KH bladetnovember. Hvilket samfund er værd at leve i? KH live i P1-radio. Abba-fest på Frøfestival

Transkript

1 KH bladetnovember Hvilket samfund er værd at leve i? Jacob Nossell er aktuel med dokumentar- filmen Naturens Uorden Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej Århus N tlf.: info@k-h.dk Abba-fest på Frøfestival Det blev en weekend fuld af sang og musik, kreativitet og kørestolsræs og rekord mange deltagere. KH live i P1-radio Handicap, tro og samfund var emnerne, da Kristelig Handicapforening var med i P1 Religionsrapport

2 Indhold 3 Kristelig Handicapforening med i P1-program 5 Flere udsendelser om Downs syndrom 6 Vi lever ikke i den bedste af alle verdener 6 11 Det nordiske samarbejde udbygges 12 Oplevelser på Frøfestival 17 Festlig dag med jubilæum og indvielse på Ganerbo 18 Kort Nyt 20 Andagt: Mennesker popper i de rigtige omgivelser 9 Et glimt bag om filmen Naturens Uorden 10 Ny struktur for arbejdet med udviklingshæmmede i folkekirken 11 Erik Hviid Larsen ansat som præst for udviklingshæmmede 14 3 Alle har krav på værdighed og respekt KH bladet Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Forside: På billedet: Jacob Nossell Foto: DOXBIO Layout: graphiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1100 stk. Ansvarshavende redaktør: Marianne Søndergård Redaktør: Rikke Thomassen Næste nummer udkommer: Februar 2016 Kære læser. I dette nummer af KH bladet er der flere artikler, som handler om samfundets syn på handicappede. Kristelig Handicapforenings værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn, som indebærer, at mennesket er skabt af Gud og værdifuldt og elsket af Gud. Det indebærer også, at ethvert menneske har krav på værdighed og respekt. Vi savner begge dele i samfundsdebatten om mennesker med handicap. Der er stor brug for at samfundet, både politikere og andre, får øjnene op for, at det handler om mennesker. I vores samfund skal alt gå så stærkt og spildtid minimeres, hvor det er muligt. Der må ikke være noget, der er besværligt. Her er ikke plads til det impulsive og umiddelbare, og vi har svært ved at rumme forskelligheder og dermed også mennesker med handicap. Men det handler om mennesker. Mennesker, der på hver deres måde bidrager til samfundet. Et bidrag der ikke skal gøres op i kroner og ører men ville det ikke også være et fattigt samfund, hvis det var vores eneste værdi-beregner? Når jeg møder mange af Kristelig Handicapforenings medlemmer på for eksempel Frøfestival, så er det tydeligt for mig, at det er mennesker med særlige evner. Mennesker, som blandt andet formår at være nærværende og tilstede i nuet. Noget som vores fortravlede samfund forsømmer og ikke giver plads og tid til. Vi ønsker et samfund med plads til alle mennesker. Hvor alle har værdi. Ikke for det, de kan eller gør, men alene fordi de ER. Dette menneskesyn er grundlæggende for arbejdet i Kristelig Handicapforening, og jeg håber, vi sammen kan bære det videre ud i samfundet. Rigtig god læselyst. Marianne Søndergård, landsleder i Kristelig Handicapforening 2

3 Marianne Søndergård og Else Bjerregaard sammen med værten for P1-programmet Religionsrapporten, Lisbeth Brocelius Meléndez. Kristelig Handicapforening med i P1-program Tirsdag d. 27. oktober var Else Bjerregaard og Marianne Søndergård med i P1-programmet Religionsrapporten. Kl tirsdag d. 27. oktober stod Else Bjerregaard og Marianne Søndergård klar ved mikrofonerne i DR s studie 1 i Aarhus. De stod klar til at være med i P1-programmet Religionsrapporten en live-udsendelse. Else Bjerregaard er mor til Andreas, der er handicappet, og Marianne Søndergård er landsleder i Kristelig Handicapforening. Jacob Birkler, formand for Etisk Råd, medvirkede også i programmet med et båndet indslag. Baggrunden for udsendelsen var spørgsmålet: Er vores samfund stadig kristent nok til at rumme mennesker med handicap? For Kristelig Handicapforening var det glædeligt at blive inviteret ind og være med i et radioprogram om handicappede, hvor der også var plads til det kristne aspekt ind i debatten. Det var en meget positiv oplevelse at være med i programmet, og det var rart, at der var god ro til emnet samtidig med at en halv time også går hurtigt. Det var også lidt spændende, om vi nu fik sagt alt det, vi gerne ville sige på den rigtige måde, da det jo var live, og der kunne ikke redigeres og klippes i indslaget bagefter. Men alt i alt synes jeg, det gik rigtig fint, sagde Marianne Søndergård efterfølgende. Er der plads til mennesker med handicap? I programmet spørger værten, Lisbeth Brocelius Meléndez, blandt andet Else Bjerregaard om, hvad hun siger til, at størstedelen af danskerne mener, at det er positivt, at vi får færre handicappede i samfundet. Else Bjerregaard: Jeg ser det som en fare for vores samfund. Jeg har Andreas meget tæt på, og ja, der har været rigtig mange sorgfulde dage og dage med store belastninger det er ingen hemmelighed. Men samtidig er han også med til at give noget helt specielt ind i vores familie. Den umiddelbarhed» 3

4 (fortsat...) og det nærvær vi oplever, når Andreas har det godt, og vi er sammen med ham, det er et nærvær, jeg ikke møder ved nogen andre mennesker. Kan lægge ansvaret over til Gud På spørgsmålet om hvad troen har af betydning ind i dette, svarer Else Bjerregaard: Min kristne tro har været en hjælp, men det har også været en stor rutsjebanetur op og ned, fordi mit gudsbillede har ændret sig og ændrer sig nok stadigvæk og er blevet mere udfordret, end hvis jeg ikke havde fået Andreas. Rigtig meget i det med, at Gud er en kærlig Gud. Og nogle gange, når Andreas har det skidt, siger jeg til Gud: Hvordan kan det være, at det skal være så slemt. Eller hvad er livsværdien her? Men giver det alligevel mening? Det giver rigtig meget mening for mig. Vi skal heldigvis ikke vælge liv eller død, det er den holdning, min mand og jeg har. Det er også det naturlige, at vi ikke skal vælge til eller fra. Er det en hjælp for dig, at du har den tro? Bestemt. Ofte. Mange, mange gange har vi stået i situationer, hvor vi ikke har haft nogle gode løsninger, ikke har haft nogen råd i forhold til, hvad skal der ske med forskellige problematikker. Vi har bare oplevet, at Gud er med midt ind i den her situation, og egentligt har vi kunnet lægge noget af ansvaret over til ham. Og det er en kæmpe lettelse for os. Else Bjerregaard fortæller også om, at hun, som måske mange andre, kan have svært ved at forstå Guds kærlighed til hende, men at Andreas viser hende denne kærlighed. Det, som jeg oplever ved Andreas, det er hans umiddelbarhed. Han har ikke noget filter, hvor han bedømmer mig, men han er der bare. Når han kigger på mig, og jeg kan mærke, at nu er vi sammen, og han er glad for sin mor, det er den her umiddelbare kærlighed, og det er sådan, jeg også tænker at Gud ser på mig og på os mennesker. Du kunne jo bare have valgt det fra Jacob Birkler, formand for Etisk Råd, oplever en bevægelse fra, at vi vælger det, vi får, til at vi får det, vi vælger. At livets begyndelse hænger sammen med en masse valg, det er jo det, fosterdiagnostikken byder os. Det er det, der står i lovteksten. At det handler om kvindens valg, siger han. Det er meget vigtigt, at vi fortsat støtter op med hjælp til de forældre, der ser det som et tilvalg. Og han ser en risiko for at dem, der vælger barnet til, bliver set skævt til. Hvis alle vi andre, begynder at se på det par eller den kvinde, og vi siger til hende: Du kunne jo bare have valgt det fra. At man på en måde bliver set skævt til, fordi der er et tilvalg, som i andres optik burde have været et fravalg, ja, så er det jo vores menneskesyn, altså vores optik, der skal slibes. For så er det jo ikke et reelt valg, vi har givet. Det afgørende er altså at give rammer til dem, der også vælger til. Vigtigt hvordan vi møder mennesker Marianne Søndergård blev blandt andet spurgt om, hvordan hun oplever, at samfundet udvikler sig i forhold til handicappede. Det er rigtig svært at være handicappet i Danmark i dag. Det ville være godt, hvis vi bare kunne acceptere alle som dem, de er. Værdifulde som dem, de er, svarede Marianne Søndergård blandt andet. Hun lagde også vægt på, at det har stor betydning også for mennesker med handicap hvordan vi bliver mødt af andre mennesker. Er holdningen: Jeg vil dig gerne." Eller er det en holdning: Jeg vil nok tænke, at du ikke skulle være født. Den holdning, man møder i samfundet, er altafgørende for, hvad den person føler sig værd i dagens samfund. Hør eller genhør progrogrammet: 4

5 DR2 programmerne Død over Downs undersøger, hvad der lå til grund for beslutningen om at tilbyde nakkefoldscanningen, og flere forældrepar fortæller, hvordan de følte et pres fra sundhedspersonalet til at vælge barnet fra. Flere udsendelser Foto: DocEye om Downs syndrom Af Rikke Thomassen I oktober har der været flere udsendelser i TV og radio om børn med Downs syndrom. Udsendelserne kan ses/høres online, og I kan finde direkte link til udsendelserne på KH s hjemmeside TV DR2: Død over Downs Mandag d. 19. oktober og mandag d. 26. oktober bragte DR2 programmet i to afsnit Død over Downs. I det første program undersøger DR2, hvad der lå til grund for beslutningen om at tilbyde nakkefold-scanningen, og hvor stor en rolle den økonomiske besparelse, man kunne opnå ved at frasortere fostrene, spillede. I det andet program står flere forældrepar frem og fortæller, hvordan de følte et pres fra sundhedspersonalet til at vælge barnet fra. Radio P1 Feature: Livet med et ekstra kromosom Mandag d. 19. oktober bragte P1 en feature, hvor to familier fortæller om deres liv og hverdag med et barn med Downs syndrom. P1 Religionsrapport: Er vores samfund stadig kristent nok til at rumme mennesker med handicap? Tirsdag d. 27. oktober var Kristelig Handicapforenings landsleder, Marianne Søndergård, og Else Bjerregaard, mor til et barn med handicap, med i P1-programmet Religionsrapporten. Denne udsendelse handlede ikke om Downs Syndrom, men om kristentro og mennesker med handicap. Læs mere på side 3 og 4. 5

6 Vi lever ikke i den bedste af alle verdener Jacob Nossell er aktuel med dokumentarfilmen Naturens Uorden, hvor han blandt andet stiller spørgsmålet: Har jeg ret til at leve? Han provokeres af hykleriet fra både politikere og andre, når der ikke er sammenhæng mellem ord og handlinger. Men også den kristne tilgang til debatten irriterer ham. Af Rikke Thomassen Det bliver så romantisk, siger Jacob Nossell om det kristne livs- og menneskesyn, hvor udgangspunktet er, at ethvert menneskes liv er unikt og værdifuldt. Jeg ønsker, at det kunne være sådan, at der var plads til alle handicappede. Men erfaringen siger mig, at det ikke giver mening bare at lukke øjnene og sige: Vi skal være glade for alle de mennesker, der kommer. Jo, vi to kan godt blive enige om her, at alle handicappede børn skulle fødes. I den bedste af alle verdener. Men vi lever ikke i den bedste af alle verdener, og lige så snart jeg går ned på gaden, så møder jeg noget andet, siger Jacob Nossell. Han er komiker, journalist og foredragsholder. Han har også en mindre hjerneskade og er spastiker. Og så er han aktuel med dokumentarfilmen Naturens Uorden, hvor han begiver sig ind i en erkendelsesrejse og forsøger at forstå sit eget liv i et moderne samfund med spørgsmålene: Hvem er vi, hvad vil vi som samfund, og hvilket samfund er værd at leve i? Som en del af filmen indgår også scener fra teaterforestillingen Human Afvikling, hvor Jacob Nossell er skuespiller i sit eget liv. Har jeg ret til at leve? I sine 28 år har Jacob Nossell mødt meget modstand, og det er også udgangspunktet for teaterforestillingens åbningsscene, hvor han siger: Når folk møder mig første gang, får de en instinktiv impuls til enten at flygte fra mig eller slå mig ihjel. Så vi skal nok få en hyggelig aften. Det viser også Jacob Nossells tilgang til at skabe samfundsdebat. Han formår at indtage scenen med komik og galgenhumor. På én gang både uhøjtideligt og alvorligt. Og knivskarpt. Med filmen stiller Jacob Nossell spørgsmålet: Har jeg ret til at leve?, og det spørgsmål har han også stillet flere i både radio og TV, siden filmen havde premiere. Alle svarer: Ja, selvfølgelig har du ret til at leve. Men når jeg så bagefter spørger: Hvis du skulle have et barn, og du fandt ud af, at du fik sådan en som mig, hvad ville du så vælge? Så er folk tøvende, siger Jacob Nossell, og han oplever det som hykleri fra politikere og andre. Vi bliver som handicappede skizofrene. På den ene side får vi at vide, at alle er velkomne, og vi skal være en del af samfundet, men på den anden side sker der besparelser, så vi ikke kan være en del af samfundet. Enten må man sige, at alle må være her, og vi betaler det, det koster. Eller også må man melde klart ud, at vi lever i en konkurrencestat, vi bliver presset på alle mulige måder, Om Jacob Nossell Jacob Nossell er 28 år, komiker, journalist og foredragsholder. Han har også en mindre hjerneskade og er spastiker. Han er aktuel med dokumentarfilmen Naturens Uorden, som havde premiere 7. oktober Han var hovedperson i teaterforestillingen om hans eget liv Human Afvikling, som blev sat op på det Kongelige Teater i I 2013 stod han sammen med tv-værten Thomas Skov i spidsen for DRs kampagne Det er ikke et handicap. Han var hovedkarakter i den satiriske dokumentar tv-serie Det Røde Kapel fra For hans arbejde inden for handicapverdenen har han fået Spastikerforeningens Spastikerpris i 2010 og Vanførefondens Opmuntringspris i Foto: DOXBIO 6

7 Foto: DOXBIO En flot dokumentarfilm med vigtige spørgsmål I dokumentarfilmen Naturens Uorden begiver Jacob Nossells sig ind i en erkendelsesrejse og forsøger at forstå sit eget liv i et moderne samfund med spørgsmålene: Hvem er vi, hvad vil vi som samfund, og hvilket samfund er værd at leve i? Han søger svarene i sin egen historie, i naturvidenskaben, i religion og i arbejdsmarkedet. I sin jagt på at forstå sin egen skæbne sætter han sig for at udfordre normalitetsbegrebet og sin egen manglende formåen. Han vil påvise, at hans liv er værd at leve. Som del af filmen indgår scener fra teaterforestillingen Human Afvikling, hvor Jacob Nossell er skuespiller i sit eget liv. Instruktør: Christian Sønderby Jepsen. Filmen er produceret af Moving Documentary og vi har simpelthen ikke råd til at have handicappede. Jeg savner, at politikerne melder klart ud og fortæller, at de ikke vil prioritere handicappede, siger Jacob Nossell. Skal jeg sætte det lidt på spidsen, så er kristne foreninger meget gode til at tale om, at livet ikke kan gøres op i kroner og ører, og den enkeltes liv er uvurderligt. Men det sjove er bare, at kommunerne og staten altid har brugt statistikker på, hvor meget vi koster. Det med, at vi ikke kan gøres op i penge, det er rigtigt, etisk set. Men i virkeligheden kan vi godt. Handicappede har tabt på forhånd Jacob Nossell er også provokeret af, at alle har en mening om hans liv. Dybest set er det lige meget, hvad jeg mener eller tænker om mit eget liv, for det er hr. og fru Olsen, der bestemmer, hvor handicappede er henne om 100 år. Jeg kan prøve at påvirke, men det er dem, der kan beslutte, hvor mange penge og ressourcer, de vil bruge på sådan nogle som mig, siger Jacob Nossell og fortsætter: I et konkurrencesamfund, hvor man hele tiden vil øge sin produktion, så giver det ingen mening at have handicappede. For vi har tabt på forhånd. Så kan det godt være, I tror på noget andet i Kristelig Handicapforening, men da mener jeg, at man må forholde sig til, hvad den enkelte borger mener, og hvis den almindelige borger mener, at man er ansvarlig for sit eget liv, så kan jeg kun anbefale, at man ikke får et handicappet barn. Ikke noget klart svar Jacob Nossell mener ikke, det er så interessant at diskutere, hvor vi som samfund er på vej hen i forhold til handicappede tilvalg og fravalg. For mig er det givet, at når vi kan noget, så gør vi det. Hvis vi kan vælge børn fra, så gør vi det. Og vi må bare erkende, at selv-» 7

8 Vi lever ikke i den bedste af alle verdener (fortsat...) Jacob Nossells brev til sit ufødte barn Kære lille du Jeg elsker dig allerede. Jeg håber, at du hygger dig derinde. Jeg tror, det er den tryggeste tid, du får i livet - derinde. Der er så meget tvivl og bekymringer i denne verden. Jeg er ved at skide i bukserne ved tanken, at du kommer ud, om jeg kan klare det, om jeg bliver en god far. Kan jeg skifte dig, bære rundt på dig, give dig svingeture. Giv dig nok kærlighed, som du fortjener. Far er nok lidt speciel, far er nok lidt anderledes end andre mennesker. Jeg ved ikke, om du skal blive lige som far. Jeg ved ikke, om du har et handicap eller ej. Det må du selv vælge. Jeg tror, hvis du vil have et liv uden alt for mange dikkedarer, så vil jeg nok ikke anbefale, at du bliver ligesom far. Men hvis du vil opleve noget og få en masse indsigt i livet, og er glad for at løbe nogle ekstra kilometer, så go ahead. Jeg håber ikke, at de andre børn griner alt for meget af mig i børnehaven, skolen, gymnasiet. følgelig vil alle forældre gerne have et normalt barn. Men i stedet for at tale om tilvalg eller fravalg af handicappede, vil jeg meget hellere diskutere, hvad vi gør i den her mellemliggende periode, hvor vi har handicappede i samfundet, som ikke får ordentlig behandling eller ordentlige tilbud, siger Jacob Nossell. Og i udtrykket den mellemliggende periode ligger der både et glimt i øjet og måske en skræmmende realitet. Eller i hvert fald det hele sat på spidsen, som han er mester i. Men selvom han gerne vil tale om andet end tilvalg og fravalg, er det alligevel et område, han forholder sig til, og i forbindelse med dokumentarfilmen og teaterstykket Human Afvikling, skrev Jacob Nossell et brev til sit ufødte barn, hvor han gør sig overvejelser over barnets liv og over sit eget. Pointen er, at der ikke er noget svar. Når man ønsker et barn, så er udgangspunktet: Jeg er nice, og jeg vil gerne have mere af mig i verden. Jeg ved, at jeg har noget ikke så heldigt i mig, og kan jeg retfærdiggøre, når jeg ved hvor meget, jeg har gået igennem, at putte det ned over hovedet på et helt uskyldigt barn? Kan abort ikke være det mest barmhjertige, hvis man ved på forhånd, at barnet får det mest hårde liv? Kan man så tillade sig at sige, det er jeg ligeglad med? Du skal bare ud i verden! På den ene side, har jeg ikke lyst til at lægge mine byrder over på en anden. Men på den anden side, så har jeg jo et meget godt liv alligevel. Det er den dialog, jeg gerne vil have frem. Vi lever i en nuanceret verden og ikke i en sort-hvid-verden. For og imod-debatten er enormt krænkende for handicappede, for den er meget båret af to sider: Enten at er der det mindste med dig, så skal du bare dø. Eller uanset, hvad der sker med dig, så skal du bare leve. Jeg har fundet meget ro i at kunne rumme begge sider, siger Jacob Nossell, der i teaterforestillingen slutter af med at blive sænket ned i et stort montre til fremtidig udstilling, når der måske ikke længere er handicappede tilbage i samfundet. 8

9 Et glimt bag om filmen Naturens Uorden Han er kongen inden for handicapverdenen, men han vil også være konge i den rigtige verden, siger instruktøren Christian Sønderby Jepsen om Jacob Nossell. Af Rikke Thomassen Christian Sønderby Jepsen er instruktøren bag dokumentarfilmen Naturens Uorden. Han ser Jacob Nossell som en hovedperson og historie, der rummer mange af de vigtige ting for at kunne lave en rigtig god film. Det fascinerende ved Jacob er, at han er fanget i en forvrænget krop. Det er også en skæbne, man bliver berørt af, fordi man tænker: Uh, det er godt, det ikke er mig. Selvom det ikke er meget, der er galt med Jacob, så er det alligevel nok til, at ens egen reaktion kommer frem, siger Christian Sønderby Jepsen. Jacob er også god, fordi han har et charmerende væsen. Og i hans liv og i processen med teaterstykket er der mange af de ting, som er nødvendige for en god historie: Der er udvikling. Der er modstand. Og modvilje. Alle, der ser ham for første gang oplever modvilje mod ham. Når de lærer ham at kende, ændrer det sig, men når han så går ud på gaden, så begynder det forfra. Jacob har også en enorm viljekraft. Han havde smagt lidt på druerne med Det røde Kapel og ville gerne have succes. Han er kongen inden for handicapverdenen, men han vil også være konge i den rigtige verden. Han ville gerne flyve højere end hans vinger måske kunne bære, siger Christian Sønderby Jepsen. En svær film at lave Undervejs i den tre et halvt år lange proces med filmen, kom der også flere udfordringer til med sygdom og en busulykke. Da Jacob blev ramt af en bus, var det totalt kritisk, og det udviklede sig til at bli ve en endnu mere personlig historie om at kæmpe sig ud af et uheld og sygdom, siger Christian Sønderby Jepsen. Det er også en tragikomisk fortælling, hvor man kan blive berørt over livets skrøbelighed. Det handler om at værdsætte nuet. At prøve at få lidt mere forståelse for dem, der er anderledes. Og accept. Også af os selv. At vi også selv har nogle ting, hvor vi søger at blive accepteret. Det er måske forstærket ved Jacob, men vi andre søger det også og kender tanken: Hvad tænker andre om mig nu? Christian Sønderby Jepsen lægger heller ikke skjul på, at det har været en svær film at lave. Det er meget sjældent, du ser en spastiker i hovedrollen i en dokumentarfilm, og det kræver noget ekstra i forhold til fortællerstemme, animationer og andre effekter. Jacob er også en meget krævende person at være sammen med. Især på grund af hans stemme og udtale. Han har en anden ansigtsmimik og et andet tempo. Man har næsten regnet sætningen ud, inden han er færdig med den. Det kan jeg ikke lægge skjul på, og det ved han også selv, siger Christian Sønderby Jepsen, og undervejs i filmen udfordrer Jacob Nossell også en anden skuespiller til at tale og bevæge sig, ligesom han gør. Jacob er også en meget storhjertet person. Og sindssyg klog, siger Christian Sønderby Jepsen, og det var også heri noget af hans fascination af Jacob Nossell som filmkarakter lå. At hans intellekt er fanget i en handicappet krop. En svær film at sælge Selvom filmen har fået fuldt stjernehus af Om instruktøren Christian Sønderby Jepsen beskrives som et af dansk dokumentarfilms største talenter. Han fik sit store gennembrud med Testamentet som vandt DANISH:DOX (2011) og en Bodil (2012). I 2013 blev hans gennembrudsfilm efterfulgt af Blodets Bånd. Sammen med Mira Jargil ejer Christian Sønderby selskabet Moving Documentary. mange anmeldere, er det en film, der er svær at sælge. Når folk har set den, så er de helt vilde med den, men der har ikke været så mange inde og se den. Det er en intellektuel film, måske ikke når du ser den, men på salgsplan, fordi den handler om universelle problemstillinger, og der er mange forskellige lag i den. Det er svært at sælge, siger Christian Sønderby Jepsen. Planen er nu at komme ud internationalt på filmfestivaller, og det begynder allerede i midten af november, hvor filmen er med i hovedkonkurrencen til IDFA, en international dokumentar-filmfestival i Amsterdam. 9

10 Ny struktur for arbejdet med udviklingshæmmede i folkekirken En ny styregruppe skal være med til at få mere inspiration og aktivitet ind i arbejdet med folkekirken og mennesker med særlige behov. Biskop Steen Skovsgaard Af Rikke Thomassen På bispemødet d oktober 2015 blev der vedtaget en ny struktur for arbejdet med folkekirken og mennesker med særlige behov. Fremover vil der blive en styregruppe og et netværk af stiftspræster. Hidtil har der også været et netværk af stiftspræster, og det nye bliver en styregruppe bestående af fire personer, som skal mødes ca. fire gange om året. Styregruppens opgave bliver at give input til netværket og sørge for at holde netværket og biskop Steen Skovsgaard orienteret om, hvad der sker på området. Styregruppen skal blandt andet fungere som inspirator for eksempelvis stiftsdage i de enkelte stifter og for den nye grunduddannelse i undervisning af udviklingshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede på FUV (Folkekirkens uddannelses- og videnscenter) i Løgumkloster. Årlig konference på FUV Hvert stift skal fortsat udpege en stiftspræst, som er med i netværket for folkekirken og mennesker med særlige behov. Dette netværk mødes en gang om året til en årlig konference på FUV i Løgumkloster. Det er styregruppen, der er ansvarlig for den årlige konference, som efter planen vil finde sted over to dage. Den første dag indbydes der bredt til alle interessentgrupper LEV, Kristelig Handicapforening, politiske niveauer og andre interessenter. Her vil der være tid til drøftelse og inspiration. På dag to mødes de ti stiftspræster for at drøfte fælles anliggender. Afslutningsvis mødes styregruppen med Steen Skovsgaard. To af styregruppens medlemmer bliver Erik Hviid Larsen, som er præst ved Bethlehemskirken i København og Anne Margrethe Hvas, provst i Sønderborg Provsti. Det er endnu ikke fastlagt, hvem de sidste to personer bliver. Biskop Steen Skovsgaard ser frem til den ny struktur for området: Det er en god løsning med en styregruppe, så der fremadrettet bliver lidt tydeligere ansvarsfordeling. Det er klart, at meget af dette arbejde også er personbåret, så det er vigtigt at være opmærksom på, at der også er den aktivitet i netværket, vi ønsker, siger han. Vigtig kontakt mellem stifterne Tilslutningen til den årlige netværkssamling for stiftspræsterne har været svingende gennem de seneste år, og det har biskop Steen Skovsgaard også gjort de øvrige biskopper opmærksom på. Det har været lidt forskelligt, hvad de enkelte stifter har gjort i forhold til en stiftspræst med ansvar for området. Der har været behov for at stramme lidt op omkring forventningerne til denne stiftspræst, for det er vigtigt, vi får de rigtige folk til at sidde med i netværket, og det er vigtigt, at der bliver mere kontakt mellem de enkelte stifter, siger Steen Skovsgaard. En afklaring af økonomien og sekretariatsfunktionen for dette arbejde er endnu ikke lagt fast, men Steen Skovsgaard har lagt op til, at der bliver en løsning hvor det bliver FUV i Løgumkloster, der kommer til at styre dette via en fælles kasse. 10

11 Erik Hviid Larsen ansat som præst for udviklingshæmmede Københavns Stift opprioriterer arbejdet med udviklingshæmmede og har ansat Erik Hviid Larsen til at arbejde med området i en 50-procents stilling. Erik Hviid Larsen, der er præst ved Bethlehemskirken i København, har arbejdet med dette område gennem mange år og har også selv en datter med Downs syndrom. Han er desuden tidligere formand for Kristelig Handicapforening. På nogle måder skal jeg lave det samme, som jeg har lavet lokalt gennem mange år. Men der kommer også nogle nye ting ind i stillingen. Blandt andet skal jeg være tovholder på udsendelse af information og opdyrkning af området i Københavns Stift. Jeg skal også være stiftets repræsentant i udvalg, siger Erik Hviid Larsen. Han håber, at hans ansættelse kan være med til at inspirere og motivere andre stifter. Det er vigtigt, at min biskop, Peter Skov Jacobsen, har valgt at sætte lønmidler af, så der ikke kun er en lokal forankring, men også en stiftsforankring. Stifterne kan være med til at opprioritere området ved at sætte lønkroner af til området. Hvis ikke der er en procentdel af ansættelsen, som er prioriteret til dette arbejde, kan jeg ikke se, hvordan mennesker, der i forvejen arbejder mere end fuld tid, skulle gå ind i arbejdet med mennesker med særlige behov, siger Erik Hviid Larsen. - rth Erik Hviid Larsen Foto: Sille Arendt/Københavns Stift Det nordiske samarbejde udbygges Det nordiske samarbejde for arbejdet med kirken og mennesker med udviklingshæmning bliver udbygget med en planlægningsgruppe på tværs af nationer. Gennem mange år har der været samlinger i norden, hvor præster og andre, der arbejder med kirken og mennesker med udviklingshæmning, er mødtes for at erfaringsudveksle og inspirere hinanden. Kristelig Handicapforening har også været en del af dette arbejde, og landsleder Marianne Søndergård deltog i det nordiske netværksmøde i Norge fra den september i år. På dette møde blev det besluttet at udbygge det nordiske samarbejde, så det ikke længere er en enkelt nation, der indbyder til en samling, men der er en planlægningsgruppe, der skal samarbejde om at arrangere kommende konferencer. Erik Hviid Larsen, præst i Bethlehemskirken i København, var også med til netværksmødet i Norge i september, og han bliver Danmarks repræsentant i den nye nordiske planlægningsgruppe. Erik Hviid Larsen ser frem til et tættere nordisk samarbejde. Jeg har i mange år været meget inspireret af det nordiske samarbejde og har haft god kontakt med flere af de personer, der er med i det nordiske netværk. At vi nu også har en planlægningsgruppe, ser jeg som en udvikling af samarbejdet til, at det nu ikke længere er på græsrodsplan, men der er kommet mere kød på, siger han. - rth Syng med Oss-koret deltog i gudstjenesten i Hurdal Kirke i forbindelse med den nordiske konference om kirkens arbejde blandt mennesker med udviklingshæmning, som blev afholdt i Norge. 11

