiske lys. Der måles på depressionsgrad, søvn og medicinforbrug samt indlæggelsestid. Har lyskilderne den forventede effekt, så kan de enkelt implementeres i både eksisterende og nybyggede afdelinger. Ud over den potentielt forbedrede behandling med mindre medicinforbrug og kortere indlæggelser, som i sig selv kan frigøre ressourcer til andre behandlingsindsatser, vil der også være en afledt effekt af at indføre det dynamiske lys: LED-teknologien er nemlig også mere energieffektiv end de gængse lyskilder. Fondsmodtager: Klinisk forskningslektor, overlæge, ph.d. Klaus Per Juul Martiny Sted: Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri Projekt: ROOM-LIGHT: Dynamisk LED-lys som behandling af depression hos indlagte patienter et randomiseret klinisk studie Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Klaus Per Juul Martiny, klaus.martiny@regionh.dk, tlf

268 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -24 af 32 HVORDAN OPSTÅR PSYKOSE I et unikt projekt følger forskerne en stor gruppe danske børn, hvoraf flertallet har en øget risiko for at udvikle psykisk sygdom senere i livet. Håbet er at blive klogere på de tidlige sygdomssymptomer og dermed kunne sætte ind med tidlige forebyggende tiltag. Børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom som for eksempel skizofreni og bipolar sygdom, har en øget risiko for selv at blive psykisk syge som voksne. I løbet af barndommen har de oftere psykoselignende symptomer end deres jævnaldrende, hvilket i sig selv er en risikofaktor for senere at udvikle en psykose. I dette studie vil forskerne lave en efterundersøgelse af 522 nu 11-årige børn født af forældre med skizofreni, bipolar sygdom eller uden disse diagnoser. Børnene blev første gang undersøgt i forhold til sprog, intellekt, social, motorisk og psykiatrisk funktion, da de var syv år gamle. Den aktuelle efterundersøgelse skal belyse udviklingen af psykoselignende oplevelser hos børnene, undersøge risikofaktorer for psykose herunder blandt andet stress samt se på, hvordan såkaldt theory of mind påvirker psykoselignende oplevelser. Theory of mind er evnen til at forstå mentale tilstande og sociale signaler fra andre og menes at være en beskyttende faktor mod udvikling af psykiske vanskeligheder. Tidlig forebyggelse Det overordnede formål med projektet er at øge viden om, hvordan og hvornår psykose og alvorlig psykisk sygdom opstår. På den måde vil forskere blive bedre til at identificere særligt sårbare børn tidligere end man kan i dag og dermed tage et skridt i retning af at udvikle tidlige, forbyggende interventioner. Forhåbentlig kan det være med til at reducere omfanget af alvorlige psykiske sygdomme, som ofte er invaliderende for den enkelte patient og forbundet med store samfundsmæssige udgifter. Fondsmodtager: Forskningslektor Anne Amalie Elgaard Thorup Sted: Psykiatrisk Center København samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens Psykiatri Projek: Social kognition og psykoselignende symptomer hos årige børn fra The Danish High Risk and Resilience Study VIA 11 Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Anne Amalie Elgaard Thorup, anne.amalie.elgaard.thorup@regionh.dk, tlf Møde 24 i Sundhedsudvalget d

269 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -25 af 32 NYE KOMBINATIONSBEHANDLINGER AF KRÆFT Visse kræftformer har vist sig at være resistente overfor immunterapi. Dette projekt arbejder på at videreudvikle immunterapibehandlingen og finde nye kombinationer, som vil være effektive mod ellers resistente kræfttyper. Man anslår, at en ud af fire danskere på et eller andet tidspunkt i livet vil udvikle en fremskreden kræftsygdom. Dermed er fremskreden kræft en af de største byrder ikke bare for den enkelte patient og de pårørende, men også for sundhedssystemet og samfundet som helhed. De senere år har forskerne udviklet en ny behandlingsform, hvor man aktiverer kroppens eget immunforsvar i bekæmpelse af kræftsygdommen den såkaldte immunterapi. Denne behandlingsform har vist sig i stand til helt at helbrede nogle typer fremskreden kræft. Imidlertid har det også vist sig, at nogle former for kræft, herunder æggestokkræft og tarmkræft, ikke har gavn af de nuværende immunterapeutiske behandlinger. Effektiv behandling af terapiresistent sygdom I dette projekt vil forskerne derfor søge at identificere og videreudvikle nye immunterapeutiske kombinationsbehandlinger, som kan genetablere immunforsvarets evne til effektivt at bekæmpe kræft. Håbet er, at de nye kombinationer vil kunne anvendes bredt til behandling af kræftpatienter med immunterapiresistente sygdomme. Lykkes det, vil det selvsagt være til glæde og gavn for den enkelte patient og de pårørende. Det vil også have afledte samfundsøkonomiske fordele i form af færre sygedage, færre omkostninger til behandling med videre. Og endelig vil det kunne styrke Region Hovedstadens forskning og innovation indenfor sundhed. Videreudvikling og kommercialisering af forskningsresultaterne kan i lighed med tidligere være med til at skabe jobs indenfor sundhedsforskning og dermed værdi for danske virksomheder. Fondsmodtager: Læge, ph.d. Marco Donia Sted: Center for Cancer Immun Terapi, Herlev Hospital Projekt: Nye mål for kombineret immunterapi til effektiv behandling af anti-pd-1/pd-l1 resistent cancer Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Marco Donia, marco.donia@regionh.dk, tlf

270 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -26 af 32 LOKALBEHANDLING AF HUDKRÆFT En kombination af laserforbehandling og medicinsk lokalbehandling kan måske åbne op for en ny, mere effektiv behandling med færre bivirkninger af den hyppigste form for hudkræft herhjemme. Basalcellekræft er den hyppigste form for hudkræft, som hvert år rammer mellem og danskere og forekomsten er stærkt stigende. I mange tilfælde udvikler patienterne kræftsygdom flere steder i huden, hvilket kan gøre det vanskeligt at fjerne kræften ved operation og efterfølgende at rekonstruere huden, særligt hvis sygdommen sidder i ansigtet. Derfor søger et forskningssamarbejde mellem forskere fra Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet, DTU og Harvard Medical School at udvikle en ny metode til at behandle hudkræft, som kombinerer en særlig laserteknik med medicinsk behandling. Bedre, billigere og med færre bivirkninger Den særlige, såkaldt fraktionerede, laserteknik betyder nemlig, at det efterfølgende er muligt at optage lægemidler gennem huden. Derfor kan man behandle det ramte område direkte med et allerede eksisterende lægemiddel, der er specifikt rettet mod behandling af basalcellekræft. I dag kan lægemidlet imidlertid udelukkende gives ved, at medicinen føres rundt i kroppen via blodet såkaldt systemisk behandling hvilket medfører bivirkninger for et betydeligt antal patienter. Hvis det lykkes forskerne at udvikle denne nye lokalbehandling af basalcellekræft, vil patienterne derfor kunne tilbydes en effektiv og mere skånsom behandling med færre bivirkninger end traditionel kirurgi og den kendte medicinske behandling. Det vil desuden være en mindre ressourcekrævende behandlingsform, som derfor vil have en forventet positiv effekt på sundhedsøkonomien. Fondsmodtager: Professor, overlæge Merete Hædersdal Sted: Dermatologisk Afdeling D, Bispebjerg Hospital Projekt: Ny behandling med laser og topikal hedgehog inhibitor til hudcancer Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Merete Hædersdal, merete.haedersdal@regionh.dk, tlf Møde 26 i Sundhedsudvalget d

271 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -27 af 32 MERE MÅLRETTET BRUG AF ECT Man har brugt elektrokonvulsiv behandling i snart 80 år og med god effekt. Alligevel er der mange ubesvarede spørgsmål omkring effekt og bivirkninger. Nyt forskningsprojekt undersøger patienterne før og efter behandling med MR-skanninger af hjernen i et forsøg på at kunne forudsige effekten og bivirkningerne af behandlingen. Elektrokonvulsiv behandling (ECT) er den mest effektive behandling af svære depressioner. Metoden bruges derfor hyppigt i Danmark i cirka fem procent af alle tilfælde af psykisk sygdom og særligt ved livstruende depressioner. Men selvom behandlingen er både videreudviklet og forfinet, siden den blev opfundet i 1938, knytter der sig stadig ubesvarede spørgsmål til den: Hvorfor oplever mange bivirkninger som for eksempel hukommelsespåvirkning? Kan ECT skade hjernevævet? Hvorfor får nogle hurtigt tilbagefald efter at have fået det godt? Og er det muligt at forudsige, hvem der vil få god effekt, og hvem der vil få svære bivirkninger? I dette projekt vil man undersøge disse spørgsmål ved hjælp af MR-skanninger før og efter ECT-behandlingen samt ved neuropsykologiske tests. Håbet er at finde forhold, der kan forudsige både effekten og bivirkningerne af behandlingen samt blive klogere på, om bivirkningerne hænger sammen med en fysisk påvirkning af hjernevævet. Desuden vil man vurdere kvaliteten af de tests, der i dag bruges til at måle ændringer i patienternes hukommelse. Enkel implementering med stor effekt Formålet med projektet er således at forstå baggrunden for hukommelsesbivirkningerne, så man bedre kan forudsige, hvem der vil få disse bivirkninger. Og eftersom flere tusinder mennesker hvert år behandles med ECT er der et stort udviklingspotentiale i projektet: Hvis man bliver i stand til at forudsige bivirkninger eller manglende effekt af behandlingen, kan lægerne fremover målrette behandlingen til de patienter, som vil have gavn af ECT. Resultaterne fra projektet vil nemt kunne implementeres i den kliniske praksis både i Region Hovedstaden og i resten af verden. Den øgede viden om behandlingsformen kan også anvendes til at fjerne myter om ECT og forsikre patienterne om behandlingens sikkerhed, hvilket i dag er et væsentligt klinisk problem. Fondsmodtager: Professor, overlæge, forskningsleder Poul Videbech Sted: Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Psykiatrisk Center Glostrup, Region Hovedstadens Psykiatri Projek: Det danske ECT/MRI projekt: Et studie af autobiografisk hukommelse efter ECT (WP II) Bevilliget beløb: kr Samlet budget: kr Kontaktperson: Poul Videbech, poul.videbech@regionh.dk, tlf

