Invasive undersøgelser: Bronkoskopi og andre diagnostiske procedurer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Invasive undersøgelser: Bronkoskopi og andre diagnostiske procedurer"

Transkript

1 Invasive undersøgelser: Bronkoskopi og andre diagnostiske procedurer Formålet med procedurerne er primært at opnå materiale til patoanatomisk eller mikrobiologisk undersøgelse oftest for at skelne mellem godartet og ondartet sygdom. Bronkoskopi: Undersøgelsen giver mulighed for at efterse trachea og de centrale luftveje. Bronkoskopet findes i to udgaver: Det stive og det fleksible bronkoskop. Det stive bronkoskop er et ufleksibelt metalrør, der nedføres gennem munden i generel anæstesi. Det er velegnet når man skal have overblik eller bioptere ved store hæmoptyser, fordi man effektivt kan suge blod og sekret bort og ventilere patienten samtidig. Det bruges desuden til anlæggelse af stent, laserbehandling, fjernelse af fremmedlegemer og til andre kirurgiske procedurer. Det fleksible bronkoskop er uegnet til disse indgreb, men giver til gengæld bedre overblik takket været mindre diameter og en spids, der kan drejes fra grader. Det er det langt mest benyttede og kræver ikke generel anæstesi. Det ældre fiberbronkoskop er efterhånden helt afløst af det moderne videobronkoskop. Bronkoskopet er cirka 60 cm langt, har en ydre diameter på ca 6 mm og rummer glasfibre til at transportere lys, en ledning til video chippen og en arbejdskanal til at suge eller instillere væske samt indføre biopsitang, børste og andre redskaber. Man nedfører som regel bronkoskopet gennem det ene næsebor, men kan også bruge munden, en tube eller en tracheostomi. Man passerer larynx med epiglottis og stemmelæber, hvorefter man får et godt overblik over trachea, hovedbronkier og segment- og subsegmentostier, hvorimod forgreninger mindre end disse på grund af endoskopets størrelse ikke kan ses. Billedet ses på en skærm. Man ser ud i overlapperne (1., 2. og 3. segment), mellemlappen på højre side og lingula, der på venstre side er en del af overlappen (4. og 5. segment), og underlapperne (6 10. segment). Som regel starter man med at efterse lungen modsat de radiologiske forandringer for at være sikker på at få godt overblik. Man beskriver systematisk slimhindens udseende, fx inflammation og ødem, sekretets udseende, eventuelt pus, bronkiernes kaliber, delingsstedernes udseende og eventuelle patologiske fund, særligt om der er tumorvæv, kompression, blod eller andre patologiske forandringer at se. Tumorvæv kan fx fremstå nekrotisk, ulcererende, blomkålslignende eller polypøst. Det er vigtigt, at bronkoskopøren på forhånd har set CT-skanningen af thorax og ved, i hvilket segment en eventuel tumor findes og hvor, der er forstørrede lymfeknuder. CT-skanning før bronkoskopi øger sandsynligheden for diagnostisk udbytte. Den diagnostiske sensitivitet stiger, jo mere centralt og synligt tumor findes i bronkietræet (> 90%), men falder jo mere perifert forandringerne er beliggende (< 10%). Indikationer for bronkoskopi: 1) Diagnostiske: Diffuse eller lokaliserede forandringer på røntgen eller CT-skanning af thorax, atelektase, recidiverende og/ eller uafklaret pneumoni, lungeabsces og bronkieektasier. Bronkoskopi kan være indiceret trods normalt røntgen af thorax fx ved hæmoptyse, vedvarende hoste eller andre symptomer på endobronkial obstruktion, parese af nervus laryngeus reccurrens eller nervus phrenicus. Hos lungetransplanterede patienter kan bronkoskopi være nødvendig for at skelne mellem infektion og rejektion. 2) Terapeutiske: Obstruktion af luftvejene på grund af sekret eventuelt med ledsagende atelektase, drænage af lungeabsces, fjernelse af fremmedlegemer eller endobronkialt tumorvæv og anlæggelse af stent. Kontraindikationer er alle omstændigheder, der øger risikoen for komplikationer. Manglende patientkooperation. Abnorm koagulationsstatus (eventuelt medikamentelt betinget). Normalt kræves INR < 1,5 og thrombocytter i normalområdet. Nogle anbefaler pause med ASA og andre thrombocythæmmende medikamina i en periode før undersøgelsen. Andre kontraindikationer er svær cardiel inkompensation, ustabil angina pectoris, hjertearrytmi, nyligt myocardieinfarkt,

