Skriftlig psykologi Unge og sorg Nr. 46

Transkript

1 NÅR MAN MISTER Når man mister en man har kær er det ikke alle og enhver der tør spørge til sorgen Det ka man ellers ha brug for nu hvor ens verden er gået itu Efter en uge eller to går man atter i stå - det er nu man rigtig kan forstå at intet bliver det samme Igen overvældes man af en sorg så stor at det er svært at finde ord Det er tid til et sidste farvel En dag når sorgen først letter nu mærker man sorgen selv husker man at livet fortsætter - det plejer kun at ramme andre - og at dem der bor i ens hjerte Alligevel fortsætter hverdagens vaner vil man aldrig helt ku miste - hvordan er der ingen der aner for minderne er der til det sidste Louise Schadegg, 17 år Digtsamlingen For evigt borte Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 TEMATISERING... 2 PROBLEMATISERING... 2 AFGRÆNSNING... 2 PROBLEMFELT... 3 UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL Hvad er sorg? Hvordan viser sorgen sig hos årige teenagere? Hvordan kan pædagogen bedst muligt støtte op om de sorgramte teenagere?... 3 METODE HVAD ER SORG? HVORDAN VISER SORGEN SIG HOS ÅRIGE TEENAGERE? HVORDAN KAN PÆDAGOGEN BEDST MULIGT STØTTE OP OM DE SORGRAMTE TEENAGERE?... 8 KONKLUSION... 9 PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

2 Tematisering Jeg har i brugergruppe Større børn, unge, voksne, ældre valgt at skrive om årige i sorg, ved tab af en forælder efter længerevarende sygdom. I dag mister 4% af alle børn og unge en af deres forældre, i løbet af deres barndom. 1 Det betyder, at der hver dag er 10 børn og unge, der oplever at en af deres forældre dør, hvilket gør det yderst relevant for professionelle omsorgsgivere at vide noget om de unges sorgforløb og om hvordan de bedst muligt kan støtte de unge gennem sorgen. Problematisering Jeg har valgt emnet unge og sorg udfra den begrundelse, at vi på grund af de lægelige fremskridt udvikling i kirurgi, udvikling af medicinske muligheder, smertebehandling og så videre, har vænnet os af med at have et naturligt forhold til død og ulykke. For blot år siden havde mennesket en anden forventning til livet, end vi har i dag. Dengang var uhelbredelig sygdom, og dermed døden, noget enhver måtte forberede sig på kunne ske, både for personen selv og for de nærtstående familiemedlemmer. Konsekvensen heraf var en fælles bevidsthed om, hvordan man opførte sig når ulykken indtraf, hvilket bl.a. betød at død, ulykke og den efterfølgende sorg var et fælles anliggende, hvor man hjalp og støttede hinanden så godt det nu kunne lade sig gøre. I dag har vi bl.a. på grund af det lægelige fremskridt en stor tro på, at det meste kan afhjælpes, repareres eller udskiftes, døden er blevet tabubelagt og opfattes snarere som undtagelsen frem for reglen. 2 Virkeligheden ser dog noget anderledes ud, når man går ind og ser på statistikkerne for hvor mange børn og unge, der hvert år mister deres mor eller far. Her viser det sig, at der hvert år er børn og unge, der mister én af deres forældre. Det betyder, at der i hver eneste skoleklasse sidder mindst ét barn, som har eller vil komme ud for at miste sin mor eller far. 3 Disse børn og unge har brug for nogle voksne, der kan/tør hjælpe dem gennem deres sorg, hvilket gør det vigtigt at man som voksen kan rumme deres følelser og behov samt tør at involvere sig i den unge, i de processer der følger af tabet. Afgrænsning Jeg har valgt at tage udgangspunkt i den unge årige med en normal udvikling, som har mistet den ene forælder, men stadig har den anden. Jeg har valgt ikke at fokusere på, om det er en mor eller en far, som den unge har mistet. Jeg har valgt at koncentrere mig om den Brørup, Mogens: Den nye psykologihåndbog side

