Analyse af pladskapacitet på dagtilbudsområdet

Transkript

1 Analyse af pladskapacitet på dagtilbudsområdet Børneområdet KOLDING KOMMUNE APRIL 2018

2 Analyse af pladskapacitet på dagtilbudsområdet Indhold 1. Indledning...4 Del I - KAPACITETSANALYSE Resumé - konklusioner og handlingsforslag Midtbyen og den sydlige bydel Flere vuggestuepladser Kommunal dagpleje - tilpasning Taps Børnehave Årlig vurdering af behovet for pladskapacitet på dagtilbudsområdet Analyse af dagtilbudspladser i Kolding Kommune Kapacitetsstyring: kompleksitet og forskellige tilbudstyper Kommunens forpligtelser i h.t. lovgivningen Kapacitetskompleksitet Pladser i kommunale daginstitutioner Pladser i kommunale temainstitutioner Pladser i kommunal dagpleje Pladser i private dagtilbud Forældre der passer egne børn Efterspørgsel Udvikling i efterspørgsel i de forskellige områder Aktuelt match mellem udbud og efterspørgsel i de forskellige områder Fremtidigt match mellem udbud og efterspørgsel i de forskellige områder Udvikling i efterspørgsel forældrenes præferencer for typer (dagpleje, daginstitution) Aktuelt match mellem udbud og efterspørgsel forældrenes præferencer for typer (dagpleje, daginstitution) Landsdækkende tendenser i udviklingen af dagpleje-/vuggestuetilbud Skal udbuddet af pladser tilpasses ønsker og geografisk behov? Opsummering vedr. efterspørgsel Øvrige forhold ved den nuværende kapacitet Planlagte bygningsrelaterede tiltag Lejemål

3 4.3 Institutioner og andre tilbud med høje driftsomkostninger Kapacitet og kvalitet Dagpleje versus vuggestue Opsummering på udfordringer og mulige løsninger ved det nuværende (og foreløbigt planlagte) udbud af dagtilbudspladser Utilstrækkeligt udbud af dagtilbudspladser Midtbyen og den sydlige bydel Andre lokalområder Utilstrækkeligt udbud af ønskede typer af pladser Etablering af vuggestuepladser i eksisterende rammer Dagtilbud med høje driftsomkostninger Taps Børnehave Børnehuset Broen afdeling Mindegade Gæstepasning i dagplejen - gæstefunktioner Høj grad af fleksibilitet overfor borgerne...32 Del II FAKTA OM DAGTILBUDSPLADSER I KOMMUNEN...33 a. Oversigt over daginstitutioner:...33 b. Pladser - typer og antal...34 c. Pladser gruppestørrelse...36 d. Pladser fysisk max...37 e. Geografisk placering...39 f. Lejede institutioner ejede institutioner...40 g. Daginstitutionstyper...41 h. Private institutioner og private passere...41 i. Pasning af egne børn...42 j. Kort beskrivelse af de forskellige kommunale dagtilbudstyper...42 k. Åbningstider, lukkedage/behovsåbent og modulordning...46 l. Økonomien forbundet med drift og anlæg af de forskellige dagtilbudstyper48 3

4 1. Indledning På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 8. maj 2017, blev det besluttet, at udarbejde en prioriteret handlingsplan på børneområdets kapacitetsudvikling. Handlingsplanen skal med udgangspunkt i børnetallets udvikling, den geografiske dækning, viden om forældres ønsker, samt kvaliteten i dagtilbuddene, sikre et fagligt begrundet prioriteringskatalog, der kan indgå i budgetforhandlingerne i forbindelse med Byrådets behandlinger af børnetallets udvikling i årene Af budgetnote til budget 2018 fremgår endvidere blandt andre opgaver, at der skal udarbejdes en redegørelse for behovet for børnepasningspladser og investeringsrækkefølge. o Det ønskes undersøgt, hvor stort efterslæbet er på pasningspladser for de 0-3 årige. Undersøgelsen skal danne baggrund for strategi for hvordan forældrenes behov kan imødekommes i fremtiden. Så der er et reelt frit valg mellem kommunale vuggestue eller kommunale dagplejepladser. o Samtidig undersøges om udbygningen af vuggestuepladser kan speedes op ved at bruge eksisterende lokaler (Dorotheaskolen, Engstien) eller ved tilbygninger. o Redegørelsen samt investeringsplan forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget inden sommerferien 2018 således, at det kan indgå ved budgetlægningen for Med baggrund i ovenstående er formålet med analysen at beskrive/vurdere: efterspørgsel, udbud og sammensætning af dagtilbudspladser i Kolding Kommune aktuelt og ud i fremtiden. de forskellige dagtilbudstyper o børnehave, o vuggestue, o småbørnsgruppe og o dagpleje, o de forskellige gæstepasningsløsninger fordele og ulemper i et kapacitetsstyringsmæssigt perspektiv vedr. hhv. daginstitution og dagpleje og vedrørende de forskellige daginstitutionsformer økonomien forbundet med drift og anlæg af de forskellige dagtilbudstyper. fremtidsbehovet for dagtilbudstyper undersøges udfordringer ved det nuværende udbud af dagtilbudspladser løsningsmodeller i f.t. udfordringerne Analysen skal således udgøre et tilstrækkeligt baggrundsmateriale for den politiske drøftelse og stillingtagen i f.t. dagtilbudspladser i perioden frem til Perioden efter 2022 vil ikke blive behandlet i indeværende analyse, men det bemærkes, at der ifølge kommunens seneste befolkningsprognose, forventes en markant tilvækst i børnetallet i den efterfølgende periode. Derfor bør udviklingen også følges årligt, så planlægningen af en eventuel udbygning af dagtilbudskapaciteten kan foregå med rettidig omhu. 4

5 Analysen falder i to dele, hvor DEL I i afsnit 3-6 indeholder selve analysen af det nuværende udbud af pladser, herunder udfordringer og løsningsmuligheder. Forud for selve analysen findes, i afsnit 2, et ganske kort resumé med konklusioner og handlingsplan. Det bemærkes, at afsnittet ikke indeholder en decideret investeringsplan, idet de allerede planlagte udvidelser af dagtilbudspladser forventes at være tilstrækkelige i perioden frem til I afsnit 3 analyseres forskellige forhold ved pladskapaciteten. De forskellige dagtilbudspladser beskrives i afsnit 3.1. Det berøres desuden, hvorfor kapacitetsstyring ikke er ligetil. Prognoserne ændres hurtigt, planlægningshorisonten er kort og en del af tilbuddene, særligt dagplejehjem, er små, hvilket forudsætter en tæt og detaljeret styring. Hertil kommer, at efterspørgslen fra forældrene og det private udbud kan være vanskeligt at forudsige. I dette afsnit konstateres også, at kommunen lever op til lovens krav om pasningsgaranti. Kommunen har siden 2010 oplevet faldende børnetal blandt de 0-6 årige. Primo 2018 var 5000 børn i dagtilbud i Kolding Kommune, heraf ca. 950 i kommunal dagpleje og ca. 550 i private dagtilbud, mens de øvrige 3500 var indskrevet i kommunale daginstitutioner. Af afsnit 3. 2 fremgår, at børnetallet igen forventes at stige. Således forventes en tilvækst på ca. 275 børn frem mod De øgede driftsudgifter til 275 nye daginstitutionspladser udgør ca. 17 mio. kr. årligt. I samme afsnit 3.2 beskrives, at antallet, typerne og den geografiske placering af dagtilbudspladserne ikke fuldt ud modsvarer forældrenes ønsker eller behovet for pladser i de forskellige områder i kommunen. Analysen redegør i afsnit 4 desuden for en række øvrige, relevante forhold ved den eksisterende kapacitet: institutioner i lejemål, tilbud/institutioner med høje driftsomkostninger sammenlignet med tilsvarende tilbud i Kommunen, planlagte bygningsrelaterede tiltag. Analysen har primært en kvantitativ tilgang til kapacitet: har vi det rette antal og den rette type af pladser og ligger de de rigtige steder? I afsnit 5 behandles kvalitet i dagtilbud mere generelt. Det fremhæves, at såfremt der skal ske en tilpasning af pladserne, bør en vurdering og sikring af kvaliteten altid ske parallelt hermed. Afsnit 5 redegør for, hvilke generelle krav der er til kvalitet i dagtilbud, men analysen går ikke konkret ind på kvaliteten i de enkelte tilbud eller i tilbudstyperne. I analysens afsnit 6 opsummeres de udfordringer, som den nuværende og hidtil planlagte - kapacitet medfører, der konkluderes på udfordringerne og opstilles løsningsforslag. Analysens DEL II er faktuel og rent beskrivende. Formålet er at kunne orientere sig nærmere om Kolding Kommunes dagtilbud. Herunder typer, antal, geografisk placering, private tilbud, åbningstider m.v. samt økonomien forbundet med daginstitutionsdrift. 5

6 Del I - KAPACITETSANALYSE 2. Resumé - konklusioner og handlingsforslag På baggrund af nærværende analyse af pladsbehovet i perioden fra , jf. afsnit 3-6, kan forvaltningen anbefale en række tiltag, som gennemgås i indeværende afsnit. 2.1 Midtbyen og den sydlige bydel Kapacitetsanalysen fra forrige år påpegede et stort behov for flere pladser i midtbyen og den sydlige bydel. I den mellemliggende periode er der givet en bevilling til udvidelse af ny Kildemosen i Sdr. Vang skoledistrikt og til udvidelse af lejemålet, hvor daginstitutionen v/åen ligger. Disse to tiltag ser ud til at sikre tilstrækkeligt med pladser i området i den belyste periode fra Forvaltningen vurderer, at de allerede igangsatte tiltag er tilstrækkelige til at sikre antallet af pladser fra o Forvaltningen anbefaler, at de kommende pladser sættes ind i booking systemet hurtigst muligt, så tilflyttere (såvel indenfor som udenfor Kolding Kommune) har pladser at booke. Dog under hensyntagen til at en eventuel mindre forsinkelse af byggerierne ikke må medføre, at antallet af børn i Kildemosen og v/åen overskrider det ifølge lovgivningen tilladte. 2.2 Flere vuggestuepladser Det sandsynliggøres i analysen, at der er en udækket efterspørgsel efter flere vuggestuepladser i integrerede institutioner. Udvidelsen af vuggestuepladser vil kræve anlægsmidler. Såfremt udvidelsen af vuggestuepladser kun sker, hvor der er børnehavegrupper, der kan laves om, er disse udgifter dog væsentligt mindre end ved nybyggeri. De årlige driftsudgifter ved at etablere 57 vuggestuepladser i eksisterende bygninger, jf. også afsnit 6.2.1, vurderes at være netto ca kr. årligt. Der skal regnes nærmere på etableringsomkostningerne, men de forventes at ville udgøre 4½-6 mio. kr. (til pusle- og toiletfaciliteter, liggehal, mv., men excl. legepladsudstyr, garderober og diverse løst inventar). Forvaltningen anbefaler, at der forud for udvalgsmødet i juni og i samarbejde med Byog Udviklingsforvaltningen, laves en investeringsplan, sådan at etablering af vuggestuepladser i eksisterende daginstitutioner kan indgå ved budgetlægningen for Forvaltningen foreslår endvidere, at udvalget drøfter hvordan midler evt. helt eller delvist kan findes indenfor egen ramme, fx ved at nedlægge Taps Børnehave eller gæstefunktionen i Engsøens Børnehus, jf. også afsnit 6.3 om dagtilbud med høje driftsomkostninger. 6