2 dysreguleret diabetes, ustabil astma bronchiale, svært nedsat lungefunktion, hypoksæmi og svær ubehandlet hypertension. Ilt-mætning < 87% trods ilt-tilskud øger risikoen. Ved lav lungefunktion, cyanose eller sværere dyspnoe bør arteriepunktur foreligge (po 2 >8.0 kpa med O 2 -tilskud kræves), og indikationen må nøje afvejes mod risikoen. Transbronkial bioptering fra det alveolære lungevæv bør normalt ikke udføres hos patienter i respirator på grund af risikoen for pneumothorax, selvom risikoen sandsynligvis er lille. Patienter med sekvester, arteriovenøs malformation eller pulmonal hypertension bør ikke have foretaget TBB på grund af risiko for blødning. Som præmedicin anvender mange atropin for at gøre luftvejene mere tørre, men evidensen for en positiv effekt er ringe, og som bivirkning ses mundtørhed og tachycardi. De fleste giver desuden et benzodiazepin som præmedicin, men det er formentlig tilstrækkeligt at dosere intravenøs midazolam individuelt i tilknytning til undersøgelsen. Halvdelen af de livstruende komplikationer associeret med bronkoskopi skyldes sedativa. Lidokain anvendes som lokalanæstetikum lokalt i bronkietræet under bronkoskopien. For at undgå systemiske bivirkninger bør dosis holdes under mg, og som ved andre medikamina er allergi en absolut kontraindikation. Under undersøgelsen overvåges sederingsgrad, vejrtrækning, puls og iltmætning. Hvis der udføres transbronkiale biosier (TBB) skal der efterfølgende tages røntgen af thorax for at undersøge for pneumothorax. Komplikationer i forbindelse med den fleksible bronkoskopi er sjældne og letaliteten er < 0.01%. De vigtigste er blødning, hjerte arrhytmier, pneumothorax og pneumoni. Cytologiske biopsier 1. Bronkial lavage (BL): Man skyller centralt i bronkietræet med milliliter isotonisk saltvand, der suges tilbage og sendes til cytologisk undersøgelse. 2. Bronkoalveolær lavage (BAL): fraktioneret skylning med 3 x 50 milliliter iostonisk saltvand i det alveolære lungevæv ved at kile bronkoskopet fast i en segmentbronchus, oftest mellemlappen eller lingula. Der kan udføres almindelig cytologisk undersøgelse og differentialtælling. 3. Børstebiopsi (BB): en lille børste føres i en steril beskyttelseskappe ud i det relevante område, frigøres og skubbes frem og tilbage, hvorved celler og vævsbrokker opfanges. Materialet udstryges på objektglas til cytologisk undersøgelse og anbringes eventuelt også i et spidsglas til immunhistokemisk analyse. 4. Endobronkial nåle aspirations biopsi (EBNAB): Teknikken kan anvendes, hvis der er tumorvæv under makroskopisk normal slimhinde, der buler frem i lumen. En tynd kanyle føres gennem slimhinden ind i tumor, hvorfra celler kan aspireres. Materialet udstryges på objektglas til cytologisk undersøgelse og anbringes eventuelt også i et spidsglas til immunhistokemisk analyse. Metoden kan desuden bruges, hvis man ønsker at bioptere fra en endobronkial tumor, men ønsker at nedsætte risikoen for blødning sammenlignet histologisk biopsitagning med en tang. 5. Transbronkial nåleaspirationsbiopsi (TBNAB): kanylen føres ud gennem bronkievæggen til de regionale lymfeknuder for at aspirere materiale, der udstryges på obejektglas til cytologisk undersøgelse. Der tages som regel biopsier fra Mountain station 4L, 7 og 4R med de kontralaterale lymfeknuder først for at undersøge, om patienten har N2 eller N3- sygdom. Sensitiviteten er relativt lav (< 10%), hvis TBNAB udføres rutinemæssigt på alle henvist på mistanke om lungecancer uanset eventuelt forstørrede regionale lymfeknuder på CTskanningen af thorax, men stiger (> 60%) med stigende hyppighed af lungecancer og forstørrede regionale lymfeknuder. TBNAB kan udføres blindt eller med endobronkial ultralyd (EBUL), der øger træfsikkerheden (se nedenfor).