3 unges sorg i forbindelse med at en forælder dør, velvidende at der findes mange former for tab, også i forbindelse med dødsfaldet. Problemfelt Jeg ser det som et problem, hvis pædagoger ikke ved nok om sorgens forløb samt hvordan vi bedst muligt støtter op om de sorgramte teenagere. Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvad er sorg? 2. Hvordan viser sorgen sig hos årige teenagere? 3. Hvordan kan pædagogen bedst muligt støtte op om de sorgramte teenagere? Metode Til besvarelse af spørgsmål 1 har jeg primært valgt at gøre brug af Den nye psykologihåndbog kapitel 20 om sorg og krise, redigeret af familieterapeut og socialrådgiver Lis Hillgaard. Jeg har valgt kun at koncentrere mig om sorgens forløb og ikke om krise, da jeg mener at unge, der mister en forælder efter længere tids sygdom, ikke nødvendigvis kommer i krise, hvis de får den rette hjælp af omgivelserne. Og som der står på side 374 i Psykologihåndbogen, Børn sørger, men går ikke i krise. De ændrer adfærd, sender så at sige røgsignaler op, hvorved de udtrykker deres smerte og fremtidsangst. Jeg tillader mig at mene, at dette også gælder årige teenagere. Til besvarelse af spørgsmål 2 har jeg valgt at bruge Anne Stokkebæk s Udviklingspsykologi til at beskrive de åriges identitets og autonomiudvikling, der indebærer en begyndende løsrivelse fra deres forældre samt en større orientering mod jævnaldrende. Dette har jeg valgt, da jeg mener at vanskelighederne i netop denne alder med at bearbejde sorgen ved tab af en forælder, hænger sammen med den unges begyndende løsrivelse fra hjemmet. Derudover gør jeg brug af bogen Børns sorg skrevet af docent Gertraud Finger, og pjecen Når forældre dør skrevet af socialrådgiver Anni Schwartz for Kræftens Bekæmpelse samt websiden som alle tre er med til at kaste lys over, hvordan sorgen viser sig hos de unge. Til besvarelse af spørgsmål 3 har jeg valgt at se på, hvordan pædagoger og lærere i skolen samt sorggrupper i f.eks. Børns Vilkår, kan hjælpe de unge gennem sorgen. Jeg har til dette gjort brug af bogen Sorg hos børn skrevet af Dr. Phil Atle Dyregrov samt en artikel om Sorggrupper skrevet af Dorthe Korshøj, faglig leder af Børns Vilkårs sorggrupper

4 1 Hvad er sorg? Skriftlig psykologi På den ene side er: Sorg en sjælelig proces, der udløses ved essentielle tab hos et menneske, en proces, der er meget smertefuld, og som giver sig såvel fysiske som psykiske udtryk. 4 Men på den anden side er sorg også: En sund, livsnødvendig og kreativ reaktion på hændelser med tab og adskillelse. Der er ingen vej udenom sorgen, men kun gennem den. 5 Med ovenstående citater vil jeg tydeliggøre at sorgen, for personen der gennemlever den, er en smertefuld men også nødvendig reaktion på tab. Grunden til at det er en nødvendig reaktion er at den sørgende igennem sorgforløbet gennemgår en udvikling, hvorved tabet bearbejdes, og den sørgende forandrer sig. 6 Sorgen er universel den er et af de livsvilkår, der følger med det at være et menneske. Mennesket er socialt, og derfor opstår der en følelsesmæssig tilknytning til andre, denne tilknytning brister af og til på grund af forskellige former for tab, og sorgen opstår som en følge deraf. Tabet kan være andet end tabet af en nær person, det kan også være tab af job, bolig, det gode helbred og så videre, og alle tab kan, hvis de opleves som vitale, vække sorg og sorgreaktioner. Sorgen er en smertefuld proces, og det er en tid hvor den sørgende