Ledelse af implementering af reformer og forandring: Folkeskolereformen som case

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse af implementering af reformer og forandring: Folkeskolereformen som case"

Transkript

1 Ledelse af implementering af reformer og forandring: Folkeskolereformen som case LEAP konference Aarhus Universitet 31. oktober 2017 Søren Winter Professor VIVE DET NATIONALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD

2 Implementering af reformer Implementeringsforskning (Winter & Nielsen 2008): Eksempel på implementering: Folkeskolereformen Bl.a.: Læringsmålstyret undervisning, varieret skoledag, ro og orden, Implementering sker ikke automatisk Implementering tager tid Ofte bias i implementering Implementeringsbarrierer på forskellige niveauer Opbakning hos myndigheder og organisationer Samspil mellem organisationer Frontpersonalets adfærd Ledelse af frontpersonale TITEL

3 Kun lidt forskning om ledelseseffekter på implementering Vanskeligt at lede frontpersonale Stor skønsudøvelse, ofte skjult, omfattende autonomi (Lipsky 1980) Hidtidig forskning viser beskedne og ofte indirekte effekter af ledelse på implementering (May & Winter 2009, Andersen & Pallesen 2008) Måske er de direkte effekter af ledelse på implementering undervurderet TITEL

4 SFI har testet teorier om ledelseseffekter på implementering med Folkeskolereformen som case Formålet er ikke alene at vurdere betydningen af ledelse for implementering af folkeskolereformen Men at sige noget mere generelt om, hvilken rolle offentlig ledelse spiller i implementering af politiske reformer Foreløbigt rapporteret i Winter, Skov & Kjer Gør skoleledelse en forskel? - Ledelse af implementeringen af folkeskolereformen SFI

5 Kritisk case: Folkeskolereformen i Danmark Meget omfattende reform Reform påtvunget udefra og mødte meget stor modstand hos lærerne og deres organisation Især pga. lockout, afskaffelse af arbejdstidsregler, mere undervisning, mindre forberedelsestid Reform havde kun været gældende i godt 1½ år ved dataindsamlingen I gennemsnit ingen implementeringsfremskridt! Normalt tager det 5-15 år, før skolereformer implementeres og virker blandt elever (Åsén 2013) Meget dårlige forhåndsbetingelser for implementering Hvis ledelse af reformer/forandringer virker her Så virker det nok også på andre politiske sagsområder Især på sektorområder, hvor frontpersonale afleverer politikken til borgerne TITEL 5

6 Relativt stærke metoder Forløbsundersøgelse Skole-fixed effekt Ledsages en ændring i ledelse over tid af en ændring i implementering på den enkelte skole? Surveys af 140 skoleledere og lærere Registerdata om skoler og elever Undersøger implementering af 6 forskellige reformelementer Fokuserer på robuste resultater på tværs af disse elementer Ikke helt så metodisk stærkt som et eksperiment som LEAP Men meget stærkere end en undersøgelse på ét givet tidspunkt Og foregår i en naturlig kontekst uden manipulation 6

7 Forandringsledelsesteori Et af de teoretiske elementer, som vi tester Omfattende litteratur, betydelig konsensus Især om privat sektor (Kotter 1996) Dog også offentlig sektor (Fernandez & Rainey 2006; Kuipers m.fl. 2014) Meget normativ Bruges ofte af konsulentfirmaer Overvejende undersøgt vha. kvalitative case-studier Tilsyneladende ikke tidligere nogen systematiske, kvantitative undersøgelser af effekter TITEL

8 Ledelseskommunikation Ledelsen har præsenteret medarbejderne for en kort og klar vision for, hvad skolen vil opnå med reformen præsenteret medarbejderne for en klar handleplan for, hvordan reformen skal føres ud i livet på skolen talt med hver enkelt underviser om, hvad en gennemførelse af reformen vil betyde for vedkommende? What is in it for me? Tryghedsskabende samtaler Øget ledelseskommunikation heraf forøger lærernes implementering af reformen i deres undervisning med 6-22% Dvs., at når denne ledelseskommunikation øges fra minimum til maksimum, øges implementeringen med 6-22% 8