7 2.3 Kommunal dagpleje - tilpasning Dagplejen vil skulle tilpasses den generelle udvikling i børnetallet i de enkelte distrikter og en eventuel opjustering af antal vuggestuepladser. I forhold til den generelle udvikling skal der holdes særligt øje med de lokalområder, hvor der sker en stigning i børnetallet. Ikke mindst Vester Nebel, jf. også afsnit Forvaltningen vurderer, at der foreløbigt vil kunne tiltrækkes tilstrækkeligt med kommunale dagplejere til at matche efterspørgslen udenfor Kolding midtby. Forvaltningen vil, som hidtil, gennemgå udviklingen i dagplejepladser hvert kvartal. Forvaltningen foreslår, at udvalget orienteres, hvis der mod forventning måtte opstå problemer med at rekruttere et tilstrækkeligt antal dagplejere. 2.4 Taps Børnehave Med baggrund i børnetallet, er det muligt at få plads til børnene fra Taps Børnehave i fx daginstitutionerne i Christiansfeld. Nedlægges Taps Børnehave vil der kunne spares ca. 1 mio.kr. årligt i driftsudgifter. Det kan også overvejes at oprette en tema-børnehave. Forvaltningen foreslår, at børne- og uddannelsesudvalget drøfter muligheder for Taps Børnehave. 2.5 Årlig vurdering af behovet for pladskapacitet på dagtilbudsområdet Forvaltningen foreslår, at konklusionerne i nærværende analyse revurderes i maj/juni 2019 på baggrund af udviklingen i relevante faktorer, herunder næste års befolkningsprognose, udviklingen blandt private udbydere af dagtilbudspladser og konsekvenser af ny dagtilbudslov. Forvaltningen foreslår endvidere, at behovet for pladskapacitet på dagtilbudsområdet også fremover vurderes årligt i maj/juni på baggrund af den seneste befolkningsprognose, så eksempelvis planlægningen af en eventuel udbygning af dagtilbudskapaciteten kan foregå med rettidig omhu. Vurderingen vil vedrøre budgetår med tilhørende overslagsår. Til eksempel vil vurderingen i 2020 således behandle perioden fra

8 3. Analyse af dagtilbudspladser i Kolding Kommune I dette afsnit analyseres dagtilbudspladserne i Kolding i et kapacitetsmæssigt perspektiv. Herunder beskrives i afsnit 3.1 de forskellige dagtilbudstyper og det beskrives, hvorfor kapacitetsstyring er ret kompleks. I afsnit 3.2 ses på efterspørgslen efter de forskellige pladser. Der ses i den sammenhæng på: Efterspørgsel/behovet i de forskellige geografiske områder (opdelt som skoledistrikter) Aktuelt match mellem udbud og efterspørgsel i de geografiske områder Efterspørgsel efter bestemte dagtilbudstyper fra forældrene Aktuelt match mellem udbud og efterspørgsel fra forældrene efter bestemte dagtilbudstyper Endelig overvejes det i afsnit 3.3, om udbuddet nødvendigvis skal matche efterspørgslen, så længe lovens krav til pladsgaranti er overholdt. 3.1 Kapacitetsstyring: kompleksitet og forskellige tilbudstyper Emnet for afsnit 3.1 er kapacitetsstyringens udfordringer samt kendetegnene ved kapaciteten i de enkelte typer af dagtilbud Kommunens forpligtelser i h.t. lovgivningen Ifølge dagtilbudsloven skal kommunen sikre pasningsgaranti for et dagtilbud til børn i alderen 6 måneder og indtil barnets skolestart. For at opfylde pasningsgarantien skal kommunen tilbyde plads i et dagtilbud, som er alderssvarende. Det er den enkelte kommune, der for egne tilbud og efter aftale med selvejende og private daginstitutioner og private passere fastsætter, hvilken aldersgruppe de enkelte dagtilbud er forbeholdt. Pasningsgarantien indebærer ikke en garanti for en plads i et bestemt dagtilbud eller i et bestemt geografisk område. Garantien er opfyldt, hvis Kommunen kan tilbyde alderssvarende tilbud indenfor kommunens grænser. Forældre kan endvidere vælge at få tilskud til privat pasning eller tilskud til pasning af egne børn (da Kolding Kommune har valgt at give denne mulighed i en begrænset periode). Tilskuddet erstatter en plads i et dagtilbud Kapacitetskompleksitet Kapacitetsstyringen af kommunens dagtilbudspladser er en kompleks størrelse. Det samlede antal pladser tager udgangspunkt i mange små enheder. Hos dagplejerne er der typisk 4 børn, i daginstitutionerne er der fra 15 til næsten 200 børn. Det forudsætter en tæt og detaljeret styring at tilpasse små enheder til efterspørgslen på pladser. 8

9 Hertil kommer, at ændringer i forældres efterspørgselsmønster og ændringer i udbud af private pladser kan være svære at forudsige. Følgende yderligere faktorer har bl.a. betydning for kompleksiteten: Kommunens årlige befolkningsprognose for 0-6 årige børn i hvert skoledistrikt benyttes til planlægning af fremtidigt pladsudbud, men befolkningsprognosen kan ændre sig betydeligt fra år til år. Der er en kort planlægningshorisont. Børnene starter typisk i dagtilbud et års tid efter de er blevet født. Forældrene vælger frit, hvor de ønsker deres børn i dagtilbud (såfremt der er ledig plads). Det behøver ikke nødvendigvis være i nærområdet, de kan flytte deres barn fra ét dagtilbud til et andet dagtilbud, når de ønsker dette, og skifte mellem privat dagtilbud og kommunalt dagtilbud, når de ønsker dette. Når et privat dagtilbud lukker, kommer der en øget efterspørgsel efter kommunale pladser i området. Kommunen har forsyningspligten og skal hurtigt kunne stille det nødvendige antal pladser til rådighed. Det samme gør sig gældende, når et kommunalt dagtilbud lukker, men her er det ofte planlagt lang tid forinden. Private dagtilbud skal godkendes, hvis de lever op til de lovgivningsmæssige krav. Uanset hvordan udbud og efterspørgsel efter pladser i øvrigt ser ud i området. Når et privat dagtilbud bliver godkendt eller udvidet, skal der hurtigt reageres med en tilsvarende nedlukning af kommunale dagtilbudspladser om nødvendigt. Når kommunen lukker en kommunal dagpleje grundet overkapacitet i området, etablerer den kommunale dagplejer sig ofte som privat passer. Årsudsvinget (vippen) betyder en ujævn fordeling af behovet hen over året. Efter en hel årgang er gået i skole pr. 1. april er der mange ledige pladser. De sidste måneder inden 1. april er det flere steder svært at få plads i bestemte institutioner og i midtbyen kan det generelt være svært at finde plads. Ny lovgivning, der skal implementeres herunder eksempelvis betydningen af en eventuel ghettoplan Politiske valg vedr. kapacitetsstyring fx om søskendebørn skal have fordel, om der skal reserveres pladser til tilflyttere, om der kan gives dispensation og på hvilke præmisser, etc Pladser i kommunale daginstitutioner Så længe de fysiske rammer i institutionerne er tilstrækkelige til, at antallet af pladser kan dække den lokale efterspørgsel efter både 0-2 års pladser og 3-5(/6) års pladser, er kapacitetsstyringen forholdsvis ukompliceret. Uanset om pladserne findes i vuggestuer, børnehaver eller i integrerede institutioner. Personalet kan med et vist varsel - ansættes og afskediges afhængig af efterspørgslen. For integrerede institutioner skal det dog bemærkes, at det er væsentligt, at antallet af børnehavepladser er tilstrækkeligt stort i forhold til antallet af vuggestuepladser, da pladserne ellers vil sande til. Derfor er enkelte 0-6 års institutioner kombinerede i stedet for integrerede, jf. også afsnittet fakta om dagtilbudspladser. Det skal bemærkes, at selvom der er tilstrækkeligt med pladser i lokalområdet, opleves det ikke nødvendigvis som tilfredsstillende set fra borgerens side, hvis de ikke kan få en plads i lige netop den institution eller den type, som de ønsker. Særligt ikke, hvis man fra 9

10 forvaltningens side har valgt at lukke nogle pladser i den pågældende daginstitution for at sikre, at den anden institution i området kan have et tilstrækkeligt antal børn til at være pædagogisk, personalemæssigt og økonomisk bæredygtig. Eller af hensyn til dagplejens størrelse i området, så fx gæstehuse/gæstefunktioner kan bevares. Jf. også udvalgsbeslutning af 8. juni Pladser i kommunale temainstitutioner Børn i temainstitutioner kommer i nogen grad fra et bredere geografisk område, end det er tilfældet i øvrige institutioner. Det kan være både en fordel og en ulempe alt efter kapacitetsudbuddet i de områder, hvor børnene kommer fra. Da temainstitutioner afhængigt af tema - i højere grad end øvrige institutioner tiltrækker børn, som ikke bor i nærheden, kan det overvejes at bruge denne mulighed aktivt for at afhjælpe pladsproblemer i andre distrikter Pladser i kommunal dagpleje Dagplejen har den fordel, at den, i udgangspunktet, hurtigt kan tilpasses den aktuelle og lokale efterspørgsel. Til gengæld forudsætter denne type tilbud en meget tæt overvågning af kapacitetens udvikling, fordi et overskud eller underskud på ganske få børn gør, at der skal handles, enten i form af afskedigelser eller ansættelser. Der er dog områder i midtbyen, hvor der ikke findes tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere til at dække pladsefterspørgslen. Dette opleves fortsat, selvom kravene til dagplejere/dagplejehjem i midtbyen er slækket, fx til muligheden for at gå udendørs. Det kan også af og til være svært at tilpasse kapaciteten til et faldende behov, idet dagplejere, der afskediges, i nogle tilfælde vælger at blive private passere ( 80). Gæstepasningen varetages i gæstehuse, gæstefunktioner, faste gæstedagplejere eller som 5. barn hos en anden dagplejer. I nogle områder opleves gæstepasningskapaciteten i perioder som knap, hvilket kan betyde, at forældrene i enkelte tilfælde ikke kan opnå gæstepasning i nærheden af bopælen Pladser i private dagtilbud Kommunen har pligt til at godkende både private daginstitutioner og private passere, såfremt de lever op til kravene. At der i et område allerede er rigeligt med dagtilbudspladser, giver ikke kommunen ret til at afvise etableringen af et privat dagtilbud/passer. Kommunen har heller ingen indflydelse på den geografiske placering af disse. Derfor kan en ændring i udbuddet af private dagtilbud betyde, at der er behov for tilpasning af de kommunale tilbud Forældre der passer egne børn Forældre fik med budgetforliget i 2017 mulighed for at søge tilskud til at kunne passe egne børn. Det har der ellers ikke været mulighed for siden Der er afsat 1 mio. kr. i både 2017 og 2018 til en forsøgsordning. 10

11 3.2 Efterspørgsel Rambøll udarbejdede en brugerundersøgelse af pladsanvisningen i efteråret En af anbefalingerne var: Da en stor del af den utilfredshed, som udtrykkes, stammer fra, at der ikke er match mellem kommunes udbud af pladser og forældrenes ønsker til pladser, kan det endelig overvejes, hvorvidt mængden og sammensætningen af pladser i kommunen er den rigtige både i forhold til tilbudstyper og geografi. For så vidt angår mængden af pladser, vil antallet af efterspurgte pladser være proportional med antallet af børn i aldersgruppen. Antallet af pladser til 0-2 årige børn børn i dagpleje-/vuggestuealderen følger således antallet af 0-2 årige børn i kommunen. Men da de fleste børn er omkring 1 år, når de starter i dagtilbud, giver det er mere retvisende billede at se på udviklingen i antal 1-2 årige i kommunen, når pladsbehovet skal skønnes, end hvis man fx så på udviklingen i antal 0-2 årige (hvoraf kun en lille andel af de 0 årige er i dagtilbud). For børn i aldersgruppen 0-2 år, vil forventninger til pladsefterspørgsel derfor tage udgangspunkt i udviklingen af antal 1-2 årige ifølge befolkningsprognosen. Uagtet at nogle børn starter mens de stadig er 0 år, mens andre først starter noget tid efter de er fyldt 1 år. Stort set alle 3-5(/-6) årige børn går i børnehave indtil start i glidende overgang. Derfor vil efterspørgslen tage udgangspunkt i antallet af børn i denne aldersgruppe. For så vidt angår forældrenes efterspørgsel efter de forskellige pladstyper (dagpleje, vuggestue) er dette mere komplekst at skønne, men vil blive behandlet i kommende afsnit Udvikling i efterspørgsel i de forskellige områder Efterspørgslen efter pladser forventes at følge udviklingen i antal børn i aldersgruppen. Ifølge kommunens seneste befolkningsprognose (udarbejdet i marts 2018) forventes antallet af 0-5 årige børn at stige i løbet af de kommende år. Der er dog stor forskel på udviklingen fra distrikt til distrikt. I alt forventes stigningen i børnetallet frem til 2022 at skabe behov for 275 nye dagtilbudspladser med en årlig øget driftsudgift på ca. 17 mio. kr. Se prognosetallene i tabellerne nedenfor for henholdsvis 1-2 årige og 3-5 årige. 11

12 Tabel 1 - Prognosetal 1-2 årige børn i Kolding Kommune. Skoledistrikt Alminde-Viuf Fællesskole Bakkeskolen Bramdrup Skole Brændkjærskolen Christiansfeld Skole Dalby Skole Eltang Skole og Børnehave Fynslundskolen Harte Skole Kongsbjergskolen Lyshøjskolen Munkevængets Skole Sdr. Bjert Centralskole Sdr. Stenderup Centralskole Sdr. Vang Skole Sjølund-Hejls Skole Skanderup-Hjarup Forbundsskole Vamdrup Skole Vester Nebel Skole Vonsild Skole Ødis Skole Aalykkeskolen Ukendte adresser Hovedtotal * ukendte adresser dækker over flygtninge, der endnu ikke er boligplacerede Tabel 2 -Prognosetal 3-5 årige børn i Kolding Kommune Skoledistrikt Alminde-Viuf Fællesskole Bakkeskolen Bramdrup Skole Brændkjærskolen Christiansfeld Skole Dalby Skole Eltang Skole og Børnehave Fynslundskolen Harte Skole Kongsbjergskolen Lyshøjskolen Munkevængets Skole Sdr. Bjert Centralskole Sdr. Stenderup Centralskole Sdr. Vang Skole Sjølund-Hejls Skole Skanderup-Hjarup Forbundsskole Vamdrup Skole Vester Nebel Skole Vonsild Skole Ødis Skole Aalykkeskolen Ukendte adresser Hovedtotal * ukendte adresser dækker over flygtninge, der endnu ikke er boligplacerede 12

13 3.2.2 Aktuelt match mellem udbud og efterspørgsel i de forskellige områder 0-2 årige: Kapaciteten i dagplejen tilpasses løbende i forhold til efterspørgslen. Forvaltningen gennemgår, i samarbejde med dagplejen, udbuddet af dagplejepladser hvert kvartal med henblik på at tilpasse udbuddet til efterspørgslen. I midtbyen, særligt i den sydlige del, er det dog, for nuværende, ikke muligt at rekruttere tilstrækkeligt med dagplejere til at kunne dække efterspørgslen efter pladser. Tabel 3 - Fordelingen af indskrevne 0-2 årige i dagtilbud i Kolding Kommune 0-2 årige Skoledistrikt Antal 1 og 2 årige i Kolding Kommune 1/ Antal pladser i kommunale daginstituti oner (fysisk max) 1/ Indskrevne i kommunale daginstitutio ner 1/ Indskrevne i kommunal dagpleje 1/ Indskrevne i private daginstitutioner 1/ Indskrevne i andre private dagtilbud ( 80) 1/ Indskrevne i alt 1/ Indskrevne i alt/antal 1 og 2 årige Alminde-Viuf % Bakkeskolen % Antal indmeldte 0-2 årige i kommunale daginstitutioner 1/ / antal pladser ved fysisk max Bramdrup + Harte % 95% Brændkjær % 92% Christiansfeld % 71% Dalby % 100% Fynslund % Kongsbjerg % 90% Lyshøj + Eltang % 95% Munkevænget % 97% Sdr. Bjert + Sdr. Stenderup % 92% Sdr. Vang % 94% Sjølund-Hejls % 100% Vamdrup + Skanderup-Hjarup % 95% Vester Nebel % 104% Vonsild % 100% Ødis % 82% Ålykke % 97% % 95% Det fremgår af ovenstående tabel, at antal indskrevne 0-2 årige i kommunen svarer til 97% af antal 1 og 2 årige i kommunen (næstsidste kolonne), hvorfor udviklingen i antal 1-2 årige er et tydeligt pejlemærke for bl.a. ændringer i fremtidig pladsbehov. Det fremgår også, at der er store forskelle i antal indskrevne 1-2 årige sat i forhold til antal 1og 2 årige fra distrikt til distrikt. Bl.a. ses det, at der ikke er pladser nok lokalt til børnene i Bakkeskolens og Dalby skoledistrikter (væsentligt under 97%, jf. næstsidste kolonne i tabellen ovenfor), men at der til gengæld er plads til flere end de lokale børn i Vonsild skoledistrikt (væsentligt over 97%, jf. næstsidste kolonne i tabellen ovenfor). I Brændkjær skoledistrikt svarer udbuddet nogenlunde til den lokale efterspørgsel af pladser. Men fordi der i dette distrikt også er efterspørgsel fra nabodistrikter med pladsmangel, kan forældre i dette distrikt også opleve vanskeligheder med at få en lokal plads. I Christiansfeld skoledistrikt holdes vuggestuepladser tilbage af hensyn til dagplejens størrelse i området (jf. også udvalgsbeslutning af 8. juni 2015 vedr. Kapacitetsstyring - stra- 13

14 tegi og praksis vedr. åbning/lukning af pladser) og indtil for nylig har det også været tilfældet i Kongsbjerg (dog kun med få pladser). I de øvrige skoledistrikter skal en udnyttelsesprocent på under 100 (se sidste kolonne) for 0-2 års pladser ses som udtryk for, at der holdes pladser tilbage til opprioriterede børn, ligesom der også kan være enkelte tomgangspladser (pladser der er kortvarigt uudnyttede, typisk i forbindelse med at forældre efterfølgende har valgt et andet dagtilbud til deres barn end de oprindeligt havde booket). Der opleves en konstant knaphed på pladser i Bakkeskolens, Brændkjærskolens, Sdr. Vang Skoles, Dalby Skoles og Aalykkeskolens distrikter. På trods af, at dagplejen løbende ansætter alle kvalificerede ansøgere i disse områder. 3-5 årige: Det lokale udbud af pladser er tilstrækkeligt i de fleste dele af kommunen. Dog ikke i den sydlige midtby. I Ålykke, Bakke, Sdr. Vang og Dalby skoledistrikter er der knaphed på pladser. Tabel 4 - Fordelingen af indskrevne 3-5 årige i dagtilbud i Kolding Kommune 3-5 årige Skoledistrikt Antal 3, 4 og 5 årige 1/ Antal pladser i kommunale daginstitutioner (fysisk max) Indskrevne i kommunale daginstitutioner 1/ Indskrevne i private daginstitutioner 1/ Indskrevne i andre private dagtilbud ( 80) 1/ Indskrevne i alt 1/ Antal indmeldte 3-6 årige i kommunale daginstitutioner 1/ / antal pladser ved fysisk max Omregnet til udnyttelsesgrad af 3-6 års pladser i kommunale daginstituttioner i marts før glidende overgang Alminde-Viuf % 74% Bakkeskolen % 98% Bramdrup % 75% Brændkjær % 91% Christiansfeld % 68% Dalby % 97% Eltang % 99% Fynslund % 53% Harte % 92% Kongsbjerg % 86% Lyshøj % 93% Munkevænget % 92% Sdr. Bjert % 92% Sdr. stenderup % 67% Sdr. Vang % 101% Sjølund-Hejls % 85% Skanderup-Hjarup % 66% Vamdrup % 77% Vester Nebel % 84% Vonsild % 95% Ødis % 88% Ålykke % 98% % 87% Behovet for pladser i dagtilbud er størst umiddelbart før de kommende skolebørn går i glidende overgang. Derfor giver antal indmeldte i januar sat i forhold til fysisk max ikke et retvisende billede på, hvor mange pladser der reelt er ubenyttede. Der skal også være plads til de, der fylder 3 år i februar og marts. I tabellens sidste kolonne, er der skønsmæssigt taget højde for dette. En udnyttelsesgrad på over 90-95% er typisk et udtryk for, 14

15 at de fysiske rammer udnyttes fuldt ud. Der kan være tale om, at der holdes pladser tilbage til opprioriterede børn, der kan være enkelte tomgangspladser og der kan være tale om en usikkerhed i beregningen af pladsudnyttelsen fra januar til marts. En udnyttelsesgrad på under 90% er for 3-5(/6) års pladser et udtryk for, at de fysiske rammer er større end efterspørgslen efter pladser. Forskellen mellem antal 3,4, og 5 årige og antal indskrevne 1/ skal primært findes i antallet af skoleudsættere. Der kan dog også være enkelte, der har fravalgt dagtilbud og der kan være en mindre nettoforskel i pasning over kommunegrænsen Fremtidigt match mellem udbud og efterspørgsel i de forskellige områder I perioden fra primo 2018 til primo 2022 forventes en nettotilvækst blandt børn i dagtilbudsalderen på knap 300. Den samlede vækst dækker over lokale fald og stigninger i børnetal, jf. også tabel 1 og tabel 2. I den nedenstående gennemgang vil der blive taget udgangspunkt i perioden frem til Perioden er valgt, da den dækker budgetår 2019 og tilhørende overslagsår ( ) og da prognosen bliver mere usikker ud i tiden. Kolding midtby og den sydlige bydel Der opleves i dag mangel på pladser både 0-2 års pladser og 3-5(/6) års pladser. Børnetallet vokser og manglen på pladser dermed også. I løbet af 2019 forventes situationen dog bedret væsentligt med udvidelsen af Børnehuset ved Åen og med ibrugtagningen af ny Kildemosen. Se afsnit 4.1 Planlagte bygningsrelaterede tiltag for yderligere vedr. udvidelserne. Når udvidelserne er iværksat forventes udbuddet af pladser i midtbyen og den sydlige bydel at være tilstrækkeligt i den belyste periode. Midtbyen og den sydlige bydel er i ovenstående defineret ved følgende skoledistrikter: Bakkeskolen, Brændkjærskolen, Dalby Skole, Munkevængets Skole, Sdr. Vang Skole, Vonsild Skole og Aalykkeskolen. Øvrige skoledistrikter med stigende børnetal Alminde-Viuf skoledistrikt: Der forventes en betydelig vækst i børnetallet, særligt blandt de 3-5 årige. Der er i dag rigeligt med pladser i områdets børnehave og også umiddelbart tilstrækkeligt til at rumme tilvæksten. Bramdrup og Harte skoledistrikter: Der forventes en stigning i antal 3-5 årige, som forventes at kunne rummes indenfor de eksisterende rammer. Fynslundskolens distrikt: Der ses en stigning i børnetal. Der er rigeligt med plads i områdets børnehave (landsbyordning). Der forventes at kunne rekrutteres dagplejere (kommunale eller private passere) til væksten blandt de 0-2 årige. Kongsbjergskolens distrikt: Der ses en stigning i børnetallet, primært blandt de 3-5 årige. Der er tilstrækkeligt med plads i områdets daginstitution til at kunne rumme tilvæksten. Sdr. Bjert skoledistrikt (incl. Sdr. Stenderup): Der ses en stigning i børnetallet i Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup på netto årige i perioden fra (fordelt på en stigning på 21 børn i Sdr. Bjert og et fald på 8 børn i Sdr. Stenderup). Stigningen kan rummes in- 15

16 denfor de eksisterende rammer, såfremt dagtilbuddet i Børneuniverset i Sdr. Stenderup fastholdes (ikke nødvendigvis som en landsbyordning under skolen, men evt. som en afdeling af et andet dagtilbud). Hvis dagtilbuddet i Sdr. Stenderup derimod lukkes, vi det betyde at der i løbet af et par år mangler plads i skoledistriktet til ca. 20 af distriktets 3-5 årige børn. Skanderup-Hjarup skoledistrikt: Der ses en vækst i antal 0-2 årige. Der forventes at kunne rekrutteres dagplejere (kommunale eller private passere) til væksten blandt de 0-2 årige. Vamdrup skoledistrikt: Der ses en mindre tilgang i børnetal, som forventes at kunne rummes indenfor eksisterende rammer. Vester Nebel: Der sker en markant stigning i børnetallet. Dagplejen har på det seneste haft svært ved at rekruttere tilstrækkeligt i området og områdets daginstitution er derfor blevet midlertidigt hævet i antal vuggestuepladser. Opnormeringen er dog midlertidig (frem til slutningen af 2020) idet det forventes, at behovet for børnehavepladser på det tidspunkt vil være så stort, at daginstitutionen igen får brug for alle børnehavepladserne. Der vil således i løbet af 2020 skulle findes nye dagtilbudsmuligheder til de 0-2 årige. Ødis: Der sker en mindre tilvækst i børnetallet, som forventes at kunne rummes indenfor eksisterende rammer. Skoledistrikter med stabilt og faldende børnetal I Christiansfeld, Sjølund-Hejls og Ødis skoledistrikter forventes et tilnærmelsesvis uændret børnetal. I Lyshøj og Eltang ses et tilnærmelsesvis uændret antal 0-2 årige, men et markant faldende antal 3-5 årige Udvikling i efterspørgsel forældrenes præferencer for typer (dagpleje, daginstitution) Udviklingen i forældrenes præferencer for de forskellige pladstyper er ikke helt ligetil at vurdere. Det kan konstateres, at der stort set aldrig er ledige 0-2 års pladser i daginstitutioner (vuggestuepladser), mens der ind imellem er ledige pladser i dagplejen. Der foregår således løbende en justering af antallet af dagplejepladser. Pladsanvisningen oplever ofte, at forældres efterspørgsel på plads i integrerede institutioner ikke kan imødekommes. Det kan dreje sig om at få plads samme sted som søskende, og det kan være et ønske om at undgå skift mellem dagpleje/vuggestue og børnehave. En del tilflyttere kommer med et ønske om og en forventning til plads i en integreret institution. Det kan også konstateres, at den større efterspørgsel efter vuggestuepladser gør sig gældende for alle 0-2 års pladser i daginstitutionerne. Uanset om det er et distrikt, hvor andelen af daginstitutionspladser er relativt lille, eller om det er i et af de distrikter, hvor andelen af vuggestuepladser er større i forhold til dagplejepladser. 16

17 Antallet af dagplejere er reduceret fra over 500 til under 300 i løbet af de sidste 7-8 år, hvor der har været faldende børnetal. I samme periode har det faldende børnetal ikke påvirket efterspørgslen på vuggestuepladser, de har været fyldt op. Som nævnt viste Rambølls undersøgelse af Pladsanvisningen et manglende match mellem forældrenes ønsker og udbuddet af pladser. Ovenstående tyder på, at der er en udækket efterspørgsel efter 0-2 års pladser i daginstitutioner, dvs. vuggestuepladser Aktuelt match mellem udbud og efterspørgsel forældrenes præferencer for typer (dagpleje, daginstitution) Det er vanskeligt at sætte tal på matchet mellem forældrenes ønsker til pladstyper og kommunens udbud af disse. Som anført ovenfor er der forskellige forhold, som tyder på et ønske om flere pladser i integrerede institutioner særligt vuggestuepladser. For at sandsynliggøre hvor mange vuggestue-/0-2 års pladser i daginstitutioner, der yderligere efterspørges, kan bl.a. ses på nogle af de skoledistrikter, der har en relativt høj andel af daginstitutionspladser. Fx Bramdrup og Harte skoledistrikter eller Lyshøj og Eltang skoledistrikter, hvor andelen udgør 45% henholdsvis 61% af 0-2 års pladserne i området 1. Se den sidste kolonne i tabellen nedenfor. Når der opstår en ledig 0-2 års plads også i ovennævnte distrikter besættes vuggestuepladserne typisk indenfor få timer, mens det samme ikke sker i dagplejen. På kommuneniveau udgør det gennemsnitlige antal indskrevne børn i vuggestuer 38 % af det samlede antal indskrevne 0-2 års børn. Se den sidste kolonne i tabellen nedenfor. I Ålykke skoledistrikt udgør andelen 87%, men det skal ses i sammenhæng med, at børn fra andre distrikter med pladsknaphed er indskrevet her, og det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at 87% ville vælge daginstitution frem for dagpleje, hvis de havde valget! Ser man derimod på nogle af de mere selvforsynende lokalområder, som fx Bramdrup og Harte skoledistrikter eller Lyshøj og Eltang skoledistrikter udgør andelen her 45% henholdsvis 61% uden at der opstår ledige vuggestuepladser i daginstitutionerne som følge af manglende efterspørgsel. 1 I Lyshøj skoledistrikt alene er andelen højere end 61%, men Dagplejen opgør antallet af dagplejere som en helhed for Lyshøj og Eltang skoledistrikter og derfor er andelen for hvert skoledistrikt ikke beregnet særskilt. 17

18 Tabel 5 - Daginstitutionspladser andel af det totale antal 0-2 års pladser i skoledistriktet 0-2 årige Skoledistrikt Antal 1 og 2 årige i Kolding Kommune 1/ Antal pladser i kommunale daginstituti oner (fysisk max) 1/ Indskrevne i kommunale daginstitutio ner 1/ Indskrevne i kommunal dagpleje 1/ Indskrevne i private daginstitutioner 1/ Indskrevne i andre private dagtilbud ( 80) 1/ Indskrevne i alt 1/ indskrevne i alt/antal 1 og 2 årige indskrevne i kommunale daginstitutio ner / antal indskrevne i alt Alminde-Viuf % 0% Bakkeskolen % 0% Bramdrup + Harte % 45% Brændkjær % 18% Christiansfeld % 18% Dalby % 45% Fynslund % 0% Kongsbjerg % 52% Lyshøj + Eltang % 61% Munkevænget % 36% Sdr. Bjert + Sdr. Stenderup % 23% Sdr. Vang % 45% Sjølund-Hejls % 27% Vamdrup + Skanderup-Hjarup % 26% Vester Nebel % 48% Vonsild % 29% Ødis % 28% Ålykke % 87% % 38% Hvis andelen af 0-2 års pladser i vuggestuer skulle udgøre 48% i stedet for 38% på kommuneniveau, svarer det til, at 200 dagplejepladser (50-60 dagplejere) skal erstattes med vuggestuepladser. Men det er, som nævnt, vanskeligt at estimere størrelsen af den udækkede efterspørgsel fra forældrenes side Landsdækkende tendenser i udviklingen af dagpleje-/vuggestuetilbud Vendes blikket udover Koldings grænser og undersøges tendensen på landsplan, viser opgørelser, at der er sket en vandring fra dagplejen til daginstitutionerne. I 2010 blev 19,3 % børn passet hos en dagplejer, i 2014 er det tal faldet til 14,2 %. I samme periode er søgningen til daginstitutionerne steget fra 62,4 % til 66,3 %. Den samme tendens ses ved de private passere og private daginstitutioner. Tabel 6 - Procentvis fordeling på landsplan mellem dagpleje og daginstitutioner i årene 2010 og Dagpleje 19,3 % 14,2 % Daginstitutioner (vuggestue) 62,4 % 66,3 % Private passere 0,06 % 0,04 % Private daginstitutioner 3 % 6,25 % 2 Tallene summer ikke til 100 %, da der er børn, der passes hjemme eller i andre mulige ordninger end de her nævnte. 18

19 Kilde: Danmarks Statistik, PAS11 Udviklingen går mod en øget efterspørgsel på vuggestuepladser i daginstitutionerne. Både i privat og kommunalt regi. Andel af børn i dagpleje svinger meget fra kommune til kommune. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er andelen af børn i dagpleje i Haderslev Kommune lidt større end i Kolding, mens andelen af børn i dagpleje i Vejle Kommune er væsentligt lavere end i Kolding. Tabel 7 Kolding og nabokommuner - indskrevne børn i 2016 Dagpleje Daginstitution Andel i dagpleje Fredericia Ikke oplyst Ikke oplyst Haderslev % Kolding % Vejen Ikke oplyst Ikke oplyst Vejle % Kilde: Danmarks Statistik, BOERN Skal udbuddet af pladser tilpasses ønsker og geografisk behov? Som redegjort for i afsnittene ovenfor matcher udbuddet af pladstyper ikke helt forældrenes ønsker og heller ikke alle steder behovet i de geografiske områder. Men som kommune lever Kolding op til pasningsgarantien ifølge loven. Det er således en overvejelse, i hvilken udstrækning serviceniveauet skal tilpasses borgernes ønsker/behov, eller om der holdes fast i det nuværende udbud af pladser. Det kunne også overvejes at begrænse den nuværende fleksibilitet. Eksempelvis kunne kommunen beslutte, at der ikke gives mulighed for at søge videre efter pladser, såfremt et barn har fået plads i eget nærområde. Udfordringen er i dag bl.a., at der opstår midlertidigt tomme pladser (tomgangspladser) som følge af dagtilbudsskift, at forældre søger og optager plads på ned til 1 måneds varighed i dagplejen, hvorefter barnet flyttes videre. Et andet eksempel er, at Kommunen har indført en række dispensationsmuligheder, hvor forældre efter en konkret sagsbehandling har mulighed for at få tildelt dagtilbudsplads, selvom de generelle regler ikke tilsiger dette. Det skulle dog naturligvis fortsat være muligt efter dispensation at flytte barnet ud fra pædagogiske/konkrete forhold. 3.3 Opsummering vedr. efterspørgsel Antallet af pladser, der efterspørges, kan skønnes ved at se på den nuværende situation og den forventede udvikling jf. befolkningsprognosen. I midtbyen og i den sydlige bydel er der store udfordringer i indeværende år, særligt for de mindste børn. For så vidt angår de 0-2 årige, opleves der en konstant knaphed på 19

20 pladser i Bakkeskolens, Brændkjærskolens, Sdr. Vang Skoles, Dalby Skoles og Aalykkeskolens distrikter. På trods af, at dagplejen ansætter alle kvalificerede ansøgere i disse områder. Ifølge befolkningsprognosen vil der ske en stigning i antal 0-2 årige børn i disse distrikter i løbet af de næste par år. Med udvidelsen af ved Åen i starten af 2019 og ny Kildemosen ultimo 2019 forventes udfordringerne løst (i den belyste periode frem til 2022). For så vidt angår de 3-5(/6) årige, er det lokale udbud af pladser tilstrækkeligt i de fleste dele af kommunen. Men ikke i den sydlige midtby. I Ålykke, Bakke, Sdr. Vang og Dalby skoledistrikter er der knaphed på pladser. Ifølge befolkningsprognosen er børnetallet tydeligt stigende i de nævnte distrikter, hvor der allerede er knaphed på pladser. Med udvidelsen af ved Åen i starten af 2019 og ny Kildemosen ultimo 2019 forventes udfordringerne løst (i den belyste periode frem til 2022). I de fleste af kommunens lokalområder er udbuddet af pladser tilstrækkeligt, dog forudsat at der kan rekrutteres et tilstrækkeligt antal dagplejere og/eller private passere, herunder særligt i Fynslund, Sdr. Bjert, Skanderup-Hjarup og Vester Nebel. I Vester Nebel har det i de seneste måneder vist sig vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med dagplejere. I Sdr. Bjert kan det om et par år blive en udfordring at have tilstrækkeligt med børnehavepladser. I dag vælger mange borgere fra Sdr. Stenderup børnehaveplads til deres børn i Sdr. Bjert. Hvis en større del i stedet vælger det lokale tilbud Børneuniverset vil der være tilstrækkeligt med pladser til børn fra Sdr. Bjert i områdets børnehaver. Hvis Børneuniverset lukker, skal der findes andre pladser til nogle af områdets børn. Pladser der ikke p.t. findes i skoledistriktet. Ovenstående vurdering er under forudsætning af et uændret udbud af private dagtilbudspladser. Hvis der sker ændringer i udbuddet af private dagtilbudspladser vil det have betydning for udfordringerne på det kommunale område. Udfordringerne kan blive såvel mindre som større. Efterspørgslen efter de forskellige typer af pladser (dagpleje, daginstitution) er sværere at skønne. Det sandsynliggøres i afsnit 3.2.5, at forældrene ønsker et større antal vuggestuepladser på bekostning af dagplejepladser. Men det er vanskeligt at estimere størrelsen af den udækkede efterspørgsel fra forældrenes side. Det er ligeledes en overvejelse, i hvilken udstrækning serviceniveauet skal tilpasses borgernes ønsker/behov, eller om der holdes fast i det nuværende udbud af pladser. 20

21 4. Øvrige forhold ved den nuværende kapacitet I afsnit 3 blev efterspørgslen efter pladser nærmere analyseret. I afsnit 4 redegøres for en række andre forhold af betydning for kapaciteten. Planlagte bygningsrelaterede tiltag vil blive gennemgået og derudover er der visse forhold ved den nuværende kapacitet, som af forskellige årsager er uhensigtsmæssige: institutioner i lejemål, tilbud med høje driftsomkostninger sammenlignet med tilsvarende tilbud 4.1 Planlagte bygningsrelaterede tiltag Daginstitutionen Kildemosen Byrådet vedtog i forbindelse med budgetforliget 2016 at bygge en ny Kildemosen til erstatning for de fire eksisterende afdelinger (2 beliggende på Mosevej og 2 beliggende på Junghansvej), som alle er nedslidte. Herudover skal byggeriet rumme en gæstefunktion til 10 dagplejebørn Med budgetforliget 2017 vedtog Byrådet en udvidelse af den planlagte institution, så antallet af 0-2 års pladser udvides med 25 i forhold til det nuværende niveau, mens antallet af 3-5(/6) års pladser udvides med 34 i forhold til det nuværende niveau. Institutionen forventes at stå klar til indflytning ultimo Børnehuset Ved Åen Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede den 17. januar 2018, at Børnehuset ved Åen udvides pr. 1. januar 2019 med i alt 650 m2. Der opføres ny tilbygning til grovgarderobe, krybberum udvides, der etableres nyt køkken i eksisterende grupperum og institutionen udvides med 5 grupperum. Et grupperum kan anvendes til enten ca. 20 børnehavebørn eller ca. 10 vuggestuebørn. Maria Mikkelsens Børnehave Maria Mikkelsens Børnehave har netop (ultimo april 2018) søgt om at tage nye lokaler i brug og blive godkendt til at kunne tage yderligere 10 vuggestuebørn hurtigst muligt. Sagen er i skrivende stund ikke færdigbehandlet. Lykkegårdsskolen Lykkegårdsskolen overvejer mulighederne for at etablere et dagtilbud i forbindelse med skolen. 21

22 4.2 Lejemål I tabel 8 ses en oversigt over kommunens dagtilbud i lejede lokaler. Tabel 8 kommunen har 8 institutioner, som bor i lejede lokaler Daginstitution Bhv. Tusindfryd Skovvejen 84 Bhv.Mariekjær, afd. Brændkjærgård Frederik 7. Vej 33 Daginstitutionen Skovbrynet, Skovbrynet 3 Daginstitutionen Palmeallé, Palmealle 2 Pinjevejens Børnehus, Pinjevej 2 Daginstitutionen Kildemosen, afd. Junghansvej Junghansvej 16 Børnehuset ved Åen, Engstien 5 Lejemålet m2 Årlige lejeudgift Udgift pr. M2 Bemærkninger 527 m kr kr./m2 Udlejer: Boligselskabet Danmark 411 m kr kr./m2 Udlejer: Bovia 283 m kr kr./m2 Udlejer: Sygehus Lillebælt Region Syddanmark 439 m kr kr./m2 Udlejer: Lejerbo 672 m kr kr./m2 Udlejer: Lejerbo 245 m kr. 716 kr./m2 Udlejer: Bovia Er under afvikling. Der bygges nyt på Lykkegårdsvej 594 m kr kr./m2 Udlejer: Seguro Management Fælles for ovenstående daginstitutioner er udover lejemålet at alle er nødvendige institutioner, idet pladserne/institutionen ikke kan undværes. De ligger alle godt placeret i områder, hvor efterspørgslen på dagtilbudspladser er stor. Huslejen pr. m2 er visse steder høj, og generelt er det set over en længere årrække - dyrt. 4.3 Institutioner og andre tilbud med høje driftsomkostninger Fælles for institutionerne/tilbuddene nedenfor er, at pladserne ikke er fyldt op. De kører således med permanent underbelægning. Da der samtidig er en nedre grænse for mindstebemandingen af hensyn til at kunne dække åbningstiden, er normeringen (voksen pr. barn) disse steder højere end i andre kommunale institutioner. Dermed bliver driftsudgifterne forholdsmæssigt højere end i andre tilsvarende tilbud. Taps Børnehave Taps Børnehave, har over de seneste år oplevet et fald i børnetal. I årene 2019, 2020 og 2021 ligger antallet af indskrevne og forventede børn på omkring ud fra de nuværende søgemønstre og prognosetal. 22

23 Taps Børnehave Antal børn i snit Fig. 1 - antallet af indskrevne og forventede børn i Taps børnehave Årstal Det er vedtaget, at der ikke kan tildeles til mindre end 40 børnehavebørn i en daginstitution. Dette skyldes, at det ellers ikke er muligt at personaledække hele åbningstiden. Derfor er det relativt dyrere at drive en børnehave med færre indskrevne børn end 40. Taps Børnehave tildeles i 2018 budget svarende til 40 børn, skønt der reelt kun er 22 børn indskrevet. Nedlægges Taps børnehave, vil der kunne opnås en besparelse på ca. 1,2 mio. kr. årligt. Der er plads til børnene fra Taps børnehave i fx de to daginstitutioner i Christiansfeld, Regnbuen og Troldblomst. Børnehuset Broen afdeling Mindegade Antallet af børn i børnehavealderen i Vamdrup Skoledistrikt er på et niveau, der svarer til at man lige akkurat ville kunne undvære afdelingen af daginstitutionen Broen som har til huse på Mindegade i Vamdrup (den tidligere Vamdrup Børnehave). Hvis det vælges at nedlægge denne afdeling, vil det give en årlig besparelse i driftsudgifter på ca. ½ mio. kr., jf. tabel 9 nedenfor. Tabel 9 Årlig besparelse på driftsudgifter ved nedlæggelse af afdeling Mindegade Besparelse: Diverse tillæg for at have til huse på to kr. matrikler Drift: El, vand og varme, vedligeholdelse kr. DCR Mindre indtægt forældrebetaling kr. Samlet besparelse kr. Det skal understreges, at afdelingen kun lige akkurat kan undværes og en uventet stigning i børnetal kan betyde, at enkelte børn ikke kan tilbydes børnehaveplads lokalt, hvis bygningen i Mindegade er afhændet. Beholdes bygningen derimod vil den kunne bruges i spidsbelastningsperioder samt i øvrigt til projekter i institutionen. Gæstefunktioner i dagplejen 23

24 Når børnenes faste dagplejer er syg, på uddannelse eller har ferie, skal der findes alternativ pasning til børnene. Det kan enten være hos en gæstedagplejer, i en 5. plads hos en dagplejer, i et gæstehus på Dyrehavevej eller i en af kommunens gæstefunktioner i en daginstitution. Behovet for gæstepasning varierer meget. I nogle perioder er stort set alle gæstepladser besat, mens der i andre perioder kun er få børn i gæstepasning. Derfor er pladserne i gennemsnit over året kun besat ca. 2/3 af tiden. Nedenstående tabel 10 viser den gennemsnitlige belægning i de forskellige gæstepasningstyper. Tabel 10 gæstepasningstyper/belægning 2017 Belægning i % Gæstefunktioner 60% Gæstehus 69% Gæstedagpleje 60% Udgifterne forbundet med de forskellige gæstepasningstyper ses af nedenstående tabel. Det ses, at ved den opgjorte belægning for 2017 er gæstedagplejere den billigste løsning, mens gæstefunktioner i daginstitutioner er den dyreste løsning, jf. også nedenstående tabel 11. Tabel 11 Gæstepasningstyper/udgift Gæstepasning typer Udgift pr. dag ved fuld udnyttelse Udgift pr. dag ved reel udnyttelse i plads Gæstedagplejer Gæstehus Gæstefunktion Ud over ovenstående generelle betragtning skal det nævnes, at gæstefunktionen i Engsøens børnehus er særligt dyr, da den er dimensioneret til 5 børn, hvor de øvrige gæstefunktioner er dimensioneret til 10 børn. Såfremt gæstehuset i Engsøens Børnehus nedlægges og erstattes af en gæstedagplejer vil der kunne spares knap kr. årligt på børnepasningspolitik, jf. nedenstående beregning i tabel 12. Der er ikke taget højde for fradragsregler (jf. afsnit 6.2.1) i beregningen. Tabel 12 besparelse ved at nedlægge gæstefunktion Besparelse ved nedlæggelse af Gæstehuset i Lunderskov Udgift til gæstehus kr. Ansættelse af gæstedagplejer kr. Besparelse (fratrukket nedgang kr. i forældrebetaling) 24

25 5. Kapacitet og kvalitet I denne analyse er der i de foregående afsnit redegjort for pladserne fra et kvantitativt synspunkt: er der pladser nok, ligger de det rigtige sted m.v. Men kapacitet og kvalitet hænger sammen. Det er naturligvis når der evt. træffes beslutning om at ændre på kapaciteten nødvendigt også at vurdere på det kvalitative i dagtilbuddet, f.eks.: Hvad sker der, hvis dette dagtilbud nedlægges/disse pladser fjernes? vil kvaliteten fortsat være mindst lige så god? Dette for at sikre, at børnene får de grundlæggende egenskaber, der er nødvendige for at få et godt liv. I nærværende afsnit 6 redegøres nedenfor kort om den generelle viden, som foreligger om kvalitet i dagtilbud. Det er således den viden og de beskrevne kriterier som også skal lægges til grund, hvis man overvejer på et konkret felt at ændre på udbuddet af dagtilbudspladser. Sammenfattende kan man sige, at der skal tages stilling til: Hvordan skal udbuddet af pladser sammensættes for, at man bedst muligt sikrer det bedste tilbud til alle børn uanset børnenes forskelligheder? (f.eks alder, køn, etnicitet, familiebaggrund) Hvordan skal det samlede udbud af pladser sammensættes, så der på samme tid tages højde for forældrenes ønsker, den viden man har fra forskning og den økonomi, der er til rådighed? Hvordan investerer man klogt, så man får mest muligt for pengene på både kort og lang sigt? I et samfundsøkonomisk og politisk perspektiv er det væsentligt at have fokus på kvaliteten i dagtilbuddene, idet kvaliteten i barnets dagtilbud har afgørende indflydelse i forhold til resten af barnets liv. Ny forskning anvender betegnelsen højkvalitetsdagtilbud om dagtilbud, som har et højt niveau. Kvaliteten kommer til udtryk i såvel den strukturelle som den processuelle kvalitet. Forskningen viser, at højkvalitetsdagtilbud kan sikre børn en mere effektiv og udbytterig skolegang uanset social og økonomisk baggrund (Edward Melhuish 2011). Der er igennem de seneste år lavet en del forskning, der afdækker hvilke parametre, der skal være til stede for, at man kan tale om et højkvalitetsdagtilbud. Samme forskning siger også noget om, hvilken betydning det har for barnet senere i livet, om det har gået i et højkvalitetsdagtilbud. Denne beskrivelse bygger på viden fra EPPSE Brenda Taggart et al. og SFI Daginstitutioners betydning for børns udvikling Mogens Nygaard Christoffersen et al Hvilke parametre har betydning for kvaliteten? Forskningen viser, at der ikke er et enkelt parameter, der alene sikrer høj kvalitet. En række parametre skal være til stede for, at skabe et højkvalitetsdagtilbud. Disse parametre kan opdeles i to hovedgrupper nemlig, strukturkvalitet og proceskvalitet. 25

26 Strukturkvalitet indeholder følgende parametre: Normeringer. Antal børn pr voksen. Gruppestørrelse. For eksempel antal børn der går på samme stue. Organisering. Hvordan organiseres dagligdagen for børn og voksne? For eksempel opdeles børnene i mindre grupper i løbet af dagen? Er der en tydelig opgave- og ansvarsfordeling mellem medarbejderne? Pædagogiske medarbejdere. Fordelingen mellem uddannede og ikke uddannede medarbejdere. Får medarbejderne efteruddannelse? Samarbejdsklima i medarbejdergruppen. De fysiske rammer m.m. Hvor meget plads er der pr barn? Understøtter de fysiske rammer et godt læringsmiljø? Er der relevante materialer til rådighed? Proceskvalitet indeholder følgende parametre: Barn-voksen relationen og dialogen. Er relationerne og dialogerne i dagtilbuddet præget af varme, nærvær, interesse, nysgerrighed og delte hensigter? Barn-barn relationer. Oplever alle børn, at være del af et inkluderende fællesskab, hvor alle børn har mindst en god ven? Er der voksne som understøtter udviklingen af børnenes sociale kompetencer for eksempel i forhold til konfliktløsning? Tryghed, omsorg og trivsel. Er børnene glade for at være i dagtilbuddet? Er forældrene trygge ved at aflevere deres barn i dagtilbuddet? Har medarbejderne fokus på det psykiske børnemiljø? Aktiviteter, stimulering og erfaringsdannelse. Er der et udfordrende læringsmiljø med opsatte læringsmål, hvor den professionelle voksne leder børnenes læring, synliggør læringsprocesserne og sikrer, at børnene når de planlagte mål? Forældreinddragelse. Er der i dagtilbuddet en praksis, hvor forældre indregnes og støttes i forhold til deres barns læring i hjemmet? Hvilken betydning har højkvalitetsdagtilbud? Vores vigtigste konklusion er, at dagtilbud er ekstremt magtfulde. De ændrer børnenes livsforløb, men kun i positiv retning, hvis de er af høj kvalitet Citat engelsk forsker Brenda Taggart Forskningen viser, at hvis børn går i højkvalitetsdagtilbud fra de er helt små, er der disse kort- og langsigtede fordele: Børnene klarer sig bedre i livet. Børnenes intelligens, nysgerrighed og motivation øges, og de udvikler et mere positivt syn på sig selv. Ved skolestart har børnene en større tiltro til deres evne til at lære nyt. Flere får en erhvervsmæssig uddannelse. Flere kommer i arbejde. Flere holder sig ude af kriminalitet. Færre er på overførselsindkomster. Det modvirker negativ social arv, idet den positive spiral med uddannelse, job og at undgå en kriminel løbebane påvirker efterfølgende generationers chance for at klare sig lige så godt eller bedre. 26

27 5.1 Dagpleje versus vuggestue For de 0-2 årige børn er der i kommunalt regi mulighed for at vælge enten dagpleje eller vuggestue. Selvom der er forskel på de enkelte dagplejere og de enkelte institutioner, er der nogle overordnede fælles træk. Der er fordele og ulemper ved begge ordninger. Forskellige børn har forskellige behov, det vil derfor bero på en individuel vurdering, hvad der er det bedste tilbud til det enkelte barn. Nedenfor er oplistet fordele og ulemper ved de to tilbud. Fordele ved dagpleje - Dagplejeren varetager sin pædagogiske opgave i en del af sit eget hjem. De fysiske rammer ligner således, det barnet kender hjemme fra. - Der er kun en voksen at forholde sig til. Børnene vil derfor have den samme gennemgående voksne gennem hele dagen. - Der er mellem 3-5 børn i en dagpleje. Børnene skal derfor kun forholde sig til få andre børn. Det kan være en fordel for helt små børn. - Få børn giver mindre risiko i forhold til smittesomme sygdomme. - Som forælder skal man kun forholde sig til en voksen Mulige ulemper ved dagpleje - Det kan være sårbart med kun en voksen, hvis relationen mellem den voksne og barnet ikke er god. - Det kan være en ulempe med få børn, hvis der kun er et stort barn og resten er helt små børn, eller hvis et af børnene ikke harmonerer med de øvrige børn. - Når dagplejeren har fravær på grund af sygdom og ferie, skal børnene passes hos en anden dagplejer eller i en gæstefunktion. - Der kræves ingen uddannelse for at blive dagplejer. Dagplejeren har derfor behov for at kunne kontakte pædagogisk uddannede dagplejekonsulenter i forhold til pædagogiske problematikker og børn/forældre i udsatte positioner. - Det kan være en svær overgang for nogle børn at gå fra dagpleje til børnehave. Fordele ved vuggestue - Der er gode muligheder for at indrette forskellige læringsmiljøer i vuggestuen (dukkekrog, værksted, motorikrum osv.) - Det skaber fleksibilitet, at der er flere voksne. Det giver mulighed for at tilpasse hverdagen efter det enkelte barns behov. Børnene kan fordeles i mindre grupper i forhold til alder og udviklingstrin. - Antallet af børn giver gode muligheder for, at finde jævnaldrende legekammerater og større børn, man kan spejle sig i. - Minimum 55 % af medarbejderne er uddannede pædagoger, hvilket betyder, at der er den fornødne pædagogiske faglighed i forhold til pædagogiske problematikker og børn/ forældre i udsatte positioner. - Alle vuggestuepladser i Kolding Kommune er integrerede institutioner, hvilket betyder, at børnene som udgangspunkt kan fortsætte i samme institution, når de skal i børnehave. Mulige ulemper ved vuggestue - I vuggestuen skal barnet og forældrene forholde sig til flere forskellige voksne. Det er ikke nødvendigvis den samme voksne, man møder morgen og eftermiddag. - Barnet skal forholde sig til et større antal børn. Det kan som tidligere beskrevet være både en fordel og en ulempe. - Mange børn samlet på et sted giver større risiko for smitte. 27

28 6. Opsummering på udfordringer og mulige løsninger ved det nuværende (og foreløbigt planlagte) udbud af dagtilbudspladser Med baggrund i ovenstående kan udfordringer/opgaver ved Kolding Kommunes nuværende (og foreløbigt planlagte) kapacitet opsummeres til nedenstående i perioden fra 2018 til Utilstrækkeligt udbud af dagtilbudspladser I nogle af kommunes områder, at udbuddet af pladser ikke tilstrækkeligt til at dække efterspørgslen Midtbyen og den sydlige bydel I midtbyen og den sydlige bydel af udbuddet af (primært 0-2 års) pladser utilstrækkeligt i indeværende år. Næste år forventes udfordringen løst med udvidelsen af ved Åen og ny Kildemosen. Mulige løsninger i indeværende år: Der rekrutteres fortsat alle kvalificere dagplejere. Borgerne må acceptere ikke at kunne finde kommunal dagtilbud i nærheden af bopælen før næste år. Borgerne må i højere grad anvende private pasningsordninger. Fysisk max revurderes midlertidigt i midtbyen, så der generelt slækkes på de pædagogiske hensyn i en periode. Det skal bemærkes, at det har betydning for kvaliteten i dagtilbuddet, jf. også afsnit c og d i del II om henholdsvis gruppestørrelse og fysisk max. Børne- og Uddannelsesforvaltningen vil drøfte med private institutioner om der er mulighed for at optage flere børn Andre lokalområder I de fleste af kommunens lokalområder er udbuddet af pladser tilstrækkeligt, dog forudsat at der kan rekrutteres et tilstrækkeligt antal dagplejere og/eller private passere, herunder særligt i Fynslund, Sdr. Bjert, Skanderup-Hjarup og Vester Nebel. Mulige løsninger: Der rekrutteres flere kommunale dagplejere. Borgerne i nogen grad må acceptere ikke at kunne finde kommunal dagtilbud i umiddelbar nærhed af bopælen. Borgerne må i højere grad anvende private pasningsordninger. Børne- og Uddannelsesforvaltningen vil drøfte med private institutioner om der er mulighed for at optage flere børn. Der etableres flere kommunale vuggestuepladser. I Sdr. Bjert kan det om et par år blive en udfordring at have tilstrækkeligt med børnehavepladser. I dag vælger mange borgere fra Sdr. Stenderup børnehaveplads til deres børn i Sdr. Bjert. Hvis en større del i stedet vælger det lokale tilbud Børneuniverset vil der være tilstrækkeligt med pladser til børn fra Sdr. Bjert i områdets børnehaver. Mulige løsninger: 28

29 Borgerne i Sdr. Bjert må i nogen grad acceptere ikke at kunne finde kommunal dagtilbud i nærheden af bopælen og må skrive deres børn op til andre dagtilbud. Det bemærkes, at der ikke er tilstrækkeligt med ledige pladser i nabodistrikterne til Sdr. Bjert; der er dog enkelte pladser i Hejls. Det bemærkes også, at børnetallet i Dalby skoledistrikt ser ud til at være faldende for børn i børnehavealderen efter 2021, men ikke de første par år. Børneuniversets børnehaveafdeling fusioneres med et andet dagtilbud, hvor det bliver en satellit uden selvstændig venteliste. Dermed bliver det lederen af institutionen, der kan bestemme i hvilken afdelingen barnet skal være (som det også ses i andre dagtilbud, eksempelvis Ådalen). Hvis lederen, som udgangspunkt, tildeler plads i den afdeling, der er nærmest barnets bopæl, forventes det, at alle kan få plads i nærområdet. 6.2 Utilstrækkeligt udbud af ønskede typer af pladser Det tyder på, at udbuddet af typer af pladser (vuggestue, dagpleje, integreret forløb) ikke fuldt ud matcher efterspørgslen fra forældrene. Der er generelt i Kolding Kommune for få vuggestuepladser set i forhold til ønsker og efterspørgsel fra forældre. Forældrene ønsker at vuggestuetilbuddet skal gives i integreret sammenhæng med børnehavetilbuddet i form af plads i en integreret institution. Mulige løsninger: Nyetablering af vuggestuepladser. Der er mulighed for at oprette flere vuggestuepladser i den eksisterende bygningsmasse i daginstitutioner med overskydende plads i bygningen. Uanset hvilke vuggestuepladser, der etableres (i eksisterende tomme institutionslokaler eller nybyggeri), vil det medføre etableringsudgifter. Hvis det sker i eksisterende lokaler vil udgifterne dog alt andet lige være relativt mere beskedne, idet der afhængigt af de lokale forhold - kan være behov for: liggehal, pusleplads og område med vuggestuelegeplads. Nybyggeri koster alt imellem kr kr./m2. Prisen på ombygning afhænger af det konkrete Etablering af vuggestuepladser i eksisterende rammer I nedenstående tabel er listet muligheder for etablering af vuggestuepladser i eksisterende rammer. 29

30 Tabel 13 - Forslag til tiltag, der giver flere vuggestuepladser Institution Vuggestuepladser Dagplejeplad ser Ekstraudgift Daginstitutionen Broen (Vamdrup) kr. Daginstitutionen Troldblomst (Christiansfeld) kr. Børnehaven Strandhuse kr. Daginstitutionen Spiren (Jordrup) kr. Vonsild Børnehus (Catolhavegyden) kr. I alt kr. Den kommunale udgift (nettoudgiften) for en dagplejeplads er kr., mens den kommunale udgift (nettoudgiften) for en vuggestueplads er kr. Såfremt der oprettes 57 ekstra vuggestuepladser og som konsekvens nedlægges 57 dagplejepladser, skal der oprettes ca. 14,4 fuldtids pædagogstillinger og nedlægges 18,5 fuldtidsdagplejestillinger. Dette er væsentligt da skiftet fra dagplejere til pædagoger har skattemæssige implikationer. Dagplejere har et skattemæssigt standardfradrag på 56 % af lønnen minus ATP, AUB, AKUT, AM og pension. Det betyder at Kolding Kommune får en væsentlig højere skatteindtægt ved at ansætte pædagoger frem for dagplejere. Nedenstående er en ca. beregning af skattebetaling for hhv. en gennemsnitlig dagplejer og en gennemsnitlig pædagog. Der er mange faktorer, der påvirker nedenstående beregning, så beregningen skal opfattes som en overordnet principiel beregning. Det antages, at ca. 90% af pædagogerne er bosiddende i Kolding Kommune. Tabel 14 - skattebetaling Pædagog Dagplejer Nettoløn kr kr. Personfradrag kr kr. Standardfradrag 0 kr kr. I alt kr kr. Skat (25 %) kr kr. Nettoløn = Bruttoløn minus ATP, AUB, AKUT, AM-bidrag og pension. Ved at vælge 57 vuggestuepladser frem for 57 dagplejepladser får Kolding Kommune en skatteindtægt fra pædagoger på kr. (14,4 x 90% x kr.), medens der mistes kr. (18 x kr.) i skatteindtægt fra dagplejere. Det giver hermed et nettoprovenu på skatteindtægter på omkring kr. Samlet set for Kolding Kommune koster det derfor knap 0,3 mio. kr. årligt at erstatte 57 dagplejepladser med 57 vuggestuepladser. 30

31 Etableringsomkostninger skal undersøges nærmere, men i et foreløbigt skøn fra By- og Udviklingsforvaltningen vurderes det, at etableringen af rum til en vuggestuegruppe i Vamdrup (Broen), Strandhuse og Vonsild vil koste ca. 0,9-1,2 mio. kr. pr. institution, mens etablering i Jordrup (Spiren) vil koste ca. 1,7-2,2 mio. kr. Dertil kommer legepladsudstyr, garderober, diverse løst inventar, legetøj, m.m. Vuggestuepladserne i Christiansfeld (Troldblomst) kan blot tages i brug. Udover omdannelse af børnehaverum til vuggestuerum, jf. ovenstående forslag og beregninger, er det også muligt at omdanne gæstehuse og gæstefunktioner i daginstitutioner til vuggestuegrupper og ansætte gæstedagplejere som erstatning for gæstehusene og gæstefunktionerne. 6.3 Dagtilbud med høje driftsomkostninger Enkelte dagtilbud har høje driftsomkostninger, fordi der ikke er behov for pladserne, kombineret med, at tilbuddene er så små, at antallet af medarbejdere ikke kan begrænses yderligere. Det er en mulighed at lukke de tilbud, som er dyre i drift sammenlignet med tilsvarende tilbud. Forudsat naturligvis, at der kan findes tilbud til børnene et andet sted. De tilbud som adskiller sig mest er gennemgået nærmere nedenfor Taps Børnehave Børnetallet i Taps Børnehave er så lille, at børnene vil kunne placeres i skoledistriktets andre dagtilbud i Christiansfeld. Der er 4-5 km fra Taps til Christiansfeld. Besparelsen ved at nedlægge Taps børnehave og i stedet tilbyde børnene plads andre steder fx i de to daginstitutioner i Christiansfeld - vil beløbe sig til ca. 1 mio. kr. årligt. Alternativt kan Taps Børnehave fastholdes med henblik på at etablere en temabørnehave med fx temaet natur/science og/eller drama/sang og musik som tema. Det kan overvejes om temabørnehaven skal etableres i tilknytning til et andet dagtilbud. Det kan også overvejes om temabørnehaven skal etables som et generelt tilbud eller om det evt. skal afvente, at der igen viser sig pladsmangel et sted. Etableringen af en temabørnehave kan eventuelt kombineres med et opsamlingssted (fx Catolhavegyden i Vonsild) og vil så medføre udgifter til bustransport og personale forbundet med transport og drift Børnehuset Broen afdeling Mindegade Antallet af børn i børnehavealderen i Vamdrup Skoledistrikt er på et niveau, der svarer til at man lige akkurat ville kunne undvære afdelingen af daginstitutionen Broen som har til huse på Mindegade i Vamdrup (den tidligere Vamdrup Børnehave). Hvis det vælges at nedlægge denne afdeling, vil det give en besparelse på ca. ½ mio. kr. årligt. 31

32 Det skal understreges, at afdelingen kun lige akkurat kan undværes og en uventet stigning i børnetal kan betyde, at enkelte børn ikke kan tilbydes børnehaveplads lokalt, såfremt bygningen er afhændet. Det bemærkes endvidere, at Børnehuset Broen i afsnit indgår i listen over institutioner, hvor en børnehavegruppe kan laves om til en vuggestuegruppe. Det er kun muligt enten at lukke afdeling Mindegade eller at udvide antallet af vuggestuepladser Gæstepasning i dagplejen - gæstefunktioner Gæstepasning i dagplejen håndteres på forskellig vis. Enten ved 5te pladser (hos dagplejere, der fast passer 4 børn), faste gæstedagplejere, gæstehuse eller gæstefunktioner. Gæstefunktioner i daginstitutioner har de dyreste driftsomkostninger, særligt i Engsøens Børnehus, hvor gæstefunktionen kun rummer 5 børn. Hvis gæstefunktionen nedlægges og erstattes af en gæstedagplejer, vil der kunne spares ca kr. årligt i driftsudgifter. 6.4 Høj grad af fleksibilitet overfor borgerne Der er høj grad af fleksibilitet over for borgerne i f.t. at kunne vælge frit mellem alle dagtilbud og i forhold til at kunne flytte fra et tilbud til et andet, når man ønsker det. Fleksibiliteten giver som afledt konsekvens et lidt øget behov for pladser. Såfremt man valgte en mindre fleksibel løsning for borgerne, f.eks. alene muligheden for at vælge plads i et mere begrænset geografisk område og udelukkede muligheden for at flytte tilbud, ville behovet for pladser blive reduceret lidt. Det kunne ligeledes overvejes at begrænse mulighederne for dispensationer, hvor børn tildeles en bestemt plads, selvom de efter de generelle regler ikke er berettiget hertil. Det er dog vanskeligt at beregne den nøjagtige besparelse. 32

33 Del II FAKTA OM DAGTILBUDSPLADSER I KOMMU- NEN a. Oversigt over daginstitutioner: Skoledistrikt Navn Alder Åbningstider Alminde-Viuf Børnehuset Ådalen 3-6 år Afd. Valhalla Man-fre 6:45-17:00 Afd. Toftebo Man-fre 6:30-16:30 Bakkeskolen Børnehaven Højvang 3-6 år Man-tor 6:20-16:30 Fredag 6:20-15:40 Bramdrup Brændkjær Christiansfeld Dalby Børnehaven Løvetand Afd. Mælkebøtten Bramdrup Børnehave Afd. Fristedet Afd. Troldebo 3-6 år Man-fre 6:30-16:30 Man-fre 6:30-17: år Man-tors 6:30-16,45 fredag 6,30 16:00 Man-fre 6:15-16:30 Børnehaven Tusindfryd 3-6 år Man-tor 6:15-16:30 Fredag 6:15-16:00 Daginstitutionen Kastaniegården 3-6 år Man-ons 6:45-17:00 Torsdag 6:45-16:45 Fredag 6:45-16:00 Vuggestuen Nordstjernen 0-2 år Man-fre 6:30-16:45 10 pladser til kl. 21:00 Børnehaven Nordstjernen 3-6 år Man-fre 6:30-16:45 Aftenåbent til kl. 21:00 Daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Afd. Agtrupvej Afd. Brunebjerg Børnehaven Mariekjær Afd. Brændkjærgård 0-6 år Man-fre 7:00-17:00 Man-tors 6:30-16:45 Fredag 6:30-16: år Man-tor 6:30-17:00 Fredag 6:30-16:15 Børnehaven Regnbuen 3-6 år Man-tor 6:30-17:00 Fredag 6:30-16:00 Børnehuset Troldblomst 0-6 år Man-fre 6:30-17:00 Taps Børnehave 3-6 år Man-tor 6:30-17:00 Fredag 6:30-16:00 Børnehaven Mariekjær Afd. Mariesminde 3-6 år Man-tor 6:45-17:00 Fredag 6:30-16:15 Daginstitutionen Tved 0-6 år Man-tor 6:30-16:45 Fredag 6:30-16:00 Eltang Børnehaven Eltang 3-6 år Man-tor 6:30-17:00 Fredag 6:30-16:00 Fynslund Børnehaven Spiren 3-6 år Man-tor 6:30-16:45 Fredag 6:30-15:45 Harte Børnehaven Sønderled (småbørnsgruppe) 2-6 år Man-tor 6:30-17:00 Fredag 6:30-15:45 Kongsbjerg Engsøens Børnehus 0-6 år Man-tor 6:15-17:30 Fredag 6:15-16:30 Lyshøj Børnehaven Gl. Kongevej 3-6 år Man-tor 7:00-17:15 Fredag 7:00-16:00 Børnehaven Strandhuse 3-6 år Man-fre 7:00-17:00 Daginstitutionen Skovbrynet 0-6 år Man-fre 6:30-16:45 Daginstitutionen Drejens 0-6 år Man-fre 7:00-17:00 Daginstitutionen Kernehuset 0-6 år Man-tor 6:30-16:45 33

34 Munkevænget Skanderup Hjarup Sdr. Bjert Sdr. Vang fredag 6:30-16:00 Daginstitutionen Petersbjerggård 0-6 år Man-fre 6:30-16:45 Pinjevejens Børnehus 0-6 år Man-tor 6:30-17:00 Fredag 6:30-16:30 Daginstitutionen Palmealle 0-6 år Man-tor 6:15-16:30 Fredag 6:15-15:45 Daginstitutionen Trekløveren 0-6 år Man-tor 6:30-16:45 Fredag 6:30-15:45 Sdr. Bjert Menighedsbørnehave 3-6 år Man-tor 6:30-17:00 Fredag 6:30-15:45 Daginstitutionen Firkløveret 0-6 år Man-fre 6:30-16:30 Børneuniverset Sdr. Stenderup 3-6 år Man-tor 6:30-17:00 Fredag 6:30-16:00 Børnehaven Over Vejen 3-6 år Man-fre 6:00-17:00 Daginstitutionen Kildemosen 0-6 år Man-tor 6:30-16:45 Fredag 6:30-16:00 Musikbørnehaven (tematilbud 3-6 år Man-tor 6:30-16:45 Fredag 6:30-16:00 Sjølund Hejls Børnehuset Hejls 0-6 år Man-tor 6:30-17:00 Fredag 6:30-16:00 Vamdrup Børnehuset Broen Afd. Kongeåen Afd. Mindegade 0-6 år 3-6 år Man-fre 6:00-17:30 Man-tor 6:30-17:00 Fredag 6:30-16:30 Vester Nebel Børnegården Vester Nebel 3-6 år Man-tor 6:30-16:45 Fredag 6:30-16:00 Vonsild Designbørnehuset Sanseslottet (tematilbud) 0-6 år Man-tor 6:45-17:00 Fredag 6:45-16:00 Idrætsbørnehaven (tematilbud) 3-6 år Man-tor 6:30-16:45 Fredag 6:30-16:00 Vonsild Børnehus 3-6 år Man-tor 6:15-16:30 Fredag 6:15-16:15 Aalykke Daginstitutionen Under Egen 0-6 år Man-fre 6:45-16:45 Midtbyens Børnehus 0-6 år Man-tor 6:30-16:45 Fredag 6:30-15:30 Børnehuset ved Åen 0-6 år Man-fre 6:45-17:00 Ødis Børnehuset Søbo 0-6 år Man-tor 6:30-17:00 Fredag 6:30-16:00 b. Pladser - typer og antal I skemaet nedenfor gennemgås udbud og sammensætning af pladser distriktsvis for alderskategorierne 0-2 år henholdsvis 3-5(/6) år. Der er stor forskel på sammensætningen af tilbudstyper i skoledistrikterne: daginstitution, dagpleje og private tilbud. Det skal bemærkes, at kolonnerne med antal indskrevne børn er tal på, hvor mange der er indskrevet i det pågældende skoledistrikt, uanset hvor de bor, og om det er i Kolding Kommune eller i en anden kommune. Kolding-borgere, der er i dagtilbud udenbys, indgår 34

35 ikke i tallene. Det kan oplyses, at der er ca. 30 børn fra andre kommuner i Kolding Kommunes dagtilbud (0-6 årige) og et tilsvarende antal børn fra Kolding Kommune er i dagtilbud i andre kommuner. Skemaet nedenfor viser status på 0-2 års området. 0-2 årige Skoledistrikt Antal 1 og 2 årige i Kolding Kommune 1/ Antal pladser i kommunale Indskrevne i daginstitutioner kommunale (fysisk max) 1/1 daginstitution 2018 er 1/ Indskrevne i kommunal dagpleje 1/ Indskrevne i private daginstitutioner 1/ Indskrevne i andre private dagtilbud ( 80) 1/ Indskrevne i alt 1/ Alminde-Viuf Bakkeskolen Bramdrup + Harte Brændkjær Christiansfeld Dalby Fynslund Kongsbjerg Lyshøj + Eltang Munkevænget Sdr. Bjert + Sdr. Stenderup Sdr. Vang Sjølund-Hejls Vamdrup + Skanderup-Hjarup Vester Nebel Vonsild Ødis Ålykke Kort om skemaet Den første kolonne er skoledistriktet. Den næste er antallet af 1-2 årige børn, der bor i skoledistriktet. Pladser i kommunale daginstitutioner (tredje kolonne) angiver det maksimale antal 0-2 årige børn, der kan rummes i daginstitutionerne i det pågældende distrikt. De øvrige kolonner viser antal indskrevne pr. 1. januar 2018 i henholdsvis daginstitution, dagpleje, private daginstitutioner, andre private dagtilbud og antal indskrevne i alt. Sammensætningen af pladstyper varierer meget fra distrikt til distrikt. I Ålykkeskolens distrikt er der fx kun daginstitutionspladser, mens der i Alminde-Viuf s, Bakkeskolen s og Fynslundsskolen s distrikter udelukkende tilbydes dagplejepladser. I de øvrige distrikter er der varierende mix af daginstitutionspladser og dagplejepladser. Det skal bemærkes, at forskellen mellem antal 0-2 års pladser og antal indskrevne dækker over følgende forhold: I daginstitutionen Troldblomst i Christiansfeld holder forvaltningen pladser tilbage af hensyn til niveauet for antal dagplejere i området I daginstitutionen Engsøen i Lunderskov holder forvaltningen enkelte pladser tilbage af hensyn til niveauet for antal dagplejere i området Forvaltningen holder generelt enkelte pladser tilbage til opprioriterede børn. 35

36 Der er enkelte pladser, der i enkelte måneder ikke er udnyttet pga. midlertidig tomgang som følge af dagtilbudsskift. Skemaet nedenfor viser status på 3-5(/6) års området. Skoledistrikt Antal 3, 4 og 5 årige 1/ Antal pladser i kommunale daginstitutioner (fysisk max) Indskrevne i kommunale daginstitutioner 1/ Indskrevne i private daginstitutioner 1/ Indskrevne i andre private dagtilbud ( 80) 1/ Indskrevne i alt 1/ Alminde-Viuf Bakkeskolen Bramdrup Brændkjær Christiansfeld Dalby Eltang Fynslund Harte Kongsbjerg Lyshøj Munkevænget Sdr. Bjert Sdr. stenderup Sdr. Vang Sjølund-Hejls Skanderup-Hjarup Vamdrup Vester Nebel Vonsild Ødis Ålykke Kort om skemaet Den første kolonne er distriktet. Pladser i kommunale daginstitutioner (anden kolonne) angiver det maksimale antal 3-6 årige børn, der kan rummes i daginstitutionerne i det pågældende distrikt. Indskrevne i kommunale daginstitutioner er antal indmeldte pr. 1. januar 2018, indmeldte i private daginstitutioner og andre private dagtilbud er ligeledes tal pr. 1. januar Det skal bemærkes, at forskellen mellem antal pladser og antal indskrevne ikke nødvendigvis er et udtryk for overkapacitet. Der er altid flest indmeldte i marts måned forud for glidende overgang, så der skal være flere pladser end antal indskrevne 1. januar, hvis der skal være plads til alle. c. Pladser gruppestørrelse Forskning viser (forskningskortlægning 2014 Christoffersen et al.), at det har betydning for små børns trivsel, udvikling og læring, hvor mange børn der er i en gruppe. Gruppestørrelse handler om organiseringen af børnene inden for en given normering. Det kan omhandle antal børn på en stue, antal børn i en specifik aldersgruppe og gruppesammensætningen i forbindelse med særlige aktiviteter. 36

37 Gruppedynamikkerne blandt børnene ændrer sig sammen med størrelsen på gruppen. En gruppe på fem børn og en voksen vil fungere anderledes end en gruppe på femogtyve børn og fem voksne, selvom normeringen i de to grupper er den samme. Forskningen viser at drilleri, stress og antallet af konflikter vokser jo flere børn, der er i en gruppe. Uden sammenligning i øvrigt, er det det samme fænomen, man ser i svinestalde. Forskningen viser også, at betydningen af gruppestørrelser mindskes i takt med børnenes alder. Problemet er således størst for børn i førskolealderen. d. Pladser fysisk max Hver daginstitution har et fysisk max, som er et udtryk for det antal børn institutionen maksimalt kan rumme. I vuggestuerne er børnetallet permanent og typisk lig fysisk max. Enkelte steder er der dog reserveret en plads til et eventuelt opprioriteret barn, som måtte blive henvist af anden myndighed, fx familieafdelingen. Antallet af børn i den enkelte institutions børnehaveafdeling reguleres hen over året, således at der åbnes for flere pladser efterhånden som flere og flere børn fylder 3 år og frem til glidende overgang, hvor der så lukkes ned for et antal pladser igen. Antallet af børnehavepladser vippes typisk op til fysisk max i marts måned før glidende overgang. Det fysiske max, som er defineret af forvaltningen i samarbejde med daginstitutionerne, er et udtryk for det antal børn, der maximalt er plads til i et dagtilbud. Vurderingen af fysisk max tager højde for både lovgivning (krav til m2, brandmyndighedskrav, m.m.) og pædagogisk vurdering (fx i forhold til toiletforhold, bemanding og gruppestørrelse). I nogle daginstitutioner er det definerede fysisk max det samme som det lovgivningsmæssige max, mens det i andre tilfælde er mindre, fx fordi at de rum, der er til rådighed i nogle tilfælde har en størrelse, der er uhensigtmæssig i forhold til bemanding eller ligger langt fra toiletter. Der, hvor det fysiske max er defineret som et mindre antal børn end det lovgivningen tillader, vil det i nogle tilfælde være muligt at sætte flere garderober op og etablere plads til flere børn. Men det vil have konsekvenser for den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet. De nyeste institutioner er bygget så det uden problemer er muligt at omkonvertere grupperum fra vuggestue til børnehave og vice versa. 37

38 I tabellen nedenfor ses listen over fysisk max primo fysisk max 0-2 årige (excl. pladser i specialgrp.) fysisk max 3-6 årige (excl. pladser i specialgrp.) Skoledistrikt Daginstitution Alminde-Viuf Ådalen 110 Bakkeskolen Højvang 44 Bakkeskolen Løvetand 132 Bramdrup Bramdrup Børnehave 111 Bramdrup Kastaniegården Bramdrup Nordstjernen Bramdrup Tusindfryd 120 Brændkjær Brunebjerg Brændkjær Mariekjær, afd. Brændkjærgård 74 Christiansfeld Regnbuen 114 Christiansfeld Taps 60 Christiansfeld Troldblomst Dalby Mariekjær, afd. Mariesminde 96 Dalby Tved Eltang Eltang Børnehave 30 Fynslund Spiren 80 Harte Sønderled Hejls Hejls Kongsbjerg Engsøen Lyshøj Drejens Lyshøj Gl. Kongevej 69 Lyshøj Kernehuset Lyshøj Petersbjerggård Lyshøj Skovbrynet Lyshøj Strandhuse 102 Munkevænget Palmealle Munkevænget Pinjevejens børnehus Sdr. Bjert Firkløveret Sdr. Bjert Sdr. Bjert Sdr. Bjert Menighedsbhv. 42 Sdr. Stenderup Børneuniverset 30? Sdr. Vang Agtrupvej 31 Sdr. Vang Kildemosen Skanderup-Hjarup Trekløveren Vamdrup Broen Vester Nebel Børnegården Vonsild Idrætsbørnehaven 22 Vonsild Vonsild Børnehus 58 Vonsild Vonsild designbørnehus Ødis Søbo Aalykke Musikbørnehaven 21 Aalykke Børnehuset v/åen Aalykke Midtbyens børnehus Aalykke Over Vejen 132 Aalykke Under Egen

39 e. Geografisk placering Dagtilbuddenes geografiske placering er vist på kortet nedenfor 39