CT-skanning af thorax og øvre abdomen
|
|
- Anna Maria Aagaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Lungecancer Mediastinal udredning Udarbejdet af: Ida Skovgaard Christiansen, Torben Riis Rasmussen, Paul Frost Clementsen Dato: Næste revision: Marts 2020 Retningslinje nummer: Sider: 7 UDREDNING CT-skanning af thorax og øvre abdomen Ved klinisk begrundet mistanke om lungecancer eller i tilfælde af malignitetssuspekte forandringer på røntgen af thorax, udføres kontrastforstærket CT-skanning af thorax og øvre abdomen (DLCG 2016). Den primære CT-skanning giver den første vurdering af en eventuel lungetumors stadie og kan vejlede for den videre udredningsstrategi. Men pga. lav sensitivitet (55%) og specificitet (81%) kan denne ikke stå alene i den mediastinale stadieinddeling (Silvestri / ACCP 2013). En lungetumors præcise størrelse og lokalisation (lap, segment) og evt. indvækst i omkringliggende strukturer beskrives og eventuelle forstørrede mediastinale lymfeknuder (mål i centimeter på korteste diameter) anføres. Mountain-Dresslers klassifikation anvendes (Chest 1997) med modifikationer (Rush 2009), hvoraf den vigtigste er, at den mediastinale midtlinie nu på niveau af lymfeknudestationer 2 og 4 ligger sv.t. tracheas venstre rand. Nedre grænse for 4R er vena azygos nedre kant og station 4L er venstre pulmonalarteries øverste kant. PET-CT-skanning Hovedformålet med F18-fluorodeoxyglucose (FDG)-PET er, at TNM-klassificere sygdommen mere præcist, end det er muligt ved CT alene. Et patologisk svar med et fokus med øget FDG optagelse tyder på malignitet, men er ikke specifikt, hvorfor et positivt PET-fund også altid skal følges op med invasiv diagnostik eller anden billeddiagnostik. Hvad angår vurdering af spredning til de regionale lymfeknuder i mediastinum, er PET-CT mere præcis end CT alene, og de to teknikker komplementerer hinanden. Den negative prædiktive værdi med hensyn til mediastinum er høj. Vigtige undtagelser er dog 1. mistanke om N1-sygdom, 2. perifer lungetumor større end 3 cm og 3. central lungetumor 4. lav FDG-optag i primærtumor Ved mistanke om N1-sygdom er der op til 30% risiko for N2/N3-sygdom (Hishida 2008, Naur 2017). Den negative prædiktive værdi af PET- CT for spredning til mediastinum ved perifer lungetumor er 94% for tumor < 3 cm og 89 % for tumor > 3 cm (Wang 2012). Risikoen for spredning til mediastinum er desuden øget ved adenokarcinom og høj FDG optagelse i tumor. Ingen patient må bedømmes inoperabel blot på CT-påvist lymfeknudeforstørrelse eller PETpositive lymfeknuder, da sådanne forandringer altså ikke altid repræsenterer metastatisk infiltration. Biopsitagning af de sete forandringer bør først ske efter PET/CT og kan ske ved en række invasive undersøgelser, blandt andet percutan lungebiopsi, bronkoskopi og endoskopisk ultralydsundersøgelse. Stadieinddeling TNM klassifikationen for lungekræft blev opdateret 2017 (Detterbeck 2017) og implementeret i Danmark 1. januar Opdateringen af TNM klassifikationen indeholder bl.a. en yderligere underinddelingen af T kategorien, så den nu indeholder en underinddeling af T1 i T1a ( 1 cm), T1b (>1 men 2 cm) og T1c (>2 men 3 cm) og T3 nu er >5 cm mod tidligere 7 cm. Opdateringen indebærer ingen ændringer for N kategorien. M kategorien er underinddelt fra M1a og M1b til M1a, M1b og M1c, hvor M1a som tidligere dækker over metastase til modsatte lunge eller malign pleuravæske, M1b betyder en enkelt ekstrathorakal metastase og M1c betyder multiple ekstrathorakale metastaser i ét eller flere organer. Hvis der påvises non-småcellet lungecancer (NSCLC), er TNM-klassifikation afgørende for behandlingsmulighederne. Primært undersøger man, om patienten er operabel. Som hovedregel
2 er operation ikke mulig i hvert fald i første omgang hvis der påvises N2 eller N3 sygdom. I så fald skal patienten henvises til stråle- og kemoterapi, eventuelt med kurativt sigte. Den mediastinale udredning baserer sig på billeddiagnostik, endoskopiske teknikker eller kirurgiske teknikker, primært mediastinoskopi. Endoskopisk ultralydsvejledt biopsi via trachea (EBUS-TBNA) og endoskopisk ultralydsvejledt biopsi via esophagus (EUS-FNA) har efterhånden helt erstattet mediastinoskopi i forbindelse med mediastinal udredning af patienter med lungecancer. Ikke-repræsentative fund skal følges op med enten re-undersøgelse eller mediastinoskopi. Endoskopisk ultralydundersøgelse Man skelner mellem 1. EBUS-TBNA: Biopsitagning med anvendelse af EBUS-skopet i trachea 2. EUS-FNA: Biopsitagning med anvendelse af det gastroenterologiske skop i esophagus 3. EUS-B-FNA: Biopsitagning med anvendelse af EBUS-skopet i esophagus Generelt kan endoskopisk ultralydundersøgelse foretages i ambulant regi og under lokalbedøvelse og mild sedation. Mediastinal udredning anbefales foretaget ved kombineret EBUS-TBNA og EUS-FNA / EUS-B- FNA ifølge nyeste europæiske guidelines (Vilmann 2015) og guideline fra DLCG I nyligt systematisk review og metaanalyse blev sensitiviteten fundet at stige med 12% når EUS blev tilføjet EBUS og 22% når EBUS blev tilføjet EUS. (Korevaar 2016) Lungetumorer tæt på esophagus og de centrale luftveje kan biopteres med henholdsvis EUS (Korevaar 2017) og EBUS (se nedenfor) med en sensitivitet på henholdsvis % og 82-91% og er specielt nyttig i tilfælde, hvor tumor ikke er tilgængelig ved bronkoskopi. Lungetumorer er også vist at kunne biopteres ved EUS-B (Steinfort 2017). Nedenstående figur viser de vigtigste områder, der kan nås med de to undersøgelser (EBUS og EUS). Mediastinal stadieinddeling og endoskopisk ultralydundersøgelse Generelt tager man udgangspunkt i billeddiagnostik, primært PET-CT, når indikationen skal stilles. Hovedreglen er, at man skelner mellem PET-negativ mediastinum, PET-positiv mediastinum og central lungetumor: PET-negativ mediastinum Ved potentielt operabel NSCLC er hovedreglen: I tilfælde af perifer tumor (yderste tredjedel af lungen), tumor < 3 cm og PET-negativ mediastinum og hilusregioner kan invasiv mediastinal udredning undlades (Vilmann 2015). Spredning til mediastinum ses da hos færre end 6 %. Men hvis PET-CT kun viser svag opladning i tumor eller tumor er PET-negativ skal nedenstående forløb med invasiv mediastinal diagnostik følges.