9 Forandringsvillighed Oplevelse blandt personalet af, at Forandring i organisationen er nødvendig Brændende platform Reformen vil medføre en bedre skole Opbakning/ commitment Øget opbakning bag reformen hos lærerne øger implementeringen Men kun marginalt (ca. 1%) Og stort set ingen effekt af oplevet nødvendighed af reform Overraskende lille effekt af personalets forandringsvillighed og støtte 9

10 Opbygning af en støttende koalition - eksternt Støtte og pres fra overordnede myndigheder Oplevet støtte fra kommunen til implementering på skolen Kommunal mål- og resultatstyring Påvirker kun én ud af 6 undervisningspraksisser (med ca. 5%). Skolelederne bruger megen tid og energi på kontakt med og styring fra kommunen, men med meget beskeden effekt på implementeringen 10

11 Opbygning af en støttende koalition - internt Intern støtte Involvering af personalet i implementeringen Fx via repræsentation i implementeringsudvalg Ideen er, at medindflydelse vil udbrede ejerskabet til reformen og overvinde modstand Statistisk sikker, men substantielt en meget lille, positiv effekt på implementeringen (1-2%) 11

12 Blandet støtte til klassisk forandringsledelsesteori Betydelig effekt af lederkommunikation af Visioner Handleplan Tryghedsskabende samtaler med den enkelte Bemærk den klare betydning af ledelsesvisioner ligesom i LEAPprojektets analyse af transformationsledelse Men meget lille eller ingen - effekt af de øvrige forandringsledelseselementer Personalets forandringsvillighed Opbygning af en støttende koalition vha. Ekstern støtte & pres fra kommunen Intern personale-involvering i implementering Men en anden form for personaleinvolvering distribueret faglig ledelse - har stor betydning, jf. senere 12

13 Men andre former for reformledelse har stor effekt: Faglig ledelse Faglig ledelse: Overvære frontarbejdet (observation i klasseværelser) Give feedback til frontpersonalet (lærere) Drøfte faglige metoder med dem Øget faglig ledelse øger implementering meget (13-33%) Men bruges meget lidt. Stort potentiale. Faglig ledelse især feedback har fællestræk med transaktionsledelse, som også i LEAP-projektet har en positiv betydning 13

14 Distribueret faglig ledelse Distribueret faglig ledelse Er også faglig ledelse, men er distribueret til kollektiver af medarbejdere Teamsamarbejde mellem frontarbejdere (lærere) Overvære hinandens arbejde (undervisning) Feedback Drøfte metoder samt udvikle og teste nye metoder Drøfte målgruppens resultater i fællesskab (testresultater) Kaldes Professionelle læringsfællesskaber Distribueret ledelse har stor effekt på implementering (oftest 15-32%) Lærerne mere positive over for nogle reformmetoder end selve reformen Inddragelse i implementering af metoder giver medejerskab Langt større effekt end personalets involvering i implementeringsudvalg 14

15 Lederkompetencer Formelle lederkompetencer Gennemførelse af generelle diplom- eller masteruddannelser i ledelse Deltagelse i specifikke kurser om reformen Uformelle lederkompetencer Ledervurdering af egne kompetencer Personalets vurdering af ledelsens kompetencer Ingen effekt af diplom- eller masteruddannelser på implementering Andre undersøgelser viser ej heller effekt på læring eller trivsel! Deltagelse i kursus om reformen påvirker ikke implementering robust Ingen effekt af lederes selvvurderede kompetencer Betydelig effekt på implementering af ledelseskompetencer, som de opleves af personalet (lærerne) (6-12%) 15

16 Konklusion Folkeskolereformen er en stor og vanskelig reform at implementere 1½ år efter folkeskolereformens start var der i gennemsnit ikke sket noget implementerings-fremskridt Men nogle få ledelsesformer har meget stor effekt på implementering Ledelseskommunikation af vision, handleplan og tryghed Faglig ledelse med observation, feedback og metodediskussion Distribueret faglig ledelse (professionelle læringsfællesskaber) Uformelle ledelseskompetencer (personalevurderede) Langt størst effekt af ledelsesforhold tæt på organisationens tekniske kerne (lærerne og deres undervisning) Ingen eller svag effekt af ekstern målstyring og støtte fra kommunen 16

