Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol)

Transkript

1 Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol) 5. semester Efteråret 2018 Sygepleje - akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb og tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge

2 Kolofon Dato 29. juni 2018 Semesterbeskrivelse for sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol) 5. semester Studieordning 2016 Uddannelsesleder Grisja Vorre Strømstad Studieårskoordinatorer Janne Friis Andersen 2

3 Indhold 1. Semesterets tema: Sygepleje - akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt tværprofessionelle sammenhæng Semesterets struktur Fokusområder Tema A Semesterets indhold Tema A Teoriforløb Tema B Tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Undervisningstilrettelæggelse på semesteret Studieaktivitetsmodellen Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Forudsætning for klinisk undervisning Indhold i den kliniske undervisning Fokusområder i den kliniske undervisning Rammer for klinisk undervisning Studiesamtaler og individuel studieplan Logbog i medicinhåndtering Semesterets obligatoriske studieaktiviteter OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning OSA 2: obligatorisk E- learningsaktivitet i den teoretiske undervisning OSA-klinik: Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning Prøver på 5. semester Ekstern Prøve A Rammer for ekstern prøve Retningslinjer for ekstern prøve Den mundtlige del af prøven Kriterier for bedømmelse Syge- og omprøve Feedback og feedforward Evaluering Bilag 1: Læringsudbytte for 5. semester Bilag 2: Klinik 5. semester i primær Bilag 3: Klinik 5. semester i psykiatrien Bilag 4: Klinik 5. semester i somatik

4 Semesterbeskrivelse 1. Semesterets tema: Sygepleje - akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt tværprofessionelle sammenhæng Der er to overordnede temaer i 5 semester Tema A: Sygepleje akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Temaet retter sig mod at observere, identificere, analysere, vurdere, kommunikere og træffe kliniske beslutninger i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Dette foregår i samspil med patient/borger og pårørende i professionsfaglig, tværprofessionel og tværsektoriel praksis. Fokus for dig, er at opnå viden, færdigheder og kompetencer i akutte og kritiske patient- /borgersituationer i forbindelse med pleje- og behandlingsforløb. Tema B: Tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Temaet retter sig mod tværprofessionelle sammenhænge med organisatoriske, strukturelle og faglige skel, hvor professionerne indgår i forskellige typer af professionelle samarbejdsformer. Undervisningsområde Teori 20 ECTS Klinik 10 ECTS Sygepleje/ farma/ sygdomslære/an/fys 7,5 7,5 Organisation, administration og ledelse 1 1 Etik/ videnskabsteori/ forskningsmetodologi 1,5 1,5 Tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge 10 I alt

5 1.1 Semesterets struktur Semesterets første 13 uger er inddelt i et teoriforløb og et klinikforløb, og afvikles i to spor samt et tværprofessionel og tværsektoriel forløb på 7 uger. Uge 35 Uge 36 Uge 37 Uge 38 Uge 39 Uge 40 Uge 41 Uge 42 Uge 43 Uge 44 Uge 45 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Introuge for alle 5 semester 5.1 Introuge for alle på 5. semester 5.2 Uge 49-4 Klinikforløb for klasse A, B, C, D og E Teoriforløb for Klasse F, G, H, J og K Studiefri uge Studiefri uge Teoriforløb for Klasse A, B, C, D og E Klinikforløb for klasse F, G, H, J og K Eksamen Eksamen Tværprofessionelle forløb 2. Fokusområder Tema A Centrale elementer på 5. semester knytter sig til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Fokusområderne er udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer og er beskrevet i bilag 1. Du skal på dette semester arbejde med følgende fokusområder: 1. Kan forstå, reflektere over og systematisk observere, diagnosticere, kommunikere, prioritere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til akut og kritisk syge borgere og patienter med udgangspunkt i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab 2. Kan anvende og vurdere udvalgt viden om sygdomsfaglighed, farmakologi, lægemiddel- og medicinhåndtering i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb, samt inden for rammedelegation ordinere medicin 3. Kan vurdere udfordringer og dilemmaer i klinisk beslutningstagen under hensyntagen til kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver samt intervenere inden for rammerne af gældende lovgivning i konkrete sammenhænge 4. Kan tage medansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb, samt anvende standarder og metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling samt reflektere over og anvende udvalgte teknologier, innovation og dokumentationsformer 5. Kan argumentere for og vurdere dilemmaer i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i forhold til etiske og juridiske perspektiver 6. Kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og vurderer rammer, muligheder og barriere i samarbejdet samt med respekt for og anerkendelse af egen og andres professions ansvar 5