12 Cecilie Hedegaard var på scenen lørdag aften med en smuk solosang Det berørte mig dybt Af May-Britt Drews Cirka 12 dage før Frøfestivallen løb af staben, tilmeldte Cecilie og jeg os uden at ane hvad vi gik ind til. Cecilie bor på Heragården ved Herning, og jeg er hendes tante. Jeg havde spurgt Preben Nedergaard, som er leder på Heragården, om vi ikke skulle lave en lejr eller lignende for psykisk udviklingshæmmede, da jeg ved at Cecilie er meget social, men manglede en rigtig veninde. Han gav mig en folder om Frøfestival, som afholdes af Kristelig Handicapforening. Nyt for mig! Jeg anede ikke engang, der var en sådan forening. Vi tilmeldte os, pakkede og tog afsted uden egentlig at ane, hvad der ventede os. Men det var en forrygende weekend. Jeg blev dybt berørt. Berørt over at se så mange psykisk og fysisk udviklingshæmmede med personale eller ledsager samlet på et sted. Berørt over at se ægte venskaber. Berørt over personalets håndtering af dem de er ledsager for. Meget berørt over Frøstruphave Efterskoles elever, der håndterede spisesituation fantastisk, selvom nogle af deltagerne kunne have svært ved at styre maden. Og berørt over deres positive måde at involvere sig i samlingerne. Cecilie havde sagt ja til, at hun gerne ville synge en solo om aftenen til talentaftenen men danse Det kan du ikke tvinge mig til for jeg bestemmer selv, havde hun sagt. Men straks ABBA-gruppen kom på scenen, var det hende, der hev mig ud på dansegulvet. Cecilie var begejstret for weekenden, og udtrykte allerede efter fredag aften, at hun ville med igen til næste år. En mulig veninde Min bøn for weekenden var, at Cecilie måtte finde sig en veninde. Og vi havde talt om inden, hvordan hun skulle komme i kontakt med en mulig veninde. Efter første måltid, så hun den smukkeste lyshårede pige Marie. Og nikkende og dirigerende med hovedet fik hun gjort mig opmærksom på, Lidt baggrund Det er nyt for mig at have med en ung pige med handicap at gøre. Cecilie Hedegaard, som er min mands niece, er flyttet til Heragården ved Herning, som er meget tæt på, hvor vi bor. Hendes forældre er af arbejdsmæssige årsager flyttet udenlands. Cecilie er 25 år og psykisk og fysisk udviklingshæmmet efter en blodprop i hjernen efter en feberkrampe som 2 årig. Hun var over 18 år, og dermed myndig, da hendes forældre rejste til udlandet, og hun ville under ingen omstændigheder flytte med. Efter et par år fik vi mulighed for at få hende tættere på os og derved større mulighed for at støtte op om hende. Tidligere havde vi ikke så meget med Cecilie at gøre, men heldigvis har det ændret sig, og min verden er blevet udvidet, da jeg nu ikke kun er kommet tættere på Cecilie, men også på dem i hendes omgangskreds, som har nogle af de samme udfordringer. 12

13 Deltagerrekord på Frøfestival I weekenden d september afholdt vi vores årlige Frøfestival. Det blev en weekend fuld af sang og musik, kreativitet og kørestolsræs og rekord mange deltagere. Lørdag aften var vi helt oppe omkring 400 deltagere og gæster. Stor tak for opbakning og deltagelse i Frøfestival Fredag aften poppede vi festivalen i gang med et brag af en Abbafest efterfulgt af Toppen af Frøpoppen for solister. Lørdag var der maling af lanterner, lovsang, drama, strandtur og kørestolsræs, hvor Kristelig Handicapforenings landsleder, Marianne Søndergård, fik baghjul af Jacob Nørtoft, der stod for Jacobs Café hele weekenden. Lørdag aften var der festaften, Toppen af Frøpoppen for band og solister og midnatslovsang. Søndag fejrede vi gudstjeneste sammen, og de flotte lanterner, der var blevet malet i løbet af lørdagen, lyste smukt op. at hun gerne ville i kontakt med Marie. Kontakten blev dannet, og hun havde en dejlig succes-oplevelse. Lørdag aften kom Marie hen og satte sig ved siden af Cecilie så de oplevede begge at være ønsket af en anden på sin egen alder. Det berørte mig meget. Cecilie sang solo lørdag aften, og hun gjorde det fantastisk ja faktisk gjorde ALLE det fantastisk. Vi morede os gevaldigt. Verdens heldigste kongebørn Søndag morgen blev jeg igen dybt berørt, helt inde i mit indre. Der sad en stor flok mennesker, som i andres øjne kan være besværlige og belastende. Men de var samlet og fik Jesus serveret gennem den mest perfekte prædiken, jeg længe har hørt. En prædiken som hver eneste deltager kunne fange og forstå. Salen var pyntet med den smukkeste hjemmelavede udsmykning af farvestrålende malede glas. Trosbekendelsen blev gjort forståelig, sætning for sætning, og alle tog del i nadveren. Midt under lovsangen tog Cecilie mig i armen, og sagde Kom vi skal da danse og der dansede vi, mens vi begge skrålede til sangen Kongebørn. Og ja, der følte jeg mig som verdens heldigste kongebarn. Frøfest Sang På Frøfestival fik vi også afsløret en Frøfest Sang af Hans Jørn Østerby. Sangen kan downloades på Kristelig Handicapforenings hjemmeside. 13

14 Tak for en skøn oplevelse Det var en stor oplevelse at være så mange mennesker fra nær og fjern, og alle fra et KH-hjem, sammen om det, vi har til fælles, nemlig Gud, fortæller Camillia Aaskov Spice, som sammen med bofællesskabet TreHusE var med på Frøfestival for første gang. Af Camilla Aaskov Spice, pædagog på bofællesskabet TreHusE Lasse Helmich og Julie Breindahl på scenen som far og mor i dramastykket, som blev øvet lørdag eftermiddag og vist lørdag aften. Mia Maria Carstensen (th.) tager en dans sammen med Victoria Bæk Bramming (tv.) og hendes mor, Margit Bæk Bramming. "Her er sjov og spas og nye venner, gode ord om Gud og her er lovsangsfest. Her er plads til dig, her er plads til mig. Det er det der gør en frøfest bedst." Dette var omkvædet fra frøfestivalsangen, og vi som bofællesskab oplevede alt det, som er beskrevet i sangen. Det var TreHusEs første år på Frøfestival. Vi havde hørt om det fra nogle af beboerne, som var afsted med deres forældre de første par år, samt læst om det i KH bladene. I år besluttede vi os for, at vi ville afsted lige meget hvad. Og tilslutningen var stor blandt beboerne, de var lige så begejstret for, at vi skulle afsted. Vi oplevede at blive taget så godt imod af alle på festivallen, både af skolens elever, medarbejdere og de andre bofællesskaber. Mange af beboerne synes, at den første aften var den sjoveste med vild gang i den til ABBA fest, dygtige talenter til talentshowet og fællesskabet om Guds ord til andagten. Lørdag var der masser af forskellige aktiviteter, og vi var repræsenteret ved de fleste aktiviteter. Disse aktiviteter var noget, der skabte fællesskab med andre, man ikke kendte. Nogle malede lanterner, andre tog til Vesterhavet. Det var især stort for tre af vores beboere, der var med i teaterstykket, som skulle vises om aftenen. De var meget stolte over at have været med og vil gerne gøre det igen til næste år. Talentshowet var en fest uden lige det vil vi være med til igen næste år. Måske med vores eget nummer. Lørdag var der også lovsang til sent ud på aftenen. Det var en stor oplevelse at være så mange mennesker fra nær og fjern, og alle fra et KH-hjem, sammen om det, vi har til fælles, nemlig Gud. Vi var ikke et sekund i tvivl om, at Guds ånd var til stede. Søndagens gudstjeneste huskes også stadigvæk. Præsten snakkede om popcorn, og fællesskabet om Gud og nadveren gjorde indtryk og varmede godt i alles hjerter. Vi gjorde os klar til at pakke busserne og sagde et sidste på gensyn til de gamle og nye venner, vi havde fået i løbet af weekenden. Lovsangene vi sang på festivallen fyldte Tre- HusE et par dage efter og gør det stadig. Vi blev alle enige om, at dette måtte vi gøre til en årlig tradition. Så vi vil herfra Tre- HusE gerne sige tak for en skøn oplevelse og vi ses igen til næste Frøfestival. 14

