Barnets Stemme et bottom up tiltag i IBØ

Transkript

1 National læringskonference for specialtilbud d et bottom up tiltag i IBØ / Område Indre By og Østerbro, Børne- og Ungdomsforvaltningen i København Teamleder PPR psykologerne Jette Lentz og skoleleder Kirsten Hansen

2 Program Hvorfor børneperspektivet? Værktøjer fra GIRFEC i Skotland omsat til københavnske skoler og dagtilbud set i relation til alle børn der er i risiko for at falde fra Mosaiktilgange som data til børneperspektiver

3 i IBØ et bottom up projekt At skabe løsninger med og omkring børn og deres forældre Børnesyn Børn ses som eksperter i eget liv. 3

4 Værdier og principper i Inklusion, FNs Børnekonvention Helhedsorienterede tilgange i det tværfaglige arbejde / i partnerskaber / fælles handleplan Bygger på styrker og modstandskraft i fællesskabet og i barnet 4

5 Opgaverne i RC/PLC tværfaglig support FOREBYGGENDE INDGRIBENDE FOREGRIBENDE Indsatser rettet specifikt mod det enkelte barn: Specialiseret indsats (5 %) Indsatser rettet mod en gruppe af børn, uden udpegning af den enkelte (20%) Indsatser rettet mod alle i fællesskabet (100 %)

6 FNs børnekonvention BARNETS STEMME

7 Mindset Det styrkebaserede børnesyn Børn er eksperter i eget liv Fokus er på livsduelighed og styrker Det hele barn Børn lærer gennem andre børn Evidensmarkører: børnene Det kompenserende børnesyn Kompenserede pædagogik Individets mangler og svagheder Analyser og beskrivelser af barnets sårbarheder og evt. diagnoser Barnet set som offer 7

8 De professionell indsamling af data Ved PPRs udforskning af vanskelighe der og styrker De kollaborative processer kvalificerer indsatserne Didaktik Barnet som aktør I samarbejdet på tværs af barnets liv Deltagelsesmuligheder De voksnes ansvar forældresyn børnesyn Inddragelse ved beslutninger i dets liv / læring

9 PPR s udforskning af handlemuligheder i børnefællesskaberne PPV og børnesynet Observationer af fællesskaber Opmærksomhed i forbindelse med det dobbelte perspektiv Fra ydre til indre motivation Rådgivning og vurderinger ud fra resiliensmodellen Faciltator af forandringer i grupper Kollaboratør og mindre ekspert Medudvikler af styrkebaserede børnecentrerede processer - teori og i praksis Sikring af barnets stemme i alle sammenhænge Medudvikler af deltagelsesmetodikker for alle børn i alle aldre og med forskellige ressourcer. 9

10 Målet er at skabe trivsel for det enkelte barn og gode læringsmiljøer for alle børn Før Under Efter Forberedelse:......

11 helhedsmodel ved analyser og vurdering af behov

12 12

13 De 8 trivselsindikatorer Aktiv: har mulighed for deltagelse i aktiviteter, lege, sport, som bidrage til sund opvækst og udvikling både hjemme og i børnefællesskaber Respekteret: mulighed for sammen med støttende voksne at blive hørt og inddraget i beslutninger, som påvirker dem. Ansvarlig: har mulighed for og mod på at indgå aktivt og ansvarligt i skole, dagtilbud og andre fællesskaber og hvor det er nødvendigt, får det passende støtte og vejledning og bliver inddraget i beslutninger, som påvirker dem. Inkluderet: får hjælp til at overvinde social, uddannelsesmæssig, fysisk og økonomisk ulighed og bliver accepteret som en del af det fællesskab, som det lever, lærer og udvikler sig i. Sikkerhed/tryghed: bliver beskyttet mod overgreb, forsømmelser eller misrøgt hjemme, i skolen og i børnefællesskabet. Sundhed: sikres i sit miljø med højst mulig standard for fysisk og mental sundhed og med adgang til passende sundhedspleje. Udvikling: bliver hjulpet og vejledt i egne læreprocesser og i udviklingen af færdigheder ( sproglige sociale faglige) samt i selvsikkerhed og selvværd hjemme, i skolen, dagtilbud og andre fællesskaber. Omsorg: lever i familierammer med omsorg og med ekstra støtte, hvis det er nødvendigt eller hvis det ikke er muligt i en passende plejeordning

14

15

16 Robusthedsmatrix Udfordringer Det vi ved om livsbegivenheder eller situationer, som betyder en trussel i forhold til sund udvikling Robusthed Det ved vi om individets styrker/karakteristika/ egenskaber, der fremmer normal udvikling under svære omstændigheder B A R N KONTEKST Sårbarhed Det vi ved om individets karakteristika som muligvis truer sund udvikling hos individet Diagnoser Beskyttelsesfaktorer Det vi ved om faktorer i individets miljø, som fremtræder som buffere i forhold til de negative effekter af udfordrende erfaringer

17 Kompetencecentre Hafniaskolen (familiekurser) Andre relevante ressourcer -Frivillige -Ældresagen Barnets stemme SKOLENS PRAKSIS Ressourcecenter /PLC Interne: Pædagogisk leder/souschef Leder af PLC Teamkoordinator og funktionslærer Inklusionspædagoge r Læringsvejvisere/ årgangskonferencer Læsevejleder matematikvejledere AKTvejledere KKFO SSP It-support autismeekspert /ADHD Eksterne: PPR psykolog Skole-socialrådgiver Sundhedsplejersker Integrationsvejleder U&U vejleder SSP Tale-hørelærer Forældre/ bisiddere Barnet

18 interview guides

19 4 mål/ønskede resultater

20 Barnets stemme

21

22 Case: ØF 6. kl Omstændigheder Virksomme mekanismer Målgruppe Aktiviteter Delmål Mål Elev i 6. klasse, som udfordrer fællesskabet og er fagligt bagud Styrkebaserede aktiviteter i fht til det, der virker i undervisningen Fokus på elevens læringsstile Lærere og forældre får bedre mulighed for at understøtte den faglige og sociale udvikling Evaluering og opfølgning 2 gange indenfor 5 måneder Børneinterviewet som katalysator for forandringer i børnefællesskabet og i læringssituationer og i læring Eleven får en tro på at han kan flytte sig fagligt og socialt Eleven bliver opmærksom på hvordan hans adfærd bliver anerkendt og positiv opfattet Eleven oplever sig vellidt og respekteret Eleven oplever at have fået 3 venner i klassen og er løftet 1½ klassetrin på 5 måneder

23 Vigtige redskaber til at opnå løsningsfokuserede tilgange - Byg samtalerne op med fokus på det, der gik godt - Find undtagelser - Ønsker / håb for fremtiden - Skalering 23

24 Barnets stemme møde Barnets hjælpere

25 Lærer Fælles refleksion / trin 1 Didaktik Faglige læringsmål Hvorfor og hvordan skal vi lære det? Undervisningsdiff. Pædagog Relationer Børns bidrag i fællesskaber Leg og læring Mosaiktilgange Børneinterviews 25

26 Fælles refleksion / trin 1 Opfyldelse af børns basale psykologiske behov : autonomi forbundethedkompetencer PPR psykolog Fællesskabets nærmeste udviklingszone Meningsfuld undervisning og de beskyttende faktorer De proff. s syn på børns deltagelses- og handlemuligheder 26

27 Barnets stemme Mosaiktilgangen - henter data fra barnet selv i dets miljø

28 Det teoretiske udgangspunkt i mosaik tilgangen 1. Den sociologiske tilgang om det aktive barns udvikling: Børn ses ikke som passive objekter i forskningen eller samfundsmæssigt men som sociale aktører helt fra starten af deres liv 2. Gennem Participatory Appraisal teknikker gøres stemmer fra de mindst magtfulde medlemmer af fællesskaber synlige og bliver en katalysator for forandring i mosaiktilgangen udviklet som visuelle og verbale redskaber DATO PRÆSENTATIONSTITEL 28

29 Mosaiktilgange Formålet med de oprindelige undersøgelser var at udvikle metoder for at få stemmerne fra små børn ind ved evalueringen af support. Navnet mosaik blev valgt til at formidle forskellige stykker eller perspektiver med henblik på at skabe et billede af børns verdener, både i deres individuelle og kollektive liv. Mosaic tilgange kombinerer de traditionelle metoder observation og interview med introduktionen af participatoriske værktøjer / deltagelsesmuligheder. Børn bruger fx kameraer til at dokumentere "hvad der er vigtigt her«; de tager forskeren/læreren med ud på tur, og de er ansvarlig for, hvordan dette registreres og gøres kort ved hjælp af deres fotografier og tegninger. Hvert værktøj danner en helhed af mosaik: Herigennem kan børn fortælle om deres syn og erfaringer vedr. skolegang, børnehave, familieliv m.v. DATO IONSTITEL 29

