PRIORITETSPLAN FOR SYSTEMYDELSER

Transkript

1 PRIORITETSPLAN FOR SYSTEMYDELSER

2 Prioritetsplan for Systemydelser /10 INDHOLD 1. Forkortelser Indledning, formål og kontekst Energinets principper for systemydelser Den øgede internationalisering Prioritetsplan for systemydelsesområdet Implementeringstiltag som følge af kommende europæisk lovgivning Etablering af fælleseuropæiske markedsplatforme Standardprodukter til balancering af det europæiske elsystem Harmonisering af ubalanceafregning Harmonisering af prissætning af energi i balancemarkederne Kommende aftaler om LFC-blokområder og deling af reserver Offentliggørelse af information Nationalt initierede initiativer Aktørernes ønskede initiativer Energinets initiativer Opsummering af initiativer Fremtidigt samarbejde... 9

3 Prioritetsplan for Systemydelser /10 1. Forkortelser afrr: GLEB: LFC: MARI: mfrr: NBC: PICASSO: RR: SOGL: TERRE: GCT: Automatic Frequency Restoration Reserve Guideline on Electricity Balancing Load Frequency Control Manually Activated Reserves Initiative Manual Frequency Restoration Reserve Nordic Balancing Concept Platform for the International Coordination of the automatic Frequency Restoration Process and Stable Operation Replacement Reserve System Operation Guideline Trans European Replacement Reserves Exchange Gate Closure Time

4 Prioritetsplan for Systemydelser /10 2. Indledning, formål og kontekst I andet halvår af 2017 offentliggjorde Energinet sin koncernstrategi for under overskriften "Energi over grænser" 1. I forlængelse af denne strategi har Energinet valgt at udarbejde en prioritetsplan for systemydelser for samme periode Formålet er at give de danske markedsaktører og andre interessenter en indikation af den ønskede retning og Energinets prioritering af opgaver inden for systemydelsesområdet frem mod Energinet afholdt i den forbindelse en workshop den 17. november 2017 (herefter workshoppen), hvor de danske markedsaktører og andre interessenter var indbudt til at give deres input. Input fra de fremmødte er herefter blevet behandlet internt i afdelingen for Systemydelser og sammenholdt med Energinets overordnede prioriteringer, hvorefter de er blevet brugt som udgangspunkt for systemydelsesområdets nuværende prioriteringer i perioden Prioriteringerne skal ses i lyset af at leve op til Energinets tre overordnede løfter til det danske samfund: Høj forsyningssikkerhed Effektiv omstilling Sundt investeringsklima 2.1 Energinets principper for systemydelser Energinets mål er at sikre velfungerende internationale markeder for indkøb af systemydelser og dermed muliggøre afsætning for danske aktører og samtidig sikre adgang til de nødvendige ressourcer. Energinet mener stadig, at internationale markeder for systemydelser er den mest effektive måde at sikre en høj forsyningssikkerhed på, samtidig med at det giver de lavest mulige samfundsøkonomiske omkostninger. I den tidligere strategi for Systemydelser var der fokus på internationalisering, konkurrence og transparens 2. For den kommende periode vil det fortsat være de samme overordnede emner, der gør sig gældende. Dog vil der i den kommende periode være et ekstra fokus på internationaliseringen som en klar konsekvens af den forestående implementering af en lang række europæiske rammer og regler. I forlængelse af den fortsat øgede internationalisering er det derfor vigtigt med en skarp og rigtig prioritering, for at Energinet bedst muligt kan sikre dansk indflydelse, der hvor det er vigtigst, og der hvor der er størst mulighed for det. 2.2 Den øgede internationalisering Fremtidens overordnede regler for internationale markeder for systemydelser vil i høj grad blive defineret i en europæisk lovgivningsmæssig ramme gennem implementeringen af en lang række netregler 3. For internationale markeder for systemydelser vil det i høj grad blive netreglerne for henholdsvis Electricity Balancing Guideline 4 (GLEB) og System Operation Guideline 5 (SOGL), der vil være et ekstra fokus på frem mod 2023, hvor de sidste implementeringstiltag som udgangspunkt skal være defineret. Disse netregler udstikker de overordnede lovgivningsmæssige rammer, og det er herefter op til de enkelte landes TSO'er at komme med forslag til den egentlige implementering, der efterfølgende skal godkendes af de relevante europæiske regulatorer. Det er netop i udarbejdelsen af disse metoder og den efterfølgende implementering, at Energinet i de kommende år får en stor opgave i at sikre den ønskede indflydelse. Energinet bruger På engelsk: Network Codes

5 Prioritetsplan for Systemydelser /10 derfor mange ressourcer på at deltage i internationale samarbejdsfora for på den måde at sikre den ønskede indflydelse. Denne indsats vil blive opretholdt og styrket frem mod Fælles for implementeringen af netreglerne er, at de efterfølgende konkrete implementeringsforslag vil blive behandlet i fælleseuropæiske høringer og godkendelser. Derved ændrer det sig fra den nationale godkendelsesproces, vi kender i dag. Danmark er et lille land med begrænset antal stemmer i de afgørende afstemninger, og fremadrettet bliver det i højere grad vigtigt at være tidligt ude for at kunne præge og påvirke de konkrete implementeringstiltag, hvilket fordrer en tæt dialog mellem Energinet og de danske markedsaktører. I de kommende år ser Energinet derfor en stor opgave i at sikre, at implementeringen af netreglerne for så vidt muligt er i overensstemmelse med danske interesser. 3. Prioritetsplan for systemydelsesområdet Prioritetsplanen for Systemydelser tager udgangspunkt i en række kendte initiativer som følge af kommende europæisk lovgivning (netregler), daglige driftsopgaver, samt en række nationalt prioriterede initiativer. Prioriteringen af initiativerne er udarbejdet af Energinet med input fra de danske markedsaktører og interessenter. Herunder følger en gruppering af de emner, Energinet har valgt som de vigtigste opgaver og initiativer frem mod Energinet har efter bedste evne forsøgt at fremstille aktørernes holdninger og prioriteringer. For hvert afsnit vil uddrag af aktørernes synspunkter fra workshoppen således fremgå i samspil med Energinets holdning og argumentation. 3.1 Implementeringstiltag som følge af kommende europæisk lovgivning GLEB og SOGL trådte i kraft i slutningen af 2017, hvilket vil sige, at der nu følger 4-5 år med udarbejdelse af de endelige detaljer og implementeringstiltag, som det er beskrevet i netreglerne. Mange af implementeringstiltagene har deadlines, og det er derfor vigtigt, at Energinet tager stilling til, hvilke implementeringstiltag der bør prioriteres og gives den største indsats i de kommende år i forhold til øvrige opgaver Etablering af fælleseuropæiske markedsplatforme Som en konsekvens af etableringen af fælleseuropæiske markedsplatforme for udveksling af balanceringsenergi vil det fremadrettet blive muligt at konkurrere med markedsaktører på tværs af landegrænser inden for EU. De fremtidige platforme vil være baseret på en TSO-TSO model, hvilket betyder, at de enkelte landes markedsaktører stadig kun vil skulle kommunikere med deres lokale TSO. Helt konkret vil de kommende platforme for aktivering af energi omhandle (1) RR-reserver, hvor TERRE-projektet er ansvarlig for at levere og idriftsætte platformen (2) mfrr-reserver, hvor MARI-projektet er ansvarlig (3) afrr-reserver, hvor PICASSO-projektet er ansvarlig og (4) udligning af ubalancer gennem netting, hvor IGCC-projektet er ansvarligt. De danske markedsaktører gav på workshoppen blandt andet udtryk for, at det er vigtigt at få hul igennem til udlandet, og at etableringen af de kommende EU-platforme sker gennem en pragmatisk implementeringsproces. Derudover blev der givet udtryk for, at volumen i disse kommende markeder er vigtigere end selve prisen. Aktørerne gav ligeledes udtryk for, at det i højere grad handler om de forskellige standardprodukters samspil, mere end det handler om det enkelte standardprodukts karakteristika. Energinet er enige i aktørernes betragtninger og vil frem mod 2020 prioritere at være involveret i implementeringen af ovenfor nævnte EU-platforme for aktivering af energi. RR-projektet vil for nuværende følges fra sidelinjen, da Danmark