person ofte glemmer, hvordan det er at leve et ubekymret liv. 7 På trods af den smerte der er forbundet med sorgen og hvor meningsløst den enkelte kan opleve det, er der dog en mening med processen. Sorgprocessen er bl.a. med til at fremme adskillelsen fra den mistede, og for at der kan finde en nyorientering sted, er det nødvendigt at tage afsked med det der var. Sorgen forløber på trods af individuelle forskelle nogenlunde ens for alle og kan sammenlignes med en trappe, jeg har lånt fra Den nye psykologihåndbog red. af Mogens Brørup mfl., hvor alle trin skal betrædes, før man kan sige at sorgen er tilendebragt. Trin 1 indebærer, at den sørgende skal erkende at noget uopretteligt er sket, at hun har lidt et tab, som ikke kan erstattes. Hun skal rent erkendelsesmæssigt opfatte, at nogle bånd er revet over og at de ikke kan samles igen. Det er en tid der er meget vanskelig, fordi mennesket har en trang til at beskytte sig mod smerten og hver enkelt tager begivenheden ind på hver sin måde, nogle langsomt og i små doser og andre mere definitivt. Det er her, den sørgende skal erkende at det der var, er forsvundet, det kendte er blevet fortid. 4 Brørup, Mogens mfl. Red. Den nye psykologihåndbog side Finger, Gertrud: Børns sorg side 11 6 Finger, Gertrud: Børns sorg side 11 7 Brørup, Mogens mfl. Red. Den nye psykologihåndbog side

5 Trin 2 betyder, at den sørgende befinder sig i en ny nutid, hvor det er de helt nære ting der skal tages fat på, samtidig med at processerne i trin 1 fylder det meste af ens bevidsthed. Der skal bl.a. gives besked til de nære og til venskabskredsen, og selvom tabet var forudset, bliver det først virkeligt når det skal formuleres til andre, hvad der er sket. Det er konfrontationen med dem udenfor de fire vægge, der tydeliggør at noget uopretteligt er sket. Her er der som ved trin 1 også forskel på, hvordan den enkelte reagerer og dermed vælger at offentliggøre tabet. Nogle venter længst muligt og håber på at nyheden spredes af sig selv, så den sorgramte slipper for at møde de medfølende blikke og kommentarer fra omverdenen. Andre giver beskeden videre så hurtigt som muligt og til så mange som muligt, for dermed også at få kontakt. Trods forskelligheden i reaktionerne er der ingen vej uden om offentliggørelsen af tabet, og omgivelserne bidrager dermed til at forme de nødvendige og nye roller gennem de reaktioner, der kommer. Trin 3 er starten på en orientering mod en ny fremtid, som også indebærer at den sorgramte begynder at kontakte andre mennesker igen. Her er det ikke altid de relationer, der var betydningsfulde umiddelbart inden tabet, der bliver de vigtigste i den nye fremtid. Ikke sjældent ser man, at den der har lidt tab vender sig mod gamle og måske næsten glemte kontakter, hvilket gør at muligheden for et nyt liv bliver tydeligere. Andre holder sig mere til det kendte, men må alligevel ofte lære at tage beslutninger om fremtiden på egen hånd. Igennem trin 3 åbner der sig en anden fremtid, der også kan være håbefuld, men det indebærer at man er kommet helskindet igennem de to første trin. Sorgens forløb gennem de tre trin er en proces, der tager tid og foregår i spring, nogle gange frem og nogle gange lidt tilbage igen. Bedst som man tror det er ovre, får man pludselig en oplevelse af hvor værdifuldt og uerstatteligt det tabte var, og man mindes den svære tid lige efter tabet, men over tid kommer man hurtigere og hurtigere tilbage til fremtidsperspektivet igen. 8 Jeg har gennem arbejdet med dette undersøgelsesspørgsmål fundet ud af, at sorgen er universel den er et af de