Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016"

Transkript

1 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre størst mulig trivsel og læring blandt skolernes elever. Dette arbejde har varet i næsten to år, og de forskellige aktører har haft mulighed for at opleve en forandring. Denne evaluering har derfor til formål at undersøge elever, forældre og medarbejderes oplevelse af og refleksioner over reformens elementer. Begrebsafklaring: Med elementer forstås både hensigter, så som at der skal være mere bevægelse i skolen, og koncepter, så som en længere mere varieret skoledag. Med tiltag forstås de konkrete aktiviteter og greb skolerne har benyttet sig af for at implementere elementerne. Metode: Undersøgelsen består af kvalitative fokusgruppeinterviews, hvor der gøres brug af en tragt model, med et bredt overordnet spørgsmål, inden interviewet fortsættes i en mere struktureret form for at sikre svar på undersøgelsens specifikke spørgsmål. Tanken med at lave fokusgruppeinterviews er primært at sikre plads til nuancer i de forskellige målgruppers besvarelser, samt sekundært at få kendskab til målgruppernes måde at tale sammen om skole og reformens elementer på. Ved de yngste elever vil der i højere grad være tale om gruppeinterview end om fokusgrupper, og derfor en mere struktureret guide. Der er også tilføjet mere detaljerede spørgsmål til de øvrige målgrupper, men disse skal ses mere som inspiration end som egentlig spørgeguide. Herudover kan arbejdes med opfølgende spørgsmål, enten strukturelle spørgsmål (eks. I siger læring handler om, hvad kan det ellers handle om ) eller kontrastspørgsmål (eks. Hvis planlægning på den måde fungere dårligt, hvad ville så være en god måde at planlægge på? ). Indledningsvis vil alle interviewdeltagere bliver introduceret til formålet med interviewet, nemlig at blive klogere på deres forståelser af og oplevelser med reformens elementer. De skal vide at der ikke er nogen forkerte eller rigtige svar, og at vi som facilitatorer er mest interesseret i at lytte, men nogen gange forsøge at holde os inden for fokus eller stille opfølgende spørgsmål. Genstandsfelt: De elementer af skolereformen, som vi er optaget af i undersøgelsen er følgende elementer som også tidligere har været evalueret: Bevægelse, Understøttende, Pædagoger i skolen, En længere varieret skoledag, Pauser, Lektiecafe Herudover kan det være relevant at få en forståelse af målgrupperens oplevelse af og refleksion over: åben skole og læringsmålstyring. 1

2 Interviewguide INDSKOLING Tema Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Noter Åbningsspørgsmål Hvad er opfattelsen af en god skoledag? Hvad er en god skoledag for jer? Brug evt. billedkort, så elverne kan stykke en dag sammen af forskellige elementer (der skal selvfølgelig være nogen der illustrere de forskellige En længere mere varierede skoledag Hvordan oplever eleverne at bruge mange timer i skolen? Oplever en eleverne at der er tilpas dynamik og variation i skoledagen til at de kan bevare energi, lyst til at lære og overskud sammen med kammeraterne? Hvor mange forskellige ting laver man når man er I skole? Hvor mange forskellige ting laver man på en dag/en time? elementer) Kan bruge billedkort til inspiration: hvilke af de her billeder passer på XXX? Osv. Understøttende Bevægelse Hvad betyder mange timer i skolen, for elevernes øvrige liv fritidsaktiviteter, venner, hjemme? Hvordan oplever eleverne understøttende? Hvordan oplever eleverne øget brug af bevægelse i skoledagen? Hvad laver I når I ikke er I skole? Hvilke forskellige ting laver man I en time? Er der noget som altid er med? Er der noget der ikke er med så tit? Hvordan bruger man sin krop når man er I skole? 2

