AKTØRARBEJDSGRUPPEMØDE DEN 1. FEBRUAR 2018

Transkript

1 1/8 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia REFERAT CVR-nr AKTØRARBEJDSGRUPPEMØDE DEN 1. FEBRUAR 2018 Tid: Den 1. februar 2018 kl Sted: Energinet, Erritsø Dato: 2. februar 2018 Forfatter: LKB/LKB Deltagere: Torben Marius Gregersen, Makeen Energy Jakob Petersen, Fjernvarme Fyn Christian Dahl Winther, Dansk Energi Nina Detlefsen, Dansk Fjernvarme Søren Rygaard, NEAS Energy Jacob Skovsby Toft, Markedskraft Hans Jakobsen, Energi Danmark Anders Houmøller, FSE Jakob Bendixen, Danske Commodities Jonas Holmgren, Vattenfall Henrik Lunde, Roulunds Energy Mikkel Vandborg Hesselbæk, Aalborg Forsyning Anne Nielsen, Energinet André Bryde Alnor, Energinet Jonas Peter Hasselbom Jacobsen, Energinet Asger Grønlund Arnklit, Energinet Henning Parbo, Energinet Max Ejvind Nitschke, Energinet Peter Markussen, Energinet Line Kamp Brauner, Energinet Dagsorden: Velkomst og præsentation af agenda Til aktørarbejdsgruppemødet er der deltagelse af nogle nye ansigter. Der laves en hurtig præsentation rundt om bordet. Velkommen ved Peter Markussen Peter Markussen byder velkommen og informerer om nedenstående emner: Hændelse 24. december 2017: Peter Markussen forklarer kort problematikkerne omkring pludseligt stort balanceringsbehov den 24. december 2017 og at vi er i gang med at kigge nærmere på det, da der er mange forskellige aspekter, der skal undersøges. Vi vil behandle casen mere indgående på næste aktørmøde.

2 2/8 Indkøb af afrr i DK1: Der er stadig en SK4 reservation. Sagen ligger hos Energiklagenævnet. Der har været en del korrespondance, men den er overstået og vi afventer en beslutning fra Energiklagenævnet. Energinet glæder sig til en afklaring og forventer med afgørelsen, at der kommer klarere rammer at agere ud fra i fremtiden. Aktør spørger om det er rigtigt forstået, at vi ikke vil lave sådanne aftaler i fremtiden. Energinet bekræfter, at der vil skulle anvendes dynamiske reservationer i fremtiden. Aktør spørger til Energinets parathed i tilfælde af ophævelse af reservation. Energinet meddeler, at der er en plan klar, og at der vil blive indkøbt på månedsbasis. Elforsyningsloven: Elforsyningsloven er under revision og et første ændringsforslag har været i høring. Energinet har responderet på høringen. Bl.a. mere tydeligt ansvar for fastsættelse af forsyningssikkerhed, netværkskoder kommer til at overtage hjemmel for beordringer. Ny lov vil sætte nye rammer for kompensation og så vidt muligt markedsbaserede rammer. Aktør mener at markedsbaseret er et krav og ikke blot en mulighed i den kommende Elforsyningslov. Kompensationsmodel for Systembærende egenskaber: Høring afsluttet og nu sendes et høringsnotat til Energitilsynet, der har maksimalt 7 måneders behandlingstid. Indførelse af 5 MW bud: Anvendelse af 5 MW bud er gået i luften. Aktør kommenterer, at alle svar på høring ønskede helt ned på 1 MW og spørger om årsagen til størrelsen på 5 MW, og om der er en plan om at sænke til 1 MW. Energinet svarer at 5 MW er for at få flere aktører på banen. Energinet og øvrige nordiske TSO er vil gerne se resultatet af om 5 MW bud har forøget antallet af bud før der tages stilling til om det synes nødvendigt at sænke budstørrelsen yderligere. Aktør kommenterer med, at lavere budstørrelse vil give en pænere priskurve, da priserne på buddene bliver mere retvisende. Aktører angiver ønske om, at der kan indmeldes regulerkraftbud med én decimal svarende til indmeldingen af manuelle reserver. Energinet noterer sig dette og vil forsøge at implementere dette. Spørgsmål til driften: Det er desværre ikke muligt at have et punkt på agendaen med spørgsmål til driften, da de har områdedag og derfor alle er utilgængelige. Energinet forventer at fastholde punktet med mulighed for spørgsmål til driften på de kommende møder. En aktør spørger ind til modhandelsregler på den tyske grænse som følge af øget kapacitet. Energinet svarer, at det ikke er på agendaen, da det bliver behandlet i selvstændige workshops. Der er formuleret en række anbefalinger og der skal træffes valg i løbet af marts Forslaget til model vil blive sendt i høring medio februar. Energinet siger, at der vil blive orienteret herom på næste møde, hvis ikke der i anden sammenhæng orienteres før. Det kan eventuelt være et punkt på næste mødes agenda. Status fra de nordiske og europæiske projekter Under et samlet punkt på dagsordenen bliver der orienteret og givet en kort status på de nordiske og europæiske projekter. Blok- og synkronaftaler ved Peter Markussen Jævnfør præsentationsmateriale gives der en kort introduktion til indholdet i synkron- og blokaftaler. Der gives herudover en status på processen og fremdriften i det nordiske henholdsvis det kontinentaleuropæiske arbejde. Det vil formentlig være muligt at komme de konkrete aftaler nærmere på næste aktørarbejdsgruppemøde. En aktør udtrykker frygt for, at danske aktører ikke kan sælge FCR fra termiske anlæg, fordi kravene bliver tilpasset levering fra vandkraftværker.

3 3/8 En anden aktør bekræfter at der er et krav fra EU om en vis grad af harmonisering, men ikke gennemgribende, så det er muligt at opretholde betingelser i et område så både termisk og hydro kan levere FCR. PMR bekræfter at det også er det Energinet sigter imod,. Energinet fremlægger en oversigt over fremtidige høringer og kommende deadlines. En aktør spørger, om Energinet er med i TERRE. Energinet bekræfter dette. En aktør opfordrer til og anbefaler deltagelse i høringer, da det giver god indflydelse i forhold til Danmarks størrelse. Aktørerne sætter pris på læsevejledningerne i forbindelse med høringerne. FCR med kontinentet ved Jonas Peter Hasselbom Jacobsen Energinet giver en kort status på arbejdet vedr. FCR mod Kontinentet. FCR markedssamarbejdet er frivilligt i forhold til GLEB. Der fremlægges en forventet tidslinje, hvor der grundet manglende mulighed for at søge dispensation for GLEB artikel 34, skal indlægges et ekstra step på vejen (punkt D og E i præsentationsmaterialet). Energinet minder om, at der er en høring i gang, der slutter den 15. februar 2018, og opfordrer til at alle indgiver høringsvar. En aktør kommenterer, at der er fire deadlines, som medfører fire ændringer for aktørerne, på fire forskellige tidspunkter. Det er for meget og for dyrt for aktørerne. Aktørerne ønsker at man i stedet rykker ting, så ændringerne er sammenfaldende. Energinet er opmærksom på problemet. En aktør kommenterer, at der i høringsdokumentet står, at DK1 kommer med senest i slutningen af hvornår er det? Energinet svarer, at vi afventer tysk godkendelse af deltagelse og derefter Energitilsynets behandlingstid. Især nu hvor de skal flytte. En aktør foreslår at gå til Energitilsynet allerede nu. Energinet bekræfter og informerer om, at man allerede er i dialog med tilsynet. I forhold til tidslinjen er den 26. november 2018 således ikke nødvendigvis den dag, hvor DK1 kommer med. PICASSO ved Max Ejvind Nitschke Der gives en kort status på PICASSO-projektet, der omhandler en fælles europæisk platform for aktivering af afrr. Aktuelt arbejdes der på bearbejdning af høringsresultater og der informeres om, at der skal ligge en køreplan klar for platformen senest den 18. december 2018 (1 år efter GLEB er trådt i kraft). En aktør spørger til, om høringsanalysen bliver offentlig? Det forventer Energinet, og Energinet vil gøre opmærksom herpå, når det er aktuelt. MARI ved Line Kamp Bräuner Der gives en kort status på MARI-projektet, der omhandler en fælles platform for aktivering af mfrr. Aktuelt arbejdes der på bearbejdning af høringsresultater, der evalueres og indarbejdes. Der skal ligge et implementeringsforslag parat den 18. december 2018, så det er nu mange grundlæggende beslutninger træffes. Aktør workshoppen i marts og juni er planlagt således, at der er afsat en dag til PICASSO og en dag til MARI, så aktørerne har mulighed for at deltage i begge workshops. Full Cost Balancing ved Peter Markussen Energinet giver en orientering omkring arbejdet fra nordiske projekter vedr. Full Cost Balancing. Se uddybende beskrivelser i præsentationsmaterialet. Full Cost Balancing er retningen, der ønskes i Norden med bl.a. marginalprissætning oget-pris system. En aktør spørger til om det er korrekt, at der ikke skal være yderligere straffe og krav om at være i balance? Energinet svarer bekræfter og at ubalanceafregningen skal afspejle den reelle omkostning. En aktør kommenterer på, at der ikke står nævnt noget om omkostningen til reservering af kapacitet, hvilken han er meget tilfreds med, at der bliver holdt udenfor

4 4/8 En anden aktør spørger hvad VoLL er i kroner og hvordan det opgøres? Energinetsvarer at VOLL ikke var en del af analysen. Det er vanskeligt. Aktøren medgiver, at det netop er opgørelsesmetoden er der vanskelig En aktør tilføjer, at VoLL er meget afhængig af forbrugeren, man spørger og af tidspunktet. VoLL er meget forskellig i peak og off-peak. Energinet angiver, at det ikke bliver en pricecap, men en tilnærmelsesvis korrekt afspejling af værdien. En aktør kommenterer, at det er farligt hvis omkostningen til ubalancen kan lukke en stor virksomhed på en eftermiddag. Opfølgning på ændring af tidsplan for C3 og F ved Anne Nielsen Energinet informerer om udsættelse af nye krav til køreplaner, her under indmelding af brændselstyper med mere. Det skyldes, at Common Grid Model-arbejdet er bagud i tidsplanen, og da det er det, data skal bruges til, må Energinet ikke bede om data endnu. Da det passer med aktørernes tidligere ønsker, finder Energinet det belejligt. Aktørerne spørger, om det skal gennemføres senere? Svaret fra Energinet er ja! Aktørerne foreslår, om ikke man kunne sætte en nedre grænse på 100 MW eller en grænse, så det kun gælder anlæg med tilslutning til transmissionsnettet? Energinet svarer, at der for små anlæg er mulighed for at pulje. En aktør spørger hvad formålet er? Energinet svarer, at netmodellerne skal tildele de rigtige kapaciteter til markedet, Flow-based blandt andet. En aktør fortæller, at D-2 er der ingen kvalitet i i forhold til flow-based. Energinet har påtaget sig at lave D-2. Aktøren spørger, hvad Energinet vil lave det på grundlag af. Energinet kan ikke svare detaljeret herpå, men det vil indgå som en del af det øvrige prognose arbejde der foregår i Energinet allerede. En aktør kommenterer, at grænseoverskridende kapacitet skal meldes ud D-1, derfor efterspørges data D-2. En aktør spørger hvorfor det skal ske på generatorniveau - hvorfor ikke målerniveau? Indmelding på generatorniveau for større enheder skal ske for at de dynamiske beregninger bliver korrekte. En aktør kommenterer at det er uhensigtsmæssigt at der skal indmeldes på generatorniveau, det vi l være en stor udfordring for mange kraftvarmeværker. Her svarer Energinet at det kun er større enheder der er underlagt krav om indmelding pr. generator, og kun hvis generatorerne er forskelligartede. En anden aktør kommenterer, at brev i feb til varmeværker fik værkerne til at ringe til deres BRP og Energinet. Energinet tog ikke telefonen, og så ringede værkerne til BRP erne. Aktøren spørger, om Energinet har sendt brev til værkerne om, at det er udsat? Energinet svarer nej, fordi det omtalte brev var til orientering - selvom Energinet medgiver, at det var svært at forstå. Der diskuteres på mødet, om der skal sendes et nyt brev. Der bliver enighed om ikke at gøre det. BRP ere må gerne informere deres kunder om udsættelsen. En aktør spørger, hvor længe Energinet kan få lov at udskyde det? Energinet svarer, at Energinet satser på at gennemføre det, når det kan gøres på én gang i forbindelse med de forestående ændringer til køreplansindmeldinger, som forventes gennemført på baggrund af krav i System Operation. En aktør gør opmærksom på, at Energinet også selv skal være klar til at modtage data. Energinet noterer dette. En aktør mener ikke at Energinet behøver gennemføre det. En anden aktør bakker op og kommenterer at det på aktørernes side handler om omkostninger og ressourcer. Energinet kommenterer at der er intentioner om at følge forordningen, som jo er gældende lov, og at det nok ikke bliver bedre i fremtiden. En aktør nægter at tro på, at resten af Europa gennemfører. Energinet tager kommentarerne til efterretning

5 5/8 Prioritetsplan for systemydelser ved Line Kamp Brauner og Jonas Peter Hasselbom Jacobsen Energinet fortæller om afviklingen af workshoppen i november 2017, som danner baggrund for prioritetsplanen for systemydelser. Workshoppen var baseret på et oplæg fra Energinet med et antal internationale initiativer, som Energinet ønskede aktørernes input til i form af en prioritering af initiativerne. Derudover præsenterede Energinet en række projekter og opgaver, som allerede er prioriteret af Energinet, og slutteligt havde aktørerne mulighed for at bringe opgaver og projekter på bordet. Energinet synes det var en konstruktiv dag, som gav nogle rigtig gode input til det videre arbejde. En aktør kommenterer, at det i nogle tilfælde er specifikke produktdefinitioner, der har betydning for danske aktører og ikke kun sammenhængen mellem produkterne. Aktørerne spørger ind til model for hævelse af prisloftet. Systemydelser har ikke siddet med i det konkrete arbejde, da det er varetaget af en anden afdeling. Derfor lovede Energinet at bringe lidt yderligere information i referatet: For det første kan afgørelsen findes her: s/acer%20decision% %20on%20nemos%20hmmcp%20for%20single%20dayahead%20coupling.pdf. Kort fortalt: I 2017 offentliggjorde ACER en afgørelse i forlængelse af et forslag fra elbørserne (NEMOs) om en forhøjelse af prisloftet på tværs af børserne. ACER afviste en direkte forhøjelse af prisloftet på baggrund af primært to argumenter (begge afsnit i afgørelsen): - den højere (finansielle) sikkerhed, som elhandlerne skal stille over for elbørserne som konsekvens af et højere prisloft i markedskoblingen/sdac (Single Day Ahead Coupling) - den manglende mulighed for forbrugerne for at tilvænne sig et højere prisloft, hvilket medfører risiko for, at forbrugerne i en overgangsperiode vil betale mere end deres faktiske betalingsvillighed (Value of Lost Load, VoLL), indtil forbrugerne har vænnet sig til, at de er nødt til at være mere aktive i forhold til deres efterspørgsel efter elektricitet. ACER afgjorde dog samtidig, at en trinvis forhøjelse af prisloftet skal ske i takt med, at det eksisterende prisloft bliver nået. Således øges prisloftet med EUR/MWh, hver gang elprisen når 60 % af det til enhver tid gældende prisloft i et af markederne under markedskoblingen. Ved en spotpris på EUR/MWh vil prisloftet således blive hævet fra de nuværende EUR/MWh til EUR/MWh. For intradaymarkedet indføres en lignende trinvis forhøjelse sammen med en bestemmelse om, at prisloftet i intradaymarkedet aldrig kan blive mindre end prisloftet i day-ahead markedet. En aktør kommenterer, at der vil opstå en væsentlig risiko i det finansielle forwardmarked, idet usikkerhed omkring prisloftet vil medføre behov for fastpriskontrakter. Aktøren mener, at der er lande, hvor enkelte aktører selv kan fastsætte et loft, som så nedarves til andre lande. En anden aktør spørger til en yderligere markedsgørelse af systembærende egenskaber, som han ikke mener, der fremgår eksplicit af prioritetsplanen. Energinet svarer, at det arbejder vi også på - også for andre produkter. Det er således allerede en prioriteret opgave. Aktøren vil gerne have markedsgørelse af systembærende egenskaber på prioritetsplanen. Energinet orienterer om, at Energinet ikke vil genåbne opgaven vedrørende afskaffelse af effektubalanceafregningen, da den forventes at bliver udfaset når balancemarkedet bliver til 15 minutters intervaller. Aktørerne stiller spørgsmålstegn ved, at det er en tidskrævende opgave og synes at det er en af de lavest hængende frugter og derfor synes det ærgerligt, at

6 6/8 den ikke er med. Energinet svarer, at det er Energitilsynet, der umiddelbart gør, at opgaven er tidskrævende. En anden aktør foreslår, at prisen bare sættes til nul, så det ikke er en ændring. Energinet svarer, at det er en ændring i metode og Energitilsynet stadig skal konsulteres. Ydermere er der heller ikke enighed blandt aktørerne og Energinet omkring behov for effektplanerne og Energinet hæfter sig ved, at planerne i DK2 er væsentligt dårligere end i DK1, hvor der er effektubalanceafregning. Energinet kan godt prioritere opgaven vedrørende effektubalanceafregning, men det vil gå ud over andre projekter. En aktør spørger om ikke det kunne formuleres således, at Energinet arbejder for at effektubalanceafregning afskaffes når 15-minuttersmarkedet kommer. Energinet accepterer dette. Workshoppen konkluderede, at aktørerne i det store hele er tilfredse med aktørinddragelsen, og Energinet har derfor ingen planer om særlige ændringer i det set-up. En aktør kommenterer, at der tidligere var en elmarkedsaktørgruppe. Det fungerede fint. Energinet lover at undersøge, hvad det er for et område, der huser dette forum. Gruppen findes stadig, og kommende møder kan ses her: Energidataservice ved André Bryde Alnor Energinet fortalte om og fremviste Energidataservice (EDS). Servicen er en Open Data-model. For Energinet har målet været, at fremstille og dele så meget data som muligt. Deling af ikke fortrolige data. Aggregeret så følsomme data ikke udstilles. Data er en blanding af forbrugs-, produktions- og markedsdata, og udviklingen af dataplatformen er en del af den offentlige digitaliseringsstrategi. Energinet forklarede processen og tankerne bag planlagt lukning af Markedsdata. Energidataservice fungerer lige nu dårligt på store dataudtræk, hvor brugeren godt selv kender kilderne. Det arbejdes der på at fikse. Der bliver et add-on på EDS, hvor man vil kunne trække meget af det ud, man kan i Markedsdata i dag. Energinet vil indkalde og informere inden Markedsdata lukkes i løbet af i år. Energinet opfordrer til at skrive når aktørerne ser en fejl. Ofte er det den bedste mulighed for Energinet til at opdage en fejl. Den bedste måde at stille spørgsmål, komme med ris/ros eller kommentere er via mail til energidata@energinet.dk eller ved at kommentere direkte i datasættene på Energinet har en dedikeret ressource til at håndtere kontakt vedr. EDS. Det er derfor bedre at tage kontakt via ovenstående, så svartiden bliver så kort som mulig frem for at tage fat i enkelt personer, som ikke med garanti kan svare indenfor kort tid. Energinet lover at sende Andrés mail med referatet: ach@energinet.dk En aktør spørger, om Energinet vil give de markedsdata gratis, som gasbørsen kræver betaling for? Energinet svarer at dette er en beslutning som tages af vores gasmarkedsafdeling. Teknisk vurderes det at være uproblematisk, så hvis gasmarked siger god for det, kan det godt udgives via EDS. Energinet indstiller aktørerne til at skrive til energidata@energinet.dk med en formel forespørgsel om at udstille disse data, så undersøger vi muligheden for det og vender tilbage. Samme aktør spørger om Energinet kunne offentliggøre de data, der har været offentliggjort én gang? For eksempel månedspriser der kun er offentlige en kort periode. Energinet mener som udgangspunkt at det er muligt. Energinet viser hvordan man helt lavpraktisk trækker data fra EDS. Det velfungerende i EDS er den indbyggede API-funktion, som gør det let at integrere databrug mellem systemer. Oplæg fra Dansk Fjernvarme ved Nina Detlefsen Energinet har inviteret Dansk Fjernvarme til at holde et oplæg om den fremtid, kraftvarmeværker ser ind i.

7 7/8 Danskfjernvarme har spurgt et antal værker, hvad deres plan er med kraftvarmen efter En stor andel er uafklaret. Dansk Fjernvarme har lavet en undersøgelse af investeringer frem mod 2020, som viser at der er planlagt investeringer på varmesiden. Grafik viser, at beslutning om skrotning ikke knytter sig til restlevetid eller totalvirkningsgrad. Det undrer Dansk Fjernevarme. En aktør kommenterer, at de værker, der forventer at lukke, gerne må ringe til ham. Brændselsprisen udgør 78 % af omkostningerne. Derfor gør værkerne noget ved især deres varmevirkningsgrad. Interessen for elmarkedet er meget begrænset ude i varmeselskaberne. Der er således meget langt fra varmeselskabernes virkelighed til europæiske projekter som PICASSO og MARI. Dansk Fjernvare præsenterer en graf over mulig indtjening ved perfect foresight. Selvom der ikke findes perfect foresight, så er der umiddelbart meget lille eller ingen gevinst for varmeselskaberne i at engagere sig i regulerkraftmarkedet. Energinet kommenterer, at fleksibilitet har betydning for varmeselskabernes beslutninger. Dansk Fjernvarme kan hjælpe kraftværkerne med at udnytte markedets fleksibilitet. Dansk Fjernvarme har i en Balmorel-kørsel fundet, hvor meget kraftvarmekapacitet der vil være ved forskellige tilskud kr. i støtte per MW om året vil opretholde det meste af kapaciteten hos varmeselskaberne. Tallet er uden indtægter fra spot- og regulerkraftmarkedet. En aktør spørger til omfanget af henlæggelser fra tiden med stort grundbeløb. Dansk Fjernvarme medgiver, at grundbeløbsordningen har været en god aftale for kraftvarmeværkerne. Scenarier for udvikling af elvarmeafgiften diskuteres. En aktør spørger hvad Dansk Fjernvarme synes elvarmeafgiften skal ned på? Dansk Fjernvarme svarer at et niveau omkring 20 øre/kwh vil være okay. Dansk Fjernvarme lægger slutteligt op til en diskussion af regulering og benchmark af fjernvarmen. Energinet kommenterer, at fjernvarmen skal gøre, hvad man ikke kan gøre individuelt. Eksempelvis med store varmepumper i byer. I mindre områder skal det nok være på overskudsvarme. Dansk Fjernvarme supplerer med at der kommer mere og mere overskudsvarme fra store punktkilder. Dansk fjernvarme ønsker et sikkert investeringsklima og derfor klare regler. mfrr i DK2 efter 2020 ved Line Kamp Bräuner og Asger Grønlund Arnklit Energinet orienterer om de foreløbige forventninger til indkøb af mfrr-kapacitet i DK2 efter Der forventes et fælles nordisk kapacitetsmarked med dynamiske reservationer på forbindelserne. Værdiansættelse af reservation af kapaciteten på udlandsforbindelserne sker på baggrund af spotprisen dagen i forvejen. Det er vigtigt at bemærke, at dette er forventningerne givet MACE og Nordic Balancing Concept, men det er fortsat blot et udkast. Givet Clean Energy Package skal størstedelen af mfrr-kapaciteten desuden indkøbes højest en dag før leveringstidspunktet. En aktør spørger om Svk s peak reserver skal indgå i dette. Aktøren uddyber, at det er væsentligt, hvem det er de danske aktører skal konkurrere med. Energinet anerkender vigtigheden af den pointe og noterer at det skal være helt afklaret. I dag har man i Norden ikke så godt styr på, hvem der er årsag til ubalancen. I ACE systemet er det bedre. I Norden vil vi til at skulle balancere hvert prisområde. Energinet spørger aktørerne, hvilke konsekvenser de ser af fællesnordisk mfrr-indkøb med dynamiske reservationer? En aktør pointerer, at det er vigtigt, hvem man som aktør kommer til at konkurrere med. Der er stor forskel på at konkurrere med Svk og en markedsaktør. Der skal være fair konkurrence.

8 8/8 Aktøren kommenterer yderligere, at det skal sikres, at de svenske aktører ikke får lov at byde på DK2s andel uden DK2 får ordentlig adgang til den svenske andel. Energinet spørger til, hvordan Energinet kan være med til at skabe et godt investeringsklima og hvordan informationen kommer ud til de mindre aktører? En aktør kommenterer, at tilslutningsbetingelser er vigtig for deres mulighed for at deltage i markedet. Kan man levere på lavere niveau? Kunne Energinet stille site til rådighed hvor forskellige udbydere kan give bud. Energinet svarer, at det nok i højere grad er DSO erne man skal have fat i. Energinet har ikke og har heller ikke planer om sites, der kan stilles til rådighed. Aktøren kommenterer yderligere, at tilslutningsafgiften er en barriere for nye udbydere. Det er et problem, hvis det tager lang tid og er dyrt at blive tilsluttet. En aktør kommer med input til, at aktørerne får information så hurtigt som muligt, og at Energinet ikke venter til aktørmødet. Så snart Energinet ved noget nyt om tidsplaner, metoder osv., vil aktørerne gerne vide besked Opsamling og evaluering En aktør spørger, om der kommer en slutrapport på MM2.0? Energinet svarer nej, men at der er en form for fortsættelse af advisory boardet. En aktør kommenterer, at der er svært at få et forbrugersynspunkt på systemydelser. Sagen om prisloft har langt mere relevans for forbrugere, fordi manglende eller flygtigt prisloft ødelægger spotmarkedet fordi ingen tør være i det. Næste møde bliver inden sommerferien og der sendes en doodle med det endelige referat.