HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO

Transkript

1 HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO MUNKEGÅRDSSKOLEN, NOVEMBER 2005

2 Side 2 af 5 PÅ MUNKEGÅRD SKAL ALLE ELEVER, FORÆLDRE OG ANSATTE AKTIVT MEDVIRKE TIL AT STOPPE MOBNING SAMT ANDEN UACCEPTABEL ADFÆRD. ALLE SKAL HAVE RET TIL AT FØLE SELVVÆRD OG VÆRE RESPEKTERET AF SINE OMGIVELSER. ALLE SKAL FØLE TRYGHED I SKOLEN. ALLE HAR ET ANSVAR FOR AKTIVT AT MEDVIRKE TIL EN GOD TRIVSEL VED AT VÆRE VENLIG OG VISE HENSYN OG OMTANKE. ALLE SKAL UDVISE RESPEKT FOR SKOLENS FÆLLESSKAB. Munkegård arbejder for endnu bedre trivsel end i dag, og vort mål er at skabe en mobbefri skole. Med førnævnte målsætninger vil vi signalere, at vi ikke vil acceptere mobning, og at alle børn og voksne skal tage stilling til, hvad mobning er og lære at handle aktivt og konstruktivt, når de oplever overgreb mod andre individer uanset om det er i skoletiden eller i fritiden. DEFINITION PÅ MOBNING En person er mobbet eller plaget, når han eller hun er udsat for negativ, ubehagelig adfærd, som forekommer gentagne gange over længere tid i et forhold, der er præget af ubalance i magt eller styrke, og som den udsatte har vanskeligt ved at forsvare sig imod. Eller sagt med andre ord: En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Dan Olweus, professor i psykologi. Mobning kan være aktiv og synlig i form af fysisk forfølgelse, slåskampe, sms, råb eller andre verbale overfald. Mobning kan være passiv og usynlig, dvs. uden ord eller åbenlyse handlinger mod den person, der mobbes, f.eks. tavs udelukkelse. Ofte er parterne i konflikten ikke lige stærke. Den ene part, mobbeofferet, er konstant underlagt den anden part, mobberen/mobberne. Mobbeofferet har svært ved at forsvare sig over for den eller de, der angriber. Mobning kan medføre store sociale problemer for mobbeofferet, og mobning påvirker også mobberens personlige udvikling negativt. Desuden har mobning en negativ effekt på den almene trivsel i gruppen/klassen. På Munkegård betragter vi som udgangspunkt mobning som et overgreb, hvor en mobber krænker et mobberoffer ikke som en konflikt mellem to lige stærke parter.

3 Side 3 af 5 HANDLEPLAN FOR HJEM OG SKOLE/GFO VED MISTANKE OM MOBNING HJEMMET 1. Tal med barnet Du bør være: Lyttende hør, hvad barnet har at sige, og undlad at drage forhastede konklusioner Undersøgende - spørg ind til situationen for at få mere at vide fra flere vinkler - brug god tid. Støttende - se problemet fra barnets side. 2. Berolig barnet, og anerkend problemet Vis, at du er glad for, at barnet kom til dig, at du tror på barnet, og at det ikke er barnets skyld. Forvis dig om, at barnet ikke tror på de ting, det bliver mobbet med. Vis barnet, at du er der til at hjælpe, og at du forstår. 3. Få overblik over situationen Hvad er der sket, hvordan, hvor ofte, hvem, hvad føler barnet etc. Tal med barnet, lyt til barnet, tal med andre relevante personer som fx klasselæreren, GFO en, kontaktforældrene for at danne et overblik over situationen. 4. Inddrag barnet i løsningen Lad barnet komme med løsningsforslag. Barnet er den, der har den største viden om situationen og personerne, der er inddraget. 5. Hjælp dit barn med at komme videre Hjælp dit barn med at udtrykke sine følelser - også dets vrede. Hjælp barnet med så vidt muligt selv at løse problemet - det vil være en sejr på sigt og styrke barnet, MEN kun hvis det er en sandsynlig løsning. Ellers skal der gribes ind fra de voksnes side. Du kan også styrke dit barn ved at give dets selvtillid et løft på forskellig vis - for eksempel via fritidsinteresser. Her vil dit barn så indgå i nye netværk, hvor ingen kender noget til mobningen. Det kan være meget befriende for barnet. 6. Tal evt. med mobbernes forældre Afhængig af situationen kan du vurdere at tage en snak med mobberens forældre. Undgå at være anklagende, men præsenter problemstillingen sagligt og roligt og læg op til, at du søger efter en løsning - ikke gengæld. Kender du ikke mobbernes forældre, eller er jeres relation ikke så udviklet, kan kontakten ske via skolen.

4 Side 4 af 5 SKOLE/GFO Ved mistanke om mobning kontaktes klasselæreren/pædagog. Klasselærer/pædagog og teamet vurderer problemets omfang. Det vurderes, om der er tale om drilleri eller mobning Hvis der er tale om drilleri, afholdes et klassemøde, hvor fx klassereglerne præciseres eller revideres. Klasselæreren melder tilbage til de implicerede parter. Er der tale om mobning, iværksættes fase 1, 2 og 3 efter at have orienteret forældre, elever og ledelse. Der ydes vikardækning i fornødent omfang til afvikling af nedenstående faser. 1. Orienterings- og undersøgelsesfase: De første dage: Individuelle samtaler med børnene - den mobbede, mobberen/mobberne, medløbere. Klasselæreren/pædagogen taler først med den, der føler sig mest ked af det. Samtalerne foregår i umiddelbar forlængelse af hinanden, så mobber og medløbere ikke har haft mulighed for at tale sammen. Samtalerne foregår i et mindre rum, hvor der ikke er andre til stede. Vikartimer tilføres, så klasselæreren/pædagogen kan frigøres til disse samtaler. 2. Forandringsfase: Efterfølgende dage: De involverede skal bringes sammen i dialog om hændelsesforløbet dels for at sikre at situationen bringes til ophør og dels for at udarbejde holdbare aftaler om det fremtidige samvær. Klasselæreren/pædagogen finder sammen med mobbeofferet frem til, hvem det er hensigtsmæssigt at mødes med først med henblik på ovenstående afklaring. Antallet af børn, der skal tales individuelt med, er situationsafhængigt. Det er vigtigt, at situationen tages op i gruppen/klassen, og i langt de fleste tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at bearbejde hændelserne fra et neutralt grundlag. Klassen/gruppen kan fx arbejde videre med et emne som: Fra mobning til godt kammeratskab eller kammeratskab. Møde med de implicerede børns forældre, hvor ledelsen deltager. 3. Opfølgningsfase: Der holdes jævnlig kontakt med de implicerede parter, og der følges op på klasse/gruppearbejdet fra forandringsfasen. Hvis der er tvivl om det holdbare i udviklingen efter de 3 faser, iværksættes et AKTarbejde i klassen med henblik på at sikre implementeringen. AKT-læreren kan også påtage sig støttende samtaler med såvel mobber som mobbeoffer og voksne.

5 Side 5 af 5 FOREBYGGELSE AF MOBNING Trivsel/mobning som fast punkt på elevrådets dagsorden Obligatorisk arbejde med Trin for trin i kl. AKT-funktionen Trivselsforløbet Undervisningsmiljøvurdering (elever) og arbejdspladsvurdering (ansatte) IDEER Oprettelse af elevkorps, der fx kan være med til at løse konflikter Klasse/gruppearbejde med det sociale liv som omdrejningspunkt (fx ud fra Inspirationshæfte Børns alsidige personlige udvikling ) Årlig undervisningsmiljøvurdering blandt elever og arbejdspladsvurdering blandt ansatte HENVISNINGER Christy, Lotte: Hansen, Helle Rabøl m.fl.: Humle, Susse m.fl.: Juul, Jesper: Lauersen, Per Fibæk: Ortmann, Ingrid m.fl.: Raaschou, Nina: Rosenberg, Marshall B.: Undervisningsministeriet: "Grib konflikten", Det kriminalpræventive råd "Mobbedreng - en håndbog om mobning", Børnerådet "Konflikter løser vi selv", Dansk forening for mediation. Dansk forligsnævn "Dit kompetente barn", Shønberg "Den autentiske lærer", Gyldendal "Jo bedre vi er sammen", Forlaget samleren "Fra konflikt til dialog i skolen", Gyldendal "Girafsprog", Borgen "Adfærd, kontakt og trivsel", Undervisningsministeriet, Kursussektionen