Forandringsprocesser i udsatte boligområder
|
|
- Pernille Laursen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forandringsprocesser i udsatte boligområder Forskningsprojekt finansieret af Realdania som indspil til Boligliv i Balance Boligdagen 2017 F o r s k e r M a r i e S t e n d e r, p r o f e s s o r C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S t a t e n s B y g g e f o r s k n i n g s i n s t i t u t, Å l b o r g U n i v e r s i t e t
2 Internationale casestudier ) Park Hill, Sheffield 2) Gaardsten, Göteborg 3) Kohlenkit, Amsterdam 4) East Plaza, San Francisco 5) Ballymun, Dublin 6) Leinefelde Worbis, Tyskland 7) Sant Roc, Barcelona 8) La Duchère, Lyon
3 Danske casestudier ) Superkilen / Mjølnerparken, København 2) Multibanen / Vapnagård, Helsingør 3) Gyldenrisparken, Amager 4) Ådalen / Engen, Struer 5) Finlandsparken, Vejle 6) Vejleåparken, Ishøj 5 6
4 1 Arkitektonisk opgradering
5 1. Arkitektonisk opgradering Hvad er problemet? Fysisk nedslidning og byggeskader Skala Ensartet arkitektur Ensidig logik en fortælling Hvad kan gøres? Nye overfrakker Tilføre basale arkitektoniske kvaliteter frem for overfladisk forskønnelse Mangfoldighed: Variation / kvalitet
6 1. Arkitektonisk opgradering Hvad kan det? Øge beboernes stolthed og tilfredshed Forbedre boligområdets omdømme og konkurrenceevne
7 2 Bearbejdede kantzoner
8 2. Bearbejdede kantzoner Hvad er problemet? Brat og uformidlet overgang mellem uderum og bygninger Bygningsnære uderum bliver mennesketomme - en livsløs buffer, som ingen benytter og ingen føler ejerskab til Hvad kan gøres? Skabe halvprivate zoner Forarealer omkring indgangspartier Private haver på altansiden
9 2. Bearbejdede kantzoner Hvad kan det? Øge trygheden og skabe ejerskab Skabe mødesteder - grundlag for naboskab og fællesskab Sted og timing afgørende Give mulighed for personlig prægning i uderummene
10 3 Opdelte uderum
11 3. Opdelte uderum Hvad er problemet? Store og anonyme uderum det der egentlig er bebyggelsernes fornemste ressource opleves mange steder som et ingenmandsland Hvad kan gøres? Opdel uderummene i mindre dele både rumligt og visuelt Definere uderummene til forskellige funktioner og særlige brugere Indtænk det danske klima
12 3. Opdelte uderum Hvad kan det? Øge brugen af friarealerne og skabe liv i området Skabe grundlag for nye fællesskaber alle steder skal ikke være for alle
13 4 Nedrivning
14 4. Nedrivning Hvad er problemet? Byggeteknik Sociale problemer og stigmatisering Arkitektoniske problemer Bymæssige problemer Hvad kan gøres? Total bortsprængning Nedrivning af enkelte boligblokke Delvis nedrivning af boligblokke
15 4. Nedrivning Hvad kan det? Reducere antallet af lejemål Nedbryde skala Give muligheden for at starte på en frisk
16 4. Nedrivning Hvad kan det? Reducere antallet af lejemål Nedbryde skala Give muligheden for at starte på en frisk
17 4. Nedrivning Hvad kan det Reducere antallet af lejemål Nedbryde skala Give muligheden for at starte på en frisk
18 5 Nye boligtyper
19 5. Nye boligtyper Hvad er problemet? Et ensartet udbud af boliger ens boligtype, boligstandard, prisniveau, ejerform, osv. Det giver ensidig beboersammensætning Manglende personlig identifikation Hvad kan gøres? Fortætning med nye boligtyper / ejerformer Sammenlægning af boliger Skabe tilgængelighed Midlertidige boliger
20 5. Nye boligtyper Hvad kan det? Tiltrække ressourcestærke beboere Holde på eksisterende beboere
21 6 Infrastrukturelle forbindelser
22 6. Infrastrukturelle forbindelser Hvad er problemet? Trafiksepareringens paradoksale bagside - utryghed Boligområderne slår ring omkring sig - bymæssig isolation. Både fysisk og socialt Hvad kan gøres? Føre nye veje og stier gennem området Offentlig transport
23 6. Infrastrukturelle forbindelser Hvad kan det? Koble boligområdet op på omkringliggende by - Gårdsten Skabe udveksling med beboere fra nabobebyggelser - Gyldenrisparken viser, at det er muligt Beboere fra naboområdet Beboere i Gyldenrisparken
24 7 Åbning af randzonen
25 7. Åbning af randzonen Hvad er problemet? Enklave-præg Udefrakommende kommer ikke ind Forværret image Hvad kan gøres? Bearbejdning af hegn, kløfter og volde Åbninger i bebyggelser som danner mur mod omgivelser Etablering af nye rekreative parkområder, aktivitetsmuligheder og stisystemer i randzonen
26 7. Åbning af randzonen Hvad kan det? Flette området bedre sammen med omgivelserne Bryde den enklave-lignende fremtoning Invitere naboer og andre udefra ind
27 8 Nye funktioner
28 8. Nye funktioner Hvad er problemet? Monofunktionalitet og oplevelsesmæssige mangler Kun beboere færdes i området Ønske om butikker, men manglende købekraft Hvad kan gøres? Ny detailhandel eller revitalisering af eksisterende butikscentre Bokaler kombinationer af bolig og erhverv Arbejdspladser og services kontorer, sundheds- og plejecentre, institutioner
29 8. Nye funktioner Hvad kan det? Skabe mere byliv og tryghed i området Tiltrække flere hverdags-brugere, så flere kender området Skabe lokale jobs og services
30 9 Nye attraktioner
31 9. Nye attraktioner Hvad er problemet? Monofunktionalitet Området kun kendt som ghetto Hvad kan gøres? Kultur-, sports- og fritidsfaciliteter, der kan skabe en lokal, regional eller national destination Spændende byrum med forskellige aktivitetsmuligheder i eller på kanten af området
32 9. Nye attraktioner Hvad kan det? Tiltrække nye typer af brugere Skabe mere byliv og tryghed i området Skabe lokal stolthed og evt. arbejdspladser Medvirke til at ændre stedets image og gøre stedet kendt som andet end et udsat område
33 10 Nye fællesskaber
34 10. Nye fællesskaber Hvad er problemet? Det der er for alle, risikerer at blive for ingen Vanskeligheder med at tiltrække nye beboere og brugere Hvad kan gøres? Etablering af bofællesskaber Faciliteter for særlige interessegrupper adskilt i rum eller tid Sociale tilbud som også kan tiltrække udefrakommende
35 10. Nye fællesskaber Hvad kan det? Fremme fællesskab og engagement Tiltrække nye beboer- og brugergrupper Skabe kontakt mellem boligområde og naboer
36 11 Navneskift og imagetiltag
37 11. Navneskift og imagetiltag Hvad er problemet? Dårligt image har selvforstærkende effekt Svært at tiltrække og fastholde nye beboere Stigmatisering af eksisterende beboere Hvad kan gøres? Skifte bebyggelsens navn evt. i forbindelse med opdeling Brandingtiltag og egne medier Samarbejde med presse og uddanne beboerdemokrater til pressehåndtering Events og fysiske tiltag, der inviterer borgere fra resten af byen ind Samarbejde med kunstnere
38 9. Navneskift og imagetiltag Hvad kan det? Skabe et bedre image udadtil Give mere stolthed indadtil, dog nogle gange vanskeligt for oprindelige beboere
39 12 Koblinger af fysiske og sociale indsatser
40 9. Kobling af fysiske og sociale indsatser Hvad er problemet? Sociale problemer kan ikke bygges væk Renoveringer er stressende for sårbare beboere, og kan give konflikt Forankring af indsatserne Hvad kan gøres? Opsøgende inddragelse og involvering af lokale aktører Jobs og praktikpladser i forbindelse med omdannelse Kobling af driftsopgaver med sociale hensyn som tryghed og lokal jobskabelse Lommepengejobs og sommerferiejobs Understøtte lokale butiks- og servicefaciliteter
41 9. Kobling af fysiske og sociale indsatser Hvad kan det? Fremme tryghed, ejerskab og stolthed blandt beboere Skabe uddannelses og jobmuligheder Understøtte fællesskab, foreningsliv og byliv
42 Konklusioner på tværs Hvad virker så? Det kommer an på, om det er området eller beboerne vi kigger på Mere mangfoldighed og socialt mix er centralt men pas på de svageste ikke blot skubbes til næste område! Sammenhæng med omgivelserne er vigtigt også for den omkringliggende by. Kræver der er noget at komme efter samt strategisk samarbejde mellem aktører Timing, kontekst og beliggenhed samme opskrift virker ikke alle steder! Grundlæggende og gennemgribende indsatser nødvendige både fysiske og sociale, og især koblingen mellem de to Det lange, seje træk!
Forandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU
Forandringsprocesser i udsatte boligområder Realdania By i balance 8.3.2017 Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Fra områdebaseret til bystrategisk fokus Bebyggelsernes
Læs mereHvad virker? Hvad kan vi lære af erfaringerne?
Hvad virker? Hvad kan vi lære af erfaringerne? Aalborg 6. juni 2018 P r o f e s s o r, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S t a t e n s B y g g e f o r s k n i n g s i n s t i t u t, A a l b o r g
Læs mereHvad virker? Og hvad kan vi lære af erfaringerne?
Hvad virker? Og hvad kan vi lære af erfaringerne? Realdania 18. april 2018 Professor, Claus Bech-Danielsen & forsker Marie Stender, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Danske casestudier
Læs mereUdsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet
Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som
Læs mereRenovering af Gyldenrisparken/ Respekt for det uperfekte
Renovering af Gyldenrisparken/ Respekt for det uperfekte Amagerbrogade Sammenlægning af lejligheder Plejehjem transformeret til børnehus Ny børnehave Nyt plejehjem Ny plads Almene familieboliger Renovering
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag
Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag Nina Kampmann Chef for Plan og Udvikling, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane Maria Wass-Danielsen, Founding Partner, Urban
Læs mereGolden Days. Nedrivning af almene boliger. - pro et contra. 26. august 2015
Nedrivning af almene boliger - pro et contra 26. august 2015 Der ER problemer! Renovering: Fortidens fejltagelser, nutidens katastrofer Nedrivning af almene boliger - pro et contra 26. august 2015 Maj
Læs mereGellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel
Gellerup og Toveshøj Fra udsat boligområde til attraktiv bydel Disposition Baggrund om området Hvad siger forskningen om hvad der virker Hvad er de konkrete fysiske planer Hvor ligger Gellerup i Aarhus?
Læs mereÅrsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?
Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier
Læs mereSTRATEGISK MIDTBYPLAN
STRATEGISK MIDTBYPLAN RANDERS MIDTBY INDSATSER RANDERS MIDTBY FORANDRER SIG DETAILHANDEL Detailhandel er med til at skabe byliv og grundlag for andre funktioner fx restauranter og service. Hvor vil vi
Læs mereOPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK
OPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK Roskilde Kommune 2018 Anbefalet af boligpolitisk følgegruppe d. 30.10.18 BOLIGPOLITIK: BYER I SOCIAL BALANCE Roskilde Kommune er en attraktiv bosætningskommune med en varieret
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereEVALUERINGSREDSKAB FOR ALMENE RENOVERINGER ETABLERING AF BASELINE
AlmenNet - Evalueringsredskab Page 1 EVALUERINGSREDSKAB FOR ALMENE RENOVERINGER ETABLERING AF BASELINE I forbindelse med renoveringer i almene boligafdelinger stiller AlmenNet nærværende evalueringsredskab
Læs mereTil: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven
Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle
Læs mereBynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur
Læs mereI forbindelse med renoveringer i almene boligafdelinger stiller AlmenNet nærværende evalueringsredskab til rådighed.
AlmenNet - Evalueringsredskab Page 1 EVALUERINGSREDSKAB FOR ALMENE RENOVERINGER FØRSTE EVALUERING I forbindelse med renoveringer i almene boligafdelinger stiller AlmenNet nærværende evalueringsredskab
Læs mereSocialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Trafik- og Teknikudvalget 16.02.2013 Punkt 97, bilag 2 BUU 14.01.2014, Punkt 8, bilag 2 Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar 2014 Indsatsbeskrivelse Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Læs mereTendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen
Læs mereI 30. MAJ 2018 I ALMENNET NETVÆRKSMØDE I 3B PROJEKTER I URBAN
I SIDE 24 I 3B PROJEKTER I URBAN I SIDE 25 I U2 renovering (Urbanplanen version 2) Projekt - Renovering af facader, tag, boliger, altaner og friarealer. Vision - Løft af de fysiske rammer, således Urbanplanen
Læs merethurøvej
thurøvej 13-15 Skitseforslag 03.02.2015 1 EKSISTERENDE FORHOLD Frederiksberg er en tæt og stort set færdig bygget by, og kommunegrænsen er hele vejen omkranset af København. Derfor er det på Frederiksberg
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereDE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016
LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra
Læs mereGellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel
Gellerup og Toveshøj Fra udsat boligområde til attraktiv bydel EN BY I SOCIAL BALANCE EN SAMMENHÆNGENDE BY FOR ALLE Nøgletal Beboerne: Antal beboere: 6200 Antal boliger: ca. 2000 Børn og unge under 18
Læs mereFra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008
Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,
Læs mereHvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereDisposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål
Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført
Læs mereFarum Midtpunkt åbner sig
Renoverprisen: Indstilling af Farum Midtpunkt Farum Midtpunkt åbner sig Vi har altid været lidt af en lukket enklave, nu bliver vi åbnet udadtil til byen. - Niels, beboer på workshop i 2013. Rambøll og
Læs mereSocial bæredygtighed. Hvad er det? Arbejder vi allerede med det? Og kan vi få mere af det?
Social bæredygtighed Hvad er det? Arbejder vi allerede med det? Og kan vi få mere af det? Om projektet Formål: At tilvejebringe et vidensbaseret og praktisk grundlag for at sikre, at den sociale bæredygtighed
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER
UDVIKLINGSOMRÅDER PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER For at skabe plads til nye blandede boligområder udpeges en række udviklingsområder helt tæt på bykernen. Disse potentielle bebyggelser kan både give en tiltrængt
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereBudgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte byområder samt ren- og vedligeholdelsen.
Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 11 Green Teams i de udsatte byområder (TMF 138) Baggrund Budgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereAnsøgning om særlig dispensation
Ansøgning om særlig dispensation Områdenavn: Agervang Kommune: Holbæk Forudsætninger for særlig dispensation er at Boligområdet opfylder nedenstående kiterier: Området bebos af færre end 2.100 beboere
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereAlmen Boligforum 5. oktober 2017
Almen Boligforum 5. oktober 2017 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Omdømme Beliggenhed Erhvervsklima BYUDVIKLING NÆRHEDEN 3000 nye boliger HØJE-TAASTRUP C 1200 nye boliger UDSATTE BOLIGOMRÅDER Den almene sektor 28%
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereKABs Kommunenetværk. 4. oktober 2017
KABs Kommunenetværk. 4. oktober 2017 Nye boligbehov & eksisterende bygningsmasse Kl.09.30 09.45 Velkomst og program v. Kundechef Christian Fries kl. 09.45 10.15 Byudvikling ved omdannelse af bygningsmasse
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereBYENS NETVÆRK STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura
BYENS NETVÆRK 22.01.2019 STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura 1 TINGBJERG kort præsentation Planlagt mønsterby opført 1956-75 Steen Eiler Rasmussen og C. TH.
Læs mere26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel
26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj Gellerupparken og Toveshøj blev bygget sidst i 1960 erne, som et nyt område af Aarhus uden for Ringgaden med lys og luft,
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereBoligmarked, planlægning og mangfoldighed. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef
Boligmarked, planlægning og mangfoldighed Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef tre temaer: 1. arkitektonisk kvalitet og kulturarv 2. bæredygtighed 3. tilgængelighed 10 udvalgte bebyggelser Albertslund
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereOpsamlingens fokus er primært på pointer og forslag, der kom frem undervejs i gruppedrøftelserne.
Opsamling på workshop for politisk styregruppe med flere for Helhedsplanen Gellerup og Toveshøj 12. april 2016 Side 1 af 5 Mødedeltagere Fra Brabrand Boligforening Keld Albrechtsen, Helle Hansen, Ali Khalil,
Læs mereFokus på fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv
Introduktion Introduktion Kampagnen DET GODE BOLIGLIV Fokus på fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv Åben og bred adgang til
Læs mereUdviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 26. september 2017 Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og Det foreslås, at der udarbejdes en fælles udviklingsplan
Læs mereHØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011
HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for
Læs mereopsplitning og social udstødelse.
By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,
Læs mereProgramdokument: Attraktive bydele
Programdokument: Attraktive bydele 1. Baggrund De udsatte boligområder i Gladsaxe kæmper med en række fysiske udfordringer: Områderne er bygget i stor skala med et ensartet udtryk, der ikke giver store
Læs mereDen socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg
Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereFra boligområde til bydel
En ambitiøs helhedsplan skal ændre de socialt udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i Århus til en attraktiv bydel med arbejdspladser, specialbutikker en befolkningssammensætning, der afspejler kommunens
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereTRYGHEDSRENOVERING I BISPEHAVEN SOCIALE POTENTIALER VED RENOVERINGER
TRYGHEDSRENOVERING I BISPEHAVEN SOCIALE POTENTIALER VED RENOVERINGER TRYGHEDSTREKANTEN Bispehaven FORUNDERSØGELSER Skæv beboersammensætning som har indvirkning på det sociale miljø Børn og unge er dominerende
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 3 vejledning til Ansøgningsskema Projektrealisering Boligafdelinger kan søge om støtte til større, nytænkende projekter. Realdania-kampagnen DET GODE BOLIGLIV støtter udviklingen af fremtidens
Læs mereVEJLEDNING TIL Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET
Læs mereByer i 21 årh. - hvordan?
Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede
Læs mereIntroduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden
Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereHovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser
Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser KAB-konferencen 2016 Urbaniseringen og dens konsekvenser På landsplan: Udkantsproblemer (intet nyt) I byerne: Udflytningen mod periferien (intet
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereMOTALAVEJ UDVIKLINGSPLAN. Bilagsmateriale, april 2019
Bilagsmateriale, april 2019 1 BEBYGGELSE Kvaliteter og potentialer: Oversigt Begrænser støjen Karréstrukturen skærmer gårdrummene mod støjen fra Vestmotorvejen. Dette kan med fordel fastholdes i omdannelsen
Læs mereSTRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO
STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO BYENS PLACERING - situations diagram KYSTVEJEN - en unik strækning VEJEN TIL STRØBY EGEDE - Storyboard Tryggevælde Å Strand hotellet Kystvejen 1 Kystvejen 2 Entré til byen
Læs mereFarum Midtpunkt åbner sig
Renoverprisen: Indstilling af Farum Midtpunkt Farum Midtpunkt åbner sig Vi har altid været lidt af en lukket enklave, nu bliver vi åbnet udadtil til byen. - Niels, beboer på workshop i 2013. Rambøll og
Læs mereEN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9
FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab
Læs mereT E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T
T E K N I S K U D V A L G 8. M A J 2 0 1 7 U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T Sydhavnskvarteret Sydhavnskvarteret skal være en levende og spændende sydligste etape i den
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK 2017-21 Kriterier for fortællinger om Holbæk Kommune Fortællingerne skal have en substans, der gør at de: Skaber synergi imellem flere initiativer i kultur og fritid og på tværs
Læs mereStrategier overfor problemramte boligområder: Skifter Andersen 23 marts 2019 Påvirke tilflytningen: PR positive nyheder Forebygge stærkt negative
Strategier overfor problemramte boligområder: Skifter Andersen 23 marts 2019 Påvirke tilflytningen: PR positive nyheder Forebygge stærkt negative hændelser som giver dårlig presse. Især indsats overfor
Læs mereBogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Læs mereBagsværd i social balance. Fyraftensmøde 18. april 2018
Bagsværd i Fyraftensmøde 18. april 2018 I præsentationen vil vi fortælle om: Indflyvning til Værebro Park og Bagsværd Vision og pejlemærker Overvejelser og metodisk fundament Strategiens begreber og elementer
Læs mereMennesker før mursten. Domea.dks byggepolitik
Mennesker før mursten Domea.dks byggepolitik Forord I hånden står du med Domea.dks byggepolitik. Byggepolitikken er vores udgangspunkt for samarbejdet mellem byggeriets parter. Derfor henvender denne pixibog
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereBoligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI
Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale
Læs mereGhettoer hvad er problemet
Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereOversigt over indsatser i Strategiaftalen
Bilag 3: Oversigt over indsatser i Strategiaftalen Oversigt over indsatser i Strategiaftalen Indsatsområde Indsatstitel Kort beskrivelse af indsatsen Finansiering Ansvarlige parter Ejendomsdrift Målet
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs mereBestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv
1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses
Læs mereLedige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereHøje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:
NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs mereInnovativ planstrategi -samskabelse og vækst
Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle, 25.09.2014 Men hvad skaber samskabelse og vækst? Men hvad skaber samskabelse og vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?
Læs mereMit Fredensborg / Analyse og vision
Mit Fredensborg / Analyse og vision Identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Bymøde den 12. december 2013 METODE PROCES 3 workshops med byambassadørgruppe 3 byvandringer PRODUKT Stedsansanalyse
Læs mere