Takststyringsmodel for psykiatrien i Region Syddanmark, gældende fra 1. januar 2016 Fuld version

Transkript

1 Område: Økonomi Udarbejdet af: Jakob Andresen/Jane Møller Afdeling: Sundhedsøkonomi Journal nr.: 12/12856 Telefon: Dato: rev. 27. januar 2016 og 4. april 2016 Takststyringsmodel for psykiatrien i Region Syddanmark, gældende fra 1. januar 2016 Fuld version Formål med takststyringsmodellen Anvendelsen af takststyringsmodellen for Psykiatrien i Region Syddanmark har flere formål, som fremgår nedenfor. Det er intentionen med modellen, - At den udgør grundlaget for en aftale om, hvor meget behandlingsaktivitet der skal gennemføres for budgettet samt fastlægge principper for, hvordan budgettet justeres ved aktivitetsændringer. - At den reducerer eller fjerner sagsbehandlingstider, forbundet med at tage højde for ændret efterspørgsel og dermed understøtter overholdelse af den maksimalt accepterede ventetid i forbindelse med udredning og behandling. - At den delegerer en større del af kompetencen til at foretage kapacitetsændringer til det kliniske niveau, inden for modellens rammer, således at ventetidsgrænserne nemmere kan overholdes. - At den understøtter at nødvendig aktivitetsvækst i størst muligt omfang finder sted ambulant og ikke tilskynder til øget stationær behandling. - At den understøtter udgående ambulant aktivitet samt psykiatrisk dagbehandling på B&U-området, når dette skønnes nødvendigt. - At den understøtter en udvikling mod øget produktivitet. Model for takststyring over for psykiatrisygehuset Psykiatriens model for takststyring baseres på, at sygehuset for den ambulante del af aktiviteten afregnes for mer-/mindreaktivitet udover en fastsat baseline, mens den stationære del af aktiviteten er rammestyret, idet der ud fra sundhedsøkonomiske og politiske overvejelser ikke ønskes at tilskynde til øget stationær aktivitet. Sygehusets budget opfattes som en á conto bevilling, hvortil der knyttes en forventning om gennemførelse af en given aktivitet (baseline). Ved såvel positive som negative afvigelser i aktiviteten i forhold til baseline reguleres sygehusets budgetter med de fastsatte afregningstakster. Ved afregning af mer-/mindreaktivitet i forhold til baseline skelnes der ikke mellem inden- og udenregionale patienter. Sygehuset opnår således den samme afregning for inden- og udenregionale patienter. Afregning fra region til sygehus sker på sygehusniveau. Ambulant aktivitet Den ambulante aktivitet, opgjort i form af antal ambulante besøg, afregnes til 55 pct. af 5 udvalgte DAGStakster 1, som årligt fastlægges af Statens Seruminstitut. Afregning foretages for budgetåret samt overslagsårene med tilhørende justering af baseline. Idet overholdelse af ventetidsrettighederne prioriteres højt, er der ikke loft over den maksimale afregning sygehuset kan opnå i afregning - inden for rammerne af takststyringsmodellen. Da modellen afregner til en marginaltakst, kan det over tid blive nødvendigt at se på, om afdelinger eller funktioner rammer kapacitetsgrænser, der skal håndteres som traditionelle budgetsager. Afregningen forventes ikke at kunne dække udgifter til f.eks. ekstra husleje som følge af større pladsbehov ved løbende aktivitetsudvidelser. 1 Dansk ambulant gruppering. Side 1 af 7

2 Ud over en ambulant baseline opgjort i antal besøg, fastsættes også en baseline for besøg uden patientens tilstedeværelse. Et eksempel på et besøg uden patientens tilstedeværelse kunne være en forældresamtale. Baseline for besøg uden patientens tilstedeværelse fastlægges som udgangspunkt på samme måde som ved ordinære ambulante besøg. Stationær aktivitet Idet det stationære område opfattes som rammestyret, håndteres væsentlige aktivitetsstigninger eller fald indenfor det stationære område og afledte økonomiske konsekvenser heraf konkret. Selvom det stationære område opfattes som rammestyret, fastlægges der dog alligevel en stationær baseline målt i antal sengedøgn. Baseline beregnes ud fra det normerede antal senge og en belægningsprocent på 90. Samtidig vil der blive fulgt op på, at den stationære kapacitet opretholdes. Er der ønsker om en decideret omlægning fra stationær behandling til ambulant behandling skal dette godkendes i Forretningsudvalg og Regionsråd. Afregning Der afregnes for ambulant aktivitet ud over baseline efter følgende principper: 2 Voksne: Almindelige ambulante besøg på afdelingens matrikel afregnes med 55 pct. af taksten for samtale med behandlingssigte på kr. Ambulante hjemme - og udebesøg afregnes med 55 pct. af taksten for hjemmebesøg på kr. B&U: Almindelige ambulante besøg på afdelingens matrikel afregnes med 55 pct. af taksten for samtale med behandlingssigte på kr. Ambulante hjemme - og udebesøg afregnes med 55 pct. af taksten for hjemmebesøg på kr. Psykiatrisk dagbehandling afregnes med 55 pct. af dagbehandlings-taksten på kr. B&U-taksterne er højere end taksterne for voksne, hvilket skyldes forskelle mellem de to specialer. Herunder at der i Børne og Ungdomspsykiatrien indregnes økonomi i taksterne til en højere andel besøg uden patientens tilstedeværelse for hvert besøg med patienten til stede. Antallet af besøg uden patientens tilstedeværelse følges i de løbende aktivitetsopgørelser til sygehus og psykiatriledelse. Der afregnes ikke for besøg uden patientens tilstedeværelse. Særlig afregning Telepsykiatrisk behandling: Fra 2016 indgår telepsykiatrisk behandling i afregningen på følgende vilkår: Telepsykiatriske besøg/aktiviteter, hvor patienten behandles i eget hjem, afregnes med 55 pct. af taksten for samtale med behandlingssigte. (B&U og voksen) Telepsykiatrisk behandling mellem afdelinger, hvor patienten er til stede på en afdeling med sundhedsfagligt personale, og lægen befinder sig på en anden af sygehusets afdelinger, afregnes med 55 pct. af taksten for samtale med behandlingssigte til både den behandlingsansvarlige afdeling og afdelingen, som yder den telepsykiatriske ydelse. 2 Taksterne i notatet er SSI s 2016-takster. Side 2 af 7

3 Telepsykiatrisk behandling af patient på institution afregnes med 55 pct. af taksten for samtale med behandlingssigte. Telepsykiatrisk rådgivning mellem læger på sygehusets afdelinger afregnes ikke. I forhold til al telepsykiatrisk aktivitet skal det kunne dokumenteres, at der er tale om reel behandling og ikke blot en kontakt om praktiske foranstaltninger omkring selve behandlingen. ATT: Fra 2016 afregnes tolkebistand i forbindelse med et ambulant besøg eller ude-/hjemmebesøg med 17 pct. af taksten for hhv. samtale med behandlingssigte og hjemmebesøg for voksne. Hurtig udrednings- og behandlingsopstart: For at understøtte at patienter udredes indenfor 30 dage, honoreres sygehuset med 40 pct. af gældende takst for et ambulant besøg for hvert patientforløb, når et udredningsforløb er registreret med enten en klinisk beslutning eller plan for udredning af faglige årsager indenfor 30 dage efter henvisningsdatoen. For de patienter, som ved henvisning er udredt i en grad, så de kan gå direkte i behandling, afregnes ligeledes 40 pct. af den ambulante takst, hver gang 1. besøg til behandling finder sted indenfor 30 dage. Baseline og produktivitetskrav Den ambulante baseline for året fastlægges med udgangspunkt i foregående års aktivitet tillagt et 2 pct. produktivitetsforbedringskrav. Herudover justeres baseline i forhold til konkret besluttede sager. Produktivitetskravet kan honoreres ved enten at øge aktiviteten med 2 pct. eller ved at præstere samme aktivitet som året før, men med et budget nedskrevet med et beløb svarende til 55 pct. af værdien af produktivitetskravet. Baseline fastlægges og vedligeholdes fra centralt niveau på afdelingsniveau. Dette skyldes hensynet til at opretholde den politisk fastlagte fordeling af behandlingstilbud og serviceniveau i Region Syddanmark samt ønsket om at differentiere afregnings- og styringsparadigmer inden for forskellige dele af behandlingskapaciteten. Afregning og opfølgning fra region til sygehusniveau Aktivitetsafregningen beregnes på afdelingsniveau, men afregningen finder sted på sygehusniveau. Sygehuset har den ledelsesmæssige kompetence til at fordele midlerne ud på afdelingerne i overensstemmelse med principperne i takststyringsmodellen. Hvis sygehuset ønsker det, kan det fra årets start udarbejdes en model for, hvordan meraktivitetsmidler fordeles ud på afdelingerne. Dette indebærer, at styringsmodellen alene afgør, hvordan der afregnes i forhold til sygehuset. Styringsmodellen afgør ikke, hvordan den afregning, sygehuset modtager, fordeles internt på sygehuset. Sygehuset sikrer, at både afdelingsspecifikke og tværgående udgifter forbundet med meraktivitet dækkes af. Inden udgangen af supplementsperioden kan der foretages en á conto afregning til sygehuset på baggrund af prognosen for årets mer-/mindreaktivitet. Endelig afregning for årets mer/mindreaktivitet sker i 2. kvartal i det efterfølgende år i forbindelse med saldooverførslen. Samtidig permanentliggøres afregningen i budgettets overslagsår. Afregning fra sygehus til afdelinger Sygehusledelsen sikrer, at intensionerne i takststyringsmodellen afspejles i økonomistyringen i forhold til afdelingerne. Side 3 af 7

4 Med henblik på at øge frihedsgraderne hos afdelingsledelserne skal aktivitetsafregningen og incitamenterne i hensigtsmæssigt omfang føres ud på de underliggende niveauer for derigennem at understøtte og fremme en effektiv drift og arbejdstilrettelæggelse. I det lys bliver det afdelingernes opgave at præstere aktiviteten inden for den økonomiske ramme, som budgettet og afregningsmodellen giver. Der arbejdes henimod, at afdelingerne gennem ledelsesinformationssystemet fuldt ud kan følge udviklingen i afdelingens aktivitet og baseline måned for måned. Indtil da dækkes informationsbehovet via papirløsninger. Creep Creep opgøres på sygehusniveau og kun indenfor Psykiatri. Børne- og Ungdomspsykiatrien er ikke omfattet. Dvs. at der i opgørelsen af sygehusniveauet kun foretages en beregning på aktivitetsdata vedr. voksenpsykiatrien. ATT er omfattet af creep-modellen fra 1. januar 2016 på baggrund af antallet af ambulante ydelser præsteret i Opgørelse af creep på sygehusniveau betyder, at behandlingsintensiteten pr. CPR fra år til år ikke må stige mere end 1 pct. (baseline for CPR-creep). For at opretholde hensigtsmæssige behandlingsforløb, vil besøg pr. CPR pr. afdeling løbende blive beregnet (antal besøg delt med antal unikke CPR). Stiger antal besøg pr. CPR mere end 1 pct. på sygehusniveau, sammenlignet med året før, påhviler det sygehuset at påvise, at der er sundhedsfaglige eller organisatoriske forhold, der nødvendiggør en sådan udvikling. Kan sådanne forhold ikke påvises, afregnes der ikke for den del af besøgstilvæksten, der samlet set ligger ud over 1 pct. pr. CPR. Som eksempel på en sundhedsfaglig årsag til at antal besøg pr. CPR stiger ud over 1 pct. kan være indførsel af et OPT (Opsøgende Psykose Team), hvor behandlingsintensiteten pr. patient øges. Viser det sig, at stigningen i antallet af besøg finder sted som følge af et nyt OPT, kan der afregnes for aktivitet, som øger antallet af besøg pr. CPR med mere end 1 pct. sammenlignet med året før. Ved fritagelse for creep fastsættes den ordinære baseline (antal besøg) i år 2 inklusiv den godtgjorte creep (antal besøg), ligesom baseline for CPR-creep fastsættes parallelt hermed. (se eksempel 2A 2 i bilag 1.) Afregning for CPR-creep sker ikke i styringsåret, men permanent herefter, dvs. fra år 2 og frem. I bilag 1 gives eksempler på sammenhæng og justering af de to baselines, så de afspejler det, der sker og den afregning, der følger med. Procedurer for budget - og baselinejusteringer Før budget- og baselinesager fremsendes til behandling i psykiatriledelsen, fremsendes de til Afdeling for Sundhedsøkonomi, således at eventuelle usikkerheder afklares med sygehuset, før psykiatriens ledelse skal træffe beslutning. Sammenhængen mellem aktivitetsændringer og bevillingsændringer kan i flere tilfælde følge faste tommelfingerregler. Ved opbygning af funktioner, hvor erfaringsgrundlaget er tyndt, kan nationale standarder evt. lægges til grund, indtil egne erfaringer foreligger. I alle sager vurderes sammenhæng ml. budget og aktivitetskrav konkret. Afdelingers ansøgninger om ændringer i baseline, som følge af f.eks. behandlingsomlægning, fremsendes til sygehusets administration. Administrationen kvalitetssikrer ansøgningen således, at der er dokumentation for ønsker til ændringer og afgør, om sagen skal rejses i psykiatriledelsen. Side 4 af 7

5 Aktivitetsudvidelser, der kan håndteres via takststyringsmodellen, kan ikke komme betragtning som traditionel budgetsag men afregnes via takststyringsmodellen. Datagrundlag og definitioner for baseline og aktivitetsopgørelser Datagrundlaget er psykiatriens egne registreringer, der vises i ledelsesinformationssystemet. Et ambulant besøg defineres som et besøg i forbindelse med ambulant patientkontakt, hvor stamafdeling er involveret. Ambulant besøg omfatter følgende: - Ambulant besøg kræver patientens tilstedeværelse og kodes som AAF22. - Udebesøg er et besøg med patienten på f.eks. dagcentre, væresteder, kriminalforsorgen, rådgivningscentre mm. og kodes som AAF7. - Hjemmebesøg kræver ikke patientens tilstedeværelse og kodes som AAF6, et hjemmebesøg foregår i patientens hjem eller på et sted, der fremtidigt skal være patientens hjem. - Psykiatrisk dagbehandling, der finder sted på stamafdelingen og kodes som BRXA9A - Ambulante besøg, der ikke er enten ude - eller hjemmebesøg defineres som almindelige ambulante besøg i afregningssammenhæng. - Besøg uden patientens tilstedeværelse opgøres under definitionen IB (Ikke-besøg). - Telepsykiatrisk behandling i privat hjem registreres som et ikke besøg med procedurekoden BVAA33D - Telepsykiatrisk behandling mellem afdelinger: Den afdeling, hvor patienten sidder under behandlingen, koder behandlingen som et almindelig ambulant besøg AAF22 og den afdeling, hvor lægen sidder, registrerer ydelsen som et ikke-besøg med procedurekoden BVAA33D. - Telepsykiatrisk bistand til institutioner: Hvis der foregår patientbehandling, skal afdelingen registrere ydelsen som et ikke besøg med procedurekoden BVAA33D. I aktivitetsopgørelserne, som administrationen foretager månedligt, indgår alle ambulante besøg. Der tages ikke højde for Sundhedsstyrelsens afregningsprincip til f.eks. mellemregionale afregning, dvs. et ambulant besøg pr. patient pr. dag pr. afdeling. Side 5 af 7

6 Område: Økonomi Udarbejdet af: Jakob Andresen/Jane Møller Afdeling: Sundhedsøkonomi Journal nr.: 12/12856 Telefon: Dato: rev. 27. januar 2016 og 4. april 2016 Bilag 1. Creep i psykiatriens takststyringsmodel. Eksempler på creepafregning Til at understøtte teksten vedr. creep i takststyringsmodellen gives her nogle forskellige eksempler på sammenhæng og justering af de to baselines, så de afspejler det, der sker og den afregning, der følger med. Eksempel 1: Aktiviteten stiger og antal unikke CPR stiger tilsvarende År 0 År 1 År 2 Regnskab Budget Regnskab Budget Regnskab Baseline CPR Baseline CPR-creep (Besøg/CPR) 10,00 10,10 10,10 10,20 10,20 Eksempel 2: Aktiviteten falder og antal unikke CPR falder tilsvarende. År 0 År 1 År 2 Regnskab Budget Regnskab Budget Regnskab Baseline CPR Baseline CPR-creep (Besøg/CPR) 10,00 10,10 10,10 10,20 10,20 Så længe aktiviteten og antal CPR hhv. stiger eller falder forholdsvis, giver det ikke anledning til creepafregning, da baseline på CPR derved holder sig indenfor det tilladte niveau. Eksempel 3: Aktiviteten følger baseline, antal unikke CPR falder. År 0 Regnskab Budget Regnskab År 1 Korrigeret aktivitet Meraktivitet Afregning Budget År 2 - A Regnskab Budget År 2 - B Regnskab Baseline CPR Baseline CPR-creep (Besøg/CPR) 10,00 10,10 11,33 11,44 10,20 I dette eksempel er aktiviteten i år 1 på niveau med den fastsatte baseline, men antallet af unikke CPR numre falder, hvilket får besøgsratioen til at stige med mere end den tilladte 1%. Korrigeres aktiviteten i forhold til den fastsatte baseline for CPR-creep, skal der afregnes for mindreaktivitet svarende til besøg. Baseline det efterfølgende år (år 2) kan fastsættes på to måder, alt efter om der ligger kodeforbedring eller reel ekstraaktivitet til grund for den højere aktivitet pr. CPR: År 2A - 1: Kodeforbedring negativ afregning og høj baseline Aktivitetsbaseline fastsættes til aktivitetsniveauet i år 1 + 2% produktivitetsstigning. Baseline for CPRcreep fastsættes til niveauet i år 1 + 1%. Sygehuset beholder dermed niveauet fra år 1, da det svarer til den gældende registreringspraksis, men får et lavere budget til opgaven, svarende til den reelle aktivitet. Side 6 af 7

7 År 2A - 2: Sundhedsfagligt dokumenteret stigning i besøg pr. CPR ingen afregning og høj baseline. Kan sygehuset dokumentere at det stigende antal besøg pr. CPR skyldes sundhedsfaglige eller organisatoriske tiltag godskrives sygehuset den negative afregning og baseline fastsættes til niveauet i år 1 + 2% produktivitetsstigning. Baseline for CPR-creep fastsættes til niveau i år 1 + 1%. Sygehuset beholder dermed niveauet fra år 1 og får samme budget til opgaven, svarende til den aktivitet der kan dokumenteres. År 2B: Reel ekstraaktivitet pr. CPR, men uden sundhedsfaglig årsag negativ afregning og lav baseline I dette tilfælde nedskrives baseline med det antal besøg, der er afregnet creep for i år 1 + 2% produktivitetsstigning. Baseline for CPR-creep fastsættes til samme niveau, som det oprindelige antal besøg pr. CPR, hvorved afdelingen/sygehuset kan vende tilbage til den oprindelige behandlingsintensitet. Side 7 af 7