3 Pauser Læringsmålstyret Pædagoger i skolen Åben skole Oplever eleverne bevægelse som intergreret i en? Har de en forståelse af hvad bevægelse kan bruges til? Hvordan oplever eleverne brug af pauser. Har de tilstrækkeligt med pauser? Hvad bruges pauserne til? Hvordan oplever eleverne læringsmålstyret? Har eleverne en idé om hvad der er i gang med at lære og hvorfor? Hvordan oplever eleverne at der er pædagoger i skolen? Opleves det som en integreret del af skolehverdagen? Opleves der samarbejde med lærerne (eller det modsatte)? Hvordan oplever eleverne åben skole? Hvordan ser ens krop ud når den lære noget? Hvorfor kan det være godt at bevæge sig når man er i skole? Hvad betyder det at have pause? Hvad laver man når man har pause? Hvad er godt ved at have pause? Hvad lærer I i eks. fag? Hvad er I ved at lære lige nu? Hvorfor er det godt at lære? Har I lagt mærke til at nogle af de pædagoger I måske kender fra SFO en også er med i skolen? Hvad synes I om det? Hvad er det gode ved det? Har I prøvet at det nogen gange er nogle andre voksne, end jeres lærere og pædagoger, som laver noget med jer i skolen? Hvad? Hvorhenne? 3

4 Lektiecafe Hvordan oplever eleverne lektier? Oplever de at have dem? Er det som forberedelse til eller træning? Hvordan var det? Hvad sker der hvis man ikke når alt det man skal lave i skolen? Hvad betyder det at have lektier? 4

5 Interviewguide MELLEMTRIN Tema Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Noter Åbningsspørgsmål Hvad er opfattelsen af en god skoledag? Hvad er en god skoledag for jer? Brug evt. billedkort, så elverne kan stykke en dag sammen af forskellige elementer (der skal selvfølgelig være nogen der illustrere de forskellige En længere mere varierede skoledag Hvordan oplever eleverne at bruge mange timer i skolen? Oplever en eleverne at der er tilpas dynamik og variation i skoledagen til at de kan bevare energi, lyst til at lære og overskud sammen med kammeraterne? Hvor mange forskellige ting laver man når man er I skole? Hvor mange forskellige ting laver man på en dag? elementer) Kan bruge billedkort til inspiration: hvilke af de her billeder passer på XXX? Osv. Understøttende Bevægelse Hvad betyder mange timer i skolen, for elevernes øvrige liv fritidsaktiviteter, venner, hjemme? Hvordan oplever eleverne understøttende? Hvordan oplever eleverne øget brug af bevægelse i skoledagen? Oplever eleverne bevægelse som Hvad laver I når I ikke er I skole? Hvilke forskellige ting laver man I en time? Hvilke forskellige ting laver man på flexdag? Hvordan bevæger man sig når man er I skole? Kan I give eksempler? 5

6 Pauser Læringsmålstyret Pædagoger i skolen Åben skole integreret i en? Har de en forståelse af hvad bevægelse kan bruges til? Hvordan oplever eleverne brug af pauser. Har de tilstrækkeligt med pauser? Hvad bruges pauserne til? Hvordan oplever eleverne læringsmålstyret? Har eleverne en idé om hvad der er i gang med at lære og hvorfor? Hvordan oplever eleverne at der er pædagoger i skolen? Opleves det som en integreret del af skolehverdagen? Opleves der samarbejde med lærerne (eller det modsatte)? Hvordan oplever eleverne åben skole? Hvorfor kan det være godt at bevæge sig når man er i skole? Hvad betyder det at have pause? Hvad er vigtigt ved pauserne? Hvad lære I i eks. fag / flexdag? Hvad er I ved at lære lige nu? Hvorfor er det godt at lære? Hvad ville det betyde hvis nogle af de pædagoger I måske kender fra klubberne var med i skolen? Hvad er ville være det gode ved det? Har I prøvet at det nogen gange er nogle andre voksne, end jeres lærere og pædagoger, som laver noget med jer i skolen? Hvad? 6

7 Lektiecafe Hvordan oplever eleverne lektier? Oplever de at have dem? Er det som forberedelse til eller træning? Hvorhenne? Hvordan var det? Hvad sker der hvis man ikke når alt det man skal lave i skolen? Hvad betyder det at have lektier? Hvor laver man dem? 7

8 Interviewguide UDSKOLING Tema Forskningsspørgsmål Interview/Inspirationsspørgsmål Noter Åbningsspørgsmål Hvad er opfattelsen af en god skoledag? Hvad er en god skoledag for jer? Brug evt. billedkort, så elverne kan stykke en dag sammen af forskellige elementer (der skal selvfølgelig være nogen der illustrere de forskellige Selv faciliteret snak En længere mere varierede skoledag Hvad forstår eleverne ved følgende elementer: Hvad betyder de hvordan kan de være gode hvordan er det ift. på jeres skole? Hvordan oplever eleverne at bruge mange timer i skolen? Oplever en eleverne at der er tilpas dynamik og variation i skoledagen til at de kan bevare energi, lyst til at lære og overskud sammen med kammeraterne? Hvad består en typisk skoledag af? Hvornår føles tiden lang, og hvornår føles det som om den går hurtigt? Hvad laver I når I ikke er I skole? elementer) Papkort med de forskellige elementer skrevet på lægges ud på bordet. Kan bruge billedkort til inspiration: hvilke af de her billeder passer på XXX? Osv. Bevægelse Hvad betyder mange timer i skolen, for elevernes øvrige liv fritidsaktiviteter, venner, hjemme? Hvordan oplever eleverne øget brug af bevægelse i skoledagen? Oplever eleverne bevægelse som integreret i en? Hvordan oplever I bevægelse i skolen? Kan I give eksempler? Hvorfor og hvornår kan det være 8

9 Har de en forståelse af hvad bevægelse kan bruges til? godt at bevæge sig når man er i skole? Understøttende Hvordan oplever eleverne understøttende? Hvilke forskellige ting laver man I en time? Pauser Hvordan oplever eleverne brug af pauser. Har de tilstrækkeligt med pauser? Hvilke forskellige ting laver man på flexdag? Hvad betyder det at have pause? Hvad er vigtigt ved pauserne? Læringsmålstyret Hvad bruges pauserne til? Hvordan oplever eleverne læringsmålstyret? Hvad lære I i eks. fag / flexdag? Pædagoger i skolen Har eleverne en idé om hvad der er i gang med at lære og hvorfor? Hvordan oplever eleverne at der er pædagoger i skolen? Hvad er I ved at lære lige nu? Hvorfor er det godt at lære? Hvad betyder det at have pædagogerne med i skolen? Opleves det som en integreret del af skolehverdagen? Hvad kan være det gode ved det? Åben skole Opleves der samarbejde med lærerne (eller det modsatte)? Hvordan oplever eleverne åben skole? Hvordan oplever I åben skole? Har I prøvet det? 9

10 Lektiecafe Hvordan oplever eleverne lektier? Oplever de at have dem? Er det som forberedelse til eller træning? Hvordan var det? Hvad sker der hvis man ikke når alt det man skal lave i skolen? Hvad betyder det at have lektier? Hvor laver man dem? 10

11 Interviewguide: MEDARBEJDERE Tema Forskningsspørgsmål Interview/Inspirationsspørgsmål Noter Åbningsspørgsmål Hvad er opfattelsen af en god skoledag? Hvad er en god skoledag for jer? Brug evt. billedkort, så deltagerne kan stykke en dag sammen af forskellige elementer (der skal selvfølgelig være nogen der illustrere de Selv faciliteret snak Hvad forstår eleverne ved følgende elementer: Hvad betyder de hvordan kan de være gode hvordan er det ift. på jeres skole? forskellige elementer) Papkort med de forskellige elementer skrevet på lægges ud på bordet. En længere mere varierede skoledag Hvordan oplever medarbejderne at eleverne bruger flere timer i skolen? Oplever en eleverne at der er tilpas dynamik og variation i skoledagen til at de kan bevare energi, lyst til at lære og overskud sammen med kammeraterne? Hvad består en typisk skoledag af? Hvornår oplever I at eleverne er på og hvornår er de ikke? Hvordan dynamik, variation og motivation understøttes? Kan bruge billedkort til inspiration: hvilke af de her billeder passer på XXX? Osv. Bevægelse Hvad betyder mange timer i skolen, for elevernes øvrige liv fritidsaktiviteter, venner, hjemme? Hvordan oplever medarbejderne øget brug af bevægelse i skoledagen? Hvordan arbejder I med bevægelse i skoledagen? Kan I give eksempler? 11

12 Understøttende Pauser Læringsmålstyret Oplever medarbejderne at bevægelse kan/er integreret i en? Har de en forståelse af hvad bevægelse kan bruges til? Hvordan oplever medarbejderne mulighederne for at arbejde med understøttende? Hvordan bruges understøttende i hhv. timer og på flexdage? Hvordan oplever medarbejderne brug af pauser. Har eleverne passende antal pauser? Hvad bruger eleverne pauserne til? Hvordan oplever medarbejderne læringsmålstyret? Har eleverne en idé om hvad der er i gang med at lære og hvorfor? Hvorfor og hvornår fungerer bevægelse godt? Hvordan bruges understøttende i timerne? Hvordan bruges understøttende på flexdagene? Hvad betyder det at have pause? Hvad er vigtigt ved pauserne? Oplever I at eleverne har en ide om hvad der er i gang med at lære og hvorfor/hvor de er på vej hen med det? Hvornår og hvordan fungere læringsmålstyret godt? Er der udfordringer ift. læringsmålstyret? 12

13 Pædagoger i skolen Åben skole Lektiecafe Hvordan oplever medarbejderne at der er pædagoger i skolen? Hvordan fungere samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Hvordan oplever medarbejderne åben skole? Hvordan ser medarbejdernes deres rolle ift. den åbne skole? Hvordan oplever medarbejderne brug af lektier? Er lektier et meningsfuldt koncept? Er det som forberedelse til eller træning? Hvad kunne hjælpe ift. evt. udfordringer? Hvad betyder det at have pædagogerne med i skolen? Hvornår og hvordan fungere det godt at have pædagoger i skolen? Hvad betyder det at arbejde med åben skole? Hvornår og hvordan fungere åben skole godt? Har I eksempler på gode forløb? Arbejder I med lektier i jeres klasser? Hvornår og hvordan fungere det godt at arbejde med lektier? Bruges det forberedende eller som træning eller andet? Hvordan hænger lektier sammen med fordybelse? 13

14 Interviewguide: FORÆLDRE Tema Forskningsspørgsmål Interview/Inspirationsspørgsmål Noter Åbningsspørgsmål Hvad er opfattelsen af en god skoledag? Hvad mener I er en god skoledag for jeres børn? Brug evt. billedkort, så deltagerne kan stykke en dag sammen af forskellige elementer (der skal selvfølgelig være nogen der illustrere de Selv faciliteret snak Hvad forstår deltagerne ved følgende elementer: Hvad betyder de hvordan kan de være gode hvordan er det ift. på jeres skole? forskellige elementer) Papkort med de forskellige elementer skrevet på lægges ud på bordet. En længere mere varierede skoledag Bevægelse Hvordan oplever forældrene e at eleverne bruger flere timer i skolen? Oplever forældrene at deres børn møder en tilpas dynamik og variation i skoledagen til at de kan bevare energi, lyst til at lære og overskud sammen med kammeraterne? Hvad betyder mange timer i skolen, for elevernes øvrige liv fritidsaktiviteter, venner, hjemme? Hvordan oplever forældrene øget brug af bevægelse i skoledagen? Hvad består en typisk skoledag af? Hvornår oplever I at jeres børn har haft en god eller en mindre god dag i skolen? Hvad betyder Hvad betyder flere timer i skolen, for elevernes øvrige liv fritidsaktiviteter, venner, hjemme? Hvordan oplever jeres børn bevægelse i skoledagen? Kan bruge billedkort til inspiration: hvilke af de her billeder passer på XXX? Osv. 14

15 Understøttende Oplever medarbejderne at bevægelse kan/er integreret i en? Har de en forståelse af hvad bevægelse kan bruges til? Hvordan oplever forældrene arbejdet med understøttende? Hvordan bruges understøttende i hhv. timer og på flexdage? Kan I give eksempler? Hvorfor og hvornår oplever I at bevægelse fungere godt? Hvad forstå I ved understøttende? Hvordan oplever I at understøttende bruges i timerne og på flexdagene? Pauser Læringsmålstyret Hvordan oplever forældrene brug af pauser. Har eleverne passende antal pauser? Hvad bruger eleverne pauserne til? Hvordan oplever forældrene læringsmålstyret? Har deres børn en idé om hvad der er i gang med at lære og hvorfor? Oplever I at jeres børn taler om pauser? Hvad er oplever jeres børn som vigtigt ved pauserne? Kan jeres børn fortælle om hvad der er i gang med at lære og hvorfor/hvor de er på vej hen med det? Har I en ide om hvad jeres børn er i gang med at lære og hvorfor? Hvordan får I evt. denne ide? 15

16 Pædagoger i skolen Åben skole Lektiecafe Hvordan oplever forældrene at der er pædagoger i skolen? Hvordan fungere samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Hvordan oplever forældrene åben skole? Hvordan ser medarbejdernes deres rolle ift. den åbne skole? Hvordan oplever forældrene brug af lektier? Er lektier et meningsfuldt koncept? Er det som forberedelse til eller træning? Hvordan oplever jeres børn at have pædagogerne med i skolen? Oplever I at der er sammenhæng i arbejdet med jeres børn mellem pædagoger og lærere? Hvad betyder det at arbejde med åben skole? Hvornår og hvordan fungere åben skole godt? Har I eksempler på gode forløb? Har I selv overvejet at byde ind eller ideer til den åbne skole? Oplever I at jeres børn arbejder med lektier? Hvornår og hvordan fungere det godt at arbejde med lektier? Laves de i skolen eller hjemme, eller slet ikke? Bruges det forberedende eller som træning eller andet? 16

Evaluering af år tre med folkeskolereformen

Evaluering af år tre med folkeskolereformen DRAGØR KOMMUNE Evaluering af år tre med folkeskolereformen Skoleåret 2016-2017 Skole- og Kulturafdelingen 07-06-2017 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1 METODE...1 GENSTANDSFELT...2 HELHEDSVURDERING...4

Læs mere

Evaluering af skolereformen

Evaluering af skolereformen DRAGØR KOMMUNE Evaluering af skolereformen Skoleåret 2015-2016 Skole- og kulturafdelingen 19-05-2016 Indhold INDLEDNING 3 METODE 3 GENSTANDSFELT 4 HELHEDSVURDERING 5 REFORMENS ELEMENTER 6 EN GOD SKOLEDAG

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet DRAGØR KOMMUNE Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet Skoleåret 2016-2017 Skole- og kulturafdelingen 01-09-2016 Indhold INDHOLD 2 INDLEDNING OG GENSTANDSFELT 3 METODE 3 AFGRÆNSNING 4 HELHEDSVURDERING

Læs mere

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to

Læs mere

Evaluering af folkeskolereformen

Evaluering af folkeskolereformen Evaluering af folkeskolereformen Det første halve år, hvor folkeskolereformen har været en realitet er ved at være gået. Med henblik på at evaluere og kvalitetssikre de politiske og pædagogiske beslutninger,

Læs mere

Sådan bruger vi lektier på Rønbækskolen R Ø N L E Æ K S K

Sådan bruger vi lektier på Rønbækskolen R Ø N L E Æ K S K Æ K S K O B L E N R Ø N Sådan bruger vi lektier på Rønbækskolen TIL FORÆLDRE MED BØRN PÅ RØNBÆKSKOLEN Lektier er en integreret del af skolens virksomhed og arbejdet med elevernes læring. Hensigten med

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen?

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Åben høring om bevægelse i folkeskolen Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 112

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse

SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse SFO & Klub Mål og indholdsbeskrivelse Revideret februar 2016 1 Indledning I 2009 blev lov om udarbejdelse af mål og indholdsbeskrivelser for SFO er en realitet, hvor formålet er at gøre det pædagogiske

Læs mere

TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN

TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN 1 TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at kl på pilen i

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

En Bindestreg - Juni 2014

En Bindestreg - Juni 2014 Skægkærskolen Sindingvej 15, 8600 Silkeborg Telefon: 89 70 26 00 / E-mail: cbv@silkeborg.dk En Bindestreg - Juni 2014 Særudgave i anledning af Skolereformen. Kære forældre. Denne udgave af Bindestregen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen

Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen Formål med samarbejdsværktøjet Dette samarbejdsværktøj har til formål at understøtte teamets samarbejde om elevernes personlige, sociale og praksisfaglige

Læs mere

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer: Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.

Læs mere

ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG

ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Visionen... 3 3. Formålet... 4 4. Succeskriterier... 4 5. Udviklingsgrundlaget...

Læs mere

Pædagoger: Vi er glade for samarbejdet med lærerne, men det halter med tiden til forberedelse

Pædagoger: Vi er glade for samarbejdet med lærerne, men det halter med tiden til forberedelse PRESSEMEDDELELSE OG ANALYSENOTAT HADERSLEV (DEL 1): August 2019 Pædagoger: Vi er glade for samarbejdet med lærerne, men det halter med tiden til forberedelse Den hidtil største kortlægning af pædagogers

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Vurdering og Handleplan

Vurdering og Handleplan Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at

Læs mere

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå Deltagere: Leder Hanne Pedersen, pædagog Kitti Lauritsen, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder med

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Totalrapport Svarprocent: 40,1% Antal besvarelser: Skolerapport

Totalrapport Svarprocent: 40,1% Antal besvarelser: Skolerapport FORÆLDRETILFREDSHED 2018 Totalrapport Svarprocent: 4% Antal besvarelser: 1.051 Skolerapport LÆSEVEJLEDNING I figuren vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018 Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder

Læs mere

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen 45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Interviewguide, skoleleder

Interviewguide, skoleleder Bilag 1 Interviewguides Interviewguide, skoleleder Forskningsspørgsmål Tema 1: Rammesætning Interviewspørgsmål Introduktion: Interviewet vil handle om Understøttende undervisning her på Bavnehøj skole

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Evaluering af skolereformen i Tårnby Kommune

Evaluering af skolereformen i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Evaluering af skolereformen i Tårnby Kommune Skoleåret 2014-2015 Udarbejdet af Line Holst, Elzebeth Wøhlk, Mia Lund Kongsbak & Line Hedegaard, Pædagogisk Udviklings Center. Marts 2015 Indhold

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen

Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Dato: 11. august 2016 KL har i maj/juni 2016 gennemført den femte undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger om omstillingen til en ny skole og opfølgning

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Hillerød Vest Skolen Hillerød Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Hillerød Vest Skolen Hillerød Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Hillerød Vest Skolen Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling

Læs mere

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Fælles forældremøde om

Fælles forældremøde om Fælles forældremøde om 2014 Mål: At forældrene går fra mødet med et klart billede af deres børns skole- og fritidsdag fra skoleåret 14/15 Dagsorden Velkomst og præsentation Kort rids over reformens indhold

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Evaluering af elektroniske læremidler

Evaluering af elektroniske læremidler Evaluering af elektroniske læremidler Evaluatorer: JM, AN Evalueringens genstandsfelt: Der evalueres på den enkelte lærers brug af elektroniske læreprogrammer samt den kvalitative vurdering af disse. Der

Læs mere

Elevernes oplevelse af skoledagen

Elevernes oplevelse af skoledagen Elevernes oplevelse af skoledagen Analyse fra EVA 2018 Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet Er undervisningen kedelig? Elever på mellemtrinnet tit/meget tit 26 % Elever i overbygningen tit/meget

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Vision, værdier og menneskesyn

Vision, værdier og menneskesyn Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen på Grundtvigsvej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 24

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen på Grundtvigsvej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 24 Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts 2017 Side 1 af 24 Folkeskolen Blandt respondenterne svarer 73 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse på

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Kommunikationsstrategi for skoleområdet

Kommunikationsstrategi for skoleområdet Kommunikationsstrategi for skoleområdet Udarbejdet af skoleafdelingen september 2014 Den brændende platform Historiefortælling om skolen i Dragør Folkeskolen er en af de mest betydningsfulde institutioner

Læs mere

Børnegruppeforløb de yngste børn. Et børnegruppeforløb fra start til slut

Børnegruppeforløb de yngste børn. Et børnegruppeforløb fra start til slut Børnegruppeforløb de yngste børn Her kommer en skabelon til et fuldt børnegruppeforløb på 8 gange af 1,5 til 2 timers varighed. Skabelonen skal ses som et bud på, hvordan et børnegruppeforløb kan skrues

Læs mere

VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE

VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE 1 VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE Vejledning Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at kl på pilen i nederste højre hjørne. Du bevæger dig frem

Læs mere

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016. NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 4. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002140-2 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan

Læs mere

sådan arbejder I med skolens digitale værdier

sådan arbejder I med skolens digitale værdier Vær digital sådan arbejder I med skolens digitale værdier Hvis du vil i gang med en proces, hvor I sætter skolens digitale kultur og elevernes digitale trivsel på dagsordenen, er det vigtigt, at du som

Læs mere

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Skolerapport Svarprocent: 78,4% Antal besvarelser: 395 Fælleshåbsskolen

Skolerapport Svarprocent: 78,4% Antal besvarelser: 395 Fælleshåbsskolen FORÆLDRETILFREDSHED 2019 Skolerapport Svarprocent: 78,4% Antal besvarelser: 395 Fælleshåbsskolen LÆSEVEJLEDNING I figuren vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere