Strategisk Rapport. Danmark

Transkript

1 Strategisk Rapport 2009 Danmark

2 2/80 1. Indledning Den socioøkonomiske situation og tendenser Ændringer i den socioøkonomiske situation Udvikling og tendenser i de socioøkonomiske og territorielle forskelligheder på det regionale niveau under det nationale niveau Resultater og fremtidsudsigter Bidrag til målene i Den Nationale Strategisk Referenceramme Mål og indikatorer for strukturfondsindsatsen Resultater af evaluering af samhørighedspolitikken Oplysning om programmets udgifter i forhold til øremærkningskategorierne Bidrag til fondenes mål i forhold til målene i NSRF Bidraget fra ESF til at gennemføre retningslinjer og anbefalinger i den europæiske beskæftigelsesstrategi Bidrag fra ESF til prioriteter og mål for de Nationale strategiske rapporter om social beskyttelse, social integration og mål inden for uddannelsesområdet Sammenfatning af resultater og fremtidsudsigter Fremskridt og udfordringer i gennemførelsen af de aftalte prioriteter og strategi Resumé af de vigtigste foranstaltninger og vanskeligheder med at gennemføre programmerne for Samhørighedspolitikken og de operationelle programmeres bidrag til den europæiske genopretningsplan Væsentlig udvikling i de nationale og regionale politikker Nationale tiltag vedrørende den finansielle krise Sammenfatning af fremskridt og udfordringer i gennemførelsen af de aftalte prioriteter og strategi Eksempler på god praksis Konklusioner De forventede socio-økonomiske tendenser De reelle og forventede bidrag fra samhørighedspolitikken Den fortsatte relevans af den nationale strategiske referenceramme Sammenhæng og synergi mellem den aftalte prioritering... 57

3 3/80 1. Indledning Den strategiske rapport er udarbejdet jf. den generelle forordning (1083/2006) artikel 29 (2) og dækker den danske strukturfondsindsats regionalfondsprogrammet: Innovation og viden og socialfondsprogrammet: Flere og bedre job. Endvidere dækker rapporten de territorielle programmer. 1 Erhvervs- og Byggestyrelsen står for udarbejdelsen af rapporten. Rapporten omhandler den danske strukturfondsindsats i forbindelse med: A: Gennemførelsen af samhørighedspolitikken som fastsat af traktaten B: Gennemførelsen af fondenes opgaver som fastsat i den generelle forordning C: Gennemførelsen af prioriteterne i Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed, som omhandlet i artikel 25 (1083/2006) og nærmere beskrevet i de prioriteter, der er fastsat i den Nationale Strategiske Referenceramme (NSRF) som omhandlet i artikel 27(1083/2006) D: Gennemførelsen med henblik på at nå målet om at fremme konkurrenceevne og jobskabelse og opfylde målene i de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse ( ) som omhandlet i art. 9 stk. 3. Rapporterne indeholder hovedafsnit om: a) den socioøkonomiske situation og udviklingstendens b) resultater, udfordringer og fremtidsudsigter i forbindelse med gennemførelse af den vedtagne strategi, og c) eksempler på god praksis. d) sammenfatning og konklusioner Kommissionen publicerer i 2010 en sammenfatning af de nationale strategiske rapporter adresseret til Rådet, Europa-parlamentet, De økonomiske og Sociale kommitteer og Regionsudvalget. Den danske strategiske tilgang Det er den helt overordnede målsætning for den danske strukturfondsindsats, at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så vi fortsat hører til de rigeste lande i Verden målt ved BNP pr indbygger (NSRF s. 69). Tragten (fig. 1.1) fra Danmarks Strategiske Referenceramme (NSRF) viser, hvordan strukturfondsindsatsen i Danmark ud over at støtte op om Lissabon-målene skal understøtte såvel regeringens globaliseringsstrategi som de regionale vækstforas erhvervsud- 1 Rapporten er opbygget så den grundlæggende følger de vejledende retningslinjer fra COCOF (COCOF 09/0018/01-EN) og skabelonerne heri.

4 4/80 viklingsstrategier og dermed sikre, at den samlede regionale erhvervspolitiske indsats trækker i samme retning. Hertil kommer de gensidigt forpligtende politisk-strategiske regionale partnerskabsaftaler mellem regeringen og Danmarks seks vækstfora om vækst og erhvervsudvikling 2. Partnerskabsaftalerne skal bidrage til, at globaliseringsstrategien udfoldes i hele landet og styrke sammenhængen mellem den nationale vækstpolitik og den regionale og lokale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Figur 1.1: Den strategiske tragt I den danske NSRF er der ikke sat mål for strukturfondsindsatsen. Strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP (ca. 0,03 pct. af BNP) er yderst beskedne, og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil kun have en begrænset effekt på BNP pr. indbygger. Strukturfondsindsatsen kan dog sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan bidrage til at opfylde de overordnede mål (NSRF s. 69) 3. Strukturfondsindsatsen skal sammen med den øvrige nationale, regionale og lokale indsats føre frem mod de globale mål i 2013 inden for vækstkilderne, som beskrevet i kapitel 2. 2 Partnerskabsaftalerne om regional erhvervsudvikling er et initiativ i globaliseringsstrategien. Aftalernes proces og indhold kan følges på 3 Der er redegjort for strukturfondsindsatsens mål og indikatorer i hhv. regionalfondsprogrammets og socialfondsprogrammets bilag 1, og i årsrapporten 2007 og 2008 er der en detaljeret gennemgang af programmets mål og indikatorer og gennemførelsen i forhold hertil.

5 5/80 2. Den socioøkonomiske situation og tendenser 2.1 Ændringer i den socioøkonomiske situation Den globale finanskrise og den internationale økonomiske afmatning har forringet vækstudsigterne for dansk økonomi. Hele landets BNP ventes at falde med 4,3 pct. i år, mens væksten i 2010 og 2011 vurderes at blive på henholdsvis 1,3 pct. og 1,6 pct., jf. Økonomisk redegørelse, december 2009 (Finansministeriet). Ledigheden ventes at stige og nå op på gennemsnitlig ca personer i 2010, svarende til ca. 5,3 pct. af arbejdsstyrken. Niveauet forventes uændret for Det er højt sammenlignet med midten af 2008, men forholdsvist lavt i historisk perspektiv og også væsentligt lavere end i de fleste andre lande. Alle regioner i landet oplever aftagende vækst og stigende ledighed, om end fra et historisk meget lavt ledighedsniveau. Regeringen udarbejder årligt en konkurrenceevneredegørelse, som gør status over Danmarks konkurrencekraft ved at sammenligne Danmarks præstationer og rammevilkår inden for bl.a. uddannelse, iværksætteri, forskning, udvikling og innovation med de øvrige OECD-lande. Derudover udkommer årligt Regeringens regionalpolitiske vækstredegørelse, der følger op på den regionale vækstpolitiske indsats og beskriver den regionaløkonomiske udvikling. Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggør årligt en regional konkurrenceevneredegørelse, som beskriver de regionale præstationer og rammevilkår med udgangspunkt i de nationale indikatorer fra konkurrenceevneredegørelsen. Den regionale redegørelse har særlig fokus på de områder, hvor de regionale vækstfora kan bidrage til at styrke rammevilkår og præstationer. Det gælder især uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation. Styrelsen opdaterer løbende de regionale indikatorer med nye data, som offentliggøres i en offentlig tilgængelig databank. Nedenfor beskrives vigtige ændringer i den socioøkonomiske situation på nationalt og regionalt niveau i relation til vækstkilderne i Den Nationale Strategiske Referenceramme (NSRF) og de globale mål i strukturfondsprogrammerne. Der er i Danmark taget en række tiltag for at imødegå den finansielle og økonomiske krise 4, og vækstforasekretariaterne har inden for de eksisterende programrammer kunnet tage initiativer til at understøtte virksomhederne i den aktuelle situation. 4 Jf. afsnit 4.4. og bilag F.

6 6/ Udvikling og tendenser i de socioøkonomiske og territorielle forskelligheder på det regionale niveau under det nationale niveau Det seneste års økonomiske afmatning i verdensøkonomien har påvirket samtlige danske regioner. Opbremsningen i den økonomiske aktivitet fremgår især af den stigende ledighed. På landsplan er den sæsonkorrigerede ledighed steget fra 1,6 pct. medio 2008 til 4,1 pct. i september De regionale forskelle i ledighedsniveauet er beskedne; dog har Region Nordjylland lidt højere ledighed end landsgennemsnittet. (4,6 pct. i sep. 2009), jf. figur 2.1. Figur 2.1: Ledige i pct. af arbejdsstyrken (sæsonkorrigeret), jan sept M M M05 Kilde: Danmarks Statistik 2006M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M09 Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Den økonomiske opbremsning har ligeledes medført, at bruttonationalproduktet (BNP) er reduceret kraftigt. Fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009 faldt BNP for hele Danmark med ca. 7 pct. 5 På kort sigt er den største regionale og nationale udfordring i Danmark at understøtte beskæftigelsen, men på lidt længere sigt er det helt afgørende at få styrket produktivitetsvæksten. Danmark har siden midten af halvfemserne haft en meget lav vækst i produktiviteten og er faldet tilbage til en position som det 13. mest produktive land i OECD. 6 En ny analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at Danmarks produktivitetsvækst er faldet fra knap 3 pct. (årligt gennemsnit) i til knap 1 pct. (årligt gennemsnit) i Omkring halvdelen af faldet kan tilskrives, at mængden af produktionskapital (maskiner, bygninger mv.) i forhold til beskæftigelsen er vokset mindre end tidligere samt et lidt lavere vækstbidrag fra ændringer i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning. Den resterende del af produktivitetsfaldet afspejler andre 5 De regionale BNP-data findes i øjeblikket kun til og med Konkurrenceevneredegørelse 2009 (Regeringen). 7 Økonomisk Tema: Den danske produktivitetsudvikling (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2009).

7 7/80 forhold, der har betydning for værdiskabelsen, og som kommer til udtryk i lavere vækst i den såkaldte totalfaktorproduktivitet. Danmark vil bl.a. satse på at styrke produktivitetsvæksten ved fortsat at forbedre rammerne for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation. Produktiviteten i de fem regioner er kendetegnet ved visse forskelle både i niveau og i udvikling. I Region Hovedstaden var produktiviteten i 2007 (seneste dataår) 10 pct. over landsgennemsnittet. Region Syddanmark var tæt på landsgennemsnittet, mens Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland havde en produktivitet noget under landsgennemsnittet (henholdsvis 8 pct., 5 pct. og 4 pct. under landsgennemsnittet). Udviklingen i produktiviteten har i perioden været forholdsvis lav i alle regioner, men dog noget kraftigere i Region Nordjylland end i de øvrige regioner, jf. figur 2.2. På landsplan har udviklingen i beskæftigelsen været den største bidragsyder til væksten i BNP; dog har bidraget fra produktiviteten været højere end beskæftigelsesbidraget i Region Nordjylland og i Region Syddanmark. Figur 2.2: Gnsn. årlig vækst i BNP fordelt på beskæftigelse og produktivitet (pct.), ,5 Produktivitet Beskæftigelse 2 1,5 1 0,5 0 Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik I det følgende præsenteres en række globale mål for den socioøkonomiske udvikling under de strategiske indsatsområder for Socialfonden og Regionalfonden: Udviklingen af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning, Anvendelse af ny teknologi samt Etablering og udvikling af nye virksomheder Udvikling af menneskelige ressourcer De menneskelige ressourcer kan styrkes ved at udvikle arbejdskraftens kompetencer igennem tilknytningen til arbejdsmarkedet samt igennem uddannelse. 8 Socialfondsprogrammet, s. 116: og regionalfondsprogrammet s. 110:

8 8/80 Der er opstillet en række globale mål i socialfondsprogrammet: Beskæftigelsesfrekvensen er 72,7 pct. i 2013 (72,6 pct. i 2005) Erhvervsfrekvensen skal fastholdes på 76,3 pct. (76,3 pct. i 2005) 30 pct. deltager i uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (målt fra opgørelsestidspunktet) i 2013 (28 pct. i 2004) 45 pct. af de ufaglærte årige i arbejdsstyrken skal i 2013 deltage i uddannelse inden for det seneste år (ca. 41 pct. i 2003) Beskæftigelses og erhvervsfrekvens Alle regioner opfyldte i 2008 (seneste dataår) erhvervs- og beskæftigelsesmålsætningerne. Region Midtjylland klarede sig bedst med en beskæftigelsesfrekvens på 78,8 pct. og en erhvervsfrekvens på 80,0 pct. Det seneste års økonomiske afmatning vil medføre et fald i beskæftigelsesfrekvensen. Ungdomsuddannelse På landsplan havde 77 pct. af de årige i 2007 gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Der er mindre regionale variationer, jf. figur 2.3. Bortset fra Region Hovedstaden er uddannelsesniveauet steget i alle regioner, dog med en tendens til fald de seneste år. Figur 2.3: Andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse (pct.), Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Andelen af kvinder med mindst en ungdomsuddannelse er i alle regioner noget højere end andelen af mænd, jf. figur 2.4. Forskellen er mindst i Region Midtjylland (ca. 3 pct. point) og størst i Region Sjælland (ca. 6,5 pct. point). Andelen af mænd med mindst en

9 9/80 ungdomsuddannelse er faldet med ca. 3 pct. point i perioden 2005 til 2008, mens den tilsvarende andel for kvinder er faldet med ca. 2 pct. point. Figur 2.4: Andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse fordelt på køn (pct.), Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordylland Kilde: Danmarks Statistik I alle regioner påbegynder ca. 95 pct. af en årgang en ungdomsuddannelse. Det er således primært frafaldet, der skal søges reduceret, hvis man skal have flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det gælder især på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor frafaldet er steget i samtlige regioner og nu er tæt på 50 pct. Videregående uddannelse I perioden 2000 til 2007 er andelen af årige med en videregående uddannelse steget fra ca. 26 pct. til ca. 34 pct. på landsplan. I Region Hovedstaden har ca. 41 pct. af de årige en videregående uddannelse, mens Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland ligger væsentlig under landsgennemsnittet. Andelen af de årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er i perioden 2005 til 2008 faldet i samtlige regioner, men er dog fortsat betydelig. Region Hovedstaden havde i 2008 den mindste andel uden erhvervskompetencegivende uddannelse (27,2 pct.), mens Region Nordjylland havde den højeste andel (30,3 pct.). Forskellen på andel mænd og kvinder uden erhvervskompetencegivende uddannelse er beskeden i alle regioner.

10 10/ Etablering og udvikling af nye virksomheder (iværksætteri) Nye virksomheder bidrager til udvikling og innovation og spiller derfor en væsentlig rolle for den fremtidige vækst. I 2006 havde Danmark den næsthøjeste etableringsrate blandt de 13 OECD lande, der indgik i målingen. 9 Der er opstillet følgende globale mål i strukturfondsprogrammerne: Etableringsraten i Danmark skal fastholdes på mindst samme niveau som i dag (8,5 pct. i 2003) Andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, skal øges til 13 pct. i 2013 (ca. 5 pct. i 2003) Etableringsraten på landsplan var 10,5 pct. i Region Hovedstaden havde en etableringsrate lidt over landsgennemsnittet (11,6 pct.), mens Region Nordjylland og Region Syddanmark havde de laveste etableringsrater (9,5 pct. og 9,6 pct.), jf. figur 2.5. Figur 2.5: Etableringsrater, Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Bornholm Anmærkning: Nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv i pct. af samtlige virksomheder Kilde: Danmarks Statistik Data for etableringsraten er kun tilgængelig til og med 2006, men CVRregistreringerne, som går ind i 2009, indikerer, at antallet af nyetableringer er reduceret som følge af den økonomiske afmatning Erhvervs- og Byggestyrelsen: Regional konkurrenceevneredegørelse Erhvervs- og Byggestyrelsen: Regional konkurrenceevneredegørelse 2009.

11 11/80 Vækstiværksættere Der er et globalt mål om, at strukturfondsindsatsen skal medvirke til at øge andelen af vækstiværksættere til minimum 13 pct. i Det mål blev formuleret med en anden definition af vækstiværksættere end den, som anvendes i dag. 11 Den definition, som anvendes i dag, er udviklet af OECD og Eurostat og definerer vækstiværksættere, som virksomheder med minimum 10 ansatte (10+) to år efter virksomhedens etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. i antallet af ansatte i de efterfølgende 3 år. Målt på denne måde er Danmark placeret på en femteplads i den internationale måling af vækstiværksættere for 2005, jf. Konkurrenceevneredegørelse Endnu indgår kun 10 OECD-lande i den nye opgørelse. Flere lande forventes at indgå i takt med, at den nye definition af store vækstiværksættere fra OECD og Eurostat udbredes. Danmark er et forholdsvis lille land med relativt få vækstiværksættere, hvorfor det i regionale målinger er mest hensigtsmæssigt at opgøre antallet af vækstiværksættere ud fra virksomheder med 5+ ansatte (med 10+ bliver udviklingen fra år til år meget svingende). Generelt har der været en positiv udvikling i andel vækstiværksættere i alle regioner (bortset fra Region Nordjylland), jf. figur 2.6. Det seneste år er andelen af vækstiværksættere dog faldet i samtlige regioner, hvilket må ses i sammenhæng med den generelle økonomiske afmatning. 11 Den nye definition er introduceret af OECD og Eurostat og har den fordel, at den anvendes i flere lande og derfor muliggør internationale sammenligninger. OECD og Eurostat definerer vækstiværksættere, som virksomheder med minimum 10 ansatte (10+) to år efter virksomhedens etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. i antallet af ansatte i de efterfølgende 3 år.