6 7. Kan anvende viden og indgå professionelt i relationer med patient/borger og pårørende i kritiske patient-/borgersituationer samt anvende viden om patientens/borgerens mentale sundhed, oplevelser og reaktioner i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb 8. Kan anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i akutte og kritiske pleje-og behandlingsforløb ud fra praksis, udviklings og forskningsbaseret viden samt reflektere over videnskabsteoretiske tilganges indvirkning på professionspraksis. 3. Semesterets indhold 3.1 Tema A Teoriforløb Temaet omhandler klinisk beslutningstagen i relation til akut og kritisk syge. Der er fokus på kirurgiske interventioner med baggrund i cancersygdomme, hjerte- og nyresygdomme samt sygeplejefaglige problemstillinger i relation til disse patientgrupper. Du skal som studerende, tage afsæt i anatomisk og fysiologisk viden fra tidligere i uddannelsen ved semestrets fokus på komplekse sammenhænge og kompensationsmekanismer ved akutte tilstande. Du opnår viden om og kompetencer til at observere og udføre sygepleje til patienter, der skal gennemgå en akut operation, herunder patienter der indgår i accelererede patientforløb. I relation hertil opnår du viden om diagnosticering og behandling af patienter med akut abdomen, hvor tilstanden kan udvikles til hypovolæmisk shock. Du opnår færdigheder til at identificere, vurdere og analysere komplekse sygeplejefaglige tilstande som smerter og kvalme samt behov for ilt terapi, blodtransfusion og væskebehandling herunder forslag til interventioner. Du opnår viden om anæstetika og tromboseprofylakse. Du opnår viden om diagnosticering og behandling af patienter med kræft herunder strålebehandling, medicinsk kræftbehandling og den farmakologi der knytter sig hertil, som antineoplastiske lægemidler, glukokortikoider, hormon-/antihormon- og immunterapi. Du vil opnå viden og kompetencer til at observere og pleje patienter med kræft, og i relation til dette opnå færdigheder til at identificere, vurdere og analysere komplekse sygeplejefaglige problemstillinger med fokus på symptomhåndtering som sepsis shock. Du opnår viden om og kompetencer til, at observere og udføre sygepleje til kritisk syge patienter med akutte hjerte- og nyresygdomme. Du får viden om diagnosticering og behandling af patienter med akut koronart syndrom (AKS). Komplikationer til AKS som akut venstresidigt hjertesvigt, kardiogent shock og akut nyresvigt. Du opnår færdigheder i at identificere, vurdere, analysere og intervenere ved smerteproblematikker og andre problemstillinger fx delirium. Du opnår viden om hjertepræparater og diuretika, og der bygges videre på farmakologi fra tidligere semester. I simulationsbaseret undervisning vil du opnå viden om, og kompetencer til klinisk beslutningstagen og lederskab i en akut situation, ved at indgå i full scale scenarie hvor du vil træne og øve ABCDE metoden, sikker mundtlig kommunikation og teamsamarbejde. Med udgangspunkt i Sundhedsloven, Sundhedsaftaler og regionens Sundhedsplan opnår du viden om, hvilke rammer der er for at skabe sammenhængende patientforløb både generelt og i region H. Ligeledes opnår du viden om, forskellige måder at organisere pati- 6

