AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Byrådet. Mødet den , kl. 16:00. Medborgerhuset

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Medborgerhuset

2 1. Mølholm, Landingsplads for lægehelikoptere. Kommuneplantillæg med miljørapport (VVM og MV), udkast til VVM-tilladelse og Lokalplan (1. forelæggelse) Godthåb, Boligområde ved Danagården. Kommuneplantillæg og Lokalplan (2. forelæggelse) Nørholm, Boliger, Nørholm Villavej. Lokalplan (2. forelæggelse) Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej, Nibe. Lokalplan (2. forelæggelse) Boligforeningen Vanggården - hjørnet af Østre Havnegade og Nyhavnsgade - Ansøgning om støtte til opførelse af 55 almene ungdomsboliger (skema A) Himmerland Boligforening - Ravnkildevej (afd. 50), Blåkildevej (afd. 51) og Fyrkildevej (afd. 52) almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema B) Taxikørsel - Regulering af maksimaltakster Udkast til strategien "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan for Landdistriktspolitik Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Lufthavnsområdet, Thistedvej mv. som følge af nedlæggelse af Forsvarets renseanlæg (2. behandling) Beredskabscenter Aalborg - Virksomhedsplan , status Beredskabscenter Aalborg - Strukturændringer i redningsberedskabet Beretning nr. 38 om revision af Aalborg Kommunes årsregnskab 2013 samt godkendelse af årsregnskab Revisionsberetninger

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Fraværende Medborgerhuset Lene Krabbe Dahl (A) Mads Duedahl Johansen (V) Til stede Åben Punkt 1. Mølholm, Landingsplads for lægehelikoptere. Kommuneplantillæg med miljørapport (VVM og MV), udkast til VVM-tilladelse og Lokalplan (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 6. februar 2014 (punkt 4). Møde den Side 1

4 Formål Formålet med kommuneplantillægget, lokalplanen og miljørapporten, er at fastlægge rammerne for en landingsplads for lægehelikoptere (heliport) ved Mølholmsvej i Mølholm, 300 meter vest for Renseanlæg Vest, på et areal ejet af Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Den skal eksistere i ca. 8 år indtil Universitetshospitalet i Aalborg Øst er etableret, herefter nedlægges den. Landingspladsen skal erstatte den eksisterende ved Ralvej øst for Friluftsbadet, og skal benyttes i forbindelse med HEMS-operationer (Helicopter Emergency Medical Service) der udføres som en del af den landsdækkende ordning til transport af patienter med lægehelikoptere i Danmark, som udføres af både lægehelikoptere (EC135) og militærhelikoptere (EH101) Den skal kunne beflyves 24 timer i døgnet og forsynes med belysning (lysfyr ca. 1 meter høj), vindpose (3 meter høj stander), brandsluknings- og redningsudstyr, afmærkningslys, elskab og skiltning. Landingspladsen består af et befæstet areal, med en diameter på 23 meter og en sikkerhedszone (for flysikkerhed) med en diameter på 46 meter, der henligger, som klippet græs. Der etableres ikke tankanlæg og anden form for bebyggelse i tilknytning til pladsen. Det forventes, at landingspladsen årligt vil blive benyttet ca. 100 gange af akutlægehelikopteren og ca. 100 gange af flyvevåbnets helikopter, fordelt med ca. 75% om dagen og ca. 25% om natten. Fordebat By- og Landskabsudvalget godkendte på møde den 6. februar 2014 (punkt 4), igangsætning af fordebat for etablering af en landingsplads vest for Renseanlæg Vest, Mølholmsvej. Debatperioden forløb fra den 5. marts til den 2. april I debatperioden modtog kommunen 8 henvendelse der primært omhandlede bekymringer for støjgener, forslag om alternative placeringer af landingspladsen og indflyvningsretninger samt en understregning af vigtigheden i at vurdere, hvorvidt landingspladsen påvirker de rekreative interesser i området. De 8 henvendelser er fra følgende: 1. Trafikstyrelsen, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S 2. Friluftsrådet Himmerland-Aalborg 3. Anne Marie og Gordon Thøgersen. Skydebanevej 30 lej. 1, 9000 Aalborg 4. Inge Hermansen, Stenvildesgade 14, Aalborg 5. Aalborg Forsyning, Kloak A/S 6. Susanne Flydtkjær, Vestre Fjordvej 34, 3.tv, 9000 Aalborg 7. Bestyrelsen for Norden HF (haveforening) 8. Jan Jonassen, Ivar Huitfeldts Gade 4, 4 th + Norden 46, 9000 Aalborg. Henvendelserne er alle indgået i forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten (VVM og MV). Bemærkningerne og behandlingen heraf fremgår desuden af vedlagte bilag. Møde den Side 2

5 Kommuneplanen Området er omfattet af følgende retningslinjer fra kommuneplanen: Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning Nye erhvervsområder Grøn-blå struktur Øvrige landområder Rekreative ruter Økologiske forbindelser Barrierer for dyre- og plantelivet Område A Det nære kystlandskab Støj Tekniske anlæg i kystnærhedszonen. Det er vurderet, at projektet ikke er i strid med retningslinjerne og dermed ikke hindrer opfyldelsen af målsætningerne for området, bl.a. fordi der er tale om et midlertidigt anlæg (ca. 8 år). Projektet er derimod ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme 3.4.A1, der udlægger området til rekreative formål, naturbeskyttelse, landbrug (ekstensiv) og oplagsvirksomhed (kun udlæg af slam/sand og kun i område afgrænset hertil i lokalplan ). Med kommuneplantillæg tilføjes retningslinje 13.9 til kommuneplanen (som følge af VVMpligt) og rammeområde 3.4.A1 justeres, så det bliver muligt at etablere en landingsplads til lægehelikoptere ved Mølholmsvej. Kommuneplantillægget forventes ændret, når der ikke længere er brug for pladsen, formentlig om ca. 8 år, hvor Universitetshospitalet med egen helikopterlandingsplads er færdig i Aalborg Øst. Lokalplan og Området er omfattet af en gældende lokalplan , Renseanlæg ved Norden fra Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål som renseanlæg, slamdeponeringsanlæg, rekreative formål samt erhvervsformål (råstofindvinding). Lokalplanen aflyses ikke, og er fortsat gældende. Lokalplan forventes aflyst, når der ikke længere er brug for pladsen, formentlig om ca. 8 år, hvor Universitetshospitalet med egen helikopterlandingsplads er færdig i Aalborg Øst. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der er derfor udarbejdet en Miljøvurdering af begge planforslag. Miljøvurderingen beskriver, hvordan planernes realisering forventes at påvirke miljøet. Miljøvurderingen (MV) af kommuneplantillægget og lokalplanen og VVM-redegørelsen er samlet i en selvstændig rapport kaldet Landingsplads for lægehelikoptere, Mølhomsvej, Aalborg, Miljørapport (VVM og MV). Møde den Side 3

6 VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Forslaget omfatter et projekt opført på Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet bilag 1, pkt. 7b vedr. Flyvepladser, hvis støjkonsekvensområder medfører væsentlige støjgener i områder, der er bebygget, udlagt til boligformål eller anden støjfølsom anvendelse. Projektet er derfor VVM-pligtigt og der er udarbejdet en VVM-redegørelse, som beskriver projektets påvirkning af miljøet. Konklusionen på VVM-redegørelsen er, at det samlede projekt vurderes at have en moderat miljøpåvirkning på 2 områder: Støj fra helikoptere og påvirkning af habitatsdirektivets bilag I arter (rørdrum og rørhøg) uden for Natura 2000 området. Det vurderes overordnet, at projektet vil kunne gennemføres uden væsentlige negative konsekvenser, og at der vil være en stor positiv samfundsmæssig effekt på sundhedsområdet ved gennemførelsen af projektet. Som bilag til VVM-redegørelsen findes et udkast til VVM-tilladelse. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget og lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Heliport - samlet PDF af bemærkninger 1-8 Lokalplan Landingsplads for lægehelikoptere, Mølholmsvej, Mølholm Miljørapport - VVM og MV - Landingsplads for lægehelikoptere, Mølholmsvej, Aalborg Opsamling på bemærkninger i fordebatten vedr. heliport i Mølholm Tillæg for landingsplads for lægehelikoptere, Mølholmsvej med VVM og MV Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Møde den Side 4

7 Punkt 2. Godthåb, Boligområde ved Danagården. Kommuneplantillæg og Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (juni 2014), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Kommuneplantillægget I kommuneplanrammen 6.2.B10 ændres vejadgangen fra Zincksvej til Danagården. Kommuneplanrammerne 6.2.B9 og 6.2.B10 tilføjes under Miljø: Der kan ikke etableres grundvandstruende aktiviteter. Lokalplanen Indenfor lokalplanens østlige grænse er der afsat ca. 7 m til en eksisterende hjulsporsvej, hvortil en indsiger har vejret jf. indsigelse 4 og 5. Der er tale om en mindre ændring baseret på eksisterende forhold, og der er stadig rigelige friarealer til at opfylde udstykningens friarealkrav. Ændring af tekniske beskrivelser vedr. grundvandssikring og spildevand jf. indsigelse 8. Supplerende vejbetjening til område i delområde A med 8 boliger, Lokalplanens bilag 2 jf. indsigelse 2. Fjernelse af signatur for placering af molokker på lokalplanens bilag 2 jf. indsigelse 2 Øvrige ændringer Under offentlighedsfasen har der været dialog vedr. områdets status som drikkevandsområde. Det er i den forbindelse blevet slået fast, at vand fra veje ikke må nedsives direkte, men skal ledes til et vådt bassin med rensningseffekt inden nedsivning. Lokalplanforslaget krævede vejene etableret som grusveje af hensyn til nedsivningsmuligheden, men da denne mulighed alligevel ikke må benyttes, er kravet fjernet, så en udvikler af arealet er fritstillet med hensyn til vejmateriale. Det betyder at grus stadig er en mulighed, men der kan også benyttes asfalt. Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 5

8 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 22. maj 2014 (punkt 3) Magistratens møde 5. juni 2014 (punkt 4) s møde 16. juni 2014 (punkt 16) Forslagene har været offentliggjort i perioden 25. juni til og med 29. august Formål Formålet med kommuneplantillægget er at ændre bebyggelsesprocenten i rammeområde 6.2.B10 til 30 for åben-lav bebyggelser og til 40 for øvrige bebyggelser. Der er først og fremmest tale om en konsekvensrettelse i forhold til det gældende bygningsreglement. En bebyggelsesprocent på 30 for åben-lav bebyggelser og 40 for øvrige bebyggelser sikrer områdets arkitektoniske kvaliteter, det omkringliggende bevaringsværdige miljø og det grønne præg og samtidig sikres mulighed for en fortsat udvikling. Der ændres ikke på kommuneplanrammens maksimale etageantal og bygningshøjde, som fortsat vil være maks. 2 etager og 8,5 m. En mindre del af rammeområdet 6.2.B9 og ramme 6.2.R1 overgår til rammen 6.2.B10 så det opfattes som et samlet nyt boligområde. Ligesom der sker mindre tilpasning til de matrikulære forhold mellem 6.2.B9 og 6.1.O5. Lokalplanen imødekommer den fortsatte efterspørgsel af nye grunde til boliger i Godthåb. Kommunens arealer nord for Zincksvej/Danagården beliggende mellem Højvangskolens idrætsarealer og Hammerværket inddrages nu i byzone til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Den østlige del af lokalplanområdet forbeholdes moderne villabebyggelse, og den vestlige del af lokalplanområdet forbeholdes en mere struktureret bebyggelse med inspiration fra de tidligere fritliggende firelængede gårde og Hammerværkets bygninger, specielt de tidligere tørrelader af træ. Denne del af bebyggelsen vil kunne udbygges i etaper og dermed give mulighed for blandede ejerforhold. Der kan i alt opføres maks. 162 boliger i begge delområder tilsammen. Nyt byggeri i begge delområder skal opføres som lavenergibyggeri. Lokalplanområdet vejbetjenes via Danagården, hvor en gennemgående intern vej forbinder de to delområder. Området spildevandskloakeres, og overfladevand håndteres med lokale LAR-løsninger (Lokal afledning af regnvand), som grundejerforeningen selv kommer til at forestå. Der er udlagt relativt store fælles friarealer for hvert af de to delområder. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Møde den Side 6

9 Kommuneplanen Et af kommuneplanens overordnede mål er at sikre borgerne et varieret udbud af forskellige boligtyper og boformer og i tillæg til boliger (og erhverv) at sikre arealer til f.eks. kulturelle, rekreative og uddannelsesmæssige formål. I Aalborg udlægges først og fremmest områder til omdannelse, i kommunens øvrige byer først og fremmest områder til byudvikling. Godthåb og Svenstrup er blandt de byer, som har særlige forudsætninger for byvækst. Lokalplanområdet omfattes af kommuneplanramme 6.2.B10, der udlægger området til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse, kulturelle formål, fritidsformål, institutioner og rekreative formål. Et mindre område (en privatejet, tidligere landbrugsbygningsparcel) er omfattet af kommuneplanramme 6.2.B9 med samme anvendelse som 6.2.B10. Dette mindre område er medtaget for at sikre en fremtidig ændret vejadgang, udstykning og bebyggelsesmulighed af ejendommen. Endelig omfatter lokalplanen en snip af kommuneplanens rammeområde 6.2.R1, der i lokalplan Boliger og let erhverv, Godthåb Hammerværk er udeladt af det naturområde, der udgør denne plans nordøstlige delområde. Lokalplan Boliger nord for Runesvinget og Zincksvej og Lokalplan for Godthåb Hammerværk Matr.nr. 1lr, Lyngbjerggård, Ø. Hornum samt den 6 meter brede adgangsvej fra Zincksvej til ejendommen og den del af matr.nr. 1C, som er omfattet af lokalplan overføres til nærværende lokalplan til ændret anvendelse til tæt-lav boligbyggeri. Ændringen har bl.a. til formål at regulere de fremtidige bygge- og udstykningsmuligheder samt adgangsforhold for arealet i overensstemmelse med den nye plans hovedidé. Lokalplan ophæves for de omtalte arealer, bortset fra bestemmelserne i planens 11 om grundejerforening. For ikke at have to lokalplaner på samme areal, bliver Lokalplan for Godthåb Hammerværk ophævet for det område, der er omfattet af Lokalplan Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget betyder, at kommunen kan forvente at få indtægt ved salg af arealerne. Det er tanken, at begge områder skal sælges som råjord til private byggemodnere, dog med mulighed for etapedeling. Når de konkrete arealer indstilles til salg vil der blive redegjort for kommunens forventede indtægter og udgifter f.eks. til delvis byggemodning. Møde den Side 7