3 Histologiske biopsier 1. Mukosa biopsi (MB). Biopsier tages med biopsitangen fra den synlige del af bronkietræet. Hvis der bronkoskopisk er tumorvæv at se, er det vigtigt at notere den præcise lokalisation, det vil sige, om det er i trachea (T4) eller, hvis det findes længere ude i bronkietræet, at måle afstanden til carina (T3, T2 eller T1). Denne vurdering kan udføres både makroskopisk og ved at tage biopsier i forskellige niveauer. 2. Transbronkiale biopsier (TBB): Histologiske biopsier kan også tages ved under røntgengennemlysning at føre tangen længere ud til det alveolære lungevæv, såkaldt transbronkiale biopsier. Indikationen er radiologisk diffus parenkymatøs sygdom eller lokaliserede forandringer lokaliseret uden for det område, man med bronkoskopet kan overskue. TBB kan være et alternativ til åben lungebiopsi. Mikrobiologiske biopsier Ved udredning af pneumoni kan man i princippet sende et hvilket som helst materiale udhentet med de ovenfor beskrevne bronkoskopiske teknikker til mikrobiologisk diagnostik, men ofte vil man udføre BAL i det relevante segment til undersøgelse for bakterier, svampe, Pneumocystis carinii, Legionella, Cytomegalovirus, Mykobakterier og andre mikroorganismer afhængigt af klinikken. Man kan desuden tage biopsier til dyrkning for Mykobakterier og til histologisk undersøgelse. Sidstnævnte kan vise karakteristiske forandringer ved infektion med Mykobakterier eller Cytomegalovirus. Endobronkial ultralydskanning (EBUL). (Engelsk: endobronchial ultrasound scanning (EBUS)). Indtil for få år siden krævede proceduren generel anæstesi, og kun radialt skannende ultralydprober var tilgængelige. Disse prober gjorde det muligt at visualisere nærliggende strukturer, der imidlertid først kunne biopteres med TBNAB efter at proben var trukket op igen. Disse forhold gjorde proceduren besværlig og teknisk krævende. I dag kan EBUL (snart) udføres uden generel anæstesi og med et lineært skannende apparatur, der tillader samtidig biopsitagning. Tumorer og regionale lymfeknuder i tæt relation til trachea og bronkier kan nås (se figur xx). Udbredningen EBUL forventes at stige de kommende år. EBUL vil formentlig i mange tilfælde kunne erstatte mediastinoskopi og spare patienten for forgæves thorakotomi. CT-vejledt bronkoskopi. Hos patienter med perifert beliggende lungeinfiltrater giver bronkoskopi sjældent en diagnostisk afklaring. Problemet er, at man på grund af de smalle luftvejsforgreninger med det relativt store bronkoskop ikke visuelt kan få kontakt med den forandring, man ønsker at bioptere. Imidlertid er et nyt princip under udvikling, der indebærer, at en computer ud fra en CT-skanning af thorax definerer infiltratets beliggenhed med koordinater i et magnetfelt, som patienten anbringes i. Vejledt af dette system kan et kateter føres via bronkoskopet til infiltratet. Når der er kontakt, trækkes kateteret tilbage, og en biopsitang føres ud. Princippet, der kendes fra GPSnavigation i biler, er endnu på forsøgsstadiet. Der findes også andre avancerede teknikker, der forsøger at øge træfsikkerheden ved at kombinere virtuel CT-skanning og bronkoskopi og/ eller gøre bronkoskopet mindre. Autofluoroscens bronkoskopi. Denne teknik ser ud til at være mere følsom end konventionel bronkoskopi til påvisning af præmaligne forandringer, men er ikke rutine herhjemme. Ved autofluorescens bestråles bronkieslimhinden med blåt lys med bølgelængde nm. Normal

