3.0 læringsaktiviteter for Social og sundhedshjælper uddannelsen. Afdeling for social og sundhedsuddannelserne Sosu Østjylland revideret maj2018
|
|
- Elias Fischer
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3.0 læringsaktiviteter for Social og sundhedshjælper uddannelsen Afdeling for social og sundhedsuddannelserne Sosu Østjylland revideret maj2018
2 Indhold 3. Læringsaktiviteter: Social- og sundhedshjælper Læringsaktiviteter: Social- og sundhedsuddannelsen Skoleperiode Tema - Introduktion Social- og sundhedshjælperen som fagperson Læringselementer i skoleperiode Skoleperiode Formål med skoleperiode 2: Læringselementer i skoleperiode Idekatalog til tværfaglig undervisning Skoleperiode
3 Skoleperiode Tema Introduktion og Social-og sundhedshjælperen på Afsluttende prøve Problemløsningsproces arbejde Længde 2 uge 14 uger 1 uge Uddannelsesspecifikke fag Intro til fag: Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering * Social og sundhedshjælperens rolle Mødet med borgeren Personlig hjælp omsorg og pleje Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering * Social og sundhedshjælperens rolle Mødet med borgeren Personlig hjælp omsorg og pleje Tværfagligt forløb med fokus på hjælperen som fagperson Valgfag Fag til påbygning Prøver * Ekspertfag Valgfrie uddannelsesspecifikke fag: Samarbejde med borgeren med demens og dennes pårørende Kost og motion til udsatte grupper Livskvalitet og forebyggelse ensomhed Mødet med borgeren med psykisk sygdom Sosu-hjælperens opgaver i det palliative forløb Velfærdsteknologi og opgaver omkring telemedicin Udtrukket 24 timers fagprøve i et af de uddannelsesspecifikke fag. Afsluttende case prøve, der praksisfunderet. 3. Læringsaktiviteter: Social- og sundhedshjælper 3.1 Læringsaktiviteter: Social- og sundhedsuddannelsen
4 3.2 Skoleperiode Tema - Introduktion Formål: Formålet med introduktionen er, at der skabes grundlag for et udviklende samarbejde mellem social- og sundhedshjælpereleven og skolen som uddannelsessted. Eleven vil blive introduceret til de muligheder skolen rummer. Eleven skal have kendskab til de forskellige muligheder for støtteforanstaltninger skolen stiller til rådighed for at bedre læring. Eleven skal også sammen med sin kontaktlærere og sine klassekammerater arbejde med, hvordan man hver især kan arbejde fremadrettet på at skabe et konstruktivt klassemiljø. Mål: Når introduktionen afsluttes skal eleven; have kendskab til kompetencemålene have kendskab til uddannelsens opbygning og formål samt eventuelle videreuddannelsesperspektiver have kendskab til og etableret relation med din kontaktlærer og dine medstuderende være fortrolig med Elevplan og med Web 365 som konference, mail og primære beskedsystem have kendskab til de forskellige støttefunktioner på skolen Social- og sundhedshjælperen som fagperson Formål med skoleperiode 1 Eleven skal have et kendskab til de 4 hovedområder, som indgår i uddannelsen. Eleven skal kunne reflektere over sin professionelle rolle, kommunikation og samarbejde i mødet med borgeren og dennes pårørende. Eleven skal have viden om, hvordan man som fagperson understøtter borgerens hverdagsliv. Eleven skal gennem tværfagligt forløb arbejde med fagpersonens rolle og det gode arbejdsliv.
5 Kompetencemål: 1) Eleven kan selvstændigt og i tværfagligt samarbejde udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som fag- og myndighedsperson og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder herunder beskrivelser af serviceniveau, der gælder for social- og sundhedshjælperens arbejdsområde. 2) Eleven kan selvstændigt handle fagligt begrundet på observerede ændringer i borgerens fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand, herunder anvende værktøjer til tidlig opsporing. 3) Eleven kan kende forskel på komplekse og ikke komplekse borgerforløb og handle i overensstemmelse med eget kompetenceområde i et professionelt samarbejde. 4) Eleven kan selvstændigt udføre praktisk og personlig hjælp, omsorg og pleje til borgere ud fra en rehabiliterende tilgang. 5) Eleven kan i samarbejde med borgeren understøtte struktur og sammenhæng i borgerens hverdag. 6) Eleven kan i det rehabiliterende arbejde understøtte borgeren i intellektuelle, sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret herunder inddrage pårørende. 7) Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med borgeren og dennes pårørende arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførelsen af de planlagte opgaver. 8) Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre identificere, planlægge, udføre og evaluere sine arbejdsopgaver og arbejdsprocesser ud fra fastlagte kvalitetsstandarder og beskrivelser af serviceniveau. 9) Eleven kan arbejde motiverende og anvende kommunikation som et redskab til at skabe et professionelt og tværfagligt handlerum samt til at skabe et konfliktdæmpende og voldsforebyggende miljø. 10) Eleven kan fagligt dokumentere sin opgavevaretagelse i relevante dokumentationssystemer og handle i overensstemmelse med regler om oplysnings- og tavshedspligt. 11) Eleven kan selvstændigt anvende relevant velfærdsteknologi og digitale hjælpemidler. 12) Eleven kan selvstændigt anvende hygiejniske retningslinjer for afbrydelse af smitteveje. 13) Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre udvikle et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
6 3.2.3 Læringselementer i skoleperiode 1 Skoleperiode 1 2 uger med et gennemgående tema "Fagpersonens rolle" Fag Fagmål Indhold Mødet med borgeren 3. Eleven kan anvende viden om mellemmenneskelige relationer, kommunikation, ligeværdighed og empati til selvstændigt at planlægge og gennemføre den professionelle samtale med borgeren og pårørende. 4. Eleven kan anvende viden om kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering i mødet med borgeren til selvstændigt at medvirke til udvikling af et godt psykisk arbejdsmiljø. 7. Eleven kan anvende viden om grundlæggende behov, observationsmetoder og vurdering af fysisk, psykisk og social sundhedstilstand til at kunne motivere og guide borgeren til egenomsorg. Introduktion til Social- og sundhedshjælperens rolle i den professionelle samtale og relation. De tre p'er (privat, personlig og professionel) Anerkendelse + den anerkendende samtale Kommunikation: verbal/non-verbal, transaktionsanalyse, åbne + lukkede spørgsmål, gensvar Introduktion til Konfliktbegrebet Modeller til konfliktforståelse og konfliktnedtrapning: konflikttrappen + IVK - ulve/girafsprog
7 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering 1.Eleven kan anvende viden om den rehabiliterende tilgang, til at kunne involvere borgeren, under hensyn til dennes funktionsevne, i valg af aktiviteter der fremmer borgerens trivsel og handlekompetence. Introduktion til faget med begrebsafklaring (rehabilitering, hverdagsrehabilitering, sundhedsfremme, forebyggelse, aktiviteter, borgerinddragelse, motivation) Personlig hjælp, omsorg og pleje 9. Eleven kan anvende viden om kommunikationsformer, som kan motivere borgeren til egenomsorg i det forebyggende og rehabiliterende arbejde. 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau til i samarbejde med borgeren at planlægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver, der fremmer borgerens egenomsorg. 4. Eleven kan anvende viden om samarbejde i den rehabiliterende indsats til at kunne involvere og aktivere borgeren i prioriteringen og udførelsen af praktisk og personlig hjælp Grundlæggende behov som fx personlig pleje, ernæring og mobilitet samt planlægning af handlinger. Praktisk og personlig hjælp ud fra borgerens behov, evner og inddragelse af rehabilitering i et tværfagligt samarbejde. Social og sundhedshjælperens rolle 5. Eleven kan anvende viden om lokalt fastlagte kvalitetsstandarder, ydelseskataloger og serviceniveauer til at prioritere opgaver i forhold til borgerens behov og funktionsniveau. 6. Eleven kan anvende viden om arbejdspladsens organisering og mulighed for medarbejderindflydelse til selvstændigt at kunne tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen. 7. Eleven kan, som fag- og myndighedsperson, anvende viden om betydningen af tværsektorielt og tværfagligt samarbejde, herunder dokumentation og videregivelse af Serviceloven Kvalitetsstandarder/ serviceniveauer Ydelseskatalog Arbejdsmiljøloven Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Rollen som fag og myndighedsperson
8 faglige informationer til at skabe struktur og sammenhængende forløb for borgeren. 8.Eleven kan anvende viden om relevante samarbejdspartneres arbejdsområder til at foretage relevante observationer af borgeren inden henvendelse til andre fagpersoner Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde. Sammenhængende patient/borgerforløb Krav til dokumentation: Dokumentationspligt og notatpligt, oplysningspligt, samtykke. Arbejdsområder for assistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter, visitator, demenskoordinator. Arbejdsdeling og samarbejde Tværfaglig opgave skoleperiode 1 "Fagpersonens rolle det gode arbejdsliv" Mødet med borgeren 3. Eleven kan anvende viden om mellemmenneskelige relationer, kommunikation, ligeværdighed og empati til selvstændigt at planlægge og gennemføre den professionelle samtale med borgeren og pårørende. Spørgeteknikker, åbne og lukkede spørgsmål) Social og sundhedshjælperens rolle 1. Eleven kan anvende viden om social- og sundhedsvæsenets opbygning og lovgivning, fx tavshedspligt, aktindsigt og samtykke til at kunne varetage social- og sundhedshjælperens arbejdsområde. Hvad tavshedspligt indebærer 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau til i samarbejde med borgeren at planlægge, udføre Enkle pleje- og praktiske opgaver
9 Personlig hjælp, omsorg og pleje og evaluere pleje- og omsorgsopgaver, der fremmer borgerens egenomsorg. 4. Eleven kan anvende viden om samarbejde i den rehabiliterende indsats til at kunne involvere og aktivere borgeren i prioriteringen og udførelsen af praktisk og personlig hjælp. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering 1.Eleven kan anvende viden om den rehabiliterende tilgang, til at kunne involvere borgeren under hensyn til dennes funktionsevne, i valg af aktiviteter der fremmer borgerens trivsel og handlekompetence. 10. Eleven kan anvende viden om arbejdsmiljø og ergonomi til selvstændigt at planlægge og udføre forflytningsopgaver, herunder forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker. Arbejdsmiljø/ergonomi herunder, introduktion tilog øvelser med forflytningsteknikker, naturlig bevægemønster og udnyttelse af borgerens ressourcer.
10 3.3 Skoleperiode Formål med skoleperiode 2: Eleven skal have viden om de 4 hovedområder, som indgår i uddannelsen. Eleven skal selvstændigt kunne udøve arbejde i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, som fag og myndighedsperson. Eleven skal kunne reflektere over sin professionelle rolle, kommunikation og samarbejde i mødet med borgeren og dennes pårørende. Eleven skal selvstændigt kunne understøtte struktur og sammenhænge borgerens hverdagsliv. Eleven skal gennem tværfagligt forløb arbejde med fagpersonens rolle og det gode arbejdsliv. Eleven skal kunne kende forskel på kompleks og ikke-komplekse borgerforløb og herunder handle på ændringer i borgerens sundhedstilstand, herunder anvende værktøjer som Tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS) Eleven kan selvstændig og i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og forebyggende ud fra en rehabiliterende tilgang. Eleven skal selvstændig kunne anvende IT, velfærdsteknologi og andre digitale hjælpemidler og understøtte borgeren i anvendelse af disse.
11 3.3.2 Læringselementer i skoleperiode 2 2. skoleperiode 14 uger Tema for skoleperiode 2 o Social- og sundhedshjælperens rolle i det tværfaglig samarbejde med henblik at skabe sammenhæng i borgerens liv. Fag Fagmål Indhold Social- og sundhedshjælperens rolle 1. Eleven kan anvende viden om social- og sundhedsvæsenets opbygning og lovgivning, fx tavshedspligt, aktindsigt og samtykke til at kunne varetage social- og sundhedshjælperens arbejdsområde. Sundhedsvæsnets opbygning Rollefordeling ml. Stat, Region og kommune. Sammenhængende borgerforløb Forvaltningsloven (tavshedspligt, aktindsigt, samtykke) Grundlovens Selvbestemmelsesret. 2. Eleven kan anvende viden om Serviceloven og sundhedsloven, herunder regler for delegering, som ramme for social- og sundhedshjælperens opgaver til at udvælge og varetage Formålet med voksenbestemmelserne i Lov om social service ( 81-82) Hvilke målgrupper Lov om social service 83 samt 83a, henvender sig til. Visitation i praksis- BUM Sammenhængen mellem Serviceloven og Sundhedsloven, herunder social og sundhedshjælperens rolle.
12 arbejdsopgaver inden for eget kompetenceområde. Forskel mellem kompleks ikke kompleks borgerforløb 3. Eleven kan anvende viden om lovgivning og lokale retningslinjer for utilsigtede hændelser til at deltage i samt tage medansvar for kvalitetsudvikling af praksis. Kvalitetsudvikling UTH Dokumentationspligt Indberetningspligt- Dansk patientsikkerheds database. Lokale retningslinjer for UTH. SSH ansvar 4. Eleven kan anvende viden om social- og sundhedspolitiske målsætninger, sundhedsaftaler og visitationssystem til at reflektere over varetagelsen af arbejdet som social- og sundhedshjælper. De social og sundhedspolitiske målsætninger (sundhed og ældreministeriet) Sundhedsaftale region Midtjylland (Det nære sundhedsvæsen) Regeringens ældrepolitiske målsætninger BUM-modellen 5. Eleven kan anvende viden om lokalt fastlagte kvalitetsstandarder, ydelseskataloger og serviceniveauer til at prioritere opgaver i forhold til borgerens behov og funktionsniveau. 6. Eleven kan anvende viden om arbejdspladsens organisering og mulighed for Serviceloven som rammelov Kvalitetsstandarder/ serviceniveauer Lokale kvalitetsstandarder Ydelseskatalog Selvbestemmelsesret Klippekort
13 medarbejderindflydelse til selvstændigt at kunne tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen. 7. Eleven kan, som fag- og myndighedsperson, anvende viden om betydningen af tværsektorielt og tværfagligt samarbejde, herunder dokumentation og videregivelse af faglige informationer til at skabe struktur og sammenhængende forløb for borgeren. Arbejdsmiljøloven Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Stress og mobning Ansvar Rollen som fag og myndighedsperson Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde. Sammenhængende patient/borgerforløb Krav til dokumentation: Dokumentationspligt og notatpligt, oplysningspligt, Informationspligt, samtykke. Handleplaner Personlig hjælp, omsorg og pleje 8.Eleven kan anvende viden om relevante samarbejdspartneres arbejdsområder til at foretage relevante observationer af borgeren inden henvendelse til andre fagpersoner 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau til i samarbejde med borgeren at planlægge, udføre og evaluere pleje- og Kompetence/arbejdsområder for assistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter, visitator, demenskoordinator. Arbejdsdeling og samarbejde Fag og personprofil for SSH Grundlæggende behov og omsorg, egenomsorg. Sygeplejeprocessen. V. Hendersons 14 sygeplejefaglige problemområder. Empati og sympati.
14 omsorgsopgaver, der fremmer borgerens egenomsorg. 2. Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper og procedurer for madhåndtering, skift af sengelinned, sortering af vasketøj og rengøring til selvstændigt at forebygge smittespredning og afbryde smitteveje til selvstændigt at udføre praktiske opgaver i hjemmet. Hygiejniske principper i forbindelse med personlig pleje, særlig fokus på nedre hygiejne samt tand og mundpleje Praktisk hjælp, madhåndtering og hygiejniske principper. Medicinhåndtering, ansvar og kompetencer. 3. Eleven kan anvende viden om hygiejniske principper, afbrydelse af smitteveje, procedurer for personlig hygiejne, mund- og tandpleje samt medicinhåndtering som delegeret opgave, til selvstændigt at udføre pleje- og omsorgsopgaver hos borgeren. 4. Eleven kan anvende viden om samarbejde i den rehabiliterende indsats til at kunne involvere og aktivere borgeren i prioriteringen og udførelsen af praktisk og personlig hjælp. Praktisk og personlig hjælp ud fra borgerens behov, evner og inddragelse af rehabilitering i et tværfagligt samarbejde.