10 Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Godthåb Hammerværk Museum 2. Grundejerforeningen Danagården 3. Ann Hass Andersen 4. Huscompagniet 5. Niels Kragkær 6. Suzi og Michael Munkner 7. Jacob Ladefoged Christensen 8. Forsyningsvirksomhederne Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Godthåb Hammerværks Museum, der finder det en god idé, at hele området er udlagt til boliger. Desuden mener museet, at bebyggelsen tager store hensyn til Hammerværkets bebyggelse. Svar: Taget til efterretning. 2. Indsigelse fra Grundejerforeningen Danagården, som anfører at: a) Vejbetjening gennem eksisterende udstykning til de 8 nye boliger i område B ikke bør gå gennem Danagårdens etape 1, der når det bliver en gennemgående vej bliver mindre trafiksikker for børnene i området. Foreslår i stedet at området trafikbetjenes fra Zincksvej. b) Vejbetjening til område B bør ikke være den samme som område A. Man bør trafikbetjene område B via Zincksvej. c) Stisystemet skal ikke gå via Danagården, etape 1, men holdes i etape A og B d) Placeringen af MOLOK genbrugsstationer findes for tæt på eksisterende bebyggelse. e) Der ønskes placeret et grønt område imellem Danagården etape 1 og byggefeltet i område A. f) Typen af bebyggelse i område B, hvor foreningen ønsker at hustyperne som illustreret ved Turkisdalen i Randers og Casa Colonicas i Italien bør udgå som en mulighed pga. arkitekturen. Møde den Side 8

11 Svar: Delvist imødekommet. a) Der gives mulighed for at vejbetjene de 8 boliger via stamvejen i delområde A, men den i lokalplanen viste vejadgang fastholdes. b) Lokalplanens vejbetjening opretholdes. I kommuneplanrammen 6.2.B10 ændres vejadgangen fra Zincksvej til Danagården. Bebyggelse af område B kan forventes at generere en trafik på ca. 250 ture pr. dag. Dette er en forholdsvis stor forøgelse af trafikken på en boligvej som Zincksvej, hvortil ejendommene langs vejen har direkte adgang. Vejbetjening til område B foretrækkes af trafiksikkerhedsmæssige hensyn at ske via en vej, hvor der ikke er randbebyggelse i form af boliger med direkte adgang fra ejendommene. Danagården har karakter af en facadeløs stamvej, hvortil der kun er tilslutning i form af sideveje. Jf. vejreglerne bør der endvidere ikke etableres nye firbenede kryds, hvilket vil være tilfældet, såfremt vejtilslutning til område B sker via Zincksvej overfor Ericavej. c) Stierne er udlagt for at give mest mulig sammenhæng mellem stierne i de eksisterende og nye etaper af boliger. Dette sikrer, at man kan færdes på tværs af områderne til fods eller på cykel. Dette princip fastholdes. d) Placeringen af molokker slettes. Molokker er i øvrigt også et særsyn i parcelhusområder. e) Dette har været overvejet, men er fravalgt, fordi det er vigtigere for udstykningen at få et stort fælles samlet område med mulighed for leg og ophold. Desuden skal bebyggelsens regnvand håndteres i de store fælles arealer, hvorfor de er placeret under hensyn til terrænforhold. f) De foreslåede arkitekturtyper er kun vist som muligheder blandt mange. Lokalplanen prøver netop at gøre valget af stilarter så lidt bundet som muligt, og dette princip ønskes fastholdt. 3. Indsigelse fra Ann Hass Andersen, som finder det urimeligt at al trafikken skal ledes igennem vejen Danagården og via stamvejen. Mener i stedet at en del af området bør vejbetjenes fra Zincksvej. Svar: Ikke imødekommet. Se svar under indsiger 2, pkt. b. 4. Indsigelse fra Huscompagniet A/S, der har følgende bemærkninger: a) Mener at vejadgangen til de 8 boliger ved matr. nr. 1lt er specielt uheldig, fordi den går gennem den eksisterende bebyggelse, Danagården. Finder at man bør lægge vejforbindelsen via den eksisterende sti til Zincksvej, eller via stamvejen i delområde A. b) Mener at vejbetjeningen bør fastlægges så det også bliver muligt at udlægge arealet nord for Oldstien til boligformål. Mener derfor at der bør være en facadeløs vej frem til Oldstien eller at den østlige boligvej forlænges til Oldstien. c) Gør opmærksom på at der fortsat er behov for landbrugstrafik i området. d) Finder at det er uheldigt, at flere parceller får direkte udkørsel til stamvejen i delområde A. Ønsker at stamvejen skal være en facadeløs vej og at område B skal vejbetjenes på anden vis. Finder at stamvejen er uheldigt placeret og reelt har dikteret nogle uhensigtsmæssige geometrier i resten af udstykningen. Mener desuden at vejbredderne er for små. e) Ønsker at der skal etableres et grønt areal mellem Danagården, etape 1 og lokalplanens bebyggelse i delområde A. Møde den Side 9

12 f) Ønsker at bebyggelsen i delområde B trækkes længere væk fra stien mellem delområde A og B, eller ønsker alternativt at bebyggelsen tættest på stien kun må være i 1 etage. Svar: Delvist imødekommet. a) Se svar på indsigelse 2, pkt. a b) Området nord for Oldstien har ved flere andre henvendelser fra udviklere været vurderet som et muligt byudviklingsområde. Området har særlige drikkevandsinteresser (OSD) og er pt. udlagt i kommuneplanen som naturområde, netop fordi det er OSD-område. Desuden indgår arealet i en af kommuneplanens grønne forbindelser. Det findes hverken hensigtsmæssig eller sandsynligt at området inddrages til boligområde. Med sandsynligt menes at drikkevandsressourcen administreres restriktivt og at lokalplanen for Danagården, formentligt kun har kunnet lade sig gøre fordi området gennem mange år har været udlagt som byvækstområde. Området nord for Oldstien bør fastholde sin status som naturområde. Svenstrups byvækstmuligheder findes i denne lokalplans område, samt i dele af området omkring Runesvinget. c) Dette imødekommes. Der er en eksisterende vejret. Byggefelterne bliver flyttet, svarende til at den østlige grænse flyttes ca. 7 m, hvorefter landbrugstrafikken kan holdes på den eksisterende hjulsporsvej. d) Området er indrettet, så landskabet bruges bedst muligt til gode friarealer og fælles LARløsninger. Af hensyn til sidstnævnte skal vandforløbet følge terrænets naturlige fald. Veje er i lokalplanforslaget fastlagt til at skulle være grusveje, men da det efterfølgende har vist sig at vand fra veje ikke må nedsives uden først at være renset, bliver lokalplanen ændret i forbindelse med den endelige vedtagelse, så der kan etableres ordinære asfaltveje uden lunke, men med regnvandsopsamling som ledes til et vådt bassin. Hermed er der ikke brug for ekstra vejbredde til lunke. Vejen er fastlagt i lokalplanen med en principiel placering. Viser det sig mere hensigtsmæssigt at rykke vejen nogle meter i forbindelse med en endelig udstykningsplan, vil dette være muligt. Det samme gælder for grundene lokalplanen viser en mulighed, men ejeren af arealet kan, indenfor principperne på bilag 2, Arealanvendelse, justere bebyggelsesplanen. e) Se svar på indsigelse 2, pkt. e. f) Dette bør ikke være nødvendigt. Alle grunde i hele planens område kan bebygges med 2 etager, så der er ikke nogen som er stillet bedre eller dårligere end de andre grunde i bebyggelsen. I øvrigt adskilles delområde A og B med en sti, så der vil være mindst 3-5 m mellem grundene i de to delområder. 5. Indsigelse fra Niels Kragkær, der ønsker at: a) Opretholde den eksisterende vejret i lokalplanens østlige grænse i delområde A, hvor NK kører med sine landbrugsmaskiner. b) Få lov til at lade landbrugsarealet nord for Oldstien overgå til boligformål. Svar: Delvist imødekommet. a) Den eksisterende vej respekteres. Se svar på indsigelse 4, pkt. c. b) Arealet nord for Oldstien fastholdes til naturområde, se begrundelsen i svar på indsigelse 4, pkt. b. Møde den Side 10

13 6. Indsigelse fra Suzi og Michael Munkner, som spørger om kommunen har planer om at etablere/udbygge stisystemet for gående/cyklende? Ønsker en sti langs Guldbækken, således at man kan nyde denne fantastiske natur og samtidig transportere sig mellem Godthåb og Guldbækken, uden at skulle være trafikken på Guldbækvej. Svar: Taget til efterretning. Bemærkningen er ikke en indsigelse mod selve lokalplanen men handler om områderne udenfor lokalplanens område. Indsigerne vil få direkte besked fra forvaltningen omkring stiplanlægning i området. 7. Indsigelse fra Jacob Ladefoged Christensen, der mener, at den meget større belastning af vejen Danagården skal medføre at sikkerhedsforanstaltninger ved overskæring af Godthåbstien forbedres. Enten skal Godthåbstien føres over vejen, så bilerne skal holde for cyklerne, eller også skal cykelstien føres under vejen. Mange skolebørn færdes på denne sti og galger og fartbegrænsning er ikke tilstrækkeligt. Svar: Ikke imødekommet. I forbindelse med godkendelse af byggeprojekt for det nye boligområde, Danagården etape 1, blev der bl.a. stillet krav om etablering af en hævet flade samt opsætning af stibomme og belysning mellem Danagården og Godthåbstien. Stikrydsningen vurderes at være tilstrækkelig sikret i forhold til den mængden og typen af trafik, der færdes i hele området. 8. Indsigelse fra Forsyningsvirksomhederne, som ønsker følgende tilføjelser: a) Kommuneplanrammen: Det tilføjes, at der ikke må etableres grundvandstruende aktiviteter. b) Lokalplanen: Ønsker tilføjet at regnvand fra veje skal afledes til regnvandsbassin inden nedsivning. Ønsker er som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse kræves tilslutning til kloakken efter kommunens anvisning. Svar: Imødekommet. De ønskede forhold skrives ind i planerne der er allerede taget højde for emnerne, der således har karakter af mindre tekniske ændringer og præciseringer. Kommuneplantillæg for Danagården i Godthåb Lokalplan Boligområde ved Danagården, Godthåb Samlet PDF af indsigelser mod Lokalplan Boligområde ved Danagården, Godthåb, Aalborg Sydvest Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Møde den Side 11

14 Punkt 3. Nørholm, Boliger, Nørholm Villavej. Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag (maj 2014), er der kun foretaget redaktionelle justeringer. Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 24. april 2014 (punkt 7) Magistratens møde 5. maj 2014 (punkt 8) s møde 12. maj 2014 (punkt 3). Forslaget har været offentliggjort i perioden 21. maj til 30. juli Formål Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at der kan laves nye udstykninger med mindre grundstørrelser end de m 2, som er fastlagt i den eksisterende lokalplan. Med den nye lokalplan skal det være muligt at udstykke grunde med varierende størrelser fra ca. 800 m 2 til ca m 2. Der etableres endvidere et større fælles friareal med en regnvandssø i forbindelse med udstykningen. Foruden opsamling af overfladevand skal regnvandssøen fungere som levested for dyr og planter og være med til at forhøje biofaktoren og den rekreative værdi for området. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Møde den Side 12

15 Kommuneplanen Området er omfattet af kommuneplanramme 6.5.L2, der udlægger området til landsbyformål. Byens særlige struktur, de historiske vejforløb, er en vigtig del af landsbymiljøet, og området er udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdigt kulturmiljø. Dette kommer til udtryk i lokalplanen ved en høj prioritering af bevaringshensyn, samtidig med, at der gives mulighed nybyggeri i begrænset omfang med vægt på tilpasning til den eksisterende landsbys øvrige bebyggelse. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplan Nørholm landsby Området er i dag reguleret af lokalplan Nørholm landsby. Den eksisterende lokalplan aflyses for et mindre område, delområde A2, som omfatter området for den nye udstykning. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer: Der er modtaget følgende indsigelser: 1. Rasmus og Signe Krogh, Nørholm Villavej 9, 9240 Nibe 2. Rikke Christiansen og Kristian K Grøndahl, Nørholm Villavej 21, 9240 Nibe. 1a. Indsigelse fra Rasmus og Signe Krogh, Nørholm Villavej 9, 9240 Nibe, vedrørende beplantning i skel Indsiger ønsker, at det tydeliggøres i planforslaget, at afgrænsningen mellem matriklerne skal være i form af blomstrende buske og lignende stedsspecifikke beplantningstyper. Svar: Imødekommet. Bestemmelsen er tilføjet: Plantning af hegn skal ske med stedtypiske arter som tjørn, syren, hyld, røn, slåen, hæg, mirabel, æblerose o.lign. Desuden er der tilføjet en planmæssige begrundelse: For at opretholde det specielle landsbymiljø ønskes ikke etableret egentlige klippede hække, som de kendes i parcelhusområder. 1b. Indsigelse fra Rasmus og Signe Krogh, Nørholm Villavej 9, 9240 Nibe, vedrørende taghældning. Indsiger ønsker, at man bibeholder det krav, der er for den eksisterende lokalplan til taghældningen. Det vil sige, at husene skal have en taghældning på mellem o. Svar: imødekommet. Bestemmelsen er ændret til: Tage på beboelsesbygninger skal udføres med en hældning på mellem 40 og 50 o i forhold til det vandrette plan. Møde den Side 13