272 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -28 af 32 ENHED FOR FORSKNING OG INNOVATION 1. januar 2014 blev Enhed for Forskning og Innovation under Center for Regional Udvikling (tidligere Videncenter for Innovation og Forskning) etableret med det formål at fremme forsknings- og innovationsindsatsen i hele Region Hovedstadens sundhedsvæsen. Enheden tilbyder støtte og rådgivning om innovation og forskning til alle ledere og medarbejdere i Region Hovedstaden ligesom enheden skal fungere som erhvervslivets indgang til samarbejder om forskning og innovation med regionens hospitaler og virksomheder. Enhed for Forskning og Innovation kan hjælpe regionens forskere videre med deres projekter på en lang række områder blandt andet tilbyder enheden: Rådgivning om ekstern forskningsfinansiering herunder også fondsansøgninger til EU og NIH Hjælp til processerne omkring patentering og kommercialisering af opfindelser Kontakt til biotek-, lægemiddel- og medikotekniske firmaer i forbindelse med kliniske forsøg Juridisk bistand til at indgå kontrakter og samarbejdsaftaler Hjælp til forskningsregistrering og til årlig forskningsstatistik Herudover er Enhed for Forskning og Innovation med til, i samarbejde med aktører i sundhedsvæsen, universiteter og erhvervsliv, at fremme og facilitere større strategiske satsninger og samarbejder om forskning, innovation og kommercialisering. Enheden er et udtryk for, at Region Hovedstaden satser på sundhedsforskningen på regionens hospitaler og centre. Læs mere på Møde 28 i Sundhedsudvalget d

273 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -29 af 32 29

274 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -30 af 32

275 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -31 af 32

276 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 5 - Side -32 af 32 FORSKNINGEN TEGNER FREMTIDEN Hver dag udføres tusindvis af behandlinger og indgreb på Region Hovedstadens hospitaler. Fra rutinemæssige undersøgelser og simple indgreb til avancerede behandlinger og akutte operationer. Tusindvis af læger, sygeplejersker, terapeuter og andet personale går hver dag på arbejde for at redde menneskeliv, for at tilbyde pleje og omsorg og for at forebygge nye sygdomstilfælde. Fundamentet under hele denne enorme indsats er sundhedsforskningen og det tætte samarbejde med de kliniske afdelinger på hospitalerne. For det er netop det unikke samarbejde mellem forskningsmiljøerne og regionens hospitaler, som driver udviklingen fremad: Forbedrer eksisterende behandlingstilbud, udvikler helt nye behandlinger, forkorter indlæggelsestider og højner overlevelsen. Den tætte kobling mellem forskning og klinik er ganske enkelt afgørende for, at vi fortsat udvikler vores sundhedstilbud. Derfor satser vi på forskningen i Region Hovedstaden. Derfor investerer vi i den, for en investering i et aktivt forskningsmiljø er også en investering i fremtiden. Region Hovedstadens sundhedsforskning er, med mere end sundhedsvidenskabelige artikler publiceret hvert år, i høj grad noget, der lægges mærke til i Danmark såvel som i udlandet. Det er med til at gøre regionens hospitaler til en attraktiv arbejdsplads for de bedste sundhedsprofessionelle i alle fag og specialer. For i Region Hovedstaden forskes der både på hospitalerne og på de psykiatriske centre. Der forskes blandt læger og professionsbachelorer. Der forskes i samarbejde med de øvrige regioner i Danmark, med universiteterne og med kolleger fra hele verden. Der forskes i de store livsstilssygdomme, i kræft, i depression, i psykoser, i forebyggelse, i behandling og i meget mere. Det gavner behandlingen af patienterne. Det gavner uddannelsen af det sundhedsfaglige personale. Og det gavner økonomien: Der indgås samarbejdsaftaler med private virksomheder, laves patentanmeldelser og der skabes vækst. På den måde er sundhedsforskningen også med til at styrke regionens erhvervsliv og tiltrække flere aktiviteter til Region Hovedstadens biosundhedsklynge, så den i dag fremstår som en af de førende i hele verden. Så sundhedsforskning redder liv, skaber vækst og tegner fremtiden RegionH Design

277 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 6 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 6. marts 2017 Bilag til Meddelelse til Erhvervs og Vækstudvalget Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning udmøntning samt rammer for 2017 Proces for uddeling af Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning 2017 Målet for udmøntningen er 4. økonomirapport 2017 dvs. midt oktober Da skal der være truffet beslutning om, hvem der tilgodeses med 2017-uddelingen. Proces for 2017: Uge 5 (onsdag den 1. februar) Region Hovedstaden Forskningsfond til Sundhedsforskning - Opslag, bedømmelsesudvalg og proces 2017 forelæggelse for KD Uge 6 (torsdag den 9. februar) Orientering Koncernledelsen: Region Hovedstaden Forskningsfond til Sundhedsforskning - Opslag, bedømmelsesudvalg og proces 2017 Uge 11 (torsdag 16. marts) Orientering FIRU Uge 12 (tirsdag 21. marts) Orientering Erhvervs og vækstudvalget (EVU) Uge 13 (ugen mandag 27/3) Opslag godkendt af formand for bedømmelsesudvalget Uge 14 (ugen mandag 3/4) Opslag for 2017-opslaget offentliggøres Uge 21 (ugen mandag 22/5) Formøde i bedømmelsesudvalgene Uge 24 (ugen mandag 12/6) Ansøgningsfrist for 2017-uddelingen Uge 26 (ugen mandag 26/6) Materiale sendes til bedømmelsesudvalget Uge 36 (ugen mandag 4/9) Møde i bedømmelsesudvalget Uge 41 (torsdag 12. oktober) Bedømmelsesudvalgets indstilling forelægges det reviderede FIRU til beslutning. Uge 42 (ugen mandag 2/10) Bedømmelsesudvalgets indstilling samt FIRUs beslutning forelægges KL/KD til orientering Uge 42 (ugen mandag 9/10) Besked til bevillingsmodtagerne (fortroligt) Uge 42 (ugen mandag 9/10) FIRUs beslutning overgives til 4. økonomirapport (fortroligt) Uge 49 (ugen mandag 4/12) Offentliggørelse af modtagere og afslag til øvrige ansøgere

278 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 7 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 6. marts 2017 Bilag til Meddelelse til Erhvervs og Vækstudvalget Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning udmøntning samt rammer for 2017 Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning Puljer i og i opslagene: Delpulje 1 var knyttet til særlige strategiske satsninger, hvor formålet er at fremme udvikling af ny viden på områder, som kan medvirke til at løse sundhedsvæsenets udfordringer. Temaet for var Sundhedsforskning med brug af synkrotronlys. I åbnede synkrotronanlægget MAX IV, som sammen med neutronkilden ESS vil udgøre to af verdens mest avancerede forskningsfaciliteter. Det synkrotronlys (en meget stærk form for røntgenlys), der anvendes på MAX IV, har et meget stort potentiale for sundhedsforskningen. Med puljen var det regionens ønske at understøtte og fremme kendskabet og brugen af anlægget, så forskere på regionens hospitaler kan tilføje nye dimensioner til forskningen og dermed udvikle nye og innovative behandlinger til gavn for patienterne. Delpulje 2 tilgodeså forskningsprojekter, hvor forskningslederen har en baggrund som professionsbachelor. Formålet med puljen var at styrke forskningen blandt professionsbachelorer i regionen, og understøtte udviklingen af forskningsmiljøer indenfor spirende forskningsområder. Delpulje 3 var en pulje, hvor der kunne søges frie midler til en bred vifte af forskningsprojekter forankret i regionen opslagene: Fonden opdeles igen i tre puljer, men hvor puljerne har ændret fokus i forhold til tidligere år. For pulje 1 og pulje 2 er der en årlig ansøgningsrunde, hvor ansøgningerne bedømmes af et bedømmelsesudvalg. For pulje 3 vil der være løbende ansøgningsmulighed, hvor tildeling af bevilling sker administrativt.

279 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning - udmøntning samt rammer for 2017 Bilag 7 - Side -2 af 2 Pulje 1: Store projekter indenfor sundhedsforskning Til uddeling minimum 12 mio. kr. Puljen er til store projekter, der er strategiske forskningssatsninger i Region Hovedstaden. Det vil således også være muligt for Clinical Academic Groups (CAGs) samt spirende CAGs at søge puljen. Projekterne skal have effekt for så mange patienter som muligt, gøre en væsentlig forskel for patienterne og have en betydelig positiv effekt på Region Hovedstadens sundhedsbudget. Pulje 2: Spirende forskningsfelter Til uddeling maksimum 4,5 mio. kr. Puljen er til projekter indenfor spirende forskningsfelter, hvor der ikke allerede eksisterer større veletablerede forskningsgrupper. Intensionen med puljen er at udvikle allerede spirende forskningsfelter, hvor der er et erkendt potentiale for, at forskningsfeltet med bevillingen kan løfte og sikre den ønskede impact. Også for denne pulje skal projekterne have effekt for så mange patienter som muligt, gøre en væsentlig forskel for patienterne og have en positiv effekt på Region Hovedstadens sundhedsbudget. Pulje 3: Incitamentspulje - Øget antal strategiske ansøgninger Puljen er en incitamentspulje med formålet at øge antallet af indsendte ansøgninger til prestigefyldte grants fra EU og NIH. Det kan ske ved at muliggøre frikøb af klinikere med henblik på, at de som koordinator, kan skrive større ansøgninger. Forskerne sikres en mulighed for at indkalde til møder og for at rejse til etablering af stærke internationale konsortier i forbindelse med indsendelse af ansøgningerne. Indsendes en ansøgning ikke, bortfalder bevillingen. Puljen er på maksimum 2 mio. kr. Side 2

280 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Dato for temadag om udtrapning af medicin i psykiatrien og somatikken rykkes Bilag 1 - Side -1 af 4 DAGSORDEN Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Karin Friis Bach Formand Deltog Flemming Pless Næstformand Deltog Annie Hagel Medlem Deltog Fravær under punkt 5, 6, 7 og 8 Ole S. Nielsen Medlem Deltog Leila Lindén Medlem Deltog Lene Kaspersen Medlem Afbud Marianne Stendell Medlem Deltog Fravær under punkt 5, 6, 7 og 8 Niels Høiby Medlem Deltog Ole Stark Medlem Deltog Side 1 af 4

281 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Dato for temadag om udtrapning af medicin i psykiatrien og somatikken rykkes Bilag 1 - Side -2 af 4 INDHOLDSLISTE 6. Orienteringssag: Fokus på ophør af unødvendig medicin Side 2 af 4

282 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Dato for temadag om udtrapning af medicin i psykiatrien og somatikken rykkes Bilag ORIENTERINGSSAG: Side -3 af 4 FOKUS PÅ OPHØR AF UNØDVENDIG MEDICIN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Medicinområdet har generel bevågenhed og i budget 2017 har forligspartierne i regionsrådet, besluttet at sætte særligt fokus på ophør af unødvendig medicin. Det fremgår af budgettet, at det skal undersøges, om der er behov for et udtrapningscenter i Region Hovedstaden, der kan understøtte udtrapning af medicin i komplicerede tilfælde, samt at der skal afholdes en temadag, som skal sætte temaet om ophør af unødvendig medicin til debat. Nærværende sag er en kort orientering om rammer og planer herfor. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 1. at tage rammerne for analyse vedrørende et udtrapningscenter til efterretning. 2. at tage planlægningen af temadag til efteretning. POLITISK BEHANDLING 1. taget til efterretning. 2. taget til efterretning. Marianne Stendell (A) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i behandlingen af punktet. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet besluttede i budget 2017 at sætte fokus på patientgrupper som med fordel kan få hjælp til at ophøre med unødvendig medicin. Nogle patientgrupper får medicin, som i bedste tilfælde er unødvendig, men som i nogle tilfælde kan nedsætte behandlingskvaliteten eller have uønskede konsekvenser for livskvaliteten. Der er mange dilemmaer og etiske overvejelser forbundet med temaet om ophør af unødvendig medicin. Der er overordnet set to grupper af patienter, hvor det er særligt vigtigt med en vurdering af lægemidlets eller lægemidlernes effekt i forhold til bivirkninger og livssituation: 1) patienter, som får flere eller mange lægemidler på én gang og 2) patienter, som er i livsforlængende medicinsk behandling i deres sidste levetid. Regionen har allerede en række initiativer i gang på området, hvoraf kan nævnes medicingennemgang på akutmodtagelser og i psykiatrien, og et tværfagligt pilotprojekt hvor fokus er at optimere behandling og reduktion af medicin blandt ældre medicinske patienter, der får mange lægemidler. Region Hovedstaden har forventeligt et stort potentiale i forhold til at skabe mere faglig kvalitet på dette område. Patienter der behandles med flere lægemidler Der er viden om, at effekten af en medicinsk behandling bliver svagere, jo flere lægemidler patienten får. Andre problemstillinger handler om, hvor længe patienter skal behandles med forebyggende lægemidler i forhold til forventet effekt sat overfor forventet levetid, bivirkninger og livskvalitet. Patienter der tilbydes livsforlængende behandling Mange kræftpatienter helbredes ikke, men lever med sygdommen en stadigt større del af livet. Skillelinjen mellem aktiv og lindrende behandling er ved at blive udvisket. Fokus på dialog med patienter og pårørende om forventet effekt og bivirkninger, samt åbenhed i forhold til patientens og de pårørendes ønsker for den sidste levetid, er således også et væsentligt tema i forhold til ophør af unødvendige lægemidler. Analyse - udtrapningscenter Forligspartierne i regionsrådet vedtog med budgetaftalen for 2017, at administrationen skulle undersøge behovet for "etablering af et center i hospitalsregi med ambulatorie- og undervisningsfunktion, der kan samle tværfaglige ressourcer og arbejde målrettet med ophør og aftrapning af unødvendig medicin. Administrationen har på baggrund af bestillingen igangsat en analyse blandt specialerne psykiatri, geriatri Side 3 af 4

283 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Dato for temadag om udtrapning af medicin i psykiatrien og somatikken rykkes Bilag 1 - Side -4 af 4 og klinisk farmakologi, der skal undersøge behovet for ændringer i forhold til eksisterende tilbud om hjælp til seponering af lægemidler i komplicerede tilfælde i Region Hovedstaden. Analysen kortlægger: 1. Eksisterende tilbud, hvilket vil sige både tværgående og indenfor enkelte specialer, som findes i regionen til komplekse medicinske patienter med tværfaglige medicinske problemstillinger og/eller til patienter, som er i behandling med mange lægemidler, i forhold til nedtrapning og seponering af medicin. Det undersøges om de eksisterende tilbud anvendes i passende udstrækning og hvilke eventuelle udfordringer, der er forbundet med anvendelsen af tilbuddene. 2. Behovet for eventuel forbedring af regionens tilbud, for eksempel tværfaglige, til gruppen af komplekse medicinske patienter med henblik på at sikre, at flere patienter får seponeret unødvendig medicin. 3. Forslag til ændret organisering eller andre initiativer, som kan sikre fokus på relevant vurdering og seponering af medicin generelt blandt lægefagligt og andet relevant personale i regionen. På baggrund af analysen forelægges konklusionerne for de relevante politiske udvalg inden sommerferien Temadag Det overordnede mål med temadagen er at sætte de overfor skitserede udfordringer på dagsordenen, herunder at understøtte debat mellem klinikere, der arbejder med problematikkerne i deres dagligdag. På temadagen vil det være første gang, at Region Hovedstaden sætter særligt fokus på potentiel unødvendig medicin på tværs af specialer og med involvering af de praktiserende læger. Dagen har et klart klinisk fagligt mål om at udbrede de bedste praksisser på området. Temadagen afholdes d. 2. juni 2017 på Herlev Hospital for cirka 200 af regionens klinikere (primært læger) og praktiserende læger samt andre relevante interessenter. Sundhedsudvalget, psykiatriudvalget og udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde inviteres til dagen. Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen indleder dagen med en åbningstale. Det endelige program for dagen ventes færdigt i marts KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt kommunikationsindsats TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget, psykiatriudvalget og udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde. Medlemmerne af alle tre stående politiske udvalg inviteres til at deltage på temadagen med en officiel invitation i marts Konklusioner på baggrund af "udtrapningscenter"-analysen fremlægges for samme tre politiske udvalg inden sommerferien DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER Side 4 af 4

284 Holbergsgade 6 DK-1057 København K Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -1 af 1 T F M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 10. februar 2017 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPLTPE Sagsnr.: Dok. nr.: Til Region Hovedstaden Sundheds- og Ældreministeriet har vurderet Region Hovedstadens ansøgning om etablering af to hospicepladser på Bornholms Hospital i forlængelse af hospicepuljen på baggrund af ansøgning modtaget fra Region Hovedstaden den 20. januar og supplerende oplysninger modtaget den 7. marts, hvori tilbuddet og den opstillede samarbejdsmodel med Diakonissestiftelsens Hospice beskrives. Sundhedsstyrelsen har lavet en faglig vurdering af tilbuddet, jf. vedlagte brev. Styrelsen har vurderet, at samarbejdsmodellen mellem Bornholms Hospital, Region Hovedstaden og Diakonissestiftelsens Hospice om oprettelse af to hospicepladser på Bornholms Hospital lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det fremgår dog ikke klart, at der vil være sygeplejersker til stede hele døgnet og adgang til palliativt kvalificeret lægefaglig bistand hele døgnet (jf. punkt 5 i vedlagte brev fra Sundhedsstyrelsen). Sundheds- og Ældreministeriet skal hermed give tilsagn om etablering af to hospicepladser på Bornholms Hospital. Tilsagnet er under forudsætning af, at Region Hovedstadens tilbud lever op til punkt 5 i Sundhedsstyrelsens vurdering. Ministeriet skal derfor bede Region Hovedstaden om hurtigst muligt at indsende supplerende oplysninger vedr. punkt 5 til undertegnede. Med venlig hilsen Laura Toftegaard Pedersen

285 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 2 - Side -1 af 2 Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Att.: Laura Toftegaard Pedersen Sundhedsfaglig vurdering af ansøgning vedrørende oprettelse af to hospicepladser på Bornholms Hospital Sundheds- og Ældreministeriet har i mail af 6. februar 2017 anmodet Sundhedsstyrelsen om at vurdere ansøgning vedrørende etablering af to hospicepladser på Bornholms Hospital. I forbindelse med ansøgningsrunder i hhv og 2012 vedr. etablering af nye hospicepladser, foretog Sundhedsstyrelsen en sundhedsfaglig vurdering af ansøgningerne på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den palliative indsats fra En sundhedsfaglig vurdering af de to hospicepladser på Bornholms Hospital vil ligeledes blive foretaget på baggrund af anbefalingerne. 9. februar 2017 J.nr /1/ Reference CIU T E plan@sst.dk Det fremgår af anbefalingerne for varetagelse af palliativ indsats på specialiseret niveau, at det er vigtigt, at: 1. Indsatsen varetages i et tværfagligt, teambaseret samarbejde 2. Et palliativt team (også på palliative afdelinger og hospicer) som minimum består af fire faggrupper, herunder læge og sygeplejerske læge og sygeplejerske skal være fuldtidsbeskæftigede med palliativ indsats, mens de øvrige faggrupper kan være deltidsbeskæftigede med palliativ indsats 3. Det er et ledelsesansvar at sikre, at personalet har de nødvendige kompetencer 4. Teamet har adgang til at inddrage andre relevante fagprofessionelle fx præst/repræsentant fra andre trossamfund eller diætist/ernæringsassistent 5. Palliative afdelinger og hospicer har sygeplejersker til stede hele døgnet og adgang til palliativt kvalificeret lægefaglig bistand hele døgnet 6. Der foretages vurdering af patienten og de pårørendes palliative behov. På baggrund af denne og eventuel uddybende udredning udarbejdes en tværfaglig plan for den palliative indsats og indsatsen iværksættes 7. Der er faglige retningslinjer vedrørende varetagelsen af palliative behov Ved den sundhedsfaglige vurdering af oprettelsen af de to hospicepladser på Bornholms Hospital som beskrevet i ansøgningen og i samarbejdsaftalen har Sundhedsstyrelsen især lagt vægt på punkterne 1, 2, 4, 5 og 7.

286 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 2 - Side -2 af 2 Vurderingsgrundlag: Region Hovedstadens ansøgning om oprettelse af to hospicepladser på Bornholms Hospital, Aftale mellem Bornholms Hospital, Region Hovedstaden og Diakonissestiftelsens Hospice om 2 hospicepladser på Bornholms Hospital og brev fra Diakonissestiftelsen til Sundheds- og Ældreministeriet. Med baggrund i ovenstående er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at samarbejdsmodellen mellem Bornholms Hospital, Region Hovedstaden og Diakonissestiftelsens Hospice om oprettelse af to hospicepladser på Bornholms Hospital lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det fremgår eksplicit af det fremsendte materiale, at ovennævnte punkter 1, 2, 4 og 7 er beskrevet, mens det ikke fremgår klart, at der vil være sygeplejersker til stede hele døgnet og adgang til palliativt kvalificeret lægefaglig bistand hele døgnet (punkt 5). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der indhentes supplerende oplysninger herom. Side 2

287 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -1 af februar 2017 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet KVARTALSOPGØRELSE 4. kvartal Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 28. februar 2017 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1. oktober til 6. februar / 155

288 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -2 af 155 Opgørelserne i nærværende dokument er nærmere beskrevet i Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet, der kan findes på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside på følgende link: Opgørelserne anvender data fra Landspatientregisteret og Det Centrale Personregister. Der tages forbehold for foreløbige tal. Der er oprettet en ny kode per 1. januar 2014 for forløb med kræft i prostata, hvor behandlingen er nervebesparende kirurgi. Denne er anvendt fra og med kvartalsopgørelse for 1. kvartal Monitorering af forløb med analkræft er medtaget fra og med kvartalsopgørelse for 1. kvartal Sundhedsstyrelsen har besluttet at udtage standardforløbstid for analkræft for forløb med kirugisk behandling. Ændringen medtages fra og med kvartalsopgørelse for 4. kvartal 2015 med virkning for alle opgørelser bagudrettet i de dynamisk opdaterede opgørelser. Monitorering af forløb med lungehindekræft medtages fra og med kvartalsopgørelse for 4. kvartal Monitorering af forløb med kræft i nyrebækken eller urinleder medtages fra og med kvartalsopgørelse for 1. kvartal. Sundhedsstyrelsen har besluttet at ændre standardforløbstider for kræft i urinveje for alle involverede pakkeforløb med numrene 13, 14, 15 og 32. Ændringen medtages fra og med kvartalsopgørelse for 4. kvartal 2015 med virkning for alle opgørelser bagudrettet i de dynamisk opdaterede opgørelser. Pakkeforløbsnummer 32 medtages i opgørelser fra og med 1. kvartal. Implementering af Sundhedsdataplatformen i Region Hovedstaden fra og med september kan have indflydelse på data i 3. og 4. kvartal. I dataleverancerne anvendes både stationære og dynamiske data. De stationære data svarer til tidligere opgjorte kvartalsdata, der ikke er blevet opdateret siden dato for opgørelse ved første offentliggørelse. Mens de dynamiske data opgøres med anvendelse af data fra Landspatientregisteret til og med opgørelsestidspunkt for det seneste kvartal. Opgørelserne foretages af Sundhedsdatastyrelsen. Yderligere information om registrerings- og monitoreringsmodel kan findes på Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. Ændringer fra foregående kvartal markeres med -. 2 / 155

289 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -3 af 155 Sundhedsstyrelsen kommenterer på dataopgørelserne. Notatet kan findes på Øvrige opgørelser for monitorering af kræftområdet kan findes på esundhed Indhold Monitorering af kræftområdet - organspecifik kræfttype Tabel 1a. Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider, der ligger under eller lig med nedre kvartil samt antal forløb i alt, fordelt på pakkeforløbsnummer, sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Datagrundlag: forløb registreret med samlet tid til behandling OF4, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet med anvendelse af data på regionalt plan. Tabel 1b. Kvartiler af andele forløb (OF4) uanset pakkeforløb og behandlingsform, gennemført inden for angivne standardforløbstider, for 3. kvartal og 4. kvartal, procent, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Datagrundlag: forløb registreret med samlet tid til behandling OF4 uanset kræfttype, behandlingsform og regional tilknytning, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet med anvendelse af data på regionalt plan. Tabel 1c. Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype, fordelt på sygehusregion og hele landet, 1. kvartal kvartal. Foregående kvartaler baseres på stationære data. Datagrundlag: forløb registreret med samlet tid til behandling OF4 uanset kræfttype, behandlingsform og regional tilknytning, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet med anvendelse af data på regionalt plan. Tabel 1d. Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype, fordelt på sygehusregion og hele landet, 1. kvartal kvartal. Foregående kvartaler baseres på dynamiske data. Datagrundlag: forløb registreret med samlet tid til behandling OF4 uanset kræfttype og behandlingsform, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet på data på regionalt plan, angivet for hver region og hele landet. Tabel 1e. Antal forløb med start af udredning i pakkeforløb (organspecifik kræfttype), for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. 3 / 155

290 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -4 af 155 Datagrundlag: forløb registreret med udredning start, første fremmøde uanset forudgående og efterfølgende registrering. Hvis der er foretaget flere registreringer af udredning start, første fremmøde anvendes den første. Tabel 1f. Antal forløb (OF2A), for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Datagrundlag: forløb registreret med OF2A udredningsperiode, diagnose bekræftet, hvilket vil sige registrering af udredning start, første fremmøde med efterfølgende registrering af klinisk beslutning om initial behandling. Tabel 1g.ff Antal forløb med initial behandling start i pakkeforløb (organspecifik kræfttype), for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Datagrundlag: forløb registreret med initial behandling start for henholdsvis kirurgisk behandling, nervebesparende kirurgi, medicinsk behandling (kemoterapi) og strålebehandling uanset forudgående og efterfølgende registrering. Hvis der er foretaget flere registreringer af initial behandling start anvendes den første. Der er udarbejdet en tabel for hver behandlingsform. Tabel 1h. Oversigtstabel for andel forløb (OF4) gennemført inden for standardforløbstid for kræfttyper med angivet standardforløbstid for behandlingsform, fordelt på pakkeforløbsnummer, behandlingsform, sygehusregion og hele landet, 4. kvartal. Data svarer til angivne værdier i tabellerne 2.1ff. Tabel 2.1ff Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initial behandling start med angivelse af behandlingsform. OA1 diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden. ff refererer til pakkeforløbsnumrene. Der er udarbejdet en tabel for hver organspecifikke kræftområde med tilhørende figurer for samlet tid til behandling for hver behandlingsform, hvor der er angivet standardforløbstid med angivelse af andel og antal forløb i alt. Figur 2.1ff Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Tabel 2a.1ff Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent Foregående kvartal baseres på stationære data. ff refererer til pakkeforløbsnumrene. 4 / 155

291 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -5 af 155 Metastaser uden organspecifik kræfttype Tabel 3. Andel forløb for metastaser uden organspecifik kræfttype gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Standardforløbstider er anført ved tabellen. Figur 3.1 Andel forløb (MF1) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og hele landet, 4. kvartal. MF1 = indikator 'Primær henvisningsperiode'. Figur 3.2 Andel forløb (MF2A) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, og hele landet, 4. kvartal. MF2A = indikator 'Primær udredningsperiode, hvor patienter fortsætter til sekundær udredning'. Figur 3.3 Andel forløb (MF2B) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og hele landet, 4. kvartal. MF2B = indikator 'Primær udredningsperiode, hvor patienter afsluttes efter den primære udredning'. Figur 3.4 Andel forløb (MF3) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og hele landet, 4. kvartal. MF3 = indikator 'Sekundær udredningsperiode. Tabel 3a. Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstid for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra foregående kvartal, procent, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent Foregående kvartal baseres på stationære data. Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Tabel 4. Andel forløb for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid i sygehusregi, fordelt på sygehusregion og hele landet, 4. kvartal. Standardforløbstid er anført ved tabellen. DF3= indikator Forløbsperiode Figur 4. Andel forløb for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid i sygehusregi, fordelt på sygehusregion og hele landet, 4. kvartal. Tabel 4a. Andel forløb for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra foregående kvartal, procent, fordelt på sygehusregion og hele landet, procent Foregående kvartal baseres på stationære data. 5 / 155

292 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -6 af 155 Dataopgørelser Opgørelser for pakkeforløb for kræftområdet, organspecifik kræfttype Tabel 1a Andel forløb (OF4*) gennemført inden for angivne standardforløbstider, der ligger under eller lig med nedre kvartil samt antal forløb i alt, fordelt på pakkeforløbsnummer, sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Region Samlet tid til behandling (OF4*) Andel forløb inden for standard-forløbstid, procent Antal forløb B01 Brystkræft Hovedstaden of4a B01 Brystkræft Sjælland of4a B02 Hoved- og halskræft Midtjylland of4b - - B02 Hoved- og halskræft Midtjylland of4c B02 Hoved- og halskræft Syddanmark of4b - - B02 Hoved- og halskræft Hovedstaden of4c B02 Hoved- og halskræft Sjælland of4c B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk Nordjylland of4c - - leukæmi B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk Syddanmark of4c - 5 leukæmi B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Hovedstaden of4c - - B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk Midtjylland of4b - 7 syndrom (MDS) B07 Kræft i bugspytkirtlen Sjælland of4b - - B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken Midtjylland of4a - 8 (ECV) B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Nordjylland of4a - 5 B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Syddanmark of4a B12 Kræft i tyk- og endetarm Nordjylland of4c - 9 B12 Kræft i tyk- og endetarm Nordjylland of4b B12 Kræft i tyk- og endetarm Hovedstaden of4c - - B12 Kræft i tyk- og endetarm Hovedstaden of4b - 6 B12 Kræft i tyk- og endetarm Sjælland of4b B14 Kræft i blæren Nordjylland of4a - 10 B14 Kræft i blæren Midtjylland of4b / 155

293 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -7 af 155 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Region Samlet tid til behandling (OF4*) Andel forløb inden for standard-forløbstid, procent Antal forløb B14 Kræft i blæren Midtjylland of4a B14 Kræft i blæren Syddanmark of4b - - B14 Kræft i blæren Syddanmark of4a - 9 B14 Kræft i blæren Sjælland of4b - - B14 Kræft i blæren Sjælland of4c - - B15 Kræft i nyre Midtjylland of4b - - B16 Kræft i prostata Nordjylland of4a B16 Kræft i prostata Syddanmark of4a B16 Kræft i prostata Hovedstaden of4a - 10 B19 B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Nordjylland of4a - - Midtjylland of4c - - B21 Kræft i æggestok Nordjylland of4b - - B21 Kræft i æggestok Midtjylland of4b B21 Kræft i æggestok Syddanmark of4b - 10 B21 Kræft i æggestok Sjælland of4b - 9 B21 Kræft i æggestok Sjælland of4a - - B22 Livmoderhalskræft Nordjylland of4a - 5 B22 Livmoderhalskræft Midtjylland of4c - - B22 Livmoderhalskræft Hovedstaden of4a - - B26 Lungekræft Nordjylland of4c - 9 B26 Lungekræft Sjælland of4a B26 Lungekræft Sjælland of4c B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder Midtjylland of4a - - B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder Hovedstaden of4a - - Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Ændring fra foregående kvartal markeres med -. *OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning modtaget til pakkeforløb start til initiale behandling start med angivelse af behandlingsform: A=kirurgisk, A1=nervebesparende kirurgi, B=medicinsk (kemoterapi), C=strålebehandling. Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med -. 7 / 155

294 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -8 af 155 Tabel 1b Kvartiler af andele forløb (OF4*) uanset pakkeforløb og behandlingsform, gennemført inden for angivne standardforløbstider, for 3. kvartal og 4. kvartal, procent, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Kvartal Nedre kvartil, procent Median, procent Øvre kvartil, procent 3. kvartal kvartal Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. Opgørelse er beregnet på de regionale data. *OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning modtaget til pakkeforløb start til initiale behandling start medtager alle forløb, hvor der er angivet en standardforløbstid. 8 / 155

295 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -9 af 155 Tabel 1c Andel forløb (OF4*) gennemført inden for angivne standardforløbstider, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype, fordelt på sygehusregion og hele landet, 1. kvartal kvartal. Foregående kvartaler baseres på stationære data. Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kvartal Andel forløb inden for standardforløbstid, procent Antal forløb i alt Andel forløb inden for standardforløbstid, procent Antal forløb i alt Andel forløb inden for standardforløbstid, procent Antal forløb i alt Andel forløb inden for standardforløbstid, procent Antal forløb i alt Andel forløb inden for standardforløbstid, procent Antal forløb i alt Andel forløb inden for standardforløbstid, procent Antal forløb i alt 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. *OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning modtaget til pakkeforløb start til initiale behandling start medtager alle forløb, hvor der er angivet en standardforløbstid. 9 / 155

296 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -10 af 155 Tabel 1d Andel forløb (OF4*) gennemført inden for angivne standardforløbstider, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype, fordelt på sygehusregion og hele landet, 1. kvartal kvartal. Foregående kvartaler baseres på dynamiske data. Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kvartal Andel forløb inden for standardforløbstid, procent Antal forløb i alt Andel forløb inden for standardforløbstid, procent Antal forløb i alt Andel forløb inden for standardforløbstid, procent Antal forløb i alt Andel forløb inden for standardforløbstid, procent Antal forløb i alt Andel forløb inden for standardforløbstid, procent Antal forløb i alt Andel forløb inden for standardforløbstid, procent Antal forløb i alt 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. *OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning modtaget til pakkeforløb start til initiale behandling start medtager alle forløb, hvor der er angivet en standardforløbstid. 10 / 155

297 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -11 af 155 Tabel 1e Antal forløb med start af udredning i pakkeforløb (organspecifik kræfttype), for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal Antal forløb 4. kvartal Ændring i antal forløb B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B13 Kræft i blæren og nyre B16 Kræft i prostata B17 Kræft i penis B18 Kræft i testikel B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn B31 Analkræft B33 Lungehindekræft Total / 155

298 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -12 af 155 Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Ændring fra foregående kvartal markeres med -. Forløb med registrering af udredning start, første fremmøde AFBxxB, ved flere registreringer anvendes den først registrerede for hvert forløb. Tabel 1f Antal forløb (OF2A*), for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal Antal forløb 4. kvartal Ændring i antal forløb B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B13 Kræft i blæren og nyre B16 Kræft i prostata B17 Kræft i penis B18 Kræft i testikel B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft / 155

299 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -13 af 155 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal Antal forløb 4. kvartal Ændring i antal forløb B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn B31 Analkræft B33 Lungehindekræft Total Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Ændring fra foregående kvartal markeres med -. *OF2A udredningsperiode, diagnose bekræftet angiver perioden fra første fremmøde til udredning til der efter udredning tages klinisk beslutning om at tilbyde behandling, hvor udredningsperioden resulterer i, at diagnose bekræftes eller at der fortsat er begrundet mistanke om kræft. Tabel 1g.1 Antal forløb med initial kirurgisk behandling (undtaget nervebesparende kirurgi) i pakkeforløb (organspecifik kræfttype), for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal Antal forløb 4. kvartal Ændring i antal forløb B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B14 Kræft i blæren B15 Kræft i nyre B16 Kræft i prostata / 155

300 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -14 af 155 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal Antal forløb 4. kvartal Ændring i antal forløb B17 Kræft i penis B18 Kræft i testikel B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn B31 Analkræft B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder Total Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Ændring fra foregående kvartal markeres med -. Forløb registreret med initial behandling start, kirurgisk AFBxxF1 for hvert forløb. Ved flere registreringer anvendes den første. Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med / 155

301 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -15 af 155 Tabel 1g.1A Antal forløb med initial nervebesparende kirurgi i pakkeforløb (organspecifik kræfttype), for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal Antal forløb 4. kvartal Ændring i antal forløb siden sidste kvartal B16 Kræft i prostata TOTAL Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Ændring fra foregående kvartal markeres med -. Forløb registreret med initial behandling start, nervebesparende kirurgi AFBxxF1A for hvert forløb. Ved flere registreringer anvendes den første. Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med -. Tabel 1g.2 Antal forløb med initial medicinsk onkologisk behandling (kemoterapi) i pakkeforløb (organspecifik kræfttype), for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal Antal forløb 4. kvartal Ændring i antal forløb B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B14 Kræft i blæren / 155

302 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -16 af 155 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal Antal forløb 4. kvartal Ændring i antal forløb B15 Kræft i nyre B16 Kræft i prostata B17 Kræft i penis B18 Kræft i testikel B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn B31 Analkræft B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder B33 Lungehindekræft Total Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Ændring fra foregående kvartal markeres med -. Forløb registreret med initial behandling start, medicinsk AFBxxF2 for hvert forløb. Ved flere registreringer anvendes den første. Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med -. Tabel 1g.3 Antal forløb med initial strålebehandling i pakkeforløb (organspecifik kræfttype), for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal Antal forløb 4. kvartal Ændring i antal forløb B01 Brystkræft a - - B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose / 155

303 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -17 af 155 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal Antal forløb 4. kvartal Ændring i antal forløb B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B14 Kræft i blæren B15 Kræft i nyre B16 Kræft i prostata B18 Kræft i testikel B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B31 Analkræft B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder B33 Lungehindekræft Total Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Ændring fra foregående kvartal markeres med -. Forløb registreret med initial behandling start, strålebehandling AFBxxF3 for hvert forløb. Ved flere registreringer anvendes den første. Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med / 155

304 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -18 af 155 Tabel 1h Oversigtstabel for andel forløb (OF4) gennemført inden for standardforløbstid for kræfttyper med angivet standardforløbstid for behandlingsform, fordelt på pakkeforløbsnummer og behandlingsform, sygehusregion og hele landet, 4. kvartal. Data svarer til angivne værdier i tabellerne 2.1ff. Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Pakkeforløbs- Kræfttype og behandlingsform Andel forløb inden Antal forløb i alt Andel forløb inden Antal forløb i alt Andel forløb inden Antal forløb i alt Andel forløb inden Antal forløb i alt Andel forløb inden Antal forløb i alt Andel forløb inden Antal forløb i alt num- mer for std.forløbstid, pct. for std.forløbstid, pct. for std.forløbstid, pct. for std.forløbstid, pct. for std.forløbstid, pct. for std.forløbstid, pct. B01 Brystkræft (kirurgisk) B02 Hoved- og halskræft (kirurgisk) B02 Hoved- og halskræft (medicinsk) B02 Hoved- og halskræft (strålebehandling) B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (medicinsk) B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (strålebehandling) B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) (medi- cinsk) B07 Kræft i bugspytkirtlen (kirurgisk) B07 Kræft i bugspytkirtlen (medicinsk) B07 Kræft i bugspytkirtlen (strålebehandling) / 155

305 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -19 af 155 Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet B08 Kræft i galdegang (kirurgisk) B08 Kræft i galdegang (medicinsk) B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) (kirurgisk) B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) (medicinsk) B10 Primær leverkræft (kirurgisk) B10 Primær leverkræft (medicinsk) B11 Tarmkræftmetastaser i leveren (kirurgisk) B11 Tarmkræftmetastaser i leveren (medicinsk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (kirurgisk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (medicinsk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (strålebehandling) B14 Kræft i blæren (kirurgisk) B14 Kræft i blæren (medicinsk) B14 Kræft i blæren (strålebehandling) B15 Kræft i nyre (kirurgisk) B15 Kræft i nyre (medicinsk) B16 Kræft i prostata (kirurgisk) B16 Kræft i prostata (nervebesparende kirurgi) B16 Kræft i prostata (strålebehandling) B17 Kræft i penis (kirurgisk) / 155

306 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -20 af 155 Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) (kirurgisk) B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) (strålebehandling) B20 Livmoderkræft (kirurgisk) B21 Kræft i æggestok (kirurgisk) B21 Kræft i æggestok (medicinsk) B22 Livmoderhalskræft (kirurgisk) B22 Livmoderhalskræft (medicinsk) B22 Livmoderhalskræft (strålebehandling) B23 Kræft i hjernen (kirurgisk) B25 Modermærkekræft i hud (kirurgisk) B26 Lungekræft (kirurgisk) B26 Lungekræft (medicinsk) B26 Lungekræft (strålebehandling) B27 Sarkom i knogle (kirurgisk) B27 Sarkom i knogle (medicinsk) B29 Sarkom i bløddele (kirurgisk) B29 Sarkom i bløddele (medicinsk) B31 Analkræft (medicinsk) B31 Analkræft (strålebehandling) B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder (kirurgisk) B33 Lungehindekræft (medicinsk) / 155

307 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -21 af 155 Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. Der vises alene kræftområder med tilhørende behandlingsform, hvor der er opgjort data. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4 samlet tid til behandling : OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4A1 'samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale behandling med nervebesparende kirurgi OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der endnu ikke er foretaget nogen registreringer, eller hvor der er foretaget registreringer, men det ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med. 21 / 155

308 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -22 af 155 Monitorering af kræftområdet - organspecifik kræfttype 22 / 155

309 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -23 af 155 Tabel 2.1 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B01 Brystkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 27 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid 12 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid 37 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid 62 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid 8 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid 53 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 172 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 23 / 155

310 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -24 af 155 Figur 2.1a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B01 Brystkræft 767 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 24 / 155

311 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -25 af 155 Tabel 2a.1 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B01 Brystkræft Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 25 / 155

312 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -26 af 155 Tabel 2.2 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B02 Hoved- og halskræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 28 dage, Medicinsk: 32 dage og Strålebehandling: 32 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland N = 0 N = Midtjylland Syddanmark Hovedstaden N = 0 N = Sjælland N = 0 N = Hele landet Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 26 / 155

313 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -27 af 155 Figur 2.2a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B02 Hoved- og halskræft Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 27 / 155

314 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -28 af 155 Figur 2.2b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B02 Hoved- og halskræft Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 28 / 155

315 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -29 af 155 Figur 2.2c Andel forløb (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B02 Hoved- og halskræft Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start. 29 / 155

316 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -30 af 155 Tabel 2a.2 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B02 Hoved- og halskræft Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland Ikke beregnet Syddanmark Ikke beregnet Hovedstaden N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet Ikke beregnet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 30 / 155

317 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -31 af 155 Tabel 2.3 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: 31 dage og Strålebehandling: 43 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 31 / 155

318 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -32 af 155 Figur 2.3b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 32 / 155

319 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -33 af 155 Figur 2.3c Andel forløb (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start. 33 / 155

320 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -34 af 155 Tabel 2a.3 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 34 / 155

321 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -35 af 155 Tabel 2.4 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B04 Myelomatose Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 9 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid - Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 12 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 9 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 8 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 40 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 35 / 155

322 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -36 af 155 Tabel 2a.4 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B04 Myelomatose Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 36 / 155

323 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -37 af 155 Tabel 2.5 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: 6 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid N = Ingen std.tid N = 0-9 Midtjylland Ingen std.tid N = 0-7 Ingen std.tid N = 0-8 Syddanmark Ingen std.tid N = 0-7 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0-8 Ingen std.tid N = 0-10 Hele landet Ingen std.tid N = Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 37 / 155

324 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -38 af 155 Figur 2.5b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 38 / 155

325 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -39 af 155 Tabel 2a.5 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 39 / 155

326 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -40 af 155 Tabel 2.6 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B06 Kroniske myeloide sygdomme Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid 7 Ingen std.tid 8 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 5 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 31 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 14 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 12 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 5 Ingen std.tid 70 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 40 / 155

327 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -41 af 155 Tabel 2a.6 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B06 Kroniske myeloide sygdomme Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 41 / 155

328 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -42 af 155 Tabel 2.7 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B07 Kræft i bugspytkirtlen Standardforløbstid: Kirurgisk: 43 dage, Medicinsk: 44 dage og Strålebehandling: 48 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Midtjylland N = 0 N = Syddanmark N = 0 N = Hovedstaden N = 0 N = N = 0 N = Sjælland N = 0 N = N = 0 N = Hele landet N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 42 / 155

329 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -43 af 155 Figur 2.7a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B07 Kræft i bugspytkirtlen Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 43 / 155

330 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -44 af 155 Figur 2.7b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B07 Kræft i bugspytkirtlen Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 44 / 155

331 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -45 af 155 Figur 2.7c Andel forløb (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B07 Kræft i bugspytkirtlen Ingen figur grundet antal forløb fra 1-4 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start. 45 / 155

332 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -46 af 155 Tabel 2a.7 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B07 Kræft i bugspytkirtlen Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Midtjylland Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - N = 0 Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland - N = 0 Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 46 / 155

333 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -47 af 155 Tabel 2.8 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B08 Kræft i galdegang Standardforløbstid: Kirurgisk: 43 dage, Medicinsk: 44 dage og Strålebehandling: 48 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-6 Midtjylland N = 0 N = Syddanmark N = 0 N = Hovedstaden N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = Sjælland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = Hele landet N = 0 N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 47 / 155

334 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -48 af 155 Figur 2.8a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B08 Kræft i galdegang Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 48 / 155

335 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -49 af 155 Figur 2.8b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B08 Kræft i galdegang Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 49 / 155

336 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -50 af 155 Figur 2.8c Andel forløb (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B08 Kræft i galdegang Ingen figur grundet antal forløb fra 1-4 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start. 50 / 155

337 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -51 af 155 Tabel 2a.8 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B08 Kræft i galdegang Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet 69 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 51 / 155

338 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -52 af 155 Tabel 2.9 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Standardforløbstid: Kirurgisk: 43 dage, Medicinsk: 51 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 52 / 155

339 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -53 af 155 Figur 2.9a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 53 / 155

340 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -54 af 155 Figur 2.9b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 54 / 155

341 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -55 af 155 Tabel 2a.9 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden - - Ikke beregnet 94 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland N = 0 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 55 / 155

342 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -56 af 155 Tabel 2.10 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B10 Primær leverkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 47 dage, Medicinsk: 48 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland - - N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden - - N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0-9 Hele landet Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 56 / 155

343 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -57 af 155 Figur 2.10a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B10 Primær leverkræft sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 57 / 155

344 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -58 af 155 Figur 2.10b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B10 Primær leverkræft sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 58 / 155

345 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -59 af 155 Tabel 2a.10 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B10 Primær leverkræft fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 59 / 155

346 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -60 af 155 Tabel 2.11 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Standardforløbstid: Kirurgisk: 28 dage, Medicinsk: 29 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 60 / 155

347 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -61 af 155 Figur 2.11a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 61 / 155

348 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -62 af 155 Figur 2.11b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 62 / 155

349 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -63 af 155 Tabel 2a.11 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland - - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark - 55 Ikke beregnet - 94 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden 7 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 63 / 155

350 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -64 af 155 Tabel 2.12 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B12 Kræft i tyk- og endetarm Standardforløbstid: Kirurgisk: 37 dage, Medicinsk: 37 dage og Strålebehandling: 41 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 64 / 155

351 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -65 af 155 Figur 2.12a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B12 Kræft i tyk- og endetarm 701 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 65 / 155

352 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -66 af 155 Figur 2.12b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B12 Kræft i tyk- og endetarm Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 66 / 155

353 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -67 af 155 Figur 2.12c Andel forløb (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B12 Kræft i tyk- og endetarm Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start. 67 / 155

354 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -68 af 155 Tabel 2a.12 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B12 Kræft i tyk- og endetarm Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland Ikke beregnet Midtjylland Ikke beregnet Syddanmark Hovedstaden Ikke beregnet - - Ikke beregnet Sjælland Hele landet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 68 / 155

355 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -69 af 155 Tabel 2.13 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B13 Kræft i urinveje Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid 26 Ingen std.tid - Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid 57 Ingen std.tid 18 Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid 52 Ingen std.tid - Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid 33 Ingen std.tid - Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid 29 Ingen std.tid - Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid 197 Ingen std.tid 25 Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 69 / 155

356 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -70 af 155 Tabel 2a.13 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B13 Kræft i urinveje fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 70 / 155

357 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -71 af 155 Tabel 2.14 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B14 Kræft i blæren Standardforløbstid: Kirurgisk: 45 dage, Medicinsk: 48 dage og Strålebehandling: 52 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland - 10 N = 0 N = N = 0 N = 0 Midtjylland N = 0 N = 0 Syddanmark N = 0 N = 0 Hovedstaden N = 0 N = N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Sjælland N = 0 N = N = 0 N = 0 Hele landet N = 0 N = 0 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 71 / 155

358 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -72 af 155 Figur 2.14a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B14 Kræft i blæren sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 72 / 155

359 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -73 af 155 B14 Kræft i blæren Figur 2.14b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 73 / 155

360 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -74 af 155 B14 Kræft i blæren Figur 2.14c Andel forløb (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start. 74 / 155

361 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -75 af 155 Tabel 2a.14 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B14 Kræft i blæren fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet - - Ikke beregnet Midtjylland Ikke beregnet - - Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Hovedstaden - N = 0 Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland - N = 0 Ikke beregnet - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Hele landet Ikke beregnet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 75 / 155

362 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -76 af 155 Tabel 2.15 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B15 Kræft i nyre Standardforløbstid: Kirurgisk: 45 dage, Medicinsk: 45 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Midtjylland Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Syddanmark N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Hovedstaden N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Sjælland N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Hele landet Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 76 / 155

363 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -77 af 155 Figur 2.15a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B15 Kræft i nyre sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 77 / 155

364 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -78 af 155 Figur 2.15b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B15 Kræft i nyre sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 78 / 155

365 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -79 af 155 Tabel 2a.15 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B15 Kræft i nyre fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland - 75 Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 79 / 155

366 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -80 af 155 Tabel 2.16 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B16 Kræft i prostata Standardforløbstid: Kirurgisk: 50 dage, Nervebesparende kirurgi: 82 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: 55 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, nervebesparende kirurgi OF4A1, procent Antal forløb i alt, nervebesparende kirurgi OF4A1 Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb i alt, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1, procent Antal forløb i alt, OA1 Nordjylland Ingen std.tid 23 N = 0 N = Midtjylland Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid 7 N = 0 N = Sjælland Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid de: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4A1 samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale nervebesparende kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 80 / 155

367 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -81 af 155 Figur 2.16a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B16 Kræft i prostata sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 81 / 155

368 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -82 af 155 Figur 2.16a1 Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B16 Kræft i prostata sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A1 samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale nervebesparende kirurgiske behandling. 82 / 155

369 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -83 af 155 Figur 2.16c Andel forløb (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B16 Kræft i prostata sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start. 83 / 155

370 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -84 af 155 Tabel 2a.16 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B16 Kræft i prostata fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4A1, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4A1, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A1, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andele forløb OF4C, procent 3. kvartal Andele forløb OF4C, procent 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland - 65 Ikke bereg- - - Ikke bereg- Ingen Ingen Ingen N = 0 N = 0 Ikke bereg- net net std.tid std.tid std.tid net Midtjylland Ingen Ingen Ingen - 93 Ikke bereg- std.tid std.tid std.tid net Syddanmark - 48 Ikke bereg- - - Ikke bereg- Ingen Ingen Ingen N = 0 - Ikke bereg- net net std.tid std.tid std.tid net Hovedstaden 43 - Ikke bereg Ikke bereg- Ingen Ingen Ingen - N = 0 Ikke bereg- net net std.tid std.tid std.tid net Sjælland - - Ikke bereg- - - Ikke bereg- Ingen Ingen Ingen - - Ikke bereg- net net std.tid std.tid std.tid net Hele landet Ingen Ingen Ingen std.tid std.tid std.tid 84 / 155

371 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -85 af 155 Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4A1 samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale nervebesparende kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 85 / 155

372 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -86 af 155 Tabel 2.17 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B17 Kræft i penis Standardforløbstid: Kirurgisk: 37 dage, Medicinsk: 38 dage og Strålebehandling: 42 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland - - N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-7 Midtjylland - 10 N = 0 N = 0 N = 0 N = Syddanmark - - N = 0 N = 0 N = 0 N = Hovedstaden N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = Sjælland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = Hele landet - 10 N = 0 N = 0 N = 0 N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 86 / 155

373 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -87 af 155 Figur 2.17a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B17 Kræft i penis sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 87 / 155

374 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -88 af 155 Figur 2.17b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B17 Kræft i penis sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Ingen figur grundet antal forløb fra 1-4 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 88 / 155

375 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -89 af 155 Figur 2.17c Andel forløb (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B17 Kræft i penis sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Ingen figur grundet antal forløb fra 1-4 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start. 89 / 155

376 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -90 af 155 Tabel 2a.17 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B17 Kræft i penis fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet 79 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 90 / 155

377 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -91 af 155 Tabel 2.18 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B18 Kræft i testikel Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid 6 Ingen std.tid - Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid 5 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid - Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid 15 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid - Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 30 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 91 / 155

378 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -92 af 155 Tabel 2a.18 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B18 Kræft i testikel fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 92 / 155

379 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -93 af 155 Tabel 2.19 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Standardforløbstid: Kirurgisk: 36 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: 43 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland - - Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid Hovedstaden - - Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0-7 Hele landet Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 93 / 155

380 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -94 af 155 Figur 2.19a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 94 / 155

381 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -95 af 155 Figur 2.19c Andel forløb (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start. 95 / 155

382 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -96 af 155 Tabel 2a.19 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 - Ikke beregnet Midtjylland - 92 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - N = 0 Ikke beregnet Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 96 / 155

383 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -97 af 155 Tabel 2.20 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B20 Livmoderkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 29 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid - Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid - Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 97 / 155

384 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -98 af 155 Figur 2.20a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B20 Livmoderkræft sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 98 / 155

385 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -99 af 155 Tabel 2a.20 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B20 Livmoderkræft fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 99 / 155

386 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -100 af 155 Tabel 2.21 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B21 Kræft i æggestok Standardforløbstid: Kirurgisk: 24 dage, Medicinsk: 27 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden - - N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 100 / 155

387 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -101 af 155 Figur 2.21a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B21 Kræft i æggestok sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 101 / 155

388 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -102 af 155 Figur 2.21b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B21 Kræft i æggestok sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 102 / 155

389 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -103 af 155 Tabel 2a.21 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B21 Kræft i æggestok fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden 53 - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland - - Ikke beregnet 17 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 103 / 155

390 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -104 af 155 Tabel 2.22 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B22 Livmoderhalskræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 28 dage, Medicinsk: 31 dage og Strålebehandling: 35 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland - 5 N = 0 N = Midtjylland - 6 N = 0 N = Syddanmark Hovedstaden - - N = 0 N = 0 N = 0 N = Hele landet N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 104 / 155

391 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -105 af 155 Figur 2.22a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B22 Livmoderhalskræft sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 105 / 155

392 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -106 af 155 Figur 2.22b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B22 Livmoderhalskræft sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Ingen figur grundet antal forløb fra 1-4 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 106 / 155

393 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -107 af 155 Figur 2.22c Andel forløb (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B22 Livmoderhalskræft sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start. 107 / 155

394 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -108 af 155 Tabel 2a.22 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B22 Livmoderhalskræft fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet - - Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet 73 - Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Hele landet N = 0 N = Ikke beregnet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 108 / 155

395 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -109 af 155 Tabel 2.23 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B23 Kræft i hjernen Standardforløbstid: Kirurgisk: 22 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Midtjylland - - Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Hovedstaden - 6 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland - - Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 109 / 155

396 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -110 af 155 Figur 2.23a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B23 Kræft i hjernen sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 110 / 155

397 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -111 af 155 Tabel 2a.23 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B23 Kræft i hjernen fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland 86 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden 92 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 111 / 155

398 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -112 af 155 Tabel 2.24 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B24 Kræft i øje og orbita Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Midtjylland Ingen std.tid - Ingen std.tid - Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 112 / 155

399 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -113 af 155 Tabel 2a.24 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B24 Kræft i øje og orbita fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 113 / 155

400 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -114 af 155 Tabel 2.25 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B25 Modermærkekræft i hud Standardforløbstid: Kirurgisk: 31 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid - Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 114 / 155

401 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -115 af 155 Figur 2.25a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B25 Modermærkekræft i hud 549 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 115 / 155

402 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -116 af 155 Tabel 2a.25 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B25 Modermærkekræft i hud Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 116 / 155