15 Rikke Larsen (tv.) sammen med Brith Villekær en gammel veninde. Simon Rosenkrands på vej ind ad indgangen til dér, hvor nogle af deltagerne sov. Maiken Andersen var alene på scenen med sangen Aristocats Karoline D. Hansen var med på 80 er-moden til fredagens ABBA-fest. 15

16 Større bofællesskaber skal stadig være hjem Det er vigtigt, at vi også fremover indretter vores bofællesskaber på en måde, som styrker hjemfølelsen, siger Thomas Bjerg Mikkelsen efter leder- bestyrelseskonferencen den 7. november, hvor emnet var Bofællesskaber, der ruster sig til fremtiden. Af Rikke Thomassen Lørdag d. 7. november var der leder- og bestyrelseskonference for Kristelig Handicapforenings bofællesskaber. Her holdt Thomas Gruber, politisk konsulent i LEV, oplæg med emnet Bofællesskaber, der ruster sig til fremtiden. I den første del af oplægget fortalte Thomas Gruber om aktuelle udviklingstendenser på handicapområdet, og i den anden del fokuserede han specifikt på boligdelen med overskriften Fra institutioner til omsorgsfabrikker. Her sagde han blandt andet: Idealerne bag institutionsbegrebet ophævelse var, at ingen skal bo på nogens arbejdsplads, og alle har ret til et hjem. Mennesker med udviklingshæmning skal have en bolig som alle andre, og de skal ydes service i deres egen bolig. De skal have både selvbestemmelse og brugerindflydelse. De flytter ind i en bolig, ikke i en pakke, og den hjælp de skal have, skal være tilpasset den enkeltes behov. Thomas Gruber ser tendenser i samfundet til, at der bygges større institutionslignende bofællesskaber, som leder tankerne tilbage på fortidens store centralinstitutioner. Styrke hjemfølelsen Det gav også anledning til overvejelser for Kristelig Handicapforening, hvor flere bofællesskaber i disse år overvejer at udvide antallet af lejligheder. Kristelig Handicapforenings formand, Thomas Bjerg Mikkelsen, ser både muligheder og farer i dette. Vi blev på konferencen mindet om, at for- Thomas Gruber, politisk konsulent i LEV holdt oplæg på leder- og bestyrelseskonferencen. målet med vores bofællesskaber er at skabe rammer, som beboerne føler sig hjemme i. Alle mennesker har behov for at føle sig hjemme. Derfor er det vigtigt, at vi også fremover indretter vores bofællesskaber på en måde, som styrker hjemfølelsen. Thomas Gruber fra LEV udfordrede os meget direkte til ikke at satse på for store og institutionslignende byggerier. Den udfordring må vi tage alvorligt, uden at vi griber tingene for ensidigt an, siger Thomas Bjerg Mikkelsen. Thomas Gruber fra LEV viste blandt andet billeder af et bofællesskab fra 2012, hvor der er 60 boliger under samme tag. Han gennemgik også nogle af de indretningsmæssige ting, der gør, at det giver institutions-fornemmelsen, blandt andet ens linoleumsgulve i hele bygningen, at bygningen rummer centralkøkken og at der på alle badeværelser er opsat sæbe- desinfektions- og creme-dispensere til personalet, uanset om beboeren får hjælp til personlig pleje. Thomas Bjerg Mikkelsen er også opmærksom på, at der er mange andre parametre, der kan påvirke hjemfølelsen, end størrelsen på et bofællesskab. For eksempel har indretningen også stor betydning for vores følelse af at være hjemme, og vi kan derfor nå langt ved at give plads til en personlig indretning med ting, som har en fortælling om, hvem vi er, og hvad vores historie er. Vi kan også arbejde med vores regler og samværsformer. Hvis andres regler spiller meget ind på vores hverdag, kan det påvirke hjemfølelsen negativt. Det betyder også meget, at vi kan mærke, at vi er en ønsket del af fællesskabet, siger han. 16

17 Ganerbos flotte nye logo Connie Vesterager havde lavet flotte kager Festlig dag med jubilæum og indvielse på Ganerbo Af Monica Holmegaard Pedersen, pædagog på bofællesskabet Ganerbo Peder Staal Jensen klipper snoren over Fredag d. 4. september fejrede Ganerbo 10 års jubilæum og indvielse af tre nye lejligheder. Det blev en fantastisk dag med masser af forskellige indslag. En stor tak til enhver, der kom forbi. Tak for blomster, gaver og hilsener på dagen! Alle beboerne optrådte med sang og musik 17

