Lægeforeningens debatoplæg om patientrettigheder, klagemuligheder og læring i fremtidens sundhedsvæsen
|
|
- Else Laursen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En patientombudsmand for sundhedsvæsenet: Lægeforeningens debatoplæg om patientrettigheder, klagemuligheder og læring i fremtidens sundhedsvæsen Lægeforeningen
2 Lægeforeningen 20. marts 2007 En patientombudsmand for sundhedsvæsenet Principperne Syge mennesker i Danmark skal have ret til en tidssvarende og sammenhængende behandling af høj kvalitet. Disse rettigheder skal sikres ved lovgivning. Patienterne skal have mulighed for at få prøvet deres rettigheder i et system, der kan tage stilling til hele behandlingsforløbet. Det skal baseres på et nærhedsprincip, så dialog om utilfredsstillende forløb og sagsbehandling foregår så tæt som muligt ved behandlingsstedet. En ombudsmandsinstitution for sundhedsvæsenet skal behandle sager, der ikke kan afsluttes lokalt. Ombudsmanden skal også kunne tage sager op af egen drift eller foretage inspektion og give hen stillinger eller kritik. Et disciplinærnævn skal som det nuværende Patientklagenævn behandle sager om sundhedspersoners ansvar og give påtaler. I alle led skal patienternes og sundhedspersonernes erfaringer opsamles og registreres, så det bidrager til sikkerheden og kvalitetsudviklingen af sundheds væsenet. Baggrunden At yde behandling i sundhedsvæsenet er en særdeles kompleks opgave. Samspillet mellem mennesker, teknik og organisation foregår i en hårfin balance, hvor selv en lille afvigelse kan have store konsekvenser for patienten. Behandlingsforløbet kan ikke gøres om, men fejl kan udbedres, og gen tagelser undgås. Der kan også være tale om hændelser eller forløb, hvor resultatet ikke kan betegnes som dårligt, men hvor det alligevel opleves sådan af patienten. Patienten ønsker derfor at dele sine erfaringer med de behandlende læger, så andre ikke kommer ud for det samme forløb. Patienternes erfaringer og observationer bør indgå som en væsentlig ressource i et lærende sundhedsvæsen. Patienten er den eneste, som er med hele vejen igennem. Patienterne kan i dag alene indberette bivirkninger ved lægemidler, men indtil videre ikke indrapportere utilsigtede hændelser. Patienterne kan deltage i brugertilfredshedsundersøgelser, men på generelt niveau. Lægerne kan indrapportere utilsigtede hændelser til patientsikkerhedsdatabasen, og de kan indberette lægemiddelbivirkninger og utilsigtede hændelser ved brug af medicinsk udstyr til Lægemiddelstyrelsen. Men muligheden for samlet og systematisk at opfange og indsamle erfaringer findes ikke i dag i sundhedsvæsenet. Patienterne har i dag alene mulighed for at klage over sundhedspersoner, dvs. at der lægges op til en klassisk konfliktsituation mellem patient og behandler. Klagesystemet er bagudrettet og tungt med lange sagsbehandlingstider. Frem for alt er det ikke udtryk for systematisk opfølgning og læring, men angår alene enkeltpersoners ansvar. 2/8
3 Et lærende sundhedsvæsen For Lægeforeningen er det et hovedmål at få skabt et mere lærende sundhedsvæsen og få brugt patienternes erfaringer konstruktivt og fremadrettet. I virkeligheden må systemet ikke slippe patienten, førend erfaringsoverdragelsen er sikret. Sundhedsvæsenet må være mere eksplicit i angivelsen af, hvilken kvalitet patienterne kan forvente. Den tager bedst udgangspunkt i lovfæstede patientrettigheder. Patienten bør ved mødet med sundhedsvæsenet, når det er relevant, have ret til en behandlingsplan udarbejdet i samarbejde mellem lægen og patienten. Det bør også være en rettighed at medvirke til at forbedre kvaliteten gennem dialog, videregivelse af erfaringer, indrapportering af utilsigtede hændelser og systemklager. Systemklager vedrører manglende opfyldelse af rimelige forventninger til hele behandlingsforløbet baseret på patientrettigheder eller andre vedtagne definitioner af, hvad sundhedsvæsenet kan forventes at stille til rådighed. Det vedrører ikke nødvendigvis enkelte sundhedspersons adfærd. Det lærende sundhedsvæsen og den svage patient Det vil selvsagt aldrig være en forpligtelse for