Opfølgende notat om yderligere aspekter af den fremtidige sygehusdrift på Sygehus Himmerland

Transkript

1 Opfølgende notat om yderligere aspekter af den fremtidige sygehusdrift på Sygehus Himmerland Baggrund: Perspektiverne for den fremtidige sygehusdrift på Sygehus Himmerland blev drøftet på Regionsrådets temadag den 22. januar. Sygehusledelsen fremførte i den forbindelse to centrale budskaber: 1) Sygehuset står aktuelt over for betydelige faglige og kvalitetsmæssige udfordringer og 2) Der er behov for umiddelbare tilpasninger af funktionsfordelingen mellem sygehusets to matrikler for at sikre driften. Sundhed - Plan og Kvalitet Planlægningskontoret Emnet blev efterfølgende drøftet i Udvalg for Kvalitet og Patientsikkerhed samt Udvalg for Sundhed og Sammenhæng den 24. januar og den 29. januar. Indstillingen fra begge udvalg til Forretningsudvalget var for det første, at der ikke træffes politisk beslutning før efter Regionsrådets besøg på Sygehus Himmerland den 5. februar. For det andet indstillede udvalgene at nedenstående forhold beskrives nærmere forinden politisk beslutning: 1. De økonomiske konsekvenser ved forslagene - både drift og anlæg. 2. Generel aktivitetsstatistik for Sygehus Himmerland Hobro og Farsø. 3. Overblik over lægestabsstruktur ved Sygehus Himmerland herunder påvirkningen af lægestabsstrukturen ved de beskrevne scenarier. 4. Fakta vedrørende det akutte modtageafsnit (AMA), herunder samspil med og afhængigheder til regionens akutmodtagelser. 5. Afdækning af muligheder for etablering af friklinik ved Sygehus Himmerland, Farsø. 6. Beskrivelse af hvordan den ortopædkirurgiske funktion i Farsø lægeligt kan dækkes af ved hjælp af anæstesiologien. 7. En beskrivelse af fordele og ulemper ved en fremtidig ledelsesmæssigt organisering af Sygehus Himmerland under Aalborg Universitetshospital. 8. En beskrivelse af konsekvenserne for det palliative område med eller uden en lægelig dækning i tilstedeværelse, - jf. et scenarie med fastholdelse af et palliativt tilbud i Farsø eller en flytning af funktionen til Hobro. AC-fuldmægtig Malene Møller Nielsen Direkte: mamoni@rn.dk Ref.: MMN Sagsnummer: februar 2014 Forretningsudvalgets møde den 3. februar: Emnet var på dagsorden til Forretningsudvalgets møde den 3. februar. Indstillingen til Forretningsudvalget var følgende: Det indstilles, at Forretningsudvalget beslutter: 1. At den politiske behandling af emnet udsættes til efter Regionsrådets besøg på Sygehus Himmerland den 5. februar, hvorfor politisk proces via Forretningsudvalget og Regionsrådet vil følge i marts måned. 2. At Administrationen i perioden indtil politisk behandling i marts måned, indhenter supplerende materiale til sagsfremstillingen, jf. behandlingen i Udvalg

2 for Kvalitet og Patientsikkerhed samt Udvalg for Sundhed og Sammenhæng den 24. januar og den 29. januar. Forretningsudvalget godkendte indstillingen. Side 2 af 21

3 Indhold 1. De økonomiske konsekvenser ved forslagene - både drift og anlæg Generel aktivitetsstatistik for Sygehus Himmerland Hobro og Farsø Overblik over lægestabsstruktur ved Sygehus Himmerland herunder påvirkningen af lægestabsstrukturen ved de beskrevne scenarier Fakta vedrørende det akutte modtageafsnit (AMA), herunder samspil med og afhængigheder til regionens akutmodtagelser Afdækning af muligheder for etablering af friklinik ved Sygehus Himmerland, Farsø Beskrivelse af hvordan den ortopædkirurgiske funktion i Farsø lægeligt kan dækkes af ved hjælp af anæstesiologien En beskrivelse af fordele og ulemper ved en fremtidig ledelsesmæssigt organisering af Sygehus Himmerland under Aalborg Universitetshospital En beskrivelse af konsekvenserne for det palliative område med eller uden en lægelig dækning i tilstedeværelse, - jf. et scenarie med fastholdelse af et palliativt tilbud i Farsø eller en flytning af funktionen til Hobro Side 3 af 21

4 1. De økonomiske konsekvenser ved forslagene - både drift og anlæg Nedenfor er anført de økonomiske konsekvenser ved de tre løsningsmodeller, der blev præsenteret på Regionsrådets temadag den 22. januar. Oplysningerne er holdt på et overordnet niveau og tager udgangspunkt i den driftsmæssige situation som Sygehus Himmerland kan forvente i 2014 i det nuværende set-up. Nuværende set-up De økonomiske aspekter omkring den nuværende driftsmodel som præsenteres neden for - er baseret på Økonomirapport 0 for Sygehus Himmerland, som også vil blive forlagt for Forretningsudvalget på møde den 10. marts. Det skal bemærkes at denne vurdering er et kvalificeret estimat med baggrund i en konkret analyse af Sygehus Himmerlands forbrug i januar måned 2014 med den aktuelle sammensætning af personale og fordeling af funktioner mellem matriklerne i Farsø og Hobro. På langt de fleste områder i sygehuset er der aktuelt balance mellem budget og det forventede forbrug. Der kan dog fremhæves nogle områder som er økonomisk udfordrede: Lægeområdet, hvor der er en ubalance på 6-7 mio. kr. årligt begrundet i meget dyre løsninger i såvel Farsø som Hobro. De primære udgiftsdrivere er tilstedeværelsesvagten uden for dagtid i Farsø og vakancer på begge matrikler, som nødvendiggør køb af dyre vikarløsninger. Plejeområdet i sengeafsnittene og palliationsafsnittet, hvor der også er store problemer med at få driften til at hænge sammen, Samlet er der en ubalance på ca. 2 mio. kr. Samlet set er der dermed en ubalance på ca. 8-9 mio. kr. årligt i det nuværende setup. Ubalancerne på de nævnte områder fører til, at alle øvrige afsnit og funktioner (røntgen, terapi, lægesekretariat og servicefunktioner) presses maksimalt med henblik på at merforbruget minimeres mest muligt. Dette pres er både i form af at stillinger bevidst holdes vakante, stor tilbageholdenhed vedrørende deltagelse i kurser og anden udviklingsaktivitet, minimering af vedligehold og anskaffelser m.m. Dette medfører et samlet mindreforbrug på de øvrige funktioner på ca. 2-3 mio. kr., men denne situation vurderes ikke som holdbar på langt sigt. I økonomirapport 0 fra Sygehus Himmerland vil der således fremgå et forventet merforbrug på 5-6 mio. kr. i 2014, som er sammensat af ovenstående faktorer. De økonomiske konsekvenser ved de tre foreslåede modeller for tilpasning af driften på Sygehus Himmerland er vurderet. Konsekvenserne er opstillet i nedenstående tabeloversigt, og uddybes for hver model under tabellen. Side 4 af 21

5 Tabel 1: Drifts- og anlægsmæssige konsekvenser ved løsningsmodeller Model Drift Anlæg Model A - 8,5-10,5 mio. kr mio. kr. Model B - 6,5-8,0 mio. kr mio. kr. Model C - 7,5-9,5 mio. kr. +? mio. kr. I den første kolonne er driftsbesparelserne angivet for de tre modeller. Driftsbesparelserne er opgjort med helårsvirkning. I 2014 vil der dog kun kunne realiseres en mindre besparelse svarende til halvårseffekt. Anlægsudgifterne er engangsudgifter. Model A Overordnet set vurderes det, at der vil være følgende økonomiske konsekvenser ved model A. 1. Lægeområdet. Her vil der kunne findes en besparelse på ca. 3-4 mio. kr. ved, at vagten i Farsø nedlægges. Samtidig vil der med patientinventeringen kunne spares op til 20 senge svarende til to stuegangsfunktoner hver dag. Den sparede lægetid i denne forbindelse bruges i stedet for til øget ambulant aktivitet og øget dagafsnitsaktivitet. 2. Plejeområdet. Patientinventeringen og nedlæggelsen af op mod 20 senge vil give en besparelse. En del af denne besparelse bruges til at styrke de øvrige sengeafsnit med yderligere tilstedeværelse i dagtid samt en styrkelse af den plejefaglige del af dagafsnit og ambulatorier. Endvidere vil en placering af palliationsafsnittet på én etage i Hobro give mulighed for en mere optimal drift af dette afsnit. Den samlede besparelse på plejeområdet vil være på 5-6 mio. kr. 3. Servicefunktioner. Der vil være mulighed for at optimere servicefunktionerne ved at der skal gøres mindre rent i Farsø i de fraflyttede lokaler. Der kan endvidere optimeres på portørfunktion og køkkenfunktion i denne forbindelse. Samlet besparelse på dette område estimeres til ca. 2 mio. kr. Den samlede driftsmæssige besparelse er dermed mio. kr. årligt i model A. Hertil skal dog lægges merudgifter til døgndækkende tilstedeværelse af anæstesiologer i Farsø, svarende til en merudgift på 1,4 mio. kr. årligt. Den samlede driftsmæssige besparelse er derfor på 8,5-10,5 mio. kr. årligt. De anlægsmæssige konsekvenser af model A vurderes at være mio. kr., hvoraf etablering af en pavillon til dagafsnit er den største enkeltudgift. Model B Overordnet set vurderes det, at der vil være følgende økonomiske konsekvenser ved model B. 1. Lægeområdet. Her vil der kunne findes en besparelse på ca. 3-4 mio. kr. ved, at vagten i Farsø nedlægges. Samtidig vil der med patientinventeringen kunne spares op til 20 senge svarende til to stuegangsfunktoner hver dag. Den sparede lægetid i denne forbindelse bruges i stedet for til øget Side 5 af 21

6 ambulant aktivitet og øget dagafsnitsaktivitet. Der er i denne vurdering ikke taget højde for, hvorledes vagttiden skal håndteres i forhold til palliationsafsnittet i Farsø. 2. Plejeområdet. Patientinventeringen og nedlæggelsen af op i mod 20 senge vil give en besparelse. En del af denne besparelse bruges til at styrke de øvrige sengeafsnit med yderligere tilstedeværelse i dagtid samt en styrkelse af den plejefaglige del af det vil være på 4-4,5 mio. kr. 3. Servicefunktioner. Der vil være mulighed for at optimere på servicefunktionerne ved at der skal gøres mindre rent i Farsø i de fraflyttede lokaler. Der kan endvidere optimeres på portørfunktion og køkkenfunktion i denne forbindelse. Det vurderes at optimeringsmulighederne er mindre end i model A og den samlede besparelse på dette område estimeres til ca. 1 mio. kr. Den samlede driftsmæssige besparelse er dermed 8-9,5 mio. kr. årligt i model B. Hertil skal dog lægges merudgifter til døgndækkende tilstedeværelse af anæstesiologer i Farsø, svarende til en merudgift på 1,4 mio. kr. årligt. Den samlede driftsmæssige besparelse er derfor på 6,5-8,0 mio. kr. årligt. De anlægsmæssige konsekvenser af model B vurderes at være 6-7 mio. kr., idet der her ikke er behov for at opføre en pavillon i Hobro. Model C Overordnet set vurderes det, at der vil være følgende økonomiske konsekvenser ved model C. 1. Lægeområdet. Her vil der kunne findes en besparelse på ca. 3-4 mio. kr. ved at vagten i Farsø nedlægges. Samtidig vil der med patientinventeringen kunne spares op til 20 senge svarende til to stuegangsfunktoner hver dag. Den sparede lægetid i denne forbindelse bruges i stedet for til øget ambulant aktivitet og øget dagafsnitsaktivitet. Der forudsættes i denne model ikke at være ændringer for det kirurgiske område i forbindelse med flytning til Farsø. 2. Plejeområdet. Patientinventeringen og nedlæggelsen af op i mod 20 senge vil medføre en besparelse. En del af denne besparelse bruges til at styrke de øvrige sengeafsnit med yderligere tilstedeværelse i dagtid samt en styrkelse af den plejefaglige del af dagafsnit og ambulatorier. Endvidere vil en placering af palliationsafsnittet på én etage i Hobro give mulighed for en mere optimal drift af dette afsnit. Den samlede besparelse på plejeområdet vil være på 5-6 mio. kr. Der forudsættes i denne model ikke at være ændringer for det kirurgiske område i forbindelse med flytning til Farsø. 3. Servicefunktioner. Der vil være mulighed for at optimere på servicefunktionerne ved at der skal gøres rent på et sengeafsnit mindre. Der kan i et vist omfang endvidere optimeres på portørfunktion og køkkenfunktion i denne forbindelse. Samlet besparelse på dette område estimeres til ca. 1 mio. kr. Den samlede driftsmæssige besparelse er dermed 9-11 mio. kr. årligt i model C. Hertil skal dog lægges merudgifter til døgndækkende tilstedeværelse af anæstesiologer i Farsø, svarende til en merudgift på 1,4 mio. kr. årligt. Den samlede driftsmæssige besparelse er derfor på 7,5-9,5 mio. kr. årligt. Side 6 af 21

7 Der er ikke foretaget en samlet vurdering af anlægsbehovet i model C. I forhold til model A vil der være udgifter til at etablere yderligere operationskapacitet i Farsø, men til gengæld vil det formentlig være muligt at reducere anlægsbehovet i Hobro, da de nuværende arealer til operationsstuer mm. kan benyttes til andre formål. Side 7 af 21

8 2. Generel aktivitetsstatistik for Sygehus Himmerland Hobro og Farsø I tabel 2 og 3 neden for er der angivet nøgletal for Sygehus Himmerland. Tabel 2 omfatter nøgletal for den stationære aktivitet (statistik for indlagte patienter). I tabel 3 fremgår en opgørelse over den ambulante aktivitet. Tabel 2: Stationær aktivitet på sygehusmatriklerne i Farsø og Hobro Afsnit Udskrivninger Sengedage Liggetid i dage (gennemsnit) Disponible senge Belægning i procent Medicinsk afsnit , % M1 Medicinsk afsnit , % M2 Medicinsk afsnit ,2 16,5 101 % M3 AMA , % Total Hobro ,0 70,5 100 % Medicinsk afsnit , % Palliativt afsnit , % Total Farsø , % Total Sygehus ,5 98,5 96 % Himmerland Oplysningerne i ovenstående tabel viser belastningen på det enkelte afsnit. Da tallene er afdelingsudskrivninger kan et patientforløb godt optræde med to afdelingsudskrivninger. Første afdelingsudskrivning fra AMA til eksempelvis M2 i forbindelse med overflytningen og anden afdelingsudskrivning når patienten udskrives fra M2 til eget hjem. Hvis der kun ses på sygehusudskrivninger, så er det samlede antal i % af patienterne i AMA udskrives til eget hjem. Tabel 3: Ambulant aktivitet på sygehusmatriklerne i Farsø og Hobro Afsnit Besøg Intern medicinsk dagafsnit Diagnostisk Center 315 Rygambulatorium 358 Palliative team 317 Ortopædkirurgisk skadestue 26 Ergoterapien 46 Fysioterapien 107 Røntgen Total antal ambulante besøg, Farsø Kardiologisk laboratorium Side 8 af 21

9 Småskadeklinikken Medicinsk ambulatorium Fysioterapien 105 Røntgen Total antal ambulante besøg, Hobro Total Sygehus Himmerland Side 9 af 21

10 3. Overblik over lægestabsstruktur ved Sygehus Himmerland herunder påvirkningen af lægestabsstrukturen ved de beskrevne scenarier. Personalefordelingen er som det fremgår nedenfor: Ansatte i alt beskæftiget på sygehusets to matrikler 699 Heraf ansat under Himmerland 477 Heraf ansat under Aalborg Universitetshospital 222 Ansatte i Farsø 300 Heraf ansat under Himmerland 171 Heraf ansat under Aalborg Universitetshospital 129 Ansatte i Hobro 399 Heraf ansat under Himmerland 306 Heraf ansat under Aalborg Universitetshospital 93 Der er således i alt 477 ansatte ved Sygehus Himmerland, og heraf udgør lægestaben en mindre del. Lægestaben er på nuværende tidspunkt fordelt således, at der er langt flere læger tilknyttet matriklen i Hobro end matriklen i Farsø. Det skyldes at den medicinske aktivitet er størst på matriklen i Hobro. Lægesituationen i Hobro er på nuværende tidspunkt således: Overlæger: 6,5 ansatte overlæger 1. marts 2014 ansættes en ny overlæge (endokrinologi og intern medicin) 1. maj 2014 ansættes en ny overlæge (kardiologi og intern medicin) 1. juni 2014 forventes ny overlæge (kardiologi, faglig bedømmelse gennemført) Afdelingslæger: 4 ud af 7 stillinger er vakante (speciallæger i intern medicin) Reservelæger: 7 ud af 9 stillinger er vakante 1. maj 2014: En yderligere stilling besættes. Ny status: 6 ud af 9 stillinger vil være vakante. 1. august 2014: En yderligere stilling besættes. Ny status: 5 ud af 9 stillinger vil være vakante. Der er i løbet af 2013 anvendt 26 eksterne vikarer fra egen vikarliste. Vikarlisten er sygehusets egen vikarliste bestående af eksterne vikarer, som tidligere har været vikarer på sygehuset, og hvor der ikke skal betales for honorar til vikarbureau. Derfor er denne løsning billigere end vikarbureauernes løsning. Der er anvendt 130 vikarer fra vikarbureauer på sygehusmatriklen i Hobro. Lægesituationen i Farsø er på nuværende tidspunkt således: 5,5 overlæge-stillinger besat (fra 1. april kun 4,5, idet en overlæge går på pension) Side 10 af 21