livsvilkår, der følger med det at være et menneske. Sorgen forløber, på trods af individuelle forskelle, nogenlunde ens for alle og kan sammenlignes med en tre trins trappe, hvor trin 1 indebærer, at den sørgende skal erkende at noget uopretteligt er sket, at hun har lidt et tab som ikke kan erstattes. Trin 2 indebærer, at den sørgende befinder sig i en ny nutid, hvor det er de helt nære ting, der skal tages fat på. Det er gennem konfrontation med omgivelserne, at der sker en tydeliggørelse af at noget uopretteligt er sket, og de bidrager dermed til at forme de nødvendige og nye roller. Trin 3 er starten på en orientering mod en ny fremtid, der også kan være håbefuld, men det indebærer at man er kommet helskindet 8 Brørup, Mogens mfl. Red. Den nye psykologihåndbog side

6 igennem de to første trin. Sorgens forløb gennem de tre trin er en proces, der tager tid og foregår i spring, nogle gange frem og nogle gange lidt tilbage igen, men over tid kommer man hurtigere og hurtigere tilbage til fremtidsperspektivet igen. 2 Hvordan viser sorgen sig hos årige teenagere? Alderen fra 13-18/20 år kaldes for puberteten og ungdommen. Puberteten bruges om starten af perioden, dvs. fra 13-15/16 år, og ungdommen bruges om slutningen af perioden, dvs. fra 16-18/20 år. Den målgruppe jeg har valgt at arbejde med, de årige, befinder sig i puberteten, hvor fokus er på kønsmodning og de psykiske og sociale følger heraf. Kønsmodningens biologiske forandringer er af stor psykologisk betydning for den unge, da menneskets oplevelse af sin krop, hvordan den fungerer og hvordan den ser ud, er en grundlæggende del af personens identitet. Udvikling af identitet bliver ofte kædet sammen med pubertets- og ungdomsårene og kan defineres som menneskets selvopfattelse, hvem er jeg, hvad står jeg for, hvad kan jeg, hvad vil jeg. Identiteten er også selvoplevelsen som skoleelev, familiemedlem og kammerat. Identiteten er således både rettet indad mod en selv og udad mod ens sociale forbindelser. Den unge udvikler bl.a. sin identitet ved at afprøve sig selv i forskellige sammenhænge som for eksempel i familien og i skolen, blandt kammerater og i fritidsaktiviteter. Identitetsudviklingen handler således om at finde sig selv, og den unge vil oftest afprøve forskellige muligheder for at finde frem til sit personlige valg ved hjælp af indtryk af egne evner og ideer samt forældrenes og omverdenens ønsker og samfundets krav. Identitetsudviklingen hænger sammen med udvikling af den unges autonomi samt løsrivelse fra forældrene, da den unge kun kan finde sin egen identitet, hvis det hidtidige barnlige afhængighedsforhold til forældrene aftager. Løsrivelsen fra forældrene kommer til udtryk på mange forskellige måder, bl.a. ved at den unge fjerner sig fysisk fra hjemmet og forældrene, og i stedet bruger mere og mere tid på jævnaldrende og på fritidsaktiviteter. I gruppen af jævnaldrende får den unge tilfredsstillet sine behov for sammenhørighed og anerkendelse, og de jævnaldrende er med til at give den unge identitet samtidig med at det tjener til udvikling af sociale kompetencer. Den unge afprøver idéer og handlinger og får tilbagemeldinger fra kammeraterne, og dermed udvikles samværskompetencen. De unge begynder også i stadig højere grad at få egne holdninger og meninger, som de ofte og gerne fortæller om. Den unge vil ofte have et ambivalent forhold til løsrivelsen fra forældrene og vil stå med et ben i to lejre, på den ene side barndommens trygge, men også noget indskrænkende rammer, og på den anden side løsrivelsen og autonomien, der vil medføre et tab af barndommens tryghed og forudsigelighed. Denne ambivalens har stor betydning for de konflikter den unge har, både med sig selv og med sine omgivelser, og som løsrivelsen og autonomiudviklingen fører med - 6 -