12 12/80 Figur 2.6: Indikator for andel regionale vækstiværksættere (5+) beregnet på ATPbeskæftigelse, kv.2005 til kv % kv Hovedstadsregionen Midtjylland kv Nordjylland kv Sjælland Syddanmark kv Danmark kv Anm.: Der er tale om en foreløbig indikator, som kan afvige fra den endelige opgørelse. * Vækstiværksættere er virksomheder, der er etableret i 2004 og 2005 og som har 5 eller flere ansatte i vækstperiodens start. Væksten i beskæftigelsen er på mindst 20 pct. i gennemsnit pr. år i perioden Kilde: ATP-statistikken og virksomhedsdatabasen (FIDA) Innovation, videndeling og videnopbygning Virksomhedernes evne til at kommercialisere forskning og udvikling er af stor betydning for konkurrenceevnen og dermed den økonomiske vækst. Der er opstillet følgende globale mål i strukturfondsprogrammerne for innovation: I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative (40 pct ) I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU (nr. 10 i ) De internationale sammenligninger for perioden i Konkurrenceevneredegørelse 2009 viser, at Danmark kun indtager en midterplacering målt på andel innovative virksomheder.

13 13/80 Opgørelsesmetoden i den seneste innovationsundersøgelse for er ændret i forhold til , hvorfor de ikke umiddelbart kan sammenlignes. 12 Når man betragter landet som helhed, kan det dog fastslås, at der er sket et statistisk sikkert fald i andelen af innovative virksomheder i sammenlignet med Faldets præcise størrelse kan imidlertid ikke estimeres, ligesom det er uvist, om faldet gælder alle eller kun nogle regioner. Den næste innovationsundersøgelse offentliggøres ultimo Region Hovedstaden og Region Midtjylland havde i de højeste andele innovative virksomheder (ca. 45 pct.), mens Region Sjælland har den laveste andel (ca. 38 pct.). De regionale forskelle skal tages med forbehold for, at de er baseret på spørgeskemaundersøgelser og derfor usikre Anvendelse af ny teknologi En væsentlig kilde til øget produktivitet og vækst er implementering af ny teknologi. I strukturfondsprogrammerne er følgende globale mål opstillet: I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 pct. (56 pct. i 2005) Siden målet blev opstillet, har Danmarks Statistik ændret de spørgsmål, som virksomhederne stilles vedr. deres anvendelse af IKT. Fremover vil virksomhedernes IKTanvendelse derfor blive målt med de indikatorer, som fremgår af figur 2.7: Automatiseret dataudveksling; Elektronisk salg: Modtaget ordrer via internet eller andre netværk; Elektronisk køb: Afgivet ordrer via internet eller andre netværk; Bruger e-læring i alt. Generelt er der ikke store regionale forskelle på IKT-anvendelsen. 12 Danmarks Statistik overtog i 2008 ansvaret for den danske innovationsundersøgelse fra Center for Forskningsanalyse. Undersøgelsen blev i den forbindelse udvidet, gjort lovpligtig og vil fremover blive gennemført årligt i Danmark, hvorved den bliver mere aktuel, præcis og fyldestgørende. Forbedringerne betyder dog, at den nyeste undersøgelse ( ) ikke direkte kan sammenlignes med tidligere undersøgelser. 13 Danmarks Statistik: Sammenligning af FUI 2006 og 2007, maj 2009.

14 14/80 Figur 2.7: Indikator for IKT-anvendelsen Pct. Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Bornholm Virksomheder der anvender automatiseret dataudveksling Elektronisk salg: Modtaget ordrer via internet eller andre netværk Elektronisk køb: Afgivet ordrer via internet eller andre netværk Bruger e-læring i alt Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af IT, Sammenfatning af den socioøkonomiske situation og tendenser for globale mål Den internationale økonomiske afmatning indebærer, at den regionaløkonomiske situation i Danmark ser væsentligt anderledes ud, end da strukturfondsprogrammerne blev til. Afmatningen betyder, at det bliver vanskeligere at indfri de globale mål i programmerne. Dertil kommer, at der enkelte steder er behov for at revidere kvantificeringen af de globale mål, ikke pga. den økonomiske afmatning, men fordi der er sket ændringer i opgørelsesmetoder og datagrundlag for nogle af indikatorerne. Alle danske regioner har oplevet stigende ledighed og svag eller negativ økonomisk vækst siden medio Ledigheden er den største udfordring på kort sigt. På lidt længere sigt er den største udfordring at få styrket produktiviteten. Produktivitetsvæksten i Danmark har siden midten af halvfemserne været blandt de laveste i OECD-området. Den lave produktivitetsvækst gælder alle regioner, idet Region Nordjylland dog har haft en noget højere vækst end de øvrige regioner. Danmark vil bl.a. satse på at styrke produktivitetsvæksten ved fortsat at forbedre rammerne for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation. Såvel den beskæftigelsesmæssige som den produktivitetsmæssige udfordring vurderes at kunne rummes inden for rammerne af den strategiske tilgang i de danske strukturfondsprogrammer. Strukturfondsmidlerne og de regionale vækstfora kan fortsat bidrage til at styrke rammevilkår og præstationer inden for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation tre indsatsområder, som har stor betydning for både beskæftigelsen og for produktivitetsvæksten. Programmerne er således både rummelige og robuste over for konjunkturændringerne.

15 15/80 3. Resultater og fremtidsudsigter 3.1. Bidrag til målene i Den Nationale Strategisk Referenceramme Danmarks strategiske tilgang under målet om Regional Konkurrenceevne og beskæftigelse er, som det fremgår af figur 3.1, fokuseret mod hovedindsatsområderne "Innovation og Viden og Flere og bedre job til at sikre vækst og beskæftigelse i Fællesskabets strategiske retningslinjer. Fra dansk side og jf. NSRF er strukturfondsindsatsen målrettet de fire vækstkilder, som det fremgår af figuren. Vækstkilderne forholder sig til de globale mål, som er beskrevet i kapitel 2. Inden for disse fire vækstkilder tages der efter programmerne desuden en række hensyn, herunder ligestillings-, miljø-, beskæftigelses- og territorielle hensyn. Figur 3.1: Danmarks strategiske tilgang Innovation og viden (ERDF) Flere og bedre job (ESF) Udvikling af menneskelige ressourcer Etablering og udvikling af nye virksomheder Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Yderområder, byer og landdistrikter Beskæftigelsespolitik Miljøpolitik Ligestillingspolitik Beskæftigelsespolitik Kilde: Danmarks strategiske referenceramme s Mål og indikatorer for strukturfondsindsatsen Under regionalfondsprogrammet findes mål og indikatorer for vækstkilderne i NSRF på indsatsområderne Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder og Anvendelse af ny teknologi. Under socialfondsprogram-

16 16/80 met findes mål og indikatorer for de to prioriteter Bedre job (Prioritet 1) og Flere job (Prioritet 2). Vækstkilderne Udvikling af menneskelige ressourcer og Anvendelse af ny teknologi er indsatsområder under begge prioriteter, mens Innovation, videndelig og videnopbygning er et indsatsområde under prioritet 1 og Etablering og udvikling af nye virksomheder er et indsatsområde under prioritet 2. De vækstkildebaserede indsatsområder under hhv. social- og regionalfondsprogrammet har forskellige gennemførelsesmål og indikatorer. Udviklingen i programmernes mål og indikatorer opgøres og analyseres én gang årligt i forbindelse med årsrapporterne til Kommissionen. Mål og indikatorer er opgjort deltaljeret i årsrapporterne 2008 og findes i bilag A på overordnet niveau. De overordnede konklusioner på gennemførelsen på indikatorerne er beskrevet i nedenstående afsnit på indsatsområdeniveau jf. NSRF og programmerne Udviklingen i mål og indikatorer Ultimo 2009 er der ikke opgjort faktiske resultater for endeligt afsluttede projekter, da projekterne er flerårige, og de endelige projektresultater først opgøres ved projektafslutning. Nedenstående baserer sig derfor på en faktisk opfyldelse af indikatorerne for forventet gennemførelse, som oplyst i forbindelse med ansøgning og tilsagn, og der forudsættes en fortsat tilsagnsgivning i overensstemmelse med programmernes aftalegrundlag Vækstkilden: Innovation, videndeling og videnopbygning Inden for innovationsindsatsen er der gode muligheder for at nå de opstillede mål, hvis forventningerne angivet i ansøgningerne holder. For socialfondsindsatsen ser det foreløbig ud til, at hovedindsatsen inden for vækstkilden kommer til at ligge på organisationsog virksomhedsudvikling og mindre på den mere traditionelle kompetenceudvikling. Den samlede innovationsindsats har været genstand for temaevalueringen 2009 (kapitel 5) Vækstkilden: Etablering og udvikling af nye virksomheder Det ser ud til, at det for vækstkilden bliver muligt at opfylde måltallene for programgennemførelsen for regional- og socialfondsprogrammet Vækstkilden: Anvendelse af ny teknologi Det kan umiddelbart se ud til, at målene under indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi alene nås, såfremt der i større omfang indstilles projekter under indsatsområdet. Men bl.a. i forbindelse med temaevalueringen 2009 har det vist sig, at der er god grund til at være opmærksom på, at det ikke er helt enkelt at skelne mellem indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelse af ny teknologi. Dette kan have resulteret i en uklar klassificering af projekterne på programmernes to indsatsom-

17 17/80 råder, således at dele af den indsats, der fremmer anvendelse af ny teknologi ikke måles som sådan 14, idet indsatsen klassificeres under innovationsindsatsen. På baggrund heraf har Overvågningsudvalget godkendt, at der bliver udarbejdet en analyse af projekternes klassificering. Analysen vil blive drøftet af Overvågningsudvalget, og herefter vil det blive afgjort, om der er behov for at justere målingen af indsatsen på de to indsatsområder Vækstkilden: Udvikling af menneskelige ressourcer Indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer på både prioritet 1 og 2 er drivkraften i socialfondsprogrammet. Der er gode udsigter til, at målene for indsatsen opfyldes. Der gode muligheder for at nå de opstillede mål for strukturfondsindsatsen under begge programmer, hvis forventningerne angivet i ansøgningerne bliver indfriet og viser sig som resultater i den samlede gennemførelse. Naturligvis forudsat fortsat tilsagnsgivning. De forventede effekter har den højeste forventede målopfyldelse på vækstkilden Innovation, videndeling og videnopbygning og på vækstkilden Udvikling af menneskelige ressourcer under socialfondsprogrammet. Vækstkilden Etablering og udvikling af nye virksomheder er også godt med. Der må tages forbehold for målinger for Anvendelsen af ny teknologi, idet der kan være behov for at justere målingen. I den forbindelse skal der udarbejdes en analyse af klassificering af projekterne mellem indsatsområderne Anvendelse af ny teknologi og Innovation, videndeling og videnopbygning for at afgøre, om der er behov for en justering af målingen af indsatsen. 3.3 Resultater af evaluering af samhørighedspolitikken I 2009 har Erhvervs- og Byggestyrelsen via en ekstern evaluator gennemført en temaevaluering 15. Temaevalueringen har koncentreret sig om væsentlige elementer i det strategiske set-up. Opdraget for evalueringen var at kortlægge, hvordan den danske model med et meget integreret samspil mellem EU s strukturfonde og den danske regionale vækstpolitik fungerer i praksis, herunder hvordan sammenhængen mellem strukturfondsprogrammerne og erhvervsudviklingsstrategierne understøttes. Evalueringen skulle også vurdere, hvordan og i hvilket omfang de hidtidige bevilgede projekter afspejler de regionale erhvervsudviklingsstrategiers prioriteter og fokus. Endelig skulle temaevalueringen undersøge og vurdere, hvilke projekter der er genereret inden for indsatsområdet innovation samt analysere en række udvalgte projekter. 14 Se endvidere afsnit for måling af teknologiindsats jf. Lissabonstrategiens øremærkningskategorier. 15 Temaevalueringen i sin helhed kan læses på

18 18/ Resultater af temaevaluering 2009 Evaluator konkluderer, at det generelle indtryk af den første periode af programmernes udmøntning er, at den er sammenhængende og vellykket. Det konkluderes, at den særlige danske tilgang, hvor strukturfondene samt nationale såvel som regionale strategier sammentænkes, til dato har været vellykket. Evaluator bemærker, at selvom udmøntningen er sket parallelt med udrulning af den danske strukturreform, hvor centrale aktører er blevet betydeligt berørt, er det alligevel lykkedes at konstruere et velfungerende organisatorisk og strategisk set-up. Et set-up, der ifølge evaluator, indbefatter både behovet for strategisk sammentænkning af regionale, nationale og subnationale niveauer og de konkrete regionale og lokale behov for en målrettet udviklingsindsats. Evalueringen konkluderer, at der er en stærk sammenhæng mellem strukturfondsprogrammerne og de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Evaluator fremhæver, at særligt har den stærke strukturering omkring de fire vækstkilder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder samt Anvendelse af ny teknologi, været vellykket og resulteret i et sammenfald mellem erhvervsudviklingsstrategierne og den strategiske ramme. Ifølge evalueringen har der for vækstforaene kun været få eller ingen barrierer for arbejdet med programmerne. Således har programmerne været opfattet som rummelige. Overensstemmelsen mellem de regionale erhvervsudviklingsstrategier og de konkrete projekter er ligeledes til stede, dog bærer området ifølge evaluator præg af, at evalueringen finder sted tidligt i programperioden, og dele af erhvervsudviklingsstrategierne er kommet hurtigere fra start end andre. Evaluator peger på, at der med den nye programperiode har været fokuseret på større og mere markante projekter. Dette har haft en række fordele. Programmerne har været nemmere at håndtere for både vækstfora og legalitetskontrollen og effekterne ser ud til at blive tydeligere og mere markante. Samtidig med at vækstforaene i stigende grad har fokuseret på større projekter, har ansøgningsrunderne for midlerne også ændret karakter. Tilgangene er stadig forskellige på tværs af vækstforaene, men der er en klar tendens imod en mere styret proces. Dette understreger det øgede strategiske fokus på anvendelse af strukturfondsmidlerne, som har kendetegnet denne periode til dato. Afslutningsvis gør evaluator opmærksom på at den aktuelle økonomiske situation gør det sværere at rejse kapital, og ledigheden er stigende. Hvilken effekt dette skifte vil have på mellemlang sigt er usikkert, men på lang sigt vil en række af de udfordringer, som programmer og strategier til dato har været rettet imod, stadig være gældende.

19 19/80 Evaluator vurderer, at sikringen af en tilstrækkelig stor mængde arbejdskraft frem mod 2040 stadig er en markant udfordring. Set i lyset af den seneste udvikling er det derfor væsentligt ikke at tabe de positive resultater, som har kendetegnet de senere år, på gulvet. Evalueringen viser, at det strategiske set-up er velfungerende, og evaluator konkluderer, at de vækstkildeopdelte indsatsområder i form af Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder, Anvendelse af ny teknologi samt " Udvikling af menneskelige ressourcer fortsat er stadig centrale elementer i erhvervsudviklingsstrategierne og dermed centrale for programanvendelsen. Evaluator gør opmærksom på, at de ændrede rammevilkår på arbejdsmarkedet gør det tillige endnu vigtigere at koble dem med hensynet til beskæftigelsen, og at de kommende erhvervsudviklingsstrategier bør sikre, at den gode udvikling de senere år ikke tabes på gulvet, og at den eksisterende kobling til vækstkilderne bibeholdes. Den ændrede økonomiske situation har allerede betydet, at vækstforasekretariaterne har taget initiativer til at understøtte virksomhederne i den aktuelle situation, bl.a. har vækstforasekrateriaterne bragt nye instrumenter i spil fx venturefonde. Efter valget til kommunal- og regionsrådene i november 2009 vil temaevalueringen være et godt input til arbejdet med de nye regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Med valget vil der komme nye medlemmer i de regionale vækstfora i foråret En af de opgaver, som venter de fleste nykonstituerede vækstfora, er at udarbejde en ny regional erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for netop deres region Oplysning om programmets udgifter i forhold til øremærkningskategorierne For hele programperioden er Danmark tildelt ca. 509,6 mio. EUR, ligeligt fordelt mellem socialfondsprogrammet og regionalfondsprogrammet, svarende til ca ,2 mio. kr. for hvert program jf. fig Begge programmer skal bidrage til løse strukturelle udfordringer inden for Lissabonstrategiens prioritetsområder, som overordnet set kan sammenfattes til: 1. Investering i viden og innovation; 2. Frigørelse af erhvervspotentialet; 3. Modernisering af arbejdsmarkederne og investering i mennesker; 4. Energi og klima 16. De to EU-fonde har i deres udgangspunkt for anvendelsen af støtten en klar rollefordeling og angrebsvinkel i forhold til Lissabon-strategiens udfordringer, jf. særforordningerne for Socialfonden om Flere og bedre job og Regionalfonden Innovation og viden. Socialfonden er primært 16 De fire prioritetsområder blev vedtaget af Det Europæiske Råd i marts 2006.