403 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -117 af 155 Tabel 2.26 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B26 Lungekræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 44 dage, Medicinsk: 41 dage og Strålebehandling: 45 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 117 / 155

404 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -118 af 155 Figur 2.26a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B26 Lungekræft sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 118 / 155

405 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -119 af 155 Figur 2.26b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B26 Lungekræft 269 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 119 / 155

406 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -120 af 155 Figur 2.26c Andel forløb (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B26 Lungekræft sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start. 120 / 155

407 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -121 af 155 Tabel 2a.26 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B26 Lungekræft fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland Ikke beregnet Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Ikke beregnet 63 - Ikke beregnet Sjælland Hele landet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 121 / 155

408 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -122 af 155 Tabel 2.27 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B27 Sarkom i knogle Standardforløbstid: Kirurgisk: 47 dage, Medicinsk: 44 dage og Strålebehandling: 48 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Midtjylland N = 0 N = Syddanmark N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 0 N = 0 Hovedstaden N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = Hele landet N = 0 N = 0 N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 122 / 155

409 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -123 af 155 Figur 2.27a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B27 Sarkom i knogle sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 123 / 155

410 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -124 af 155 Figur 2.27b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B27 Sarkom i knogle sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Ingen figur grundet antal forløb fra 1-4 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 124 / 155

411 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -125 af 155 Figur 2.27c Andel forløb (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B27 Sarkom i knogle sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Ingen figur grundet antal forløb fra 1-4 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start. 125 / 155

412 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -126 af 155 Tabel 2a.27 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B27 Sarkom i knogle fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Midtjylland - - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Syddanmark N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 126 / 155

413 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -127 af 155 Tabel 2.29 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B29 Sarkom i bløddele Standardforløbstid: Kirurgisk: 35 dage, Medicinsk: 32 dage og Strålebehandling: 36 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Midtjylland N = 0 N = Hovedstaden - - N = 0 N = 0 N = 0 N = Hele landet N = 0 N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 127 / 155

414 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -128 af 155 Figur 2.29a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B29 Sarkom i bløddele sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 128 / 155

415 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -129 af 155 Figur 2.29b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B29 Sarkom i bløddele sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 129 / 155

416 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -130 af 155 Figur 2.29c Andel forløb (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B29 Sarkom i bløddele sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Ingen figur grundet antal forløb fra 1 4 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start. 130 / 155

417 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -131 af 155 Tabel 2a.29 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B29 Sarkom i bløddele fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Midtjylland Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden 93 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet N = 0 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 131 / 155

418 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -132 af 155 Tabel 2.30 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B30 Kræft hos børn Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid - Ingen std.tid - Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid - Ingen std.tid N = 0-7 Syddanmark Ingen std.tid - Ingen std.tid - Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid - Ingen std.tid N = 0-5 Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 10 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 132 / 155

419 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -133 af 155 Tabel 2a.30 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B30 Kræft hos børn fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 133 / 155

420 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -134 af 155 Tabel 2.31 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B31 Analkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: 35 dage og Strålebehandling: 35 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Midtjylland Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 0 N = 0 Hele landet Ingen std.tid N = N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 134 / 155

421 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -135 af 155 Figur 2.31b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B31 Analkræft sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Ingen figur grundet antal forløb fra 1 4 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 135 / 155

422 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -136 af 155 Figur 2.31c Andel forløb (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B31 Analkræft sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start. 136 / 155

423 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -137 af 155 Tabel 2a.31 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B31 Analkræft fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - N = 0 Ikke beregnet - - Ikke beregnet Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 N = Ikke beregnet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 137 / 155

424 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -138 af 155 Tabel 2.32 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder Standardforløbstid: Kirurgisk: 44 dage, Medicinsk: 48 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Midtjylland - - N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Syddanmark - 5 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Hovedstaden - - N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Sjælland - - N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Hele landet N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 138 / 155

425 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -139 af 155 Figur 2.32a Andel forløb (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling. 139 / 155

426 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -140 af 155 Figur 2.32b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder Ingen figur grundet antal forløb fra 1-4 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 140 / 155

427 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -141 af 155 Tabel 2a.32 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Midtjylland - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ikke beregnet - Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 141 / 155

428 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -142 af 155 Tabel 2.33 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. B33 Lungehindekræft Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: 41 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region Andel forløb inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, procent Antal forløb, kirurgisk OF4A Andel forløb inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, procent Antal forløb, medicinsk OF4B Andel forløb inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, procent Antal forløb, strålebeh. OF4C Andel forløb, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, procent Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Nordjylland Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0-6 Midtjylland Ingen std.tid N = 0-6 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Ingen std.tid N = 0-7 Sjælland Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = 0-5 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 142 / 155

429 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -143 af 155 Figur 2.33b Andel forløb (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på B33 Lungehindekræft sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) 143 / 155

430 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -144 af 155 Tabel 2a.33 Andel forløb (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring B33 Lungehindekræft fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. Region Andel forløb OF4A, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, procent Andel forløb OF4B, procent, 3. kvartal Andele forløb OF4B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4B, procent Andel forløb OF4C, procent, 3. kvartal Andel forløb OF4C, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4C, procent Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. 144 / 155

431 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -145 af 155 Monitorering af kræftområdet - metastaser uden organspecifik kræfttype 145 / 155

432 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -146 af 155 Tabel 3. Andel forløb for metastaser uden organspecifik kræfttype, gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 4. kvartal. Standardforløbstid: MF1 6 dage, MF2A 14 dage, MF2B 14 dage og MF3 6 dage Region Andel forløb inden for std.forløbstid, MF1, procent Antal forløb, MF1 Andel forløb inden for std.forløbstid, MF2A, procent Antal forløb, MF2A Andel forløb inden for std.forløbstid, MF2B, procent Antal forløb, MF2B Andel forløb inden for std.forløbstid, MF3, procent Antal forløb, MF3 Andel forløb, hvor primær udredning fører til afslutning af forløb MA1, procent Antal forløb, hvor primær udredning fører til afslutning af forløb MA1 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden N = Sjælland N = N = Hele landet Kilde: Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. MF1 primær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til primær udredning start med første fremmøde. MF2A primær udredningsperiode, videreudredes angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til henvisning til sekundær udredning. MF2B primær udredningsperiode, pakkeforløb slut angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til der klinisk tages beslutning om pakkeforløb slut. MF3 sekundær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til sekundær udredning til sekundær udredning start med første fremmøde. MA1 aktivitetsindikator afslutning af pakkeforløb efter primær udredning angiver andelen af forløb, der afsluttes efter den primære udredning ved en klinisk beslutning om afslutning af pakkeforløbet. Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' 146 / 155

433 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -147 af 155 Figur 3.1 Andel forløb (MF1) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og hele landet, 4. kvartal. 290 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. MF1 primær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til primær udredning start med første fremmøde. 147 / 155

434 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -148 af 155 Figur 3.2a Andel forløb (MF2A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og hele landet, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. MF2A primær udredningsperiode, videreudredes angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til henvisning til sekundær udredning. 148 / 155

435 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -149 af 155 Figur 3.2b Andel forløb (MF2B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og hele landet, 4. kvartal. 206 Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. MF2B primær udredningsperiode, pakkeforløb slut angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til der klinisk tages beslutning om pakkeforløb slut. 149 / 155

436 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -150 af 155 Figur 3.3 Andel forløb (MF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og hele landet, 4. kvartal. Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. Andel forløb (MF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og hele landet, 4. kvartal. 150 / 155

437 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -151 af 155 Tabel 3a Region Andel forløb gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal og 4. kvartal med angivelse af ændring fra det foregående år, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, procent. Foregående år baseres på stationære data. Andel forløb inden for std.forløbstid MF1, procent, 3. kvartal Andel forløb inden for std.forløbstid MF1, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb MF1, procent Andel forløb inden for std.forløbstid MF2A, procent, 3. kvartal Andel forløb inden for std.forløbstid MF2A, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb MF2A, procent Andel forløb inden for std.forløbstid MF2B, procent, 3. kvartal Andel forløb inden for std.forløbstid MF2B, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb MF2B, procent Andel forløb inden for std.forløbsti, MF3, procent, 3. kvartal Andel forløb inden for std.forløbstid MF3, procent, 4. kvartal Ændring i andele forløb MF3, procent Nordjylland Ikke beregnet Ikke beregnet Midtjylland Syddanmark Ikke beregnet Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. MF1 primær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til primær udredning start med første fremmøde. MF2A primær udredningsperiode, videreudredes angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til henvisning til sekundær udredning. MF2B primær udredningsperiode, pakkeforløb slut angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til der klinisk tages beslutning om pakkeforløb slut. MF3 sekundær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til sekundær udredning til sekundær udredning start med første fremmøde. Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. 151 / 155

438 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -152 af 155 Monitorering af kræftområdet - diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom 152 / 155

439 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -153 af 155 Tabel 4 Andel forløb for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid i sygehusregi, fordelt på sygehusregion og hele landet, 4. kvartal. Standardforløbstid: DF3 22 dage Region Andel forløb DF3, procent Antal forløb i alt DF3 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Note: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. DF3 forløbsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start i sygehus til pakkeforløb slutter ved en klinisk beslutning for diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom i sygehusregi. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' 153 / 155

440 Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Bilag 3 - Side -154 af 155 Figur 4 Andel forløb for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid i sygehusregi samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og hele landet, 4. kvartal Kilde: Landpatientregisteret 6. februar 2017, Sundhedsdatastyrelsen Note: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb fra 1-4 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. DF3 forløbsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start i sygehus til pakkeforløb slutter ved en klinisk beslutning for diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom i sygehusregi. 154 / 155