17 Konklusion 2 Vigtigt med ledelse både Oppefra (visioner, handleplaner, faglig ledelse Nedefra (distribueret ledelse) - Og kommunikation Visse fællestræk med LEAP-resultater, hvilket styrker begge undersøgelser Effekter af ledelsesvisioner, jf. transformationel ledelse Effekter af faglig ledelse med feedback, jf. transaktionel ledelse Udvikling af bedre lederkompetencer vigtig, men hvordan? For mange ineffektive lederuddannelser Behov for mere forsknings- og evidensbaseret indhold samt pædagogiske metoder, der integrerer teori med praksis ude i organisationerne Og lyt til medarbejdernes vurderinger af ledelseskompetencer 17

18 Konklusion 3 Endnu ingen ledelseseffekter på performance/outcomes (læring og trivsel) Hvorfor mon? Implementering og virkning på målgruppen tager tid Er det for tidligt at måle ændringer i læring og trivsel? Har ellers prøvet at måle ændringer heri med ét års forsinkelse forhold til ledelsesændringer, men er det nok? Virker folkeskolereformen ikke som forventet? Er programteorien bag reformen mangelfuld? Jf. Operationen lykkedes, men patienten døde Eller forstyrres virkningen af folkeskolereformen af andre samtidige reformer og ændringer, fx inklusionsreform? Men under alle omstændigheder vigtigt at belyse implementering og ledelsens betydning herfor ud fra et demokratisk perspektiv, at landets love skal gennemføres 18

Velkommen til HR-dag 2017

Velkommen til HR-dag 2017 Velkommen til HR-dag 2017 Besparelser Øget kvalitet Kompleksitet Blandet elevgruppe FORVENTNINGER OM IMPLEMENTERING AF REFORMEN En nyere international forskningsoversigt af Åsén (2013) finder, at det

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

GØR SKOLELEDELSE EN FORSKEL?

GØR SKOLELEDELSE EN FORSKEL? GØR SKOLELEDELSE EN FORSKEL? SAMMENFATNING 17:06 SØREN C. WINTER (RED.) INDLEDNING OG SAMMENFATNING BAGGRUND OG FORMÅL I juni 2013 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en reform med henblik

Læs mere

GØR SKOLELEDELSE EN FORSKEL?

GØR SKOLELEDELSE EN FORSKEL? GØR SKOLELEDELSE EN FORSKEL? LEDELSE AF IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN 17:06 SØREN C. WINTER (RED.) 17:06 GØR SKOLELEDELSE EN FORSKEL? LEDELSE AF IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLE- REFORMEN SØREN

Læs mere

Offentlig ledelse der virker: Skoleledelse som case

Offentlig ledelse der virker: Skoleledelse som case Offentlig ledelse der virker: Skoleledelse som case Søren C. Winter VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd scw@sfi.dk Ledelse tæt på frontpersonalet påvirker dets adfærd i forhold

Læs mere

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter

Læs mere

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens

Læs mere

Mellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis?

Mellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis? Mellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis? Resultater fra følgeforskningsprogrammet for folkeskolereformen Kort & klart Om dette hæfte 2 Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, igangsatte

Læs mere

SKOLELEDELSE I FOLKESKOLEREFORMENS FØRSTE ÅR

SKOLELEDELSE I FOLKESKOLEREFORMENS FØRSTE ÅR SKOLELEDELSE I FOLKESKOLEREFORMENS FØRSTE ÅR EN KORTLÆGNING 15:40 MIKKEL GIVER KJER SIDDHARTHA BAVISKAR SØREN C. WINTER 15:40 SKOLELEDELSE I FOLKESKOLEREFORMENS FØRSTE ÅR EN KORTLÆGNING MIKKEL GIVER KJER

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen

Læs mere

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen?

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Åben høring om bevægelse i folkeskolen Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 112

Læs mere

Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Rapport Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år En kortlægning Vibeke Myrup Jensen, Mikkel Giver Kjer & Peter Rohde Skov Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens

Læs mere

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

Skoleledelse i folkeskolereformens andet år

Skoleledelse i folkeskolereformens andet år NOTAT Skoleledelse i folkeskolereformens andet år En kortlægning MIKKEL GIVER KJER SØREN C. WINTER KØBENHAVN 2016 SKOLELEDELSE I FOLKESKOLEREFORMENS ANDET ÅR EN KORTLÆGNING Afdelingsleder: Mette Deding

Læs mere

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,

Læs mere

Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen?

Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen? Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser følgeforskningen? Udfordringerne Udfordring 1 At forankre sundhedsfremme både i den enkelte og i skolens undervisnings- og dannelsesprojekt. Udfordring 2

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse

2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse 2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse Projektet opsummeret De senere års forskning i elevinddragelse har vist, at der eksisterer et væsentligt, og i stor grad uudnyttet, potentiale i elevinddragelse.

Læs mere

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario

Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Undervisning: Udøvelse af professionel

Undervisning: Udøvelse af professionel Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Dataliteracy - fra data til god undervisning

Dataliteracy - fra data til god undervisning Gør tanke til handling VIA University College Dataliteracy - fra data til god undervisning Martin Søland Klausen, VIA University College 1 Fra data til bedre undervisning 1. Hvorfor data? Bedre resultater

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Status på den nye skoledag

Status på den nye skoledag Status på den nye skoledag Kursus for skolebestyrelser i København 30. Oktober 2015 1 Hvad kan I forvente af oplægget? Kort status på udviklingen af folkeskolerne i København Workshops: Læring der ses

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER I SKOLEÅRET 2013/14 BAGGRUND OG FOKUS Folkeskolereformen medfører en række ændringer i både elevernes skoledag og læring, skolernes samspil med omverdenen, lærerarbejdet

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Viden om Folkeskolereformen

Viden om Folkeskolereformen Notat Viden om Folkeskolereformen Opsamling af resultater fra følgeforskningsprogrammet 2015-2018 Vibeke Myrup Jensen og Chantal Pohl Nielsen Indhold Indledning... 3 Reformen som helhed... 5 Motion og

Læs mere

Lundehusskolens Værdigrundlag

Lundehusskolens Værdigrundlag Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017 Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes

Læs mere

FOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis. Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22.

FOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis. Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22. FOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22. februar 2014 1 Folkeskolereformen helt kort Den overordnede målsætning med reformen

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

DEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN

DEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN Gå-hjem-møde 28.02 2017 DEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN Bente Bjørnholt HVEM ER JEG? Senior forsker, ph.d. KORA Styring, ledelse og evaluering Primære projekter: Følgeforskning folkeskolereformen

Læs mere

Tilsynsrapport. Hjembækskolen Efterår Afsnit 1: Tilsynsbesøg (Udfyldes af tilsynskonsulenten i tilknytning til tilsynsbesøget)

Tilsynsrapport. Hjembækskolen Efterår Afsnit 1: Tilsynsbesøg (Udfyldes af tilsynskonsulenten i tilknytning til tilsynsbesøget) Tilsynsrapport Hjembækskolen Efterår 2014 Afsnit 1: Tilsynsbesøg (Udfyldes af tilsynskonsulenten i tilknytning til tilsynsbesøget) A. Tilsynets gennemførelse Dato: 6/10 2014 Tilsynskonsulenter: Marianne

Læs mere

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Samskabelse - hvad siger forskningen. Skolebestyrelsernes dag, d. 30. marts 2017 Simon Calmar Andersen Søren Serritzlew

Samskabelse - hvad siger forskningen. Skolebestyrelsernes dag, d. 30. marts 2017 Simon Calmar Andersen Søren Serritzlew Samskabelse - hvad siger forskningen Skolebestyrelsernes dag, d. 30. marts 2017 Simon Calmar Andersen Søren Serritzlew Kan forældrene undværes? Skolereformen og en udfordring forældrerepræsentanterne Hvad

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Temamøde 6: Investér i det der virker

Temamøde 6: Investér i det der virker Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden

Ledelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden Om at anvende og inddrage EKSTERN viden HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens

Læs mere

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Sags nr.: 17/03560 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget

Læs mere

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Ph.d. projekt

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM

Læs mere

Medarbejderinddragelse og distribueret ledelse

Medarbejderinddragelse og distribueret ledelse Medarbejderinddragelse og distribueret ledelse Kommunaldirektørforeningen og FORUM den 21. juni 2018 Konference: Lederskab og sammenhængskraft Anne Mette Kjeldsen, lektor, ph.d. (annemette@ps.au.dk) SLIDE

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere