Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Transkript

1 Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget op over de to overordnede spørgsmål: Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? I forlængelse heraf er formålet med nedslag 2 at tænke målpilen ind i en større sammenhæng nemlig en planlægnings- og evalueringskontekst. Når vi arbejder læringsmålstyret med værktøjer, som fx målpilen, så indgår vi også et langt stykke hen ad vejen en kontrakt med eleven om at denne skal evalueres løbende og endeligt. Eleven skal altså både evalueres formativt og summativt. Den formative evaluering har i mange situationer en god stilladserende effekt som bevirker at eleven med lærerens hjælp kan se hvor han eller hun er på vej hen og med hvilket formål etc. Vi skal dog samtidig huske på at en lærer der hele tiden tilfredsstiller elevernes ønske om godkendelse eller feedback af deres opgaver og præstationer, kan medvirke til at hæmme elevernes udvikling på sigt. I langt de fleste skolesituationer er det vigtig lærdom for eleven at denne udvikler evne til at arbejde selvstændigt, sætte sine egne mål og vurdere egne præstationer denne kvalifikation skal som alt andet opøves og forfines med alsidige tilgange. At veksle imellem evalueringstilgange kan medvirke til alsidigheden og du vil i den kommende tekst blive præsenteret for tre tilgange, som slår ned på forskellige tidspunkter og i forskellige retninger. De tre tilgange er henholdsvis feedback, feed up og feed forward og sammenlagt peger de ind i feltet Hvad skal vi lære?. I enhver evaluering indgår på en og samme gang forskellige bestanddele eller komponenter, og hvis vi som lærere skal kunne diskutere og reflektere over evalueringens formål i forhold til aktiviteter i faget, så skal vi også kunne foretage en analyse af disse bestanddele. Uden at være dækkende for alle undervisningssituationer, så danner henholdsvis mål, tilgange, ressourcer og indhold vægtige tyngdepunkter, når læreren skal vælge didaktisk strategi og tilgang til både planlægning og evaluering. Fokus kan naturligvis variere, men samspillet mellem de fire vil i langt de fleste tilfælde være kendetegnende for en undervisningssituations udkomme og sammenhæng. For at give et redskab til at arbejde målrettet med dette samspil så skal du også i dette nedslag arbejde med en model for, hvordan man med afsæt i foranderlighed og dynamik kan tilrettelægge en årsplan. Denne dynamiske årsplan peger ind i felterne Hvad skal vi lære og Hvad skal vi lave?.

2 Den dynamiske årsplan I begrebet Den dynamiske årsplan ligger, at det er planer, som er synlige, tilgængelige og at de løbende udvikles gennem skoleåret i et tæt samarbejde mellem team, lærer, elev og forældre. Ved at gøre planerne til en naturlig del af det daglige arbejde, bliver det muligt at skabe en dynamisk vekselvirkning mellem evaluering, læringsmål og aktiviteter i undervisningen. Dette bidrager til at styrke den enkelte elevs målbevidsthed og evne til selvvurdering. Feedback på læring Feedback er et af de vigtigste redskaber for at fremme læring. En dynamisk årsplan kan være med til at sikre en mere optimal feedback i forhold til den enkelte elevs læringsprogression. For at feedback er effektiv må den ifølge uddannelsesforskerne John Hattie og Helen Timperley (2014) - besvare 3 grundlæggende spørgsmål: 1. Hvor er jeg på vej hen? Feed up 2. Hvordan klarer jeg mig? - Feedback 3. Hvor skal jeg hen herfra? - Feed forward Feedup: Handler om de læringsmål der er relateret til en opgave eller præstation, og om de succeskriterier der er knyttet hertil. De opstillede mål er mest effektive, når de i forhold til eleverne er tilpas udfordrende og eleverne selv deler et engagement i at opnå dem. Læreren kan fx. spørge: Hvad var svært ved denne opgave?, Hvilke mål gav god mening meget hurtigt og hvilke var vanskeligere at få styr på?. Feedback: Fortæller hvordan eleven klarer sig, og kommer videre i processen. Denne feedbackdimension: giver information i relation til et opgave- eller præstationsmål, ofte i forhold til en forventet standard, tidligere præstationer og/eller til succes eller fiasko med hensyn til en specifik del af opgaven (Hattie og Timperley, 2014: 25). Der er altså tale om lærerens tilbagemelding til eleven på basis af et stykke arbejde, en proces eller en præstation, som allerede er gennemført eller færdiggjort. Feedbackmekanismen har derfor et tilbageskuende fokus og har sigte imod erfaringsopsamling og dette være sig uanset om resultatet var godt eller skidt. Læreren kan fx. spørge: Hvad skete der?, Hvad gjorde du som gav dig et positivt skub?, eller Hvad gjorde du, som i sidste ende hindrede dig?. Feed forward: Peger i retning af de næste udfordringer i læringsprocessen. Med udgangspunkt i elevens aktuelle ståsted peges der således frem mod nye realistiske mål og aktiviteter, der bidrager til progression, idet der fokuseres på handleanvisninger, som eleven potentielt kan magte eller mestre, hvis eller når et lignende problem eller opgave skal løses en anden gang. Læreren kan fx. spørge: Hvad skal du huske næste gang, for at få et endnu bedre resultat?, Hvilke materialer eller ressourcer skal du huske som værende gode og velfungerende?. De tre spørgsmål er del af en sammenhængende proces, som fremgår af følgende feedbackmodel af Hattie og Timperley (2014: 21):

3 Et ideelt læringsmiljø eller en ideel læringsoplevelse forekommer, når både lærere og elever søger svar på hvert af disse tre spørgsmål. Lærere begrænser alt for ofte elevernes muligheder for at modtage information om deres præstationer i relation til disse spørgsmål ved at overtage det ansvar fra eleverne og ikke lade dem selv overveje deres egne muligheder for at lære. (Hattie og Timperley, 2014: 23) At vælge undervisningsaktiviteter skal anskues som en fortløbende og iterativ proces. Disse aktiviteter hænger sammen med, hvad evalueringen fra sidste viste og dermed også hvilke læringsmål og undervisningsaktiviteter, som læreren kan lægge oven på de tidligere, for på denne måde at udvikle og skabe læringsudfordringer der er passende både for den enkelte elev og for klassen som helhed. Se følgende video, hvor de tre spørgsmål bliver forklaret: Læringsspor - Feedup-feedback-feedforward

4 Forberedelsesopgave 1 Tænk tilbage på en konkret undervisningssituation, hvor du har givet en eller flere elever feedback. Hvordan greb du det an, og hvad blev udfaldet? Ville en systematisk brug af de tre feedback-spørgsmål i situationen have gjort en forskel? Skabelon for en dynamisk årsplan At indlejre og gøre feedback til en iboende del af hverdagen, betyder altså også at selve undervisningen må overvejes og planlægges grundigt. Der skal laves og kommunikeres tydelige læringsmål, som indeholder tydelige og klare kriterier, som gør det overskueligt at følge op på. Ovenstående feedbackmodel repræsenterer et meget procesorienteret syn på evalueringen og tilgodeser et fokus på mål, differentiering og forskellighed. Netop fordi elever jo er forskellige, så er det vigtigt at huske på at også de skal indtænkes aktivt med i processen, og vi skal som lærere være opmærksomme på at ting forandres, hvorfor en plan også skal være åben for netop forandringens dynamik. På EMU en findes en skabelon for den dynamiske årsplan: Læringsmålstyret undervisning Årsplan EMU Antal uger Kompetenceområde(r)/ Kompetencemål Færdigheds- og Vidensmål Foreløbige overvejelser om læringsmål Læringsmål for undervisnings Tegn på læring Undervisningsaktiviteter Evaluering af Ressourcebehov Lokalebehov De statiske dele af årsplanen, der lægges fast fra skoleårets start med blå. De dynamiske dele af årsplanen med grå. Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages i løbet af skoleåret. De

5 læringsmål, læreren opstiller ud fra Fælles Mål, skal være styrende for valg af indhold og aktiviteter i undervisningen (UVM, Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål: 2) Skabelonen lægger op til et samarbejde omkring forenklede Fælles Mål - hvilke mål der skal sigtes mod i årets løb, ligesom den lægger op til løbende at italesætte sammenhængen mellem mål og læringsaktiviteter. Der samarbejdes på forskellige niveauer på forskellige tidspunkter i forhold til årsplanens statiske og dynamiske del. Den statiske del af årsplanen Teamet samarbejder om at skabe overblik og progression i forhold til fagets kompetenceområder og kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål. Der gøres foreløbige overvejelser over fagets kernestof og læringsmål, samt hvilke lokaler og læringsressourcer disse undervisnings kræver eller forudsætter. Den dynamiske del af årsplanen I løbet af skoleåret konkretiseres et, og målene bringes i dialog i teamet og i klassen i forhold til tegn på læring, aktiviteter og evaluering af det aktuelle lærings. Elevernes læringsudbytte vurderes løbende, og denne evaluering skal påvirke og yde indflydelse på årsplanens videre udvikling. Årsplanen er altså ikke et statisk redskab, som laves i begyndelsen af skoleåret og som bare er et kort, der angiver årets gang. Den dynamiske del af planen gør det muligt, at mål og aktiviteter løbende kan justeres, så de på baggrund af den forudgående evaluering passer til den enkelte elevs aktuelle læringsniveau. Og samtidig kan årsplanen på denne vis indgå, som et aktivt refleksionsredskab i forbindelse med fx. samtaler med forældre eller ledelse. Forberedelsesopgave 2: Brug 10 min. på at notere refleksioner over følgende spørgsmål: 1. Hvordan fungerer din nuværende årsplan i forhold til læringsmålstyret undervisning? 2. Hvordan kan en årsplan bedst muligt bidrage til en mere systematisk feedback på læring ud fra de 3 spørgsmål?: Hvor er jeg på vej hen? Feed up Hvordan klarer jeg mig? - Feedback Hvor skal jeg hen herfra? Feed forward Refleksionsspørgsmål som kan tages op på teammødet: 1. Medbring årsplaner. Hvordan tilgodeser jeres nuværende årsplaner en læringsmålstyret undervisning? 2. Hvordan kan årsplanen bidrage til læringsmålstyret undervisning og effektiv feedback? 3. Hvordan arbejder den enkelte lærer og teamet med den statiske og dynamiske del af årsplanen? 4. Hvordan inddrages eleverne og forældrene i arbejdet med årsplanen? Fremadrettede opgaver, som kan tages op efter teammødet: 1. Udarbejd en plan for det kommende års arbejde med årsplanen. Eller udarbejd en eksemplarisk plan for et af dine kommende. Se: Guide til årsplanlægningen med FFM

6 Litteratur: Hachmann, R. og Holmboe, P. (2014). Flipped Learning - mere end bare video. Praxis. Hattie, J. og Timperley, H. (2014): Styrken ved feedback. I: Rune Andreassen m.fl. (red.): Feedback og vurdering for læring. Dafolo. Emu: Kom i gang med læringsmålstyret undervisning (skabelon til årsplan) UVM: Guide til årsplanlægningen med FFM UVM: Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner EMU: Få et overblik over dit barns læring med elevplanen