patienter, fx de meget syge patienter, at skulle bidrage med erfaringer til et lærende sundhedsvæsen. Til gengæld er det er en forpligtelse for lovgivere og myndigheder at organisere sundhedsvæsenet, så der er en nem og overskuelig adgang for patienter til at komme af med erfaringer, observationer og frustrationer. Magter patienten ikke selv at bidrage med sine erfaringer, skal patientvejlederen være det naturlige sted at henvende sig. En veltilrettelagt og lettilgængelig patientvejlederfunktion skal sikre, at også de svageste patienter får den fornødne hjælp og opbakning. Patientvejlederens uafhængighed bør markeres ved, at denne er ansat i statsligt regi. Patientvejlederen skal være garant for, at ingen patient på grund af fx autoritetstro afstår fra at henvende sig under eller efter endt behandling. Der er i dag mulighed for at klage over enkeltpersoner via Patientklagenævnet, men muligheden for at indgive systemklager til en uvildig instans findes ikke, og der sker ikke nogen opfølgning eller læring. Organisering af læring i sundhedsvæsenet Videns- og erfaringsopsamling skal integreres i organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen. Det, at henvende sig med det ene eller andet formål skal ikke alene ske i et juridisk appendiks, men være et naturligt bidrag til, at behandlingen bliver bedre og mere sikker. Strukturen for videns- og erfaringsopsamling fra patienterne skal tilrettelægges, så den nyder tillid hos alle parter patienter, læger og myndigheder. Der skal sikres en systematisk vurdering og tilbagemelding til de patienter, der har gjort sig ulejligheden, så patienterne føler, at deres bidrag indgår på rette plads i den fortsatte kvalitetsudvikling. Læring er en nødvendig forudsætning for en bedre og mere sikker behandling. 3/8
4 Patientklager i et lærende system Det indebærer, at det nuværende smalle perspektiv med enkeltstående klager over enkeltpersoner fremover vil indgå som en del af en bredere vifte af målrettede redskaber, som patienterne kan benytte. De samme redskaber vil indgå i en tæt sammenhæng med den fortsatte kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet, ikke mindst på grundlag af patienternes erfaringer. Lægeforeningen foreslår, at der etableres en patientombudsmand, og at der etableres et disciplinærnævn med samme kompetence, som Patientklagenævnet har i dag. Lovfæstede patientrettigheder bør kunne holdes op mod standarder og indikatorer for god og sikker behandling. Derfor støtter Lægeforeningen arbejdet med den danske kvalitetsmodel og anbefaler yderligere ressourcer til dette arbejde, fordi det sikrer det nødvendige systematiske arbejde med kvaliteten. Der bør i det hele taget være et tæt samspil mellem på den ene side Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS, og arbejdet med den danske model for kvalitetsudvikling og på den anden side patienternes aktive bidrag med at få vurderet indfrielse af deres patientrettigheder. Det er to sider af samme sag. Den danske model medvirker til at hæve kvaliteten generelt i arbejdet, men selv gode resultater på en afdeling akkrediteret i Den danske model udelukker ikke, at den enkelte patient kan have en dårlig oplevelse på afdelingen. Derfor er der også brug for, at den enkelte patients oplevelser kan inddrages som systemklager i et lærende sundhedsvæsen. Det lokale niveau behandlingsstedet Ved at få afklaret usikkerhed, at få en samtale, evt. gennemført med en uvildig tredjepart, eller at få en undskyldning lokalt på behandlingsstederne, vil der normalt kunne ske en afklaring af det reelle indhold i en sag. Lægeforeningen foreslår, at den lokale ledelse får et ansvar for at bringe de rigtige personer sammen med henblik på at afklare forløbet for patienten og sikre feedback til organisa tionen. Sagen kan som hovedregel afsluttes ved, at der kan gives forsikring om, at der vil blive rettet op på organisatoriske svagheder eller usikre procedurer, som patienten har bidraget til at påvise, og at der evt. er indrapporteret til patientsikkerhedsdatabasen. Der er for øjeblikket et forsøgsprojekt om mediation i gang på Gentofte Hospital i et samarbejde med Lægeforeningen. Det undersøges, om mæglingsmøder mellem utilfredse patienter og sundhedspersonale kan være et bidrag til at forbedre det nu - værende patientklagesystem ved at være en supplerende mulighed, der kan medvirke til at løse sagen på behandlingsstedet. Ved mæglingsmøderne deltager en neutral ordstyrer, en såkaldt»mediator«, som har til opgave at sikre, at begge parter får mulighed for at give udtryk for deres syn på det forløb, som patienten er utilfreds med. 4/8
5 Det centrale niveau patientombudsmanden Såfremt patienten ikke mener, at sagen er afklaret lokalt, skal patienten have mulighed for at henvende sig til en patientombudsmand, der vil vurdere henvendelsen i forhold til eksisterende patientrettigheder og andre definitioner af sundhedsvæsenets tilbud. En ombudsmandsinstitution for sundhedsvæsenet skal råde over juridisk og medicinsk sagkundskab, men altså først træde til, når patienten har fået behandlet sin henvendelse lokalt. Ombudsmanden skal udstyres med samme vifte af muligheder som fx Folketingets ombudsmand har i dag. Dvs. han skal kunne: udtale kritik, afgive henstillinger, fremsætte sin opfattelse, optage sager på eget initiativ og foretage inspektion. Han skal kunne modtage og analysere alt relevant materiale, indkalde sagkyndige, være uafhængig og upartisk og opfylde forvaltningsretlige garantier. En patientombudsmand kan vurdere behandlingsforløbet ud fra en række patientrettigheder i form af politisk fastsatte mål for behandlingen, fx ret til behandling af tidssvarende standard, sammenhæng, sikkerhed, en kontaktlæge og en egentlig behandlingsplan. Derved får patienterne den længe efterspurgte mulighed for fx at få vurderet serviceniveau eller dårlige behandlingsforløb. Der kan ske en vurdering af, om der er sket en tilsidesættelse af patienters formelle og materielle rettigheder, og om behandlingsstedet/regionerne har levet op til sine forpligtelser. Det vil kunne indgå i vurderingen, om dårlig behandling kan tilskrives manglende ressourcer og uforsvarlig planlægning. Patientombudsmandens kompetence skal omfatte alle behandlingssteder private som offentlige samt det sundhedsmæssige ansvar i regioner og kommuner. Patientombudsmanden skal kunne give en patient medhold i en klage over et dårligt forløb og dermed udtale kritik over for de(t) ansvarlige behandlingssted(er). I tilfælde af kritik skal såvel det politisk ansvarlige regionsråd, kommune som indenrigs- og sundhedsministeren underrettes. Det er herefter op til regionen og kommunen inden for de gældende ledelsesmæssige rammer at tage ansvar for at rette op på forholdene. Ombudsmanden skal ikke have kompetence til at afgøre, om forløbet og behandlingsresultatet er et resultat af faglig inkompetence eller manglende omhu og samvittighedsfuldhed fra enkelte sundhedspersoners side. Sådanne rent faglige vurderinger henlægges til et særligt sagkyndigt nævn. Patienten vil fx kunne få oplyst, at: behandlingsstedet vil blive opfordret til at rette op på organisatoriske svagheder behandlingsforløbet kommer til at indgå i kvalitetsudvikling med henblik på at forhindre gentagelser Patientombudsmanden kan dernæst afgøre, om: afgørelsen skal sendes til Sundhedsstyrelsen til brug for dennes generelle tilsyn med sundhedsvæsenet, eller om personsager skal bringes for disciplinærnævnet 5/8
6 behandlingsresultatet indicerer, at Patientforsikringen foretager en vurdering af, om der er grundlag for at yde økonomisk kompensation som følge af påført men, svie og smerte. Patienten har mulighed for at indbringe afgørelsen for det sundhedsfaglige disciplinærnævn, der tager stilling til, om der er grundlag for disciplinære sanktioner over for enkelte sundhedspersoner. Patientombudsmandsmodeller er velkendt i en række andre lande, se Bilag 1. Det centrale niveau disciplinærnævnet Sager, der handler om enkeltpersoners ansvar for kritisable forløb i sundhedsvæsenet, skal behandles af et særligt sagkyndigt nævn, et disciplinærnævn for sundhedspersoner. Nævnet skal kunne give påtaler til sundhedspersoner. Det vil medvirke til at styrke tilliden til patientombudsmanden, at han ikke selv skal behandle sager om sundhedspersoner, men at de bliver sendt til behandling i et disciplinærnævn, der er sammensat af faglige eksperter. Patientforsikringen Har patienten oplevet at blive skadet af behandlingen, skal patienten tidligt vej - ledes om at indbringe sagen til Patientforsikringen. Patientforsikringen vurderer alene, om patienten er påført en skade og har krav på erstatning. Forsikringen tager udgangspunkt i, at patienten kan være berettiget til erstatning uden, at der er en konkret sundhedsperson, der er ansvarlig for skaden. Indbringelse for Patientforsikringen udelukker derfor ikke, at patienten kan gå videre ad anden vej også. Disciplinærnævnet skal have kompetence til at vurdere, om autoriserede sundhedspersoner har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed eller har begået faglige fejl. Nævnet skal sammensættes af relevante fagpersoner og juridisk sagkyndige. Nævnet kan suppleres med repræsentanter for andre interessegrupper. Patienter skal til enhver tid kunne anmelde sundhedspersoner til Disciplinærnævnet, men ellers sker indberetninger fra embedslægeinstitutionerne via Sundhedsstyrelsen. Der ændres således ikke på den centrale rolle, som Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionernes hidtil har spillet i sager om enkeltpersoners virksomhed. 6/8
7 Bilag 1 Erfaringer fra syv andre lande En patientombudsmand er blevet indført af en række lande de senere år. To forskere, Lars Fallberg fra Nordic School of Public Health og Stephen Mackenny fra NHS Clinical Governance Support Team, gennemgik i 2003 syv af disse institutioner i henholdsvis Østrig, Finland, Grækenland, Ungarn, Israel, Norge og Storbritannien. Det er desuden vigtigt, at institutionen har det tilstrækkelige faglige niveau, dvs. de rigtigt uddannede folk, at der en konsistent sagsbehandling, at ombudsmanden har den tilstrækkelige autoritet og har adgang til alle relevante sager. Patients Ombudsmen in Seven European Countries: an Effective Way to Implement Patients Rights? Lars Fallberg & Stephen Mackenney, European Journal of Health Law 10: De to forskere konstaterer, at der er meget store forskelle på, hvordan en patientombudsmand er etableret i de syv lande. Det afspejler de betydelige forskelle, der er i de nationale sundhedsvæsener og i landenes geografiske udstrækning. I Norge og Finland har det naturlige valg været regionale ombudsmænd, mens andre lande har valgt centrale institutioner. Konklusionen er, at der ikke findes én ombudsmandsinstitution for sundhedsvæsenet. Hvert land skal udvikle sin egen nationale institution. Men at der er en række forudsætninger for en velfungerende patientombudsmand. Den helt grundlæggende er uafhængighed og at ombudsmanden ikke er nogen sanktionerende myndighed. I flere lande har de sundhedsprofessionelle et anspændt forhold til institutionen på grund af en frygt for at blive indberettet til myndighederne eller kritiseret for dårlig behandlingskvalitet. Det vil sige, at ombudsmanden bliver betragtet på linie med tilsynsmyndigheden. Derved forsvinder muligheden for at bruge ombudsmanden effektivt i kvalitetsudviklingen, og kan vel næppe kaldes en ombudsmand i klassisk forstand. 7/8
8 Bilag 2 Udgifter til nuværende klagesystem Det nuværende klagesystem lægger beslag på betydelige samfundsressourcer. Alene de direkte udgifter til drift af Patientkla - ge nævnets sekretariat udgjorde i ,9 mio. kr. svarende til kr. per sag, der blev antaget til behandling og kr. per afgjort sag. Patientklagenævnet drives fra 1. januar 2006 delvis for indtægter fra et takstfinansieringssystem, hvorefter regioner/amter betaler et fast beløb per antaget sag. Hertil kommer, at klagesystemet lægger beslag på enorme mængder af de indklagede sundhedspersoners arbejdstid. Hvis man går ud fra, at der i hver tredje sag er 2 læger involveret, har læger været involveret i en klagesag i Hvis disse læger i gennemsnit bruger 5 timer på at læse sagerne, finde journalmateriale frem, afgive udtalelser og partshøringssvar m.m., vil de i alt have brugt timer, svarende til 8,4 