4 mukosa afgiver grønt lys, hvorimod patologisk fortykket mukosa (metaplasi, dysplasi, carcinoma in situ og invasivt karcinom) afgiver et rødbrunt lys. Perkutan lungebiopsi. (Transthorakal nåle aspirations biopsi, TTNAB, engelsk: percutaneous needle aspiration (PCNA)). Perifert beliggende lungeinfiltrater, der ikke kan nås via bronkoskopet, kan biopteres røntgenvejledt, enten ved hjælp af en C-bue, der kan synliggøre infiltratet i to plan, eller ved hjælp af en CT-skanner. Sensitiviteten er cirka 90% ved maligne infiltrater afhængigt af størrelsen og lokalisationen. I lokalbedøvelse indføres en kanyle intercostalt gennem pleura, og der aspireres, når man har kontakt med infiltratet. De fleste anvender en tynd (fx 0.7 mm, 22 G) kanyle. Materialet udstryges på objektglas til cytologisk undersøgelse og anbringes i et spidsglas til immunhistokemisk undersøgelse og/ eller mikrobiologisk diagnostik, hvis relevant. Man kan også bruge bruge en større kanyle (fx 1.2 mm) til histologisk biopsi. Risikoen for pneumothorax (cirka 10%) stiger med kanylens størrelse. TTNAB kombineres ofte med bronkoskopi i samme seance. Fordelen ved at udføre bronkoskopi samtidig er dels, at bronkietræet altid skal efterses for tumorvæv før eventuel resektion af en lungecancer, dels at man samtidig kan bioptere de regionale lymfeknder med TBNAB, og dels udnytter man, at kombinationen af de to undersøgelser øger sandsynlighden for diagnostisk afklaring. Pleuracentese. (Thorakocentese). Indikationen er væske i cavum pleurae. Diagnostisk pleuracentese udføres, hvis årsagen er ukendt. Man kan evt nøjes med at udtømme 20 ml uden lokalbedøvelse. Terapeutisk pleuracentese udføres, hvis væsken medfører åndenød eller andre symptomer. Her anvendes lokalbedøvelse og engangspleuracentesesæt og der udtømmes typisk 1 2 liter. Kontraindikationer: Svær respirationsinsufficiens, hvor iatrogen pneumothorax vil være livstruende. Hvis patienten er i antikoagulationsbehandling, skal INR være under 1,5. Heparinbehandling er ikke en kontraindikation. Komplikationer: Pneumothorax ses hos få procent og regredierer spontant hos halvdelen. Pleuraempyem og trykpneumothorax er sjældne. Luftembolier er beskrevet og kan opstå ved at luft aspireres ind i et lungekar. Fjernelse af stor væskemængde hurtigt kan føre til lungeødem. Indlagte patienter observeres. Ambulante patienter får taget røntgen af thorax før de går hjem. Hvis patienten har udviklet pneumothorax (hydropneumothorax, hvis der både er luft og væske i cavum pleurae) overvejes pleuradræn. Hvis patienten er upåvirket og pneumothorax lille, kontrolleres thoraxrøntgen næste dag. Før eventuel drænanlæggelse overvejes thorakoskopi, der er lettest at udføre, hvis der er pneumothorax. Hvis patienten er respiratorisk påvirket, anlægges pleuradræn. I tilfælde af trykpneumothorax etableres drænage akut, eventuelt med venflon.. Traditionelt skelnes mellem ekssudat og transsudat, hvilket mest enkelt vurderes ved proteinindholdet, henholdsvis > og < 30 gram per liter. Årsager til ekssudat: Infektion, for eksempel pleurapneumoni med parapneumonisk ekssudat eller pleuraempyem, tuberkuløs pleurit, primær eller sekundær malign sygdom i lunger eller pleura, lungeinfarkt forårsaget af lungeemboli, immunbindevævssygdom, pancreatitis. Årsager til transsudat: Hjerteinsufficiens, ofte venstresidig, levercirrhose med ascites, nyreinsufficiens. Man noterer sig væskens udseende: Tyndt eller tyktflydende, klar, strågul, mælkehvid, homoragisk, purulent, lugtløs eller ildelugtende. Tyktflydende og ildelugtende væske tyder på pleuraempyem, mælkehvid væske på chylothorax, hæmoragisk væske på malignitet, tuberkuløs pleurit, traume eller lungeinfarkt. Tyndtflydende og strågul væske ses ved både ekssudat og transsudat. Der foretages proteinbestemmelse, cytologisk undersøgelse, mikrobiologisk diagnostik, det vil sige mikroskopi, dyrkning og resistens, eventuelt polymerase chain reaction for mikrober (PCR) samt undersøgelse for mykobakterier. En lang række mere specielle undersøgelser er

5 beskrevet, men indgår ikke i rutinediagnostikken og er sjældent af diagnostisk værdi; dog kan bestemmelse af amylase, glukose og laktatdehydrogenase (LDH) undertiden være en hjælp. Pleurabiopsi. Ved mistanke om malign sygdom i pleura kan pleurabiopsi foretages. CTskanning af thorax bør foreligge først. Biopsitagningen kan udføres vejledt af gennemlysning med C-bue, ultralyd eller CT-skanning. Der findes forskellige typer kanyler, der kan udhente materiale til enten cytologisk eller histologisk undersøgelse alt efter størrelsen, men histologi er at foretrække, blandt andet fordi diagnosen mesotheliom er vanskelig at stille cytologisk. Endoskopisk ultralydundersøgelse via esophagus (EUL). (Engelsk: endoscopic ultrasound scanning (EUS)). Endoskopet har et lineært skannende ultralydhoved monteret på spidsen, der gør det muligt at visualisere tumorer og lymfeknuder langs esophagus i mediastinum og under diafragma, herunder venstre binyre og leveren. EUL muliggør samtidig finnålsaspirationsbiopsi (EUL-FNA) fra forandringer helt ned til 5 millimeter i diameter i det paraøsofageale område, herunder den subcarinale region og i det aortopulmonale vindue, der kun vanskeligt eller slet ikke kan nås ved mediastinoskopi. Materialet udstryges på objektglas til cytologisk undersøgelse og anbringes eventuelt også i et spidsglas til immunhistokemisk analyse. Disse regioner svarer til Mountain station 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 8, det vil sige langt flere regioner, end man typisk kan bioptere ved mediastinoskopi (region 4 og eventuelt 7). En svaghed ved EUL er imidlertid, at strukturer foran tracea og hovedbronkier ikke kan ses på grund af den mellemliggende luft, og her er mediastinoskopi og/ eller EBUL overlegen. EUL kan både afgøre en tumors relation til omgivende strukturer (T- klassifikationen), afsløre spredning til de regionale lymfeknyder (N-klassifikation) og påvise metastaser til for eksempel venstre binyre (M-klassifikation). Undersøgelsen, der ikke kræver generel anæstesi, kan spare cirka halvdelen af patienter med lungekræft for unødvendig thorakotomi eller mediastinoskopi. Hos patienter med malignitetssuspekte mediastinale forandringer tæt på esophagus er sensitiviteten og specificiteten omkring 95%. EUL er en sikker og minimalt invasiv metode, der forventes at vinde indpas i stigende grad til diagnostik og stadieinddeling af patienter (mistænkt for eller) med påvist lungekræft, sandsynligvis i kombination med EBUL, hvorimod mediastinoskopi sandsynligvis vil forsvinde som rutineundersøgelse og blive reserveret til specielle tilfælde. Mediastinoskopi. Indgrebet, der udføres af thoraxkirurg eller otolog, muliggør histologisk biopsitagning i mediastinum, hvor man typisk kan nå Mountain station 4R og 4L og ofte også den subcarinale station 7. Ofte udføres samtidig bronkoskopi, det vil sige bronkomediastinoskopi. Man opnår biopsier til histologi (ikke kun cytologi), hvilket kan være en differentialdiagnostisk fordel. Imidlertid kan man kun bioptere i en relativt begrænset del af mediastinum sammenlignet med TBNAB, EBUL, EUL og indgrebet er relativt ressourcekrævende sammenlignet med disse metoder. Mediastinoskopi kan udføres som dagkirurgi. Komplikationer er sjældne (< 1%) og omfatter hyppigst parese af nervus laryngeus recurrens, blødning, pneumothorax og mediastinitis. Thorakoskopi. Undersøgelsen er indiceret ved recidiverende pleuraekssudat, der er uafklaret trods pleuracentese. Den kan udføres i lokalbedøvelse i lungemedicinsk regi, hvis det drejer sig om en rent diagnostisk procedure, der kun kræver biopsier fra pleura parietale. I forbindelse med pleuracentese insuffleres luft passivt fra atmosfæren, hvorved der opstår pneumothorax. Patienten lejres på siden med den raske lunge nederst og via en trokar indføres thorakoskopet i pleurahulen, der inspiceres og biopteres. Til slut anlægger man pleuradræn, der kan fjernes efter få dage og/ eller anvendes til pleurodese.

