Indkøbssamarbejdet på varekøb med Aalborg Kommune

Transkript

1 Indkøbssamarbejdet på varekøb med Aalborg Kommune Lidt historie: Brønderslev Kommune: tiltrådt marts 2002 Dronninglund Kommune: tiltrådt september 2006

2 Baggrund for indkøbsaftaler Lovkrav om mere i udbud Trange tider - Fokus på indkøb der skal findes besparelser svarende til minimum prisfremskrivningen. Mest mulig for skatteborgernes penge. Besparelse på indkøb = flere penge til kerneydelserne = mere attraktiv bosætningskommune mere handel. Vi vil betragtes som en stor koncern, og ikke som en række småhandlende med forskellige vilkår. Vi har brug for standardisering på en række områder (IT, rengøringsprodukter m.v.) for at skabe rationalitet.

3 Hvorfor samarbejde med Aalborg Kommune Prisen er afhængig af volumen. Aalborg køber meget = billige priser. Vi får ved samarbejdet afløftet udbudspligten på ca. 100 områder. Brønderslev Kommune er så stor, at mange indkøbsområder skal i EU-udbud. Vanskelig og dyr proces. Derfor udlicitering til professionel organisation med mange års erfaring. TIDSFORBRUGET TIL ET ENKELT UDBUD ESTIMERES TIL 300 TIMER.

4 Hvorfor samarbejde med SKI? Forpligtende aftaler KL og regeringen - gode priser. Ikke så bredt sortiment men vi kan nøjes. Frivillige aftaler ikke specielt skarpe priser, men udbudspligten er afløftet vi er lovlige!

5 FM-aftaler Finansministeriet har udbudt en række STANDARD produkter, som kommunerne kan tilmelde sig (herved er udbudspligten afløftet).

6 Hvad koster det for Brønderslev Kommune at deltage i samarbejdet? Ingen direkte afregning mellem Brønderslev - og Aalborg Kommune. Der afregnes 2 % af Brønderslev Kommunes omsætning til Aalborg Kommune direkte fra leverandørerne. Svarer til ca. ½ medarbejders løn. En medarbejder på halv tid vil kunne gennemføre ca. 3 udbud om året i gennemsnit. SKI opkræver 1300 kr. helårligt og afregner ligeså med leverandørerne, som vi benytter.

7 Hvad har betænkelighederne været? Hvad med det lokale handelsliv? Får vi indflydelse på kravspecifikationer? Kan vi anvende samme produkter som Aalborg? Bliver det nu billigere? Hvad med institutionernes selvbestemmelse i en tid med decentralisering? Bliver det ikke besværligt med leverandørskifte?

8 Hvad med de lokale virksomheder? Samarbejde eller ej - Udgangspunktet i udbudsreglerne er, at offentlige myndigheder ikke må favorisere lokale virksomheder. Alligevel bliver vi glade, når en ordre tildeles lokalt - Rigtig meget af handelen lå udenfor kommunen tidligere og gør det fortsat. Enkelte lokale virksomheder er blevet ramt at kommunernes indkøbssamarbejde vi opfordrer til at tage kampen op ved næste udbud og erobre endnu større markeder end ellers.

9 Indflydelse Vi er med i mange grupper på forskellige niveauer Vort personale er med i udvælgelsen, når de er daglige brugere Interesseorganisationer (borgerne) bliver hørt, når produkterne er borger rettede (hjælpemidler, parykker og lign.) Dette fandt ikke sted tidligere.

10 Produkterne Paletten er tilfredsstillende. Standardisering betyder billigere priser, og bedre udnyttelse af personalets ressourcer Mange af produkterne kommer fra samme leverandør som tidligere, blot til en helt anden pris. Kvalitet er altid en parameter ved udbud, derfor vælges ikke altid billigste produkt.

11 Billigere? Overordnet set handler vi meget billigere ind i dag end tidligere. Der kan altid findes undtagelser. Nogle gange er der tale om gynger og karruseller. I nogle tilfælde er der tale om samme pris, men blot en bedre kvalitet.

12 De decentrale institutioner Svær start krænkelse af selvbestemmelse Senere lettelse store besparelser til kerneydelserne Overordnet loyal overfor aftalerne Ledelsesbevågenhed overfor aftalerne Fokus på, at brud på aftalen kan få fatale konsekvenser for kommunen som helhed

13 Leverandørskifte? Mange leverandører er de samme En nødvendighed i forhold til udbudspligten Spændende tilgang med nye øjne på produktsortiment og anvendelse. Det er jo netop konkurrence ingen skal vide sig sikker i sadlen.

14 Er vi tilfredse som organisation? Stor tilfredshed (produkter og leverandører): Prisniveau Sortiment Kvalitet Service Stor tilfredshed med Aalborg Kommune og SKI/FM som samarbejdspartner

15 Kontroldirektivet Ikrafttræden Manglende konkurrence straffes med bøde og skal udbydes. (Tidligere beskæftigede klageret for udbud sig kun med sager som havde været i udbud nu er sager, som IKKE har været i udbud også interessante) Enhver kan anmelde en offentlig myndighed Forkert procedurer straffes med bøde/erstatning og skal gå om. Bødestørrelsen er optil 5% af kontraktsummen, dog max. 10 mio. kr. ved førstegangsovertrædelse.

16 Udfordring Hvordan løses denne opgave på fornuftig vis? Mest muligt på Aalborg-aftaler og SKI aftaler Vi vil entrere med advokat i svære sager Vi må forvente klagesager med erstatning til følge Der er mange decentrale indkøbere hvordan sikrer vi vidensdeling manglende fokus/vidensdeling kan koste dyrt, og blive katastrofalt i forhold til klagesager.

17 Hvad med håndværkerydelser? Påtænker at udbyde håndværkerydelser generelt. Forventer bedre priser og lige muligheder for alle Der konkurreres på timepris incl kørsel, avance på materiale, servicevogn m.v og 3. leverandør på opgaver under en vis beløbsgrænse. Miniudbud blandt de udvalgte leverandører på opgaver over en beløbsgrænse. ALLE HAR MULIGHED FOR AT BYDE PÅ DE KOMMENDE OPGAVER, også udenbyes firmaer.

18 Regler og love EU tærskel værdier ca. 1,4 mill. Kr (anlæg 36 mill. kr.) Annonceringspligt ,4 mill. Kommunens udbudspolitik Udbud ved værdi mellem kr. og kr. Der skal om muligt være 2 tilbud at vælge imellem. Ved tilbudsindhentning mellem kr. og kr. Der skal hentes 2 lokale og 2 udenbys tilbud om muligt. EN KOMMUNE BETRAGTES SOM EN JURIDISK ENHED OG DET ER SÅLEDES SUMMEN AF DECENTRALE INDKØB, DER BESTEMMER UDBUDSFORMEN. LIGESTILLINGSPRINCIPPERNE GÆLDER ALTID.