Beretning 2013 Brancheudvalget for Frø København, juni 2014

Transkript

1 Beretning 2013 Brancheudvalget for Frø København, juni

2 Brancheudvalget for Frø c/o Landbrug & Fødevarer Axeltorv København V Tlf.: cbo@lf.dk Forord Beretningen for 2013 er en beskrivelse af de vigtigste aktiviteter og spørgsmål, som Brancheudvalget for Frø har beskæftiget sig med i beretningsåret. Beretningen indeholder desuden oversigter over strukturer, lovgivning og fonde. I sidste afsnit er der samlet en række tabeller med nøgletal for frøbranchen. Vi håber at årsberetningen er til nytte for alle, der søger oplysning om frøbranchens forhold og virksomhed inden for græs-, kløver- og havefrø. Anders Mondrup Formand 2013 Thor Gunnar Kofoed Næstformand 2013 Christina Bøje Sekretariatschef 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD DEN DANSKE FRØBRANCHE I BERETNINGSÅRET I HOVEDTRÆK DET DANSKE AREAL OG UDBYTTE AF GRÆS- OG KLØVERFRØ AREALET MED HAVEFRØ SAMT ANDET MARKFRØ FORBRUGET AF GRÆSFRØ OG FRØ AF GRÆSMARKSBÆLGPLANTER I DANMARK ØKOLOGISK FRØAVL LAGERUDVIKLINGEN AFREGNINGSPRIS TIL AVLER DANMARKS EKSPORT AF KLØVER- OG GRÆSFRØ PRODUKTIONSUDVIKLINGEN I EU ARBEJDET I ESA MOD ILLEGALE AKTIVITETER PÅ FRØMARKEDET LANDBRUGSPOLITISKE FORHOLD MED RELATION TIL FRØ FORSKNING OG FORSØG ADMINISTRATION, FONDE M.M FRØAFGIFTSFONDEN PLANTEFORÆDLINGSFONDEN ERSTATNINGSFONDEN FOR MARKFRØ SØGÅRD-FONDEN BRANCHEUDVALGETS LEDELSE OG SEKRETARIAT TABELLER DANMARKS AREAL MED GRÆSMARKSBÆLGPLANTER OG GRÆSFRØ DANMARKS AREAL MED HAVEFRØ OG ANDET MARKFRØ TIL CERTIFICERING DANMARKS HØSTUDBYTTE AF GRÆSMARKSBÆLGPLANTER OG GRÆSFRØ DANSK GENNEMSNITSUDBYTTE AF GRÆS- OG BÆLGPLANTEFRØ FORBRUG I DANMARK GRÆS- OG BÆLGPLANTEFRØ UDVIKLINGEN I AREALET MED ØKOLOGISKE GRÆS- OG KLØVERFRØ UDVIKLINGEN I DE DANSKE FRØLAGRE PR. 1. JULI UDVIKLINGEN I PRISER TIL DANSKE AVLERE FOR GRÆS- OG GRÆSMARKSBÆLGPLANTEFRØ DANMARKS EKSPORT AF GRÆS- OG GRÆSMARKSBÆLGPLANTEFRØ FORDELT PÅ ARTER DANMARKS EKSPORT AF GRÆS- OG PLANTEFRØ FORDELT PÅ LANDE AREALET MED GRÆS- OG KLØVERFRØ I EU EU FRØGRÆSAREALET, FORDELT PÅ MEDLEMSLANDE EU PRODUKTIONEN AF GRÆSFRØ, FORDELT PÅ MEDLEMSLANDE

4 4

5 1 DEN DANSKE FRØBRANCHE I Beretningsåret i hovedtræk Brancheudvalget for Frø (BFF) har i 2013 især beskæftiget sig med EU s forslag til en ny forordning til erstatning for den eksisterende lovgivning. BFF prioriterer sager, der har betydning for den danske frøbranches samlede udviklingsmuligheder i konkurrence med frøbrancher i andre lande på kort og på lang sigt. Høstarealet i 2013 for græs- og kløverfrø var det største indenfor de seneste fire år. Produktionen blev over gennemsnitlig. Det samlede høstudbytte for markfrø blev ganske pænt og de fleste arter lå over gennemsnittet. Eksporten i markedsåret 2012/2013 blev lidt større end året før, og lå under gennemsnittet. Første halvdel af markedsåret 2013/2014 blev større end perioden året før, og markedsåret tegner til at ende bedre end året før. Afregningspriserne til frøavlerne for høsten 2012 blev de højest nogen sinde og priserne for høstårene 2013 og 2014 forventes at blive pæne. Havefrøproduktionen, hvor spinat til frø udgør langt den største del, fik i 2013 gode udbytter, og arealet var stigende. Priserne forventes at falde lidt og produktionsomfanget for de forskellige arter justeres. Men branchen har fortsat positive forventninger til de kommende år. 1.2 Det danske areal og udbytte af græs- og kløverfrø Det danske areal med græs- og kløverfrø steg i 2013 set i forhold til året før - se figur 1. Det samlede areal blev på ha. Græsfrøarealet steg med ca. 15 % til ha og er mindre en 10 års gennemsnittet. Kløverfrøarealet steg efter et par års nedgang og var på ha. Til høst 2014 forventes et fald i det samlede areal. Især alm rajgræsarealet vil falde efter årets store høst. Høstarealet fastlægges hvert år af firmaerne ud fra forventninger om den fremtidige efterspørgsels- og prisudvikling. Efterspørgslen er steget, og der er fortsat positive signaler for den nærmeste fremtid. Frøproduktionen skal planlægges 1-3 år før man faktisk skal sælge frøet, så det forsøger frøfirmaerne at gøre ud fra kendte lagermængder, kendte og forventede produktionsmængder både i Danmark og i de vigtigste konkurrentlande. Desuden er udbytterne af græs- og kløverfrø noget svingende fra år til år. 5

6 Areal af græs- og kløverfrø i Danmark Græsfrø Græs- og kløverfrø Figur 1: Udviklingen i det danske græs- og kløverfrøareal i ha - se også tabel 1 Når man ser på de enkelte arter er det især arealet med alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs, der tæller i det samlede regnestykke. Alle arter med undtagelse af alm. rajgræs og rajsvingel havde i 2013 et høstareal, der lå under 10 års gennemsnittet. Græs- og kløverfrøarealet opgøres artsvis. Der opgøres for 14 græsarter og 5 græsmarksbælgplantearter (især kløver). Alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs er de mest betydende i Danmark. De tre arter tilsammen udgjorde i 2013 hele 81 % af græs- og kløverfrøarealet i Danmark. Fordelingen af høstarealet for 2013 ses i figur 2. 6

7 Artsfordeling 2013 i Danmark for udvalgte arter i ha Figur 2: Størrelsesfordelingen i ha af de vigtigste græs- og kløverfrøarter i Danmark i 2013 Det samlede høstudbytte af græs- og kløverfrø blev i 2013 på tons og lå på niveau med 2012 selvom arealet var 5 % større. Udbytterne dækker over store udsving selvom vejret gav gode høstbetingelser. Alm. rajgræs udgjorde i 2013 hele 54 % af den samlede danske græs-og kløverfrøhøst, med tons. De tre største arter: alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs udgjorde med tons 81 % af den samlede græs- og kløverfrøhøst. I figur 3 ses frøgræsarternes betydning opgjort i høstet mængde. Som det ses af figuren var alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs langt de betydeligste igen i Det samlede høstudbytte for hvid- og rødkløver, samt humlesneglebælg blev med tons næsten et ton større i forhold til året før, og noget højere end 10 års gennemsnittet. 7

8 Udbytte i tons for de vigtigste arter i 2013 i Danmark Figur 3: Udbytte i tons for de vigtigste arter i Udbytte i alm. rajgræs i Danmark i kg/ha i perioden Figur 4: Udviklingen i udbytte for den mest dyrkede græsart, alm. rajgræs i perioden

9 Udbytterne i kg/ha i både græsfrø- og i kløverarterne blev i 2013 gode hvor næsten alle arterne gav over 10 års gennemsnittet. Dette ses i figur 5. Udbytte pr. ha i procent i 2013 i fht. 10 års gennemsnit 180% 127% 118% 113% 108% 110% 100% 99% 120% 132% 102% 97% 114% 130% 131% 109% 81% Figur 5: Relativt udbytte for udvalgte græs- og kløverfrøarter dyrket i Danmark i 2013 i forhold til 10 års gennemsnitsudbyttet for den enkelte art 1.3 Arealet med havefrø samt andet markfrø Arealet med havefrøafgrøder, som især består af spinat til frø, var det højeste i 10 år. Høstarealet blev i 2013 på ha mod ha i 2012 og er over 10 års gennemsnittet. Den danske produktion i 2012 af spinatfrø, som i gennemsnit tegner sig for ca. 3/4 af verdensproduktionen, udgjorde ha mod ha året før. Meget tyder på, at arealet med spinat til frø vil fortsætte på dette niveau. Arealet, der lægges i Danmark, er stærkt afhængig af adgangen til brugbare herbicider og de generelle erhvervsvilkår. Arealet med spinat til frø udgør 87 % af havefrøarealet i Danmark. Der er ca. 20 andre havefrøarter, der dyrkes til frø i Danmark, hvor pak choi /kinakål, (urte-)krysantemum, radise, purløg, karse og blomsterfrø er de vigtigste.

10 Det godkendte areal til certificering af andre markfrøarter til udsæd (markært, raps, gul sennep mv.) er på ha og er steget fra ha året før. Vårraps arealet er fordoblet men også markært og hestebønne er steget pænt. Se detaljer i afsnit 7, tabel Forbruget af græsfrø og frø af græsmarksbælgplanter i Danmark Eksporten dominerer produktionen af både græs- og kløverfrø. Alligevel er det danske hjemmemarked et vigtigt marked for frøfirmaerne. I tabel 5 ses udviklingen i forbruget af græs- og kløverfrø på hjemmemarkedet. Der skelnes ikke mellem økologisk og konventionelt frø. Forbruget i 2012/2013 blev med tons igen mindre end normalt og ca. 200 tons mindre end året før. Alm. rajgræs, rødsvingel og rajsvingel udgør næsten ¾ af forbruget af græs og kløverfrø i Danmark. Hjemmemarkedet for græs- og kløverfrø udgør almindeligvis 6 % af produktionen, mens hele 94 % eksporteres. For havefrø, dvs. især spinatfrø, eksporteres hele produktionen. 1.5 Økologisk frøavl Udviklingen i arealet med økologisk græs- og kløverfrø er vist i tabel 6 1. Arealet med økologisk frø i 2013 blev det hidtil højeste med ha, hvilket er en stigning på ca. 5 % i forhold til året før. Især arealet med de fire svingel typer steg. Økologisk frø udgjorde i 2013 ca. 5 % af det samlede areal. Der er stor forskel på, hvor stor andel det økologiske areal udgør af det samlede areal - se figur 6. Det er især rødkløver, timothe og engsvingel, der dyrkes økologisk. Høstmængden opgøres ikke, men udbytterne opgjort på baggrund af mængden af certificeret frø er generelt lavere end konventionelt markfrø. Udbyttet i økologiske græs- og kløverfrø ligger typisk på % af konventionelt dyrket. Dette skyldes især at skadedyr ikke kan kontrolleres. Produktionen/mængden af økologisk frø opgøres ikke særskilt. Økologisk frø udgør en lille del af den samlede produktion. Målt i mængder af certificeret frø udgjorde den økologiske andel af den samlede produktion omkring 3,7 % i 2012/ Arealet indgår i det samlede areal og i det samlede udbytte i tabellerne 1 og 3. 10

11 Areal med økologisk frø i Danmark som procent af total areal 2012 og % % 67% 65% 39% 31% 21% 21% 23% 20% 24% 15% 6% 5% 6% 6% 8% 7% 0% 0% 1% 1% Figur 6: Andel af økologisk frø af det samlede areal med græs- og kløverfrø i Danmark i procent. Som det ses af figuren var f.eks. 39 % af engsvingelarealet i Danmark i 2013 økologisk. EU-landene kan give dispensation fra brug af økologisk frø til økologiske bedrifter, hvis der ikke er økologisk frø til rådighed. I Danmark er der i lighed med mange andre EU-lande oprettet en database, hvor man som økolog kan se, hvilke økologiske frø der tilbydes ( Det er den danske branches opfattelse, at der gives for mange dispensationer i EU bl.a. fordi der endnu ikke findes en fælles database med økologisk frø i EU. 1.6 Lagerudviklingen Hvert år ved begyndelsen af markedsåret (1. juli) opgøres lagrene i de enkelte EU-lande på artsniveau. Udviklingen i lagrenes størrelse i Danmark er vist i afsnit 7, tabel 7. Lagrene i Danmark er stort set uændret med tons og er under 10 års gennemsnittet. Lagre er nødvendige for at kunne imødekomme efterspørgslen, men tynger samtidig firmaernes finanser. Derfor planlægges produktionen ud fra den forventede efterspørgsel, lige som man i branchen er meget afhængige af vejret (især omkring høst). Lagersituationen sammenholdt med produktionen i Danmark kan ses af figur 7. Som det ses stikker især 2010 og 2011 ud som år, hvor lagrene er tæt på at svare til et helt års produktion. 11

12 Lageret i Danmark som procentdel af dansk produktion % 83% 69% 55% 39% 44% 48% 47% 22% 23% Figur 7: Dansk lager som procent af dansk produktion samme høstår 1.7 Afregningspris til avler I figur 8 ses udviklingen i de gennemsnitlige afregningspriser til danske frøavlere 2 for høstårene Totalt set blev den vægtede afregningspris for 2013 høståret på 11,55 kr. pr. kg. Prisstigningen fra 2012 til 2013 høståret blev på 6 % i vægtede priser. Godt to tredjedele af alle arter blev afregnet til højere kg-pris i 2013 i forhold til året før. Prisstigningerne blev størst for engsvingel som steg med 29 %, mens timothe steg med 28,6 %. Rødsvingel og rajsvingel steg med henholdsvis 13 % og 12 % Afregningsprisen for høsten 2013 tegner godt men lidt lavere. 2 Bemærk, at seneste opgørelse gælder for høsten 2012, som er endelig afregnet i juni Bemærk også, at tallene er gennemsnitstal for hver enkelt art og er uden evt. bonus, lagerleje, transport eller lignende tillæg/fradrag. Den enkelte avler modtager et á conto beløb svarende til ca. 75 % af slutafregningen hvert år i december i høståret. Den endelige afregning kendes først i juni året efter høst, hvor restudbetalingen finder sted. I Brancheudvalget for Frø indsamles ultimo året afregningspriserne for foregående høstår, hvorefter en gennemsnitlig afregningspris på artsniveau offentliggøres på Frøsektionens årsmøde i januar (altså ca. 1½ år efter høst). 12

13 7,06 7,43 6,39 6,14 5,74 7,02 8,64 9,06 5,52 5,41 5,13 5,40 5,30 4,89 10,90 5,44 11,55 6,85 6,10 6,71 6,96 6,80 7,56 7,64 8,06 7,68 8,79 10,19 9,68 9,07 8,94 9,96 11,41 11,01 10,73 10,98 12,78 14,49 14,94 15,18 Udviklingen i afregningspriser til frøavler for 3 største arter, samt vejet gennemsnit høstårene (kr. pr. kg) Alm. rajgræs Rødsvingel Engrapgræs Vejet gns. 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0, / / / / / / / / / /13 Figur 8: Den vægtede afregningspris til avlerne for alle indberettede arter i høstårene 2003 til 2012 samt udviklingen for de tre største arter, alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs. 1.8 Danmarks eksport af kløver- og græsfrø Eksporten i markedsåret 2012/13 blev på tons mod tons året før. Det var en stigning på ca. 800 tons. I figur 9 ses udviklingen 2003/04 til og med 2013/2014. Talmaterialet ligger i afsnit 7, tabel 9 og 10. Alm. rajgræs er langt den vigtigste art med 37 % af den eksporterede mængde, mens rødsvingel med 25 % er den næst vigtigste. Engrapgræsfrø og strandsvingel udgør henholdsvis 7 % og 5 % af eksporten. 13

14 Danmarks eksport 2003/04 til 2012/13 for 4 største arter samt andre græs- og kløverfrøarter i tons Alm. Rajgræs Rødsvingel Strandsvingel Engrapgræs Andre græs- og kløverarter / / / / / / / / / /14 Figur 9: Dansk eksport år 2003/04 til 2012/13 af græs- og kløverfrø i tons Figur 10 viser, hvor frøet eksporteres til. Tyskland er fortsat langt det vigtigste eksportmarked for dansk græs- og kløverfrø med tons i markedsåret. Tysklands andel alene udgør ca. 28 % af eksporten, hvilket er nogenlunde den sædvanlige andel af eksporten. Eksporten til Tyskland blev næsten på niveau med 10 års gennemsnittet målt i tons. Frankrig er den næststørste aftager og mængden steg lidt sammenlignet med sidste år. For alle andre markeder er der tale om store variationer med både op og nedgange sammenlignet med forudgående markeds år. Eksporten til lande udenfor EU steg i beretningsåret med 48 % i forhold til sidste år. Det er især eksport til Nordamerika og Asien, der er steget. 14

15 Eksport fra Danmark i tons i 2012/2013 Frankrig; Andre EU lande; Holland; Italien; Polen; UK; Tyskland; Figur 10: Dansk eksport af græs- og kløverfrø til vigtigste markeder 2012/2013 opgjort i tons 1.9 Produktionsudviklingen i EU-27 3 Danmarks andel af EU arealet for udvalgte arter kan ses af figur 11. Danmarks andel er steget sammenlignet med sidste år og stod i 2013 for 43 % af græsfrøarealet i EU. Danmark står fortsat meget stærkt på arter som engrapgræs, hvidkløver og rødsvingel. På arter som timote og italiensk rajgræs står Danmark derimod svagt i billedet. Det er værd at bemærke, at udbytterne i Danmark ofte er højere end vore konkurrentlande, hvilket giver Danmark en større andel målt i tons. Vækstpotentialet for frøavl i Danmark er stort, men det kræver at frøavlerne kan anvende de samme hjælpemidler og har de samme rammebetingelser som i konkurrerende lande. 3 Hermed forstås de 27 lande, som er medlemmer af EU 15

16 Danmark andel af arealet med udvalgte arter % 80% 74% 54% 50% 34% 31% 37% 16% Figur 11: Dansk andel af arealet med udvalgte arter i EU. Danmark står stærkest på engrapgræs og hvidkløver, hvor vi har ca. ¾ af det samlede areal i EU med frøproduktion af disse arter. I figur 12 ses artsfordelingen og EU-arealet med græs- og kløverfrø. I 2013 oplevede EU en stigning i arealet med græs- og kløverfrø til ha fra ha året før. Græsfrøarealet steg med 25 % til ha i forhold til året før. Kløverarealet var også i fremgang og steg 8 % og er over gennemsnittet. Det samlede areal med græs- og kløverfrø er dog stadig under gennemsnittet 4. 4 EU har 27 medlemslande. I 1994 var bl.a. Sverige, Finland og de 12 nye østeuropæiske lande ikke med i statistikken, men når dette tages i betragtning, ses at arealet med græs- og kløverfrø er ganske lavt. 16

17 Artsfordeling 2013 for hele EU i ha Rødsvingel; Engsvingel; Stivbl. svingel; Ital. rajgræs; Strandsvingel; Hundegræs; Hvene, Draphavre, Lundrapgr.& alm. rapgr.; 556 Andet kløver; Hvidkløver; Rødkløver; Alm. rajgræs; Rajsvingel; Engrapgræs; Timothe; Hybrid rajgræs; Figur 12: Fordelingen i EU af vigtigste arter (knap ha) i 2013 Frøproduktionen i EU er steget i 2013 sammenlignet med året før. Tallene er behæftet med usikkerhed da ikke alle lande har oplyst mængderne. Men det forventes at produktionen for disse er på niveau med årene før. Græsfrøproduktionen blev i 2013 på ca tons mod tons året før. Udbyttet af hvid- og rødkløver ca. på niveau med året før. Rødkløver dyrkes fortrinsvist i Frankrig, Tjekkiet, Polen, Tyskland og Sverige. 17

18 Figur 13: Med rødt markeret er den geografiske placering af produktionen af tempererede græsser og kløverfrø tegnet ind. USA og EU er nogenlunde lige store, mens Canada, New Zealand, Australien samt Sydamerika også har betydende produktion 2 Arbejdet i ESA mod illegale aktiviteter på frømarkedet ESA (European Seed Association) nedsatte i 2008 et udvalg under græsfrøsektionen for at begrænse mængden af illegalt frø på markedet. Det er i branchen almindeligt kendt, at der foruden det legale marked også er en illegal del, som der selvsagt ikke findes statistikker for. Kilder i branchen anslår den illegale import (fra især USA hvad græsfrø angår) til til tons om året. Desuden er der svindel med pakninger/etiketter og lignende. Det er ulovlige og uacceptable aktiviteter, som forstyrrer markedsbalancen i EU. Udvalget har dels arbejdet med konkrete svindelsager, dels med generelle retningslinjer for, hvordan frøfirmaer forventes at agere på markedet (se mere: Code of Conduct). I 2011 etablerede en række af de største græsforædlingsvirksomheder i Europa samarbejde med Breeders Trust Denne virksomhed kan forfølge enkelte sager helt til retssalene, mens ESA ikke har denne mulighed. ESA har derfor besluttet at alle deciderede sager skal overgives til Breeders Trust. Udvalget arbejder derfor videre med bl.a. at undersøge om sorter, der sælges i EU, nu også er sortsægte. Ind til videre har udvalget via en officiel forsøgsstation i UK fundet to sorter, som ikke lever op til renhed eller sortsægthed. ESA følger disse sager og arbejde for at disse sorter ikke må markedsføres i EU. Udvalget har ikke behandlet nogen nye sager i men der holdes fortsat øje med markedet. 18

19 3 Landbrugspolitiske forhold med relation til frø Produktionen og omsætningen af frø er især på grund af frøets natur som reproduktivt materiale underkastet et omfattende EU-regelsæt. Hovedbestanddelene er markedsordningen for frø, handelsdirektiver samt sortslistedirektivet, EU s sortsbeskyttelse og lovgivningen omkring planteforædlerrettigheder. EU-lovgivningen og implementeringen i Danmark på tilgrænsende områder påvirker også mark- og havefrøproduktionen. Det gælder den fælles landbrugspolitik, GMO- og pesticidlovgivningen. EU Kommissionen kom i maj med et forslag til en ny forordning om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale frøloven, til erstatning for 12 eksisterende direktiver. Frøloven skal behandles i EU sammen med nye udkast til forordninger om bl.a. Plantesundhedslovgivning og Kontrol i den såkaldte fempakke. NaturErhvervstyrelsen nedsatte et dialogforum med et kommissorium - hvordan mulighederne for at markedsføre genetisk diverse plantesorter samt bevarings- og hobbysorter kan forbedres i den kommende EU-sortslovgivning uden at fordelene ved det eksisterende system sættes over styr. Branchen har regelmæssigt deltaget i møder og har kommet komme med input til den danske holdning til forslaget. Ligeledes er der lobbyet i Bruxelles. Forslaget er i proces de kommende år vil tidligst blive vedtaget i Branchen har konstant fokus på de rammebetingelser som frøsektoren må leve under i Danmark og det er vigtigt at den kommende EU lovgivningen skaber de bedste betingelser. 4 Forskning og forsøg Brancheudvalget for Frøs Udvalg for Forskning og Forsøg varetager frøbranchens interesser på mark- og havefrøområdet. Branchen har opnået støtte til to projekter under det Grønne Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP). De to nye GUDP projekter er fireårige og løber i perioden Projekternes titler er 3030 i 2020 mere græsfrø med relativt mindre input og En ny spinatfrø succes. De to projekter skal overordnet løfte udbytterne, holde ukrudtet i skak og udnytte ressourcerne bedre, hvilket vil forbedre konkurrenceevnen og løfte miljøprofilen for dansk frøavl. Bevillingen er på ca. 18,9 mio. kr. og med et samlet budget på knap 33. mio. kr. i alt. De fleste aktiviteter skal udføres ved Aarhus Universitet Flakkebjerg, og ved Videncenter for Landbrug mens alle frøfirmaerne vil bidrage med markobservationer, prøveindsamlinger, analyser m.v. Forskningsprogram Frøavl IV ( ) som støttes af den nu nedlagte Innovationslov afsluttede aktiviteterne med udgangen af Administration, fonde m.m. Brancheudvalget for Frø har i beretningsåret administreret Frøafgiftsfonden, Planteforædlingsfonden, Erstatningsfonden for Markfrø, samt Søgård-fonden. Brancheudvalget for Frø er desuden sekretariat for Foreningen af Danske Havefrøgrossister og for Dansk Frøhandlerforening. 19

20 5.1 Frøafgiftsfonden Brancheudvalget for Frø administrerer fonden og er i den forbindelse en såkaldt særlig myndighed. Frøafgiftsfondens lovgrundlag kan findes i Landbrugsstøtteloven. Bestyrelsen bestod i beretningsåret af 9 personer, heraf repræsenterer 6 erhvervet og 3 repræsenterer offentlige interesser. I henhold til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1 af 3. januar 2005 opkræves 2 promille i produktionsafgift for frø. Afgiften opkræves for græs-, kløver- og grøntsagsfrø, der avles her i landet på grundlag af det samlede afregningsbeløb, der kontraktmæssigt tilkommer frøavleren inden fradrag af omkostninger til tørring og rensning, men før tillæg af merværdiafgift. I regnskabsåret 2013 havde Frøafgiftsfonden et afgiftsprovenu på kr mio. i forhold til kr mio. året før. Hertil kom et tilskud fra Promilleafgiftsfonden på kr mio. På grundlag heraf og en overførsel fra foregående år samt en renteindtægt, havde Frøafgiftsfonden i alt kr mio. til støtte til forsknings-, medfinansiering af EU programmer og rådgivningsaktiviteter. Se for detaljer om de anvendte bevillinger fra fonden i beretningsåret. 5.2 Planteforædlingsfonden Brancheudvalget for Frø administrerer fonden og er i den forbindelse en såkaldt særlig myndighed. Frøafgiftsfondens lovgrundlag kan findes i Landbrugsstøtteloven. Planteforædlingsfondens bestyrelse består af 3 personer. Bestyrelsen er sammensat af 2 repræsentanter for erhvervet og 1 for offentlige interesser. I henhold til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 29. april 1997 opkræves der en forædlerafgift ved salg af certificeret frø og handelsfrø af markfrøarter til forbrug her i landet. Afgiftspligten påhviler den registrerede virksomhed, idet enhver virksomhed, der erhvervsmæssigt sælger markfrø, skal anmeldes og registreres i Planteforædlingsfonden. Forædlerafgifterne udgør følgende beløb: 1. For frø af græsmarksbælgplanter og græsser 1,25 kr./kg 2. For ubehandlet og slebet frø af bederoer til foderbrug 2,34 kr./kg 3. For frø af kålroe og turnips 6,24 kr./kg 4. For frø af lupin, vikke og andre grøntfoderplanter 0,17 kr./kg 5. For pilleret frø af bederoer til foderbrug 14,08 kr./unit á stk. frø 6. For pilleret frø af kålroe 16,21 kr./unit á stk. frø 7. For majs 2,34 kr./unit á kerner I regnskabsåret 2013 blev der indbetalt forædlerafgifter for i alt tkr. Fondens midler fordeles pro rata til de respektive danske eller udenlandske sortsejere. Se mere på fondens hjemmeside: 20

21 5.3 Erstatningsfonden for Markfrø Brancheudvalget for Frø har siden 1993 varetaget administrationen af Erstatningsfonden for Markfrø. Erstatningsfondens formål er at opkræve og udbetale erstatninger ved kvalitetsmangler i forbindelse med handel med frø og at administrere erstatningsreglerne for markfrø samt yde tilskud til projekter vedrørende markfrø. Fonden opkræver erstatninger fra virksomheder, som ifølge erstatningsreglerne er pligtige til at indbetale erstatningsbeløb til Fonden. For 2013 indbetaltes ca. 53 tkr. i erstatninger til fondenfor erstatningspligtige partier. Fondens indtægter anvendes principielt til udbetaling af erstatningsbeløb til køberne af det erstatningspligtige frø, og endvidere kan der ydes tilskud til projekter vedrørende markfrø. Der er renteindtægter fra fondens grundkapital. Efter kontrolhonorar til NaturErhvervstyrelsen og administration og revision, blev der ikke udloddet midler til forskning eller lignende i Erstatningsreglerne har tidligere været baseret på markfrøbekendtgørelsen, men da NaturErhvervstyrelsen ønskede erstatningsordningen privatiseret, besluttede De Danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug og Dansk Frøhandlerforening i slutningen af 1997 at videreføre ordningen på et privatretligt grundlag. I 1998 godkendte Civilrets-Direktoratet Erstatningsfondens nye fundats. Erstatningsfondens bestyrelse består af 4 personer, hvoraf 2 medlemmer udpeges af Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen og 2 medlemmer af Dansk Frøhandlerforening. Brancheudvalget varetager sekretariatet for fonden. 5.4 Søgård-fonden Kirsten og Sigurd Andersen oprettede i 1995 af egne midler Søgård-fonden til støtte for Folkekirkens Nødhjælp og dansk frøproduktion. Fonden reguleres af vedtægterne og styres af bestyrelsen. Brancheudvalget for Frø har siden 2001 vederlagsfrit varetaget administrationen af Søgård-fonden. Udlodninger fra fonden gives til forsøg med græsser eller kløver, publikation af resultater, rejseomkostninger og deltagergebyr til kongresser indenfor frøproduktion samt til Folkekirkens Nødhjælp. 21

22 6 Brancheudvalgets ledelse og sekretariat I henhold til Brancheudvalget for Frøs vedtægter går formandsposten på skift mellem en repræsentant for henholdsvis handel og produktion for ét år ad gangen. I 2013 var direktør Anders Mondrup formand og gårdejer Thor Gunnar Kofoed næstformand. På Brancheudvalgets hjemmeside: kan sammensætning ses. Brancheudvalget har 3 medlemmer og 9 repræsentanter: Forening/organisation Antal repræsentanter Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen 4 Dansk Frøhandlerforening 4 Foreningen af Danske Havefrøgrossister 1 Under Brancheudvalget er der nedsat et udvalg for forskning og forsøg, som udarbejder oplæg og indstilling til Brancheudvalget med henblik på den overordnede koordinering og planlægning af forskning og forsøg indenfor frøproduktion. Udvalget er sammensat af Brancheudvalgets formandskab samt ét medlem fra hhv. Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen, Foreningen af Danske Havefrøgrossister, Dansk Frøhandlerforening og DLF-TRIFOLIUM. Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen, besætter formandsposten i udvalget, med mindre udvalget i fuld enighed bestemmer andet. Brancheudvalget har aftale om sekretariatsbetjening i Landbrug & Fødevarer. Brancheudvalget for Frø 2013: Anders Mondrup (formand), Thor Gunnar Kofoed (næstformand), Truels Damsgaard, Torben Hansen, Frederik Lüttichau, Henning van Veldhuizen, Per Funch Clausen, Carsten Jørgensen og Christian Høegh-Andersen. Thomas Holst og Barthold Feidenhans l deltog som observatører. Sekretariatets opgaver blev i beretningsåret udført af chefkonsulent Christina Bøje og chefkonsulent Hanne Elkjær (Frøafgiftsfonden) mens Birgitte Newton og Jens Kramer tog sig af bogføring. 22

23 7 Tabeller 7.1 Danmarks areal med græsmarksbælgplanter og græsfrø 7.2 Danmarks areal med havefrø og andet markfrø til certificering 7.3 Danmarks høstudbytte af græsmarksbælgplanter og græsfrø 7.4 Dansk gennemsnitsudbytte af græs- og bælgplantefrø 7.5 Forbrug i Danmark græs- og bælgplantefrø 7.6 Udviklingen i arealet med økologiske græs- og kløverfrø 7.7 Udviklingen i de danske frølagre pr. 1. juli 7.8 Udviklingen i priser til danske avlere for græs- og græsmarksbælgplantefrø 7.9 Danmarks eksport af græs- og græsmarksbælgplantefrø fordelt på arter 7.10 Danmarks eksport af græs- og plantefrø fordelt på lande 7.11 Arealet med græs- og kløverfrø i EU EU frøgræsarealet, fordelt på medlemslande 7.13 EU produktionen af græsfrø, fordelt på medlemslande 23

24 24

25 Danmarks areal med græsmarksbælgplanter og græsfrø, ha. Tabel 1 Gennemsnit sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Lucerne Alsikekløver Humlesneglebælg Bælgplantefrø i alt Alm. rajgræs Ital.rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Knoldrottehale Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Græsfrø ialt Total Brancheudvalget for Frø

26 Danmarks areal med havefrø og andet markfrø til certificering, ha. Tabel 2 Gennemsnit sidste 10 år Spinat Andet havefrø I alt Markært Hestebønne Lupin Vikke Roer Vårraps Vinterraps Oliehør Gul sennep Kommen I alt Total Brancheudvalget for Frø 26

27 Danmarks høstudbytte af græsmarksbælgplanter og græsfrø, tons Tabel 3 Gennemsnit sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Humlesneglebælg Bælgplantefrø i alt Alm. rajgræs Ital.rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Knoldrottehale Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Græsfrø ialt Total Brancheudvalget for Frø 27

28 Dansk gennemsnitsudbytte af græs- og bælgplantefrø, kg pr. ha. Tabel 4 Gennemsnit sidste 10 år Alm. rajgræs Ital.rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Knoldrottehale Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Rødkløver Hvidkløver Humlesneglebælg Brancheudvalget for Frø,

29 Forbrug i Danmark græs- og bælgplantefrø, tons Tabel 5 Gennemsnit 2004/ / / / / / / / /13 sidste 10 år Alm. rajgræs Ital.rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Græsser ialt Rødkløver Hvidkløver Lucerne Bælgplantefrø i alt Total Brancheudvalget for Frø 29

30 Udviklingen i arealet med økologisk græs- og kløverfrø, ha. Tabel 6 Gennemsnit sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Bælgplantefrø i alt Alm. rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Strandsvingel Rajsvingel Engrapgræs Alm. rapgræs Græsser i alt Totalt Brancheudvalget for Frø 30

31 Udviklingen i de danske frølagre pr. 1. juli Tabel 7 Gennemsnit sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Alsike Lucerne Alm.Kællingetand Humlesneglebælg Ialt bælgplanter Alm. rajgræs Ital.rajgræs + WW Hybrid rajgræs Timothe Knoldrottehale Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Andre græsser Ialt græsser Total Brancheudvalget for Frø 31

32 Tabel 8 Udviklingen i priser til danske avlere for græs- og græsmarksbælgplantefrø, kr. pr. kg Gennemsnit 2003/ / / / / / / / / /13 sidste 10 år Rødkløver 24,04 23,96 21,68 24,02 32,15 34,88 35,13 39,80 34,68 30,71 30,10 Hvidkløver 20,93 26,21 23,69 19,53 28,32 26,65 17,78 20,47 28,91 31,89 24,44 Humlesneglebælg 10,64 12,79 10,62 12,99 15,98 14,23 12,10 12,84 28,74 21,41 15,23 Alm. rajgræs 6,85 6,71 5,52 5,13 7,56 8,06 5,30 6,80 10,73 10,98 7,36 Ital.rajgræs 6,51 6,52 4,90 4,63 6,55 7,40 5,00 6,05 9,63 9,52 6,67 Hybrid rajgræs 7,52 8,14 6,17 5,68 8,09 8,35 5,68 6,28 11,75 13,93 8,16 Timothe 8,12 8,83 9,27 9,16 14,63 13,81 11,83 12,30 20,71 26,64 13,53 Knoldrottehale 17,62 23,79 26,02 27,36 30,15 23,96 21,78 23,65 29,94 23,34 24,76 Hundegræs 5,08 5,50 6,34 7,81 11,00 10,50 5,21 5,57 10,08 12,76 7,99 Engsvingel 7,21 8,53 8,83 8,12 10,29 9,26 6,37 9,22 11,29 14,59 9,37 Rødsvingel 6,10 6,96 5,41 5,40 7,64 7,68 4,89 5,44 8,79 9,96 6,83 Bakkesvingel (stivbl.) 6,00 8,09 7,15 6,89 10,30 11,00 7,01 8,52 11,75 12,75 8,95 Strandsvingel 5,17 6,10 6,36 6,73 8,82 7,90 4,53 4,74 9,22 10,28 6,98 Rajsvingel 6,85 7,52 6,71 6,54 9,10 10,05 6,97 7,89 11,98 13,39 8,70 Alm.rapgræs 9,49 10,42 9,75 10,94 14,53 14,94 11,85 11,05 16,03 17,02 12,60 Engrapgræs 10,19 11,41 9,68 9,07 12,78 14,49 8,94 11,01 14,94 15,18 11,77 Hvene 18,33 24,26 21,29 21,15 25,55 27,06 22,84 26,07 29,78 28,83 24,52 Vejet gns. 7,06 7,43 6,39 6,14 8,64 9,06 5,74 7,02 10,90 11,55 8,10 Brancheudvalget for Frø - årlig indberetning af afregning. Tallene er uden evt. bonus, lagerleje, transport o.lign. 32

33 Tabel 9 Danmarks eksport af græs- og græsmarksbælgplantefrø fordelt på arter, tons Gennemsnit 2003/ / / / / / / / / /14 sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Andre bælgplanter* Lucerne Sneglebælg I alt bælgplanter Alm. rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel (stivbl.) Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm. rapgræs Engrapgræs Andre græsser** I alt græsser Total Brancheudvalget for Frø * Fra 2008/09 inklusiv Sneglebæ lg ** Fra 2008/09 inklusiv hvene 33

34 Danmarks eksport af græs- og plantefrø fordelt på lande, tons Tabel 10 Gennemsnit Land 2003/ / / / / / / / / /13 sidste 10 år Belgien/Lux Finland Frankrig Holland Irland Italien Litauen Polen Portugal Rumænien Slovenien Spanien Sverige Tjekkiet Tyskland UK Ungarn Østrig Andre EU-lande EU-27 I ALT heraf EU heraf EU Norden Øvrige Europa Nordamerika Sydamerika Asien Oceanien lande i alt TOTALT Brancheudvalget for Frø 34

35 Arealet med græs- og kløverfrø i EU-27, ha. Tabel 11 Gennemsnit sidste 10 år Hvene Draphavre Hundegræs Strandsvingel Stivbl. svingel Engsvingel Rødsvingel Ital. rajgræs Alm. rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Lundrapgræs Engrapgræs Alm. rapgræs Rajsvingel Græsser ialt Rødkløver Hvidkløver Andet kløver Kløver i alt Total Brancheudvalget for Frø 35

36 EU - frøgræsarealet, fordelt på medlemslande, ha. Tabel 12 Andel af Gennemsnit EU-areal sidste 10 år Belgien , Tyskland , Frankrig , Italien , Holland , Luxembourg ,0 401 Irland ,0 9 UK , Danmark , Spanien , Østrig ,2 348 Sverige , Finland , EU-15 i alt , Estland ,5 712 Letland ,0 984 Litauen , Polen , Rumænien ,0 476 Slovakiet ,0 848 Tjekkiet , Ungarn , EU-12 i alt , EU-27 i alt , Brancheudvalge 36

37 EU - produktionen af græsfrø, fordelt på medlemslande, tons Tabel 13 Andel af Gennemsnit * EU-prod. sidste 10 år Belgien , Tyskland , Frankrig , Italien , Holland , Luxembourg ,2 631 Irland ,0 24 UK , Danmark , Spanien , Østrig ,1 237 Sverige , Finland , EU-15 i alt , Estland ,2 268 Letland ,3 632 Litauen , Polen , Slovenien ,0 34 Slovakiet ,3 620 Tjekkiet , Ungarn , EU-12 i alt , EU-27 i alt , Brancheudvalget for Frø middel af