7 sig. 9 Denne nødvendige udviklingsproces kan blive afbrudt, hvis den ene forælder dør og de unge mister den modpart, de kunne føle sig provokeret af, og hvis modstand fik dem til at vokse. Den forælder der stadig lever, er pludselig alene, og de unge er nødt til at være hensynsfulde og måske endda tage sig af yngre søskende. Løsrivelsen bliver afbrudt, og det nødvendige oprør bliver udsat. 10 Udfra ovenstående gennemgang af de årige identitetsudvikling var de før tabet af en forælder på vej ind i en fase af livet, hvor de i deres eget tempo skal frigøre sig fra forældrene/hjemmet. Dette gør det ofte ekstra svært for dem at bearbejde sorg og tab, da mange af dem føler, at dødsfaldet forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge mennesker, hvilket ofte fører til vrede og dårlig samvittighed, samt en undertrykkelse af deres behov for at føle og vise livsglæde. 11 Når en forælder dør, er det den voksne, der giver slip på familien i stedet for den unge, hvilket kan gøre at den unge kan føle at hun mister kontrollen over sin egen løsrivelse og autonomiudvikling. Reaktionerne herpå kan være vrede, raseri eller indesluttethed og melankoli. Dødsfaldet kan også fremkalde minder, som giver stærk skyldfølelse hos den unge, især hvis der har været mange konflikter med den afdøde. Den unge vil så bebrejde sig selv, at hun ikke fik fortalt den afdøde, hvor meget hun holdt af personen. 12 Intensiteten i følelserne i denne alder kan gøre, at unge i stærkere grad end yngre kan undertrykke følelserne i forbindelse med dødsfaldet, så de undgår at konfrontere dem, og derved kan de også, som jeg ser det, have vanskeligt ved at bevæge sig fra trin 1 til trin 2 på sorgstigen. Deres sorgreaktion kan, på grund af denne undertrykkelse af følelser, komme til udtryk gennem ydre adfærd, og det kan medføre konflikter med den sidstlevende forælder eller med omgivelserne. Derudover kan de have nogle indre konflikter, specielt hvis de mener at de kunne have gjort mere for at forhindre dødsfaldet. Barndommens magiske tænkning kan blive genoplivet, og skyldfølelsen og selvbebrejdelsen behøver således ikke at have et objektivt grundlag for at finde fodfæste hos den unge. Fornægtelsen af sorgen og de smertefulde følelser, gør det vanskeligt for den unge at bearbejde sorgen og dermed bevæge sig op ad sorgstigen, og begynde at orientere sig mod en ny fremtid uden den afdøde. Dertil kommer at deres problemer nemt kan blive overset, fordi de tilsyneladende klarer sig selv ved at spille høj musik eller gå ekstra meget i byen med deres kammerater Stokkebæk, Anne: Udviklingspsykologi, side Finger, Gertraud: Børns sorg side Schwartz, Anni, Kræftens bekæmpelse. Når forældre dør, side 6 13 Dyregrov, Atle: Sorg hos børn side

8 Jeg har gennem arbejdet med dette undersøgelsesspørgsmål fundet ud af, at den unge årige teenager er i gang med en identitets- og autonomiudvikling, der indebærer en løsrivelse fra forældrene. Denne udvikling kan blive vanskeliggjort, hvis en af forældrene dør. Det er ofte ekstra svært for dem at bearbejde sorg og tab, da mange af dem føler at dødsfaldet forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge menneske. Dødsfaldet kan fremkalde stærke skyldfølelser, hvis der har været mange konflikter med den afdøde, og de unge kan have nogle inde konflikter, hvis de mener de ikke gjorde nok for at forhindre dødsfaldet. Derudover kan de fornægte sorgen for derved at undgå at konfrontere den, hvilket kan gøre det vanskeligt for dem at bevæge sig opad sorgstigen mod en nyorientering og en ny fremtid uden den afdøde. 3 Hvordan kan pædagogen bedst muligt støtte op om de sorgramte teenagere? En af de vigtigste forudsætninger for at unge, der mister en forælder, kommer igennem sorgen som hele mennesker er at omgivelserne, herunder skoler og fritidstilbud, er rustede til at komme disse unge i møde. Erfaringerne viser nemlig, at efterladte forældre, som selv er ulykkelige og har behov for hjælp, kan have svært ved at give den unge den tilstrækkelige støtte og omsorg i den svære tid. I disse tilfælde har de unge i høj grad brug for fællesskabet med andre ansvarlige voksne, som bl.a. kan være de voksne, de møder i skolen, men skræmmende ofte møder de ligegyldighed, afvisning og rådvildhed i stedet for støtte, hjælp og rådgivning. 14 Hvis lærere, pædagoger og klassekammerater i skolen skal turde tale åbent og ærligt om problemerne med den sorgramte, er det nødvendigt at man på skolen har forholdt sig til problematikken, gerne ved hjælp af udarbejdelse af en OmSorg-handleplan. Lærere og pædagoger bør tage kontakt til familien og den unge for at vise, at de er bekymrede og parate til at hjælpe og støtte i den svære tid. Det er også lærerens ansvar at formidle dødsfaldet til kammeraterne i skolen og fortælle klassen om de almindelige sorgreaktioner, så kammeraterne får en forståelse for det, der sker med den unge, der har mistet en forælder. Det er dog en fordel, hvis den unge sammen med de voksne kan forberede mødet med klassen, for når den unge bliver inddraget i planlægningen, vil hun selv have kontrol med, hvad der skal siges. 15 Derudover er det vigtigt, at de voksne spørger til og taler med den unge i tiden fremover for at vise, at de er klar over at bearbejdelsen af sorgen og savnet kan tage lang tid og at det kan være svært at bære alene. At etablere kontakt til en sorggruppe sammen med den unge kan også være en stor hjælp, da den unge her vil møde andre unge, der selv har oplevet det at miste et nærtstående 14 Kræftens Bekæmpelse: Projekt OmSorg 15 Dyregrov, Atle: Sorg hos børn side

9 familiemedlem. Dorthe Korshøj, faglig leder af sorggrupperne i Børns Vilkår, siger at døden stadig er tabu for mange, og de unge bliver ofte mødt med tavshed. Bl.a. derfor savner mange unge et forum, hvor de kan tale om de svære følelser, der er opstået i forbindelse med at de har mistet en forælder. At dele tanker og følelser med andre unge, der har oplevet det samme som en selv, er tit en befrielse for den unge. Det bliver lettere for dem at sætte ord på deres tanker og følelser, når de oplever at tilhørerne forstår og dem tager dem alvorligt, og de føler sig derfor ikke længere alene med deres sorg. At deltage i en sorggruppe, kan være med til at unge kommer igennem den svære sorgproces og lærer at leve med savnet som en naturlig del af livet. 16 Jeg har gennem arbejdet med dette undersøgelsesspørgsmål fundet ud af, at en af de vigtigste forudsætninger for at unge, der mister en forælder, kommer igennem sorgen som hele mennesker er, at omgivelserne, herunder skoler og fritidstilbud, er rustede til at komme disse unge i møde. Dette kan bl.a. gøres ved at skolerne laver en OmSorg-handleplan, hvis det der ikke må ske sker. Derudover er der mulighed for, at de unge kan deltage i Sorggrupper, hvor de sammen med andre unge i samme situation kan få sat ord på de tanker og følelser, de oplever i forbindelse med tabet af en forælder. Konklusion Jeg har i opgaven beskæftiget mig med, hvad sorg er og jeg kan konkludere, at den er universel og et af de livsvilkår, der følger med det at være et menneske. Sorgen forløber nogenlunde ens for alle og kan sammenlignes med en tre trins trappe, hvor trin 1 indebærer, at den sørgende skal erkende at noget uopretteligt er sket, at hun har lidt et tab, som ikke kan erstattes. Trin 2 indebærer, at den sørgende befinder sig i en ny nutid, hvor det er gennem konfrontation med omgivelserne, at der sker en tydeliggørelse af at noget uopretteligt er sket. Trin 3 er starten på en orientering mod en ny fremtid, der også kan være håbefuld, men det indebærer at man er kommet helskindet igennem de to første trin. Jeg fandt frem til, at sorgens forløb gennem de tre trin er en proces, der tager tid og foregår i spring, nogle gange frem og nogle gange lidt tilbage igen, men over tid kommer man hurtigere og hurtigere tilbage til fremtidsperspektivet igen. Jeg har erfaret, at de unge årige er i gang med en identitets- og autonomiudvikling, der indebærer en løsrivelse fra forældrene. Jeg kan konkludere, at det derfor ofte er ekstra svært for dem at bearbejde sorg og tab, da mange af dem føler at dødsfaldet forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge menneske. Dødsfaldet kan fremkalde stærke skyldfølelser, hvis der har været mange konflikter med den afdøde, og de unge kan have nogle indre konflikter, 16 Korshøj, Dorthe:

10 hvis de mener de ikke gjorde nok for at forhindre dødsfaldet. Derudover kan de fornægte sorgen for derved at undgå at konfrontere den, hvilket kan gøre det vanskeligt for dem at bevæge sig opad sorgstigen mod en nyorientering og en ny fremtid uden den afdøde. Jeg kan konkludere, at en af de vigtigste forudsætninger for at unge, der mister en forælder, kommer igennem sorgen som hele mennesker er at omgivelserne, herunder skoler og fritidstilbud, er rustede til at komme disse unge i møde. Dette kan bl.a. gøres ved at skolerne laver en OmSorg-handleplan, hvis det der ikke må ske, sker. Derudover er der mulighed for at de unge kan deltage i Sorggrupper, hvor de sammen med andre unge i samme situation kan få sat ord på de tanker og følelser, de oplever i forbindelse med tabet af en forælder. At deltage i en sorggruppe kan være med til, at unge kommer igennem den svære sorgproces og lærer at leve med savnet som en naturlig del af livet. Perspektivering Jeg var ved valget af dette emne meget i tvivl om, hvilken aldersgruppe jeg ville beskæftige mig med, om det skulle være de små skolebørn, teenagere eller måske endda voksne. Jeg mener dog, at jeg gennem arbejdet med opgaven har fået en viden, som kan bruges på de fleste aldersgrupper. Denne viden består i, at det er vigtigt at vi som pædagoger lærer at være åbne overfor den person, der har mistet, samt lærer at arbejde med sorgen sammen med den sorgramte. Som Jes Dige, konsulent og leder af Kræftens Bekæmpelses sorggrupper, siger så er sorgen ikke en sygdom. Man er ikke syg, fordi man er ked af det. Det kræver ikke en speciel uddannelse for at tage sig af sorg. Men det kræver megen dannelse. Og det får man bl.a. af modet til at drage omsorg for dem, der rammes af hverdagens tragedier. 17 Litteraturliste Bøger Børns sorg Gertraud Finger Nordisk Forlag 2001 Når forældre dør Anni Swartz Kræftens Bekæmpelse Udviklingspsykologi side Anne Stokkebæk Nyt nordisk forlag 1999 Den nye psykologihåndbog kap.20 Sorg og krise Mogens Brørup mfl. red. Nordisk Forlag 2. udg Sorg hos børn Atle Dyregrov Dansk psykologisk Forlag 1992 Websider Jes Dige: