Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Transkript

1 Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om status for indsatsen. Mål og rammer Målet med den åbne skole er at understøtte alle elevers læring og trivsel ved at skabe nye læringsrum, som er motiverende og varierede. Det skal ske med udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål. Eleverne skal opleve, at teori og praksis kobles, og at læringen bliver mere produktorienteret og virkelighedsnær. De lovgivningsmæssige rammer for den åbne skole er (i kort form): Den 10. marts 2015 Click here to enter text. Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/6 Skolerne skal indgå i et forpligtende gensidigt samarbejde med kommunale musikskoler og ungdomsskoler. Skolerne er forpligtet på at åbne sig mod det omgivende samfund for i højere grad at samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv samt ungdomsuddannelser. Skolerne kan desuden samarbejde med virksomheder. Samarbejdet skal - med udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål bidrage med pædagogisk værdi til både den fagopdelte og den understøttende undervisning, så der opnås størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring og trivsel og motivation for videre uddannelse. Det vil være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan samarbejdet med de eksterne aktører udmøntes i praksis indenfor de mål og rammer, der er besluttet politisk og indenfor de principper, som skolebestyrelsen fastsætter.

2 Aktuelle opmærksomhedspunkter Hvad vil vi med den åbne skole og hvilke strategiske overvejelser giver det anledning til? Har vi viden nok om, hvilke konkrete samarbejder vi kan etablere? Har vi viden nok om, hvilke samarbejder, der kan udvide og styrke elevernes læringsrum? Er det målene for fagene, vi vil have fokus på i samarbejderne? Er det elevernes alsidige udvikling? Er der bestemte samarbejdspartnere (idrætsforeninger, kulturinstitutioner, virksomheder etc.) vi vil have særligt fokus på, på skolen/på tværs af skoler? I hvilket omfang vil vi målrette bestemte samarbejder til bestemte trin, fx at samarbejde med virksomheder målrettes udskoling? Hvordan vil vi organisere og tilrettelægge den åbne skole? Hvilken balance ønsker vi mellem det centrale og decentrale? Hvordan vil vi rammesætte og understøtte fra forvaltningens side? Skal udvalgte folkeskoler eller ungdomsskoler, læringscentre, biblioteker etc. spille en koordinerende rolle? Vil vi have forløb, som lærere/pædagoger skal kunne hive ned fra hylden med et minimum af tilpasning? Vil vi have forløb, som udvikles hen ad vejen i samspil med lærere/pædagoger? Hvordan kan kommuner/skoler kommunikere om den åbne skole? Ved forældre, elever og samarbejdspartnere, hvad vi har fokus på i vores arbejdet med den åbne skole? Kender forældre, elever og samarbejdspartnere vores forventninger til dem i arbejdet med den åbne skole? Kommunikerer vi når der sker ændringer (nyt fokus, nye tiltag etc.) (procesinformation)? Udvalgte undersøgelsesresultater Dette afsnit præsenterer kort rammerne for den åbne skole samt hovedresultater om status for indsatsen, baseret på bl.a.: Deloittes rapport for Undervisningsministeriet januar 2014 (blandt 15 kommuner og 15 skoler) KL s spørgeskemaundersøgelse blandt forvaltningerne i oktober/november 2014 YouGovs undersøgelse for KL blandt forældre i folkeskolen gennemført i december

3 Rambølls undersøgelse for Rådet for Børns Læring af skolernes arbejde med bl.a. understøttende undervisning (spørgeskema blandt 408 skoleledere og casestudier på 7 skoler gennemført omkring årsskiftet 2014/15) Status for realisering Der er få kvantitative data omkring den åbne skole, men ud fra de få tilgængelige data og ud fra kvalitative undersøgelser, tegner der sig et billede og nogle tendenser: Kommunerne er i gang med at udvikle og gentænke samarbejdet med de eksterne som led i realiseringen af reformen. Der kommer løbende flere eksempler på læringsforløb udviklet i samarbejde med eksterne. Men det tager tid at implementere en stor reform, herunder måske særligt den åbne skole. Det er en stor kulturforandring for skoler, forvaltninger og det omgivende samfund. Alle parter skal åbne sig mere mod hinanden og tage nye skridt når det gælder indhold, organisering, roller og samarbejde. Kommunernes og skolernes udgangspunkter, vilkår og prioriteringer er forskellige. Nogle kommuner er langt med rammer, strategi og organisering af understøttende tiltag. Andre er i opstartsfasen. Nogle skoler har erfaring med at samarbejde med idræts-, kultur- og foreningsliv og/eller med erhvervslivet. Andre har ikke haft dette fokus. Nogle skoler har en stor variation af muligheder indenfor rækkevidde. Andre må starte mere fra bunden og opdyrke potentielle samarbejdspartnere. YouGovs undersøgelse blandt forældre fra december 2014 viser, at der er flere positive end negative forældre på langt de fleste parametre ift. reformen, men når det gælder den åbne skole og samarbejdet med eksterne er der lige mange positive og negative (23 pct.). Og 21 procent har ikke, efter reformen, oplevet ændringer i skolens samarbejde med eksterne. Omfang af samarbejde I KL s reformundersøgelse fra november 2014 svarer forvaltningerne på omfanget af samarbejde omkring den åbne skole udover det gensidigt forpligtende samarbejde med musikskoler og ungdomsskoler. 3

4 Kilde: KL s undersøgelse blandt kommuner. Resultaterne viser, at der i alle kommuner er skoler, der samarbejder med foreningsliv og ungdomsuddannelser og i næsten alle kommuner, er der skoler, der samarbejder med kulturinstitutioner og virksomheder. Der er flest skoler, som samarbejder med foreningsliv og kulturinstitutioner. 61 kommuner svarer, at alle eller over halvdelen af skolerne har samarbejde med foreningsliv. 48 kommuner svarer, at alle eller over halvdelen af skolerne har samarbejde med kulturinstitutioner. Samarbejde med ungdomsuddannelser og virksomheder er lidt mindre udbredt. Her svarer 32 kommuner, at alle eller over halvdelen af skolerne har samarbejde med ungdomsuddannelser og 29 kommuner svarer, at alle eller over halvdelen af skolerne har samarbejde med virksomheder. Rambølls undersøgelse af den understøttende undervisning viser, at på 15 pct. af skolerne spiller eksterne aktører en central rolle. Dette tal giver ikke det fulde billede af samarbejdet med eksterne, da eksterne også kan indgå i den fagopdelte undervisning. Inspiration og praksiseksempler: Materialer fra UVM, KL, Deloitte, EVA, m.fl. beskriver bl.a. eksempler på læringsforløb udviklet i samarbejde med eksterne. Der kommer løbende flere eksempler. Der er desuden inspirationsmaterialer på vej fra KL, UVM m.fl. Organisering og tilrettelæggelse Der findes ikke pt. et samlet overblik over kommunernes organisering af den åbne skole. I Deloittes rapport om den åbne skole identificeres to mo- 4

5 deller for organisering; en central, hvor forvaltningen spiller en rolle i at formidle og organisere samarbejdet med eksterne og en decentral model, hvor samarbejdet med eksterne alene er op til skolerne. Rapporten konkluderer, at der er behov for øget involvering af og understøttelse fra forvaltningen i de kommuner, hvor samarbejderne er organiseret decentralt. De åbne besvarelser i KL s forvaltningsundersøgelse giver en pejling på, hvordan der arbejdes med organisering og tilrettelæggelse. Mange forvaltninger nævner, at man arbejder med en eller flere centrale organisatoriske tiltag, som har til formål at understøtte skolernes arbejde. Det gælder: 1. Central koordinator 3. Portaler/ idébanker 2. Samarbejdsaftaler 4. Processer/ møder 1. Central koordinator: Ansættelse af playmaker, matchmaker etc. Nogle steder kombineret med ambassadører på skoler. 2. Samarbejdsaftaler: Forvaltninger udarbejder skabeloner for samarbejdsaftaler 3. Portaler, idébanker videndeling for lærere, pædagoger og eksterne. 4. Processer/møder. Opdyrke samarbejdsrelationer. Der nævnes bazarer, speeddating, matchmaking, inspirationsmøder m.v. En del kommuner angiver, at det er op til skolerne selv at tilrettelægge og at der ikke er iværksat nye tiltag, fordi det ikke er prioriteret endnu. Enkelte svarer, at man i forvejen havde et udbredt samarbejde med eksterne, og at man pt. fortsætter i det spor. Fokus og udfordringer I de åbne besvarelser i KL s forvaltningsundersøgelse tegner der sig to fokusområder i den kommende tid i forhold til den åbne skole. Det ene hovedfokus er læring/fælles mål og samarbejdet om at udvikle læringsforløb: Hvordan arbejdes der med målstyret læring og hvordan sikres det, at læringen tager udgangspunkt i folkeskolens formål og målene for fagene? Hvordan udvikles læringsforløb og hvordan sikrer man, at de eksterne aktører bliver bekendt med de faglige mål og tilrettelægger deres medvirken i forhold hertil? 5

6 Det andet er fortsat udvikling af organisering og understøttelse af arbejdet. Der arbejdes generelt i en mere struktureret/formaliseret retning og der er fokus på strategiudvikling og vidensdeling. Det er KL s billede, at mange kommuner er søgende i forhold til strategiudviklingen og hvordan forvaltningen bedst kan understøtte skolerne og organisere samarbejdet så det bliver bæredygtigt. Der nævnes også en række andre fokusområder og udfordringer i KL s undersøgelse og disse kan delvist genfindes i bl.a. Deloittes rapport om den åbne skole: Håndtering af samarbejde med meget forskellige aktører (fra frivillige over virksomheder og til andre fagprofessionelle) Forskellige interesser, prioriteringer og forskellige forventninger til samarbejdet (læring vs. flere medlemmer, flere kunder) Rollefordeling (fx hvilken rolle har læreren?) Finansiering (dels befordring af elever, dels om kommunerne kan og vil betale for de eksternes medvirken) Praktiske og juridiske forhold (udstyr, faciliteter, forsikring, indhentning af tilladelse fra forældre, børneattester m.v.). 6