Ledelse af implementering af reformer og forandring: Folkeskolereformen som case
|
|
- Hanne Marcussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ledelse af implementering af reformer og forandring: Folkeskolereformen som case LEAP konference Aarhus Universitet 31. oktober 2017 Søren Winter Professor VIVE DET NATIONALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD
2 Implementering af reformer Implementeringsforskning (Winter & Nielsen 2008): Eksempel på implementering: Folkeskolereformen Bl.a.: Læringsmålstyret undervisning, varieret skoledag, ro og orden, Implementering sker ikke automatisk Implementering tager tid Ofte bias i implementering Implementeringsbarrierer på forskellige niveauer Opbakning hos myndigheder og organisationer Samspil mellem organisationer Frontpersonalets adfærd Ledelse af frontpersonale TITEL
3 Kun lidt forskning om ledelseseffekter på implementering Vanskeligt at lede frontpersonale Stor skønsudøvelse, ofte skjult, omfattende autonomi (Lipsky 1980) Hidtidig forskning viser beskedne og ofte indirekte effekter af ledelse på implementering (May & Winter 2009, Andersen & Pallesen 2008) Måske er de direkte effekter af ledelse på implementering undervurderet TITEL
4 SFI har testet teorier om ledelseseffekter på implementering med Folkeskolereformen som case Formålet er ikke alene at vurdere betydningen af ledelse for implementering af folkeskolereformen Men at sige noget mere generelt om, hvilken rolle offentlig ledelse spiller i implementering af politiske reformer Foreløbigt rapporteret i Winter, Skov & Kjer Gør skoleledelse en forskel? - Ledelse af implementeringen af folkeskolereformen SFI
5 Kritisk case: Folkeskolereformen i Danmark Meget omfattende reform Reform påtvunget udefra og mødte meget stor modstand hos lærerne og deres organisation Især pga. lockout, afskaffelse af arbejdstidsregler, mere undervisning, mindre forberedelsestid Reform havde kun været gældende i godt 1½ år ved dataindsamlingen I gennemsnit ingen implementeringsfremskridt! Normalt tager det 5-15 år, før skolereformer implementeres og virker blandt elever (Åsén 2013) Meget dårlige forhåndsbetingelser for implementering Hvis ledelse af reformer/forandringer virker her Så virker det nok også på andre politiske sagsområder Især på sektorområder, hvor frontpersonale afleverer politikken til borgerne TITEL 5
6 Relativt stærke metoder Forløbsundersøgelse Skole-fixed effekt Ledsages en ændring i ledelse over tid af en ændring i implementering på den enkelte skole? Surveys af 140 skoleledere og lærere Registerdata om skoler og elever Undersøger implementering af 6 forskellige reformelementer Fokuserer på robuste resultater på tværs af disse elementer Ikke helt så metodisk stærkt som et eksperiment som LEAP Men meget stærkere end en undersøgelse på ét givet tidspunkt Og foregår i en naturlig kontekst uden manipulation 6
7 Forandringsledelsesteori Et af de teoretiske elementer, som vi tester Omfattende litteratur, betydelig konsensus Især om privat sektor (Kotter 1996) Dog også offentlig sektor (Fernandez & Rainey 2006; Kuipers m.fl. 2014) Meget normativ Bruges ofte af konsulentfirmaer Overvejende undersøgt vha. kvalitative case-studier Tilsyneladende ikke tidligere nogen systematiske, kvantitative undersøgelser af effekter TITEL
8 Ledelseskommunikation Ledelsen har præsenteret medarbejderne for en kort og klar vision for, hvad skolen vil opnå med reformen præsenteret medarbejderne for en klar handleplan for, hvordan reformen skal føres ud i livet på skolen talt med hver enkelt underviser om, hvad en gennemførelse af reformen vil betyde for vedkommende? What is in it for me? Tryghedsskabende samtaler Øget ledelseskommunikation heraf forøger lærernes implementering af reformen i deres undervisning med 6-22% Dvs., at når denne ledelseskommunikation øges fra minimum til maksimum, øges implementeringen med 6-22% 8
9 Forandringsvillighed Oplevelse blandt personalet af, at Forandring i organisationen er nødvendig Brændende platform Reformen vil medføre en bedre skole Opbakning/ commitment Øget opbakning bag reformen hos lærerne øger implementeringen Men kun marginalt (ca. 1%) Og stort set ingen effekt af oplevet nødvendighed af reform Overraskende lille effekt af personalets forandringsvillighed og støtte 9
10 Opbygning af en støttende koalition - eksternt Støtte og pres fra overordnede myndigheder Oplevet støtte fra kommunen til implementering på skolen Kommunal mål- og resultatstyring Påvirker kun én ud af 6 undervisningspraksisser (med ca. 5%). Skolelederne bruger megen tid og energi på kontakt med og styring fra kommunen, men med meget beskeden effekt på implementeringen 10
11 Opbygning af en støttende koalition - internt Intern støtte Involvering af personalet i implementeringen Fx via repræsentation i implementeringsudvalg Ideen er, at medindflydelse vil udbrede ejerskabet til reformen og overvinde modstand Statistisk sikker, men substantielt en meget lille, positiv effekt på implementeringen (1-2%) 11
12 Blandet støtte til klassisk forandringsledelsesteori Betydelig effekt af lederkommunikation af Visioner Handleplan Tryghedsskabende samtaler med den enkelte Bemærk den klare betydning af ledelsesvisioner ligesom i LEAPprojektets analyse af transformationsledelse Men meget lille eller ingen - effekt af de øvrige forandringsledelseselementer Personalets forandringsvillighed Opbygning af en støttende koalition vha. Ekstern støtte & pres fra kommunen Intern personale-involvering i implementering Men en anden form for personaleinvolvering distribueret faglig ledelse - har stor betydning, jf. senere 12
13 Men andre former for reformledelse har stor effekt: Faglig ledelse Faglig ledelse: Overvære frontarbejdet (observation i klasseværelser) Give feedback til frontpersonalet (lærere) Drøfte faglige metoder med dem Øget faglig ledelse øger implementering meget (13-33%) Men bruges meget lidt. Stort potentiale. Faglig ledelse især feedback har fællestræk med transaktionsledelse, som også i LEAP-projektet har en positiv betydning 13
14 Distribueret faglig ledelse Distribueret faglig ledelse Er også faglig ledelse, men er distribueret til kollektiver af medarbejdere Teamsamarbejde mellem frontarbejdere (lærere) Overvære hinandens arbejde (undervisning) Feedback Drøfte metoder samt udvikle og teste nye metoder Drøfte målgruppens resultater i fællesskab (testresultater) Kaldes Professionelle læringsfællesskaber Distribueret ledelse har stor effekt på implementering (oftest 15-32%) Lærerne mere positive over for nogle reformmetoder end selve reformen Inddragelse i implementering af metoder giver medejerskab Langt større effekt end personalets involvering i implementeringsudvalg 14
15 Lederkompetencer Formelle lederkompetencer Gennemførelse af generelle diplom- eller masteruddannelser i ledelse Deltagelse i specifikke kurser om reformen Uformelle lederkompetencer Ledervurdering af egne kompetencer Personalets vurdering af ledelsens kompetencer Ingen effekt af diplom- eller masteruddannelser på implementering Andre undersøgelser viser ej heller effekt på læring eller trivsel! Deltagelse i kursus om reformen påvirker ikke implementering robust Ingen effekt af lederes selvvurderede kompetencer Betydelig effekt på implementering af ledelseskompetencer, som de opleves af personalet (lærerne) (6-12%) 15
16 Konklusion Folkeskolereformen er en stor og vanskelig reform at implementere 1½ år efter folkeskolereformens start var der i gennemsnit ikke sket noget implementerings-fremskridt Men nogle få ledelsesformer har meget stor effekt på implementering Ledelseskommunikation af vision, handleplan og tryghed Faglig ledelse med observation, feedback og metodediskussion Distribueret faglig ledelse (professionelle læringsfællesskaber) Uformelle ledelseskompetencer (personalevurderede) Langt størst effekt af ledelsesforhold tæt på organisationens tekniske kerne (lærerne og deres undervisning) Ingen eller svag effekt af ekstern målstyring og støtte fra kommunen 16
17 Konklusion 2 Vigtigt med ledelse både Oppefra (visioner, handleplaner, faglig ledelse Nedefra (distribueret ledelse) - Og kommunikation Visse fællestræk med LEAP-resultater, hvilket styrker begge undersøgelser Effekter af ledelsesvisioner, jf. transformationel ledelse Effekter af faglig ledelse med feedback, jf. transaktionel ledelse Udvikling af bedre lederkompetencer vigtig, men hvordan? For mange ineffektive lederuddannelser Behov for mere forsknings- og evidensbaseret indhold samt pædagogiske metoder, der integrerer teori med praksis ude i organisationerne Og lyt til medarbejdernes vurderinger af ledelseskompetencer 17
18 Konklusion 3 Endnu ingen ledelseseffekter på performance/outcomes (læring og trivsel) Hvorfor mon? Implementering og virkning på målgruppen tager tid Er det for tidligt at måle ændringer i læring og trivsel? Har ellers prøvet at måle ændringer heri med ét års forsinkelse forhold til ledelsesændringer, men er det nok? Virker folkeskolereformen ikke som forventet? Er programteorien bag reformen mangelfuld? Jf. Operationen lykkedes, men patienten døde Eller forstyrres virkningen af folkeskolereformen af andre samtidige reformer og ændringer, fx inklusionsreform? Men under alle omstændigheder vigtigt at belyse implementering og ledelsens betydning herfor ud fra et demokratisk perspektiv, at landets love skal gennemføres 18
Velkommen til HR-dag 2017
Velkommen til HR-dag 2017 Besparelser Øget kvalitet Kompleksitet Blandet elevgruppe FORVENTNINGER OM IMPLEMENTERING AF REFORMEN En nyere international forskningsoversigt af Åsén (2013) finder, at det
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereGØR SKOLELEDELSE EN FORSKEL?
GØR SKOLELEDELSE EN FORSKEL? SAMMENFATNING 17:06 SØREN C. WINTER (RED.) INDLEDNING OG SAMMENFATNING BAGGRUND OG FORMÅL I juni 2013 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en reform med henblik
Læs mereGØR SKOLELEDELSE EN FORSKEL?
GØR SKOLELEDELSE EN FORSKEL? LEDELSE AF IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN 17:06 SØREN C. WINTER (RED.) 17:06 GØR SKOLELEDELSE EN FORSKEL? LEDELSE AF IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLE- REFORMEN SØREN
Læs mereOffentlig ledelse der virker: Skoleledelse som case
Offentlig ledelse der virker: Skoleledelse som case Søren C. Winter VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd scw@sfi.dk Ledelse tæt på frontpersonalet påvirker dets adfærd i forhold
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereTemamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning
Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereMellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis?
Mellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis? Resultater fra følgeforskningsprogrammet for folkeskolereformen Kort & klart Om dette hæfte 2 Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, igangsatte
Læs mereSKOLELEDELSE I FOLKESKOLEREFORMENS FØRSTE ÅR
SKOLELEDELSE I FOLKESKOLEREFORMENS FØRSTE ÅR EN KORTLÆGNING 15:40 MIKKEL GIVER KJER SIDDHARTHA BAVISKAR SØREN C. WINTER 15:40 SKOLELEDELSE I FOLKESKOLEREFORMENS FØRSTE ÅR EN KORTLÆGNING MIKKEL GIVER KJER
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereResultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereHvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen?
Åben høring om bevægelse i folkeskolen Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 112
Læs mereSkoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år
Rapport Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år En kortlægning Vibeke Myrup Jensen, Mikkel Giver Kjer & Peter Rohde Skov Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens
Læs mereHovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i
Læs mereSkoleledelse i folkeskolereformens andet år
NOTAT Skoleledelse i folkeskolereformens andet år En kortlægning MIKKEL GIVER KJER SØREN C. WINTER KØBENHAVN 2016 SKOLELEDELSE I FOLKESKOLEREFORMENS ANDET ÅR EN KORTLÆGNING Afdelingsleder: Mette Deding
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereHvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen?
Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser følgeforskningen? Udfordringerne Udfordring 1 At forankre sundhedsfremme både i den enkelte og i skolens undervisnings- og dannelsesprojekt. Udfordring 2
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mere2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse
2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse Projektet opsummeret De senere års forskning i elevinddragelse har vist, at der eksisterer et væsentligt, og i stor grad uudnyttet, potentiale i elevinddragelse.
Læs mereHvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereEsbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario
Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereLederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?
Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne
Læs mereDataliteracy - fra data til god undervisning
Gør tanke til handling VIA University College Dataliteracy - fra data til god undervisning Martin Søland Klausen, VIA University College 1 Fra data til bedre undervisning 1. Hvorfor data? Bedre resultater
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereLedelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen
Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?
Læs mereStatus på den nye skoledag
Status på den nye skoledag Kursus for skolebestyrelser i København 30. Oktober 2015 1 Hvad kan I forvente af oplægget? Kort status på udviklingen af folkeskolerne i København Workshops: Læring der ses
Læs mereFælles forståelse af lærernes arbejdstid
Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereMannaz Lederuddannelse
Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER
ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER I SKOLEÅRET 2013/14 BAGGRUND OG FOKUS Folkeskolereformen medfører en række ændringer i både elevernes skoledag og læring, skolernes samspil med omverdenen, lærerarbejdet
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereOrganisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereViden om Folkeskolereformen
Notat Viden om Folkeskolereformen Opsamling af resultater fra følgeforskningsprogrammet 2015-2018 Vibeke Myrup Jensen og Chantal Pohl Nielsen Indhold Indledning... 3 Reformen som helhed... 5 Motion og
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereEvaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017
Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes
Læs mereFOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis. Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22.
FOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22. februar 2014 1 Folkeskolereformen helt kort Den overordnede målsætning med reformen
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereDEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN
Gå-hjem-møde 28.02 2017 DEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN Bente Bjørnholt HVEM ER JEG? Senior forsker, ph.d. KORA Styring, ledelse og evaluering Primære projekter: Følgeforskning folkeskolereformen
Læs mereTilsynsrapport. Hjembækskolen Efterår Afsnit 1: Tilsynsbesøg (Udfyldes af tilsynskonsulenten i tilknytning til tilsynsbesøget)
Tilsynsrapport Hjembækskolen Efterår 2014 Afsnit 1: Tilsynsbesøg (Udfyldes af tilsynskonsulenten i tilknytning til tilsynsbesøget) A. Tilsynets gennemførelse Dato: 6/10 2014 Tilsynskonsulenter: Marianne
Læs mereIndhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet
Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens
Læs mereMålstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Læs mereDet gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer
Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereSamskabelse - hvad siger forskningen. Skolebestyrelsernes dag, d. 30. marts 2017 Simon Calmar Andersen Søren Serritzlew
Samskabelse - hvad siger forskningen Skolebestyrelsernes dag, d. 30. marts 2017 Simon Calmar Andersen Søren Serritzlew Kan forældrene undværes? Skolereformen og en udfordring forældrerepræsentanterne Hvad
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereTemamøde 6: Investér i det der virker
Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad
Læs mereBRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER
BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden
Om at anvende og inddrage EKSTERN viden HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereHvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?
Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereFra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Sags nr.: 17/03560 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget
Læs mereFLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING
FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Ph.d. projekt
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereMuligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven
Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Læs mereGlostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn
Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til
Læs mereEvaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik
Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM
Læs mereMedarbejderinddragelse og distribueret ledelse
Medarbejderinddragelse og distribueret ledelse Kommunaldirektørforeningen og FORUM den 21. juni 2018 Konference: Lederskab og sammenhængskraft Anne Mette Kjeldsen, lektor, ph.d. (annemette@ps.au.dk) SLIDE
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mere