7 entforløb på og om, kompleksiteten i- og patientens vej til et akut forløb på hospitalsniveau- herunder den organisatoriske forståelse af fx pakkeforløb og forløbsbeskrivelser. Ligeledes opnår du viden om organisering af sygeplejen, og betydningen herfor for patient og sygeplejerskens kliniske lederskab. Med udgangspunkt i sygeplejerskens pligter og rettigheder, opnår du kompetencer til at vurdere sygeplejerskens opgaver i forbindelse med prioritering og delegering. Med udgangspunkt i viden om rammerne for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet og viden om kvalitetsstrategier i sundhedsvæsenet, opnår du kompetencer til at vurdere, hvordan kvalitetsudvikling indgår i sygeplejerskens virksomhedsområde, og kan anvende redskaber og metoder til at understøtte kvalitet- og kvalitetsmålinger herunder viden om forskellige retningsgivende dokumenter og databaser. Endelig opnår du viden om, og kan reflektere over innovation i sundhedsvæsenet. I etikundervisningen er der særlig fokus på at udvikle kompetence til klinisk etisk beslutningstagen. Med udgangspunkt i patienter og borgeres oplevelse af at være alvorligt syg, og/eller døende lægges der især vægt på at diskutere de etiske dilemmaer der kan opstå i den kliniske sygepleje, i forhold til at afveje hensynet til den enkeltes autonomi op mod hensynet til, hvad der tjener den enkelte patient/borger bedst set fra et sygeplejefagligt og medicinsk perspektiv. Derudover diskuteres sygepleje som etisk praksis generelt og specifikt, i forhold til klinisk etisk beslutningstagen, ved udsigtsløs behandling og ophør af livsforlængende behandling. I undervisningen i videnskabsteori vil du opnå viden om forskellige klassiske positioner inden for positivisme og humanvidenskab, og deres indvirkning på udvikling af sygeplejen som evidensbaseret praksis. Sammenhængen mellem forskningsmetodologi og videnskabsteori vil give dig kompetence til, kritisk at læse og vurdere forskningsartikler så du kan integrere forskellige vidensformer i klinisk beslutningstagen. I kommunikation vil der være fokus på sygeplejerskens kommunikation med patienter og pårørende i forbindelse med akut og kritisk sygdom, og på kommunikation som en del af den komplekse sygepleje. Du vil få mulighed for at overveje konkrete kommunikationsudfordringer, og afprøve kommunikationsfærdigheder, der kan støtte til en god opgaveløsning. 3.2 Tema B Tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Beskrives i selvstændig semesterbeskrivelse, som du finder på IntraPol. 4. Undervisningstilrettelæggelse på semesteret I det følgende afsnit kan du læse om tilrettelæggelse af undervisningen på 5. semester i forhold til den teoretiske og kliniske undervisning. 4.1 Studieaktivitetsmodellen På sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet. Gennemsnitlig skal du forvente en studieindsats på 41,25 timer pr. uge. Din forberedelse til undervisningen og dit engagement i undervisningen er vigtige forudsætninger for kvaliteten af undervisningen og din læring. I nedenstående studieaktivitetsmodel for de første 13 uger af 5. semester kan du se, hvilke forskellige typer af studieaktiviteter, der er i semestret, og hvilke forventninger og krav der er til dig og undervisningsforløbet. 7

8 4.2 Teoretisk undervisning Semesteret tilrettelægges med klasseundervisning, obligatoriske studieaktiviteter (OSA), andre studieaktiviteter, studiecafe og simulationsbaseret undervisning. Der vil være undervisning initieret og styret af undervisere og undervisning, hvor grupper af studerende selv arbejder med sygeplejefaglige problemstillinger, samt studiespørgsmål. Studiecafeen er et tilbud på 3 studieår, hvor du kan få studiehjælp på et skemalagt tidspunkt. 4.3 Klinisk undervisning Klinikken foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i primær, psykiatri og somatik. Den kliniske undervisning tager afsæt i Sygepleje akutte og kritiske pleje og behandlingsforløb samt tværprofessionelle sammenhænge. Mange af de patient- / borgerforløb du møder i den kliniske undervisning vil også have karakter af potentielt akutte- og kritiske pleje og behandlingsforløb. I den kliniske undervisning indgår du som studerende i planlagte målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for semesterets fokusområder. Der er specielt fokus på prioriteringer af sygeplejeinterventioner og sygeplejefaglige dilemmaer i akutte eller kritiske eller potentiel akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og pleje- og behandlingsforløb Du skal i samarbejde med den kliniske vejleder/ - underviser prioritere sygeplejefaglige interventioner på baggrund af observationer og vurderinger i akutte og kritiske eller potentiel akutte eller kritiske pleje- og behandlingsforløb. 8

9 Sygeplejefaglige dilemmaer i akut og kritiske og potentielle akutte eller kritiske pleje- og behandlingsforløb Du skal med udgangspunkt i patientens/borgerens, oplevelser og reaktioner i akutte eller kritiske eller potentiel akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb reflektere kritisk over udvalgte situationer og kunne identificere, vurdere og håndtere dilemmaer med inddragelse af etiske og juridiske aspekter. Endvidere skal du vurdere rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde Forudsætning for klinisk undervisning Du skal i Praktikportalen uploade dokumentation for gennemførelse af: Basal hjerte-lunge redning/hlr (certifikat må max være to år gammelt) E-learning: Håndhygiejne (må max være to år gammelt) E-learning: Brandforebyggelse- og bekæmpelse (må max være to år gammelt) Indhold i den kliniske undervisning Du arbejder som studerende med sygeplejefaglige dilemmaer, prioriteringer, klinisk beslutningstagen og klinisklederskab i det akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med afsæt i konkrete patient-/borger situationer. Du skal sammen med den kliniske vejleder/ - underviser udvælge eksemplariske patient- /borger forløb, hvor det akutte, kritiske eller potentielt akutte og kritiske patient-/borgerforløb er fokus. Se bilag 2, 3 og 4 for eksempler på situationer i henholdsvis primær, psykiatri og somatik Fokusområder i den kliniske undervisning Med udgangspunkt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden skal du: 1. I udvalgte akutte eller kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt argumentere for prioriteringer og disses betydning for klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. 2. Argumentere for - og anvende relevante kliniske metoder til vurdering og prioritering i akutte og kritiske samt potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med henblik på klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. 3. Forholde dig kritisk reflekterende i forhold til sygeplejefaglige dilemmaer opstået i akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med inddragelse af etiske og juridiske aspekter. 4. Vurdere og anvende udvalgt sygdomsfaglig viden og viden om medicinhåndtering i akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. 5. Forstå betydningen af samarbejdet med patient/borger og pårørende og betydningen af tværprofessionelt samarbejde i akutte og kritiske eller potentielle akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. 6. Have viden om og kunne argumentere for anvendelse af relevante teknologier, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i relation til akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Rammer for klinisk undervisning I den kliniske undervisning er der beskrevet rammer og krav til den kliniske undervisning, som er gældende gennem hele uddannelsen. Det gælder bl.a. deltagelsespligt, deltagelse i vagter, afholdelse af studiesamtaler, udarbejdelse af individuel studieplan, medicinhåndtering, forudsætninger for klinisk undervisning samt fordeling af ansvar og roller mellem den studerende og den kliniske vejleder. 9

10 Se Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen: I slutningen af den kliniske undervisning godkender den kliniske vejleder/- underviser din opnåelse af deltagelsespligten på 90 % i Praktikportalen. Klinikperioden er obligatorisk 1. Du skal deltage minimum 30 timer i gennemsnit pr. uge for at have gennemført den kliniske undervisning og for indstilling til ekstern prøve Studiesamtaler og individuel studieplan Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder/-underviser og dig. Studiesamtalerne kan afvikles individuelt eller i grupper af studerende. Der afvikles to studiesamtaler i kliniks undervisning efter anvisninger i Rammer og krav for klinisk undervisningsforløb. I samme dokument kan du læse om rammer og krav til den individuelle studieplan Logbog i medicinhåndtering Logbog i medicinhåndtering er et studie- og læringsredskab, der understøtter din læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. Læs mere i Logbog i medicinhåndtering 5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Der er 3 obligatoriske studieaktiviteter (OSA), 2 i teoriperioden og 1 i det kliniske forløb. Deltagelse i OSA er en forudsætning for, at du kan indstilles til den eksterne prøve. Der er dokumentationskrav for deltagelse og gennemførelse. 5.1 OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning Simulationsbaseret undervisning om sygeplejeopgaver, ansvar og kompetencer i forbindelse med blodtransfusion Denne obligatoriske studieaktivitet er simulationsbaseret undervisning om sygeplejeopgaver, ansvar og kompetencer i forbindelse med blodtransfusion. Formålet er, at du kender til og kan anvende konkrete kliniske redskaber, der anvendes i forbindelse med kontrol, opsætning og registrering ved blodtransfusion. Formålet er endvidere, at du kan integrere og anvende viden fra semestrets fagområder til en kompleks sygeplejesituation. Ved udeblivelse fra den planlagte studieaktivitet vil du få mulighed for at gennemføre aktiviteten på et andet tidspunkt så aktiviteten kan godkendes. 5.2 OSA 2: obligatorisk E- learningsaktivitet i den teoretiske undervisning Fokus på medicinhåndtering og lægemiddelregning hvor du skal gennemføre en e-learningsaktivitet vedr. kompleks medicinregning og kompleks medicinhåndtering. Aktiviteten vil foregå på skolen og i Wiseflow med en varighed på 1 time. For at få godkendt OSAen skal 80% af spørgsmålene være besvaret korrekt. Ved ikke gennemførelse af aktiviteten er der mulighed for en ny E- learningsaktivitet. 1 Obligatorisk fremmøde i klinik betyder minimum 90% deltagelse 10