11 Der er i den nuværende situation behov for et medicinsk vagtlag på matriklen i Farsø. Der kræves jf. overenskomsten mindst 6 overlæger til at dække en vagtlag, men i praktisk drift er der behov for 7-9 overlæger for at dække en vagt. Selv med den nuværende overlægesituation er der således behov for permanent vikardækning for at dække vagten. Der er i løbet af 2013 anvendt 14 eksterne vikarer fra egen vikarliste og 62 vikarer fra vikarbureauer på sygehusmatriklen i Farsø. Alle de løsningsmodeller, der blev fremført i det notat, der blev udsendt til Regionsrådet før temadagen den 22. januar, omfatter ændringer i den nuværende lægestabsstruktur. I alle modeller er oplægget en samling af den medicinske aktivitet på matriklen i Hobro. Det betyder, at lægerne fra Farsø som udgangspunkt skal flyttes til Hobro. Der er dog mulige variationer i forhold til, om dagafsnit og palliativt sengeafsnit bibeholdes i Farsø, hvilket vil påvirke behovet for ændringer i lægestabsstrukturen. Ændringerne er oplistet neden for i relation til de tre modeller, der blev præsenteret på temadagen den 22. januar. Model Model A (Samling af medicin i Hobro, flytning af palliativt sengeafsnit fra Farsø og fastholdelse af rehabilitering i Hobro) Model B (Samling af stationær medicin i Hobro, fastholdelse af dagafsnit og palliativt sengeafsnit i Farsø og fastholdelse af rehabilitering i Hobro) Model C (Samling af medicin i Hobro, flytning af palliativt sengeafsnit fra Farsø og fastholdelse af rehabilitering i Hobro. Flytning af kirurgi til Farsø) Ændring i lægestabsstrukturen Alle Sygehus Himmerlands lægeressourcer inden for medicin og palliation samles i Hobro. Læger, som er tilknyttet det medicinske dagafsnit i Farsø, vil tillige skulle indgå i vagtfunktion og stuegangsfunktion i Hobro. Dertil kommer, at palliationslægen fortsat vil have funktion i Farsø. Ingen ændringer i forhold til model A i relation til Sygehus Himmerlands lægeressourcer. En indførelse af denne model vil betyde en flytning af Aalborg Universitetshospitals kirurgiske læger til matriklen i Farsø. Ovenstående tabel tager udelukkende udgangspunkt i de modeller, der tidligere er præsenteret. I forhold til ovenstående skal det generelt bemærkes, at der udelukkende er tale om en konsekvensberegning koblet op på de funktioner, der flyttes. Der er ikke indregnet konsekvenser af den planlagte lukning af 20 medicinske senge som en afsluttende implementering af patientinventeringen. Denne del vil således ikke påvirke lægestabsstrukturen, men derimod reducere sygehusets vikarudgifter på lægesiden. Der er ej heller er taget højde for, om lægerne i Farsø ønsker at flytte med til Hobro. Side 11 af 21

12 4. Fakta vedrørende det akutte modtageafsnit (AMA), herunder samspil med og afhængigheder til regionens akutmodtagelser. Akutstrukturen i Region Nordjylland er fastlagt i Strukturplan for det somatiske sygehusvæsen fra 2007, Somatisk sygehusplan for Region Nordjylland fra 2009 og i Plan for sygehuse og speciallægepraksis fra 2012 (delplan til regionens sundhedsplan for ). Rygraden i akutstrukturen i Region Nordjylland består af de tre akutmodtagelser en på Sygehus Vendsyssel i Hjørring, en på Sygehus Thy/Mors i Thisted og en på Aalborg Universitetshospital. Derudover modtages der lægevisiterede akutte medicinske patienter på Akut Modtage Afsnit (AMA) på Sygehus Himmerland i Hobro. I forbindelse med AMA drives der på Sygehus Himmerland i Hobro en Småskadeklinik, som er bemandet med behandlersygeplejersker. Småskadeklinikken behandler mindre skader og er åben alle dage mellem kl. 8 og 22. Herudover er der på Sygehus Himmerland i Farsø en ortopædkirurgisk skadestue. Regionens akutte tilbud omfatter desuden Psykiatrisk Skadestue, som er beliggende på Psykiatrisk Sygehus i Aalborg samt Børnemodtagelsen, som er Aalborg Universitetshospitals selvstændige modtagelse af akutte børn. Placeringen af akutfunktion på Sygehus Himmerland blev fastlagt og placeret i Hobro i forbindelse med Somatisk sygehusplan for Region Nordjylland i Da denne plan blev sendt i høring, havde Sundhedsstyrelsen bemærkninger i forhold til Sygehus Himmerland, og følgende blev fremhævet af Sundhedsstyrelsen: I strukturplanen fra 2007 for Region Nordjylland beskrives det, at funktionerne i Sygehus Himmerland skal samles på én matrikel. Sundhedsstyrelsen er fortsat enig i dette og finder derfor overordnet, at Region Nordjylland i sin planlægning bør arbejde hen imod en sådan samling på sigt både for akutte og elektive funktioner.. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle akutte patienter modtages på sygehuse med fælles akutmodtagelse. Sundhedsstyrelsen har imidlertid forståelse for, at kapacitetsog bygningsmæssige faktorer kan gøre dette vanskeligt. Sundhedsstyrelsen har tidligere gjort Region Nordjylland opmærksom på, at såfremt der modtages akutte patienter på sygehuse uden fælles akutmodtagelser, bør der kun modtages akutte visiterede intern medicinske patienter. Dette bør endvidere ske efter klare visitationsretningslinjer... I forlængelse heraf kan Sundhedsstyrelsen ikke støtte, at der etableres et generelt modtageafsnit for både kirurgiske og medicinske patienter i Hobro. Sundhedsstyrelsen har imidlertid forståelse for, at der etableres modtage-funktion for visiterede intern medicinske patienter på Hobro. Sundhedsstyrelsens rådgivning betød, at der blev ændret i funktionsbeskrivelsen for den akutte modtagefunktion på Sygehus Himmerland. Patientindtaget for den akutte funktion på Sygehus Himmerland blev således ændret, så visiterede akutte medicin- Side 12 af 21

13 ske patienter kan modtages på Sygehus Himmerland, men ikke akutte kirurgiske patienter. Den gældende sygehusplan fra 2012, som også omfatter speciallægepraksisområdet (Plan for sygehuse og speciallægepraksis) omfattede ikke ændringer i akutstrukturen, men Sundhedsstyrelsens rådgivning gav dog anledning til ændringer i AMA ens funktion, idet følgende blev påpeget: Sundhedsstyrelsen finder ligeledes behov for at fremhæve Region Nordjyllands planer for at modtage akutte medicinske patienter på Sygehus Himmerland, Hobro. Sundhedsstyrelsens akutrapport anbefaler, at al modtagelse af akutte patienter i sygehusregi sker gennem de fælles akutmodtagelser. Sundhedsstyrelsen finder, at såfremt der etableres akutfunktion på sygehuse uden fælles akutmodtagelse, bør der kun modtages visiterede akutte intern medicinske patienter. Styrelsen forventer således, at de omtalte akutte medicinske patienter som samles på Sygehus Himmerland, Hobro, vil være visiterede. Derfor blev det af Regionsrådet i 2013 besluttet at ændre visitationsretningslinjerne for akutte patienter i Himmerland, således at der nu ikke kan indbringes alvorligt syge akutte patienter (returkørsel A) til Sygehus Himmerland med mindre, det er aftalt med lægebilslægen ved lægebilen i Aalborg. Disse kørsler går nu i stedet til Aalborg Universitetshospital, alternativt Regionshospitalet Randers eller Regionshospitalet Viborg afhængig af optageadressen. Ændringen betyder at Sygehus Himmerland mister cirka 250 akutte indlæggelser årligt. Sygehuset modtager nu årligt omkring akutte medicinske patienter. Hensigten i den transformation, der er sket på akutområdet i Region Nordjylland har været at implementere Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fremtidens akutte beredskab. Hensigten har desuden været at skabe så helstøbt et akuttilbud, som muligt, således at konceptet for modtagelsen af de akutte patienter i så høj som muligt er det samme i hele regionen. Idet regionen har tre meget forskellige akutmodtagelser i Thisted, Aalborg og Hjørring, når man anskuer sygehusenes størrelser og patientindtag, så har der imidlertid været behov for lokale tilpasninger af konceptet, for at få skabt de bedste løsninger for de akutte patienter. På samme vis er der dele af konceptet, som er blevet tilpasset for at fungere på AMA på Sygehus Himmerland. Disse tilpasninger tager primært udgangspunkt i, at sygehuset ikke modtager samme patientklientel, som de øvrige sygehuse samt udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rådgivning i relation til modtagelse af akutte patienter, hvor der ikke er en egentlig fælles akutmodtagelse. AMA en er således ikke en akutmodtagelse, jf. Sundhedsstyrelsens definitioner, men AMA en er en del af Region Nordjyllands akutstruktur en akutstruktur, hvor der er sket store ændringer igennem de seneste år. De ændringer, der er sket igennem de sidste år, er i så vid udstrækning som muligt sket som en samlet pakke og med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fremtidens akutte beredskab (2007). Det betyder konkret: Side 13 af 21

14 At bygningerne til de nye akutmodtagelser er udarbejdet efter samme model. AMA en er således opført efter samme grundprincipper som akutmodtagelserne på Sygehus Thy/Mors og på Sygehus Vendsyssel. Modtagelsen af akutte patienter sker på samme vis på AMA som på de tre akutmodtagelser. Det betyder at der anvendes samme triagemodel (til vurdering og prioritering af patienterne afhængig af skadens/sygdommens karakter), at der anvendes samme logistiktavler til styring af flowet i modtagelsen, at det er de samme servicemål, der gælder for alle modtagelserne. At personalet modtager samme form for uddannelse - akutsygeplejerskeuddannelsen eller behandlersygeplejerskeuddannelsen for sygeplejerskernes vedkommende og akutlægeuddannelsen for lægernes vedkommende uanset om de er ansat i AMA en eller på en af de tre akutmodtagelser. At de indførte servicemål på akutområdet både omfatter akutmodtagelserne i Hjørring, Thisted og Aalborg, Børnemodtagelsen i Aalborg samt AMA på Sygehus Himmerland i Hobro. At Sygehus Himmerland har en plads i regionens koordinerende råd vedrørende akutmodtagelserne (tidligere FAM RÅD, fremover kaldet Fagligt råd for akutmodtagelserne). At den kommende patienttilfredshedsundersøgelse af patienternes oplevelser i akutmodtagelserne også omfatter AMA såvel som de tre akutmodtagelser og Børnemodtagelsen. AMA ens funktion er som udgangspunkt begrænset til 2020, idet Akut- og Traumecentret på Aalborg Universitetshospital også planlægges at dække Himmerlandområdet når Nyt Aalborg Universitetshospital står klar. Som påpeget i notatet til temadagen den 22. januar, er det vurderingen fra de to sygehusledelser på Aalborg Universitetshospital og Sygehus Himmerland, at det ikke er muligt at rumme akutindtaget fra Himmerland på Aalborg Universitetshospital før end Nyt Aalborg Universitetshospital står klar. Den samlede akutstruktur i Region Nordjylland er i den forstand afhængig af AMA ens drift. Side 14 af 21