30 Pædagogik vedr. det at lytte - og mosaiktilgange Indre lytten eller selvrefleksion - hjælper barnet til at lytte til sit indre som en kreativ proces, hvor barnets har frihed til at udtrykke en ide for første gang eller på en ny måde Mange måder at lytte eller åbenhed over for andre "stemmer - mulighed for praktikere, grupper af børn og forældre eller for det enkelte barn at lytte til sig selv som til gruppen lærer/forsker er arkitekten for disse rum, hvor forskellige perspektiver kan foldes ud Synlig / visuel lytten omfatter dokumentation og fortolkning - Børnenes egne producerede bøger er et eksempel på synlig lytning på individuelt niveau. På et organisatorisk niveau kan børnenes egne producerede bøger / fotoserier m.v. vises for andre pædagoger/lærere, PPR, forældre, andre børn. Mosaiktilgangen gør det muligt, at både lærere/forskere og børn bliver medforfattere! DATO PRÆSENTATIONSTITEL 30

31 Konkrete metoder Barnet interviewes. Barnet interviewer andre på dets vej rundt Foto bog barnet laver en bog og dokumenterer Tour/ tur rundt - barnet fører den voksne rundt på vigtige steder i miljøet. Laver et (land)kort en eller flere børn laver et kort over vigtige steder i deres liv Interviews med de voksne om barnets perspektiver på, hvad de ser er vigtigt for barnet.. DATO PRÆSENTATIONSTITE 31

32 WHAT LAURA THINKS ABOUT SCHOOL MOVING FROM P. School TO PARK School

33 It s good at Prospect Bank It s very good because there s lots of things to do I like Sean, Fiona and Aishling LAURA ss VIEWS OF P. School I like playing football I like playing with Sean I like break dancing MRS M. S VIEWS OF LAra AT P. School Lauren likes the wee one s playground She is on the pupil council She has lots of friends She enjoys school Lauren likes Maths and Reading She likes Art, the white board, and baking She also likes horse riding and swimming

34 Laura s Transition Map Transition work in class during P7 year Meeting Mrs M., my teacher My views of P. School Visit to Park School during P7 year My photo tour of P. School and Park School My views of Park School

35 LAURA S VIEWS OF PARK School It looks really good fun I know some people there I will miss my friends and teacher MRS M S VIEWS OF LAURA MOVING TO PARK School I think that Laura will really enjoy Park School Laura is a very friendly girl and she will make lots of new friends

36

37

38 Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

39 Diskussion Når voksne ser børnene som svage, magtesløse og sårbare, kan det så føre til, at voksne får rollen at skulle beskytte og pleje børnene og dermed får lave forventninger til at børn kan udtrykke deres perspektiver, prioriteringer og interesser? Mosaiktilgangen / ser børn som kompetente kommunikatorer og lader dem tage en ledende rolle. - Betyder denne tilgang, at praktikerne skal omdefinere deres voksenrolle og lade børnene deltage som dokumentører, forfattere, fotografer, initiativtagere og kommentatorer? Betyder dette skift, at vi altid skal skabe rammerne for det uventede? DATO PRÆSENTATIONSTITEL 39

40 Systematikken: Interviews, observationer og Børneplanlægningsmøder Før Under Efter Forberedelse:......

41 Nyttige spørgsmål ved kortlægning af praksis Hvilke systematikker hjælper jer / din faggruppe til at være nysgerrige på børns perspektiver? Hvordan påvirker jeres systematik det fokus, I har i inddragelsen af børn perspektiver i læringsmiljøet? Hvordan understøtter jeres systematik, at forældre og børn oplever, at deres bidrag gør en forskel for udformningen af læringsmiljøet? 41

42 Aktuelle udfordringer IBØ 2018 De voksnes antagelser om børnenes perspektiver Ledelsens forpligtelse til at implementere modellerne Barnets identifikation af hjælpere Børneinterviews - hvor meget skal man informere om det er ikke en terapeutisk samtale Børnesyn og voksenansvar Vedholdenhed og systematik 42

43 Barnets stemme Hvilke tanker giver oplægget anledning til hos jer i forhold til understøtte kvaliteten i specialtilbuddenes læringsmiljøer? særlig ting, du tager med dig?

44 30 minutters dialog, videndeling og refleksion : 1.Hvilke opmærksomhedspunkter fra oplægget er vigtige i forhold til alle elevers læring og trivsel? 1.Hvilke positive erfaringer har I allerede indenfor arbejdet med dette tema, og hvilke muligheder og scenarier ser I for jer? 1.Hvilke temaer og udfordringer på specialområdet bør arbejdsgruppen arbejde videre med efter denne konference? 44