3 PET-positiv mediastinum Central lungetumor Risikoen for N2 / N3 sygdom er i dette tilfælde høj og bioptisk udredning er derfor påkrævet (Vilmann 2015). En kombination af EBUS-TBNA og EUS-FNA anbefales. Som minimum anbefales biopsi fra station 4R, 7 og 4L med dokumenteret lymfeknudeaspirat. Desuden skal alle patologisk udseende lymfeknuder biopteres (Vilmann 2015, Guideline DLCG 2016). Bioptisk udredning af mediastinum er i denne situation indiceret uanset om CT og PET-CT eventuelt ikke viser tegn på mediastinal spredning (Vilmann 2015). Risikoen for falsk negativ CT er 20-25% og for falsk negativ PET også ca. 25% (Silvestri / ACCP 2013). En kombination af EBUS-TBNA og EUS-FNA anbefales. Tabel 1: NSCLC og PET-positiv mediastinum Tabel 2: NSCLC, central lungetumor og EUS Tabel 3: NSCLC, central lungetumor og EBUS
4 T4 sygdom og endoskopisk ultralyd M1b sygdom og endoskopisk ultralyd Endosonografi tillader visualisering af mulig invasion af en central tumor i de store kar, for eksempel pulmonal arterier og hjertet, men evidensen for metodens pålidelighed sammenlignet med PET-CT er begrænset. Det er nyligt fundet at EUS kombineret med CT for vurdering af centrale tumorer gav øget sensitivitet og NPV for om tumor var T4 (Kuijvenhoven 2017). T4-sygdom kontraindicerer normalt operation. Biopsi af venstre binyre er rutine ved EUS-FNA. En række publikationer (Bødtger 2009) har vist værdien af dette ved stadieinddeling af NSCLC. Venstre binyre kan desuden nås ved EUS-B- FNA og succes rate og sensitivitet er nyligt vist at være sammenlignelige for EUS-B-FNA og EUS-FNA (Crombag 2017). Også levermetastaser kan være tilgængelige for biopsi ved EUS-FNA (Nguyen 1999), en enkelt case rapport har også vist at biopsi fra levermetastase er muligt ved EUS-B-FNA (Fally 2016). M1a sygdom og endoskopisk ultralyd Hos patienter med NSCLC er malign pleuravæske synonymt med inoperabilitet. Ved hjælp af EUS er aspiration af pleuravæske både på højre og venstre side mulig (Lococo 2013), hvilket kan være af værdi i specielle tilfælde, hvor konventionel pleurascentese ikke er mulig. Metastaser i en kontralateral lungelap repræsenterer også M1a sygdom og vil i visse tilfælde kunne biopteres med EBUS TBNA og / eller EUS FNA. Rækkefølgen ved biopsitagning Ved den endoskopiske procedure skal mediastinum gennemses systematisk og de seks landmarks for hhv. EBUS og EUS bør inspiceres (Jenssen 2015). Det er vigtigt ikke at sprede eller fejlagtigt klassificere sygdommen til et højere stadie ved biopsitagningen, hvorfor den viste rækkefølge skal følges. For begge endoskopiske teknikker gælder, at man starter længst væk fra tumor, hvor en biopsi med tumorceller vil medføre den højeste TNM-klassifikation. Vi anbefaler at skifte nål efter biopsi af venstre binyre eller andre strukturer under diafragma, selvom der ikke er evidens for vigtigheden af dette.
5 ten operabel (Silvestri / ACCP 2013). Undersøgelsen udføres i generel anæstesi på thoraxkirurgisk eller otologisk afdeling. Risikoen for komplikationer er 0,6-3,7%, mortaliteten er 0-0,3% (Lemaire 2006). Undersøgelsen kan som ved endoskopisk undersøgelse med EBUS og EUS påvise metastasering i lymfeknudestationer 1, 2, 3A, 4 og 7 med en sensitivitet på 80-85% (Toloza 2003). Konventionel cervikal mediastinoskopi giver i lighed med EUS og EBUS ikke adgang til de anteriore mediastinale lymfeknudestationer (station 3A) eller til station 5. Biopterede lymfeknudestationer skal også ved mediastinoskopi som minimum omfatte stationerne 4R, 4L og 7. Endoskopisk ultralyd med ét eller to skoper? Argumentet for at anvende to forskellige endoskoper til henholdsvis EBUS og EUS er langt overvejende begrundet i fordelene ved sidstnævnte. EUS-skopet tolereres bedre af patienten (ingen hoste), ultralydbilledets vinkel er større ( versus grader), billedet er bedre og skarpere, der er ingen bruskringe i vejen for transducer og kanyle, det også er længere og har dermed en større rækkevidde under diafragma, der er større mulighed for at styre kanylen i den ønskede retning takket været en såkaldt elevator, og der er mulighed for at tage histologiske biopsier. Den største ulempe ved EUS skopet er af psykologisk karakter, idet lungemedicinere mange steder føler sig mest trygge ved at forblive i trachea og at nøjes med et endoskop, der ligner bronkoskopet. Flere steder vinder det langsomt indpas at anvende EBUS-skopet i esophagus (såkaldt EUS-B) og der er stigende evidens for at kombinationen af EBUS og EUS-B er EBUS alene overlegen (Hwangbo 2010, Herth 2010), selvom EBUS skopet ikke er specifikt konstrueret til esophagus. Mediastinoskopi Mediastinoskopi anbefales fremfor endoskopisk ultralydsvejledt nålebioptering ved fornyet mediastinal udredning (re-staging) efter down-staging ved neo-adjuverende terapi mhp. at gøre patien- Anterior mediastinotomi kan anvendes, hvis CT-skanning giver mistanke om tumorinvasion i eller metastaser til mediastinum anterior, hvor det ikke er muligt at bioptere ved endoskopisk udredning. Referencer Annema JT, Veseliç M, Rabe KF. EUS-guided FNA of centrally located lung tumours following a non-diagnostic bronchoscopy. Lung Cancer Jun;48(3): Annema JT, van Meerbeeck JP, Rintoul RC, Dooms C, Deschepper E, Dekkers OM, et al. Mediastinoscopy vs endosonography for mediastinal nodal staging of lung cancer: a randomized trial. JAMA 2010 Nov 24;304(20): Bødtger U, Vilmann P, Clementsen P, Galvis E, Bach K, Guldhammer Skov B. Clinical Impact of Endoscopic Ultrasound Fine Needle Aspiration of Left Adrenal Masses in Established or Suspected Lung Cancer. J Thorac Oncol 2009; 4(12): Crombag LMMJ, Szlubowski A, Stigt JA, Schuurbiers O, Korevaar DA, Bonta PI, et al.: EUS-B- FNA vs conventional EUS-FNA for left adrenal gland analysis in lung cancer patients. Lung Cancer 2017;108: Detterbeck FC, Boffa DJ, Kim AW, Tanoue LT. The Eighth Edition Lung Cancer Stage Classification. Chest. 2017; 151(1): Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) guideline december Lungecancer. Visitation, diagnose og stadieinddeling. C54D-4F79-B16A-EE645900D166.pdf Fritscher-Ravens A, Bohuslavizki KH, Brandt L et al. Mediastinal lymph node involvement in potentially resectable lung cancer: comparison of CT, positron emission tomography, and endoscopic ul-
6 trasonography with and without fine-needle aspiration. Chest 2003; 123: Fally M, Nessar R, Behrendt N, Clementsen PF: Endoscopic Ultrasound-Guided Liver Biopsy in the Hands of a Chest Physician. Respiration 2016;92: Gu P, Zhao YZ, Jiang LY, Zhang W, Xin Y, Han BH. Endobronchial ultrasound-guided transbronchial needle aspiration for staging of lung cancer: a systematic review and meta-analysis. Eur J Cancer May;45(8): Hernandez A, Kahaleh M, Olazagasti J, Jones DR, Daniel T, Stelow E, White GE, Shami VM. EUS-FNA as the initial diagnostic modality in centrally located primary lung cancers. J Clin Gastroenterol Aug;41(7): Herth FJ, Krasnik M, Kahn N, Eberhardt R, Ernst A. Combined endoscopic-endobronchial ultrasound-guided fine-needle aspiration of mediastinal lymph nodes through a single bronchoscope in 150 patients with suspected lung cancer. Chest Oct;138(4): Hishida T, Yoshida J, Nishimura M, Nishiwaki Y, Nagai K. Problems in the current diagnostic standards of clinical N1 non-small cell lung cancer. Thorax 2008;63: Hwangbo B, Lee GK, Lee HS, Lim KY, Lee SH, Kim HY, Lee HS, Kim MS, Lee JM, Nam BH, Zo JI. Transbronchial and transesophageal fineneedle aspiration using an ultrasound bronchoscope in mediastinal staging of potentially operable lung cancer. Chest Oct;138(4): Jenssen C, Annema JT, Clementsen P, Cui X-W, Borst