16 1c. Indsigelse fra Rasmus og Signe Krogh, Nørholm Villavej 9, 9240 Nibe Indsiger ønsker, at muligheden for at udstykke matrikler på 800 m m 2 skal ændres til et krav om, at der er forskellige størrelser matrikler. Det ville harmonere godt med den øvrige del af byen, at store og små matrikler ligger mellem hinanden. 8 matrikler på stort set samme størrelse, ville passe rigtig godt ind i et klassisk parcelhuskvarter, men vil harmonere dårligt med den øvrige del af Nørholm by. Svar: Ikke imødekommet. Ved udstykning af området skal grundejer overholde principperne i lokalplanens bilag 2. Den overordnede disponering af det samlede området er gjort i en landsbylignende struktur med et grønt samlende fællesareal med regnvandssø. Ingen af de på bilaget viste grunde er lige store. Ligesom de heller ikke har samme geometri. Det vurderes derfor at udstykningen vil harmonere med det øvrige Nørholm. 2. Indsigelse fra Rikke Christiansen og Kristian K Grøndahl, Nørholm Villavej 21, 9240 Nibe, vedrørende ønske om bevarelse af eksisterende lokalplan. I henhold til forslag om lokalplan, boliger, Nørholm Villavej gøres indsigelser mod at afvige fra eksisterende lokalplan, som vi ønsker overholdt. Svar: Ikke imødekommet. Det vurderes at være fornuftigt at tillade udstykning med en anden grundstørrelse end tidligere, før min m 2 nu mellem ca. 800 og m 2, for at sikre en forsat udvikling af Nørholm. Ligesom den overordnede disponering af området er udformet i en landsbylignende struktur, som er i tråd med det øvrige Nørholm. Lokalplan Boliger, Nørholm Villavej, Nørholm Samlet PDF over indsigelser til Lokalplan Boliger, Nørholm Villavej, Nørholm Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Møde den Side 14

17 Punkt 4. Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej, Nibe. Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt. Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag (maj 2014), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Med henblik på at imødekomme flere af indsigelserne er lokalplanens pkt. 6.1 om facader skærpet og i pkt. 6.3 om tagmaterialer er muligheden for skifer eller matte umalede metalplader taget ud, mens typen af tegl er præciseret. Samtidig er der indført bestemmelser om tagrender. I pkt. 6.4 om kviste og tagvinduer er der indføjet bestemmelser om kviste. Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde 23. januar 2014 (punkt 6) 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 6. maj 2014 (punkt 3) Magistratens møde 19. maj 2014 (punkt 5) s møde 26. maj 2014 (punkt 11). Forslaget har været offentliggjort i perioden 4. juni 2014 til og med 13. august Formål Lokalplanen skal gøre det muligt at opføre en sognegård for Nibe og Vokslev sogne. Opførelse af en sognegård vil bidrage til en fortætning af Nibe by og dermed medvirke til at generere øget byliv og udvikling inden for kultur, turisme og handel. Lokalplanen omfatter et areal på 711 m 2 i byzone, centralt beliggende i Nibe by. Hovedindgang til bygningen sker via Tyvedalsstien, mens vejadgang til lokalplanområdet sker fra Kirkestræde eller Stenvej. Møde den Side 15

18 Der er indgået en betinget salgsaftale mellem Aalborg Kommune og bygherren (menighedsrådet) om køb af Stenvej 3, matr. nr. 33c, Nibe Bygrunde. Bygherren har tillige købt Kirkestræde 6 med henblik på, at grunden skal indgå i projektet. Området er i dag omfattet af to eksisterende lokalplaner (L73 Nibe Kirke og Tyvedalen fra 2000 og L88 for bevaring af værdifulde bygninger og miljøer i Nibe by fra 2006), og snitfladerne mellem de to planer er ikke klare. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Nibe er udnævnt som fokusområde i kommuneplanens hovedstruktur med særlig opmærksomhed på byfortætning og blandede byfunktioner. Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 10.1.C1, Bykernen, Nibe og er i overensstemmelse hermed. Lokalplan 73, Nibe Kirke og Tyvedalen og Lokalplan 88 for bevaring af værdifulde bygninger og miljøer i Nibe by Begge lokalplaner aflyses for den del, der er omfattet af lokalplan Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Jette og Niels Ove Krogh, Grønnegade 13, Nibe 2. Birgitte Therkildsen, Kirkestræde 8, 9240 Nibe 3. Johanne Nielsen, Tyvedalsgade 4, 9240 Nibe 4. Inger Poulsen, Parkvej 3, 9240 Nibe 5. Jytte og Kim Broberg, Ll. Nørregade 3, 9240 Nibe 6. Nibe Grundejerforening v/ formand Kim Broberg, Ll. Nørregade 3, 9240 Nibe 7. Jonna Emilie og Søren Bo Laursen, Nørregade 2, 9240 Nibe (m. underskrift fra 202 borgere) 8. Ingegerd Fuchs Østergaard, Nørregade 20, 9240 Nibe 9. Merete og Flemming Jonasson, Grønnegade 3, 9240 Nibe Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1 a. Indsigelse fra Jette og Niels Ove Krogh. Indsigelsen indeholder en beskrivelse af indsigernes opfattelse af sagens hidtidige forløb. Desuden vedrører indsigelsen en kritik af lokalplanprocessen, udsendelsestidspunktet for lokalplanforslaget, ønske om skærpelse af materialevalg og anvendelse samt bemærkninger om parkering og arkæologisk udgravning. Møde den Side 16

19 Svar: Delvis imødekommet. 1 a. Da lokalplaner igangsættes på forskellige tidspunkter på året, vil der være nogle planer, som har høringsperiode hen over sommeren. Høringsfristen er minimum 8 uger jf. Planlovens 24, stk. 3. I dette tilfælde hvor høringsfristen løber hen over sommerferien, er perioden forlænget med 2 uger til i alt 10 uger jf. kommunens vanlige praksis. Med henblik på at imødekomme indsigelsen er der foretaget en skærpelse i lokalplanens pkt. 6, Bebyggelsens udseende. Det gælder bestemmelser om facade og tagmateriale, og der er tilføjet bestemmelser om kviste og tagvinduer. Når det gælder anvendelsen er der allerede en specifik anvendelse i lokalplanens formål, pkt. 1.1, nemlig en sognegård. Det præcise antal p-pladser er afhængigt af funktionen i bygningen, idet krav til antal pladser er forskelligt for henholdsvis forsamlingslokaler og kontorer. Derfor skal parkering løses i forbindelse med den konkrete byggesag, når bygningens indretning ligger fast. Aalborg Kommunes parkeringsnorm angiver en generel ramme. Hvis der fx sker en dobbeltudnyttelse af pladserne, således at de anvendes af flere forskellige brugere i løbet af dagen, er der efter en konkret vurdering mulighed for at nedsætte det endelige antal pladser. Denne mulighed er beskrevet som en del af kommuneplanens Bilag F Parkeringsnormer. Med hensyn til arkæologisk udgravning er det Nordjyllands Historiske Museum, der afgør, om der skal foretages en sådan. Såvel bygherre som kommunen har løbende haft kontakt til Nordjyllands Historiske Museum, og museet har leveret tekst til lokalplanens redegørelse s. 11, hvoraf det fremgår, at der sandsynligvis kan være arkæologiske levn i lokalplanområdet. 1 b. Indsigelse fra Jette og Niels Ove Krogh I den supplerende indsigelse påpeger indsigerne, at grunden er meget lille til en sognegård, og de frygter, at der vil blive givet tilladelse til at nedrive flere af de gamle huse. Svar: Delvis imødekommet. Grunden er 711 m 2, og bygherren ønsker at opføre en sognegård på 715 m 2, hvilket betyder, at det nuværende skitseprojekt svarer til en bebyggelsesprocent på 100,5%. Ifølge gældende kommuneplanrammer er der en maksimal bebyggelsesprocent på 110, og denne bebyggelsesprocent er overført til lokalplanen. I lokalplan 88 er der ikke angivet bebyggelsesprocent men bygningshøjder og etageantal. LP 73 angiver en bebyggelsesprocent på hhv. 90 og 100 for hhv. matr. 33 a og 33 c, Nibe Bygrunde. Grunden har tidligere været bebygget med en ladebygning og en erhvervsbygning. 2. Indsigelse fra Birgitte Therkildsen vedrørende bebyggelsens størrelse, parkering og cykelparkering samt skyggegener. Indsigeren kan ikke acceptere kviste eller ovenlys, vil forlange sin gavl retableret og mener desuden, at nedrivning af Kirkestræde 6 vil ødelægge gadeforløbet. Birgitte Therkildsen kritiserer, at der intet er ændret på projektet og opfordrer til, at der etableres et grønt område på grunden. Møde den Side 17

20 Svar: Delvis mødekommet. Indsigeren udtrykker sin bekymring over, at der bygges så stort et hus på en meget lille grund. Se svar til 1 b. Vedrørende løsning angående parkering se svar til 1 a. Cykelparkering skal etableres i henhold til kommuneplanens Bilag F, sådan som det er anført i lokalplanens punkt 8.4. Hvis Kirkestræde 6 nedrives, har lokalplanen netop et byggefelt, som fortsætter forløbet fra Kirkestræde 8 og 10, blot med et lille slip mellem nr. 8 og sognegården. Til gengæld bliver hjørnet Kirkestræde/Tyvedalsstien defineret tydeligere med sognegårdens byggefelt, end det var tidligere. Indsigeren ønsker at få vist, hvordan skyggen vil falde hele året både morgen og aften. Ønsket vil fordre minimum 700 skyggediagrammer (365x2). Indsigeren kan ved henvendelse til By- og Landskabsforvaltningen få udarbejdet udtræk af skyggediagrammer i rimeligt omfang. Det anerkendes, at kviste og ovenlysvinduer kan medføre indbliksgener, men den ene kvist mod Kirkestræde 8 er placeret lige over for gavlen. Den anden er placeret i ca. 10 meters afstand til skel. Der er tale om en fastholdelse af mulighed for etablering af kviste i lokalplan , idet denne mulighed også er til stede i de gældende lokalplaner 88 og 73. Retablering af gavl i skel, hvis Kirkestræde 6 nedrives, vil kræve en privat aftale. Der kan eventuelt være private servitutter, som siger noget om gavl i skel, men herudover vil det være byggelovens bestemmelser, der gælder. Indsigeren mener, at der intet er ændret på projektet i forhold til det oprindelige forslag fra arkitektfirmaet C.F. Møller. Bygherren har dog med baggrund i de mange borgerprotester ændret på byggematerialet siden det første forslag, fra Kolomba-tegl til et traditionelt murstenshus på trods af, at det vil medføre øgede vedligeholdelsesudgifter samt tykkere vægge og dermed mindre plads inde. Indsigerens forslag om et grønt område på grunden er ikke aktuelt i forbindelse med lokalplanprocessen, da bygherren ønsker at bygge på grunden. Generelt kan grønne lommer i byen være en udmærket idé, og indsigeren opfordres til at sende forslaget til Nibe Samråd, hvilket vil være det rigtige regi for ønsker af den karakter. 3. Indsigelse fra Johanna Nielsen vedrørende sognegårdens placering. Indsigeren er endvidere skeptisk over for, hvorfor man skal holde borgermøder. Svar: Ikke imødekommet. Det er bygherrens og kommunens opfattelse, at lokalplanområdet er et velegnet sted til placering af en ny sognegård. Grunden er beliggende i udkanten af den centrale midtby og i umiddelbar nærhed af kirken. En sognegård på dette sted vil skabe øget fortætning og understøtte kommuneplanens intentioner. Se i øvrigt svar til 1 b. Det er ikke kutyme altid at holde borgermøder i forbindelse med lokalplaner, men i dette tilfælde var det et ønske fra nogle Nibe-borgere. 4. Indsigelse fra Inger Poulsen vedrørende udformningen af sognegården og det varierende materialevalg, man giver tilladelse til. Inger Poulsen håber, at man vil revurdere bygningsstilen og materialevalget. Endvidere mener Inger Poulsen, at man skal bevare p-pladser til benyttelse af Nibe bys borgere og ikke eksklusivt til sognegården. Møde den Side 18