15 5. Afdækning af muligheder for etablering af friklinik ved Sygehus Himmerland, Farsø. I Region Nordjylland er der i dag en friklinik, som er placeret på Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn. Etableringen af friklinikken er baseret på en beslutning i Regionsrådet den 22. september Friklinikken startede op 1. november 2009 og friklinikken drives i dag af Klinik Hoved-Orto, Aalborg Universitetshospital. På friklinikken varetages udelukkende funktioner inden for det ortopædkirurgiske speciale. Aktiviteten begrænser sig til rygoperationer, hofteoperationer samt knæproteseoperationer. Såfremt Regionsrådet træffer beslutning om det, kan der etableres endnu en friklinik i Region Nordjylland eller der kan etableres en friklinik i Farsø som erstatning for den, der er i Frederikshavn. Der er desuden flere forskellige måder, at konstruere et friklinikkoncept på. I forhold til at sikre yderligere aktivitet på sygehusmatriklen i Farsø, kan den ortopædkirurgiske aktivitet dog også forøges i et setup, hvor der ikke etableres en egentlig friklinik. Aalborg Universitetshospital har undersøgt disse muligheder, og der peges på de hjemtagningsprojekter inden for det ortopædkirurgiske speciale, som hospitalet allerede har igangsat for at nedbringe udgifterne til behandling af nordjyske patienter uden for Region Nordjylland. Hjemtagningsprojekterne sigter bredt mod øget aktivitet indenfor alle syv ortopædkirurgiske subspecialer, og berører alle sygehusmatrikler med ortopædkirurgisk funktion. Projekterne iværksættes i løbet af 2014 og vil således ikke opnå helårseffekt før Hjemtagningsprojekterne tilrettelægges med størst mulig hensyntagen til optimal drift, hvilket gør det vanskeligt at fastlægge nøjagtige måltal for den enkelte matrikel, men for Farsøs vedkommende er der planlagt en udvidelse på skulder/albue-området på foreløbig ambulante besøg og 320 operationer, og på alloplastik-området en udvidelse på ambulante besøg og 300 operationer (alle tallene er med helårseffekt). Herudover kan aktiviteten i Farsø udvides ved indretning af endnu en operationsstue, hvilket er en konkret mulighed i den nuværende bygningsmasse i Farsø. Dermed vil der blive skabt rammer til at øge den ortopædkirurgiske aktivitet yderligere. En sådan udvidelse kan ske inden for alle typer af ortopædkirurgiske operationer (primært elektive), dog undtaget børneoperationer og rygoperationer. Side 15 af 21

16 6. Beskrivelse af hvordan den ortopædkirurgiske funktion i Farsø lægeligt kan dækkes af ved hjælp af anæstesiologien. Den ortopædkirurgiske funktion, som Aalborg Universitetshospital driver på sygehusmatriklen i Farsø, består af primært af elektive funktioner inden for skulder- og albuekirurgi samt kirurgi i forbindelse med indsættelse af kunstige hofteled og kunstige knæled. Ved en samling af Sygehus Himmerlands medicinske funktioner i Hobro, vil der være behov for anden lægelig bemanding på matriklen det vil i praksis sige anden end ortopædkirurgisk bemanding, da problemstillingerne i vagten oftest er af anden karakter. Dette kan tilvejebringes ved at ændre den nuværende anæstesiologiske vagtordning til tilstedeværelsesvagt døgnet rundt. Ændringen består i således i, at den nuværende anæstesiologiske tilkaldevagt kl på hverdage, i weekends og søgne/helligdage ændres til tilstedeværelsesvagt i samme tidsrum. Side 16 af 21

17 7. En beskrivelse af fordele og ulemper ved en fremtidig ledelsesmæssigt organisering af Sygehus Himmerland under Aalborg Universitetshospital. I det perspektivnotat, som var fremsendt til Regionsrådet til temadagen den 22. januar, var der fremhævet følgende om den ledelsesmæssige organisering: Løsningsmodellerne kan alle implementeres i to variationer én, hvor driftsansvaret forbliver på Sygehus Himmerland og én, hvor driftsansvaret for Sygehus Himmerland overgår til Aalborg Universitetshospital. Elementerne i de forskellige løsningsmodeller er som udgangspunkt de samme uanset, hvorledes driftsansvaret placeres. En iværksættelse af en af de beskrevne løsningsmodeller er uafhængigt af, om der samtidig træffes beslutning om driftsansvaret. Ovenstående vurdering er foretaget af Hospitalsledelsen - Aalborg Universitetshospital, Sygehusledelsen Sygehus Himmerland og Administrationen i fællesskab. Herudover fastslog Hospitalsledelsen på temamødet, at man fra Aalborg Universitetshospitals side ikke så umiddelbare yderligere løsningsmuligheder, ligesom der var skepsis overfor delte ansættelser på det medicinske område, blandt andet byggende på erfaringerne fra røntgenområdet. En eventuel beslutning om en anden ledelsesmæssig organisering af Sygehus Himmerland vil derfor umiddelbart skulle bygge på andre argumenter end de nuværende problemstillinger og løsningerne på dem. Således var det forud for revisionen af den kliniske ledelsesstruktur en præmis, at dette skulle ske inden for rammerne af fire somatiske sygehusledelser. Det skal dog bemærkes, at der, med de omstillinger Sygehus Himmerland har været igennem de senere år og vil komme igennem i de kommende år, vil være behov for stærk og synlig stedlig ledelse til at sikre indhold og fremdrift i de ændringer i sygehusdriften, som ligger for. Dette uanset om sygehuset er organiseret selvstændigt eller under Aalborg Universitetshospital. I praksis vil argumenterne for og imod en organisering under Aalborg Universitetshospital derfor være de samme som ved andre drøftelser af ændringer i ledelsesstrukturen på sygehusene. I lyset af ovenstående fremføres neden for de umiddelbare fordele og ulemper ved at lade driftsansvaret for Sygehus Himmerlands matrikler overgå helt eller delvist til Aalborg Universitetshospital. Fordele ved at lade driftsansvaret for Sygehus Himmerland overgå til Aalborg Universitetshospital Aalborg Universitetshospital har erfaring med at drive funktioner på flere matrikler. Der er dels erfaringer med en model, som den, der gælder for det ortopædkirurgiske speciale, hvor Aalborg Universitetshospital driver de ortopædkirurgiske afdelinger på de øvrige sygehuse i regionen, og dermed en del af aktiviteten på sygehusmatrikler udenfor Aalborg. Der er derudover også erfaringer med en model, hvor Side 17 af 21

18 Aalborg Universitetshospital driver den samlede aktivitet på en anden matrikel som en del af det samlede hospital. En sådan model gælder i forhold til sygehusdriften i Dronninglund. I såvel model A, B og C er oplægget, at den medicinske aktivitet samles på matriklen i Hobro. Såfremt det palliative sengeafsnit og rehabiliteringsfunktionen ligeledes samles i Hobro, vil størstedelen af den kliniske aktivitet på matriklen i Farsø være drevet af Aalborg Universitetshospital. Den primære sygehusdrift i Farsø vil således være den ortopædkirurgiske aktivitet, som Aalborg Universitetshospital driver. Såfremt der vælges en løsningsmodel, hvor både medicin, palliation og rehabilitering samles i Hobro og hvor Farsø primært vil bestå af den ortopædkirurgiske funktion, kan der argumenteres for. at det er naturligt at lade driftsansvaret for matriklen i Farsø overgå til Aalborg Universitetshospital. Til trods for at udgangspunktet om at løsningsmodellerne er ens uanset hvorledes det driftsmæssige ansvar placeres, kan der være yderligere perspektiver forbundet med at lade driftsansvaret overgå til Aalborg Universitetshospital. Qua hospitalets størrelse og dertil hørende flere specialer og funktioner, kan universitetshospitalet have flere muligheder for at udpege stand-alone funktioner, som kan placeres på sygehusmatriklen i Farsø, såfremt ønsket er at styrke denne matrikel i en situation, hvor den medicinske aktivitet flyttes til Hobro. Denne mulighed skal dog ses i lyset af, at det samtidig er hospitalets ønske at samle flest mulige funktioner på Nyt Aalborg Universitetshospital. Ved at lade driftsansvaret overgå til Aalborg Universitetshospital, må det forventes at der kan opnås en administrativ besparelse, idet styringen af funktionerne kan indgå i den eksisterende klinikstruktur på Aalborg Universitetshospital. Jf. indledningen er det dog vurderingen, at der fortsat er behov for synlige lederfigurer på de to matrikler for at sikre den daglige drift. På baggrund af de nuværende lønudgifter til ledelse og administration på Sygehus Himmerland sammenholdt med Aalborg Universitetshospitals vurdering af behov for en lokal ledelsesfigur og øvrig administrativt personale skønnes den mulige besparelse at være på 5 mio. kr. årligt. Det skal dog bemærkes, at der vil være engangsudgifter, hvis den nuværende ledelse og administration skal afvikles. Der vil således være udgifter på op til i størrelsesordenen 6,6 mio. kr. i fratrædelsesgodtgørelser og løn i opsigelsesperioden, forudsat at personalet ikke kan omplaceres til andre funktioner. Ved omplaceringer vil beløbet være lavere. Ulemper ved at lade driftsansvaret for Sygehus Himmerland overgå til Aalborg Universitetshospital Ved at lade driftsansvaret overgå til Aalborg Universitetshospital udvides hospitalsledelsens fokusområde. Som det også blev fremført på temadagen, er det derfor tvivlsomt om det er muligt at fastholde samme ledelsesmæssige fokus på Sygehus Himmerland, som det er tilfældet i dag. Side 18 af 21

19 Der vil være en række ulemper forbundet med et skift i driftsansvaret, samtidig med at der skal implementeres flere store ændringer indenfor organisation, drift, personaleforhold m.m.. Det kan derfor ikke udelukkes, at et samtidigt skift i driftsansvaret kan forsinke implementeringen af de foreslåede tilpasninger, hvilket kan få faglige og kvalitetsmæssige konsekvenser for patientforløbene. Rammerne for en hurtig implementering af tilpasningerne vil således i højere grad være til stede, såfremt driftsansvaret forbliver på Sygehus Himmerland og i et ledelsesmæssigt setup, som har erfaring med at drive de to matrikler. Det kan desuden være en ulempe, hvis der ikke er en lokalt forankret ledelse til at forestå planlægningen af funktionerne i Sygehus Himmerland efter 2020 og ibrugtagningen af Nyt Aalborg Universitetshospital. En lokalt forankret ledelse vil alt andet lige have bedre mulighed for at fokusere på sygehusets funktion efter Det er usikkert, om en ledelsesmæssig forankring på Aalborg Universitetshospital vil fremme rekrutteringsmulighederne for læger, fx ved delte ansættelser. Universitetshospitalet anfører selv, at man i forvejen er presset på rekrutteringen af medicinske speciallæger, at delte ansættelser formentlig ikke er attraktive, og at en sådan model derfor også kan medføre udfordringer for den medicinske aktivitet i Aalborg. Det er vurderingen fra Aalborg Universitetshospital, at man, hvis universitetshospitalet skal overtage driften af Sygehus Himmerland, vil tænke organiseringen ind i den eksisterende klinik- og ledelsesstruktur på Aalborg Universitetshospital. Det er også universitetshospitalets vurdering, at der fortsat vil være behov for lokalt forankret ledelse, men en ledelsesmæssig integration i Aalborg Universitetshospitals klinikstruktur vil alt andet lige medføre større koordineringsbehov og længere beslutningsgange. Side 19 af 21