15 5. Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres funktionsniveau, behov og hyppigst forekommende kroniske sygdomme til at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. Kroppen anatomi og fysiologi. Den biologiske, sociale og psykologiske aldring. Sygdomslære. Identificere relevante problemstillinger og planlægge handlinger. 6. Eleven kan, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing, anvende viden om principperne for observation af borgerens almene sundhedstilstand til at kunne reagere hensigtsmæssigt herpå, herunder varetage dokumentation og tage kontakt til relevante fagpersoner. TOBS-værktøjer og metoder, fx triage. Borgerforløb, kompetencer. Se, lyt, reflektere og reager. Tværfagligt samarbejde og dokumentation. 7. Eleven kan anvende viden om kroppens opbygning og funktion, herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, til at kunne observere og identificere typiske symptomer på ændret adfærd samt iværksætte relevante handlinger. 8. Eleven kan anvende viden om digitale redskaber til at vejlede og støtte den ældre borger i adgangen til det digitale Danmark.
16 9. Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende demenssygdomme, deres årsager, symptomer og udvikling til at forklare demenssygdommes betydning for borgerens hverdagsliv. Digitale redskaber, fx sundhedsportalen, skat.dk, netbank 10. Eleven kan anvende viden om den ældre borgers mulige symptomer ved tilstande som fx cystitis, smerter, væskemangel og udvikling af delir til at kunne tilrettelægge og udføre pleje, omsorg og støtte til borgeren. Hyppigste demensformer og deres problemstillinger. Tom Kitwoods teori, kommunikation og omsorg til borgere med demens. 11. Generhvervelse af førstehjælp på erhvervsuddannelserne. Pleje- og omsorgsopgaver i forbindelse med symptomer på eksempelvis cystitis, væskemangel og delir Udstedelse af bevis
17 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering 1. Eleven kan anvende viden om den rehabiliterende tilgang til at kunne involvere borgeren, under hensyn til dennes funktionsevne, i valg og planlægning af aktiviteter der fremmer borgerens trivsel og handlekompetence. Rehabilitering Målsætning - SMART Hverdagsrehabilitering Aktivitetsanalyse Motivation Livskvalitet Funktionsevne som begreb ICF "light" Funktionsvurdering Gængse sygdomme f.eks. Demens Apopleksi/træningsprincipper ABC-konceptet Andre neurologiske sygdomme Bevægeapparat lidelser 2. Eleven kan anvende viden om samarbejde og borgerinddragelse til at kunne understøtte borgerens selvbestemmelsesret i eget liv. 3. Eleven kan anvende viden om normal aldring og livsstilssygdomme til at kunne arbejde forebyggende samt vejlede borgeren i sunde valg. Motivation Mestring Borgerinddragelse Tværfagligt samarbejde Anvendelse af selvbestemmelsesretten i rehabiliterende arbejde SMART/COPM Socialpædagogiske tiltag Aldring Forebyggelse Sundhedsfremme
18 4. Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning til i samarbejde med borgeren og pårørende at kunne igangsætte forebyggende og sundhedsfremmende tiltag samt sikre en hensigtsmæssig ernæring. Mestring KRAM/Dobbelt KRAM Livsstilssygdomme Vejledning Kostens betydning Småtspisende /dysfagi Måltidets betydning Motivation Forandringscirklen Sundhedsfremme Forebyggelse 5. Eleven kan anvende viden om lokale forebyggelsespakker til at informere og vejlede borgeren om valg og brug af relevante tilbud. Forebyggelsespakker fx alkohol, rygning, fysisk aktivitet, mad og måltider, mental sundhed Lokale aktivitetstilbud 6. Eleven kan anvende viden om inddragelse af pårørende og frivillige til at kunne samarbejde om at tilrettelægge intellektuelle, sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter ud fra en rehabiliterende tilgang. Aktivitetsanalyse Kort om Nuzo og Flow Motivation Aktivitetstyper
19 7. Eleven kan anvende viden om plejeplaner og træningsplaner til at kunne arbejde målrettet med borgerens rehabiliteringsforløb ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Aktivitetens betydning for mennesket Aktiviteter og behov Døgnrytme Frivilligt arbejde Pårørendesamarbejde Livshistorie Identitet Ældrepædagogik 8. Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgerens mestring af rehabiliteringsforløbet og kan støtte borgeren i netværksskabelse, herunder anvende muligheder for støtte i de frivillige netværk. 9. Eleven kan anvende viden om kommunikationsformer, som kan motivere borgeren til egenomsorg i det forebyggende og rehabiliterende arbejde. Plejeplaner/træningsplaner/GOP ADL Målsætning COPM, SMART, SMTTE modellen Hverdagsrehabilitering Tværfagligt samarbejde ICF "light" Forflytning som rehabilitering SUMO-model Træningspotentiale Netværk - typer Ensomhed Frivilligt arbejde Mestring-strategier Lokale frivillige netværk/frivilligkoordinator 10. Eleven kan anvende viden om arbejdsmiljø og ergonomi til selvstændigt at planlægge og udføre forflytningsopgaver, herunder forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker ved hjælp af Kommunikation, motivation, den motiverende samtale og egenomsorg i hverdagsrehabilitering
20 velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker. 11. Eleven kan anvende viden om velfærdsteknologi til at kunne vejlede borgeren i brugen af teknologi, der kan understøtte borgerens funktionsevne og mestring af hverdagslivet. Fysisk arbejdsmiljø Velfærdsteknologi / hjælpemidler Forflytningsprincipper og forflytningsanalyse Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering EKSPERT 1. Eleven kan anvende viden om den rehabiliterende tilgang til at kunne involvere borgeren, under hensyn til dennes funktionsevne, i sammenligning, valg og planlægning af aktiviteter der fremmer borgerens trivsel og handlekompetence. Velfærdsteknologi Hjælpemidler Kommunikation Rehabilitering Målsætning - SMART Hverdagsrehabilitering Aktivitetsanalyse Motivation Livskvalitet Funktionsevne som begreb - ICF Funktionsvurdering Gængse sygdomme f.eks. Demens Apopleksi/træningsprincipper ABC-konceptet Andre neurologiske sygdomme Bevægeapparat lidelser
21 2. Eleven kan anvende viden om samarbejde og borgerinddragelse til at kunne vurdere og begrunde, hvordan borgerens selvbestemmelsesret i eget liv kan understøttes. Motivation Mestring Borgerinddragelse Tværfagligt samarbejde Anvendelse af selvbestemmelsesretten i rehabiliterende arbejde SMART- COPM Ældrepædagogik 3. Eleven kan anvende viden om normal aldring og livsstilssygdomme til at kunne identificere og iværksætte forebyggende initiativer samt vejlede borgeren i sunde valg. 4. Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning til i samarbejde med borgeren og pårørende at kunne identificere og igangsætte forebyggende og sundhedsfremmende tiltag samt sikre en hensigtsmæssig ernæring. Aldring Forebyggelse Sundhedsfremme Mestring KRAM Dobbelt KRAM Livsstilssygdomme Vejledning Kostens betydning Småtspisende /dysfagi Måltidets betydning Motivation - Forandringscirklen Sundhedsfremme Forebyggelse 5. Eleven kan anvende viden om lokale forebyggelsespakker til at
22 sammenligne, informere og vejlede borgeren om valg og brug af relevante tilbud. 6. Eleven kan anvende viden om inddragelse af pårørende og frivillige til at kunne samarbejde om at vurdere, begrunde og tilrettelægge intellektuelle, sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter ud fra en rehabiliterende tilgang. 7. Eleven kan anvende viden om plejeplaner og træningsplaner til at kunne vurdere, begrunde og arbejde målrettet med borgerens rehabiliteringsforløb ud fra et helhedsorienteret perspektiv. 8. Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgerens mestring af rehabiliteringsforløbet og kan Forebyggelsespakker fx alkohol, rygning, fysisk aktivitet, mad og måltider, mental sundhed Lokale aktivitetstilbud Aktivitetsanalyse Kort om Nuzo og Flow Motivation Aktivitetstyper Aktivitetens betydning for mennesket Aktiviteter og behov Døgnrytme Frivilligt arbejde Pårørendesamarbejde Livshistorie Identitet Ældrepædagogik Plejeplaner/træningsplaner/GOP ADL Målsætning COPM, SMART, SMTTE modellen Hverdagsrehabilitering Tværfagligt samarbejde ICF Forflytning som rehabilitering SUMO-model Træningspotentiale
23 støtte borgeren i netværksskabelse, herunder finde og anvende muligheder for støtte i de frivillige netværk. 9. Eleven kan anvende viden om og begrunde valg af kommunikationsformer, som kan motivere borgeren til egenomsorg i det forebyggende og rehabiliterende arbejde. 10. Eleven kan anvende viden om arbejdsmiljø og ergonomi til selvstændigt at planlægge og udføre forflytningsopgaver, herunder vurdere og begrunde hvordan arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker kan forebygges ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker. 11. Eleven kan anvende viden om velfærdsteknologi til at finde, sammenligne og vejlede borgeren i brugen af teknologi, der kan understøtte borgerens funktionsevne og mestring af hverdagslivet. Netværk - typer Ensomhed Frivilligt arbejde Mestring-strategier Lokale frivillige netværk/frivilligkoordinator Kommunikation, motivation, den motiverende samtale og egenomsorg i hverdagsrehabilitering Fysisk arbejdsmiljø Velfærdsteknologi / hjælpemidler Forflytningsprincipper og forflytningsanalyse
24 Velfærdsteknologi Hjælpemidler Kommunikation Mødet med borgeren 1. Eleven kan anvende viden om menneskesyn og etik til at reflektere over etiske dilemmaer i den professionelle omsorg. Forskellige former for menneskesyn, etik, etiske dilemmaer, refleksion 2. Eleven kan i mødet med borgeren anvende viden om egen og andres kultur, herunder betydning af livshistorie til i et involverende samarbejde med borgeren at understøtte et meningsfuldt hverdagsliv. 3. Eleven kan anvende viden om mellemmenneskelige relationer, kommunikation, ligeværdighed og empati til selvstændigt at planlægge og gennemføre den Kulturbegreber og begrebernes betydning for forståelse af kultur, identitet, normer, værdier, holdninger og livshistorie som arbejdsredskab med henblik på at støtte borgeren i et meningsfuldt hverdagsliv. Refleksion over egne normer, værdier og holdninger i relationen til borgeren. Samarbejde og mellemmenneskelige relationer (netværk, uformelle og formelle samspil i grupper, herunder roller og social status) kommunikation, konflikthåndtering (Anerkendelse + den anerkende metode) ligeværdighed, empati og sympati, den professionelle rolle og det psykiske arbejdsmiljø. Kommunikationsformer:
25 professionelle samtale med borgeren og pårørende. Verbal/nonverbal, transaktionsanalysen, åbne + lukkede spørgsmål, gensvar, Den svære samtale herunder sorg og krise. 4. Eleven kan anvende viden om kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering i mødet med borgeren til selvstændigt at medvirke til udvikling af et godt psykisk arbejdsmiljø. 5. Eleven kan anvende viden om rehabilitering i hverdagslivet til at kunne arbejde understøttende og involverende i samarbejdet med borgeren og pårørende. Motivation og kommunikation ift. samarbejde om rehabilitering 6. Eleven kan anvende viden om mundtligt og skriftligt fagsprog til at formidle og dokumentere observationer hos borgeren. 7. Eleven kan anvende viden om grundlæggende behov, observationsmetoder og vurdering af fysisk, psykisk og social sundhedstilstand til at kunne motivere og guide borgeren til egenomsorg. mundtligt og skriftligt fagsprog, Subjektivitet og objektivitet ift. formidling af mundtligt og skriftligt fagsprog og dokumentation Grundlæggende behov, observationsmetoder motivation -> guidning og motiverende samtale, ydre/indre motivation i forhold til eleven og borgeren. 8. Eleven kan anvende viden om redskaber til at forebygge
26 udadreagerende adfærd og magtanvendelse til at forklare og arbejde med, hvordan respekt og værdighed bevares i plejen af borgeren, herunder borgere med demens. Viden om konflikthåndtering og redskaber til forebyggelse af magtanvendelse og magtudnyttelse i relationer Tværfaglig undervisning Tværfaglige forløb: Skoleperiode 1: Det professionelle og gode arbejdsliv Skoleperiode 2: Tværfagligt projekter - Forstå fagmål og arbejde med de fire områdefags gensidige påvirkning og de fælles problemstillinger - Arbejde problemløsningsorienteret ud fra sygeplejeprocessen. - Aktivitetsdag med ældre fra lokalcenter Casearbejde 1 - Case baseret ud fra sygeplejeprocessen, data, ressourcer og begrænsninger - Casearbejde 2 incl. scenarier. - Case baseret ud fra sygeplejeprocessen. Scenariet simuleres og videooptages Beskrivelser se Vejledning til casearbejde
27 3.4 Skoleperiode 3 1 uge Afsluttende prøve Ved den afsluttende prøve trækker eleven en case som er praksisfunderet, som danner udgangspunkt eksaminationen med udgangspunkt i kompetencemålene (se ovenstående)
Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende
Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende skoleperioder er under udarbejdelse medio foråret 2017 3. Læringsaktiviteter:
Læs mere3.0 læringsaktiviteter for Social og sundhedshjælper uddannelsen. Afdeling for social og sundhedsuddannelserne Sosu Østjylland 1.
3.0 læringsaktiviteter for Social og sundhedshjælper uddannelsen Afdeling for social og sundhedsuddannelserne Sosu Østjylland 1.januar 2017 Indhold 3. Læringsaktiviteter: Social- og sundhedshjælper...
Læs mereSkole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København. Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød
Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød Skoleforløbets
Læs mereTemaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skoleforløbets opbygning fordelt på temaer, valgfag og valgfri uddannelsesspecifikke
Læs mereSocial- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag
Social- og sundhedshjælperuddannelsen Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag Gældende for hold startet efter 1. januar 2017 Indhold 1. KOMPETENCEMÅL...
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH - Uddannelsen 2. Skoleperiode 1 Mål for (1.og) 2. Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH-uddannelsen 1. skoleperiode 1 Mål for 1. (og 2.) Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereNy Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017
Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning
Læs mereARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6
Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6
Læs mereBedømmelseskriterier trin 1 Indhold
Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation
Læs mereNyt indhold i LUP for trin 1
Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:
Læs mereinfo dag/rhe
SOSU 2017 Social og sundhedsuddannelse En uddannelse blev til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse Erhvervsuddannelsen til social-
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag
Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...
Læs merePraktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:
Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig
Læs mereUnderviser / Emne
Personlig hjælp, omsorg og pleje. Personlig hjælp, omsorg og pleje. Grundforløb 2 er grundlaget for at komme på uddannelsen som social og sundhedshjælper fokus på det raske menneske, det at yde omsorg
Læs mereinfo dag/rhe
SOSU 2017 Social og sundhedshjælperuddannelse Ny uddannelse Social og sundhedsuddannelse En uddannelse bliver til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse
Læs mereLokal undervisningsplan trin 1
Lokal undervisningsplan trin 1 3.0 Læringsaktiviteter for EUD og EUV 14 mdr. Afdelingen for social og sundhedsuddannelserne Aarhus Social og sundhedsskole August 2015 Indhold 3.0 Læringsaktiviteter - social-
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereGodskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereLÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog
LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk
Læs merePraktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2
Praktikkatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Temadage i praktik 1 & 2 Formål: Dagene bidrager til at eleverne udvikler sig fagligt og personligt i løbet af praktikperioderne Temadag 1: Mødet med
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereHjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1
Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.
Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen Elev navn: Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d. Cpr : Hold : SSH Praktik 1B: d. Praktik 2: d. Praktikstedets/afdelingens navn:
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen
Elev navn: Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d. Cpr : Hold : SSH Praktik 1B: d. Praktik 2: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udfyldes af praktikvejleder hver gang eleven midtvejs- og
Læs mereAnsøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever
Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever For udfyldelse af skemaet se Vejledning til ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever.
Læs mereSKOLEVEJLEDNING SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN SKOLEPERIODE 2
SKOLEVEJLEDNING SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND SKOLEPERIODE 2 Dit fornavn Holdnr. Skolevejledningen Skolevejledningen er et redskab, du skal bruge til dialog mellem dig, praktikvejlederen
Læs merePraktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage
Praktikkatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Praktik 1 & 2 Intro- og temadage Formål: Dagene bidrager til at eleverne udvikler sig fagligt og personligt i løbet af praktikperioderne Introdag: At
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Censor Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad eleven opfylder uddannelsens kompetencemål,
Læs mereGuide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger
Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer
Læs merePraktikmål og eksempler på Læringsaktiviteter SSH Praktik 1 og Praktik 2
Praktikmål og eksempler på Læringsaktiviteter SSH Praktik 1 og Praktik 2 Ved afslutning af Praktik 1: Målene skal være opnået på begynder eller rutineret niveau. Ved afslutning af Praktik 2: Alle målene
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Elev
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Elev Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad du opfylder uddannelsens kompetencemål, der
Læs mereSocial og sundhedsuddannelsen. Skoleperiode 1 5 uger
Social og sundhedsuddannelsen Skoleperiode 1 5 uger Læringsaktivitet 1: Social og sundhedsassistentens faglighed i mødet med borgernes hverdagsliv. Kompetencemål 1. skoleperiode: 1. Eleven kan selvstændigt
Læs mereUndervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.
Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren
Læs mereGodskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereErhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :
Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.
Læs mereHjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen
Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,
Læs mereVejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper
Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper Vejledende praktikerklæring udstedet af praktikvejlederen og den praktikansvarlige
Læs mereBilag - Praktikmål trin 1
Bilag - Praktikmål trin 1 Vejledning vedr. praktikmål Overordnet set, er alle praktikmål i spil i de tre praktikperioder. I forbindelse med bedømmelsen, anvendes taksonomi fra hhv. karakterskala og præstationsstandarder.
Læs merePraktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktikken
Praktikkatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Praktik 1 & 2 Intro- og temadage Formål: At skabe et struktureret og sammenhængende praktikforløb for social- og sundhedshjælperelever og praktikvejledere
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 Kompetencemål for
Læs mereI hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?
I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle
Læs merePrøvevejledning til afsluttende prøve
Prøvevejledning til afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2017 Indhold 2.0 Hovedforløb, Social og sundhedshjælper...
Læs mereForklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen
Mål 1 Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere
Læs mereBilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereDen røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. januar 2017 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Forudsætninger for afsluttende prøve...
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. januar 201 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Forudsætninger for afsluttende prøve...
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereUDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSH - uddannelsen
UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSH - uddannelsen Skole Skole Praktik Elevnavn: Holdnavn: Sidst revideret d. 1marts 2017 1 Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør
Læs mereGældende fra marts 2014. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.
Gældende fra marts 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 8 uger Skoleperiode 1. Områdefag og grundfag Social - og sundhedssektoren I alt
Læs mereIdé-katalog. Læringstemaer Praktik 1. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktik 1
Idé-katalog Læringstemaer Praktik 1 Formål: At skabe et struktureret praktikforløb for elever og vejledere Formål: At sikre progression i elevens læring i praktik 1 Læringstema 1: Kommunikation med borgeren
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Juni 2013 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs mereLokal Uddannelsesplan
Gældende fra januar 2017 Sidst revideret januar 2017 LUP Social- og sundhedshjælperuddannelsen Lokal Uddannelsesplan 0 Indhold Lokal undervisningsplan (LUP) for Social- og sundhedshjælperuddannelsen...
Læs mereLokal undervisningsplan Læringsaktiviteter. Social- og sundhedshjælperuddannelsen EUD
Lokal undervisningsplan Læringsaktiviteter Social- og sundhedshjælperuddannelsen EUD Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2017 INDHOLD TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN... 3
Læs mereLokal undervisningsplan Læringsaktiviteter. Social- og sundhedshjælperuddannelsen EUV3
Lokal undervisningsplan Læringsaktiviteter Social- og sundhedshjælperuddannelsen EUV3 Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2017 INDHOLD TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN... 3
Læs mereSkema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange
Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange Sæt kryds: o 1. praktik efter delpraktik A o 2. praktik mellem praktiksteder i psykiatrien o 3. praktik mellem somatik og primær (primær og
Læs mereUddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens
Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereUndervisningsplan. Læringsaktiviteter. For dig over 25 år (EUV) Social- og sundhedsuddannelsen
Undervisningsplan Læringsaktiviteter For dig over 25 år (EUV) Gældende for elever der starter efter 1. august 2015 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN... 3 SKOLEPERIODE 1...
Læs mereLokal undervisningsplan Læringsaktiviteter. Social- og sundhedshjælperuddannelsen EUV1
Lokal undervisningsplan Læringsaktiviteter Social- og sundhedshjælperuddannelsen EUV1 Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2017 Social- og sundhedshjælperuddannelsen, rev. 28.05.2018 Indhold
Læs mereLæringsaktiviteter. Social- og sundhedshjælperuddannelsen EUD
Social- og sundhedshjælperuddannelsen EUD Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2017 INDHOLD TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN... 3 DEN REHABILITERENDE INDSATS TIL DEN ÆLDRE BORGER...
Læs mereLokal undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Social- og sundhedshjælperuddannelsen EUV2
Lokal undervisningsplan Læringsaktiviteter Social- og sundhedshjælperuddannelsen EUV2 Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2017 INDHOLD TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN... 3
Læs mereLæringsaktiviteter. Social- og sundhedshjælperuddannelsen EUV2
Social- og sundhedshjælperuddannelsen EUV2 Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2017 04.01.18 INDHOLD TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN... 3 DEN REHABILITERENDE INDSATS TIL DEN
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereTRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN
TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN Den erhvervsfaglige kompetence, du som elev skal opnå, omfatter såvel viden og færdigheder, samt evnen til at omsætte og anvende disse ansvarsfuldt
Læs mereTRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN
TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN Den erhvervsfaglige kompetence, du som elev skal opnå, omfatter såvel viden og færdigheder, samt evnen til at omsætte og anvende disse ansvarsfuldt
Læs mereLæringsaktiviteter. Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Social- og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2017 INDHOLD TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN... 3 DEN REHABILITERENDE INDSATS TIL DEN ÆLDRE BORGER...
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring, SSA
Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens
Læs mereværdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.
Mine mål med tema 1: Social- og sundhedshjælperenss rolle og arbejdsområde 1. praktikperiode Fokusområde Hvad har jeg nået Egne noter Introduktion har vist min uddannelsesplan til min leder / praktikvejleder
Læs mereLæringsaktiviteter. Social- og sundhedshjælperuddannelsen EUV1
Social- og sundhedshjælperuddannelsen EUV1 Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2017 INDHOLD TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN... 3 DEN REHABILITERENDE INDSATS TIL DEN ÆLDRE
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER FRA 2017
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER FRA 2017 LÆRINGSAKTIVITETER TIL PRAKTIKMÅL Læringsaktiviteterne skal hjælpe dig til at opfylde dine praktikmål. Når du opfylder praktikmålene, har du fået erhvervsfaglige
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER FRA 2017
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER FRA 2017 LÆRINGSAKTIVITETER TIL PRAKTIKMÅL Læringsaktiviteterne skal hjælpe dig til at opfylde dine praktikmål. Når du opfylder praktikmålene, har du fået erhvervsfaglige
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedsassistentuddannelsen Elev Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad du/i opfylder uddannelsens kompetencemål,
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Revideret marts 2018.
Prøvebestemmelser Social- og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. januar 201 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på Social- og sundhedshjælperuddannelsen...
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Social- og sundhedshjælper. Gældende fra februar 2017
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Social- og sundhedshjælper Gældende fra februar 2017 1 Den lokale undervisningsplan refererer til følgende love og bekendtgørelser: BEK nr. 1117 af 18/08/2016 - Bekendtgørelse om
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Social- og sundhedshjælper. Gældende fra februar 2017
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Social- og sundhedshjælper Gældende fra februar 2017 1 Den lokale undervisningsplan refererer til følgende love og bekendtgørelser: BEK nr. 1117 af 18/08/2016 - Bekendtgørelse om
Læs mereSkoleperiode 1 = 7 uger
Side: Side 1 af 11 5.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN Skoleperiode 1 = 7 uger Velkomst Fronter Godskrivning/PIU Praktik Brandøvelse Mentorordning Motion Hvorfor fysisk aktivitet Muligheder
Læs mereSærlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt
På Ortopædkirurgisk afsnit arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Elektive hofte- og knæ patienter Akutte patienter Amputationer Sår Fod- og håndkirugi Traumepatienter
Læs mereAfsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen 14. november 2014 Prøven afvikles -i henhold til gældende bekendtgørelse for social- og sundhedshjælperuddannelsen BEK nr. 816 af 20/07/2012 Social-
Læs mereUndervisningsplan. Læringsaktiviteter EUD. Gældende for elever der er startet efter 1. august 2015
Undervisningsplan Læringsaktiviteter EUD Gældende for elever der er startet efter 1. august 2015 Side 2 af 105 Læringsaktiviteter SOSU EUD 28 10 15 LÆRINGSAKTIVITETER... 4 TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN...
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION... 5 PSYKOLOGI OG KOMMUNIKATION... 10 REHABILITERING OG SOCIAL- OG SUNDHEDSFAGLIG INDSATS...
Læs mereSærlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt
På Afsnit for Rygmarvsskade arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Rehabilitering af rygmarvsskade patienter, para og tetraplegiker efter : Traumer Infektioner Medfødt
Læs mereMÅL OG LÆRINGSAKTIVITETER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN
MÅL OG LÆRINGSAKTIVITETER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN Den erhvervsfaglige kompetence, som eleven skal opnå, omfatter såvel viden, færdigheder som evnen til at omsætte og anvende disse
Læs mereHjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen
Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE
Læs mereUddannelsesordning for. Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Uddannelsesordning for Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2017 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper
BEK nr 1117 af 18/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende
Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse Titel: Samarbejde med borgeren med og pårørende Formål: At eleven får styrket sine faglige kompetencer i forhold til arbejdet hos borgere med og at eleven
Læs mereSSH - UDDANNELSESBOG 8. juni :43
Webside SOSU FVH SSH - UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke
Læs mereUndervisningsplan. Læringsaktiviteter. Social- og sundhedsuddannelsen
Undervisningsplan Læringsaktiviteter EUV1 Gældende for elever der er startet efter 1. august 2015 LÆRINGSAKTIVITETER... 4 TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN... 4 SKOLEPERIODE 1... 7 TEMA 1: DEN KOMPETENTE
Læs mereLæringsark O4. 1. Praktik: Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient
Læringsark O4 1. Praktik: Kompetenceområde: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Uddannelsen... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Læs mereGældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3.
Gældende fra 1. januar 2013 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Skoleperiode 3 9 uger Skoleperiode 3. Områdefag og grundfag Koordinering, kvalitetssikring
Læs mere