6 Prioritetsplan for Systemydelser /10 ikke anvender denne type reserver i dag og derved ikke på nuværende tidspunkt har brug for at præge udviklingen i samme grad. Energinet er allerede en del af IGCC-platformen, og her vil fokus derfor primært være den fortsatte drift Standardprodukter til balancering af det europæiske elsystem I tæt sammenspil med etableringen af de fælles europæiske markedsplatforme for udveksling af balanceringsenergi skal der senest et år efter ikrafttrædelsen af GLEB foreligge et forslag til definition af standardprodukter for henholdsvis RR (TERRE), afrr (PICASSO) og mfrr (MARI). Grundlæggende handler det om, at aktørerne i Europa skal kunne konkurrere på en fælleseuropæisk markedsplatform, og det kræver derfor ensartede produkter. I dag benyttes mange forskellige produkter, og det er derfor en udfordrende opgave at designe et enkelt produkt for henholdsvis RR, afrr og mfrr. Aktørerne gav på workshoppen blandt andet udtryk for, at det er vigtigt at fastholde puljemuligheder på tværs af teknologier, da det er det, danske aktører er gode til. Asymmetriske produkter er klart at foretrække for aktørerne, da dette skaber størst mulig fleksibilitet. Derudover blev det nævnt, at aktiveringstid er et vigtigt element, da visse typer af anlæg reagerer hurtigere end andre, og derved kan aktiveringstid have indflydelse på udbuddet. Generelt set blev der givet udtryk for, at så få regler som muligt vil give det største udbud. Aktørernes input var, at Energinet bør kæmpe for at få så mange af de nuværende danske kriterier med over i de kommende fælleseuropæiske standardprodukter. Omvendt var der blandt aktørerne også en holdning til, at sammenhængen mellem standardprodukterne og en fair konkurrence mellem de deltagende parter er vigtigere end de specifikke produktkriterier. Arbejdet med standardprodukter ligger i forlængelse af arbejdet med designet af de europæiske markedsplatforme, som Energinet allerede prioriterer højt. Energinet vurderer, at den største opgave ligger i at sikre, at de kommende standardprodukter er brede nok til, at aktørerne i de enkelte lande kan leve op til kravene, så det ikke går ud over likviditeten i markederne. Samtidig skal produkterne sikre, at TSO'erne kan opretholde deres forpligtelse med at genetablere balancen inden for 15 minutter. Baseret på aktørernes input vurderer Energinet ligeledes, at arbejdet med at sikre sammenhæng mellem de forskellige markedsplatforme er vigtigere end selve definitionen af de enkelte standardprodukter; eksempelvis sammenhængen mellem leveringstidspunkt for et produkt og GTC for et andet produkt Harmonisering af ubalanceafregning Ifølge GLEB skal ubalanceafregningsperioden i udgangspunktet være harmoniseret til 15 minutter i hele EU senest tre år efter ikrafttrædelsen. Som udgangspunkt skal der benyttes en et-pris-model. Der kan dog søges om dispensation til at benytte en to-pris-model, som vi kender det for produktion i Danmark i dag. Senest et år efter ikrafttrædelse af GLEB skal alle TSO'er i fællesskab have udviklet et harmoniseringsforslag til, hvordan ubalancer skal beregnes, justeres og prissættes. På workshoppen gav aktørerne blandt andet udtryk for, at harmonisering af ubalanceafregning er et vigtig element i forhold til udbuddet, idet hårdere straffe kan give incitament til en mere konservativ budstrategi. Derudover blev det fremført, at den danske metode, som vi kender den i dag, hvor det er tilladt at fejle, er den mest omkostningseffektive. Med den danske model er der en 1:1 sammenhæng mellem prisen for den leverede balanceringsenergi og prisen for ubalancen. Det skaber en høj grad af transparens, og aktørerne pointerede, at Energinet bør have disse overvejelser med i det kommende arbejde.

7 Prioritetsplan for Systemydelser /10 Energinet er enig i aktørernes perspektiver og har fokus på at skabe en pragmatisk harmonisering, hvor der fra Energinets side ikke er noget ønske om, at ubalanceafregningen pålægges yderligere omkostninger end den omkostning, der har været til at genoprette balancen i systemet Harmonisering af prissætning af energi i balancemarkederne Som udgangspunkt kræver GLEB, at TSO'erne senest et år efter ikrafttrædelse foreslår en model for, hvordan prissætning af balanceringsenergi for henholdsvis afrr, mfrr og RR skal afregnes. Derudover skal der tages stilling til, hvordan bud, aktiveret af andre årsager end balancering, påvirker prisen. Metoden skal også definere en pris for brug af overførselskapacitet mellem prisområder, der afspejler flaskehalse og er baseret på balanceenergipriserne. Metoden skal være gældende for prissætning af alle standardprodukter. På workshoppen gav aktørerne blandt andet udtryk for, at prisen bør afspejle den reelle værdi i markedet med andre ord, ingen fast pris. Der er hos de danske aktører således ingen tvivl om, at der bør være Cross Border Marginal Pricing. Ligeledes blev der af aktørerne givet udtryk for vigtigheden af at kunne indgive frivillige bud. Det vil give større afsætningsmuligheder for aktørerne kombineret med en billigere balancering af egen portefølje via regulerkraftmarkedet. Energinet er enige i aktørernes betragtninger, og vi vil gennem engagementet i de europæiske projekter arbejde for, at prissætning sker på baggrund af Cross Border Marginal Pricing Kommende aftaler om LFC-blokområder og deling af reserver Ifølge SOGL skal LFC-blokstrukturen være fastsat senest fire måneder efter ikrafttrædelse, og et endeligt forslag til blokaftale skal være klar til regulatorgodkendelse senest et år efter ikrafttrædelsen. DK1 vil også fremadrettet være en del af den tyske kontrolblok. Ligeledes i DK2, hvor det nye nordiske balanceringskoncept (NBC) medfører, at DK2 bliver del af den nordiske blok og selvstændigt LFC-område. Rammerne for reserver og herunder muligheder for deling og markedsbaseret udveksling vil blive ændret. På workshoppen gav aktørerne udtryk for, at det, i deres optik, er TSO'ens opgave at få aftalerne på plads, og derfor har det lav prioritet for dem. Dog anerkendte aktørerne, at den valgte model for reservation af kapacitet vil kunne få betydning for den kommercielle handel. Aktørerne gav dernæst udtryk for, at den kommercielle handel ikke må lide last. For Energinet er dette punkt vigtigt, da det kommer til at få stor betydning for specielt den fremtidige dimensionering af reserver. Energinet vil derfor i den kommende periode prioritere denne opgave højt, på trods af at aktørerne anser den for mindre vigtig Offentliggørelse af information GLEB foreskriver, hvilke informationer TSO'erne skal offentligøre til markedet. Det drejer sig blandt andet om bud (anonymiseret), som er sendt til de fælles europæiske markedsplatforme og mængden af aktiveringer. Aktørerne gav på workshoppen udtryk for, at opgaven vedrørende offentliggørelse af information har relativt lav prioritet, fordi Energinet i dag offentliggør data på tilfredsstillende vis. For aktørerne er det ikke vigtigt, hvorvidt det er en halv eller en hel time efter driftstimen. Energinet har noteret dette, og derfor har det ikke høj prioritet i den kommende periode. Energinet vil arbejde for at opretholde det nuværende niveau.

8 Prioritetsplan for Systemydelser / Nationalt initierede initiativer Ved siden af de mange implementeringsprojekter, som følger af kommende europæisk lovgivning, herunder ikrafttrædelsen af diverse netregler (GLEB, SOGL m.v.), har Energinet inden for systemydelsesområdet en række nationalt initierede projekter, der frem mod 2020 ligeledes vil blive prioriteret. Herudover fik aktørerne på workshoppen mulighed for at komme med input til opgaver og projekter Aktørernes ønskede initiativer Aktørerne gjorde på workshoppen blandt andet opmærksom på, at de ser en udfordring i forhold til forsyningssikkerheden, når grundbeløbet udløber, og at de har brug for en klar udmelding fra Energinet omkring, hvad kapacitetsbehovet er fremadrettet. Derudover var der et ønske om at få hævet prisloftet, samt at kompensationsmodellen for systembærende egenskaber færdiggøres. Det blev ligeledes pointeret, at aktørerne fortsat ønsker, at der arbejdes for at afskaffe effektubalanceafregningen samt en ny model for prisfastsættelse i forbindelse med specialregulering. Energinet har valgt ikke at prioritere opgaven vedrørende afskaffelse af effektubalanceafregningen. Dette baseres på, at modellen forventes at blive udfaset efter implementeringen af 15 minutters tidsopløsning. Der er et væsentligt ressourceforbrug og en lang tidshorisont forbundet med at ændre den nuværende metode, hvorfor Energinet mener, at værdien af at prioritere denne opgave er minimal. Energinet prioriterer opgaven om bedre rammer for specialregulering. Denne opgave skal dog ses i sammenhæng med den europæiske platform for mfrr, hvor der i øjeblikket arbejdes med at inkorporere afregning af mfrr anvendt til andet end balanceringsformål. Det skal således vurderes, i hvor høj grad problematikken vedrørende prissignaler og transparens i forbindelse med specialregulering automatisk løses gennem den fælleseuropæiske platform for mfrr Energinets initiativer Energinet vil i den kommende periode blandt andet have fokus på: (1) etablering af nordisk afrr-marked (2) model for manuelle reserver i Østdanmark (DK2) efter 2020 (3) etablering og idriftsættelse af Kriegers Flak-, Cobra- og Viking Linkudlandsforbindelser (4) Vestdanmark (DK1) skal på sigt med i det fælles FCR-indkøb på kontinentet (5) Higher Time Resolution projekt i Norden og (6) godkendelse af kompensationsmodel for Systembærende egenskaber og videreudvikling af modellen. Der er således fin overensstemmelse mellem opgaver, som Energinet allerede har prioriteret og opgaver, som aktørerne finder vigtige. Derudover varetager Energinet dagligt en række ad hoc- og driftsopgaver inden for systemydelsesområdet. Det er vigtige opgaver, der skaber en værdi for de danske markedsaktører og Energinet. Det omhandler blandt andet markedsovervågning og håndtering af diverse ad hoc-henvendelser fra markedsaktørerne. Energinet vurderer, at det er vigtigt at holde fast i denne indsats, og vi vil i den kommende periode fortsat prioritere ressourcer til disse områder. 3.3 Opsummering af initiativer Baseret på en diskussion af aktørernes input og Energinets egen holdning, har Energinet udvalgt de initiativer, der vil være særligt fokus på i Enkelte initiativer vil ikke blive prioriteret, enten fordi det vurderes, at værdiskabelsen ikke vil være særlig stor, eller fordi det påvirkes af andre initiativer. Prioriteringen er foretaget på baggrund af Energinets nuværende viden, men i tilfælde af ny viden eller større ændringer kan en opdatering blive nødvendig. Energinet vil løbende informere i tilfælde af behov for opdatering.

9 Prioritetsplan for Systemydelser /10 Figur 1 Oversigt over prioriterede opgaver. Mørkegrønt område = prioriterede opgaver, lysegrønt område = nedprioriterede opgaver 4. Fremtidigt samarbejde Der er i dag et godt og solidt samarbejde mellem Energinet, de danske markedsaktører og andre interessenter, hvor formelt samarbejde er organiseret i en række forskellige fora, herunder fx Elaktørforum og Detailmarkedsforum. Derudover afholder Energinet aktørarbejdsgruppemøder for systemydelser 3-4 gange årligt, som primært henvender sig til markedsaktører, der er engageret i markedet for systemydelser. Herunder bliver der efter behov nedsat specialiserede arbejdsgrupper, der behandler afgrænsede emner inden for udvikling af systemydelsesområdet. Der afholdes ligeledes bilaterale dialogmøder ved behov. Generelt set er Energinet og de danske markedsaktører enige om, at der i dag er et godt samarbejdssetup, der grundlæggende fungerer tilfredsstillende. Aktørerne sætter pris på aktørinvolvering, en pragmatisk tilgang til tingene og at der er åbenhed og transparens. Aktørerne gav dog på workshoppen blandt andet udtryk for, at de specialiserede arbejdsgrupper har brug for et mere konkret mandat til at drage konklusioner på baggrund af gruppernes arbejde. I de kommende år vil der fortsat være mere information fra EU, der skal behandles. De danske aktører gav udtryk for, at der kommer så meget information fra EU, at det er umuligt for dem at nå at gå igennem og tage stilling til, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Aktørerne fremførte dernæst, at Energinet gerne må gøre opmærksom på og videreformidle vigtige budskaber i den generelle informationsstrøm fra EU, men at det ikke er ideelt, at Energinet sorterer i informationen for aktørerne. Dette må være op til brancheorganisationerne og aktørerne selv. Energinet vil derfor fortsat prioritere en høj grad af tilgængelighed og transparens i de ting, der arbejdes med. Energinet vil forsøge at vejlede aktørerne på bedst mulig vis, når det drejer sig om aktørernes engagement i det europæiske arbejde. Det er dog væsentligt at bemærke, at aktørindflydelse også kræver aktørdeltagelse måske gennem brancheorganisationerne, men Energinet ønsker også en direkte deltagelse ved aktørerne i forbindelse med eksempelvis høringer.

10 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia CVR-nr Forfatter: JJB/DGR Dato: 23. januar 2018