20 20/80 rettet mod udviklingen af de menneskelige ressourcer, mens Regionalfonden primært er rettet mod at skabe gode rammer for virksomheder og vidensinstitutioner. Også i de danske programmer har Socialfonden sit klare fokus på menneskelige ressourcer og medvirker inden for sit formål inden for Lissabonstrategiens prioriterede temaer til Forbedring af arbejdstagers, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne ; Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse og Forbedring af den menneskelige kapital. Regionalfonden har sit klare fokus på forbedring af virksomhedernes vækstvilkår inden for Lissabon-strategiens prioriterede temaer: Forskning og teknologisk udvikling og Informationssamfundet. En mindre del af midlerne forudses anvendt inden for de prioriterede temaer Turisme og Kultur, hvor projekterne også forudsættes at falde inden for den danske, strategiske ramme, som de tre vækstkilder/indsatsområder udgør. Figur 3.2: Strukturfondsmidlerne i Danmark. Tildelingen til Danmark pr. prioritet under Socialfonden og Regionalfonden. DKK pr. prioritet for hele strukturfondsperioden (2007-priser) Strukturfondsindsatsen De nationale danske programmer Socialfonden Socialfonden Socialfonden Regionalfonden Regionalfonden Prioritet 1 Prioritet 2 Teknisk Prioritet 1 Teknisk Bedre job Flere job Assistance Innovation og Assistance 1.332,9 mio. kr 493,0 mio. kr. 72,3 mio. kr viden 72,3 mio. kr 1.825,9 mio. kr Socialfonden Under socialfondsprogrammets to prioriteter er hele indsatsen rettet mod målene i fællesskabets integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse jf. udgiftskategorierne i den generelle forordning art. 9 stk. 3 og bilag IV (øremærkningskategorierne). Valget af prioriterede temaer under Socialfonden og det vejledende skøn over udgiftsfordeling ved programstart fremgår af bilag B, sammen med oplysninger om de faktiske forpligtelsers fordeling på samme jf. tilsagn pr Overordnet set dækker de valgte øremærkningskategorier socialfondsprogrammets to prioriteter og i alt fire indsatsområder, som går på tværs af de valgte øremærkningskategorier.

21 21/80 Tabel 3.1: Tilsagnenes procentvise fordeling på Lissabon øremærkningskategorierne og socialfondsprogrammets prioriteter og indsatsområder, opgjort pr Socialfonden: Flere og bedre job Prioriteret tema 1.1 Udvikling af menneskelige ressourcer 62 -Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og andre foranstaltninger for at forbedre arbejdstagernes evne til at tilpasse sig forandringer; fremme af iværksætterånd og innovation 63-Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på Prioritet 1 Prioritet 2 TA Tilsagn pct. fordeling 1.2 Innovation og videndeling 1.3 Anvendelse af ny teknologi 2.1 Udvikling af menneskelige ressourcer 2.2 Etab. og udvikling af nye virksomheder 2.3. Anvendelse af ny teknologi Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 32 % 5 % 1 % 1 % 4 % 0 % 43 % 2 % 0 % 1 % 2 % 0 % 0 % 5 % Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne i alt 34 % 5 % 2 % 3 % 4 % 0 % 48 % 66-Gennemførelse af aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger 72-Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer. Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse 5 % 0 % 0 % 15 % 0 % 0 % 20 % Forbedring af den menneskelige kapital 20 % 1 % 0 % 6 % 3 % 0 % 31 % 85-TA 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 86-TA 1 % 1 % I alt 58 % 6 % 2 % 24 % 7 % 0 % 1 % 100 %

22 22/80 For at vise sammenhængen mellem Lissabon-øremærkningskategorierne og programanvendelsen fremgår af tabel 3.1. tilsagn pr og deres fordeling på hhv. Lissabon-øremærknings-kategorierne og på socialfondsprogrammets prioriteter og indsatsområder. Fordelingen behandles nedenfor. Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne Socialfondsindsatsen til forbedring af arbejdstagers, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne består af interventioner, der retter sig mod systemers, virksomheders og sektorers samt arbejdstageres tilpasningsevne, omstillingsevne og flexibilitet i forhold til nuværende og nye økonomiske vilkår. Indsatsen på det danske socialfondsprogram inden for temaet blev vejledende fordelt ved programstart med 56 pct. af de samlede midler fordelt med 42 pct. til undertema 62: Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og andre foranstaltninger for at forbedre arbejdstagernes evne til at tilpasse sig forandringer; fremme af iværksætterånd og innovation og 14 pct. til undertema 63: Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Den faktiske gennemførelse er foreløbig tæt på den vejledende fordeling, idet der på opgørelsestidspunktet jf. tabel 3.1. var forpligtet 48 pct. af fondens samlede forpligtigelser under temaet til Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne. Herunder lå 43 pct. af forpligtelserne på undertema 62 til projekter med formål inden for: Fremme af livslang læring og øget investering i menneskelige ressourcer gennem udvikling og implementering af systemer og strategier for tilrettelæggelse af arbejdet, bedre adgang til uddannelse, udvikling af kvalifikationer og kompetencer, udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi. Over halvdelen af socialfondens prioritet 1, indsats til udvikling af menneskelige ressourcer, var placeret her, hovedparten af innovationsindsatsen samt ca. halvdelen af hhv. iværksætterindsatsen og indsatsen under anvendelse af ny teknologi. På opgørelsestidspunktet var 5 pct. af de samlede forpligtigelser på undertema 63: Udvikling af mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Heraf tegnede indsatsen for udvikling af menneskelige ressourcer sig for 4 pct. og resten af indsatsen (1 pct.) bestod af halvdelen af indsatsen inden for anvendelsen af ny teknologi. Forpligtigelsen på temaet udgør indtil videre en relativ beskeden andel af de samlede forpligtigelser set i lyset af behovet for at øge produktiviteten i regionerne jf. den socioøkonomiske analyse. Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse Under det prioriterede tema: Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse anvendes undertema 66 i den danske Socialfondsindsats til: Gennemførelse af aktive og forebyg-

23 23/80 gende arbejdsmarkedsforanstaltninger. Der er fuld overensstemmelse mellem de 21 pct. af midlerne, som vejledende blev fordelt ved programstarten på temaområdet, og at der i de faktiske forpligtigelser er 20 pct. af midlerne disponeret på området. Inden for temaet har der udelukkende været tale om programaktivitet inden for indsatsområdet udvikling af menneskelige ressourcer og navnlig (15 pct.) prioritet 2 indsats for udvidelse af arbejdsstyrken. Denne indsats omhandler initiativer til en forstærket indsats med henblik på at skabe bedre rammebetingelser for udnyttelse af arbejdskraftpotentialet som bidrag til at skabe mere vækst og udvikling. Herunder kompetenceudvikling for ikke erhvervsaktive og inddragelse af mennesker med gode ressourcer i grupperne seniorer, indvandrere og handicappede, der står uden arbejde. Forbedring af den menneskelige kapital Under Lissabonstrategiens prioriterede tema til forbedring af den menneskelige kapital anvendes i den danske indsats undertema 72: Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer, med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene og erhvervsfaglige uddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og videnbaseret økonomi. I den vejledende fordeling ved programstart var 19 pct. af socialfondsmidlerne skønnet tildelt dette område. I de faktiske forpligtelser er 31 pct. af midlerne anvendt inden for undertema 72, og især til prioritet 1 og 2 indsats inden for udvikling af menneskelige ressourcer, fx til udvikling af uddannelsestilbud, vejledningsordninger og praktikordninger samt kompetenceudvikling i uddannelsessektoren, samarbejde og netværk samt strategi og organisationsudvikling omkring uddannelsestilbud. Endvidere er ca. halvdelen af iværksætterindsatsen anvendt inden for temaet fx til projekter, der understøtter iværksætterkultur. Den forøgede indsats på forbedring af menneskelig kapital viser sig 12 procentpoint højere end forudset i den vejledende fordeling ved programstart. Dette kan tages som udtryk for, at der også i forpligtelserne på strukturfondsmidlerne er fokus på initiativer til at styrke ungdomsuddannelserne. 17 Da den øvrige indsats følger den forventede fordeling fra programstarten, er hele stigningen hentet fra et indtil videre lavere indsatsniveau på tema 63: mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Set i lyset af behovet for at øge produktiviteten i regionerne jf. den socioøkonomiske analyse, kan der godt fremadrettet ønskes flere initiativer på tema Regionalfonden Under regionalfondsprogrammet er hovedparten af indsatsen rettet mod målene i fællesskabets integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse jf. udgiftskategorierne i 17 Styrkelse af ungdomsuddannelserne er en væsentlig udfordring for Danmark ifølge Kommissionens vurdering i forbindelse med Kommissionens opfølgning på NRF jf. afsnit i strategisk rapport.

24 24/80 den generelle forordning art. 9 stk. 3 og bilag IV (øremærkningskategorierne). Indikativt forventes ca. 87 pct. af indsatsen at falde ind under øremærkningskategorierne 18. Valget af øremærkningskategorier under Regionalfonden og det vejledende skøn over udgiftsfordeling fremgår af bilag B sammen med oplysninger om de faktiske forpligtelsers fordeling på samme. For at vise sammenhængen mellem Lissabon-øremærkningskategorierne og programanvendelsen fremgår af tabel 3.2. tilsagn pr og deres fordeling på hhv. Lissabon-øremærkningskategorierne og på regionalfondsprogrammets prioriteter og indsatsområder. Fordelingen behandles nedenfor. Tabel 3.2.: Tilsagnenes procentvise fordeling på Lissabon øremærkningskategorierne og regionalfondsprogrammets prioriteter og indsatsområder, opgjort pr Regionalfonden: Innovationn og viden Prioriteret tema 1.1. Innovation og videndeling Forskning og teknologisk udvikling 1.2 Etab. og udvikling af nye virksomh. 1.3 Anvendelse af ny teknologi TA Hovedtotal 01- FTU-aktiviteter i forskningscentre 10,3 % 0,0 % 0,6 % 0,0 % 10,9 % 02- FTU-infrastruktur (herunder anlægs-, instrumenterings- og højhastighedscomputernetværk, der forbinder forskningscentre) og kompetencecentre inden for en bestemt teknologi 03- Teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk mellem mindre virksomheder (SMV), mellem disse og andre virksomheder og universiteter, alle former for postgymnasiale uddannelsesinstitutioner, regionale myndigheder, forskningscentre og videnskabs- og teknologipoler (forsknings- og teknologiparker, teknopoler m.m.) 04- Støtte til FTU, især i SMV (herunder adgang til FTUtjenester i forskningscentre) 05- Avancerede støttetjenester til virksomheder og grupper af virksomheder 06- Støtte til SMV til fremme af miljøvenlige produkter og produktionsprocesser (indførelse af effektive miljøforvaltningssystemer, indførelse og anvendelse af forureningsforebyggelsesteknologi, integrering af rene teknologier i virksomhedens produktion) 07- Investering i virksomheder med direkte tilknytning til forskning og innovation (innovativ teknologi, universiteters, eksisterende FTU-centres og virksomheders oprettelse af nye virksomheder m.m.) 0,8 % 0,0 % 0,2 % 0,0 % 1,0 % 17,4 % 2,9 % 1,8 % 0,0 % 21,2 % 5,1 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 5,1 % 7,7 % 0,0 % 0,4 % 0,0 % 8,1 % 8,5 % 0,9 % 0,3 % 0,0 % 9,7 % 2,3 % 0,7 % 0,1 % 0,0 % 3,2 % 18 Danmarks strategiske referenceramme, s. 68.

25 25/80 Anden investering i virksomheder 1,1 % 6,6 % 2,0 % 0,0 % 9,6 % 09- Andre foranstaltninger til fremme af forskning og innovation og iværksætterånd i SMV 11,9 % 6,9 % 0,0 % 0,0 % 18,8 % Forskning og teknologisk udvikling i alt 65,0 % 17,1 % 5,5 % 0,0 % 87,6 % Informationssamfundet 11 Informations- og kommunikationsteknologi (TEN- IKT) 2,4 % 0,0 % 1,2 % 0,0 % 3,6 % 15- Andre foranstaltninger for at give SMV bedre adgang til IKT og få dem til at anvende IKT mere effektivt 0,0 % 0,0 % 1,2 % 0,0 % 1,2 % Informationssamfundet i alt 2,4 % 0,0 % 2,4 % 0,0 % 4,8 % Turisme 55- Fremme naturaktiviteter 0,3 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,3 % Turisme i alt 0,3 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,3 % Kultur 59- Udvikling af kulturinfrastruktur 6,2 % 0,0 % 0,5 % 0,0 % 6,8 % Kultur i alt 6,2 % 0,0 % 0,5 % 0,0 % 6,8 % 85-TA Forberedelse, gennemførelse, tilsyn og kontrol 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,1 % 0,1 % 86-TA Evaluering og undersøgelser, information og kommunikation 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,5 % 0,5 % I alt 73,9 % 17,1 % 8,4 % 0,6 % 100,0 % Skønnet over fordelingen på prioriterede temaer og øremærkningskategorier tog udgangspunkt i den forventede fordeling på indsatsområderne under programmet. For at omsætte denne strategiske tilgang til logikken i kategoriseringssystemet valgte forvaltningsmyndigheden at fordele hovedparten (87 pct.) af den forventede indsats på kategorierne 1-11 og 14-15, fordi disse kategorier overordnet set syntes at dække indsatsområderne innovation, etablering og udvikling af nye virksomheder og anvendelse af ny teknologi. Programmets indsatsområder går på tværs af kategorierne, hvorfor de 85 pct. blev fordelt ligeligt mellem kategorierne inden for de prioriterede temaer for henholdsvis Forskning og teknologisk udvikling og Informationssamfundet. Vægtningen mellem disse to temaer afspejler dels en fortolkning af kategoriernes overensstemmelse med programmets indsatsområder, dels den strategiske fordeling mellem indsatsområderne. Dog blev kun 1 pct. fordelt på hver af kategorierne 7 og 8 ud fra en forventning om, at der her var tale om direkte virksomhedsstøtte, hvilket som hovedregel ikke er støttebe-

26 26/80 rettiget under programmet. Her er de indgåede forpligtelser væsentligt højere end forventet. Dette stemmer overens med forvaltningsmyndighedens opfattelse af, at projekterne i højere grad end forventet har indeholdt statsstøtte. Dette har dog ikke givet problemer med støtteberettigelsen under programmet, da statsstøtten er faldet ind under gruppefritagelsen eller de minimis-reglerne. Temaerne Turisme og Kultur blev valgt ud fra en forventning om en vis programindsats inden for disse temaer uden at temaerne dermed falder uden for programmets tre indsatsområder. Temaerne har udløst en lidt mindre indsats (7 pct.) end forventet (10 pct.). For det prioriterede tema Forskning og teknologisk udvikling under ét er de indgåede forpligtelser på 87,6 pct. mod forventet 74 pct. For Informationssamfundet, hvorunder en del af projekterne under indsatsområdet for anvendelse af ny teknologi forventes at ligge, er de indgåede forpligtelser på 4,8 pct. mod forventet 13 pct. Med til billedet hører, at 17 pct. af innovationsindsatsen er anvendt til temaet for teknologioverførsel. Det tyder på en væsentligt højere indsats under anvendelsen af ny teknologi, end opgørelser på programmets indsatsområder normalt viser. Sammen med resultaterne fra temaevalueringen giver dette en relativt kraftig indikation på, at det i en række tilfælde er vanskeligt substantielt og klassificeringsmæssigt at sondre skarpt mellem indsatsen Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelsen af ny teknologi, hvilket kan gøre det mindre meningsfuldt at opretholde en skarp formel sondring mellem de to indsatsområder Bidrag til fondenes mål i forhold til målene i NSRF Den Danske Strategiske Referenceramme (NSRF) vedrører målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Danmarks samarbejde med andre medlemsstater om tværnationale programmer tager afsæt i den samme strategiske tilgang. De vigtigste udfordringer for Danmark identificeres og beskrives i NSRF i forhold til de tre overordnede temaer i fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed (2006/702/EF): Viden og innovation, Attraktivitet og Vækst og beskæftigelse (Oversigt over de nationale og de territorielle programmer findes i bilag D). For at vurdere de nationale programmers samlede bidrag til opfyldelsen af målene under NSRF gennemgås programgennemførelsen under programmernes prioriteter og vækstkilder samlet nedenfor.

27 27/ Samlet gennemførelse af strukturfondsmidlernes prioriteter Figur 3.3: Gennemførelsen af strukturfondsindsatsen jf. tilsagn til projekter DKK: Socialfondsprogrammets to prioriteter og Regionalfondsprogrammets ene prioritet, i alt 3 prioriteter og ekskl. teknisk assistance. 100% 80% 60% 40% 20% 0% ESF1 Bedre job ESF 2 Flere job ESFi alt: Flere og bedre job ERDF i alt: Innovation og viden Udisponeret 984,0 343, , ,8 Tilsagn 348,9 149,9 498,8 761,1 Opgørelse over tilsagn jf. TAS. 2. november 2009 DKK. Fig. 3.3 viser gennemførelsen set i forhold til programprioriteternes 7-årige og dermed fulde rammebeløb målt på afgivne tilsagnsbeløb og forpligtelse til projekter fra programperiodens start og frem til opgørelsesdatoen 2. november Der er fra programperiodens start i 2007 og frem til opgørelsesdatoen 2. november 2009, disponeret 1.259,9 mio. kr. under de to programmer i form af tilsagn til projekter. Det svarer til, at der er givet tilsagn for 34,5 pct. af de to programmers sammenlagte 7- årige programrammer (ekskl. Teknisk Assistance). Ud over tilsagn var der på opgørelsestidspunktet indstillinger til tilsagn fra de regionale vækstfora på hhv. 145,1 mio. kr. på Socialfonden og 212,1 mio. kr. på Regionalfonden. Ved fremlæggelsen af gennemførelsestallene på Overvågningsudvalgets møde den 9. november 2009 kunne der konstateres en relativt stor forskel på gennemførelsen af de to programmer i forhold til deres 7-årige programramme. På Socialfonden var der givet tilsagn for 27,3 pct. af programrammen (498,8 mio. kr.), hvor der tilsvarende på Regionalfonden var givet tilsagn for 41,7 pct. af programrammen (761,1 mio. kr.). Samlet set, hvor der er forløbet tidsmæssigt 40 pct. af den 7-årige programperiode, er omfanget af tilsagnsgivningen på Regionalfonden rimeligt godt med, mens der godt kunne være en højere volumen på tilsagnene på Socialfonden. De samlede tal dækker over relativt store regionale variationer (se afsnit ).

28 28/80 Ultimo 2009 er der fremsendt betalingsanmodninger til Kommissionen på Socialfonden og Regionalfonden på samlede støtteberettigede omkostninger på hhv EUR og EUR, hvor EU-beløbet udgør 50 pct. jf. bilag B. For begge fonde synes n+2 målet således at være nået for Forvaltningsmyndigheden og vækstforumsekretariaterne har fra programstarten haft meget stort fokus på n+2 problematik og nødvendigheden af momentum i programgennemførelsen, herunder at få tilsagnsgivningen tidligt i gang. Forvaltningsmyndigheden så gerne en væsentlig større tilsagnsvolumen tidligt i programforløbet, hvor især niveauet under Socialfonden burde være højere. Langt hovedparten af projekterne er flerårige, og de fleste projekter har en opstartsfase, fra projektet opnår tilsagn, til der genereres forbrug af strukturfondsmidler, som tæller med i n+2 regnskabet. Der er særlig opmærksomhed på initiativer, hvis dobbelte formål dels er at hæve indstillingsmomentum og dels at forbedre indstillingernes kvalitet, således at resultatet kan udmøntes i et større momentum i programgennemførelsen. Problematikken tages løbende op dels bilateralt med partnerskabet og dels gennem det administrative specialistnetværk (se kapitel 4). På Overvågningsudvalgets møde d. 8. juni 2009 vedtog udvalget et princip for håndtering af n+2 i programmerne. Ved et eventuelt n+2 problem på en af fondene vil udelukkende rammerne for de vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og midler til teknisk assistance, hvor udbetalingsperformance ligger under n+2 måltallet på de pågældende programmer blive reduceret 19. Reduktionen vil blive foretaget forholdsmæssigt i forhold til størrelsen af gabet mellem udbetalingsperformance i projektportofølgen og n+2 måltallet. Rammerne for de vækstfora, hvor n+2 måltallet er nået, vil ikke blive reduceret ved et eventuelt n+2 problem. Det er fortsat en udfordring af nå n+2 målet også fremadrettet, og der er til stadighed særdeles stor fokus på området. Som evaluator har påpeget, kom ikke alle vækstfora lige hurtigt igennem processen med at udarbejde erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Der er ikke konstateret vanskeligheder med den indholdsmæssige opbygning af programmerne, således har programmerne jf. konklusionerne fra temaevalueringen været opfattet som rummelige. 19 Der opstilles på hvert af de to programmer et årligt n+2 måltal for alle vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og midler til teknisk assistance, som udbetalingsmæssigt skal nås inden årets udgang. Måltallet er med baggrund i den konkrete n+2 forpligtigelse for Danmark fordelt ud fra rammerne for hvert vækstforum, den konkurrenceudsatte puljer og midler til teknisk assistance.

29 29/ Gennemførelsen i forhold til vægtningen af Socialfondsprogrammets prioriteter. En disponering på Socialfondens prioritet 1 Figur 3.4 på 409,1 mio. kr. og 234,8 mio. kr. på prioritet 2 er svarende til, at der er disponeret 26 Prioritet 2 30% pct. af prioritet 1 s 7-årige ramme og 30 pct. af prioritet 2 s ramme. Der kan dermed konstateres størst fremdrift på prioritet 2. Det indbyrdes størrelsesforhold mellem de to prioriteter i tilsagnene er på Der er således en mindre afvigelse på 3 procentpoint med vægt mod prioritet 2 jf. programmets finansieringstabel, hvor størrelsesforholdet er mellem prioritet 1 og 2. Prioritet 1 70% Denne fordeling i tilsagn giver ikke anledning til bemærkninger i forhold til prioritetsfordelingen på prioritet 1 og 2. Men Overvågningsudvalget er orienteret om, at det overvejes, om man, på baggrund af stigende ledighed, kunne have behov for yderligere kapital i låne- eller venturefonde. Det vil kunne føre til en eventuel anmodning til Kommissionen om en ændring af finansieringstabellen, og dermed en ændring af fordelingen af midler, således at der overføres beløb mellem prioritet 1 og 2 i socialfondsprogrammet Programgennemførelsen i forhold til NSRF og vækstkilder Jf. NSRF og den strategiske tragt for anvendelsen af strukturfondsmidlerne er 90 pct. af regional- og socialfondsmidlerne fordelt som en beløbsramme til de 6 regionale vækstfora med en fordelingsnøgle baseret på indbyggertal, antal ledige, antal lavtuddannede samt antal personer bosat i forholdsvis svage yderområder. De resterende 10 pct. af strukturfondsmidlerne fordeles til vækstforaene efter konkurrence under den konkurrenceudsatte pulje. Formålet med at fordele 10 pct. af midlerne efter konkurrence er bl.a. at sikre en tværgående indsats for de problemstillinger, der bedst løses på tværs af regionerne. De socioøkonomiske analyser i forbindelse med ex-anten og den senere socioøkonomiske udvikling viser, at der stadig gælder forskelligartede regionale udfordringer i de fem danske regioner, og at den enkelte regions styrker og svagheder varierer i forhold til vækstkilderne. Temaevalueringen bekræfter, at de regionale vækstfora tager højde for det i erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, idet disse tager udgangspunkt i de fire vækstkilder fra NSRF og med stærk fokus på anvendelse af programmerne ud fra de individuelle regionale udviklingsbehov.

30 30/80 Heraf følger, at der vil være regionale variationer i disponeringen af de to strukturfondsprogrammer med hensyn til prioriteterne og vækstkilderne, som det fremgår af fig Endvidere kan der konstateres forskelle i den hastighed, hvormed strategierne omsættes fra tilsagn til projekter. Som best practice for tilsagnsvolumen er der givet tilsagn til 54 pct. af den samlede nordjyske strukturfondsramme til projekter i Nordjylland. Bornholm, Hovedstaden og Midtjylland befinder sig på en tilsagnsgivning på mellem 30 og 40 pct. af deres respektive samlede programrammer, mens vækstforaerne Sjælland og Syddanmark ligger på hhv. 20 og 30 pct. Figur 3.5: EU-midler og tilsagn pr under målet om Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Fordelt på vækstfora og den konkurrenceudsatte pulje (ekskl. teknisk assistance) (mio. kr., 2007-priser) Tilsagn ERDF Tilsagn ESF Ikke disponeret 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bornholm Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Konkurrene I alt Ikke disponeret 75,9 340,4 334,6 379,7 428,1 580,2 252,8 2391,6 Tilsagn ESF 25,8 60,1 65,4 173,5 64,7 61,0 48,2 498,8 Tilsagn ERDF 9,9 119,8 135,2 279,4 42,4 117,0 57,4 761,1 Vækstforaene i Hovedstaden, Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark har forpligtet flest af deres midler på regionalfondsprogrammet. Bornholm og Sjælland har forpligtet flest på socialfondsprogrammet. De samlede tal for programgennemførelsen kan således ses at dække over relativt store regionale variationer, hvor specielt Nordjylland, der dels

31 31/80 har forholdsvis store rammeandele og er længst i forhold til disponering af rammerne, er med til navnlig at give regionalfonden fremdrift Den samlede strukturfondsindsats fordeling på prioriteter og vækstkilderne fra NSRF Der er ikke i den danske NSRF fastsat mål for anvendelsen af midlerne under programmernes vækstkilder/indsatsområder. Tabel 3.3.viser den samlede strukturfondsindsats fordeling på vækstkilderne fra NSRF, opgjort med tilsagn pr Opgørelsen danner udgangspunkt for gennemgangen af den samlede strukturfondsindsats fordeling på prioriteter og vækstkilder fra NSRF, hvor vækstkilderne fra NSRF kan genfindes som indsatsområder under de to programmer. I gennemgangen tages der udgangspunkt i den hidtil anvendte skarpe klassifikationsmæssige sondring mellem innovationsindsats og anvendelse af ny teknologi. En sondring, som jf. de forudgående afsnit sandsynligvis ikke giver det fulde billede af teknologiindsatsen. Tabel 3.3: Strukturfondsindsatsens fordeling på vækstkilder fra Den nationale strategiske referenceramme mio. kr. jf. tilsagn Mio. kr Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation, videndeling og videnopbygning Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi I alt Socialfonden prioritet 1 Bedre job Socialfonden prioritet 2 Flere job Regionalfonden Innovation og viden 305,7 29,1 115,6 Findes ikke på programmet Findes ikke på prioriteten Findes ikke på prioriteten 14,1 348,9 34, ,9 548,5 155,8 56,8 761,1 I alt 421,3 577,6 190,0 70, ,9 Det kan konkluderes jf. tabel 3.3 og fig. 3.6, at Figur 3.6 med et samlet tilsagnsbeløb på 1.259,9 mio. kr. for begge fonde, tegner indsatsen Iværksætteri på vækstkilden Innovation, videndeling og 15% videnopbygning sig for 46 pct. og næsten halvdelen af den danske strukturfondsindsats målt i forhold til størrelsen af det samlede tilsagnsbeløb. Jf. forudgående bemærkninger til klassificeringen indeholder indsatsen dog også indsats for Anvendelse af ny teknologi. Ny teknologi 6% Innovation 46% Menneskelige ressourcer 33%

32 32/80 Herefter følger indsatsen på vækstkilden Udviklingen af menneskelige ressourcer med en tredjedel af det samlede tilsagnsbeløb. 15 pct. af det samlede tilsagnsbeløb er tildelt projekter med mål inden for vækstkilden Etablering og udvikling af nye virksomheder, mens 6 pct. af strukturfondsmidlerne er forpligtet til projekter inden for vækstkilden Anvendelsen af ny teknologi. Jf. den strategiske vægtning i regionalfonds Figur 3.7 programmet og overvågning af minimumsforbruget på indsatsområderne i fordelingen (hvor 20 pct. i udgangspunktet er ufordelt), er fordelingen målt på tilsagnene i regionalfondsprogrammet mellem de tre indsatsområder (100 pct.). Således er 73 pct. af tilsagnene tildelt projekter under indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning. Indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder når lige op Iværksætteri 20% Ny teknologi 7% Innovation 73% på minimumsgrænsen med forpligtigelser på 20 pct. af det samlede tilsagnsbeløb. Det fremgår at 7 pct. af det samlede tilsagnsbeløb er forpligtet til projekter direkte inden for indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi, dog indeholder tilsagn klassificeret under Innovation også en væsentlig indsats for anvendelse af ny teknologi jf. forgående afsnit. I socialfondsprogrammet findes der Figur 3.8 ikke en tilsvarende strategisk vægtning af indsatsområderne. Fig. 3.8 viser den samlede gennemførelse af indsatsområderne på socialfondsprogrammets to prioriteter. Her var det samlede tilsagnsbeløb fordelt med 84 pct. på Udvikling af menneskelige ressourcer, 6 pct. på Innovation, videndeling og videnopbygning, 7 pct. på Etablering og udvikling af nye virksomheder, og 3 pct. på Anvendelse af ny teknologi. Iværksætteri 7% Innovation 6% Ny teknologi 3% Menneskelige ressourcer 84% Billedet af, at vækstkilden Anvendelse af ny teknologi står svagest repræsenteret og med 7 pct. af programgennemførelsens forpligtelser kan dog ændre sig. For som påvist i

33 33/80 det forudgående afsnit vedr. programanvendelsen jf. Lissabonøremærkningskategorierne, finder der indsats sted til fordel for anvendelse af ny teknologi klassificeret under indsatsområdet for innovation. Figur 3.9: Anvendelsen af Strukturfondsmidlerne fordelt på vækstkilder og regionale vækstfora. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Bornholm Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Konk. Total Menneskelige ressourcer Innovation Iværksætteri Ny teknologi Fig. 3.9 viser, at der er klare variationer i de enkelte vækstforas disponering på indsatsområderne. Variationen afspejler forskelle i de regionale udviklingsbehov, og at der er forskelle i de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, som fokuserer den regionale programanvendelse forskelligt. I nedenstående nævnes eksempler på den regionale variation. Innovation, videndeling og videnopbygning der står for knap halvdelen af den samlede disponering på de to programmer har, som også konstateret af evaluator i forbindelse med temaevalueringen 2009, generelt haft en central placering som tema i de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Denne centrale placering kan således genfindes i den regionale udmøntning. Den spænder fra Syddansk Vækstforum med den største disponering på indsatsområdet med ca. 58 pct. af deres samlede disponeringer inden for de to programmer til Vækstforum Sjælland, der med den relativt laveste disponering på indsatsområdet har disponeret 27 pct. af deres tilsagn på Innovation, videndeling og videnopbygning. Evaluator anfører, at innovationsindsatsen har været et centralt og vellykket område, men med forskelle i, hvordan man inden for rammerne af vækstforas område har valgt konkret at arbejde med innovation enten som en tværgående satsning eller

34 34/80 som eget indsatsområde. Vækstforum Nordjylland og Vækstforum Midtjylland har arbejdet målrettet med at udvikle særlige strategier for innovation. Af evalueringen af innovationsindsatsen fremgår det også (s.61), at vækstforaerne i stor udstrækning opfatter innovation og anvendelse af ny teknologi som overlappende, og at der er usikkerhed omkring, hvad innovationsområdet specifikt dækker. En tredjedel af tilsagnsbeløbene for de to programmer var disponeret på indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer, som udelukkende findes på socialfondsprogrammet. Variationen i de regionale disponeringer spænder fra Syddansk Vækstforum med knap 22 pct. til Bornholms Vækstforum med knap 57 pct. Dette afspejler, at et antal indsatsområder i den Bornholmske erhvervsudviklingsstrategi går specifikt på at udvikle menneskelige ressourcer, mens Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handleplan jf. evaluator laver koblinger til en del andre indsatsområder. Under indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder kan der nævnes et af eksemplerne på, hvordan erhvervsudviklingsstrategier, strukturfondsanvendelsen og øvrige nationale tiltag gensidigt supplerer hinanden strategisk og økonomisk. På indsatsområdet havde Vækstforum Hovedstaden disponeret relativt mest og ca. 24 pct. af deres samlede tilsagnsbeløb, mens Vækstforum Bornholm endnu ikke havde disponeret på indsatsområdet. Evaluator konstaterer i den forbindelse, at den overordnede strategi for Vækstforum Hovedstaden er tydeligt afspejlet i karakteren af de tilsagn, der er givet. For Vækstforum Bornholm, hvis erhvervsudviklingsstrategi også indeholder iværksætteri, er området klart imødekommet gennem udmøntningen af Bornholms regionale udviklingsmidler. Indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi hvor kun 6 pct. af programmernes samlede tilsagnsbeløb er forpligtet, der har Vækstforum Syddanmark relativt disponeret mest, idet knap 15 pct. af de syddanske tilsagn var til projekter inden for indsatsområdet. Vækstforum Midtjylland har med knap 3 pct. disponeret mindst af deres tilsagn inden for indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi. Hovedparten af disponeringerne på indsatsområdet er disponeret på regionalfondsprogrammet. Om projektgenereringen nævner evaluator, at adgangen til ny teknologi er det område, som projekterne angiver som der, hvor incitamentet er mindst i forbindelse med at give sig i kast med et strukturfondsprojekt. For regionalfondsprojekter er incitamentet middel, men lavt hos socialfondsprojekter. Der er endvidere, som tidligere nævnt, rejst spørgsmål ved, om der klart nok kan skelnes mellem indsatsområderne Anvendelse af ny teknologi og Innovation. Jf. temaevalueringen (s.62) fremføres det fra vækstforas side, at en række af de projekter, der er klassificert under overskriften innovation, i lige så høj grad kunne have været klassificeret under anvendelse af ny teknologi.

35 35/80 Den konkurrenceudsatte pulje I forbindelse med den politiske aftale om den regionale fordeling af strukturfondsmidlerne for perioden blev det besluttet, at 10 pct. af midlerne skal fordeles til de mest perspektivrige projekter efter konkurrence. Det svarer til et beløb på ca. 50 mio. kr. årligt, hvoraf den ene halvdel som udgangspunkt er regionalfondsmidler og den anden halvdel socialfondsmidler. Danmarks Vækstråd fastlægger de årlige temaer for den konkurrenceudsatte pulje, som kan anvendes til større strategiske satsninger med henblik på at styrke de danske virksomheders vækst og konkurrenceevne. Temaerne har de foregående år været: Udvikling af innovative netværk (2007) Udvidelse og opkvalificering af arbejdsstyrken (2007) Fremme af effektiv energianvendelse og vedvarende energi (2008) Forbedrede rammevilkår for udvikling af klyngerelationer (2008) Gode rammevilkår for udenlandsk arbejdskraft i Danmark (2008/2009) Forbedrede rammevilkår på ungdomsuddannelserne (2009) Der er bred enighed blandt aktørerne om, at den nuværende proces for den konkurrenceudsatte pulje ikke fungerer optimalt. Derfor er det besluttet at implementere en forenklet model for den konkurrenceudsatte pulje. Den forenklede model forudsætter en ændring af det gældende regelsæt. De nye regler forventes at træde i kraft i løbet af januar Den ændrede model søger at imødekomme ønsket om en mindre bureaukratisk og hurtigere proces samt større samlede satsninger af højere kvalitet. I hovedtræk indebærer modellen, at ansøgninger til den konkurrenceudsatte pulje indsendes til Erhvervs- og Byggestyrelsen, der varetager sagsbehandlingen, hører Danmarks Vækstråd og træffer afgørelse i sagerne. Der lægges ikke op til en ændring af, hvad midlerne skal anvendes til, og Danmarks Vækstråd fastlægger fortsat de årlige temaer De tværgående hensyn Miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder er eksplicit nævnt i ansøgningsskemaet til strukturfondsmidlerne som områder, ansøger skal forholde sig til. Derudover gælder det generelt, at der ved udvælgelsen af projekter skal lægges vægt på de tværgående hensyn (miljø, ligestilling, beskæftigelse samt yderområder, landdistrikter og byer). Tankegangen er, at det regionale vækstforum ved valg mellem to projekter, som i øvrigt har samme kvalitet, vælger det projekt, som samtidig har størst positiv effekt i forhold til de tværgående hensyn.

36 36/80 Hensynet til yderområderne I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev der indgået en national politisk aftale om, at yderområderne 20 skal have mindst samme andel af strukturfondsmidlerne som i forrige strukturfondsperiode. Det vil konkret sige, at mindst 35 pct. af de samlede midler i strukturfondsperioden under målet for regional konkurrenceevne og beskæftigelse skal anvendes til gavn for yderområderne. I de to lige store EU-programmer under målet om Regional Konkurrenceevne og beskæftigelse - regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet - skal samlet 35 pct. af midlerne anvendes til gavn for yderområderne. Yderområdeandelen behøver således ikke at være 35 pct. i hvert program. Tabel 3.4 viser yderområdeandelen af afgivne tilsagn pr. 2. november Yderområdeandelen var på 40 pct. jf. de regionale vækstforumsekretariaters oplysninger om den andel af det afgivne tilsagn, der anvendes til gavn for regionens yderområder. Der er en underliggende variation i de enkelte regioners nuværende opfyldelsesgrad, som pga. især tilsagnsvolumen og yderområdeforpligtelsen for Vækstforum Nordjylland, Vækstforum Sjælland og Bornholm medfører, at måltallet samlet set er 40 pct. Tabel 3.4: Yderområdeandel opgjort pr mio.kr og pct. Beskæftigelse Evaluator konkluderer på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse til projekterne under strukturfondsprogrammerne, at beskæftigelsen ikke overraskende spiller en stor rolle i projekternes forståelse af, hvilke tværgående hensyn projekterne tager. For social- Yderområdeforpligtigelse Tilsagnsbeløb begge fonde Yderområdebeløb i tilsagn Yderområdeandel i % af tilsagn % af tilsagn mio. kr. dk % af tilsagn Bornholm 100% 35,7 35,7 100% Hovedstaden 0% 180,0 0,0 0% Midtjylland 20% 200,5 33,6 17% Nordjylland 63% 452,9 268,9 59% Sjælland 42% 107,1 59,7 56% Syddanmark 41% 178,0 58,0 33% I alt 35% 1154,2 456,0 40% 20 Yderområderne er nærmere afgrænset og defineret i NSRF s. 32 ff.

37 37/80 fondsprojekterne angiver 60 pct. af projekterne, at beskæftigelsen er noget, de i høj grad tager hensyn til, for regionalfondsprojekterne er andelen 38 pct. Ligestilling I Danmark er ligestillingsspørgsmål (køn, etnicitet osv.) integreret i alle politikområder, helt i overensstemmelse med den måde, dette spørgsmål er medtaget i Fællesskabets Strategiske Retningslinjer. For de operationelle programmer betyder dette, at ligestilling indgår som et tværgående hensyn og er optaget i programmerne under forberedelse, gennemførelse, overvågning og evaluering. Jf. resultaterne fra temaevalueringen 2009 indgår ligestillingshensynet, fra i nogen til i høj grad i 29 pct. af socialfondsprojekterne og tilsvarende med 19 pct. i regionalfondsprojekterne. Miljø Miljøhensyn er senest opgjort i forbindelse med temaevalueringen april Miljøhensyn og bæredygtighed har størst relevans for regionalfondsprogrammet og vægtes også i høj grad, hos 22 pct. af regionalfondsprojekterne, mens miljøhensyn tilsvarende for socialfondsprojekterne vægter i høj grad hos 2 pct. af projekterne Europæisk Territorialt Samarbejde Danmarks deltagelse i de europæiske territorielle samarbejdsprogrammer tager afsæt i den samme strategiske tilgang som de to nationale programmer. Der er sikret en koordinering mellem den nationale indsats og indsatsen i samarbejdsprogrammerne. I de grænseoverskridende programmer er de regionale vækstfora således repræsenteret i programudvalgene, og i de tværnationale programmer sikres koordinering bl.a. gennem Erhvervs- og Byggestyrelsens deltagelse i programudvalgene. Der er samlet for perioden blevet stillet ca. 750 mio. kr. til rådighed for dansk deltagelse i programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde. Midlerne er blevet fordelt på fire grænseoverskridende programmer og to tværnationale programmer. Bilag D viser listen over de programmer Danmark deltager i. Begge de tværnationale programmer har forpligtet pænt store andele af de midler som de har til rådighed, mens de grænseoverskridende ligger pænt, dog ligger Øresund- Kattegat-Skagerrak-programmet og programmet for den sydlige Østersø for lavt med forpligtelsen af midler. For flere af programmerne har det været en meget omfattende opgave at få de administrative og kontrolmæssige strukturer på plads. Det har betydet forsinkelser i opstarten af disse programmer, særligt med hensyn til udbetalingen af midler til projekter under programmerne.

38 38/80 De territorielle programmer, herunder ikke mindst Østersøprogrammet og programmet for den sydlige Østersø, må anses for de helt centrale for den finansiering, som strukturfondene kommer til at bidrage med til gennemførelsen af Østersøstrategien. I den kommende tid vil håndteringen af Østersøstrategien i de fire grænseoverskridende programmer være på dagsordenen De fire grænseoverskridende programmer I Danmark er det regionerne (og regionskommune Bornholm), som har kompetence og ansvar for de grænseoverskridende programmer. Herunder sikrer de berørte regioner, at programmerne gennemføres, så de er med til at understøtte de regionale udviklingsstrategier. Under Syddanmark-Schleswig-KERN-programmet er der medio november 2009 godkendt 28 projekter, som har fået tildelt ca. 40 pct. af programmets tilskudsmidler. Der er flere interessante projekter i pipelinen og en god fremdrift i programmet. Den sene godkendelse af programmet samt etablering af de omfattende procedurer, som regelsættet fordrer, kan resultere i problemer med at opfylde N+2-forpligtelsen ultimo Det største træk på programmets midler har fundet sted inden for Prioritet 1 (Styrkelse og konsolidering af den regionale, videnbaserede økonomi). Her er det i særlig grad lykkedes at tiltrække programområdets højere læreanstalter, der tegner sig for de fleste projekter inden for innovation, forskning og uddannelse samt sundhedsudvikling. Som strategisk vigtige grænseoverskridende projekter under Prioritet 1 kan fremhæves et langsigtet ledelsesmæssigt samarbejde mellem de førende forskningsinstitutioner, initiativer til bedre grænseoverskridende udnyttelse af viden og ressourcer inden for forebyggelse af brystkræft og knogleskørhed samt udvikling af ny robotteknologi til anvendelse på bl.a. områdets sygehuse til gavn for patienter, personale og erhvervsliv. Under Prioritet 2 (styrkelse af rammebetingelserne) er der givet tilskud til projekter, der sigter på at imødegå forskellige miljø- og klimamæssige problemer. Til dette hører et samarbejde mellem danske og tyske myndigheder om at forebygge oversvømmelse samt andre projekter, der tager afsæt i bl.a. programområdets placering ved Vesterhavet og Østersøen. Under Prioritet 3 (fremme af den funktionelle integration) er der godkendt projekter, der skal fremme en gensidig anvendelse af kulturelle tilbud på tværs af grænsen, og projekter der har til formål at nedbryde eksisterende barrierer for en ubesværet bevægelse hen over grænsen for bl.a. arbejdskraften. Under Femern Bælt-programmet er der primo november allokeret ca. 40 pct. af de samlede EU-midler. Særligt projekter under prioritet 1 (Erhvervsliv, innovation, maritim udvikling og miljø) er blevet støttet.

39 39/80 Der er godkendt otte projekter under programmet. Projektet Destination Femern Bælt danner grundlag for en fælles integreret turistmarkedsføring gældende for destinationen mellem metropolerne Hamborg og København/Malmø. På baggrund af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt har projektet til formål at markedsføre det turistmæssige potentiale i hele regionen. Projektet vil styrke Femern Bælt Regionens attraktivitet som rejsemål og derigennem positivt understøtte den erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udvikling. Der etableres endvidere en grænseoverskridende Femern Bælt Komité efter forbillede fra Øresundskomitéen, som skal formulere en vision og handlingsplan for Femern Bælt Regionen med arbejdsmarked, infrastruktur og kultur i centrum. Projektet varetages af Kreis Ostholstein på tysk side og Fonden Femern Bælt, som er støttet af Region Sjælland på dansk side. Øresund-Kattegat-Skagerrak-programmet har primo november 2009 forpligtet midler til 43 projekter, heraf 10 små/forberedende projekter. Der er under programmet forpligtet mindre end 30 pct. af EU-midlerne. Mere end 75 pct. af de forpligtede midler er gået til Prioritet 1 (Fremme af bæredygtig økonomisk vækst). En prioritet som ligger helt i tråd med regionale og nationale udviklingsmålsætninger. Som det gør sig gældende for andre programmer har universiteter og andre forskningsinstitutioner været aktive ansøgere under programmet, mens der i mindre grad har været efterspørgsel efter midler til mere borgernære projekter under Prioritet 3 (Fremme af hverdagsintegration). Programmet for den sydlige Østersø har primo november 2009 forpligtet støtte til 16 projekter. Den samlede støtte til disse projekter udgør ca. 25 pct. af programmets samlede EU-midler Nordsøprogrammet og Østersøprogrammet Under Nordsøprogrammet er godt 70 pct. af midlerne allokeret forpligtet til i alt 39 projekter. Prioritet 2 (Miljø) har indtil videre været den mest succesfulde prioritet med 15 godkendte projekter. Med tværgående fokus på innovation og videndeling medvirker programmet til udmøntningen af de danske nationale og regionale målsætninger, som de kommer til udtryk i den nationale strategiske referenceramme og i regionale udviklingsplaner. Dette er naturligvis i særlig grad tilfældet for projekter under prioritet 1 (Innovation), men da innovation samtidig er et tværgående tema for alle prioriteter, bidrager samtlige godkendte projekter til opfyldelsen af de nationale og regionale målsætninger. Nordsøprogrammet deltager med observatør status i arbejdet på udvikling af en strategi for Nordsøregionen, som sigter på at komplementere Østersøstrategien.

40 40/80 I alt 55 danske partnere er involveret i 22 af de 39 godkendte projekter under programmet. Der er en dansk lead-partner i spidsen for 3 projekter. Et af disse projekter er CLIWAT, som arbejder med klimaændringer i forhold til grundvandssystemer. Et andet projekteksempel er AQUARIUS, som sigter på at forbedre landbrugets håndtering af vandressourcerne og dermed sikre en balanceret implementering af de europæiske miljørelaterede politikker. Et sidste projekteksempel er CLIMAFRUIT, som arbejder for implementering af nye og innovative teknologier i bærfrugt industrien i Nordsøregionen. I Østersøprogrammet er ca. 60 pct. af midlerne forpligtet til i alt 46 projekter. Under programmet er der forpligtet flest midler til prioritet 3 (Miljø) og til prioritet 1 (Innovation). Der er mere end 60 danske partnere med i projekterne, og tre af projekterne har dansk lead-partner. Af de hidtil udvalgte seks strategiske projekter er de to med dansk leadpartner. De to projekter er præsenteret i bilag E. For Østersø-strategien forudses der i forlængelse af Kommissionens henvendelse af 6. november 2009 og Økonomi- og Erhvervsministerens svar herpå en dialog mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Kommissionen i forbindelse med årsmødet i En tilsvarende dialog forventes mellem Kommissionen og forvaltningsmyndighederne for de territorielle programmer. 3.6 Bidraget fra ESF til at gennemføre retningslinjer og anbefalinger i den europæiske beskæftigelsesstrategi Jævnfør artikel 2.1 i forordning nummer 1081/2006 skal socialfondsprogrammet medvirke til at forbedre beskæftigelsen og jobmulighederne, medvirke til at sikre et højt beskæftigelsesniveau samt flere og bedre job 21. Mål der ligger i tråd med Lissabon-strategien ambitioner om 1) tilpasning af arbejdsudbud mv., 2) adgang og 3) investeringer i menneskelig kapital. Indsatsområderne er udmøntet inden for de to prioriteter i socialfondsprogrammet. I det danske socialfondsprogram sættes fokus på udvidelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Herunder kompetenceudvikling, opkvalificering og udvikling af beskæftigelsespotentialet samt arbejdsstyrkens kvalificering og tilpasningsevne. Endvidere sætter programmet fokus på systemudvikling, organisationsudvikling og strukturtilpasning. 21 Jf. artikel 2.1 RFO 1081/2006

41 41/80 Med socialfondsprogrammets prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre jobs) styrkes rammebetingelserne og de regionale vækstbetingelser ved i dybden at fjerne hindringer for virksomheders vækst. Med prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) skabes der flere muligheder for virksomhederne for ansættelse af arbejdskraft og vækst i bredden. Opfølgningen på gennemførsel i forhold til Lissabonstrategiens øremærkningskategorier findes i afsnit 3.3, og opfølgning på socialfondsprogrammets prioriteter findes i afsnittet 3.4. Yderligere skal Socialfondsprogrammet jævnfør artikel 2.1 i forordning 1081/2006 medvirke til at fremme social integration, herunder dårligt stillede personers adgang til beskæftigelse. I nedenstående afsnit behandles dette nærmere. 3.7 Bidrag fra ESF til prioriteter og mål for de Nationale strategiske rapporter om social beskyttelse, social integration og mål inden for uddannelsesområdet Den danske nationale rapport om strategier for social beskyttelse og social inklusion indeholder specifikke strategier og mål med henblik på en styrket indsats over for udsatte sociale målgrupper. Eksempelvis nævner rapporten mål om støtte til udsatte børn og unge, udsatte grupper i risiko for social eksklusion, borgere med flygtninge og indvandrerbaggrund, pensionister og borgere med behov for behandling og langvarig pleje. 22 Socialfondsprogrammet opererer ikke med forhåndsangivne målgrupper. Fokus er på vækst og erhvervsudvikling. Derfor har målgrupper en ikke konkret form i det danske operationelle program. Socialfondsprogrammet kan håndtere forskellige projekters målgrupper. Det betyder, at der regionalt strategisk kan prioriteres forskellige målgrupper, og projekter kan definere sig i forhold til forskellige målgrupper f.eks. deltagere med en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, svag arbejdsmarkedstilknytning eller deltagere inden for bestemte brancher. Socialfondens indsatsområde 2.1 Udvikling af menneskelige ressourcer indeholder dog mere specifikt initiativer til en forstærket indsats for at skabe bedre rammebetingelser for anvendelsen af arbejdskraftpotentialet som bidrag til at skabe mere vækst og udvikling. Der peges på kompetenceudvikling for ikke erhvervsaktive og inddragelse af mennesker med gode ressourcer i grupperne seniorer, indvandrere og handicappede, der står uden arbejde samt på virksomhedernes bestræbelser på at udvikle en aktiv persona- 22 Hele rapporten kan downloades her:

42 42/80 lepolitik. Der peges i programmet på barrierer i forhold til udvidelse af arbejdsstyrken i forhold til: a) Aldersbarrierer b) Etniske barrierer c) Handicapbarrierer d) Andre barrierer Nedenstående er eksempler på tilsagn bevilliget til projekter med fokus på netop disse områder. I Midtjylland er der givet tilsagn på 2 mio. kr. til beskæftigelsesfremme for ADHDramte og 1 mio. kr. i forhold til sygdomsbarrierer for et aktivt arbejdsliv og 1,1 mio. kr. til andre udsatte grupper. I region Syddanmark er der givet tilsagn på ca. 8,4 mio. kr. til projekter vedr. sygefravær og sundhed på arbejdspladsen. I Midtjylland er der givet tilsagn til et organisationsudviklingsprojekt vedr. virksomheders sociale engagement på 0,5 mio. kr. Fra den konkurrence udsatte pulje er der givet tilsagn på ca. 23,8 mio. kr. til projektet: Fastholdelseskaravanen. Projektet arbejder især med at udvikle metoder, som kan medvirke til at fastholde unge med anden etnisk baggrund end dansk i erhvervsuddannelserne. Projektet er nærmere beskrevet i bilag E. I forhold til projekter der arbejder med aldersbarrierer, kan der eksempelvis nævnes, at der i Midtjylland er givet et tilsagn på 0,4 mio. kr. til projektet: Senior styrken og i Nordjylland er der givet er tilsagn på ca. 1,8 mio. kr. til projektet: Seniorudvikling i private og offentlige virksomheder. Projektet Fastholdelseskaravanen bidrager samtidigt positivt til den danske regerings mål på uddannelsesområdet om, at mindst 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i Samtidigt kan det fremhæves, at som nævnt i afsnit er temaet for den konkurrenceudsatte pulje i 2009 at forbedre rammevilkårene på ungdomsuddannelserne. Derudover er der ultimo december 2009 givet tilsagn for 22,5 mio. kr. fra Socialfonden under den konkurrenceudsatte pulje til projektet Hold Fast. Projektet vil fremme antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse i Region Syddanmark og - Midtjylland ved at følge de unge tæt og tage hånd om de unge, der har størst risiko for frafald. 3.8 Sammenfatning af resultater og fremtidsudsigter For strukturfondsindsatsens foreløbige resultater og fremtidsudsigter, og under hensyntagen til, at strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er meget beskedne, så har strukturfondsindsatsen sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt kunnet bidrage til at opfylde de overordnede mål i Lissabonstrategien. Programmerne

43 43/80 har indtil videre vist sig både at kunne rumme og være robuste over for de omskiftelige konjunkturudsving. De svækkede vækstudsigter har forringet muligheden for at nå de globale mål opstillet i programmet, men der er fortsat gode muligheder for at nå de opstillede mål for strukturfondsindsatsen under begge programmer, hvis forventningerne angivet i ansøgningerne holder og viser sig som resultater i den samlede gennemførelse. For vækstkilden og indsatsområdet under programmet Anvendelse af ny teknologi har bl.a. temaevalueringen 2009 vist, at det ikke er helt enkelt at skelne mellem indsatsområderne Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelsen af ny teknologi, og hvor der blandt vækstforaerne er konsensus om, at innovation og anvendelsen af ny teknologi i høj grad er overlappende, samt at en række projekter, der er klassificeret som innovation lige så godt kunne være klassificert under anvendelsen af ny teknologi. Dette er underbygget ud fra opgørelsen på Lissabonstrategiens øremærkningskategorier, hvoraf det fremgår, at der foregår en indsats for anvendelse af ny teknologi under innovationsindsatsen. Der er således stærke indikationer på, at det i en række tilfælde er vanskeligt substantielt og klassifikationsmæssigt at sondre skarpt mellem innovationsindsatsen og indsatsen for anvendelse af ny teknologi. I den forbindelse har Overvågningsudvalget godkendt, at der udarbejdes en analyse af klassificeringen af projekterne mellem indsatsområdernes Anvendelse af ny teknologi og Innovation for at afgøre, om der er behov for at justere klassificeringen af indsatsen på de to indsatsområder. For Socialfonden er der bemærkninger til, at der kunne være et højere tilsagnsvolumen, men selve tilsagnsgivningens fordeling på prioriteterne giver ikke anledning til bemærkninger til prioritetsfordelingen på prioritet 1 og 2. Men den stigende ledighed kan medføre behov for yderligere kapital i låne- eller venturefonde, og ændringer i den socioøkonomiske situation kan give anledning til anmodning om at ændre finansieringstabellen og dermed at ændre på fordelingen af midler, der overføres beløb fra prioritet 1 og 2 i socialfondsprogrammet. Der er klare regionale forskelle i disponeringerne både volumenmæssigt og mht. programanvendelse på programmernes indsatsområder, som udlignes i de overordnede tal på programniveau. Variationerne på disponeringerne på programprioriteter og indsatsområder ses som en afspejling af de regionale udviklingsbehov og deres omsætning til erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner.

44 44/80 4. Fremskridt og udfordringer i gennemførelsen af de aftalte prioriteter og strategi 4.1 Resumé af de vigtigste foranstaltninger og vanskeligheder med at gennemføre programmerne for Vilkårene for gennemførelsen af strukturfondsprogrammerne ændrede sig væsentligt ved overgangen til programperioden Det gjaldt både programindholdet og administrationen. Indførelsen i Danmark af fælles administration af de to fonde havde en række klare strategiske og administrative fordele, men krævede dog samtidigt et stort udviklingsarbejde. Dertil kom på det regionale niveau, at vækstforumsekretariaterne (de formidlende organer) skulle finde sig til rette efter reformen af Danmarks kommunale struktur, som havde virkning fra Figur 4.1 viser i hovedtræk, hvilke aktører der administrerer og finansierer den danske strukturfondsindsats. Figur 4.1: Det danske set-up Målretningen af strukturfondsmidlerne åbner nye perspektiver for at anvende midlerne aktivt til at bidrage til at forankre globaliseringsstrategien regionalt og lokalt samt at understøtte de regionale erhvervsudviklingsstrategier, som de regionale vækstfora udarbejder. En tidlig opdatering af de danske regler og procedurer var derfor forudset og begyndte i efteråret Ved udgangen af 2009 er følgende regler, procedurer og systemer helt eller delvist revideret: Retningslinjer om nationale støtteberettigelsesregler Standardtilsagnsbreve

45 45/80 Tjeklister for forvaltningsmyndigheden i de formidlende organer ved indstillinger og afgørelser Praksis vedr. indsendelse af bilag Ansøgningsskema og kontoplan Forbedring af IT-systemet TAS og udvikling af et projektrapporteringsværktøj Bekendtgørelsen om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol mv. Proceduren for administration af den konkurrenceudsatte pulje For at højne kvaliteten i sagsbehandlingen har forvaltningsmyndigheden i 2009 systematiseret og opprioriteret dialogen med de formidlende organer, så der nu ikke alene gennemføres tiltag til kompetenceudvikling på strukturfondsområdet, men også holdes jævnlige møder og seminarer med deltagelse af vækstforumsekretariaterne, hvor indholdet kan være såvel strukturfondsfaglige som strategiske drøftelser. Herunder er også dialogen med ansøger blevet opprioriteret via flere trilaterale møder (forvaltningsmyndighed, vækstforumsekretariat, ansøger) og større fælles arrangementer med ansøgere. Et område, som ved programperiodens begyndelse gav forvaltningsmyndigheden betydelige udfordringer var den samtidige håndtering af de nye strukturfondsregler og indholdet af konkurrencereglerne. Dette gjaldt især formidlingen til vækstforumsekretariaterne og ansøgerne. Udfordringen blev håndteret dels ved afholdelse af kurser i konkurrencereglerne og disses anvendelse i forbindelse med strukturfondsprojekter og dels ved at optimere sagsgangene i forvaltningsmyndigheden for projekter med indhold af statsstøtte. Endelig er der indført en særlig procedure kaldet fast track hvor Erhvervs- og Byggestyrelsen forpligter sig til særligt hurtig behandling af indstillinger, som er fejlfri fra vækstforas side. Proceduren er et redskab i dialogen mellem forvaltningsmyndigheden og de formidlende organer om kvaliteten af sagsbehandlingen og kan derudover anvendes til opprioritering af projekter med særligt behov for en hurtig procedure, som det f.eks. er sket i forbindelse med projekter til afhjælpning af problemer, der er opstået på grund af finanskrisen. 4.2 Samhørighedspolitikken og de operationelle programmeres bidrag til den europæiske genopretningsplan I lyset af strukturfondsmidlernes beskedne andel af Danmarks BNP har samhørighedspolitikken spillet en mindre væsentlig rolle i Danmarks håndtering af den økonomiske krise. Sammen med programmernes rummelighed har det bevirket, at kun få af redskaberne i Kommissionens hjælpepakke er blevet anvendt, og at de nationale tiltag har været vigtigere, jf. afsnit 4.3. Forvaltningsmyndigheden har således ikke vurderet, at muligheden for forskudsudbetalinger til projekter, forskud under statsstøtteordninger for

46 46/80 SMV er eller støtteprocenter ud over 50 % ville gavne. Det samme gælder muligheden for midlertidig forhøjelse af statsstøtte og for en hurtigere udbudsprocedure. Forvaltningsmyndigheden har derimod siden den økonomiske krises indtog oplevet en stigende interesse fra de regionale vækstfora for at oprette lånefonde, og strukturfondsprogrammernes muligheder herfor er blevet benyttet. Forvaltningsmyndigheden har assisteret vækstforumsekretariaterne i disse processer. For så vidt angår mulighederne for at indføre forenklede støtteberettigelsesregler har Danmark indarbejdet flere af dem i de nationale regler. Det gælder faste enhedsomkostninger for løn og deltagerunderhold, et vist element af faste engangsbeløb (i form af faste beløb til intern fortæring) og en standardsats for indirekte omkostninger. For sidstnævnte udestår i december 2009 fortsat de sidste, tekniske afklaringer med Kommissionen. Det er endnu ikke muligt at vurdere, hvor store omkostninger til denne type udgifter der vil blive indsendt betalingsanmodninger for. Der er ikke anmodet om ændringer af de operationelle programmer som følge af den økonomiske krise, da forvaltningsmyndigheden har vurderet, at programmerne er robuste nok til at kunne rumme de tiltag, som ønskes gennemført. Således har f.eks. Vækstforum Nordjylland lanceret en større krisepakke inden for rammerne af de to strukturfondsprogrammer, hvori indgår både oprettelse af lånefonde og styrkelse af virksomhedsrettede rådgivnings- og kompetenceudviklingsprogrammer. Der er dog indledt overvejelser om, hvorvidt der på baggrund af den stigende ledighed, behov for yderligere kapital i låne- eller venturefonde og ændringer i den socioøkonomiske situation, vil være behov for at ændre fordelingen mellem de to prioriteter i socialfondsprogrammet. jf. afsnit Endvidere har Overvågningsudvalget godkendt, at der efter en analyse af projekternes placering under regionalfondsprogrammets indsatsområder for innovation og anvendelse af ny teknologi tages en drøftelse af, om der er behov for en justering af programmet, jf. afsnit 3.1. De ændrede bestemmelser om energieffektive foranstaltninger kan gennemføres inden for rammerne af regionalfondsprogrammet. Forvaltningsmyndigheden vil orientere ansøgere om disse muligheder på sin hjemmeside. 4.3 Væsentlig udvikling i de nationale og regionale politikker Danmark fremsendte Danmarks Nationale Reformprogram 2008 til Kommissionen den 15. oktober Reformprogrammet er en afløser for Regeringens reformprogram fra

47 47/ og skal ses som en forlængelse af reformprogrammet fra 2005 og de to mellemliggende fremskridtsrapporter fra 2006 og Det nationale reformprogram er Danmarks bidrag til Lissabon-strategien. Derfor afspejler programmet i særdeleshed Danmarks strategi inden for de fire prioritetsområder, som udgør kernen i Lissabon-strategien. 1. Investering i viden og innovation; 2. Frigørelse af erhvervspotentialet; 3. Modernisering af arbejdsmarkederne og investering i mennesker; 4. Energi og klima Kommissionens opfølgning på Danmarks nationale reformprogram 2008 Kommissionen har udarbejdet landespecifikke anbefalinger som supplement til de integrerede retningslinjer. Anbefalingerne afspejler Kommissionens vurdering af, hvor der for det enkelte land ligger særlige udfordringer og om der er behov for øget indsats til håndtering af disse. Landekapitlerne omfatter desuden en overordnet bedømmelse af landenes reformindsats og udpeger en række fokusområder for landenes videre reformarbejde. Kommissionens vurdering af Danmarks implementeringsarbejde er generelt positiv, og Danmark har ikke modtaget enkelte anbefalinger, men alene forslag til fokusområder. De væsentligste aktuelle udfordringer for Danmark er ifølge Kommissionens vurdering: Folkeskolen og ungdomsuddannelserne Konkurrenceforhold Arbejdsudbuddet Klimaforhold og fokus på opfyldelsen af Kyoto-målsætningerne (Fremskridtsrapport 2009; indledning) Danmarks nationale reformprogram for bliver årligt fulgt op med en fremskridtsrapport, som beskriver udviklingen og nye initiativer. I det følgende beskrives de danske initiativer, som beskrevet i det nationale reformprogram for Samtidigt medtages den nyeste udvikling jf. fremskridtsrapporten for Det nationale reformprogram og fremskridtsrapporten for 2009 har netop fokus på de fire ovenfor nævnte områder. I hovedpunkter fra det nationale reformprogram og fremskridtsrapporten for 2009 kan der nævnes følgende initiativer i forhold til de ovennævnte prioritetsområder og fokusområder Investering i viden og innovation Det første fokusområde er knyttet til Lissabon-strategiens første prioritet. Regeringen har derfor i det nationale reformprogram for særligt fokus på initiativer, der har som mål at styrke og forbedre uddannelsessektoren.

48 48/80 På Folkeskoleområdet arbejdes der videre med Regeringens målsætning om, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole. I forhold til ungdomsuddannelserne har regeringen lavet initiativer, der skal medvirke til at målet om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 opfyldes. Initiativerne har især fokus på at forbedre vejledningen og lette overgangen til ungdomsuddannelserne. Eksempelvis laves der brobygningsforløb mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Fokus er ud over at få flere hurtigere i gang med en uddannelse samtidigt at fastholde de studerende og dermed mindske frafaldet. Der er taget flere initiativer med henblik på erhvervsuddannelserne. En særlig udfordring i lyset af finanskrisen har været at skaffe praktikpladser derfor har regeringen og forligspartierne bag globaliseringsaftalen den 7. maj 2009 indgået en aftale om en praktikpladspakke, som skal medvirke til, at der skabes flere praktikpladser. Under strukturfondsindsatsen kan konkret nævnes: Fastholdelseskaravanen (se bilag E), som er et landsdækkende projekt, der skal få flere med en anden etnisk baggrund end dansk til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Projektet er støttet med et socialfondstilskud på omkring 25 mio. kr. Med henblik på de videregående uddannelser er målet, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse i I den forbindelse er der lavet flere initiativer vedrørende udmøntningen af globaliseringspuljen. F.eks. er der afsat 130 mio. kr. i til initiativer, der har til formål at sikre efteruddannelse af undervisere ved mellemlange videregående uddannelser, og der er afsat 90 mio. kr. i til internationalisering af uddannelserne. Der er yderligere iværksat diverse tiltag med henblik på fastholdelse og styrkelse af gennemførselsandelen. F.eks. kan det nævnes, at der er indført bindende tidsbegrænsning på specialeskrivningen. Derudover er der i 2009 indført den såkaldte N+1 ordning, der sikrer universiteterne bonus, hvis deres studerende færdiggør bachelordelen til normeret tid + 1 år og kandidatdelen til normeret tid. (Det nationale reformprogram; s og Fremskridtsrapport 2009; s. 11). Under strukturfondsindsatsen kan som eksempel nævnes: Fastholdelse af udenlandske studerende, som er et projekt, der skal medvirke til at fastholde udenlandske studerende, som gennemfører hele uddannelser på lange videregående uddannelser og øvrige mellemlange uddannelser i Region Midtjylland. Projektet er støttet med et socialfondstilskud på omkring 2 mio. kr Frigørelse af erhvervspotentialet Med henblik på at skabe en bedre udnyttelse af erhvervspotentialet redegøres der i det nationale reformprogram for en række initiativer med netop dette formål for øje.

49 49/80 Af nationale tiltag kan nævnes: Iværksætteres kom-i-gang-lån er hævet fra kr. til 1 mio. kr. Etablering af venture fonden Sunstone Capital, der har en forvaltning på mere end 400 mio. euro. Ændring af konkursloven, som skal sikre en styrket og mere effektiv behandling af konkursboer. V-dage en kampagne afholdt i 2007 med henblik på at fremme iværksætterkulturen. (Det nationale reformprogram bilag; s.17) Eksempel på initiativer med henblik på konkurrenceforhold: Regeringen vil inden udgangen af 2009 fremlægge en konkurrencepolitisk strategi med initiativer, der medvirke til at konkurrencen på både de offentlige og private markeder styrkes. ( Fremskridtsrapport 2009; s. 18) Under strukturfondsindsatsen på iværksætterområdet kan nævnes: Rådgivningen i de enkelte væksthuse forbedres via styrket samarbejde med private og offentlig rådgivere. Forbedrede og nye web baserede rådgivningstilbud f.eks. startvaekst.dk (se bilag F). AcceleRace nyt tilbud til virksomheder med betydeligt internationalt vækstpotentiale Modernisering af arbejdsmarkederne og investering i mennesker Regeringen har i det nationale reformprogram for 2008 særligt fokus på initiativer, der har som mål at øge udbuddet af arbejdskraft. I det nationale reformprogram fra 2008 er der i høj grad fokus på initiativer, der skal medvirke til at øge arbejdsudbuddet. I juli 2008 blev ledigheden opgjort til 1,6 pct. af arbejdsstyrken. 23 Siden hen er ledigheden steget i forbindelse med den finansielle krise. Eksempler på initiativer med henblik på at højne arbejdsudbuddet som er nævnt i det nationale reformprogram: Aftale om lavere skat på arbejde, som blev indgået i september Denne aftale forventes at øge arbejdsudbuddet med fuldtidsansatte. Nedsættelse af arbejdskommission. En kommission der skal komme med forslag til en arbejdsmarkedspakke, som skal medvirke til at øge arbejdsudbuddet. 23 Nationale reformprogram s. 26

50 50/80 En skattekommission, som har haft til opgave at komme med et bud på en skattereform som nedsætter skatten på arbejdsindkomst. En handlingsplan for nedbringelse af sygefraværet En jobplan, som indeholder initiativer, der sigter mod at få flere i arbejde og væk fra overførselsindkomsterne. Målrettede kampagner sigtet mod etniske minoriteter og samtidig fokus på øget aktivering af denne gruppe. Særlig indsats for handicappede, hvor der bl.a. satses på en styrkelse af fleksjob tilbuddene. (Det nationale reformprogram; s ) Fremskridtrapporten fra oktober 2009 nævner, at den danske flexicurity model er med til at sikre et fleksibelt arbejdsmarked, hvilket også gør sig gældende i den nuværende krisesituation. Den fleksible opbygning af det danske arbejdsmarked gør det også sandsynligt, at virksomhederne hurtigere vil gå i gang med at ansætte nye medarbejdere, når konjunkturerne vender. ( Fremskridtsrapport 2009; s. 28) Energi og klima Regeringen har som mål at Danmark skal være førende inden for grøn vækstøkonomi. Med andre ord ønsker Regeringen, at der fokuseres på at møde udfordringerne i forhold til miljø og klima ved aktivt at fremme initiativer, der fokuserer på grønne løsninger. Samtidigt vil denne fokusering skabe grobund for at skabe nye job. Det har også inden for Regionalfonden ført til støtte af flere projekter på energi- og klimaområdet. Blandt andet energi-projektet Intelligent energihåndtering i væksthuse, hvor et væksthus skal demonstrere, hvordan de danske væksthusgartnerier kan skære mindst 50 pct. af energiforbrugt og måske endda på lang sigt være i stand til at producere energi til omkringliggende husstande. Et andet eksempel er klima-projektet Klimaløsning Thy/Mors, hvor et nyt sekretariatet på Thy/Mors skal udbrede kendskabet til gode klimaløsninger i området og derigennem være med til at tiltrække nye virksomheder, arbejdspladser og turister. Derudover lægger regeringen vægt på initiativer, der generelt fremmer miljøet og naturen med henblik på at skabe attraktive bosættelsesområder og forbedrede vækstmuligheder inden for turisme og oplevelsesøkonomi. Det er målsætningen, at hele Danmark inddrages i henhold til, at grøn vækststrategierne føres ud i livet. (Regionalpolitisk vækstredegørelse 2009 s. 38).

51 51/ Nationale tiltag vedrørende den finansielle krise Den finansielle krise har også ramt Danmark, men Danmark er som udgangspunkt bedre stillet i forhold til krisen end mange andre lande. Det nationale reformprogram 2008 er skrevet i lyset af en situation, hvor den økonomiske udvikling var præget af rekordlav ledighed og et væsentligt kapacitetspres på arbejdsmarkedet. Samtidigt havde Danmark i en lang periode oplevet økonomisk vækst og pæne overskud på statsfinanserne. Det gode udgangspunkt har gjort det muligt at iværksætte tiltag, som skal medvirke til at bekæmpe krisen samtidigt med, at de langsigtede mål om en stabil økonomisk og social udvikling fastholdes. (Fremskridtsrapport 2009; indledning) Der er således taget flere konkrete tiltag i forhold til den finansielle krise. Der er gennemført en bankpakke, der skal sikre stabilitet i den finansielle sektor. Desuden er der lavet en kreditpakke, der giver mulighed for statslige kapitalindskud i realkredit- og pengenstitutterne på op til 100 mia. kr. Der er indført en ny eksportlåneordning. Der er taget beslutning om at udsætte virksomhedernes indbetaling af moms og A-skatter mv. for mere end 65 mia. kr. svarende til en renteudgift for staten på ca. 1,5 mia. kr. Endelig er den såkaldte Forårspakke 2.0 blevet vedtaget. Pakken indeholder en skattenedsættelse på arbejde og samtidig etableres en pulje på 1,5 mia. kr. til renoverings- og bygningsarbejde. Der er foretaget finanspolitiske lempelser, som samlet set vil bidrage med flere beskæftigede personer i De finanspolitiske lempelser er midlertidige, og lempelserne skal på lang sigt medvirke til forøget vækst. På regionalt plan kan de regionale vækstfora bidrage til at skabe vækst. Vækstfora skal fortsat medvirke til, at de regionale rammer for vækst er så fordelagtige som muligt. De regionale vækstfora skal fastholde fokus inden for indsatsområderne i lov om erhvervsfremme, heriblandt uddannelse, iværksætteri, innovation, videnopbygning og videndeling. Samtidigt skal fokus på kort sigt også være, at projekterne medvirker til at skabe nye arbejdspladser og kompetenceudvikling for både ledige og beskæftigede. (Regionalpolitisk vækstredegørelse 2009 s. 10 og Fremskridtsrapport 2009; indledning). 4.5 Sammenfatning af fremskridt og udfordringer i gennemførelsen af de aftalte prioriteter og strategi En ambitiøs organisering af den danske strukturfondsindsats, som sigter mod såvel administrative synergieffekter som koordination af alle strategiske niveauer, gav indledningsvis nogle administrative udfordringer, men programmerne har vist sig robuste og rummelige. Til trods for strukturfondsmidlernes beskedne andel af Danmarks BNP har strukturfondsindsatsen således ikke alene flugtet med, men har også i et vist omfang kunnet bidrage til gennemførelsen af det nationale reformprogram. Samtidig har de operationel-

52 52/80 le programmer på regionalt niveau kunnet bidrage til at imødegå udfordringerne under den økonomiske krise.

53 5. Eksempler på god praksis Se bilag E. 53/80

54 54/80 6. Konklusioner Det er den helt overordnede målsætning for den danske strukturfondsindsats, at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så vi fortsat hører til de rigeste lande i Verden målt ved BNP pr indbygger (NSRF s. 69). 6.1 De forventede socio-økonomiske tendenser Den regionaløkonomiske situation i Danmark ser væsentligt anderledes ud end ved tilblivelsen af NSRF og programmerne. Alle danske regioner har oplevet stigende ledighed og svag eller negativ økonomisk vækst siden medio Ledigheden er den største udfordring på kort sigt. På lidt længere sigt er den største udfordring at få styrket produktiviteten. Danmark vil bl.a. satse på at styrke produktivitetsvæksten ved fortsat at forbedre rammerne for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation. De svage vækstudsigter kræver fortsat en målrettet indsats nationalt og af de regionale og lokale aktører. Afmatningen betyder, at det bliver vanskeligere at indfri de globale mål i programmerne. Endvidere er der identificeret behov for at revidere kvantificeringen af globale mål, ikke på baggrund af den økonomiske afmatning, men pga. ændringer i opgørelsesmetoder og datagrundlag for nogle af indikatorerne. Selv om der er god grund til at have fokus på den regionale og lokale beskæftigelsesudvikling, er det vigtigt, at krisen ikke fjerner fokus fra de forhold, der er afgørende for regionernes konkurrencekraft og dermed for vækst og velstand på længere sigt det gælder især produktiviteten. Sikringen af en tilstrækkelig stor mængde arbejdskraft frem mod 2040 er for eksempel stadig en markant udfordring. Ud over de initiativer som regeringen har gennemført for at bremse den økonomiske nedgang, har alle seks regionale vækstfora inden for rammerne af programmerne kunnet igangsætte initiativer for strukturfondsmidler, som har til formål at imødegå den økonomiske krise, bl.a. ved at styrke den regionale kapitalformidling og opkvalificere arbejdskraften. De danske strukturfondsprogrammer er robuste for konjunkturudsving. 6.2 De reelle og forventede bidrag fra samhørighedspolitikken Der er ikke konstateret vanskeligheder med den indholdsmæssige opbygning af programmerne, og programmerne har jf. konklusionerne fra temaevalueringen været opfattet som rummelige. Vækstforaerne har haft få eller ingen barriere i deres arbejde med programmerne.

55 55/80 Via de regionale vækstfora har strukturfondsmidlerne således bidraget til at styrke rammevilkår og præstationer inden for uddannelse og beskæftigelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation indsatsområder, som har stor betydning for både beskæftigelsen og for produktivitetsvæksten. Sammenfattende og jf. Lissabonstrategiens overordnede temaer er det hidtil største bidrag 46 pct. af de danske strukturfondsmidler tildelt projekter inden for vækstkilderne Innovation, videndeling og videnopbygning. Den er drivkraft for en holdbar vækst, ved forbedringer af investeringer i forskning og udvikling, fremme af innovation, anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og bidrager til et stærkt europæisk industrigrundlag. 88 pct. af regionalfondsindsatsen er tildelt inden for de prioriterede temaer for forskning og teknologisk udvikling. 5 pct. af regionalfondsindsatsen er anvendt under informationssamfundet til informations- og kommunikationsteknologi og andre foranstaltninger for at give SMV bedre adgang til IKT og bidrage til en mere effektiv anvendelse af IKT. Det næststørste bidrag fra strukturfondene og 33 pct. af strukturfondsmidlerne er anvendt inden for vækstkilden Udvikling af menneskelige ressourcer. Her er næsten halvdelen af socialfondsmidlerne anvendt inden for Lissabonstrategiens prioriterede temaer til forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne. Der er anvendt mere end forventet ved programstart under temaet: Forbedring af den menneskelige kapital og til udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene og erhvervsfaglige uddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og videnbaseret økonomi. Dette kan tages som udtryk for, at der også i forpligtelserne på strukturfondsmidlerne er fokus på initiativer til at styrke ungdomsuddannelserne. Sidstnævnte er en af de udfordringer, som Kommissionen peger på, at Danmark må have som fokusområde. Der er anvendt tilsvarende mindre og en relativ beskeden del af Socialfondsmidlerne på det prioriterede tema til: Udvikling af mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på, hvor det set i lyset af behovet for at øge produktiviteten i regionerne jf. den socioøkonomiske analyse, godt fremadrettet kunne ønskes flere initiativer. Iværksætterindsatsen tegner sig for 15 pct. af strukturfondsindsatsen, en fortsat iværksætterindsats betragtes som væsentlig. For vækstkilden og indsatsområdet under programmet Anvendelse af ny teknologi har bl.a. temaevalueringen 2009 vist, at det ikke er helt enkelt at skelne mellem indsatsområderne Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelsen af ny teknologi, Dette er underbygget ud fra opgørelsen på Lissabonstrategiens øremærkningskategorier, hvoraf det fremgår, at en del af indsatsen for anvendelse af ny teknologi klassificeres

56 56/80 under innovationsindsatsen. Der er således stærke indikationer på, at det i en række tilfælde er vanskeligt substantielt og klassifikationsmæssigt at sondre skarpt mellem innovationsindsatsen og indsatsen for anvendelse af ny teknologi. I den forbindelse har Overvågningsudvalget godkendt, at der udarbejdes en analyse af klassificering af projekterne mellem indsatsområdernes anvendelse af ny teknologi og Innovation for at afgøre, om der er behov for at justere klassificeringen af indsatsen på de to indsatsområder. Ultimo 2009 synes n+2 målet at være nået for begge programmer. Dog er hastigheden i programgennemførelsen jf. tilsagnsgivning er ikke fundet helt tilfredsstillende i forhold til tilsagnsgivningen for socialfondsprogrammet. Der er klare regionale forskelle i disponeringerne både volumenmæssigt og mht. programanvendelsen på programmer, prioriteter og indsatsområder. De regionale forskelle udlignes i de overordnede tal på programniveau. Variationerne på disponeringerne på prioriteter og indsatsområder ses som en afspejling af de regionale udviklingsbehov og deres omsætning til erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Alle regionale vækstfora kom ikke lige hurtigt fra start, og der var indledningsvis nogle administrative udfordringer, men programmerne har vist sig robuste og rummelige. 6.3 Den fortsatte relevans af den nationale strategiske referenceramme Såvel den beskæftigelsesmæssige som den produktivitetsmæssige udfordring vurderes at kunne rummes inden for rammerne af den strategiske tilgang i NSFR og i de danske strukturfondsprogrammer. Strukturfondsmidlerne og de regionale vækstfora kan fortsat bidrage til at styrke rammevilkår og præstationer inden for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation tre indsatsområder, som har stor betydning for både beskæftigelsen og for produktivitetsvæksten. Danmarks deltagelse i de europæiske territorielle samarbejdsprogrammer tager afsæt i den samme strategiske tilgang som de to nationale programmer. Der er sikret en koordinering mellem den nationale indsats og indsatsen i samarbejdsprogrammerne. I de grænseoverskridende programmer er de regionale vækstfora således repræsenteret i programudvalgene, og i de tværnationale programmer sikres koordinering bl.a. gennem Erhvervs- og Byggestyrelsens deltagelse i programudvalgene. For Østersø-strategien forudses der i forlængelse af Kommissionens henvendelse af 6. november 2009 og Økonomi- og Erhvervsministerens svar herpå en dialog mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Kommissionen i forbindelse med årsmødet i En tilsvarende dialog forventes mellem Kommissionen og forvaltningsmyndighederne for de territorielle programmer.

57 57/ Sammenhæng og synergi mellem den aftalte prioritering Til trods for strukturfondsmidlernes beskedne andel af Danmarks BNP har strukturfondsindsatsen ikke alene flugtet med, men har også i et vist omfang kunnet bidrage til gennemførelsen af det nationale reformprogram. Samtidig har de operationelle programmer på regionalt niveau kunnet bidrage til at imødegå udfordringerne under den økonomiske krise. Der er konstateret en stærk sammenhæng mellem strukturfondsprogrammerne og de regionale erhvervsudviklingsstrategier og et stærkt sammenfald mellem erhvervsudviklingsstrategierne og den strategiske ramme. Den ambitiøse sammentænkning af fonde samt nationale og regionale strategier har således været vellykket og har kunnet rumme finanskrisens konjunkturudsving. På den baggrund er der ikke hidtil anmodet om ændringer af de operationelle programmer som følge af den økonomiske krise, da forvaltningsmyndigheden har vurderet, at programmerne er robuste nok til at kunne rumme de tiltag, som ønskes gennemført. Der er dog indledt overvejelser om, hvorvidt der, på baggrund af den stigende ledighed, er behov for yderligere kapital i låne- eller venturefonde, og om ændringer i den socioøkonomiske situation vil føde et behov for at ændre fordelingen mellem de to prioriteter i socialfondsprogrammet. jf. afsnit På baggrund af den socio-økonomiske udvikling er det væsentligt, at de regionale vækstfora fastholder fokus for anvendelsen af strukturfondsmidlerne på at forbedre de langsigtede regionale rammevilkår og præstationer inden for indsatsområderne i lov om erhvervsfremme, heriblandt uddannelse, iværksætteri, innovation, videnopbygning og videndeling. Det er væsentligt at fastholde de positive resultater, som tegner sig, samtidig er det hensigtsmæssigt, at projekterne også på kortere sigt kan skabe arbejdspladser, sikre sunde virksomheder adgang til kapital og forbedre kompetencerne for både ledige og beskæftigede. En ambitiøs organisering af den danske strukturfondsindsats, som sigter mod såvel administrative synergieffekter som koordination af alle strategiske niveauer, gav indledningsvis nogle administrative udfordringer. Programmerne har vist sig at være robuste og rummelige.

58 58/80 Bilag A: Programmernes mål og indikatorer Der er detaljeret redegjort for mål og indikatorer i årsrapporterne Programmernes indikatorer opgøres en gang årligt og afrapporteres til Kommissionen i forbindelse med årsrapporterne. De vækstkildebaserede indsatsområder under hhv. social- og regionalfondsprogrammet har tilknyttet forskellige projekttyper, som har forskellige gennemførelsesmål og indikatorer afhængig af den specifikke projekttype. Der er for eksempel under socialfondsprogrammet én projekttype for kompetenceudvikling og én for virksomheds- og organisationsudvikling, netværk og samarbejde. Begge projekttyper findes under hvert indsatsområde. Under regionalfondsprogrammets indsatsområder er der tilknyttet to eller tre forskellige projekttyper for måling af indsatsen under det enkelte indsatsområde. Som nævnt i årsrapporterne for 2008, bør der anlægges en helhedsbetragtning for hvert indsatsområde, det vil sige, at der under hvert indsatsområde vil der være projekttyper, som er mere søgte, men det har ingen betydning for målopfyldelsen samlet set på indsatsområdet. Vækstkilden: Innovation, videndeling og videnopbygning I regionalfondsprogrammet er målet for innovationsindsatsen, at virksomheder skal blive mere innovative. Målet for innovationsindsatsen under socialfondsprogrammet er, at 200 virksomheder/institutioner/organisationer, som følge af projektdeltagelsen, har udviklet/implementeret nye organisatoriske modeller/samarbejdsformer/produkter/processer inden for innovation, videndeling og videnopbygning. Endvidere er målet for Socialfonden, at personer, som følge af deres projektdeltagelse, har forøget deres kompetenceniveau inden for innovation, videndeling og videnopbygning. Årsrapporten for Regionalfonden viser, at foreløbigt er der virksomheder/institutioner/organisationer, der forventer at blive mere innovative. Under Socialfonden er der en forventning om at udvikle 775 nye organisatoriske modeller/samarbejdsformer/processer og produkter inden for innovation, videndeling og videnopbygning. Under Socialfonden var der for projekttyper for kompetenceudvikling en forventning om at igangsætte 445 deltagerforløb. Det er anført i årsrapporterne 2008 for Regional- og Socialfonden, at nogle af måltallene kan være for lavt sat i forhold til, at der på baggrund af tilsagn for 15 pct. af programrammen er en forventet opfyldelsesgrad af målene på henholdsvis 244 pct. og 387 pct. For Socialfonden skal den lave forventede deltagergennemførelse ses i relation til, at der navnlig er igangsat projekter, hvis mål det er at fremme virksomheds-, institutions- og organisationsudvikling og i mindre grad kompetenceudviklingsprojekter inden for inno-

59 59/80 vationsindsatsen. De to projekttyper skal samlet set føre frem til resultater for innovationsindsatsen. Vækstkilden: Etablering og udvikling af nye virksomheder I regionalfondsprogrammet er målet under indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder, at der kommer 900 nye iværksættere. Iværksætterindsatsen findes også under socialfondsprogrammets prioritet 2 Flere job, hvor målet for indsatsen er, at personer, som et resultat af deres projektdeltagelse, er kommet i beskæftigelse/blevet selvstændige/har forbedret deres iværksætterkompetencer og er kommet tættere på arbejdsmarkedet. Endvidere er det målet for projekttyper for samarbejds- og organisationsudvikling, at 100 virksomheder/institutioner/organisationer, som følge af projektdeltagelsen, er indgået i samarbejde og netværk om rådgivning og styrkelse af iværksætterkultur. Årsrapporten for Regionalfonden viser, at indsatsen vil resultere i 88 nye iværksættere og svarer til en målopfyldelsesgrad på ca. 10 pct. Opgørelsen er baseret på tilsagn for 2 pct. af programrammen for regionalfondsindsatsen. På den baggrund blev der konkluderet, at igangsættes der aktiviteter for minimum 20 pct. af programrammen, jf. aftalerne i regionalfondsprogrammet for iværksætterindsatsen, vil der være gode muligheder for at indfri målet. For socialfondsindsatsen med tilsagn for 2 pct. af prioritet 2 s ramme til Etablering og udvikling af nye virksomheder var der en forventning om, at tilsagnene vil medføre en deltagelse af deltagere, og at der vil blive skabt 55 nye organisationsformer, som kunne styrke iværksætterkulturen. Årsrapporten for Socialfonden konkluderede på den baggrund, at der med en målopfyldelsesgrad på projekttypen for deltagere på ca. 27 pct. og en målopfyldelsesgrad for virksomheds- og organisationsudvikling på ca. 60 pct. er gode muligheder for at indfri målene. Vækstkilden: Anvendelse af ny teknologi I regionalfondsprogrammet er målet under indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi, at 200 virksomheder/institutioner/organisationer angiver at have øget deres IKTanvendelse. I socialfondsprogrammet findes indsatsområdet under både prioritet 1 og 2, hvor målene under prioritet 1 er, at 200 virksomheder/institutioner/organisationer, som en følge af deres projektdeltagelse, har introduceret nye samarbejdsformer/processer/produkter vedrørende ny teknologi, og personer har forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job inden for anvendelsen af ny teknologi. På prioritet 2 er målet, at personer, som en følge af deres projektdeltagelse, er kommet i beskæftigelse/har forbedret deres muligheder herfor/har forbedret deres kompetenceniveau vedr. anvendelsen af ny teknologi. Årsrapporten for Regionalfonden viser, at der på indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi kun var disponeret 0,2 pct. af programrammen og disponeret en andel på 1,2 pct.

60 60/80 af de samlede disponeringer på indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi. Her er dog forbehold for den anvendte klassificering af teknologiindsatsen. På den baggrund af eksisterende klassificering var det forventede resultat, at 20 virksomheder/institutioner/organisationer vil øge deres IKT-anvendelse som følge af indsatsen. Det svarer til en målopfyldelsesgrad på ca. 10 pct. i forhold til det samlede mål for indsatsen. Da minimum 20 pct. af programrammen under regionalfondsprogrammet skal anvendes til indsatsområdet Anvendelsen af ny teknologi, er det med flere tilsagn på indsatsområdet muligt at nå målet. For Socialfonden var og er der ikke igangsat aktivitet under Anvendelse af ny teknologi på prioritet 2. For prioritet 1 var der i tilsagnene på opgørelsestidspunktet en forventet deltagergennemførelse på 118 deltagere og en målopfyldelsesgrad på ca. 0,6 pct. For projekttypen for virksomheds-, institutions- og organisationsudvikling var der en forventning i tilsagnene om, at 10 virksomheder/institutioner/organisationer vil indføre nye samarbejdsformer/produkter/processer inden for iværksætterkultur, hvilket er svarende til en målopfyldelsesgrad på 5 pct. Vækstkilden: Udvikling af menneskelige ressourcer Vækstkilden Udvikling af menneskelige ressourcer findes alene under socialfondsprogrammets to prioriteter. Resultatmålene for den samlede indsats er her under prioritet 1, at personer, som en følge af deres projektdeltagelse, har forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job, og at 200 virksomheder/organisationer/institutioner, som en følge af deres projektdeltagelse, har udviklet / implementeret nye organisatoriske modeller/samarbejdsformer/processer/produkter inden for udvikling af de menneskelige ressourcer. For prioritet 2 er resultatmålet, at personer, som en følge af deres projektdeltagelse, er kommet i beskæftigelse/har forbedret deres muligheder herfor/har forbedret deres kompetencer, og at 100 virksomheder/ institutioner/organisationer, som en følge af deres projektdeltagelse, har indført nye samarbejdsformer/strategier vedrørende udviklingen af menneskelige ressourcer. Årsrapporten for Socialfonden viser, at den forventede deltagergennemførelse for kompetenceudviklingsforløb på prioritet 1 var personer. Det svarer til en målopfyldelsesgrad på 39 pct. i forhold til hele programperiodens mål. På prioritet 2 var forventningen tilsvarende deltagere, hvilket svarer til en målopfyldelsesgrad på ca. 49 pct. Der var forventet 331 nye organisationsformer på prioritet 1 og 55 på prioritet 2, og det svarer til målopfyldelsesgrader på hhv. 180 pct. og 55 pct. i forhold til hele programperiodens mål.

61 61/80 Bilag B: Fordeling på øremærkningskategorier Tabel B.1: Social- og regionalfondsmidlerne tilsagn pr og 50 pct af de samlede støtteberettigede udgifter jf. betalingsanmodning fremsendt til Kommissionen ultimo 2009.(EUR). Annex II. Country Cci 1. OP Fund type 2. Total volume EU resources ( ) 3. Advance payment ( ) 4. Allocation to operations selected ( ) 5 Column 4 as % of Column 2 6. Expenditure declared to Commissio n ( ) (interim payments 7. Column 6 as % of Column 2 Danmark 2007DK052PO001 Flere og bedre job ESF ,44 24,4% ,9% Danmark 2007DK162PO001 Innovation og Viden ERDF ,79 35,7% ,1%

62 62/80 Tabel B.2: Fordeling af social- og regionalfondsmidlerne på Lissabon øremærkningskategorierne (EU-beløb EUR og i pct. af samlet rammebeløb). Den vejledende fordeling ved programstart og den faktiske fordeling af tilsagn pr Beløbene som indtastet i Kommissionens SFC database. Annex III. 1. Template of table to be provided by Objective by each Member State Code Priority Theme Description Community amount - Allocated in OP - % of total allocated Community amount - Allocated to selected operations - % of total allocated 01 R&TD activities in research centres ,1% ,5% 02 R&TD infrastructure and centres of competence in a specific technology ,1% ,6% 03 Technology transfer and improvement of cooperation networks ,1% ,6% Assistance to R&TD, particularly in ,1% SMEs (including access to R&TD ,0% Advanced support services for firms and ,1% groups of firms ,8% Assistance to SMEs for the promotion of ,1% environmentally-friendly products and ,8% 07 Investment in firms directly linked to research and innovation (...) ,6% ,9% 08 Other investment in firms ,6% ,7% Other measures to stimulate research ,1% and innovation and entrepreneurship in ,2% Telephone infrastructures (including ,6% broadband networks) 0,0% Information and communication ,6% technologies (...) ,1% 14 Services and applications for SMEs (ecommerce, education and training, ,6% 0,0% 15 Other measures for improving access to and efficient use of ICT by SMEs ,6% ,7% 55 Promotion of natural assets ,2% ,2% Protection and development of natural ,2% heritage 0,0% 58 Protection and preservation of the ,2% cultural heritage 0,0% 59 Development of cultural infrastructure ,2% ,0% 62 Development of life-long learning systems and strategies in firms; training ,1% ,5% 63 Design and dissemination of innovative and more productive ways of organising ,0% ,0% 66 Implementing active and preventive measures on the labour market ,4% ,2% 72 Design, introduction and implementing of reforms in education and training ,6% ,5% 85 Preparation, implementation, monitoring ,5% and inspection ,1% 86 Evaluation and studies; information and ,3% communication ,6% Total ,0%

63 63/80 Tabel B.3: Fordeling af socialfondsmidlerne på Lissabon øremærkningskategorierne (EU-beløb DKK og i pct. af samlet rammebeløb). Den vejledende fordeling ved programstart og den faktiske fordeling af tilsagn pr Kode Støtteberettigede prioriterede temaer under Socialfonden jf. tilsagn Vejledende skøn over udgifters fordeling ved programstart EUR Procentfordeling af vejledende skøn i forhold til totaludgift Udgifternes fordeling jf. tilsagn i kr. Forbedring af arbejdstagers, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 62 Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og andre foranstaltninger for at forbedre arbejdstagernes evne til at tilpasse sig forandringer; fremme af iværksætterånd og innovation 63 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på Forbedring af arbejdstagers, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne i alt 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger 72 Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene og erhvervsfaglige uddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og videnbaseret økonomi 85 Forberedelse, gennemførelse, tilsyn og kontrol 86 Evaluering og undersøgelser, information og kommunikation Procent fordeling af tilsagn % % % ,99 5 % % % Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse % ,17 20 % Forbedring af den menneskelige kapital % ,99 31 % Teknisk assistance % , % ,29 1 % I alt % , %

64 64/80 Tabel B.4: Fordeling af regionalfondsmidler på Lissabon øremærkningskategorierne (EU-beløb DKK og i pct. af samlet rammebeløb). Den vejledende fordeling ved programstart og den faktiske fordeling af tilsagn pr Kode Støtteberettigede prioriterede temaer under Regionalfonden Vejledende skøn over udgifters fordeling ved programstart Beløb EUR Forskning og teknologisk udvikling Tilsagn Beløb Kr. Procentfordeling af vejledende skøn i forhold til totaludgift Procentfordeling af tilsagn 1 FTU-aktiviteter i forskningscentre ,85 10 % ,33 10,9 % 2 FTU-infrastruktur (herunder anlægs-, instrumenterings- og højhastighedscomputernetværk, der forbinder forskningscentre) og kompetencecentre inden for en bestemt teknologi 3 Teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk mellem mindre virksomheder (SMV), mellem disse og andre virksomheder og universiteter, alle former for postgymnasiale uddannelsesinstitutioner, regionale myndigheder, forskningscentre og videnskabs- og teknologi-poler (forsknings- og teknologiparker, teknopoler m.m.) 4 Støtte til FTU, især i SMV (herunder adgang til FTU-tjenester i forskningscentre) 5 Avancerede støttetjenester til virksomheder og grupper af virksomheder 6 Støtte til SMV til fremme af miljøvenlige produkter og produktionsprocesser (indførelse af effektive miljøforvaltningssystemer, indførelse og anvendelse af forureningsforebyggelsesteknologi, integrering af rene teknologier i virksomhedens produktion) ,85 10 % ,50 1,0 % ,85 10 % ,36 21,2 % ,85 10 % ,40 5,1 % ,85 10 % ,98 8,1 % ,85 10 % ,19 9,7 %

65 65/80 7 Investering i virksomheder med direkte tilknytning til forskning og innovation (innovativ teknologi, universiteters, eksisterende FTU-centres og ,82 1 % ,37 3,2 % virksomheders oprettelse af nye virksomheder m.m.) 8 Anden investering i virksomheder ,82 1 % ,77 9,6 % 9 Andre foranstaltninger til fremme af forskning og innovation og iværksætterånd i SMV ,85 10 % ,31 18,8 % Forskning og teknologisk udvikling i alt ,59 74 % ,21 87,6 % Informationssamfundet 10 Telefoninfrastruktur (herunder bredbåndsnet) 11 Informations- og kommunikationsteknologi (TEN-IKT) 14 Tjenester og applikationer for SMV (e-handel, uddannelse, etablering og netværk m.m.) 15 Andre foranstaltninger for at give SMV bedre adgang til IKT og få dem til at anvende IKT mere effektivt ,54 3 % ,54 3 % ,50 3,6 % ,54 3 % ,54 3 % ,00 1,2 % Informationssamfundet i alt ,16 13 % ,50 4,8 % Turisme 55 Fremme naturaktiviteter ,55 2 % ,00 0,3 % 56 Beskyttelse og udvikling af naturarven ,55 2 % Turisme i alt ,10 5 % ,00 0,3 % Kultur 58 Beskyttelse og bevaring af kulturarven ,55 2 % 59 Udvikling af kulturinfrastruktur ,55 2 % ,33 6,8 % Kultur i alt ,10 5 % ,33 6,8 % 85 Forberedelse, gennemførelse, tilsyn og kontrol 86 Evaluering og undersøgelser, information og kommunikation I alt , % ,70 2 % ,87 0,1 % ,30 1 % ,55 0,5 % , %

66 66/80 Bilag D: Oversigter over de nationale programmer og de territorielle programmer Nedenstående er en oversigt over de nationale programmer og aftaler i programmerne i forbindelse med finansieringstabellerne på prioriteter og den hidtil anvendte overvågning af minimusgrænser for forbrug på indsatsområder på regionalfondsprogrammet. De nationale programmer Socialfondsprogrammet Programmet tager udgangspunkt i de fire vækstkilder fra NSRF: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder samt Anvendelse af ny teknologi. Vækstkilderne relaterer sig til Lissabon-strategiens mål om: Forbedring af arbejdstagers, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne, Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse samt Forbedring af den menneskelige kapital. Socialfondsmidlerne anvendes herunder bl.a. til at understøtte udbud i regionerne af relevante kompetencer, rammer for ledelses- og organisationsudvikling, regional innovationskapacitet, anvendelse af ny teknologi samt understøtte virksomhedernes og medarbejdernes evner til at hjemtage og udnytte ny viden. Desuden kan programmet anvendes til at fremme et bredere rekrutteringsgrundlag for virksomhederne, fjerne barrierer for ansættelse samt understøtte iværksætterkompetencer og iværksætterkultur. I forhold hertil, er socialfondsprogrammet gengivet neden for i fig. 1 opdelt i to prioriteter (samt Teknisk Assistance). Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) som anvendes til styrkelse af rammebetingelserne og de regionale vækstbetingelser ved i dybden at fjerne hindringer for virksomheders vækst og Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) som anvendes til at skabe flere muligheder for virksomhederne for ansættelse af arbejdskraft og skabe vækst i bredden.

67 67/80 Figur 1 Oversigt over Socialfondsprogrammets 2 prioriteter for projektgennemførelse og programmets indsatsområde samt tilsagnsbeløb pr. 2. november Socialfonden Flere og bedre job Prioritet 1: Flere Job Tilsagn: 348,9 mio. kr Prioritet 2 Bedre job Tilsagn: 149,9 Teknisk Assistance 1.1 Udvikling af 1.2 Innovation og 1.3. Anvendelse af ny 2.1 Udvikling af 2.2. Etablering og 2.3. Anvendelse af ny menneskelige videndeling teknologi menneskelige udvikling af nye teknologi ressourcer Tilsagn: Tilsagn: ressourcer virksomheder Tilsagn: Tilsagn: 29,1 mio. kr. 14,1 mio. kr. Tilsagn: Tilsagn: 0 kr. 305,7 mio. kr 115,6 mio. kr. 34,3 mio. kr. I socialfondsprogrammets finansieringstabel er det indbyrdes størrelsesforhold mellem prioritet 1 og 2 på hhv. 73 pct. og 27 pct., hvilket vil sige, at ekskl. teknisk assistance skal 73 pct af projektaktiviteten målt i støtte anvendes inden for prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke og 27 pct. inden for prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken. Figur 2 Prioritet 2 27% Prioritet 1 73% Inden for programmets indsatsområder skal der efter rådsforordningerne og programmerne desuden iagttages en række tværgående hensyn herunder ligestillings-, miljø-, beskæftigelses- og territorielle hensyn (yderområdehensyn). Regionalfondsprogrammet Programmet tager udgangspunkt i de tre vækstkilder: Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder samt Anvendelse af ny teknologi. Vækstkilderne er relaterede udvalgte prioriterede temaer inden for Lissabonstrategien inden for Forskning og teknologisk udvikling, Informationssamfundet, Turisme og Kultur. Herunder kan midler under regionalfondsprogrammet bl.a. anvendes til at understøtte vækstvilkår inden for offentlig og privat rådgivning, forbedrede muligheder for adgang til risikovillig kapital og udvikling af iværksætterkultur. Hertil kommer ud-

68 68/80 vikling af regional innovationskapacitet, samspil mellem virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og erhvervsklynger samt IKT-infrastruktur, øget digitalisering og øget adgang til viden. Figur 3 Oversigt over Regionalfondsprogrammets ene prioritet for projektgennemførelse og programmets indsatsområde samt tilsagnsbeløb pr. 2. november Regionalfonden Innovation og viden Tilsagn 761,1 mio. kr. Innovation og viden Tilsagn 761,1 mio. kr Teknisk assistance 1.1. Innovation, videndeling og videnopbygning Tilsagn: 548,5 mio. kr Etablering og udvikling af nye virksomheder Tilsagn: 155,8 mio. kr 1.3. Anvendelse af ny teknologi Tilsagn: 56,8 mio. kr. På baggrund af den socioøkonomiske analyse, som ligger til baggrund for strukturfondsindsatsen, og i betragtning af de muligheder, som forordningsgrundlaget giver for programmet, vil vægtningen af vækstkil- Figur 4 derne på programniveau være forskellige. Den strategiske vægtning (jf. socialfondsprogrammet s. 54) vil blive udmøntet ved at tilstræbe og overvåge et minimumsforbrug af de samlede programmidler over hele programperioden. Minimumsgrænserne på de tre indsatsområder er henholdsvis 30 pct. for Innovation, videndeling og videnopbygning, 20 pct. for Etablering og udvikling af nye virksomheder og 20 pct. for Anvendelse af ny teknologi. Samlet er minimumsfordelingen mellem de tre indsatsområder således , da 30 pct. er ufordelt. Ufordelt 30% 1.3. Anvendelse af ny teknologi 20% 1.1. Innovation 30% 1.2. Etablering og udvikling af nye virksom heder 20%

69 69/80