21 Svar: Delvis mødekommet. Bygningsstil og materialevalg er revurderet siden det første projekt, og valget af materialer til tagbelægning og murværk er begrænset og præciseret i lokalplanens pkt. 6, Bebyggelsens udseende. Der lægges dog fortsat op til at bygningen skal have en nutidig udformning med en tilpasning til købstadsmiljøet. I forhold til parkering er det ikke aktuelt at inddrage eksisterende p-pladser til sognegården. Det vil være naturligt at arbejde med dobbeltudnyttelse af pladserne, så udnyttelsen bliver så effektiv som mulig. 5. Indsigelse fra Jytte og Kim Broberg vedrørende bebyggelsens højde og deraf følgende skyggevirkning og indkig samt forøgelse af bebyggelsesprocenten. Indsigerne stiller desuden spørgsmål ved, hvorfor man har valgt at lave en ny lokalplan, og opfordrer til at planen droppes. Svar: Ikke mødekommet. Kommunen anerkender, at bebyggelse giver skyggegener i forhold til i dag, hvor lokaplanområdet står ubebygget med undtagelse af Kirkestræde 6. Det nye byggeri har en forventelig bygningshøjde på 7,5 m, men da der nu arbejdes med et revideret projekt med traditionelle materialer og opbygning, kan det medføre en mindre øgning i højden. Derfor foreskriver lokalplan en maks. højde på 8,5 m. hvilket dog er en skærpelse i forhold til kommuneplanen, som angiver 11 m og 2½ etage som maksimum. Etablering af kviste var også en mulighed med de gældende lokalplaner, idet lokalplan 73 ikke indeholder regulerende bestemmelser om kviste mens lokalplan 88 tillader ikke-dominerende tagkviste. Vedrørende bebyggelsesprocent se svar til 1 b. Indsigeren spørger, hvorfor man ikke bare følger de eksisterende lokalplaner. Udvalget var, da skitseforslaget til en ny sognegård kom frem, indstillet på at arbejdet kunne gennemføres, men på grund af mange protester fra Nibe-borgere ombestemte udvalget sig og gjorde brug af lokalplanretten for at sikre offentlighedens inddragelse. Også det forhold at bestemmelserne i de to gældende planer ikke er helt samstemmende har været medvirkende til beslutningen om at udarbejde et nyt og entydigt lokalplangrundlag for projektet til erstatning for lokalplan 73 og Indsigelse fra Nibe Grundejerforening v/ formand Kim Broberg vedrørende parkering, bebyggelsesprocent og byggefelt. Foreningen mener, at projektet bør tilpasses de eksisterende lokalplaner, og at lokalplanforslaget ikke indeholder tilstrækkeligt om selve udformningen af byggeriet. Møde den Side 19

22 Svar: Delvis mødekommet. Spørgsmål vedrørende parkering, se svar til 1 a. Spørgsmål vedrørende bebyggelsesprocent, se svar til 1 b. Med hensyn til byggefelt er der i forbindelse med købsaftalen sket en regulering af matrikelskellene i forhold til lokalplan 73, således at der nu er udlagt en bred sti langs Tyvedalen, som således også lever op til intentionerne i lokalplan 73. Nibe er i dag præget af stor mangfoldighed af bygningstyper i overvejende traditionelle materialer. I lokalplanen er der tilstræbt en balance mellem det entydige og præcise og det forhold, at bygherren stadig har nogle valgmuligheder. I øvrigt er materialevalget i lokalplanens pkt. 6 skærpet i forhold til lokalplanforslaget. 7 a. Indsigelse fra Jonna Emilie og Søren Bo Laursen vedrørende ændringer af den eksisterende lokalplan 88, kommunens tendens til at give dispensationer fra lokalplaner og mod informationsmødet d. 1. juli Endvidere gøres der indsigelse mod parkering og indsigelsesperiodens placering. Indsigerne vil kræve en uvildig ejendomsvurdering af alle husene i karréen og kommer med et forslag om i stedet at etablere et oplevelsescenter på grunden. Svar: Delvis imødekommet. Lokalplan 88 bibeholdes og aflyses kun for de to matrikler 33a og 33c, Nibe Bygrunde, hvor sognegården forventes placeret. By- og Landskabsudvalget har i mødet den 23. januar 2014 (punkt 6) vedtaget, at der skal udarbejdes en lokalplan for området, så denne proces fortsættes. Kommunen har mulighed for at dispensere fra lokalplaner, dog ikke i forhold til lokalplanens formål og anvendelsesbestemmelser. I forhold til borgermødet beklager vi tidspunktet, men alternativt var det blevet to dage før indsigelsesfristens udløb, og det vurderede forvaltningen til at være for sent. Den undersøgelse af parkering, som blev omtalt ved borgermødet, var alene en undersøgelse i forhold til at afdække, om der er mulighed for at løse parkering ved et evt. nybyggeri. Parkering skal endeligt løses i forbindelse med en kommende byggesag. Det er bygherren, der skal sørge for at etablere parkering og betale for udgifter i forbindelse hermed. Se endvidere svar til 1 a. By- og Landskabsudvalget kan ikke kræve ejendomsvurdering af husene i karréen. Endelig er der forslaget om et oplevelsescenter på grunden. Det vil ikke være i overensstemmelse med hverken det gældende eller kommende plangrundlag. Desuden kræver det, at man har en bygherre, der er villig til at etablere det. 7 b. Indsigelse fra Jonna Emilie Laursen vedlagt 202 underskrifter vedrørende ændringer af den eksisterende lokalplan 88 og mod en ny lokalplan. 142 underskrivere (9½ side) har skrevet under på Protester/indsigelser mod ny lokalplan og ændring af Nibe lokalplan 88 af år 2006 med derunder hørende lokalplaner. Fortalere for bevaring af Nibes gamle bydel og købstadsmiljø 60 underskrivere (4 sider) har skrevet under på Protest mod ændringer af Nibe lokalplan 88 af år 2006 med derunder hørende lokalplaner. Fortalere for bevaring af Nibes gamle bydel og købstadsmiljø Møde den Side 20

23 Svar: Delvis imødekommet. Der er ikke tale om ændring af lokalplan 88. Eneste ændring er, at de to matrikler 33a og 33c, Nibe Bygrunde ikke længere vil være omfattet med vedtagelsen af Se i øvrigt svar til 7 a. 8. Indsigelse fra Ingegerd Østergaard vedrørende et byggeri på 700 m 2, som indsigeren mener, vil ødelægge miljøet omkring kirken. Indsigeren finder det desuden kritisabelt, at inddrage noget af græsarealet omkring kirken til parkering. Svar: Delvis mødekommet. Vedrørende byggeriets størrelse se svar til 1 b Skitserne vedrørende parkering ved græsarealet foran kirken er led i en undersøgelse, der alene har haft til formål at analysere mulighederne for at finde parkeringspladser i nærheden af sognegården. Bygherren har efterfølgende meddelt, at placering af flere p-pladser foran kirken ikke er deres ønske. 9. Indsigelse fra Merete og Flemming Jonasson vedrørende facade- og tagmaterialer samt vinduer og døre, hvor indsigeren mener, at bygherren får for frit spil. Desuden gøres der indsigelse mod lokalplanens redegørelse for parkering som findes usaglig og indsigelse mod lokalplanens pkt. 8.2 Parkering og 8.3 om Parkering, dispensationsmulighed. Svar: Delvis mødekommet. I Nibe findes der i forvejen en bred palette af materialer og materialefarver. Forslag til facadematerialer og tagmaterialer er skærpet i lokalplanen, og der er indskrevet bestemmelser om kviste og tagrender. Da der er tale om en nutidig bygning, er det tilladt at bruge nutidige udformninger af døre og vinduer. Med hensyn til materialer på vinduer og døre er der mulighed for træ eller træ/alu men ikke f.eks. plastik. Parkering skal løses i forbindelse med en kommende byggesag. Da parkering er et fokuspunkt jf. startredegørelse for sognegården, er parkering dels analyseret i lokalplanens redegørelse, dels er der udarbejdet en analyse af mulige placeringer. Lokalplanens pkt. 8.2 og 8.3 om parkering henviser til kommuneplanens bestemmelser. Se endvidere svar til 1 a. Lokalplan Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej, Nibe Samlet PDF af indsigelser mod Lokalplan Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej, Nibe Beslutning: For indstillingen stemte 26. Imod stemte 3 (Enhedslisten). Indstillingen var herefter godkendt. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Møde den Side 21

24 Punkt 5. Boligforeningen Vanggården - hjørnet af Østre Havnegade og Nyhavnsgade - Ansøgning om støtte til opførelse af 55 almene ungdomsboliger (skema A) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger mv. til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr., at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på kr., svarende til 10% af anskaffelsessummen, at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges, og at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 179 kr. pr. m 2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%. John G. Nielsen og Rose Sloth Hansen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Hans Henrik Henriksen var fraværende. Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådet den 27. oktober Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 Udvalgets og Magistratens beslutning foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Projektet er med på boligprogram og har som andre projekter været drøftet mellem bygherre, rådgivere og By- og Landskabsforvaltningen med hensyn til arkitektur og bæredygtighed. Projektet skulle efter aftale med bygherren have været forhandlet på plads med henblik på forelæggelse for byrådet den 22. september 2014, men er på grund af en misforståelse mellem rådgivere og forvaltning først blevet klar til forelæggelse for By- og Landskabsudvalget den 23. oktober For at udnytte en aftalt tidsbegrænset forkøbsret til grunden og dermed sikre projektets gennemførelse, ønskes sagen behandlet så hurtigt som muligt med en byrådsbehandling den 27. oktober Bygherre: Boligforeningen Vanggården, Afdeling 158. Møde den Side 22

25 Projekt Projektet er med på boligprogram med 55 ungdomsboliger som et af de 16 projekter, som byrådet har besluttet skal opføres med støtte efter almenboligloven og som indgår i kommunens budgetforslag Byggefeltet til de 55 ungdomsboliger, som erhverves af boligforeningen fra privat grundejer til formålet, ligger langs Østre Havnegade med nordenden ud mod Nyhavnsgade i den østlige ende af det nye kvarter Østerbro Brygge. Mellem byggefeltet og Boligforeningen Vanggårdens ungdomsboligbyggeri langs Nyhavnsgade, som er under opførelse, og som også er en del af Østerbro Brygge, ligger et byggefelt kaldet Bonderupgrunden. Dette byggefelt kan rumme 32 ekstra ungdomsboliger, så hele randbebyggelsen langs sydsiden af Nyhavnsgade herefter vil være fuldt udbygget fra Stuhrsvej til Østre Havnegade. Dette projekt vil blive behandlet særskilt. De to byggerier opføres uafhængigt af hinanden, men i en ensartet arkitektur. Bebyggelsen udføres i 6 etager og aftrappes mod syd, hvor der etableres fælles tagterrasse på både 4. og 5. etage. Bebyggelsen får adgang fra Østre Havnegade gennem en stor portåbning med adgang til et indeliggende trapperum med elevator (en parterre etage i den nordlige ende af bygningen). Herfra er der adgang til boligerne på 1. til 6. etage via altangange, som vender ud mod Østre Havnegade. I parterre etagen, der udføres i i dobbelt etagehøjde, placeres fælles vaskeri, teknik og viceværtrum. Resten af bygningens stueplan indrettes med 7 boliger kun med adgang via udvendige trapper. 1. til 3. sal indrettes med 11 boliger på hver etage. På 4. og 5. etage indrettes henholdsvis 9 og 6 boliger og fælles tagterrasser mod syd. Der bliver 3 boligtyper, hvoraf 5 boliger indrettes til handicappede. Alle boliger bliver to-rums boliger på 50 m 2. Det samlede etageareal bliver på m 2. Bebyggelsen indgår sammen med karreens øvrige boliger og et erhvervsbyggeri i et gårdfællesskab med mulighed for cykel- og bilparkering og med udvendige opholdsarealer. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned 1) Planforhold Etagebyggeri 55 2-rums á ca.50 m kr. Lokalplan , Boliger, kontorer mv., Stuhrsvej-Østre Havnegade 1): Huslejen er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 179 kr. pr. m 2 pr. år. Der har været afholdt dialogmøder med bygherren og dennes rådgivere, hvor arkitektur og bæredygtighed har været drøftet og projektet vurderet med udgangspunkt i bæredygtighedsblomsten og det brede bæredygtighedsbegreb. Især facadeudformningen har været indgående drøftet. Møde den Side 23

26 Bebyggelsen vil blive tilpasset den tilstødende bebyggelse med en muret base i røde teglsten og en hvid bygningskrop og med altangange punktvis begrønnet. Byggeriet projekteres, så det overholder energikravene til lavenergibygninger, klasse 2015 i bygningsreglement 2010 i overensstemmelse med Teknik- og Miljøudvalgets beslutninger. Vinduer udføres som lavenergiruder og der indbygges solceller integreret i tagkonstruktionen. Økonomi Anskaffelsessum og finansiering (pr. april 2014): Anskaffelsessum Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Beboerindskud (2%) Årlig kommunal ungdomsboligbidrag 1) Kommunal garanti 2) Kr Ikke beregnet 1): Ungdomsboligbidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 179 kr. pr. m 2 pr. år i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. 2): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 22%, omkostninger 15% og håndværkerudgifter 63%. Den samlede anskaffelsessum er på kr. pr. m 2 svarende til det gældende rammebeløb inkl. energitillæg. Ifølge driftsbudgettet for det første år er den gennemsnitlige årlige husleje pr. m 2 beregnet til kr. (uden fradrag af ungdomsboligbidrag). Heraf udgør kapitaludgifterne 696 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 349 kr. pr. m 2 pr. år. Den beregnede husleje og den samlede anskaffelsessum må betegnes som rimelige. Almindelige og særlige vilkår - Skema A - hj. af Østre Havnegade og Nyhavnsgade Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Møde den Side 24

27 Punkt 6. Himmerland Boligforening - Ravnkildevej (afd. 50), Blåkildevej (afd. 51) og Fyrkildevej (afd. 52) almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema B) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojekt for de resterende 3 etaper af helhedsplanen Kildeparken 2020 med tilhørende finansieringsplan inden byggestart, herunder godkender, at igangsætte 2. etape straks, nemlig renovering af Blåkildevej, afdeling 51, at igangsætte 3. og 4. etape, idet der tages forbehold for så vidt angår kommunens godkendelse af projektudformning inden licitationer vedrørende Ravnkildevej, afdeling 50 og renovering af Fyrkildevej, afdeling 52, at den samlede anlægsudgift bliver på kr. fordelt med til afdeling 50, kr. til afdeling 51 og kr. til afdeling 52, at projekterne skal forelægges byrådet, såfremt der er væsentlige ændringer i forhold til projektets udformning og økonomi, at der sker en nedrivning af 7 familieboliger, heraf 5 gårdhuse og 2 boliger beliggende i etagebebyggelse, som led i gennemførelsen af de infrastrukturelle ændringer der i helhedsplanen har til formål at etablere forbindelsesveje, der giver mulighed for sivetrafik igennem området, og skaber bedre forbindelse mellem Humlebakken og Smedegårdsvej, at at der stilles den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansieringen, og der bevilges rente og afdragsfrit lån på kr. som led i en kapitaltilførsel, fordelt med kr. til afdeling 50 og kr. til afdeling 51 (særlig driftsstøtte). Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Bygherre: Himmerland Boligforening, afdeling 50, 51 og 52. Himmerlands afdelinger på Ravnkildevej, Blåkildevej og Fyrkildevej er en del af en større byplan fra 1960 erne, som lå til grund for udbygningen af Aalborg Øst. Afdelingerne er opført i hovedtræk identiske og har ensartede udfordringer på grund af alder. Afdelingerne står overfor et renoveringsbehov, og indgår i en samlet helhedsplan, Kildeparken 2020, for afdelingernes samlede boligområde. Sundheds- og Kvartershuset på Fyrkildevej 7 er 1. etape af denne samlede helhedsplan Kildeparken 2020, og afdelingerne renoveres nu i 3 efterfølgende etaper. Støttesagsmæssigt (budget og regnskab) vil de tre sager blive behandlet som tre selvstændige afdelinger. Møde den Side 25

28 Der er altså tale om renovering af 3 selvstændige afdelinger, som har hver deres økonomi, men som, ud fra en byplanmæssig og boligsocial betragtning, indgår i en naturlig sammenhæng, hvilket har været tanken bag at se på de tre afdelingers renoveringsbehov ud fra en helhedsbetragtning for området i en samlet helhedsplan. Bebyggelsen er nedslidt og der er byggetekniske skader, utidssvarende boliger og nedslidte friarealer. Det har været et fokuspunkt i processen at ændre afdelingernes fysiske udtryk og skabe diversitet i boligområdet, ligesom friarealer og adgangsforhold har vist et behov for ændringer i den fysiske struktur. For at sikre forskellighed og identitet i de enkelte afdelinger udbydes en arkitektkonkurrence for hver afdeling i en løbende proces fra I 2013 blev første konkurrence for Blåkildevej afgjort, og i 2014 og 2015 bliver der afholdt arkitektkonkurrencer for henholdsvis Ravnkildevej og Fyrkildevej. Det skal i samme forbindelse oplyses, at det er ifølge aftale med Landsbyggefonden, at dette skema B omhandler alle 3 afdelinger, baseret på licitationen for Blåkildevej, afholdt den 20. august Det er hensigten, at ændre bygningernes facadeudtryk bl.a. ved at betonfacader i blokkene udskiftes i sin helhed med nye elementer med bedre isoleringsgrad og tidssvarende arkitektonisk udtryk. På Blåkildevej indsættes nye betonfacader, som har teglsten på overfladen i flere variationer, og som brydes af lette partier i træ. I gårdhusene udskiftes ydermur med ny teglmur, for at bevare og styrke det nuværende udtryk. Endvidere skal massive fugtproblemer løses i gårdhusene og derfor udskiftes terrændækkene samtidigt med facadearbejderne. I helhedsplanen er der beskrevet et behov for at skabe flere forskellige boligtyper i afdelingerne, blandt andet for at skabe mulighed for en ændring af beboersammensætningen i området på sigt. På Blåkildevej er det konkret planen, at en række af de eksisterende blokke samt 9 gårdhuse skal ombygges til rækkehuse i forskellige størrelse. Indretningen i gårdhusene ændres, så der bliver bedre udkig og visuel kontakt med omgivelserne. På 7 blokke forberedes etablering af tagboliger. Ved lokalplan er det sikret, at området kan tilføres nye rækkehuse for familier og nye udsigtsboliger i 6 punkthuse som senior-, familie eller ungdomsboliger. Det forudsættes, at de nye boliger bliver en blanding af private og støttede boliger, men de nye boliger er ikke omfattet af skema B for renoveringen, og er endnu ikke tildelt kvote til opførelse. Forberedelsen til tagbolig er ikke til hinder for at færdiggøre projektet, såfremt muligheden for etablering af tagboliger ikke kan udnyttes. For at skabe boligtilbud til gangbesværede og kørestolsbrugere ombygges de stuelejligheder, som ikke ombygges til rækkehuse, efter de standarder, der er for nye tilgængelighedsboliger. For 75 % af alle boliger på 1. sal og alle 155 gårdhuse i Kildeparken har det været nødvendigt at fremskynde de vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, der var planlagt. Det omhandler bl.a. renovering af badeværelser, udskiftning af køkkener, gulve, tekniske installationer m.v. Disse arbejder vil blive gennemført samtidig med den støttede renovering. Møde den Side 26

29 Ved skema A var afsat 10 mio. kr. til en Sportshangar, som kan styrke den organiserede og ikkeorganiserede idræt i området. Pengene er fortsat reserveret i skema B og projektet forudsættes udviklet i samarbejde med Aalborg Kommune som led i City in Between Kickstarts projektet for det østlige Aalborg, hvorfor der indtil videre ikke foreligger en afklaring af, hvorvidt en realisering er mulig. Himmerland arbejder i Kildeparken 2020 også stærkt på at udvikle en ny boligtype, hvor beboerne fra boligen kan drive egen virksomhed f.eks. frisørsalon, webshop, liberalt erhverv (revisor, arkitekt m.v.) Hensigten er opføre lette tilbygninger i tilknytning til boliger i stueetager, hvorfra erhvervet kan drives. Boligtypen forudsættes etableret på Fyrkildevej i området omkring Sundheds- og Kvartershuset. Fonden Realdania støtter projektet. Ved lokalplanen for Blåkildevej er det sikret at området kan tilføres nye rækkehuse for familier og nye udsigtsboliger i punkthuse som senior-, familie eller ungdomsboliger. Lokalplanen skaber mulighed for placering af op mod 200 nye boliger. Omfang og placering af nye boliger på Ravnkildevej og Fyrkildevej skal også ske ved lokalplaner baseret på arkitektkonkurrencerne. Det forudsættes at de nye boliger bliver en blanding af private og støttede boliger. De nye boliger er ikke omfattet af skema B for renoveringen. For såvidst angår infrastrukturen i boligområdet, er det i Kildeparken 2020 forudsat, at de eksisterende 3 blinde boligveje sammenbindes til et sammenhængende vejsystem for området Det er væsentlig at skabe adgang til gennemkørende sivetrafik for både personbiler og busser - som et væsentligt kriminalpræventivt tiltag. Endvidere indeholder oplægget tanker om opgradering af Astrupstien til også at kunne omfatte kollektiv trafik og dermed medvirke til en på sigt bedre sammenbinding af området med byområdet syd for Universitets-boulevarden. Den videre udvikling af disse tiltag forudsættes at kunne ske indenfor rammerne af opfølgning på "City in between" konkurrencen om udviklingen af det østlige Aalborg, der bl.a. også forudsætter ændringer af bydelens trafikstruktur. Landsbyggefonden har særlige støttemidler til etablering af infrastruktur i boligområder, som er på listen over "særligt socialt udsatte boligområder". Ingen af Kildeparkens afdelinger er i øjeblikket omfattet af denne liste og finansieringsordning. I forbindelse med skema B for Blåkildevej forudsættes 7 familieboliger bestående af 5 gårdhuse og 2 etagelejligheder (svarende til ½ opgang) nedrevet for at give plads til ny infrastruktur. Besparelsen ved at undlade renovering af disse huse finansierer vejanlægget. Landsbyggefonden har med en særlig bevilling støttet en forundersøgelse af mulighederne for etablering af et system for lokal håndtering af regnvand. Undersøgelsen har vist, at de lokale forhold giver mulighed for at hele området i princippet kan frakobles det offentlige system ved etablering af kanaler, søer og nedsivningsområder, som tillige kan styrke områdets herlighedsværdier. Dele af det eksisterende kloaksystem skal fornyes i forvejen, men en LAR løsning vil betyde en merudgift og øget behov for finansiering, som forudsættes finansieret ved salg af byggeret i området. Møde den Side 27

30 Afdelingerne er også med i et fælles boligsocialt projekt i Aalborg Øst med 4 boligorganisationer og 9 afdelinger i projekt 9220 Aalborg Øst. Et projekt som Aalborg Kommune også deltager i og som Landsbyggefonden har givet støtte til efter almenboligloven fra puljen vedrørende tilskud til social og forebyggende indsatser. Skema A blev godkendt i byrådets møde den 10. december 2012 (punkt 18). Projekt og forhistorie er i øvrigt beskrevet i indstillingen til skema A. Landsbyggefonden har den 13. december 2012 givet tilsagn om støtte til renoveringen (skema A). Den ved skema A godkendte helhedsplan for renoveringsprojektet er færdigprojekteret for så vidt angår afdeling 51, Blåkildevej og har været udsendt i arkitektkonkurrence og licitation. Licitationsresultatet oversteg budgetrammen ved skema A med ca. 47 mio. kr. som følge af bl.a. håndtering af miljøfremmede stoffer, behov for nye terrændæk i 45 boliger og indeksering af udgifterne til niveau. Landsbyggefonden har ikke udarbejdet en endelig finansieringsplan, men har den 9. september 2014 oplyst, at fonden godkender stigningen i de 91-støttede lån (renoveringsstøtteordningen). Økonomi Den samlede renoveringsudgift for afdeling 50 er beregnet til ca. 387 mio. kr. svarende til kr. pr. m 2, for afdeling 51 til ca. 538 mio. kr. svarende til kr. pr. m 2 og for afdeling 52 til ca. 568 mio. kr. svarende til kr. pr. m 2. Kapitaltilførsel Kapitaltilførslen vil ske efter nedenstående såkaldte 1/5-model: Aalborg Kommune Rente- og afdragsfrit lån 20% kr. Realkreditinstitut Rente- og afdragsfrit lån 20% kr. Landsbyggefonden Lån fra Landsdispositionsfonden 20% kr. Landsbyggefonden Tilskud fra Landsdispositionsfonden 20% kr. Boligorganisationen Tilskud fra egen dispositionsfond 20% kr. I alt 100 % kr. Huslejekonsekvenser Landsbyggefonden har den 21. december 2012 givet huslejestøtte og driftsstøttelån til alle 3 afdelinger. Støtten er indbetalt fra 1. kvartal 2013 og er løbende blevet indsat på en reguleringskonto. For Ravnkildevej svarer støtten til 344 kr. pr. m 2 pr. år. For Blåkildevej svarer støtten til 345 kr. pr. m 2 pr. år. For Fyrkildevej svarer støtten til 434 kr. pr. m 2 pr. år. Møde den Side 28

31 Det forventes, at den løbende støtte fra Landsbyggefonden vil blive reguleret, således at de tidligere udmeldte huslejestigninger ikke forøges udover inflationsudviklingen til trods for de højere anlægsudgifter i forhold til skema A. Det er oplyst, at hvis huslejerne fremskrives til 2014-niveau bliver de fremtidige årlige gennemsnitshuslejer på 813 kr. pr. m 2 for alle 3 afdelinger. Finansiering: Realkreditinstitutterne har i deres tilbud på finansiering oplyst, at der kun skal stilles en kommunegaranti på den støttede del af belåningen. Ravnkildevej Renoveringsudgift I alt Støttede realkreditlån 1) Ustøttede realkreditlån Kr Egen finansiering og tilskud 2) Kapitaltilførsel til driften (se ovenfor) Kommunal Garanti 3) Skema A Ændring Skema B b Blåkildevej Renoveringsudgift I alt Støttede realkreditlån 1) Ustøttede realkreditlån Kr Egen finansiering og tilskud 2) Kapitaltilførsel til driften (se ovenfor) Kommunal Garanti 3) Skema A Ændring Skema B Møde den Side 29

32 Fyrkildevej Renoveringsudgift I alt Støttede realkreditlån 1) Ustøttede realkreditlån Kr Egen finansiering og tilskud 2) Kapitaltilførsel til driften (se ovenfor) Kommunal Garanti 3) Skema A Ændring Skema B ) Forklaring til skemaer: 2) Lånet bevilges af Landsbyggefonden. Ydelsesstøtten betales fuldt ud af fonden. 3) Det samlede beløb for begge afdelinger består af egenfinansiering i form af tilskud fra egen trækningsret, forbrug af henlæggelser og forbrug fra reguleringskonti. 4) Kommunen skal for de støttede lån garantere for den del af lånene, der ligger ud over 60 % af ejendommens værdi. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens eventuelle tab. Garantiforpligtelsen er beregnet foreløbigt af realkreditinstitutterne. Som normalt ved renoveringssager, skal der stilles en række almindelige vilkår og en række særlige vilkår for støttetilsagnet. Beslutning: For indstillingen stemte 26. Imod stemte 3 (Enhedslisten). Indstillingen var herefter godkendt. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Møde den Side 30