20 8. En beskrivelse af konsekvenserne for det palliative område med eller uden en lægelig dækning i tilstedeværelse, - jf. et scenarie med fastholdelse af et palliativt tilbud i Farsø eller en flytning af funktionen til Hobro. Baggrund: Regionsrådet traf i august 2010 beslutning om at etablere palliative senge på Aalborg Universitetshospital samt på Sygehus Himmerland. På Sygehus Himmerland blev der derfor etableret 8 palliative senge som et egentligt palliativt sengeafsnit, som gik i drift i starten af Driftsmidlerne blev prioriteret i forbindelse med budgetaftalen for Etableringen af det palliative team på Sygehus Himmerland er baseret på budgetaftalen for 2011, hvor sygehuset fik bevilget midler til at etablere det palliative team som en udvidelse af de eksisterende palliationssygeplejerskers funktioner. I forbindelse med budgetaftalen for 2013 blev der truffet politisk beslutning om en udvidelse af det palliative sengeafsnit på Sygehus Himmerland. Det betød en udvidelse på to palliative senge. Konsekvenser for det palliative område: I december 2011 udgav Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger for den palliative indsats. Heraf fremgår det, at palliative sengeafsnit defineres som specialiserede palliative tilbud. De specialiserede palliative tilbud omfatter udover palliative sengeafsnit også hospicer samt palliative teams. For alle specialiserede palliative tilbud gælder det, at det anbefales at indsatsen varetages i et tværfagligt, teambaseret samarbejde. For palliative sengeafsnit og hospicer anbefales det specifikt, at der er sygeplejersker til stede døgnet rundt og adgang til palliativt kvalificeret lægefaglig bistand hele døgnet. I forhold til sidstnævnte gælder det, at der i regionen arbejder på at etablere en vagt- og rådgivningsordning på det palliative område, som blandt andet skal sørge for, at der er adgang til palliativt kvalificeret lægefaglig bistand døgnet rundt på hospicerne og de palliative sengeafsnit. På grund af lægemangel på det palliative område, har det imidlertid ikke været muligt at etablere denne ordning endnu. Det skal imidlertid påpeges, at når denne ordning er etableret, vil der være den fornødne palliative lægedækning til hospicerne og de palliative sengeafsnit set i lyset af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. På den anden side skal det samtidig påpeges, at det i de reviderede anbefalinger fremgår følgende: På palliative afdelinger er patienter med komplekse palliative behov indlagt. Palliative afdelinger er en del af et sygehus og har derfor adgang til sygehusets samlede medicinske teknologi og ekspertise. Målet med indlæggelse på en palliativ afdeling er at justere patientens pleje og behandling, så patienten om muligt kan udskrives enten til hjemmet eller til andre afdelinger eller kommunale plejecentre. Det fremgår således af beskrivelsen af de palliative afdelinger/afsnit, at der er adgang til sygehusets samlede medicinske teknologi og ekspertise. Det kan hævdes at der Side 20 af 21

21 ikke er en egentlig adgang til ekspertise og teknologi, hvis det palliative sengeafsnit bibeholdes i Farsø og den medicinske aktivitet samles i Hobro. På den anden side vil sygehuset ikke være uden vagtdækning, idet der skal etableres en vagtlag (formentlig anæstesiologisk), som dækker det ortopædkirurgiske sengeafsnit. Vagtdækning af det palliative sengeafsnit kan derfor tænkes ind i dette vagtlag. Erfaringerne er dog, at størstedelen af de problemstillinger, der optræder i vagttid er af intern medicinsk karakter. Derfor er en opkobling på det medicinske vagtlag personalets faglige præference. Til en sammenligning, så skal det påpeges, at der på regionens hospicer heller ikke er læger til stede uden for almindelig dagtid. I denne sammenligning skal det samtidig erindres, at forskellen mellem hospicer og palliative sengeafsnit generelt er, at patienterne på hospice ikke kræver sygehusbehandling, mens patienterne i de palliative sengeafsnit netop kræver sygehusbehandling. Når ovenstående opsummeres, er konklusionen, at det er muligt at fastholde det palliative sengeafsnit i Farsø. Der kan således laves en model, hvor det palliative sengeafsnit i vagttid dækkes af det anæstesiologiske vagtlag (som også skal dække det ortopædkirurgiske sengeafsnit), og hvor der er opbakning fra den palliative vagtordning, når denne er etableret. En afledt konsekvens af en sådan model kan dog være at der opstår begrænsninger i forhold til hvilke patienter, der kan indlægges i afsnittet. Derudover betyder det, at mulighederne for videreudvikle afsnittet - i forhold til patienttyper og funktioner - er begrænset af det lægelige setup. Disse konsekvenser for afsnittets drift vil ikke være til stede, hvis afsnittet drives på en matrikel, hvor der er direkte adgang til det medicinske vagtlag. Side 21 af 21