6 Videoassisteret thorakoskopisk kirurgi. (Engelsk: video assisted thoracic surgery (VATS)). Teknikken indebærer sammenlignet med konventionel åben thorakotomi en fordel med hensyn til postoperative smerter, indlæggelsestid, postoperativ lungefunktion og immunsuppression, men beherskes herhjemme endnu kun på få thoraxkirurgiske afdelinger. Den er velegnet til inspektion og biopsitagning af pleura viscerale og parietale, excision af perifere lungeinfiltrater og vurdering af lymfeknudestatus i visse regioner. Indikationen for VATS-lobektomi er primær lungecancer, T1N0M0/ T2N0M0, og resultaterne med hensyn til langstidoverlevelse ser ud til at være lige så gode som ved konventionel kirurgi. Indgrebet udføres med dobbeltløbet tube og enkeltlungeventilation. Der anlægges tre incisioner i trekant bag forreste aksilfold. Videothorakoskopet indføres via en port i den kaudale incision, mens tænger indføres i de apikale incisioner. Ved VATS diagnostik skal muligheden for straks at konvertere til thorakotomi altid være til stede, idet indgrebet kan vise sig at være uigennemførligt, eller fulgt af komplikationer, som kræver umiddelbar thorakotomi. Åben lungebiopsi. Et ultimum refugium, hvis ovennævnte procedurer ikke har givet en præcis diagnose, er at foretage eksplorativ thorakotomi med biopsi fra lunge og/ eller lymfeknuder eller andet væv.

Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Bronkoskopi med biopsitagning

Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Bronkoskopi med biopsitagning Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Bronkoskopi med biopsitagning Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Jesper Koefod Petersen, Birgitte Folkersen, Michael Perch, Klaus Richter Larsen Dato: 13.05.2018 Næste

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet.

Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Kirurgi: Ad 1: Ad 2: Ad 3: Ad 4: Ad 5: Dato for modtaget henvisning i kirurgisk afdeling. Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Hvis der i LPR

Læs mere

Faglige Opdateringer

Faglige Opdateringer Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab 1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.

Læs mere

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes. Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens

Læs mere

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning. Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske

Læs mere

Stadieinddeling af lungekræft

Stadieinddeling af lungekræft Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Tissue is the issue. (Hvad slags væv?) Lungekræftudredning i Næstved

Tissue is the issue. (Hvad slags væv?) Lungekræftudredning i Næstved Tissue is the issue. (Hvad slags væv?) Lungekræftudredning i Næstved Vores pakkeløsning Lungekræftpakken Henvisningsperiode: 6 dage Udredningsperiode: 24 dage Operation: 14 dage Strålebeh: 15 dage Kemobeh:

Læs mere

CPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling

CPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Kirurgi CPR: Navn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. Indlæggelse: Angiv dag/md/år 3. Neo-adjuverende behandling: Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Nej: Ja: Uoplyst: 4. Øget ventetid: Nej:

Læs mere

VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING

VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Hoste... 3 Åndenød... 3 Thoraxsmerter...

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Retningslinjer for god standard af pato-anatomiske undersøgelser for lungecancer CYTOLOGISKE UNDERSØGELSER

Retningslinjer for god standard af pato-anatomiske undersøgelser for lungecancer CYTOLOGISKE UNDERSØGELSER I CYTOLOGISKE UNDERSØGELSER Bronkial sekret Bronkial skyllevæske (Bronkoalveolær lavage (BAL)) Ved bronkoskopi som led i cancerudredning kan der opsuges : Bronkial sekret med det formål at undersøge for

Læs mere

LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING. Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3. Lungerelaterede symptomer:...

LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING. Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3. Lungerelaterede symptomer:... LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Lungerelaterede symptomer:...

Læs mere

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten

Læs mere

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat. Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER. Bronkiebiopsi

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER. Bronkiebiopsi HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER Bronkiebiopsi Anvendelse Tang-biopsi fra bronkieslimhinden er - i kombination med bronkial skyllevæske og bronkial børstebiopsi - blandt de fundamentale undersøgelser,

Læs mere

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Respirationsorganernes sygdomme

Respirationsorganernes sygdomme Respirationsorganernes sygdomme Lunger og luftveje Maria Jensen 2 Lunger og luftveje Opbygning af respirationsveje Vejrtrækning Lungevolumen og lungekapacitet Styring af vejtrækning Forsvarsmekanismer

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Senfølger efter lungecancer

Senfølger efter lungecancer Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved

Læs mere

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der

Læs mere

1 Poul Henning Madsen

1 Poul Henning Madsen Poul Henning Madsen 1 2 Hvad håndterer vi i Lungemedicin SLB? Uafklarede lungeinfiltrater og stadieinddeling af malign sygdom i thorax Uafklarede radiologiske fund (eksempelvis mediastinal adenopati) Uafklarede

Læs mere

Kursets varighed Kursuslokalisation Den centrale del af kurset : Teilumbygningen (Afsnit 5404), Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.