18 Maleri af dorthe KJærgaard Maleri af hanne Plagborg nielsen Maleri af Jens Kristian Korsgaard Kort Nyt Køb dine julekort på k-h.dk engle Sender du julekort? Som noget nyt kan du købe vores engle-kort både som foldekort og enkeltkort. Bestil inden 1. december og få gratis levering. Pris, foldekort: 1 stk kr., 10 stk. 75 kr. Pris, enkeltkort: 1 stk. - 7 kr., 10 stk. 50 kr. engle engle Resultat af lodseddelsalg 2015 Resultatet af lodseddelsalget i 2015 blev et overskud på kr. Hertil skal lægges kr., som blev udbetalt til bofællesskaber som en særlig ekstra bonus (ud over de 10. kr. pr. lodseddel) udregnet i forhold til deres salg af lodsedler over stk. Det giver et resultat på kr. I alt blev der solgt næsten lodsedler, hvilket desværre er lodsedler mindre end i 2014, men er tæt på antallet af solgte i Vi er tilfredse med overskuddet, og der skal lyde en stor tak til alle jer, der har købt eller solgt lodsedler! Vil du sælge lodsedler? Der er altid brug for nye sælgere. Måske du selv har lyst? Eller måske du kan give idéen videre til din kirke, forening eller andre sammenhænge. Vi tilbyder en bonus på 10. kr. pr. lodseddel, der sælges (når der sælges over 100 stk.). Læs mere om hvad du kan gøre på Kristelig Handicapforenings hjemmeside. Indkaldelse til KH s generalforsamling 2016 i Vejle KH afholder generalforsamling 12. marts 2016 i Vejle missionshus. I forbindelse med generalforsamlingen gør vi opmærksom på følgende: Forslag til vedtægtsændringer der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være sekretariatet i hænde senest 15. januar Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være sekretariatet skriftligt i hænde senest 1 måned før generalforsamlingen. Disse forslag offentliggøres senest 1 uge efter modtagelsen tydeligt på foreningens hjemmeside og så vidt muligt i foreningens blad inden generalforsamlingen. Alene medlemmer kan stille forslag. Forslag til kandidater til bestyrelsen efter 5, skal stilles af mindst fem medlemmer og skal være sekretariatet skriftligt i hænde senest en måned før generalforsamlingen. Forslagene offentliggøres senest 1 uge efter modtagelsen tydeligt på foreningens hjemmeside og så vidt muligt i foreningens blad inden generalforsamlingen marts: Årsmøde 30. juli - 3. august: KH deltager på Haderup Bibelcamping september: Frøfestival 19. november: Leder- og bestyrelseskonference Vi er på vej med et nyt kursuskatalog for 2016, Følg med via Kristelig Handicapforenings nyhedsbrev. 18

19 Bofællesskaber Østbækhjemmet Industrivej Ølgod Tlf.: Leder: Ingrid Danielsen web: ostbaekhjemmet.dk Skærvebo og Annekset Haremarksvej Løsning Tlf.: Leder: Erik Laursen web: skaervebo.dk TreHusE Frødalen Høje-Taastrup Tlf.: Leder: Helge Jørgensen info@trehuse.dk web: trehuse.dk Solglimt Nørrevænget Vildbjerg Tlf.: Ledere: Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen solglimt@herning.dk web: solglimt-vildbjerg.dk Elmebo Elmevej 4 B 4293 Dianalund Tlf.: Ledere: Jette og Preben Nielsen jp@elmebo.dk web: elmebo.dk Valmuen Kannikevangen Aakirkeby Tlf.: Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen valmuen@post.tele.dk web: valmuen-aakirkeby.dk Frøjkgården Thorsvej Holstebro Tlf.: Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen Mogens.Jacobsen@Holstebro.dk web: asperger-holstebro.dk Kernehuset Rugvænget Ans Tlf.: Leder: Anne Marie H. Overgaard kernehuset1@os.dk web: kernehuset-ans.dk Ganerbo Klostervej Skjern Tlf.: Leder: Birgit Lodahl leder@ganerbo.dk web: ganerbo.dk Sydhjørnet Grønnegade Vamdrup Tlf.: Leder: Knud Dideriksen knud@sydhjornet.dk Web: sydhjornet.dk Hjertebo Hvamvej Aalestrup Tlf Leder: Anne Brorson anne@hjertebo.dk web: hjertebo.dk KRISTELIG HANDICAPFORENING Formål: Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund: at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende. at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser. at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier. Landskontor Katrinebjergvej Århus N tlf.: landskontor@k-h.dk web: Landsleder: Marianne Søndergård mobil: marianne@k-h.dk Journalist/kommunikationsmedarbejder: Rikke Thomassen mobil: rikke@k-h.dk Formand: Thomas Bjerg Mikkelsen mobil: formand@k-h.dk Bliv medlem Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret. Kontingent kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for par om året. Husk at melde flytning til landskontoret Støt KH økonomisk Kristelig Handicapforening er afhængig af indsamlede midler og gaver. Kontakt landskontoret, hvis du ønsker at give et fast beløb til KH. Du kan selv vælge, om du vil betale hver måned, kvartalsvis eller årligt, og indbetalingen kan foregå automatisk via PBS. Du kan også oprette et gavebrev, hvor du aftaler med KH at give et fast beløb eller en fast procentdel af din indtægt i 10 år. Også gavebrevs-indbetalingen kan tilmeldes PBS. Har du allerede et gavebrev og ønsker, at det skal betales via PBS kan du kontakte landskontoret. Engangsgaver kan indbetales på gironummer eller bankkonto: Det er også muligt at indbetale engangsgaver med dankort via hjemmesiden. 19

20 Katrinebjergvej Århus N tlf.: info@k-h.dk web: B DFFATTAATFDFADADTFDDDATDATTFTADFADFFFDTDADFTDAADFTADTATFAFDTAFFFFF Andagt Til eftertanke Mennesker popper i de rigtige omgivelser Uddrag af Erik Hviid Larsens prædiken på Frøfestival 2015 Vi mennesker kan sammenlignes med et majskorn. Et lille majskorn med en hård skal. Vi har også en skal omkring os. Man kan ikke åbne majskornet ved at bide i det. Det er svært at knække. Men hvad sker der med et majskorn, når det kommer ned i olien og over varmen? Så sker miraklet. Det, der før var hårdt og uspiseligt, bliver pludselig et lækkeri. Popcorn. Majskornets potentiale bliver forløst. Sådan er det også med os. Vores hårde skal kan brydes, når vi kommer ned i det rette element. Vi skal i berøring med olien med Helligånden. Så brydes vores hårde skal, og vi bliver rigtige mennesker i stedet for at leve i skaller.