årsværk. Det bemærkes, at Patientklagenævnet i 2005 brugte 33,4 årsværk. Samfundet har således en klar interesse i, at klager kun underkastes en formel klagebehandling ved et centralt klagenævn, når det er relevant. I 2005 antog Patientklagenævnet til behandling. Ifølge den nugældende finanslov udgør udgifterne til drift af embedslægeinstitutionerne kr. 65 mio. på årsbasis. Behandlingen af klage- og tilsynssager er en af deres vigtigste funktioner. Hvis det antages, at blot en tredjedel af embedslægeinstitutionernes tid bruges på klagesagsområdet, er der tale om en samfundsudgift på tæt ved 22 mio. kr. på årsbasis, svarende til ca kr. sag, der er antaget af Patientklagenævnet. 8/8
Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet
Lægeforeningen Februar 2008 Lægeforeningens oplæg: Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet skal være enkelt at bruge. Det skal være lærende, og patienterne skal
Læs mereTemadag for ledelsen i primærsektoren
Temadag for ledelsen i primærsektoren Ledelsens juridiske rammer Katrine Winkel Røsling Læringsenheden Styrelsen for Patientsikkerhed Læringsenheden Formidler læring fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereInformation om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale
Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere
Læs mereDanske Patienters anbefalinger til et kommende
12. marts 200 9Marts 2009 Danske Patienters anbefalinger til et kommende klagesystem Indledning Danske Patienter ønsker en revision af det nuværende klagesystem. Det nuværende klagesystem virker uoverskueligt,
Læs mereKLAGESAG HVAD GØR JEG?
KLAGESAG HVAD GØR JEG? Klagesag, hvad gør jeg! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-70 Copyright Dansk Sygeplejeråd
Læs mereNår du har været udsat for en fejl
Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 3 Når du har været udsat for en fejl November 2006 Når du har været udsat for en fejl PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende cd-rom.
Læs merePatientsikkerhed en introduktion til området
Område: Sundhedsområdet Journal nr.: 12/22788 Dato: 6. november 2012 Udarbejdet af: Maria Frank og Inge Pedersen E mail: Maria.Frank@regionsyddanmark.dk Inge.Pedersen@refgionsyddanmark.dk Notat Patientsikkerhed
Læs mereNotat vedrørende opfølgning på klagesager, patienterstatninger og utilsigtede hændelser i relation til regionens hospitaler
Regionshuset Viborg Notat vedrørende opfølgning på klagesager, patienterstatninger og utilsigtede hændelser i relation til regionens hospitaler Regionssekretariatet Juridisk Enhed Skottenborg 26 Postboks
Læs mereVedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver
Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereVEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER
VEDTÆGT FOR S BORGERRÅDGIVER Kapitel I Generelt om borgerrådgiverfunktionen i Tårnby Kommune 1. Tårnby Kommunes borgerrådgiverfunktion er etableret med hjemmel i Lov om kommunernes styrelse 65 e. Stk.
Læs mereSundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2
Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 27.4.2011 Status: Historisk
Læs merePatientombudet. Torben Hærslev, kontorchef, overlæge. Patientombuddet
Patientombudet Torben Hærslev, kontorchef, overlæge Program Kort om sundhedsvæsenets opbygning s opbygning og opgaver Sagstyper Sagsgangen Afgørelserne Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Ministeren
Læs mereDen gode dialog, når noget går galt Region Syddanmark 8. februar Lotte Fonnesbæk Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Den gode dialog, når noget går galt Region Syddanmark 8. februar 2011 Lotte Fonnesbæk Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ingen så Henry Alle gjorde noget, men ingen gjorde nok Berlingske
Læs mereLov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1
Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG 1 I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009,
Læs merePatientklager Side 1
Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient
Læs mereJeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?
Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7
Læs mereDET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER
Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste
Læs mereTemadag for ledere i primærsektoren
Temadag for ledere i primærsektoren Tilsynsenhedens forventninger til ledere i primærsektoren Helle Lerche Nordlund Embedslægeinstitutionen Øst og Tilsyn Styrelsen for Patientsikkerhed Læringsenheden Tilsynsenheden
Læs merePATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende
PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus
Læs mereGod behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder
God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen
Læs mereSundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede
Dato 7. maj 2013 Sagsnr. 5-441-554/1 ANM ANM@SST.DK Sundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede 1. Baggrund 1.1 Lovgivningsændringer fra før 2000 til i dag 1.1.1Før 2000 Før juli
Læs mereOvervejelser om indførelse af ombudsmandsordning i Region Syddanmark
Afdeling: Regionssekretariatet Udarbejdet af: Hanne Damm Journal nr.: 07/12 E-mail: Hanne.Damm@regionsyddanmark.dk Dato: 26. maj 2007 Telefon: 76631106 Notat Overvejelser om indførelse af ombudsmandsordning
Læs mereSundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale-3
Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 8.7.2013 Status: Historisk Udskrevet:
Læs mereSig Undskyld, Når Skaden er Sket Region Syddanmark, den 24. november 2010. Helle Eckeroth Mail: helle.eckeroth@regionh.dk Telefon 3632 6528
Sig Undskyld, Når Skaden er Sket Region Syddanmark, den 24. november 2010 Helle Eckeroth Mail: helle.eckeroth@regionh.dk Telefon 3632 6528 Hvorfor ny lov? Det er for svært at finde vej i klagesystemet.
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart
Læs mereDine rettigheder som patient i Retspsykiatrien
Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien de særlige pladser
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien de særlige pladser Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og
Læs mereDer er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.
N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav
Læs mereStk. 2 Borgerrådgiverfunktionen kan i de tilfælde, som er nævnt i 3, stk. 1 vejlede borgerne om eventuelle klagemuligheder.
Forslag Dato: 12.08.11 Sagsnr.: 10/67692 VEDTÆGT For Borgerrådgiveren i Skanderborg Kommune. Kapitel 1 Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion. 1 Skanderborg Kommune har etableret
Læs mereDirektionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune
Direktionssekretariatet Vedtægt for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Norddjurs Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion,
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart
Læs mereVEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion
VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Slagelse Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion. Funktionen er overordnet reguleret efter
Læs mereDine rettigheder som patient i Retspsykiatrien
Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et
Læs mereVEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion
VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Mariagerfjord Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion. Funktionen varetager opgaver svarende
Læs mereVil du klage over sundhedsvæsenet?
Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan
Læs merePatientsikkerhed & patientforsikring
Patientsikkerhed & patientforsikring Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Patientsikkerhed & forsikring Patientsikkerhed Patientombuddet Patientforsikringen Forebyggelse
Læs mereKlagesag. Hvad gør jeg!
Klagesag Hvad gør jeg! Klagesag, hvad gør jeg! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-70 Copyright Dansk Sygeplejeråd
Læs mereLovgivning Indrapporteringer Offentliggørelse
Lovgivning i Indrapporteringer Offentliggørelse Årskursus 7. marts 2009 Afdelingstandlæge Mette Halberstadt Sundhedsstyrelsen Folketinget vedtager lovgivningen Sundhedsstyrelsen administrerer den Sundhedsstyrelsen
Læs mereVEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1 Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion
VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Københavns Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte under Borgerrepræsentationen
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs mereKommissorium for undersøgelse af Sundhedsstyrelsens tilsynssager m.v.
Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) København, d. 7. maj 2015 Venstre Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Kommissorium for
Læs mereVEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN
VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Horsens Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte under Byrådet og
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart
Læs mereRetningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker
Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed
Læs mereHøring over foreløbigt udkast til ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klageog
Høring over foreløbigt udkast til ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klageog Høringsmaterialet: Høring over foreløbigt udkast til bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser
Læs mereKvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:
5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:
Læs mereVEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1 Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion
VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Københavns Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte under Borgerrepræsentationen
Læs mereSagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling
FOB 04.153 Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling En ansat i sundhedssektoren der havde været indklaget for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,
Læs mereHvad klager borgerne over - og får de medhold? Johan Busse, Borgerrådgiver i Københavns Kommune
Hvad klager borgerne over - og får de medhold? Johan Busse, Borgerrådgiver i Københavns Kommune Hvor mange klager? Københavns Kommune modtog i hvert fald 30.628 klager i 2013 Fraregnet parkeringsklager
Læs mereHANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET
HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET Manglende opmærksomhed på almindelige forvaltningsretlige krav til offentlig myndighedsudøvelse, Børne- og Ungdomsforvaltningen Mægling
Læs mereSundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale
Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 16.7.2014 Status: Historisk Udskrevet:
Læs mereRettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)
1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til
Læs mereMinisteriet for Sundheds og Forebyggelse Holbergsgade København K Att. Mads Kirkegaard Den 15. januar 2015 Ref.: SNR Medlems nr.: Sagsnr.
Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att. Mads Kirkegaard Den 15. januar 2015 Ref.: SNR Medlems nr.: Sagsnr.: Dansk Sygeplejeråds høringssvar vedrørende: Høring over
Læs mereMere retssikkerhed på skatteområdet Retssikkerhedspakke II
- 1 Mere retssikkerhed på skatteområdet Retssikkerhedspakke II Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge præsenterede skatteministeren en Retssikkerhedspakke II med overskriften Borgeren
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet
Læs mereForebyggelse & patientklager
Forebyggelse & patientklager Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Læringsmål Forebyggelse Definere og foretage rapportering af en utilsigtet hændelse Patientklager
Læs mereKlage over service Sundhedsfaglig klage Erstatning Utilsigtede hændelser. Patientkontoret i Region Nordjylland kan hjælpe dig.
Få hjælp til at... Klage over behandling, forløb eller service på hospital eller hos praktiserende sundhedspersoner, søge erstatning eller rapportere utilsigtede hændelser. Klage over service Sundhedsfaglig
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,
Læs mereRegion Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG
Januar 2012 en kort orientering til patienter og pårørende SPROG Kære patient Det er regionsrådets ønske, at du med denne pjece kort kan orientere dig om dine rettigheder som patient. Du er altid velkommen
Læs mereDine rettigheder som patient i Retspsykiatrien
Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs merePATIENTERSTATNINGEN HVEM ER VI?
PATIENTERSTATNINGEN HVEM ER VI? PATIENTERSTATNINGENS HISTORIE Før Patienterstatningen blev en realitet i 1992, skulle patienter gå til domstolene, hvis de ville søge erstatning for en skade. Dengang var
Læs mereI det følgende berøres kun de der ændres. De øvrige ændres ikke og videreføres som hidtil, hvorfor de ikke er nævnt. Som eksempel her på er 12 og 16.
Kommentarer til høring over forslag til ændring af psykologloven Den 13. september 2016 Læsevejledning: Ved gennemlæsning af dette notat med kommentarer til bemærkningerne, vil det være en god idé at læse
Læs mereOversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal
11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs merePatientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital
Patientrettigheder Januar 2011 Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Frederikssund er et nærhospital i Region Hovedstaden. I denne pjece kan du læse om dine rettigheder som
Læs mereOpfølgning på utilsigtede hændelser i Speciallægepraksis
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Opfølgning på utilsigtede hændelser i Speciallægepraksis Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Lovgrundlag Med udvidelse
Læs mereEmbedslægetilsyn Lov: Område: Hyppighed: Fokus : Udføres af: Kommunikation til udvalget: Yderligere information Afdeling
Embedslægetilsyn Lov: Sundhedsloven 219. stk. 1 og 2, Bek. nr. 95 af 7. feb. 2008, ændret ved lov nr. 820 af 01. juli 2011. Område: Plejeboligenheder. Hyppighed: 1 uanmeldt tilsyn pr. år. Kan gradueres
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE BORGERRÅDGIVER I RINGSTED KOMMUNE
FUNKTIONSBESKRIVELSE BORGERRÅDGIVER I RINGSTED KOMMUNE Indholdsfortegnelse Borgerrådgiverens funktion...2 Formålet med borgerrådgiveren...2 Borgerrådgiverens opgaver...2 Hjælpe og vejlede borgerne der
Læs mereDine rettigheder som patient
Patientrettigheder Dine rettigheder som patient Denne vejledning orienterer om dine rettigheder som patient på Steno Diabetes Center. Du kan søge information om love og vejledninger, som sikrer dig disse
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet
LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,
Læs mereAnkenævnet for Patienterstatningen
Ankenævnet for Patienterstatningen Klage- og erstatningssystemet (2014) Denne artikel belyser de væsentligste forskelle mellem klage- og erstatningssystemet i sundhedsvæsenet. Den belyser også, hvorfor
Læs mereSundhedsforsikringer er ikke en skattesag
Lægeforeningen 6. november 2007 Vælg sundheden: Lægeforeningens oplæg Sundhedsforsikringer er ikke en skattesag Lægeforeningen mener ikke, at det er en samfundsopgave at begunstige de erhvervsaktive via
Læs mereIKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007
IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar
Læs mereFØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg
FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt
Læs mereklagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling
klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling udgivet af: indenrigs- og sundhedsministeriet slotsholmsgade 10-12 1216 københavn k. telefon:
Læs mereREGULATIV FOR BORGERRÅDGIVEREN I GLADSAXE KOMMUNE
GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet Den 29. april 2015 REGULATIV FOR BORGERRÅDGIVEREN I GLADSAXE KOMMUNE 1. Generelt om Borgerrådgiveren i Gladsaxe Kommune Om Borgerrådgiverfunktionen 1.1. Gladsaxe Kommunes
Læs mereDanske Patienters bemærkninger og anbefalinger til revision af tilsyn
Danske Patienters bemærkninger og anbefalinger til revision af tilsyn OPFØLGNING PÅ ORDFØRERMØDE PÅ CHRISTIANSBORG DEN 21. FEBRUAR Danske Patienter støtter overordnet ministerens otte initiativer for at
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereHelsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital
Patientrettigheder Februar 2010 Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Du kan vælge behandlingssted Du kan med få undtagelser selv vælge, hvilket hospital du vil henvises til i og uden
Læs merejanuar 2014
2014-1 Afgørelser med kritik af sundhedspersoner blev offentliggjort, op til halvandet år efter at de var truffet. Offentlighedsperioden på to år kunne ikke forkortes. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Den xx.xx.2012 FM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Efter at Grønlands Hjemmestyre overtog sundhedsområdet fra Den Danske Stat den 1. januar 1992, har Sundhedsvæsenets
Læs mereBrugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side
Læs mereVedtægter for borgerrådgiveren. i Sønderborg Kommune
Vedtægter for borgerrådgiveren i Sønderborg Kommune 2018 1 23-01-2018 Sags nr.: 17/312 Borgerrådgiverens overordnede funktion 1 Byrådet i Sønderborg Kommune har besluttet at oprette en borgerrådgiverfunktion,
Læs mereVejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet
Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen foretage en vurdering af,
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at
Læs mereRammer og retningslinjer for Borgerrådgiveren
Rammer og retningslinjer for Borgerrådgiveren Borgerrådgiverens bemyndigelse, kompetence og opgaver Borgerrådgiveren er ansvarlig for at overvåge og sikre god og korrekt service over for borgerne i overensstemmelse
Læs merehttp://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:02 Til: Kis Thuesen Emne: VS: privat/offentlig Vedhæftede
Læs mereEmbedslægeinstitutionernes indberetninger til Sundhedsstyrelsen vedr. sundhedspersoners faglige virksomhed. Retningslinjer
Embedslægeinstitutionernes indberetninger til Sundhedsstyrelsen vedr. sundhedspersoners faglige virksomhed. Retningslinjer Indledning 2 1 Typer af indberetninger til Sundhedsstyrelsen 4 1.a. Almindelige
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 2 af 8
Borgerrådgiverens beretning 2017 Indholdsfortegnelse Forord...3 Organisering...3 Hvad kan borgerrådgiveren...3 Hvad kan borgerrådgiveren ikke...3 Hvem kan klage...4 Ressourceforbrug...4 Hvordan behandles
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri
Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 479 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: JURMED Sagsbeh.: SUMMSB Sags nr.: 1206415 Dok. nr.: 1007533 Dato: 20. august
Læs merePatientsikkerhedsarbejdet utilsigtede hændelser
Side 1 23-01-2019 Patientsikkerhedsarbejdet utilsigtede hændelser Udarbejdet af: Sygeplejefaglig konsulent Christine Vammen Revideret af: Risikomanager Christine Vammen Dato: 2011-01-19 Dato: 2019-01-23
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Høring over udkast til lovforslag om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Lægemiddelstyrelsen har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag
Læs merePatientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende
Telefonnumre til Region Hovedstadens patientvejledere: Januar 2012 Hillerød Hospital Træffetider: Mandag torsdag ml. kl. 10-13 og fredag ml. kl. 10-12. Amager Hospital......................... 38 66 66
Læs mere