Notat. Beregning af arbejdsudbudseffekter for personer over folkepensionsalderen i aktuelle folketingsspørgsmål. 27. november 2018
|
|
- Joachim Jørgensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat 27. november 2018 Beregning af arbejdsudbudseffekter for personer over folkepensionsalderen i aktuelle folketingsspørgsmål I Folketingets Skatteudvalg og Beskæftigelsesudvalg er der for nyligt blevet spurgt til konsekvenserne af at øge tilskyndelsen til beskæftigelse over folkepensionsalderen ved henholdsvis at forhøje beskæftigelsesfradraget for personer over folkepensionsalderen (Skatteudvalgets spørgsmål nr. 597 af 28. september 2018, SAU 597 i det følgende) og ved at øget fradraget for arbejdsindkomst i grundlaget for aftrapningen af folkepensionen (Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 433 af 22. maj 2018, BEU 433 i det følgende). Når de økonomiske ministerier skønner over arbejdsudbudseffekterne af generelle ændringer i personskatter, skønnes både over en timeeffekt og en deltagelseseffekt. Efter regnemetoderne på skatteområdet beregnes timeffekten for alle personer med arbejdsindkomst (uanset alder), mens deltagelseseffekten beregnes for personer fra år på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets forskelsbeløbsmodel, jf. Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet, Ved anvendelse af regnemetoderne fra skatteområdet indgår således som udgangspunkt et bidrag til den samlede timeeffekt fra personer over folkepensionsalderen efter samme adfærdsligninger som for personer under folkepensionsalderen, mens der ikke indgår et bidrag til den samlede deltagelseseffekt fra personer over folkepensionsalderen. Dette afspejler ikke en eksplicit stillingtagen til, hvordan der bør skønnes over arbejdsudbudseffekter af tiltag specifikt målrettet personer over folkepensionsalderen, idet der ved etableringen af regnemetoderne har været fokus på den del af arbejdsstyrken, som befinder sig i den erhvervsaktive alder. Det skal ses i lyset af, at beskæftigede over folkepensionsalderen hidtil har stået for en beskeden andel af den samlede erhvervsindkomst, jf. også figur 1. Når der skønnes over virkninger af generelle ændringer i personbeskatningen, som påvirker alle aldersgrupper, vil den samlede arbejdsudbudsvirkning derfor altovervejende være drevet af personer under folkepensionsalderen, og arbejdsudbudsvirkningen for personer over folkepensionsalderen vil i forhold hertil kun have begrænset betydning, jf. også nedenfor.
2 Side 2 af 9 Når der spørges til tiltag specifikt målrettet afgrænsede persongrupper, kan der imidlertid være behov for at tage mere konkret stilling til, hvordan der kan skønnes over arbejdsudbudsvirkningerne for netop den pågældende gruppe 1. Behovet for at tage mere konkret stilling til skøn over arbejdsudbudsvirkningen af tiltag målrettet personer over folkepensionsalderen skal også ses i lyset af, at beskæftigelsen for personer over folkepensionsalderen i de senere år er steget, hvilket isoleret set peger på et stigende arbejdskraftspotentiale for denne aldersgruppe. Erhvervsindkomsten for personer over folkepensionsalderen er således vokset fra at udgøre under 1 pct. af den samlede erhvervsindkomst for hele befolkningen i 2002 (hvor regnemetoderne for generelle ændringer i personbeskatningen blev etableret) til at udgøre næsten 4 pct. i 2016, jf. også figur 1. Denne udvikling afspejler bl.a., at en stigende andel af lønmodtagerne fortsætter i beskæftigelse i årene umiddelbart efter folkepensionsalderen, jf. figur 2. Figur 1 Andel af erhvervsindkomst, der vedrører personer over folkepensionsalderen Figur 2 Andel lønmodtagere for udvalgt alderstrin over folkepensionsalderen Pct. 25 Pct Anm.: I figur 1 er medtaget erhvervsindkomst i det år den enkelte krydser årgangens folkepensionsalder. Stigningen fra 2004 til 2006 afspejler bl.a. nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år for alle født efter 1. juni Figur 2 er baseret på Danmarks Statistiks register over lønmodtagerbeskæftigelsen og er opgjort efter samme principper (helårspersoner). Opgørelsen indeholder ikke selvstændige. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. I forbindelse med den supplerende besvarelse af SAU 597 (og i forlængelse af besvarelsen af BEU 433) er der udarbejdet skøn for arbejdsudbudsvirkninger for personer over folkepensionsalderen med følgende tilgang: Timeeffekt: Der er opgjort en timeeffekt for personer over folkepensionsalderen efter regnemetoderne for generelle ændringer i skattesystemet, dog justeret således at adfærdsvirkningen gradvist reduceres på alderstrin over folkepensi- 1 Det gør sig fx også gældende for tiltag specifikt målrettet SU-modtagere, hvor Finansministeriet også foretager mere konkrete skøn over arbejdsudbudsvirkningerne, jf. også Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 607 (Alm. del) af 20. september 2017.
3 Side 3 af 9 onsalderen svarende til stigningen i dødeligheden 2. Dette kan fortolkes på den måde, at beskæftigede over folkepensionsalderen forudsættes at tilpasse deres timearbejdsudbud på samme måde som personer under folkepensionsalderen, i det omfang sundhedstilstanden (approksimeret ved dødeligheden) er den samme. Dette trækker isoleret set i retning af en mindre adfærdsændring. Deltagelseseffekt: Der er opgjort en deltagelseseffekt for personer over folkepensionsalderen baseret på samme grundprincipper som ministeriernes nuværende deltagelsesmodel for personer under folkepensionsalderen. Det indebærer, at der beregnes nettokompensationsgrader på individniveau, og at det er ændringer i den gennemsnitlige nettokompensationsgrad, der danner grundlag for deltagelseseffekten. For en given forøgelse af tilskyndelsen til beskæftigelse forudsættes størrelsen af deltagelseseffekten for personer lige over folkepensionsalderen at svare til størrelsen af deltagelseseffekten for personer lige under folkepensionsalderen (efter regnemetoderne fra skatteområdet), dog reduceret svarende til den observerede nedgang i beskæftigelsesfrekvensen henover folkepensionsalderen. Størrelsen af effekten på de efterfølgende alderstrin over folkepensionsalderen knyttes til udviklingen i den observerede frekvens for beskæftigelse uden offentlige forsørgelsesydelser, hvilket betyder, at de opgjorte deltagelseseffekter på alderstrin over folkepensionsalderen aftager forholdsvis hurtigt med afstanden til folkepensionsalderen. Opgørelsen er beskrevet nærmere i bilaget. Ifht. den skønnede deltagelseseffekt bemærkes, at betydningen af økonomiske incitamenter for seniorers deltagelse på arbejdsmarkedet er empirisk velunderbygget. Det være sig igennem (danske) erfaringer med reformer af blandt andet efterlønsordningen 3 samt resultater fra strukturelle empiriske modeller såsom den, DØRS anvendte i forårsrapporten 2013 til en vurdering af, at et skattefradrag til personer, der fortsætter i beskæftigelse ét år efter, de har nået folkepensionsalderen, kunne være omtrent selvfinansierende 4. Når der i regnemetoderne, som anvendes ved generelle ændringer i skattesystemet, ikke indgår en deltagelseseffekt for personer over folkepensionsalderen, skyldes det således ikke en vurdering af, at denne gruppe ikke vil tilpasse deres arbejdsmarkedsdeltagelse efter økonomiske incitamenter. Det skyldes derimod først og fremmest, at den konkrete metode, som anvendes til at beregne nettokompensationsgrader for personer under folkepensionsalderen, ikke direkte kan anvendes på personer over folkepensionsalderen. Derudover skyldes det, at fokus for disse regnemetoder er personer i den erhvervsaktive alder, og at personer over folke- 2 Konkret er dette gjort på den måde, at når dødeligheden er ca. dobbelt så høj for de 73 årige som for de 65 årige, så forudsættes tilbøjeligheden til at tilpasse arbejdstiden efter økonomiske incitamenter (og dermed timeeffekten) alt andet lige at være halvt så stor. 3 Se fx Økonomisk Analyse: Reformer har løftet beskæftigelsen blandt seniorer, Finansministeriet, Finansministeriets foreløbige videreudviklede udgave af denne empiriske tilbagetrækningsmodel understøtter beskæftigelseseffekter på mindst det niveau, som er lagt til grund for de konkrete skøn i den supplerende besvarelse af SAU 597 og den opdaterede beregning af BEU 433 i nærværende notat.
4 Side 4 af 9 pensionsalderen står for en beskeden del af det samlede beskæftigelsesomfang (jf. også ovenfor). Finansministeriet har således også tidligere udarbejdet skøn over virkningen på arbejdsmarkedsdeltagelsen af konkrete tiltag rettet mod at øge beskæftigelsen for seniorer omkring folkepensionsalderen, jf. også nedenfor. Konkrete skøn for arbejdsudbudsvirkninger over folkepensionsalderen Som nævnt indledningsvis er der for nyligt blevet stillet spørgsmål fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg og Skatteudvalg (BEU 433 og SAU 597) om virkningen af konkrete tiltag på skatte- og pensionsområdet, der målrettet styrker den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse for personer over folkepensionsalderen. Der er dags dato oversendt en supplerende besvarelse til SAU 597, hvor den ovenfor beskrevne tilgang til skøn over arbejdsudbudsvirkningerne er anvendt. Der er endvidere i nærværende notat foretaget en genberegning af BEU 433. SAU 597 I besvarelsen af SAU 597 vurderes virkningerne af at fordoble beskæftigelsesfradraget til personer over folkepensionsalderen. I 2019 vurderes dette at være forbundet med et umiddelbart provenutab på ca. 700 mio. kr. svarende til 530 mio. kr. efter tilbageløb, jf. første søjle i tabel 1. Virkningen efter tilbageløb og adfærd skønnes til 410 mio. kr. svarende til en selvfinansieringsgrad på 23 pct. Tabel 1 Virkning af fordobling af beskæftigelsesfradrag i 2019 (2019-niveau) Virkning på de offentlige finanser Til personer over folkepensionsalder (SAU 597) Til alle (u. konkret skøn for pensionister) 1) Til alle (m. konkret skøn for pensionister) 1) Mio. kr Umiddelbar virkning Efter tilbageløb Efter tilbageløb og adfærd Pct Selvfinansieringsgrad Arbejdsudbud Fuldtidspersoner Samlet heraf timeeffekt heraf deltagelseseffekt ) I modsætning til beregningerne knyttet til SAU 597, tager beregningerne ikke højde for indekseringen af folkepensionsalderen i Det er valgt, da det er ikke afgørende for at kunne vise, at de justerede regneprincipper for personer over folkepensionsalderen ikke flytter nævneværdigt på effekterne af et skatteeksperiment, der berør hele arbejdsstyrken. Anm.: Tallene i tabellen er afrundede, og enkeltelementer summer derfor ikke nødvendigvis til totalerne. Kilde: Supplerende besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 597 af 28. september 2018 samt egne beregninger.
5 Side 5 af 9 Dette er noget højere end den selvfinansieringsgrad på 6 pct., som regnemetoderne fra skatteområdet giver anledning til for en generel fordobling af beskæftigelsesfradraget (for alle aldersgrupper), jf. også anden søjle i tabel 1. At forøgelser af tilskyndelsen til beskæftigelse for seniorer kan være forbundet med høje selvfinansieringsgrader set i forhold til generelle forøgelser af tilskyndelsen til beskæftigelse er i overensstemmelse med tidligere skøn fra Finansministeriet samt De Økonomiske Råd 5. Det skyldes primært at den umiddelbare virkning er forholdsvis beskeden, idet beskæftigelsesomfanget, er mere begrænset over folkepensionsalderen end under folkepensionsalderen generelt. Regnemetoderne fra skatteområdet tager som nævnt ovenfor ikke eksplicit stilling til arbejdsudbudsvirkningerne for personer over folkepensionsalderen. Foretages en opgørelse af en generel fordobling af beskæftigelsesfradraget (for alle aldersgrupper) med de beskrevne konkrete skøn vedrørende personer over folkepensionsalderen, stiger selvfinansieringsgraden fra 6 pct. til 7 pct. (svarende til en stigning i det dynamiske provenu på ca. 7 pct.), og arbejdsudbudsvirkningen stiger med ca. 6 pct., jf. anden og tredje søjle i tabel 1. Dette peger på, at justeringen af effekterne for personer over folkepensionsalderen er af begrænset betydning for vurderingen af generelle ændringer i skattesystemet. Det er derfor som udgangspunkt primært ved tiltag, som er specifikt målrettet personer over folkepensionsalderen, at der er behov for at skønne konkret over virkningerne for denne gruppe. BEU 433 I BEU 433 blev der spurgt til konsekvenserne af at forhøje fradraget for arbejdsindkomsten i grundlaget for beregning af supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og folkepensionens pensionstillæg, herunder en forhøjelse fra kr. (gældende regler) til kr. Til dette notat er foretaget en ny beregning af virkningerne af en forhøjelse af fradragsgrænsen. I denne beregning indgår der ud over tilpasning af beregningsmetoderne også en opdatering til 2019-niveau, hvilket giver anledning til en nedjustering af skønnet for den umiddelbare offentlige merudgift ved ændringen, jf. tabel 2. Den lavere merudgift opgjort i 2019-niveau end anført i svaret på BEU 433, der var i 2018-niveau, skyldes primært, at folkepensionsalderen øges fra 65 år til 65½ år i I besvarelsen af BEU 433 skønnedes tiltaget at bidrage til en beskeden reduktion af arbejdsudbuddet som følge af en negativ timeeffekt opgjort efter regnemetoderne fra skatteområdet. I opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningen i besvarelsen af BEU 433 indgik der ikke noget bidrag fra øget deltagelse, idet der som nævnt ikke 5 Fx blev selvfinansieringsgraden af et skattenedslag til seniorer af Finansministeriet i 2008 med usikkerhed vurderet til at kunne være omtrent selvfinansierende og De Økonomiske Råd vurderede i 2013, at et skattefradrag til personer, der fortsætter i beskæftigelse ét år efter, de har nået folkepensionsalderen, kunne være omtrent selvfinansierende, jf. hhv. Aftale om jobplan 2008, Finansministeriet, og Dansk Økonomi, forår 2013, De Økonomiske Råd.
6 Side 6 af 9 indgår deltagelseseffekter for personer over 65 år i de generelle regnemetoder på skatteområdet. Med den justerede tilgang, hvor der inkluderes deltagelseseffekter for personer over 65 år, skønnes tiltaget i 2019 at bidrage til en beskeden forøgelse af arbejdsudbuddet, hvilket netop kan tilskrives, at den opgjorte positive deltagelseseffekt overstiger den opgjorte negative timeeffekt. Trods den positive arbejdsudbudsvirkning skønnes den afledte saldovirkning heraf dog fortsat at være negativ, fordi det negativ dynamiske provenu via timearbejdsudbuddet vurderes at være større end det positive dynamiske provenu fra øget deltagelse. Baggrunden for den negative timeeffekt er beskrevet i besvarelsen af BEU 433. Tabel 2 Virkning af at øge fradrag for pensionisters egen arbejdsindkomst fra kr. til kr. Virkning på de offentlige finanser Tidligere beregning, 2018 (besvarelse af BEU 433) Ny beregning, Mio. kr Umiddelbar virkning Efter tilbageløb Efter tilbageløb og adfærd Arbejdsudbud Fuldtidspersoner Samlet heraf timeeffekt heraf deltagelseseffekt - 60 Anm.: Bemærk, at de anførte saldovirkninger i besvarelsen af BEU 433 er opgjort i 2018-niveau, mens de i den opdaterede beregning er opgjort i 2019-niveau. Kilde: Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 433 af 22. maj 2018 samt egne beregninger. Tidligere er der foretaget vurdering af lignende tiltag i Aftale om en jobplan (februar 2008), hvor bundfradraget på kr. blev indført med virkning fra 1. juli Her blev det vurderet, at pensionisters arbejdsudbud ville stige svarende til omkring 400 fuldtidsbeskæftigede 6. Effekterne af at forskyde aftrapningsintervallet via bundfradraget er følsomt overfor udgangspunktet for aftrapningsintervallet samt udviklingen i indkomstfordelingen blandt pensionister, hvilket kan medvirke til, at størrelsen af den skønnede arbejdsudbudseffekt kan afvige fra tidligere vurderinger af lignende tiltag. 6 Med Aftale om senere tilbagetrækning (maj 2011), hvor bundfradraget blev løftet til kr., blev det skønnet, at det ville øge tilskyndelsen til at arbejde for personer, som har nået folkepensionsalderen.