33 Punkt 7. Taxikørsel - Regulering af maksimaltakster By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at maksimaltaksterne for taxikørsel i kommunen reguleres som anført i sagsbeskrivelsen, og at reguleringen sker med virkning fra godkendelsen. Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Maksimaltaksterne for taxikørsel i Aalborg Kommune er senest blevet forhøjet ved byrådets godkendelse af de nugældende maksimaltakster den 22. oktober 2012 (punkt 14). Bestillingskontoret DanTaxi Aalborg har ved skrivelse af 17. september 2014 ansøgt Aalborg Kommune om godkendelse af en takstforhøjelse i overensstemmelse med stigningen i taxi-indekset fra indekset for 2. kvartal 2012 (143,6) til 2. kvartal 2014 (148,9), svarende til en stigning på 3,69%. Taxi-indekset beregnes af Danmarks Statistik. Vægtgrundlaget for indekset er udarbejdet i samarbejde med Storkøbenhavns Taxinævn. I beregningerne indgår omkostninger til løn, reparation og vedligeholdelse, brændstof (inkl. afgifter og moms), administration, forsikring og kapitalomkostninger (biler inkl. afgifter). I følgende opstilling over nye maksimaltakster er prisstigningen på 3,69% blevet fordelt jævnt på alle taksttyper og afrundet. Dog er taksten for medtagelse af cykel uændret. Følgende takster indstilles. (I parentes er angivet de nugældende takster). For vogne med timetakster: Almindelige vogne Store vogne Starttakst... 22,00 (21,00) 22,00 (21,00) Timetakst, hverdage kl ,00 (383,00) 463,00 (447,00) Timetakst, øvrige tidspunkter ,00 (455,00) 518,00 (500,00) Kilometertakst, takst 1 og 3, 0-1 km... 33,00 (32,00) 48,31 (46,59) Kilometertakst, takst 1 og 3, over 1 km... 7,72 (7,45) 11,93 (11,51) Kilometertakst, takst 2 og 4, 0-1 km... 11,59 (11,18) 16,91 (16,31) Kilometertakst, takst 2 og 4, over 1 km... 2,71 (2,61) 4,17 (4,02) Medtagelse af 1 cykel/knallert... 20,00 (20,00) 20,00 (20,00) Møde den Side 31

34 Beslutning: For indstillingen stemte 28. Imod stemte 1 (Hans Peter Beck, Liberal Alliance). Indstillingen var herefter godkendt. Hans Peter Beck bemærkede, at han ikke synes, at skal gøre taxakørsel dyrere for forbrugerne. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Møde den Side 32

35 Punkt 8. Udkast til strategien "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Skoleudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, By- og Landskabsudvalget, Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender udkast til strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune. Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Udkastet til strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune er behandlet og godkendt af Nordjyllands Politiledelse. Strategiforslaget er bragt til høring i Ældrerådet, Handicaprådet, Integrationsrådet, Udsatterådet og de 46 samråd. Baggrund I december 2013 besluttede Nordjyllands Politi og Magistraten at igangsætte et udviklingsarbejde, der skal sikre et handlingsorienteret strategioplæg vedrørende en tryg kommune i Aalborg Kommune. Kommissorium for strategien er godkendt hos Nordjyllands Politi og i Magistraten i foråret Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi har i fællesskab udviklet strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune for årene Herved er der skabt grundlag for koordinering og samarbejde i forhold til nuværende og fremtidige strategier og indsatsområder med fokus på tryghed. Strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune skal ses i sammenhæng med Nordjyllands Politi og Aalborg Kommunes øvrige strategier. Strategien skal betragtes som et løbende udviklingsarbejde, hvor indsatser, målemetoder og samarbejdet styrkes og udvikles undervejs i relation til udviklingen i trygheden blandt borgerne. Møde den Side 33

36 Mål Rammen for den fælles strategi er defineret ud fra fem mål. 1. Borgerne i Aalborg Kommune skal opleve en større tryghed. 2. I Aalborg Kommune skal der være en nedgang i adfærd, der skaber utryghed. 3. Borgerne i Aalborg Kommune skal have større fodfæste på arbejdsmarkedet, i uddannelse eller i andre aktiviteter, der giver den enkelte en meningsfuld hverdag. 4. Børn og unge skal ydes en tidlig forebyggende indsats, således at alle børn og unges trivsel og udvikling sikres. 5. Der skal skabes større social bæredygtighed i Aalborg Kommune ved at inddrage borgere, erhvervsliv, boligorganisationer og frivillige organisationer i samskabelse om en tryg kommune. Målene er som udgangspunkt bredt defineret. For hvert mål er der udvalgt innovative handlingsorienterede indsatser. Indsatserne udgør tilsammen en helhedsorienteret indsats. Indsatserne er, på nuværende tidspunkt, vurderet som værende nogle af de mest relevante til at skabe en mere tryg kommune. Strategien skal ses som en del af den mængde af øvrige tryghedsskabende indsatser, der udføres af Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune. Prioriterede indsatser - Ad 1. Formidling herunder Pressemeddelelse og Subsite på Aalborg Kommunes hjemmeside - Ad 2. Et trygt natteliv - Ad 3. En meningsfuld hverdag Uddannelses- og beskæftigelsesområdet, Brobygningsforløb Sociale netværk og aktiviteter i nærmiljøet, Skalborg Borgerhjælp, Mit Kvarter - Ad 4. Børn og unges trivsel og udvikling Rusmiddelseminar Drop-out-elever en styrket indsats - Ad 5. Tryghedsvandringer Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks og individuelle målinger i de prioriterede indsatser skal fremover danne grundlaget for udvælgelse af nye indsatser samt anvendes som måleredskab for udviklingen af trygheden blandt borgerne. Politiets Tryghedsindeks anvendes som den overordnede indikator for tryghedsudviklingen. Gennem Tryghedsindekset dokumenteres og synliggøres trygheden blandt borgerne i relation til kriminalitet og adfærd der skaber utryghed. Derudover foretages der individuelle kvantitative og/eller kvalitative målinger for hver indsats. Database Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune har, for at opnå kendskab til hinandens overordnede strategier og indsatsområder, oprettet en database, til intern brug, hvor links til relevante strategier fra begge parter er samlet. Møde den Side 34

37 Organisering Styregruppen for strategien består af Politiinspektør Stig Erik Lundbo, Nordjyllands Politi og Socialchef Hanne Husted Manata, Aalborg Kommune. Styregruppen har det overordnede ansvar for strategiens fremdrift og gennemførsel. Tovholdere består af én repræsentant fra Nordjyllands Politi og én repræsentant fra Aalborg Kommune. Tovholderne danner sammen med styregruppen en Tovholdergruppe. Planlægningsgruppe, der består af Tovholdergruppen og herudover parter fra Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Skoleforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, By- og Landskabsforvaltningen, Sundheds- og Kulturforvaltningen. Planlægningsgruppen består af tovholdere og repræsentanter for samarbejdet i de enkelte prioriterede indsatser. I arbejdet med strategien er der tilknyttet kommunikationsmedarbejdere fra Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune. Økonomi Indsatserne i strategien udføres for eksisterende midler. Vurderes det, at der skal afsættes midler til særlige tiltag i forhold til at opfylde målene, afklares dette hos de ansvarlige parter, eller der søges eksterne midler. Forløb Strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune forløber i byrådsperioden Indsatserne påbegyndes i efterår Planlægningsgruppen mødes to gange årligt for at koordinere den samlede strategi og sikre fremdrift. Tovholdere for de enkelte prioriterede indsatser sikrer, at der indkaldes til møder med alle relevante parter, at der er fremdrift og sikrer formidling af resultater. Der sker løbende evaluering og erfaringsopsamling og der afrapporteres om strategiens udvikling og resultater på et årligt møde mellem Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune. Der vil i årene indsamles viden og idégenereres i forhold til tryghedstiltag. Der tages initiativ til drøftelse af et kommissorium for nye tiltag primo Høringssvar og de tilretninger af strategien, som høringssvarene har givet anledning til, fremgår af vedlagte bilag. Bilag - "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" - link til strategiudkast Bilag - Samlet høringssvar og behandling Tryg Aalborg 2014 Møde den Side 35

38 Beslutning: For indstillingen stemte 28. Imod stemte 1 (Hans Peter Beck, Liberal Alliance). Indstillingen var herefter godkendt. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Møde den Side 36

39 Punkt 9. Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan for Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender beskæftigelsesplanen for Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen med følgende tilføjelse til teksten: "I disse år kommer der mere og mere fokus på socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen, fordi disse vurderes at kunne bidrage positivt til en række målgrupper, der ellers har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Det være sig fleksjobansatte, der kun kan beskæftiges i meget få timer om ugen eller de svageste kontanthjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb, der gennem arbejdet i en socialøkonomisk virksomhed oplever at blive rummet og gøre en reel arbejdsindsats. Jobcenter Aalborg samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, men har ligeledes internt i kommunen samarbejde med flere projekter, der minder om socialøkonomiske virksomheder." Tina French Nielsen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Beskæftigelsesudvalget drøftede i mødet i juni 2014 udkast til beskæftigelsesplan for Beskæftigelsesplanens formuleringer i forhold til de temaer, der blev drøftet i Beskæftigelsesudvalgets møde er fremhævet i vedlagte udkast. Det Lokale Beskæftigelsesråd drøftede udkastet i mødet den 21. august Referat af rådets drøftelser er vedlagt som bilag. Rådets bemærkninger har ikke givet anledning til justeringer i beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen har endvidere været til høring i Handicaprådet og Erhvervsrådet. Der er ikke modtaget bemærkninger derfra. Endelig er vedlagt Beskæftigelsesregion Nordjyllands bemærkninger. Det er i indledningen indføjet, at der er vedtaget en beskæftigelsesreform, men da reformen endnu ikke er omsat til lovgivning, er reformen ikke indarbejdet i beskæftigelsesplanen. Desuden er der i formuleringen af målene tilføjet et mindst. Møde den Side 37

40 Beskæftigelsesplan 2015 for Jobcenter Aalborg Beskæftigelsesregion Nordjyllands bemærkninger Det Lokale Beskæftigelsesråds bemærkninger til beskæftigelsesplanen Beslutning: For indstillingen med Magistratens tilføjelse stemte 28. Imod stemte 1 (Hans Peter Beck, Liberal Alliance). Indstillingen med Magistratens tilføjelse var herefter godkendt. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Møde den Side 38

41 Punkt 10. Landdistriktspolitik Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender Landdistriktspolitik Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Sundheds- og Kulturforvaltningen har udarbejdet forslag til Landdistriktspolitik , som skal være med til at målrette indsatsen for, at det skal være attraktivt at bosætte sig og leve i Aalborg Kommunens landdistrikt. Udarbejdelsen af politikken er foregået ved en proces præget af synspunkter fra borgere, Foreningen Landsbyerne i Aalborg Kommune, samrådene i landdistriktet, erhvervslivet, landbruget, grønne organisationer, Ældrerådet, Handicaprådet, m.fl. samt kommunale forvaltninger og politikere som bl.a. deltog i de tre workshops februar Møderne var velbesøgte og mange gode input blev givet. Landdistriktspolitikken er udarbejdet indenfor rammerne af den vedtagne kommuneplan, Fysisk Vision 2025 og øvrige overordnede politikker. På baggrund af afholdte workshops og tidligere erfaringer og arbejdet med landdistriktsudviklingen, arbejdes der med følgende indsatsområder: Mennesker der vil noget Udvikling af byer Adgang til naturen Aktiviteter og oplevelser Erhverv i Landdistriktet Den gode historie. Landdistriktspolitikken vil danne basis for indsatsen i årene fremover. Samarbejdet med eksterne aktører og kommunens øvrige forvaltninger vil forsat være et vigtigt parameter for at understøtte udviklingen i den rigtige retning. Udkast til Landdistriktspolitik har været sendt i høring i de øvrige forvaltninger, Ældrerådet, Handicaprådet, Plankoordineringsgruppen mv. Høringssvar er indarbejdet i Landdistriktspolitik på baggrund af Sundheds- og Kulturudvalgets behandling i mødet den 24. september Møde den Side 39

42 Landdistriktspolitik Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Møde den Side 40

43 Punkt 11. Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Lufthavnsområdet, Thistedvej mv. som følge af nedlæggelse af Forsvarets renseanlæg (2. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende spildevandskloakering af Lufthavnsområdet, herunder afskæring af Forsvarets private renseanlæg, ny afløbsstruktur i Lufthavnsvej og Thistedvej, samt placering af pumpestation ved Lindholm Å, at den modtagne indsigelse fra John Tonnesen Kristiansen, Lufthavnsvej 27, 9400 Nørresundby imødekommes, således at hans ejendom tilsluttes kloaksystemet, og at der ikke betales tilslutningsbidrag herfor, at den af Aalborg Forsyning, Kloak A/S ønskede flytning af pumpestationen fra den foreslåede placering ved Lufthavnsvej/Cargovej flyttes til Lufthavnsvej/Lervej imødekommes, samt at byrådet gennemfører ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen har modtaget en ansøgning fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S om ændring af kommunens spildevandsplan for Lufthavnsområdet, Thistedvej mv., som følge af den planlagte nedlæggelse af Forsvarets private renseanlæg. Ændringerne er beskrevet i det følgende samt på vedhæftede uddrag af spildevandsplanens bydelsplan G3 Lufthavnsvej, bilag 1. Årsag til ændringen godkendte på sit møde den 27. maj 2013 (punkt 10) Kommuneplantillæg med VVMredegørelse og Miljøvurdering samt Lokalplan mv., hvormed der er givet mulighed for at udvide lufthavnens kapacitet samt de tilhørende faciliteter. Der planlægges i nær fremtid bl.a. etableret et lufthavnshotel. Lufthavnshotellet er nu under opførelse, og hotellet forventes at åbne oktober En væsentlig forudsætning for udvidelsen af lufthavnen er en miljømæssig forsvarlig håndtering af områdets spildevand. Møde den Side 41

44 Spildevandet fra Aalborg Lufthavn ledes i dag til Flyvestation Aalborgs private renseanlæg. Renseanlægget er ikke tidssvarende, og det vil ikke kunne håndtere den fortsat stigende spildevandsmængde på tilfredsstillende vis. Aalborg Kommune har derfor i miljøgodkendelsen til Aalborg Lufthavn af 12. juni 2013 stillet vilkår om, at Aalborg Lufthavn senest den 1. november 2014 skal have ansøgt om afledning af sanitært spildevand og processpildevand til offentlig kloak, og et lignende vilkår må forventes indarbejdet i en kommende revision af miljøgodkendelsen for Flyvestation Aalborg. På denne baggrund er der indgået aftale mellem Forsvaret, Aalborg Lufthavn og Aalborg Forsyning, Kloak A/S om at arbejde for, at Flyvestationens renseanlæg nedlægges, samt at spildevandet fra hele den sydlige del af lufthavnsområdet fremtidigt føres til Renseanlæg Vest via spildevandsselskabets ledningssystem. Flyvestation Aalborgs private renseanlæg forventes dermed nedlagt indenfor en kort årrække. Nedlæggelsen af Forsvarets renseanlæg kræver en ændring af den gældende spildevandsplan. K-område i den gældende spildevandsplan omfatter i dag en planlagt spildevandskloakering af udvalgte parceller langs Lufthavnsvej samt angivelse af tilhørende, planlagte ledningsanlæg og pumpestationer. Den planlagte spildevandskloakering af lufthavnsområde indebærer imidlertid, at grundlaget for etableringen af ledninger og pumpestationer ændres i form af bl.a. øgede vandmængder, hvilket nødvendiggør en tilpasning af spildevandsplanens angivelser til de heraf affødte ændringer af kloaksystemet. De ændrede vandmængder efter afskæringen af Forsvarets renseanlæg medfører behov for omlægning af spildevandsselskabets ledningssystem i Lufthavnsvej og Thistedvej til en øget dimension samt et ønske om ændret afløbsstruktur i området ved Thistedsvejs krydsning af Lindholm Å. Spildevandsselskabets pumpestation ved Ellebæk er ikke forberedt på den fremtidige forøgede vandmængde fra spildevandskloakeringen af lufthavnsområdet. Pumpestationen ved Ellebæk skal derfor udbygges, hvilet der ikke er plads til på den nuværende placering. En ny placering til pumpestationen er fundet på et areal ejet af Aalborg Kommune mellem Thistedvej 112 og Lindholm Å. Den nye pumpestation vil blive etableret under jorden, hvor kun dæksler vil være synlige på terræn. Med den valgte placering afgrænses pumpestationen af den eksisterende træbevoksning og vil ikke være synlig fra Thistedvej. Med en placering af pumpestationen mellem Thistedvej 112 og Lindholm Å overflødiggøres den i K-område aktuelt planlagte pumpestation syd for Sundvej. Angivelsen af en planlagt pumpestation flyttes derfor fra syd for Sundvej til mellem Lindholm Å og Thistedvej 112. Den planlagte, fremtidige afløbsstruktur i Lufthavnsvej skal endvidere tilpasses til såvel den eventulle 3. Limfjordsforbindelse (tracéet for Egholmlinjen), som den planlagte stikbane fra Lindholm station til Lufthavnen. Møde den Side 42

45 Med nærværende tillæg til spildevandplanen tilvejebringes grundlaget for en miljømæssig forsvarlig håndtering af lufthavnsområdets spildevand. Dette er en væsentlig forudsætning for den i Kommuneplantillæg og lokalplan planlagte udvidelse af lufthavnens kapacitet. Ved ændringen skabes endvidere det formelle juridiske grundlag for, at Aalborg Forsyning, Kloak A/S kan modtage og rense spildevand fra lufthavnsområdet, opkræve tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag, samt gennemføre ekspropriation i den udstrækning, det bliver nødvendigt for at gennemføre det planlagte anlægsarbejde. Konsekvenser af ændringen Flyvestation Aalborgs private renseanlæg planlægges nedlagt, og spildevandet fra lufthavnsområdet føres til rensning på Renseanlæg Vest via spildevandsselskabets ledningssystem. Spildevandsplanens angivelser for lufthavnsområdet ændres i overensstemmelse hermed. K-område udgår af spildevandsplanen, da hovedparten af ejendommene inden for K-området er placeret i tracéerne for henholdsvis Egholmlinjen og stikbanen (se side 1 og 2). Ejendommene vil efter en individuel forhandling med Aalborg Forsyning, Kloak A/S fortsat have mulighed for at blive spildevandskloakeret som enkeltbeliggende ejendomme. Fællesprivate spildevandsanlæg De planlagt tilsluttede bygninger på Flyvestation Aalborgs arealer er beliggende på flere matrikler med fælles spildevandsledninger. Det angives derfor på spildevandsplanen, at spildevand fra Flyvestation Aalborg afledes via et fællesprivat spildevandsanlæg. Tilsvarende forefindes der i dag fællesprivate spildevandsledninger på Aalborg Lufthavns område, og det angives derfor, at spildevand fra Aalborg Lufthavn afledes via et fællesprivat spildevandsanlæg. Med udgangspunkt i aftalen mellem Forsvaret, Aalborg Lufthavn og Aalborg Forsyning, Kloak A/S angives de planlagt tilsluttede bygninger inden for de to fællesprivate områder som enkeltbeliggende ejendomme, og Aalborg Forsyning, Kloak A/S opkræver tilslutningsbidrag svarende til dette. Hvis yderligere bygninger efterfølgende ønskes tilsluttet, skal dette tilsvarende ske via aftale med Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Det planlagte lufthavnshotel forventes udmatrikuleret og tilsluttet som en selvstændig, enkeltbeliggende ejendom. Når de formelle forhold er bragt på plads, vil ejendommen efterfølgende blive angivet på spildevandsplanens kortvisning. Møde den Side 43

46 Fjernt beliggende ejendomme på Flyvestationens område To bygninger på Flyvestationens område (benævnt bygning 477 og 609) afleder i dag spildevand via septik/trix-tank til nedsivning. Bygningerne, der er markeret på side 2, er beliggende langt fra andre bygninger og fra eksisterende og kommende spildevandsledninger. Flyvestation Aalborg har derfor været i dialog med miljømyndigheden (Miljø- og Energiforvaltningen), der stiller sig positiv overfor en løsning, hvor bygningerne ikke tilsluttes spildevandssystemet. Flyvestation Aalborg undersøger aktuelt mulighederne for en bedre rensning af spildevandet, alternativt muligheden for anvendelse af opsamlingstanke. Spildevandsselskabets planlagte ledninger Det er aftalt mellem Forsvaret, Aalborg Lufthavn og Aalborg Forsyning, Kloak A/S, at spildevandsselskabet etablerer en pumpestation på Forsvarets areal syd for Lufthavnsvej og i umiddelbar nærhed af Aalborg Lufthavn. Pumpestationen træder i stedet for en planlagt pumpestation ved krydset Lufthavnsvej/Lervej, der aktuelt fremgår af såvel den gældende spildevandsplan, som lokalplan Flyvestation Aalborg og Aalborg Lufthavn etablerer hver for sig selvstændige, private ledningssystemer frem til spildevandsselskabets pumpestation. Det fremlagte forslag til placering af pumpestation på Forsvarets areal justeres i henhold til fremsat ønske om alternativ placering af pumpestationen, jf. senere Bemærkninger fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S til ændringsforslaget. Fra pumpestationen føres spildevandet via planlagte, nye tryk- og gravitationsledninger i og langs Lufthavnsvej og Thistedvej frem til spildevandsselskabet ledningssystem øst for Lindholm Å. Ved Stenholm og i området ved Thistedvej/Ellebæk vil der være behov for at krydse private matrikler, ligesom der forventes et behov for midlertidige arbejdsarealer. Som følge af de ændrede vandmængder efter afskæringen af Forsvarets renseanlæg ændres planen for den fremtidige afløbsstruktur i området ved Thistedsvejs-krydsning af Lindholm Å. Den eksisterende pumpestation ved Ellebæk og den hidtil planlagte pumpestation i K-område erstattes med én ny og samlet pumpestation på det grønne areal mellem Lindholm Å og Thistedvej 112. Den i spildevandsplanens aktuelt angivne planlagte pumpestation ved Nyborgvej 2 slettes. Den planlagte placering var i konflikt med tracéet for den 3. Limfjordsforbindelse (Egholmlinjen), og med det aktuelle projektgrundlag er pumpestationen ikke længere relevant. I bilag 2 er opsummeret ejer- og matrikeloplysninger for matrikler, der forventes direkte berørt af planlagte ledningsarbejder og pumpestationer. Det bemærkes, at spildevandsplanen kun fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelsen af kloakprojekter, og det er derfor kun muligt at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. Alle ejendomme, der ligger tæt på de viste nye spildevandsanlæg, må derfor forventes at kunne blive berørt af anlæggene. Møde den Side 44

47 Miljøvurdering Håndteringen af regn- og spildevand på lufthavnsområdet indgik som elementer i den til Kommuneplantillæg tilhørende Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering. Den planlagte nedlæggelse af Flyvestation Aalborgs private renseanlæg er bl.a. medtaget som en forudsætning for vurderingen. Nedlæggelsen af Forsvarets renseanlæg og håndteringen af regn- og spildevand i øvrigt er dermed forudgående blevet miljøvurderet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. For så vidt angår forslagets angivelse af planlagte ledningsanlæg, skal der i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013) 3, stk. 3.2 ikke gennemføres miljøvurdering, hvis planer (eller ændringer heri) omfattet af 3, stk. 1, nr. 1 fastlægger anvendelse af mindre områder på lokalt plan eller alene omfatter mindre ændringer i planen, som ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. De foreslåede ændringer af spildevandsplanen vurderes i øvrigt ikke at få væsentlige (negative) indvirkninger på miljøet, idet nedlæggelsen af Flyvestation Aalborgs private renseanlæg til fordel for rensning på Renseanlæg Vest må forventes at medføre en forbedret rensning af spildevandet fra lufthavnsområdet inden udledning til Limfjorden. Der er på denne baggrund ikke fundet anledning til yderligere miljøvurdering af det aktuelle forslag. Økonomi Aalborg Forsyning, Kloak A/S forventede bruttoudgift til at etablere et nyt ledningssystem i Lufthavnsvej og Thistedvej, inkl. anlæggelse af de planlagte pumpestationer ved henholdsvis Lufthavnen og Thistedvej 112, estimeres til ca. 18 mio. kr., ekskl. moms. Udgifterne ved nedlæggelsen af det private renseanlæg samt til de nødvendige ledningsanlæg internt på de private arealer og frem til spildevandsselskabets pumpestation ved lufthavnsområdet finansieres af Flyvestation Aalborg og Aalborg Lufthavn. Aalborg Forsyning, Kloak A/S forventer samlet at modtage tilslutningsbidrag fra Aalborg Lufthavn, Flyvestation Aalborg og lufthavnshotellet på i alt ca. 4,1 mio. kr., ekskl. moms. Tidsplan Aalborg Forsyning, Kloak A/S forventer at udføre de nødvendige anlægsarbejder i perioden Lufthavnshotellet skal tilsluttes senest 1. oktober 2014, hvor hotellet forventes at stå klar. Offentliggørelse af ændringsforslaget Efter behandling i Miljø- og Energiudvalgets møde den 19. marts 2014 (punkt 5) har ændringsforslaget været offentligt fremlagt i perioden fra den 2. april 2014 til den 28. maj Møde den Side 45

48 Indsigelser til ændringsforslaget Ved offentlighedsfasens udløb var der indkommet en indsigelse til ændringsforslaget. Indsigelsen er fra John Tonnesen Kristiansen, Lufthavnsvej 27, 9400 Nørresundby. John Tonnesen Kristiansen gør indsigelse mod, at hans ejendom ikke vil blive tilkoblet det nye kloaksystem medmindre, at han er villig til at betale nyt tilslutningsbidrag. Indsigelsen er vedhæftet som bilag 3. Miljø- og Energiforvaltningen har i forbindelse med behandlingen af indsigelsen anmodet Aalborg Forsyning, Kloak A/S om bemærkninger til indsigelsen. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har ved brev af 10. september 2014 fremsendt høringssvar til Miljøog Energiforvaltningen. Høringssvaret er vedhæftet som bilag 4. Jf. det afgivne høringssvar accepterer Aalborg Forsyning, Kloak A/S, at ejendommen tilsluttes kloaksystemet, og at der ikke skal betales tilslutningsbidrag. På baggrund heraf indstiller Miljø- og Energiforvaltningen, at indsigelsen fra John Tonnesen Kristiansen imødekommes. Bemærkninger fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S til ændringsforslaget Aalborg Forsyning, Kloak A/S har ved brev af 10. september 2014 til Miljø- og Energiforvaltningen fremsat ønske om, at den i forslaget skitserede pumpestation ved Lufthavnsvej/Cargovej flyttes til Lufthavnsvej/Lervej, som vist i det fremsendte brev af 10. september Brevet er vedhæftet som bilag 5. Det fremgår af brevet fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S, som begrundelse for ændringen, at i forbindelse med den politiske behandling af nærværende ændringsforslag, har Aalborg Lufthavn henvendt sig til Aalborg Forsyning, Kloak A/S, idet Lufthavnen på sigt ønsker byggemodnet et større areal langs Lufthavnsvej. Endvidere har Aalborg Forsyning, Kloak A/S modtaget en række oplysninger fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste omkring placering af eksisterende kommunikationskabler. Disse forhold gør, at Aalborg Forsyning, Kloak A/S i samråd med Forsvaret ønsker at flytte pumpestationen til en placering ved Lervej, som angivet i brevet. Pumpestationen placeres på samme matrikel som tidligere forudsat. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har supplerende oplyst, at det med Flyvestation Aalborg og Aalborg Lufthavn er aftalt, at Aalborg Forsyning, Kloak A/S etablerer en spildevandsledning i Lufthavnsvej ca. frem til den først planlagte placering af pumpestationen, det vil sige nær Cargovej. Flyvestation Aalborg og Aalborg Lufthavn etablerer hver for sig selvstændige, private ledningssystemer frem til denne ledning. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at ønsket fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S om flytning af pumpestationen, jf. ovenstående, imødekommes. Møde den Side 46

49 Ændringsforslagets videre behandling s vedtagelse af spildevandsplanen kan, jf. Miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 4, ikke påklages til anden administrativ myndighed. Efter endelig vedtagelse af spildevandsplanforslaget orienteres John Tonnesen Kristiansen om resultatet af byrådets behandling af ændringsforslaget. Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1: Uddrag af spildevandsplanens bydelsplan G3, Lufthavnsvej - bilag til ændringsforslag for spildevandskloakering af Lufthavnsområdet. Bilag 2: Opsummering af ejer- og matrikeloplysninger for matrikler, der forventes direkte berørt af planlagte ledningsarbejder og pumpestationer. Bilag 3: Indsigelse fra John Tonnesen Kristiansen, Lufthavnsvej 27. Bilag 4: Svar fra Kloak A/S vedr indsigelse fra John Tonnesen Kristiansen, Lufthavnsvej 27 til forslag til ændring af spildevandsplanen for Lufthavnsområdet. Bilag 5: Brev fra Kloak A/S vedr. ændring af placering af pumpestation ved Lufthavnsvej. Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Møde den Side 47

50 Punkt 12. Beredskabscenter Aalborg - Virksomhedsplan , status Miljø- og Energiudvalget fremsender til byrådets orientering Status på Virksomhedsplan , som indeholder en redegørelse for målopfyldelse for Lene Krabbe Dahl var fraværende. Magistraten har haft sagen til orientering. Tina French Nielsen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Med baggrund i den aftale Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået vedrørende kommunernes redningsberedskab, som indebærer, at antallet af organiserede beredskaber fra 2016 skal reduceres til maks. 20 i hele landet, og der skal ske en væsentlig reduktion af omkostningerne til beredskabet, vil redningsberedskabet i Aalborg Kommune dermed blive berørt af aftalen. I regi af KKR er det besluttet, at en arbejdsgruppe med kommunaldirektører skal udarbejde et forslag til et fremtidigt samarbejde de nordjyske kommuner imellem. Kravet om kun 20 beredskaber i Danmark medfører, at Nordjylland matematisk har maks. to beredskaber efter strukturændringen. Den 29. august har arbejdsgruppen udarbejdet tanker, synopsis for opgaven, organisering, tidsplan m.v., hvorefter der udarbejdes rapport om, at arbejdet er igangsat til forelæggelse for KKR den 12. september Det foreslås, at udarbejdelse af Beredskabscenter Aalborg Virksomhedsplan afventer, at den endelige aftale for redningsberedskabet i Nordjylland bliver forhandlet på plads. Miljø- og Energiudvalget har i møde den 26. juni 2014 (punkt 2) godkendt virksomhedsplan for Beredskabscenter Aalborg. I forlængelse heraf er der udarbejdet evaluering og konklusion på periodens mål. Følgende bilag er vedhæftet: Status på Virksomhedsplan Møde den Side 48

51 Beslutning: Til orientering. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Møde den Side 49

52 Punkt 13. Beredskabscenter Aalborg - Strukturændringer i redningsberedskabet Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender følgende anbefalinger om strukturændringer i redningsberedskabet: At Aalborg Kommune søger et bredt samarbejde med de øvrige kommuner i Nordjylland om fælles beredskab. At fastholde, at forebyggelse og afhjælpende beredskab er samhørige. At der vælges en samarbejdsform, hvor serviceområderne kan fastholdes. Tommy Eggers og Anna Kirsten Olesen var fraværende. Beredskabskommissionen godkender anbefalingerne. Anna Kirsten Olesen, Mariann Nørgaard og Rasmus R. Rasmussen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Indledning Med baggrund i den aftale Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået vedrørende kommunernes redningsberedskab, som indebærer at, antallet af organiserede beredskaber fra 2016 skal reduceres til max. 20 i hele landet, og der skal ske en væsentlig reduktion af omkostningerne til beredskabet, vil redningsberedskabet i Aalborg Kommune dermed blive berørt af aftalen. Baggrund Redningsberedskabet i Aalborg Kommune varetages af Beredskabscenter Aalborg, som er en kommunal enhed, der er organiseret som en virksomhed efter selvforvaltningsaftalen med. Visionen og idegrundlaget for Beredskabscenter Aalborg er at skabe et godt og fagligt solidt beredskab til lavest mulige omkostninger ved at inddrage andre opgaver i virksomhedens virke, så alle ressourcer anvendes optimalt, dette med sigte om også at kunne opbygge og fastholde en god arbejdsplads. Dette gør, at virksomheden kan drives ud fra et grundlag om et solidt beredskab med lavest mulig finansiering via skatter. Den alternative finansiering sker ved udførelse af serviceopgaver i det offentlige regi. Møde den Side 50

53 Beredskabscenter Aalborg er organiseret med tre kerneområder, som fungerer i en fællesorganisation. Det er Myndighedsområdet, Operationelt beredskab, og Serviceområdet. De tre områder fungerer med respekt for lovgivningen med fælles ledelse og fælles ejendom og materiel og med fælles personale. Det økonomiske grundlag for alle tre områder er således afhængigt af de to andre områder, hvorfor en opdeling vi få store konsekvenser ikke mindst for økonomien, - men også konsekvenser på andre områder. Beredskabet har pt. 17 forskellige forretningsområder, som giver et dækningsbidrag til finansieringen af beredskabet, der vil mangle, såfremt de tre områder adskilles. Myndighedsområdet omfatter al myndighed efter Beredskabsloven og delvis efter byggeloven. Det omfatter sagsbehandling ved byggeri, det omfatter brandsyn, og det omfatter den mere taktiske del af brandforebyggelse. Myndighedsområdet omfatter også koordineringen af Aalborg Kommunes beredskabsplanlægning for alle kommunens sektorer. Det omfatter krisestyring og kriseledelse, når der sker utilsigtede hændelser, uanset i hvilken sektor i kommunen det opstår. Operationelt beredskab er det der populært kan kaldes opgaver med Horn og Blink (brandvæsen). Det er beredskabet der rykker ud, når ulykken er sket. Det er et beredskab, som skal have kort responstid, og det er et beredskab med personale med kompetence til netop disse opgaver, en kompetence, der bl.a. opretholdes ved, at operationelt beredskab er med til at løse en del af opgaverne på myndighedsområdet. Serviceområdet er forretningsområder i form af services, vi leverer til andre offentlige instanser. Det er indtægtsdækkede områder, hvor bl.a. personaleressourcer fra beredskabsområdet anvendes optimalt, således at når der ikke er beredskabsopgaver, løses serviceopgaver. Økonomi I aftalen mellem KL og Regeringen er reduktion i omkostningerne ved strukturændringen for hele landet afsat til 50 mio. kr. i 2015 og 25 mio. kr. i 2016, hvilket for Aalborg Kommune vil udgør en andel på kr. i 2015 og kr. i Herudover indgår beredskabet i Moderniseringsaftalen med 3,5 mio. kr. for Omkostningerne for redningsberedskabet i de enkelte kommuner svinger fra under 200 kr. til over 600 kr. pr indbygger. Redningsberedskabet i Aalborg Kommune har kostet 195 kr. pr indbygger (2014-priser) i gennemsnit de seneste år og var i 2013 på 202 kr. pr indbygger, hvilket er i landets laveste del, dette grundet allerede gennemførte rationaliseringer og grundet den virksomhedsstruktur- og drift, vi har. Besparelsen ved den kommende strukturændring skal således findes ved, at redningsberedskabet samarbejder med de øvrige kommuners beredskaber i Nordjylland på en måde så stordriftsfordel kan udnyttes fuldt ud. Dette vil medføre en rationel udnyttelse af ressourcerne men forudses også at medføre reduktioner i personalet samt en serviceforringelse ved lukning af enkelte stationer. Møde den Side 51

54 For redningsberedskabet i Aalborg Kommune er det vigtigt for at bevare eksistensen af Beredskabscenter Aalborg, at kunne fastholde de tre kerneområder samlet, Operative opgaver, Myndighedsopgaver og Serviceopgaver. Det er vigtigt ud fra både økonomiske forhold og ud fra faglige hensyn. Proces I regi af KKR er det besluttet, at en arbejdsgruppe med kommunaldirektører skal udarbejde et forslag til et fremtidigt samarbejde de nordjyske kommuner imellem. Kravet om kun 20 beredskaber i Danmark medfører at Nordjylland skal have væsentligt færre beredskaber efter strukturændringen. Der udarbejdes en rapport om, at arbejdet er igangsat til forelæggelse for KKR. Samlet vurdering Det er Beredskabscenter Aalborgs mål at yde Aalborg Kommunes borgere og virksomheder en optimal beredskabsmæssig service inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen og af Aalborg Byråd. Miljø- og Energiforvaltningen anbefaler, at der etableres et bredt fælles beredskab for Nordjylland, så der skabes størst muligt grundlag for, at effektiviseringer kan gennemføres. Samtidigt er det afgørende, at Beredskabscenter Aalborg kan fastholde den synergi, der allerede er skabt ved at drive serviceopgaver i offentligt regi. Forsvinder denne mulighed, vil det medføre en yderligere forringelse af det beredskabsmæssige serviceniveau, da overskuddet fra serviceaktiviteterne i dag er med til at sikre et godt og billigt beredskab i Aalborg Kommune. Den videre proces Efter behandling i Miljø- og Energiudvalget den 3. september 2014 (punkt 4) blev sagen sendt til udtalelse hos Beredskabskommissionen. Da der ikke fremkom bemærkninger fra Beredskabskommissionen, forelægges sagen hermed til byrådets behandling. Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Brev fra Kommunernes Landsforening (KL) vedr. redningsberedskabet i økonomiaftalen for 2015 Bilag 2 - Notat vedr. redningsberedskabet i Aalborg Kommune Bilag 3 - De tre kerneområders sammenhøringhed Bilag 4 - Supplerende materiale Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Møde den Side 52

55 Punkt 14. Beretning nr. 38 om revision af Aalborg Kommunes årsregnskab 2013 samt godkendelse af årsregnskab Magistraten indstiller, at byrådet godkender beretning nr. 38 om revision af Aalborg Kommunes årsregnskab for 2013, og at byrådet samtidig godkender Aalborg Kommunes årsregnskab for Beretning nr. 38 om revision af Aalborg Kommunes årsregnskab 2013 blev behandlet af byrådet den 22. september Statsforvaltningen har efterfølgende gjort Aalborg Kommune opmærksom på, at byrådet i den forbindelse samtidig skal træffe særskilt godkendelse af kommunens årsregnskab for 2013, hvorfor sagen genfremsendes til byrådets behandling med denne tilføjelse. Hans Henrik Henriksen var fraværende. Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådet den 27. oktober 2014, idet Statsforvaltningen har anmodet om, at sagen behandles på førstkommende byrådsmøde. Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 Magistratens beslutning foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers har den 15. august 2014 afgivet beretning om revisionen af Aalborg Kommunes årsregnskab for Beretningen er opdelt i følgende hovedafsnit: Konklusion på den udførte revision Revisionens formål, udførelse og afrapportering Den løbende revision Den afsluttende revision Forvaltningsrevision Anden rådgivning og assistance Lovpligtige oplysninger Bilag 1 Afgivne beretninger og erklæringer. Til beretningen er som særskilt dokument vedhæftet: Møde den Side 53

56 Bilag 2: Redegørelse til ressortministerierne om revisionen af områder, der er omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra staten vedrørende regnskabsåret Bilag 3: Oversigt over konstaterede fejl og mangler på Beskæftigelsesministeriets, Social-, Børne- og Integrationsministeriets samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters områder - regnskabsåret Bilag 4: Temarevision 2013 Kommunernes hjemtagelse af statsrefusion hen over året. I afsnit 1.1 Revisionserklæring/påtegning fremgår følgende: Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2013 i alle væsentlige henseender er i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse 1207 af 9. oktober 2013 om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I afsnittet er der ligeledes supplerende oplysninger om forståelse af revisionen: Aalborg Kommune har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budgetog regnskabsvæsen, revision mv. som sammenligningstal i regnskabsopgørelsen for regnskabsåret 2013 medtaget det af byrådet godkendte budget for Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. I afsnit 1.2 Bemærkninger, der skal besvares over for tilsynsmyndigheden, angiver revisionen, at revisionen ikke har givet anledning til bemærkninger, som skal besvares over for tilsynsmyndigheden. Bilag 2-4 til revisionsberetning af 15. august 2014 vedrørende årsregnskab 2013 Revisionsberetning nr. 38 af 15. august 2014 vedrørende årsregnskab 2013 Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Møde den Side 54

57 Punkt 15. Revisionsberetninger Magistraten indstiller, at byrådet godkender følgende revisionsberetninger for regnskabsåret 2013 omhandlende selvejende institutioner, hvori PriceWaterhouse Coopers samt BDO Kommunernes Revision ikke har anført bemærkninger, som byrådet skal besvare. Tina French Nielsen og Lasse P. N. Olsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Beretningerne omhandler: - Limfjordsbroen - Kunsten - Nordjyllands Historiske Museum - Huset - Det Grønlandske Hus. Beretningerne er tidligere udsendt til byrådets medlemmer. Det Grønlandske Hus Huset Kunsten Limfjordsbroen Nordjyllands Historiske Museum Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl og Mads Duedahl Johansen var fraværende. Mødet hævet kl Møde den Side 55