Afrapportering vedr. undersøgelse af fremtidens sygepleje og dens konsekvenser for sygeplejerskeuddannelsen

Transkript

1 Afrapportering vedr. undersøgelse af fremtidens sygepleje og dens konsekvenser for sygeplejerskeuddannelsen Udarbejdet fra september 2011 februar 2012 af Det Sygeplejedaglige Udvalg: Bodil Winther, Esta i Djónastovu, Susanne Trend Henny T. Gade & Randi Dam Schmidt

2 Formål Det sygeplejefaglige Udvalg er blevet bedt om at foretage en systematisk undersøgelse og vurdering af aktuelle udviklingstendenser inden for sygeplejen og sundhedsvæsenet frem mod På baggrund heraf blev vi ligeledes bedt om at fremlægge begrundede anbefalinger i forhold til udviklingens implikationer for indholdet i sygeplejefaget samt fremkomme med en vurdering af konsekvenserne for støttefagene i sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Hvad har vi gjort? Det sygeplejefaglige team har i denne forbindelse analyseret sygeplejefagets interne og eksterne udvikling samt brugerperspektivet i sundhedsvæsenet. Der er taget afsæt i et nationalt perspektiv, men dog med særligt fokus på udviklingen i Region Syddanmark. Der er taget afsæt i diverse relevante rapporter, konferencer, temadage, strategier og visioner samt forskning indenfor faget udgivet inden for de seneste tre år. Det samlede materiale og analysen heraf er vedlagt rapporten her som bilag og dokumentation. Konklusionen som er essensen af analysearbejdet/bilagsmaterialet - omfatter perspektiver i relation til hhv. somatiske og psykiatriske patienter, hhv. sekundær og primær sektor og ses desuden i lyset af et patientperspektiv. Rapporten afsluttes med udvalgets anbefalinger i relation til sygeplejerskeuddannelsen fremover. Arbejdet er blevet udført i perioden til Analyse *** Analysen er inspireret af Leif Becker Jensens metode til tekstanalyse, og der er søgt på følgende elementer: Hvem siger hvad Nøgleord (vigtige indholdselementer) Anbefalinger hvilke kompetencer kræves der udviklet Yderligere argumentation for metode i relation til analysearbejdet kan indhentes hos Det Sygeplejefaglige Udvalg. Analysearbejdet viser følgende tendenser i fremtidens sundhedsvæsen: Fremtidens patienter og tendenser i sundhedsvæsenet De store hovedgrupper af patienter vil i fremtiden ud over de psykiatriske patienter hovedsageligt være mennesker med kroniske sygdomme (diabetes, hjerte-karsygdomme, kroniske lungesygdomme, knogleskørhed, leddegigt, kræftsyge) og ældre mennesker. Andelen af ældre vil stige markant i antal og omtales i flere rapporter, som Den sølvgrå thunami. Faktisk vil mere end halvdelen af alle konsultationer i fremtiden i almen praksis skyldes de 8 folkesygdomme, idet: Antallet af mennesker med kroniske sygdomme vil på 10 år stige fra 1,75 mio til 2 mio kronikere frem mod Således vil mennesker med kroniske sygdomme i fremtiden tegne sig for:

3 o 87 % af alle dødsfald o 70-80% af alle udgifter o 85% af ordinerede lægemidler o 80% af sengedage o 70% af henvisninger o 50-65% af konsultationer i almen praksis o 95% af alle hjemmebesøg Desuden vil der være en halv mio flere ældre over 65 år i Samtidig falder antallet af sengepladser på sygehusene drastisk. På baggrund af dette og på baggrund af den generelle samfundsudvikling betyder det, at den sekundære sektor fremover vil være præget af: o FAM (fælles akut modtagelse) bliver sygehusenes omdrejningspunkt (Triagebaserede akutmodtagelse) o Meget højt flow og korte indlæggelser (18 timer i gennemsnit estimat fra Region Syddanmark) o Patientforløb - pakkeforløb o Flere ambulante forløb og samme dags kirurgiske patienter o Hurtigere udredning o Accelererede forløb o Innovation bliver integreret i hverdagen og ikke kun som forsøgsprojekter o Telemedicin udbredes (kræver kulturændring hos personale og patienter) o Ambulant aktivitet vil stige med 50% o Liggetiden forventes reduceret med 34 % o Kvalitetsfremme og driftsoptimering går hånd i hånd (pakkeforløb, LEAN, bedre kapacitetsudnyttelse) o Kompetenceklynger bliver et vigtigt nøgleord o Patienten skal være hædersgæsten på sygehuset (en selvstændig kilde til værdiskabelse og bør involveres i højere grad end nu) o Patientnær mobilteknologi og telemedicinske løsninger o Digitalisering af processer o Anvendelse af og implementering af kliniske retningslinjer Ovenstående vil naturligvis også få indflydelse på kommunernes ansvar og sygeplejen i den primære sektor, idet: Patienterne kommer hurtigere hjem pga. korte indlæggelser Patienterne vil have flere sygdomme samtidig, hvilket også påvirker de pårørende Problemstillingerne/plejebehovene i eget hjem vil derfor blive mere komplekse Primær sektor skal være omdrejningspunktet i behandling og pleje af mennesker med kroniske sygdomme Kommunerne skal/kan løfte mere Kommunerne skal styrke sygeplejerske-rollen i form af bl.a. behandleransvar Hjemmesygeplejerske skal IKKE fokusere på generel forebyggelse i form af fx KRAM dette overgår til andre faggrupper Hjemmesygeplejerske skal i stedet fokusere på forebyggelse af (gen)indlæggelser på kortere sigt, hvilket kræver hurtig koordineret handling,

4 evt. udredning, medicinering og behandling (der er et stort økonomisk incitament i dette for kommunerne) Fremtidens hjemmesygeplejerske er således den gode bagvagt, der er fagligt kompetent og beslutningsmyndig Konkrete opgaver flytter fra sygehus til hjemmet både før indlæggelse, under ambulante forløb og efter indlæggelsen Der sker dermed opgaveændring, opgaveøgning samt opgaveglidning/flytning i hjemmeplejen uanset autorisationslovgivning. Dette også med henblik på bedre udnyttelse af spidskompetencer Vores analyse viser, at sundhedsvæsenet vil undergå store forandringer i fremtiden. Analysen viser, at der i hjemmeplejen fremover vil være behov for: Ny fagidentitet for hjemmesygeplejersken, der fremover skal være den gode bagvagt, der har brede kliniske generalist-kompetencer, overblik og evne til at uddelegere. Hun skal kunne foretage kliniske skøn på distancen samt samarbejde tværsektorielt. Udpræget behov for kompetence til at håndtere mere syge patienter i eget hjem Skabe sammenhæng og kvalitet i komplekse forløb også tværsektorielt Behov for mere hjælp til selvhjælp (som fx i Fredericia Kommune) Sikre bedre organisering, så dobbeltarbejde undgås Desuden skal hjemmesygeplejersken beherske sundhedsteknologi samt medvirke til at udtænke innovative løsninger for syge borgere i eget hjem Viden om forebyggelse af genindlæggelser Psykiatri Inden for det psykiatriske område ses: o Øget ambulant behandling (svarende til ca 30 %) o Der vil ske stor omlægning fra døgnbehandling til ambulant behandling dog uden reduktion af døgnpladser på landsplan o Øgning af antallet af retspsykiatriske pladser (fra nuværende 30 til 70 pladser) o Etablering af akuttilbud (telefonisk hotlines og overnatningsmuligheder, socialpsykiatrien) men velfungerede lokalpsykiatrisk indsats og tilbud skulle dog gerne minimere behov for akut behandling o Udbygning af på børne- og ungepsykiatri-området o Udbygning af lokalpsykiatriske centre indeholdende (som basistilbud): o Distriktspsykiatrisk behandling o Ambulant behandling o Dagstilbud (fuldtidsaktiv behandling på uger til måneder) Patientperspektiv: Fremtidens patienter vil komme til at opleve korte, accelererede forløb, samt hjemmemonitorering, nye sundhedsteknologier, behandling på afstand m.v. I Region Syddanmark afprøves p.t. en mængde pilotprojekter, hvor sundhedsvæsenet i samarbejde med danske virksomheder udvikler og afprøver diverse sundhedsteknologiske løsninger hos borgere i eget hjem. Et sådant samarbejde mellem private virksomheder og sundhedsvæsenet mhp sundhedsteknologiske løsninger forventes yderligere udviklet i årene fremover.

5 Patienterne vil fremover efterspørge mere sundhedsteknologi; bl.a. på kommunikationsfladen. Men i takt med at grupper af patienter bliver mere og mere ressourcestærke, øges samtidig også afstanden mellem disse og de mest ressourcesvage patienter. Ifølge ÆldreSagen frygter 16-24% af ældre utilstrækkelig pleje og omsorg, såfremt de skulle få behov for pleje, hvilket bla. indbefatter frygten for uuddannet personale samt risiko for fejl mv.(fx ift medicinhåndtering). Patienterne ønsker derfor, at sygeplejersker tager sig af såvel patient og pårørende med værdighed, og at hun er klinisk dygtig, har medmenneskelige egenskaber, er god til at skabe relationer samt god til at koordinere sygeplejen mellem de forskellige sektorer. Patienter ønsker, at hver enkelt medarbejder skal tage ansvar for den enkelte patients problem indtil problemet er løst eller forsvarligt overgivet til en anden. Samtidig kommer nye og forbedrede behandlingsmuligheder, hvorfor flere patienter og deres pårørende vil stille større krav til sundhedsvæsenet ift. behandling og pleje. I forhold til patientperspektivet vil der således i fremtiden være behov for: Mere fokus på medmenneskelighed og kommunikation Fokus på aktive og informationssøgende borgere (den selvledende patient - fremtidens patient vil være mindre autoritetstro) At borgere inddrages i brugerdrevne innovations og kvalitetsudviklingsprocesser (med i høringsfaser, afprøvning m.v) At blive set som menneske bag lidelsen patienten i centrum Inddragelse af familie/pårørende At tage særligt hånd om de ressourcesvage Vigtigt med tid til at lære at være patient Samlet set vil fremtidens patienter stille større krav til personalet både behandlingsmæssigt men også relationelt. Forskning i sygeplejen de seneste tre år viser i lighed hermed et særligt stort fokus på især patientperspektivet, patienter og pårørendes oplevelser, erfaringer og medinddragelse i pleje og behandling. Faktisk har over halvdelen af alle kandidat- og masterspecialer indenfor sygepleje de seneste 3 år haft særligt fokus på patientperspektivet. Sammenfatning af det analyserede materiale: Analysen viser, at fremtidens sundhedsvæsen bliver præget af færre, kortere og mere ambulante forløb. Analysen viser entydigt et særligt behov for at fremtidens sygeplejersker skal have udpræget gode kommunikative og relations kompetencer, gode kliniske færdigheder, solid viden om grundlæggende sygepleje samt vide hvordan evidens søges og anvendes i hverdagen fx via implementering af kliniske retningslinjer. Hun skal ligeledes kunne analysere komplekse situationer og handle på dem. Der skal fokus på sammenhængende patientforløb, og diverse sundhedsteknologi skal være en integreret del af hverdagen for såvel patient som sundhedspersonalet. Sundhedspersonalet skal kunne anvende sundhedsteknologi (om end det kan kræve holdningsændring) samt medvirke til at udtænke innovative løsninger for system og patienter.

6 Især for fremtidens hjemmesygeplejerske betyder det, at hun er fagligt kompetent i bredden og at hun kan vurdere og prioritere patienter på distancen (hvor skal hun selv ud hvor kan der sendes andre?). Dette kan meget vel ske på baggrund af sundhedsteknologi. Kort sagt skal hun være den gode bagvagt, der også skal have overblik, kunne organisere, lede og fordele og prioritere (andres og eget) arbejde og er koblet langt tættere til øvrigt sundhedsfagligt personale. Ledelse i sygeplejen vil fremover blive særligt vigtigt i forhold til ledelse af sygepleje (fx patientforløb) og ikke kun ledelse af personale. Desuden skal hun medvirke til markant at forbedre det tværsektorielle samarbejde og faglig sparring med såvel hospital og almen praksis. Fremtidens psykiatri vil ligeledes typisk være ambulant, og indlæggelserne kortere og mindre hyppige samtidig med, at der skal behandles for færre penge. Der er evidens for, at det virker og at patienterne er glade for det, men det kræver et skift i tankegang. Samtidig kræver det evnen til at håndtere dilemmaerne i prioriteringen mellem organisationskrav og de menneskelige hensyn. Der vil blive behov for at kunne arbejde på tværs i et sammenhængende patientforløb samt gode kommunikationsog formidlingskompetencer. Evnen til at lytte og inddrage patienter, brugere og pårørende i behandlingen vil være essentielt fremover. For alle områder i sygeplejen gælder det, at sygeplejersken skal være gearet til kortere og mere ambulante forløb, og skal dermed i fremtiden mere i fokus som forløbskoordinator, konsulent og organisator i sammenhængende patientforløb. Der skal være særligt fokus på overgange i sundhedssektoren Samtidig skal sygeplejersker kontinuerligt følge op, lære fra sig og konstant løfte kompetencer omkring sig. Udfordringerne skal ses i lyset af at arbejdsstyrken falder, samtidig med stigende behov i sundhedssektoren og i alle andre sektorer samt vigende skattegrundlag pga. færre erhvervsaktive. Stigning i sundhedsudgifternes andel af BNP bliver således et offentlig finianseringsproblem. Øget produktivitet i sundhedsvæsenet uden at det går ud over kvaliteten kunne ifølge Det økonomiske Råd (2009) være én af vejene frem. Fortsat styrkelse af kvalitetsarbejdet via mere fokus på behandlingsresultater (outcome), da der er god økonomi i kvalitetsforbedringer Professor, sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen (Syddansk Universitet) har på konferencen Fremtidens sygepleje muligheder og udfordringer sammenfattet 10 anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen. Han udtrykker meget illustrativt, at fremtidens sundhedsvæsen går fra at være et liggende sundhedsvæsen til at blive et stående sundhedsvæsen. Hans anbefalinger vedlagt som bilag 1, da de taler for sig selv. Afslutningsvis kan vi konkludere, at der i fremtiden skal sættes fokus på, at de studerende udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Omsorgs- og relation Kommunikative Generalist-kompetencer især i forhold til: Observation og handlekompetencer (fokus på behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje)

7 Koordinerende og organisation Medicinhåndtering IT- og sundhedsteknologi *** Det sygeplejefaglige udvalgs anbefalinger i forhold til sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Det sygeplejefaglige udvalg anbefaler således på baggrund af analysen, at der i sygeplejerskeuddannelsen fremover især fokuseres på: At den samlede sygeplejerskeuddannelse kommer til at afspejle den type af patientforløb, som fremover vil kendetegne det danske sundhedsvæsen (kortere og mere ambulante forløb) og at de studerende trænes i de kompetencer, som dette kræver, fx: at kunne indgå i relationer, observation og systematisk dataindsamling, koordinering, dokumentation At styrke kompetence i relationsdannelser og kommunikation i korte og ambulante forløb (patienten som hædersgæsten, patienen i centrum, træning i at give den rette information i passende omfang; vurdering af informationsbehov og mængde m.v. i lyset af kortere indlæggelser en pædagogisk og kommunikativ udfordring) o Vi anbefaler en vurdering 1 af, hvorvidt fx samtlige cases i løbet af uddannelsen afspejler virkelighedens verden i forhold til såvel den sygepleje, der vil præge sundhedsvæsenet fremover såvel som fremtidens familiemønstre At træne koordineringsfærdigheder i forhold til patienters individuelle forløb (for bla. at forbedre patientforløb). Dette gælder både forud for, undervejs og efter indlæggelse Træning af kliniske færdigheder ift. observation, patologiske samt psykopatologiske forhold. Dette mhp beslutningsdygtighed i de korte/akutte forløb og/eller mhp at forebygge indlæggelser At træne kliniske færdigheder/observationer på afstand (at stille de rigtige spørgsmål til patient eller andet personale; at vurdere på baggrund heraf og træffe hensigtsmæssige beslutninger, selvom man ikke er i rum med patienten). Dette kunne evt. øves med studerende fordelt i forskellige rum, og som skal 1 Det Sygeplejefaglige udvalg har haft ønske og planer om at foretage en sådan undersøgelse af samtlige cases anvendt i løbet af hele uddannelsen for at se, hvorvidt de cases, som de studerende arbejder med i relation til problembaseret læring afspejler virkelighedens verden. Desværre nåede vi det ikke før end udvalget blev besluttet nedlagt. Vi vil anbefale, at dette analysearbejde alligevel gennemføres - fx som en ad hoc opgave.

8 kommunikere sammen om en patient uden at den beslutningsdygtige kan se patienten Behov for viden om kroniske sygdomme, symptomer samt at lære om at leve med kronisk sygdom herunder forebyggelse af genindlæggelser, god patologisk samt psykopatologisk viden, netværksteorier, inddragelse af familie/pårørende, mestring af hverdagsliv, viden om og beherskelse af sundhedsteknologiske løsninger m.v. Behov for at lære om aldring generelt og forebyggelse af komplikationer i relation til aldring mhp at forebygge unødige indlæggelser Behov for fokus på den opgaveændring, -øgning og glidning der vil ske i primær sektor. Dette anbefaler vi trænes i de moduler, der har relation til primær sektor. Dette mhp at sygeplejersker skal rustes til de meget selvstændige og komplekse opgaver, der vil forekomme i hjemmeplejen fremover, og hvor beslutningsdygtighed vil være altafgørende mhp bl.a. at forebygge (gen)indlæggelser. o Et eksempel på den opgaveændring, der vil ske er fx at hjemmesygeplejersker allerede nu i stigende grad oplever at skulle håndtere hjemmesygepleje til psykisk syge bl.a. pga. de kortere og færre indlæggelser. Flere psykiatriske patienter vil således være i eget hjem, og observation og handlekompetence i relation til psykisk syge vil således blive en stadig større del af hjemmesygeplejerskers hverdag Som følge af ovenstående ændrede sundhedsvæsen, patient- og borgerperspektiv og sygeplejefagets virksomhed og vidensgrundlag er der behov for at lærerkollegiet foretager grundlagsdiskussioner med henblik på at bestemme hvilket sygeplejefagligt teoretisk afsæt, der bedst matcher den beskrevne samfundsudvikling. Herunder bl.a. hvorvidt teorierne er nutidige og afspejler det aktuelle patientsyn i dagens Danmark Som følge af ovenstående mener vi ligeledes, at dokumentet Sygeplejefaglig profil for sygeplejerskeuddannelsen i Vejle skal genskrives Endelig kan vi tilføje, at der er intet i rapporterne, der indikerer, at fx fødsler og barselspleje kommer i fokus fremover. Tværtimod ser det det ud til, at dette område fortsat er underlagt større og større ambulant virksomhed. Det sygeplejefaglige udvalg står gerne til rådighed for uddybning af materialet.

9 Fremtidens sundhedsvæsen ifølge Kjeld Møller Pedersen 1) Lær at leve med lav budget-vækst a. Produktivitet behøver at ske på bekostnings af kvalitet 2) Fortsat styrkelse af kroniker-indsatsen a. Primærsektoren skal være omdrejningspunktet. b. Kommunerne skal/kan løfte mere. c. Styrke sygeplejerske-rollenselvstændig behandleransvar? 3) Sammenhængende patientforløb a. Internt og ekstern b. Kommune-praksissektor c. Kommune - praksissektor d. Er forløbskoordinatorer vejen frem? Bilag 1 4) Udbredelse af pakketænkningen (delvist) evidensbaserede forløb a. Bedre ressourceudnyttelse b. Bedre for patienterne 5) Opgaveglidning/flytning er naturligt a. Både når man modtager og afgiver b. Uanset autorisationslovgivning c. bedre udnyttelse af spidskompetencer 6) Innovation er ikke et forsøgsprojekt men en integreret del af daglig drift a. Må væk fra små fritstående forsøgsprojekter 7) Satse mere på primær (borgerrettet) forebyggelse a. Men det koster Kan ikke finansieres af her-og-nu besparelser 8) (Fortsat) styrkelse af kvalitetsarbejdet a. Mere fokus på behandlingsresultater ( outcome ) b. Der er god økonomi i kvalitetsforbedring c. Kvalitet er alles ansvar også lægernes 9) Telemedicin overalt a. Kulturændring hos personale og patienter 10) Bedre/mere målrettede incitamenter (monetære/non-monetære) Kilde: Kjeld Møller Pedersen. Temadagen: Fremtiden Sygepleje muligheder og udfordringer