LIVSBLADET. TEMA: Udvikling på sigt. Nr. 1, 18. årgang, maj 2018

Transkript

1 LIVSBLADET TEMA: Udvikling på sigt Nr. 1, 18. årgang, maj 2018

2 SKOLESTART OG SANSNING Af: Helle Hedegaard, privatpraktiserende ergoterapeut Det er en stor ting for børn og forældre når børnene skal starte i skole. Flere forældre er spændte på/bekymrede over, om deres barn er klar til de nye omgivelser og krav. Mange børn har det svært i starten, der er nye lokaler, nye kammerater, nye lærer, nye rutiner, alt det kendte bliver tilbage i børnehaven og det er helt normalt i en kort periode. Men for nogle børn kommer det til at vare op til et halvt år eller mere, og kommer til at gå ud over deres trivsel. Heldigvis er der rigtig mange skoler, der gør meget for at give eleverne pauser i hverdagen, hvor mængden af stimuli nedsættes. Alligevel er der i hver klasse med elever ca. 2-3 børn der vil have behov for ekstra hjælp i forhold til motorik og sansning. Nogle vil have et følsomt sansesystem, nogle vil have så dårlig motorik, at de har svært ved at følge med de andre elever både på legepladsen og på det faglige. Der kan gøres rigtig meget for disse børn, både af børnehaven inden skolestart, men også af forældre og lærer, og for flere børns vedkommende kan vejledning fra en børneergoterapeut, der har viden om hjernens udvikling og sanseintegration, være det rigtige. Vores sansesystem Normalt fødes vi med 7 sanser, syn (visuel), høre (auditiv), lugte og smage alle er sanser vi godt kan undvære, men det vil ikke være rart. Så har vi balance-(vestibulær), muskel-/led-(kinæstesi) og berøringssansen (taktil), hvilke er vigtige sanser for at vi kan styrer kroppen og ikke kommer alt for meget til skade. Alle sanser sender input til hjernen som registreres og sorteres efter, hvor vigtige inputtene er, om det er noget kroppen skal reagere på lige nu, ellers bliver de sorteret fra eller og sendt til det område i hjernen, hvor de blive behandlet til en handling. Foto: Vicki Christensen Der kan gøres meget for de sensitive børn. LIVSBLADET 67

3 Der kan afprøves "pillestilledyr/-ting". Et velfungerende sansesystem er det bedste for alle, men to personer har ikke behov for samme mængde og form for stimuli og de opfatter og bearbejder ikke stimuli ens, derfor kan det være rigtig svært at finde den rette mængde og form for stimuli til det enkelte barn. Hjernens følsomhed over for stimuli har vi ikke selv indflydelse på. Man må enten lære strategier for at tilpasse mængden og form for stimuli eller det er omgivelserne der skal tilpasses. Som voksen kan vi for det meste selv tilpasse mængden af stimuli eller vi har tillært os strategier, til at klare den mængde stimuli der er i løbet af dagen. Det kan godt være svært for et barn, og derfor er det vigtigt at forældre og pædagogisk personale kan hjælpe barnet til den rette mængde og form for stimuli. Nogle personer har behov for nye stimuli eller mange stimuli for, at de ikke bliver vugget i søvn. Andre personer har behov for, få og kendte stimuli for at de kan klare en hverdag og være til så det hele ikke koger over. Kroppen er sådan indrettet, at den for det meste søger det der er bedst for den. Nogle børn sidder uroligt på stolen, andre rejser sig og går rundt, andre holder sig for ørerne, gemmer sig i små kroge eller lignende. Hvis ikke mængden og formen af stimuli er tilpasset, bliver nogle børn udadreagerende, andre går fra undervisningen eller mistrives på andre måder. Dette kan også resultere i at barnet er længe om at falde i søvn eller sover dårligt om natten. Nogle børn har en indsovningsfase på op mod 1 til 2 timer. Det kan blive en ond spiral, for manglende- eller dårlig søvn ændrer vores tolerance over for stimuli. Min erfaring er, at forældre er rigtig gode til at vide, hvor meget deres barn kan klare og tilpasse barnets omgivelser. Jeg har mødt forældre til børn med overreagerende sansesystem der sørger for der ikke sker noget uforudsigeligt i weekenden. Nogle planlægger sig ud af det, ved at barnet har en kort dag i skole og ikke går i SFO om eftermiddagen. At barnet lukker sig inde på værelset, når det kommer hjem og først kommer ud, når det kan klare flere stimuli. Nogle forældrepar deler sig op og én bliver hjemme og beskytter barnet, hvis der er aktiviteter/legeaftaler eller familiekomsammen om eftermiddagen eller i weekenden. Nogle laver et rum til barnet, hvor der er stille og hvor lyset kan tilpasses, så barnet kan få ro eller kan koncentrer sig om at lave lektier. Eller for børn der har behov for mange stimuli, går barnet til fritidsaktiviteter næsten hver dag, gymnastik, fodbold, svømning, spejder osv. Det svære kommer i institutioner og skole, hvor der skal tages hensyn til måske børn. Alt er afhængigt af hvor mange/få stimuli der skal til, for at (hver)dagen kan rummes. Det kan være en stor belastning for hele familien. Som forældrene føler de at de løber panden mod en mur, og at det er svært at få forståelse fra andre. Som søskende kan det være svært bl.a. ved at én forælder skal tage sig af den anden og derved mister opmærksomhed på søskende. Kendetegn for et sansesystem der ikke funger optimalt Kendetegn for et sansesystem der ikke fungere optimalt, kan ligne kendetegn for diagnoser som sanseintegrations dysfunktion, ADHD, autisme mm. Vi kan alle nikke genkendende til ét eller flere af kendetegnene (se nedenfor), men der er først brug for en indsats/tiltag og/eller vejledning fra en børneergoterapeut, hvis barnet ikke trives i hverdagen. Hvis man har et overreagerende sansesystem, kan kendetegn bl.a. være: Barnet har svært ved at koncentrer sig/er let afledelig, når han/hun er sammen med flere mennesker ex i idrætstimen hvor andre elever og lærer bevæger sig rundt, nogle gange bliver der måske spillet musik eller 68 LIVSBLADET

4 udvikling, test så som Sensory Profile (SP) eller Sensory Processing Measure (SPM) kan der udarbejdes strategier, der hjælper barnet til den rette mængde og form af stimuli. Kendetegn for et over- eller underreagerende sansesystem kan være ens. Lige som barnets strategi for at rumme dagens stimuli kan vise sig på samme måde. Det er pga., at børn med et underreagerende sansesystem har behov for at hjernen bliver vækket og det gøres bl.a. ved farten i løb eller cykling. Og børn med et overreagerende sansesystem har behov for at hjernen blive dæmpet, og det bliver de i stødene i løbet når de sætter hælen i jorden, eller når de skal træde hårdt i pedalerne på cyklen. Generelt virker fysisk aktivitet både dæmpende og øgende på sansesystemet afhængig af, hvad barnet har behov for. Derfor skal fysisk aktivitet være når barnet har behov, for så kan barnet mærke effekten og derved få lyst til at engagere sig i at finde strategierne. På flere skoler ved jeg, at læreren beder eleverne om at løbe en tur ud og runde flagstangen/ned til biblioteket og tilbage igen inden de skal udføre opgaverne, der kræver, at de skal sidde stille og koncentrer sig, det er også fint, men måske er der en bold i spil. Det giver for mange stimuli at forholde sig til, at det er svært for barnet at sortere og organisere stimuli. Barnet der altid bliver afledt, når der kommer en person ind i lokalet, altid lægger mærke til hvis en person/ hund/kat/sommerfugl el.lign. kommer forbi mens barnet er optaget af en leg/lave opgaver. Barnet der altid kommer op at slås, når han/hun står i kø, sidder i rundkreds eller står sammen med andre børn. Barnet siger av når man lægger en hånd blødt på skulderen, for at få hans/hendes opmærksomhed. Barnet der har svært ved at falde i søvn om aftenen pga. uro i kroppen, tanker der myldre eller som jeg har hørt børn siger det er som om, der er myrer i min krop. Barnet der beder andre om ikke at larme så meget eller holder sig for ørerne, gemmer sig i krogene når der er den mindste uro. Barnet der klager over lyset, hvis solen skinner og gerne vil have solbriller på. Barnet der ikke kan lide at få tøj på, og når tøjet er kommet på, ikke vil have det af igen. Barnet der helst vil have lange bukser og langærmede bluser på selvom det er sommer og 25 grader. Barnet der har svært ved at stoppe en leg/aktivitet og skulle i gang med en anden. Barnet der ikke bryder sig om at komme i brusebad, siger det gør ondt når vandet rammer huden selv om der ikke er særlig meget tryk på vandet. Hvad kan der gøres for at hjælpe barnet? Som tidligere skrevet er der ikke to personer, der har behov for ens stimuli i løbet af dagen. Sansning er en meget kompleks sag, og via ergoterapeutens viden om hjernens Foto: Ditte Pugholm Hvis man har et underreagerende sansesystem, kan kendetegn bl.a. være: Barnet gynger/snurrer hele dagen uden at blive rundtosset. Barnet sidder uroligt på stolen eller rejser sig og går rundt. Barnet der hænger hen over bordet, virker træt. Barnet der bedst koncentrer sig, hvis der er bliver spillet musik/radio eller når der er nogle der snakker i lokalet. Barnet der propper munden med mad. Forældre er rigtig gode til at vide, hvor meget deres barn kan klare og tilpasse barnets omgivelser. LIVSBLADET 69

