Høringssvar - DAB initiativer der modvirker parallelsamfund

Transkript

1 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Edvard Thomsens Vej København S Sendt via mail almenbolig@tbst.dk DAB mrk. DSG UG ug@dabbolig.dk Direkte tlf Dato 28. marts / Lejer Høringssvar - DAB initiativer der modvirker parallelsamfund DAB er et alment administrationsselskab, der administrerer ca boliger for 50 almene boligselskaber og en række kommuner. DAB hilser viljen til at tage fat i problemerne velkommen. Vi vil gerne have, at boligområderne er velfungerende og attraktive, at vores beboere får bedre livsvilkår, - og lokale panserbasser og inklusion af børn fra vuggestuealderen er gode langsigtede initiativer. Vi vil gerne samarbejde om at finde løsninger på boligområdet, og det har vi i øvrigt altid villet, så vi stiller gerne vores viden og erfaring til rådighed. DAB ser dog med stor bekymring på regeringens udspil og det fremlagte høringsforslag angående initiativer der modvirker parallelsamfundet, idet de tiltag, der peges på i parallelsamfundsstrategien, ikke adresserer løsninger hverken for kommuner eller boligorganisationer, men alene konsekvenser - udsættelse, nedrivning, reduktion af indkomst. Det er tiltag, som vil skabe nye problemer, og det forholder strategien sig ikke til. Ligesom brugen af Landsbyggefondens midler til de få, vil betyde øgede huslejeudgifter for de øvrige boligafdelinger, og det vil igen betyde øgede udgifter til huslejetilskud og huslejestøtte. Principielt mener vi, at den almene sektor er alt for lovreguleret, og at det foreliggende høringsmateriale ikke respekterer de almene boligorganisationers rettigheder og selvbestemmelse. Vi mener, at problemerne i de udsatte boligområder er samfundsproblemer og skal løses via samfundsindsats på social-, beskæftigelses-, integrations- og uddannelsesområdet. De almene boligorganisationer yder i forvejen en kæmpe indsats i forhold til boliger til alle med behov herfor. Det er ude af proportioner, at boligområder, der svarer til ca. 4 % af de almene boligområder, skal afstedkomme lovgivning, der krænker både de 4 % og de resterende 96 %. Regeringens ghettoliste bør afskaffes, da den er med til at stigmatisere de omfattede boligområder. DAB Finsensvej Frederiksberg CVR nr.: Telefon: Internet: dabbolig.dk dab@dabbolig.dk Servicecenter: man fre Omstilling: man - tor fre

2 Almene boliger er angiveligt støttet byggeri, dog dækker beboernes egen betaling på for tiden 2,8 % af anskaffelsessummen både forretning og afvikling af lånene, og læg dertil, at beboernes egenbetaling indekseres med pristallet fuldt ud i de første tyve år og dernæst 3/4 af pristallet i efterfølgende år. Dermed modtager staten indbetalinger i stedet for at yde støtte til det almene byggeri. Midlerne i Landsbyggefonden er beboernes penge stammende fra beboernes indbetalinger. Hvor ejere bor billigere og opnår friværdi, når de har færdigt betalt lånene i boligen, fortsætter de almene beboere med at betale, men nu til fællesskabet/landsbyggefonden. Penge der er planlagt anvendt til helhedsplaner og renoveringer osv. Disse midler er beboernes penge, og regeringen bør derfor ikke kunne disponere over disse midler dels øremærke 12 milliarder til afvikling af visse udsatte områder dels forslaget om 100 % Landsbyggefonds dækning af ydelsesstøtten. Det svarer til ekspropriation. Desuden virker det som lovgivning med tilbagevirkende kraft, at ændringen af ydelsesstøtten ikke bare tænkes for kommende sager, men foreslås gældende også for tilsagn fra og Der er også tale om tilsidesættelse af selvbestemmelse, aftalefrihed og beboerdemokrati samt Danmarks grundlæggende principper om lighed for loven, når forslaget vil tvinge boligorganisationer til afvikling af boligområder, til tvangsindgåelse af udlejningsregler, til tilsidesættelse af beboergodkendelse på afdelingsmøder, til salg uden iagttagelse af tilbudspligt eller opsigelser uden genhusning. I forhold til forslagene om krav til anvisning og afvisning af visse grupper må vi pege på, at vi har gode erfaringer med samarbejdet med kommunerne om at indgå aftaler indenfor de eksisterende rammer. Og med disse frivillige aftaler afhjælper vi netop de problemer lovforslaget gerne vil imødese. DAB's erfaring med beboerdemokratiet er, at når de store beslutninger skal træffes, er beboerdemokratiet både ansvarligt og klar til at løfte selv meget store opgaver - også selv om det måtte have konsekvenser for den enkelte såsom genhusning i en skurvogn eller tillæg til huslejen. Kommentarer til udvalgte enkelte bestemmelser i lovforslaget: Lovforslaget 1 nr. 1 Lov om almene Boliger 27, stk. 3 indsættelse af hvornår ministeriet kan godkende salg af almene boliger, kunne godt have en ekstra pind når der i øvrigt foreligger væsentlige grunde, da dette også er udtryk for gældende praksis f.eks. ved salg af enkelt huse spredt beliggende. Nr. 8 ny 27 b. Muligheden for kommunen til at undlade at opkræve tillægskøbesum burde udvides til at gælde samtlige områder og ikke kun boliger i udsatte områder. Og ny 27 c burde udgå, idet den pålægger krav om udlejningskriterier for en køber af almene boliger, og især fordi den tilsidesætter beboernes lovhjemlede ret til at få boligerne tilbudt, før et salg til anden side kan ske. Side 2

3 Nr. 11 ændret 28, stk. 5 om anvendelse af nettoprovenuet ved salg må forudsætte, at realkreditten relakserer og/eller får dækning for gælden i forbindelsen med salget, og i så fald bør bestemmelsen udvides til at gælde alle afhændelser og ikke kun i udsatte boligområder. Dog bør bestemmelse ikke tvangsomfatte byggefondsforpligtigelsen eller tvangsændre på Landsbyggefondens regulativ 21 om indbetaling af den beregnede mistede fremtidige indbetaling fra udamortiserede lån, da det vil være med til at udhule Landsbyggefonden. Til gængæld hilses øgede muligheder i driftsbekendtgørelsen for brug af egen dispositionsfond til egne projekter velkommen. Nr. 17 ny 51 c om tvangsafvisning af ansøgere, der modtager integrationsydelse bør udgå som diskriminerende, herunder også stk. 2 om sidestilling af samlevende og gifte, der minder om en form for forsørgelsespligt. Stk. 3 om at kommunen påser, forudsættes administreret som godkendelsesordning, hvilket vil pålægge både kommune og boligorganisation øgede administrative byrder samt give risiko for forsinkelse af udlejningen og dermed lejetab. Tilsvarende bør nr. 18 og nr. 21 om udvidelse af 59 stk. 6 til udsatte områder og en mere omfattende begrænsning af den kommunale anvisning, udgå. Nr. 22 om ny 60 stk. 4 bør udgå. Normalt angår 60 aftale mellem kommune og boligorganisation. Vi har gode erfaringer med frivillige aftaler mellem boligorganisation og kommune om særlige udlejningskriterier. Nu foreslås tvang, i form af at kommunen kan beslutte, at boligorganisationen skal anvise efter særlige beskæftigelses og uddannelseskriterier. Udover tvangen giver bestemmelsen også økonomiske følger for boligorganisationen, idet 60 udlejning normalt ikke er omfattet af den kommunale garanti for lejetab og flytteudgifter, hvorimod princippet ellers er, at alle kommune anvisninger medfører kommunal garanti for lejetab og fraflytningsudgift. Hvis bestemmelsen opretholdes, bør den omfattes af garanti bestemmelsen, som gælder, når det er kommunen, der bestemmer hvem, der skal have boligen. I øvrigt fratager forslaget ansøgere på venteliste værdien af deres betaling for at stå på venteliste og deres mulighed for at få en bolig. Nr. 23, 24 og a; ghetto begrebet og ghetto listen bør afskaffes. Kriterierne kunne eventuelt bruges vejledende, når kommune og Landsbyggefond skal afgøre hvem, der kan modtage støtte. 61 a stk. 3 om at afgrænsningen af omfattede områder sker i forhold til matr. nr., der i 2010 tilhørte almene boligorganisationer, giver dog en berettiget hensyntagen til eventuelle tiltag, der allerede er sket. Nr. 27 lovhjemmel til at videregive oplysninger om ophævelse af lejemål hilses velkommen. Dog kunne lovhjemlen uden at krænke den ophævede beboer godt gøres videre således, at modtageren af oplysningen umiddelbart kan bruge denne. Side 3

4 Nr om Landbyggefond støtte og ændring af ydelsesstøtten bør udgå. At der fremsættes lovforslag herom uden forudgående drøftelse og umiddelbart forud for den forhandling og aftaleindgåelse, der skulle finde sted i efteråret 2018, synes ikke heldigt. Landsbyggefondens midler er beboernes penge og bør anvendes efter frivillige overordnede aftaler og derefter efter behov/ansøgning. Der bør således ikke på nuværende tidspunkt fastsættes rammer for midlerne. Omlægningen af ydelsesstøtten til 100 % Landsbyggefond dækning bør ikke indføres. Og det bør heller ikke ske ved fastsættelse i bekendtgørelse og dermed unddraget Folketingets behandling (bemærkningerne side 68). Nr. 34 med nyt stk. 3 i 92 hilses velkommen, at der kan gives støtte til eventuel nedrivning af en hel afdeling (modsat kun en del af en afdeling), dog bør dette være led i en frivillig afvikling med fuld beboerdemokratisk vedtagelse. Nr. 35 og 36 opfattes som brud på retsgrundsætningen om ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft. Det er krænkende for retsbevidstheden, at byggeri, der er vedtaget og opført i tillid til de gældende regler om fordelingen af ydelsesstøtten, nu pludselig fratages statsstøtten og skal belaste Landsbyggefonden, jfr. tillige bemærkningerne midt på side 69 om provenu ved omlægningen samt at reglerne skal udmøntet i bekendtgørelse. Nr. 38 ny 96 stk. 3, om at Landsbyggefonden skal betinge støtte med krav om reducering af almene boliger, bør udgå. At regeringen ønsker afvikling af almene boliger, bør ikke væltes over på Landsbyggefonden. Det ligner omgåelse for at søge at undgå ekspropriation. Bemærkningerne på side 42 nederst og side 43 øverst synes misvisende med deres forudsætning af frivillighed samt deres antagelse af, at det ikke skulle give merudgifter, men indtægter til boligorganisationen. Erfaringen er, at afvikling af boliger betyder betydelige udgifter til låneindfrielse, dækning af underskud og tomgangsleje samt genhusningsudgifter og dermed udover Landsbyggefonds støtte giver behov for kapitaltilførsel fra både kommune og realkreditinstitut foruden boligorganisations eget bidrag. Hvis kravene om reduktion bliver en realitet, er det dog fornuftigt, at planperioden bliver så lang som til 2030, og at boliger tilbage fra 2010 medtælles. Med hensyn til erhverv kan det undre, at man sætter 75 m2 til svarende til en bolig, idet de almene regler i forvejen har fastsat, at 60 m2 erhverv svarer til en bolig, hvilket det således også burde være her. Nr. 39 om ny 165 a om kommunal påbud bør udgå, da kommunalt påbud kun bør kunne ske, hvis et boligselskab tilsidesætter sine forpligtigelser, og ikke bør kunne anvendes som led i regeringens plan for afvikling af almene boliger. Og tilsvarende for nr. 40 om ministeriel påbud. Side 4

5 Nr. 41 om ny 168 a og b bør udgå. Det virker som omgåelse, at kalde det en udviklingsplan og så at fastsætte krav om afvikling, samt at ministeriet vil komme med pålæg, hvis afviklingsplanen ikke kan godkendes af ministeriet eller hvis afviklingen ikke fremmes. Desuden bør kravene til udviklingsplanerne ikke unddrages Folketingets indflydelse ved at skulle fastsættes i bekendtgørelse. Den holdning, der kommer til udtryk i bemærkningerne nederst side 71 og øverst side 72 samt øverst side 77, kan opfattes som negligering og nedvurdering af beboerdemokratiet i forhold til beboernes stillingtagen til helhedsplaner og dets bestanddele samt udviklings/afviklingsplaner. Vores erfaring er, at beboerne både kan og vil tage ansvar, også i komplicerede og krævende sager. Hvis reglerne bliver en realitet, bør der medtages, at der skal ske forelæggelse af planerne for beboerne på afdelingsmøder til deres stillingtagen forud for videre behandling af planerne. (Lovforslaget har jo i forvejen garderet sig med en foreslået udvidelse af call-in bestemmelsen jfr. nr. 16 og 37, stk. 4, 5).) I bemærkningerne side 75 uddybes 168 b om statslig overtagelse ved lov, det vil sige ekspropriation. Her tales bl.a. om, at eventuelt overskud ved afviklingen vil skulle indbetales til staten. Men i så fald må erstatningen til boligorganisationen være fastsat for lavt og erstatning er ikke kun et spørgsmål om dækning af tab, men fuld erstatning. Forslagets 2 om ændring af Lov om leje af almene boliger: Nr. 2 ny opsigelseshjemmel i 85 om opsigelse af beboere ved salg bryder med de almindelige beskyttelsesprincipper for lejere, hvis deres udlejer sælger ejendommen. Efter nr. 5 mister beboerne tilsvarende deres genhusningsret efter en ny tilføjelse i 86, stk. 4. Den nye hæve adgang efter nr. 6 90, stk. 1, 10) i tilfælde af dømt kriminalitet hilses velkommen, herunder den geografiske udvidelse til indenfor 1 km. fra ejendommen. I øvrigt bør bestemmelsen udvides til at gælde i alle boligområder og ikke kun i udsatte områder, da det er belastende for et boligområde uanset kategoriseringen af området. Forslagets 3 om Lov om Leje Nr. 3 om 100, stk. 4 bør udgå, da det er en voldsom indskrænkning af beboerrettigheder og i strid med ligheds principper, at der ikke skulle gælde tilbudspligt for de udsatte boligområder. Hvis beboerne i givet fald benyttede sig af tilbudsretten, ville boligerne blive omdannet til andelsboliger og altså ikke længere være almene, og dermed tilgodese regeringens ønske om reducering af almene boliger. Side 5

6 Forslagets 4 om ikrafttrædelse bør tilpasses respekt for muligheden for indgåelse af boligaftale i efteråret 2018 samt at ændring af reglerne om ydelsesstøtten i givet fald først bør kunne ske i forhold til nye kommende tilsagn. Endelig må vi pege på bemærkningerne på side 44 og 45 om økonomiske konsekvenser. Forslaget om 100 % ydelsesstøtte betalt af Landsbyggefonden vil i givet fald ske ud af en tom kasse, der i forvejen låner af staten, og som angiveligt først forventes gældfri i 2042 (i stedet for i 2029). Samt nederst side 45 om merinvesteringer. Disse investeringen ville fortsat kunne ske uden lovforslaget og i så fald til renovering og boligsociale tiltag efter boligorganisationernes og Landsbyggefondens beslutninger, i stedet for til nedrivningsfirmaer og private boliger. Med venlig hilsen Ulla Gregor Sekretariatschef Side