GODKENDTE FORSLAG TIL PULJEN TIL LØFT AF ÆLDREOMRÅDET Besluttet på Seniorudvalgsmøde 3. februar 2014

Transkript

1 KOLDING KOMMUNE GODKENDTE FORSLAG TIL PULJEN TIL LØFT AF ÆLDREOMRÅDET Besluttet på Seniorudvalgsmøde 3. februar 2014

2 SAMLET OVERBLIK (BELØB I KR.) Øge fokus på borgerens ressourcer, vedligeholdelse af funktionsevne og fastholdelse af funktionsniveau til borgere, der har behov for personlig og/eller praktisk hjælp 1a Opstartsbesøg b Ressourcer til leverandører af personlig og praktisk hjælp c 3. person hjælper d Tværfaglige samarbejdspartnere e Midlertidige hjælpemidler og træningsredskaber Kompetenceudvikling af medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentre med henblik på at understøtte medarbejdernes kompetencer i løsningen af de stadigt stigende komplekse opgaver, hvor der er behov for tværfagligt samarbejde og koordinerede indsatser At ældre borgere i eget hjem får mulighed for at deltage i sociale aktiviteter i borgerens nærmiljø igennem oprettelse af aktiviteter til særlige målgrupper, samt oprettelse af aktiviteter i samarbejde med boligselskaberne At beboere på kommunens plejecentre med en demensdiagnose opnår større livskvalitet og selvbestemmelse. 4a Demenssikring b Øget normering på Birkebo og Olivenhaven Implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalede værktøjer til tidlig opsporing og identifikation af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau, samt ernæringstilstand 6 At støtte borgere til at anvende egne ressourcer og blive mest muligt uafhængige af hjælp i gennem anvendelse af velfærdsteknologi 7 At borgeren er i centrum i forhold til hvordan hjælpen ydes a Velfærdsværksteder Indsats i forhold til tidlig opsporing af demente Indsats i forhold til at gøre ældre mere digitale Projektledelse, administration, evaluering og revision Ny ydelse: Hovedrengøring I alt

3 1. Øge fokus på borgerens ressourcer, vedligeholdelse af funktionsevne og fastholdelse af funktionsniveau til borgere, der har behov for personlig og/eller praktisk hjælp Nettodrift A. Opstartsbesøg B. Ressourcer til leverandører af personlig og praktisk hjælp C. 3. person hjælper D. Tværfaglige samarbejdspartnere E. Midlertidige hjælpemidler og træningsredskaber Rehabilitering er et ud af otte temaer i Kolding Kommunes Seniorpolitik gældende for årene Siden 2011 er der blevet iværksat flere tiltag for at indfri visionerne i Seniorpolitikken. Her udgør den hverdagsrehabiliterende indsats, der er sat i gang i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejecentre, en bærende del af indfrielsen af temaet omkring rehabilitering i Seniorpolitikken. Aktuelt visiteres borgere i hjemmeplejen til hverdagsrehabilitering i de tilfælde, hvor borgeren har et tydeligt udviklingspotentiale fx efter udskrivelse fra sygehus. Hverdagsrehabilitering tilbydes derfor på nuværende tidspunkt langt fra alle borgere tilknyttet hjemmeplejen. I de 3 år hjemmeplejen har arbejdet med hverdagsrehabilitering, har der været arbejdet med et styrket tværfagligt samarbejde i de konkrete rehabiliteringsforløb. Erfaringerne med hverdagsrehabilitering viser, at der igennem et tværfagligt fokus, og en målrettet intensiveret indsats i en tidsbegrænset periode, kan opnås langsigtede funktionsforbedringer. Erfaringen viser også, at det at der er terapeut tilknyttet forløbene, skaber læring hos medarbejderne. Der har hidtil ikke været den samme tætte kontakt mellem sygeplejen og hjemmeplejen i den rehabiliterende indsats, hvilket er et ønske fremover, for at skabe sammenhæng mellem de rehabiliterende indsatser hhv. i hjemmeplejen og sygeplejen og samtidig få mere fokus på tidlig opsporing af sygdom og forandringer af funktionsevne. 2

4 Erfaringen fra nogle rehabiliteringsforløb er, at forløbet bliver forlænget på baggrund af, at der ikke kan bevilges hjælpemidler, når det er uafklaret, om borger har et varigt behov for hjælpemidler. Der ønskes derfor en mulighed for, at kunne udlåne hjælpemidler til borgere i en midlertidig periode indtil afklaring eller i et træningsøjemed. Seniorforvaltningen foreslår derfor, at hverdagsrehabiliteringsindsatsen udbredes til endnu flere borgere, og at det tværfaglige samarbejde styrkes, så borgerne sikres en sammenhængende og koordineret indsats. Overordnet formål: At målgruppen for den rehabiliterende tilgang udvides til alle borgere, der har gavn af en intensiv og tværfaglig indsats, så hjælpen bliver ydet med et rehabiliterende sigte. At det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsindsatser styrkes. At det bliver muligt at inddrage træningsredskaber og midlertidige hjælpemidler i rehabiliteringsforløb. Målgruppe: Borgere i hjemmeplejen. Indsatser: A. Opstartsbesøg til alle borgere, der tilknyttes en leverandør af hjemmepleje, dvs. borgere, der ikke tidligere eller i en periode ikke har modtaget hjælp fra hjemmeplejen, eller borgere, der skifter leverandør. Formål: At borger og medarbejdere opnår et klart billede af borgerens ressourcer og behov for at sikre, at hjælpen ydes med et rehabiliterende sigte. B. Tilføre personaleressourcer til leverandører af personlig og praktisk hjælp eller øge standardtiden med henblik på: a. At der afsættes ekstra tid hos borgere, så plejepersonale kan udføre hjælpen med et rehabiliterende sigte. b. At der afsættes ekstra tid hos borgere til vejledning og styrkelse af det tværfaglige samarbejde med terapeut og sygeplejerske. Af beløbet, afsat under 1B, anvendes en mindre andel til, at socialt isolerede borgere kan få følgeskab til og fra aktiviteter i lokalområdet/nærområdet eller spisning i nærliggende kommunalt cafeteria 1 gang ugentligt. Behovet for følgeskab foretages ud fra en konkret individuel vurdering. 3

5 Formål: At borgere bliver så aktivt deltagende som muligt i udførelsen af den personlige og praktiske hjælp, og dermed fastholder og vedligeholder funktionsniveau. At borgere får en sammenhængende og koordineret tværfaglig indsats. Begge løsninger vil give borgeren en oplevelse af, at der er bedre tid til at løse opgaven på en måde, hvor borgeren inddrages. Ingen af løsningerne kræver revisitation ved ændring. C. Ydelse til 3. person hjælper til svært overvægtige borgere. Formål: At plejen til svært overvægtige borgere leveres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde for borger og medarbejdere. D. Ressourcer til tværfaglige samarbejdsparter; sygeplejersker, visitatorer, terapeuter med henblik på at: Der skabes en tættere tilknytning til leverandører af personlig og praktisk hjælp for at styrke det tværfaglige samarbejde. Terapeuter og sygeplejersker deltager sammen med plejepersonale hos borgeren for at sikre den helhedsorienterede tilgang. Formål: At borgere med behov for personlig eller praktisk hjælp sikres en sammenhængende og koordineret indsats ud fra den enkeltes ressourcer og behov. E. Midler til indkøb, registrering og håndtering af træningsredskaber og midlertidige hjælpemidler. Hjælpemidlerne er målrettet borgere med funktionsbegrænsninger, der ikke er vurderet som varige, og som derfor ikke kan få bevilget hjælpemidler. Formål: At borgere får de nødvendige midlertidige hjælpemidler stillet til rådighed, for at kunne varetage personlig eller praktisk hjælp så selvstændigt, som muligt. 4

6 2. Kompetenceudvikling af medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentre med henblik på at understøtte medarbejdernes kompetencer i løsningen af de stadigt stigende komplekse opgaver, hvor der er behov for tværfagligt samarbejde og koordinerede indsatser Nettodrift Lærings- og forandringsagenter: Plejepersonalet kommer i deres kontakt med borgerne ud for mange forskellige situationer med komplekse problemstillinger. Det fordrer en meget bred og indsigtsfuld viden hos plejepersonalet, for at kunne træffe de rette beslutninger i forhold til at få iværksat hensigtsmæssige handlinger. Der er derfor løbende behov for kompetenceudvikling indenfor forskellige specifikke områder. Fx er der behov for at styrke plejepersonalets vurdering af inddragelse af borgerens ressourcer, sikring af det praktiske håndelag, vurdering af borgerens faldrisiko, hvordan de får inddraget den sociale dimension i støtten til borgeren o.a. Tidligere har kompetenceudvikling hovedsagligt været afholdt som kurser, hvor medarbejderne bliver trukket ud af deres praksis. At arbejde i ældreområdet er en kompleks opgave, der både taler til hjerne, hjerte og hænder. Det handler om viden, empati og praktiske færdigheder. Mødet mellem mennesker fordrer evnen til at kommunikere. Alt dette kan ikke omsættes ved at læse på den teoretiske del, men kræver en læring i praksis. Oplevelsen er derfor, at hvis undervisning ikke følges op, når medarbejderne kommer tilbage, bliver teorien ikke omsat i praksis. Der er derfor behov for, at der er personer, der er ansvarlige for, at viden bliver omsat ved praksisnær-læring og styrkelse af de faglige færdigheder igennem bed side learning. Der ønskes derfor ansættelse af i alt 4 sygeplejersker, som lærings- og forandringsagenter i hverdagen. Formål: At styrke medarbejdernes kompetencer i hjemmeplejen og på plejecentre i ydelsen af hjælp til borgere. Målgruppe: Medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentre. 5

7 3. At ældre borgere i eget hjem får mulighed for at deltage i sociale aktiviteter i borgerens nærmiljø igennem oprettelse af aktiviteter til særlige målgrupper, samt oprettelse af aktiviteter i samarbejde med boligselskaberne Nettodrift Seniorforvaltningen har et bredt udsnit af aktiviteter til ældre på kommunens plejecentre, på aktivitetscentrene og i de brugerstyrede huse. Rigtig mange ældre borgere benytter disse tilbud eller nogle af de mange andre tilbud, der er i lokale klubber og foreninger. Seniorforvaltningen er samtidig opmærksom på, at visse ældre i eget hjem er ensomme. Det kan skyldes sygdom, ægtefælles død, manglende netværk eller andre forhold, der har ændret livssituationen. Seniorforvaltningen har derfor tidligere iværksat projekter som Det Lille Skub og Aktiviteter for mænd, hvor formålene var at hjælpe ensomme ældre i gang med konkrete aktiviteter i hverdagen. Seniorforvaltningen er samtidig opmærksom på, at ensomhed blandt ældre af anden etnisk herkomst er markant større end ensomhed hos ældre med dansk baggrund. Det er ovenstående erfaringer, som Seniorforvaltningen foreslår at arbejde videre med. Konkret foreslår Seniorforvaltningen at ansætte 2 aktivitetskonsulenter, der skal have fokus på borgere i eget hjem. Formål: At ældre borgere støttes i at deltage i sociale aktiviteter i nærmiljøet. Formålet er desuden, at borgeren opretholder aktiviteten efter indsatsen fra aktivitetskonsulenten ophører. Målgruppe: Ældre borgere i eget hjem der er ensomme. Aktivitetskonsulenterne skal arbejde ud fra 4 fokusområder: 1. Iværksætte individuelle eller gruppebaserede aktiviteter for ældre i eller omkring eget hjem. 2. Fokus på, hvordan frivillige foreninger, eller frivilligt arbejde understøttet af kommunen, kan hjælpe borgere i konkrete situationer, fx borgere der tidligere har været visiteret til ydelsen følgeskab. 6

8 3. Samarbejde med frivillige foreninger, boligforeninger og andre aktører der kan understøtte aktiviteter i borgerens hjem/nærmiljø. 4. Samarbejde med hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og andre udførende medarbejdere ift., at de har fokus på, hvilke aktivitetsmuligheder der er for borgeren. 7

9 4. At beboere på kommunens plejecentre med en demensdiagnose opnår større livskvalitet og selvbestemmelse. Nettodrift Demenssikring Øget normering på demensplejehjem A. Demenssikring på udvalgte plejecentre. I demensstrategien er et af de centrale fokusområder, at velfærdsteknologi understøtter hverdagen for borger med demens og dennes pårørende. Seniorforvaltningen har erfaring med, at fx brugen af GPS ere skaber tryghed for borgere med demens og pårørende og personale. Derfor ønsker Seniorforvaltningen at etablere demenssikring på udvalgte plejecentre, der har flest demente beboere, eller hvor bebyggelsen gør overvågningen særlig vanskelig. En demenssikring er et kabel, der graves ned i jorden, og som er sammenkoblet med et armbånd beboeren bærer. Krydser beboeren demenssikringen modtager personalet en indikation/alarm på f.eks. en mobiltelefon. Løsningen giver beboeren en større frihed til at bevæge sig omkring indenfor det aftalte område og giver også personalet en tryghed i, at de i rette tid kan hjælpe beboeren. Der indgås altid individuelle aftaler med beboeren/værgen inden aktivering af systemet. B. Øget normering på demensplejehjem. Et andet fokusområde i demensstrategien er, at faglighed og en individuel tilrettelagt pleje er udgangspunktet i den demensfaglige indsats på plejecentrene. Demente har lige så forskellige behov og adfærd som andre mennesker. At personalet kontinuerligt kan tilpasse indsatsen og være fleksibel i forhold til, hvordan plejen ydes, er af central betydning i forhold til den enkelte beboer. Dette kan især være et problem i aftentimerne, hvor personalenormeringen er lavere. Den øgede ressource forventes at kunne afspejles i mindre magtanvendelse, færre faste vagter og færre voldsanmeldelser og en roligere hverdag for beboerne. Seniorforvaltningen foreslår i 2014 og 2015 at afprøve denne antagelse på Birkebo og Olivenhaven med 1 medarbejder i aftenvagten hvert sted. 8

10 Formål: At beboere med en demensdiagnose opnår større livskvalitet og selvbestemmelse. Målgruppe: Beboere med en demensdiagnose på pågældende plejecentre. 9

11 5. Implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalede værktøjer til tidlig opsporing og identifikation af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau, samt ernæringstilstand Nettodrift Oplevelsen er, at der er behov for konkrete værktøjer og retningslinjer i forhold til at styrke forebyggelsesindsatsen i hjemmeplejen og på plejecentre. Seniorforvaltningen ønsker derfor at implementere nogle af de værktøjer til tidlig opsporing, som Sundhedsstyrelsen anbefaler i forhold til hverdagsobservationer. I kraft af et specifikt værktøj vil medarbejderne blive i stand til at spotte forandringer i borgerens funktionsniveau og almene tilstand tidligt, så de dermed kan iværksætte handlinger med henblik på at forebygge yderligere forværringer og dermed forebygge behov for indlæggelse/genindlæggelse og behov for mere hjælp. Til enkelte af de værktøjer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, er der udviklet digitale løsninger, der vil gøre anvendelsen af værktøjet mere tydelig, og der ønskes derfor midler til indkøb og implementering af digitalt screeningsværktøj til tidlig opsporing af sygdom og forandringer i fysisk funktionsniveau. Formål: At medarbejdere tilknyttet hjemmeplejen, sygeplejen og plejecentre får større fokus på forandringer i funktionsniveau, fysisk, psykisk og socialt gennem anvendelse af et digitalt screeningsværktøj til tidlig opsporing. Målgruppe: Borgere i hjemmeplejen og på plejecentre. 10

12 6. At støtte borgere til at anvende egne ressourcer og blive mest muligt uafhængige af hjælp i gennem anvendelse af velfærdsteknologi Nettodrift Der bliver løbende udviklet velfærdsteknologi, der har til formål at kompensere borgere så de, trods funktionsbegrænsninger, bliver i stand til at blive mere uafhængige af hjælp fra plejepersonale, og til at medarbejdere kan optimere anvendelse af ressourcer i den nødvendige hjælp. For at kunne implementere velfærdsteknologi er det vigtigt, at der er foretaget en grundig afdækning af, hvor teknologien er relevant at anvende, og hvilke forudsætninger, der skal være til stede for at teknologien fungerer. Der skal ligeledes være taget stilling til, hvem der skal afholde udgiften til anskaffelse og drift af teknologien. Ved implementering af hver teknologi, er der derfor behov for en afprøvnings- og afklaringsperiode. I denne afprøvning/afklaring er der behov for anskaffelse af teknologi og personaleressourcer til afprøvnings-/afklaringsforløbet. Formål: At borgere, der har behov for hjælp, bliver mest muligt selvhjulpne, og at anvendelsen af ressourcer i hjælpen til borgere optimeres ved hjælp af teknologi. Målgruppe: Borgere og medarbejdere i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejecentre. Seniorforvaltningen foreslår at afprøve og inddrage nye teknologier, og har aktuelt følgende forslag til udvidelse af afprøvninger: At flere plejecenter afprøver: Badestole, der er indrettet, så situationer, hvor der sædvanligvis er behov for 2 hjælpere, kan klares med blot 1 hjælper. Udover at der skal bruges færre ressourcer i situationen, vil det medvirke til en bedre og tættere kontakt mellem borger og medarbejder og mere inddragelse af borgeren i aktiviteten. RotoCaresenge til personer der ikke ved egen kraft kan komme ind/ud af sengen, kan nu blive drejet rundt til en naturlig udstigning af sengen. Højdeindstillelige toiletsæder til personer, der ikke ved egen kraft kan rejse sig fra et toilet. 11

13 Spisearme til personer, der ikke ved egen kraft kan spise selv p.g.a. fysiske funktionsbegrænsninger. Touchskærme til beboere på plejecentre for at understøtte kontakten mellem beboere og pårørende. Hjemmesygeplejen oplever, at de kører ud til mange nødkald, hvor borgeren ikke har et akut problem. Hjemmesygeplejen ønsker derfor at afprøve interaktive nødkald, hvor nødkaldet går direkte til sygeplejen udenom vagtcentralen, og hvor den direkte kontakt til borgeren foregår visuelt via tale og video. Nødkaldet vil kunne aktiveres af borgeren, men kan også aktivere en alarm, hvis borgeren falder. Derudover vil systemet kunne anvendes i forhold til selvmonitorering, træning i hjemmet, strukturering af borgerens aktiviteter og være med til at sikre at borgeren får indtaget sin medicin. Systemet kan anvendes på flere enheder, fx kan systemet downloades på borgerens smartphone, pc, eller tablet. Formål 7. Gennem den direkte kontakt mellem borger og det sundhedsfaglige personale at kunne sortere og vurdere de indkomne kald. 8. At reducere udkørsler til borgere, som ikke har et akut problem. 9. Afdække mulighederne for at udbrede dette til den resterende sygepleje. 10. Undersøge fordele/ulemper ved ny arbejdsform, hvor kaldene går direkte til sygeplejen. Eventuelt overskydende midler fra puljen vil kunne anvendes til yderligere investering i velfærdsteknologi. 12

14 7. At borgeren er i centrum i forhold til hvordan hjælpen ydes Nettodrift A. Velfærdsværksteder Tilrettelæggelsen af ældreområdet skal ske i samarbejde med borgerne og tage udgangspunkt i, hvad borgerne synes giver bedst mening. Derfor arbejder Seniorforvaltningen på forskellige måder med designtænkning; altså hvordan vi sammen med borgerne tilrettelægger fremtidens ældrepleje. I 2014 er der fokus på velfærdsværksteder. Seniorforvaltningen har i efteråret 2013 inddraget borgere, medarbejdere og andre interessenter i et velfærdsværksted, der omhandler, hvordan vi sætter borgeren i centrum og tager udgangspunkt i borgerens behov. Dette er ligeledes et centralt emne i forhold til den reorganiseringsproces, der pt foregår i hjemmeplejen. I ovenstående proces har borgerens ønsker og behov været i centrum. Tre af de centrale forhold som borgere og medarbejdere har gjort opmærksom på er: 1. Kan hjælpen tilrettelægges mere med udgangspunkt i den enkelte borger, herunder om antallet af medarbejdere i borgerens hjem kan reduceres. 2. Kan hjælpen ydes på en mere fleksibel måde, herunder om hjemmehjælperen og borgeren i højere grad kan tilrettelægge, hvordan hjælpen leveres. 3. Kan kommunikationen og arbejdsgangen mellem hjemmeplejen og visitationen lettes, f.eks. ved at visitator fysisk sidder i en hjemmeplejegruppe på udvalgte dage. For at belyse ovenstående foreslår Seniorforvaltningen at iværksætte projekt Borgeren i centrum i 1-2 hjemmeplejegrupper fra foråret 2014 og 1 år frem. I projektperioden skal medarbejderne have tid til at inddrage borgerne i, hvordan hjælpen bedst ydes, og der skal derfor afsættes ressourcer til frikøb af medarbejdere og konsulentbistand. Formål: At borgeren er i centrum i forhold til hvordan hjælpen leveres. Målgruppe: Borgerne i 1-2 hjemmeplejegrupper. 13

15 Som en del af velfærdsværkstedet vil der være fokus på borgerinddragelse, og hvordan gode ideer og praktiske hænder fra familie, pårørende, borgere og ildsjæle i nærmiljøet aktivt kan involveres til gavn for de svage ældre. Den samlede udgift skønnes til kr. fordelt på kr. i 2014 og kr. i Udgiften er ikke yderligere specificeret, men består af frikøb af medarbejdere, tid til at inddrage borgerne og konsulentbistand. 14

16 8. Indsats i forhold til tidlig opsporing af borgere med demens Nettodrift I takt med en stigende levealder stiger antallet af borgere med demens. I 2018 forventes der at være 25 procent flere borgere med en demenssygdom i Kolding Kommune. Demens udvikler sig på forskellig måde, og ofte er en tidlig indsats vigtig i forhold til sygdommens udvikling. Derfor har Seniorforvaltningen fokus på den opsporende indsats, fx ved åbningen i juni 2012 af en cafe for yngre borgere med demenssygdom. Seniorforvaltningen foreslår at afsætte yderligere ressourcer til at støtte op omkring indsatserne i demensstrategien. Der ønskes fokus på information, den opsøgende indsats og hvordan praktiserende læger, hjemmeplejen, sygeplejen og andre aktører kan indgå i et samarbejde med Kolding Kommunes demensteam herom. Seniorforvaltningen foreslår desuden at afdække de behov, som borgere der er i en tidlig demensfase har, og udarbejde et konkret tilbud til denne målgruppe. Konkret foreslår Seniorforvaltningen, at der afsættes midler til at styrke demensteamet med 1 fuldtidsmedarbejder. Formål: Tidlig opsporing af demens med henblik på relevant indsats. Målgruppe: Borgere i Kolding Kommune. 15

17 9. Indsats i forhold til at gøre ældre mere digitale Nettodrift Seniorforvaltningen har i de seneste år tilbudt IT undervisning til ældre borgere i eget hjem og etableret IT undervisning for ældre borgere i f.eks. de brugerstyrede huse. Seniorforvaltningen oplever, at behovet for undervisning i såvel eget hjem, som i de brugerstyrede huse er stort. Der er cirka 40 borgere på venteliste til at modtage undervisning i eget hjem og i flere af de brugerstyrede huse, ønskes der flere frivillige, der kan stå for IT undervisningsforløb. Seniorforvaltningen er i høj grad afhængige af frivillige, der kan stå for undervisningen. At finde de frivillige, støtte dem og kompetenceløfte dem i forhold til opgaven er vigtig. Seniorforvaltningen foreslår at styrke IT undervisningen af ældre borgere, ved at ansætte en medarbejder, der skal stå for følgende: Nedbringe ventelisten på undervisning i eget hjem Oprette IT cafeer i de brugerstyrede huse eller på plejecentre Oprette et mobilt undervisningsmiljø med 10 bærbare computere Kompetenceløft af de frivillige Afsøge mulighederne for samarbejde med nye parter ind i den digitale verden. Formål: At ældre borgere opnår relevante IT færdigheder i forhold til digital kommunikation til/fra det offentlige og deres sociale netværk. Målgruppe: Ældre borgere i eget hjem. Ældre borgere i de brugerstyrede huse. 16

18 10. Projektledelse, administration, evaluering og revision Nettodrift Erfaring med iværksættelse og implementering af nye tiltag er, at der er et stort behov for, at der er en ansvarlig person, der sørger for, at der bliver udarbejdet en handle- og tidsplan og retningslinjer for de opgaver, der skal i gang. Da der skal iværksættes mange indsatser på én gang, og da det skal ske hurtigst muligt, er der behov for, at der bliver afsat midler til en projektleder, der har ansvaret for at samtlige indsatser bliver gennemført og varetager koordineringen af de forskellige opgaver i indsatserne. For at opnå viden om indsatserne har givet den ønskede effekt, er der behov for, at indsatserne bliver evalueret. I forbindelse med indfrielse af puljemidlerne vil der blive brugt medarbejdertimer til registrering og dokumentation af udgifterne, for at kunne udarbejde et regnskab, og der vil inden endelig regnskabsaflæggelse til ministeriet, være udgifter til revision af regnskabet. Formål: At sikre at indsatserne, der bliver bevilget midler til, bliver kvalificeret gennemført, evalueret og afregnet. 17

19 11. Ny ydelse: Hovedrengøring Nettodrift Indførelse af ny ydelse til hovedrengøring. De borgere, der i dag modtager ydelsen A3 rengøring eller en A3 rengøring + A0 rengøring skal yderligere kunne visiteres til en årlig hovedrengøring af 2 timers varighed, såfremt hjemmet ikke fremstår rent. A3 er udtryk for den rengøringsydelse, der gives til de, der her behov for mest hjælp til rengøring. Formål: Bedre praktisk hjælp i form af mulighed for årlig hovedrengøring, såfremt hjemmet ikke fremstår rent. Målgruppe: De borgere i hjemmeplejen, der har behov for mest hjælp til rengøring. 18