11 5.3 OSA-klinik: Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning Fokus på systematiske prioriteringer Formålet med den obligatoriske studieaktivitet er, at udvikle færdigheder i systematisk prioritering af sygeplejeinterventioner i patient/borger situationer med henblik på klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Den obligatoriske studieaktivitet tager udgangspunkt i et eller flere akutte, kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb fra klinisk praksis, som du enten har deltaget i eller har observeret, og hvor der har indgået en systematisk prioritering af sygeplejeinterventioner. Den kliniske vejleder/- underviser introducerer til og vejleder i den obligatoriske studieaktivitet. Du tilbydes 1 lektions vejledning, individuelt eller i grupper af studerende. Den obligatoriske studieaktivitet består af to dele: Det skriftlige oplæg udarbejdes individuelt ud fra den eller de patient/borger situationer med akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb, som har dannet baggrund for dine observationer og vurderinger i forbindelse med dataindsamlingen til OSA en. Det skriftlige oplæg, skal indeholde: en kort beskrivelse af den konkrete patient/borger situation og kontekst en redegørelse for de kliniske metoder, der er anvendt til systematisk prioritering af sygeplejeinterventioner Det skriftlige oplæg udarbejdes efter tekniske retningslinjer og har et omfang på 2400 anslag inklusiv mellemrum. Det uploades i Praktikportalen senest to hverdage før refleksionsforum. Et refleksionsforum. I forbindelse med OSA-klinik er der et mindre refleksionsforum med deltagelse af klinisk vejleder/ - underviser, eventuelle medstuderende og andre fagprofessionelle, her gives der mundtlig feedforward og feedback til dig som studerende. Du skal med udgangspunkt i dit skriftlige oplæg mundtligt argumentere for den systematiske prioritering af sygeplejeinterventioner, der har fundet sted i den givne situation. I din argumentation skal du inddrage en relevant peer reviewed forskningsartikel. Det er den kliniske vejleder/underviser, der godkender gennemført OSA i praktikportalen. Hvis OSA en i forbindelse med sygdom ikke gennemføres som planlagt, er der to følgende muligheder: Er du fraværende på dagen, hvor refleksionsforum er planlagt til, men har udarbejdet det skriftlige oplæg og fundet en forskningsartikel, skal du efterfølgende skriftliggøre din prioriteringer af sygeplejeinterventionerne herunder sin kritiske refleksion og planlagte oplæg til diskussion. Dette skal omfatte 4800 tegn (2 tekstsider) og udarbejdes ud fra de tekniske retningslinjer. Du har ikke udarbejdet det skriftlige oplæg, fundet forskningsartikel og deltaget i refleksionsforum, skal du efterfølgende skriftliggøre din patientsituation, dine kliniske metoder til prioriteringer af sygeplejeinterventionerne samt refleksion og diskussion. Det skal omfatte 9600 tegn (4 tekstsider og forsknings-artikel) og følge de tekniske retningslinjer. Det skriftlige produkt skal afleveres i Praktikportalen og vurderes godkendt/ikke godkendt af den kliniske vejleder/ - underviser. 11

12 6. Prøver på 5. semester Prøve A på 20 ECTS: Prøven afholdes som en ekstern, individuel, mundtlig prøve rettet mod akut og kritisk pleje og behandlingsforløb Prøve B på 10 ECTS: Prøven afholdes som en intern mundtlig prøve i grupper med fokus på tværprofessionalitet er beskrevet i semesterbeskrivelsen for tværprofessionelle forløb 6.1 Ekstern Prøve A Prøve A udgøres af semesterets første 20 ECTS, og afholdes som en ekstern, individuel, mundtlig prøve rettet mod akut og kritisk pleje- og behandlingsforløb. Den eksterne prøve afvikles i den sidste uge af semesterforløb/tema A og bedømmes efter 7-trinsskalaen Rammer for ekstern prøve Du er som studerende automatisk tilmeldt de prøver, der hører til uddannelsens semestre. Dette betyder, at når et semester påbegyndes, så bruger du en prøvegang (Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nr. nr 1500 af 02/12/2016 og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nr 1502 af 28/11/2017). Der kan alene dispenseres fra dette ved dokumenteret sygdom eller barsel. Hvis du ikke gennemfører de obligatoriske studieaktiviteter inden for tidsfristen, kan du ikke deltage i prøven, og den betragtes som ikke bestået. Prøven indledes med tildeling af en case, der omhandler situationer inden for semestrets temaer. Tidspunktet for dette oplyses på IntraPol. Der er adgang til eksamensmaterialet 24 timer før den mundtlige eksamen. Procedure for adgang til eksamensmaterialet fremgår af Intrapol Retningslinjer for ekstern prøve Med afsæt i en case skal du udarbejde en synopsis, der er et kort skriftligt oplæg (max tegn med mellemrum). Oplægget danner grundlag for den mundtlige eksamination, hvor du skal demonstrere viden, færdigheder og kompetencer inden for klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab ved at inddrage elementer fra sygeplejeprocessen. Det betyder, at synopsis indeholder flg.: 1. Identifikation og valg af en patientens komplekse sygeplejeproblemer med kort begrundelse for valget 2. Analyse af det valgte sygeplejeproblem 3. Forslag til sygeplejeinterventioner med anvendelse af praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden Din synopsis skal indeholde referencer, der henviser til en litteraturliste. Synopsis og litteraturliste medbringes til den mundtlige eksamen i 3 eksemplarer (et til dig, et til eksaminator og et til censor), og er en forudsætning for, at du kan gennemføre prøven Den mundtlige del af prøven Den mundtlige eksamination skal sikre, at du kan vurderes efter semesterets fokusområder. Eksaminationen er individuel og varer 40 minutter inkl. votering: 1. Du indleder med et mundtligt oplæg på max. 5 min. Her nuancerer du og uddyber indholdet din synopsis med baggrund i praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden. 12

13 2. Den mundtlige eksamination (20 min.) tager udgangspunkt i din medbragte synopsis og det mundtlige oplæg, hvor fokusområder og fagområder for tema A udfoldes. Viden fra tidligere semestre, der understøtter det mundtlige oplæg kan inddrages i eksaminationen, når det er relevant. 3. Der er efterfølgende 15 min. til votering og feedback og feedforward Kriterier for bedømmelse På baggrund af det mundtlige oplæg og den mundtlige eksamination vurderes det, i hvilket omfang, fokusområderne for semestret er opfyldt. Prøven bliver bedømt efter 7 trinsskalaen. (BEK nr. 114 af 03/02/2015). Karakteren 12: I den mundtlige del af prøven betyder den fremragende præstation, at du i dit selvstændige oplæg uden væsentlige fejl og mangler og på sikker måde kan reflektere over og perspektivere det mundtlige oplæg med udgangspunkt i din disposition inden for akut og kritisk sygepleje. Desuden skal du til den mundtlige eksamination på sikker måde kunne uddybe, nuancere og perspektivere alle semestrets fokusområder. Du skal på fremragende vis og uden væsentlige fejl og mangler kunne beskrive og inddrage denne viden. Karakteren 02: I den mundtlige del af prøven betyder den tilstrækkelige præstation, at du i dit selvstændige oplæg har demonstreret den minimalt acceptable grad af refleksion over og perspektivering af det mundtlige oplæg med udgangspunkt i din disposition inden for akut og kritisk sygepleje. Desuden skal du til den mundtlige eksamination demonstrere en minimalt acceptabel grad af uddybning, nuancering og perspektivering af alle semestrets fokusområder. Du skal på et minimalt acceptabelt niveau kunne beskrive og inddrage denne viden. 6.2 Syge- og omprøve Ved sygdom skal du aflevere lægefaglig dokumentation efter Metropols gældende regler i Studieservice senest 3 hverdage efter prøven skulle være afholdt (se på IntraPol>Information og vejledning>prøve >syg til prøve). Hvis den eksterne prøve ikke er bestået, er du tilmeldt til næstfølgende prøve (BEK nr af 02/12/2016). Ved syge- og omprøve er du automatisk tilmeldt til næstfølgende prøve. (BEK nr af 02/12/2016). Den næstfølgende prøve kan planlægges til afholdelse enten i uge 5 eller ved næste ordinære prøve. Dato og tidspunkt for syge- og omprøver kommer på IntraPol. 7. Feedback og feedforward Feedback og feedforward foregår både i forbindelse med teoretiske og kliniske undervisning samt efter ekstern prøve og er en integreret del af semesterets læringsaktiviteter. 13

14 8. Evaluering På sygeplejerskeuddannelsen lægger vi stor vægt på at då de studerendes vurdering af både undervisning og prøver. Du kan bidrage med din vurdering ved at besvare den evaluering, der gennemføres som afslutning på semesteret. Evalueringen gennemføres som elektronisk spørgeskema, som du får adgang til i Intrapol. Viden fra evalueringer bruges til at forbedre og udvikle de enkelte semestre og uddannelsen som helhed. 14

15 Bilag 1: Læringsudbytte for 5. semester Viden Har viden om, kan beskrive og reflektere over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab inden for udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med udgangspunkt i forskellige vidensformer: patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om, kan beskrive og reflektere over udfordringer og dilemmaer i klinisk beslutningstagen under hensyntagen til kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver samt har viden om sygeplejeinterventioner i forhold til akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb inden for rammerne af gældende lovgivning i konkrete sammenhænge Har sygdomsfaglig viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Har viden om, kan beskrive og reflektere over kommunikation og relation i kritiske patient-/borgersituationer Har viden om, kan beskrive og reflektere over teknologier, innovation, dokumentations-former, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i tværprofessionel og tværsektoriel kontekst Har viden om, kan beskrive og reflektere over etiske og juridiske aspekter af udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Har viden om, kan beskrive og reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer Har viden om og kan reflektere over egen og andres professionsfaglighed Har viden om, kan beskrive og reflektere over professionens opgaver, roller, ansvar og værdier og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Kan identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats Har viden om og kan beskrive udvalgte videnskabsteoretiske tilgange samt kan reflektere over, hvordan videnskabsteoretiske tilgange påvirker valg af kliniske metoder og klinisk beslutningstagen Færdigheder Kan anvende, vurdere og formidle klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i et professionsfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med udgangspunkt i forskellige vidensformer: patient-/bor-gerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Kan anvende og vurdere udvalgt viden om sygdomsfaglighed og medicinhåndtering i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Kan anvende viden om patientens/borgerens mentale sundhed, oplevelser og reaktioner i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Kan anvende viden og indgå professionelt i relationer med patient/borger og pårørende i kritiske patient-/borgers situationer Kan anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge, rettet mod borgere/brugere/patienter/pårørende Kan anvende og vurdere udvalgte teknologier, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan argumentere for og vurdere dilemmaer i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i forhold til etiske og juridiske perspektiver Kan vurdere udfordringer og dilemmaer i klinisk beslutningstagen under hensyntagen til kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver samt intervenere inden for rammerne af gældende lovgivning i konkrete sammenhænge 15

16 Kan vurdere rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til semestrets tema Kan anvende og vurdere akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent Kan vurdere udvalgte videnskabsteoretiske tilganges indvirkning på valg af kliniske metoder og klinisk beslutningstagen Kompetencer Kan håndtere udvalgte kritiske pleje- og behandlingsforløb og prioritere og tage stilling i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Kan kritisk reflektere over, vurdere og håndtere dilemmaer i kritiske pleje- og behandlingsforløb Kan selvstændigt indgå i samspil med patienter/borgere, pårørende og andre professionelle i kritiske situationer Kan agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professions ansvar 16

17 Bilag 2: Klinik 5. semester i primær I det primære sundhedsvæsen - også kaldet det nære sundhedsvæsen møder den studerende i klinik på 5.semester den akut og eller kritisk syge borger eller potentiel syge borgere blandt ældre borgere; der har 1 eller flere sygdomme der bliver akut syg eller er i risiko for at blive akut syg af nytilkommet sygdom, ved forværring af kendt sygdom eller ved faldende funktionsniveau uden umiddelbart behov for indlæggelse. Der vil i klinikperioden være særlig opmærksomhed på: 1) borgere med multisygdomme, 2) forebyggelse af, at akutte og kritiske tilstande opstår, og 3) alder som en komplicerende faktor I det nære sundhedsvæsen er det en væsentlig opgave at understøtte sundhed og livskvalitet hos kommunens borgere og at forebygge sygdom og/eller forværring af sygdom og at levere høj kvalitet i opgaveløsningen ud fra en effektiv udnyttelse af ressourcer. Her har hjemmesygeplejerskerne en væsentlig rolle. Der er derfor i sygeplejen særlig fokus på tidlig opsporing og at levere en tidlig indsats for at forebygge indlæggelser/genindlæggelser Prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte kritiske pleje- og potentielt akutte og kritiske behandlingsforløb i forbindelse med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Den studerende kan observere og under vejledning arbejde med systematisk prioriteringer ved bl.a. at den studerende: Observerer patienten - evt. ved at måle værdier eller andet Spørger ind til borgerens oplevelser og erfaringer Inddrager pårørendes og tværprofessionelles perspektiv Anvende kliniske metoder såsom tidlig opsporing eller tidlig indsats gennem ændringsskemaer, måling af værdier, ABCDE, tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS), smertevurdering (VAS-score), fald- og ernæringsscreening, metode til vurdering af risiko for at udvikle tryksår (Braden-score), sikker kommunikation (ISBAR), tværfaglige møder (triage) og andre metoder der anvendes i det kommunale felt Forholder sig til de organisatoriske rammer, som sygeplejen udøves under Sygeplejefaglige dilemmaer i akut og kritiske og potentielle akutte og kritiske plejeog behandlingsforløb i forbindelse med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Den studerende kan eksempelvis arbejde med sygeplejefaglige dilemmaer indenfor: Divergens mellem tværprofessionelle, pårørende og borgeren i forhold til behandlingsniveau Kan, skal og bør i sygeplejefaglig virksomhed Kognitive deficit som følge af demens og sygdom Psykosociale problematikker Det terminale og palliative område 17

18 Bilag 3: Klinik 5. semester i psykiatrien I psykiatrien møder den studerende akut og kritisk syge patient i følgende tilstande: patienter med akut bevidsthedspåvirkning fx delirium eller konfusion, svære spiseforstyrrelser, svær depression, psykose, selvskadende adfærd og den suicidaltruede patient. Prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte og kritiske og potentielt akutte og kritiske pleje- og pleje- og behandlingsforløb Den studerende kan observere og under vejledning arbejde med prioriteringer ved at: Lave dataindsamling og bearbejdning med fokus på prioritering Anvende kliniske metoder som f.eks. Early warning score (EWS), ABCDE, Brøset violence score (BVC), observationsgrader, ernæringsscore, abstinensscore, selvmordsscreening, triagering samt andre metoder der anvendes i den psykiatriske praksis Inddrager lokale instrukser, vejledninger, kliniske retningslinjer (center for kliniske retningslinjer), udgivelser fra Inddrage relevant viden om patientens oplevelser/erfaringer, relevant forskning om sygdom, medicin, screeninger, viden om oplevelser med sygdomme Forholde sig til de organisatoriske rammer, som sygeplejen udøves under Sygeplejefaglige dilemmaer i akut og kritiske og potentielle akutte og kritiske plejeog behandlingsforløb Den studerende kan arbejde med sygeplejefaglige dilemmaer indenfor: Umyndiggørelse Misbrug Autonomi og tvang i den akutte og kritiske situation Samarbejde omkring medicinering Kan-skal og bør i sygeplejefaglighed virksomhed Sygdomsforværringer versus patientens ønsker Den depressive patient der ikke ønsker ECT Kognitive deficit som følge af misbrug og sygdom i pleje og behandling af den akut/kritisk syge patient Psykiatrilovens rammer versus patientens ønsker 18

19 Bilag 4: Klinik 5. semester i somatik. I somatikken møder den studerende akut og kritisk syge patienter på hospitalet i sengeafdelinger, ambulatorier og i Akutmodtagelser/Akutklinikker. I klinik på 5. semester møder den studerende den akut og/eller kritisk syge patient eller potentielt kritisk syge patient blandt patienter, der har en eller flere sygdomme, der bliver akut syg eller er i risiko for at blive akut eller kritisk syg af nytilkommet sygdom. Der vil i klinikperioden være særlig opmærksomhed på: 1) patienter med multisygdomme, 2) forebyggelse af, at akutte og kritiske tilstande opstår, og 3) alder som en komplicerende faktor. Kontaktårsagerne og patientforløbende kan variere alt efter speciale. Prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte kritiske pleje- og potentielt akutte og kritiske behandlingsforløb i forbindelse med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Med afsæt i prioriteringer tager den studerende klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab ved bl.a.: Observere patienten Spørge ind til patientens oplevelser/erfaringer Inddrage relevant forskning om sygdom, medicin, screeninger Inddrage viden om patienters oplevelser af at være syge Forholde sig til de organisatoriske rammer Inddrage relevant evidens om sygdom, oplevelser med sygdomme, medicin, screeninger Inddrage lokale instrukser, vejledninger mm Metoder til prioritering af sygeplejefaglige interventioner kan være: Dataindsamling og bearbejdning med fokus på systematisk prioritering Triagering Early warning score (EWS), ABCDE, Glasgow coma scale (GCS), Confusion Assessment Method (CAM), abstinensscore mfl. Brug af VIP vejledninger og kliniske retningslinjer (Clearing house) Sygeplejefaglige dilemmaer i akut og kritiske og potentielle akutte og kritiske plejeog behandlingsforløb i forbindelse med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Den studerende kan arbejde med sygeplejefaglige dilemmaer indenfor: Udlevering af information/samtykkeerklæring End of life decisions Fysiske rammer Umyndiggørelse Misbrug Autonomi og tvang i den akutte og kritiske situation Samarbejde omkring medicinering Kan-skal og bør i sygeplejefaglighed virksomhed Sygdomsforværringer vs patientens ønsker Psykiatri - og sundhedslovens rammer Eksempler på akutte tilstande: Sepsis Lungeødem Hjertesvigt Pneumomi Compartment syndrom Nekrotiserende facit 19

20 Akut abdomen KOL i exacerbation Meningitis Iskæmisk kritisk underekstremitet Appendicit Blodtab Lægemiddelforgiftning Transfusionsreaktioner Dehydrering Hjernepåvirkning/påvirket bevidsthedsniveau Apopleksi Nye/galdesten Akut forværring af grundmorbus, f.eks. cancer Nyopdaget diabetes hypo-eller hyperglykæmi Forværring af kroniske tilstande Delir 20