7 Side 7 af 9 Bilag: Nærmere om deltagelseseffekten Nedenfor beskrives den tilgang til at skønne over deltagelseseffekter for personer over folkepensionsalderen, som er anvendt i den supplerende besvarelse til SAU 597 og den opdaterede beregning af BEU 433, nærmere. Set i forhold til niveauet for de deltagelseseffekter, der lægges til grund ved generelle ændringer i skattesystemet, medfører denne tilgang, at størrelsen af deltagelseseffekten udvikler sig med det observerede beskæftigelsesomfang og derfor aftager gradvist (men dog forholdsvis hastigt) på alderstrin over folkepensionsalderen fremfor at ophøre lige efter folkepensionsalderen. Som nævnt ovenfor understøtter Finansministeriets foreløbige videreudviklede udgave af den empiriske tilbagetrækningsmodel, som blev anvendt af DØR i forårsrapporten 2013, at de samlede beskæftigelseseffekter er positive ved en reduktion i modregningen i pensionen som følge arbejdsindkomst. Konkret beregnes effekten som produktet af 1) en adfærdsparameter, 2) procentvis ændring i den gennemsnitlige nettokompensationsgrad og 3) antal personer i den relevante personkreds, der forudsættes at kunne reagere på ændrede økonomiske incitamenter til beskæftigelse 7. Dette svarer som nævnt ovenfor til den tilgang, som normalt anvendes til at skønne over deltagelseseffekter for personer under folkepensionsalderen. Adfærdsparameteren fastsættes således, at deltagelseseffekten af at øge det økonomiske incitament til fuldtidsbeskæftigelse 8 som udgangspunkt har samme virkning lige over folkepensionsalderen som lige under folkepensionsalderen opgjort efter regnemetoderne på skatteområdet, dog nedjusteret på baggrund af nedgangen i den observerede beskæftigelsesfrekvens henover folkepensionsalderen. På denne måde forudsættes nedgangen i den observerede beskæftigelsesfrekvens at afspejle en reduceret tilbøjelighed til beskæftigelse, som også slår igennem på tilbøjeligheden til at reagere på økonomiske incitamenter. Den relevante personkreds på hvert enkelt alderstrin udgøres af den andel af kohorten, der vurderes potentielt at ville reagere på ændrede økonomiske incitamenter. Denne andel antages som udgangspunkt at have en størrelse svarende til det aldersspecifikke fald i beskæftigelsesfrekvensen for personer, der ikke samtidig modtager offentlige forsørgelsesydelser, herunder folkepension, jf. figur 3. Baggrunden for dette valg er, at det netop er de personer, der (permanent) trækker sig tilbage på de enkelte alderstrin, der potentielt kan udskyde (eller fremrykke) tilbagetrækningstidspunktet ved styrkede (svækkede) økonomiske incitamenter til beskæftigelse. 7 Opgørelsen af henholdsvis ændringen i den gennemsnitlige nettokompensationsgrad og antal personer i den relevante personkreds sker separat for alle alderstrin over folkepensionsalderen, hvorefter der summeres. 8 Konkret ved at der lægges et givet beløb efter skat til i beskæftigelsesalternativet.
8 Side 8 af 9 Med denne afgrænsning af den relevante personkreds er det især på alderstrinnene umiddelbart efter folkepensionsalderen, at deltagelsespotentialet ved styrkede incitamenter er størst, jf. figur 4. Figur 3 Beskæftigelsesfrekvens opdelt på alder Figur 4 Andel af kohorte, der antages at kunne reagere på ændrede økonomiske incitamenter (relevante personkreds) Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen i figur 3 er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatsitik fra 2016 og afspejler beskæftigelsesstatus ultimo november måned baseret på primær arbejdsmarkedsstatus. I figur 4 er afgangen fra beskæftigelse opgjort som faldet i beskæftigelsesfrekvensen (for personer uden samtidig folkepension). Bidraget fra midlertidigt tilbagetrukne er opgjort som perioder uden beskæftigelse, hvor der efterfølgende er registreret beskæftigelse. Omfanget af disse pauseperioder er omregnet til fuldtidsfrekvenser for at tage højde for, at mange ældre, der vender tilbage til beskæftigelse, typisk har en relativ lav arbejdstid. Kilde: Konvergensprogram 2018 og egne beregninger. En del ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, vælger efterfølgende at vende tilbage til beskæftigelse (evt. samtidig med modtagelse af folkepension). Disse personer antages i beskæftigelsespauserne også at indgå i den relevante personkreds på de enkelte alderstrin. Det skyldes, at styrkede økonomiske incitamenter for denne gruppe kan bidrage til at reducere varigheden af disse beskæftigelsespauser. Dette pausepotentiale (målt i fuldtidspersoner) udgør omkring 1-2 pct. og er svagt aftagende med alderen over folkepensionsalderen. I overensstemmelse med ministeriernes deltagelsesmodel for personer mellem år beregnes nettokompensationsgraderne som forholdet mellem den disponible indkomst i et overførselsalternativ (pensionist uden arbejdsindkomst) i forhold til den disponible indkomst ved fuldtidsbeskæftigelse. Nettokompensationsgrader for den relevante kreds af personer på et givet alderstrin over folkepensionsalderen opgøres med udgangspunkt i de observerede indkomstforhold for beskæftigede personer på det pågældende alderstrin. Når beregningerne af nettokompensationsgrader alene tager udgangspunkt i personer med arbejdsindkomst på et givet alderstrin over folkepensionsalderen skal det ikke ses som udtryk for en konkret afgrænsning af den relevante kreds af personer, der kan tænkes at reagere på den ekstensive margin (denne afgrænsning er
9 Side 9 af 9 omtalt ovenfor). Det skal alene ses som en forudsætning om, at den økonomiske tilskyndelse til fuldtidsbeskæftigelse (fremfor ingen beskæftigelse) blandt personer med arbejdsindkomst over folkepensionsalderen er repræsentativ for den økonomiske tilskyndelse til fuldtidsbeskæftigelse for hele den relevante kreds af personer, der kan tænkes at reagere på den ekstensive margin (herunder også dem, der i udgangspunktet ikke er beskæftigede) 9. Deltagelseseffekten er forudsat at være forbundet med et dynamisk provenu på kr. per fuldtidsperson. Dette er fastlagt med udgangspunkt i en lønindkomst svarende til fuldtidsbeskæftigede 64-årige, der trækker sig tilbage på folkepensionsalderen Usikkerheden angående denne forudsætning vil dog primært være relevant for forholdet imellem arbejdsudbudsvirkningen af forskellige typer af tiltag og i mindre omfang niveauet for arbejdsudbudsvirkningerne, givet hvordan adfærdsparameteren fastlægges. 10 Det dynamiske provenu repræsenterer skat og tilbageløb af lønindkomsten. Bl.a. henset til muligheden for at vælge opsat pension, indgår der som udgangspunkt ikke et bidrag sfa. reduceret overførselsindkomst.
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereBeskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget. L Forslag til Lov om skattenedslag for seniorer.
J.nr. 2008-311-0016 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 160 - Forslag til Lov om skattenedslag for seniorer. L 161 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven.
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereSvar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereAnalyse 3. oktober 2012
3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 17. marts 2016 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 18. februar
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereSkattenedslag til 64-årige i arbejde
Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereResumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse
(+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. januar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 11. oktober 2017
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts
Læs mereKonsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer
18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereKonsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder
21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereMange unge mænd mistede deres job under krisen
Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 15. marts 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 5. oktober
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereStort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen
Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november 2018 (alm. del). Karsten Lauritzen / Kristina Astrup Blomquist
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 127 Offentligt 4. marts 2019 J.nr. 2018-8050. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november
Læs mereTilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet
Tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet Administrative oplysninger Navn: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet Emnegruppe: Pension/Tilbagetrækning Kilder: Egne beregninger på registerdata
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereTabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode
Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereMedborgerkonti og adfærdsvirkninger
d. 20.6.2005 AKH, BV Medborgerkonti og adfærdsvirkninger Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel VI Dette baggrundsnotat uddyber beregningerne af adfærdsvirkningerne, der blev præsenteret
Læs mere