Kursets varighed Kursuslokalisation Den centrale del af kurset : Teilumbygningen (Afsnit 5404), Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin Kursets betegnelse Kursus i invasiv diagnostik Senest opdateret December 2018, Godkendt af Sundhedsstyrelsen Jan 2018 Deltagerantal

Læs mere

Røntgen af thorax. Morten Kindt. Se godt på billedet i 30 sekunder

Røntgen af thorax. Morten Kindt. Se godt på billedet i 30 sekunder Morten Kindt Overlæge Billeddiagnostisk afdeling 1 Se godt på billedet i 30 sekunder 58 årig mand. Mangeårig tobaksforbrug. Kronisk bronchitis. Daglig expectoration. Nu feber 38.2 Røntgen af thorax 4 Afstemning

Læs mere

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der

Læs mere

Prøvetagning. Instruks. Medier, mængde, anatomisk lokalisation, forholdsregler mm.

Prøvetagning. Instruks. Medier, mængde, anatomisk lokalisation, forholdsregler mm. Instruks Prøvetagning Medier, mængde, anatomisk lokalisation, forholdsregler mm. Rigshospitalet, Diagnostisk Center, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Udarbejdet af Sarah Buur Bendixen og Camilla Skadhauge

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

Relevante vejledninger

Relevante vejledninger Relevante vejledninger Titel Type akut astma akut iltbehandling af voksne Alfa-1 antitrypsin-mangel allergisk alveolitis allergisk bronkopulmonal aspergillose Anlæggelse af pleuradræn Arbejdsbetinget KOL

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Månedens case Oktober 2012

Månedens case Oktober 2012 Månedens case Oktober 2012 B R O N K O A L V E O L Æ R L A V A G E ( B A L ) U D L Å N T A F : D O R T H E E J E R S B O A F D E L I N G F O R K L I N I S K P A T O L O G I, O D E N S E U N I V E R S I

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

VISITATION & DIAGNOSTIK

VISITATION & DIAGNOSTIK VISITATION & DIAGNOSTIK Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 1 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 1 Hoste... 1 Åndenød... 1 Thoraxsmerter... 1 Almensymptomer... 1 Knoglesmerter...

Læs mere

Morten Kindt. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus

Morten Kindt. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Morten Kindt Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Røntgen af thorax Denne lektion Tekniske krav til billedet. Stående billede/ryglejebillede Normal anatomi Denne lektion Pneumonier Atelektaser Stase

Læs mere

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea

Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Gentoftedag 2016 Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Merete Juhl Kønig Overlæge, PhD Fokal patologi knuder Almindeligt forekommende i befolkningen Knuder over 1 cm : 3 % hos 18-22 årige 38

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Behandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi

Behandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi Behandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi Gyldig fra: 01-05-2015 Version: 5.0 Revideret: 10-2015 TORB Revideres senest: 10-10-2018 Udarbejdet af: Lægelig Direktør Matthias Giebner Anvendelsesområde:

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme

Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU

Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af

Læs mere

Fiberbronkoskopi. Patientinformation. Vælg farve. Information om kikkertundersøgelse af lungerne

Fiberbronkoskopi. Patientinformation. Vælg farve. Information om kikkertundersøgelse af lungerne Patientinformation Fiberbronkoskopi Information om kikkertundersøgelse af lungerne Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Lungemedicinsk ambulatorium og Dagkirurgisk Klinik, Sønderborg Information Fiberbronkoskopi

Læs mere

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Diaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok

Diaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler

Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler 25 January 2018 EMA/PRAC/35611/2018 Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler Vedtaget på PRAC's møde 8.-11. januar

Læs mere

Røntgen af thorax. Morten Kindt. Denne lektion. Denne lektion. Denne lektion. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus

Røntgen af thorax. Morten Kindt. Denne lektion. Denne lektion. Denne lektion. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Morten Kindt Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Denne lektion Røntgen af thorax Tekniske krav til billedet. Stående billede/ryglejebillede Normal anatomi Denne lektion Denne lektion Pneumonier Atelektaser

Læs mere

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: lungesygdomme Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab. Målgrupper og anvendelsesområde. Fremgangsmåde

Dansk Lungemedicinsk Selskab. Målgrupper og anvendelsesområde. Fremgangsmåde Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Avanceret behandling af malign pleura effusion Udarbejdet af: Karin Armbruster, Uffe Christian Heitmann Bødtger, Søren Helbo Skaarup, Christian B Laursen, Henrik Kirstein

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Bilag 11: Tabel over de påstande der opnåede konsensus ved 2. udsendelse af spørgeskema

Bilag 11: Tabel over de påstande der opnåede konsensus ved 2. udsendelse af spørgeskema Bilag 11: Tabel over de påstande der opnåede konsensus ved 2. udsendelse af spørgeskema Nr. Statement Gennemsnit Median Ved ikke (antal personer) Interval Ekspertpanelets Kommentarer Størrelse og type

Læs mere

Lungecancer Visitation, Diagnose, Stadie

Lungecancer Visitation, Diagnose, Stadie KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Lungecancer Visitation, Diagnose, Stadie Version 1.1 GODKENDT Faglig godkendelse 12. juni 2018 (DMCG) Administrativ godkendelse 11. juli. 2018 (Sekretariatet for Kliniske

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion. Polypper i tyktarmen

Patientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion. Polypper i tyktarmen Patientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion Polypper i tyktarmen 2 Gastroenheden - Kvalitet hele vejen rundt Polypper i tyktarmen Polypper

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

Prøvetagning. Instruks. Medier, mængde, anatomisk lokalisation, forholdsregler mm.

Prøvetagning. Instruks. Medier, mængde, anatomisk lokalisation, forholdsregler mm. Instruks Prøvetagning Medier, mængde, anatomisk lokalisation, forholdsregler mm. Rigshospitalet, Diagnostisk Center, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Udarbejdet af Sarah Buur Bendixen og Camilla Skadhauge

Læs mere

Odense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital

Odense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital THORAXTRAUMER Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital Thoraxtraumer Skade på thoraxskelet og/eller -organer 25 % af alle traumedødsfald kan relateres til

Læs mere

Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds)

Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds) Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds) Colon Rektum Henvisningsmåde (kun et kryds) Egen læge/vagtlæge Praktiserende speciallæge Anden afdeling Egen afdeling Screeningssekretariat

Læs mere

Medfødte stofskiftesygdomme (IEM) - vejledning for muskelbiopsi, leverbiopsi, hudbiopsi og CSVprøvetagning

Medfødte stofskiftesygdomme (IEM) - vejledning for muskelbiopsi, leverbiopsi, hudbiopsi og CSVprøvetagning Medfødte stofskiftesygdomme (IEM) - vejledning for muskelbiopsi, leverbiopsi, hudbiopsi og CSVprøvetagning Muskelbiopsi Muskelbiopsi er indiceret ved udredning af flere neuromuskulære sygdomme og er afgørende

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 C Lungekræft Overlæge Hans Pilegaard, Skejby Sygehus Hovedanbefalinger Alle operationer for lungecancer bør udføres af eller superviseres af en klassisk thoraxkirurg. Alle

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af

Læs mere

Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8

Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Normal fødsel, initial behandling Introduktionsuddannelse Korrekt vurdering af det nyfødte barn mhp. farve, respiration og hjerteaktion Gennemføre Apgar-scoring

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab. Pleuraeffusion

Dansk Lungemedicinsk Selskab. Pleuraeffusion Dansk Lungemedicinsk Selskab Pleuraeffusion Udarbejdet af: Markus Fally, Simon B Reuter, Karin Ambruster, Uffe Bødtger Dato: juli 2017 Revision: juli 2019 Retningslinje nummer: Sider: 5 1. Definition Med

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Urologiske Interventioner

Urologiske Interventioner DFIR årsmøde 2019 Urologiske Interventioner Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Århus Universitetshospital Dagsorden Suprapubisk kateter Nefrostomi Antegrad JJ-kateter Diskussion Baggrund 180 suprapubisk

Læs mere

Malignt Pleuralt Mesotheliom

Malignt Pleuralt Mesotheliom Malignt Pleuralt Mesotheliom November 2011 Incidens. Malignt pleuralt mesotheliom er en sjælden tumor. Incidencen i de fleste lande i Europa er 1,0 1,4 pr. 100.000. Årligt diagnosticeres 80 nye tilfælde

Læs mere

Lungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH.

Lungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Lungefunktionsundersøgelse LKO-kursus 6/2 2018 Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Hvorfor LFU Vigtig ved udredning af pt. med dyspnø. Kan bruges som led i differential diagnostisk

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme (version til ansøgning) 25-11-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani

Læs mere

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra

Læs mere

Interventionel Radiologi Patientinformation

Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi I løbet af de sidste tyve år har interventionel radiologi re - volutioneret mange tidligere kirurgiske

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase

Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Peniscancerdatabasen Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret center? 1: Ja

Læs mere