5 det er ikke alle børn, der har behov for at løbe på samme tid, så det handler om at hjælpe barnet til at mærke efter, hvornår og hvad der skal til for at det bliver vækket/dæmpet. Nogle aktiviteter som det at bære tunge ting, faste kram/tryk virker dæmpende og nogle aktiviteter som at snurre rundt, fart, hurtig beat i musik, hurtig skiftende lys virker øgende i forhold til vores sansesystem. Hvis et barn har det svært i skolen, kan det være rigtig godt, at der i samarbejde mellem elev/forældre og lærer findes et hellested. Et sted hvor barnet kan gå hen, hvis alting er ved at ramle, eller barnet er ved at nå grænsen. Det skal være et sted, hvor barnet føler sig tryg, et sted der er indrettet efter barnets behov for stimuli. Et sted hvor andre børn ved, at man ikke må kontakte den der sidder/ ligger der. Hvis jeg bliver bedt om at hjælpe et/barn/familie/lærer, er noget af det første jeg kigger efter, når jeg kommer ind i en klasse, om børnene har fodfæste når de sidder rigtigt på deres stol. Det kan skabe rigtig meget ro, hvis alle har fodfæste når de sidder. Jeg kigger på, hvor mange flotte bogstaver/tegninger mm. der er på væggene og hænger ned fra loftet. Jeg ved godt lærerne gør det for at gøre klasselokalet hyggeligt og for at eleverne har noget at kigge på når de skal skrive bogstaverne. Men for elever, der hurtigt får for mange stimuli, kan det være dråben der får bægeret til at flyde over. Derefter kigger jeg på, hvor i lokalet barnet er placeret, og om han/hun har mulighed for at skærme sig mod stimuli, når det skal koncentrer sig om en opgave. For rigtig mange vil det hjælpe at sidde bagerst i klassen, så behøver barnet ikke bruge energi på at se/mærke/fornemme, hvad eleverne bag ham/hende laver, men kan se det hele foran sig. Det kan være barnet har behov for en skærmet arbejdsplads hvor, han/hun sidder ved et bord med ansigtet mod en væg og ryggen til de andre, evt. med hørebøffer på så de fleste visuelle og auditive stimuli er taget væk. Derefter kan der afprøves ting som pillestilledyr/-ting, kuglevest/-pude, luftpuder, krammevest, elastik på stolebenene eller helt om barnet skal sidde på noget andet end en stol f.eks. en terapibold, orm fra Bobles eller andre ting. Jeg tror alle kender det, at man høre om en person der har opnået gode resultater ved en ting, og så styrter man som forældre ud og investerer i samme ting, for NU VIL DET HJÆLPE, og så går der i bedste fald 14 dage så ligger det inde i skabet og ikke bliver brugt. Som Børneergoterapeut har jeg nogle tests/redskaber, som kan hjælpe familien/ barnet, med at finde den form og mængde af stimuli barnet har behov for. Derudover kan børneergoterapeuten være med til at analysere barnets omgivelser for stimuli, hjælpe med til at finde strategier som enten kan hjælpe hjernen til at rumme flere stimuli eller tilpasse mængden af stimuli i omgivelserne. Det vigtige er at barnet finder den form og mængde af stimuli der kan gøre det muligt for barnet at kunne klare skoledagen uden alt for mange udfald/nederlag/slåskampe. Læs mere på HH Ergoterapi Foto: Camilla Møller Det er en stor ting for børn og deres forældre, når de skal starte i skole. 70 LIVSBLADET