MM, Dietrich CF: Ultrasound techniques in the evaluation of the mediastinum, part 2: mediastinal lymph node anatomy and diagnostic reach of ultrasound techniques, clinical work up of neoplastic and inflammatory mediastinal lymphadenopathy using ultrasound techniques and how to learn mediastinal endosonography. J Thorac Dis 2015;7:E Korevaar DA, Crombag LM, Cohen JF, Spijker R, Bossuyt PM, Annema JT: Added value of combined endobronchial and oesophageal endosonography for mediastinal nodal staging in lung cancer: a systematic review and meta-analysis. Lancet Respir Med 2016;4: Korevaar DA, Colella S, Spijker R, Bossuyt PM, Konge L, Clementsen PF, Annema J. Esophageal endosonography for the diagnosis of intrapulmonary tumors: A systematic review and a metananalysis. Respiration 2017; 93: Kuijvenhoven JC, Crombag L, Breen DP, van den Berk I, Versteegh MIM, Braun J, Winkelman T, van Boven W, Bonta PI, Rabe KF, Annema JT. Esophageal ultrasound (EUS) assessment of T4 status in NSCLC patients. Lung Cancer. 2017;114: Lemaire A, Nikolic I, Petersen T, Haney JC et al.: Nine-year single center experience with cervical mediastinoscopy: complications and false negative rate. Ann Thorac Surg. 2006; 82(4): Lococo F, Cesario A, Attili F, Chiappetta M, Leuzzi G, Costamagna G, Granone P, Larghi A. Transesophageal endoscopic ultrasound guided fine needle aspiration of Pleural Effusion for the staging of non small cell lung cancer. Interactive Cardiovascular and Thoracic Surgery 2013;17(2): Lv YL, Yuan DM, Wang K, Miao XH, Qian Q, Wei SZ, Zhu XX, Song Y. Diagnostic performance of integrated positron emission tomography/computed tomography for mediastinal lymph node staging in non-small cell lung cancer: a bivariate systematic review and metaanalysis. J Thorac Oncol Aug;6(8): Micames CG, McCrory DC, Pavey DA, Jowell PS, Gress FG. Endoscopic ultrasound-guided fineneedle aspiration for non-small cell lung cancer staging: A systematic review and metaanalysis. Chest Feb;131(2): Mountain CF. Revisions in the international system for staging lung cancer. Chest 1997; 111: Naur TMH, Konge L, Clementsen PF. Endobronchial Ultrasound-Guided Transbronchial Needle Aspiration for Staging of Patients with Non-Small Cell Lung Cancer without Mediastinal Involvement at Positron Emission Tomography-Computed Tomography. Respiration. 2017; 94: Nguyen P, Feng JC, Chang KJ. Endoscopic ultrasound (EUS) and EUS-guided fine-needle aspiration (FNA) of liver lesions. Gastrointest Endosc Sep; 50(3): Rusch VW, Asamura H, Watanabe H, Giroux DJ, Rami-Porta R, Goldstraw P on Behalf of the Members of the IASLC Staging Committee. The IASLC Lung Cancer Staging Project. A Proposal for a New International Lymph Node Map in the Forthcoming Seventh Edition of the TNM Classification for Lung Cancer. J Thorac Oncol. 2009;4: Silvestri GA, Gonzalez AV, Jantz MA, Margolis ML, Gould MK, Tanoue LT, Harris LJ, and Detterbeck FC. Methods for Staging Non-small Cell Lung Cancer. Diagnosis and Management of Lung Cancer, 3rd ed: American College of Chest Physicians Evidence-Based Clinical Practice Guidelines. CHEST 2013; 143(5)(Suppl):e211S e250s Steinfort DP, Farmer MW, Irving LB, Jennings BR, Pulmonologist-Performed Per-Esophageal Needle Aspiration of Parenchymal Lung Lesion Using an EBUS Bronchoscope: Diagnostic Utility and Safety. J Bronchology Interv Pulmonol. 2017; 24(2): Toloza EM, Harpole L, Detterbeck F & McCrory DC. Invasive Staging of Non-small Cell Lung Cancer: A Review of the Current Evidence. Chest 2003;123: Tournoy KG, Rintoul RC, van Meerbeeck JP, Carroll NR, Praet M, Buttery RC, van Kralingen KW, Rabe KF, Annema JT. EBUS-TBNA for the diagnosis of central parenchymal lung lesions not
7 visible at routine bronchoscopy. Lung Cancer Jan;63(1):45-9. Uemera S, Yasuda l, Kato T, Doi S, Kawaguchi J, Yamauchi T, Kaneko Y, Ohnischi R, Suzuki T, Yasuda S, Sano K, Moriwaki H. Preoperative routine evaluation of bilateral adrenal glands by endoscopic ultrasound and fine-needle aspiration in patients with potentially resectable lung cancer. Endoscopy 2013; 45 (3): Varadarajulu S, Hoffman BJ, Hawes RH, Eloubeidi MA. EUS-guided FNA of lung masses adjacent to or abutting the esophagus after unrevealing CTguided biopsy or bronchoscopy. Gastrointest Endosc Aug;60(2): Vazquez-Sequeiros E, Levy MJ, Van Domselaar M, González-Panizo F, Foruny-Olcina JR, Boixeda-Miquel D, Juzgado-Lucas D, Albillos A. Diagnostic yield and safety of endoscopic ultrasound guided fine needle aspiration of central mediastinal lung masses. Diagn Ther Endosc. 2013;2013:150492, Epub 2013 May 30 Verma A, Jeon K, Koh WJ, Suh GY, Chung MP, Kim H, Kwon OJ, Um SW. Endobronchial ultrasound-guided transbronchial needle aspiration for the diagnosis of central lung parenchymal lesions. Yonsei Med J May 1;54(3): Vilmann P, Clementsen PF, Colella S, Siemsen M, De Leyn P, Dumonceau J, Herth FJ, Larghi A, Vasquez-Sequeiros E, Hassan C, Crombag L, Korevaar DA, Konge L, Annema JT. Combined endobronchial and esophageal endosonography for the diagnosis and staging of lung cancer: European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) Guideline, in cooperation with the European Respiratory Society (ERS) and the European Society of Thoracic Surgeons (ESTS). Endoscopy 2015; 47: Wang J, Welch K, Wang L, Kong F-M. Negative predictive value of positron emission tomography for stage T1-2N0 non-small-cell lung cancer: a meta-analysis. Clin Lung Cancer 2012;13:81 9. Zhang R, Ying K, Shi L, Zhang L, Zhou L. Combined endobronchial and endoscopic ultrasoundguided fine needle aspiration for mediastinal lymph node staging of lung cancer: a metaanalysis. Eur J Cancer May;49(8):
Dansk Lungemedicinsk Selskab
1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.
Læs mereMinimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik
Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:
Læs mereFaglige Opdateringer
Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller
Læs mereStadieinddeling af lungekræft
Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereRegistrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet.
Kirurgi: Ad 1: Ad 2: Ad 3: Ad 4: Ad 5: Dato for modtaget henvisning i kirurgisk afdeling. Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Hvis der i LPR
Læs mereHISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER. Bronkiebiopsi
HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER Bronkiebiopsi Anvendelse Tang-biopsi fra bronkieslimhinden er - i kombination med bronkial skyllevæske og bronkial børstebiopsi - blandt de fundamentale undersøgelser,
Læs mereVISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING
VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Hoste... 3 Åndenød... 3 Thoraxsmerter...
Læs merePATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2
PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...
Læs mereLUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING. Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3. Lungerelaterede symptomer:...
LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Lungerelaterede symptomer:...
Læs mereHvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.
Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens
Læs mereHar patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.
Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske
Læs mereVISITATION & DIAGNOSTIK
VISITATION & DIAGNOSTIK Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 1 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 1 Hoste... 1 Åndenød... 1 Thoraxsmerter... 1 Almensymptomer... 1 Knoglesmerter...
Læs mereLungecancer Diagnostik og Pakkeforløb
Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereLungecancer Visitation, Diagnose, Stadie
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Lungecancer Visitation, Diagnose, Stadie Version 1.1 GODKENDT Faglig godkendelse 12. juni 2018 (DMCG) Administrativ godkendelse 11. juli. 2018 (Sekretariatet for Kliniske
Læs mereDen kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa
Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv
Læs mereCPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling
Kirurgi CPR: Navn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. Indlæggelse: Angiv dag/md/år 3. Neo-adjuverende behandling: Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Nej: Ja: Uoplyst: 4. Øget ventetid: Nej:
Læs mereCT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft
CT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft Program Billeddiagnostik i pakkeforløbet Tidligere standard Hvad indeholder de nye retningslinjer for pakkeforløbet CT vs konventionelt røntgen
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereElektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Læs mereNyrecancer & kryoablation
Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist
Læs mereBehandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereLunge cancer - epidemiologi og ætiologi (1)
Lungecancer Registrerede og estimerede hypighed Antal per år 3 Kvinder Mænd Total 9 9 9 Årstal Sundhedsstyrelse Lunge cancer - epidemiologi og ætiologi () Relativ risiko afhænger af Dagligt forbrug x antal
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs merePræciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereNeoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen
Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,
Læs mereSpinocellulær hudcancer (SCC)
Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines
Læs mereTumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave
Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave Lisbet Rosenkrantz Hölmich Ansvarlig Lisbet Rosenkrantz Hölmich; udarbejdet december 2017. Rekommandationer Klinisk TNM-klassifikation
Læs mereVejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas
Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Oktober 2017 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående
Læs mereTidligere og korrekt diagnostik af lungekræft
Visionsprojekt Lungekræft Tidligere og korrekt diagnostik af lungekræft No conflict of interests to disclose Indsatsområderne Screening af risikogrupper Case-finding i almen praksis Optimeret billeddiagnostik
Læs mereDPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 2 Diagnostik (19.3.15) Side 1 af 26
DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 2 Diagnostik (19.3.15) Side 1 af 26 Indholdsfortegnelse Diagnostik af cancer pancreatis... 2 TNM stadie og billeddiagnostik... 2 Transabdominal ultralyd... 4 Computer
Læs mereNordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Læs mereNedtrapning af aksilkirurgi
Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning
Læs mereKodning af nyrecancer
Kodning af nyrecancer Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med nyrecancer overføres fra Landsregister for patologi til nyrecancerdatabasen DaRenCaData, som er en del af den fælles uroonkologiske
Læs merePANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk)
PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 - KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Klaringsrapport vedrørende rende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Et
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 C Lungekræft Overlæge Hans Pilegaard, Skejby Sygehus Hovedanbefalinger Alle operationer for lungecancer bør udføres af eller superviseres af en klassisk thoraxkirurg. Alle
Læs mereON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik
Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse
Læs mereRapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen
Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet
Læs mereAvanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer
Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Mads Hvid Poulsen MD ph.d. Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Forskningsenheden for Urologi Klinisk Institut, Syddansk universitet
Læs mereUltralydsscanning af Lunger
Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af lunger Personlig baggrund Ultralydsscanning af lunger - baggrund Pneumothorax Interstitielt syndrom Perspektiv Ultralydsscanning af lunger - baggrund Ultrasound
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereMalignt Pleuralt Mesotheliom
Malignt Pleuralt Mesotheliom November 2011 Incidens. Malignt pleuralt mesotheliom er en sjælden tumor. Incidencen i de fleste lande i Europa er 1,0 1,4 pr. 100.000. Årligt diagnosticeres 80 nye tilfælde
Læs mereHISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER
Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske
Læs mereMALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR
KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent
Læs mereKursets varighed Kursuslokalisation Den centrale del af kurset : Teilumbygningen (Afsnit 5404), Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.
Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin Kursets betegnelse Kursus i invasiv diagnostik Senest opdateret December 2018, Godkendt af Sundhedsstyrelsen Jan 2018 Deltagerantal
Læs mereNuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer
Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer Odense 27 Januar 2011 Anne Arveschoug Nuklearmedicinsk Afd Århus Sygehus Billeddiagnostik oversigt Anatomisk Diagnostisk CT Ultralyd MR (+ funktionel:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mereTeknologi og patientperspektiv
Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler
Læs mereUdredning af palpabel proces i glandula thyroidea
Gentoftedag 2016 Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Merete Juhl Kønig Overlæge, PhD Fokal patologi knuder Almindeligt forekommende i befolkningen Knuder over 1 cm : 3 % hos 18-22 årige 38
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereFinnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet
Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra
Læs mereRegistreringsvejledning - Onkologi
Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer
Læs mereCPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA
DATHYRCA NETVERSION 2005-2 CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA AMTSKOMMUNE (SÆT RING OM SVARET) 1 = UDLAND 11 = SØNDERJYLLANDS AMT 2 = KØBENHAVNS KOMMUNE 12 = RIBE AMT 3 = FREDERIKSBERG 13 = VEJLE
Læs mereDiagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor
Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2018 Erik Jakobsen, Leder Tak til Tak til Og tak til Og tak til 2017 66.212 patienter med lungekræft 52 % mænd, 48 % kvinder Medianalder 71 år (steget fra 68 år) Periode
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mere1. Påvisning af cancer
DUCG S NATIONALE RETNINGSLINJER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 8. BILLEDDIAGNOSTIK Forfattere: LJP og BGP Revideret: September 2016 Næste revision: September 2017 Dette kapitel omhandler
Læs mereIntroduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation
Den Nationale Danske TNM Komite under DMCG.dk Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Forfattere: Peter Ingeholm Version: 1.0 Publiceret: 6.3.2017 Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereRapport. Den Danske Lunge Cancer Gruppe
Rapport fra Den Danske Lunge Cancer Gruppe INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning side 1 1.1 Faglig baggrund 2. Resumé 3 3. Rekommandationer 3 Rapport fra diagnostik gruppen Kommissorium 1. Metode og materiale
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2017 Erik Jakobsen, Leder Tak til Og tak til Og tak til Lungekræft i DK Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år 7,8 % af alle
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereNye resultater fra det danske screeningsprojekt
Nye resultater fra det danske screeningsprojekt International Lungekræftdag 2015 17.November 2015 Jesper Holst Pedersen Overlæge, dr.med. Thoraxkirurgisk Klinik, Screening for lungecancer er principielt
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereOnkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer
Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer Marianne Nordsmark overlæge, phd, lektor Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Historically, this has
Læs mereMastocytomer hos hunden
Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%
Læs mereDen kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa
Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende
Læs mereInvasive undersøgelser: Bronkoskopi og andre diagnostiske procedurer
Invasive undersøgelser: Bronkoskopi og andre diagnostiske procedurer Formålet med procedurerne er primært at opnå materiale til patoanatomisk eller mikrobiologisk undersøgelse oftest for at skelne mellem
Læs mereRegistreringsvejledning - Urologi
Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Urologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs mereHoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011
Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereRetningslinjer for god standard af pato-anatomiske undersøgelser for lungecancer CYTOLOGISKE UNDERSØGELSER
I CYTOLOGISKE UNDERSØGELSER Bronkial sekret Bronkial skyllevæske (Bronkoalveolær lavage (BAL)) Ved bronkoskopi som led i cancerudredning kan der opsuges : Bronkial sekret med det formål at undersøge for
Læs mereVejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas
Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Februar 2016 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereProstatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende
Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?
Læs mereTidlig diagnostik af lungecancer
Tidlig diagnostik af lungecancer Er det muligt, og nytter det? Af Louise Mahncke, Peter Vedsted og Frede Olesen Biografi Louise Mahncke er læge, arbejder på et randomiseret projekt om tidlig udredning
Læs mereDLCG Retningslinje 2017
DLCG Retningslinje 2017 Kirurgisk behandling af lungecancer. Indholdsfortegnelse: Resume af DLCG s anbefalinger... 1 Baggrund for anbefalingerne... 3 2.0 Kirurgisk behandling af stadium I og II NSCLC lungecancer...
Læs mereVejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereBEHANDLING AF INVASIVE
BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform
Læs mereFaldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev
Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereHva skjedde i Danmark?
Hva er status i internasjonal forskning på kreft og tidlig diagnose? Innen48timer Oslo, Stortinget 2013 Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University
Læs mere