Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk
|
|
- Ida Lund
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEGRÆNSER LETTER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige tyskundervisning. Barnets kendskab til dansk skriftsprog, karakteristika ved tysk skriftsprog og ukendte sproglyde er tre vilkår, som kan påvirke skriftsprogets mulighed for umiddelbart at støtte sprogtilegnelsen. Der er mange fordele ved at mestre skriftsproget. Som læser og skriver er det muligt at kommunikere med andre sprogbrugere via skriften. Læsning er samtidig en rig kilde til udvikling af ordforråd. Og skriften kan, for læseren, understøtte hukommelse for nyligt tilegnede ords udtale. Det er derfor naturligt, at undervisningen i tysk skal lede hen mod at lære børnene skriftsproget. Men hvilken rolle skal skriftsproget spille i den tidlige undervisning i tysk, hvor det primære formål er at tilegne sig talesprog? Denne artikel besvarer spørgsmålet med udgangspunkt i en beskrivelse af tre vilkår (se figur 1), som alle påvirker skriftsprogets potentiale for at støtte sprogtilegnelsen. 1. Barnets etablerede kendskab til dansk skriftsprog 2. Tysk skriftsprog er transparent 3. Ukendte tyske sproglyde Skriftsprogets mulighed for at understøtte barnets tilegnelse af tysk talesprog Figur 1. Tre vilkår, som påvirker skriftsprogets potentiale for at støtte sprogtilegnelsen Barnets etablerede kendskab til dansk skriftsprog Børnenes skriftsproglige kompetencer på dansk har betydning for hvor meget tid, læreren skal bruge på at undervise direkte i bogstav-lydforbindelser og fonologisk opmærksomhed. De fleste danske børn mestrer ved starten af 5. klasse det danske skriftsprog med stor sikkerhed. Med mindre Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i folkeskolen 1
2 de er ordblinde eller er i læsevanskeligheder af andre årsager, kan de læse og stave rigtig mange ord. De har forstået, at talesproget repræsenteres på fonemniveau af bogstaver, de kender mere komplekse sammenhænge mellem bogstav og lyd som fx ng = [ŋ] eller ig = [i], betingede udtaler fx finalt e udtales [ə], og har viden om sprogets morfologiske struktur og ordspecifikke stavemåder. Nogle af disse færdigheder er generelle som fx kendskab til bogstavernes form, forståelse for at bogstaver repræsenterer lyd, og at nogle lyde repræsenteres af bogstavfølger. Andre færdigheder, som fx forbindelserne mellem sproglyde og bogstaver, er mere sprogspecifikke. Børnene kan inddrage deres generelle viden om skriftsproget, når de tilegner sig et nyt. Derfor kan læreren, som introducerer skriftsproget i tysk, trække på allerede eksisterende viden og nøjes med at undervise børnene i de sprogspecifikke sammenhænge mellem bogstav og lyd. Mange bogstaver repræsenterer dog sammenlignelige sproglyde på dansk og tysk. Børnene kan derfor umiddelbart bruge disse bogstaver til at understøtte deres hukommelse for ordenes udtale. Tysk skriftsprog er en transparent ortografi Det tyske skriftsprog er kendetegnet ved at være en rimelig transparent ortografi. I sammenligning med dansk er forholdet mellem sproglyd og bogstav i mange tilfælde tættere på 1:1. Det betyder, at der er færre komplekse sammenhænge mellem bogstav og sproglyde. Hvis formålet med undervisningen er at udvikle elevernes ordlæsningsfærdighed, så kræver det mindre undervisningsindsats at lære børnene de sprogspecifikke sammenhænge mellem bogstav og lyd i tysk end i engelsk- og franskundervisningen. Børnene vil simpelthen kunne lære at læse med mindre indsats end i dybe ortografier. Egentlig læseundervisning i tysk vil starte med de simple forbindelser og gradvist introducere mere komplekse. Fordi rigtig mange ord på tysk har simple forbindelser mellem bogstav og lyd, er der mulighed for, at det ordforråd, som et særligt tema lægger op til, kan indeholde mange af denne type ord. Det taler for, at den direkte undervisning i skriftsproget godt kan introduceres sideløbende med, at børnene opbygger deres tyske ordforråd. Uden undervisning kan barnet dog ikke bruge de forbindelser mellem bogstav og sproglyd, som er ukendt fra dansk, men som er særlige for tysk, til at understøtte hukommelsen for ordenes udtale eller dele af ordenes udtale. Ukendte tyske sproglyde Ortografien understøtter ikke børns tilegnelse af sproglyde, som de ikke kender og kan skelne mellem i talesproget. Sproglyde, som er ukendte for børnene i deres modersmål, skal tilegnes før at forbindelsen mellem et bogstav og sproglyden som fx [ç] i ich er meningsfuld. Det samme gælder Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i folkeskolen 2
3 Bogst av Fone m was uhr toll rot pilz oder lang nur Maus lose kuh jahr idee hut geld fahrt ewig engel dumm bus affe Ord forskelle mellem sproglyde, som ikke er betydningsadskillende i modersmålet, men er det i tysk, som fx skelnen mellem stemt og ustemt s i Hase og Haus. Før barnet kan skelne stemt og ustemt s-lyd, kan de ikke meningsfuldt forbinde stemt s-lyd til placeringen af s i Hase og ustemt til placeringen s i Haus. Derfor bliver forskellen mellem de to placeringer af s i ordet ikke en støtte for barnets hukommelse for ordets udtale. Børnene må gennem undervisning baseret på talesproget lære at identificere de nye sproglyde (von Holst-Pedersen, 2018), og børnene skal derefter have undervisning i de nye sproglydes forbindelse til bogstaver. Hvornår og hvordan kan skriften understøtte sprogtilegnelsen i den tidlige tyskundervisning? Fordi børnene fra starten af tyskundervisningen er sikre i dansk skriftsprog, så kan den generelle viden om skriftsproget udnyttes, og tysk skriftsprog kan inddrages med en betydelig mindre arbejdsindsats end det fx er tilfældet ved den tidlige sprogstart i engelsk, hvor børnene ikke kender til skriftsprogets generelle karakteristika fra danskundervisningen. Børnene kan derfor umiddelbart bruge bogstaverne til at understøtte deres hukommelse for ordenes udtale, når de repræsenterer sammenlignelige sproglyde på dansk og tysk. Det er tilfældet for flere bogstav-lydforbindelserne (se tabel 1). A B D E F G H I J K L M N NG O P R T U W /a/ /b/ /d/ /e ɛ/ /f/ /g/ /h/ /i/ /j/ /k/ /l/ /m/ /n/ /ŋ/ /o/ /p/ /r/ /t/ /u/ /v/ Tabel 1. Eksempler på bogstav-lydforbindelser med sammenlignelige sproglyde på dansk og tysk. Flere af bogstaverne kan dog også forbindes til andre sproglyde fx o /ɔ/ i fx ost eller u som /ʊ/ i fx und. Disse og andre nye bogstav-lydforbindelser kræver undervisning, førend de kan understøtte barnets hukommelse for ordets udtale. I det omfang der arbejdes med ord i undervisningen, hvor der er tale om sammenlignelige sproglyde på dansk og tysk, kan skriften være til stor støtte for hukommelsen. Det bør imidlertid aldrig blive en begrænsning i valg af ord og udtryk, som eleverne arbejder med i undervisningen. Uanset om ordet kun har nogle forbindelser mellem sproglyd og bogstav, som barnet kender fra dansk, så kan Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i folkeskolen 3
4 fx flashcards med ord hjælpe hukommelsen for nogle af ordets lyde. Fx kan barnets hukommelse for de første lyde i ordet Buch understøttes af at have ordet nedskrevet på et flashcard, fordi netop b og u repræsenterer sammenlignelige sproglyde på dansk og tysk. Skriftsproget kan således inddrages før børnene har fået direkte undervisning i de forbindelser mellem bogstav og lyd, som er særlige for tysk, og førend deres mundtlige ordforråd rummer ord med regelmæssige stavemåder. I så fald inddrages skriften med andre formål end egentlig læseundervisning. Det kunne som sagt være at støtte børnenes hukommelse for ordets første lyd, eller gøre dem bekendt med det tyske sprogs ydre form fx hvilke bogstaver, der må stå efter hinanden, eller at give dem enkelte ordbilleder af hyppige ord. I projektet Tidligere Sprogstart Ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed er der opstillet en række praksisanbefalinger, bl.a. i forhold til skriftsproget. Det fremgår her følgende: a) Inddrag fra start alle færdigheder også at læse b) Inddrag fra start alle færdigheder også at skrive Med hensyn til a) ville det være mere præcist med følgende formuleringer: A1) Lad børnene se skriften fra start, så de kan gøre sig erfaringer med den ydre form i tysk skriftsprog A2) Inddrag fra start ord, hvor forholdet mellem bogstav og sproglyd er sammenligneligt med dansk som støtte til hukommelsen for ordenes eller dele af ordenes udtale A3) Udnyt fra start, at børnene kan læse ord, hvor forbindelserne mellem bogstav og lyd er kendt fra dansk I forhold til b) ville det være mere præcist med følgende formulering: B1) Inddrag fra start skriveaktiviteter med ord, hvor forholdet mellem bogstav og lyd er sammenligneligt med dansk Til punkterne A2), A3) og B1) skal det tilføjes at mange ord vil opfylde kriterierne på grund af den relativt store lighed mellem danske og tyske sproglyde. Det væsentligste for læreren er derfor at være opmærksom på, hvilke bogstav-lydforbindelser der ikke er sammenlgnelige med dansk, og hvilke sproglyde der repræsenteres af flere forskellige stavemåder. Det vil være her børnene har brug for undervisning. Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i folkeskolen 4
5 Den egentlige læse- og skriveundervisning i forhold til tysk må bygge på, at børnene har tilegnet sig de nødvendige tyske sproglyde til, at nye forbindelser mellem bogstav og sproglyd kan være emnet for undervisningen. Undervisningen i nye forbindelser mellem bogstav og sproglyd skal være systematisk og direkte og skal introducere simple sproglyde før komplekse og hyppige før sjældne. Hvis du vil vide mere: Daryai-Hansen, P. & Albrechtsen, D. (red.) (2018). Tidligere Sprogstart Ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed. Københavns Universitet: Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i folkeskolen. Hentet fra von Holst-Petersen, J. (2018). En god udtale er vigtig for kommunikationen! Københavns Universitet: Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i folkeskolen. Hentet fra Udarbejdet af ph.d.-studerende Stine Fuglsang Engmose i rammen af projektet Tidligere Sprogstart Ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed, Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i folkeskolen, støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal og Københavns Kommune. Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i folkeskolen 5
Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk
BEGRÆNSER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige engelskundervisning. Barnets begrænsede
Læs mereMy monster has four eyes
Ord og chunks læres i meningsfulde sprogbrugssituationer Birgit Henriksen & Jette von Holst-Pedersen Denne artikel beskæftiger sig med sprogs og dermed sprogfagenes grundsubstans: nemlig ord og chunks
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereHvordan kan en flersprogethedsdidaktik styrke arbejdet med ordforråd i tidlig sprogstart?
Hvordan kan en flersprogethedsdidaktik styrke arbejdet med ordforråd i tidlig sprogstart? Anne Holmen, Stine Wulff Østerskov & Anna-Vera Meidell Sigsgaard Tilegnelse af ordforråd og udtryk spiller en central
Læs mereBegynderdidaktik og flersprogethed. Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet
Begynderdidaktik og flersprogethed Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet petra.dhansen@hum.ku.dk I dag: Ø Om projektet Tidligere sprogstart ny begynderdidaktik med
Læs mereHvordan kan vi styrke elevernes sproglige opmærksomhed og sproglige anerkendelse i fremmedsprogsundervisningen?
Hvordan kan vi styrke elevernes sproglige opmærksomhed og sproglige anerkendelse i fremmedsprogsundervisningen? Petra Daryai-Hansen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og Natascha Drachmann, Institut
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereWorkshop d ( ) Tidligere tysk med fokus på flersprogethed eksemplarisk årsplan og undervisningsmateriale
Workshop d. 25.5. 2018 (13-15.30) Tidligere tysk med fokus på flersprogethed eksemplarisk årsplan og undervisningsmateriale Program: Præsentation af deltagere og workshoppens indhold Sich begrüßen mit
Læs mereMY LANGUAGES MINE SPROG لغاتي MY LANGUAGE PASSPORT MIT SPROGPAS MIN SPRÅKPERM VERSION 1
MY LANGUAGES MINE SPROG لغاتي VERSION 1 MY LANGUAGE PASSPORT MIT SPROGPAS MIN SPRÅKPERM I CAN WRITE IN... KAN DU MÅSKE ALLEREDE SKRIVE PÅ FORSKELLIGE SPROG? I DREAM IN... HVILKE SPROG DRØMMER DU PÅ? Konsortiet
Læs mereon. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre
on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereLytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen
Lytteskrivning Skrivning med lydstøtte Bent Saabye Jensen Variation i kompensation ved tekstlæsning 35 Ændring i score 30 25 20 15 10 Læsning M=20,5 (SD 7,4) PC-læsning M=25 (SD 3,4) N=89 P=0,000 5 0 1
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs merePraksisanbefalinger for den tidligere sprogstart
Praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart Petra Daryai-Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Hanne Thomsen, Københavns Professionshøjskole 25. maj 2018 L æ r i n g s m å
Læs mere8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten
8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten Den nationale ordblindetest er på to et halvt år udbredt til samtlige kommuner. Testens resultater peger blandt andet på, at hver 12. folkeskoleelev
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereStart i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:
Bogstaver Bogstavet a Skriv bogstavet a i skrivehusene: Farv den figur som starter med a: Bogstavet b Skriv bogstavet b i skrivehusene: Farv den figur som starter med b: Bogstavet c Skriv bogstavet c i
Læs mereEksempel på undervisningsplan i tysk 8. klasse
Eksempel på undervisningsplan i tysk 8. klasse Tysk 8. klasse Tema: Reisen Opstart: august 2013 Indhold: at opleve verden Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning. En del af det, at kunne begå
Læs mereCenter for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet
Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau C
Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven
Læs mereFransk 2. fremmedsprog Kapitel 1 Færdigheds- og vidensmål (efter 7. klassetrin)
Fransk 2. fremmedsprog Kapitel 1 kommunikere mundtligt om i et meget 1. genkende særlige e i ord 2. skelne mellem ord og faste s udtale stille om for præsentationsformer efterligne i faste mellem e og
Læs mereUdvikling og afprøvning af Ordblindetesten
Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereVi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL
Vi lærer sprog Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog er et koncept der kan anvendes som et konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. I konceptet arbejdes
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau D
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereThomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk
En landsdækkende socialøkonomisk kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion. Mikael Højbjerg Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk Thomas Mose
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau E
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs mereEr mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter
Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereTosprogedes læsetilegnelse. At klare sig godt. Karakterer i 9. klasse!
Tosprogedes læsetilegnelse Syddansk Universitets Børnesprogskonference 2011 Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 4 At klare sig godt Betydningen af tosprogethed for Succes på arbejdsmarkedet
Læs mereUndervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereLæse- og skriveteknologi for alle
Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.
Læs mere4. KLASSE TYSK. Lærer: IG. Forord til faget i klassen
2017-18 Lærer: IG Forord til faget i klassen I tysk i 4. klasse lægges hovedvægten på den mundtlige kommunikation. Eleverne skal så tidligt som muligt have åbnet munden og få oplevelsen af at kunne bruge
Læs mereKlar, parat, læsestart...
Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereOrdblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN TYSK
2016-17 Lærer: IG Forord til faget i klassen I tysk i 4. klasse lægges hovedvægten på den mundtlige kommunikation. Eleverne skal så tidligt som muligt have åbnet munden og få oplevelsen af at kunne bruge
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mere5. KLASSE TYSK. Lærer: IG. Forord til faget i klassen
2017-18 Lærer: IG Forord til faget i klassen I tysk i 5. klasse lægges hovedvægten på den mundtlige kommunikation. Eleverne skal så tidligt som muligt have åbnet munden og få oplevelsen af at kunne bruge
Læs mereFORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau
FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau Denne checkliste, vil give dig en idé om dit barns nuværende kommunikationsniveau. Listen beskriver, trin for trin, hvordan et barn med normal
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
English every day Overordnet Overordnet Tegn på læring i forhold til det overordnede Eleven kan efterligne hyppige ord og fraser/eleven har viden om de hyppigste ord og fraser. Jeg kan forstå og bruge
Læs mereDer Sprung! Fünfte Klasse Kapitel 1, Hallo
Kapitel 1, Hallo Færdigheds-/ Fokus- læringsmål Lytning (f 1) Eleven kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik. det tyske sprogs nære sproglige slægtskab med dansk Andre
Læs mereDisposition. Flydende læsning hvad er det?
Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereStærkt sprog i praktikken
Januar 2019 1 Stærkt sprog i praktikken Idéer til at arbejde med sprog IDÉER TIL AT ARBEJDE MED SPROG 2 Introduktion SOSU-faget kræver et stærkt sprog. Det er fx et varieret ordforråd, god udtale og erfaringer
Læs mereHelene Cooper Larsen, Camilla Holmskov Nellemann. Forskerparken 10, 5230 Odense M. Mail: Tlf
Helene Cooper Larsen, Camilla Holmskov Nellemann Forskerparken 10, 5230 Odense M. Mail: kontakt@sprogeriet.dk Tlf. 26297593 Hvem er vi? Helene Cooper Larsen Camilla H. Nellemann Cand.mag i audiologopædi
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereUndervisningen lægger op til, at eleverne får mod til at udtrykke sig, selv om sproget ikke rækker: Hellere risikere end reducere.
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I tysk i 4. klasse lægges hovedvægten på den mundtlige kommunikation. Eleverne skal så tidligt som muligt have åbnet munden og få oplevelsen af at kunne
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereUndervisningen lægger op til, at eleverne får mod til at udtrykke sig, selv om sproget ikke rækker: Hellere risikere end reducere.
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I tysk i 4. klasse lægges hovedvægten på den mundtlige kommunikation. Eleverne skal så tidligt som muligt have åbnet munden og få oplevelsen af at kunne
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereHar du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole
Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs merePræsentation af Rambølls ny sprogvurdering
Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering Overordnede forskelle Selve sprogvurderingen Det tekniske og indtastning Rapporter Hjælp, fokuspunkter og noter Materialer til opfølgende indsatser Sprogvurdering
Læs mereFransk - 2. fremmedsprog Færdigheds- og vidensmål (efter 7. klassetrin)
Fransk - fremmed Temaet bør de med blå markede områd. Je m'appelle Lytning Samtale Præsentation på mundtligt om nære i et meget særlige e lyde i ord mellem faste s udtale Eleven kan bruge et besvare spørgsmål
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereDybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Læs mereÅrsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017
Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
English every day Overordnet Overordnet Tegn på læring i forhold til det overordnede Sprogligt fokus (Fase 1) Eleven kan efterligne hyppige ord og fraser/eleven har viden om de hyppigste ord og fraser.
Læs mereKære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år
Læs mereModersmålsundervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan samtale om egne oplevelser og kendte emner Eleven kan deltage i samtaler og diskussioner
Læs mereBEGYNDERDIDAKTIK I ENGELSK, FRANSK OG TYSK MED FOKUS PÅ FLERSPROGETHED
BEGYNDERDIDAKTIK I ENGELSK, FRANSK OG TYSK MED FOKUS PÅ FLERSPROGETHED Formål Såvel internationalt som nationalt lærer børn fremmedsprog i en stadig tidligere alder for at kunne begå sig i en globaliseret
Læs mereUndervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereKort afsluttende evaluering
Opsamling: ønsker til læseplansudvikling i et nationalt perspektiv Lærerkognition som centralt udgangspunkt for lærernes praksisnære professionsudvikling og projektets PD-modul Kort afsluttende evaluering
Læs mereFOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD
30. MAJ 2012 FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD INA SCHMIDT/LEKTIOLOG/RÅDGIVNINGS- OG STØTTEENHEDEN, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEIDER (CUDIM) AARHUS PER LYSGAARD/STUDIELEDER/AARHUS
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for
Læs mereEksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse
Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Tysk 9. klasse Tema: Ich bin eine deutsche Türkin Opstart: august 2013 Indhold: kulturforskelle og immigration Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning.
Læs mereTandslet Friskole. Slutmål for dansk
Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,
Læs mereFuldstændig fantastisk?
Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse
UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereModersmålsundervisning Fælles Mål
Modersmålsundervisning Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Mundtlig 8 Skriftlig 9 og
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereFormål for faget tysk
Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mere